Dansk Løgavl nr. 2 - 2019

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg

Nr. 2 - december 2019 - 65. årgang

DANSK LØGAVL

NYHED: Nation F1: Tidlig sort med gode lageregenskaber. Selv om Nation er tidlig har den stor spiretræghed på lager. Med Nation er det muligt at starte høsten tidligt. Godt udbytte tidligheden taget i betragtning. Bør prøves 2020!

GSORTER FRA

LØ

OLSSONS FRØ HÅRDE, RUNDE OG SKALFASTE

Motion F1: Stort udbytte af store runde faste løg med god lagerholdbarhed.

Skallen er gul/brun og fast. Meget spiringstolerant under og efter lagring.

NYHED: Promotion F1: Middeltidlig sort som har Motions lager kvaliteter, dog med mere vækstkraft. Tidlig løgdannelse og stærkt rod system. Stort udbytte af store runde faste skalfaste løg. Skallen er gul/brun og fast. Meget spiringstolerant under og efter lagring. Bør prøves 2020!

Progresssion F1: Middeltidlig til sen. Stort udbytte af kvalitets løg til langtidslagring. Super fin skalkvalitet og fasthed. Udviser meget stor spiretræghed efter lagring.

OP SORTER

Mika: Tidligste sort på markedet med skalfasthed. Godt udbytte af pæne løg. Skallen er gulbrun.

Pakkes og afsættes straks efter stikløgene. Velegnet til planteproduktion.

Julia: Sort som er velegnet til den tidligste høst af såløg. Modner af ca. en uge før Donna.

God kvalitet til den tidlige afsætning og middellang opbevaring. Skallen er lys brun.

Donna: Middeltidlig sort til lang opbevaring. Meget højt udbytte af runde faste løg. Skallen er lys brun og fast. Giver lige så god kvalitet og udbytte som de bedste F1 sorter! I Holland har Donna I flere år været den sort som giver det bedste nettoresultat ud af lager I april. Velegnet som hovedsort!

Saskia: Donna-type med lidt mørkere skalfarv. Saskia dyrkes hvor man ønsker meget højt udbytte kombineret med middellang lagring.

Hoza: Sen sort som giver et meget højt udbytte af kvalitets løg til lang opbevaring. Meget velegnet på arealer, hvor man er lidt underforsynet med vand. Hoza er et hårdt løg med meget fin skalkvalitet. Skallen er lys brun. Hoza er det løg på markedet som har det højste andel af single centre. En af de bedste lagerløg som er på markedet!

Rolein: Tidligt rødløg med fin skalkvalitet til middellang lagring. Har fin indvendig gennemfarvning. Modner af ca. en uge før Romy og er derfor velegnet til den tidlige afsætning.

Giver lidt lavere udbytte end Romy.

Romy: Hovedsort i Holland. Middeltidlig rødløg som giver et stort udbytte af ensartede runde faste løg. Har en fin indvendig gennemfarvning. Velegnet til lang lagring. Velegnet som hovedsort!

Rosalie: Rosa farvet løg. Lagerholdbare runde løg som er rosafarvet indvendig løgringene. Skalfarven er rosa/brun. Højt tørstof indhold. Smager som almindelige løg.

Relativt stort udbytte.

Stikløg: Hør nærmere om kvalitet og priser!

Kontakt: Erik Ølgaard l ou P 22 Tlf: +45 40 33 37 sfro.se on ss pe.oelgaard@ol

Sort

Tidighed, dage

Udbytte relativ

Skalfasthed 9 = bedst

Skalhårdhed 9 = bedst

Spiring på lager 9 = bedst

Lagring 9 = bedst

Mika

115

101

6

6

7

6

Julia

117

101

6

6

7

7

Nation F1

120

102

8

7

7

8

Motion F1

123

104

9

9

9

9

Promotion F1

125

105

9

9

9

9

Saskia

125

106

8

8

7

8

Donna

126

108

8

8

8

9

Progression F1

126

103

9

9

9

9

Hoza

130

104

9

9

9

9

Rolein (rødløg)

122

99

6

6

6

6

Romy (rødløg)

126

100

7

7

6

7

DANSK LØGAVL

Nr. 2 - december 2019 - 65. årgang

Medlemsblad for AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG Formand: Gdr. Jens K. Kjeldahl, Møllegård Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 Sekretær: Konsulent Peder Krogsgård HortiAdvice Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Tlf. 87 40 66 33 Mobil 40 37 46 51 E-mail: pkl@hortiadvice.dk Redaktør af »DANSK LØGAVL«: Konsulent Stig F. Nielsen HortiAdvice Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Tlf. 87 40 54 48 Mobil 40 10 90 89 E-mail: sfn@hortiadvice.dk Foreningens bestyrelse: Gdr. Jens K. Kjeldahl, Møllegård Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 Gdr. Hans Ingemann Nielsen Maglehøjvej 24, Varpelev 4652 Hårlev Tlf. 56 57 85 60 Mobil 40 15 85 60 Henrik Petersen Hasmark Vestergaard Hasmarkmosen 10, Hasmark Mark 5450 Otterup Tlf. 64 87 19 87 Mobil 20 25 40 10 Gdr. Hardy Hansen Møllevej 36, Tornemark 4262 Sandved Mobil 30 28 15 06 Gdr. Claus B. Jacobsen Orelundsvej 30 5610 Assens Tlf. 64 79 19 66 Mobil 21 64 96 10

En ny politisk dagsorden 2019 går på hæld, og vi kan se lidt tilbage på, hvordan året er gået, før vi tager fat på et nyt år. Efteråret, ja, det blev det vådeste i 52 år, og året som helhed tegner til at blive det vådeste i DMI`s historie i over 130 år! Så det bliver ikke svært at huske. Regn, regn, regn og atter regn, ja i en lind strøm, som har givet os en vanskeligere høst end den i 2017, som ellers var noget af en prøvelse.

Desværre er ikke alle blevet helt færdige med høsten af løg, og en del af årets avl må nok desværre betragtes som tabt.

Vi er ikke de eneste løgavlere, som har haft et anderledes år i 2019. Ude i Europa kæmpes der også med et stadigt mere ekstremt vejr. Derfor bliver vi desværre nok nødt til at indstille os på, at med stadig større bedrifter, hvor alt skal klappe for at alle ting kan gøres til næsten ingen penge, bliver det meget følsomt. Næsten ingen ting skal gå galt, for at læsset tipper.

Om så det ikke skulle være nok! Fra alle sider er vores erhverv presset med en ny politisk dagsorden. Roundup er på vej ud, to tredjedele af alle planteværnsmidler vil få vanskeligt med ny revurdering i den ”nordiske zone”, og en omfangsgribende klimalov ligger og venter i horisonten. Yderligere 250.000 ekstra hektar efterafgrøder uden fagligt belæg skal vi så også lige have med i 2020.

Nogle gange er de beslutningstagende kommet fuldstændigt ud af trit med den virkelige verden. Varens bevægelighed er blevet en faktor, som desværre kan blive enden på vores nuværende danske landbrugserhverv.

Hvor indskrænket det end måtte lyde, så er det måske ved at være tiden, hvor vi som tyskere, hollændere og franskmænd må tage skeen i den anden hånd.

Måske er det ikke længere nok med et banner bag på kornvognen eller et ”grønt kors” i vejsiderabatten. Men vi er desværre blevet de få og ubetydelige i et ”yndigt lille land, hvor mad er en selvfølgelighed”. Man skal ikke håbe på andres ulykker, men en større naturkatastrofe eller en større menneskeskabt katastrofe er nok desværre dét, der skal til, førend de ledende politikere og meningsdannere vil vågne op og se, at det er os, som brødføder landet uden høje bjerge.

Vi ser alle frem til det nye år, som forhåbentligt bliver et ”normaltår”, hvor vi som noget af det første, vil samles til vores årsmøde. Så vel mødt!

På bestyrelsens vegne vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul samt alt godt i det nye år.

Jens Kristian Kjeldahl Samsø

Indhold: • Sæsonen er gået fornuftigt.................4

• Skimmelresistens og

• Løgene kom lidt skævt fra start........8

robusthed........................................................ 24

• Svenske løg hele året rundt............... 11

• Våd og problemfyldt løghøst............ 28

• Løgtur til Polen............................................ 15

• Behandl, vent og kontrollér................ 33

• Middeludbytter på Polderen.............. 17

• Kalender 2020............................................ 34

• Løgproduktion i et skiftende

• Generalforsamling og Årsmøde...... 35

klima.................................................................... 20

Forsidefoto: På Gram Slots pakkeri på Brøndlundgård sorterer Natalia løgene en sidste gang lige inden pakkemaskinen.

Foto: Stig F. Nielsen.

• Et noget anderledes pakkeri i

ISSN 1904-9374

Læs mere inde i bladet...

Holland.............................................................. 23

Sæsonen er gået fornuftigt Tekst: Stig F. Nielsen, HortiAdvice, sfn@hortiadvice.dk Foto: Stig F. Nielsen og Peder Krogsgård

Løgene på Gram Slot bliver taget op med en kartoffeloptager, hvorpå der står fire mand og sorterer sten og dårlige løg fra.

På Gram Slot er løgsæsonen gået fornuftigt ifølge Søren Thuesen Wind, som lidt pludselig fik ansvaret for løgene og for indretning og opsætning af et nyt løgpakkeri på Brøndlundsgård.

Planen for 2019 var lagt på Gram Slot: Driftsleder Kristian Kragelund skulle stå for ansvar og pasning af løgene, mens nyansatte Søren Thuesen Wind skulle have ansvaret for prøvedyrkningen af en række forskellige grønsager, mens de to skulle være fælles om kålarealet.

Med kort varsel rejste Kristian Kragelund ultimo marts for at overtage den fædrene gård med 300 malkekøer og 300 hektar jord.

Driftsleder Søren Thuesen Wind har den 26. august 2019 fundet den kvadratmeter løg, som skal sikre, at Gram Slot genvindertitlen som Årets økologiske løgavler.

Udfordret på tiden - Jeg har været lidt udfordret tidsmæssigt ved, at Kristian stoppede lige efter, at vi havde plantet løgene, fortæller Søren Thuesen Wind. - Jeg havde ikke forventet, at en del af min tid skulle gå til de 25 hektar løg men til pasning af de mange forskellige grønsager i prøvemarken. Løg tager tid og er ikke bare venstrehåndsarbejde.

Løgene blev plantet i uge 13 i rigtig godt plantevejr, men så blev området lige ramt af tre dages nattefrost a 9 til 12 timer med temperaturer ned til minus 4-5 grader.

- Vi satte vandingsmaskinen i gang for at holde frosten væk, men det frøs så meget, at kanonen frøs fast, fortæller Søren Thuesen Wind. – Den ene morgen måtte vi vente i tre timer, før frosten var gået af jorden, så vi kunne komme til at plante.

Mod alle odds er der kun fundet en enkelt stokløber.

Der er plads til 800 storkasser i løglageret. I år blev der brug for 763 kasser, idet løg fra cirka 3,5 hektar er kørt til og pakket på Gyldensteen.

mel, som spredte sig lidt til de skimmelresistente sorter, fortæller Søren Thuesen Wind. – Så i fremtiden skal vi kun have skimmelresistente sorter.

Inden etablering er arealet grundgødet med 40 tons kvæggylle, som bliver suppleret med to gange eftergødskning med 18 tons nedfældet biogasgylle. På et tidspunkt var løgplanterne meget lyse, og konsulent Peder Krogsgård,

Kun skimmelresistente sorter Til 2019 blev der etableret 25 hektar planteløg: Hylander suppleret med den tidligere men ikke skimmelresistente sort Hybound, prøvesorten Restora og så lidt Redlander.

- Hybound gik ned før tid på grund af løgskim4

HortiAdvice, kunne på baggrund af bladanlyser udskrive konsulenterklæringer på bladgødskning med mangan og kobber.

For lille vandingskapacitet Ukrudtsbekæmpelsen bliver sat i værk, så snart småplanterne sidder fast. Strategien er at køre hver uge, hvor der skiftes mellem en renser med fingerhjul og en med skær, som kaster lidt jord op omkring løgplanterne, i alt cirka syv gange.

Der er også kørt en enkelt gang med lugerobotten Robovator. Hele løgarealet har derudover været håndluget en gang.

- Sæsonen er gået fornuftigt. Det kunne sagtens have været bedre, men det kunne også nemt have været dårlige, konstaterer Søren Thuesen Wind. – Udfordringen har været, at jorden var meget sandet og stenet. Udover de 25 hektar løg var der også 40 hektar kartofler, derfor har vi ikke kunnet holde løgene optimalt vandet i år med kun ét vandingsanlæg.

Løgene er vandet i alt 10-12 gange à 18 mm.

Et hjørne af det nyindrettede løgpakkeri med en brugt aftopper, som har rigelig kapacitet. Efter aftopning håndsorteres løgene.

Super god kvalitet Frilægningen startede op tirsdag den 23. juli i uge 30 under meget gunstige forhold. Den 5. august begyndte de med optagning og indkørsel, hvorefter der fulgte en periode præget af ustabilt vejr med daglig nedbør, godt nok i mindre mængder ad gangen men nok til at stoppe optagningen. De sidste løg blev kørt ind den 18. september.

Optagningen sker med kartoffeloptageren med fire mand på, som sorterer sten og dårlige løg fra. Herefter kører løgene igennem kartoffelanlægget, hvor der sker en yderligere håndsortering, før løgene lægges i 900 kilos storkasser.

- Kvaliteten i de skimmelresistente sorter er super god, mens Hybound var ramt af gråskimmel og fusarium og ikke helt havde størrelsen, konstaterer Søren Thuesen Wind.

Vægten er brugt fra kartoffelpakkeriet, som har fået en ny vægt, mens pakkemaskinen er ny.

Nyt løglager og løgpakkeri Tidligere har Gram Slot fået lønpakket sine løg på Gyldensteen. I 2018 købte Gram Slot Brøndlundgård af Hedeselskabet og etablerede i første omgang et kartoffelpakkeri i bygningerne som ligger knapt syv kilometer fra slottet.

I løbet af 2019 er der blevet indrettet et løglager med plads til 800 storkasser og et løgpakkeri med en kapacitet på cirka fem tons løg om dagen. Anlægget består dels af brugte maskiner fx aftopper, siloer og vægt, dels af nye fx pakkemaskinen.

- Jeg tror, at Gram Slot godt kunne tænke sig at få løgpakkeriet hjem til virksomheden, og er der vel også lidt at spare ved at gøre det selv, fortæller Søren Thuesen Wind.

Lige ind pakning hårdsorteres løgene yderligere en gang.

For ikke at komme til at stå i en situation, at man ikke kunne levere løg på grund af opstartsproblemer, var der indgået aftale med Gyldensteen om lønpakning i starten af sæsonen, i første omgang af godt to hektar, men som i alt blev til godt 3,5 hektar.

De to pakkerier, kartoffel- og løgpakkeriet, kører samtidigt, så der er to faste damer, som passer løganlægget. Her bliver de mindste løg under 30 mm og 80+ mm sorteret fra. Sidstnævnte sælges til snitteriet ved Månssons i Brande. Løgene 5

pakkes i 750 grams net.

Søren havde ingen erfaring med tørring og lagring og får derfor hjælp af Peder Krogsgård, ligesom han trækker på Grimme, som har leveret vacuumanlægget.

- Jeg har den daglige kontrol med løglageret og vurderer, om lugten er, som den skal være, og om løgene er tørre nok. Så har Peder enten givet mig ret eller sagt, at det ikke var OK, fortæller Søren Thuesen Wind.

De øvrige grønsager I markplanen 2019 indgik der fire hektar hvidkål, tre hektar rødkål og 12 hektar spidskål. Alle grønsager – også dem i prøveproduktion – bliver produceret i samme dyrkningssystem med 50 centimeters rækkeafstand på 160 centimeter bede for at gøre det mere rationelt ved at kunne bruge de samme redskaber. I 2019 er der blandt andet prøvet rød spidskål, kinakål, rød glaskål, savoykål, lidt broccoli, blad- og knoldselleri, hvoraf flere har været testet i Rema 1000-butikker.

- Prøveproduktionen er faktisk gået godt, bedre end forventet, konstaterer driftslederen.

Rema 1000 sætter dagsordenen De foreløbige planer for sæsonen 2020 lyder på en udvidelse af løgarealet med 10 hektar, herunder 2,2 hektar gule og 1,1 hektar røde skimmelresistente stikløg og Redlander som planteløg.

Pakning af 750 gram net Prøveproduktionen af forskellige grønsager fortsætter fx med porrer, hvor Søren stadigvæk godt kan se, at de endnu mangler det sidste for at kunne leve op til kvaliteten fra de store, erfarne producenter.

Der er ikke konkrete planer om nyanskaffelser, men Gram Slot er i dialog med både AgroIntelli og Farmdroid, uden at der foreligger endelige aftaler. AgroIntelli har fået Robovatoren op, så de kunne prøve, om det var muligt at montere den på den selvkørende robot Robotti. Hvis det fungerede, kunne de måske undgå håndlugningen eller reducere den betydeligt.

Afsætningen af kartofler – både i form af frisk konsum og forarbejdede produkter – går godt, så arealet bliver udvidet fra 225 til 256 hektar i 2020. Gram Slot lejer sig ind ved Flensted for at lave kartoffelbåde, pommes frites mv.

- Det er Rema 1000, som sætter dagsordenen for, hvad og hvor meget vi skal producere, afrunder Søren Thuesen Wind.

Driftsleder Søren Thuesen Wind kontrollerer de nypakkede løg.

6

WORLD CLASS VEGETABLE HARVESTERS FOR YOUR BUSINESS OT-serie aftopper Bredde: 150-220 cm

WR-serie frilægger Indtag: 135-220 cm

3-beds frilægger Kan tilpasses for at ligge 3 bed i 2 rækker, individuel højdeautomatik

SL-1135 Løglæsser Kundetilpasset løglæsser med effektiv rensning og høj kapacitet

SPECIALTILPASSET UDSTYR TIL

LØGAVLERE

ASA-LIFT A/S - Metalvej 2 - 4180 Sorø - Telefon 5786 0700 - www.asa-lift.com

7

Ukrudtsmarkvandringen 2019

Ukrudtsmarkvandringen begyndte i en af Henrik Petersens sætteløgsmarker, hvor der ikke var meget at komme efter.

Løgene kom lidt skævt fra start

Den første mark var en sætteløgsmark uden de store udfordringer, idet den på nuværende tidspunkt var hel ren for ukrudt. Der skal selvfølgelig stadigvæk holdes øje med marken, herunder behovet for at bekæmpe græsukrudt.

Henrik Pedersen fik ros for jordbearbejdningen og etableringen af løgene, men trods dette blev det vurderet, at sætteløgne, der er til den tidlige optagning, nok var to uger bagud i udvikling i forhold sidste år.

På årets ukrudtsmarkvandring blev det konstateret, at såløgene var tre uger bagefter i forhold til 2018, og at ukrudtsbekæmpelsen nogle steder kunne blive en stor udfordring.

Tekst og foto: Stig F. Nielsen, HortiAdvice, sfn@hortiadvice.dk

Uens fremspiring I den første såløgsmark var billedet anderledes.

Trods samme fine jordbearbejdning var fremspiringen noget uens, hvilket har givet og giver udfordringer ved ukrudtsbekæmpelsen: Hvornår kan der køres med hvad og med hvor meget for ikke at skade de mindste løgplanter men samtidig få tilstrækkelig effekt på ukrudtet?

I øvrigt var den uens fremspiring tilsyneladende et udbredt problem i 2019, hvilket gav anledning til diskussioner, om det kunne ligge i frøene og eller klimaforholdene i etableringsfasen.

40 interesserede deltog i Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årlige ukrudtsmarkvandring torsdag den 23. maj, som i år blev afholdt omkring Otterup på Fyn.

Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard.

Årets Løgavler fik ros Årets Løgavler 2018, Henrik Pedersen, Hasmark Vestergaard, lagde marker til de første besøg.

Sætteløgene var to uger bagefter i udviklingen i forhold til 2018.

8

En ægte faglig udfordring Til gengæld kunne Martin Knudsen vise noget frem, som konsulent Peder Krogsgaard aldrig har set i sin mangeårige karriere som løgspecialist til en ukrudtsmarkvandring: En såløgsmark, som endnu ikke var sprøjtet mod ukrudt!

Det skal dog understreMartin Knudsen, ges, at det ikke skyldes Kærsgaard. forsømmelse fra Martin Knudsens side men udelukkende vejrets skyld.

Marken og dermed de små løgplanter har i løbet af april og maj været ramt af frost, sandflugt og hagl, hvilket dels har kostet planter, dels sat planterne voldsomt tilbage. Så her var der en ægte faglig udfordring, som blev diskuteret i marken.

Uens såløg, et udbredt problem i 2019, hvilket besværliggør ukrudtsbekæmpelsen.

Nye ukrudtsmidler i løg Ukrudtsbekæmpelsen i løg har været under forandring i de seneste par år, idet det gamle, velkendte middel Totril (ioxynil) er udgået og erstattet med Xinca/Maya (bromoxynil). Der har været store bekymringer over skiftet, men konsulent Peder Krogsgaard, HortiAdvice, kunne konstatere, at skiftet er gået bedre end frygtet.

En anden nyhed til ukrudtsbekæmpelsen i løg er midlet Lentagran 45 WP (pyridat), som kan være hård ved løgene ved forkert brug. Derfor kom Gunilla Persson og Thorkild Amby, Nordisk Alkali, med gode råd og erfaringer fra Sverige om brugen.

Erfaringerne fra Danmark indtil nu er, at Lentagran i små doseringer forstærker virkningen af tankblandinger med Xinca og Fenix.

Lidt udfordringer, men ….

I næste såløgsmark var der lidt større udfordringer, blandt andet olieræddiker, som havde overlevet jordbearbejdningen i det tidlige forår, men det gav ikke anledning til de store bekymringer.

Gule bladspidser som en reaktion på vejr- og vindforholdene i foråret. Foto: Stig F. Nielsen.

Det blev anbefalet at starte ukrudtsbekæmpelsen op dagen efter med tankblandingerne i små doseringer og så gentage disse hver 3.-4. dag og løbende hæve doseringerne – så skulle det nok lykkes!

Bekymring over fremtiden Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, opdaterede situationen omkring plantebeskyttelsesmidlerne, som er godkendt til brug i løg.

Revurderingen af bromoxynil er forsinket, men om der er en fremtid for aktivstoffet er usikkert, hvilket vil kunne få en Peter Hartvig, afgørende betydning på AU-Flakkebjerg.

En såløgsmark ved Martin Knudsen, hvor der endnu ikke var sprøjtet mod ukrudt for at skåne de små løg, som var skadet af frost, sandflugt og hagl. Foto: Stig F. Nielsen

Næste avlerbesøg gik til naboen Martin og Leif Knudsen, Kærsgaard. Søn og far var også kommet godt igennem etablering og ukrudtsbekæmpelse af sætteløgene.

9

løgproduktionen – ikke kun i Danmark men i hele EU. Også prosulfocarbs (Boxer) fremtid er usikker, derfor opfordrede Peter Hartvig løgavlerne til

allerede nu at begyndte at øve sig på løsninger uden bromoxynil og prosulfocarb for at få nogle erfaringer!

Emmelev A/S På dagen var der indlagt et besøg på Emmelev A/S, hvor gruppen fik set og hørt om produktion af biodiesel baseret på dansk raps, hvor restproduktet/presseresten bruges til foder. Ved produktionen af biodiesel bliver der også produceret glycerin.

Hele gruppen uden foran Emmelev A/S’ administrationsbygning i Otterup. Foto: Stig F. Nielsen.

Emballagenet Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Netsække i ruller Pallenet Lukketråd - Sygarn Vinglasetiketter Flexotryk - kantbånd

10

190 x 95mm

Sommerudflugten 2019

Svenske løg hele året rundt Almhaga Grönsaker AB har en vision om, at de skal kunne levere svenske løg til deres kunder hele året rundt og med mindst mulige miljøpåvirkninger.

Tekst: Stig F. Nielsen, HortiAdvice, sfn@hortiadvice.dk Foto: Stig F. Nielsen og Peder Krogsgård

Årets sommerudflugt gik til Almhaga Grönsaker AB, som er en af de helt store løgavlere i Sverige, og til Borgeby Fältdagar i Bjärred. 26 deltagere, hvoraf de 17 kørte med VIP-bus fra Slagelse, tog afsted fulde af optimisme, idet vejret var slået om, så dét, stikløgene havde været bagefter, var blevet indhentet. Torsdag den 27. juni blev også en meget varm dag, så varm at arrangørerne af Borgeby Fältdagar havde sørget for, at der var adgang til gratis vand for alle.

Som sædvanligt var der et højt serviceniveau på turen, hvor Hardy Hansen fungerede som bussteward sammen med konsulent Peder Krogsgaard og serverede kaffe, rundstykker, sandwich og diverse drikkevarer.

Et kig ind i første del af pakkeriet på Almhaga Grönsaker AB.

Almhaga Grönskaker AB På Almhaga i Höllviken cirka 25 kilometer stik syd for Malmö blev vi modtaget af driftsleder Axel Isaksson, som har været på virksomheden siden 2015. Axels far arbejder også på virksomheden som driftsleder over Axel. Tidligere lå produktionen på Almhaga Gård i Vellinge, som ligger cirka 10 kilometer væk, men i 2005 flyttede virksomheden til Höllviken, hvor de byggede Haga Gård op med det mål for øje at få et bedre og mere flydende flow i produktionen.

Der er bygget flere haller til langtidsopbevaring herunder også et kølelager, pakkeri m.v. De nyeste bygninger er 3-4 år gamle. Virksomhedens vision er at kunne tilbyde svenske løg hele året rundt.

320 hektar løg Almhaga Gård blev drevet af familien Ravert, og Almhaga Grönsaker AB har siden 1965 haft løg med i produktionen. I 1997 blev Mattias Petersson ansat og udviklede virksomheden sammen med Bo Ravert. I dag ejes virksomheden af Matthias Pettersson og hans familie med hovedfokus på løg, hvor de dyrker cirka 320 hektar: 180 gule, 90 røde, 20 skalotteløg, 20 sætteløg og 10 plantede løg. Den samlede produktion ligger på 22.-24.000 ton. Hvoraf de 3.-4.000 ton er økolo-

Opbevaring af løg foregår på tre forskellige måder: På løslager, på kasselager og – som forsøg – i containere.

Et kig ind i en container til opbevaring af løg

giske.

På ejendommen ligger der også et smedeværksted, som ikke er deres, men de kan bruge faciliteterne, hvilket der er et stort behov for, idet de stort set selv bygger og laver alt ting fra bunden af.

11

Store marken, lette jorder med sten Virksomheden har valgt ikke selv at købe/investere i jord i området men at forpagte sig frem.

Fordelen er blandt andet, at man ikke binder kapital samt risikerer at eje jord, som eventuelt er inficeret og ødelagt af fx af hvidråd eller andre sædskiftesygdomme. Bliver den forpagtede jord løgtræt, finder man bare noget frisk jord et andet sted i området.

Markerne er store og uden læhegn. Normalt er vind og jordfygning ikke et problem i området, men det havde det været i 2019, hvor man måtte omså et areal. I det hele taget havde foråret 2019 været en udfordring med frost og herbicidskader.

Der er ingen problemer med at skaffe vandingsvand i området. De vander med bomvander, idet en kanonvander er for hård ved såløgene og følsom overfor vind på de store, åbne marker.

Normalt er der ingen problemer med insekter, men de behandler mod løgskimmel. Ukrudtsbekæmpelsen er en udfordring, idet svenskerne hverken råder over Stomp, Xinca eller Totril. Derfor er Almhaga nødt til at supplere med håndlugning, en opgave som kræver 30 mand. Til plantebeskyttelsen kører de med en 48-meters sprøjte.

Kasserne dækkes med presenninger på siderne for at lede luften op igennem kasserne i stedet for ud gennem siderne.

Polsk arbejdskraft Pakkeriet har to linjer, men der er ikke optisk sorterer, så løgene håndsorteres. Der pakkes i mange forskellige størrelse og typer emballager fra 20 kilo og ned til 0,15 kilo. Økologiske løg pakkes typisk i 1 kilo. Vi fik ikke mulighed for at komme ind og se selve pakkeriet.

Virksomheden har meget fokus på kvalitet og søger blandt andet at håndtere løgene så skånsomt som muligt. De har en række certificeringer: Svensk Sigill, som svarer til vores Dansk I.P., KRAV som er det svenske økologimærke, Global G.A.P. og BSCI (The Business Social Compliance) som har fokus på etisk og social ansvarlighed i hele kæden.

De bruger polsk arbejdskraft, idet det har været svært eller umuligt at skaffe svensk arbejdskraft de seneste 10-15 år. De polske medarbejdere aflønnes med 20-30 svenske kroner mindre i forhold til svensk arbejdskraft, men Axel Isaksson er bekymret for, om det stadigvæk vil være muligt at skaffe arbejdskraft til pakkeriet.

På lageret stod der kasser med gule løg fra New Zealand og rødløg fra Ægypten, da egne løg var sluppet op tre uger tidligere. En kontrol af løgene viste, at de newzealandske løg var meget – med streg under meget - hårde/ faste.

Driftsleder Axel Isaksson, Almhaga, og formand for Avlerforeningen af Danske Spiseløg Jens Kristian Kjeldahl.

Tre lagertyper Løgene opbevares på tre forskellige måder: På løslager, i kasser og i containere. Sidstnævnte har været under test og udvikling i de seneste seks år. Årsagen er, at trækasserne er dyre og dyre at håndtere. Samtidigt nævnte Axel, at en truck til at håndtere containerne kostede 1 mio. svenske kroner.

På Haga Gård er der fire haller med køl, mens de har tre haller andre steder. I den ene lagerhal, som bruges til korttidsopbevaring, stod der gule løg fra New Zealand og rødløg fra Ægypten i kasser. Deres egne løg var sluppet op tre uger tidligere, men Axel forventede, at de kunne levere egne løg igen primo august, hvilket er se12

nere end normalt. I år blev de første løg sat den 23. marts men blev efterfølgende ramt af 100 mm nedbør, hvilket har forsinket produktionen.

En kontrol af løgene viste, at de newzealandske løg var meget – med streg under meget - hårde/ faste.

I hallerne er der plads til 4-500 kasser a 350450 kilo, som stables i fem-seks kassers højde.

På siderne af kasserne hænger der pressininger.

Styringen af lagrene foregår manuelt.

Rundtur i markerne De økologiske løg bliver produceret af underleverandører, så virksomhedens egen produktion er konventionel. Den første mark var Red Baron og Conservor skalotteløg som planteløg. De bruger ikke planteløg til de gule, det var der ikke penge i.

De næste marker var med stikløg. De producerer selv stikløg i Polen, hvilket de har gjort i de seneste 3-4 år for at undgå problemer med hvidråd. De køber dog stadigvæk lidt Styron andre steder fra. I den ene mark med Styron var 100 procent af løgene gået i stok: Løgene havde være for store og ikke varmebehandlede.

Efter en kort køretur kom vi til en mark med mange sten. De havde tidligere stenfræset men fik alligevel mange sten med ind, 700 tons om året. Derfor er de gået over til at stensamle i stedet for. I år har de nået at samle 500 tons sten.

I marken var der såede Red Baron, som blev omsået den 15. maj på grund af vindskader, noget Axel aldrig havde tænkt, at der skulle kunne være sandflugt her.

Efter en afrunding kørte bussen nordpå mod Borgeby Fältdagar, hvor gruppen havde en aftale om en rundvisning med speciel fokus på grønsager, hvorefter der var mulighed for selv at gå rundt i nogle timer.

Veletablerede Red Baron planteløg.

En stikløgsmark med Styron fra egne stikløg fra Polen, hvor 100 procent af løgene var gået i stok.

Fokus på vand Årets udgave af Borgeby Fältdagar, som blev afholdt den 26-27. juni, var den 21. i rækken. Årets tema var vand og vanding med blandt andet en demonstration af seks forskellige vandingsmaskiner heraf tre pivot-vandere. Vandingsmaskinerne kan udstyres med diverse overvågningsog styreudstyr fx Raindancer, som giver mulighed for at styre, give overblik over vandingsmaskinernes placering og funktion, dokumentation for mængder osv. samt modtage varsel om tryktab mv.

I anledning af temaet gik den guidede rundtur blandt andet forbi vandlaboratoriet – Waterlab – med en regnsimulator, som gav et meget illustrativt billede af, hvilken betydning jord- og afgrødetype har på afløb og infiltrering ned igennem jorden ved kraftig nedbør. Gruppen fik også

Omsåning eller ej? Et areal med såede Red Baron blev ramt af sandflugt og blev sået om den 15. maj. Axel lod et stykke stå for at se forskellen.

en orientering af Victoria Tönnberg, HIR Skåne, om et demoprojekt om præcisionsvanding af jordbær på sandjord henholdsvis lerjord, hvor man sammenligner uvandet, sprinklervanding, drypvanding med én slange mellem rækkerne og én per række - det hele styret med jordfugtsensorer, magnetventiler mv. Resultaterne bliver præsenteret på Borgeby Fältdagar 2020.

I Sverige er der fokus på spøjteteknik, og generelt anbefales brugen af vinklede dyser til stort set alle planteværnsopgaver både for at mindske 13

afdrift og for at øge afsætningen og dermed virkningen. Til nogle opgaver anbefales typen med 30 grader fremad og 70 grader bagud. Årets udgave af Borgeby Fältdagar havde mere end 400 udstillere og tiltrak omkring 20.000 gæster.

Da alle havde set sig mætte i alt lige fra veterantraktorer til den nyeste nye robotteknologi, gik turen hjemad via Korporalskroen i Karslunde, hvor gruppen blev mætte i form af lakserillette og kalvesteg stegt som vildt.

Victoria Tönnberg, HIR Skåne, fortalte om et demoprojekt om præcisionsvanding af jordbær på sandjord henholdsvis lerjord.

I Sverige anbefales det at bruge vinklede dyser til stort set alle planteværnsopgaver både for at mindske afdrift og for at øge afsætningen og dermed virkningen. Til nogle opgaver anbefales typen med 30 grader fremad og 70 grader bagud.

Læs mere om Almhaga på www.almhaga.se.

Avlerforeningen af Danske Spiseløg og deltagerne på årets sommerudflugt takker dagens sponsorer for forplejningen: -- Grimme Skandinavien med morgenmaden i bussen -- SeedCom, som var vært ved en to-retters middag inklusive vin på Korporalskroen i Karslunde Der var stor interesse for at se demo af seks vandingsmaskiner heraf tre forskellige pivot-/centervandere.

Foteviks På ejendommen Almhaga i Höllviken ligger også virksomheden Foteviks Svenska AB ejet af Mattias Petersson, som producerer revne løg. Løgene bliver revet på deres egen patenterede metode kaldet NPSS (Natural Protection System Stresser). Ved at stresse løgene med slag og temperaturpåvirkning, aktiveres deres beskyttelsessystem hurtigere ved rivningen, hvilket er det, man oplever som løgsmagen. Dette system beskytter mod angreb af bakterier, gær og svampe, som alle sammen findes i miljøet og i og på løgene.

Ved at få dette beskyttelsessystem hurtigt op at køre, vil bakterier mv. ikke kunne vokse. Det vil sige, at Foteviks revne løg har en lang, naturlig holdbarhed også selvom man åbner og lukker emballagen.

Læs mere på www.foteviks.se.

14

Løgtur til Polen Tekst og foto: Mona Nordli, seniorkonsulent i Norsk Gartnerforbund mona.nordli@gartnerforbundet.no Oversættelse: Stig F. Nielsen

Fra venstre: Jacub Sobecki (bejo), Arne Gillund (Norgro), Grzegorz Pastuszkan (bej) og Gerd Guren (NLR).

Norsk løkdyrkerforening og Norsk Landbruksrådgivning arrangerede en løgtur til Polen for løgproducenter og andre interesserede fra den 2-4. juli 2019. I alt deltog 18 personer i turen godt fordelt mellem producenter, landbrugsrådgivere og frøfirmaer. Lederen af Bejo Zaden i Polen, Grzegorz Pastuszka, havde lagt programmet og deltog i hele turen.

Vi blev afhentet med bus i lufthavnen i Warszawa og kørte omkring 30 kilometer mod vest til provinserne Stor-Polen og Kujawsko-Pomorskie, som er de områder i Polen, hvor en stor del af løgproduktionen finder sted. De gårde, vi besøgte, var store. Flere af dem havde tidligere været statsejede gårde eller kollektive brug, som det blev muligt at købe efter den kolde krig og kommunismens fald.

Løg så langt øjet rækker. Disse løg blev sat den 10. april.

Det første besøg var hos producent Julian og Jakub Sobecki, der dyrker cirka 20 hektar løg ud fra sætteløg. De producerede på kontrakt til forarbejdningsindustrien og havde en leveringskontrakt på 4 ton per dag. Dét, de producerede ud over dette, kunne de frit sælge til markedspris.

Ikke bekymrede over stokløbning I sætteløgene er det almindelig at tilføre 150 kilo N per hektar, som ved denne producent blev givet med 50 procent kunstgødning og 50 procent som hønsegødning. I denne mark var der et to-årigt sædskifte med korn, mens det i andre marker var normalt med et 5-årigt sædskifte.

Hos andre producenter, vi besøgte, var det normalt med et 4-årigt sædskifte. Det var også almindeligt at bruge fangafgrøder efter høst af afgrøden.

Mange producenter afprøvede biostimulanter og Serenade, og Bejo har også udviklet et præparat, som de viste os effekten af.

Det havde også været meget tørt i dette område af Polen i år, men det så alligevel ud til blive en god høst.

Flere af markerne, vi besøgte, havde en hel del stokløbning, hvilket skyldtes, at der havde været en kold periode efter sætning, hvor nattetemperaturen havde været nede på minus 7 grader.

Det bekymrede dem imidlertid ikke i år, da det var muligt at levere løgene, som var gået i stok, til forarbejdning, fordi der var for få løg på markedet.

Der var mange løgblomster på grund af en periode med stærk kulde i april/maj.

15

Forarbejdningsvirksomheder Vi besøgte to forarbejdningsvirksomheder, Snebo Polen og On-zin, som begge var specialiserede i skrælning, skæring og snitning af løg. Snebo Polen producerer 30.000 ton færdigvarer årligt, og kurven er opadgående. De producerer kun til eksport, og der blev dagligt leveret 7-8 fulde trailere med færdigvarer til Europa, specielt til Storbritannien og Tyskland. 70 procent af de løg, der anvender, er produceret i Polen, resten importeres. De har 150 ansatte, der arbejder 2-skift, og overraskende mange operationer blev udført manuelt, herunder skrælning og deling i både. Man sagde, at det var mere rentabelt at udføre dette arbejde i hånden, både på grund af mindre affald/svind, og at det har været let at

DTE 2020.pdf

1

få arbejdskraft i Polen. Arbejdskraftsituationen ændrer sig nu, og forarbejdningsfirmaet On-zin investerer derfor i maskiner, der kan overtage de manuelle opgaver. Denne virksomhed har også egen produktion af løg på omkring 10 hektar, udover at de køber løg fra lokale producenter.

Turen var meget godt organiseret. Besøgene var forskellige og udviste stor bredde. Det var dejligt at møde producenter med stor professionalisme og en tro på fremtiden.

Artiklen har været bragt i Gartner Yrket nr. 9, 2019.

15/11/2019

12.05

Brug for storkasser i 2020?

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Banevej 3 Haastrup, 5600 Faaborg Telefon: 70 251 251 www.dte.dk - mail:dte@dte.dk 16

Uiendag 2019

Middeludbytter på Polderen Tekst og Foto: Peder Krogsgård, HortiAdvice, pkl@hortiadvice.dk

På Polderen i Holland ser det ud til, at løgudbytterne bliver noget bedre end sidste år, men de kommer ikke i nærheden af, hvad vi tidligere har set.

Menno de Vlies og Frans vd Ploeg fra Hazera hjalp os med at finde et par besøg hos hollandske løgavlere på vores vej ned til Uiendag i Colijnsplaat i den sydvestlige del af Holland. Besøgene var på Polderen i nærheden af Emmeloord.

Det så meget bedre ud end sidste år, dog var det ikke den slags marker, som vi har set tidligere på Polderen. I år så udbytterne ud til at blive 70-80 ton løg pr. hektar, og vi så ingen marker, der ville kunne give 80-90 ton pr. hektar. Henrik Petersen, Hasmark Vestergaard, og Hans Ingemann havde set marker om formiddagen, som så ringere ud.

Knapt en krone pr. kilo Løgavlerne havde Dormo og Centro som ho-

Der havde været brugt Roundup imellem rækkerne. Beklager, at sprøjteskærmen stod oppe på en hylde. Desværre så det ud til at enkelte af løgene var skadet.

117 fra Hazera er en uge tidligere end Dormo.

vedsorter og 117 som prøvesort, alle tre sorter fra Hazera. Der var sået den 1. april i fire dobbeltrækker på bede med en sporvidde på 150 centimeter. Udsædsmængden er 875.000 frø pr. hektar, hvis løgene skal bruges til eksport, og der ønskes flest 60/90 mm. Ellers bruges der fire pakker frø pr. hektar. Sædskiftet er med løg hver 6. år.

Der kæmpes med trips og løgskimmel, så der sprøjtes en gang om ugen i juni og juli. Løgfluer er også et problem, og der var allerede i foråret 2019 købt frø bejdset med Fibronil for at være dækket ind til 2020. Der bruges 180 kg N og 40 kg P pr. hektar.

En af markerne var allerede solgt til 13 eurocent (0,97 kr.) pr. kg direkte fra marken. Der blev også diskuteret jordpriser: Forpagtning ligger på mellem 18.500 og 26.250 kr. pr. hektar, og der bliver handlet jord til 1.125.000 kr. pr. hektar.

Paw Helms og Karina Frandsen ser på Centro.

17

SeedComs hovedsorter i løg 2020 Hytune F1

Hyroad F1

• Meget tidlig rund Rijnsburger hybrid.

• Meget vækstkraftig med stærkt rodnet.

• Særdeles opret løv med kraftigt vokslag.

• Meget faste løg med god skalkvalitet.

• Til mellemlang lagring.

• Nyhed.

• Middeltidlig Rijnsburger med stort udbytte.

• Meget faste løg og super skalkvalitet.

• Trives godt på alle jordtyper.

• Særdeles stærk mod spiring på lager.

• Meget velegnet til langtidslagring.

Hybing F1

Hybelle F1

• Meget tidlig Rijnsburgerhybrid.

• Tidligere moden end Summit F1.

• Flot rundt gyldent løg.

• Giver et stort udbytte, men anbefales ikke til langtidslagring.

• Middeltidlig moden Rijnsburgerhybrid med runde løg med tynd hals.

• Gulbrune meget hårde kvalitetsløg.

• Meget højt udbytte.

• Høj skalkvalitet og løgenes fasthed gør sorten egnet til langtidslagring.

Hysky F1

• Tidlig Rijnsburger til langtidslagring.

• Middel resistens IR mod Fusarium.

• Meget fast løg med flot gul skal.

• Kraftig og sund top med kraftig voks.

• Har i danske forsøg været den senest skydende sort på lager

Hylander F1

• Rijnsburgerhybrid med meget høj resistens HR mod løgskimmel.

• Runde, faste løg med god skalkvalitet.

• Højtydende sort med middeltidlig afgroning.

• Anbefales til langtidslagring.

• Fås også økologisk.

Hybound F1

• Tidlig sort med meget faste løg.

• Uovertruffen god skalkvalitet.

• Meget sent skydende på lager.

• Særdeles velegnet til langtidslagring.

Hysinger F1

Hytech F1

• Tidlig Rijnsburger der kendetegnes ved en vital, stærk, opret top.

• Ensartet afgroning.

• Meget højt udbytte.

• Meget ensartede, runde løg.

• Et overordentligt interessant løg til langtidslagring.

• Hovedsort i Holland.

SORT Hytune F1 Hybing F1 Hysky F1 Hybound F1 Hytech F1 Hyroad F1 Hybelle F1 Hylander F1 Hysinger F1 Hyfive F1 Hystore F1 Restora F1 Kappa White Lady F1 (hvid) Albion F1 Øko (hvid) Red Light F1 (rød) Redlander F1 (rød) Red Ray F1 (rød) Red Tide F1 (rød) Redspark F1 (rød) Red Baron (rød) Red Lady F1 (rød) Tidlighed: Udbytte: Skalkvalitet: Hårdhed: Spiring på lager:

Tidlighed 155 157 165 165 167 168 170 172 172 176 176 177 170 173 175 165 167 170 170 173 175 181

Udbytte 106 100 103 100 105 103 107 100 107 105 107 100 95 100 87 100 100 103 101 103 100 107

• Middeltidlig Rijnsburger til langtidslagring.

• Runde, gyldne, meget faste løg.

• Stærk skal og sentskydende på lager.

• Meget stærkt rodnet.

• Giver et meget stort udbytte.

Skalkvalitet 7 7.5 7 9 8 8 7.5 8 7.5 9 9 9 6 7.5* 6* 6* 6 6 6 7 7 7

Hårdhed 8 7 8 8 8 9 8 8 6 9 7 8 8 6.5 5 5 7 7 7 6 6 7

Antal dage fra såning til høst.

Forholdstal. En sort med tallet 105 giver 5% større udbytte end en sort med tallet 100.

Karakter for lagerfasthed bedømt i maj. Høj karakter betyder, at sorten besidder en god lagerevne.

Denne karakter indikerer, hvor faste løgene er. Et højt tal betyder færre trykmærker efter lagring.

Et højt tal betyder, at løgene spirer sent på lager.

18 *: september – november.

Spiring på lager 7 6 8 9 8 9 8 8 7 9 8 7 5 6 7 7 8 7 6

Tørstof % 10,0 10.0 11.1 11.0 10.8 10,6 10.7 11.0 10.3 11.4 10,7 11.5

11.3 11.7 12.0 11.9 11.9 11.4

Hyfive F1

Red Ray F1

Hystore F1

Red Tide F1

Restora F1

Redspark F1

• Sent moden sort med et stort udbytte-potentiale.

• Særdeles god kvalitet til langtidslagring.

• Super skalkvalitet og sentskydende på lager.

• Kraftig, sund, mørkegrøn top.

• Accent type med kraftigt rodnet.

• Vital, sund top med kraftigt vokslag.

• Højt udbytte af store runde løg.

• Høj skalkvalitet og stor hårdhed.

• Sundt løg til langtidslagring.

• Er allerede kendt som stikløgssort.

• Meget stort udbytte af mørkerøde løg.

• Særdeles faste løg med fantastisk skal.

• Middeltidlig afgroning. Langtidslagring

• Flot rundt rødløg med tidlig afgroning.

• Faste løg med god skalkvalitet.

• Fantastisk flot mørkerød farve.

• Anbefales også til langtidslagring.

• Fås også økologisk.

• Høj resistens HR mod løgskimmel.

• Let højrundt, meget fast, gult løg.

• Særdeles høj skalkvalitet.

• Stor stærk top med kraftigt vokslag.

• Sent skydende på lager.

• Anbefales til længste lagring.

• Rødløgshybrid med runde faste løg med en god lagerevne.

• Intens mørkerød farve, både indvendig og udvendig.

• Tynd hals og stor ensartethed.

Red Baron

• En velkendt blodrød sort, som har en god lagerevne.

• God på kraftige jordtyper.

• Fås også økologisk.

Kappa

• Specialitet!

• Middeltidlig, aflang slicer type.

• Giver store cylindriske, gule løg.

• Stærkt rodnet og god skalkvalitet.

Albion F1

• Rundt, fast, hvidskallet løg.

• Meget velegnet til salg som bundteløg.

• Bemærk: Fås udelukkende økologisk.

Red Light F1

• Meget tidlig rød hybrid.

• Flot fast løg med god skalkvalitet.

• Til det tidlige salg og korttidslagring.

• Tilbydes også som stikløg.

White Lady F1

Redlander F1

• Attraktivt rundt kridhvidt løg.

• Rigtig god skalkvalitet.

• Produktiv og med stærk top.

• Til salg med top og tørret sep.-nov.

Stikløg

SeedCom tilbyder 1. klasses hollandsk-avlede stikløg i et stort sortiment.

Fungicid bejdsede stikløg tilbydes fra Holland. Kontakt os for en snak om stikløg!

• Rødt Rijnsburgerløg med høj resistens HR mod løgskimmel.

• Rundt, fast løg med god skalkvalitet.

• Vækstkraftig sort med middeltidlig afgroning.

• Stort udbytte og sent skydende på lager.

• Anbefales til middel/lang lagring.

Troy F1* Forum F1 Jagro F1* Hercules F1* Hysky F1 Boga F1*

Centurion F1* Stur BC 20*

Red Light F1* Redlander F1 Øko Red Ray F1* Red Baron Troy F1 (overvintring) * Kun hele paller af 1000 eller 1200 kg

19

Energivej 7 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 seedcom@seedcom.dk www.seedcom.dk

Uiendag 2019

Løgproduktion i et skiftende klima Karina Frandsen, HortiAdvice, kfr@hortiadvice.dk Foto: Peder Krogsgård

Maskiner til løgproduktion var der masser af.

De hollandske løgavlere blev igen ramt af et vådt og køligt forår efterfulgt af fire perioder med voldsom varme i løbet af sommeren. Det tog pynten af løgene men slet ikke i samme omfang som i 2018, så i år var der noget at se på Uiendag på Rusthoeve i Colijnsplaat. Temaet var meget passende ’Løgproduktion i et skiftende klima’.

I Danmark har vi længe været mødt af stigende krav til miljøet, og vi har derfor ikke de samme planteværnsmidler til rådighed, som før. Både forbrugere og supermarkedskæder stiller krav til os. Hardy Hansen fortalte, hvordan der blev produceret løg i Danmark, samt hvilke udfordringer der er i erhvervet med de rammer, der stilles op.

Peder Krogsgård omtalte de erhvervspolitiske udfordringer i fremtiden, herunder markedssituationen og hvad vi forventede til denne, samt hvordan løg blev afsat i Danmark. I Danmark pakker mange producenter deres løg selv, hvilket er Klimaet ændrer sig dramatisk, og det giver udfor- utænkeligt i Holland. I Holland pakkes alt på de dringer med at producere løg af høj kvalitet. De store pakkerier, som opkøber løgene ved produsidste par år har vi i Danmark men også i Europa centerne. Derfor er det i høj grad også pakkerioplevet meget skiftende vejrforhold, et klima erne, der fastsætter prisen. med mere nedbørs-, tørke- og varmeekstremer.

Der var en god stemning på mødet, og man kunKlimaet er ikke det eneste, der udfordrer løgne gå der fra med en følelse af, at vi i Danmark produktionen, også krav om en mere miljørigtig er godt med på trods af de mange udfordringer, produktion presser sig på. Det mærker man nu i der venter de kommende år. Mange af de udHolland. Stemningen er blevet mere skarp melfordringer hollænderne møder nu, har vi været lem miljøorganisationer, politikere, forbrugere og igennem i Danmark. producenter. Flere og flere plantebeskyttelsesmidler forsvinder eller er under kritisk debat, og Løgproduktionen spredes i Holland der er flere forskellige ændringer i lovgivningen Der var klart en meget bedre stemning på Uienvedrørende sprøjteteknik. dag i år i forhold til katastrofeåret 2018. Det var Morgenseminar om udfordringerne Alt dette er en stor udfordring for de hollandske løgproducenter og pakkerier.

Man havde derfor valgt at indlede Uiendag 2019 med et kort morgenseminar.

Flere oplægsholdere var indbudt til mødet, hvor Danmark var repræsenteret af Avlerforeningen af Danske Hardy Hansen holder Spiseløg ved Hardy Hansen indlæg på morgenseminar om at være løgproog Peder Krogsgaard. ducent i Danmark.

ikke topudbytter, vi mødte i Nordholland dagen før, og det var det heller ikke i det sydlige Holland. I år kunne vi dog se noget i forsøgene!

Konsulent Leen van Marian, Delphy der viste gruppen rundt, er selv løgavler, og han var godt tilfreds med sæsonen. Han mente, at gennemsnitsudbytterne i det sydlige lå på 50-60 tons pr. hektar, men som han sagde, var der også avlere, der endte med 30 tons pr. hektar. Disse avlere havde fået etableret løgene på et dårligt tidspunkt inden regn, og markerne slæmmede efterfølgende til. Disse marker kom sig aldrig og var svage hele sæson og blev derfor også hårdt ramt af trips.

20

Som følge af, at klimaet ændrer sig til den tørre side i Sydholland, er løgproduktionen blevet spredt mere over hele landet. De områder mod nord, hvor der har været dyrket løg på i mange år, bliver mere og mere slidte, men alligevel ønsker man at udvide produktionen her. Man har derfor haft fokus på bekæmpelse af nematoder og svampesygdomme i forsøgene på Rusthoeve i 2019.

res vand og en tredje er, at gødning kan tildeles mere præcist med siveslanger og på de for løgene mest optimale udviklingsstadier, i forhold til hvad vi gør i dag.

En ulempe er dog, at i tørre perioder bliver trips meget hurtigt tabsgivende på udbyttet, hvis bekæmpelse ikke sættes i gang tidligt på første generation af trips. Normalt vil trips kunne styres i starten med vanding.

Transportabelt solcelleanlæg til produktion af strøm til vandingscomputer og magnetventiler på vandingsanlægget. Der kan lagres strøm på et batteri ved siden af.

En veloplagt Leen van Marian, konsulent i Delphy, som guidede rundturen på Uiendag for den nordiske delegation. Her fortæller han om forsøg med dryp- og sivevanding.

Buffer- og drypvanding I år var der flere forsøg med vanding, vandingsteknik og dræning, herunder forsøg med buffervanding og drypvanding. Buffervanding går ud på, at drænene sænkes, og rørdimensionen gøres mindre. Desuden er drænslangerne koblet sammen til et lukket system, som ender ude i en aftræksbrønd. Der afdrænes herved langsommere, og grundvandsspejlet hæves.

Det vil ikke være et system, som vil blive brugt i Danmark, idet vores marker slet ikke er ens nok til dette system, men det er et spændende projekt.

Drypvanding og siveslangevanding er meget anvendt i Midt- og Sydeuropa. På vores breddegrader har det været afprøvet men er ikke rigtig slået igennem grundet pris og løntung håndtering. Der sker dog rigtig meget på dette område nu. På sigt er det ikke utænkeligt, at det bliver den måde, vi skal til at vande på fremover. Fordelene er, at planterne ikke er fugtige i tide og utide, hvilket giver mindre skimmel- og svampetryk på løvet, herved skal der behandles mindre med planteværn. Det var der flere tilknyttede forsøg, der viste. En anden fordel er, at der spa-

Model mod trips Der var lavet et større forsøg med trips, hvor man havde afprøvet flere forskellige midler i kombinationer ud fra registrering på limplader.

Registreringerne var lagt ind i en klimamodel, så udviklingstiden kunne følges, så der kunne behandles på optimalt tidspunkt. Modellen er ikke færdigudviklet, men man er godt på vej i den rigtige retning.

Varslings- og behandlingsmodel mod trips præsenteres.

Gødningsforsøg var der som normalt mange af. Ingen af dem viste rigtigt noget. Et enkelt forsøg på kalium tildelt med forskellige typer kalium udført i 2017 og 2018 viste ikke noget signifikant men dog var der en tendens. De to 21

Nyhederne ligger i detaljerne Ud over forsøgene var der en større udstilling med maskiner, hjælpestoffer og grej, hvor alt vedrørende etablering, kulturpleje og høst kunne besigtiges. Maskinerne var der ikke noget nyt ved, det var flere mere nørdede nyheder som små detaljer på harvetænder og såskær, ligesom der var meget omkring dimensioner, vinkler og hældning på tænder og skær.

Det var en godt arrangeret Uiendag, som bestemt gav inspiration til den lille delegation fra Danmark. Dagen var velbesøgt med 1550 gæster.

sæsoner var dog vidt forskellige: 2017 var våd og 2018 var varm og tør. Der skal foreligge flere forsøg, inden der kan konkluderes noget.

Planter med god kondition Bladgødskning og planteforstærkere var også et stort emne i år. I forsøgene fokuserede man på at holde planterne i god kondition, så de var bedre rustet til ekstreme varmegrader. Med det blotte øje kunne man med god vilje ane noget, men udbytterne var ikke opgjort endnu.

Der arbejdes en del med spredeklæbemidler, dels for at reducere planteværnsforbruget, dels for at reducere afdriften.

Maggrow er et større projekt, hvor der arbejdes med magnetisme og ionbytning i sprøjtevæsken.

Dette kombineres med anvendelse af forskellige dyser og tryk. Der er lavet flere forsøg i løg, hvor man ved optimal væskemængde og dækning på bladene har kunnet reducere behandlingsintervallerne. Målet er på sigt at reducere med op til 25 procent.

Der kørte også et større forsøg omkring komprimering af jorden. Der blev afprøvet forskellige dæktyper samt dæktryk på maskiner. Dette er et flerårigt forsøg, så det er for tidligt at udlede noget af disse forsøg endnu.

Tak til Frans V.D. Ploeg og Steen Møller Madsen, Hazera samt Leen van Marian, Delphy.

Link www.hazera.dk/ www.uinovatie.nl/ www.maggrow.com

100% Kvalitet - 100% Hazera d

Firmo F1 Contado F1

he

Retano F1 Dormo F1

Ny

Paradiso F1 Centro F1

Kontakt for flere oplysninger: Steen Moller Madsen E-mail: steen.moller.madsen@hazera.com Tel: +45 40 36 02 37 Hazera Seeds B.V.

ADV Hazera Onion Denmark 2016 185x125.indd 1

+ 31 162 690 900

22

www.hazera.com

4-10-2016 12:20:37

Et noget anderledes pakkeri i Holland I forbindelse med Open Days i Holland i uge 39 havde Bejo/SeedCom arrangeret et besøg hos Fred Amsing. Vi forventede et besøg hos en løgproducent, men det var ikke tilfældet.

Tekst: Karina Frandsen, HortiAdvice, kfr@hortiadvice.dk Foto: Peder Krogsgård Fred Amsings ejendom ligger i Middenmeer i det nordvestlige Holland. Udefra lignede bedriften alle andre i området. De samme gøremål med indlagring af løg mv. var i gang, og der blev tørret løg for fuld kraft, da vi ankom.

Meerpak B.V. Antagelsen, om det var bedriftens egne løg, blev dog manet til jorden, da vi trådte ind i et pakkeri.

Pakkeriet havde slet ikke de dimensioner, som vi normalt ser i Holland. Anlægget kunne køre 60 tons løg igennem om dagen. Årskapaciteten var 8000-10.000 tons, hvilket er en lille mængde i forhold til, hvad der kører igennem på de store pakkerier i Holland.

Meerpak B.V., som Fred Amsing ejer igennem et holdingselskab, har eksisteret siden 2011. Pakkeriet har specialiseret sig i små netpakninger, 5 og 10 kg net, bakker med mix, ”strømpe” pakninger mv. Kort sagt er det et pakkeri, der har fundet sin egen lille niche på markedet i Holland.

Pakkeriets store force er, at der hurtigt kan stilles om på forskellige pakkelinjer. Man er i stand til at levere 120 forskellige typer af pakninger.

For det meste var der kun 15 typer i gang i løbet af en arbejdsdag.

Egenproduktion på lejet jord Fred Amsing dyrker 25 hektar med rødløg på lejet areal. Hans egen jord var løgtræt og ikke så egnet til produktion af løg. Opkøb af ny jord var han slet ikke interesseret i grundet jordprisen.

En hektar koster 150.000 euro i området. Ofte, hvis jord blev handlet, var det et sted mellem 20 og 50 hektar, som blev udbudt samlet, så det er noget af en investering.

Lagret var dimensioneret til 200 tons løg, så han lejer lagerplads ved naboer i området til egne løg, mens lagret på bedriften blev brugt til indkøbte løg. Virksomheden indkøber 200 tons løg ad gangen. Afregningen er meget simpel: Der udtages en stikprøve hos producenten, og det vurderes, hvor stort spildet er ud fra denne, hvorefter partiet afregnes. Pakkeriet bærer resten af risikoen.

Fred Amsing sælger ikke selv sine varer. Han har et godt samarbejde med en stor grossist, der afsætter til detailkæder i Holland, men der eksporteres også en del til udenlandske detailkæder.

Virksomhedsejeren var optimistisk med hensyn til sæsonen i 2019: Løghøsten var middel, og han forventede en god kvalitet og så var priserne var fornuftige efter hans udsagn.

Fred Amsing, ejer af Meerpak B.V. i Middenmeer.

En af de typer pakninger, som Meerpak B.V. producerer.

Denne vare er til det tyske marked. I pakken er der skalotteløg, hvidløg, rødløg og gule løg.

23

Nye løgsorter

Skimmelresistens og robusthed Peder Krogsgaard, Henrik Jørgensen, SeedCom, Paw Helms, Jesper Bloch Nielsen, Gyldensteen og Karina Frandsen ser på løgsorter i Bejos økologiske demomark.

I forædlingen af løg fokuseres der meget på resistens - og specielt overfor løgskimmel - samt på robusthed, så sorterne giver topudbytter under selv ugunstige vækstvilkår.

vanding er udbyttepotentialet rigtig godt. Sorten har meget god skalkvalitet og hårdhed samt meget sen spiring på lager, hvilket gør Restora velegnet til landtidslagring.

Tekst: Stig F. Nielsen Foto: Peder Krogsgaard, Anders Christensen og Stig F. Nielsen

Ved Open Days i Holland i uge 39 besøgte HortiAdvices løgkonsulenter Peder Krogsgaard og Karina Frandsen samt konsulent Paw Helms frøfirmaerne Bejo, Hazera og Syngenta, mens Stig F. Nielsen besøgte Seminis for at se og høre om, hvad der rører sig indenfor nye løgsorter.

Bejo - Sortimentet af skimmelresistente løgsorter fra Bejo øges hele tiden, og efterhånden vil der være sorter til dækning af hele sæsonen, lige fra stikløg i begyndelsen til de såede sorter der følger efter – og det både i gule og røde sorter, fortæller Henrik Jørgensen, SeedCom. Der er flere gode grunde til at anvende løgskimmelresistente løgsorter – både som økolog og som konventionel producent. Økologer har overhovedet ingen muligheder for at bekæmpe et skimmelangreb, mens nogle konventionelle producenter i nogle områder oplever, at løgskimmelangreb er et årligt tilbagevendende problem.

Derudover er der færre svampemidler til rådighed samtidigt med, at flere kunder efterspørger løg med et reduceret antal behandlinger.

Henrik Jørgensen fremhæver specielt sorten Restora, en skimmelresistens sort med opret bladvækst, sund top, stærkt vokslag og udviklingstid lige omkring Hybelle og Hylander.

Rodsystemet er middelstærkt, og ved optimal

Restora fra Bejo

Boga fra Bejo 24

Boga tilbydes som stikløg, den er skimmelresistent og er klar omkring eller lige efter den velkendte sort Hercules. Sorten har højt udbyttepotentiale af runde, skalfaste løg, som også kan anvendes til langtidslagring. Fra 2020 tilbydes også økologiske stikløg.

inde i deres nye kålforædlingscenter i Warmenhuizen, som ligger et godt stenkast fra den tidligere anvendte demomark. Her havde man udvalgt enkelte sorter per kultur med mulighed for at få informationer om disse via en QR-kode.

Steen Møller Madsen, Hazera, fremhævede sorten Haz-117, en middeltidlig sort med højt udbytte af løg, der kan lagres meget længe. Haz222 er en tidlig rødløgssort, som giver et højt udbytte og har gode lageregenskaber. Steen Møller Madsen kunne også vise den nye generation af løgskimmelresistente sorter frem, men der er desværre endnu ikke frø til rådighed.

Seminis - Seminis lægger generelt set vægt på at have en høj andel af brugbare løg efter lagring. Derudover er det centralt for os at udvikle løgsorter med god skalkvalitet og stærke rodnet, der så vidt muligt sikrer et godt og stabilt udbytte, forklarer Anders Christensen, Seminis.

Sorten Packito er en middeltidlig Rijnsburger med en kraftig rodetablering og -vækst samt en kraftig og sund top. Udbyttet er meget højt og stabilt både i mark og efter lagring, og den gode skinkvalitet og fasthed gør den særledes velegnet til langtidslagring.

Henrik Jørgensen, SeedCom, med Redlander fra Bejo.

Inden for rødløg anbefaler Henrik Jørgensen sorten Redlander, som også er skimmelresistent.

Redlander har udvikling som eller lige før Red Tide, og udbyttet ligger på samme niveau eller over. Toppen er medium høj og med et stærkt vokslag. Løget er rundt, fast og med god skalkvalitet, samt meget sen spiring på lager. Anbefales til middel/lang lagring. Tilbydes også som økologiske stikløg.

Hyroad F1 er en nyhed inden for de traditionelle Rijnsburgere. Det er en meget skalfast sort i Hybound-segmentet og med samme udbytteniveau. Planten er mørkegrøn, opret og har et meget stærkt vokslag. Det runde gulbrune løg har en meget høj skalkvalitet, meget sen spiring på lager og er særdeles velegnet til langtidslagring.

Packito fra Seminis.

Bossito er en senere moden Rijnsburger med en meget høj andel salgbare løg efter lagring. Løgene er ensartede, runde og med særdeles god fasthed og skalkvalitet samt god tolerance overfor skydning under lagring. Derfor er den meget velegnet til langtidslagring.

Shakito er en meget tidlig og vækstkraftig Rijnsburger, der giver meget høje udbytte af løg med en god fasthed og skalkvalitet. Shakito er velegnet til mellemlang lagring.

SW Horto sælger frø fra Seminis.

Steen Møller Madsen, Hazera, med Haz-222.

Hazera Hazera havde i år valgt at afholde Open Days 25

sig særlig tolerant overfor ukrudtssprøjtningerne, der kan påvirke de konventionelle løgsorter negativt.

Bossito fra Seminis

Henrik Pedersen, Syngenta, med Promotion.

Promotion er et tidligt/middeltidligt løg, som naturligt etablerer sig rigtigt godt. Tidlig løgdannelse med et stærkt rodsystem. Sorten kan ligesom Nation dyrkers på forskellige jordtyper.

Løget er solidt/middelfast med en meget flot skalkvalitet. Promotion producerer løg til den store side med en høj andel af ’single centers’ og dermed også mange kilo per hektar.

Poul Erik Ølgaard, Olssons Frø, sælger frø fra Syngenta.

Shakito fra Seminis.

Syngenta Henrik Pedersen, Syngenta, fremhæver to nye robuste sorter: Promotion (SG8359) og Nation (SG8360).

- Både Promotion og Nation besidder den såkaldte hybrideffekt, som betyder, at de også kan producere store udbytter af høj kvalitet under udfordrende vækstforhold, fortæller Henrik Pedersen. - Begge sorter har også vist sig at langtidslagre usædvanligt godt, og ligesom Syngentas sort Motion har Promotion og Nation en høj grad af spiretræghed.

Af Nations egenskaber fremhæver Henrik Pedersen særligt de agronomiske, som gør sorten specielt attraktiv for avleren. I forsøg har den konsekvent gjort det godt på tværs af jordtyper og vækstbetingelser. Derudover har den bevist

Nation fra Syngenta.

26

Lentagran-2 180x254:Nordisk Alkali

23/11/18

12:24

Side 1

Ukrudtsbekæmpelse i løg

Opfølgende ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring Bekæmper bredbladet ukrudt Anvendes i system med jordmidler Gentagne behandlinger fremmer effekten

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse.

Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.

Nordisk Alkali Anemonevænget 2 4330 Hvalsø Tlf. 4649 1171 info@nordiskalkali.dk www.nordiskalkali.dk ●

●

●

●

27

Euronion 2019 Våd og problemfyldt løghøst I år var Spanien vært for Euronion, som blev afholdt i Sevilla. Her fra Danmark deltog Jens Kristian Kjeldahl, Peter Hartvig og undertegnede.

Tekst og foto: Peder Krogsgård, HortiAdvice A/S, pkl@hortiadvice.dk

Der var som sædvanlig deltagere fra England, Holland, Frankrig, Spanien, Polen og Tyskland.

Forplejningen på mødet blev sponsoreret af BASF, Numhems og Koppert Biological Systems.

Mødet var lagt sent i år, den 6.-8. november.

Med dette sene tidspunkt var der ingen, der havde regnet med, at løghøsten ikke ville være overstået. De andre nordeuropæiske lande gav udtryk for et vådt efterår og store problemer med at få løgene i hus. Men da de hørte om de danske problemer, kunne de godt se, at deres vanskeligheder var små. Da mødet blev holdt, lå der stadig 10 procent løg tilbage i markerne i Danmark og Norge. I England, Tyskland og Holland lå der mellem 3-5 procent tilbage.

På aftenrundtur i Sevilla

Mærkelige og udfordrende år De sidste tre år har været meget mærkelige og med store udfordringer for løgavlen. I 2017 var det vådt og koldt, i 2018 var der ekstrem tørke, og her i 2019 har det som bekendt været den vanskeligste høst i mands minde.

Mødet foregår på den måde, at alle lande kommer med et 15 minutters indlæg om udbytter, sortering, kvaliteten af løgene og i det hele taget, hvilke udfordringer der har været i sæsonen. Indlæggene fra England, Holland, Tyskland, Frankrig, Polen og Danmark (inkl. Sverige og

Norge) kunne have været holdt som ét indlæg.

Fra alle disse lande lød den samme historie: Kold og våd marts fulgt af en sommer med hedebølger. I Frankrig, det sydlige Holland og Tyskland og især Polen havde perioder med meget varmt vejr, helt op over 40 grader!

Foreningens bidrag Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, deltager hvert år og holder styr på, hvad sker med godkendelse af nye midler og hvilke midler, der forsvinder. Peter Hartvigs deltagelse er Avlerforeningen af Danske Spiseløgs bidrag til Euronion. Vi betyder så lidt for den europæiske løgproduktion, så vi skal yde lidt mere for at få lov at være med. Avlerforeningen af Danske Spiseløg betaler for Peter Hartvigs deltagelse, men han bruger selv meget tid på at samle oplysninger sammen og orientere om, hvad der kommer af lovændringer i EU. Diverse tal om løg

Hans Christoph Behr fra AMI i Tyskland samler op på mængderne af løg og laver en præsentation med det samlede resultat.

Der er nogle, der mener, at det hollandske areal er for stort i 2019, fordi hollænderne har købt løgfrø til 2020 for at sikre sig mondialbejdset frø til i hvert fald noget af arealet.

2019-produktionen skulle være tilbage på niveau med 2017-mængden, men som følge af før omtalte tvivl om arealet i Holland og måske også en overvurdering af udbyttet fra Holland, så er det hollandske estimat måske noget overvurderet. Sidste år vurderede hollænderne 250.000 ton forkert!

Derudover er der jo usikkerheden om kvaliteten af løgene i hele Nordeuropa: Hvad vil de ekstreme varmebølger og den våde høst betyde for frasorteringen? Der vil også være løg, der slet ikke blive høstet.

Er det indsatsen værd?

Hvad er det så værd, at Avlerforeningen af Danske Spiseløg bruger 15-20.000 kr. på at deltage?

Under en mellemlanding i Lissabon diskuterede den danske gruppe, om deltagelse i Euroion er indsatsen og pengene værd. Der er en del socialt i møderne, og der snakkes på kryds og tværs.

Det er desuden nemmere at opfange, hvad står mellem linjerne, når man mødes fysisk. Så selvom vi bruger tre dage på turen og en del tid til forberedelse, var der enighed i gruppen om, at vi har udbytte af at deltage i de årlige Euronionmøder.

28

Arealet med løg i 2019 i forhold til 2018.

Udviklingen af arealet med løg i Holland.

2019 produktionen er tilbage på niveau med 2017

Det engelske areal med løg er faldet med ca. 10 procent de sidste fem år

Polen har mindre løg i 2019, mens Vesteuropa har større løg i 2019 i forhold til 2018.

29

Fortsættes...

Det har været ekstremt tørt i Polen. De røde områder er de mest nedbørsfattige og er sammenfaldende med dér, hvor grønsagsproduktionen ligger.

I Tyskland har der i 2019 været voldsomme skader af solskoldning og trips.

Eksporten fra Holland forløber tilfredsstillende og er på samme niveau som i 2017. Det er med til, at løgavlere i hele Europa tror på, at priserne vil stige og derfor har lukket for ’ladeporten’.

30

Fortsættes...

Det økologiske løgareal stiger i Tyskland og er 8,3 procent mod Danmarks 18,8 procent (260 ha).

Ekskursion til Vórdoba área Fredag den 8. november var vi på tur i marken og besøgte en avler, der dyrker såede vinterløg og hvidløg. Løgene var sået den 18. oktober og skal høstes i sidst i april eller begyndelsen af maj næste år. Der sås kun 580.000 frø pr. hektar, og det er japanske sorter, der bruges. Jorden er ekstremt stenet, så løgene høstes med håndkraft. Løgene stod ikke særlig tæt og til vores undren, forventedes der et udbytte på 80-90 ton pr. hektar. Der vandes med vand fra floden i sprinkleranlæg.

Her blev der dyrket på lejet jord, og der var løg efter løg i seks-syv år. På egen jord dyrkes der kun løg hver 6. år med et sædskifte med korn og kartofler. Der dyrkes kun én afgrøde om året.

Løgene stod ikke særlig tæt og til vores undren, forventedes der et udbytte på 80-90 ton pr. hektar.

Der er også lægejordrøg og grøn skærmaks i Spanien.

31

Fortsættes...

Sædskifte med kartofler giver også problemer i Spanien, og de luges af.

DO IT - AND DO IT RIGHT!

Vacc-Tek Ca. 80% lse spare energibe i sen tørringsfa

Palle Foged Rådgivning/salg 2010 2637 pf@grimme.dk

www.grimme.dk

Chr. Hyllebergs Vej 9-11 │ Rødkærsbro │ +45 8665 8499 │ grimme@grimme.dk

32

Behandl, vent og kontrollér

I Storbritannien har de problemer med trips i løg, dels fordi chlorpyrifos forsvandt for fire år siden, dels på grund af resistens overfor pyrethroider. I dag har de to muligheder: Movento og Tracer.

Tekst: Stig F. Nielsen, HortiAdvice, sfn@hortiadvice.dk Foto: Peder Krogsgård

For at få optimal virkning mod trips i løg med Tracer (spinosad) og Movento (spirotetramat) er det vigtigt, at avlerne forstår, hvordan midlerne virker: Movento er systemisk, mens Tracer har knockdown-effekt.

Forsøgsplan mod trips Trips flyver ud fra kornmarkerne, så snart de begynder at blive høstet. Tidligere har man ventet med at sprøjte mod trips i løg første gang, indtil der har været fem eller flere trips pr. plante. Fra Holland er erfaringerne med Movento, at man skal starte tidligere, lige så snart de første trips ses i marken, og så skal man tilsætte en penetreringsolie.

I 2018 testede Bayer den hollandske måde at gøre det på. Carl Sharp, AB Agronomy, stod for afprøvningen. Forsøget sammenlignede et firegangs sprøjteprogram med Tracer, Movento, Moventro + Actirob (penetreringsolie fra Bayer CropScience), to Movento-sprøjtninger fulgt af to Tracer-sprøjtninger og omvendt.

Forsøgene begyndte den 25. juni med sprøjtninger hver 14. dag med sidste behandling den 6. august. Resultat blev gjort op i antal trips pr. plante.

Resultaterne Antal trips peakede den 23. juli i den ubehandlede parcel med 35 trips pr. fem løgplanter. Det mest effektive program var fire behandlinger med Movento + Actirob, hvilket begrænsede opbygningen af trips til 4,4 pr. plante tæt fulgt af to behandlinger med Movento + Actirob fulgt af to behandlinger med Tracer. Den omvendte rækkefølge var mindre effektiv, idet der var 20 trips pr. fem løgplanter.

Carl Sharp siger, at resultaterne understreger vigtigheden af at bruge Movento til den første sprøjtning og at begynde tidligere. I praksis er det vigtigt at skifte middel af hensyn til risiko for resistens, men det er helt klart, at man skal starte med Movento, som stopper tripsenes opformering, og man skal starte tidligt.

I 2018 fik de engelske løgavlere dispensation til at bruge Benevia (cyantraniliprol), og at der også er søgt i 2019. Tilgængeligheden kan dog blive en udfordring, idet mange andre producenter behøver supplerende sprøjtninger som erstatning for Cruiser-behandlingen (thiamethoxam) af frø i kål, gulerødder og salat.

Konklusionerne er klare ’Behandl, tjek og kontroller’. Hvis man finder trips igen to uger efter den seneste sprøjtning, så behandl igen! Hvis ikke, så fortsæt kontrollen i marken! Du behøver måske ikke at fortsætte sprøjteprogrammet.

Nedbør og vanding er gode allierede i kampen mod trips. Nogle trips drukner i vandet i bladskederne, andre vaskes ned på jorden, hvor de ædes af predatorer. Fortsætter de fugtige eller våde betingelser kan de også angribes af insektpatogene svampe.

33

Carl Sharp anbefaler, at man sprøjter med Movento efter vanding, specielt i varme, tørre perioder, idet vandingen vil få planterne til at gro, således at aktivstoffet føres ud til vækstpunkterne, hvor trips sidder og optager føden. i møderne, og der snakkes på kryds og tværs.

Kilde: UK trail validates Dutch approach to thrip control in onions, The Vegetable Grower, June 2019

I Danmark er følgende midler godkendt til brug mod trips i løg: -- Karate 2,5 WG -- Met52 OD (må anvendes i økologisk produktion) -- Movento SC 100 (mindre anvendelse) -- Biscaya OD 240 (mindre anvendelse) -- Spruzit Neu (må anvendes i økologisk produktion) For flere detaljer: Planteværn i spiseløg 2020.

Kalender 2020 14.-15. januar

Plantekongres, Messecenter Herning

16.-17. Januar

Zwiebelforum, Hotel Haus am Weinberg, Oberst-Barrett-Straße 1 · 67487 St. Martin, Rheinland-Pfalz

22.-23. januar

Biobeurs, Zwolle, Holland

27.-28. januar

Årsmøde i Avlerforeningen af Danske Spiseløg, Vejle Centerhotel

5.-7. februar

Fruit Logistica, Berlin

12.-15. februar

BioFach, Nürnberg

26. februar

Sprøjteopdateringskursus målrettet frugt, bær og grøntsager, Odense

22.-24. marts

Foodexpo 2020, Messecenter Herning

Maj

Ukrudtsmarkvandring

Juni

Sommerudflugt

24.-25. juni

Borgeby Fältdagar

27. august

Uiendag, Colijnsplaat

29.-30. august

Økologisk Høstmarked

20. september

Åbent Landbrug

22.-25. september

Open Days / Seed Meets Technology i Holland (uge 39)

29. september – 1. oktober

FoodTech, Messecenter Herning

8.-12. November

Sima, Paris Nord, Villepinte

34

AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG afholder ordinær Generalforsamling og Årsmøde

GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDE mandag d. 27. januar og tirsdag d. 28. januar 2020 Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle.

Alle vores firmamedlemmer er igen i år indbudt til at have en stand på årsmødet. 15 firmamedlemmer har allerede takket ja til at deltage, og som sædvanlig vil de få ordet kort, så de kan fortælle om en nyhed eller to.

Vi har fået bl.a. Thor Gunnar Kofoed, næstformand i FødevareErhverv, til at komme med indlæg. Der vil være faglige indlæg af bl.a. Karina Frandsen, HortiAdvice, og Peter Hartvig og Jørn Nygaard, Aarhus Universitet. Fra firmamedlemmerne vil der være indlæg om robotter fra Yding Smedie & Maskiner og AgroIntelli samt lagringsindlæg ved VPL-systems og miljø- og klimavenlig gødskning ved Flex Fertilizer System.

Vinderen af Løgkonkurrencen 2019 afsløres Konkurrencen er sponsoreret af SeedCom, Hazera, Olssons Frö og SW Horto.

Kvalitetskonkurrencen – tør du stille op?

Tør du stille op til kvalitetskonkurrencen? Husk, at alle har haft en våd høst!

Der kan deltages med både røde og gule løg.

Løgene vil blive bedømt af deltagerne på Årsmødet.

Konkurrencen er sponsoreret af Grimme Skandinavia, SeedCom og Hazera. Årets største gule henholdsvis røde løg!

Konkurrencen om årets største løg tages op igen, og som noget nyt kan der deltages med både røde og gule løg. Det skal være af de sorter, der bruges til normal løgdyrkning, og det skal være dyrket i Danmark. Der skal være en deltager på årsmødet fra den bedrift, hvor løget er dyrket.

Præmierne til vinderne er sponsoreret af SeedCom. Traditionen tro er Asa-Lift sponsor for vinen til aftensmaden.

Generalforsamling tirsdag d. 28. jan: Kl. 10.00 Generalforsamling med følgende dagsorden: 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent 3. Formanden aflægger beretning 4. Kassereren fremlægger regnskabet 5. Indkomne forslag (fremsendes til formanden inden d. 1. jan.)

6. Valg af bestyrelse. Efter tur afgår Henrik Petersen og Hans Ingemann Nielsen 7. Valg af revisor. Efter tur afgår Niels Chr. Hansen, Strandby 8. Eventuelt

Det endelige program udsendes med Løgnyt inden jul.

35

Næste udgave af Dansk Løgavl udkommer til marts

På gensyn

36