GEOFORUM 230 - Januar

Page 10

Dataoverblik før hardware Droneværktøjet giver især stor værdi for vore kunder, når der skal inspiceres og lagres data for at se en historisk udvikling. Den forretning er der stort perspektiv i, og det gælder alle former for georefererede data, hvor der kan spoles i tid.

AF THOMAS DINSEN, DRONEPILOT HOS COWI

Vi har arbejdet med droner siden teknologiens spæde start for mere end 10 år siden. Den første registrerede drone hos Trafikstyrelsen var faktisk en drone fra COWI. Dronerne fandtes i starten kun som fastvingedroner og blev primært brugt til kortlægningsopgaver, hvor man hurtigt og nemt fik et opdateret ortofoto over et givent område. Da helikopterdronerne holdt deres indtog, så vi en mulighed for at inspicere bygningsværker med droner. Vi har altid arbejdet med store broer, og det var derfor oplagt at bruge dronerne hertil. Med nutidens øjne var det meget primitive droner, der blev brugt i starten, og billedkvaliteten var på ingen måde fantastisk. GPS og sensorer til at undgå sammenstød var en by i Rusland, men introduktionen af droner var stadig et stort fremskridt i forhold til tidligere inspektioner, der foregik manuelt. Fokus på data Dronerne er løbende blevet billigere og udstyret med bedre kameraer, så mange firmaer og private har investeret i dem. Vi erkendte derfor tidligt, at det var vigtigere at øge værdien af data fremfor blot at satse på hardwaren.

10

GEOFOR U M • JA N U A R 2022

Alle kan tage en masse gode billeder med droner, men det bliver også hurtigt uoverskueligt. For at billederne rigtig kan få værdi, skal man kunne sortere, systematisere og overskueliggøre store mængder data. Derfor udviklede vi et værktøj, som kan sammenstille dronedata med en række af såvel vore egne som offentligt tilgængelige datasæt. Derved gøres data meget mere anvendelige og værdifulde. Betoninspektion af Øresundsbroen Et godt eksempel er betoninspektion af Øresundsbroen. Man ville tidligere have firet en person ned ad broen, banket på betonpillerne og manuelt inspiceret dem. Det er både risikofyldt og tidskrævende. I stedet bruger man nu droner. ”Der blev taget 75.000 billeder, som en betoningeniør efterfølgende gennemgik. Det var på den måde kun nødvendigt at sende en mand ud specifikt til de steder, hvor der var konstateret problemer med betonen,” fortæller Jakob Riise, der var projektleder på inspektionen af alt beton på Øresundsbroen. Alle billeder blev koblet sammen med en 3D model af broen, således at registreringer nemt kunne identificeres i modellen, da alle registre­


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.