Dansk løgavl nr 1 2018 by Dansk Løgavl

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg

Nr. 1 - marts 2018 - 64. årgang

DANSK LØGAVL

WORLD CLASS VEGETABLE HARVESTERS FOR YOUR BUSINESS

SPECIALTILPASSEDE GRØNTSAGSHØSTERE I VERDENS KLASSE

ASA-LIFT A/S - Metalvej 2 - DK-4180 Sorø - Telefon 5786 0700 - www.asa-lift.com

DANSK LØGAVL Nr. 1 - marts 2018 - 64. årgang

Medlemsblad for AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG Formand: Gdr. Jens K. Kjeldahl, Møllegård Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 Sekretær: Konsulent Peder Krogsgård GartneriRådgivningen A/S Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Tlf. 87 40 66 33 Mobil 40 37 46 51 E-mail: pkl@seges.dk Redaktør af »DANSK LØGAVL«: Konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Tlf. 87 40 54 48 Mobil 40 10 90 89 E-mail: sfn@seges.dk Foreningens bestyrelse: Gdr. Jens K. Kjeldahl, Møllegård Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 Gdr. Hans Ingemann Nielsen Maglehøjvej 24, Varpelev 4652 Hårlev Tlf. 56 57 85 60 Mobil 40 15 85 60 Henrik Petersen Hasmark Vestergaard Hasmarkmosen 10, Hasmark Mark 5450 Otterup Tlf. 64 87 19 87 Mobil 20 25 40 10

Sneflokke kommer vrimlende Så blev det alligevel vinter med sneflokke, som kommer vrimlende. Det er også sidste udkald her ved overgang til den første forårsmåned. På afsætningen går det p.t. noget langsomt. Der sælges desværre forsat til for små priser, men vi må håbe, at der går hul på eksporten, før det er for sent, og en ny høst er på vej fra varmere himmelstrøg. Alle arbejder målbevidst på at finde kunder. Jeg vil håbe, at den løbende markedsføring af danske løg vil give afsætningsmuligheder. 2018 bliver igen et spændende år, hvor meget skal op til forhandlinger. Der skal laves nyt forlig om planteværn. Der skal laves ny aftale omkring landbrugstransport på offentlige vej. Og endelig kommer der et nyt udspil fra EU i Bruxelles omkring energipolitik, som skal indarbejdes nationalt. For os, som dagligt skal forvandle den danske muld til brød, er tavlen visket ren, og vi kan starte på en frisk. Mange af os står dog med efterdønninger fra sidste efterårs dårlige vejr, med marker som ligner militærets øvelsesterræn for kampvogne i Oksbøl! En ung turist havde under et besøg hos mig sidste sommer et meget intelligent spørgsmål: Hvornår skifter I jorden ude på markerne? For den udvidende ”bybo” et ganske opklarende spørgsmål men også en bekræftelse på, at afstanden mellem land og by forsat bliver større og større. Jeg vil gerne endnu engang opfordre til, at vi som samlet erhverv forsøger at påtage os den positive fortællerolle, om end det kan føles op ad bakke i et samfund, hvor den populistiske holdning er os imod. Det er ”Os”, de konventionelle landmænd som sprøjter og gøder i et omfang, hvormed naturen i en ganske nær fremtid går til grunde. Det er ”Os”, som skal op på stikkerne for at fortælle, at det ikke er den sande virkelighed. Vi ved, at det ikke passer, og det skal vi fortælle igen, igen og igen. Med disse ord er det mit håb, at vi alle får muligheden for etablering af nogle flotte løgmarker, som giver grundlag for en god høst i 2018. Alle ønskes en god vækstsæson. Jens Kristian Kjeldahl Samsø

Gdr. Hardy Hansen Møllevej 36, Tornemark 4262 Sandved Mobil 30 28 15 06

Indhold:

Gdr. Claus B. Jacobsen Orelundsvej 30 5610 Assens Tlf. 64 79 19 66 Mobil 21 64 96 10 Forsidefoto: Preben Bendtsen, Sdr. Nissum, hjælper til i pakkeriet, hvor der skiftevis pakkes gulerødder og løg, hvis der er behov. Foto: Stig F. Nielsen. ISSN 1904-9374

•

Er der en fremtid for danske løg?

•

Sund jord – sunde planter

•

Preben Bendtsen har de største løg

•

Formandens beretning

•

Samsø er de bedste til kvalitet

•

Årets regnskab

•

Danmarks dygtigste løgavlere

•

Løg – en lidt mere udfordrende afgrøde

•

Firmaernes to minutter

•

Velkommen til nyt firmamedlem

•

Aktuelt nyt om plantebeskyttelse i løg

•

Biostimulanter påvirker løgs lagerevne

•

Lentagran 45 WP – et nyt ukrudtsmid-

•

Kalender

del i løg •

Skalkvalitet af spiseløg – Effekt af kalk og bor

Læs mere inde i bladet... 3

Årsmødet 2018

Er der en fremtid for danske løg?

mere • Konsulent Andy Richardson, Allium & Brassica Agronomy Ltd., en engelsk konsulent med mange års erfaring og med fingeren på pulsen • Crop Research Manager Timo Petter, Bejo Zaden BV, der fortalte om andre løgtyper, som kunne være et alternativ til de almindelige gule løg • Consumer sociologist Nina Preus, Landbrug & Fødevarer, der fortalte om forbrugertrends • Godsejer Frants Bernstorff-Gyldensteen, Gyldensteen, en af Danmarks største og mest erfarne løgproducenter med mange års erfaring med dyrkning, pakning og afsætning af løg Jens Kristian Kjeldahl styrede – som sædvanligt – indlæg og den efterfølgende debat med humor og godt humør, hvilket gør det hele mere levende og interessant.

Landmand Jens Bøgvad Stentebjerg Hansen, Vesterbogård I/S.

Skal, skal ikke? Jens Bøgvad Stentebjerg Hansen, som er landmand og agrarøkonom, har i forbindelse med et speciale lavet en spørgeundersøgelse blandt danske løgavlere. Formålet var at undersøge, om han skal fortsætte sin fars produktion af spiseløg på Vesterbogård I/S i Købelev ved Nakskov, som han driver sammen med sin far og bror. Baggrunden for undersøgelsen var, at landbrugsskolerne fokuserer meget på nicheproduktioner, og spørgsmålet var, hvad han skulle satse på i fremtiden. Spørgeskemaerne blev sendt ud af konsulent Peder Krogsgård til alle løgavlere i foreningen, og 13 – fra de mindste til de største løgavlere – svarede tilbage. Omkring afsætning svarede 46 procent (6 styk), at det foregik på fast kontrakt med en af detailkæderne. 31 procent (4 styk) afsætte på det frie marked og primært i Danmark, mens 23 procent (3 styk) afsatte på det frie marked primært i udlandet og 23 procent afsatte via salgsorganisationer. En enkelt afsatte sine løg lokalt.

Årets tema på Avlerforeningens af Danske Spiseløgs årsmøde, som blev afholdt i Vejle den 30.-31. januar, var ’Fremtiden for dansk løgavl’, hvor fem personer med ’X-faktor’ hver gav et oplæg som basis for den efterfølgende debat.

Konkurrencen for stor Ikke mindre end 77 procent mente, at konkurrencen på markedet for løg var for stor i Danmark. Omkring prissætningen mente 77 procent, at det er detailkæderne, som har indflydelse på prisen, mens 69 procent mente, at det var årets udbytte. Lige knap halvdelen mente, at det er en for stor pakkekapacitet, som betyder mest, mens løgkvalitet (31 pct.) og konkurrencen blandt løgavlerne (23 pct.) betyder mindre. Med hensyn til planlægning af kommende års areal med løg betyder prisen det foregående år intet. Dét, som betyder mest, er lagerets størrelse (62 pct.), kapaciteten på ejendommen (mandskab, maskiner) (46 pct.), afsætningskontrakten (39 pct.) og indpasning i sædskiftet (23 pct.). På spørgsmålet om, man tror, at løgproduktionen vil stige i Danmark i de kommende år, svarer 77 procent nej! Samtidig svarer 85 procent, at de ikke selv overvejer at udvide arealet. Så en barriere for at komme i gang med løg er, at priserne svinger meget, og at vejrforholdene kan påvirke udbyttet, og derfor er det ikke sikkert, at man opnår et højt udbytte hvert år. Økologi kunne være

Tekst og foto: Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk Er der en fremtid for danske løg? Det er et spørgsmål, som mange løgavlere - herunder også bestyrelsen i Avlerforeningen af Danske Spiseløg - har stillet sig selv i de senere år. Det, løgavlerne oplever, er faldende priser på det danske marked, samt et trægt og usikkert eksportmarked, hvor priserne også er utilfredsstillende. Det eneste lyspunkt er, at priserne for røde løg er rimelige. Fem specialister med X-faktor For at få belyst situationen nærmere inviterede bestyrelsen fem personer med ’X-faktor’ til at holde indlæg for derved måske at komme tættere på et svar, om der er en fremtid for danske løg. De fem personer var • Landmand Jens Bøgvad Stentebjerg Hansen, som overvejer, om han skal fortsætte med at dyrke løg og derfor har undersøgt løgmarkedet nær4

Årsmødet 2018 af frugt og grønt i de enkelte EU-lande er der store forskelle landene imellem. Også i anvendelsen af løg er der store forskelle. I Frankrig køber 81 procent løg en gang årligt, mens cirka 90 procent gør det i England. Derfor er der basis for at øge forbruget – men det er meget svært og er ofte meget langsigtet!

et alternativ, men der er udfordringer omkring gødskning. Kommentar i returneret spørgeskema ”Prisen på løg i Danmark er meget bundet op på størrelsen af avl i resten af EU, og den pris de sælger til. Frygter, at det kommer til at gå, som det gik med solbær”.

Innovation er nøglen En anden mulighed er at øge værdien af løgproduktionen. For eksempel stiger forbruget af røde løg i England, hvor de nu udgør 25 procent af løgarealet. I Danmark udgør de 23 procent, mens de i Tyskland kun udgør fem procent. Økologisk produktion er en anden måde at øge værdien på. I England udgør de økologiske løg kun to procent, mens de i Danmark udgør otte procent. Ser man på hele EU, er væksten markant i de seneste 10 år. Løg med et andet udseende, andre kvaliteter og eller en anden smag er også en mulighed som for eksempel søde løg i form af for eksempel Vidalia-løg eller Supra Sweet løg. Produktionen har været afprøvet i Europa, men der er kun muligt at levere denne type løg i et par måneder, og de udgør derfor kun et lille marked. Andre eksempler er en sød rød sort med en længere holdbarhed end de hvide søde løg, bananskalotter, de flade borettanaløg fra Italien og pink løgsorter (Rosanna). Som afrunding på sit indlæg gav Andy Richardson to gode råd: At producere flere gule løg uden at have afsætning på forhånd er opskriften på en katastrofe, og at innovation er nøglen til at øge værdien af de ting, du producerer.

Eksport eller større forbrug Konsulent Andy Richardson, Allium & Brassica Agronomy Ltd., prøvede at se på løgs muligheder i fremtiden ved at kigge ”ind i krystalkuglen”. Det gjorde han ved dels at se tilbage i tiden, dels ved se på situationen p.t. og mulighederne i fremtiden. Produktionen af løg i EU er steget med cirka 12 procent i perioden 2010 til 2017, men den har i de seneste fire år ligget ret konstant på cirka 6,0 mio. ton. Kigger man på befolkningstilvæksten i EU, er den faldende. I 2016 døde der 16.000 flere, end der blev født, så antallet af konsumenter ændres stort set ikke udover den migration (+ 1-2 mio. pr. år), der sker. Hvordan kan markedet for løg vokse, når populationen stort set ikke vokser? En løsning kunne være at eksportere flere løg ud af EU eller at få forbrugerne til at spise flere løg.

Konsulent Andy Richardson, Allium & Brassica Agronomy Ltd.

Flere forskellige løgtyper Timo Petter, crop research manager i Bejo Zaden BV, viste, hvad der er interessant og nyt indenfor løgmarkedet. Forbrug af løg i forskellige farver afhænger meget af de enkelte lande og regioner og er meget traditionsbundet men vil kunne anvendes som et markedsføringstiltag eller i et koncept. I Danmark er der mulighed for gule, mørkegule og røde løg, mens de hvide løg ikke er nemme at dyrke her. Produktion af friske løg kan både ske ud fra almindelige løg (bundtløg) eller som pibeløg/forårsløg (Allium fistulosum). En tredje mulighed er at producere skalotteløg, som er perfekte til at markedsføre i et koncept. I dag findes der skalotteløg i flere forskellige farver og former. Til sidst er der muligheder indenfor sundhed og convenience. Løg er berømte for deres sundhedsgivende egenskaber, men der er p.t. strikse regler for, hvad man må skrive om dette. Langdagssorterne har et højt indhold af quercetin, som er et gult farvestof, en antioxidant og bioflavonoid. Forbrugerne anser de røde løg for mere sunde. Convenience er et voksende marked, hvor passene løgsorter med forskellige kvaliteter og former kan anvendes.

Holland sidder på eksporten Holland har fundet de vises sten ved at øge eksporten til lande udenfor EU. Arealet med løg i Holland er steget fra 10.000 hektar i 1994 til 27.000 hektar i 2017. Samtidig er eksporten vokset og udgør nu 1,1 mio. kilo. Årsagen til, at det har kunnet lade sig gøre, er, at hollænderne er eksperter i at eksportere. De har en velfungerende infrastruktur, de kan minimere omkostningerne på grund af de store volumener, og med høje udbytter bliver produktionsomkostningerne lave. Og vi kan lige så godt se det i øjnene: Hverken England eller Danmark ville kunne konkurrere med den hollandske eksport!

Hold øje med first moverne Nina Preus, consumer sociologist i Landbrug & Fødevarer, fortalte om forbrugertrends, og om hvordan

Øgning af forbrug tager tid Derfor er løsningen så enten at øge forbruget af løg og eller øge værdien af løgene. Ser man på forbruget 5

Årsmødet 2018 de opstår. Hvis man ved, hvad der ulmer blandt de såkaldte first movere (udgør ca. 2 pct.), kan man få et forspring ved at være klar med et produkt, når alle forbrugere begynder at efterspørger produktet. Dét, first moverne interesserer sig for, giver en god indikation på, hvad der vil ske om fem til 10 år. Et godt eksempel er økologi, hvor first moverne interesserede sig for økologiske fødevarer for 10 til 15 år siden. Mange grinede af dem den gang, og betragtede dem som værende hippier. I dag har økologien bredt sig til massemarkedet.

Consumer sociologist Nina Preus, Landbrug & Fødevarer.

Crop research manager Timo Petter, Bejo Zaden BV.

for at spare penge og 32 procent af hensyn til dyrevelfærd. Det betyder, at grønsager er fremtiden – og at der er en lys fremtid for løg! På listen over top 10 grønsager i Danmark ligger løg på førstepladsen! 81 procent af forbrugerne brugte løg i aftes. Baggrunden for valget er, at løg er sunde, nemme at tilberede, smager godt efter tilberedningen, smager godt rå, er hurtige at tilberede og er alsidige og kan bruges til mange ting. I løbet af en måned er der 96 procent, der anvender løg, og den mest udbredte anvendelse er som hele og friske løg (96 pct.). Selvom løg allerede er velkendte og meget anvendt, ser det ud til, at løg - sammen med tomater, broccoli og porrer - rummer et stort vækstpotentiale i de næste år, da de oftere indgår i trendsætternes repertoire.

Convenience er en megatrend En af de såkaldte megatrends er convenience, som p.t. driver væksten. Forbrugerne vil gerne selv lave mad, den gode mad, men de vil gerne have produkter, som kan hjælpe dem med madlavningen. I dag laver 38 procent mad, hvor de anvender en eller anden form for færdigblandinger som pulversauce, tærtedej mv., og halvdelen angiver, at de bruger klargjorte grønsager. På den måde bliver der mere tid til de sjove ting. Trendsætterne bruger de færdiglavede komponenter, som gør noget af arbejdet for dig. Nina Preus gennemgik en række trends, som vil være fremtrædende i 2018. Det første er ’intet spild’ eller bæredygtighed, hvor forbrugerne downsizer sit liv ved at lade være med at forbruge så meget og i det hele taget mindske sit aftryk på kloden. De har specielt fokus på madspild og emballage. Plastik i naturen er bekymring nummer et, men samtidig har emballage betydning for fødevarernes holdbarhed og fødevaresikkerhed. Derfor skal plasten være bionedbrydelig. En anden trend er ansvarlighed, at være bekymret for produktionsmetoderne. Det ægte og nære og det autentiske er vigtigt, og forbrugerne vil tilbage til det lokale, det ægte, det rene og det gennemsigtelige. 72 procent er bekymrede over pesticidrestindholdet i fødevarer.

Læs mere om ’Holdninger til grønsager’, hvor der blandt andet er en oversigt over - Hvem der anvender løg og hvordan - Løgs styrker og svagheder - Hvilke grønsager har det største vækstpotentiale På U&A om grøntsager og Vigtige trends 2018. Udbud giver faldende pris Frants Bernstorff-Gyldensteen, Gyldensteen, er med 220 hektar løg en af landets største løgproducenter. Mulighederne set fra hans side svarer godt til dem, Andy Richardson fremlagde. Siden 1983 er priserne på løg gået op og ned, men fra 2012, hvor udbuddet begyndte, har priserne været faldende! Hvis priserne i 1986 var indeks 100, så var de i 2016 indeks 88,5. Hvis man ser på gennemsnitsprisen, er trenden, at den stiger - men det skyldes, at der er flere røde løg og mange flere pakkede løg i dag. Ser man på produktionen i Danmark og salgspriserne fra Gyldensteen, var produktionen i 2009 indeks 100, ligesom det var i 2015. Til gengæld er Gyldensteens salgspris i samme periode faldet fra indeks 100 i 2009 til 85,8 i 2015. Kigger man på produktionen af løg i EU, så falder prisen, når produktionen er

En lys fremtid for løg En rigtig god nyhed er, at en stor del af forbrugerne ønsker at spise mindre kød. 55 procent af forbrugerne ønsker det på grund af sundheden, 26 procent 6

Årsmødet 2018 høj – og omvendt. Men i 2012, hvor løgproduktionen var lille, var der ingen reaktion på priserne i Danmark – hvilket ifølge Frants Bernstorff-Gyldensteen skyldes kontrakterne med detailhandlen.

Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til ASA-Lift for sponsering af drikkevarerne til middagen. Årsmødet 2018 Husk, at du kan finde alle præsentationerne fra Årsmødet på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs hjemmeside (kræver login).

Danmark er lille Spørgsmålet er, hvad fremtiden vil byde på? Hvordan vil forskellige faktorer influere på produktion og pris? Ifølge Frants Bernstorff-Gyldensteen, vil priserne i Danmark ikke ændre sig, før der sker ændringer i pakkekapaciteten. Klimaændringerne kommer til at betyde, at det bliver meget varmt og tørt i Sydeuropa, hvilket på sigt kan komme til at betyde bedre muligheder for eksport af løg. Til gengæld vil konkurrencen fra løgproducenterne i Centraleuropa, som bliver dygtigere til at producer og lagre løg, stige. Og så er der spørgsmålet om, det russiske marked: Åbner det igen? Til sidst er der spørgsmålet om, hvor den økologiske produktion vil føre hen. Den økologiske og den konventionelle produktion er ved at nærme sig hinanden, og til sidst vil der ikke længere være en forskel! - Der er fem millioner mennesker i Danmark og 65 mio. i England! Alt dét, der ser godt ud i England, vil være meget småt i Danmark! For eksempel vil skalotteløg være en meget, meget lille produktion. Gyldensteens erfaringer med at gå ind i produktion af hvidløg betyder, at dét gør vi aldrig igen, fastslår Frants Bernstorff-Gyldensteen.

Planteværn i spiseløg Husk, at du på hjemmesiden kan finde en opdateret oversigt ”Planteværn i spiseløg 2018” (kræver login). Hvis der skulle ske ændringer i løbet af sæsonen, vil du få besked i Løg Nyt om, at der er lagt en ny udgave af oversigten ud på hjemmesiden.

Genvalg til alle i bestyrelsen Der var genvalg til de to, som var på valg i år: Henrik Petersen, Hasmark, og Hans Ingemann Nielsen, Hårlev. Bestyrelsen konstituerer sig på bestyrelsesmødet den 8. marts 2018.

Godsejer Frants Bernstorff-Gyldensteen, Gyldensteen.

Forklaring til Future Opportunity Index: 1. ’Mature players’ er populære – men har samme eller mindre betydning for trendsættere sammenlignet med andre. Disse grønsager vil fortsat være ”obligatoriske” og skal derfor fortsat findes i handlen i mange variationer. Men det er ikke der, vi finder vækst. 2. ’Power players’ er populære på markedet i dag og har samtidig endnu bedre fat i trendsætterne i forhold til andre. Det er især blandt grønsager, at der er et stort vækstpotentiale. 3. ’Emergent players’ viser grønsager, man skal holde ekstra øje med. Har en lille markedsandel i dag, men de er i trendsætternes repertoire, hvilket indikerer et vækstpotentiale. Det vil dog starte i det små. 4. ’Niche players’ har begrænset betydning i markedet i dag og er samtidig ikke i trendsætternes radar. Uden markedsføring vil der derfor være begrænsede muligheder for vækst for disse typer grønsager.

Årsmødet 2018 Tekst og foto: Stig F. Nielsen, GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk

De indleverede løg til konkurrencen om årets største løg.

Preben Bendtsen har årets største løg Preben Bendtsen, Sdr. Nissum, vandt konkurrencen om årets største løg med et forspring på bare 16 gram ned til Hans Ingemann Nielsen på andenpladsen. Konkurrencen om årets største løg blev afholdt for tredje år i træk på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde i Vejle. En konkurrence, som er lidt mere for sjov i forhold til de mere ”fagligt alvorlige” konkurrencer om årets dygtigste løgavler og kvalitetskonkurrencen. Vinderen blev Preben Bendtsen, Sdr. Nissum, med et løg på 798 gram, 16 gram tungere end løget på andenpladsen leveret af Hans Ingemann Nielsen. Løget, som var af sorten Hytech fra Bejo, dukkede op omkring årsskiftet, da Preben Bendtsen læssede løg fra planlageret. I år deltog syv avlere i konkurrencen med løg, som vejede mellem 590 og 798 gram. Præmien var et stort chokoladeløg pyntet med bladguld sponseret af SeedCom A/S. Konsulent Peder Krogsgård vejer løgene. Vinderløget på vægten, som stoppede ved 798 gram. <<< Vinderen af konkurrencen om årets største løg blev Preben Bendtsen, Sdr. Nissum. Lis Jespersen, SeedCom A/S, overrakte præmien: et kæmpe chokoladeløg drysset med bladguld. Indleverede løg til konkurrencen om årets største løg. Placering Avler 1 Preben Bendtsen, Sdr. Nissum 2 Hans Ingemann Nielsen, Hårlev, Stevns 3 Jens Kristian Kjeldahl, Brdr. Kjeldahl, Samsø 4 Claus B. Jacobsen, Torup Bakkegård & Orelund 5 Axel Månsson, Månsson A/S, Brande 6 Gyldensteen 7 Hardy Hansen, Højvang, Sandved 8

Størrelse i gram 798 782 774 717 696 663 590

Medallion F1: Meget fin kombination af tidlighed og lagerfasthed. Toppen er frisk grøn og sund. Medallion har et stærkt rodsystem som velegner sorten til dyrkning på lettere jorder og arealer hvor vandtilførselen ikke er optimal. Meget spiringstolerant under og efter lagring. Giver et relativt højt udbytte.

LØGSORTER F

OLSSONS FRØ HÅRDE, RUNDE OG SKALFASTE

Motion F1: Stort udbytte af store runde faste løg med god lagerholdbarhed. Tidlighed som Sunskin. Skallen er gul/brun og fast. Meget spiringstolerant under og efter lagring. Progresssion F1 NYHED Middeltidlig til sen. Stort udbytte af kvalitets løg til langtidslagring. Super fin skalkvalitet og fasthed. Udviser meget stor spiretræghed efter lagring. Bør prøves 2018!

OP SORTER

PROFESSIONELLE SORTE PROFESSIONELLE AVLE

Mika: Tidligste sort på markedet med skalfasthed. Godt udbytte af pæne løg. Skallen er gulbrun. Pakkes og afsættes straks efter stikløgene. Velegnet til planteproduktion.

Julia: Sort som er velegnet tiltidlig den tidligste af såløg. Modner en uge før Faste Donna. fine løg med god Rolex F1: Meget sort. Højthøst udbytte af runde pæne af ca.egenskaber. God kvalitet til den tidlige og middellang brun. liger forlys langtidslagring. Spire utrolig løg. Skallen er afsætning gulbrun. Pakkes og afsættesopbevaring. straks efter Skallen Meget fine lagringsresultater fra ud stikløgene. Kan dog lagres til jul. Donna: Middeltidlig sort til lang opbevaring. Meget højt udbytte af runde faste løg. Skallen er lys brun og fast. GiverF1: ligeMiddeltidlig så god kvalitet og udbytte somskal. de bedste F1 sorter! Holland harløg som for Profit F1: IMiddeltidlig Bughatti sort med meget stærk Donna I flere Bughatti år væretlagre den sort som giver det bedste nettoresultat ud af lager I april. stort udbytte ogVelegnet gode lageregenska godt. Storfaldende og meget højt udbytte. som hovedsort! Høj tørstofindhold giver et hårdt og fast løg. Bughatti ligman set, at Profit har høj ger i top i Öland forsøgene og tegner meget lovende. tolerance overfor løgskimSaskia: Donna-type med lidt mørkere skalfarve og endnu højere udbytte. mel.Saskia Flotte dyrkes resultater fra hvor man ønsker meget højt udbytte kombineret med middellang lagring. Bingo: praktisk dyrkning. Gul åbenpollineret løg som Hoza: Sen sort som giver et meget opbevaring. Meget velF1: Rødløg, meget giver godt udbytte og erhøjt udbytte af kvalitets løg til langKamal egnet på arealer, hårdt løg med meget fin sort som kan ersund.hvor man er lidt underforsynet med vand. Hoza er et ensartet skalkvalitet. Skallen er lys brun. Hoza er det løg på markedet som har det højste andel af single statte Red Baron. Tyndere God skal og lagerholdbarcentre. En af hed. de bedste lagerløg hals og betydelig bedre Bør prøves 2010!som er på markedet! indvendig farve. Rolein: Tidligt rødløgF1: med fin skalkvalitet til middellang lagring. Har fin indvendig gennemfarvArenal Middelsen sort, ning. Modner tidlighed af ca. ensom ugeBristol før Romy og er derfor velegnet til den tidlige afsætning. , men Giver lidt lavere udbytte end Romy. med meget fine lagringsRomy: Hovedsort i Holland. Middeltidlig rødløg som giver et stort udbytte af ensartede runde faste løg. Har en fin indvendig gennemfarvning. Velegnet til lang lagring. Velegnet som hovedsort!

Sort

Tidlighed, Udbytte, Skalkvalitet dage relativ 9 = bedst Rosalie: Rosa farvet løg. Lagerholdbare runde løg som er rosafarvet indvendig løgringene. Skalfarven er rosa/brun. Højt tørstof indhold. Smager som almindelige løg. Rolex 115 100 6 Relativt stort udbytte. Bughatti 120 103 7 Sort Tidighed, Udbytte Skalfasthed Skalhårdhed Spiring på lager Lagring Profit 1239 = bedst 105 9 = bedst dage relativ 9 = bedst 99= bedst Arenal 125 6 9 6 Mika 115 101 6 101 7 Julia 117 102 6 100 7 Bingo 125 6 8 7 Motion F1

123

104

Donna

126

108

Saskia

125

106

Medallion F1

125

104

103

101

Progression F1 Hoza

Stikløg: Hør nærmere om kvalitet og priser! Kontakt: l Pou Erik Ølgaard 22 Tlf: +45 40 33 37 sfro.se on ss ol d@ ar pe.oelga

STIKLØG: 126

Cupido F1: Tidlig sort, som både kan bundtes og høstes til tørrede løg. Giver højt udbytte a 9 9 9 9 Hør130 nærmere om 104 kvalitet og priser!

Bas

125

Rolein (rødløg)

122

Romy (rødløg)

126

Rosalie (rosa)

126

Interesseret i flotte løg - og stort udbytte ti 102 7 7 7 8 Kontakt: 100

Poul Erik Ølgaard Tlf: +45 40 33 37 22 · E-mail: pe.oelgaard@olssonsfro.s

Årsmødet 2018 Tekst og foto: Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk

Løgkvaliteten bliver bedømt af specialister, nemlig løgavlerne selv, frøfirmakonsulenter samt andre med tilknytning til branchen.

Samsø er de bedste til kvalitet For sjette år afholdt Avlerforeningen af Danske Spiseløg en kvalitetskonkurrence for gule og røde løg. Rasmus Bager, Sildeballe på Samsø, vandt konkurrencen for de gule løg for andet år i træk, og Jens Kristian Kjeldahl, Samsø, vandt konkurrencen for de røde løg. Samsø satte sig tungt på tronen med to førstepladser og en andenplads i Avlerforeningen af Danske Spiseløgs kvalitetskonkurrence. Kvalitet er en meget vigtig parameter, specielt når man vil eksportere sine løg. Derfor kårer løgavlerne sæsonens flotteste løg. Ikke mindre end 11 forskellige prøver – seks gule og fem røde – blev bedømt på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde i Vejle den 30. januar. Løgene bliver bedømt af landets aller største specialister, nemlig løgavlerne selv, frøfirmakonsulenter og andre med tilknytning til branchen. Løgene bliver bedømt på skalfarve, skalkvalitet, hårdhed og helhedsindtryk. 31 stemte på de gule løg, mens 30 stemte på de røde løg.

lede og mangler et lag skaller, og der er nok lidt flere pletter på end normalt, men den indre kvalitet er bedre end forventet. Vinderne bliver udover hæderen belønnet med 3.000 kroner samt en buket blomster, mens andenpladserne fik 1.000 kroner og en buket blomster. Flotteste gule løg Vinderen af konkurrencen for de gule løg blev for andet år i træk Rasmus Bager, Sildeballe på Samsø, med 477 point. Løgene, som var af sorten Hyfive, blev bedømt som de bedste i alle fire kategorier med et klart forspring på 46 point ned til Jens Kristian Kjeldahl, Samsø, som også blev nummer to sidste år. Han opnåede 431 point med sorten Hybound. Igen i år var der rimelig stor spredning i bedømmelsen af de gule løg, idet antal point gik fra 352 og op til 477 point.

Pæne løg - trods alt - Løgene er generelt forbavsende pæne på trods af vejret i 2017, fastslår løgkonsulent Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen. – Løgene er mere tyndskal10

Årsmødet 2018 af konsulent Peder Krogsgård. Konklusionerne fra kvalitetskonkurrencen 2017/2018 er: • Vejrforholdene i efteråret gav anledning til en besværlig frilægning og høst • Omkostningerne til tørring blev høje. I mange partier blev der ikke tørret nok • En kort vejring giver tynde skaller • Høst, når løgene er væltet 70-80 procent – hvilket var svært i 2017 • Overvej, om din kapacitet er i orden • Husk løbende lagerkontrol! • Efter omstændighederne blev den indre kvalitet forbavsende god Kvalitetskonkurrencen er sponseret af Grimme Skandinavien, SeedCom A/S og Hazera. Karsten Worsøe (th.), SeedCom A/S, overrakte blomster og lykønskninger til Rasmus Bager, Samsø, som vandt konkurrencen om årets flotteste gule løg.

Henrik Jørgensen (th.), SeedCom A/S, overrakte blomster og lykønskninger til Claus B. Jacobsen, Torup Bakkegård & Orelund, som vandt andenpladsen i konkurrencen om årets flotteste røde løg.

Flotteste røde løg Jens Kristian Kjeldahl, Samsø, vandt konkurrencen for de røde løg med 446 point, hvilket var med et spinkelt forspring på kun to point ned til Claus B. Jacobsen, Torup Bakkegård & Orelund, på andenpladsen. Jens Kristian Kjeldahl fik flest point for skalkvalitet og hårdhed, mens Claus B. Jacobsen var bedst med skalfarve og helhedsindtryk. Spredningen i konkurrencen gik fra 334 til 446 point. Jens Kristian Kjeldahl havde taget Red Baron med, mens Claus B. Jacobsen havde taget Red Tide med.

Steen Møller Madsen (th.), Hazera, overrakte blomster og lykønskninger til Jens Kristian Kjeldahl, Samsø, med andenpladsen i konkurrencen om årets flotteste gule løg.

Palle Foged (th.), Grimme Skandinavien, overrakte blomster og lykønskninger til Jens Kristian Kjeldahl, Samsø, som vandt konkurrencen om årets flotteste røde løg. Konklusioner fra konkurrencen Deltagerne i konkurrencen skal give informationer om, hvordan de behandler løgene under høst og lagring. Informationerne bliver indsamlet og behandlet

Årets vinderløg i kvalitetskonkurrencen. 11

ÅRETS LØGAVLER

Danmarks dygtigste løgavlere Danmarks dygtigste løgavlere 2017 blev sædvanen tro kåret på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde. Vinderen af den konventionelle del blev for tredje år i træk Claus B. Jacobsen, Torup Bakkegård & Orelund, mens Erik Andersen, Øster Tørslev, vandt den økologiske del af konkurrencen for anden gang i træk. Tekst og foto: Stig F. Nielsen - GartneriRådgivningen A/S - sfn@seges.dk

Henrik Jørgensen (th.), SeedCom, overrækker blomster og lykønskninger til årets løgavler 2017 Torup Bakkegård & Orelund, som var repræsenteret af Martin Johansen.

Henrik Sørensen (th.), SW Horto, overrækker blomster og lykønskninger til Preben Bendtsen, Sdr. Nissum, som blev nummer to i konkurrencen om at blive årets løgavler 2017.

Steen Møller Madsen (th.), Hazera, overrækker blomster og lykønskninger til Axel Månsson repræsenteret ved Siebe Gorter, som blev nummer tre i konkurrencen om årets løgavler 2017.

Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen A/S, overrækker på vegne af Poul-Erik Ølgaard, Olssons Frø, pokal, blomster og lykønskninger til årets økologiske løgavler 2017 Erik Andersen, Øster Tørslev, repræsenteret ved Karsten Worsøe, SeedCom A/S. Hverken Poul Erik Ølgaard eller Erik Andersen havde mulighed for at deltage i årsmødet. 12

For tredje år i træk vandt Claus B. Jacobsen, Torup Bakkegård & Orelund, titlen som årets løgavler, mens Erik Andersen, Øster Tørslev, vandt den økologiske del af konkurrencen for andet år i træk. Det var således både to erfarne løgavlere og vindere, som løb med årets titler.

Udover hæderen modtog Erik Andersen et gavekort på 5.000 kroner, blomster og en vandrepokal. Erik Andersen, som har mere end 30 års erfaringer med dyrkning af løg, driver 70 hektar hvoraf 42 hektar er grønsager herunder 24 hektar gule løg.

Årets konventionelle avler Claus B. Jacobsen vandt med 74,4 ton løg pr. hektar. Preben Bendtsen, Sdr. Nissum, blev nummer to med 74,0 ton løg pr. hektar, mens Axel Månsson blev nummer tre med 71,5 ton løg pr. hektar. Udover hæderen modtog Claus B. Jacobsen 8.000 kroner, en buket blomster og en vandrepokal. Frisk jord og fokus på vanding - Vindermarken er som altid en mark med jomfruelig løgjord, hvilket er en afgørende forudsætning for et topudbytte i løg, fortæller Martin Johansen, som har det daglige ansvar for pasningen af løgmarkene på Torup Bakkegård & Orelund. - Så har det også været en forholdsvis god vækstsæson for løg. Det var først under høst, at der blev problemer på grund af for megen nedbør, og det endte med, at vi måtte opgive at høste i alt syv hektar løg. To andre forudsætninger for at opnå et højt udbytte i løg er ifølge Martin Johansen en optimal vanding og en rettidig indsats med gødning og planteværn, hvor specielt ukrudtsbekæmpelsen kræver megen opmærksomhed og korrekt timing.

Henrik Jørgensen (th.), SeedCom A/S, overrækker blomster og lykønskninger til Axel Månsson Øko repræsenteret ved Siebe Gorter, som blev nummer to i konkurrencen om årets økologiske løgavler 2017.

Nyt dyrkningssystem - For at optimere udbytte og kvalitet i vores løg, har vi fra 2017 ændret bedbredden fra 2,00 til 2,25 meter, så der er nu er plads til syv rækker løg per bed. Dermed udnytter vi pladsen i marken bedre, forklarer Martin Johansen. Vindermarken blev etableret den 7. april under perfekte forhold med sorten Hybelle fra Bejo. Løgene blev frilagt den 15. september og kørt ind den 29. september under vanskelige forhold. Torup Bakkegård & Orelund har mere end 20 års erfaring med dyrkning af løg og har godt 150 hektar med løg, hvoraf cirka 25 procent er rødløg.

Vigtig viden indsamles Der er stadigvæk god opbakning til konkurrencen, som kunne fejre 12 års jubilæum i år. Otte konventionelle og fire økologiske løgavlere havde valgt at stille op. Det vigtigste formål med konkurrencen er at få sat fokus på dyrkningen af løg, hvilket de mange informationer fra deltagerne giver mulighed for. Kun ved rettighed og omhyggelighed i alle arbejdsgange opnår man høje udbytter og flot kvalitet. Årets konklusioner Ved præsentation af dyrkningsoplysningerne kunne konsulent Peder Krogsgård give følgende konklusioner for konventionelle løg: • Vand er en begrænsende faktor. 300 mm er ikke nok! Det er nærmere 350 mm • Nogen avlere er kommet for langt ned i kvælstof • Jo flere af de udsåede løg, der bliver til gavn, jo bedre. Ikke så udpræget i 2017 • Lidt større udsædsmængde (850.000 frø) • Godt sædskifte. Mange har valgt at tage prøven i marker, hvor der ikke har været løg før • Der skal bruges dét, som er nødvendigt! Økonomien ligger i at hæve udbytte og salgspris • Ved et udbytte på 50 ton koster det 1,28 kroner at producere ét kilo konventionelle løg!

Årets bedste økologiske løg Erik Andersen, Krogsgaard Grønt i Øster Tørslev, vandt den økologiske del af konkurrencen med et udbytte på 39,4 ton pr. hektar, hvilket var godt 25 procent højere end året før. På andenpladsen fulgte Axel Månsson Øko med 36,4 ton løg pr. hektar. Sæsonen - og specielt ukrudtsbekæmpelsen - har været en stor udfordring på ejendommens svære jorder. Den mest afgørende årsag til det flotte resultat er måske, at Erik Andersen besluttede at frilægge løgene tidligt i forhold til anbefalet. Så selvom høsten trak længere ud end normalt, kom løgene i hus, inden de tog skade af den megen nedbør. 13

Og for de Ă¸kologiske lĂ¸g: â&#x20AC;˘ LĂ¸gskimmel tager toppen af udbyttet â&#x20AC;˘ Modsat konventionelle lĂ¸g er det ingen fordel med mange planter: 650.000 â&#x20AC;˘ Den rette mĂŚngde gĂ¸dning og isĂŚr en jĂŚvn frigivelse er vigtigt â&#x20AC;˘ Ved et udbytte pĂĽ 20 ton koster det 5,90 kroner at producere ĂŠt kilo Ă¸kologiske lĂ¸g!

%UXJ for IRU storkasser VWRUNDVVHU Brug storkasser Lii " 2011? 2018? +MÂ OS RV KMÂ OS GLJ VHOY %HVWLO L JRG WLG

Konkurrencen om ĂĽrets lĂ¸gavler ville ikke kunne lade sig gĂ¸re, uden at frĂ¸firmaerne SeedCom, Hazera, Olssons FrĂś og SW Horto endnu engang har stillet op som velvillige sponsorer!

Banevej 3 Haastrup, 5600 Faaborg %DQHYHM +DDVWUXS )DDERUJ 7OI Telefon: 70 251 251 7ÂĄQGHUYHM -5LEH 7OI www.dte.dk mail:dte@dte.dk

DO IT - AND DO IT RIGHT!

Vacc-Tek

Palle Foged RĂĽdgivning/salg 2010 2637 pf@grimme.dk

www.grimme.dk

LĂ¸vhegnet 9-11 â&#x201D;&#x201A; RĂ¸dkĂŚrsbro â&#x201D;&#x201A; Tlf. +45 8665 8499 â&#x201D;&#x201A; grimme@grimme.dk 14

Det nye ukrudtsmiddel til grøntsager

Godkendt til løg, kål, porre og etablerede asparges Lentagran er det nye svidningsmiddel imod bredbladet ukrudt. Anvendes efter fremspiring eller plantning på småt ukrudt med op til 2-4 løvblade.

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten. Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.

Nordisk Alkali ● Anemonevænget 2 ● 4330 Hvalsø Tlf. 4649 1171 ● info@nordiskalkali.dk www.nordiskalkali.dk

Årsmødet 2018

Firmaernes to minutter Ikke mindre end 18 firmaer tog imod tilbuddet om at have en stand på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde, hvor de hver især fik to minutter til at præsentere virksomheden og eller årets nyheder. Tekst og foto: Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk

Organisk Gødning Christian E. Bruun er juletræsdyrker med 100 hektar. Han har nu solgt en organisk gødning til juletræer i tre år og er oppe på at omsætte knapt 2.500 ton pr. år. Der er tale om belgiske gødningspiller baseret på kyllingemøg, som har en langsom frigivelse af næringsstofferne. Frigivelsestiden afhænger af udlægningsmetoden: Om det er oven på jorden (5-7 mdr.), i en rille i jorden (4-6 mdr.) eller nede i jorden (3-4 mdr.). Indeholder bl.a. 4,0 procent total-N samt en række sporstoffer (Fe, Mn, Zn, Cu, B, Mo). Prisen er 1,35 krone per kilo – den næst billigste i Danmark, men pillerne er de bedst balancerede produkt!

Med 65 deltagere og 18 firmastande til Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde 2018 var det lille rum med firmastandene tæt pakket. Hver af de udstillende firmaer får to minutter til at præsentere virksomheden og eller årets nyheder. Der er stor forskel på, hvor lang tid, de enkelte firmaer bruger. Enkelte leverer en præsentation på under et minut, mens et par stykker nåede at få ”det røde kort” af foreningens sekretær, konsulent Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen A/S, som styrer slagets gang ved hjælp af stopur og et rødt kort, der signalerer, at de to minutter er brugt.

Northern Greens Palle Lund kunne fortælle, at virksomheden er et handelsfirmaet med eksport af løg, gulerødder og salat fra Danmark. Virksomheden er i god vækst og har et kontor i Spanien og med et kontor på vej i Syditalien. Er begyndt at arbejde med andre produktgrupper fra innovative danske virksomheder. Skal flytte til nye lokaler i Vejle i det nybyggede Food Innovation House sammen med en række andre fødevarefirmer og dermed være en del af et koncept, som gør det muligt at understøtte nye innovative virksomheder med eksport. Palle Lund håbede, at de havde lov til at være optimistiske med hensyn til eksport af løg - men at det p.t. ikke ser ud til at være gang i den.

Yding Smedie Søren Trads Møller fortalte, at Yding Smedie var vokset ud af Yding og derfor var flyttet til nye rammer i Horsens. Virksomheden og de 45 medarbejdere laver selv mange maskiner til specialproduktion. Derudover har de fået forhandlingen af Dewulf kartoffelog løgoptagere, der findes i store selvkørende to- og firerækkede modeller samt som bugserede maskiner. Samtidigt har virksomheden stadigvæk et bredt maskinprogram til grønsager og løg: Stennedlægningsfræsere, såmaskiner, plantemaskiner, radrensere mv. 16

Årsmødet 2018

Yara Steen Orup anbefalede udover den klorfrie Yara Mila 14-3-15 med Mg, B, Cu og S også at løgavlere med fordel kunne bruge kalksalpeter, som udover en hurtig N-virkning også indeholder Ca, som de fleste planter har glæde af. Acticil er et siliciumholdigt produkt, der styrker roddannelsen og giver planten mere modstandskraft overfor stress. Afprøvning igennem flere år har vist, at produktet giver anledning til fem procent højere udbytter. Anvendes Acticil i kombination med Brassitrel, så opnås endnu højere merudbytter. Produktet forstærker roddannelsen og er med til at give planten lidt mere modstand i stresssituationer. De to bladgødninger Brassitrel Pro (N, Mg, B, Mo, Mn og Ca) og Gramitrel (N, Mg, Cu, Mn og Zn) kan med fordel bruges i kombination med en kvart liter af hver, hvormed løgene er dækket ind med mikronærigstoffer.

IntroCert Lis Sørensen anbefalede varmt, at man til 2018 sørgede for at have dokumentation for, at man har gennemført den årlige sprøjtekalibrering, samt at den vægt, man anvender til at afveje sprøjtemidler, vejer korrekt. Disse to ting vil højst sandsynligt være vigtige kontrolpunkter i GlobalG.A.P. i 2018. Lis mærkede stigende efterspørgsel efter GRASP (Risk Assessment on Social Practice), som er et tillæg til GlobalG.A.P. og kan i den forbindelse tilbyde sin hjælp og ekspertise.

Hazera Steen Møller Madsen fortalte, at Hazera er en del af Vilmorin, som er ejet af franske landmænd, og at virksomheden kan sammenlignes med DLG. Virksomheden har nu et komplet sortiment indenfor alle grønsager i væksthus og frilandsgrønager herunder et stort sortiment i løg. I forædlingen sørger man efter sorter med en kombination af højt udbytte og lang holdbarhed, en egenskab hollænderne kalder ”The golden combination”. Steen fremhævede løgsorten Fasto, som kan høstes tidligt og samtidigt kan lagres længe. Afprøvning i Danmark viser, at den ser ud til at holde, hvad den lover.

SW Horto Henrik Sørensen havde en positiv nyhed: SW Horto råder i år over masser af løgfrø! Han fremhævede den nye løgsort Preseto, der har gode dyrkningsegenskaber, den har blandt andet et godt rodnet, så sorten klarer sig godt i stressede perioder, har en god skalkvalitet og en lang holdbarhed. 17

Årsmødet 2018

TNMit Peter Søby tilbyder at passe virksomheders IT, så man som fx grønsagsproducent kan koncentrere sig om sin produktion. Virksomheden, som er en del af DLG, har landsdækkende service og kan hjælpe med både hardware, software, netværk, trådløse broer, overvågning, mobile løsninger mv. En nyhed er, at DLG og Ranch Systems er indgået i et partnerskab. Ranch Systems arbejder med enhver form for monitering fx klimastationer med, vind, nedbør, temperatur, fugtighedsmålere mv. og de kan styre korntørring, blæser og varme, vandingsmaskiner (start/stop, forbrug) alt som on-line via en app eller computer. Peter vil gerne henlede opmærksomheden på Rainsystem, en nye portal. Monitorerede klimadata samles op på en app eller en computer, og dermed har man sine informationer med sig overalt og kan dermed få nytte af informationerne. TNMit tilbyder at lave en gratis tilstandsrapport over din virksomheds it-system.

Grimme Skandinaven Palle Foged er nyheden fra Grimme Skandinavien! Han er blevet ansat for at hjælpe Arjen Baars, som har haft stress, men langsomt er på vej tilbage igen. Virksomheden har haft udfordringer med Vacctec, idet Frigortek er gået fallit. En hollandsk virksomhed, AgroVent, har overtaget produktionen, så det varer ikke længe, før Grimme kan levere de energibesparende anlæg igen.

Sofi-Trade Onions & Potatoes - Normalt siger man, at intet nyt er godt nyt. Det gælder ikke for eksport af løg, fastslog Thorkild Bruun Jensen. - Der er ikke rigtig noget nyt, og jeg var mere optimistisk for 14 dage siden, end jeg er i dag. Thorkild opfordrede alle dem, som har løg til eksport, at de får udvidet deres GlobalG.A.P. med GRASP - det er et must!

Haarby Smedie & Kunstsmedie ApS Mikael Christiansen leverer specialmaskiner til landbrug, og virksomheden forsøger hele tiden at gøre produkterne bedre og bedre med løbende tiltag og opdateringer. Der er blandt andet flere muligheder indenfor rammer til såmaskinen, så der er bedre muligheder for at bygge specialønsker op efter kundens ønsker. Der er kommet en ny terminal til MS til overvågning af frøkontrol, et system til at rense huller i såskiven og spændende ting indenfor sektionsaflukning. 18

Årsmødet 2018

SeedCom A/S Henrik Jørgensen slog et slag for løgsorter med skimmelresistens, hvor der kommer flere nye sorter. Disse sorter henvender sig primært til økologiske avlere, men de kunne også gøre stor gavn ved konventionelle producenter. De mange svampesprøjtninger er dyre, og der er fra detailhandlen fokus på anvendelsen af planteværnsmidler. I 2018 afprøver de Restora, et gult, rundt til højrundt løg, som forventes at være lidt tidligere end Hylander. Kan ligge længe på lager og har meget sen spiring på lager. Derudover har SeedCom i 2017 haft en prøve ude af Redlander, som har følgende karakteristika: 167 dage. Vækstkraftig, medium højt løv med kraftig vokslag. Højt udbytte. Rund, fast Red Tide type. Sen spiring på lager. Til sidst er der stikløgsorten Boga. Claus Bech tilbød at man kunne få demonstreret en af de to selvkørende Naïo lugerobotter: Den lille, OZ 440, som kræver en minimum rækkeafstand på 5560 centimeter, og den store, Dino, som kan skræve over et bed.

Arkivfoto ASA Lift Uffe Jensen fortalte, at virksomheden oplever en enorm vækst, som desværre ikke er indenfor løg i Danmark! ASA Lift tager markedsandele fra dem, som hidtil har høstet løg med håndkraft. I Europa er det tydeligt, hvilke lande, der skal dyrke løgene. Virksomheden ser ny innovation indenfor høst af løg, og det er netop dét, virksomheden er gode til: At bygge det, der ikke er bygget endnu. Så hvis du har ideer indenfor løg, så byd gerne ind!

Bionutria Jens Bak Andersen præsenterede virksomhedens nye sælger i Sydjylland og på øerne, Jens Erik Pust. Virksomheden har i gennem 20 år produceret gødninger til landbrug, golf, sportspladser og private haver med speciale indenfor mikronæring og additiver. De har blandt andet en bred pallette af manganprodukter og en mikronæringsblanding til løg, som hedder BioCrop OptiML. Mikronæringsgødningerne er lavet, som professor Søren Husted, Københavns Universitet, anbefaler det, nemlig som opløste salte og primært i form af sulfater i afstemte mængder og med additiver, som gør gødningerne blandbare også med planteværnsmidler. Bionutria har det eneste godkendte manganprodukt til økologisk produktion med 9,4 l pr. ha pr. år men brugen kræver en konsulenterklæring.

Allium Seed Jim West, som havde været ansat i Allium Seed siden 2003, præsenterede virksomheden ved at fortælle historien bag ved suppleret med en række fotos. Det er David O’Connor, formand for Euronion, som startede virksomheden. I dag arbejdes der primært med forædling af løg. Jim præsenterede kort følgende sorter: Tidlige stikløg: Alpha, Kaddis, Spitfire, Rapier, Vulcan 200, Meteor og Griffon. Stikløg til hovedsæsonen: Rumba. Rødløg: Red Radiant, Red Arrow, Garnet (frø og stikløg), Red Baron (frø og stikløg) og Red Herald (frø). Derudover har de en forædling af skalotteløg. 19

Årsmødet 2018 Quality Granding Technology Arne Urskov repræsenterer en paraply-organisation bestående af virksomheder, der er specialiseret i alt indenfor løghåndtering fra de står i døren til de ligger bag i lastvognen: Indslag, transportbånd, hoppere, sortering, automatisk palletering mv.

Sønderup Maskinhandel A/S Finn Krebs fortalte kort om Muratori fra Italien, som producerer stennedlægningsfræsere og rotorharver. Stennedlægningsfræseren findes i 3 og 4 meters bredde og kan køre ned i 30 cm’s dybde, hvilket er aktuelt for kartoffelavlere. Konsulent Peder Krogsgård fik brug for det “røde kort” to gange!

Nordisk Alkali Thorkild Amby fortalte kort om Nordisk Alkali, som leverer plantebeskyttelsesmidler i Norden og Baltikum med speciale indenfor specialafgrøder herunder grønsager. De markedsfører 50-60 produkter i DK. De har blandt andet Lentagran 45 WP, som blev godkendt i 1. halvdel af sommeren 2017, så der var kun enkelte løgavlere, som nåede at stifte bekendtskab med midlet. Derudover har de Dithane og håber på, at de får en dispensation til Selcet mod enårig rapgræs i 2018.

Årsmødet 2018

Aktuelt nyt om plantebeskyttelsesmidler til løg Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, gav en status over kommende trusler og nye muligheder indenfor plantebeskyttelse i løg. Situationen er stadigvæk præget af megen usikkerhed. Tekst og foto: Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk Situationen omkring plantebeskyttelse i løg har i flere år været præget af stor usikkerhed omkring, hvilke midler der er til rådighed på kortere og længere sigt. Ved status sidste år var der mange ’mørke skyer’ i horisonten. Flere af disse er væk ved dette års status – men til gengæld er der kommet nye til. Pres på bejdsemidler Aktivstoffet fipronil, der anvendes som bejdsemiddel på løgfrø mod løgfluer, er under revurdering i EU og med stor risiko for, at Kommissionen forbyder midlet på grund af giftigheden overfor bier. Sagen med de forgiftede æg i 2017 fra specielt Holland og Belgien, men også fra Danmark har ikke gjort sagen bedre. Under alle omstændigheder vil vi have aktivstoffet til rådighed i vækstsæsonen 2019. Udfordringen er, at der ikke umiddelbart er et alternativ mod løgfluer. Også flere bejdsemidler mod svampesygdomme er under pres, blandt andet thiram og tebuconazol.

Peter Hartig, AU Flakkebjerg, gør status over planteværnssituationen i løg. Den gode nyhed er, at der i 2017 kom et nyt produkt på markedet - Lentagran 45 WP - som er godkendt frem til 2031. Peter Hartvig havde følgende bemærkninger til produktet: Det virker godt overfor kamiller og brandbæger, virker dårligt overfor stort ukrudt, og så kan det skade små løg. Husk, at løg skal have mindst 1. blivende blad før behandling. Læs mere om Lentagran 45 WP på en af de følgende sider .

Situationen forbedret for ukrudtsmidler På årsmøder 2017 var der mange mørke skyer over ukrudtsmidlerne til løg, men status primo 2018 er, at situationen er bedre – men at der samtidigt er kommet nye mørke skyer! Stomp (pendimethalin) var indstillet til substitution og cut-off, men ved aktivt lobbyarbejde er det lykkedes at få aktivstoffet godkendt indtil den 31. august 2024. Nu mangler man så at få godkendt de enkelte produkter, hvilket man forventer, at de vil blive. Fenix (aclonifen) er kandidat til substitution men har en lang godkendelse frem til 31. juli 2022. Roundup (glyphosat) fik efter lange forhandlinger fem år mere og er godkendt frem til 15. december 2022. Peter Hartvig forventer ikke, at aktivstoffet glyphosat vil være godkendt på længere sigt. Bromoxynil (Maya/Xinca/Buctril EC 225) blev kørt i stilling som en erstatning for ioxynil (Totril). Nu ser det ud til, at der er risiko for, at aktivstoffet ikke bliver godkendt, hvilket vil være meget problematisk for europæiske og ikke mindst danske løgavlere. Peter Hartvig har på vegne af Euronion indsendt et ’support’ om, at aktivstoffet er meget vigtigt for produktionen af løg i Europa.

Stadig usikkerhed om svampemidler I forhold til 2017 råder der stadigvæk usikkerhed om mancozebs (Dithane NT/Acrobat New) fremtid, og der er p.t. ikke andet at gøre end at afvente, hvad der sker. Der er søgt om dispensation til anvendelse af Acrobat New til sæsonen 2018. For flere af de øvrige svampemidler er der risiko for diverse indskrænkninger i anvendelsen på sigt, hvilket gælder for Amistar/Mirador 250 SC og Ortiva Top. Til gengæld er der godkendt (mindre anvendelse) to nye svampemidler – Serenade ASO og Armicarb 85 SP - som begge også må anvendes i økologisk produktion. Serenade (Bacillus subtilis QST 713) er et biologisk svampemiddel, som skal bruges forebyggende. Midlet er godkendt mod løggråskimmel med op til seks behandlinger a 8,0 l pr. ha. Armicarb (kaliumhydrogencarbonat) skal også anvendes forebyggende og er godkendt mod løg ringplet med op til seks behandlinger a 3,0 kg pr. ha. 21

Årsmødet 2018 Pres på insektmidlerne Der er fortsat pres på insektmidlerne, og med hensyn til pyrethroiderne er der usikkerhed om, hvad der skal ske med dem på sigt. Karate 2,5 WG (lambdacyhalothrin) er under revurdering, men aktivstoffet er godkendt i EU frem til 2023. I juni 2017 blev Biscaya OD 240 (thiacloprid) godkendt (mindre anvendelse) til bekæmpelse af lus og

trips (begrænset effekt) i løg, men da aktivstoffet er et neonikotionid er fremtiden meget usikker. Til gengæld er spirehæmningsmidlet Antergon (maleinhydrazid) blevet godkendt i EU helt frem til 31. oktober 2032 – under betingelse af, at der fremlægges nye data.

Forsøg med alternativer til Acrobat Igennem flere år har der været lavet forsøg med alternativer til svampemidlet Acrobat, som er under revurdering i EU, og hvor godkendelsen udløber den 31. januar 2019. Der er p.t. usikkerhed, om det kan blive godkendt igen. Kraftigt angreb i 2017 I forsøgsrækken i 2017 er der afprøvet to nye produkter: Vendetta (fluzinam + azoxystrobin), som er godkendt til brug i kartofler, og Ranman Top (cyazofamid). Sidstnævnte er godkendt i Belgien og Frankrig. I forsøgsdesignet indgår der kunstig smitte efter 2. sprøjtning for at sikre en skimmelinfektion. Der indgår 5 sprøjtninger i alt enten som enkeltmidler alene eller i forskellige kombinationer med andre midler. Der er i 2016 opnået bedst virkning i forsøgsleddet, hvor man skifter mellem Acrobat og Shirlan, og den næstbedste virkning, hvor man kun har anvendt Acrobat. I 2017 var der et ’kodylt’ kraftigt skimmelangreb - som Peter Hartvig kaldte det - på Flakkebjerg. Her klarede den løsning, løgavlerne i Danmark bruger (Dithane/Shirlan + Dithane/Shirlan/Acrobat Plus + Dithane/Shirlan/Cabrio Duo), sig bedst sammen med strategien med Dithane/Banjo Forte og Cabrio Duo, mens kørsel med fem gange Acrobat Plus ikke klarede sig helt så godt.

Løgskimmel. Foto. Peder Krogsgård.

Opbevaring og lægning af stikløg

Den vigtigste grund til at bruge stikløg til løgproduktion er, at afgrøden er tidligere høstklar end løg dyrket ved direkte såning.

I Holland kan stikløg kun leveres I overensstemmelse med reglerne i stikløgsregulativerne, som kontrolleres af Naktuinbouw.

Men der er også andre fordele. For eksempel, udbyttet ved dyrkning af løg fra stikløg synes at være højere, løgene er større, de har et højere tørstofindhold, og stikløg er bedre i stand til at etablere sig under ringere vilkår end løg dyrket fra frø.

Disse regulativer ligger til grund for Bejo´s og De Groot en Slots Quality Inside-stikløgsprogram.

Stikløg er også mindre følsomme for daglængden end direkte såede løg; derfor kan stikløgssorter dyrkes længere mod nord, end de samme sorter dyrket fra frø.

Quality Inside stikløg bliver opbevaret under optimale lagerbetingelser helt op til det øjeblik de afsendes. Kvaliteten af produktet vil dog forringes, hvis det ikke håndteres korrekt ved læsning, transport og ved ankomst til kunden. Vi anbefaler at benytte klimastyrede lastbiler for at undgå variationer i temperaturen under transporten, da dette resulterer i kondensering i stikløgene. God ventilation og kortest mulig transporttid er meget vigtig. Efter leveringen skal stikløgene opbevares på et tørt, ventileret og frostfrit lager, helst i ventilerede bokse. Det er også vigtigt at gøre perioden fra modtagelsen af stikløgene til plantning så kort som mulig.

Tabel: Vægt af stikløg (kg) i relation til plantetæthed og stikløgsstørrelse ANTAL STIKLØG PR. HEKTAR Stikløgsstørrelse

Antal løg pr. kg

Størrelse 10/14

625

480

640

800

Størrelse 14/17

350

857

1.143

Størrelse 17/21

200

1.500

Størrelse 21/24

130

Størrelse 10/21 mm

400

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

900.000 1.000.000 1.200.000 1.400.000

960

1.120

1.280

1.440

1.600

1.920

2.240

1.429

1.714

2.000

2.286

2.571

2.857

3.429

4.000

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

6.000

7.000

2.308

3.077

3.846

4.615

5.385

6.154

6.923

7.692

9.231

10.769

750

1.000

1.250

1.500

1.750

2.000

2.250

2.500

3.000

3.500

Du kan brug tabellen til at udregne, hvor mange kilo stikløg du skal plante i de forskellige størrelser. PLANTNING Fordel stikløgene jævnt. Kør ikke for stærkt. Indstil maskinen omhyggeligt. Brug altid tørre stikløg. Når du modtager dine stikløg, er det vigtigt at kontrollere, om stikløgene er tørre nok, ellers skal de tørres yderligere i kasser. Jo tættere du planter dine stikløg, jo tidligere vil løgene være klar til høst. En lavere tæthed vil resultere i en senere modning og større løg. Tæl stikløgene undervejs i plantningen for at kontrollere plantetætheden. Dæk stikløgene med 3-4 cm jord.

Vi ønsker alle vore kunder en god sæson!

Energivej 7 • 5492 Vissenbjerg • Tlf. 64 47 13 00 • www.seedcom.dk

Årsmødet 2018 < < < Thorkild Amby, Nordisk Alkali, gav en præsentation af det nye værktøj i værktøjskassen overfor ukrudt i løg: Lentagran 45 WP. pr. ha ved ukrudt med 2-4 løvblade. Det er bedre at køre flere gange med lav dosering end at køre en gang med høj dosering! Kør flere gang med lav dosering Lentagran 45 WP anvendes efter såning eller plantning, og når løgene har mindst et blad men maksimalt fire blade. Forårsløg skal have mindst tre blivende blade (3. blad > 3 cm), og kulturplanterne skal have dannet vokslag. Behandling kan gentages efter en til to uger. Midlet må maksimalt anvendes tre gange i kepaløg og skalotteløg og maksimalt to gange i forårsløg med i alt 2,0 kg pr. hektar. Behandlingsfristen er 56 dage, dog kun 28 dage i forårsløg. Det er en fordel at anvende Lentagran flere gange med lave doseringer, fx 3 x 0,25-0,5 kg pr. ha på løgenes 1-4 bladstadie. Lentagran kan blandes med Stomp, Boxer og Fenix. Kan også blandes med bromoxynil (Maya/Xinca/Buctril EC 225), men det er en skrappere blanding!

Tekst og foto: Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk

Lentagran 45 WP

– et nyt ukrudtsmiddel i løg Lentagran 45 WP blev godkendt i 2017 til brug i en lang række grønsagskulturer herunder løg, men godkendelsen kom så sent, at kun få løgavlere nåede at gøre sine erfaringer med midlet.

Opmærksomhed omkring opløsning For at opnå en god effekt er det vigtigt med en god dækning. Et typisk symptom på ukrudtet er, at bladene visner fra kanten af. Behandlede ukrudtsplanter nedvisner efter fem til 10 dage. Flest mulige solskinstimer efter behandlingen fremmer nedvisning. Lentagran 45 WP leveres i en vandopløselig pose, hvilket var et krav, for at midlet kunne blive godkendt, hvilket var et spørgsmål om brugereksponering. For at forebygge problemer, anbefales det, at man fylder tanken halvt med vand – og meget gerne med 15-20 grader varmt vand. Skal stå i cirka 10 minutter for at posen opløses. Alternativt kan man lade posen opløse sig selv i tanken uden mekanisk påvirkning. Sprøjt straks efter opblanding! Bør ikke blandes med hverken gødninger eller oliebaserede produkter.

Lentagran 45 WP (pyridat) er godkendt til brug i løgkulturer (kepaløg, skalotteløg, forårsløg, hvidløg), porrer, kålkulturer og etablerede asparges. Midlet har været godkendt tidligere men er nu tilbage igen med en bredere godkendelse og med Nordisk Alkali som distributør. Kontaktmiddel til småt ukrudt Lentagran 45 WP er et kontaktmiddel med virkning overfor bredbladet ukrudt, som skal være småt - helst nyfremspiret - og med maksimalt 2-4 blade. Virkningen forbedres, hvis ukrudtet er i god vækst. Dagtemperaturen skal ligge mellem 8 og 25 grader, og nattemperaturen efter behandling skal være over 2 grader. Man opnår den mest optimale virkning ved en morgensprøjtning på tørre blade. Et godt vokslag på løgene modvirker svidninger, og man skal være speciel opmærksom på sprøjtning i afgrøder, som har været dækket med fiberdug og eller plastik, eller ved kørsel med tankblandinger. Svidninger ses som en afblegning af bladene.

Bedste virkning opnås, … • Start ukrudtsbekæmpelsen med egnede jordmidler • Følg op med Lentagran 45 WP på småt ukrudt (0-4 blade) – og gerne i blanding med egnet/egnede midler (Stomp, Fenix, Boxer) • Temperaturen bør være over 10 grader • Behandl tidligt, så man har mange lystimer efter behandlingen • Gentagne behandlinger giver den bedste effekt

Kør med lav dosering Lentagran 45 WP har blandt andet god virkning overfor brandbæger, burresnerre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille, kortstråle, liden nælde, ”mælde”, sort natskygge og tvetand. Der er en rimelig effekt overfor pileurter (ikke vejpileurt), gyldenlakhjørneklap, gul sennep, stedmoder, storkenæb og ærenpris. Effekten overfor raps og vejpileurt er svag. Lentagran anvendes i en dosering på 0,5 -1,0 kg pr. hektar ved ukrudt med 0-2 blade og med 1,0-2,0 kg

• Afgrøden skal have dannet vokslag! Afhærdning i to til tre dage kræves efter fjernelse af

fiberdug eller plastik, ved lave temperaturer, når det er regnfuldt og ved nattemperaturer under 2 grader. • Høje temperaturer (over 25 grader) øger risikoen for skader • Lentagran er regnfast efter to timer 24

Skalkvalitet af spiseløg – Effekt af kalk og bor

Forsøgsresultater har vist at skalkvaliteten ikke forbedres ved tilførsel af kalk eller bor. Tekst og foto: Jørn Nygaard Sørensen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Jornn.sorensen@food.au.dk

I 2016 og 2017 blev der gennemført forsøg i spiseløg med det formål at undersøge, om tilførsel af kalk og bor kunne forbedre skalkvaliteten. Baggrunden for disse forsøg er, at både kalcium og bor er næringsstoffer, der især er lokaliseret i cellevægge og i midtlamellen mellem cellevægge. Her antages, at et tilstrækkeligt indhold af kalcium og bor øger cellevægs-styrken, og dermed reducerer andelen af løg med revnede skaller.

8 °C inden afpudsning og kvalitetsvurdering. Dette resulterede i en forbedret skalkvalitet, idet flere løg var uden revner og fri for løse skaller, især i løgene fra Stevns. Til forskel fra udtagningen i december havde tilførsel af Solubor ikke nogen effekt på skalkvaliteten ved udtagningen i februar. En statistisk analyse af data viste, at der ikke var nogen sammenhæng mellem Solubor tilførsel og udtagningstidspunkt eller forvarmningstemperatur. Tilførsel af kalk havde ingen indflydelse på skalkvaliteten, og hverken kalk eller bor påvirkede udbyttet.

Forskellige mængder i 2016 I 2016 blev der tilført forskellige mængder af kalk og bor til løg dyrket på to jordtyper: en sandjord ved Månsson A/S i Brande og en lerjord ved Hans Ingemann Nielsen på Stevns. Kalk blev tilført i to mængder (0 eller 1 tons pr. ha) ved såning, og Solubor blev tilført i fire mængder (0, 9, 18 eller 27 kg pr. ha) fordelt ad tre gange med to ugers interval i juni og juli. Sorten var Hyfive i Brande og Hysky på Stevns. Løgene blev udtaget fra lager i december 2016 og februar 2017. Ved udtagning i december blev løgene forvarmet til 17 °C inden afpudsning. Herefter blev løgene sorteret, kvalitetsvurderet og nøje studeret for revner, løse skaldele og nøgenhed. Tilførsel af Solubor forbedrede ikke skalkvaliteten i Brande, men på Stevns var der flest fejlfrie løg helt uden revner og løse skaldele, når der ikke blev tilført Solubor (Tabel 1). Ved udtagning i februar blev løgene forvarmet til kun

Tabel 1. Procent løg uden revner og løse skaldele, 2016. Solubor kg/ha 0

1. udtagning Brande Stevns 11 18

2. udtagning Brande Stevns 22 29

Forskellige tidspunkter i 2017 I 2017 blev kalk og bor tilført på forskellige tidspunkter: tidligt, middeltidligt eller sent i løbet af vækstperioden. Forsøget blev gennemført i sorten Hyfive ved Månsson A/S i Brande. De tilførte mængder af kalk og Solubor var henholdsvis 1 ton pr. ha og 9 kg pr. ha. Solubor blev ved hvert tidspunkt fordelt ad tre gange med to ugers interval. Herudover var der behandlinger uden tilførsel af kalk og bor. Ved udtagning i januar 2018 blev løgene forvarmet til 10 °C inden afpudsning og kvalitetsvurdering. Resultaterne viste, at hverken skalkvalitet eller udbytte var påvirket af kalktilførsel eller bortilførsel. Skalkvaliteten var heller ikke påvirket af tidspunktet for tilførsel af kalk eller bor.

Konklusioner Tilførsel af kalk og bor i forskellige mængder og på forskellige tidspunkter i vækstperioden forbedrede ikke skalkvaliteten. I løg dyrket på lerjord og forvarmet ved forholdsvis høj temperatur inden afpudsning aftog skalkvaliteten endog ved stigende tilførsel af bor. Skalkvaliteten var i højere grad påvirket af forvarmningstemperaturen end af kalk- og bortilførsel.

Skalantal og skaltykkelse Høj temperatur og lav luftfugtighed øger risikoen for at løgskallerne revner. Flere revnede skaller opstår ofte i detailleddet og hos forbrugerne, fordi løgene her opbevares ved stuetemperatur. Det vil derfor være en fordel, om løgene har en stærkere eller tykkere skal og gerne flere brune tørre skaller, så revnede skaller, løse skaldele og nøgne løg undgås. Undersøgelser af de tørre skaller viste, at antallet af brune tørre skaller var 1,8 og 2,2 i afpudsede løg fra FejlfriBrande skal og Stevns i 2016, Revnet skal henholdsvis og 2,0 i Brande i 2017. Tilførsel af kalk og bor i forskellige mængder eller på forskellige tidspunkter havde ingen indflydelse på antallet af tørre skaller. Det er uvist om forskellen mellem Brande og Stevns skyldes sorten eller jordtypen. Den yderste tørre skal i afpudsede løg havde en tykkelse på omkring 0,06 mm, og den næst yderste skal var cirka dobbelt så tyk. Tilførsel af kalk og bor havde ingen effekt på skaltykkelsen.

Fejlfri skal Fejlfri skal

Revnet skal Revnet skal

Løseskaldele skaldele Løse

Nøgenhed Nøgenhed

Fotos: Høst af forsøg med kalk og bor, Brande 2017. Forsøgene blev udført på initiativ fra Jørgen Gylling Jensen, Månsson A/S og Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen A/S, støttet af Promilleafgiftsfonden og Produktionsafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget, og gennemført i samarbejde med Månsson A/S, Hans Ingemann Nielsen og GartneriRådgivningen A/S.

Emballagenet Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Netsække i ruller Pallenet Lukketråd - Sygarn Vinglasetiketter Flexotryk - kantbånd

190 x 95mm

Sund jord – sunde planter Målrettet brug af grøngødning og efterafgrøder i grønsagssædskifter kan være med til at øge jordens frugtbarhed og dermed øge udbytte og kvalitet af afgrøderne. Tekst og Foto: Karina Frandsen GartneriRådgivningen A/S kfr@seges.dk

Demonstrationsforsøget ved Gyldensteen den 8. januar 2018: Til venstre Gyldensteens blanding af honningurt og byg, i midten Landsbergerblandingen, hvor rådyr systematisk spiser af vikken, blodkløver og italiensk rajgræs. Til højre ’Hjemmeblandingen’. Som grønsagskonsulent oplever man i stigende omfang udfordringer med jordernes frugtbarhed og evne til at give et stort udbytte af kvalitetsgrønsager. Intensiv grønsagsproduktion er hård ved jordens frugtbarhed. Jorden bearbejdes mange gange og intensivt ved fx stenstrengslægning, og kørsel foregår ofte under ugunstige forhold. Samtidigt efterlader de afhøstede grønsager ikke meget organisk materiale. Konsekvensen er, at jordernes indhold af organisk stof bliver lavt, hvilket påvirker jordens struktur, vandholdende evne, iltindhold og næringsindhold negativt.

siteten - hverken over eller under jorden. Konsekvensen af alt dette er, at jordens såkaldte Dexter ratio forhøjes. Et mål for frugtbarhed: Dexter ratio Dexter ratio er et mål for jordens frugtbarhed og bestemmes ud fra jordens indhold af humus og ler. Værdien kan bruges til at følge jordens frugtbarhed. Det er primært den organiske del af jorden, der påvirker jordens krummestruktur og vandholdende evne, og den er samtidig fødegrundlag for jordens mikroorganismer. Jorder med lavt indhold af organisk stof og et højt lerindhold har tendens til at blive kompakte, svære at bearbejde og med tendens til skorpedannelse. Brug af Dexter ratio-analyser er især relevante for JB5-8 jorder. På ejendomme med frøgræssædskifter er der typisk en lav Dexter ratio, mens bedrifter med kornsædskifte, hvor halmen fjernes, ofte har en Dexter ratio over 10.

Negativ spiral For at rette op på den negative spiral, er GartneriRådgivningen i gang med et treårigt projekt under overskriften ’Sund jord – sunde planter’. Formålet er at formidle viden om målrettet anvendelse af grøngødningsafgrøder og efterafgrøder for at øge jordens frugtbarhed. Inspirationen kommer fra den økologiske produktion. Anvendelse af efterafgrøder er dårligt belyst i grønsagssædskifter, og generelt betragtes de mere som chikane end et værktøj til at forbedre jordens frugtbarhed. De lovpligtige efterafgrøder dækker over få arter heriblandt korsblomsterede, der efterfølgende kan give sædskiftemæssige problemer i kål i form af ukrudt, insekter og kålbrok. Mange af arterne etableres i renbestand, hvilket ikke er gavnlig for biodiver-

Jordbearbejdning hård ved frugtbarhed Som nævnt har jordbearbejdningsintensiteten en negativ indflydelse på jordens frugtbarhed, og jo mere og jo kraftigere jordbearbejdning, jo kraftigere omsætning sker der af det organiske materiale. Man kan øge jordens frugtbarhed og dermed sænke Dexter ratioen ved at dyrke tungt omsættelige efterafgrøder og afgrøder med en stor rod- og bladud27

vikling. Tilførsel af dybstørrelse har også en positiv indvirken, ligesom nedmuldning af halm har det. Dét at vedligeholde eller endog forbedre jordens frugtbarhed kræver en langsigtet indsats. Avlere, som bruger pløjefri dyrkning, vil hurtigt kunne opleve en hurtig forbedring af Dexter ratio i de øverste jordlag og opleve, at det er nemmere at lave godt så- og plantebed, og at jorden har mindre tendens til slemning.

De tre forsøgsblandinger ved Gyldensteen og Hunsballe Grønt: • Landsbergerblanding: vintervikke, blodkløver og italiensk rajgræs • TG 1 Terra Gold: Foderært, alexandrinekløver, seradel, honningurt, boghvede og sommervikke • Hjemmeblanding: foderært, gul lupin, honningurt, sorthavre og hestebønne Blandingerne er valgt med henblik på at producere biomasse for at forbedre jordstrukturen, hvilket er en udfordring på begge bedrifter.

På GartneriRådgivningens hjemmeside kan man under ’Projekter’ >>> ’Projekter 2017 støttet af Promilleafgifts- eller Produktionsafgiftsfonden’ >>> ’Sund jord – sunde planter’ finde dokumenter, der beskriver nogle af erfaringerne fra projektets første år blandt andet en oversigt over de plantearter, der kan bruges som efterafgrøder. Arbejdet fortsætter i 2018. Projektet har fået tilskud fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. ’Hjemmeblandingen’ hvor rådyr tydeligvis går uden om honningurt men æder af sorthavre og de kvælstoffikserende arter.

Artiklen har været bragt i Gartner Tidende nr. 3 2018.

Frivillige efterafgrøder Projektet består dels af videnindsamling og udarbejdelse af informationsmaterialer, dels af demonstrationsforsøg ved to konventionelle og en økologisk grønsagsproducent. På de to konventionelle bedrifter – Gyldensteen Gods (JB4 og reduceret jordbehandling) og Hunsballe Grønt (JB6) – er der etableret tre forskellige frøblandinger ultimo august, hvilket var lidt sent i forhold til optimalt, men det var ikke muligt at etablere tidligere på grund af vejret. Begge steder er efterafgrøderne kommet godt fra start. Landsbergerblandingen ved Gyldensteen Gods er græsset kraftigt ned af dådyr, og topskuddene i hestebønne i Hjemmeblandingen er systematisk nippet af. På Skiftekær Økologi er der etableret 14 forskellige blandinger den 24. august. Der er tydeligvis stor forskel på udviklingen mellem de tre bedrifter på trods af samme etableringstidspunkt. På Skiftekær Økologi er der tydeligvis bedre etablering og større vækstkraft end på de to konventionelle bedrifter, men på Skiftekær har man også dyrket økologisk i 20 år og pløjefrit i de seneste fire år. Parcellerne bliver fulgt i 2018 med henblik på, hvordan jorden falder for redskaberne, inden den nye kultur etableres, ukrudtsudvikling i den efterfølgende kultur, sygdomstryk og udbytter. Der bliver arrangeret åbnet hus arrangement i foråret 2018.

Lad os passe din IT, så du kan få ro til at udvikle din virksomhed...

udstyr, Kig ind med dit mmen lko ve id alt du er ! ak sn til en Vi har ressourcerne, kompetencerne og konceptet, der r, med dit udsty Kig ind kan understøtte din virksomhed og holde dine IT-systemer mmen lko ve id er alt du til en snak! sikkert kørende. Sammen afdækker vi dine behov og finder IT-løsning, Vi har ressourcerne, kompetencerne og konceptet, derden kan understøtte din virksomhed holde dine IT-systemer sikkert kørende. der giver din og virksomhed størst værdi. Vi garanterer dig Sammen vi dine behov og finder IT-løsning, derder giver din en ærligafdækker og uvildig rådgivning, ogden IT-løsninger holder i virksomhed størst værdi. Vi garanterer dig en ærlig og uvildig rådgivning, længden. og IT-løsninger der holder i længden. Vores løsninger udvikles med udgangspunkt Vores løsninger udvikles med udgangspunkt i begreberne: i begreberne: Sikkerhed, Ansvar, Fremtid og Effektivitet. Sikkerhed, Ansvar, Fremtid og Effektivitet. Vi er er klar, nårnår du er klar! Vi klar, du er klar! Få et gratis IT-tjek og hør om, hvordan vi kan hjælpe dig i gang med en Få et gratis IT-tjek og hør om, hvordan vi kan hjælpe dig i rentabel og sikker IT-løsning. gang med en rentabel og sikker IT-løsning.

Hvidkærvej 29 • 5250 Odense SV • Tlf. 44 66 66 88 www.tnmit.dk • kundeservice@tnmit.dk Lad os passe din IT - 3x180.indd 1

30-03-2017 14:29:55

Signum

...når kvalitet og holdbarhed er vigtigst for dig

✔ Høj sortering og god kvalitet ✔ Friske og sunde løg der tåler lagring ✔ Forbedret lønsomhed Dansk navn

Latinsk navn

Løgskimmel

Peronospora destructor

Løgbladgråskimmel

Botrytis squamosa

Purpurskimmel

Alternaria porri

= Lav

= Moderat

= God

Signum

= Meget god

Årsmødet 2018 med uhørt meget nedbør. Ikke alle avlere fik alle løg i hus, så enkelte marker ligger stadig ude!

Tekst: Jens Kristian Kjeldahl Formand for Avlerforeningen af Danske Spiseløg jjk.kjeldahl@samso.com Foto: Stig F. Nielsen

Konventionel produktion Udbyttet på såløgsproduktionen i 2017 er jævnfør løgkonkurrencen et af de bedre år. Vi er alle blevet målt og vejet med størst udbytte per hektar. Noget andet er kvaliteten. Som helhed er der i 2017 blevet indhøstet en del løg med mørk skal, så en flot kvalitet er det ikke. Alt sammen primært grundet vådt høstvejr. Den indvendige kvalitet ser de fleste steder forbavsende godt ud. Økologisk produktion Samfundstendensen er klar, hvilket igen i 2017 har givet økosalget vind i sejlene. Vi kan dog også ud af løgkonkurrencen se, at 2017 ikke har været noget let år. Der er store frasorteringer, som ikke kommer til at give avleren bundlinje! Vi ser stadig en stigende tendens på det økologiske areal, så velkommen til de nye avlere. Så længe afsætningen er med, så er det til alles gavn. Der er dog set en faldende pris gennem de seneste år. Så hvis der ikke kommer en eksport i gang, frygter jeg en hurtig faldende pris på det danske økomarked Afsætning og salg Afsætningen har på hjemmemarkedet forløbet ret konstant. Der er som tidligere netop nu udbud på levering af løg fra sommeren 2018 til sommeren 2019. Jeg vil gerne endnu engang slå et slag for, at vi alle tænker os om endnu engang, når et af de såkaldte ”udbud” er i gang. Jeg er sikker på, at det lille ord ’NEJ’ i nogle sammenhænge vil have den rigtige virkning. Er vi dygtige nok som sælgere? Jo, jo, vi har jo alle gået adskillige år på CBS og læst handel, afsætning og økonomi. Så vi ved alt om regnskabssynspunkter, offersynspunkter, grænseomkostninger, differensomkostninger, kapacitetsomkostninger, salgsfremmende omkostninger, producentmarked i ”business-to-business”, prisdannelse ud fra et efterspørgselsdeterminant hjemmemarked, priselasticitet, værdikædens opbygning og kapacitetsomkostningernes betydning for prisfastsættelse. Og så lige til det vigtige: Vi ved jo alt om substituerede varers indflydelse på prisfastsættelsen af løg. Og når det så kommer til investeringer som vedrørende løg, hvad ved vi så lige om investeringer? Jo, vi ved jo alt om investeringernes driftsindbetalinger og driftsudbetalinger, om kalkulationsrentefodens indflydelse på følsomhedsberegningen og investeringselementernes kritiske værdi. Ja, jeg kan blive ved; men nej, jeg har ikke gået fem år på CBS. Hvem har det? Jeg er ret sikker på, at vi ikke er dygtige nok til at huske det hele og derigennem ikke får den pris, som er nødvendig for en økonomisk lønsom produktion af løg. Jeg vil igen påpege, at produktion af løg er et hånd-

Formandens beretning Jens Kristian Kjeldahl fremlagde sin beretning for 2017 ved generalforsamlingen og årsmødet i Avlerforeningen af Danske Spiseløg, som blev afholdt den 30.-31. januar 2018 på Vejle Center Hotel. Det var formandens femte beretning. Velkommen til årets generalforsamling i Avlerforeningen for Danske Spiseløg. Jeg er glad for at se så mange ”friske” sjæle klar til det vigtigste punkt på vores to-dags årsmøde! Dyrkningsåret 2017 For 2017 kan man nok sige, at det vil blive et år, vi sent vil glemme: Det var vådt! Peder Krogsgård har netop tidligere gennemgået de vigtigste punkter med sin flotte billedserie. Selve vækstsæsonen må nok betragtes som et normalt dyrkningsår. Dette dog med ret store udsving mellem de enkelte lokaliteter. Gennemsnitlig lavere sommertemperatur med mindre sol og betydeligt mere nedbør som helhed. Efteråret viste sig faktisk fra den ekstreme side med vedholdende regn fra første løghøstdag og så til jul, dette 30

Årsmødet 2018 værk, noget som ikke er givet. Det kræver bedst mulig rådgivning, rigtigt fokus og en lille smule held, hvis alt skal lykkes. Rigtig mange af os har tilknyttede erhverv eller produktioner, hvor vi tjener penge, men hvor længe skal de betale for produktionen af løg?

Løgavl, så jeg vil ikke her komme nærmere ind på dem, men blot sige sponsorer tak for jeres bidrag ved besøg og bespisning. Udlandstur 2018 I 2017 har vi ”kun” været i Danmark, men vi tager revanche. I 2018 går udenlandsturen til hele tre lande på en gang: Østrig, Ungarn og Slovakiet. Der arbejdes på et program. Det er min opfattelse, at en tur med en fin blanding af fagligt og mindre fagligt er dét, som giver de mest vellykkede ture. Det politiske klima Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har med nød op næppe kunnet holde sig fast på sin plads. Det er simpelthen utroligt! Vi har igen fået en vis anerkendelse fra flere sider i det politiske klima. Endda vores statsminister fra Græsted, som kom til delegermøde for at holde indledningstale. Flot - og tak for det. Men hvad har politikere nu at holde sig til? Jeg har siden første november holdt dagbladet Børsen. Første gang, der kom ”nyt” fra landbrugssiden, var den 22. januar: Nu mangler der fire milliarder kroner grundet dårlige priser. Hvad skal politikerne så tænke! Kan dansk landbrug reddes med en så skrøbelig økonomi? Jeg har sagt det før: hvad med pesticidafgiften, ejendomsskatter og gebyrer en masse. Dem kunne vi godt være foruden. 650 millioner kroner i pesticidafgift, som naturligvis skal tilbage til erhvervet. Men hvordan? Naturligvis på Lottokuponer, som kan købes på det lokale landbocenter, eller hos SEGES til 1.200,00 kroner per time med en trækning som i Euro Lotto! Vi har desværre fået en ny politisk modstander uden for det politiske system. Det er Danmarks Naturfredningsforening i samspil med COOP. Landbruget er nogle farlige nogen, som kun sprøjter for sjov og til alles fare og med manglende folkesundhed til følge. Ak ja. Jeg føler, at der måske engang var noget om det, men vi har for længst ændret holdning og taget aktion. Men vi må acceptere, at frygt, uvidenhed og populistiske holdninger kan omsættes til penge i foreninger og detailforretninger i den ”gode sags” tjeneste. Vi må op på tangenterne og fortælle hvad, hvordan og hvorfor, vi gør, som vi gør, og at vi står inde for det!

Eksport af løg Det har ikke været noget let eksportår i 2017. Forårseksporten blev ikke noget at skrive om, og efterårssalget har nærmest ikke været eksisterende. Situation er nu uheldigt blevet afløst af udbud i overflod af små løg (40-60 mm). De handles for eksempel i England til 10-20 øre per kilo. Nu her efter jul er oparbejdningen af løg omtrent gået i stå. Lige nu vil ingen på eksportmarkedet købe løg. Så det er ikke sikkert, at alle partier kan finde den rigtige aftager før sidst på foråret eller først på sommeren. Der tales konstant om mangel på store løg, men frem til nu, så er der blevet fundet de nødvendige partier til at klare den fremkommende efterspørgsel. Vi må så se, hvordan vejrliget bliver på den sydlige halvkugle frem til ny høst. Der kunne vi håbe på lidt tiltrængt hjælp. Et gammelt mundheld siger, at når Indien mangler løg, får vi gode priser i Europa. Vi må håbe at det holder stik igen i 2018. Markvandringer i 2017 Vi har i år afholdt to markvandringer. Den første den 22. maj, hvor vi på ukrudtsmarkvandring besøgte Jylland ved Leif Søndergård, Baldershave i Gadbjerg, og Axel Månsson i Brande. Markvandringen blev rigtigt flot besøgt, og vi fin indsigt i både såede, plantede og udplantede løg. Årets anden udflugt var Sommerudflugten, som gik til Tåsinge. Her besøgte vi Peter Bay og Marie Ejlersen på Skiftekær Økologi. Her var der rig mulighed for at se en meget alsidig økologisk løgbedrift: Der kan laves flotte økoløg på Tåsinge! Også her var et flot fremmøde Markvandringerne står beskrevet i Løg Nyt og Dansk

Pesticidsituationen I skrivende stund er bromoxynil på vej igennem EU-systemet. Midlet er til behandling i den Stående Komite for kemirevurdering i første kvartal 2018, så jeg venter spændt på udfaldet. Hvis det bliver et nej til revurdering, vil det få omfattende konsekvenser for hele løgproduktionen i Europa og ikke mindst i Danmark. Hvilket alternativ har vi til Maya og Xinca? Jo, radrenser og Teffler–harven! Hvis vi ikke vil være 31

Årsmødet 2018 Euronion I 2017 deltog Avlerforeningen af Danske Spiseløg igen i Euronion-mødet, som denne gang var i Tyskland. Den danske deltagelse bestod af Peder Krogsgård, Peter Hartvig og Hardy Hansen. Der er et referat fra Euronion i det seneste Dansk Løgavl, så jeg vil ikke her gå i detaljer. Til 2018 skal mødet afholdes her i Danmark. Vi er så småt ved at gå i gang med forberedelserne til mødet, som afholdes primo november. David O`Connor laver et stort arbejde for foreningen ud fra interesse og hans virke som aktiv deltager i udviklingen af engelsk løgproduktion.

økologer, så skal vi nok blive det af nød. Roundup kom lige med nød og næppe igennem revurderingen. Ganske uforståeligt: Hvis Roundup bliver brugt med omtanke, har hele samfundet et hjælpeværktøj, som giver fødevareforsyningssikkerhed. Men igen er der blevet umådeligt langt fra pløjemarken til stenbroen i Bruxelles eller København. Listen med midler, som skal revurderes i 2018, er meget lang. Vi må håbe på en gelinde behandling i Miljøstyrelsen uden for meget indblanding fra andre sider.

Trafiksituationen Der pågår en forhandling mellem Landbrug & Fødevarer samt Danske Maskinstationer og Trafikministeriet om nye regler for kørsel med landbrugsmaskiner og traktorer på offentlige veje. Vi har nok levet lidt i en osteklokke, som der desværre er gået hul på. Der vil komme nye regler på en lang række områder. Man kan måske godt se, at nogle af reglerne er lidt ude af trit med den verden, vi lever i i dag. Når en 16-årig kan sendes afsted med en 500 HK traktor og en 30 tons gyllevogn som et samlet vogntog på 48 tons og lidt til. Så har vi som virksomhedsledere et meget tungt ansvar for korrekt instruktion. Så husk grundig information, før de unge sendes afsted.

Løgkonkurrencen Som tidligere kender vi nu resultatet af årets konkurrence. Konkurrencen bidrager ikke kun med, hvem der høster flest løg på et enkelt udvalgt areal. Konkurrencen giver forsat en stor viden omkring, hvad vi løgavlere gør, og de forskelle der ligger til grund for resultatet. Men det vigtigste er nok det stigende ejerskab, som Peder Krogsgård oplever ude på de forskellige bedrifter, når ”pletten” skal findes. Der er meget mere værd end de 8.000 kroner! Et stort tillykke til dette års vindere. Vi må erkende, at det bliver forsat sværere at vinde grundet den skrappe konkurrence. Der skal lyde en stor tak til alle vores sponsorer: SeedCom, Hazera, Olsson´s Frø og SW Horto

Flora Dania Vi har arbejdet med, om vi forsat skal opretholde prisregistreringerne. Som jeg har skrevet ud, så har vi efter lange overvejelser bestemt, at det ophører. Jeg er i flere omgange blevet beskyldt for, at det reelt er bestyrelsens skyld, at løgprisen er blevet handlet helt ned under gulvbrædderne. Dette grundet den løbende bevidsthed om, hvor prislejet er, og hvilken historik der er omkring prisen. Hvorvidt det er en rigtig udledning af registreringen, vil jeg lade være op til den enkelte. Vi har ved kontakt til alle avlere fået mere rigtige lagerbeholdningsopgørelser. Jeg er sikker på, at tingene stemmer langt bedre nu end tidligere. Vi har bestemt, at der skal indsamles fire årlige lagerbeholdninger for 2017-2018. Som noget nyt vil vi kontakte de økologiske avlere, for også her at tilbyde lagerbeholdningsoptælling i bestræbelse på rigtig afsætning.

Kvalitetskonkurrencen Det, vi står med på dette årsmøde, er det bedste vi kan præstere i 2017. Målet må være, at vi flytter os på samme måde som i løgkonkurrencen mod større salgsprocenter og flottere løg. Hvis vi kan det, så er vi klar til at tage kampen op om eksport til de øvrige europæiske lande. Her kender vi også nu resultatet. Jeg syntes, at der er tæt løb. Et stort tillykke til dette års vindere. Der skal ligeledes ydes en stor tak til sponsorerne som er Grimme, SeedCom og Hazera. 32

Årsmødet 2018 Det største løg Vi har igen forsøgt at finde de største løg, som er avlet i 2017. Igen skal vinderen nok være lidt varsom med at prale alt for meget med sin kunnen! Det kan forsat godt blive misforstået. Der skal også her lyde en stor tak til sponsoren SeedCom: ”We like your sweet onion”. Skalfarven er nok desværre ikke til eksport!

Rådgivning 2017 har vi modtaget ikke mindre end 19 ’Løg nyt’. Alle udgaver har som sædvanligt været spækket med informationer, nyttige links, flotte billeder og remindere om alt som vedrørende løgdyrkning. Med Peder Krogsgård og Karina Frandsen på løgrådgivningen til 2018 har vi et forsat godt makkerpar, som kan sætte os i stand til at løse alle de opgaver, året vil byde. De er samtidig også på stikkerne for at samle ny viden på alle messer mv

Dansk Løgavl I 2017 fik vi Dansk Løgavl to gange. Vi skylder igen Stig F. Nielsen en stor tak, som en god redaktør, der med gode artikler og god researchs, igen laver flotte blade. Vi håber, at du forsætter dit arbejde med bladet. Vi kan i 2018 kun få to blade til nuværende pris. Omkostningerne stiger, så det er tid til at tænke anderledes. Vi har endnu ikke hørt noget fra Norge om et fælles blad. Hvis det lykkes, så er der mulighed for udvikling frem for afvikling. Der skal lyde en stor tak til vores annoncører i Dansk Løgavl, for uden jeres støtte ville det ikke være muligt at lave et så flot blad til en så lille forening.

Foreningens økonomi Foreningens regnskab udviser et pænt overskud. Vi skal ikke drive forening, som samler til huse. Kassereren vil efterfølgende fremlægge regnskabet til godkendelse. Antal medlemmer Der er 103 medlemmer i foreningen, hvilket er fire mindre end sidste år. De 103 medlemmer dækker over: 34 aktive medlemmer, 4 passive, 17 nordiske medlemmer, 12 medlemmer i Ålandsgruppen og 36 firmamedlemmer. Foreningen har en meget flot andel af den danske løgavl: hele 96,2 procent det dyrkede løgareal, hvilket er et plus på to procent i forhold til året før. Antallet af aktive danske medlemmer viser en stabilisering eller en stigning. Jeg er dog af den helt klare opfattelse, at foreningen har en berettigelse, som vi skal kæmpe for. De fleste af vores nordiske medlemmer er forsat aktive medlemmer.

Forsøg I 2017 er der blev gennemført forsøg med pH, kalk og bor hos Hans Ingemann og Axel Månsson. Jørn Nygaard Sørensen er tovholder på forsøget, og så ved vi, at det er i sikre hænder. Om noget, er det vigtigt med bedst mulig ydre løgkvalitet. Peter Hartvig arbejder forsat med afprøvning af forskellige planteværnsmidler både i Danmark men også i samarbejde med Sverige. AgroTech har i 2017 arbejdet videre med det store projekt om kvalitet og madspild. Projektet afsluttes i 2018. Vi skal senere på dagen høre nærmere om deres fremskridt. Alle forsøg vil blive beskrevet i Dansk Løgavl, så følg med i artiklerne omkring resultaterne af forsøgene. Til 2018 har Årslev tilsagn fra GAU om igangsætning af et forsøgsarbejde med en flottere ydre kvalitet. Dette vil der blive mere om i 2018-19-20 og fremover. Forsøget bliver lavet under ledelse af Jørn Nygaard Sørensen. Jeg opfordrer fortsat alle de, som har ideer til forsøg, at de henvender sig til Peder Krogsgård. Vi vil i Avlerforeningen af Danske Spiseløg forsat gerne hjælpe projekter i gang både med sparring og eventuelt økonomi. Vi vil i bestyrelsen behandle alle projekter med interesse.

Bestyrelsesmøder Vi har afholdt to bestyrelsesmøder og fire telefonmøder. Til sidst skal der naturligvis også lyde en stor tak til Peder Krogsgaard for sin indsats i foreningen. Der skal også lyde en stor tak til bestyrelsen – Hans Ingemann Nielsen, Henrik Petersen, Hardy Hansen og Claus B. Jacobsen - for den store opbakning og Jeres kontakt til de øvrige medlemmer af Avlerforeningen af Danske Spiseløg. Sommerudflugten 2018 går til Østrig, Slovakiet og Ungarn den 19.-21. juni Turen indeholder både faglige besøg, guidet tur i Bratislava og vinsmagning. Pris pr. person ved 30 personer: Ca. 5.800 kroner inklusiv fly tur/retur, 2 x overnatning inkl. Morgenmad, 1 madpakke dag 1 og 2 gange frokost, 2 x middag og busleje alle tre dage. Sponsorater søges!

Erfagrupper De tre Erfa-grupper i Jylland-Fyn, på Samsø og på Sjælland virker stadig til hele produktionens gavn. Det er lidt et spild med at få ansøgt til tiden, så vi også får nogle penge retur. Her er nok brug for en forenkling, så vi bliver hurtige på knapperne, og den del af erfa-arbejdet også kan virke. Der skal lyde en tak til Peder Krogsgård og Karina Frandsen for Jeres indspil og altid klar med seneste nyt. 33

AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG Regnskab for perioden 1. januar - 31. december 2017 Regnskab Regnskab Indtægter: 2017 2016 Medlemskontingent 2017, indland 211.819,90 215.526,60 Medlemskontingent 2017, udland 44.825,00 42.320,00 Renteindtægter 1.900,00 1.900,00 Løgkonkurrence 117.070,00 122.500,00 Sponsorater 13.250,00 Møde- & kursusindtægter 104.315,00 92.422,00 Indtægter i alt:

479.929,90

Udgifter: Sekretariatsudgifter Nyhedsbreve sms, tlf.rådg. Flora-Dania Marketing/ZMP/AMI Forsøgstilskud Bestyrelsesudg. Årsmøde,markvandr. Udgifter Euronien Repræsentation Porto/gebyrer Kontorudgifter, telefon, papir m.m. Formandsudgifter Regnskab/revision Løgkonkurrrence Internet - facebook Løgbladet Udgifter i alt:

2017

Årets driftsresultat ………………………………… Status pr. 31. december 2017 Aktiver: Indestående i Nordea Bank 0123 305 442 Indlån særaftale 4385 612 759

30.322,55 301.900,00

Tilgodehavende i GartneriRådgivningen

Egenkapital: Saldo ved årets begyndelse Årets Driftsresultat Egenkapital ved årets slutning:

14.12.2011

Indsat i Nordea

Forsøg 2011, Udgifter vedr. løgforsøg

2016

105.000 458.900,00 2018 budget 79.000 36.500 49.000

78.000,00 36.000,00 54.788,97

76.000,00 35.000,00 64.840,00

112.473,99 22.697,10 834,00 100,00 2.843,00 10.000,00 5.583,00 118.146,46 20.000,00 461.466,52

122.012,80 13.403,40 879,00 100,00 2.788,00 10.000,00 5.474,00 119.333,00 9.000,00 20.000,00 478.830,20

20.000 458.500,00

18.463,38

9.088,40

400,00

115.000 20.000 1.000 100 2.900 10.000 6.000 119.000

332.222,55 122.965,85

436.725,02 18.463,38 455.188,40

Arv efter Dyrkerforeningen for industrigrønsager 26.12.2011

487.918,60

Budget 2018 190.000 45.000 1.900 117.000

Indtægt

Reg. Nr. 2011 konto 0123305442

Udgift

Saldo

43.997,30 5.000,00

38.997,30

6.875,00

33.376,58

(Hasmark Vestergaard v/Henrik Petersen) 24.01.2012

Indsat i Nordea - rest af arv

31.12.2012

CTF forsøg 2012

1254,28

40.251,58

09-12-2013

Forsøgstilskud

1.700,00

31.676,58

27-12-2014 11-03-2015

Forsøgstilskud 2014 Forsøgstilskud 2015 - Henrik Petersen

7.500,00 7.500,00

24.176,58 16.676,58

Preben Bendtsen er ikke helt tilfreds med kvaliteten af de løg, som bliver pakket p.t. Det er de løg, som blev kørt sidst ind. Han har derfor nu bestemt sig for at køre de sidste 20 tons af disse ud på marken igen.

Løg – en lidt mere udfordrende afgrøde Preben Bendtsen, Sdr. Nissum ved Ulfborg, leverede årets største løg og blev nummer to i konkurrencen Årets Løgavler med et udbytte på 73,950 ton løg, kun slået med knapt 500 kilo løg af Torup Bakkegård & Orelund.

de nysåede marker ved hjælp af en ombygget halmudlægger, som kan sprede møget ud i 21 meters bredde. Dyrkningssystemet er 1,60 meter bede med fire rækker løg. Tidligere har Preben pløjet og pakket jorden, hvorefter der blev sået. I 2017 investerede han i en grubber til at løsne pløjesålen efterfulgt af et kombisæt. - Mit mål er, at jorden er løs i bunden med en lille pakket overflade, fortæller Preben Bendtsen. - Det er vigtigt ikke at køre for meget på de lette jorder for ikke at ødelægge strukturen og dermed øge risikoen for sandflugt. Preben prøver at holde så langt et sædskifte som muligt i løgene, helst kun hvert 4. – 5. år. En del af løgene bliver dyrket på jomfruelig jord.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S sfn@seges.dk - Løg er spændende, fordi det er en lidt mere udfordrende afgrøde. Samtidigt kan det godt blive lidt for spændende en gang imellem, konstaterer Preben Bendtsen. – Til gengæld er det knapt så spændende, at vi får for lidt for dem. Det var egentlig Preben Bendtsens far, som begyndte at dyrke løg på ejendommen tilbage i 1996, hvor han leverede store løg fra tre hektar til Randers Løg. Da fabrikken lukkede, øgede han produktionen af løg og leverede dem i stedet for til Gasa Holstebro. I dag afsætter Preben Bendtsen sine løg via Gasa Kolding Holstebro A/S til Løvbjerg og andre lokale butikker.

God rodudvikling og kvalitet Han bruger løgsorterne Hytech, Hypark og Hytune, sidstnævnte for første gang i 2017. Dét, som han lægger vægt på, er, at sorten har en god rodudvikling af hensyn til vandoptagelsen, og så skal skallen være flot og holdbarheden på lageret god. - Jeg er spændt på, hvordan Hytune klarer sig på kølelageret, siger Preben Bendtsen. Frøene sås ud med en Stanhey luftassisteret såmaskine. Det er en ganske udmærket såmaskine men kræver, at man lærer den at kende og hele tiden holder øje med, at den ikke laver fejl. Derfor springer Preben ofte ud af traktorens førerhus for at kontrol-

Sandjord og vind Ejendommen er på godt 60 hektar, hvortil Preben Bendtsen forpagter yderligere 40 hektar. Der er tale sandjorder uden sten, og stort set alle marker kan vandes. En udfordring herude tæt på Vesterhavet er vestenvinden, og sandflugt er en potentiel risiko. Derfor spreder han gammelt møg fra en nabo ud på 35

lere, at den fungerer, som den skal. Udsædsmængden ligger på 850-900.000 frø per hektar, og målet er mange løg omkring 60 millimeter. Han bruger 18-20-0 som startgødning suppleret med patentkali, N27 og 14-3-15. Derudover suppleres der med et par ureasprøjtninger og ESPO Microtop bladgødning (Mg, S, B og Mn).

Kvaliteten af de løg, som kom ind næstsidst, er betydelig bedre, end dem der kom sidst ind.

Fenix mod kamille I ukrudtsbekæmpelsen anvendes Stomp og Fenix før fremspiring suppleret med Xinca og Fenix. Der er kamiller på ejendommen, som Fenix har en god effekt overfor, når den bliver udbragt før fremspiring. Svampebekæmpelsen er ikke så intensiv herude vestpå, og Preben har aldrig set løgskimmel. Derfor kører han med et ekstensivt sprøjteprogram med op til fem behandlinger. Vandingen styres ved hjælp af ”fingeren”. Løg og jordbær har førsteprioritet fulgt af kartofler og rødbeder og med gulerødderne til sidst. Normalt bliver løgene frilagt, når 80 til 90 procent af toppen er væltet, hvorefter de får lov til at ligge i 10-14 dage. Løgene opbevares i kasselager med tre kasser i højden. Normalt bliver der ikke brugt varme men kun blæsere. I 2017 var det dog nødvendigt at supplere med varme. I 2017 blev løgene først frilagt den 25. september og kørt ind d. 29. september. På det tidspunkt var de helt visnet ned. De sidst frilagte løg er faktisk flottere end de først frilagte, som har ligget længe på jorden, og hvor den side, som har ligget nedad, er blevet jordslået.

Flot resultat i 2017 Når Preben ser tilbage på 2017-sæsonen, er han godt tilfreds med, hvordan det er gået med løgene – også selvom det har været bøvlet på grund af vejret. - Jeg tror, at det flotte udbytte dels skyldes sorten Hytune, dels at vi ikke havde ekstreme temperaturer i sommeren 2017, så sandjorderne er i bedre stand til at forsyne løgene med vand. Så havde vi heller ikke så meget vind, og regnen gik udenom os i sommermånederne, forklarer Preben Bendtsen. En anden medvirkende årsag er, at løgene blev etableret rigtigt godt og med en god fremspiring til følge. Kun en enkelt ting gik lidt skævt - udover det våde efterår: i et mindre område måtte de håndluge for gul okseøje. - En god etablering af løg er meget vigtig for et godt resultat. Lidt firkantet kan man måske sige, at etableringen står for en tredjedel, ukrudtsbekæmpelsen for en tredjedel og vandforsyningen for en tredjedel af et godt resultat, vurderer løgavleren. Afklaring af afsætningen Lige p.t. har Preben og de tre ansatte travlt med at pakke løg og gulerødder, hvilket sker på skift: Den ene dag pakker de løg, næste dag gulerødder. Preben hjælper til, hvis der er behov, ellers bruger han tid på at klargøre maskiner. Der skal ikke ske de store ændringer til den kommende sæson, og der er heller ikke investeret i nye maskiner, dog forbedres lagerfaciliteterne til kartof-

Sortering af de løg, som blev kørt ind på lageret næstsidst. 36

lerne. Rent dyrkningsmæssigt er han klar til at gå i gang med den nye sæson. Det sidste, som lige mangler at komme på plads, er en endelig afklaring af afsætningsspørgsmålet. - Gasa ved, hvad jeg plejer at have, de skal så bare prøve at sælge det bedst muligt. Samtidigt er vi i løbende kontakt med dem om, hvad der kan sælges, afrunder Preben Bendtsen.

Et kig ind i gårdbutikken, hvor det er muligt at betale med Mobilepay. Begyndte med Mobilpay for fem år siden, og det går stærkt i retning af, at det er den mest brugte betalingsmåde.

Fakta Preben Bendtsen, Thoruphus Preben Bendtsen (44) overtog ejendommen, Thoruphus, som er hans fødehjem, i 2007. Den ligger i Sdr. Nissum tæt på Nissum Fjord og mindre end fem kilometer fra Vesterhavet. Preben er gift med Trine Leander Bendtsen og har to børn. Han driver lige knapt 100 hektar, hvoraf han ejer 60 og forpagter 40 hektar. Derudover bytter han jord med naboer. Produktionen af grønsager går helt tilbage til hans bedstemors tid, som begyndte at dyrke gulerødder og andre grønsager. Bedstefar fiskede på fjorden, men da han så, at der var flere penge i at dyrke grønsager end at fiske, gik han i land og hjalp til med grønsagsproduktionen. Han var med til at etablere Gasa Holstebro og leverede produkter hertil. Prebens far startede med tre hektar store løg i 1996 til Denja A/S i Øster Bjerregrav ved Randers, også kaldet Randers Løg. Da virksomheden lukkede, fortsatte han med at levere løg til Gasa Holstebro. I dag leverer Preben Bendtsen til Gasa Kolding Holstebro A/S, hvor han også sidder i bestyrelsen. Preben har prøvet at dyrke pastinakker og persillerødder, men der var for lidt salg i dem. Begyndte i stedet for med rødbeder for seks-syv år siden, de er nemmere at arbejde med, blandt andet kan de opbevares i kuler. Foreløbig markplan 2018: Afgrøde Gulerødder Løg, gule Løg, røde Rødbeder Kartofler Jordbær Korn

Areal, ha 20,0 6,7 1,8 2,5 14,0 1,0 54,0

Ansatte: 3 faste plus 5-6 ekstra om sommeren Afsætning: Gasa Kolding Holstebro A/S, direkte salg af tidligere kartofler til lokale butikker samt en ubemandet gårdbutik, som de lokale kalder Sdr. Nissum Kartofler. I nærområdet ligger der lidt over 3.000 sommerhuse med potentielle kunder, og gårdbutikken har mange stamkunder. Prøvede med blomkål og spidskål i 2017, ellers tilkøbes der ærter i højsæsonen. Certificering: Overvejer, om virksomheden skal GlobalG.A.P.-certificeres 37

Velkommen til nyt firmamedlem

TNMit

- Professionel rådgiver og sparringspartner indenfor IT TNMit er baseret på et indgående kendskab til landbruget og dets leverandører, samt et højt fagligt niveau inden for IT-området. Fra vores kontor i Odense fungerer vores supportafdeling som din IT-afdeling i det daglige, når tingene driller, enten via Hotline eller fjernbetjening. Vores teknikerteam dækker hele landet med deres veludrustede servicebiler, som i langt de fleste tilfælde får tingene på plads på stedet. Med vores seneste nyhed - Ranchsystems - kan vi overvåge og monitorere en lang række meget nyttige funktioner ikke mindst inden for løgavl f.eks. vejrstationer, jordfugt og temperaturovervågning af lagre, styring af tørring og tilsætning af varme, styring af vanding osv. Kontakt TNMit for et gratis og uforpligtende IT-tjek, hvor vi udarbejder en teknologisk tilstandsrapport, som kan danne grundlag for en IT-strategi. Peter Søby Direktør Email ps@tnmit.dk Tlf. +45 40 36 74 14

100% Kvalitet - 100% Hazera d

Firmo F1 Contado F1

Retano F1 Dormo F1

Paradiso F1 Centro F1

Kontakt for flere oplysninger: Steen Moller Madsen E-mail: steen.moller.madsen@hazera.com Tel: +45 40 36 02 37 Hazera Seeds B.V.

+ 31 162 690 900

ADV Hazera Onion Denmark 2016 185x125.indd 1

www.hazera.com

4-10-2016 12:20:37

Biostimulanter påvirker løgs lagerevne Forskere ved University of Cairo har testet en række biostimulanter som Humic Total, Amino Total, Seamini Pro, CaBoron og Elga 600 på løg i to år for at undersøge effekten på udbytte, kvalitet og lagerevne. Biostimulanterne øgede signifikant udbyttet i form af øget løgvægt og fald i frasortering sammenlignet med kontrollen. De bedste behandlinger var Humic Total, Amino Total og CaBoron. Den laveste andel råd/frasortering blev opnået i løg behandlet med Amino Total og CaBoron, den største andel frasortering blev konstateret i kontrollen. Konklusionen er, at løgs vækst, udbytte, kvalitet og lagerevne kan øges ved tilførsel af biostimulanter, skriver International Journal og Vegetable Science.

Kalender 2018 18.-20. marts

Foodexpo 2018, Herning

Maj

Ukrudtsmarkvandring

19.-21. juni

Sommerudflugt til Østrig, Slovakiet og Ungarn

27.-28. juni

Borgeby Fältdagar

23. august

Uiendag i Holland

1.-2. september

Økologisk Høstmarked

7.-9. september

Food Festival, Aarhus

16. september

Åbent Landbrug

25.-28. september

Open Days i Holland, uge 39

November

Euronion. Danmark er vært i 2018

27.–30. november

Agromek, Herning

Næste udgave af Dansk Løgavl udkommer til december Nr. 1 - marts 2018 -

64. årgang

DANSK LØGAVL eløg

ningen af Danske Spis

Udgivet af Avlerfore

På gensyn