Revideret
Nemmere samarbejde om miljøkonsekvenser af klimatilpasning Miljøstyrelsens nye klimaværktøj KAMP gør det nemmere for GIS-medarbejdere at samarbejde med plan- og miljømedarbejdere i kommunerne i den indledende fase af planlægningsopgaver. Kommunerne er begejstrede for et nyt brugervenligt screeningsværktøj, de mener kan øge dialog og samarbejde. AF BO OVERGAARD, SEPTIMA, MALDE VOLMER BEINTHIN, MILJØSTYRELSEN, OG INGA MARIE GALLØE, DANMARKS MILJØPORTAL
Nu har vi fået KAMP, og det er en god nyhed for dem, der arbejder med klimatilpasning, men også for dem, der arbejder med miljø og planlægning. Værktøjet samler klimadata og nationale kort, og giver et billede af, hvordan nedbør, stigende vandstand i vandløb og et stigende hav kan påvirke landskabet. Hvor vil vandet samle sig, og kommer boliger og veje i farezonen? Værktøjet giver kommunernes planlæggere et interaktivt billede af, hvor og hvordan f.eks. en 10-, 20-, eller 50-års hændelse påvirker landskab og bygninger. Det hjælper kommunerne med planlægningen af klimatilpasningsindsatsen. I værktøjet kan man også se beskyttet natur som Natura 2000, fredninger og §3-områder, og dermed få indtryk af om klimatilpasningsløsninger som dæmninger, regnbassiner og dræning kan gå ud over beskyttelsesinteresser. Påvirkninger af miljøet Der er med KAMP basis for et nyt syn på miljø påvirkninger. Det gælder både hydrologi, natur, fredninger, jord og fysisk planlægning. I udviklingen af værktøjet har det ikke været målet at samle flest mulige data, men de mest relevante. Eksempelvis er det nemt at finde ud af, om et område er udpeget efter regler for beskyttet natur, har høj naturværdi eller omfatter arealeller bygningsfredninger. Et andet eksempel er en kommune, der skal arbejde med planer fra Erhvervsstyrelsen, hvor man så ville indsamle tre baggrundskort fra Kortforsyningen, lokalplaner fra Erhvervsstyrelsen og byzoner fra en tredje tjeneste. Det løber hurtigt op, og her hjælper brugervenligheden samt den
16
GEOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 1
indbyggede rapport-funktion, hvor man fx hurtigt kan få en screening af, om et naturområde potentielt vil blive påvirket af klimaforandringer. Selvom data er standardiseret i værktøjet, er der masser af krøller på det. Fx er der i Danmarks Arealinformation mange datalag, og det kan være en stor opgave at finde dem, der er relevante for et projekt. Værktøjet giver en god data-startpakke, der gør det nemmere at nå i mål. Kommunen kan supplere med andre informa tioner som for eksempel mere avancerede modelberegninger for oversvømmelser baseret på mere lokal viden og data. Det kan være data om skybrudshændelser, hvor KAMP bruger en “teflonmodel”, som ikke tager højde for, om noget er befæstet eller ubefæstet, eller kloakker. Det lægger nogle kommuner selv ind i deres egne systemer, og så får man mere lokale og præcise data, som kan sammenlignes med de nationale data i værktøjet. Kommuner begejstrede for bedre samarbejde I Jammerbugt Kommune skal man i gang med et projekt om, hvordan kunstig intelligens kan bidrage til at forudse kommende klimarelaterede oversvømmelser. Kommunen afprøvede derfor værktøjet, og Heidi Egeberg Johansen, der er Koordinator for Digital Service i Jammerbugt Kommune, fortalte, at det ville blive et stærkt værktøj til at skabe overblik i arbejdet med lokalplaner og klimaindsatser i dagligdagen. Ud over at det er nemmere at finde de data, hun skal bruge, blev hun også inspireret til at under søge relaterede emner nærmere, hvor hun førhen ville nøjes med at finde det, hun ledte efter. >>
