Dansk Løgavl nr. 1 2020

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg

Nr. 1 - marts 2020 - 66. årgang

DANSK LØGAVL

WORLD CLASS VEGETABLE HARVESTERS FOR YOUR BUSINESS OT-serie aftopper Bredde: 150-220 cm

WR-serie frilægger Indtag: 135-220 cm

3-beds frilægger Kan tilpasses for at ligge 3 bed i 2 rækker, individuel højdeautomatik

SL-1135 Løglæsser Kundetilpasset løglæsser med effektiv rensning og høj kapacitet

SPECIALTILPASSET UDSTYR TIL

LØGAVLERE

ASA-LIFT A/S - Metalvej 2 - 4180 Sorø - Telefon 5786 0700 - www.asa-lift.com

DANSK LĂ˜GAVL Nr. 1 - marts 2020 - 66. ĂĽrgang

Medlemsblad for AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELĂ˜G Formand: Gdr. Jens K. Kjeldahl, MøllegĂĽrd Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 SekretĂŚr: Konsulent Peder KrogsgĂĽrd HortiAdvice HvidkĂŚrvej 29, 5250 Odense SV Tlf. 87 40 66 33 Mobil 40 37 46 51 E-mail: pkl@hortiadvice.dk Redaktør af ÂťDANSK LĂ˜GAVLÂŤ: Konsulent Stig F. Nielsen HortiAdvice Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Tlf. 87 40 54 48 Mobil 40 10 90 89 E-mail: sfn@hortiadvice.dk Foreningens bestyrelse: Gdr. Jens K. Kjeldahl, MøllegĂĽrd Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 Gdr. Hans Ingemann Nielsen Maglehøjvej 24, Varpelev 4652 HĂĽrlev Tlf. 56 57 85 60 Mobil 40 15 85 60

�Kan det regne i Danmark?

Ja, det kan du regne med!�

SĂĽ er vi i gang med 2020, og de første stikløg er lagt. Vi mĂĽ sĂĽ krydse ďŹ ngre for et â€?normaltâ€? ĂĽr đ&#x;™‚. Starten pĂĽ 2020 har igen givet et vejr med ekstremer, denne gang med vand i stride strømme. Vi mĂĽ hĂĽbe, at vi stadig har vand til gode til resten af ĂĽret, ellers kunne det jo blive et 2018 om igen, som ingen ønsker.

AfsÌtningen gür i skrivende stund noget langsommere end i 2019, men det skulle jo blive hverdag igen - ogsü i løghandlen. Vi mü sü inderligt hübe, at virusfeberen ikke forplanter sig yderligere ud i vores erhverv med de deraf negative strømninger og depressioner til følge. Lad os alle bede!

Alle taler klima. Vi ved om nogen, hvad klima er, og hvordan det kan püvirke vores dagligdag, positivt som negativt. Det er mit hüb, at den nye �klimalov� ikke bliver en stor gang overbudspolitik, hvor populistiske politikere i kappestrid vil vÌre vores alle sammens frelsere. Jeg vil samtidig opfordre alle til at deltage, hvor man kan, i den løbende mediebehandling af vores erhverv. Sig stop, nür historierne løber løbsk med udokumenterede püstande uden hold i virkeligheden.

Hvor der er mulighed, sü deltag i vandvÌrksgeneralforsamlingen, Danmarks Naturfredning Forenings lokalmøder, affaldsindsamling, naturmødet i Hirtshals, folkemødet pü Bornholm, lokale borgermøder om vandaedning, møder om udvikling af lokalplaner – og gør opmÌrksom pü vores bidrag. Stü ved vores udfordringer og erkend vores fejl, men at vi skal tage alle fejl og negative konsekvenser for, at Danmark er güet fra et bondeland til et iland med alle glÌder og sorger, det skal vi ikke. Sig fra, nür püstandene ikke er rigtige, og vis vejen lokalt!

Vi gür et nyt dyrkningsür i møde, hvor vi alle starter fra bunden af med en ny afgrøde. Alle gør deres bedste, og jeg er sikker pü, at der til sommer igen vi stü nogle otte løgmarker rundt omkring hos os alle. Med de ord vil jeg ønske alle en god vÌkstsÌson.

Jens Kristian Kjeldahl Samsø

Henrik Petersen Hasmark Vestergaard Hasmarkmosen 10, Hasmark Mark 5450 Otterup Tlf. 64 87 19 87 Mobil 20 25 40 10 Gdr. Hardy Hansen Møllevej 36, Tornemark 4262 Sandved Mobil 30 28 15 06 Gdr. Claus B. Jacobsen Orelundsvej 30 5610 Assens Tlf. 64 79 19 66 Mobil 21 64 96 10 Forsidefoto: HøstsÌsonen 2019 vil blive husket lÌnge pü grund af den vedvarende nedbør. Peder Krogsgürd, HortiAdvice, vurderer, at der ligger ca. 2.000 ton løg tilbage pü markerne, svarende til ca.

40 hektar. Foto: Peder KrogsgĂĽrd.

ISSN 1904-9374

Indhold: • Hvordan für vi økonomi i løgene? ........................................................4 • Firmaernes to minutter ...............10 • TÌt løb om prisen som Årets løgavler 2019 ......................................16 • Henrik Petersen løb med det hele! ..................................................20 • Brdr. Kjeldahl har de største løg .............................................23 • Formandens beretning ................26

LĂŚs mere inde i bladet...

• Ă…rets regnskab ...................................31 • Rettidig omhu er altafgørende ..............................................32 • Effektiv udnyttelse af fosfor – et nyt projekt ..................................36 • Velkommen til nye ďŹ rmamedlemmer ...........................................39 • Kalender 2020................................... 40 • Tak fra redaktøren .......................... 40

Årsmøde 2020

Hvordan får vi økonomi i løgene? ter, at der kommer mange afgørelser i løbet af året. I de seneste fire til fem år er der forsvundet 70 procent af aktivstofferne til løg, der tidligere har været forudset til at være i farezonen for at forsvinde.

Årsmødet i Avlerforeningen af Danske Spiseløg var som sædvanligt fuld af gode traditioner med faglige indlæg, debatoplæg, firmaudstillinger - og ikke mindst konkurrencerne om Årets løgavlere.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen, HortiAdvice A/S

Årsmødet i Avlerforeningen af Danske Spiseløg blev afholdt den 27.-28. januar, hvor Vejle Center Hotel igen dannede rammen for det populære arrangement. Omkring 60 deltagere - løgavlere, ansatte, konsulenter og firmafolk – mødte op til en række faglige indlæg, firmaindlæg og firmaudstillinger samt debatoplæg og ikke mindst kåringen af Årets Løgavlere, Årets flotteste løg samt Årets Største løg.

To omgange med debatoplæg I år var der ikke mindre end to omgange med debatoplæg. Det første handlede om, hvordan løgavlerne får økonomi i produktionen, herunder hvordan man fastholder danske løg som indkøbernes foretrukne. Andet tema var mere politisk om fremtidens muligheder i den bekymrede politiske verden suppleret med et indlæg om, hvordan man kan forbedre dialogen med omverdenen. Oplægsholderne bliver altid udfordret på Avlerforeningens årsmøder godt hjulpet på vej og styret af foreningens formand, Jens Kristian Kjeldahl, og en række altid oplagte og kritiske løgavlere.

Peter Hartvig, AU Flakkebjerg.

Indenfor svampemidlerne bliver situationen snart kritisk. Et vigtigt aktivstof, dimethomorph bliver ikke fornyet, mens mancozebs fremtid er usikker. Dimethomorph indgår i Acrobat New og Cabrio Duo. Derfor har der igennem en årrække været afprøvet alternative aktivstoffer i en lang række forskellige strategier, men en ny effektiv og realistisk løsning er ikke fundet endnu.

Til gengæld skulle der være ro på indenfor spirehæmning, idet Antergon MH er godkendt indtil 2032 - under betingelse af, at der indsendes nye data.

Løg indgår også i et stort flerårigt projekt omkring dyrkningssystemer, hvor man afprøver efterafgrøder og reduceret jordbearbejdning for på den måde at reducere fremspiringen af ukrudt. Én ting er allerede sikkert: Løg og direkte såning duer ikke sammen! Derimod ser strip tillage ud til at kunne være en brugbar løsning.

Karina Frandsen, HortiAdvice, gav et indblik i det meget omfattende og netop afsluttede projekt ’Sund jord – Sunde planter’, som primært omhandler efterafgrøders positive effekter på jordens egenskaber. Man kan læse om projektet

Status på planteværn Årsmødet startede med et par faglige indlæg.

Sædvanen tror, gjorde Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, status over planteværnssituationen indenfor løg. Status er, at der ikke er godkendte bejdsemidler tilbage, hvilket kan give problemer med løgfluer. På kort sigt er der muligheder nok indenfor ukrudtsmidlerne, men situationen kan meget hurtig blive kritisk, idet flere af aktivstofferne er efter forsinkelser i EU under revurdering og er umiddelbart i farezonen - hvilket i øvrigt også gælder for insektmidlerne. Mange aktivstoffer udløber i 2020, og Peter Hartvig forven4

Årsmøde 2020 Det er to meget forskellige robotter. Farmdroid er en lille robot (3 meter), som kører via solceller og batterier, og som kan to ting: Så og rense i og imellem rækkerne. Fremkørselshastigheden er 0,7 km/t, hvilket betyder, at den må køre uden overvågning. Kapaciteten er angivet til 20 ha sukkerroer. Robotten kender hvert enkelt frøs placering via GPS således, at den kan køre, før afgrøden er spiret frem, altså foretage en blindharvning. Når afgrøden er spiret frem, foregår lugning i rækken også via GPS-koordinater og ikke vha. kameraer. Prisen er knapt en halv million kroner.

og resultaterne på HortiAdvice’s hjemmeside under Projekter -> Projekter støttet af Promilleafgifts- eller Produktionsafgiftsfonden -> Sund jord, sunde planter. I Gartner Tidende nr. 4 vil der blive bragt en artikel med en sammenfatning af erfaringer og resultater fra de tre års arbejde.

Robotterne kommer Så fulgte tre firmaindlæg, først et af Henrik Fuglsang, som præsenterede VPL System, og så to indlæg om de to aktive robotter på det danske marked: Robotti fra AgroIntelli ved Kristian Møller og Farmdroid ved Kristian Warming.

Kristian Møller, AgroIntelli.

Henrik Fuglsang, VPL System.

Robotti er en selvkørende redskabsbærer med tre-punktsophæng og PTO, og som kan fås op til tre meters arbejdsbredde. Fremdriften foregår ved hjælp af en eller to dieselmotorer, fordi det er kendt teknologi, men Robotti vil også kunne leveres med elmotorer og batterier. Den har 4-hjulstræk og 2-hjuls styring. Den styrer ved hjælp af RKT/GPS, men kan også udstyres med kamera. Efter flere års udviklingsarbejde er Robotti nu klar til at komme i arbejde ude i markerne. Der er seks forskellige modeller at vælge imellem, hvor den største er udstyret med to styk 75 HK Kubota dieselmotorer. Prisen er angivet til knapt 1 mio. kroner. Sådan som reglerne er nu, skal Robotti overvåges, mens den arbejder i marken.

Læs mere om VPL System og Robotti i ’Firmaernes to minutter’.

Hvad koster det?

Så blev det tid for det første debatoplæg under overskriften ’Hvordan får vi økonomi i løgene/ Hvordan fastholder vi danske løg som indkøbernes foretrukne’?

Kristian Warming, Farmdroid.

5

Årsmøde 2020 analyse, MyBusiness, som giver et overblik og indsigt over virksomhedens økonomi samt mulighed for af måle egne resultater i den enkelte driftsgrene op mod andres (Benchmarking). Her er det også muligt at danne overskuelige rapporter over ejendommens tal med henblik på at optimere økonomien. Umiddelbart løser dette ikke udfordringerne med at få de korrekte priser på de indirekte omkostninger så som traktoromkostninger, specialmaskiner, tørreri m.v. og dermed sikre sig et præcist/korrekt DB II. Fasthold de danske løg De danske løgavlere kommer jævnligt under pres fra detailkædernes side, primært et prispres.

Konsulent Peder Krogsgård, HortiAdvice.

Konsulent Peder Krogsgård, HortiAdvice, indledte med at vise nogle tal om løgproduktionen i Danmark. Et af formålene med årets løgkonkurrencer er netop at få brugbare tal for, hvor meget det egentligt koster at producere et kilo løg pr. hektar. Igennem årene er produktionsprisen faldet, fordi det er lykkedes at hæve udbytterne fra 45 til 70 t pr. ha! I 2019 koster det 1,05 kr. at producere et kg gule løg, mens det koster 3,12 kr. at producere dem som økologiske.

Spørgsmålet er, om alle omkostningerne er med?

Mens løgavlerne har fuldstændig styr på omkostningerne til frø, gødning og planteværn, så kniber det ifølge Peder Krogsgård gevaldigt med at få brugbare/korrekte/sammenlignelige tal for jordleje, maskinomkostninger, afskrivning, lageromkostninger mv.

Tina Tolstrup, Frontal Lab.

Spørgsmålet er, hvordan man kan komme til at snakke om andet end pris ved årsforhandlingerne? Et problem er, at man konstant møder nye indkøbere, som man så igen skal prøve at skabe relationer og tryghed. Tina Tolstrup, Frontal Lab, gav nogle bud på, hvordan man kunne gribe det an. En måde kunne være at komme i en tættere løbende dialog med kæden fx omkring branding af løg via værdiparametre som story-tellingen om, at løgene er danske, lokale og bæredygtige, fremhævning af løgs sundhedsfremmende egenskaber, eller slå på ’kvalitet’ og ’bredt udvalg’, to parametre som forbrugerne ifølge tidens trends går efter. Der er også muligheder i at udvikle nye, spændende emballager.

Direktør Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt, gav et overblik over løgmarkedet i Danmark, og mente, at der er præference for at købe dansk frugt og grønt. Samtidigt vurderede han,

Allan Liseth og Lene Nygård, Patriotisk Selskab, Driftsgrenanalyser.

Allan Liseth og Lene Nygård, Patriotisk Selskab, Driftsgrenanalyser, fortalte om og demonstrerede Patriotisk Selskabs digitale virksomheds6

Årsmøde 2020 at der nok ikke vil komme nævneværdig innovation på løgkategorien. En måde at bevare de danske løg som indkøbernes foretrukne kunne være at øge mængden af økologiske løg. Det betyder så samtidigt, at der skal eksporteres flere konventionelle løg – måske til Asien, hvor man forventer en stigende efterspørgsel.

Allan Holm Nielsen, Flex Fertilizer.

Allan Holm Nielsen, Flex Fertilizer, fortalte om virksomheden og dens flydende gødninger herunder mulighederne for at reducere miljø- og klimabelastningen ved at benytte sig af deres flydende bladgødninger.

Direktør Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt.

Førstedagens program afsluttede med offentliggørelsen af vinderne af de tre løgkonkurrencer samt en gennemgang af årets dyrkningsoplysninger. Dagen sluttede med en festmiddag, hvor ASA-Lift var sponsor for drikkevarerne.

Peder Krogsgård og Jens Kristian Kjeldahl aftaler andendagens forløb.

Jørn Nygaard Sørensen, AU.

Bedre, ensartet kvalitet Anden dagen startede blødt med en gennemgang af løgåret 2019 via en række illustrative fotos over årets udfordringer ved konsulent Peder Krogsgård.

Jørn Nygaard Sørensen, AU, orienterede om to løgprojekter, dels eksportkvalitet af spiseløg (2017-2020), dels fosfor (2019-2022).

Der er et ønske om at eksportere flere løg, men en af udfordringerne er at skaffe store, ensar7

Årsmøde 2020 tede partier. I Holland, som eksporterer enorme mængder løg, foregår sortering og pakning ved få, kæmpe pakkerier, som køber løgene ude ved avlerne, mens man i Danmark har mindre decentrale lagre og pakkerier. Projektet eksportkvalitet søger at finde de vigtigste produktionsfaktorer, som påvirker skalkvaliteten: Dyrknings-, lagrings- og sorteringsforhold. I projektet indgår der løg fra fem forskellige løgavlere. En af de foreløbige konklusioner er, at der er store forskelle i skalkvalitet mellem producenter, partier, lagring og sorter. Samtidig er der ikke fundet tydelige sammenhæng mellem dyrkningsforhold og skalkvalitet men måske nogle tendenser: bor og kalium øger skaltykkelsen, kalium forbedrer skalkvaliteten, fosfor forringer skalkvaliteten, tidlig høst forbedrer skalkvaliteten, og sol og varme øger antal tørre skaller.

I fosforforsøget viste de første forsøg, at udbyttet stiger ved stigende tilførsel af fosfor, når fosfortallet er lavt i marken (Pt. 1.9), mens udbyttet ikke stiger, hvis fosfortallet er højt i marken (Pt. 4.1). Læs mere i artiklen ’Effektiv udnyttelse af fosfor – et nyt projekt’ side 36.

Tilbage i 2010 var det sundhedsvæsnet (43 %), den økonomiske genopretning (40 %) og skole/ uddannelsespolitikken (36 %), som danskerne var mest bekymrede over, mens klima- og miljøpolitikken lå nede på en 9. plads (14 %). I maj 2019 lå miljø- og sundhedspolitikken på førstehenholdsvis andenpladsen med 46 og 39 %.

Samtidig har Danmark fået en rød regering, som vil indføre et bindende reduktionsmål, som skal forpligte landbruget til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Et dilemma er, at landbruget udsættes for en lang række begrænsninger og reguleringer i form af forskellige direktiver, herunder krav om vækst i fødevareerhvervet samtidig med, at landbrugsjord skal lægges om til natur. Landbrug & Fødevarer vil i tæt partnerskab med resten af Danmark og i overensstemmelse med FN’s verdensmål vise verden, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion under titlen Klima-neutralt fødevareerhverv 2050. I 2050 vil der være næsten 10 milliarder mennesker på jorden og efterspørgslen på såvel animalske og vegetabilske fødevarer vil stige kraftigt. Derfor skal erhvervet via nye dyrkningssystemer, nye sorter via nye forædlingsteknikker øge udbyttet frem til 2050 op til minimum 20 tons hvede pr. ha uden brug af pesticider!

Klimaneutral fødevareproduktion Efter en udramatisk generalforsamling afsluttede Årsmødet med to debatoplæg ved Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, og Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager i Bayer.

Innovation og videnskab

Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager, Bayer.

Thor Gunnar Kofoed gennemgik en række vilkår, som samfundet stiller over for landbruget og gav eksempler på, hvilke udfordringer det giver.

Overskriften på Niels Bjerres indlæg var ’Må vi være her? Hvor kommer maden fra?’, hvor han på en tankevækkende og humoristisk måde 8

Årsmøde 2020 vendte tingene lidt på hovedet. I dag udgør landbrugsarealet 1,5 mia. hektar, hvilket svarer til tre procent af jordens samlede areal eller cirka halvdelen af Nordamerika. En anden måde at illustrere landbrugsarealet på er at omregne det til pr. indbygger pr. dag: I 1950 var det 15 m2, i dag 6 m2 – hvor der produceres mere mad end på de 15 i 1950 - mens der i 2050 vil være 4,8 m2.

Derfor er der behov for at fortsætte innovation og forskning for at opfylde behovet for fødevarer, foder og fiber/energi. Så er der spørgsmålet om økologi kontra konventionel produktion. Fodaftrykket for en konventionel versus en økologiske forbruger er det samme, men den økologiske produktion kræver et noget større areal. Brug af pesticider, grænseværdier og grundvand blev også vendt. Som afrunding understregede Niels Bjerre, at maden ikke kommer fra supermarkeder

men fra stolte landmænd, at bæredygtighed også drejer sig om aftryk i form af kvadratmeter, og at innovation og videnskab er kodeord til at løse udfordringerne i verden.

De to indlæg gav anledning til er række spørgsmål og kommentarer, blandt andet om, hvad man gør for at forbedre forholdet mellem by og land.

Thor Gunnar Kofoed anbefalede, at man skal komme forbrugerne i møde, omfavne dem med forberedte oplysninger og sætte tingene i relief.

Fortæl, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det - med fakta. Thor Gunnar Kofoed advarede også om, at den stigende befolkning vil blive en udfordring.

- Når de mangler fødevarer, går de til Europa.

Vent til 2030, så vil der være 120-130 mio. arbejdsløse mænd, som har telefoner og TV: De kommer, forudser Thor Gunnar Kofoed.

Festmiddag Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til ASA-Lift for sponseringen af drikkevarerne til festmiddagen mandag aften.

Brug for storkasser i 2020?

Genvalg til bestyrelsen Der var genvalg til de to bestyrelsesmedlemmer, som var på valg i år: • Henrik Petersen, Otterup • Hans Ingemann Nielsen, Varpelev Bestyrelsen konstituerede sig på bestyrelsesmødet d. 9. marts 2020. Jens Kristian Kjeldahl blev genvalgt som formand.

Planteværn i spiseløg Planteværn i spiseløg 2020 version I pr. 1. marts 2020 er blevet sendt ud sammen med Løgnyt nr. 2 i marts 2020. Hvis der sker ændringer i løbet af sæsonen, bliver der sendt en redigeret udgave ud sammen med Løgnyt.

Banevej 3 Haastrup, 5600 Faaborg Telefon: 70 251 251 www.dte.dk - mail:dte@dte.dk

9

Årsmøde 2020

Firmaernes to minutter Avlerforeningen af Danske Spiseløgs firmamedlemmer får tilbud om at have en udstilling på Årsmødet, hvilket ikke mindre end 16 virksomheder havde taget imod. Hver virksomhed får to minutter til at præsentere nyheder.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen og Peder Krogsgård

Ligesom sidste år var der allerede rettet an med håndmadder på borde midt i lokalet, hvor 16 firmamedlemmer havde taget imod tilbuddet om at have en stand og ikke mindst få to minutter til at fortælle om virksomheden og eller nyheder.

- Ryd ferien og alt andet og kom en tur til Brande, insisterede Henrik Jørgensen.

Bejo og SeedCom har arbejdet med B-Mox i deres løg i Danmark, Holland, Belgien og Storbritannien med positive resultater. B-Mox er en behandling af frø og stikløg, som skulle give mere energi, stimulere væksten og vitaliteten i planterne i den første fase.

Men i år fik madderne lov til at vente på, at præsentationerne var overstået. Måske var det derfor, at konsulent Peder Krogsgård, HortiAdvice, kun fik brug for det gule kort tre gange for at markere, at nu var der gået halvandet minut, og slet ikke fik brug for det røde kort, som markerer at de to minutter er gået, i år?

Hazera

SeedCom - Jeg vil gerne prøve at indprente en dato i jeres hjerner: Den hedder den 9. juli, indledte Henrik Jørgensen, SeedCom, runden med præsentationerne fra de enkelte firmastande.

Torsdag den 9. juli afholdes der et Quality Inside-seminar om stikløg i Brande, hvor der bliver udlagt et par prøvemarker, konventionelle såvel som økologiske, hvor hele sortimentet af stikløg herunder nye forædlingssorter samt stikløg behandlet med B-Mox. 10

Årsmøde 2020 Steen Møller Madsen, Hazera, fremhævede en række nyheder fra Hazera indenfor løgfronten.

En nyhed, som alle måske allerede kender, Fasto, som tilsyneladende både er tidlig, højtydende og kan lagres længe. Der er mulighed for at få prøver. En anden ny sort er Hazera 119, der er en lagerfast sort, der tilsyneladende også er højt ydende, her er der også frø til prøver. Hazera har en lang række nye skimmelresistente løgsorter på vej: Hazera 123, et rødløg, hvor der er mulighed for mindre prøver i år. Senere kommer der en række gule sorter med skimmelresistens.

en masse af kombinationsmuligheder med vores gødningsprodukter. Samtidigt er der en række miljø- og klimamæssige fordele, som jeg kommer ind på i morgen, som man også kan drage nytte af og skal være opmærksomme på i fremtiden.

Så hvis I vil med på fremtidens landbrug, vil vi gerne lege med Jer og hjælpe Jer til at bruge vores gødninger, inviterede Allan Holm Nielsen.

SW Horto Anders Christensen, som kommer fra Bayer, Seminis, præsenterede Seminis’ løgsorter, som SW Horto forhandler i både Danmark og Sverige.

Allan Holm Nielsen havde et længere indlæg om Flex Fertilizer tirsdag formiddag.

AgroIntelli Frederik Rom, AgroIntelli, orienterede om, at AgroIntelli før var et udviklingshus af nye teknikker indenfor landbruget, men som i dag er 100 procent på markrobotten Robotti, som kan køre af sig selv. Den har et helt almindeligt trepunktsophæng og kører på diesel og hydraulik.

Anders Christensen havde fokus på tre sorter i dag, en tidlig, en mellemtidlig og en sen. Shakito kombinerer tidlighed med højt udbytte, og den kan også lagres relativ kortvarigt. Packito har en meget kraftig rodvækst og en sund top og giver er højt, stabilt udbytte. Resultater fra Sverige lå helt i toppen. Den sene løgsort hedder Bositto, som også er højtydende og udmærker sig ved at have rigtigt gode lageregenskaber.

Flex Fertilizer Allan Holm Nielsen, Flex Fertilizer, orienterede om virksomhedens særlige flydende gødninger.

I Danmark har flydende gødninger traditionelt være anvendt som mikrogødninger, men Flex Fertilizer har et fuldt produktsortiment, som dækker behovene i en række landbrugs- og havebrugsafgrøder.

- Vi synes, at løg er en spændende afgrøde. I er rigtigt dygtige til at køre med sprøjten, og der er

- Og så er den også til salg, skal jeg huske at sige, understregede Frederik Rom. - De første Robotti er ude at køre i Tjekkiet, Holland og DanFortsættes...

11

Årsmøde 2020 mark, så hvis I har lyst til at høre, hvordan det går, så er I velkomne til at komme forbi.

Kristian Møller, AgroIntelli, havde et længere indlæg om Robotti mandag formiddag.

IntroCert Lis Sørensen, IntroCert har arbejdet en del år med GlobalG.A.P. - Der er ikke så meget nyt udover, at for de avlere, som er certificeret, vil opleve, at når kontrollen kommer ud og auditerer, så bliver der

Henrik Fuglsang, VPL System, havde ikke noget at tilføje i forhold til sit indlæg tidligere på formiddagen udover: Vi har ikke udsolgt!

Henrik Fuglsang fortalte mandag formiddag i et indlæg om hvem VPL-system er: De sælger maskiner og udstyr i Skandinavien for en række hollandske firmaer (Klimadan, Bijlsma Hercules, Symach, Hotraco Group/Mooij Agro) med hovedvægten på udstyr til ventilationsudstyr. Mooij Agro er specialist i lagring, og Henrik Fuglsang fremhævede fordelene ved trykanlæg og specielt tryksystemet Every-air.

SofiTrade Onions & Potatoes - Denne sæson er egentlig kommet godt i gang.

Jeg synes, at der er en god efterspørgsel, prisniveauet er bedre end det tit har været, når man ser bort fra den fantastiske sæson, vi havde sidste år, konstaterede Thorkild Bruun Jensen.

opstramninger. Man bliver holdt op på, hvad der står i reglerne, og der bliver auditeret mere korrekt og mere grundigt end tidligere. Det vil I opleve alle sammen, advarede Lis Sørensen. – Så hvis nogen af Jer har behov for at blive hjulpet i gang med GlobalG.A.P., så er I velkomne til at komme over og snakke med mig, som har et system, hvor det plejer at gå så gnidningsløst, som det nu kan.

VPL System – Det, der kan være en positiv ting, er, at der lader til at være en god efterspørgsel på store løg også til skrællerier flere forskellige steder. Og der er nok en del løg, som har en skalkvalitet i år, hvor det ikke gør noget, at de skal skrælles! Der er god efterspørgsel på røde løg, foreløbig mest på større røde løg, men jeg tror, at det bliver et fornuftigt år. Det var ordene.

Olssons Frö - Jeg har nogle nyheder indenfor løg, som er testet i 2019, indledte Poul Erik Ølgaard. - Det er Nation og Promotion. Nation er den tidlige, som kan lagres og giver et stort udbytte, Promotion er senere og giver endnu større løg end Nation.

Begge sorter er sent skydende på lager. Og så har vi selvfølgelig hele vores sortiment af løg 12

Årsmøde 2020 flydende blandinger til de forskellige afgrøder, fortæller, Jens Bach Andersen. – Til løgene har vi en, vi kalder BioCrop OptiML, som vi har tilpasset løgenes behov, og den supplerer vi gerne med 1 liter mangan, altså 2-3 l BioCrop OptiML og 1 liter Bio Mangan 3-4 gange i sæsonen, så er løgene dækket godt ind i hele sæsonen.

Bionutrias produkter udmærker sig ved, at de færdigformuleret, dvs. at der er additiver, spredemiddel og klæbemiddel og kvælstof til at åbne læbecellerne i. Det betyder også, at de fungerer som spredeklæbemiddel, hvis man blander dem med fx et ukrudtsmiddel, der kræver et klæbemiddel.

frø. Olssons Frö har et bredt sortiment indenfor frø og tilbehør, og så har vi også et markfrøskatalog, hvor der er alle mulige urter til fx efterafgrøder og med et afsnit, vi kalder Landscaping med blomster til diverse formål.

Sønderup Maskinhandel A/S

- Man får altså et færdigformuleret produkt, og så er de blandbare med dét, I kører i løgene med.

Så I skal ikke være i tvivl om, at I kan få det passet ind i sprøjteprogrammet, fastslår Jens Bach Andersen.

Virksomheden laver også additivet ammoniumsulfat til glyphosatsprøjtning og MCPA, og så laver de Bio pH Control, som er et pH-sænkende produkt, der øger blandbarheden og kvaliteten af de mange produkter, man kører med, og som især øger effektiviteten af insekticider.

- Til sidst skal vi sige, at vi handler direkte med Jer, afsluttede Jens Bach Andersen.

- Det plejer at være Finn Krebs, som stå her, men han er stoppet efter 13 år, fortalte Dennis Risgaard. - Jeg har stennedlægningsfræseren med.

Er der nogen, som kører med dem, vil jeg meget gerne hilse på dem. Kom over og få en snak, hvis I mangler reservedele og knive. Vi ses!

Bionutria - Vi har forhandlet flydende gødninger til landbruget i snart 15 år, primært mikronæringer og blandinger, det vil sige fl. bor, fl. mangan og

Grimme Skandinavien - Vi har holdt 100-års jubilæum sidste år, indledte Palle Foged. - Siden sidste år har vi fået et stærkt samarbejde med Tolsma fra Holland. De har in house, hele produktionen, både køleteknik og bygning af relæskabe - glemte at fortælle, at de også arbejder med ventilation, undskyld – men de har hele paletten. Med et nyt stort firma kan jeg også præsentere vores nye kondenstørrer, og som I kan se på billederne, er den meget lettere at installere, da den er meget mere enkel Fortsættes...

13

Årsmøde 2020 i sin opbygning, Vi kører også med pølser imellem kasserne, som gør det arbejdsmiljømæssigt bedre. Når man skal til at plukke fra lageret, kan man klappe pølserne væk og bruge lageret som en almindelig kølemaskine. Der bliver ikke mulighed for fejlbetjening fra dem, som plukker fra lageret.

til den nye generation af computere til overvågning af såmaskinen, så det kan bygges ind, så det er i den samme computer, forklarer Mikael Christiansen. - Der er kommet en ny afskraber til prohjulet, som er en meget vital del på såmaskinen. Den pakker frøet og pakker jord rundt om frøet. Den her nye afskraber er af et meget blødere materiale og er meget mere slidstærkt end den gamle. Det betyder, at den holder prohjulet virkelig rent. Fantastisk gode resultater, vi havde med dem i sidste sæson. Det er en meget god ting, som er kommet frem der. Ellers har vi en ny meget spændende ting på vej, funktionskontrol, og som altid har vi en masse udstyrsmuligheder.

Sig til!

Organisk Gødning Lars Madsen kommer fra Skovbrug, som har noget gødning baseret på kyllingemøg med optimale NPK-forhold og gode lave priser. Gødningerne bliver lavet i Holland og Belgien, og der er også udgaver til økologi. Har gode erfaringer fra 2019 med gode resultater med stivelse i kartofler.

Haarby Smedie Mikael Christiansen fremhævede virksomhedens præcisionssåmaskiner, Monosem MF og NG Plus som er de mest kendte.

- Som noget nyt - I vil nok have oplevet at gødningstanden eller gødningsgrundskæret stoppet - så er der kommet en del, som registrerer, hvis de blokerer, og som laver en alarm. Den er koblet

Yding Smedie & Maskiner - Søren Trads tager sig af det, vi kan se på skærmen i dag, det er diverse optagere fra Dewulf til kartofler, løg, gulerødder og rodfrugter, og så har de et stort program for indlagring. Jeg selv tager mig af alt det spændende, fastslår Leif Jensen.

- Det er plantemaskiner, såmaskiner, radrensere og diverse fræsertyper. Noget nyt, siden jeg stod her sidst, er, at vi har fået forhandlingen af Farmdroid markrobot, som vi skal høre mere om senere. Det tegner rigtig spændene. Så skal jeg 14

Årsmøde 2020 huske at forsøge at indprente Jer en dato, der nÌsten er lige sü vigtig som Henrik Jørgensens: fredag den 13. marts holder vi Åbent Hus, hvor vi gerne vil fremvise vores nye faciliteter, vi er ved at tage i brug. Det hüber jeg, at I vil tage Jer tid til lige inden I skal i gang med forürsarbejdet.

ASA-Lift - Nyt i forhold til sidste ür sü har vi for husfredens skyld valgt at male vores maskiner røde, indleder Anders Wolf Andersen. - Vi kunne ikke fü Grimme til at blive blü! Men vi har stadigvÌk fokus pü at lave specialmaskiner efter behov.

ASA-Lift oplever, at der er en stor efterspørgsel efter kapacitet og effektivitet. De har blandt andet haft stor succes med 3-beds frilÌggere til løg ikke bare i Danmark men ogsü ude i Europa og Rusland. Sü har de nogle store løglÌssere kørende pü Gyldensteen.

- I den forbindelse vil jeg godt lige sige tak til dem, der hjĂŚlper os med at produktudvikle og teste vores grej, afrundede Anders Wolf Andersen.

- Nej, hvor er I gode! Jeg har slet ikke haft brug for det røde kort her i dag, konstaterer Peder Krogsgürd. – Sü er der frokost!

AirSep '2 ,7 $1' '2 ,7 5,*+7

Heine Hylleberg RĂĽdgivning/salg 4028 1376 hh@grimme.dk

www.grimme.dk

&KU +\OOHEHUJV 9HM Ň 5¥GN UVEUR Ň Ň JULPPH#JULPPH GN

15

Årsmøde 2020

Årets Løgavlere

Tæt løb om prisen som Årets løgavler 2019 Tekst og foto: Stig F. Nielsen, HortiAdvice

Årets Løgavlere 2019: Axel Månsson Øko ApS repræsenteret ved produktionsspecialist Bjørn Gommesen og Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard ved Otterup.

Årets dygtigste løgavlere blev kåret på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde mandag d. 27. januar.

Udbyttet lå cirka 15 procent under niveauet i 2018, til gengæld lå udbytterne blandt de seks bedste løgavlere utrolig tæt og alle over 70 t pr. ha.

Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard ved Otterup, vandt titlen som Årets Løgavler for andet år i træk og for femte gang i alt i konkurrencens fjortenårige historie. Den økologiske del af konkurrencen blev vundet af Axel Månsson Øko i Brande, hvilket var for syvende gang ud af i alt 13 mulige.

De to vindere blev behørigt hyldet, da Avlerforeningen af Danske Spiseløg mandag den 27. januar 2020 kårede løgavlerne på foreningens årsmøde, som blev holdt i Vejle.

Konkurrencen var meget tæt i år. Henrik Petersen vandt med 72,0 t løg pr. hektar, mens andenpladsen gik til Claus B. Jacobsen, Torup Bakkegård & Orelund, med 71,9 t pr. ha. Tredjepladsen gik til Martin Knudsen, Kærsgaard, Otterup, med 70,4 t pr. ha. Dette udbytte rakte ’kun’ til 6. pladsen rent udbyttemæssigt, men på grund af en flot sortering rykkede Martin op på 3. pladsen i konkurrencen og skubbede dermed Hans Ingemann Nielsen ned på 6. pladsen. Konkurrencen om at blive den bedste løgavler går jo ud på at have det højeste udbytte med den rigtige kvalitet af løgene det hele omregnet til antal point.

De seks bedste løgavlere lå alle sammen over 70 t løg pr. ha.

Henrik Petersen modtog hæderen sammen med et gavekort på 8.000 kroner samt blomster og en vandrepokal.

Frisk jord og fokus på vanding - Jeg er lidt overrasket over at have vundet i år, konstaterer en beskeden Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard. – Løgene har været på en anden jordtype end normalt, nemlig på en gammel inddæmningsjord, hvor der aldrig har været løg før. Ellers gør jeg det på samme måde som altid i et tæt samarbejde med konsulent Peder Krogsgård, HortiAdvice. Til gengæld har høsten været en kæmpe udfordring, fordi det har været ekstremt vådt. Jeg måtte leje en selvkørende kartoffeloptager med bælter men måtte alligevel lade et stykke på en halv hektar blive liggende tilbage.

Henrik Petersen har 90 hektar med løg fordelt med 15 ha stikløg, 47 ha gule, 18 ha røde og 10 ha skalotteløg. Vindersorten var Hyfive fra Bejo. Årets bedste økologiske løg Axel Månsson Øko vandt den økologiske del af konkurrencen med et udbytte på 35,7 ton pr. hektar. På anden pladsen fulgte sidste års vinder Gram Slot med 32,9 ton løg pr. hektar.

- Vejret var godt i foråret, så både etablering og ukrudtsbekæmpelsen var vellykket, fortæller produktionsspecialist Bjørn Gommesen. – Så en god etablering, en god sort og en vellykket renholdelse har givet et godt resultat.

Renholdelsen af planteløgene starter cirka 14 dage efter udplantning, hvorefter der radrenses en gang ugentligt. Det har kun været nødven16

Årsmøde 2020 digt at håndluge stort ukrudt en gang.

Axel Månsson Øko har ikke haft udfordringer med optagning af de økologiske løg, idet de alle blev kørt ind under gunstige forhold i første halvdel af september. Årets største udfordring har ligget i såløgene på grund af den megen blæst i foråret, hvor de mistede mange løgplanter og endog måtte omså et mindre stykke.

Udover hæderen modtog Axel Månsson Øko et

gavekort på 5.000 kroner, blomster og en vandrepokal.

Axel Månsson Øko dyrker 150 ha økologiske løg i form af stikløg, såløg og planteløg. Produktionsspecialist Bjørn Gommesen, som blot har halvandet års erfaring med løg, modtog prisen.

Vindersorten var den løgskimmelresistente sort Hylander fra Bejo.

Henrik Jørgensen, SeedCom, overrækker lykønskninger og en buket blomster til driftsleder Søren Thuesen Wind, Gram Slot, for andenpladsen i den økologiske del af konkurrencen.

Poul Erik Ølgaard, Olssons Frø, overrækker lykønskninger og en buket blomster til Axel Månsson Øko ApS, Brande, repræsenteret ved produktionsspecialist Bjørn Gommesen for førstepladsen i den økologiske del af konkurrencen.

Steen Møller Madsen, Hazera, overrækker lykønskninger og en buket blomster til Martin Knudsen, Kærsgaard, Otterup, for tredjepladsen i den konventionelle del af konkurrencen.

Henrik Sørensen, SW Horto, overrækker lykønskninger og en buket blomster til Claus B. Jacobsen, Torup Bakkegaard & Orelund, for andenpladsen i den konventionelle del af konkurrencen.

17

Årsmøde 2020 Årets konklusioner Ved sin gennemgang af dyrkningsoplysningerne gav konsulent Peder Krogsgård følgende konklusioner for året 2019 for de konventionelle løg: • • • • • • • •

2018: vand er en begrænsende faktor, 300 mm er ikke nok! Det er nærmere 350 mm I 2019 var det nok med 300 mm Jo flere udsåede frø, der bliver til gavn, jo bedre Rigtig udsædsmængde (825.000-875.000 frø pr. ha) Dyrere svampebekæmpelse i 2019 Der skal være et sundt sædskifte!

Der skal bruges dét, som er nødvendigt! Økonomien ligger i at hæve udbytte og salgspris Ved 50 t pr. ha kostede det 1,25 kr. at producere et kilo løg. I 2018 var det 1,22 kr.

For de økologiske løg var konklusionerne: • • • • •

Selv i 2019 har vand været begrænsende Ukrudtsbekæmpelsen er den store omkostning, og især håndlugning er dyr. Såløg Det er stadig bedst med 650.000 pl. pr. ha Den rette mængde gødning og især en jævn frigivelse er vigtigt!

Ved 20 t pr. ha koster det 4,87 kr. at producere er kg økologiske løg. I 2018 var det 4,92 kr.

Henrik Jørgensen, SeedCom, overrækker lykønskninger og en buket blomster til Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard, for førstepladsen som Årets Løgavler 2019

Konkurrencen Årets løgavler er sponseret af SeedCom, Hazera, Olssons Frö og SW Horto.

18

NYHED: Nation F1: Tidlig sort med gode lageregenskaber. Selv om Nation er tidlig har den stor spiretræghed på lager. Med Nation er det muligt at starte høsten tidligt. Godt udbytte tidligheden taget i betragtning. Bør prøves 2020!

GSORTER FRA

LØ

OLSSONS FRØ HÅRDE, RUNDE OG SKALFASTE

Motion F1: Stort udbytte af store runde faste løg med god lagerholdbarhed.

Skallen er gul/brun og fast. Meget spiringstolerant under og efter lagring.

NYHED: Promotion F1: Middeltidlig sort som har Motions lager kvaliteter, dog med mere vækstkraft. Tidlig løgdannelse og stærkt rod system. Stort udbytte af store runde faste skalfaste løg. Skallen er gul/brun og fast. Meget spiringstolerant under og efter lagring. Bør prøves 2020!

Progresssion F1: Middeltidlig til sen. Stort udbytte af kvalitets løg til langtidslagring. Super fin skalkvalitet og fasthed. Udviser meget stor spiretræghed efter lagring.

OP SORTER

Mika: Tidligste sort på markedet med skalfasthed. Godt udbytte af pæne løg. Skallen er gulbrun.

Pakkes og afsættes straks efter stikløgene. Velegnet til planteproduktion.

Julia: Sort som er velegnet til den tidligste høst af såløg. Modner af ca. en uge før Donna.

God kvalitet til den tidlige afsætning og middellang opbevaring. Skallen er lys brun.

Donna: Middeltidlig sort til lang opbevaring. Meget højt udbytte af runde faste løg. Skallen er lys brun og fast. Giver lige så god kvalitet og udbytte som de bedste F1 sorter! I Holland har Donna I flere år været den sort som giver det bedste nettoresultat ud af lager I april. Velegnet som hovedsort!

Saskia: Donna-type med lidt mørkere skalfarv. Saskia dyrkes hvor man ønsker meget højt udbytte kombineret med middellang lagring.

Hoza: Sen sort som giver et meget højt udbytte af kvalitets løg til lang opbevaring. Meget velegnet på arealer, hvor man er lidt underforsynet med vand. Hoza er et hårdt løg med meget fin skalkvalitet. Skallen er lys brun. Hoza er det løg på markedet som har det højste andel af single centre. En af de bedste lagerløg som er på markedet!

Rolein: Tidligt rødløg med fin skalkvalitet til middellang lagring. Har fin indvendig gennemfarvning. Modner af ca. en uge før Romy og er derfor velegnet til den tidlige afsætning.

Giver lidt lavere udbytte end Romy.

Romy: Hovedsort i Holland. Middeltidlig rødløg som giver et stort udbytte af ensartede runde faste løg. Har en fin indvendig gennemfarvning. Velegnet til lang lagring. Velegnet som hovedsort!

Rosalie: Rosa farvet løg. Lagerholdbare runde løg som er rosafarvet indvendig løgringene. Skalfarven er rosa/brun. Højt tørstof indhold. Smager som almindelige løg.

Relativt stort udbytte.

^Ɵ ŬůƆŐ͗ ,Ɔƌ ŶčƌŵĞƌĞ Žŵ ŬǀĂůŝƚĞƚ ŽŐ ƉƌŝƐĞƌ͊

Sort

Tidighed, dage

Udbytte relativ

Skalfasthed 9 = bedst

Skalhårdhed 9 = bedst

Spiring på lager 9 = bedst

Lagring 9 = bedst

Mika

115

101

6

6

7

6

Julia

117

101

6

6

7

7

Nation F1

120

102

8

7

7

8

Motion F1

123

104

9

9

9

9

Promotion F1

125

105

9

9

9

9

Saskia

125

106

8

8

7

8

Donna

126

108

8

8

8

9

Progression F1

126

103

9

9

9

9

Hoza

130

104

9

9

9

9

Rolein (rødløg)

122

99

6

6

6

6

Romy (rødløg)

126

100

7

7

6

7

Kontakt: Poul Erik Ølgaard 22 Tlf: +45 40 33 37 sfro.se on ss ol d@ ar ga el pe.o

19

Årsmøde 2020

Kvalitetskonkurrencen

Løgkvaliteten bliver bedømt af løgavlerne selv samt frøkonsulenter og leverandører.

Henrik Petersen løb med det hele!

tende år i træk. I år blev der indleveret 13 prøver – syv gule og seks røde - som alle blev bedømt mandag formiddag på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde i Vejle.

Til trods for at årets kvalitetskonkurrence var præget af de vanskelige høstvilkår i efteråret 2019, blev der fundet en suveræn vinder i begge kategorier: Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen, HortiAdvice

Løgene bliver bedømt af Danmarks største specialister indenfor området, nemlig løgavlerne selv sammen med frøkonsulenter og leverandører. Løgene bliver bedømt på skalfarve, skalkvalitet, hårdhed og helhedsindtryk. 25 stemte på de gule løg, 23 på de røde løg.

Løgkvalitet er en vigtig parameter, og specielt hvis man vil eksportere sine løg. Derfor fortsætter kåringen af sæsonens flotteste løg for ot-

Vanskelige høstforhold i 2019 - Mange løg er kørt hjem under forhold, man normalt ikke ville køre løg hjem i, men med kun tre tørvejrsdage i september og fem i oktober, så har det ikke været nemt. Der har simpelthen ikke været dage nok til at køre i, konstaterer konsulent Peder Krogsgård, HortiAdvice. – Det giver sig udtryk i, at specielt de røde løg ikke er så pæne, 20

Årsmøde 2020 som de plejer at være. Skallerne er lidt jordslåede, og vi ser også vanddrukne løg, hvor det yderste lag er glasset. Det har også betydet øgede omkostninger til både indkørsel og tørring.

Henrik Petersen vandt begge Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard, vandt kvalitetskonkurrencen i begge kategorier. Det er kun anden gang i kvalitetskonkurrencens otteårige historie, at én avler er løbet med førsteprisen i begge kategorier samme år, hvilket Brdr. Kjeldahl gjorde tilbage i 2013, hvor Henrik Petersen i øvrigt blev nummer to i begge kategorier.

I konkurrencen om de røde løg var sejren endnu mere suveræn. Her fik løgene kun næstbedste bedømmelse på Skalfarve, til gengæld lå bedømmelserne af de øvrige egenskaber langt over de øvrige partier. Sorten var Red Tide. Axel Månsson kom ind på andenpladsen fulgt af Brdr. Kjeldahl på tredjepladsen

Palle Foged, Grimme Skandinavien, overrækker blomster til Henrik Petersen, for de bedste røde løg.

Steen Møller Madsen, Hazera, overrækker lykønskninger og blomster til Henrik Petersen for de bedste gule løg.

Henrik Petersen blev en sikker vinder i konkurrencen med de gule løg, hvor specielt Skalkvalitet og Helhedsindtryk fik en høj vurdering i forhold til de øvrige. Kun i kategorien Hårdhed, var Henrik Petersen ikke den bedste, ja, løgene fik faktisk den laveste bedømmelse af alle. Sorten var Hystore fra Bejo. Brdr. Kjeldahl kom ind på andenpladsen fulgt af Axel Månsson.

Henrik Jørgensen, SeedCom, overrækker lykønskninger og blomster til produktionsspecialist Bjørn Gommesen, Axel Månsson, for de næstbedste røde løg.

Konklusioner fra 2019-sæsonen Ud fra deltagernes informationer om, hvordan de behandler løgene under høst og lagring, konkluderede konsulent Peder Krogsgård følgende fra kvalitetskonkurrencen 2019/2020: • Svær frilægning og høst • Dyr tørring. Høj udelufttemperatur • Dårlig vejring i marken grundet meget nedbør • Ingen rødløg i superkvalitet i år!

Vinderne af kvalitetskonkurrencen får et gavekort på 3.000 kr., mens andenpladserne får et gavekort på 1.000 kr.

Karsten Worsøe, SeedCom, overrækker lykønskninger og blomster til Jens Kristian Kjeldahl, Brdr. Kjeldahl, for de næstbedste gule løg.

Kvalitetskonkurrencen er sponseret af Grimme Skandinavien, SeedCom og Hazera.

21

Opbevaring og lægning af stikløg

Den vigtigste grund til at bruge stikløg til løgproduktion er, at afgrøden er tidligere høstklar end løg dyrket ved direkte såning.

Men der er også andre fordele. For eksempel, udbyttet ved dyrkning af løg fra stikløg synes at være højere, løgene er større, de har et højere tørstofindhold, og stikløg er bedre i stand til at etablere sig under ringere vilkår end løg dyrket fra frø.

Stikløg er også mindre følsomme for daglængden end direkte såede løg; derfor kan stikløgssorter dyrkes længere mod nord, end de samme sorter dyrket fra frø.

I Holland kan stikløg kun leveres i overensstemmelse med reglerne i stikløgsregulativerne, som kontrolleres af Naktuinbouw.

Disse regulativer ligger til grund for Bejo´s og De Groot en Slots Quality Inside-stikløgsprogram.

Quality Inside stikløg bliver opbevaret under optimale lagerbetingelser helt op til det øjeblik de afsendes. Kvaliteten af produktet vil dog forringes, hvis det ikke håndteres korrekt ved læsning, transport og ved ankomst til kunden. Vi anbefaler at benytte klimastyrede lastbiler for at undgå variationer i temperaturen under transporten, da dette resulterer i kondensering i stikløgene. God ventilation og kortest mulig transporttid er meget vigtig.

Efter leveringen skal stikløgene opbevares på et tørt, ventileret og frostfrit lager, helst i ventilerede bokse. Det er også vigtigt at gøre perioden fra modtagelsen af stikløgene til plantning så kort som mulig.

Tabel: Vægt af stikløg (kg) i relation til plantetæthed og stikløgsstørrelse ANTAL STIKLØG PR. HEKTAR Stikløgsstørrelse (mm)

Antal løg pr. kg

Størrelse 10/14

625

480

640

800

Størrelse 14/17

350

857

1.143

Størrelse 17/21

200

1.500

Størrelse 21/24

130

Størrelse 10/21

400

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

900.000 1.000.000 1.200.000 1.400.000

960

1.120

1.280

1.440

1.600

1.920

2.240

1.429

1.714

2.000

2.286

2.571

2.857

3.429

4.000

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

6.000

7.000

2.308

3.077

3.846

4.615

5.385

6.154

6.923

7.692

9.231

10.769

750

1.000

1.250

1.500

1.750

2.000

2.250

2.500

3.000

3.500

Du kan brug tabellen til at udregne, hvor mange kilo stikløg du skal plante i de forskellige størrelser.

PLANTNING Fordel stikløgene jævnt. Kør ikke for stærkt. Indstil maskinen omhyggeligt. Brug altid tørre stikløg.

Når du modtager dine stikløg, er det vigtigt at kontrollere, om stikløgene er tørre nok, ellers skal de tørres yderligere i kasser.

Jo tættere du planter dine stikløg, jo tidligere vil løgene være klar til høst. En lavere tæthed vil resultere i en senere modning og g større løg.

Tæl stikløgene undervejs i plantningen for at kontrollere plantetætheden. Dæk stikløgene med 3-4 cm jord.

Vi ønsker alle vores kunder en god sæson!

Energivej 7 • 5492 Vissenbjerg • Tlf. 64 47 13 00 • seedcom@seedcom.dk • www.seedcom.dk 22

Årsmøde 2020

Årets største løg

Brdr. Kjeldahl har de største løg Brdr. Kjeldahl, Samsø, vandt i overlegen stil både konkurrencen om årets største gule og årets største røde løg med stor afstand ned til andenpladserne.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen og Peder Krogsgård

Konkurrencen om årets største løg blev afholdt for fjerde gang – dog ikke i træk. I 2018 besluttede bestyrelsen af Danske Spiseløg nemlig at aflyse konkurrencen om årets største løg for ikke Konsulent Peder Krogsgård vejede løgene. at skabe misforståelser efter de mange udmeldinger om den meget vanskelige sæson som følge af den meget varme og tørre sommer i 2018.

Til gengæld var årets konkurrence udvidet til nu også at gælde det største rødløg.

Mest for sjov Konkurrencen om årets største løg er mere for sjov i forhold til de mere faglige og alvorlige konkurrencer om Årets løgavler og kvalitetskonkurrencen.

Kun tre producenter – Martin Knudsen, Otterup, Brdr. Kjeldahl, Samsø og Axel Månsson, Brande havde valgt at tage store løg med i år.

Konsulent Peder Krogsgård, HortiAdvice, vejede løgene og kunne hurtigt konstatere, at Brdr. Kjeldahl havde det største gule løg, som med 903 gram slog Axel Månssons med 102 gram. Begge løg var dermed de største, som indtil videre har været med i konkurrencen om årets største løg.

Den tidligere rekord er fra 2017, hvor Preben Bendtsen havde et gult løg med på ’kun’ 798 gram.

Indleverede gule løg til konkurrencen om årets største gule løg Placering

Avler

Størrelse i gram

1

Brdr. Kjeldahl, Samsø

903

2

Axel Månsson, Brande

801

3

Martin Knudsen, Otterup

504

23

Årsmøde 2020 Brdr. Kjeldahl kunne ogsü prÌsentere det største rødløg med 667 gram, hvilket var 157 gram mere end rødløget fra Martin Knudsen.

PrÌmierne var to store chokoladeløg pü hver 1,5 kilo pyntet med gulddrys henholdsvis hindbÌrdrys, begge sponseret af SeedCom.

Indleverede røde løg til konkurrencen om ürets største røde løg Placering

Avler

Størrelse i gram

1

Brdr. Kjeldahl, Samsø

667

2

Martin Knudsen, Otterup

510

Årets største løg er sponseret af SeedCom.

* ‘ / * ‘ / 5‘'

Lis Jespersen, SeedCom, overrakte det guldpyntede chokoladeÌg og lykønskede traktorfører Kenneth Hansen, som har ansvaret for løgmarkerne ved Brdr. Kjeldahl.

.‘%(6 6�/*(6 .RQWDNW

62), 75$'( $S6 7KRUNLOG %UXXQ -HQVHQ ´6R¿HQK¥M´

2VZ[LYZSL]]LQ ŕ Ž +2 :ÂĽUKLYZÂĽ ;SM [OVYRPSKIY\\UQLUZLU'NTHPS JVT ŕ Ž +2 =(;

Henrik Jørgensen, SeedCom, overrakte det hindbÌrdryspyntede chokoladeÌg og lykønskede Jens Kristian Kjeldahl.

24

Emballagenet NetsÌkke med og uden snøre NetsÌkke med banderole NetsÌkke i ruller Pallenet Lukketrüd - Sygarn Vinglasetiketter Flexotryk - kantbünd

190 x 95mm

'2 ,7 $1' '2 ,7 5,*+7

.¥O ‡ 9HQWLODWLRQ .RQGHQVW¥UULQJ ‡ 9DUPHEHKDQGOLQJ

Palle Foged RĂĽdgivning/salg 2010 2637 pf@grimme.dk

www.grimme.dk

&KU +\OOHEHUJV 9HM Ň 5¥GN UVEUR Ň Ň JULPPH#JULPPH GN

25

Årsmøde 2020

Formandens beretning Jens Kristian Kjeldahl fremlagde sin beretning for 2019 ved generalforsamlingen og Årsmødet i Avlerforeningen af Danske Spiseløg, som blev afholdt den 27.-28. januar på Vejle Center Hotel.

Det var formandens syvende beretning.

Tekst: Jens Kristian Kjeldahl. Formand for Avlerforeningen af Danske Spiseløg, jjk.kjeldahl@samso.com Foto: Stig F. Nielsen og Peder Krogsgård

Velkommen til generalforsamlingen i Avlerforeningen for Danske Spiseløg. Jeg er lidt stolt af, at jeg endnu en gang må aflægge beretning.

Dyrkningsåret 2019 blev endnu et anderledes dyrkningsår, denne gang med det vådeste efterår i mands minde. End ikke DMI kunne finde et efterår med de samme ekstreme nedbørsmængder. En kæmpe kontrast til 2018. Konsulent Peder Krogsgård har netop tidligere gennemgået årets vigtigste punkter med sine flotte billedserie.

Vækstsæsonen må nok for det første halve år betragtes som gennemsnitlig. Dog var vi ramt af betydelige sandstorme. Andet halvår blev straks noget helt andet: juli begyndte med en sommerperiode, som var på nippet til at blive et 2018 om igen. Samtidigt fik vi også et par lokale haglbyger, som flere steder betød ret kraftige mindre

Jens Kristian Kjeldahl, formand for Avlerforeningen af Danske Spiseløg

nettoudbytter. Den 3. august var der tale i pressen om mangel på grundvand, men det fik vi så endda i stride mængder. Efteråret betød, at ikke alle løg kom i hus. En rigtig ulykkelig situation, nu når prisen endnu engang er på et fint niveau.

Konventionel produktion Udbyttet på såløgsproduktionen i 2019 er jævnfør løgkonkurrencen meget svingende. Vi har alle søgt den bedste plet i marken, dét sted hvor boniteten og vandingen har været optimal. Alle er blevet målt og vejet, men de reelle udbytter pr. ha er betydelige mindre, end konkurrencen viser. Som helhed er der i 2019 blevet indhøstet ganske mange løg under dårlige høstforhold, 26

Årsmøde 2020 som vil give et større svind ved den løbende afsætning. Alt sammen primært grundet af de ekstreme vejrforhold i efteråret. Den indvendige kvalitet er i den del partier påvirket af den sene høst med tidlig indre spiring.

har langt de flest haft en god avl af stikløg, som hurtigt kom ud på markedet.

Der har som tidligere år været udbud på levering af løg fra sommeren 2020 til sommeren 2021.

Ved vi noget om dyrkningsforholdene i 2021? Vi er mange, som er ude og sælge produkter, som vi ikke kender omkostningerne på. Med afsæt i 2018 og 2019 vil jeg stærkt anbefale, at der forsat tages force majeure på vejret. Vejret kan normal ikke være force majeure bagudrettet, men hvis man sikrer sig forud, står man stærkere.

Jeg vil gerne endnu engang slå et slag for, at vi alle tænker os om endnu engang, når et af de såkaldte ”udbud” er i gang. Jeg er sikker på, at det lille ord ’nej’ i nogle sammenhænge vil have den rigtige virkning.

Eksport af løg Det har været et let eksportår i foråret 2019.

Alt kunne sælges og til fantastiske priser. Den længe ventede ”Jack pot” kom endeligt.

Situation er nu, at der på andet år er ekstra stor efterspørgsel. En rigtig god situation. Lige nu vil rigtig mange på eksportmarkedet købe løg. Så det er sikkert, at alle partier kan finde den rigtige aftager.

Der tales konstant om mangel på store løg, men mindre størrelser er også nu efterspurgte. Ingen havde nok regnet med, at der to år i træk vil være stor efterspørgsel på danske løg – heldigt, at der er sådan.

Vi må så nu se, hvordan vejrliget bliver på den sydlige halvkugle frem til den nye høst. Lige nu giver det stor hjælp til Europa.

Jeg sagde sidste år, ”at når Indien mangler løg, får vi gode priser i Europa”! Jeg havde nok ikke håbet, at det skulle være på grund af tørke, men det holdt stik endnu engang i 2019-2020. Tænk en gang: prisstigninger på 380 procent! Det kunne vi godt bruge i Danmark, ikke? Men vi spiser ikke så meget ”rice and curry” som i Indien Årets markvandring

Økologisk produktion Igen i 2019 har der været et øget salg af økologiske produkter. Vi kan dog også ud af løgkonkurrencen se, at 2019 ikke har været noget let år. Den samlede økologiske omlægning skal nok lige finde sine ben at stå på. Produktionen på flere afgrøder er kun lige i balance med afsætningen. Vi må håbe, at udbud og produktion af løg også i 2020 passer sammen.

Afsætning og salg Afsætningen af løg har på hjemmemarkedet forløbet ret konstant. Alt var udsolgt fra høst 2018, så der kom tidligt gang i importen. Efterfølgende

Vi har i år afholdt en markvandring d. 31. maj, hvor vi på ukrudtsmarkvandringen besøgte Fyn. Fortsættes...

27

Årsmøde 2020 Markvandringen blev rigtigt flot besøgt, og vi fik en fin indsigt i både så- og stikløg.

Markvandringen står beskrevet i Løgnyt og Dansk Løgavl, så jeg vil ikke her komme nærmere ind på den,

men blot sige tak til værterne og til sponsorerne for Jeres bidrag ved besøg og bespisning.

Udenlandsturen i 2019 I 2019 gik udenlandsturen til Sverige, en tur med en fin blanding af løgfaglighed og besøg på Borgeby Fältdagar – en vellykket tur.

Turen er beskrevet i Løgnyt og Dansk Løgavl, så jeg vil ikke her komme nærmere ind på turen, men igen rette en stor tak til sponsorerne for Jeres bidrag ved besøg og bespisning.

Vi arbejder pt. i bestyrelsen med en udenlandstur i 2021 til den sydlige halvkugle med et fagligt input på løgproduktion mv.

stykker i alt. Nu har vi så fået et skifte i dansk politik. En dagsorden, som er grøn udenpå og med et rødt indhold, ganske som en vandmelon!

Fødevareminister Mogens Jensen (S) giver os nu et nyt indspark, men det er nok reelt Miljøminister Lea Wermelin (S), som bestemmer, hvordan vi må dyrke vores marker og med hvad, hvornår, hvor meget og hvorfor. Endelig har vi også fået en Klima-, energi- og forsyningsminister, en gammel kending, Dan Jørgensen. Ham må vi da kunne få til at gøre noget ved vejret og få sat skik på Nordpolens højtrykspumpe og de tilhørende jetstrømme.

Landbrugspolitik Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, siger: Lyt på dem, der ikke har forstand på vores arbejde, og sig så ’nååår’. Men vær bevist om samfundets og meningsdannernes syn på os. Roundup-sagen er et fingerpeg på det.

Jeg vil forsat sige, hvis der er en, som kører forbi og giver fingeren, så spørg om de ikke vil have en tur i traktoren og tag en selfie med dem. Og når vi høster løg, så ha’ et par 10 kg sække med i traktoren og spørg, om de ikke har lyst til at samle deres egne løg, når der er høstet færdig.

De skal have en god historie.

Pesticidsituationen I skrivende stund er rigtig mange af vores gamle pesticider på vej igennem EU-systemet, idet de er under revurdering i den stående komite for kemirevurdering, så vi kan forsat vente med spænding på udfaldet. Hvis det bliver et ’nej’ til revurdering, vil det få omfattende konsekvenser for hele løgproduktionen i Europa og ikke mindst i Danmark. Hvilke alternativer har vi til bromoxynil (Maya/Xinca), pendimethalin (Stomp SC), prosulfocarb (Boxer) med flere?

Her er det nok også på tide, at vi ser indad. Skal alle marker nødvendigvis sprøjtes med Roundup hvert år? Er der så meget kvik i marken? Nej! Sprøjt med omtanke med så meget som nødvendigt og så lidt som muligt.

Listen med midler, som skal revurderes i 2020 og frem, er meget lang. Tiderne, hvor vi kunne håbe på en gelinde behandling i Miljøstyrelsen, er desværre forbi. Der blæser nye vinde med nye politiske holdninger og budskaber.

Lagerbeholdning 2019/2020 Vi har ved kontakt til alle løgavlere fået en mere rigtig lagerbeholdningsopgørelse. Jeg er sikker Det politiske klima på, at tingene stemmer langt bedre nu end tidSå røg Jacob Ellemann-Jensen (V) ud i kulden. Det ligere. Vi har bestemt, at der skal indsamles fire er simpelthen utroligt! I min tid som formand har årlige lageropgørelser for 2019/2020, næste vi mindst haft én ny fødevareminister pr. år, 10 gang bliver i foråret 2020.

28

Årsmøde 2020 Euronion I 2019 var Euronionmødet i Spanien. Den danske deltagelse bestod af Peder Krogsgård, Peter Hartvig og undertegnede. Der står et referat fra Euronion i Dansk Løgavl nr. 2, så jeg vil ikke her gå i detaljer.

Kvalitetskonkurrencen Dét, vi står med på dette årsmøde, er det bedste, vi kunne præstere i 2019. Målet må være, at vi flytter os på samme måde som i løgkonkurrencen mod større salgsprocenter og endnu flottere løg. Vi kan se, at det ikke er nemt! Der skal ikke gå meget galt, før kvaliteten svipser.

Her kender vi også nu resultatet. Jeg syntes, at der er tæt løb. Et stort tillykke til dette års vindere.

Der skal ligeledes ydes en stor tak til sponsorerne: Grimme Skandinavien, SeedCom og Hazera.

Til 2020 skal der være møde i Frankrig. Vi forventer, at de måske strammer sig lidt op i forhold til de spanske værter. Præsident David O`Connor laver et stort arbejde for sammenslutningen. Årets løgavlere Storløg konkurrencen Vi har genoptaget konkurrencen med at finde de største løg, som er avlet i 2019.Vi kom næsten op på ét kg. Der skal lyde en stor tak til vores sponsor, SeedCom.

Nu kender vi resultatet af årets løgkonkurrence, som ikke kun bidrager med, hvem der høster flest løg på den udvalgte plet i et enkelt udvalgt areal. Konkurrencen giver forsat en stor viden omkring, hvad vi løgavlere gør, og de forskelle der ligger til grund for resultatet. Vi har efterhånden opbygget en ret stor viden om udviklingen i udbyttemulighederne, men det vigtigste er nok det stigende ejerskab, som Peder Krogsgård oplever ude på de forskellige bedrifter, når ”pletten” skal findes. Et stort tillykke til dette års vindere.

Der skal lyde en stor tak til alle vores sponsorer: SeedCom, Hazera, Olssons frø og SW Horto.

29

Fortsættes...

Årsmøde 2020 Dansk Løgavl I 2019 fik vi to numre af Dansk Løgavl. Vi skylder Stig F. Nielsen en stor tak som en god redaktør, der med gode artikler og researchs igen har lavet et flot blad. Redaktøren har lovet at forsætte sit arbejde med bladet lidt endnu, men der kommer kun ét blad i 2020, som bliver det sidste i foreningens historie for nu.

Bestyrelsen har besluttet, at nyhedsbrevet Løgnyt bliver udvidet med løbende nyhedsstof, som passer til årstiden og med en løbende update omkring nyt inden for løgavl.

Der skal lyde en stor tak til vores annoncører i Dansk Løgavl, for uden deres støtte ville det ikke være muligt at lave et så flot blad til så lille en forening.

Med Peder Krogsgård og Karina Frandsen på løgrådgivningen til 2020 har vi forsat et godt makkerpar, som kan sætte os i stand til at løse alle de opgaver, året vil byde på. De er samtidig også på stikkerne for at samle ny viden op på messer mv. Økonomi Foreningens regnskab udviser et mindre overskud. Vi skal ikke drive forening, så vi vil i bestyrelsen drøfte, hvordan foreningens formue skal forvaltes fremadrettet til gavn for dansk løgavl.

Kassereren vil efterfølgende fremlægge regnskabet til godkendelse.

Medlemmer Der er 87 medlemmer i foreningen, hvilket er 13 Forsøg 2019 mindre end sidste år - en tilbagegang på 13 %.

I 2019 er der blev gennemført kvalitetsforsøg De 87 medlemmer dækker over 23 aktive medved Hans Ingemann, Henrik Petersen, Torup Bak- lemmer (-21 %), 6 passive, 12 udenlandske, 12 i kegård & Orelund samt Axel Månsson. Seniorfor- Ålands-gruppen og 34 firmamedlemmer. sker Jørn Nygaard Sørensen, AU, er tovholder på Foreningen har en meget flot andel af den samforsøget, og så ved vi, at det er i sikre hænder. lede danske løgproduktion med over 95 % af det Om noget, er det vigtigt med bedst mulig ydre dyrkede areal. kvalitet.

Antallet af aktive danske medlemmer viser Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, arbejder forsat desværre en stadig hurtigere men stabil tilbamed afprøvning af forskellige planteværnsmidgegang. På ét år er 21 % forsvundet! Det er tanler både i Danmark men også i samarbejde med kevækkende, at syv løgavlere har 85 % af den Sverige. danske avl, det findes ikke andre steder i Europa.

Alle forsøg vil blive beskrevet i Dansk Løgavl, så Så vi kunne være endnu stærke sammen! følg med i artiklerne omkring forsøgene Jeg er dog forsat af den helt klare opfattelse, Til 2020 har Årslev forsat GAU-tilsagn til forat foreningen har en berettigelse, som vi skal søgsarbejde med mål på flottere ydre kvalitet. kæmpe for.

Dette vil der blive mere om i 2018, 2019, 2020 og fremover. Forsøgenes foreløbige resultater er Bestyrelsesmøder fremlagt af Jørn Nygård Sørensen.

Vi har afholdt seks bestyrelsesmøder, heraf to Jeg vil forsat opfordre alle, som har ideer til fortelefonmøder. søg, til at henvende sig til Peder Krogsgård. Vi Til sidst skal naturligvis lyde en stor tak til vil i Avlerforeningen af Danske Spiseløg forsat konsulent Peder Krogsgård for din indsats i forgerne hjælpe projekter i gang, både med spareningen. En indsats, som ligger udover, hvad vi ring og evt. økonomi og vil i bestyrelsen behand- kan forvente. Det glæder os, at du brænder for le alle projekter med interesse. ristede løg. Der skal også lyde en stor tak til bestyrelsen for den store opbakning og jeres konErfagrupper takt til de øvrige medlemmer af Avlerforeningen De to erfagrupper - Samsø og Sjælland/Lollandaf Danske Spiseløg.

Falster - virker stadig til gavn for løgproduktionen. Der skal lyde en tak til Peder Krogsgård og Karina Frandsen for Jeres indspil og altid at være klar med seneste nyt.

Løgrådgivningen I 2019 har vi modtaget ikke mindre end 19 ’Løgnyt’. Alle numre har som sædvanligt været spækket med informationer, nyttige links, flotte billeder og remindere, om alt som vedrørende løgdyrkning.

30

Årsmøde 2020

AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG Regnskab for perioden 1. januar - 31. december 2019 Regnskab Regnskab Regnskab Indtægter: 2019 2018 Medlemskontingent 2019, indland 209.854,00 208.280,00 Medlemskontingent 2019, udland 39.400,00 43.745,00 Renteindtægter 2.628,77 Løgkonkurrence 106.425,00 103.500,00 Møde- & kursusindtægter 121.649,00 106.907,00 Indtægter i alt:

477.328,00

Udgifter: Sekretariatsudgifter Nyhedsbreve sms, tlf.rådg.

Markedsorientering/ZMP/AMI Juridisk bistand Bestyrelsesudg. Årsmøde,markvandr.

Udgifter Euronien Repræsentation Porto/gebyrer Kontorudgifter, telefon, papir m.m.

Formandsudgifter Regnskab/revision Løgkonkurrrence Internet - facebook Løgbladet Studietur 2019 Udgifter i alt:

2019

Status pr. 31. december 2019 Aktiver: Indestående i Nordea Bank 0123 305 442 Indlån Nordea

104.453,15 19.639,56 500,00 300,00 2.960,00 10.000,00 5.850,00 112.939,18 507,00 23.800,00 16.945,00 462.733,89

79.000,00 36.500,00 47.340,00 2.720,00 113.917,38 14.097,60 0,00 400,00 2.928,00 10.000,00 5.750,00 111.423,40 160,00 23.602,80 27.171,99 475.011,17

14.594,11

110.000 105.000 460.000,00 2020 82.500 45.500 48.000 105.000 20.000 1.000 400 3.000 10.000 6.000 113.000 15.000 449.400,00 10.600,00

332.251,32 332.251,32

Tilgodehavende i HortiAdvice

Egenkapital: Saldo ved årets begyndelse Årets Driftsresultat Egenkapital ved årets slutning:

2018 80.500,00 37.000,00 47.340,00

Årets driftsresultat …………………………………

465.060,77

Budget 2020 205.000 40.000

127.580,79

445.238,00 14.594,11 459.832,11

Arv efter Dyrkerforeningen for industrigrønsager

459.832,11 Indtægt

Reg. Nr. 2011 konto 0123305442

Udgift

Saldo

14.12.2011

Indsat i Nordea

26.12.2011

Forsøg 2011, Udgifter vedr. løgforsøg

43.997,30

24.01.2012

Indsat i Nordea - rest af arv

31.12.2012

CTF forsøg 2012

6.875,00

33.376,58

09-12-2013

Forsøgstilskud

1.700,00

31.676,58

27-12-2014

Forsøgstilskud 2014

7.500,00

24.176,58

11-03-2015

Forsøgstilskud 2015 - Henrik Petersen

7.500,00

16.676,58

5.000,00

38.997,30

(Hasmark Vestergaard v/Henrik Petersen) 1254,28

31

40.251,58

Rettidig omhu er altafgørende Tekst og foto: Stig F. Nielsen, HortiAdvice A/S

Axel Månsson med vandrepokalen fra konkurrencen som Årets Økologiske Løgavler. Virksomheden har vundet den økologiske del af konkurrencen i 2007-2011, i 2015 og senest i 2019. Til venstre på fotoet kan man se prisen ’Regional Temaprisvinder i region Midt- og Vestjylland 2019’.

Rettidig omhu altafgørende - Vi begyndte med løg tilbage i 1997/98, da jeg købte en ejendom, hvor der allerede var løgproduktion, fortæller Axel Månsson om baggrunden for, at de har løg. – Vi fik ellers at vide, at man ikke kunne avle løg nord for Kongeåen, og at produktion af løg skulle foregå på en bedre jord, men vi valgte at fortsætte løgproduktionen.

Det er lidt mærkeligt at besøge Axel Månsson Virksomheden var netop på det tidspunkt beA/S i Brande primo marts. Der holder næsten gyndt med økologisk produktion, og prøvede ingen biler foran administrationen, der er ingen derfor at producere sprøjtefri løg på konventiotraktorer med redskaber eller vogne på den store nel jord for at teste af, om det kunne lade sig plads eller foran pakkeri og lagerbygninger og gøre. ingen stakke med småplantekasser - og så er her - Det lykkedes faktisk rigtigt godt, derfor bestille! Stilhed før stormen. Allerede fredag den 6. sluttede vi at gå i gang med en produktion af marts påbegyndes plantningen af de første hjer- økoløg. Vi havde maskiner og tørreri og kunne tesalater, ligesom såning af de nyeste afgrøder, se, at der var et marked for økoløg, selvom det radiser, er planlagt til at starte denne dag. var svært at komme ind.

De måtte dog hurtigt konstatere, at det alligevel Årets økoløgavler ikke var så nemt at dyrke økologiske løg. IndenAxel Månsson Øko vandt prisen som Årets Økofor de første fire-fem år var de ved at stoppe logiske Løgavler 2019, hvilket var for syvende produktionen flere gange. gang ud af 13 mulige.

- Det gik godt det første år, andet år fik vi an- Når vi stiller op i en konkurrence, går vi bengreb af Fusarium og så fulgte ukrudt, reklamahårdt efter at vinde – ikke for at deltage, griner tioner, alt muligt, husker Axel Månsson. – Det Axel Månsson, mens han studerer vandrepokaer gået meget op og ned, inden vi fandt ud af, len fra Avlerforeningen af Danske Spiseløg. at rettidig omhu er altafgørende for, at man får Vandrepokalen står på en hylde i receptionen, en nogenlunde løgproduktion i økoløg! Jeg ved hvor der hænger andre hædersbevisninger og ikke hvor mange hektar, vi har mistet på grund certifikater, som er opnået gennem årene. Seaf frost, fordi vi plantede for tidligt, hvor mange nest Regional Temapris i region Midt- og Vestjyl- der er gået til i ukrudt, Fusarium og gråskimmel. land 2019, fra PwC (PricewaterhouseCoopers).

Hold da kæft, og det sker stadigvæk.

Axel Månsson vandt prisen for ’sin vision om økologi og bæredygtighed, som kommer til udVi er blevet skarpere tryk i hele hans virke og engagement. Han er en - Vi har fundet ud af, hvordan det kan lykkes sand iværksætter, og for ham er der ikke langt bedre - og jeg tror på, at vi kan blive endnu fra tanke til handling’. bedre. Vi er blevet meget mere skarpe på ukrudt,

Axel Månsson Øko, som vandt konkurrencen om Årets Økologiske Løgavler, er ved at forberede sig til den nye sæson med en mindre udvidelse af løgarealet, samt indkøb af ny teknologi.

32

altså at holde markene rene, og vi er blevet meget skarpere til høsten, idet vi har en god kapacitet til indkørsel. Og vores bevidsthed om tørring og lagring er blevet meget bedre. Når man sammenligner med produktion af konventionelle løg, så er det ’a peace of cake’ i forhold til de økologiske, hvilket man også kan se i udbytterne i løgkonkurrencen.

I årets løgkonkurrence vandt Axel Månsson Øko ApS med et udbytte på 35,7 ton løg pr. hektar, mens Axel Månsson på en femteplads i den konventionelle del af konkurrencen høstede 71 ton pr. hektar.

Styr på vand og gødning Økoløgene eftergødskes efter behov. Konsulent Peder Krogsgård, HortiAdvice, kommer hver tirsdag i sæsonen og gennemgår markerne sammen med Bjørn Gommesen. Her diskuteres ukrudtsbekæmpelse, eftergødskning og vanding. Om vinteren kommer Peder Krogsgård også jævnligt og inspicerer lagrene.

Eftergødskningen baseres på løbende udtag af jordprøver og vurdering af tallene fra de enkelte marker, mens vandingsbehovet vurderes efter fugtighedsmåler og efter en standard for vandingsbehovet, som virksomheden har udarbejdet og løbende justerer.

Frilægning sker ved cirka 80 procent topfald, hvis der er mangel på løg på markedet. Efter vejring i marken, bliver løgene kørt ind over en forrenser og en Grimme AirSep for at fjerne sten, fugtige jordknolde og ukrudt, hvorefter løgene kommer i storkasser. Næsten alle økoløg opbevares i storkasser, resten på løslager. Tørring og opbevaring af økoløgene sker i VaccTek-lagre.

Den optiske sorterer, hvor hvert enkelt løg både sorteres efter indre og ydre fejl samt diameter og vægt. I de økologiske løg kan frasorteringen være 40 procent – eller mere!

Produktionen fra a til z De økologiske løg bliver etableret som stikløg, planteløg og såløg, hvor planteløgene udgør ca.

50 procent og stik- og såløg 20 henholdsvis 30 procent.

- Det gør vi dels for at sprede risikoen, dels fordi pasningen af dem foregår på forskellig måde og tidspunkter. Vi ville ikke kunne nå at passe 190 hektar økologiske såløg, fortæller produktionsspecialst Bjørn Gommesen, som blandt andet har ansvar for at bestille frø, stikløg og småplanter og ikke mindst for ukrudtsbekæmpelsen i løgene. Økoløgene bliver dyrket på bede med fem rækker, så der er plads til radrenseren. De konventionelle løg dyrkes på seks rækker. Først pløjes marken, og der nedfældes gylle. Efter at jorden har ligget og tørret op, bliver jorden rotorharvet, hvorefter der bliver plantet eller sået.

Den løgskimmelresistente Hylander er hovedsorten i økoløgene. I stikløgene anvendes to tidlige og en lidt senere ikke-skimmelresistente sorter.

Ukrudtsbekæmpelsen i økoløg er et nøglepunkt for en vellykket produktion. Der arbejdes med falsk såbed i form af brænding eller blindstrigling inden fremspiring, og eller jævnlige radrensninger, suppleret med håndlugninger en eller flere gange.

De økologiske løg bliver kvalitetskontrolleret en sidste gang lige før de bliver vejet af og pakket.

2019 bedre end forventet På pakkeriet tømmes storkasserne i et fordelerbord, hvorefter løgene går over nogle renseruller og gennem en optiske sorterer fra Sammo, hvor hvert enkelt løg både sorteres efter indre og ydre fejl samt diameter og vægt. I de økologiske løg er frasorteringen p.t. cirka 40 procent. Fra siloer føres løgene over til vægt og pakkemaskiner, men lige inden sker der en sidste manuel kvalitetskontrol.

I pakkehalen er en helt ny palleteringsrobot netop taget i brug. Den skal sikre et forbedret arbejdsmiljø ved at erstatte et tungt, ensidigt 33

og gentaget arbejde med overvågning og ekstra kvalitetskontrol.

Lige nu går tiden med at lægge planer og forberede sig på alle de ting, der skal koordineres med de øvrige afdelinger og ansatte i virksomheden.

Produktionsspecialist Christian Toft Christensen er for eksempel netop ude og kigge på de enkelte marker for at kontrollere, hvor de kan starte op først.

Ny palleteringsrobot inde i løgpakkeriet for at erstatte et tungt, ensidigt og gentaget arbejde med overvågning og ekstra kvalitetskontrol.

- 2019 er faktisk gået bedre end forventet, konstaterer Bjørn Gommesen. – Der er kommet flere løg ud af det, men der har været meget svingende udbytter fra mark til mark. Dels på grund af meget blæsevejr i foråret og dermed sandflugt, hvor nogle marker blev sat voldsomt tilbage og andre måtte sås om, dels på grund af nogle partier småplanter med dårlig plantekvalitet.

Større areal og ny teknologi Til 2020-sæsonen bliver løgarealet udvidet: 190 hektar økoløg og 94 hektar konventionelle løg.

Knapt en tredjedel er rødløg.

- Til den nye sæson har vi købt en GST Biostar renser, hvor fingrene eller spaderne sidder på hjul, som står på højkant, ligesom vi har købt en ny såmaskine, forklarer Bjørn Gommesen.

Produktionsspecialist Bjørn Gommesen, som blandt andet har ansvaret for indkøb af løgfrø og småplanter samt ukrudtsbekæmpelsen.

Temaet er bæredygtig produktion Virksomheden Axel Månsson i Brande er i fuld gang med at forberede sig på den kommende sæson, hvor der udover arbejde med bæredygtighed også er en helt ny afgrøde med i sædskiftet.

- Planen for 2020 og fremad er, at vi fortsætter i retning af en endnu mere bæredygtig, klima- og miljøvenlig produktion. Hovedtemaet er at opnå en større bevidsthed i alle led, fortæller Axel Månsson, idet han giver nogle eksempler på virksomhedens tiltag. – Kapaciteten på vores biogasanlæg bliver tredoblet med indvielse i maj, og så arbejder vi f.eks. målrettet med efterafgrøder, produktion og anvendelse af kompost, samt en reduktion i brug af både næringsstoffer og vand. Alt sammen emner, som går ind under de af FN’s 17 Verdensmål, som virksomheden har valgt at arbejde med.

Vandingsmaskinerne er blevet opgraderet og udstyret med et nyt styringssystem. Der er indkøbt en specialbygget gyllevogn, og indenfor gødskning arbejdes der mere med placeret gødning og at give jorden mere liv ved brug af efterafgrøder.

34

- Det er en filosofi om, at jo sundere jord, jo sundere planter. Jo mere og bedre balance, der er imellem de enkelte næringsstoffer, jo bedre kan planterne optage dem, forklarer Axel Månsson. – Vi gør tingene på en lidt anden måde og tester resultaterne i form af udbytte og kvalitet. Det er den retning, vi gerne vil.

I løgpakkeriet er der netop indsat en palleteringsrobot, som har overtaget det tunge, ensidige og gentagne arbejde med af stable kasser med løg på paller.

Nyt ben i virksomheden: Radiser Virksomhedens seks ben – iceberg, broccoli/kål, løg, diverse grønsager, ægproduktion og biogas – bliver nu udvidet med yderligere et ben: radiser.

- Radiser bliver et ben for sig selv or er en væsentlig kultur, der kræver meget arbejdskraft og fokus, men samtidigt vil være med til at stabilisere virksomheden, forklarer Axel Månsson. - Vi er glade for, at Knardrup Frilandsgrønt tænkte på os, da de besluttede af afhænde deres virksomhed.

Virksomheden havde i forvejen et vaskerianlæg, hvortil radisevaskeren kan tilkobles, og pakkerimaskinen er allerede sat op. Produktionen kommer til at køre i sin egen gruppe med mere end 20 medarbejdere. En stor del af produktionen er bundtradiser med top, som håndhøstes, mens poseradiserne maskinhøstes.

- Der er et stabilt marked for radiser, som i Danmark primært er af den franske, aflange type.

Jeg tror, at vi kan bidrage med et større sortiment og i det hele taget tilføre noget nyt til dette segment, mener Axel Månsson. – Et af de nye tiltag er produktion af økologiske radiser.

Nu også hotelejer!

Man skulle ikke tro, at man længere kunne blive overrasket over nyheder fra Axel Månsson, men at de nu også åbner et hotel, kom nu noget bag på redaktøren!

Hotel i Brande centrum - Jeg har lige været til afsluttende byggemøde på mit nye lejlighedshotel midt inde i Brande by, fortæller Axel Månsson med et stort smil. – Håndværkerne mangler at sætte de sidste døre i, og så skal der møbleres, og IT ‘en skal på plads.

Axel Månsson købte ejendommen, som ligger på N. I. Møllers Plads tæt på banegården, for 20 års siden. Den har tidligere huset en listefabrik og efterfølgende nogle andre virksomheder. Ved købet blev der etableret værelser i ejendommen, som hidtil er blevet brugt som udlejning især til medarbejdere.

- Men ejendommen stod for en opfriskning, og derfor besluttede jeg at renovere den totalt og i stedet lave 12 hotellejligheder, hvor al udlejning kommer til at foregå over nettet, forklarer Axel Månsson.

Huset er på 600 kvadratmeter fordelt på to etager. Af hensyn til naboer og byggetilladelse måtte de lade to ydervægge stå, ellers er alt fornyet. Nye mure er bygget op af brugte mursten, og der er sat en svalegang op.

- Vi skulle gerne åbne om to til tre uger, men der er meget teknik, hjemmeside og andet IT, der skal på plads inden, fortæller Axel Månsson og tilføjer, at navnet på hotellet er ListInn. Nyeste tiltag: Hotelejer i Brande.

35

Jørn Nygaard Sørensen, seniorforsker ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, jornn.sorensen@food.au.dk

Forsøg med rucola tilført forskellige P-gødninger i tre forskellige jorde ved AU-Årslev.

Effektiv udnyttelse af fosfor – et nyt projekt

bortført med høstafgrøderne. En del af denne fosforpulje kan nemlig frigøres og dermed blive plantetilgængeligt ved at anvende forsurende gødninger eller ved at dyrke planter, som er effektive til at forsure jorden eller på anden vis øge tilgængeligheden af jordens fosforindhold.

Mangel på fosfor vil også kunne imødekommes ved at øge udnyttelsen af ny tilført fosfor, dels ved at vælge fosforgødninger med egenskaber, der resulterer i en stor udnyttelsesprocent, dels ved at placere fosforgødningen tæt ved afgrødens rødder, så fosforgødningen optages af planten i stedet for at blive bundet i jorden.

Denne strategi er velkendt i dyrkning af spiseløg, men vil formodentlig også kunne anvendes i for eksempel tidlig såporre.

Forsøg skal vise om udnyttelsen af fosfor kan øges ved at vælge effektive fosforgødninger, placere fosforgødningen og Gødningsnorm frigive jordbunden fosfor.

De danske gødningsnormer for mange arter De nyligt indførte fosforlofter siger, at der højst må tilføres 30 kg fosfor pr. hektar, såfremt der anvendes handelsgødning og jordens P-tal er 4 eller derover. Dette loft giver god mening i mange afgrøder, f.eks. korn, men en del afgrøder, blandt andet flere kulturer af grønsager, har behov for 35-40 kg fosfor pr. ha. I disse afgrøder vil der derfor opstå mangel på fosfor med reduceret udbytte og kvalitet til følge.

Nyt projekt Vi har søsat et nyt projekt, der vil finde løsninger på denne mangel på fosfor. Idéen er, at en del af fosformanglen vil kunne imødekommes ved at øge udnyttelsen af dyrkningsjordens høje indhold af fosfor, som er et resultat af en overskudstilførsel gennem flere årtier, hvor der er tilført større mængder af fosfor, end der er blevet

af grønsager bygger på mere end 20 år gamle forsøg og erfaringer. Udbyttet af grønsager er i de seneste årtier imidlertid øget væsentligt på grund af forbedret dyrkningspraksis, blandt andet en mere optimal forsyning med kvælstofgødning og vand samt en bedre plantebeskyttelse.

Eksempelvis er udbyttet af spiseløg i det sidste årti øget fra omkring 50 til 70 tons pr. ha. En øget produktion resulterer i et øget optag og en øget bortførsel af forfor. I forhold til tidligere har mange arter af grønsager derfor et øget behov for fosfor.

Metoder Det er derfor projektets mål dels at afklare om de nuværende fosfornormer fortsat er gældende, dels at udvikle strategier for en øget udnyttelse af dyrkningsjordens høje indhold af fosfor samt en øget udnyttelse af ny tilført fosfor.

36

I projektet undersøges derfor om fosforoptagelsen kan øges ved at: a. vælge effektive fosforgødninger b. anvende forsurende gødninger, der frigiver jordbunden fosfor c. dyrke planter (f.eks. efterafgrøder) der har en fosfor-mobiliserende effekt d. placere fosforgødningen tæt ved rødderne i stedet for traditionel bredstrøning.

Disse strategier til en øget fosforudnyttelse afprøves på forskellige jordtyper i tæt samarbejde med erhvervet.

Nogle resultater Projektet blev påbegyndt med forsøg i 2019.

Ved sammenligning af seks forskellige fosforgødninger blev der i et potteforsøg med rucola tilført samme mængde P (svarende til 30 kg P pr. ha) til tre forskellige jorde med P-tal på 1.5, 3.9, og 6.5, hvor en enhed er lig 10 mg P pr. kg jord. Jorderne var fra henholdsvis Årslev, Gl. Estrup og Yding. Til sammenligning blev der tilført tre gødninger uden fosfor. Tilførsel af fosforholdige gødninger øgede produktionen og fosforoptaget i forhold til de fosforfrie gødninger, men kun når jordens P-tal var lavt (figur 1).

Der var ingen sikker forskel mellem optagelsen af de forskellige P-gødninger. Af den tilførte Pmængde blev der optaget 81-89 procent.

Figur 1. Tilførsel af fosforholdige gødninger til fire slæt (1-4) af rucola øger fosforoptaget i forhold til fosforfrie gødninger, men kun når jordens P-tal er lavt, som i det viste tilfælde med jord fra en mark i Årslev, hvor der ikke er tilført P-gødning gennem flere år.

Figur 2. Ved lavt P-tal (ugødet jord fra Årslev) øges udbyttet af spiseløg indtil 45 kg P pr. ha, men ikke ved middelhøjt P-tal (jord fra Sandholt). Farvekategorierne viser løgenes størrelsesfordeling (mm diameter).

I et forsøg med stigende mængde fosfor til kepaløg dyrket ved lav (1.9) og middel (4.1) Ptal ved henholdsvis Årslev og Sandholt (Torup Bakkegård) kunne udbyttet øges indtil 45 kg P pr. ha, når jordens P-tal var lavt (figur 2). Hvis jordens P-tal var middelhøjt, blev det største udbytte opnået ved cirka 30 kg P pr. ha. Der var færrest afskallede løg (en frasorteringsårsag) ved lav P-tilførsel.

Nye forsøg Projektet fortsætter med forsøg i 2020, hvor ovennævnte undersøgelser gentages, og hvor der også gennemføres forsøg med forskellige efterafgrøders fosformobiliserende effekt og placering af fosforgødning til tidlig såporre.

Artiklen har været bragt i Gartner Tidende nr. 2, 2020.

Projektet ”Øget fosfor-udnyttelse i produktionen af grønsager” støttes af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Et projektsamarbejde mellem Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet, HortiAdvice A/S, Dansk Gartneri, Yara Danmark A/S, Torup Bakkegård & Orelund I/S, Østerkrog Gartneri ApS, DanRoots A/S og Yding Grønt A/S.

Forsøg med stigende tilførsel af fosfor til spiseløg ved Sandholt (Torup Bakkegård & Orelund).

37

Ukrudtsbekæmpelse i løg

Opfølgende ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring Bekæmper bredbladet ukrudt Anvendes i system med jordmidler Gentagne behandlinger fremmer effekten

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse.

Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.

Nordisk Alkali Anemonevænget 2 4330 Hvalsø Tlf. 4649 1171 info@nordiskalkali.dk www.nordiskalkali.dk ●

●

●

●

38

Velkommen til nye firmamedlemmer Flex Fertilizer System Har du prøvet Flex Fertilizer System? Vi har flydende gødninger til både jord og blad og kan på den måde effektivt og fleksibelt ramme alle næringsstofbehov. Også når det er tørt. Vi dækker både makro- og mikronæring, og de flydende produkter er ofte blandbare og derfor lette at kombinere med andre sprøjtninger, så du ikke behøver køre ekstra.

Hvis du vi arbejde seriøst og videnskabeligt med dit udbytte og din kvalitet, så kontakt os og vær med til at flytte din virksomhed og produktion ind i fremtiden.

Flex Fertilizer System Hvidkærvej 3 5250 Odense SV info@flex-fertilizer.com Forhandles i Danmark igennem BJ-Agro - se www.bj-agro.dk.

AgroIntelli og Robotti – automatisering og forøget produktivitet Udviklingen af markrobotten Robotti har inden for de seneste år taget fart, og man har hos AgroIntelli formået at udnytte underliggende forskningsområder til at producere en markrobot, der kan udføre en bred vifte af autonome opgaver i marken.

Ud over at være en robot med et helt andet fysisk udtryk, end hvad man er vant til ved en traktor, forsøger Robotti på mange områder at efterligne den hverdag, man er vant til i marken.

Redskaberne monteres ved hjælp af trepunktsophæng, og kraftoverførslen sker ved hjælp af standard PTO-tilslutning. Derfor kan man montere de redskaber, man normalvis bruger i sit dyrkningssystem, uden nødvendigvis at skulle investere i nye special fremstillede redskaber.

På trods af at Robotti fungerer som en autonom markrobot, gør den kun lige præcis det, man fortæller den skal gøre. Opsætning sker ved hjælp af en webbrowser, hvor markerne, redskaberne og opgaverne registreres, så man trygt kan overlade markarbejdet til Robotti, som udregner og optimerer ruterne for optimal udførsel.

Udbyttet bliver dermed en besparelse af arbejdskraft til at udførsel af markopgaver, begrænsning af tunge markoverkørsler og potentielt lavere forbrug af pesticider ved præcisionsudbringning og mekanisk bekæmpelse, med dertilhørende besparelser og højere udbytter til følge.

Robotti kan købes i flere forskellige modeller og kan justeres i størrelse i forhold til, hvilke opgaver i markerne den skal udføre og vil være oplagt i en specialproduktion.

For yderligere information, tag fat i Frederik fra AgroIntelli på frr@agrointelli.com.

39

Kalender 2020 13. marts 22.-24. marts 27. maj 5.-7. juni 12.-14. juni 24.-25. juni 2.-4. juli 9. juli 27. august 29.-30 august 4.-6. september 20. september 22.-25. september 29. sept.–1. oktober 8.-12. november Januar 2021

Åbent Hus i Yding Smedie & Maskiner Foodexpo 2020, Messecenter Herning NB! Udsat pga. Conoravirus!

Ukrudtsmarkvandring, Samsø. NB! Ny dato!

Roskilde Dyrskue Det Fynske Dyrskue, Odense Borgeby Fältdagar Landsskuet, Herning Markdag/demo af stikløgkvalitet og B-Mox, SeedCom Landelijke Uiendag, Colijnsplaat, Holland Økologisk Høstmarked Food Festival, Aarhus Åbent Landbrug Open Days / Seed Meets Technology, Holland (uge 39) FoodTech, Messecenter Herning Sima, Paris Nord, Villepinte Løgstudietur til Sydamerika – under planlægning

Mange tak!

Redaktøren vil hermed gerne sige tak for, at jeg siden efteråret 2007 har fået lov til at være en del af Avlerforeningen af Danske Spiseløg i form af redaktørposten på Dansk Løgavl. Tidsskriftet har igennem de 13½ år ændret form fra et egentligt tidsskrift til at være en del af tidsskriftet ’Frugt og grønt’ og via en internetudgave til et tidsskrift, I selv skal printe ud.

Men indholdet har altid været det samme: alt om og fra foreningens aktiviteter – Årsmødet, Ukrudtsmarkvandingen og Sommerudflugten – suppleret med stof fra studieture og -rejser, Euronion-møder, forskningsresultater, notitser mv.

I den forbindelse vil jeg gerne takke: - Peder Krogsgård og Karina Frandsen for en perlerække af gode, spændende faglige artikler med tilhørende illustrative fotos - Karin Svensson for at skaffe annoncører - Annoncørerne - for uden dem, havde det været helt umuligt at opretholde Dansk Løgavl så længe (66½ år) - Mona H. Christensen for opsætning af bladet, så det er læsevenligt - og for at fange mine største sproglige bommerter, fejl og mangler - Jens Kristian Kjeldahl for nogle kritiske ledere - Og en lang række prisvindere gennem årene, som velvilligt har stillet op til interviews Jeg håber, at Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil bestå i mange år endnu til gavn for de danske løgavlerne, og at I snart får knækket koden til, dels at få højere priser, dels at få gang i en egentlig produktion af løg til en fast eksport.

Selvom Dansk Løgavl lukker ned, er jeg sikker på, at de faglige nyheder omkring dyrkning af løg fremadrettet løbende vil blive dækket i ’Løgnyt’, ligesom der vil blive bragt artikler om løg i Gartner Tidende.

Alle ønskes held og lykke fremover.

Med venlig hilsen Stig Feodor Nielsen Redaktør Dansk Løgavl 40

Fremover kan du læse om løg i LøgNYT og i Gartner Tidende GEN AVLERFORENIN

AF DANSKE SPIS

ELØG

3. marts 2020

Løgnyt 2 -2020 Årsmøde 2020

Tak til Asa-Lift Tak for sidst. god opbakning. hyggeligt og med Som sædvanlig til middagen. ੗ er er sendt af drikkevarer præsentation alle for sponsorering og t lade alt i løgb Årsmødet er omt tagere af løgnyt. og Hans Ingeud til alle mod Henrik Petersen der genvalg til På årsmødet var tituerer bestyrelsen kons n. man øde 9. marts, hvor esm yrels best Der er sig.

Vinderne løgkonku

en rrencen

n den dplanter mm regn, inde grønt og pry vådt! godt bruge 100 ings-Fagbladet om frugt, sig, men det er landet kunne vi en rigtig lang vand Foråret nærmer ” i store dele af og det kan blive jeg d. 4. marts: et vand i jorden Sidste år skrev meg ikke er forår. Der t at gøre, end at det bliver rigtig er jo ikke ande væk; men der spredning på, sæson”. hundrede mm igvis blive stor førstt i have taget et par Der vil sandsynl sædvanlig her I år vil vi gerne en bliver tjenlig. dette løgnyt, som og vente til jord mer en kom mav i or is derf have e uge. mer i jorden, så denn i kom rne ne avle løge til hvornår er blevet leveret øg err dog stikl e Der først løg. marts. De på de gule duceret vil ikke rigtig op ne redu trægt og priserne et, har hollænder Dette ind i mellem lidt r Euronionmød t/ha. D Afsætningen går vi forventede efte entede salgsmængde er på 50 Som pa.

Euro i forv sortering. lidt bedring nede ved med 6,5 % og den gde svind t mæn stor avlere e avl salgs tte i marken og et. De hollandsk den forventede udby re meg r mind stige og både prisen ikke skyldes færre ha, er løg nok til, at ikke på, at der t.

Det ændrer dog er igen med salge stigning og hold tror dog på en løg, der eer høde er væk, er der ede løg og når høst sent ing de Lagr .

2 uger at komme af med problematiske rett 2-3 har tørre Der kæmpes med old tidligere i sæsonen, der er e! De avlere, der mer t forh tørre t våde stet under skulle have være mange løg, der rfasttee og så løg i år.

Der er desværre klart de bedste at løgene er lage helt tror har man at alt, pe, længere end norm på lagrene. Det kan ikke hjæl 0,5 °C og fokus ned på 0, ugen.

Der skal mere t nok er kommet flere gange om med at tjekke turen ikke tidlig ikke følger op , hvor tempera mange kølelagre 0,5 °C. på ilt Desuden er der stab es gt at den hold det er stadig vigti

Generelt

k gartnertidende.d

NR. 2 / 2020 6. februar

2 32 3

advice.dk mail: pkl@horti tlf. 40 37 46 51 se SV. Peder Krogsgård DK-5250 Oden Hvidkærvej 29,

24 28

r 52 forskelige sorte r spire af blomsterløg i Gartneriet LHP

4

F.eks. er der et minitema om løg i Gartner Tidende nr. 14, som udkommer den 19. november 2020.