Nr. 9 · SEPTEMBER 2013
Sødkirsebær hos Danfrugt A/S:
Hydrokøling optimerer kvaliteten
Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere
Side 6
INDHOLD
FRUGT OG BÆR 6 Nyt hydrokøleanlæg hos Danfrugt 8 Lidt flere surkirsebær i 2013 10 Sorteringshjælp i sødkirsebær 12 Flydende gødning til sødkirsebær 14 Økologiske ribs fra Bogense
Din leverandør af: l l l l
Frø – grøntsager og blomster Stikløg/læggekartofler Græsfrø/rullegræs Jordbær, hindbær og brombærplanter Bær planter: Blåbær, Multebær, Rabarber, Ribs, Solbær, Stikklesbær, Tyttebær Blomster småplanter/stiklinger Lutrasil Fiberdug Plantefolie Kronmuld sphagnum ScanMuld, Jiffy / Tref, Bara Mineraler. Hiwer oprullesystem Planteværn Gødninger Bier Emballage Insektnet & Skygge/Vindnet Forskelligt tilbehør
Katalog l
l l l l
2011–2012 l l l l l l l
16 Jordbær til 27 butikker i Vendsyssel 20 Stor opbakning til solbærkonference 21 Ida Auken besøger Magerholm 22 Hyldeblomster – en stabil niche 25 Danske særregler blokerer for øko-frugt GRØNSAGER 26 Kvælstofgødskning af gulerødder 30 Borgeby Fältdagar 31 Grönsaksträff på Borgeby 32 Besøg hos svensk grønsagsavler 34 Fra råvare til kvalitetsfrø hos Bejo Zaden 36 Kålklubben nedlagt 38 Markedsnyt 39 Samsø Konservesfabrik ruster sig BÅDE OG...
Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ weibullshorto.dk
Erik Pedersen Tlf. 40 37 02 10 erik.pedersen@ weibullshorto.dk
Karl Dyhre Tlf. 40 75 48 55 karl.dyhre@ weibullshorto.dk
42 Tv-reklame øger købelysten 43 Tilskud i investering i økologi 46 Arrangementer 47 Søg om tilskud til læhegn
Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ weibullshorto.dk
Henrik Sørensen Tlf. 40 14 03 16 henrik.sorensen@ weibullshorto.dk
12. ÅRGANG SEPTEMBER 2013 NR. 9
Nr. 9 · SEPTEMBEr 2013
www.weibullshorto.com
Sødkirsebær hos Danfrugt A/S:
Hydrokøling optimerer kvaliteten Side 6
Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere
2
Danfrugt A/S har investeret i et hydrokøleanlæg til sødkirsebær Læs artikel side 6. Foto: Annemarie Bisgaard.
LEDER
Sammenhold
14
Foreningen Bærdyrkerne blev vakt til live igen i foråret 2013 efter at have ligget i dvale i 2012. Det lykkedes at få valgt en bestyrelse med repræsentanter for de fleste typer bær og fra det meste af landet. Der var bred enighed om, at hvis vi skulle have en forening for bærdyrkere i Danmark, krævede det, at så mange som muligt af de danske avlere er medlemmer.
Kjeld Mortensen i Bogense dyrker halvdelen af arealet med økologiske ribs i Danmark.
Da Danske Bær A.m.b.a. blev nedlagt, blev der taget kontakt til selskabets bestyrelse for at undersøge, om vi ad den vej kunne samle danske bæravlere i en forening. Der blev nedsat et udvalg med to repræsentanter fra hver forening: Peder Brandt Kristensen og Anders Sørensen fra Danske Bær A.m.b.a. samt Torkil Sørensen og undertegnede fra Bærdyrkerne.
16
Vi fire blev ret hurtigt enige om at stifte en ny forening med nogle vedtægter, der er mere up to date, og således starte på en frisk. Bærdyrkernes bestyrelse er enig om at foreslå Bærdyrkerne nedlagt og overføre egenkapitalen til den nye. Det er på lige fod med Danske Bær A.m.b.a., som kommer med et lignende beløb. Dermed skulle alle grøfter være jævnet, og vi kan samles om det faglige i èn forening.
Tove Jakobsen i Føltved har aftaler med 27 butikker i Vendsyssel om daglig levering af jordbær.
I skrivende stund (30. juli) er solbærhøsten så småt i gang med rimeligt fornuftige udbytter, men med helt uacceptable priser. Også i surkirsebærrene tegner det til væsentlig lavere priser end sidste år. Dermed er det endnu vigtigere, at vi står sammen om vores erhverv. Jeg er selv medlem af Dansk Pelsdyravlerforening, og vi har bevist, at vi ved at holde sammen kunne klare en krise på syv år sidst i 1980erne og først i 1990erne. Vi høster nu frugterne af dette sammenhold. Derfor håber jeg på bred opbakning til vores projekt i bærbranchen, og at alle møder op til de respektive generalforsamlinger den 22. oktober 2013 på Hvidkærvej i Odense (se indkaldelse side 46, red.).
26 Forsøg på to jord typer har vist, at gulerødder har et lavt behov for kvæl stofgødning.
I håb om, at I alle har haft en god og problemfri høst, vil jeg slutte dette indlæg med ordene: Sammenhold gør stærk.
30
Formand for Bærdyrkerne Kjeld V. Larsen
På Borgeby Fält dagar kunne grønsagsfolk blandt andet høre om IPM og se demonstration af radrensere.
Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bærog grønsagsavlere. www.gartneribladene.dk Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Udgiver: GartneriRådgivningen A/S (HortiAdvice Scandinavia A/S) Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, www.gartneriraadgivningen.dk Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt og Grønt.
Redaktion: Ansvarshavende redaktør Annemarie Bisgaard amb@vfl.dk Tlf. +45 97 14 04 04 Fax +45 97 14 04 00 Fagredaktør (grønsager) Stig F. Nielsen sfn@vfl.dk Tlf. +45 87 40 54 48 Fax +45 87 40 50 87 Annonceindlevering: Se annoncedeadlines på www.gartneribladene.dk
Annoncer: Annoncekonsulent Karin Svensson ksv@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 09 Annoncekonsulent Morten Nielsen mon@vfl.dk Tlf. +45 87 40 66 03 Fax +45 66 17 17 15 Annoncekonsulent Maria Dilbjerg Johnsen mdj@vfl.dk Tlf +45 87 40 66 01 Mobil +45 30 51 62 14
Abonnement: Kontakt Solveig Sjørring, Tlf. 87 40 66 07, sls@vfl.dk Indland: 917 kr. + moms. Udland: 1.017 kr. + moms Unge under uddannelse: 498 kr. + moms.
Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S
541-867 Svanemærket tryksag
Oplag 1.300. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. Bladet er afleveret til postvæsenet den 28/08/13. ISSN 1601-6114
3
W KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND
Har du en ide til grønnere emballage? Lige nu er idekonkurrencen Coop Grøn Idepris i gang. I år har konkurrencen fokus på, hvordan mængden af emballage kan reduceres, genanvendes eller gøres grønnere enten hos leverandøren, i supermarkedet eller i hjemmet. Målet er at indsamle ideer fra både danskerne generelt, Coops leverandører og emballageproducenter samt Coops medarbejdere. Der efterspørges ideer til, hvordan den kan bruges på nye måder, hvordan nye materialer eller produktionsformer kan anvendes, og hvordan emballagen kan udformes, så den bruger færre ressourcer eller løser andre udfordringer på miljø- og klimaområdet som for eksempel madspild eller transport af fødevarer. Vinderen får en kontantpræmie på 30.000 kroner Undersøgelsen fra Coop Analyse viser, at knap 30 procent af forbrugerne har lagt en vare tilbage på hylden, fordi de fandt den overemballeret. Du kan deltage i konkurrencen både som leverandør, forbruger og medarbejder på www.coopgrønidepris.dk.
Guld til en hækklipper Et nyt klipperhoved til en hækklipper fik guldmedalje ved messen for have- og landskabspleje, Demo Park i Eisenach, Tyskland, i juni. Det prisbelønnede hoved er i stand til at klippe grene med fire centimeters tykkelse over med et rent snit samtidig med, at grenene findeles til flis. Det betyder, at hækaffaldet ikke skal skaffes af vejen efterfølgende. Klippehovedet monteres på en rabatklipperarm og tilbydes i to forskellige modeller med arbejdsbredder på henholdsvis 1,3 og 1,5 meter. Fremkørselshastigheden kan være op til fire kilometer i timen. Det er GreenTec/Spearhead, der har speciale i maskiner til vedligehold af grønne områder, der fik prisen. Der blev uddelt fire guldmedaljer i alt på messen.
Flere gourmetvarer på hylderne Landmænd giver turister sommerkasse En gruppe vestjyske landmænd og fødevareproducenter fra organisationen Madlandet i Vest er gået sammen for at lokke turisterne til området. Et nyt koncept skal give turisterne nem adgang til de lokale fødevarer, og det har kommunikationsrådgiver Kis Thy fra Erhvervscentret Ringkøbing Fjord hjulpet dem med at forretningsudvikle. - Når turisterne henter nøglen til sommerhuset, får de udleveret en velkomstpakke. Heri ligger der information og guidelines til, hvordan man bestiller sommerkasserne, som vi kalder dem. Så kan turisterne bestille dem, og dagen efter kan de hentes i det lokale supermarked, fortæller Kis Thy til Foodculture.dk. Ordningen begyndte 1. juli i år i det små med økologisk kød og øl fra de lokale mikrobryggerier. De vestjyske landmænd håber, at konceptet bliver så populært, at flere lokale landmænd og fødevareproducenter vil være med næste år. Ambitionen er at bringe de vestjyske specialiteter direkte ud til turisterne. På sigt er det også planen, at naturoplevelser og gårdbesøg skal være et led i konceptet.
Dansk Supermarked og Coop melder om fremgang i salget af både discount og dyrere fødevarer. - Discount har generelt fået fat i danskerne, men vi kan også klart mærke, at forbrugerne har behov for at forkæle sig selv. Om vi stjæler omsætning fra restaurationsbranchen, så folk vælger at købe luksusvarer i supermarkedet og spise hjemme, ved jeg ikke, siger indkøbsdirektør i Dansk Supermarked, Michael Svendsen til Morgenavisen JyllandsPosten. Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen oplyser til avisen, at udvalget af specialvarer i Kvickly og Fakta nu øges med efterspørgslen. Tendensen med flere luksusbetonede varer i kurven bekræftes af forbrugerøkonom Marianne Gregersen, Landbrug & Fødevarer. En af organisationens seneste undersøgelser viser, at særligt et forbrugersegment, der udgør godt en femtedel af alle danskere, vægter fødevarekvalitet og madlavning højt. Sammenhængen mellem pris og kvalitet er dog et afgørende paramter for danskerne, lyder vurderingen fra både Marianne Gregersen og Michael Svendsen.
Sprøjtet frugt skal mærkes Frugt og grønt dyrket med brug af pesticider skal mærkes, hvis det står til Danmarks Naturfredningsforening. De vil have et mærke til at signalere, at varen har belastet natur og miljø. - I dag mærker vi de sprøjtegiftfrie madvarer, og det er fint. Men hvorfor skal det være noget særligt, at varerne ikke er sprøjtet med sprøjtegifte. Som forbrugere og borgere vil det tværtimod være naturligt at blive advaret om noget, der belaster os selv og miljøet mere end nødvendigt, så vi kan vælge fra, siger foreningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen i en pressemeddelelse. 4
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2013
KORTE GLIMT FRA IND- OG UDLAND
Kommuner skal købe mere lokalt
AgriNord vil styrke gårdbutikker
Alt for få fødevarer afsættes i dag lokalt, og står det til regeringen og Enhedslisten skal lokale ildsjæle og offentlige køkkener være med til at ændre tendensen. Derfor nedsættes der en task force, der skal hjælpe offentlige køkkener med at blive bedre til at udnytte udbud til at købe lokalt og økologisk. Samtidig afsættes yderligere en pulje penge, der skal hjælpe lokale ildsjæle med gode idéer, der kan knytte byerne tættere sammen med det lokale landbrug og dermed fremme afsætningen af lokale fødevarer.
Antallet af gårdbutikker i Nordjylland vokser langsomt men støt i disse år, og nu vil landbrugssektoren i landsdelen også sætte turbo på udviklingen. Det oplyser DR Nordjylland. Der skal ikke bare flere butiksskilte op langs landevejen. Gårdbutikkerne skal også drives mere professionelt, fortæller Flemming Pedersen fra rådgivningsvirksomheden AgriNord. - Det er vores ambition, at nogle af dem vokser så meget, at de kan levere til dagligvarebutikker og restauranter, siger han. Smagen af Nordjylland, der har Flemming Nielsen som kampagneleder, skal i den nærmeste tid hjælpe udviklingen i gang. Organisationen skal blandt andet hjælpe de små landbrug med praktiske ting som opbevaring og transport. - Vi har især nogle udfordringer med logistik, som vi arbejder meget på at hjælpe de små fødevareproducenter med, siger Flemming Pedersen til den nordjyske radiokanal.
Komplicerede udbudsregler Det er regeringens Vækstteam for Fødevarer, der har peget på, at små lokale fødevarevirksomheder har svært ved at sparke døren op til kommuner og offentlige institutioner på grund af store indkøbsaftaler og komplicerede udbudsregler. Danske, offentlige køkkener serverer 800.000 måltider hver dag. I alt bliver der købt offentlige fødevarer for 4,2 milliarder kroner årligt.
Nye krav til mærkning Ulovlige boder afsløret Ved en kontrol langs de fynske landeveje en dag i juli var otte af 10 boder med jordbær, ærter og kartofler ikke registreret hos Fødevarestyrelsen og kunne ikke dokumentere, hvor deres varer kom fra, oplyser styrelsen til Jyllands Posten. - Det er helt i orden at sælge frugt og grønt fra et havebord på en rasteplads, men sælgerne skal leve op til nogle minimumskrav af hensyn til fødevaresikkerheden. Når boderne ikke er registrerede, er der den ikke samme kontrol med fødevarerne, og det kan det betyde, at de er blevet avlet under uhygiejniske forhold eller med mange pesticider, siger tilsynsførende Lene Larsen, Fødevarestyrelsen, til avisen. Hun henviser til, at der ved salg fra vejboder, som ikke står på egen grund, er tale om en virksomhed. Derfor skal boderne registreres og kunne dokumentere, hvorfra varerne kommer. Derimod kræver stalddørssalg af frugt og grønt fra egen avl og på egen grund som udgangspunkt ikke nogen registrering. De otte afslørede virksomheder fik en indskærpelse af reglerne og risikerer en bøde, hvis ikke de retter op på forholdene. Skat og kommuner var med på kontrolbesøgene, og ifølge Lene Larsen blev der også afsløret sort arbejde samt sælgere, der arbejdede, mens de var på overførselsindkomst.
Hvis du pakker, mærker, importerer eller markedsfører frisk frugt og grønt, er det en god ide at læse ændringerne i EU-forordningen om handelsnormer for frisk frugt og grønt. Fra og med den 1. oktober 2013 skærpes kravene, og ændringerne betyder blandt andet, at alle arter frisk frugt og grønt fra denne dato skal være mærket med oplysninger, som gør det muligt at spore partier tilbage til producenten. Det betyder, at pakninger med frisk frugt og grønt omfattet af EUs generelle handelsnorm skal være mærket med pakkeriets og/eller afsenders navn og adresse. Æbler og pærer I forhold til mærkning af æbler og pærer præciseres det i den nye forordning, at en handelsbetegnelse kan være et varemærke eller enhver anden kommerciel betegnelse. For pærer tillades, at et synonym til sorten angives. Mere information fås hos Center for Jordbrug på telefon 33 95 80 00 eller e-mail planter@naturerhverv.dk.
Flere cideræbler i England Englænderne udvider produktion med cideræbler. Arealet kom i 2012 op på 6.990 hektar eller 50 hektar mere end året før. Den engelske ciderproduktion er steget markant siden 2000, skriver EFM ifølge det engelske fødevareministerium. Til gengæld er Englands areal med spiseæbler faldende, og det har det været i en lang årrække. I 2012 var der knapt 5.000 hektar med spiseæbler mod knapt 9.000 hektar i 2000. Det er især arealet med hovedsorten Cox’ Orange, der er faldet og nu er under 2.000 hektar. Arealet med Discovery er også faldet i en årrække, men sidste år steg arealet med beskedne 10 hektar.
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2013 5
SØDKIRSEBÆR
Sødkirsebær når de er bedst HYDROKØL – Adrian hælder en kasse sødkirsebær ned i hydrokøleanlægget hos Danfrugt i Skælskør. Herfra transporteres bærrene i vand til en ma nuel sortering, hvor revnede bær eller bær med pletter sorteres fra. Kapaciteten på det nyindkøbte tyrkiske hydrokøleanlæg er fem ton i timen.
Hos Danfrugt i Skælskør er et nyt hydrokøleanlæg med til at optimere kvaliteten af 400 ton sødkirsebær. Salget går så godt, at virksomheden planter10 hektar hvert år. TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S AMB@VFL.DK
Den danske sommer har været ideel til sødkirsebær. Masser af sol og varme i det meste af høstsæsonen gav store, skinnende og søde bær. Hos landets største sødkirsebærbedrift, Danfrugt A/S i Skælskør, øgede de yderligere kvaliteten af de røde bær ved hjælp af et nyt hydrokøleanlæg. Her bliver bærrene afkølet i meget koldt vand, og derefter bliver de håndsorteret, maskinsorteret efter farve og størrelse samt nænsomt pakket med maskine. Så er kvaliteten i top. Eksperimenter med køl Harboe-direktør Bernd Griese startede Dan6
frugts sødkirsebærproduktion for omkring 10 år siden, og de første bær blev høstet i 2005. - De første par år plukkede vi i fem kilos kasser i plantagen og solgte dem direkte. Siden da har vi eksperimenteret med at øge kvaliteten og forlænge holdbarheden på forskellig vis. Først ved at sætte fem kilos kasser på køl. Det havde god effekt på holdbarheden, fortæller direktør Anders Piper, der har eksperimenteret et par år med et lagringssystem med CO2 for yderligere at forlænge holdbarheden, men det system blev opgivet igen. - I 2009 prøvede vi så med flowkøling af containere, hvor vi fik temperaturen i bærrene ned på 5-7°C. Det havde stor effekt på kvaliteten, men det var arbejdstungt, og vi ville gerne have temperaturen endnu længere ned. Derfor investerede vi sidste år i et nyt hydrokøleanlæg fra Tyrkiet, fortæller Anders Piper, der fik inspiration til investeringen i Belgien. Hydrokøl - Vi blev klar over, at et hydrokøleanlæg er vejen frem for at optimere kvaliteten, så vores bær kan adskille sig fra de importerede sødkirsebær, siger Anders Piper, der fra i år har lavet et permanent opstillet anlæg til nedkøling, sortering og pakning af sødkirsebær på fabrikken i udkanten af Skælskør. Bærrene hældes i meget koldt vand, som både afkøler og vasker bærrene, inden de bliver sor teret efter kvalitet, farve og størrelse.
- Vores mål er, at bærrene er kølet ned til 2-3°C indenfor én time, efter de er plukket. Rent praktisk foregår det ved, at en af medarbejderne kører i pendulfart med bær mellem plantagen og fabrikken hele dagen. Bærrene tippes fra kasserne over i koldt vand, hvorefter de transporteres videre gennem flere manuelle sor teringer, farvesortering, størrelsessortering og pakning.
SORTERING – Pigerne sorterer sødkirsebærrene efter de har passeret hydrokøleren. FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2013
SØDKIRSEBÆR
- Med investeringen i hydrokøleanlæg har vi fået fuldstændig styr på kvaliteten. Vi kan lave et superflot produkt, og kølekæden er ubrudt, fra bærrene kommer i vand, til vi afleverer dem på ferskvareterminalerne, lyder det stolt fra den 71 årige Bernd Griese, der er passioneret frugtavler. - At det har hjulpet på kvaliteten og holdbarheden, er vi slet ikke i tvivl om. Vi har kun fået få reklamationer, men generelt rigtig gode tilbagemeldinger, fortsætter den sommerklædte direktør og indrømmer glad, at frugten er hans hjertebarn. Sorter Danfrugt har ansat 150 sæsonarbejdere til plukning og omkring 40 til sortering og pakning i to holds skift. De høster 15-20 ton sødkirsebær om dagen i en måneds tid – en enkelt dag blev der plukket 27 ton – i år fra 16. juli til
20. august. Plantagerne findes på fire lokaliteter, der ligger mellem fem og 18 kilometer fra fa brikken. I år blev der plukket på 60 hektar, og det samlede udbytte blev på 400 ton. - Det er ikke nogen stor høst i år, selv om der var en meget fin frugtsætning i foråret. Junifaldet var bekymrende stort – der var nærmest helt rødt af bær under nogle af sorterne. Men til gengæld er bærrene blevet store, og kvaliteten er i top, fortæller Anders Piper, Danfrugt dyrker 24 sorter, de største er Kordia, Regina og Starsorterne. Halvdelen af træerne står på grundstammen Colt, resten på Gisela 5 og 6, Mahaleb og Prunus avium. Gisela er den foretrukne grundstamme til nye plantninger. Afsætning Efterspørgselen af Danfrugts sødkirsebær var stor lige fra sæsonstart. >>>
INDSLUSNING – Når bærrene kommer hjem fra marken, sættes de på et bånd og videre ind gennem muren og herfra videre til hydrokøle anlægget.
Høst-teams Hos Danfrugt er plukkerne er inddelt i teams med fem personer i hver. To plukkere står på jorden, to på trappestige og én på høj stige. Arbejdsmetoden virker ifølge Anders Piper meget motiverende på medarbejderne. - De fem plukkere har en fælles stregkode på kasserne, og de deles om akkordlønnen. De plukker i spande spændt fast om livet, hælder bærrene over i IFCO-kasser, og så snart de har fyldt en trailer med kasser, kører en medarbejder dem hjem til fabrikken. Medarbejdere er primært udlændinge, syv forskellige nationaliteter. - De kommer selv for at søge job her – uden vi gør noget som helst. Vi vil meget gerne tage dansk arbejdskraft ind, men kun ganske få søger, og selv om vi har henvendt os til det lokale jobcenter flere gange, har det ikke givet resultat. Så uden udlændingene kunne vi slet ikke have denne her produktion af sødkirsebær, fastslår Anders Piper.
DIREKTØRERNE – Anders Piper (t.v.) og Bernd Griese glæder sig over den flotte kvalitet af sødkirse bær i år. I fællesskab har de på få år accelereret udviklingen af Danfrugt A/S, som Anders Piper er medejer af. Siden 2008 er der investeret cirka 80 mio. kroner i virksomheden.
RATIONELT – Plukkerne har hver to spande om livet, så de ikke behøver at tømme så ofte. Alle plukkere får udleve ret blå T-shirt af Danfrugt.
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2013 7
KIRSEBÆR
- Vi sælger primært til Dansk Supermarked, Coop, Supergros og Rema 1000, men vi har også afsætningskanaler i Tyskland og så småt også i Sverige. Det giver os mulighed for at udvide afsætningen til disse markeder, hvis der bliver for mange bær i Danmark. Men eksporten kommer først rigtig i gang, når det danske marked
FÆRDIGVARE – Danfrugt pakker i 250, 300, 350 og 500 grams bakker samt i tre og fem kilos kasser. er mættet, forklarer Anders Piper og pointerer, at den danske høst falder 8-10 dage senere end den tyske. - Det giver et fortrin sidst på sæsonen. De tyske storbyer vil gerne købe de danske bær, og vi er opmærksomme på kun at sende de allerbedste størrelser og kvaliteter af sted, så vi får en god pris for dem, supplerer Bernd Griese. Prisen på hjemmemarkedet ligger mellem 30 og 45 kroner per kilo afhængig af bærstørrelse og pakkestørrelse. Den bedste pris er for bær over 30 millimeter. VÆGT – En ny vægt i rustfrit stål til én mio. kro ner fra det new zealandske firma BBC Techno logies vejer automatisk, hurtigt og skånsomt bærrene af i forskellige bakketyper. Kapacitet tre ton frugt i timen.
Fremtid Danfrugts areal med sødkirsebær er blevet udvidet gennem en årrække, så der nu er 80 hektar, hvoraf de 55 kan dækkes med regntag. - Vi tror på fremtiden for sødkirsebær, så vi
fortsætter med at plante 10 hektar hvert år, så længe der er afsætning. Der kommer regntag over alle træer, normalt i tredje sæson efter plantning. Uden regntag, ingen sødkirsebær, ræsonnerer Bernd Griese og pointerer, at det ikke er nogen billig investering: - Det koster en halv mio. kroner at etablere en hektar med sødkirsebær, og derfor er vigtigt, at vi får en høj afregningspris, så investeringen kommer hjem igen. De to sødkirsebærentusiaster ser allerede frem til næste år, hvor de skal høste sødkirsebær på 70-80 hektar, og udbyttet måske nærmer sig 600 ton. n
Danfrugt Arealer i Danmark Sødkirsebær Surkirsebær Solbær Æbler Pærer Blommer
80 hektar 215 hektar 65 hektar 35 hektar 25 hektar 3 hektar
Arealer i Tyskland Solbær1 Korn
250 hektar 2.000 hektar
1. 60 kilometer sydøst for Rostock.
Lidt flere surkirsebær i 2013 Den europæiske høst af surkirsebær bliver lidt større i år end sidste år, men det er langt fra rekordhøst. Det forventer en ekspertgruppe, der holdt møde i juni, med repræsentanter fra Polen, Ungarn, Tjekkiet, Tyskland, Serbien, Tyrkiet, Belgien og Danmark. Der er store forskelle i udbytteniveau fra land til land. Polen og Serbien forventer en stor høst, skriver AMI. De enkelte lande Polen regnede i juni med, at høsten i år når op på 180.000 ton eller 40.000 ton mere end sidste år. Arealet i Polen er indskrænket med 10 procent til 27.000 hektar, men det ser ud til, at der er interesse for at plante igen på baggrund af afregningspriserne de sidste to år. Serbien forventer et udbytte syvotte procent højere end sidste år. Ungarn forventer ikke en fuld høst, men omkring 60.000 ton på grund af dårligt vejr i foråret. Arealet lig8
ger nogenlunde konstant med 14.000 hektar, og der bliver ikke nyplantet. Tyrkiet var også plaget af ugunstigt vejr i foråret, og det har påvirket udbyttet i negativ retning, så der kun forventes omkring 140.000 ton. De tyske producentorganisationer forventer en mængde på 9.000 Tabel 1
ton surkirsebær, det er cirka 1.500 ton mere end det ekstremt lave udbytte i 2012. Efter den massive rydning i perioden 2007-2012 har arealet ikke ændret sig væsentligt. Danmark forventer en høst på 8.500-10.000 ton. Arealet er faldet til cirka 500 hektar, og antallet af nyplantninger er meget begrænset.
Oversigt over udbytter og forventet udbytte i surkirsebær 2013. Tal er angivet i 1.000 ton.
Land 2007 2008 20091 2010 2011 2012 20132 Polen 108 202 189 143 175 140 180 Serbien 100 90 105 66 80 65 75 Ungarn 51 81 73 69 66 45-63 63 Tjekkiet 14 10 11 6 6 4 4 Danmark 17 2 12 2 9 5 9-10 Tyskland3 18 8 17 9 12 7 9 Tyrkiet 181 185 193 195 182 186 140 I alt 489 578 600 490 530 452-470 480 1. 10 procent ikke høstet. 2. Prognose. 3. Afsætningsorganisation.
FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2013
Vil du læse mere...? nt e m e n n o b a l ti s Be RØNT G & T G U R F å p t e r e v le t e d la b å og f sse a k t s o p in d i e t k dire
Bestil bladet >> KLIK HER << -eller kontakt Solveig Sjørring: T: 87 40 66 07 M: sls@vfl.dk