Dansk Løgavl nr. 2-2018

Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg

Nr. 2 - december 2018 - 64. årgang

DANSK LØGAVL

WORLD CLASS VEGETABLE HARVESTERS FOR YOUR BUSINESS

SPECIALTILPASSEDE

LØG MASKINER

Smugkig g-aftopper, lø l e d o m 9 1 20 f ASA-LIFT produceret a

I VERDENSKLASSE

ASA-LIFT A/S - Metalvej 2 - 4180 Sorø - Telefon 5786 0700 - www.asa-lift.com

DANSK LØGAVL Et robust erhverv Nr. 2 - december 2018 - 64. årgang

Medlemsblad for AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG Formand: Gdr. Jens K. Kjeldahl, Møllegård Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 Sekretær: Konsulent Peder Krogsgård GartneriRådgivningen A/S Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Tlf. 87 40 66 33 Mobil 40 37 46 51 E-mail: pkl@seges.dk Redaktør af »DANSK LØGAVL«: Konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Tlf. 87 40 54 48 Mobil 40 10 90 89 E-mail: sfn@seges.dk Foreningens bestyrelse: Gdr. Jens K. Kjeldahl, Møllegård Landevejen 41, Nordby 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 Gdr. Hans Ingemann Nielsen Maglehøjvej 24, Varpelev 4652 Hårlev Tlf. 56 57 85 60 Mobil 40 15 85 60 Henrik Petersen Hasmark Vestergaard Hasmarkmosen 10, Hasmark Mark 5450 Otterup Tlf. 64 87 19 87 Mobil 20 25 40 10 Gdr. Hardy Hansen Møllevej 36, Tornemark 4262 Sandved Mobil 30 28 15 06 Gdr. Claus B. Jacobsen Orelundsvej 30 5610 Assens Tlf. 64 79 19 66 Mobil 21 64 96 10 Forsidefoto: Idyllisk foto med vandingsmaskine i økologiske planteløg fra den 8. maj - inden ”helvede” brød løs i form af en ekstrem tør og varm sommer.

Foto: Peder Krogsgård.

ISSN 1904-9374

Vi kan nu alle se tilbage på 2018 som et år med endnu en ’100-årshændelse’.

Her tænker jeg i første omgang på den ekstreme tørke, som har ramt hele erhvervet meget hårdt. Enkelte avlere har med en kæmpe indsats formået at holde afgrøderne forsynet med tilstrækkeligt vand, hvor der er blevet avlet en tilfredsstillende høst. Men hos langt den største del af avlerne har tørken kostet rigtig meget på udbyttet med de heraf følgende tømmermænd. Vi er ikke de eneste, som har haft et anderledes år i 2018. Ude i Europa har sommeren også været præget med ekstremt vejr. Dyrkningen har mange steder været vanskelig, og avlen har givet langt mindre nettoudbytter, end hvad vi er vant til.

Der bliver mangel på løg! Den europæiske avl er omtrent 1.200.000.000 kilo mindre end sidste år. En mængde, som er et astronomisk stort tal, som enhver har svært ved at forholde sig til. Dette vil give en helt ekstrem handelssituation.

Ingen kan på nuværende tidspunkt sige noget om, hvor de manglende løg skal komme fra! Der tales om, at prisen derfor kan komme op og vende på 1 euro pr. kilo!

Vi står alle nu igen med det store spørgsmål: hvad skal vi dyrke til næste sæson, hvad kan sælges, hvor kan det sælges og til hvilken pris? Vi bør alle se tilbage på 2018 med de mange udfordringer, nye krav, ændrede regler, stigende forventninger og et europæisk arbejdsmarked i oprør. Alle disse faktorer skal lægges i beslutningsgrundlaget for næste sæson.

Det er ikke længere en selvfølgelighed, at der kommer arbejdsvillige østeuropæere, som er klar til at tage fat på det fysiske og den muskulære del af grønsagsproduktionen, som vi har været vant til.

En ting er sikkert, vi skal og må have mulighed for at tjene penge engang imellem for at kunne modstå ekstremår som 2018. Det kan ikke nytte, at vi forsat sælger løg og grønsager til priser, som ligger under produktionsprisen. Vi skal have en indtjening, så vi kan blive ”et robust erhverv”. Det er bindende nødvendigt, at vi som branche er bevidst om, at vi har den fulde risiko i et dynamisk produktionsforløb, hvor vi i store perioder er underlagt kræfter, som vi ikke selv er herre over.

Det er mit allerstørste håb og ønske for 2019, at vi kommer i den retning. Hvis ikke, kan erhvervet se frem til en lang og opslidende, iskold vandring gennem vinteren 2019 og årene frem over med mål mod de russiske Gulag-lejre.

Afslutningsvis vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle en rigtig glædelig jul samt et indbringende nyt år.

Jens Kristian Kjeldahl Samsø Indhold: •

Det har været en udfordrende sæson

•

Nye løgsorter til sæson 2019

•

Ukrudtsmarkvandringen 2018

•

Luftbårne svampesporer på løglageret

•

Tre lande på tre dage

•

UV-lys til løg

•

Optimisme trods vanskelig sæson i

•

Euronion 2018

Holland

•

Stemphylium i løg og porre

•

Trist syn på Ueindag 2018

•

25 års leverancer til Netto

•

Sprøjteresultatet afhænger af vand-

•

Pesticidrester i løg + kalender

kvaliteten Læs mere inde i bladet...

Det har været en udfordrende sæson!

Men det giver en dejlig tryghed medStig en F.kontrakt.

Tekst og foto: Nielsen, GartneriRådgivningen A/S, sfn@seges.dk

Sommerens varme og tørke har sat sit præg på hverdagen og produktionen hos Preben Bendtsen i Sdr. Nissum, som i perioder måtte arbejde i ”døgndrift” for at få afviklet opgaverne i marken.

- Det har været en udfordrende sæson, det kan vi ikke komme uden om, fastslår Preben Bendtsen. – Vi er heldigvis ved at glemme den, men den var på et tidspunkt noget udfordrende.

Tre måneders arbejde på to Primo april deltog Preben Bendtsen i et jordbærerfamøde, hvor konsulent Dan Haunstrup Christensen advarede om, at sæsonen nok ville blive senere i år på grund af den meget kolde marts.

Derfor skulle plukkerne ikke komme til normal tid men først lidt senere.

- Så endte det med, at de skulle komme to til tre uger tidligere end normalt, konstaterer Preben Bendtsen.

Da det endelig blev forår, fik Preben travlt. På det tidspunkt pakkede de stadigvæk løg, gulerødder og rødbeder samtidig med, at forårsarbejdet skulle laves. Da der samtidigt ikke var etableret vintersæd i efteråret 2017, blev det hele presset meget sammen.

– Pludselig skulle vi lave tre måneders arbejde på to måneder, konstaterer Preben Bendtsen. - Ja, det blev lidt hektisk.

Fordele og ulemper ved kontrakt De sidste løg fra 2017 blev pakket og solgt medio juli, da sæsonen for nye danske løg var gået i gang. Kvaliteten på de sidste løg var tilfredsstillende, om end de ikke var så faste længere.

- Vi havde en fantastisk høst i 2017 med masser af kilo. Selvom der er smidt en del løg ud, blev høstresultatet OK, men vi fik for lave priser, fastslår Preben Bendtsen. – Og det er den samme lave pris i år, fordi vi har lavet kontrakter til en for lav pris. Priserne på det frie marked ser ud til at være noget højere i år. Sådan er det. I år er det bedre uden kontrakt, i andre år er det omvendt.

Preben Bendtsen er tilfreds med udbytte og kvalitet af løgene - når man tager omstændighederne i sæsonen 2018 i betragtning.

Vellykket etablering Jorden var nem at tilberede i foråret. De primede løgfrø blev sået den 22. april, hvor fremspiringen blev hjulpet godt på vej af en lille byge på fem seks millimeter. Ukrudtsbekæmpelsen lykkedes godt – bortset fra, at sort natskygge spirede frem, efter bekæmpelsen var afsluttet - og den blev ved! Ukrudtstrykket blev ikke så stort, at det gik ud over udbyttet, men natskyggerne generede ved frilægningen. I den ene mark blev gul okseøje et problem, hvor Preben prøvede Lentagran. Bekæmpelsen lykkedes ikke, og de måtte luges væk: - Jeg var nok for sent ude!

Arbejdet i døgndrift Årets helt store udfordring var vandingen. Preben vandede markerne hver fjerde til femte dag for at prøve på at forsyne afgrøderne optimalt.

Der er ikke et præcist tal på, hvor mange gange løgene er vandet, men Preben vurderer, at der er tale om 11 eller 12 gange.

Han har selv fire vandingsmaskiner plus en en-

kelt på lejet jord.

- Vi har vandet i døgndrift, og det tager noget energi, men der var ikke andet at gøre end at fortsætte. Jeg flytter selv vandingsmaskinerne men har oplært min søn, så han kunne hjælpe i sommerferien. Det er nok en forkert holdning, at jeg tænker, at når jeg nu selv er her, kan jeg lige så godt gøre det selv. Men det betyder så, at der er andre ting, som ikke blev lavet. Den rigtige løsning var nok at få hjælp til for eksempel at flytte vandingsmaskinerne, erkender Preben Bendtsen.

Travlheden med vandingen betød, at nogle af sprøjteopgaver ikke blev løst på de optimale tidspunkter, hvilket primært er gået ud over gulerødderne.

Gule løg klar til afhentning.

Markant større vandforbrug Ejendommen har tilladelse til at pumpe 62.000 kubikmeter vand op, i 2018 er der brugt 85.000 kubikmeter (+ 37 pct.) – plus det ved naboen, som der ikke er tal på.

Da Preben kunne se, at tilladelsen ikke slog til, kontaktede han kommunen for at få lov til at pumpe mere vand. Der kom dog ikke svar tilbage på grund af sommerferie. Efter sæsonen ringede han ind for at fortælle, hvor meget vand han havde brugt, hvilket blev registret og sagt OK til.

- Jeg har aldrig prøvet at bruge så meget vand før. Regningen for el i de to måneder – juli og august – var også dobbelt så stor, som den plejer, konstaterer Preben Bendtsen.

Regnen kom omkring den 20. august, og i perioden frem til primo september faldt der 200 millimeter.

Bedre end frygtet Preben frilægger normalt, når 90 til 95 procent af toppene er væltet. Skalkvaliteten bliver bedre

i forhold til, at løgene bliver frilagt tidligere og så måske kommer til at ligge i marken i en længere regnvejrsperiode: – Og så vil jeg også gerne have de sidste kilo med – i hvert fald i år.

De blev færdige med at køre løg ind den 27. september, hvor de blev tørret ned ved gennemblæsning og uden brug af varme. Skalkvaliteten er fin i år.

I år var løgene nedvisnede, da de blev frilagt i første halvdel af september. Der var udsigt til tørvejr, men der blev ved med at komme byger i en længere periode.

- Efter omstændighederne er jeg tilfreds med udbytte og kvalitet af løgene. Jeg ville gerne have avlet mere men er tilfreds i forhold til årets udfordringer. Jeg havde frygtet, at det var gået værre, fortæller Preben Bendtsen.

Er godt med nu Når Preben ser tilbage på sæsonen 2018 er der kun få ting, han ville eller kunne have gjort anderledes. Fx ville han nok have sprøjtet en gang mere med Boxer mod natskygge. Men det er hele tiden et spørgsmål en balance: Hvornår skal man lade løgene i fred?

Efteråret i år har været mere roligt. Da vejret har været fint, og der har kunne laves et godt såbed, er der sået en del vintersæd i år. De gulerødderne, som skal bruges efter nytår, blev dækket med halm i uge 42, og rødbederne er netop høstet og lagt i kule, så Preben er godt med.

Det meste af dagligdagen går med at klargøre og pakke til salg: mandag pakkes der løg, onsdag og fredag pakkes der gulerødder, torsdag rødbeder. Tirsdag bruges til at gøre løgene færdige eller starte op på gulerødderne og eller foretage reparationer.

Store rødløg klar til pakning

Er klar til at prøve nyt Der skal ikke umiddelbart ske de store ændringer eller investeringer til den nye sæson. Planerne med at modernisere kartoffellageret er lagt på hylden i en periode, idet det blev for dyrt. Og virksomheden er heller ikke kommet videre med planen om GlobalG.A.P.-certificeringen. Hverken Gasa Kolding Holstebro A/S eller Løvbjerg presser p.t. på.

- Jeg er altid klar til at prøve noget nyt, hvis en kunde spørger. For eksempel udvidede jeg arealet med rødbederne i 2017 med baggrund i en forespørgsel, fortæller Preben Bendtsen.

- Jeg håber da, at vi stadigvæk er her om fem år.

Om vi har udviklet os i en bestemt retning, det ved jeg ikke. Ovenpå sådan en sæson kan jeg godt blive en smule negativ. Men som jeg sagde tidligere, er vi begyndt at glemme, hvordan sommeren 2018 var, griner Preben Bendtsen. – Så må vi prøve at arbejde frem mod at gøre det bedre for os selv – uden at det skal virke for negativt, for det skal det ikke. Jeg har dog ikke en forestilling om, at vi er dobbelt så stor om fem år.

Sorte tal på bundlinjen - Man kunne håbe på, at det efter sådan en sæson kunne give en lille prisstigning næste år. Vi får jo ikke en prisstigning på de kontrakter, vi har lavet, konstaterer Preben Bendtsen. – Man kan sige, at vi ikke får den pris, som vi burde, for det vi har produceret i 2018, fordi vi har kontrakter.

Vi kører med nogle forholdsvis små margener i dette erhverv set med mine øjne. Men om det så er mig, som ikke er dygtig nok, er spørgsmålet?

Jeg har dog indtryk af, at der er mange, der kører med små margener. Der er ingen risikodækning af betydning, og vi har en stor risiko. Der er mange penge i produktionen derude. Men vi har sorte tal på bundlinjen, det er dét, det drejer sig om, fastslår Preben Bendtsen med et grin.

Du kan læse mere om Preben Bendtsen i Dansk Løgavl nr. 1 2018.

Udbyttet i gulerødderne er lidt mindre end normalt men kvalitet er god.

De øvrige specialafgrøder • Rødbederne (2,5 ha) – hvor der som en nyhed i år også var gule og bolschestribede sorter – blev sået omkring sankthans, hvor det var blevet meget tørt. Sammen med sandflugt og angreb af jordlevende larver gav det en uensartet fremspiring, hvor der blev god plads til ukrudt.

Knoldene er blevet store, hvilket passer godt specifikationerne fra kunden, men der er for få tons • Gulerødderne (20 ha) har været ramt af sandflugt og en ikke hel optimal vandforsyning. Da nedbøren endelig kom i august, har de rettet sig meget. Udbyttet er lidt mindre end normalt, men kvaliteten er god • Jordbærsæsonen (1,0 ha) startede 4. juni - et tidspunkt, hvor der endnu ikke er ret mange gæster i sommerhusene – og sluttede den 17. juli. Det betød, at de kom til at mangle jordbær i de sidste 14 dage af sommerferien.

Preben Bendtsen overvejer, hvad kan skal gøre med jordbærrene: sløjfe dem eller give dem mere fokus og opgradere dem. Er med i en jordbærerfagruppe, hvor han får ny og god inspiration. Har plantet nye jordbærplanter i et stykke jord, hvor der aldrig har været jordbær eller kartofler tidligere: - Det gør en forskel, en stor forskel!

Ukrudtsmarkvandringen 2018

Demonstration af Naïo Oz 440 autonom robot i små broccoli ved Hardy Hansen.

Det er SeedCom ved Claus Bech, som står for Naïo-robotterne i Danmark.

Stig F. Nielsen, GartneriRådgivningen A/S, sfn@seges.dk Årets ukrudtsmarkvandring gik i år til Vestsjælland, hvor vi besøgte Hardy Hansen i Tornemark og Claus Hunsballe i Eggeslevmagle samt Peter Hartvig på Flakkebjerg AU. Knapt 40 deltagere havde fundet vej til Tornemark på Vestsjælland den 31. maj, hvor Hardy Hansen bød velkommen. Hardy mente ikke, at der var sket så meget på virksomheden siden sidste gang, avlerforeningen var på besøg for cirka seks år siden, men han havde dog udvidet sit sortiment med broccoli og græskar. Grønsagerne udgør dermed 80 hektar ud af et samlet areal på knapt 270 hektar.

Til 2018-sæsonen har Hardy Hansen valgt at reducere løgarealet med fem hektar, fordi ”han ikke vil arbejde gratis”. Løgproduktionen, hvor der satses på store løg, afsættes primært fra eget pakkeri til cateringbranchen.

Demo af robot Inden en rundtur i løgmarkerne var der en demonstration af Naïos lille autonome robot, Oz 440, som kan rense ukrudt imellem rækkerne i rækkeafgrøder på friland og i tunneller. Den kan arbejde på tre måder: Som selvkørende robot med forskellige renseredskaber, som arbejds-

Naïo Oz 440. vogn der følger en i marken eller som trækkraft for en lille siddeplatform.

Det var Rasmus Hindsgavl og Francois Labat, der demonstrerede Oz 440 i marken, hvor den nok ikke var i sit helt rette element i forhold til jordtype, rækkeafstand mv. Så er der måske bedre muligheder i ”storebroren” Dino, som er en redskabsbærer, der kan skræve over op til tre meter. Dino er stadigvæk under udvikling og skulle være klar til 2019. Det er SeedCom ved Claus Bech, som er ankermand for Naïos robotter i Danmark.

Satser på bundtløg Efter gennemgang af en stikløgs- og en såløgsmark kørte gruppen forbi Hunsballe Grønt i Eggeslevmagle, hvor der blev gjort et kort ophold i en stikløgsmark. Virksomheden har 22 hektar løg, hvoraf de tre bliver anvendt til bundtløg. Driftsleder Allan Nielsen forventede, at de ville begynde at trække løg i den efterfølgende uge, uge 23. Løgene var lidt uensartede i størrelsen, så spørgsmålet var, om der var problemer med nematoder i marken. Virksomheden holder et sædskifte på fem år – som minimum.

Gruppen nåede også lige at kigge ind i en såløgsmark, hvor løgplanterne var præget af dårlig jordstrukur samt konkurrence fra alm. spergel, der efterfølgende blev bekæmpet effektivt.

Hardy Hansen fortæller om produktionen på Møllegården.

man forskellige etableringsmåder – strip-tillage og direkte såning inklusiv forskellige antal jordbehandlinger efterår og forår – med usprøjtet, ½ herbicidbehandling og normal herbicidbehandling. Hypotesen er, at jo mere jordbehandling, jo mere ukrudt! Ved besøget den 31. maj var udfordringen, at der ikke var ukrudt i år, da det var ret tørt ved etableringen, men fra tidligere år har det vist sig, at der er op til ni gange så meget ukrudt ved traditionel jordbehandling i forhold til ved direkte såning.

Det store spørgsmål er, hvordan løg reagerer på de forskellige efterafgrøder, som påvirker strukturen på forskellig måde.

I såløgsmarken ved Hardy Hansen var frøene spiret ad to gange, derfor var plantestørrelsen meget uens.

Driftsleder Allan Nielsen, Hunsballe Grønt.

Løg efter reduceret jordbehandling Næste stop var ude i en af Flakkebjergs forsøgsmarker et stykke fra selve forsøgsstationen.

Her gav Peter Hartvig en orientering om virksomheden og dens mangesidede opgaver. Peter Hartvigs afdeling arbejder med de såkaldte små afgrøder som juletræer, golfbaner, frugt og bær mv., i alt mellem 80 og 100 forsøg. Fra 2019 får de også kartoflerne under sig, hvormed antal forsøg overstiger 100.

I år er der gang i fem forsøg med løg, hvoraf de to er omkring minor use finansieret af Sverige.

Det første forsøg omhandler etablering af løg efter reduceret jordbehandling med særlig fokus på ukrudt (Hortprotect, GUDP-projekt). Det er et stor, omfattende forsøg, hvor der også indgår rødbeder, hvidkål og jordbær. Her sammenligner

To-strenget båndsprøjtning Et andet forsøg handler om to-strenget båndsprøjtning til ukrudtsbekæmpelse i løg (Hortprotect, GUDP projekt). Det vil sige, at man har en sprøjte, som kører med et middel i rækken og et andet middel imellem rækkerne. Projektet

kører i de samme afgrøder som førnævnte projekt.

I rækkemellemrummene er der følgende behandlinger: ubehandlet, bredsprøjtning, Reglone, Beloukha – et nyt biologisk ukrudtsmiddel bestående af fedtsyrer udvundet af rapsolie, glyphosat, MaisTer samt Diflanil/Reglone alle i halv og fuld dosering.

Peter Hartvig understregede, at der var en masse teknik i dette forsøg. I praksis kører de ikke, når det er helt vindstille men heller ikke i vind.

Umiddelbart ser MaisTer godt ud, men det mangler lidt planter i de parceller.

Såløg præget af dårlig jordstruktur.

Screeningsforsøg med svampemidler Til sidst gav Peter Hartvig en orientering om screeningsforsøget, som skal finde alternative strategier til bekæmpelse af løgskimmel uden Acrobat. Forsøget bliver kunstigt smittet ved udplantning af inficerede løgplanter.

Da de to sidste forsøg er finansieret af svenske midler, blev disse ikke gennemgået. Det drejer sig om tilsvarende forsøg som førnævnte samt et meget omfattende screeningsforsøg med ukrudtsmidler som ikke har været afprøvet i løg.

Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, fortæller om virksomheden og afdelingens opgaver.

Efter en frokost på Flakkebjerg var der mulighed for at komme på rundvisning i huset på Forsøgsvej.

Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne takke værterne Hardy Hansen og Hunsballe Grønt ved Allan Nielsen samt Flakkebjerg AU ved Peter Hartvig for at åbne dørene og vise og fortælle om deres virksomhed. Og en stor tak til SeedCom, som sponserede frokosten på Flakkebjerg.

Forsøgssprøjten til to-strenget båndsprøjtning.

Parcel med løg fra forsøget med Forsøgsparcellerne fra løgreduceret jordbehandling, hvor forsøget med to-strenget der har været japansk havre båndsprøjtning. som efterafgrøde i 2017.

Medallion F1: Meget fin kombination af tidlighed og lagerfasthed. Toppen er frisk grøn og sund. Medallion har et stærkt rodsystem som velegner sorten til dyrkning på lettere jorder og arealer hvor vandtilførselen ikke er optimal. Meget spiringstolerant under og efter lagring. Giver et relativt højt udbytte.

RA

LØGSORTER F

OLSSONS FRØ HÅRDE, RUNDE OG SKALFASTE

Motion F1: Stort udbytte af store runde faste løg med god lagerholdbarhed.

Tidlighed som Sunskin. Skallen er gul/brun og fast. Meget spiringstolerant under og efter lagring.

Progresssion F1: Middeltidlig til sen. Stort udbytte af kvalitets løg til langtidslagring. Super fin skalkvalitet og fasthed. Udviser meget stor spiretræghed efter lagring.

OP SORTER

PROFESSIONELLE SORTE PROFESSIONELLE AVLE

Mika: Tidligste sort på markedet med skalfasthed. Godt udbytte af pæne løg. Skallen er gulbrun. Pakkes og afsættes straks efter stikløgene. Velegnet til planteproduktion.

Julia: Sort som er velegnet tiltidlig den tidligste af såløg.

Modner en uge før Faste Donna. fine løg med god Rolex F1: Meget sort. Højthøst udbytte af runde pæne af ca.egenskaber.

God kvalitet til den tidlige og middellang brun. liger forlys langtidslagring.

Spire utrolig løg.

Skallen er afsætning gulbrun. Pakkes og afsættesopbevaring. straks efter Skallen Meget fine lagringsresultater fra ud stikløgene. Kan dog lagres til jul.

Donna: Middeltidlig sort til lang opbevaring. Meget højt udbytte af runde faste løg. Skallen er lys brun og fast.

GiverF1: ligeMiddeltidlig så god kvalitet og udbytte somskal. de bedste F1 sorter!

Holland harløg som for Profit F1: IMiddeltidlig Bughatti sort med meget stærk Donna I flere Bughatti år væretlagre den sort som giver det bedste nettoresultat ud af lager I april. stort udbytte ogVelegnet gode lageregenska godt. Storfaldende og meget højt udbytte. som hovedsort!

Høj tørstofindhold giver et hårdt og fast løg. Bughatti ligman set, at Profit har høj ger i top i Öland forsøgene og tegner meget lovende. tolerance overfor løgskimSaskia: Donna-type med lidt mørkere skalfarve og endnu højere udbytte. mel.Saskia Flotte dyrkes resultater fra hvor man ønsker meget højt udbytte kombineret med middellang lagring. praktisk dyrkning.

Bingo: Gul åbenpollineret løg som Hoza: Sen sort som giver et meget opbevaring.

Meget velF1: Rødløg, meget giver godt udbytte og erhøjt udbytte af kvalitets løg til langKamal egnet på arealer, hårdt løg med meget fin sort som kan ersund.hvor man er lidt underforsynet med vand. Hoza er et ensartet skalkvalitet. Skallen er lys brun.

Hoza er det løg på markedet som har det højste andel af single statte Red Baron. Tyndere God skal og lagerholdbarcentre. En af hed. de bedste lagerløg hals og betydelig bedre Bør prøves 2010!som er på markedet! indvendig farve.

Rolein: Tidligt rødløgF1: med fin skalkvalitet til middellang lagring. Har fin indvendig gennemfarvArenal Middelsen sort, ning. Modner tidlighed af ca. ensom ugeBristol før Romy og er derfor velegnet til den tidlige afsætning. , men Giver lidt lavere udbytte end Romy. med meget fine lagringsRomy: Hovedsort i Holland. Middeltidlig rødløg som giver et stort udbytte af ensartede runde faste løg. Har en fin indvendig gennemfarvning. Velegnet til lang lagring. Velegnet som hovedsort!

Sort

Tidlighed, Udbytte, Skalkvalitet dage relativ 9 = bedst Rosalie: Rosa farvet løg. Lagerholdbare runde løg som er rosafarvet indvendig løgringene.

Skalfarven er rosa/brun.

Højt tørstof indhold.

Smager som almindelige løg.

Rolex 115 100 6 Relativt stort udbytte.

Bughatti 120 103 7 Sort Tidighed, Udbytte Skalfasthed Skalhårdhed Spiring på lager Lagring Profit 1239 = bedst 105 9 = bedst dage relativ 9 = bedst 99= bedst Arenal 125 6 9 6 Mika 115 101 6 101 7 Julia 117 102 6 100 7 Bingo 125 6 8 7 Motion F1

123

104

9

9

9

9

Donna

126

108

8

8

8

9

Saskia

125

106

8

8

7

8

Medallion F1

125

104

8

8

7

8

103

9

9

9

9

101

6

7

6

6

99

6

6

6

6

Progression F1 Hoza

Stikløg: Hør nærmere om kvalitet og priser!

Kontakt: l Pou Erik Ølgaard 22 Tlf: +45 40 33 37 sfro.se on ss ol d@ ar pe.oelga

STIKLØG: 126

Cupido F1: Tidlig sort, som både kan bundtes og høstes til tørrede løg. Giver højt udbytte a 9 9 9 9 Hør130 nærmere om 104 kvalitet og priser!

Bas

125

Rolein (rødløg)

122

Romy (rødløg)

126

Rosalie (rosa)

126

Interesseret i flotte løg - og stort udbytte ti 102 7 7 7 8 Kontakt: 100

7

7

6

7

Poul Erik Ølgaard Tlf: +45 40 33 37 22 · E-mail: pe.oelgaard@olssonsfro.s

Tre lande på tre dage Årets sommerudflugt gik i år til Østrig, Slovakiet og Ungarn, hvor 18 deltagere havde taget imod invitationen fra Avlerforeningen af Danske Spiseløg.

Jens Kristian Kjeldahl sammen med Reinhard Bauer, Bauer & Partner Agrar GmbH.

Tekst: Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen A/S, Henrik Jørgensen, SeedCom, Henrik Nielsen, SW Horto og Poul Erik Ølgaard, Olssons Frö AB Foto: Peder Krogsgård

verden og høre og se, hvad kolleger bokser med.

Reinhard Bauer, Bauer & Partner Efter vi var vel ankommet til Wien den 19. juni, kørte vi ud til Reinhard Bauer, Bauer & Partner Agrar GmbH i Untersiebenbrunn i Østrig, som hovedsageligt dyrker løg og kartofler.

Vi mødtes med Reinhard Bauer ude i marken, hvor de var ved at køre overvintrede løg ind med deres nye løgoptager, en flot gul Keiler II. Her fortalte han om firmaet, hvad de dyrker samt deres metoder.

De overvintrende løg udsås imellem den 22. og 24. august, og det er vigtigt, de ikke får for mange blade inden vinteren, der ellers kan medføre stokløbning året efter. I løbet vinteren kan temperaturen komme helt ned til minus 20 grader!

Såning forgår med en Agricola såmaskine.

Han er konventionel avler og vil forblive med dette, da han mener, der er for mange insekter at slås med. Cirka 20 procent af løgarealet i Østrig er økologisk. Sammen med en partner dyrker han 200 hektar, hvoraf de 30 hektar er almindelige såløg og 15 hektar er overvintringsløg, både gule og røde. Derudover er der 40 hektar kartofler samt fodermajs, hvede og græskar til olieproduktion.

De sår alle deres løg i tre meter bede og bruger mellem 3,5 – 3,7 units pr. hektar. Bruger hovedsagelig Bejo- (Element, Red Spring) og Hazerasorter (Panther), alle de nævnte til overvintring.

Ideen til turen til Østrig, Slovakiet og Ungarn var opstået i en snak i bestyrelsen i Avlerforeningen af Danske Spiseløg, om der findes professionelle løgavlere i mange af de lande, som vi ellers ikke regner for store løgnationer. En udfordring var, om det overhovedet kunne lade sig gøre at besøge løgavlere i tre lande på tre dage. Vi fik kontakt med løgavlere i de tre lande, og besøgene blev arrangeret. Turen løb af stablen den 19. juni til den 21. juni.

Varme, tørre somre en udfordring Der var god stemning under hele turen, som gav et indblik i landenes kultur. Vi så et mikrobryggeri i Østrig, fik en rundvisning i byen Bratislava samt på et grønsagsmarked, besøgte en vingård med en 300 år gammel vandmølle i Slovakiet, så ungarsk hesteshow og fik en rundvisning i Budapest.

Der er som alle andre steder udfordringer ved løgdyrkning i dette område. Det er nok især de varme, tørre somre, der gør det vanskeligt. Op i mod 40 grader er ikke lige løgvejr! Det er på grund af dagslængden ikke de samme løgsorter, som vi dyrker i Danmark. Så rent fagligt var der nok ikke så meget, der kunne bruges i Danmark, men det udvider ens horisont at komme rundt i

Under besøget kørte Bauer & Partner Agrar GmbH overvintrende løg op med deres nye løgoptager, en flot gul Keiler II. Drypvander løgene De har en god jord med et godt dræn. De har egne boringer til vanding, og de fleste steder vander de med nedgravede drypslanger, hvilket giver mindre angreb af løgskimmel (Peronospora destructor), og dermed kan de spare på brugen af svampemidlerne.

Han bruger 22 mm drypslanger, og rækkerne må max være 600 meter lange for at sikre er optimalt vandtryk. Han mener, at drypvanding giver cirka 20 procent større høst, 30 procent vandbesparelse og 40 procent energibesparelse. Den årlige nedbør i området ligger på cirka 450 mm.

Gødningsanlægget står i en skibscontainer ved siden af boringen, og herfra tildeles gødningen (monoammoniumfosfat (MAP)). De sår cirka syv hektar om dagen med drypslanger og 10 hektar uden.

Overvejelse værd?

Udbyttet ligger i gennemsnit på 80 ton pr. hektar. Løgsalget starter normalt i uge 25. Når løgene køres hjem, sorteres de med det samme og opbevares i ventilerede bokse, der registres på edb og monteres med en stregkode, der indeholder oplysninger om høstdato, sort, størrelse og lignede informationer. Til sidst så vi lagrene og maskinparken.

Timelønnen i området ligger på ca. 15 euro.

Alt i alt et meget spændende besøg. Reinhard Bauer var meget åben om produktionen og fortalte gerne om alt. Det, vi var mest imponeret over, var nok deres vandingssystem med drypvanding. Så det kan være, det er det næste skridt i dansk løgavl efter en meget tør sæson 2018!?

Efter besøget hos Reinhard Bauer kørte vi til et nærliggende mikrobryggeri, Marchfelder Storchenbräu Vertriebs GmbH, ejet og drevet af hans bror Manfred Bauer. Og med temperaturer på cirka 30 graders varme var det tiltrængt at blive lidt afkølet! Her fik vi smagsprøver og en rundvisning.

Græsukrudtet var løbet fra dem i den ene løgmark. Her leder man efter løgene!

Virksomheden drypvander løgene med nedgravede 22 mm drypslanger.

Zeleninárska Efter et besøg på et grønsagsmarked i Bratislava onsdag morgen fortsatte turen til Zeleninárska cirka 35 kilometer nordøst for Bratislava, der drives som et selskab, men ejes af familien Macaj.

De startede i 1991 med 50 hektar jord og har så siden udvidet og tilkøbt. I dag ejer de 4600 hektar jord og lejer en del jord ved siden af, så de i alt driver 5500 hektar. De har 450 ansatte inklusive sæsonarbejdere. Deres største kunde på grønsager og løg er det engelskejede supermarked Tesco, som er udbredt i Slovakiet. Virksomheden leverer hele året rundt med fokus på højværdiafgrøder. Markplanen for 2018 var: • Kartofler 795 ha • Løg 435 ha (heraf er 60 ha overvintringsløg) • Valmue (til birkes) 200 ha • Hvidkål 65 ha • Hvidløg 30 ha • Persille 50 ha • Gulerod 25 ha Resten fordeles på afgrøder som majsfrø, sukkerroer og hvede.

Der vandes fra floden Donau suppleret med boringer.

I løg forsøger de at holde et sædskifte på seks år, og udbyttet er plus/minus 50 tons pr. hektar.

Rødløg udgør cirka fem procent af produktionen.

Der var bygget nyt lager til løg, hvor der tørres med udeluft. Maskinparken så ny og veltrimmet ud.

EU-støtten er meget vigtig for landbruget i Slovakiet. Grundstøtten er på 210 til 400 euro pr. hektar afhængig af afgrødevalg. Jordprisen i Slovakiet ligger på 6-10.000 euro pr. hektar.

På vej mod Budapest besøgte vi en vingård i Karpaterbjergene.

Rona Ker-Tész i Szabadszallas Den sidste dag, torsdag den 21. juni, besøgte vi Rona Ker-Tész i Szabadszallas, cirka 120 kilometer syd for Budapest. Gabor bød os velkommen, og fortalte, at der er 300 ejere i det private kollektiv (1 stemme/mand). I alt driver kollektivet 1800 hektar med 125 hektar såede løg, heraf de 25 hektar overvintrede løg. Produktionen er på cirka 5000 ton løg, der fordeles på 10 lagre.

De højeste udbytter er 60-70 ton pr. hektar i forårssåede løg og 40-60 ton pr. hektar i overvintrede løg.

Der benyttes ca. 1 million frø/ha, og der er ingen mangel på bekæmpelsesmidler. Det tørre klima i dyrkningssæsonen betyder, at der kun er få angreb af svampesygdomme.

Arbejdskraften er hovedsagelig fra Ukraine, og lønnen er 3-4 euro pr. time. Lønnen forventes at stige de kommende år.

Kristian Kragelund, Annemarie Lawaetz og Claus Jacobsen nyder en tiltrængt kølig øl på mikrobryggeriet Marchfelder Storchenbräu Vertriebs GmbH.

25 % til vanding Vanding er nødvendigt, og 1100 ud af de 1800 hektar kan vandes. 99 procent af de dyrkede arealer i Ungarn vandes, og der vandes fra kanaler med forbindelse til Donau. Der er strenge regler for anvendelse af grundvand i Ungarn, og det er meget dyrt at benytte grundvand.

90.000 hektar vandes med vand fra Donau, og der vand nok i floderne, der kommer fra bjergene. Længere tørkeperioder forekommer, og disse afløses ofte af voldsomme skybrud.

25 procent af udgifterne ved dyrkning af løg går til vanding, og der eksperimenteres med mikrovanding, for eksempel drypvanding og anvendelse af 80-100 sprinklere pr. hektar.

Der dyrkes 1500 hektar løg i Ungarn, der ikke dækker hjemmemarkedets behov. Et af problemerne er den manglende lagerkapacitet, og markedet domineres af 10-12 løgproducenter.

De sidste ungarske løg er normalt solgt i midten af april, hvorefter der importeres – og ofte fra Østrig. Tidligere blev mange løg importeret fra Holland og Polen.

EU-tilskuddet i Ungarn svinger fra 190 euro til 350 euro pr. hektar i grønsagskulturer. Frugtproducenterne er generelt bedre til at søge om EU-midler.

Deltagerne vil gerne sige mange tak til Hazera, som betalte for frokosten og drikkevarer ved besøget på vingården, og til SeedCom og Olssons Frö for drikkevarer til de øvrige middage.

Links Reinhard Bauer, Østrig: http://www.kartoffelnvombauer.at/wir/ Marchfelder Storchenbräu Vertriebs GmbH, Østrig: http://bauersbier.at/ På rundvisning i Bratislava.

Zeleninárska, Slovakiet: www.zeleninarska.sk/ Rona Ker-Tész, Ungarn: http://ronakertesz.hu/en/

Se flere billeder på næste side > > >

På grønsagsmarked i Bratislava.

Pakkeriet på Zeleninárska.

Tørkeskader ved Rona Ker-Tész.

Tripsskader ved Rona Ker-Tész.

Annemarie Lawaetz på sit rette element ved ungarsk hesteshow ved Biczo Csarda.

Bart Van Vilsteren (tv.) var godt tilfreds med sæsonen, selv om det havde været svært.

Tekst: Karina Frandsen, GartneriRådgivningen A/S, kfr@seges.dk - Foto: Peder Krogsgård

Optimisme trods vanskelig sæson i Holland De fleste tager til Open Days i Holland i uge 39 for at se, om der er nye sorter og tiltag, som kunne være interessante i vores produktion herhjemme. Det gør vi også som konsulenter, men vi lægger også vægt på at besøge avlere i Holland for at fornemme stemningen og se, hvordan produktionen udføres i praksis.

Virksomheden Visser Agro ved familien de Vries blev stiftet som led i et generationsskifte.

Virksomheden ligger i Wieringerwerf på Wieringermeer polderen, som var den første polder på IJsselmeer. Denne blev total tørlagt i 1930, hvorefter dræning, kultivering, opdyrkning og bebyggelse fulgte.

Startet på en frisk Familien de Vries stammer oprindeligt fra Groningen men valgte at starte på en frisk i Wieringerwerf, hvor der var mere potentiale for planteavl, nu da polderen var tørlagt. Siden har der været en blandet produktion af husdyr- og planteavl på ejendommen. Med tiden blev produktionen mere specialiseret, husdyrene blev sat ud, og planteavlen blev indtægtskilden. I dag dyrkes der et traditionelt sædskifte på ejendommen.

Derudover samarbejder de med naboer, som har mælkeproduktion henholdsvis produktion af broccoli. Visser Agro har specialiseret sig i læggekartofler, som der dyrkes 80 hektar af, samt løg på 30 hektar, hvoraf 10 hektar er sætteløg.

Tilfreds med kontraktavl Løgene produceres til industri og er solgt på kontrakt. I år ligger prisen på 13,5 cent/kg med et tillæg på 3-4 cent/kg senere på sæsonen. Inden levering aftoppes og sorteres varen i bigbags.

Løgsorterne vælges ud fra højt tørstofindhold med Sturon som hovedsort.

Hos Visser Agro var man ikke ærgerlig over, at løgene var afsat på kontrakt, selvom der var

udsigt til højere priser i år uden kontrakt, for sidste år fik de en god pris.

Selvom sæsonen havde været svær, forventede man ikke en betydelig nedgang i det samlede udbytte, idet tørstofindholdet i løgene er højere og kvaliteten betydeligt bedre. Hele produktionen er GlobalG.A.P.-certificeret.

Drukner nematoderne Det var bestemt ikke en virksomhed, hvor tiden og udviklingen stod stille. Her ønskede man, at pengene arbejdede i virksomheden og ikke i banken. Lagerfaciliteter til løg og kartofler var nye, og der var flere byggeplaner i skuffen, som var klar til at blive sat i gang.

Jorden var generelt i god kondition, og sædskiftet kørte godt.

Der blev tilført en del kompost og husdyrgødning til arealerne. Broccoliproduktionen efterlod også meget biomasse til jorden. Der var dog store udfordringer på enkelte af arealer med nematoder. Udover at tilføre organisk materiale var det dog nødvendigt at sætte en mark under vand i 16 uger. Det er et dyrt projekt, da der skal graves volde op, så vandet ikke løber af arealet, og dræn skal blændes af. Nematoderne er blevet slæbt ind på markerne med maskiner fra forpagtede arealer.

Sol- og vindenergi Virksomheden er næsten selvforsynende med energi fra vindmøller og solceller. Omkostningerne til strøm var derfor minimale, når der skulle tørres og køles kartofler og løg. Man var dog meget interesseret i at installerer et Vacc-Tek anlæg i det nye lager, som der var planer om at opfører, og herved kunne spare mere energi.

Langtidslagrer løg Andet virksomhedsbesøg var i det samme område hos Bart Van Milsteren i Middenmeer. Bart Van Milsteren driver 83 hektar, hvor han producerer læggekartofler og løg. Hovedkulturen er kartofler, ellers er sædskiftet traditionelt hollandsk med roer og hvede. Der er i år blevet dyrket løg på 7,4 hektar. Bart syntes, at Motion, Firmo og Rockito fungerer rigtig godt hos ham.

Fotos: Areal sat under vand for at bekæmpe nematoder - et dyrt og besværligt projekt!

Han lægger vægt på, at løgene kan langtidslagres, da han afsætter sin produktion i marts/april til konsum igennem et større pakkeri.

40 procent mindre produktion Løgene blev etableret efter sukkerroer i en forårspløjet jord. Starten var svær i år, da jorden var våd, og såbedet blev aldrig helt optimalt. Efterfølgende kom varmen og tørken. Han udsåede 3,7 units pr. hektar den 19 april. Det er normalt passende på hans arealer. Han høstede i denne sæson 45-60 tons pr. hektar. Han regnede med, at det ville give et totaludbytte, som var 40 procent mindre end 2017 men var dog fortrøstningsfuld med udsigt til stigende priser.

Flydende gødninger Forud for løg tilføres 30 tons kompost samt 250 kg Kalimag-Flow (NPK og Mg (3-1-8 og 15)), som sprøjtes ud med specielt grej. Produktet minder om kalivinasse men er ikke organisk. Lige inden sidste jordbehandling før såning udsprøjtes 450

kg/ha GrowSolution N22-11. Det er en flydende NP gødning, hvor kvælstofdelen ligger på urea, nitrat og ammoniumform i en speciel formulering. Herudover indeholder gødningen 5 % P og 2 % S per 100 kg vare. I starten af juni blev der tilført 300 kg/ha NK 16-0-30 svarende til NK 16-0-25 i danske tal. Herudover køres der med flydende gødninger i små doseringer hele tiden.

Han starter tidligt med mangansulfat og nitraman.

som vi kender i DK. Formålet med at anvende produktet er forøget optagelse af næringsstoffer og en få bedre effekt af pesticider, da det virker som spredeklæbemiddel og giver et stabil pH i sprøjtevæsken.

Mangan og kaliumsulfat Imellem alle ukrudtsbehandlinger lægger han en manganbehandling ind. Han styrer efter tre manganbehandlinger og gerne flere. Han mener, planterne bliver mere oprette, og ukrudtsmidlerne derfor løber bedre af. Det han formentlig ret i, og da reaktionstallet (Rt.) i jorden er højt i området, hvilket ofte giver en latent mangel på mangan meget tidligt i sæsonen.

Senere skiftes mangan ud med kaliumsulfat. Der køres seks gange med 5 kg kaliumsulfat sammen med 1-2 l/ha Amino complex 4,1 %, som nok bedst kan sammenlignes med Aminosol,

Trips et stigende problem Listen med ukrudts- og svampemidler, som der må anvendes i Holland, er lang, og ingen af midlerne vil nogensinde blive godkendt i Danmark, så det vil jeg ikke komme ind på.

Begge bedrifter har været hårdt plaget af trips i år, og begge producenter ser det som et stigende problem. Avlerne er begyndt at monitere for trips i marken med blå limplader for at kunne udbringe Movento på det optimale tidspunkt.

Movento skal meget tidligt ud for at virke optimalt. Det er noget, vi skal til at se på i Danmark!

På begge bedrifter var optimismen stor, selvom erhvervet i Holland er presset, og begge producenter havde planer for fremtiden.

Vi vil gerne takke Lis Jespersen, SeedCom og Poul Erik Ølgaard, Olssons Frö, samt Syngenta.

100% Kvalitet - 100% Hazera Firmo F1 Contado F1

d he

Retano F1 Dormo F1

Ny

Paradiso F1 Centro F1

Kontakt for flere oplysninger: Steen Moller Madsen E-mail: steen.moller.madsen@hazera.com Tel: +45 40 36 02 37 Hazera Seeds B.V.

ADV Hazera Onion Denmark 2016 185x125.indd 1

+ 31 162 690 900

www.hazera.com

4-10-2016 12:20:37

SeedComs hovedsorter i løg 2019 Hytune F1

Hypark F1

• Meget tidlig rund Rijnsburger hybrid.

• Meget vækstkraftig med stærkt rodnet.

• Særdeles opret løv med kraftigt vokslag.

• Meget faste løg med god skalkvalitet.

• Til mellemlang lagring.

• Tidlig Rijnsburger med sundt løv.

• Tidlighed ca. som Hytech F1.

• Producerer flotte runde og meget faste løg.

• Velegnet til langtidslagring.

• Hovedsort i Holland.

• Fås også økologisk.

Hybing F1

Hytech F1

• Meget tidlig Rijnsburgerhybrid.

• Tidligere moden end Summit F1.

• Flot rundt gyldent løg.

• Giver et stort udbytte, men anbefales ikke til langtidslagring.

• Tidlig Rijnsburger der kendetegnes ved en vital, stærk, opret top.

• Ensartet afgroning.

• Meget højt udbytte.

• Meget ensartede, runde løg.

• Et overordentligt interessant løg til langtidslagring.

• Hovedsort i Holland.

Hysky F1

• Tidlig Rijnsburger til langtidslagring.

• Middel resistens IR mod Fusarium.

• Meget fast løg med flot gul skal.

• Kraftig og sund top med kraftig voks.

• Har i danske forsøg været den senest skydende sort på lager

Hybelle F1

• Middeltidlig moden Rijnsburgerhybrid med runde løg med tynd hals.

• Gulbrune meget hårde kvalitetsløg.

• Meget højt udbytte.

• Høj skalkvalitet og løgenes fasthed gør sorten egnet til langtidslagring.

Hybound F1

• Tidlig sort med meget faste løg.

• Uovertruffen god skalkvalitet.

• Meget sent skydende på lager.

• Særdeles velegnet til langtidslagring.

• Fås også økologisk.

SORT

Tidlighed

Hylander F1

• Rijnsburgerhybrid med meget høj resistens HR mod løgskimmel.

• Runde, faste løg med god skalkvalitet.

• Højtydende sort med middeltidlig afgroning.

• Anbefales til langtidslagring.

• Fås også økologisk.

Udbytte

Skalkvalitet

Hårdhed

Spiring på lager

Tørstof %

Hytune F1

155

106

7

8

7

10,0

Hybing F1

157

100

7.5

7

6

10.0

Hysky F1

165

103

7

8

8

11.1

Hybound F1

165

100

9

8

9

11.0

Hypark F1

166

104

8.5

8

8

10.4

Hytech F1

167

105

8

8

8

10.8

Hyskin F1

169

102

8.5

8

8

10.3

Hybelle F1

170

107

7.5

8

8

10.7

Hylander F1

172

100

8

8

8

11.0

Hysinger F1

172

107

7.5

6

7

10.3

Hyfive F1

176

105

9

9

9

Hystore F1

176

107

9

7

8

11.4

Restora F1

177

100

9

8

7

10,7

Kappa

5

11.5

170

95

6

8

White Lady F1 (hvid)

173

100

7.5*

6.5

-

Albion F1 Øko (hvid)

175

87

6*

5

-

Red Light F1 (rød)

165

100

6*

5

-

Redlander F1 (rød)

167

100

6

7

6

-

Red Ray F1 (rød)

170

103

6

7

7

11.7

11.3

Red Tide F1 (rød)

170

101

6

7

7

12.0

Redspark F1 (rød)

173

103

7

6

8

11.9

Red Baron (rød)

175

100

7

6

7

11.9

Red Lady F1 (rød)

181

107

7

7

6

11.4

Tidlighed: Udbytte: Skalkvalitet: Hårdhed: Spiring på lager:

Antal dage fra såning til høst.

Forholdstal. En sort med tallet 105 giver 5% større udbytte end en sort med tallet 100.

Karakter for lagerfasthed bedømt i maj. Høj karakter betyder, at sorten besidder en god lagerevne.

Denne karakter indikerer, hvor faste løgene er. Et højt tal betyder færre trykmærker efter lagring.

Et højt tal betyder, at løgene spirer sent på lager. *: september – november.

Hysinger F1

Redlander F1

• Tidlig Rijnsburger til langtidslagring.

• Runde, gyldne, meget faste løg.

• Stærk skal og sentskydende på lager.

• Meget stærkt rodnet.

• Giver et meget stort udbytte.

• Nyhed.

• Rødt Rijnsburgerløg med høj resistens HR mod løgskimmel.

• Rundt, fast løg med god skalkvalitet.

• Vækstkraftig sort med middeltidlig afgroning.

• Stort udbytte og sent skydende på lager.

• Anbefales til middel/lang lagring.

Hyfive F1

• Sent moden sort med et stort udbytte-potentiale.

• Særdeles god kvalitet til langtidslagring.

• Super skalkvalitet og sentskydende på lager.

• Kraftig, sund, mørkegrøn top.

Hystore F1

• Flot rundt rødløg med tidlig afgroning.

• Faste løg med god skalkvalitet.

• Fantastisk flot mørkerød farve.

• Anbefales også til langtidslagring.

• Fås også økologisk.

Restora F1

Redspark F1

• Nyhed.

• Høj resistens HR mod løgskimmel.

• Let højrundt, meget fast, gult løg.

• Særdeles høj skalkvalitet.

• Stor stærk top med kraftigt vokslag.

• Sent skydende på lager.

• Anbefales til længste lagring.

• Rødløgshybrid med runde faste løg med en god lagerevne.

• Intens mørkerød farve, både indvendig og udvendig.

• Tynd hals og stor ensartethed.

• Fås også økologisk.

Red Baron

• En velkendt blodrød sort, som har en god lagerevne.

• God på kraftige jordtyper.

• Fås også økologisk.

Kappa

• Specialitet!

• Middeltidlig, aflang slicer type.

• Giver store cylindriske, gule løg.

• Stærkt rodnet og god skalkvalitet.

Albion F1

• Rundt, fast, hvidskallet løg.

• Meget velegnet til salg som bundteløg.

• Bemærk: Fås udelukkende økologisk.

Red Light F1

• Meget tidlig rød hybrid.

• Flot fast løg med god skalkvalitet.

• Til det tidlige salg og korttidslagring.

• Tilbydes også som stikløg.

Troy F1* Forum F1 Jagro F1* Hercules F1* Hysky F1* Boga F1*

• Er allerede kendt som stikløgssort.

• Meget stort udbytte af mørkerøde løg.

• Særdeles faste løg med fantastisk skal.

• Middeltidlig afgroning. Langtidslagring

Red Tide F1

• Accent type med kraftigt rodnet.

• Vital, sund top med kraftigt vokslag.

• Højt udbytte af store runde løg.

• Høj skalkvalitet og stor hårdhed.

• Sundt løg til langtidslagring.

Stikløg

Red Ray F1

White Lady F1

• Attraktivt rundt kridhvidt løg.

• Rigtig god skalkvalitet.

• Produktiv og med stærk top.

• Til salg med top og tørret sep.-nov.

SeedCom tilbyder 1. klasses hollandsk-avlede stikløg i et stort sortiment.

Fungicid bejdsede stikløg tilbydes fra Holland. Kontakt os for en snak om stikløg!

Centurion F1* Stur BC 20*

Alonso F1* Red Light F1* Red Ray F1* Red Baron Troy F1 (overvintring)

* Kun hele paller af 1000 eller 1200 kg

Energivej 7 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 seedcom@seedcom.dk www.seedcom.dk

Trist syn på Uiendag 2018 De hollandske avlere har som vi og andre dele af Europa haft en vanskelig sæson med store udfordringer. Det bar Uiendag på Rusthoeve, Colijnsplaat også præg af. Det våde forår og den efterfølgende tørke havde sammen med massive angreb af trips ødelagt arealerne totalt.

Tekst: Karina Frandsen og Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen A/S, kfr@seges.dk Foto: Peder Krogsgård I forbindelse med løgdagen - Uiendag – i uge 36 i Holland besøgte GartneriRådgivningens løgkonsulenter flere løgavlere på Polderen. Besøgene var arrangeret af Steen Møller Madsen og Frans V.D. Ploeg, Hazera, der havde sørget for, at vi mødte avlerne, så vi fik en god snak om årets besværligheder, løgdyrkning i det hele taget, og om hvordan vilkårene er for landmænd i Holland. Besøgene var korte og intense, og da vi kun var en lille gruppe, fik vi en meget tæt dialog med den enkelte avler, hvilket blev meget udbytterigt og givende.

Løgavlere hårdt ramt Den dårlige løghøst gør sig ikke kun gældende i Danmark, også de hollandske løgavlere er ramt. De marker, vi så på Polderen, stod egentligt fornuftigt, men der var slet ikke de løg, som vi plejer at se i dette område. Løgene havde et mindre antal blade end normalt, der var spring i rækkerne, uens størrelse, og den store mængde løv, vi normalt ser, var ikke eksisterende. Som arealerne så ud på daværende tidspunkt, manglede der i hvert fald omkring 25-30 procent i udbytte i forhold til, hvad der normalt kan præsteres på disse arealer. En antagelse avlerne var meget enige med os i. De dårligere udbytter, skyldes flere årsager: et vanskeligt forår, det var lidt sent, våd jord og meget nedbør lige efter såning, samt den varme, tørre sommer. Desuden havde trips også gjort stor skade i mange marker. De angreb vi så her i nord, var dog intet imod det, vi skulle se næste dag!

Løgarealer pløjes ned I det sydlige Holland har sæsonen været endnu værre. Ud fra avlernes og kolleger i Delphy´s udsagn skulle op i mod 5.000 hektar løg pløjes ned. Man regnede også med, at op i mod 5.000 hektar mere kun ville opnå et udbytte på 15-20 ton per hektar.

Ligesom på Polderen skyldes det summen af et vanskeligt forår, varme, tørke og trips men i det sydlige Holland, er det også mangel på vandingsmuligheder.

Misvækst på forsøgsstationen Torsdag den 30. august sørgede konsulent Leen van Marian fra Delphy for den årlige guidede tur rundt på forsøgsstationen Rusthoeve. Der var overhovedet ikke kvantitet eller kvalitet i løgene på forsøgsstationen. Løgene var groet af, og den smule nedbør, der var kommet i august, medførte gengroning.

Arealerne var ikke egnet til indhøstning! Der kan ikke vandes i det sydlige Holland, og derfor er det gået så galt. Der vil ikke kunne konkluderes noget ud fra årets sorts- eller gødningsforsøg.

Alt i alt havde vi et par gode dage i Holland, men vi kørte hjem med en trist følelse.

Tak til Frans V.D. Ploeg og Steen Møller Madsen, Hazera, samt Leen van Marian, Delphy.

Uiendag på Rusthoeve, Colijnsplaat Demodagen Uiendag har eksisteret i 17 år. Besøgstallene var i år 1750 personer. I begyndelsen var det kun hollandske planteavlere, der deltog. Efterhånden kom nordiske konsulenter og løgavlere med til temadagen, og i de sidste par år er antallet af besøgende fra Østeuropa steget markant. Arealet for demodagen stiger lidt hvert år.

Fortsættes...

I det sydlige Holland ser op i mod 10.000 ha sådan ud og de bedste giver 30-50 tons pr. hektar.

Nogle steder var 10-30 % af løgene begyndt at gro igen (går i stok) pga. af en stressende vækstsæson.

Det kan ikke stoppes og løgene kan ikke lagres.

Hollandsk løgmark med udsigt til et udbytte på 4050 tons pr. hektar.

Konsulent Leen van Marian fra Delphy som er vores faste rundviser hvert år.

Dårligt areal til løgdemodagen den 30. august på Rusthoeve.

Løg, som gengror.

Fortsættes...

Er det godt at være hollandsk landmand?

Fra de hollandske løgavlere fik vi oplyst, at der i Holland kun er marginalt bedre rammevilkår i forhold til i Danmark. De har lidt lavere afgifter og ingen ejendomsskat, men ellers er omkostningerne stort set de samme som her i Danmark. Priserne på produkterne er også som vores, fordi mange afgrøder bliver solgt til pakkerier på kontrakt.

Der er rigtig mange hollandske landmænd, der lukker af økonomiske årsager. En af de avlere, vi besøgte ude i løgmarken, pegede rundt og viste, ”at de to ejendomme var gået ned og en tredje er lige ved”.

Dyr hollandsk jord Hvorfor er jord så så dyr i Holland? Vi fik det svar, at der er for lidt af den, fordi der er for mange indbyggere på et for lille areal, nybyggeri, vejanlæg m.m. Derfor skete der ikke et prisfald på jorden, da krisen satte ind i andre lande i Europa i 2008-2009, jorden fortsatte med at stige.

En anden avler fortalte, at en ejendom på 70 hektar var til salg. Mindst fire købere er interesserede, og nu var det ikke ”kun” til 100.000 euro pr. hektar men 140.000 euro pr. hektar.

Disse købere overlever kun, hvis de har en pæn egenkapital, og jorden bliver ved med at stige, så der fortsat kan lånes på friværdien. Desuden er der rigtig mange velhavende familier, der ejer landbrugene.

Med de store værdier på jord er det dog yderligere en fordel, at der ved generationsskifte i familiehandler kan overdrages til 30 procent af ejendomsværdien, uden at der skal betales skat.

Links: http://www.hazera.dk/ og http://www.uinovatie.nl/

Emballagenet Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Netsække i ruller Pallenet Lukketråd - Sygarn Vinglasetiketter Flexotryk - kantbånd

190 x 95mm

Ukrudtsbekæmpelse i løg

Opfølgende ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring Bekæmper bredbladet ukrudt Anvendes i system med jordmidler Gentagne behandlinger fremmer effekten

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse.

Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.

Nordisk Alkali Anemonevænget 2 4330 Hvalsø Tlf. 4649 1171 info@nordiskalkali.dk www.nordiskalkali.dk ●

●

●

●

Sprøjteresultatet afhænger af vandkvaliteten Et planteværnsmiddels og et bladgødningsprodukts effektivitet påvirkes af en lang række faktorer, hvor indflydelsen af vandets hårdhed og pH-værdi ofte bliver overset eller undervurderet.

WaterXTR-anlægget.

Tekst: Karina Frandsen, GartneriRådgivningen A/S, kfr@seges.dk - Foto: Peder Krogsgård Effektivitet og funktion af et planteværnsmiddel eller gødningsprodukt kan påvirkes af forskellige faktorer herunder valg af dyser, fremkørselshastighed, indstråling, vind og temperatur. En anden væsentlig faktor, som ofte er undervurderet, er hårdhedsgrad og pH-værdi af det vand, der tilsættes planteværnsmidlet i sprøjten. Når der behandles i kulturen med planteværn, er det vigtigt at anvende vand med den rigtige kvalitet.

Det optimale pH-område for de fleste planteværnsmidler er mellem pH 4 og 6. Ved pH over 7 aftager virkningen af de fleste planteværnsmidler betydeligt. For de systemiske midlers vedkommende medfører et høj pH en formindsket optagelse i planten. Regnvand har normalt et lavt pH, men ved forekomster af algevækst kan pH stige helt op til 10.

Vands hårdhed Vandets hårdhed bliver bestemt af vandets indhold af calcium- og magnesiumioner. Herudover har indholdet af karbonat-, sulfat-, chlorid- og jernioner også indvirkning på hårdheden i vandet. De fleste planteværnsmidler virker godt ved lav hårdhedsgrad. Ved højere hårdhedsgrader reagerer de frie calcium- og magnesiumioner

med aktivstofferne i planteværnsmidlerne, herved nedsættes effekten af midlerne drastisk.

I følsomme kemiske forbindelser kan hydrolyse1) resultere i en betydelig nedbrydning af aktivstoffer i planteværnsmidler. Et pH på 5-6 anbefales for de fleste planteværnsmidler.

Generelt gælder: • pH 3,5-6,0: Optimalt pH for de fleste planteværnsmidler og gødninger. Aktivstofferne forbliver opløst i tanken i 12-24 timer.

• pH 6,1-7,0: OK ved direkte anvendelse. Blandingen er stabil i ca. 1-3 timer i tanken på sprøjten. Herefter sker der en nedbrydning/ kemisk reaktion i form af udfældning.

• pH 7.0 >: Dårlig effekt af planteværnsmidlet eller bladgødskningen. Risiko for udfældning er stor Imødegå dårlig vandkvalitet I dag har vi mulighed for at imødegå dårlig vandkvalitet ved at tilsætte spredeklæbemidler, forskellige typer af vandkonditioneringsmidler samt gødninger, som optimerer behandlingen.

Definitionen på et vandkonditioneringsmiddel er et middel, der kan sænke pH uden at pH pludselig falder til et lavt niveau, da det indeholder en buffer. Enkelte vandkonditioneringsmidler indeholder også chelater, der binder visse kationer f.eks. calcium og magnesium, og herved blødgøres vandet. Følgende effekt opnås ved at anvende vandkonditioneringsmiddel: 1) pH sænkende effekt 2) Kompleksbinding af kationer i hårdt vand 3) Skumdæmpende 4) Befugtende virkning, som medfører en øget optagelse af pesticidet.

Gødning og syre pH kan også sænkes ved brug af forsurende gødning og syre, men der er risiko for, at pH kan falde for meget. Dette kan have negativ indflydelse på mange planteværnsmidler, som har optimal effekt ved pH 5,5.

Ud over pH og hårdhedsgrad er det også vigtigt, at der ikke anvendes for varmt vand. Ved høje vandtemperaturer bliver midlerne hurtigt inaktive. Det er endvidere vigtigt at udbringe sprøjtevæsken hurtigst muligt efter opblanding.

Med den fokus, der er på anvendelse af planteværn samt priser, som planteværn er kommet op i, er det vigtigt at optimere og effektivisere sine sprøjtninger på bedriften.

Afdrift og vandkvalitet I Europa er der i de seneste år kommet rigtig meget fokus på afdrift og effekt optimering af planteværn. Det har også været et stort tema på Uiendag i Holland de sidste par år. De sidste to

år har det været udført mange forsøg med Wingsprayer, hvor dyserne sidder mellem to vinger, med at reducerer afdriften. I år var oplægget at optimere behandlingerne med bedre vandkvalitet.

Tilsæt CO2 Det hollandske firma Homburg markedsfører nu WaterXTR. WaterXTR optimerer pH-værdien i vand på en bæredygtig måde ved at tilsætte CO2. Ved tilsætning af CO2 optimeres pH-værdien (pH 5-7), idet CO2 virker forsurende. Man forskubber herved også ligevægten imellem molekylerne i vandet, hvorved hårdheden samt overfladespændingen reduceres. Der opnås derfor både en bedre vedhæftning og et bedre optag i planterne. Skumdæmpende effekt opnås også ved at anvende anlægget. Ved at tilsætte CO2 til vandet minimeres belægninger (aflejringer af mineraler, bakterier, svampe og alger).

Blødt vand (0-8 ºdH): Vestjylland Middelhårdt vand (8-16 ºdH): Nord- og Østjylland, Nordsjælland, Fyn og Bornholm Hårdt vand (16-24 ºdH): Fyn, Sjælland, Lolland og Falster Hydrolyse er en reaktion, hvorunder der forbruges et molekyle vand, dvs. to hydrogenatomer og et oxygenatom. Hydrolyse er især af betydning i syre-base-kemien. Fx vil de ioner, der opstår, når et salt af en svag syre eller en svag base opløses i vand, hydrolysere i et vist omfang.

1)

Fastmontering på Hardy-sprøjter Firmaet har et samarbejde med Hardi i Holland, og i dag kan WaterXTR monteres direkte på Hardis sprøjter. Der er også udviklet et større transportabelt anlæg, der kan frontmonteres for flytning eller flyttes på trailer. Det er derfor ikke et krav, at man har en Hardi-sprøjte. Det er en lidt større investering med både fordele og ulemper.

Hvis man anvender flere påfyldningspladser på bedriften og normalt anvender forskellige vandkonditioneringsmidler, fordi man er bekendt med sin vandkvalitet, skal man have flere dunke/ poser med. Desuden skal man huske at tilsætte mere eller mindre i forhold til den enkelte borings vandkvalitet. Ved at anvende WaterXTR skal man kun have planteværn med samt evt. sprede-/klæbemiddel. Udstyret er i stand til at måle hårdhed og pH i vandet og herefter indstiller anlægget sig selv. Ensartethed og kvalitet i bedriftens planteværnsbehandlinger vil kunne optimeres meget.

Det samme gælder økonomien i opgaven.

Læs mere om WaterXTR på www.homborg-holland.com.

Tabel 1. Forskellige midlers pH- eller hårdhedsfølsomhed Produkt Dipel ES Lentagram Matrigon Reglone Betanal, Herbasan Roundup Karate MCPA Focus Ultra

Aktivstof Bacillus thuringiensis Pyridat Clopyralid Diquat dibromid Phenmedipham Glyfosat Lambdacyhalothrin MCPA Cycloxydim

pH-følsom (Optimal pH-værdi) Ja (?)

Ja (5-7) Ja (>7) Ja (5-6) Ja (4-7) Ja (5-6) Ja (4-7) Ja (4-7) Ja (4-6)

Hårdhedsfølsom

Ja

de sidste to sæsoner og med et rigtig flot resultat. Til trods for en meget varm og tør 2018-sæson, har sorten givet udbytte og kvalitet på linje med allerede velkendte sorter. Udviklingstiden ligger tæt op ad Hylander. Redlander har en sund, opret topvækst med en flot mørkgrøn farve. Rodsystemet er veludviklet og stærkt, hvilket giver et optimalt vand- og næringsoptag. Løget er rundt, med en flot skinende rødfarve og velegnet til langtidslager.

Der er en god frømængde til rådighed til sæson 2019!

Tekst: Henrik Jørgensen, Steen Møller-Madsen, Henrik Pedersen og Poul Erik Ølgaard Foto: Peder Krogsgård og Syngenta SG8359 fra Syngenta: En stærk plante, høj skalkvalitet og meget god lagringsevne.

Nye løgsorter til sæson 2019 Til Open Days i Holland i uge 39 præsenterer frøfirmaerne årets nyheder indenfor frilandsgrønsager, hvor der blandt andet var flere spændende nyheder indenfor løg.

Under Open Days i 2018 var vejret utrolig flot.

Tirsdag kunne man gå rundt uden overtøj, når man besigtigede de mange parceller med nyheder fra de forskellige frøfirmer. Det gode efterårsvejr havde måske fået en del producenter til at blive hjemme for at høste og eller gøre klar til vinteren, fordi der var ikke så mange gæster den første dag, som der plejer at være.

Peder Krogsgård og Karina Frandsen, GartneriRådgivningen A/S, besøgte frøfirmaerne Bejo, Hazera og Syngenta, hvor de mødtes med Poul Erik Ølgaard, der præsenterer frøsorterne fra Syngenta og Hoza Zaden.

Henrik Jørgensen, SeedCom, med Redlander fra Bejo, som er den første skimmelresistente rødløgssort.

• Restora - nyhed!: Gul, skimmelresistent løgsort med stærkt vokslag og skalvedhæftning. Løvet er opret, sundt og har en flot grøn farve. Restora producerer store, faste løg og giver et højt udbytte, der er velegnet til langtidslager. Sent skydende på lager. Har i sæson 2018 givet gode resultater til trods for både varme- og tørke stress.

Også her er der frø til rådighed til sæson 2019.

Bejo Ved Bejo i Warmenhuizen præsenterede Henrik Jørgensen, SeedCom, følgende nyheder: • Redlander: Som den første skimmelresistente rødløgssort er Redlander kommet rigtig godt fra start! Redlander er afprøvet

Skimmelresistens er en af egenskaberne ved nyheden Restora fra Bejo.

• BGS 353 - nyhed til afprøvning i 2019: Med BGS 353 tager Bejo et step op ad fusariumresistensstigen, hvor Hysky allerede er velkendt. BGS 353 har omtrent samme udvikling som Hysky, er velegnet til meget lang lager og er meget sen skydende på lager. Løget er fast, med rigtig god skalkvalitet og vedhæftning. Løvet er mørkgrønt og opret. Flere har oplevet et øget fusariumtryk i sæson 2018 og med mere varierende klimaforhold, vil løgsorter med øget fusariumresistens være en stor fordel.

I 2018 har Hysinger vist sin evnet til at give løg af høj kvalitet, kombineret af et meget højt udbytte.

Høj kvalitet og langtidslagring knytter sig til Hysinger fra Bejo.

Afprøves i løbet af 2019 og kun få frø til rådighed.

• Hyroad: En meget fast sort til meget lang lager. Hyroad er afprøvet i Danmark de sidste to sæsoner, og resultaterne ser lovende ud. Sorten er en Hybound-type, få dage senere, med rigtig flot skalkvalitet, et godt udbytte og velegnet til svære jordtyper.

Hyroad er meget sent skydende på lager og giver et højt nettoudbytte!

Der er frø til sæson 2019.

Hazera Steen Møller Madsen, Hazera, kunne præsenterede tre nye løgsorter i forevisningsmarken i Warmenhuizen: • Haz 37-117 F1: Spændende nyhed, der bedst kan beskrives som en lidt tidligere Dormo-type med højere udbytte og samme hårdhed og lagerevne som Dormo. Kombinationen af et utrolig hårdt løg med meget lang lagerevne og højt udbytte gør sorten til en spændende nyhed.

• Haz 37-111 F1: En ny rødløgssort der er ca.

14 dage tidligere end Retano. Foreløbige forsøg viser, at sorten giver et højt udbytte af løg med tidlig indvendig rødfarvning.

Kvalitet og langtidslager er to ord, som beskriver Hyroad fra Bejo.

• Hysinger: Vi har tidligere omtalt Hysinger, der har været afprøvet i Danmark de sidste par år. Hysinger er en meget højt ydende løgsort med kraftigt rodsystem. Dette gør den særdeles velegnet til lettere jordtyper eller områder med begrænset vandingsmuligheder. Sorten ligger i den middelsene ende, har en flot brun skalfarve og egnet til langtidslager. Hysinger producerer mange løg i størrelsen 60 – 80 og 80 +

• Haz 37- 222 F1: Søstersort til ovennævnte med de samme egenskaber. Forsøg vil vise, hvilken sort der egner sig bedst til danske forhold.

Steen Møller Madsen, Hazera, ved nyheden Haz 37-117 F1: Højt udbytte og et utrolig hårdt løg med lang lagerevne.

Olssons Frö AB Poul Erik Ølgaard, Olssons Frö AB, og Henrik Pedersen, Syngenta, præsenterede to løgnyheder fra Syngenta i Wervershoof: • SG8359: Et løg i Motion-klassen, det vil sige et løg med høj skalkvalitet, meget god lagringsevne samt en stærk plante. SG8359 har et forbedret udbytte (i særdeleshed efter lagring) og har som Motion også tidlig løgdannelse og producerer et meget hårdt løg.

Derudover fremhæver Poul Erik Ølgaard sorterne fra Hoza Zaden - Saskia, Donna og Hoza – som alle har klaret sig fint dette tørre år. Sorterne er selekteret med vægt på at have et godt rodsystem, og her ligger sorterne helt i top.

Også rødløgssorten Romy har klaret sig godt og givet en fin kvalitet ind på lager.

• SG8360: Et løg i Vision-klassen, det vil sige et løg, der er tidligere end Motion. SG8360 kan ligeledes høstes tidligere og har stadig en meget god lagringsevne. SG8360 har et stærkt rodsystem og er mere tolerant overfor tørke. Kan dyrkes på lette jorde og kan klare mindre gode dyrkningsbetingelser.

DO IT - AND DO IT RIGHT!

Vacc-Tek

Palle Foged Rådgivning/salg 2010 2637 pf@grimme.dk

www.grimme.dk

GOING

1919

–

2019

Løvhegnet 9-11 │ Rødkærsbro │ Tlf. +45 8665 8499 │ grimme@grimme.dk

Luftbårne svampesporer på løglageret

Penicillium-sporer er dominerende i luften på løglageret, hvor de udgør en uønsket smitterisiko.

Tekst: Anders Johansen, Ulrich Bay Gosewinkel, Institut for Miljøvidenskab, AU, Aimei Wang, Nahidul Islam og Merete Edelenbos, Institut for Fødevarer, AU, ajo@envs.au.dk Foto: Anders Johansen og Jens Michael Madsen, Institut for Fødevare, AU

Sygdomsramt løg med tegn på Penicillium-angreb.

Selvom løg tørres og langtidsopbevares under betingelser med præcis styring af temperatur og luftfugtighed, rådner en betragtelig del af løgene alligevel under lagringen. Det er uetisk, hvis spildet kunne have været undgået og ikke mindst et problem for avlere og distributører, der må bære et betydeligt økonomisk tab. I Innovationskonsortiet ’Strategier og teknologier til at begrænse spild af spisekartofler og grøntsager’ har der været fokus på at udvikle metoder, der kan afsløre, når grøntsager angribes af svampe under lagring, så man kan undgå at produkterne ender i et biogasanlæg i stedet for på supermarkedernes hylder.

Penicillium dominerer luftrummet Resultaterne pegede entydigt på, at sporer fra Penicillium-arter var hyppigt forekommende i luften på lageret og dermed udgjorde en potentiel smittefare for resten af løgene på lagret. I 11 ud af 17 luftprøver var Penicillium glabrum, se foto, den mest dominerende svamp, mens P. polonicum og P. echinolatum dominerede i fem og en luftprøver, henholdsvis. Når først et løg er angrebet af Penicillium, producerer svampen enorme mængder af sporer, der frigives til luften. Det er derfor nemt at forestille sig, hvor hurtigt de luftbårne sporerne kan sprede sig til de andre løg på lageret, når ventilatorerne kører. Foruden Penicillium dukkede der også nogen usædvanlige kolonier op på dyrkningsmediet. De viste sig i at være Wickerhamomyces, der er en gruppe af gær-lignende svampe. Disse svampe menes at danne stoffer, der kan hæmme væksten af plantepatogene svampe.

Om de har haft en sådan funktion på de lagrede løg i vores studier, er ikke til at sige. Alle løgene var økologiske og derfor usprøjtede, hvilket måske har fremmet forekomsten af de gær-lignende svampe på løgene.

Når svampe angriber løg Løg bliver inficeret af svampe i marken og bærer svampesporerne med ind på lageret. Det gælder for eksempel arter som Botrytis og Fusarium, der kan forårsage store tab af løg under lagring, hvis de rette vækstforhold er til stede. Penicillium-arter er også hyppige. Disse svampe manifesterer sig ofte på ydersiden af løgene med store mænger af sporer, der har kraftige blågrønne nuancer. Hvor kunden i supermarkedet nemt kan spotte Penicillium-angreb, så er det vanskeligere at se svampen på et stort løglager, hvor de angrebne løg måske ligger midt i en stor kasse sammen med en masse andre løg. Derfor har vi undersøgt luftens indhold af svampespore på løglageret.

Der er noget i luften Luftbårne svampesporer blev opsamlet på et løglager ved hjælp af et Mini Laser Aerosol Spektrometer, se foto. Luften blev filtreret i 30 minutter gennem et indbygget filter, der tilbageholdt blandet andet svampesporer. Der blev taget 17 prøver, hvor svampesporer efterfølgende blev skyllet af filtrene og spredt ud på et dyrkningsmedie. Efter to dage blev de hyppigst forekommende kolonier udtaget til videre rendyrkning og karakterisering, for at fastslå deres identitet ved hjælp af DNA-sekventering.

Er svampene de samme?

I et andet lagringsforsøg blev der isoleret svampe fra angrebne løg. Løgene var opbevaret i otte måneder ved 4 grader og 95 procent relativ fugtighed. I de fleste tilfælde var det Botrytis og Penicillium, der var årsag til angrebene, se foto. Her viste det sig, at i halvdelen af de angrebne løg var det Botrytis, der var synderen, mens det var Penicillium (P. polonicum og P. glabrum) i de resterende løg, se foto. Derudover blev der også isoleret Wickerhamomyces fra løgvævet.

Vi konkluderer derfor, at der er en vis sammenhæng mellem de sporer, der svæver rundt i lagerluften og de svampe, der er på og i løget, for så vidt angår Penicillium og Wickerhamomyces. Sporer af Fusarium og Botrytis forekom ikke hyppigt i luften. Disse sygdomme spredes derfor antageligt ikke via luften.

De hyppige fund af Penicillium-sporer i luften tyder pü, at svampene var aktive – det vil sige, at der var løg, som bar en aktiv infektion, og at sporerne blev spredt via luften i lageret. Forekomsten af de gÌr-lignende Wickerhamomyces i luften er interessant, fordi svampene nÌvnes i den videnskabelige litteratur, som hÌmmere af plantepatogene svampe.

Det kunne derfor vÌre interessant at undersøge disse svampes faktiske betydning for patogen-trykket i økologiske løg under lagring.

Projektet er støttet af Innovationsfonden og partnerne i Innovationskonsortiet (projekt nummer 138200057B).

Artiklen har vĂŚret bragt i Gartner Tidende nr. 14 2018.

1

Ved hjÌlp af DNA-sekventering kan man finde ud af, hvad det er for nogle svampe, man har isoleret – fü sat artsnavne pü dem. Svampens DNA indeholder al den information, som er nødvendig for, at den kan udvikle sig og fungere i det miljø, den lever i. Bestemte dele af DNAet indeholder information, der kan anvendes til at bestemme, hvilken art, man har isoleret. Med denne information i hünden, kan man slü op i en stor database over mikroorganismer og sÌtte navn pü dem, samt fü information om deres typiske levevis; for eksempel om de er typiske skadevoldere pü løg eller beslÌgtede planter.

1.

Penicillium glabrum med blügrønne sporer. Svampen producerer metabolitter under vÌksten, der farver agar-mediet gult.

2.

Mini Laser Aerosol Spektrometer brugt til opsamling af svampesporer pü løglagre.

%UXJ for IRU storkasser VWRUNDVVHU Brug storkasser storkasser Brug for " 2011?

2017? iLii 2019?

2

+MÂ OS os RV - KMÂ OS HjĂŚlp hjĂŚlpGLJ digVHOY selv! %HVWLO L JRG WLG Bestil i god tid

Banevej 3 Haastrup, 5600 Faaborg %DQHYHM +DDVWUXS )DDERUJ 7OI Telefon: 70 251 251 7ÂĄQGHUYHM -5LEH 7OI www.dte.dk mail:dte@dte.dk

UV-lys til løg UV-C lys før lagring kan reducere sygdomsforekomsten i lagerløg, men metoden er ikke praktisk anvendelig.

Tekst: Nahidul Islam og Merete Edelenbos, Institut for Fødevarer, AU, merete.edelenbos@food.au.dk Foto: Jens Michael Madsen, AU Mere end en tredjedel af høstet frugt og grønt går tabt, inden det når forbrugeren, primært på grund af råd. Derfor er der stigende interesse for miljøvenlige og sikre metoder til at begrænse råd i forsyningskæden fra høst til konsum. I Innovationskonsortiet ’Strategier og teknologier til at begrænse spild af spisekartofler og grønsager’, som sluttede ved udgangen af juni 2018, har vi undersøgt, om det er muligt at begrænse råd i løg ved at behandle løgene med ultraviolet (UV) lys inden lagring.

Flere forsvarsstoffer Behandling af løg med UV-lys bygger på, at mild stress inden lagring, her UV-C lys, kan stimulere dannelsen af forsvarsstoffer i løgets yderste skæl, og derved øge løgets beskyttelse over for sygdomsangreb på lager. Gule løg indeholder flavonoider, der både fungerer som forsvarsstoffer over for mikroorganismer, samt er årsag til løgets ydre, gule farve. Flavonoider dannes under dyrkningen, hvor de beskytter planten imod UV-stråling. Afhængig af solskinsforholdene det pågældende år kan der danne flere eller færre flavonoider i de ydre løgskæl. Under tørringen opkoncentreres flavonoiderne, fordi vandet fordamper fra de ydre løgskæl, inden de dør. Efter endt tørring består lagerløg af en beskyttende hinde af tørre løgskæl, der har et højt indhold af flavonoider, og en række indre kødfulde skæl, der har færre flavonoider.

Løgtemperaturen måles med et varmekamera på overfalden af løgene.

Lysbehandling af løg I forsøget behandlede vi høstede, økologiske løg med UV-C lys ved 254 nm før eller efter tørring. Løgene blev placeret i kasser i et lukket rum i en maskine påmonteret 14 TUV T8 lysstofrør fra Phillips. Afstanden fra lyskilden til løgene var 26 centimeter. Der var 35 løg i hver kasse, og lysbehandlingen varierede fra 0 (kontrol, 0 min) til 108 kJ/m2. Vi behandlede fire gange tre kasser løg med samme lyskilde. Løgene blev behandlet i 0 (kontrol), 5, 10 eller 20 minutter svarende til 0, 27, 54 og 108 kJ/m2, i alt 105 løg per behandling.

Løgene blev tørret ved 35 grader i fem dage, og lagret i fire måneder ved 4 grader og omkring 90% relativ fugtighed, før de blev kvalitetsvurderet.

Højere temperatur Overfladetemperaturen blev målt lige efter behandlingen med et varmekamera, se foto. Ud fra værdierne blev temperaturforskellene som følge af UV-C behandling beregnet. Der var ingen effekt af behandlingstidspunkt i den statistiske analyse. Derfor ses gennemsnitstal i tabel 1. Den gennemsnitlige løgtemperatur var omkring 16 grader før lysbehandling, og den steg henholdsvis 2,5, 3,7 og 7,9 grader på overfalden efter behandling med 27, 54 og 108 kJ/m2 UV-C lys. Ingen af løgene fik således så høje doser af lys, at løgskællene tog skade, hvilket kan forekomme under tørring, hvis temperaturen kommer over 35 grader.

Tabel 1. Temperaturstigning i de yderste løgskæl som følge at UV-C behandling. Gennemsnit af før og efter tørring. Der er statistisk sikker forskel på behandlingerne, når bogstaverne er forskellige.

Behandling, kJ/m2 Temperaturstigning, grader

27 2.5c

54 3.7b

108 7.9a

Færre syge løg Generelt var der færre syge løg efter tørring end før tørring og UV-C behandling, se figur 1. Da vi ikke foretog yderligere analyser af løgene, kan vi ikke sige, om dette skyldes forskelle i antal celleskader, indholdet af forsvarsstoffer og eller forskelle i den mikrobiologiske flora. Færrest syge løg blev fundet efter endt lagring ved 10 minutter UV-C behandling før tørring og 5 – 20 minutter UV-C behandling efter tørring. Generelt var sygdomsniveauet højt, se figur 1. Løgene blev især angrebet af gråskimmel, hvilket tyder på, at løgene ikke var tilstrækkeligt tørre inden lagringen, samtidig med at de blev opbevaret ved 90 procent relativ fugtighed på lageret.

100

Control

Sygdomsforekomst (%)

68% A

80

27 kJ/m

a

54 kJ/m

a

ab

2

55% B

2

108 kJ/m

2

A

60 b

B

B

B

40

20

Figur 1. Virkning af UV-C behandling før eller efter tørring af løg. Sygdomsforekomsten blev bestemt efter 4 måneders lagring ved 4 grader og omkring 90% relativ fugtighed. Der er statistisk sikker forskel på tørringerne, når bogstaverne over de to sæt af søjler er forskellige og på behandlingerne, når bogstaverne inden for samme tørretidspunkt er forskellige.

0

UV-C før tørring

UV-C efter tørring

UV-C lys ikke praktisk anvendelig Umiddelbart vil vi ikke vurdere, at UV-C lys er praktisk anvendelig til høstede løg. Ej heller til dekontaminering af pillede løg, selvom disse produkter let angribes af uønskede svampesygdomme, når de er pillede.

Derimod ville det være interessant at undersøge, om metoden med fordel kan anvendes til at stimulere dannelsen af flavonoider i de yderste løgskæl inden høst for eksempel i forbindelse med fritlægning i marken i år med få solskinstimer. Det er vigtigt, at behandlingen er effektiv og kan gennemføres på nogle få sekunder under fritlægningen samtidig med, at løgvævet ikke tager skade af behandlingen.

Projektet er støttet af Innovationsfonden og partnerne i Innovationskonsortiet (projekt nummer 1382-00057B).

Artiklen har været bragt i Gartner Tidende nr. 14 2018.

Behandling af kasser med løg med UV-C lys.

Euronion 2018 I år var det Danmarks tur til at afholde Euronion. Det blev på hotel Niels Juel i Køge med ekskursioner til Axelborg i København, Stevnsfortet på Stevns og Hans Ingemann Nielsen i Varpelev.

Tekst og foto: Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen A/S, pkl@seges.dk Bestyrelsen for Avlerforeningen af Danske Spiseløg var inviteret med til Euronionmødet 2018, og derudover var der deltagere fra England, Holland, Frankrig, Spanien, Polen og Tyskland.

Forplejningen på mødet blev sponsoreret af SeedCom og Hazera. Tak for det!

Lavt udbytte og små løg I modsætning til sidste år, hvor det var den våde høst, der fyldte meget, var det i år det lave udbytte, den lille løgstørrelse, samt bekymringen om hvor hurtigt løgene vil spire på lagrene, der var samtaleemnet.

Euronionmødet foregår på den måde, at alle lande kommer med et 15 minutters indlæg om udbytte, sortering og kvalitet af løgene samt i det hele taget hvilke udfordringer, der har været i sæsonen. Indlæggene fra England, Holland, Tyskland, Frankrig, Polen og Danmark (inkl. Sverige og Norge) kunne have været holdt som ét indlæg. Fra alle disse lande lød den samme historie: Kold, våd jord og lidt sent forår, som blev afløst af en usædvanlig varm og tør sommer med mange flere solskinstimer end normalt.

30 procent mindre udbytte Der har været meget større angreb af fusarium, som skyldes en varm juni, stressede løg og vandingen. Trips er blevet et større problem længere nordpå i Europa. De stressede løg gav desuden alt for tidlige løgdannelse i mange marker.

Høsten har til gengæld været nem, og tørringen har været betydelig nemmere og billigere end sidste år.

Alt dette har betydet, at udbyttet i Nordeuropa har været 30 procent mindre end i et normalt år. Løgene er meget mindre, og der er problemer med spiring på lagrene.

Avlerforeningens bidrag Ud over landenes indlæg var der indlæg af sponsorerne, Pierre Longerstay, Hazera, og Claus Bech, SeedCom, samt Merete Edelenbos, Aarhus Universitet.

Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, deltager hvert år og holder styr på, hvad sker med godkendelse af

David O’Connor (forrest) er primus motor i Euronion. Han overlod dog mødeledelsen til Jens Chr. Kjeldahl, som udførte hvervet perfekt med overholdelse af den stamme tidsplan. nye midler, og hvilke midler der forsvinder. Peter Hartvigs deltagelse er den danske avlerforenings bidrag til Euronion. Vi betyder så lidt for den europæiske løgproduktion, så vi skal yde lidt mere for at få lov at være med. Avlerforeningen betaler for Peter Hartvigs deltagelse, men han bruger også meget tid på at samle oplysningerne sammen og orientere om, hvad der kommer af lovændringer i EU.

Sådanne billeder var der i alle præsentationerne fra Nordeuropa. Her er det fra den engelske præsentation ved David Norman.

Uvildig rådgivning er unik Sponsorerne fik også ordret. Claus Bech, SeedCom, holdt et inspirerende indlæg om afsætning af løg, og Pierre Longerstay, Hazera, fortalte om visioner for forædlingen.

Vi havde desuden arrangeret besøg på Axelborg, hvor chefkonsulent Anders Søgaard, Landbrug & Fødevarer viste os rundt og holdt et indlæg om dansk landbrug og den store eksport af landbrugsprodukter til hele verden. Han kom også ind på den uvildige rådgivning i Danmark, der er unik og kun findes ganske få steder i verden.

Vi fik også en rundvisning på Axelborg og så den flotte udsigt fra tagterrassen ud over Tivoli og København.

Den sidste dag var der ekskursion til Stevnsfortet, museum for den kolde krig, og til løgavler Hans Ingemann Nielsen.

Næste års Euronionmøde skal være i Spanien.

Hans-Christoph Behr fra AMI i Tyskland samler op på mængderne og laver en præsentation med det samlede resultat.

Tre af indlægsholderne fanget i kaffepausen.

Fra venstre Hans-Christoph Behr, Pierre Longerstay og Claus Bech vender løgsituationen med Steen Møller Madsen.

Årets faglige indlæg Løghøsten 2018 Hans-Christoph Behr, AMI, havde lavet et sammendrag af indberetningerne fra de forskellige lande. Konklusionerne var, at ud over at udbytterne har være små, så var løgarealet også faldet til denne sæson. Selv det hollandske løgareal er faldet lidt. Det har elles været stigende fra 10.000 til 25.000 hektar med såløg.

Der blev diskuteret, om faldet fortsætter. Der er store områder i det sydlige Holland, hvor der har været meget lave udbytter de sidste tre år, hvilket primært skyldes dårligt sædskifte og problemer med salt i vandingsvandet.

Handel med løg Handel med løg, som transporteres over hele verden, er en kompliceret sag. Derfor kan det være svært at forudse, hvordan det går med prisen. Der eksporteres lige nu løg fra Kina til Europa. Hvad vil det komme til at betyde for prisen? Kvaliteten er ikke altid god. Jaap Wiskerke fra Wiskerke Onions fortalte, at der fra Kina skelnes mellem løg med ét lag skal og kvalitetsløg med to lag skal. Der er hollandske importører, som har importeret de billigste løg fra Kina og har haft over 20 procents frasortering. Og hvordan med sporbarhed og restindhold i de kinesiske løg?

Der er blevet lagt flere hektar ud med løg i Argentina, Brasilien og New Zealand, og der vil blive flere sætteløg i Europa næste år. Den hollandske eksport har næsten været normal, og forsætter den med bare 20.000 tons løg om ugen resten af året, vil der kun være løg til 7.000 ton eksport om ugen til resten af sæsonen, ellers vil de løbe tør for løg i marts! Så bliver der tomme hylder i butikkerne i maj?

Det er ikke til at spå om, men alle på mødet var dog enige om, at prisen vil fortsætte med at stige. Det er kun et spørgsmål om hvor meget.

Enkelte mente, at den kan komme helt op på 1 euro pr. kilo for store løg!

Monitering for sygdomme i løg Merete Edelenbos, AU, holdt et indlæg om projektet ”Online monitoring of quality changes in storage onions – is it possible?”

Der har tidligere været bragt en artikel om projektet i Dansk Løgavl, ligesom Merete Edelenbos har vist resultaterne på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årsmøde sidste år.

Fortsættes...

Middelsituationen Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, holdt et indlæg om godkendte midler i alle lande, og hvilke midler der er blevet godkendt og forsvundet siden sidste år.

Da Euronionmødet blev afholdt i Danmark, benyttede Peter Hartvig lejligheden til at fortælle mere udførligt om, hvilke midler vi har til rådighed, og hvordan vi gør her i Danmark. Det er en udfordring med så få midler, vi har til rådighed. Peter Hartvig advarede de andre om, at der ”lige om lidt” bliver ”danske forhold” i alle andre lande, så de kan lige så godt begynde at kigge os over skulderen!

Efter mødet er der kommet frist for anvendelse og besiddelse af diquat (Reglone m.fl.), og datoen er sat til den 4. februar 2020.

Det lave udbytte og det mindre areal har givet det mindste løgudbytte i Europa siden 2016. Grunden til, at der ikke er et større fald, er pæne udbytter i Sydeuropa.

Handel med løg, som transporteres over hele verden, er en kompliceret sag.

Arealet med røde løg udgør en større og større del af løgene: 25 procent i Danmark, Sverige og England, seks procent i Tyskland og Polen. Størrelsesfordelingen er meget mindre i 2018 end normalt.

Fortsættes...

Merete Edelenbos, AU, holdt et indlæg om projektet ”Online monitoring of quality changes in storage onions – is it possible?”

Vi har i Danmark ikke så mange sprøjtemidler til rådighed, som vore kolleger i andre europæiske lande - og der er mange ”sorte skyer” i horisonten.

OK udbytte af store løg Hans Ingemann driver nu 1500 hektar i alt, hvoraf de 100 hektar er med løg. Sidste nye skud på stammen er købet af en stor del af Orø, der ligger ved Holbæk fjord.

Hans Ingemann har også haft mindre udbytte i løgene i 2018, da han har haft for lidt vand til rådighed. Han påpegede, at han især var kommet for sent i gang med vandingen i de røde løg. Bortset fra de røde løg, enkelte foragre og halvdelen af en mark med skorpe på grund af våd jord og regn lige efter såning, så havde Hans Ingemann haft et okay udbytte med mange store løg. Hans sår ikke mere end 700.000 frø pr. hektar, så han satser på at have mange store løg. Det ser jo ud til at være rigtigt i 2018! Øverst: Hans Ingemann fortæller om sin bedrift.

Nederst: Mødedeltagerne på museum Stevnsfortet.

Stemphylium i løg og porre Ultimo juli meddelte Växtskyddscentralen Alnarp at der var funder en Stemphylium-art i flere marker med porrer og løg.

De første symptomer er små vanddrukne pletter, som er lysegule til brune. De bliver senere større og vokser sammen til store visnede partier. Ofte visner spidserne først og til sidst visner hele bladet. I de fleste blade kan man se en plet inde i det visnede væv. Under fugtige forhold kan man se en mørk masse af sporer i pletterne. Angreb påvirker plantens tilvækst og dermed udbytte. I nogle løgblade har man endog fundet sporer af Alternaria porri.

Stemphyllium forårsager Stemphylium Leaf Blight (SLB), som er en almindelig forekommende sygdom på porre og løg rundt om i verden. Både Stemphylium og Alternaria porri kan forårsage noget som kaldes ”purple blotch” på engelsk.

Ifølge litteraturen er svampen Stemphylium blevet mere almindelig på løg, og den synes at være gået fra at være et sekundært patogen til at være et aggressivt primært patogen.

Ifølge Växtskyddscentralen skulle Signum have en god effekt overfor Stemphylium. Her er det aktivstoffet boscalid, som har effekt.

25 år med leverancer til Netto I år er det 25 år siden, at Brdr. Kjeldahl fra Samsø fik en aftale i stand med Dansk Supermarked om levering af løg og kartofler, en aftale hvor der efterfølgende er føjet en lang række andre grønsager til sortimentet senest æbler, pærer og æblemost.

De to brødre – Jens Kristian og Søren Peter Kjeldahl – elsker at udvikle nye produkter og produktionsformer.

De har givet omkring 60 årsarbejdspladser til øen, mens fragtafdelingen beskæftiger 20 chauffører til at fragte produkter væk fra øen. Udover egen produktion har virksomheden en række kontraktavlere rundt om på øen. P.t. dyrker virksomheden 750 hektar, skriver Samsø Posten.

Jubilæet blev fejret af Netto med et opslag i tilbudsavisen i uge 42 med gode tilbud på frugt og grønt fra Brdr. Kjeldahl. Virksomheden fejrede jubilæet med et Åbent Hus onsdag den 17. oktober med rundvisninger, tur i safaribussen og hoppeborg til børnene.

Jens Kristian og Søren Peter Kjeldahl, Brdr. Kjeldahl. Arkivfoto: Stig F. Nielsen.

Pesticidrester i løg 2017 Generelt indeholder danskproducerede afgrøder færre sprøjterester end tilsvarende udenlandske varer. Forbrugerne kan således minimere deres pesticidindtag var at vælge danskproducerede afgrøder i frugt- og grøntafdelingen, eller de kan vælge de økologiske varianter. Det er den overordnede konklusion i Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttets nye rapport om pesticidrester i danske fødevarer 2017.

I 2017 blev der udtaget ni stikprøver af danske løg og seks stikprøver af udenlandske løg. I de danske løg blev der ikke fundet rester, mens der i de udenlandske blev fundet en prøve med restindhold af to midler under 50 procent af MRL-værdien: boscalid og dimethomorph.

Foto: Colourbox.

Du kan læse lidt mere om pesticidrapporten 2017 på www.gatnertidende.dk. Rapporten findes kun elektronisk på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside www.food.dtu.dk/.

Kalender 2019 28.-29. januar

Årsmøde, Vejle Centerhotel

6.-8. februar

Fruit Logistica, Berlin

24.-28. februar

Sima, Paris International Agri Business Show. Maskinudstilling

13.-16. februar

BioFach, Nürnberg

Maj Ukrudtsmarkvandring Juni Sommerudflugt 26.-27 juni

Borgeby Fältdagar, Sverige: Tema: vand!

29. august

Uiendag, Holland

31. august -1. september Økologisk Høstmarked 6.-8. september

Food Festival, Aarhus

15. september

Åbent Landbrug

24.-26. september

Open Days, Holland

Næste udgave af Dansk Løgavl udkommer i marts 2019 Nr. 2 - december 2018

- 64. årgang

DANSK LØGAVL eløg

ningen af Danske Spis

Udgivet af Avlerfore

På gensyn