Dansk løgavl 2 2016 by Dansk Løgavl

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg

Nr. 2 - juni 2016 - 62. årgang

DANSK LØGAVL

WOrld claSS VeGetaBLe harVesters FOr YOUr BUSineSS

SpecialtilpaSSede GrøntsaGshøstere i verdenS klaSSe

asa-LIFt a/s · Metalvej 2 · DK-4180 Sorø · Telefon 5786 0700 · www.asa-lift.com

DANSK LØGAVL Nr. 2 - juni 2016 - 62. årgang

Medlemsblad for AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG Formand: Gdr. Jens K. Kjeldahl, Møllegård Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 Sekretær: Konsulent Peder Krogsgård GartneriRådgivningen A/S Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Tlf. 87 40 66 33 Mobil 40 37 46 51 E-mail: pkl@seges.dk Redaktør af »DANSK LØGAVL«: Konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Tlf. 87 40 54 48 Mobil 40 10 90 89 E-mail: sfn@seges.dk Foreningens bestyrelse: Gdr. Jens K. Kjeldahl, Møllegård Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 Gdr. Hans Ingemann Nielsen Maglehøjvej 24, Varpelev 4652 Hårlev Tlf. 56 57 85 60 Mobil 40 15 85 60 Henrik Petersen Hasmark Vestergaard Hasmarkmosen 10, Hasmark Mark 5450 Otterup Tlf. 64 87 19 87 Mobil 20 25 40 10

”Achtung achtung, die Dänen kommt” Så er det ganske vist - vi skal på tur igen! Danske løgavlere har en tradition for at tage på udenlandsrejser til både nære og fjerne løgkollager. Denne gang er det så tyskerne, som står for tur. Jeg har forventninger om en god tur, hvor både det faglige og sociale kan plejes. Vi har endnu engang fået en god og solid firmaopbakning, som muliggør en alsidig tur til rimelige penge. Foråret 2016 blev som helhed heller ikke nogen let omgang. Den megen nedbør forsinkende rigtig meget markarbejde, så de sidste løg blev sået sent. Men alt i alt ser det danske løgareal ud til at være stabilt. Endnu engang har landbruget været i den politiske vridemaskine. ”Landbrug eller Natur” er Clements spørgsmål på DR2. Danmarks Naturfredningsforening har desværre formået at stille fronterne skarpt op, så de to ting ikke kan forenes. En samling af politiske partier har råt indtaget samme holdning. Det er skammeligt og ganske uretfærdig. Den nye landbrugsminister Esben Lund Larsen har klart givet udtryk for, at for ham er en kornmark også natur. Fra venstrefløjen og miljøorganisationer stemples alle kulturafgrøder som ”ørkner” uden biodiversitet, et postulat som kun de færreste selv har afprøvet. Vi ved nok, hvor meget ukrudt og mylder der er på vores jord. Men hvad får vi så? Jo, endnu en pakke, en ”Naturpakke”. Endnu et stykke politisk makværk som skal tilgodese enkelte partiers mærkesager. Alle må nu håbe, at der kommer ro omkring de produktionsmæssige vilkår, så vi ikke skal tænke på det hele tiden. Vi lever i naturen, med naturen og af naturen, et faktum som kun en ganske lille del af den danske befolkning i dag kan ”bryste” sig af. Det næste, som der skal tages fat på, er de uholdbare produktionsafgifter: PSO, planteværn og uholdbare ejendomskatter. Det kan ikke være rimeligt, at vi skal pålignes en ”særskat” på planteværn på 600 millioner kroner, som ikke findes andre steder i Europa. Oprindeligt var 90 millioner målet, hvoraf to tredjedele skulle gå til økoudvikling! Hvis fordelingen forsætter, så bliver det noget af en gave bod! Vi har nu en sommer foran os, som vi alle skal huske at få så meget ud af som muligt. Husk, at få nogle løg på grillen, når der er gæster. Vi skal være stolte af, at være danske løgavlere. Vi ses på Tysklandsturen! Og god sommer til dem, som ikke kan få det ind i programmet.

Gdr. Hardy Hansen Møllevej 36, Tornemark 4262 Sandved Mobil 30 28 15 06 Gdr. Claus B. Jacobsen Orelundsvej 30 5610 Assens Tlf. 64 79 19 66 Mobil 21 64 96 10 Forsidefoto: Deltagerne i den årlige ukrudtsmarkvandring på vej ud af en af Brdr. Kjeldahls veletablerede stikløgsmarker. Foto: Stig F. Nielsen. ISSN 1904-9374

Jens Kristian Kjeldahl Samsø

Indhold: - Løgproduktion i Californien - Fokus på optimering - Det har ikke været optimalt - Rigtig sprøjteteknik i løg - Hvidløgsgalmiden – en skjult skadegører

Læs mere inde i bladet...

- Danish Agro, Nyt firmamedlem - Gasa Odense, Nyt firmamedlem - Tysklandstur - Kalender

Løgproduktion i Californien Alt er stort i Californien – og det er varmt, og det er tørt!

Tekst: Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen A/S og Steen Møller Madsen, Hazera Foto: Peder Krogsgård

Hazera havde, som de plejer hvert andet år, arrangeret en løgstudietur. I år var det 7. gang og noget helt usædvanligt: En tur til Californien i USA under overskriften Exploring the West! Udover mig og Steen Møller Madsen var der deltagere fra Østrig, Holland, Tyskland, Polen, England, Rusland, Ukraine og Frankrig. Forventninger ikke indfriet Jeg havde forventet, at jeg skulle over og se, hvordan vi skal dyrke løg i Danmark om fem til ti år. Der blev jeg da godt nok skuffet! I området, hvor vi var - i dalene nord, øst og syd for Los Angeles - dyrkes der kortdagsløg og dermed helt andre sorter, som vi kender og kan dyrke i det nordlige Europa. Omkring mekanisering er heller ikke noget at hente: En tredjedel af løgene i Californien bliver stadig høstet med håndkraft, og vi så ikke noget i håndtering og sortering, som vi ikke kan i Danmark - ikke ét eneste optisk sortereranlæg. Vand er den begrænsende faktor Vandmangel er det helt store problem, og man kan ikke tale med nogen, der har med dyrkning at gøre, uden at snakke om manglende vand. Det regner mindre og mindre i Californien, og især fra 2000 og til nu er nedbørsmængden faldet drastisk. Sæsonen 2014-15 var den tørreste i 100 år, og det regner kun otte dage om året. Desuden falder der mindre sne i bjergene og dermed er der mindre vand i floderne. Coloradofloden er den vigtigste vandkilde, og fra den kæmpeflod løber der ikke én eneste dråbe vand ud i havet. Når det også er så varmt, skal der virkelig noget vand til. To af dagene, hvor vi var der, kom temperaturen op på 40 grader celsius. Vi fik dog at vide, at det er usædvanlig for årstiden, men en meget normal temperatur senere i sæsonen. Erik Larson, San Diego Contry Farm Bureau, gav et indlæg om vandproblematikken, mere herom senere.

Store, tyndskallede løg Der dyrkes store løg, 80-120 mm er standard, og udbytterne ligger mellem 80 og 100 ton pr hektar. Der vandes på flere måder i alle marker: Der kan overrisles, der opsættes sprinklere, der er bomvander og drypslanger i løgmarkerne. Så kan der vælges lige den vandingsmåde, der er brug for, og som udnytter vandet bedst muligt. Meget af tilførsel af pesticider sker gennem vanding – såkaldt kemikation - og gødning gives i drypslangerne. Løgavlerne klagede, lige som alle andre steder i Verden, over, at der forsvinder mulighed for at anvende kemi, men de har dog stadig 15 herbicider, 15 fungicider og 10 insekticider til rådighed. Løgene er tyndskallede og kan ikke lageres, der høstes jo også fra februar og til november. Der er mange hvide løg, og andelen af røde løg øges år for år. Man forventer, at der i løbet af få år bliver dyrket en tredjedel af hver type. Der er ikke risiko for, at der kommer en stor løgeksport fra Californien, både fordi at det Håndhøstning af løg bliver studeret. er disse typer løg, og at USA stort ser kun selvforsynende med løg. Kim Reddin fra NOA (National Onion Association) fortalte om løgproduktionen i USA og om foreningen, den amerikanske udgave af vores løgavlerforening. Mere om det senere. Økologi fylder kun lidt Økologi udgør en forsvindende lille del. John Hach Shiloh havde som den eneste, af de avlere vi besøgte, lidt økologisk løgproduktion. De lægger plastic over jorden, som så opvarmer jorden til 70-75 grader, hvilket slår alt ukrudtsfrø ihjel i fem centimeters dybde. Herefter dyrkes løgene på samme måde som de konventionelle løg - selvfølgelig med husdyrgødning og uden kemi. Der bliver hele tiden omlagt ny jord, så den ikke er så belastet, og udbytterne er derfor kun 30 procent mindre. Dyrkningssystem Løgavlerne bruger et system med 2,25 meter bede og 10 rækker: Fire i midten og lidt afstand til de tre på hver side. Der lægges en drypslange i midten og én i hver side i mellemrummet mellem de yderste rækker. Når der skal frilægges, bliver bedene kantskåret for en nemmere frilægning. Derefter aftoppes løgene 20 centimeter over løget, drypslangerne bliver løftet og trukket ind. De anvender en billig type slanger, som kun anvendes ét år. Derefter løftes løgene. De håndhøstede løg bliver høstet om natten af mexicansk arbejdskraft. Løgene bliver fyldt i sække, som så står og tørrer på marken. Hvis der skal maskinhøstes, sprøjtes de frilagte løg med en opløsning af kalk for at løgene ikke bliver solskoldede. Kalken falder i det tørre vejr af, når der høstes, så der står en hvid sky omkring løglæsseren.

I alle marker er der bomvander, sprinklere og drypslanger.

Kanterne er skåret af inden frilægning.

Løgbiogasanlæg Hos Gills Onion har de et biogasanlæg, der udelukkende køre på løgaffald. De tilsætter enzymer og laver biogas, der også bruges til at producere strøm. Andre afgrøder Ud over løg så vi dyrkning af sukkerroer, kartofler, gulerødder, peberfrugter, dadler, vindruer, bønner, meloner, lucerne og græs til hestefoder, triticale, havre, byg, majs og græsfrø. Bedsystem med drypslanger.

De enkelte bedrifter Gills Onions & Rio Farms Rio Farms blev etableret i 1978 af David og Steven Gill samt deres far, Allen Gill. De begyndte med mindre end 200 hektar med bladselleri, broccoli og blomkål. I løbet af de sidste 30 år er virksomheden vokset og er blandt Top-10 grønsagsproduktioner i vest med mere end 6.800 hektar rækkeafgrøder inklusiv spinat, salat, romaine, bladselleri, broccoli, kål, blomkål, løg, peber og tomater. Løgproduktionen er i dag på 1.200 hektar med helårsproduktion. Den startede med, at en populær salsaproducent havde behov for løg. Gill-brødrene så her en mulighed for at udvide deres forretningsområde ved selv at forarbejde løg. I 1983 etablerede de Gills Onions, som i dag har vokset sig til at være en af de største producenter af friske snittede løg i USA. På virksomheden, der ligger i Oxnard, forarbejder de op til 450 tons løg dagligt, som afsættes til food service, industri og detailhandlen i hele Nordamerika. Virksomheden har fokus på at minimere påvirkningen af miljøet og har blandt andet i 2009 etableret et biogasanlæg baseret på løgspild til produktion af elektricitet.

De håndhøstede løg tørres i sække på marken.

Der høstes på ”kalkede” løg.

Læs mere på www.gillsonions.com.

Se, det er jo en løgbil! Fra Gills Onion & Rio Farms. Alle steder fik vi mexicansk mad og selvfølgelig løgringe.

Olam SVI Olam SVI er en del af Olam International, en førende landbrugsforretning etableret i 1989. Olam SVI producerer fødevareingredienser og arbejder med tre platforme - tørrede grønsager, tomater og krydderurter – og med mere end 15 produktkategorier. De tegner årligt kontrakter på mere end 20.000 hektar grønsagsafgrøder, primært i Californien. Olam SVI’s tørrede løg bliver dyrket og forarbejdet i USA og Ægypten og er verdens største udbyder af tørrede løg og er aktive indenfor forædling, dyrkning, høst og forarbejdning. Løgforædlingen kan dateres tilbage til 1943 og har fokus på tørstofindholdet, sygdomsresistens, resistens mod blomsterdannelse, udbytte mv. Læs mere på www.olamgroup.com. Varsity Produce INC Blev etableret i 1983 som en virksomhed, der producerer løg året rundt, er speditør og forarbejder gule, røde og søde hvide løg inklusiv hele afskallede løg. Der er fokus på kvaliteten på hvert enkelt løg fra begyndelsen til slut – fra det enkelte frø frem til læsserampen. Læs mere på www.varisityproduce.com. Calandri SonRise Farms Virksomheden dyrker hvide, brune og røde løg i Antelope Valley. John A. Calandri har dyrket løg her i mere end 30 år. Virksomhedens succes er baseret på levering af kun højkvalitetsprodukter, som kan findes i hele landet og rundt om i verden. Læs mere på www.calandrisonrisefarms.com. Shiloh Produce Virksomheden, som ligger i Hatch, New Mexico, er både producent, pakkeri og distributør. De arbejder med både løg, grønne og røde chili, oregano og pinotbønner, som bliver produceret af avlere i den sydlige del af New Mexico og Imperial Valley. Virksomheden blev etableret i 1989 af Stormy og Amby Adams, og de og deres avlere er engageret i levere super kvalitet og service til deres kunder. Der ses på løg hos en af avlerne til Olam Group.

Kvalitetsmærke og stregkode på hver enkelt løg fra Calandri SunRise Farms. Steen Møller Madsen, Hazera, ser på store løg hos Varsity Produce INC.

Forædling af kortdagssorter hos Hazera Forædler Pablo Salgado fortalte torsdag om forædling af kortdagsløg. Forædlingen af hybriderne foregår ved at kombinere egne linjer med eksternt materiale og gamle landracer. Der falder ikke meget regn i det sydlige Californien, og svampesygdomme er ikke noget stort problem, i modsætning til Texas, hvor der er et meget kraftigt sygdomstryk. Der screenes især for stokløbning og single center, hvorimod lagringsevne er af mindre betydning, idet løgne afsættes hurtigt efter høst. Af hensyn til den videre forædling er det dog nødvendigt med en vis lagringsevne. Skalkvalitet opfattes anderledes end herhjemme, idet en kraftig skal medfører skimmel under skallen. Derfor foretrækkes i mange tilfælde løg, der er næsten uden skal. Desuden forædles der efter oprette planter med skimmelresistens. Der bliver årligt testet cirka 100 nye sorter, hvoraf cirka én procent forventes at blive til noget. Der går godt 20 år, inden en hybridsort er færdigudviklet. Hazera har store forventninger til en ny sort gult løg, der er meget tidlig. - Forædling er i et vist omfang afhængig af held, udtaler Pablo Salgado afslutningsvis. Vandressourcer i Californien Eric Larson, som er direktør for San Diego County Farm Bureau og California Water Committee, fortalte detaljeret under et møde på ”Cafe Coyote” i El Centro om problemerne med tilgængeligt vand i Californien. 20.000 hektar dyrkningsjord har ikke haft tilstrækkeligt vand til rådighed de sidste 24 år. 80 procent af vandet findes i det nordlige Californien, og 80 procent af befolkningen lever i det sydlige Californien. Et vældigt kanalsystem på 800 kilometer er med til at løse dette problem sammen med 1200 vandreservoirs. 40 procent af vandet kommer fra smeltende sne i Sierra Nevada bjergene, og den manglende snemængde i forbindelse med klimaændringerne har medført tørkeskader mange steder. Der er ikke tilstrækkelig lagerplads til den nødvendige mængde vand, og en stor del af nedbøren ender i havet. Derfor bliver der opført en række nye reservoirs med Lake Shasta som det største. En fare i forbindelse med store nedbørsmængder er oversvømmelse af de opførte reservoirs, og det er nødvendigt at etablere mulighed for overløb. Sacramento delta 20 millioner mennesker er afhængige af vand fra Sacramento Deltaet, hvor jordskælv udgør en risiko for vandforsyningen. Desuden har det vist sig, at en lille fisk- deltasmelten - er udrydningstruet, idet den kan suges ind i pumperne. Deltasmelten er basisføde for hele fødekæden i Sacramento deltaet, og det har varet nødvendigt at arrangere bekostelige foranstaltninger for at bevare smelten. I denne forbindelse anlægges der en stor vandledning fra Sacramento deltaet til det sydlige Californien. Miljøforhold har meget høj prioritet i Californien. Colorado river Faldende nedbørsmængder truer vandstanden i Colorado river, og man har indført en række foranstaltninger for at spare på vandet. For 15 år siden var vandforbruget cirka 1000 liter pr dag pr indbygger, i dag er det reduceret til cirka 600 liter pr dag pr indbygger. De enkelte stater og Mexico har forskellige rettigheder til at pumpe vand fra floden, og især Imperial Valley har ret til at pumpe vand fra floden. Indtil videre har der ikke været vandmangel i Imperial Valley, hvorfra en stor del af USA forsynes med frugt og grønt. Sluttelig bør navnes, at Colorado River aldrig når sit udløb i havet, idet alt vand er benyttet til vanding inden da… Afsaltning af havvand Der arbejdes intensivt på at udvikle muligheden for afsaltning af havvand, og udgifterne hertil har da også varet støt faldende. Prisen for at afsalte 1,5 mio. liter havvand er nu 14.600 kroner, og den forventede vandingsudgift vil være 26.500 kroner pr hektar, dersom der benyttes afsaltet havvand.

Genbrug af spildevand I fremtiden vil det også blive nødvendigt at genbruge spildevand i højere grad, og med det høje vandforbrug pr indbygger ligger der store muligheder i øget genbrug af vandet. Effektiv udnyttelse af vandet Eric Larsson fremhævede også, at det er nødvendigt at udnytte vandet mere effektivt. Der benyttes stadig overrisling i et vist omfang, mens anvendelse af drypslanger er langt mere vandbesparende. Erik Larson, San Diego Contry Farm Bureau, gav et indlæg om vandproblematikken.

NOA - National Onion Association Kim Reddin fortalte om historien bag NOA, der allerede blev startet i 1913 af fem løgproducenter i Ohio. Formålet med foreningen var at indsamle og formidle information om løgmarkedet. NOA repræsenterer i dag producenter, eksportører, forarbejdning og repræsentanter for den amerikanske løgindustri. NOA fortsætter med at bidrage positivt til udviklingen af den amerikanske løgproduktion ved at tilbyde uddannelse, eksportfremstød og markedsføring. I 1913 var 30 procent af indbyggerne landmænd, i dag er der tale om 0,1 procent. Forbruget af løg er i dag 10 kilo pr indbygger, hvilket er en stigning på 60 procent gennem de sidste 20 år. Forbrugernes adfærd ændrer sig: Flere mænd køber mad i dag end tidligere, og der købes ikke ind så ofte som tidligere. I 1960 blev der handlet to gange om ugen, i dag handles der kun 1,5 gang om ugen. 46 procent af måltiderne indtages i dag alene. Der er seks tendenser på det amerikanske marked: • Lokale råvarer - for eksempel bylandbrug ved lufthavnen og haver ved baseball stadion • Øget forbrug af grønsager i madlavningen • Forarbejdning som for eksempel syltning • Øget interesse for det etniske køkken • Sund mad til børn • Udbringning af mad Sluttelig fortalte Kim Reddin, at 10-15 procent af løgene dyrkes økologisk i USA. Kim Reddin fra NOA (National Onion Association) fortalte om løgproduktionen i USA og om foreningen, den amerikanske udgave af Avlerforeningen af Danske Spiseløg.

RA F R E T R O S G Ø L

OLSSONS FRØ HÅRDE, RUNDE OG SKALFASTE

Medallion F1: Meget fin kombination af tidlighed og lagerfasthed. Toppen er frisk grøn og sund. Medallion har et stærkt rodsystem som velegner sorten til dyrkning på lettere jorder og arealer hvor vandtilførselen ikke er optimal. Meget spiringstolerant under og efter lagring. Giver et relativt højt udbytte. Sunskin F1: Hovedsort som forener meget højt udbytte og kvalitet. Skallen er meget fast og relativ lys. Giver store løg, som er overvejende runde. Stor spiretræghed efter opbevaring. Sunskin har et meget højt udbytte potentiale. Motion F1: Stort udbytte af store runde faste løg med god lagerholdbarhed. Tidlighed som Sunskin. Skallen er gul/brun og fast. Meget spiringstolerant under og efter lagring.

OP SORTER

Mika: Tidligste sort på markedet med skalfasthed. Godt udbytte af pæne løg. Skallen er gulbrun. Pakkes og afsættes straks efter stikløgene. Velegnet til planteproduktion. Julia: Sort som er velegnet til den tidligste høst af såløg. Modner af ca. en uge før Donna. God kvalitet til den tidlige afsætning og middellang opbevaring. Skallen er lys brun. Donna: Middeltidlig sort til lang opbevaring. Meget højt udbytte af runde faste løg. Skallen er lys brun og fast. Giver lige så god kvalitet og udbytte som de bedste F1 sorter! Velegnet som hovedsort! Saskia: Donna-type med lidt mørkere skalfarve og endnu højere udbytte. Saskia dyrkes hvor man ønsker meget højt udbytte kombineret med middellang lagring. Hoza: Sen sort som giver et meget højt udbytte af kvalitets løg til lang opbevaring. Hoza er et hårdt løg med meget fin skalkvalitet. Skallen er lys brun. Har klaret sommeren 2014 med meget fint resultat! Hoza er det løg på markedet som har det højste andel af single centre. En af de bedste lagerløg som er på markedet! Rolein: Tidligt rødløg med fin skalkvalitet til middellang lagring. Har fin indvendig gennemfarvning. Modner af ca. en uge før Romy og er derfor velegnet til den tidlige afsætning. Giver lidt lavere udbytte end Romy. Romy: Hovedsort i Holland. Middeltidlig rødløg som giver et stort udbytte af ensartede runde faste løg. Har en fin indvendig gennemfarvning. Velegnet til lang lagring. Velegnet som hovedsort! Rosalie: Rosa farvet løg. Lagerholdbare runde løg som er rosafarvet indvendig løgringene. Skalfarven er rosa/brun. Højt tørstof indhold. Smager som almindelige løg. Relativt stort udbytte.

Stikløg: Hør nærmere om kvalitet og priser! Kontakt: Poul Erik Ølgaard 22 Tlf: +45 40 33 37 sfro.se on ss ol pe.oelgaard@

Sort

Tidlighed dage

Udbytte relativ

Skalkvalitet 9=bedst

Spiring på lager 9=bedst

Lagring 9=bedst

Medallion F1

125

104

Sunskin F1

125

105

Motion F1

125

105

Mika

115

101

Julia

117

102

Donna

125

106

Saskia

125

109

Hoza

130

104

Rolein (rødløg)

122

Romy (rødløg)

126

100

Rosalie (rosa)

126

102

Fokus på optimering af løgproduktionen Årets ukrudtsmarkvandring gik til Samsø, hvor 35 deltagere fik en tur fra syd til nord og så og hørte om tiltag for at optimere løgproduktionen, hilste på en ny løgavler og så på ukrudtsforsøg. Tekst og foto: Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk Som sædvanlig blev man som gæst på Samsø modtaget af en veloplagt Jens Kristian Kjeldahl, der udover det rent faglige også med indsigt og glimt i øjet fortæller og underholder om løst og fast omkring livet på øen. Man må tage hatten af for den energi, vedholdenhed og innovationslyst, det bliver lagt for dagen, for at optimere produktionen - både i form af at øge udbytte og kvalitet samt at mindske omkostningerne. Langsigtet forpagtningsaftale Første stop var ved Brattingsborg Gods, hvor inspektør K. G. Olsen, kaldet KG, fortalte lidt om driften (se boks). Godset har valgt at stoppe kartoffelproduktionen. I stedet for har de siden 2015 indgået en forpagtningsaftale med Brdr. Kjeldahl om årligt 50 hektar grønsagsjord. - Vi kunne se en god mulighed i at få styrket vores egen produktion, fortæller Jens Kristian Kjeldahl. – Her er frisk jord og mulighed for at vande, som ellers er en begrænsende faktor på øen. Sidste år lavede Brattingsborg Gods et nyt reservoir til 50.000 kubikmeter drænvand, så nu er der adgang til i alt knapt 200.000 kubikmeter vand. Brattingsborg Gods har foretaget store investeringer i kartoffelproduktionen, som Brdr. Kjeldahl nu kan få gavn af, for eksempel kartoffellager og storkasser. Aftalen rækker fem år frem, således at de allerede nu ved, hvilke marker de får i 2019. Derfor kan både Brattingsborg og Kjeldahl planlægge fx jordbundsanalyser, kalkning, forfrugt, efterafgrøder, ukrudtsmidler osv. i god tid. Rent logistisk er det en udfordring, at alle produkterne skal fra sydøen og op til Nordby, men Kjeldahl har selv et transportfirme, som kan løse opgaven.

Hybound på forpagtet jord med mulighed for vanding på Brattingsborg Gods.

Pløjefri dyrkning kan give udfordringer med såningen efterfølgende år, når der høstes sent under vanskelige forhold med en 40 fods mejetærsker. Der skal stubharves straks efter høst, så halmen bliver svinet til.

Lang, men uens mark Løgmarken er 1200 meter lang, men går op over en bakke med meget stiv jord. - Det er svært at beslutte, hvornår man skal gå i gang med jordbehandlingen, når jorden er så uens, fortæller Jens Kristian Kjeldahl. – Vi begyndte nok lidt tidligt, men med efterfølgende nedbør lykkedes det at få løgene frem. Løgene – Hybound – var sået den 30.3.-1.4. Virksomheden udsår op til 950.000 frø pr hektar for at mindske pakkespildet, idet de primært pakker i et kilo poser. De har to såmaskiner, en 11-rækket brugt og en 12-rækket, der begge udsår flere frø ude ved hjulsporet og færre inde i midten af bedet. Til 2016 vil de bruge en ny strategi ved frilægning for at optimere løgkvaliteten. Tidligere blev hele bedet lagt i én revle, hvilket betyder, at der kommer en del jord med. Nu deler de revlen i to, som så bliver lagt sammen til én ved optagningen. - Det er vigtigt, at løgene kan tåle det, så der skal nogle kraftige skaller til at kunne holde til den mekaniske håndtering, forklarer Jens Kristian. – Der er ingen tvivl om, at i forhold til tidligere med 1,60 meter bede betyder det – trods tekniske udfordringer - at vi ikke er kommet bagud med hensyn til kapløbet om omkostningerne – og optimeringen fortsætter. Ny løgavler Næste stop var i Sildeballe ved Ejnar og Rasmus Bager, hvor Rasmus tog imod. Ejnar havde købt ejendommen for godt 40 år siden med husdyr, som de valgte at sætte ud i 2000. Valget stod mellem at bygge ny stald eller lægge produktionen om. - Vi valgte at lægge om til grønsagsproduktion, hvilket vi er rigtigt glade for i dag, fortæller Rasmus Bager. Ejendommen er på 100 hektar, og de forpagter 70 hektar. I dag producerer de rødkål, bagekartofler og rosenkål, samt som noget nyt: 20 hektar løg. De har også haft asier, sukkermajs og solbær, der alle er opgivet igen.

Rasmus Bager, Sildeballe, fortæller om løgproduktionen, som er nyt for ham og hans far, Ejnar Bager.

De har overtaget Henning Madsens løgproduktion. I første omgang prøvede de at lave et I/S sammen med Åge Madsen, hvor de skulle slå alle markerne sammen, men det lykkedes af forskellige årsager ikke. Det endte op med, at Ejnar og Rasmus lejer bygninger, løganlæg og maskineri, og at Kjeldahl supplerer med såning. Ejnar Bager har ikke pløjet jorden i mange år. De valgte dog at fjerne halmen før såløgene, for ikke at halmresterne skulle genere ved såning. Jorden i løgmarken er uens, så fremspiringen har ikke været lige god alle steder. Stikløg på Nordsamsø - Vi har i år fået en del stikløg fra Boye Skytte på Lammefjorden, hvilket har været en god oplevelse, roser Jens Kristian Kjeldahl. Virksomheden køber stikløb ved flere leverandører for at få en større sikkerhed for kvalitet. Den hjemmebyggede løglægger sætter mellem 25 til 30 løg pr meter afhængig af anvendelsen, idet de både laver bundtløg og tidlige løg. Derudover har de skalotteløg og fra i år hvidløg i lidt større stil - i første omgang friske hvidløg. - For nogle år siden var det moderne at alt skulle foregå i Kina, nu er det vendt igen, så hvorfor ikke også for hvidløgsproduktionen, griner Jens Kristian. Marken, som er meget gruset, er byttet med en anden landmand. Som Jens Kristian siger: Frisk jord er alfa og omega!

Fin stikløgsmark på Nordsamø på byttet jord: Frisk jord er alfa og omega! Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til besøgsværterne Brattingsborg Gods ved inspektør K.G. Olsen, Ejnar og Rasmus Bager samt Brdr. Kjeldahl ved Jens Kristian Kjeldahl. Også en stor tak til Syngenta, som var vært md frokosten på Mårup Havn, og Danish Agro ved Jørn Fogh, som var delvis sponsor på bussen.

Inspektør K.G. Olsen, Brattingsborg Gods.

Brattingsborg Gods Brattingsborg Gods har udover planteavl også skovdrift, svineproduktion, jagtvæsen, grusgrav, havnedrift med mere. I alt driver de 2500 hektar, hvoraf de 100 bliver forpagtet ud til grønsagsproduktion, 750 hektar er skov og 400 hektar er græs m.v. De har tidligere haft kartofler, men til trods for et godt udbytte og en god kvalitet, så var priserne ikke tilfredsstillende. - Det gik ud over resten af produktionen, fordi kartoflerne tog både fokus og tid, fortæller KG. – Nu er produktionen meget nemmere at overskue, og vi kan være rettidige på resten. Rødsvingel er en stor og vigtig afgrøde med op til 200 hektar, men i 2016 har de bare 25 hektar på grund af angreb af aksløberens larve. ”En mavepuster” kaldte KG det! Brødkornet bliver produceret til Lantmännen på kontrakt, som sikrer en merpris. De må blandt andet ikke anvende stråforkorter eller Roundup før høst. De lave priser på svin bliver brugt til at sanere produktionen, som er påvirket at sygdomme. Gavntømmeret fra skoven flises til varmekraftværkerne på Samsø på grund af stort udbud og lave priser på tømmer. Fortsættes > > >

God erfaring med pløjefri dyrkning Godset har nu ikke pløjet i to år og er indtil videre godt tilfredse med resultatet og dermed med beslutningen. - Det er ikke en religion for os, men det giver en bedre bundlinje og forhåbentlig en bedre jord på sigt, siger KG. Jorden er meget uens, og på mange af bakkerne er der meget stiv jord, hvori de gerne vil have mere organisk stof. Derudover regner de med at spare brændstof og timer i marken. - Vi har hævet udbytterne i markerne og har ikke fået mere græsukrudt, nærmest mindre. Så det er svært at få armene ned, fortæller KG. På et spørgsmål, om man havde overvejet at lægge om til økologi, svarede KG, at det havde man, og at der blev regnet kraftigt på det. - Det er bestemt ikke hjertet, der trækker, men økonomien, understregede KG, som efterfølgende angreb og nedgjorde økologien.

Ukrudtsforsøg med alternativer til Stomp CS Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, præsenterede kort et ukrudtsforsøg, som også ligger ved Peter Hartvig, AU Flakkebjerg fortæller om ukrudtsGyldensteen, Orelund og Hunsballe. Forsøget forsøget ved Brdr. Kjeldahl. Det er tydeligt at se det er et led i at finde alternativer til Stomp CS som ubehandlede led. jordmiddel i såløg, idet man frygter, at midlet forsvinder. Der kommer måske en afgørelse meget snart, med mindre den bliver udsat, ligesom det skete med glyphosat. Det er vigtigt at komme i sving med at finde nye strategier. Alternativerne er Boxer og Fenix, som er afprøvet alene og i blanding med to forskellige doseringer. De to midler er også afprøvet sammen med Stomp CS og i kombinationer hvor alle tre jordmidler indgår. De tre dominerende ukrudtsarter i marken er kamille, melder og natskygge. Deltagerne blev opfordret til selv at gennemgå de enkelte forsøgsled for at se effekterne. Der var ingen tvivl om, hvor den ubehandlede parcel lå! De øvrige behandlinger adskilte sig fra hinanden både med hensyn til effekt, men også med hensyn til skadesvirkning på løgene.

Der var tydelig forskel på de enkelte forsøgsled, både men hensyn til virkning på ukrudt og på løgene. Her fra parcellen med 1,0 Boxer.

De to sponsorer Syngenta Henrik Pedersen, Syngenta, nævnte kort en række af deres planteværnsmidler, som anvendes i løg: Reglone, Boxer, Amistar, Shirlan og Karate 2,5 WG. Derudover er der Ortiva Top, som er et nyt svampemiddel fra 2015, der indeholder to aktivstoffer: difenoconazol og azoxystrobin. Midlet er godkendt mod løgbladplet, løgrust og purpurskimmel – og har lidt effekt på løgskimmel. Har forebyggende og lidt kurativ effekt. Her i maj måned er Switch 62,5 WG godkendt til mindre anvendelse i en lang række grønsager, herunder løg med max to behandlinger pr sæson. Også Switch indeholder to aktivstoffer - cyprodinil og fludioxonil – og skal anvendes forebyggende mod gråskimmel og løgbladgråskimmel. Til sidst anbefalede Henrik alle til at dyrke mere motion - i form af løgsorten Motion. Sorten giver meget faste, runde løg, som er velegnet til langtidslagring. - Motionsdelen kommer, når du skal have løgene ud af marken og ud af lageret og på vej ned til banken, siger Henrik Pedersen med et bredt smil. Sorten ligger altid i top med udbytte og kvalitet i officielle forsøg og ved avlerne. Danish Agro Jørn Fogh, Danish Agro i Galten fortalte kort om virksomheden. Han var glad for at have deltaget på turen for at se og høre om specialafgrøder. Som en nyhed indenfor planteværn nævnte han Roundup Powermax, en pulvervare som er fri for phftalater. Blandt andre fordele kan nævnes, at det er et koncentreret granulat (720 g/kg), at det er nemt at transportere og opbevare, er regnfast efter en time og er færdigformuleret og derfor ikke behøver ekstra tilsætning af ammonium eller pH-sænkende midler. - Vi sælger hjælpemidler i form af gødning og kemi, og vi håber, at kunne være en god leverandør til Jer, siger Jørn Fogh. – Jeg håber, at vi kan være med til, at I får varerne til den rigtige pris. Brdr. Kjeldahl I/S Samsø Tiden går hurtigt, når man er i godt selskab, og der blev da også kun ganske kort tid til at se og gennemgå pakkeri og lager hos Brdr. Kjeldahl i Nordby. Atypisk landbrugsvirksomhed Virksomheden består af fem afdelinger med grønsagerne som den vigtigste med produktion, sortering og pakning. Så er der landbrug, transportselskab, entreprenørvirksomhed og maskinværksted. Derudover varetager de brandberedskab og 112-alarm, autohjælp mv. - Det er ikke en typisk landbrugsvirksomhed, men vi har udviklet os i forskellige retninger med de muligheder og interesser, vi har haft, fortæller Jens Kristian Kjeldahl, som ejer virksomheden sammen med sin bror Søren Peter Kjeldahl. Der er 80 ansatte plus arbejdsgrupper i sæsonen. Lige p.t. er der to arbejdsgrupper: En på seks på en planteakkord og en på 14 på en aspargesakkord. Når de enkelte grupper er færdige, stopper de, og der kommer nye hold til. Optimering Virksomheden arbejder hele tiden på at optimere produktionen. Samarbejdet med Brattingsborg Gods er en del af dette. En anden ting er optimering af energiforbruget. Om 14 dage skal der monteres er Vacc-Tek anlæg, som skulle kunne give dem en besparelse på 1,1 mio. kWh samtidig med, at løgkvaliteten gerne skulle blive bedre. Jens Kristian regner med, at de har løg indtil 1. juli, idet det har været en god høst i 2015. - Jeg må erkende, at detailmarkedets fokus på madspild koster volumen, siger Jens Kristian. – Detailmarkedet går ned i forpakningsstørrelse, hvilket godt kan mærkes. Der er større genkøb, men der bliver ikke solgt så mange løg i alt som tidligere, så der er et mindre madspild. fortsættes > > >

Konsulent Peder Krogsgård takker Jens Kristian Kjeldahl for, at han havde planlagt dagen og fortalt om sin og Sørens virksomhed Brdr. Kjeldahl.

Strip-till Et helt nyt tiltag ved Brdr. Kjeldahl er strip-till, hvor man kun bearbejder jorden dér, hvor udsæden skal placeres. Til det brug har de investeret i en Kverneland Kultistrip med gødningsnedfældningsudstyr. Forrest er der en skæreskive, som åbner jorden, efterfulgt af stjernehjul som fjerner planterrester, en tand som løsner jorden ned til 30 centimeter dybde, så er der to sideknive og til sidst en trykrulle. Fordelene ved strip-till er, at det beskytter jorden mod erosion og udtørring og reducerer omkostningerne til jordbearbejdning. I første omgang afprøver de systemet i græskar, hvor en stor udfordring er, at græskarrene bliver meget snavsede, fordi de ligger på jorden. Med strip-till vil de komme til at ligge på nedvisnet ukrudt og afgrøderester fra forfrugten. Håbet er, at systemet skulle gøre det nemmere og hurtigere at rengøre græskarrene. Senere kan det være aktuelt at afprøve systemet i kål og selleri.

En Kverneland Kultistrip med gødningsnedfældningsudstyr til strip-till som i første omgang afprøves til dyrkning af græskar primært med henblik på at lette rengøringen af græskarrene efter høst.

SeedCom

– i den gode smags tjeneste! SeedCom slår et slag for sæsonens gode danske grønsager på fødevaremarkedet på Det Fynske Dyrskue i Odense den 10. – 12. juni 2016 Kom og besøg os!

Energivej 7 • 5492 Vissenbjerg • Tlf. 64 47 13 00 seedcom@seedcom.dk • www.seedcom.dk

Det har ikke været optimalt Foråret har igen været lidt besværligt, og samtidig med den velkendte løgproduktion har Hardy Hansen haft travlt med at gøre virksomheden klar til den nye afgrøde: 30 hektar broccoli. Tekst:

Løgerfagruppen var på besøg på Højvang den 13. maj, hvor der var fokus på svage planter og dårlig fremspiring og deraf følgende udfordringer med ukrudtsbekæmpelsen. Foto: Peder Krogsgård.

Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk

- Det minder lidt om sidste år, hvor løgene på samme tidspunkt heller ikke var så store, så løgene skal have noget medvind nu, konstaterer Hardy Hansen, Højvang, i slutningen af maj. – Det endte jo godt sidste år, men det behøver det selvfølgelig ikke at gøre i år, men jeg krydser fingre!

Færdig med 2015/2016-sæsonen Hardy Hansen har valgt at lukke ned for sortering og pakning af løg fra nu af og indtil den nye høst begynder. Han har netop sendt det sidste læs løg til eksport afsted og har kun ganske få løg tilbage. Normalt plejer han at tilkøbe løg på denne årstid for at holde løgpakkeriet i gang, men på grund af travlhed med at gøre klar til at høste broccoli, har han valgt at lukke ned. Kartoffelpakkeriet fortsætter dog som normalt. - 2015/16 sæsonen har helt klart været bedre end de to forudgående år, uden at jeg har de præcise udbytter fra de enkelte løgmarker, men der har både været flere tons og en bedre pris, smiler en tilfreds Hardy Hansen. Måtte gå på kompromis De første stikløg blev sat den 11.-12. marts, mens såløgene blev sået i perioden den 10.-17. april. - Det var ikke for tørt, da vi såede de første, mens det var mere optimalt den sidste dag, fortæller Hardy Hansen. – Vi var kommet så langt hen, at det begynder at koste at udsætte såningen, så det blev et kompromis. Vejret var ikke stabilt, så vi måtte gøre lidt jord klar ad gangen og så så i stedet for at etablere fra en kant af. Fire dage efter såning faldt der 25 millimeter nedbør, hvilket gav anledning til skorpedannelse. De løg, som ikke kunne komme igennem, blev redHardy Hansen kontroldet i sidste øjeblik af fem millimeter nedbør for 14 dage siden. Resultatet lerer størrelsen på sætteløgene den 27. maj. er blevet en fremspiringsprocent på Foto Stig F. Nielsen. 90-95, men løgene er meget uens. Da løgerfagruppen var på besøg den 13. maj, gravede de i jorden og kunne konstatere, at den var utrolig kold: Det har ikke været optimalt for etableringen. I år har han to prøvesorter: Highfive og Red Light. Ellers er der sat Troy, Forum og Herkules, mens der er sået Summit, Hypark, Dormo, Centro og 1481 samt Retarno, Rød Baron, Red Ligth.

Har styr på det Ukrudtsbekæmpelsen er afsluttet i stikløgene med en god effekt. Der er kun ganske lidt græsukrudt, så Hardy Hansen regner med at springe græssprøjtningen over. De er så småt startet op på ukrudtsbekæmpelsen i de såede løg. Lige efter såning er der lagt Stomp plus Boxer ud (1,6 + 0,5). I en mark, hvor der kan være problemer med kamille, har han valgt Stomp + Fenix (1,6 + 0,3). På godt halvdelen af arealet nåede han at sprøjte med Reglone eller Roundup før fremspiring, de øvrige løg er sprøjtet med Totril lige efter fremspiring. Første egentlige Totril-sprøjtning er gennemført den 24. maj med 0,1 og den anden den 26. maj med 0,15. I en mark prøver Hardy at erstatte Totril med Xinca for at se forskellen mellem de to midler. - Vi burde have været meget længere med ukrudtsbekæmpelsen, men fordi løgene er så uens, har vi måttet holde igen med sprøjtningerne, men jeg mener, at vi har styr på det, fastslår Hardy Hansen. Vanding i gang i såløg Sætteløgene er færdiggødet. De har fået 200 kg 1223-0, 600 Patentkali ad én gang og 450 kilo N27. De er også blevet vandet en enkelt gang. Om 10-14 dage begynder svampesprøjtningerne, i første omgang med Dithane og Shirlan, senere Acrobat og Shirlan. Der bliver ikke ”plansprøjtet”, vejret bliver løbende vurderet: Hvis det lufter og er tørt, bliver der ikke sprøjtet så ofte. Gødningsstrategien er den samme i såløgene, men de får lidt mere Patentkali, som deles ad to gange, samt godt 575 kilo N27. Uens fremspiring på grund af skorpet jord - Jeg er ikke kommet i gang med mikronæringsstofferne giver udfordringer med ukrudtsbekæmpelsom planlagt, griner Hardy Hansen, som regner med at sen. Foto: Stig F. Nielsen kunne fortælle mere om dette i Dansk Løgavl nr. 3 i december. Svampemiddelstrategien er den samme, men fortsætter i længere tid. Insekter er normalt ikke et problem, det har kun været nødvendigt at sprøjte en enkelt gang i de år, han har haft ejendommen. Det er blevet tørt, så nu går de i gang med at vande såløgene nu til trods for, at vejrudsigten lover nedbør i weekenden – men det gjorde de også sidste weekend, og der kom ingenting.

Hardy Hansen ved første hold broccoli, som er skæreklar om en uge (d. 3. juni). Foto: Stig F. Nielsen.

Bestilt rådgivningspakke Tidligere kom Peder Krogsgård tre gange pr sæson for at kigge på løg, men til 2016-sæsonen er der lavet en rådgivningsaftale med konsulent Karina Frandsen, GartneriRådgivningen A/S, om at komme hver 14. dag for at tjekke både broccoli og løg. De uformelle markmøder med Allan Nielsen, Hunsballe Grønt, er ikke kommet i gang endnu, de mødes først lidt senere på sæsonen. Hardy plejer at deltage i ukrudtsmarkvandringen, men måtte melde afbud i år med kort varsel, fordi en vandingspumpe var stået af: - Sådan noget er jo ikke til at planlægge, og det betød at jeg måtte rode med det i et par dage. Den nye udfordring - Vi har fået etableret de første hold broccoli godt. Den sidste fiberdug er taget af, og der er gang i radrensning og eftergødskning, fortæller Hardy Hansen. Hardy Hansen nåede at få ombygget plantemaskinen, således at den udlægger gødning ud over rækken, så plantemaskinen efterfølgende kan rode det op i jorden. De første broccoli er klar til skæring fredag den 3. juni. Derfor er stor travlhed med dels at få bygget kølelageret færdigt, dels at få flyttet og opsat pakkelinjen. Kølelageret er købt brugt inde i Københavns Grønttorv i Valby, og det blev et noget større arbejde at pille det ned, end forventet. Der skal etableres vand i pakkeriet, og der skal opsættes en skurvogn, så de seks ansatte, som står for broccoliproduktionen, har adgang til et spisekøkken, så der er nok at lave og holde styr på. De planter broccoli hver uge fra uge 19 og til og med uge 29: Cirka 50.000 planter fordelt på tre sorter pr gang. - Martin Poulsen, som havde produktionen tidligere, er her næsten hver dag, så vi kan snakke om, hvad der skal gøres. Vi er endda begyndt at snakke om, hvilke arealer, vi skal bruge næste år til broccolien, fortæller Hardy Hansen. – Det bliver rigtig spændende, når vi skal i gang med at levere de første broccoli!

Færdiggørelse af kølelager og pakkelinje har førsteprioritet her og nu. Foto: Stig F. Nielsen.

gsTør rin ger stnin omko re/kg ø ca. 3

VACC-TEK LØGTØRRING sTØRsTE NyhEd I 25 ÅR

● Revolutionerende tørringsteknologi ● Ca. 80% energi besparelse i tørringsfasen ● Ingen brug af fossil brændsel ● Minimal CO2 udledning ● Særdeles miljøvenlig ● Tørring - affugtning - varme - køl ● Tilskudsberettiget via PO- og VE-puljer ● Gyldensteen - 2 anlæg (600 + 600 tons) ● Axel Månsson - 5 anlæg (400 + 400 + 800 + 800 + 1000 tons) ● Peter Bay Knudsen - 2 anlæg (500 + 450 tons) ● Torup Bakkegård - 4 anlæg (600 + 600 + 600 + 600 tons) ● Henrik Petersen - 2 anlæg (1200 + 1200 tons) ● Brdr. Kjeldahl I/S Samsø - 1 anlæg (730 tons)

Arjen Baars Rådgivning/ salg 4028 1361 ab@grimme.dk

Løvhegnet 9-11 ● Rødkærsbro Tlf. +45 8665 8499 ● grimme@grimme.dk ● www.grimme.dk

VACC-TEK LØG TØRRING 80% ENERGIBEPARELSE & OPTIMAL LAGRING 2016 – op til 65% energitilskud til erstatning af eksisterende olie- og gasfyrede anlæg fra VE-Puljen

www.ens.dk/ve-process TØRRING OPVARMNING l KØLING l VENTILERING l EFTERTØRRING l l

FOR NÆRMERE INFORMATION KONTAKT :

FRIGORTEK Cooling Systems Per Guldbrand 70 23 48 11 GRIMME Skandinavien Arjen Baars 40 28 13 61

Rigtig sprøjteteknik til løg Løgskimmel er en alvorlig skadegører i løg. Foto: Peder Krogsgård

Det er en udfordring at få afdækket løg med nok aktivstof. Med baggrund i et års forsøg anbefaler Syngenta, at man bruger omkring 500 l vand pr hektar sammen med et spredemiddel og dobbeltfladstråledyser, når kan sprøjter mod løgskimmel. Stig F. Nielsen, GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk I intensiv løgproduktion er løgskimmel den dominerende sygdom, og for at opnå et stabilt udbytte spiller kontrol af denne svamp en væsentlig rolle. Udfordringen er at få tilpasset vandmængde og få valgt den rigtige dysetype, så man får afdækket de voksbelagte, lodretstående løgblade bedst muligt. Bestemmelse af fordeling og mængde I et praktisk anlagt forsøg blev betydningen af vandmængde, dysetype og tilsat additiv på sprøjtekvaliteten undersøgt. Til at vurdere sprøjtekvaliteten tilsætter man et fluorescerende sporstof. Ved hjælp af et fluorimeter kan man bestemme, hvor stor mængde fluorescerende stof, der er afsat pr bladareal. Ved hjælp af UV sortlys kan man se og vurdere fordelingen af sprøjtemidlet i plantebestanden. Dækningsgraden bliver bestemt elektronisk ved hjælp af et billedgenkendelsesprogram. Der blev afprøvet følgende dyser fra Lechler: Kompakt luftinjektionsdyser IDK 120-03 og dobbeltfladstråledyse IDKT 120-03, IDK 120-06 og IDKT 120-06, ID 120-05 og IDTA 120-25, som også er en dobbeltfladesprededyse, som er under godkendelse i Tyskland som afdriftsreducerende. Storparcelforsøg i praksis Den anvendte sprøjte var en CHD-trailersprøjte med 27 meter bom. Der blev anvendt henholdsvis 300 og 500 l vand pr hektar. Forsøget blev anlagt som et storparcelforsøg på flere hektar. Efter sprøjtning blev der udtaget 12 løgplanter til nærmere analyse. Til analyse af, hvor meget aktivstof der blev afsat på de enkelte plantedele, blev løgplanterne delt i to: En øvre del og en nedre del. I alt blev 13 forskellige forsøgsled undersøgt. Der blev anvendt følgende: Sporstoffet Helios SC og svampemidlet Ridomil Gold Combi (metalaxyl-M + folpet). Som spredemiddel blev anvendt Break Thru S 240. Resultater Den største mængde blev afsat med dyserne IDK/IDKT 120-06 og IDKT 120-03. Der blev afsat mere ved 500 l pr hektar end ved 300 l pr hektar. Dobbeltfladstråledyserne gav for det meste en

større afsætning end enkeltfladstråledyserne. Brug af spredemiddel giver en større afsætning. Kigger man på fordelingen i plantebestanden, aftager den fra toppen og ned mod bunden, men forskellene er ikke så store. Derimod afsatte dobbeltdyserne mere på både den øvre og nedre del, men med en større variabilitet i mængden. Enkeltdyserne fordeler mere ensartet, men på et lavere niveau. Fordelingen på planten udtrykt som dækningsgraden er størst ved 500 l pr hektar udbragt med IDK 120-06 og dobbeltdysen IDKT 120-06*). Der var tendens til, at dobbeltdyserne gav en bedre dækningsgrad end den sammenlignelige enkeltdyser. Det er specielt fordelagtigt at tilsætte spredemiddel, en fordel som var større ved 500 l end ved 300 l vand pr hektar. Dråbestørrelsen havde ingen indflydelse på hverken den totale mængde afsat middel eller fordelingen af midlet på løgplanterne. Konklusion Ud fra et etårigt omfattende storparcelforsøg anbefaler Syngenta, at man bruger en større vandmængde - op mod 500 l vand pr hektar - i løg ved sprøjtning mod løgskimmel og udbringer svampemidlet sammen med et spredemiddel og ved brug af dobbeltfladstråledyser. Kilde: Mit der richtigen Applikationstechnik auf der Überholspur Gemüse nr. 4, 2016, side 26-28 I forsøg med porrer i 2013 og 2014, der kan sammenlignes med løgplanten, gav disse dyser også de største værdier. *)

<<< Fluorescerende sporstof på løgblade. Foto: Syngenta. >>> Til analyse af, hvor meget aktivstof der blev afsat på de enkelte plantedele, blev løgplanterne delt i to: En øvre del og en nedre del. Foto: Syngenta.

...den moderne afløser til flydende ...sikker lagring af løg Antergon

HØJ T E T I L A V K …moderne granulat ...moderne granulat

…mere koncentreret ...arbejdsvenlig vare ...sikker langtidslagring …arbejdsvenlig vare

Dosering: 3 kg/ha hvis forholdene er gode. 4 kg/ha hvis afgrøden er uensartet eller det optimale tidspunkt er overskredet. Indhold: Maleinhydrazid 60% Emballage: 5 kg Behandlingsfrist 2 uger Afstand til vandmiljø: 2 meter Fareklasse: Ingen P skal! anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og . lantebeskyttelsesmidler Læs altid etiketten før brug

oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten

Nordisk Alkali Middelbovej 1, 8960 Randers SØ Anemonevænget 2, 4330 Hvalsø Tlf. 4649 1171 / 4649 1190 Tlf. 4649 1171 info@nordiskalkali.dk www.nordiskalkali.dk

Hvidløgsgalmiden – en skjult skadegører I Østrig har man siden 2012 oplevet en stigende interesse for at dyrke hvidløg. Et alvorligt skadedyr er hvidløgsgalmiden, der primært forebygges ved at bruge sund udsæd. Stig F. Nielsen, GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk Hvidløg er både en grønsag, en krydderurt og en helseplante. Siden 2012 har man i Østrig oplevet en stigende interesse for at dyrke hvidløg. I 2015 var der et areal på 166 hektar (+ 61 pct. ift. 2012) og en høst på 902 ton (+ 74 pct. ift. 2012). Lille, skjult skadegører Selvom hvidløg finder anvendelse som afskrækkende middel overfor insekter (insektrepellent), er hvidløg dog ikke selv helt fri for skadegørere. Udover løgfluen og stængelnematoder angribes de også af hvidløgsgalmiden (Aceria tulipae), også kaldet tulipangalmiden. På grund af galmidens lille størrelse (0,3 mm lang) er angreb svære at erkende, og de opdages oftest først på lageret i de høstede hvidløg. Midernes sugning betyder, at løgene bliver indtørrede, indskrumpne og taber vægt. Stærkt angrebne hvidløg er nemme at trykke sammen, og de bliver ofte brunlige (se foto). Angrebne hvidløg kan angribes af sekundære svampe, og derved ødelægges løget fuldstændigt. Galmiderne kan også overføre virussygdomme. I løbet af vækstsæsonen lever miderne beskyttet inde imellem de unge blade, og kun ved stærke angreb ses skaderne i marken som misdannede blade og manglende bladudvikling. Hvis et svagt angreb ikke bliver opdaget, og løgene bliver lagt på lager, kan der under en varm opbevaring (ikke kølelagring) ske en masseopformering af galmider, som kan give anledning til store tab/skader. I Østrig bliver galmiden højst sandsynligt indslæbt med udsæden, men de findes også i naturen i andre planter af liljefamilien (Liliaceae). Galmiderne angriber også porrer, snitløg, løg og tulipaner. Forebyggelse af angreb Angreb forebygges ved kun at bruge sund udsæd og under ingen omstændigheder bruge konsumhvidløg som læggemateiale. Kraftig vinternedbør reducerer populationen i marken. Af naturlige fjender kan nævnes Orius-blomstertæger og rovmider af familien Tydeidae. Der bliver forsket i biologisk bekæmpelse af galmiden ved hjælp af rovmider. Da galmiden gør skade på lageret, må man forebygge angreb og opformering her. For at forbygge massopformering skal lageret holdes koldt og rent. Og så skal man ikke sætte de forskellige hvidløgspartier i direkte kontakt med hinanden for at forhindre smittespredning. Kilde: Die Knoblauchgallmilbe: ein versteckter Schädling. DI Anna Moyses, AGES Gemüsepraxis

Symptomer på angreb af hvidløgsgalmider på en hvidløgsplante: gulgrønne, forvredne og dårligt udviklede blade. Foto: Dukat/AGES.

Symptomer på angreb af hvidløgsgalmider på et hvidløg. Foto: Dukat/AGES.

Dansk navn

Latinsk navn

Løgskimmel

Peronospora destructor

Løgbladgråskimmel

Botrytis squamosa

Purpurskimmel

Alternaria porri

= Lav

= Moderat

= God

Signum

= Meget god

Crop Protection Jakob Skodborg Jensen Klaus Nielsen Just Bach Andersen Sören Pagh

40 16 81 63 40 71 84 32 24 81 30 07 40 83 51 24

www.agro.basf.dk Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

Velkommen til nyt firmamedlem

Danish Agro

Danish Agro blev etableret i 1901 som et lokalt andelsselskab. Talrige fusioner og opkĂ¸b har fĂ¸rt selskabet fra fĂ¸rst lokal til regional, national og senest international aktĂ¸r. I dag ejes selskabet af 10.500 danske landmĂŚnd, men styres stadig efter de oprindelige andelsprincipper og stolte traditioner. Danish Agro koncernen er en af de stĂ¸rste spillere pĂĽ markedet. Selskabet bestĂĽr af 80 agroindustrielle virksomheder â&#x20AC;&#x201C; primĂŚrt i Skandinavien og Ă&#x2DC;stersĂ¸regionen. De har alle den overordnede mĂĽlsĂŚtning - i et tĂŚt samspil med kunderne - at medvirke til vĂŚrdiskabende lĂ¸sninger pĂĽ de enkelte bedrifter. Koncernen er hovedsageligt beskĂŚftiget inden for salg af plantevĂŚrn, gĂ¸dning, sĂĽsĂŚd, foderblandinger, rĂĽvare- og vitaminforblandinger, maskinhandel og energi samt kĂ¸b af afgrĂ¸der fra landbruget. Visionen er at vĂŚre den foretrukne og mest betydende samarbejdspartner for landbruget i Skandinavien og Ă&#x2DC;stersĂ¸regionen. Hver dag arbejdes der for at kunne forsyne danske og internationale landmĂŚnd med kvalitetsprodukter og serviceydelser pĂĽ konkurrencedygtige vilkĂĽr samt opkĂ¸be deres afgrĂ¸der med henblik pĂĽ optimalt videresalg. Foruden landsdĂŚkkende service tilbyder Danish Agro kort fortalt de produkter, ydelser og den rĂĽdgivning, der skaber de bedste resultater for et mere og mere specialiseret landbrug. DetaildirektĂ¸r Palle Greiersen, Danish Agro a.m.b.a. LĂŚs mere pĂĽ www.danishagro.dk

%UXJ for IRU storkasser VWRUNDVVHU Brug storkasser Lii " 2011? 2016? +MÂ OS RV KMÂ OS GLJ VHOY %HVWLO L JRG WLG

G LĂ&#x2DC; & Ă&#x2DC;G L D Ă&#x2DC; R KĂ&#x2DC;BES & SĂ&#x2020;LGES Kontakt:

SOFI-TRADE ApS Thorkild Bruun Jensen â&#x20AC;?SofienhĂ¸jâ&#x20AC;?

Banevej 3 Haastrup, 5600 Faaborg %DQHYHM +DDVWUXS )DDERUJ 7OI Telefon: 70 251 251 7ÂĄQGHUYHM -5LEH 7OI www.dte.dk mail:dte@dte.dk

Kosterslevvej 143 â&#x20AC;˘ DK-5471 SĂ¸ndersĂ¸ Tlf. +45 2179 7105 â&#x20AC;˘ Fax +45 6489 3261 thorkildbruun@jensen.mail.dk â&#x20AC;˘ DK-VAT 31745632

Velkommen til nyt firmamedlem

GASA Odense - en aktiv spiller i løgmarkedet

I Danmark har vi klimaet og kompetencerne til at producere mange løg af høj kvalitet, dette samtidig med at der er gode markedsmuligheder. I februar i år deltog GASA Odense for første gang på Fruit Logistica i Berlin. Det var meget frugtbart, og vi fik udvidet vores netværk betydeligt. Fremadrettet sætter det os i stand til bedre at formidle den direkte kontakt fra avleren til slutkunden i udlandet. GASA Odense er tillige blevet IFS broker certificeret. Dette medvirker til at give de udenlandske kunder den nødvendige tillid til produkterne og os som samhandelspartner. På hjemmemarkedet er der en opgave med at få øget forbrugernes betalingsvillighed, dette gælder for de fleste grøntsager, men for løgkategorien i særdeleshed. Udsalgspriserne i butikkerne er blevet unødvendigt lave. Vi har selv et medansvar, da vi som danske leverandører ofte har konkurrereret mere på at kunne levere det samme billigere, end på hvem der har været innovative eller kunne lave stabil høj kvalitet. Vi har netop gennemført en forbrugeranalyse for at blive klogere på forbrugernes valgkriterier omkring løg. Der er måske ikke overraskende, men 2/3-dele af forbrugerne køber løg planlagt, det vil sige, når det står på indkøbssedlen. Det spændende herved er, at så burde forbrugerne også være mindre prisfikserede. Altså er det ulogisk, at udsalgspriserne er så lave, som vi ser i dag. Et andet point er, at 25 procent af forbrugerne ofte kasserer løg, som er dårlige, hvilket indikerer, at der er plads til forbedring af kvaliteten. På årsmødet i januar slog jeg et slag for, at løgkategorien bør kunne udvikles. Vi bør som branche kunne lære forbrugerne at ”handle op ad”, som vi har set på andre grønsagskategorier de senere år. Der er potentiale for forbedring. Indsatsområderne kunne være kvalitet, løgtyper, økologi, emballage og naturligvis oprindelse. Hos GASA Odense forventer vi at sælge flere løg fremadrettet, og en betydelig andel skal eksporteres. Vi vil kontinuerligt udbygge vores eksportkompetence og arbejde på at udvide netværket på tværs af Europa. GASA Odense arbejder i fuld transparens, dette således avlerne kender alle detaljer omkring handlerne. Det giver tryghed og tillid. Vi glæder os til at bidrage til at udvikle løgkategorien. Jens Nannerup, GASA Odense Frugt Grønt Læs mere på www.gasa-odense.dk/

Jordløse Møllevej 27

DK-5683 Haarby

Tlf.: 64 73 12 59

Fax: 64 73 15 79

bk-pack@bk-pack.dk bk-pack.dk / butik.bk-pack.dk

Emballagenet Netsække med og uden snøre NET S T Netsække med banderole ITE L A Netsække i ruller KV Pallenet Lukketråd - Sygarn til ethvert formål....... Etiketter Flexotryk

Kontakt os og få et tilbud

Program - Sommerudflugt til Tyskland Søndag den 26. juni

Tirsdag den 28. juni

12.00 Opsamling Slagelse Bilka, ved varmestationen på p-plads.

06.30

Morgenmad

08.00

Afgang

09.45

Hermann-Josef Jansen Zwiebelschälbetrieb u. Landw. Haverslohe 31, 41379 Brüggen Dyrker 80 ha løg. Vinterløg og sætteløg. Løgene bruges i vid udstrækning til skrælning og industri.

11.30

Afgang Frokost - Sandwich i/ved bussen, 1 x god sandwich pr. person.

12.00

Gutsverwaltung Niershoff Gemüsebau, Ziegelheider Straße 71, 47906 Kempen Dyrker såløge (sorterne Dormo, Summit, Hyfive, Sunskin …) Har stor erfaring I dyrkning og vi ser marker og maskiner

14.00

Ølsmagning

19.00

Schlosshotel Wilhelmshöhe www.schlosshotel-kassel.de Overnatning inkl. morgenmad. 5-retters menu

13.00 Opsamling Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. 13.50 Opsamling Scandic Kolding. Sandwich undervejs i bussen, medbringes af Egon´s – inklusiv i arrangementer. 1 sandwich pr. deltager. 19.00 Overnatning Hotel Reinstorf www.hotel-reinstorf.de overnatning inkl. morgenmad og 3-retters udvidet menu.

Mandag den 27. juni 07.00 Morgenmad 08.15 Afgang 08.30 Besøg hos: Frederik Nienau, OT Wennekath, 121401 Thomasburg Tel 05859-336 Mobil 01732391695 09.45 Afgang 10.30 Grimme Uelzen Betriebsstätte Grimme Uelzen Am Funkturm 33-35, 29525 Uelzen Selskabet står for ASA-lift maskiner i Tyskland og Grimme roemaskiner til Uelzen området.

Onsdag den 29. juni 2016

12.00 Frokost. Grimme Uelzen 12.45 Afgang 13.00 Heide Zwiebel - AG: Flachskamp 25, Klein Süstedt 29525 Uelzen. T.: +49 581 97355050. Grundlagt i 1992 af 14 modige landmænd som producentsammenslutningen med formålet, at producere et produkt af høj kvalitet. I det moderne forarbejdningsanlæg, kan op til 1.000 tons løg behandles hver uge. 14.45 Afgang 19.00 Overnatning, Vienna House Hotel Castrop Rauxel www.viennahouse.com/de/easy-castrop-rauxel/das-hotel/uebersicht.html?gclid= CKX7obCJvswCFYTacgod864J3w, Overnatning inkl. morgenmad. 4-retters menu

06.00

Morgenmad