Kortdage 2022

Konferencekatalog

Find

Program

Praktisk

Studerende

Geoforum

Mette

Velkommen til Kortdage 2022

Kære deltager på Kortdage 2022!

Hos Geoforum og i Kortdagsudvalget glæder vi os over, at du har valgt at deltage på Kortdage 2022 i Aalborg. Netværk og fællesskab er nogle af de største aktiver, vi har i Geoforum, og det er vigtigt at dyrke netværket for, at det trives og gror. Det gør vi i rammerne af Kortdage, hvor vi samtidig bliver klogere på aktuelle tendenser og udviklingspotentialer i de efterhånden mange forskellige discipliner, som Geodatabranchen spænder over.

Hovedtemaet for årets Kortdage er: ”Tilbage til Fremtiden”. Vi kigger således både tilbage og frem i tiden, for eksempel gennem aktiviteter i udstillingen, hvor vi både udstiller historiske værktøjer anvendt inden for kort- og landmålingsteknik sammen med noget af den nyeste AI-baserede billedgenereringsteknologi . Blandt indlæggene finder du også en session om GIS og geodata i arkæologiens tjeneste.

Fremtiden er også i fokus, når Kompetenceudvalget afholder Uddannelsesdag med fokus på undervisning og læring inden for GIS og geodata i de mange forskellige uddannelser, der udgør Geodatabranchens vækstlag.

Lige som tidligere år er Kortdage i år blevet til gennem en fælles kraftanstrengelse fra flere af Geoforums udvalg og bestyrelse. En særlig tak skal lyde til Kompetenceudvalget, Internationalt Udvalg, Redaktionen for Brugstedet.dk, Forsyningsnetværket og Droneudvalget for deres store indsats, men jeg vil samtidig benytte lejligheden til at takke alle, der har været involveret i tilblivelsen af Kortdage.

Ud over det faglige program i sessionerne tilbyder Kortdage 2022 også en række andre aktiviteter. Du kan ligesom sidste år komme ud og se droneflyvning i Kildeparken, når Droneudvalget torsdag formiddag arrangerer droneflyvning i samarbejde med Beredskabet. Der er også både by- og naturvandring på programmet, og har du de morgenfriske løbesko med, er der mulighed for at prøve kræfter med orienteringsløb torsdag morgen.

I udstillingen møder du både leverandører og andre aktører fra Geodata-branchen – tag en snak med dem og se deres nyeste produkter og idéer.

Geoforum uddeler vanen tro Geodataprisen onsdag aften under Kortdage. Her skal vi hylde de gode anvendelseseksempler, hvor geodata har skabt værdi for samfundet, borgere og virksomheder.

Vel mødt og med ønsket om nogle fantastiske Kortdage!

På vegne af hele Kortdagsudvalget. Carsten Andersen, formand

MØD KORTDAGSUDVALGET 2022

Tip om tiden ved Kortdage!

De forskellige sessioner kører overordnet efter samme ur. Nye indlæg begynder generelt på samme minut tal. Det giver den bedste mulighed for at skifte spor, hvis det er nødvendigt, uden at komme ind midt i.

De enkelte sessioner slutter ca. 5 minutter før annonceret sluttid. Det giver tilstrækkelig tid til, at man kan nå at skifte spor.

Formand Carsten Andersen Rigspolitiet

Steffen Svinth Thommesen COWI

Mette Borg Geoforum

Jesper Høi Skovdal Geoforum

Henrik Ørum Svendsen SDFI

Anders Hermund Det Kgl. Akademi

Malene Behrend Kirkegaard Københavns Kommune

Karen Frederiksen Aalborg Kommune

Jonathan Raarup Stud. AAU

Angelina Ageenko Nyuddannet landinspektør

DEN

09:00 – 10:00 Registrering og kaffe

2022

10:00 – 10:15 Velkommen til Kortdage 2022

10:15 – 11:00 Keynote: Digitalisering vigtigere end nogensinde før

Aktivér ressourcen

11:00 – 11:30 Beskyttelsesrum - glemte lokaler, der pludselig blev aktuelle

Ole Dittmer Andersen, Guldborgsund Kommune

11:30 – 12:00 Datadreven indkvartering til ukrainske flygtninge

Roman Højsager Varinsky, Kerteminde Kommune

Befæstelseskortlægning

Udvikling af et nationalt befæstelseskort Mogens Skov, SDFI

Arealdække og realistiske oversvømmelser

Sara Lerer, SCALGO

12:00 – 13:00 Frokost

Gymnasiekonkurrence

13:00 – 14:00 Kom og se gymnasieelever dyste i geofaglige færdigheder! Gymnasieelever fra hele landet har arbejdet med anvendt geogra fisk information og har muligheden for at vinde et studierejselegat.

Borgerdialogen Studerende har ordet

14:00 – 14:30 Dialogbaseret kommunikation med kortbaserede værktøjer Malene Behrend Kirkegaard, Københavns Kommune

14:30 – 15:00 Borgerdialog af BeringBeder-vejen via 3D online visualisering

Kenneth Lindhardt, Rambøll

- Kort og magt - Jerusalem Lamia Vaillant-Jørgensen, RUC

- SDSS til omdannelseslandsbyer Emil Knudsen, AAU

- Oversvømmelses model i GIS Cecilie Thrysøe, COWI (DTU)

- Snedybder med satellitdata Rasmus Meyer/Mathias Schødt, KU

Forsyning I

Understøttelse af forretningen i et samlet data-setup

Bjørn Therkelsen, Energinet

Krydring af GIS med dynamiske data

John Valore, HOFOR, og Jeppe Steen Andersen, Aarhus Vand

Forsyning II

Synergi ved digitalisering af styrede underboringer Peter Rydahl, LIFA A/S

Visualisering af ledningsdata i marken med Augmented Reality Lasse Hedegaard Hansen, IT34/AAU

QR-/datamatrix-sporbarhed på forsyningsledninger Didde Stenholt og Mads Riber Rasmussen, Herning Vand A/S

Anvendelsen af LER 2.0 ledningsoplysninger Niels Nepper-Christensen, SDFI

15:00 – 16:00

Sund og

Netværk og faglig inspiration

Mary Jesuloganathan,

Boe-Hansen, Krüger

Registrering og kaffe

Velkommen til Kortdage 2022

Rikke Hougaard Zeberg, Dansk Industri

Trafikanalyse

Masseudpegning af gode trafikale løsninger Søren Troels Berg, Københavns Kommune

Hvad sker der, hvis jeg lukker byens

Johan Hartnack, Atkins

Den digitale højdemodel –meget mere end vand og klima

Asger Skovbo Petersen, Septima P/S

Luftbåren bathymetrisk opmåling

Mads Bach, Leica Geosystems Technology A/S

Hvilken betydning har det, at sporet krummer?

Jesper Schmidt, Atkins

Opmåling af underjordisk infrastruktur med mobiltelefon

Rasmus Lindeneg Johansen, LE34/IT34

Uddannelse I

- Ved uddannelsesdagen ved Kortdage 2022 stiller Kompetence udvalget skarpt på uddannelse inden for geodata og GIS i Danmark.

- Vi indleder med en kort præsentation ved Søren Witzel, VIA UC, med fokus på GIS-uddannelse af skolelærere. Derpå præsenterer en række uddannelsesinstitutioner deres GIS-uddannelser med fokus på kompetencerne hos nyuddannede GIS’er anno 2022.

Gymnasiekonkurrence

Kom og se gymnasieelever dyste i geofaglige færdigheder!

Uddannelse II

- Ved uddannelsesdagen ved Kortdage 2022 stiller Kompetence udvalget skarpt på uddannelse inden for geodata og GIS i Danmark.

- En række uddannelsesinstitutioner præsenterer deres GIS-uddan nelser – hvordan bliver de studerende undervist, hvilke fag har de, og hvilke kompetencer har en nyuddannet GIS’er anno 2022?

Netværk og faglig inspiration

Inspektion med droner Uddannelse III Hjemløse-byvandring

Inspektion af Storebæltsbroen med 3D og maskinlæring

Tejs Scharling, Alexandra Instituttet

Droner ved lovliggørelse af kolonihaver

Jensen og Karsten Bräuner, Hvidovre Kommune

- Peter Leth fortæller om at gøre børn og unge interesserede i kort, data og GIS.

- Morten Fuglsang summerer op på Geoforums medlems undersøgelse om kompetence.

- Paneldebat om fremtidens kompetencebehov.

Pause (shower & shave)

Udstillerreception

Middag

Kom på byvandring i Aalborg med en hjemløs og se byen fra et andet perspektiv.

Den danske kartografis historie og Geodataprisen 2022

Frokost

Scanning

07:00 – 08:00

09:00 – 09:45

Open Air: Orienteringsløb for de morgenfriske

Keynote: Klimaforandringer er ikke problemet!

09:45 – 10:30 Netværk og faglig inspiration

Fremtidens klimasikring 3D bymodeller

10:30 – 11:00 Vand og den fælles indsats for effektiv klimatilpasning

Ingrid Østerberg Mohr, SDFI

11:00 – 11:30 Varsling af oversvømmelser Michael Brian Butts, DMI

3D bymodeller og nye muligheder Bo Grave, Rambøll

3 D bymodeller og frie skråfoto Thomas Kjeldsen, Alexandra Instituttet

Ejendomsdata

Hvad nu, når ESR nedlægges? Er din organisation klar? Dorte Holm, Vurderingsstyrelsen

Tiden er knap – få de nye grunddata i spil nu Tue Nilsson Poulsen, LIFA A/S

11:30 – 12:00 Stormflodssikring i Hovedstaden Christian Wagner, Københavns Kommune

Det tredimensionelle digitale fundament for grøn omstilling Marianne Knudsen, SDFI og Peter Schack Madsen, Aarhus Kommune

Harmonisering af data om bygninger på fremmed grund Trine Rægaard Thostrup, GST og Kenneth Andersen, LIFA A/S

12:00 13:00 Frokost

Løsninger til klimasikring Alt godt fra kommunen Fremtidens datasæt

13:00 13:30 Urban klimasikring og lokal afledning af vand Merve Polat, SDFI

13:30 14:00 Arc-Malstrøm skybruds screening – nu med nedsivning Thomas Balstrøm, Københavns Universitet

14:00 14.30 Oversvømmelsesanalyse af skybrud på bygningsniveau i 3D

Simon Lützhøft Laursen, Rambøll

14:30 15.00 Hvordan bruges pengene bedst ift. oversvømmelser?

Morten Storgaard, Svendborg Kommune, og Jesper Gaardboe Jensen, GeoFyn

IT-infrastruktur og strategi for IoT-devices i kommunen Lejla Imer, Silkeborg Kommune

Fra afrapportering til arbejdsgang Rasmus Ekman, Københavns Kommune

Kommunale erfaringer med drift af LER 2.0

Merete Landberg Grandjean, Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Hvordan holder kommunerne kontakten til grundejer foreninger?

Kristian Risager Larsen, Silkeborg Kommune

Den nye Datafordeler er på vej Stine Kern Licht, SDFI

Digitale kommuneplaner i Plandata.dk

Ole Pagh-Schlegel, Bolig- og Planstyrelsen

Fremtidens skråfoto Amalie Polano, SDFI

Der må være en grænse!

Ligger Kongerigets grænser ikke fast?

Lars Hole, SDFI

– 16:00 Netværk og faglig inspiration

Katherine Richardson, Københavns Universitet Netværk og faglig inspiration

Organisation og forretning

At tackle den digitale transformation

Pia Dahl Højgaard, GST

Nye krav til organisationen

Lars Møller Uhd, N1

Den interne konsulents udfordringer

Malene Højland Pedersen, Københavns Kommune

Eksempler på integration af kort i Power BI

Mathilde Hillerup Kristensen, NIRAS A/S

Landbrug under forandring

Nyt paradigme for satellitbaseret kontrol i landbruget Julie Borch Friderichsen, Landbrugsstyrelsen

Udtagning af lavbundsjord Asbjørn Kjeldgård Nielsen, Danmarks Miljøportal

Geoforums Droneudvalg tager os med ud i Kildeparken, hvor vi skal flyve med droner og afprøve nye sensorer.

GIS i Power BI - Når kort alligevel ikke helt er nok

Thor Nyborg Bendsen, Københavns Kommune

Screeningsværktøj til udtagning af kulstofrige lavbundsjorde Troels Søndergård, Landbrugsstyrelsen

Frokost

Fallback-skærmkort med OSMmetodik og autoritative data Morten Fuglsang, Rigspolitiet

Landbrugsstyrelsens ”Vaskemaskine” Daniël Hjortgaard van Peer, Landbrugsstyrelsen

Historisk tur i Aalborg

Kom med Aalborg By museum på en historisk guidet tur i Aalborg.

Vi kommer på sporet af Churchillklubben og får et tilbageblik på Aalborg under 2. verdenskrig.

Udstillingen

Logdata: Et fyrtårn, du bør navigere efter!

Joe Bordacconi, SDFI

Avancerede kortfunktionaliteter i Power BI

Hasse Kampp Davidsen, NIRAS A/S

Redigering af data i ArcGIS SDEdatabaser nu muligt fra QGIS Mads Olander Rasmussen, Naturstyrelsen

Lær, hvordan du kan anvende geografisk SQL i dine analyser Peter Horsbøll Møller, Precisely

Netværk og faglig

Open Air: Orienteringsløb for de morgenfriske

Droneaktivitet

Power i BI Geo-nørd

15:00 – 16:00

16:00 – 16:30

Lokalet er lukketKlargøres til Den fine middag

16:30 – 17:00

17:00 – 17:30

TORSDAG DEN 17. NOVEMBER 2022

Netværk og faglig inspiration

Kultur og fritid

LandsstævneGIS

Berit Jonstrup, Svendborg Kommune

Anonymiserede adfærdsdata belyser den geografiske låneadfærd Annamaria Carlsen, Danmarks Statistik

Hvor mange besøger Amager Fælled om året?

Hans Skov-Petersen, KU

By og miljø

Den målbare byudviklingafstandsanalyser Julie Festersen, Københavns Kommune

Jordobservation til dynamisk monitorering af grønne bymiljøer Mikkel Høegh Bojesen, DHI

DREAMS - vejen til bedre og mere effektive miljøvurderinger Dorthe Holme, Danmarks Miljøportal

17:30 – 18:30 Pause (shower & shave)

18:30 – 19:00 Velkomstdrink i udstillingen

19:00 – 01:30 Den fine middag og fest

FREDAG DEN 18. NOVEMBER 2022

09:00 – 09:45 Keynote: Rygrad og rummelighed 09:45 – 10:15 Netværk og faglig inspiration

10:15 – 11:00 Keynote: Towards Geographical Information Ecosystems

Data ecosystems Det gode design

11:00 – 11:30

Dataøkosystemer er en spænden de ny måde at samarbejde om data på.

11:30 – 12:00

Geoforums internationale udvalg har inviteret to udenlandske indlægsholdere, der vil dele ud af deres erfaringer, så vi alle kan blive skarpere på dataøkosyste mer, der ventes at vinde indpas i Danmark i nærmeste fremtid.

Setting the frame - bliv skarp på din målgruppe

Jonas Lingren, Septima P/S

Harmonisering af geologiske kort i Grønland

Katja Tandrup Walentin, GEUS

Tilbage i tiden

DHM og automatisk identifikation af kulturarv i Nordeuropa

David Stott og Søren Munch Kristiansen, Moesgaards Museum og AU

Luftfotoarkæologi, GIS og borgervidenskab Mathias Christiansen Broch, Holstebro Museum

12:00 – 12:30

Vi gennemfører først en keynote (Bastiaan van Loenen) og efter følgende denne session på en gelsk, hvor også de første danske erfaringer vil blive præsenteret og drøftet med delltagerne.

Fremtidens rekreative kortdesign Marco Berends, Dansk Cykelturisme

Brug af historiske kort i jagten på REGAN VEST Karsten Hvam Pedersen, www.reganvest.dk

12:30 13.00 Afslutning

13:00 14.00 Frokost

4A

Plenum Det lille teater Radiosalen Musiksalen

TORSDAG DEN 17. NOVEMBER 2022

Netværk og faglig inspiration

Alt grønt fra rummet

Superresolution – opskriften på højtopløselige satellitdata Mikkel Lydholm Rasmussen, DHI

Overblikket fra satellitter – biodiversitet i kystzonen Lars Boye Hansen, DHI Trækronedække - automatiseret beregning Julie Festersen, Københavns Kommune

Geo-BIM

Hvordan spiller GIS og BIM sam men i den grønne omstilling? Emil Moreau Braunstein, COWI

Geodata i alle dimensioner og vinkler

Morten K. Sørensen, NIRAS

Visualisering og integration af bygningsmodeller i webGIS Andreas Konring, Rambøll

Pause (shower & shave)

Velkomstdrink i udstillingen

Den fine middag og fest

FREDAG DEN 18. NOVEMBER 2022

Rane Willerslev, Nationalmuseet

Netværk og faglig inspiration

Bastiaan van Loenen, TU Delft, Holland

Naturvandring i Skovdalen

Vi tager på naturvandring i Skov dalen og bliver guidet af naturvej leder Esben Buch fra Park & Natur, Aalborg Kommune.

Fra A til B Landbevægelser

Fremtidens cykelturisme understøttes af gode, danske data Morten Lind, Septima P/S

Hvad sker der med højderne i Danmark? Thorbjørn Nielsen, SDFI

Drej til højre om 200 meter - ruteberegninger i dag Hans Gregers Hedegaard Petersen, Septima P/S

PlejeGIS – GIS i den daglige planlægning af plejeruter Patrick Weber, Faaborg-Midtfyn Kommune

Gæstesalen

Frie data om terrænbevægelser – nu for hele Europa Joanna Balasis-Levinsen, SDFI

Er Odense Kommune på gyngende grund? Sten Frandsen, Odense Kommune

Udstilling

Afslutning

Frokost

Open air Udstillingen

Indgang

Spiseområde

Nostalgistand

Kaffeborde

Indgang

Kaffeborde

Spiseområde

MØD VORES UDSTILLERE

Udstillingen

Guldudstillere Stand

Septima P/S G1

Geoinfo A/S G2

Hexagon G3 LE34 A/S G4

Rambøll G5

KMD A/S G6

Sweco A/S G7

NIRAS A/S G8

LIFA A/S G9

Atkins Danmark A/S G12

Sølvudstillere

Geopartner Landinspektører A/S S1 Geodatastyrelsen S2

RTKconnect S3

WSP Danmark A/S S4

Nordic Group S5 Volue S6 GeoDanmark S7 SCALGO ApS S11

Streaming fra udstillingen

Vi gentager succesen med vores synlighedsskabende aktivitet og tilbyder igen i år vores guldudstillere et pitch af ét minuts varighed.

Med korte stemningsinterviews (pitches) og dugfriske videobilleder filmer vi fra guldstandene i udstillingen.

Guldudstillernes pitch lægges direkte på sociale medier og præsenteres i Plenum henholdsvis onsdag kl. 10.15 og torsdag kl. 09.45.

Onsdag den 16. november pitcher: Rambøll, Hexagon, LIFA, SWECO, LE34

Torsdag den 17. november pitcher: KMD, Septima, NIRAS, Atkins, GeoInfo

Tema for Kortdage 2022: Tilbage til fremtiden

Konferencens tema giver os mulighed for at blive klogere på, hvordan geodata og geoteknologi gennem tiden har bidraget til at forme fremtiden. Vi taler ofte om værdien af historik i data, og har siden kortets fødsel brugt geodata til at søge tilbage i historien. Vi bruger også geodata til at planlægge fremtiden. De beslutninger, vi træffer nu, skaber historien, ikke mindst inden for geopolitikken, og her er geodata helt centrale, såvel de historiske som de data, der skabes i fremtiden.

Vi påvirker og bygger fremtiden ved hjælp af nye teknologier og intelligente geospatiale løsninger. Vi lærer hele tiden nye værktøjer og metoder og deler gerne vores viden med kolleger. Vi sikrer fremtiden gennem uddannelse og efteruddannelse af både nye og erfarne aktører i branchen, og skaber også ad den vej vores fælles historie.

Hvordan ser Geodatabranchen ud i fremtiden –og hvordan vil fremtiden se på vores branche?

HOTELOVERSIGT

konferencested og hoteller

Aalborg Kongres & Kultur Center

Europa Plads 1 9000 Aalborg https://akkc.dk

Scandic Aalborg City Europa Plads 1 9000 Aalborg https://www.scandichotels.dk

Comwell Hvide Hus Aalborg Vesterbro 2 9000 Aalborg https://comwell.com

Hotel Gestus Vesterbro 36-38 9000 Aalborg https://millinghotels.dk

Phønix Hotel – Aalborg Vesterbro 77 9000 Aalborg https://www.helnan.dk/phoenix

Hotel CABINN Aalborg Fjordgade 20 9000 Aalborg https://cabinn.com

Aalborg Kongres & Kultur Center

Scandic Aalborg

Aalborg

GEOFORUMS AKTIVITETER I UDSTILLINGEN

Tilbage til fremtiden

Med temaet ”Tilbage til fremtiden” har vi fokus på fortid og fremtid inden for geodata.

I udstillingen vil temaet udmønte sig i to stande – G10 og G11 – et kig tilbage i tiden og et kig ud i en mulig fremtid.

Fortidens opmåling vil i et tilbageblik være omdrejningspunktet og blive udstillet gennem et udvalg af de remedier og redskaber, der tidligere var tilgængelige, hvoraf nogle af disse i deres egen tid også repræsenterede de mest pålidelige systemer og den allermest sofistikerede teknologi.

I fremtidsstanden vil der være fokus på de nye emergerende værktøjer såsom kunstig intelligens og Augmented Reality. Kortdagsdeltagere vil her få mulighed for selv at samarbejde med en kunstig intelligens om at frembringe visuelle og grafiske fremtidskort.

Der vil også på fremtidsstanden være mulighed for at træde ind i en ”Mirrorworld” i Augmented Reality og prøve kræfter med en af fremtidens potentielle kartografi redskaber.

Til at binde fortid og fremtid sammen har vi allieret os med en særlig type kortkyndig fagperson, der med udgangspunkt i tarotkort fra 1500-tallet vil kunne hjælpe velvillige kortdagsdeltagere med at se ind i en potentiel fremtid.

Mød de frivillige i Geoforum

På Geoforums stand S8-10 i udstillingen ved Kortdage 2022 er der mulighed for at møde Geoforums frivillige. Standen er bemandet med et program under netværk og faglig inspiration.

Program for Geoforums stand

Onsdag den 16.11 kl. 09:00 - 10:00: Kortdagsudvalget er på standen og hjælper udstillere og deltagere i udstillingen.

Onsdag den 16.11 kl. 12:30 - 13:00 og 15-16: Mød Redaktionen for Brugstedet.dk og læg din stemme på dit bud til Geodataprisen 2022. I samme tidsrum kan du også møde landets uddannelsesinstitutioner, der hver har et cafébord på Geoforums stand - i forbindelse med Uddannelsesdagen.

Onsdag den 16.11 kl. 18:00 - 19:00: Mød Geoforums bestyrelse under udstillerreceptionen.

Torsdag den 17.11 kl. 09:45-10:30 og 15-16: Grønlandsudvalget er et nyt udvalg i Geoforum, og du kan møde medlemmerne og høre om udvalgets kommende arbejde.

Torsdag den 17.11 kl.15-16:

Arrangementsudvalg Syd, Øst og Vest spreder god karma i Udstillingen for at skabe synlighed for gå-hjem-møder i hele landet.

Brug for en pause?

Du kan på Geoforums stand også bare hænge ud, tage en slapper og møde de andre deltagere. Endvidere vil der i år være en mulighed for særligt velvære i form af massage af spændte skuldre.

FOREDRAGSHOLDERE

Amalie Polano, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Andreas Konring, Rambøll

67

77

Andreas Lindegaard Jakobsen, Aalborg Universitet 46 Annamaria Carlsen, Danmarks Statistik 72 Anu Henriksson, City of Helsinki

81 Asbjørn Kjeldgård Nielsen, Danmarks Miljøportal................................................................................................................... 60

Asger Skovbo Petersen, Septima P/S 44 Bastiaan van Loenen, Delft University of Technology 19

72 Bjørn Therkelsen, Energinet

Berit Jonstrup, Svendborg Kommune

27 Bo Grave, Rambøll 54

Cecilie Thrysøe, COWI (DTU) 40 Christian Wagner, Københavns Kommune............................................................................................................................... 53 Daniël Hjortgaard van Peer, Landbrugsstyrelsen

70 David Stott, Moesgaard Museum og Aarhus Universitet 83 Didde Stenholt, Herning Vand A/S 43

Ditte Kannegaard Kvist, KEA ....................................................................................................................................................... 33 DJ Mathias Høgh, DJ ..................................................................................................................................................................... 79

Dorte Haar, Sønderborg Kommune 33 Dorte Holm, Vurderingsstyrelsen 56 Dorthe Holme, Danmarks Miljøportal

74 Eli Skop, Atkins ............................................................................................................................................................................. 80

Elizabeth Hagemann, Geodatastyrelsen 33 Emil Knudsen, Aalborg Universitet 40 Emil Moreau Braunstein, COWI.................................................................................................................................................. 76

Hans Gregers Hedegaard Petersen, Septima P/S .................................................................................................................... 85 Hans Skov-Petersen, Københavns Universitet 73 Hasse Kampp Davidsen, NIRAS A/S ........................................................................................................................................... 69 Helen Eriksen, Erhvervspsykolog

78 Ingrid Østerberg Mohr, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur .................................................................................. 52 Jeppe Steen Andersen, Aarhus Vand A/S 27

Jesper Gaardboe Jensen, GeoFyn............................................................................................................................................... 63 Jesper Schmidt, Atkins ................................................................................................................................................................. 45

Joanna Balasis-Levinsen, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur................................................................................ 86 Joe Bordacconi, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur 69 Johan Hartnack, Atkins

29 John Valore, HOFOR A/S

Jonas Lingren, Septima P/S

27

81

Julie Borch Friderichsen, Landbrugsstyrelsen 60 Julie Festersen, Københavns Kommune

73, 76

49 Karsten Hvam Pedersen, www.reganvest.dk

Karsten Bräuner, Hvidovre Kommune

84 Katherine Richardson, Københavns Universitet 18 Katja Tandrup Walentin, GEUS

82

57 Kenneth Lindhardt, Rambøll

Kenneth Andersen, LIFA A/S

37 Kristian Risager Larsen, Silkeborg Kommune 65 Lamia Vaillant-Jørgensen, RUC

Lars Bodum, Aalborg Universitet

39

33

Lars Boye Hansen, DHI 75

Lars Hole, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur 67 Lars Møller Uhd, N1

Lasse Hedegaard Hansen, IT34 / Aalborg Universitet

58

42

Lejla Imer, Silkeborg Kommune 64

Lise Schrøder, Aalborg Universitet 33

Lone Jensen, Hvidovre Kommune

Mads Bach, Leica Geosystems Technology A/S

49

44

Mads Olander Rasmussen, Naturstyrelsen 71 Mads Riber Rasmussen, Herning Vand A/S 43 Mads Schondel-Andersen, Geoinfo

33

FOREDRAGSHOLDERE

Malene Behrend Kirkegaard, Københavns Kommune

Malene Højland Pedersen, Københavns Kommune

37

59

Marco Berends, Dansk Cykelturisme 82 Maria Pedersen, Danmarks Statistik ......................................................................................................................................... 72

Marianne Knudsen, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

55

Mathias Christiansen Broch, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro.................................................................................. 83

Mathias Schødt, SDFI (KU) 41

Mathilde Hillerup Kristensen, NIRAS A/S .................................................................................................................................. 68

Merete Landberg Grandjean, Landinspektørfirmaet LE34 A/S .............................................................................................. 65 Merve Polat, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur .................................................................................................... 62 Michael Butts, Danmarks Meteorologiske Institut 53

Mikkel Høegh Bojesen, DHI ........................................................................................................................................................ 74 Mikkel Lydholm Rasmussen, DHI............................................................................................................................................... 75 Mogens Skov, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur 25

Morten Fuglsang, Rigspolitiet 33, 70

Morten Hvidberg, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

33

Morten K. Sørensen, NIRAS A/S.................................................................................................................................................. 77

Morten Lind, Septima P/S 84

Morten Storgaard, Svendborg Kommune 63

Niels Nepper-Christensen, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ............................................................................ 43

Nikolaj Møller, Geodatastyrelsen

47

Ole Dittmer Andersen, Guldborgsund Kommune 23

Ole Pagh-Schlegel, Bolig- og Planstyrelsen 66

Patrick Weber, Faaborg-Midtfyn Kommune

33

85 Per Knudsen, DTU Space

Peter Horsbøll Møller, Precisely 71

Peter Knudsen, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur 80 Peter Leth, PLUK .......................................................................................................................................................................... 33

Peter Rydahl, LIFA A/S

42

Peter Schack Madsen, Aarhus Kommune 55 Pia Dahl Højgaard, Geodatastyrelsen 58 Rane Willerslev, Nationalmuseet ............................................................................................................................................... 19 Rasmus Boe-Hansen, Krüger A/S

48

Rasmus Ekman, Københavns Kommune 64

Rasmus Lindeneg Johansen, LE34 / IT34 45 Rasmus Meyer, DHI (KU) ............................................................................................................................................................. 41

René Larsen, Aarhus Universitet ................................................................................................................................................ 33

Rikke Hougaard Zeberg, Dansk Industri 18

Roman Højsager Varinsky, Kerteminde Kommune 23 Sara Lerer, SCALGO ..................................................................................................................................................................... 25

Simon Lützhøft Laursen, Rambøll

63

Sine Valbjørn Schlüter, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur 80 Sophie Hohwü-Christensen, Geodatastyrelsen 47

Sten Frandsen, Odense Kommune ............................................................................................................................................ 87

Stine Kern Licht, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

66

Søren Munch Kristiansen, Moesgaard Museum og Aarhus Universitet 83

Søren Troels Berg, Københavns Kommune 29

Søren Witzel, VIA University College

Søren Zebitz Nielsen, NIRAS

33

33

Tejs Scharling, Alexandra Instituttet 49

Thomas Balstrøm, Københavns Universitet 33, 62

Thomas Kjeldsen, Alexandra Instituttet

Thomas Theis Nielsen, RUC

54

33

Thor Nyborg Bendsen, Københavns Kommune 46, 68

Thorbjørn Nielsen, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur 86

Trine Rægaard Thostrup, Geodatastyrelsen

Troels Søndergård, Landbrugsstyrelsen

57

61

Tue Nilsson Poulsen, LIFA A/S 56

Yansi Mary Jesuloganathan, Aarhus Vand A/S 48

Onsdag d. 16. november

HOVEDTALERE

Sessionsleder: Mads Bjørn-Møldrup

Torsdag d. 17. november

Sessionsleder: Carsten Andersen

Rikke Hougaard Zeberg Dansk Industri

10:15 - 11:00

Digitalisering vigtigere end nogensinde før

Ved åbningen af Kortdage 2022, onsdag, den 16. november, har vi den glæde at kunne præsentere Rikke Hougaard Zeberg som hovedtaler – hun er direktør for det digitale område i Dansk Industri.

Vi befinder os i en tid præget af kriser. Situationen med Coronavirus medførte store ændringer i vores dagligdag. Klimakrisen er blevet nærværende for os i form af varmerekorder, skovbrande og oversvømmelser, og krigen i Ukraine har bragt energikrise og inflation med sig.

I denne tid er digitalisering vigtigere end nogensinde før. Danmark er er et gennemdigitaliseret samfund med en førsteplads på FN’s måling af E-Government. Det er nu vigtigt, at vi bruger vores forspring inden for digitalisering til at klare os gennem svære tider.

I sin keynote vil Rikke Hougaard Zeberg pege på, hvordan Dansk Industri ønsker, at data og digitalisering skal bidrage til at udvikle vores samfund.

Katherine Richardson Københavns Universitet 09:00 - 09:45

Torsdag den 17. november ved Kortdage 2022 har vi den glæde at kunne præsentere professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet, Katherine Richardson, som hovedtaler.

Vi mennesker - lige som alle andre levende organismer - lever ved at bruge de ressourcer, der findes på Jorden omkring os. Vi udnytter ressourcerne direkte, men vi udnytter dem også, når vi ændrer/forringer andre organismers levevilkår ved at smide vores affald ud i miljøet.

Klimakrisen er fx skabt af vores behov for at smide vores drivhusgasaffald i atmosfæren, mens biodiversitetskrisen bunder i vores efterspørgsel efter jord. Jordens ressourcer er begrænsede, og vi får ikke flere, når vi har opbrugt dem, der er her.

Hvordan skal vi forholde os til denne kendsgerning? Og hvad sker der, hvis vi fortsætter med at handle som om, Jordens ressourcer er uendelige?

Klimaforandringer er ikke problemet!

HOVEDTALERE

Sessionsleder: Anders Hermund

Sessionsleder: Ulla Kronborg Mazzoli

Fredag, den 18. november ved Kortdage 2022 har vi den glæde at kunne præsentere professor i socialantropologi og direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, som hovedtaler. Han vil med sin jordnære tilgang og ligefremme facon invitere deltagerne ved Kortdage 2022 til at tænke vildt og være nysgerrige, og han vil dele ud af sin indsigt fra såvel den akademiske verden som fra de fjerneste vildmarker.

I dagens Danmark kastes vi alle rundt i en stadig accelererende forandringsproces, hvis horisont vi formentlig knap nok kan skimte omridset af endnu. Alt, vi ved, er, at det bliver vildt. Vi oplever igen og igen kollaps, og meget af dét, vi ved og gør i dag, er med garanti ikke dét, vi gør og har brug for at vide i morgen.

I hovedtalen vil Rane Willerslev på underholdende og skarp vis beskrive og forklare, hvordan vi - på en rygrad af solid og dyb faglighed og en vilje til at møde verden med større rummelighed - kommer helskindet gennem en opløsningstid, hvor de gamle former og tanker konstant skal gentænkes og fornyes.

Towards Geographical Information Ecosystems

Fredag, den 18. november ved Kortdage 2022 har vi den glæde at kunne præsentere Bastiaan van Loenen som hovedtaler. Han forsker i dataøkosystemer ved Det Tekniske Universitet i Delft, Holland.

For nylig er begreberne dataøkosystem og åben SDI (spatial datainfrastruktur) blevet introduceret, hvilket tyder på, at der er en grundlæggende ændring i gang i Europa i den måde, vi driver vores SDI’er på.

Bastiaan van Loenens hovedtale vil behandle disse nye koncepter og diskutere, hvordan de adskiller sig fra de hidtidige rumlige datainfrastrukturer – og hvordan dette snart vil påvirke vores måde at se på data og datasamarbejde.

Hovedtalen efterfølges af sessionen: “Data ecosystems – a new way of doing data together”, hvor tre korte oplæg giver afsæt for en åben dialog, se s. 80.

Rygrad og rummelighed

Rane Willerslev Nationalmuseet 09:00 - 09:45

Bastiaan van Loenen Delft University of Technology, Holland 10:15 - 11:00

Stærke løsninger

Mød os på stand

BLAND DIG!

”Tilbage til fremtiden”

Kortdage 2022 går all in på temaet: ”Tilbage til fremtiden”.

Kig forbi vores selfie-spot og forevig dig selv i den helt rette stemning…

Open Air

For at gøre det let at komme ud-af-huset ved Open Air sessionerne, skal du blot sørge for at være klar til afgang til tiden. Mødestedet er hver gang på forpladsen foran indgangen til AKKC.

Der er forhåndstilmelding til de fleste af aktiviteterne, og flere aktiviteter er fuldtegnede. Så kom gerne i god tid, for hvis der er ledige pladser, så vil vi give dem, til de, der møder op, selvom man ikke nåede at tilmelde sig på forhånd.

Husk overtøj, der matcher vejret.

Sociale medier

Kortdage 2022 bliver i tekst, billeder og lyd. Vi dækker det faglige, det sjove, det skæve, det anderledes fra årets konference undervejs på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Vær med fra start til slut – her er det officielle hashtag: #kortdage

FROKOST I AALBORGHALLENS FOYER

ONSDAG - TORSDAG KL. 12.00-13.00 FREDAG KL. 13.00-14.00

Der gives et indblik i metoder og teknologier til anonym sporing og analyse af menneskelig aktivitet i store bygninger og byområder. Metoderne omfatter SmartPhone positionering vha. WiFi-signaler samt Bluetooth LE og RFID detektering.

Aktivitetsanalyserne kan suppleres med data fra andre sensorer på smartphone, der måler bevægelse, lyd og billede. De opsamlede data kan analyseres for tæthed, opholdstid, gangmønstre og -spor, samt flokdannelse.

Kombinationer af aktivitetsanalysemetoder har været benyttet i en række projekter, som vi har gennemført med samarbejdspartnere. Det gælder Kortdage 2016 -eksperimentet med BTLE-navneskilte, aktivitetsanalyse på DOKK1, StreetLab-eksperimentet med TREE.0 i Vester Voldgade, København, samt IBIZeksperimenter i Ringe og Ry.

Restaurant AKKC by MEST er forpagter af restauranten i AKKC. Fokus er på bæredygtighed, og en spændende gastronomisk oplevelse. Køkkenet er informeret, hvis du har forudbestilt en specifik kost – gør blot tjeneren opmærksom på det.

Foredraget vil blive illustreret med materiale fra disse projekter.

AKTIVÉR RESSOURCEN

Plenum 11:00 - 12:00

11:00 - 11:30

Beskyttelsesrum - glemte lokaler, der pludselig blev aktuelle

Inden 1. maj 2022 er alle kommuner og/ eller kommunale beredskaber blevet bedt om at indrapportere antallet af pladser i beskyttelsesrum til Beredskabsstyrelsen.

Det er en optælling, der senest har været gennemført i 2002. Den gang var det på baggrund af hændelserne den 11. september året før. Denne gang er det krigen i Ukraine, der er den udløsende årsag.

Men hvordan skabes et godt grundlag for den aktuelle registrering, hvordan beriges data for yderligere anvendelse og hvordan vedligeholdes data fremover?

Sessionsleder: Lisbeth Bro Lund

Roman Højsager Varinsky Kerteminde Kommune

11:30 - 12:00

Datadreven indkvartering til ukrainske flygtninge

Krigen i Ukraine har sendt mange på flugt. I skrivende stund har omkring 25.000 personer søgt tilflugt i Danmark, og kommunerne har fået til opgave at finde passende indkvartering. I nogle kommuner har man benyttet ledige kommunale bygninger, men i Kerteminde Kommune har vi ingen. Derfor er valget faldet på at undersøge muligheder i tomme boliger, der er ejet af private personer og virksomheder.

Vi har afsat nogle kriterier for de tomme boligers standard samt en overskuelig afstand til offentlig transport, da størstedelen af flygtningene sandsynligvis ikke har adgang til en bil. Integrationsteamet har fået en liste over passende boliger, og nu går arbejdet med at etablere kontakt til ejerne i gang.

Vi har desuden planer om at supplere listen med information om hvilke boliger, der er til salg, fordi dette evt. kan have betydning for boligejerens vilje til at stille boligen til rådighed for flygtninge.

Ole Dittmer Andersen Guldborgsund Kommune

Onsdag

BEFÆSTELSESKORTLÆGNING

Det lille teater 11:00 - 12:00 Sessionsleder: Mikkel Kappel

SDFI 11:00 - 11:30

For at gøre Danmark klar til fremtidens klima er der brug for data og viden om, hvor vand kan sive ned i jorden afhængig af, om overfladen er befæstet med fx grus eller asfalt. Maskinlæring er i rivende udvikling og giver nye muligheder for at kortlægge overflader automatisk, som ellers vil være for omkostningstungt at gøre manuelt.

I dette oplæg vil vi præsentere arbejdet med at udvikle et nationalt befæstelseskort, som bliver et af de første af SDFIs produkter, der bliver produceret af en selvlært algoritme.

Et nationalt befæstelseskort kan bl.a. bidrage til bedre klimatilpasning og risikovurderinger for oversvømmelse, idet kortet giver bedre muligheder for at vurdere nedsivning i jord. Dertil kommer bedre grundlag til at planlægge og budgettere, når der i fremtiden skal ske nedgravning af infrastruktur (el, vand, varme, tele).

Siden vi lancerede det første arealdækkekort i højopløsning for Danmark i oktober 2020, har vi arbejdet på at forbedre modellen og udbrede dens anvendelse. En af de første videreanalyser, vi lavede, var beregning af befæstelsesgraden inden for forskellige relevante polygoner, f.eks. kloakoplande.

Vi lancerer snart en mere kompleks anvendelse af arealdækkekortet, der kan beregne realistisk oversvømmelsesomfang i vores skybrudskort.

I den nye version af skybrudskortet vil afstrømning afhænge af en pixels karakter. For de befæstede pixels vil afstrømningen efterligne den forventede performance af kloaksystemet. For de ubefæstede pixels vil afstrømningen være afhængig af jordtypen og dens forventede nedsivningsevne.

Afstrømning af vand er påvirket af mange flere faktorer, og derfor arbejder vi på at forfine klasserne i arealdækkekortet, fx ved at skelne mellem lav og høj vegetation.

Arealdække og realistiske oversvømmelser

Udvikling af et nationalt befæstelseskort

Mogens Skov

Sara Lerer SCALGO 11:30 - 12:00

FORSYNING I - GIS PÅ TVÆRS

Radiosalen 11:00 - 12:00

Bjørn Therkelsen

Energinet 11:00 - 11:30

Understøttelse af forretningen i et samlet data-setup

Dette indlæg handler om data i en stor forsyningsorganisation, og om hvordan man sikrer korrekt understøttelse af hele forretningen i et samlet data-setup.

Data er fremtidens råstof, og data bliver en stadig vigtigere del af dagligdagen rundt om i verdens organisationer. I Energinet har vi en stor samfundsmæssig opgave, og dette skal samtidig ses med de øjne, at vi er underlagt visse regulativer og skal sikre den højest mulige forsyningssikkerhed til forbrugerne.

Vi vil i indlægget forklare, hvordan der under disse vilkår laves et data-setup, der både kan understøtte høj forsyningssikkerhed, men samtidig være agilt i forholdt til analytikere og data science.

Sessionsleder: Torbjørn Mandahl Pedersen

Jeppe Steen Andersen

Aarhus Vand A/S og John Valore HOFOR A/S

11:30 - 12:00

Krydring af GIS med dynamiske data

HOFOR og Aarhus Vand har de seneste år arbejdet på at koble de mere traditionelle og forholdsvis statiske lednings- og komponentdata i GIS med mere dynamiske data. Det være sig temaer som tilstandsregistrering af assets i marken, fjernaflæste målerdata, OT/SCADA-data og arbejdsordrer.

Der vil være fokus på at vise eksempler, samt at drøfte muligheder såvel som udfordringer i arbejdet med at krydre GIS med dynamiske data.

Forsyningsfokus

Kortdage 2022 har prioriteret forsyning som fagligt emne.

Vi gennemfører en forsyningsdag onsdag, den 16.11.

Geoforums Forsyningsnetværk har gjort sig umage for at finde emner, der er aktuelle og relevante - særligt for medarbejdere fra forsyningsselskaber.

Geodata og løsninger til opmåling, GIS og ledningsregistrering

Kom forbi Hexagon ved stand G3 og lær mere om vores løsninger. Savner du større GPS-nøjagtighed på din GIS-tablet? Du kan koble en FLX100-antenne til din egen smartphone eller tablet og opnå RTK-nøjagtighed. Kom og få en snak om mulighederne. For mulighederne er mange. Du kan også se Hexagons implementering af LER2 og DANVAs nye datamodeller i den nye hovedrelease af HxGN NetWorks. Derudover er der mulighed for at få en snak om søopmåling med vores nyeste BathyLiDAR-sensorer og geodataprodukter som DDO® 2022 i vores omfattende Content program.

Vind dette års chokoladejulekalender fra Hexagon i vores konkurrence på stand G3!

TRAFIKANALYSE

Musiksalen 11:00 - 12:00

Søren Troels Berg Københavns Kommune

11:00 - 11:30

Sessionsleder: Torben Korgaard Hansen

Johan Hartnack Atkins 11:30 - 12:00

Hver dag ændres veje i København. Nogle gange sker dette på baggrund af trafiksikkerhedshensyn, og andre gange af hensyn til busprioritering, klimatilpasninger, metrobyggeri eller generel byudvikling. Det er ikke muligt systematisk at gennemføre en evaluering på alle store og små vejomlægningsprojekter. Ofte kan små ændringer af vejen, der ved første øjekast virker ubetydelige, have stor betydning for trafiksikkerheden.

Med en kombination af masseudtræk af personskadeulykker fra Vejman og databehandling i Microsofts datavisualiseringsværktøj, Power BI, er det blevet muligt nemt og hurtigt at kigge tilbage på vejændringer i København. Derved kan vi finde de gode såvel som de dårlige trafiksikkerhedsløsninger gennem de sidste 12 år.

Dette indlæg beskriver metoden, og præsenterer noget af den mere opsigtsvækkende læring fra analyserne.

Ved anlægsarbejde kan det være nødvendigt at indskrænke trafikken eller helt at lukke byområder. Konsekvensen på det generelle trafikbillede kan ofte være svær og omkostningstungt at prædiktere. Beslutninger skal tages om, hvordan den daglige trafik enten kan reduceres eller ledes uden.

Til dette formål er det ønskværdigt at vurdere de trafikale konsekvenser af de omdirigeringsforanstaltninger, man vil indføre. Udfordringen er, at disse undersøgelser er omkostningstunge grundet behovet for detaljeret data og komplekse trafiksimuleringer. Disse omkostninger indsnævrer hurtigt antallet af muligheder, der kan vurderes.

Som et alternativ præsenteres et GIS-baseret screeningsværktøj, der benytter ”car flow”-data til at estimere de enkelte vejes mulige maksimale belastning. Ud fra disse belastninger kan det vurderes, om en omdirigering af trafikken kan gennemføres uden kødannelse til følge.

Hvad sker der, hvis jeg lukker byens hovedfærdselsåre?

Masseudpegning af gode trafikale løsninger

Onsdag d. 16. november kl. 10-17

DE UNGE VÆLTER KORTDAGE

Studerendes dag ved Kortdage

Igen i år har vi inviteret mere end 100 studerende inden for fagområdet GIS og geodata til at deltage i Kortdage.

Gymnasiekonkurrencen

Gå ikke glip af gymnasiekonkurrencen, der onsdag gennemføres i plenum kl. 13-14. Årets tre bedste plakater i gymnasiekonkurrencen vil blive fremlagt.

Kom og se gymnasieeleverne dyste i geofaglige færdigheder, hvor de i år har arbejdet med forbedring af biodiversiteten i et selvvalgt område i Danmark. Hvert hold får 10 min. til at præsentere deres emne, og sluttelig er du med til at kåre vinderen af gymnasiekonkurrencen 2022.

Læs mere om Gymnasiekonkurrencen på s. 35.

Besøgsdagen er på førstedagen af Kortdage 2022, og der kommer studerende fra Aalborg, Horsens og København, som besøger udstillingen og får lejlighed til at være i god dialog med de udstillende virksomheder og deltagerne ved Kortdage.

Flere af de studerende fremlægger også deres projekter i sessionen: ”Studerende har ordet”, hvor studerende ved danske uddannelsesinstitutioner får mulighed for at fortælle om deres bachellor-, kandidat- eller ph.d.-projekter, se s. 39. Vel mødt til de studerende!

Studerendes dag og Uddannelsesdagen

Ved Kortdage 2022 er der samtidig med Studerendes dag også fokus på uddannelse. Grib lejligheden til at høre om mulighederne for uddannelse og kompetence med sigte på en fremtid i Geodatabranchen. Læs mere på s. 33.

Det er Geoforums Unge GIS-brugere, der har tilrettelagt Studerendes dag, ligesom de har arrangeret Studerende har ordet og Gymnasiekonkurrencen.

Less is more. SmartSurvey™ forvandler din telefon til en 3D-scanner.

Se mere når vi ses på KORTDAGE.

UDDANNELSESDAGEN

Gæstesalen

Onsdag den 16. november stiller Geoforums Kompetenceudvalg - igennem tre kortere sessioner - skarpt på uddannelse inden for GIS og geodata i Danmark.

Med Uddannelsesdagen ønsker vi fokus på at få hævet de nyuddannedes niveau og at sikre, at de er klædt bedst muligt på til arbejdsmarkedets udfordringer. Dette sker i vores bestræbelse på at gøre det mere attraktivt og at få flere til at søge en fremtid i Geodata-branchen.

Session 1: GIS-uddannelse i Danmark, kl. 11-12

– Vi indleder uddannelsesdagen med en kort præsentation ved Søren Witzel, VIA UC, med fokus på GIS-uddannelse af skolelærere. Hvad gøres der for, at flere elever i Folkeskolen vil interessere sig for brugen af GIS og geodata?

– Derpå præsenterer en række uddannelsesinstitutioner deres GIS-uddannelser med fokus på kompetencerne hos nyuddannede GIS’ere anno 2022. Hvordan bliver de studerende undervist, hvilke fag har de, og hvilke kompetencer opnår de? De første tre uddannelsesinstitutioner, der præsenterer, er RUC, Aarhus Universitet og KEA.

Session 2: GIS-uddannelse i Danmark, kl. 14-15 – Yderligere tre universiteter præsenterer deres GIS-uddannelser: Københavns Universitet, Aalborg Universitet og DTU Space.

Session 3: Oplæg og paneldebat, kl. 16-17 Passer GIS-uddannelserne til geodata-branchens ønsker, eller er der behov for justeringer? Efter et par oplæg har vi inviteret aftagerne af GIS-uddannede til at diskutere ønsker og behov for kompetencer i Geodata-branchen.

– Afslutningen af uddannelsesdagen starter med et kort indlæg ved Peter Leth, PLUK, der har erfaring med at gøre børn og unge interesserede i kort, data, GIS og deres lokalområde.

– Formand for Kompetenceudvalget, Morten Fuglsang, summerer op på Geoforums medlemsundersøgelse om kompetence, der blev gennemført i efteråret 2022 og fik deltagelse af næsten 300 medlemmer af Geoforum.

– Aftagerne af GIS-kompetencer får det sidste ord i en ½ times paneldebat om fremtidens kompetencebehov i Geodata-branchen. Deltagerne i paneldebatten bliver:

- Morten Hvidberg, SDFI

- Elizabeth Hagemann, GST

- Dorte Haar, Sønderborg Kommune - Mads Schondel-Andersen, Geoinfo - Søren Zebitz Nielsen, NIRAS

- Lars Bodum, AAU

– Debatten styres med kyndig hånd af Anette Rosengård Poulsen, Rigspolitiet.

NB: Du kan endvidere besøge GIS- og geodatauddannelserne på Geoforums stand i pauserne, hvor du kan få meget mere at vide om, hvad uddannelsesinstitutionerne kan tilbyde.

og

GYMNASIEKONKURRENCE

Plenum 13:00 - 14:00

Årets gymnasiekonkurrence har fokus på GIS, biodiversitet og naturfremme.

Naturen og biodiversiteten er i tilbagegang, både i og uden for Danmark. Den Danske Rødliste viser, at 1844 arter er i risiko for at uddø. For at forbedre bevaringstilstanden har dyr og planter behov for flere sammenhængende naturområder.

Med afsæt i geografisk information skal gymnasieeleverne – med deres viden om geografi og offentlige tilgængelige geodata – komme med et forslag til, hvordan man kan fremme biodiversiteten i et afgrænset lokalområde for at imødekomme biodiversitetsstrategien. Et eksempel kunne være et forslag til et område, hvor biodiversiteten er i tilbagegang, og hvor det er hensigtsmæssigt at foretage naturgenopretning, der kan indgå i et større sammenhængende naturområde.

Op til Kortdage 2022 er gymnasieelever fra hele landet blevet opfordret til at arbejde med anvendt geografisk information og samtidigt have muligheden for at vinde et studierejselegat på kr. 10.000,-.

Ud af de indsendte besvarelser har et bedømmelsesudvalg udvalgt tre, som får muligheden for at præsentere deres arbejde ved årets Kortdage, den 16. november i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Alle plakaterne kan ses i udstillingen.

Sessionsleder: Jonathan Raarup

De nominerede er:

- Udbredelse af skov ved Carla, Rose, Konrad og Johanne fra Aarhus Statsgymnasium

- Landbruget må vige til fordel for en artsrig og biodivers uberørt skov ved Calyx, Uma, Sophie, Stanley og Jasmin fra Aarhus Statsgymnasium

- Biodiversitet og beskyttelse ved drikkevandsboringer i Lustrup ved Oliver, Daniel, Mads og Anton fra Ribe Katedralskole

I årets konkurrence har dommerkomitéen bestået af:

Asbjørn Kjeldgård Nielsen, Danmarks Miljøportal Mads Olander Rasmussen, Naturstyrelsen Henrik Rosenskjold, Limfjordssekretariatet, Aalborg Kommune

Kom og se gymnasieeleverne dyste i geofaglige færdigheder, og vær med til at vælge vinderen blandt de tre udvalgte.

På billedet ses vinderne Uffe, Asbjørn og Michael fra 3.g på Ribe Katedralskole, der løb med førstepræmien og et studierejselegat på 10.000 kroner ved Kortdage 2021 for deres forslag om et geotermisk anlæg ved Brørup.

DIGITAL DRIFT & FORVALTNING

I en verden med stigende kompleksitet er der behov for at skabe enkle løsninger. I Sweco er vores mål at udvikle relevante og brugervenlige softwareløsninger, som gør hverdagen nemmere for vores kunder.

Vi er funderet i teknologien, og vores vigtigste opgave er at forstå vores kunder og omsætte behov og ønsker til moderne IT-udvikling. Det gør vi ved at bringe softwareløsninger ind i markedet, som er gennemtænkte, smarte og intuitive - og som ikke mindst bidrager til mere bæredygtige og miljøvenlige byer, bedre klima og renere miljø.

Kom forbi vores stand G7 til en uforpligtende snak og se vores seneste nyheder.

Onsdag

16.

BORGERDIALOGEN

Plenum 14:00 - 15:00

Malene Behrend Kirkegaard Københavns Kommune

14:00 - 14:30

Sessionsleder: Steffen Svinth Thommesen

Hvordan går man fra: ”17% af borgerne synes, der mangler faciliteter”, til: ”Dette kort viser, hvor borgerne vurderer, at der mangler disse faciliteter”. Hvordan gør man forretningens borgerdialog endnu bedre? Og endnu mere konkret?

I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på borgerinddragelse. Dertil er der oprettet en tværfaglig taskforce, der peger på anbefalinger til øget brug af værktøjer og metoder.

Dette indlæg vil have fokus på et nyt simpelt værktøj, der understøtter forretningens indsamling af stedspecifikke ønsker, vurderinger og oplysninger fra borgere og brugere. Værktøjet er implementeret med stor succes, og det er tilmed så let at bruge, at forretningen bliver uafhængig af teknisk hjælp.

Når man går fra indlægget, vil man have stiftet bekendtskab med et eller flere nye værktøjer og konkrete erfaringer med gennemførsel af stedspecifikke brugerundersøgelser i en kommunal kontekst.

Borgerdialog af Bering-Bedervejen via 3D online visualisering

CAD, BIM og GIS er ofte systemer, som anvendes ved større projekter. De forskellige discipliner bliver tit siloopdelt i de fagspecifikke værktøjer.

I Aarhus Kommunes online 3D webapplikation for Bering-Beder-vejen blev der udført værktøjer til at automatisere processen med at integrere CAD og GIS med smart datadreven modellering i en samlet JavaScript-applikation. Dette gav en nem adgang for alle involvererede parter og for alle borgere.

Aarhus Kommune og Rambøll vil fortælle om, hvorfor man valgte at lave en åben online løsning. Vi vil også fortælle om, hvordan vi teknisk udførte workflowet fra CAD til GIS, samt om udførelsen af den samlede visualisering. Vi vil også komme ind på, hvordan appen bliver anvendt.

Dialogbaseret kommunikation med kortbaserede værktøjer

Kenneth Lindhardt Rambøll 14:30 - 15:00

Når data driver bæredygtig byudvikling

Fremtidens udfordringer kræver digitale løsninger. Ikke mindst når vi udvikler vores byer og forbereder os på et vådere klima. Det er emner, vi vil sætte på dagsordenen på årets Kortdage-konference.

Kom forbi vores stand, og hør mere. Vi glæder os til at se dig. Lad os holde kontakten: atkins.dk

Onsdag d. 16. november

STUDERENDE HAR ORDET

Det lille teater 14:00 - 15:00

Lamia Vaillant-Jørgensen RUC

Medforfattere Julie Alina Lelund og Sascha Caia Larsen

14:00 - 14:15

Kort og magt - Jerusalems kortlægning

Dette indlæg søger at udforske, hvordan kort og kunsten at lave kort kommunikerer magtforhold i Jerusalem. Der er lavet flere kartografiske analyser på forskellige kort over Jerusalem baseret på teoretiske samlinger og perspektiver af John Brian Harley og Denis Wood. Som et supplement til denne metode gennemførte gruppen adskillige etnografisk forankrede interviews på en akademisk studietur til Jerusalem.

Generelt har de fleste turistorienterede kort en tendens til at placere den ikoniske gamle by på højre side af kortene, hvilket aktivt promoverer den israelsk dominerede del af Jerusalem. Det konkluderes, at den videnskraft, som kort påtvinger deres bruger med, i høj grad påvirkes af individets socialt konstruerede indtryk og betydninger.

I sessionen ”Studerende har ordet” får studerende ved danske uddannelsesinstitutioner mulighed for at fortælle om deres faglige bachellor-, kandidat- eller ph.d.-projekter.

Sessionsleder: Angelina Ageenko

Hjemløsebyvandring

ONSDAG

DEN 16. NOVEMBER KL. 16.00-17.00

Tag på byvandring i Aalborg med en hjemløs og se byen fra et andet perspektiv.

Dette bliver en anderledes byvandring til nogle af de steder, der har betydning for udsatte mennesker i Aalborg.

Der har været særskilt tilmelding til hjemløse-byvandringen i forbindelse med din tilmelding til Kortdage 2022.

Vi deler op i mindre hold på 10-15 deltagere med hver sin guide, men vi har desværre højst plads til 60 deltagere.

God fornøjelse med en anderledes oplevelse og en anden måde at lære og at netværke på.

Mødestedet er pladsen foran Aalborg Kongres & Kultur Center.

Sessionsledere: Mette Borg og Karen Frederiksen

STUDERENDE HAR ORDET

Det lille teater 14:00 - 15:00

Emil Knudsen AAU

Medforfattere: Christian Jerslev Jensen, Kresten Marcussen og Stefan Winther Nielsen

14:15 - 14:30

Sessionsleder: Angelina Ageenko

Planloven giver fra 2021 landets kommuner mulighed for at udpege såkaldte omdannelsesbyer. Hensigten med dette planlægningsværktøj er at give kommunerne flere muligheder for at fremme en positiv udvikling i landsbyer ved at opstille friere rammer for de udpegede omdannelseslandsbyer. På trods af denne mulighed har en stor del af kommunerne endnu ikke brugt den. Derudover er der også tilfælde af fejlagtig benyttelse af værktøjet.

Dette har givet vores projektgruppe et ønske om at kunne assistere i udpegningen af omdannelsesbyer ved at fremstille et beslutningsstøttende GIS-værktøj baseret på offentligt tilgængelig geodata, som kan hjælpe i processen.

I dette indlæg vil vi forklare vores overvejelser bag opbygningen af GIS-værktøjet med fokus på de vilkår og problematikker, der er opstået i processen. Herudover vil der blive set på dets mulige benyttelse af forskelige kommuner.

Oversvømmelsesmodeller er et essentielt værktøj i klimatilpasning. De modeller, der typisk anvendes, er meget detaljerede og beregningstunge. Det begrænser antallet af simuleringer og derved scenarier, der kan undersøges. Hurtigere simple ”glas-flade”modeller er et alternativ, men de er statiske og bør kun bruges til en grov screening.

I mit ph.d.-projekt har jeg udviklet en dynamisk og hurtig oversvømmelsesmodel. Den kører 100.000 gange hurtigere end de detaljerede modeller. Modellen er udviklet i GIS/Python og beskriver strømning af vand i afløbssystem og på overflade samt udveksling herimellem. Den kan - modsat statiske modeller - vise den tidsmæssige udvikling af oversvømmelser, og resultaterne er sammenlignelige med de detaljerede modellers.

Modellen har stort potentiale, da de hurtige simuleringer muliggør både realtidsmodellering og flerscenariesimuleringer, der kan bane vej til en bedre klimatilpasning.

Udvikling af hurtig og dynamisk oversvømmelsesmodel i GIS

Cecilie Thrysøe COWI (DTU) 14:30 - 14:45

Beslutningsstøtte til udpegning af omdannelseslandsbyer

Onsdag d. 16. november

STUDERENDE HAR ORDET

Det lille teater 14:00 - 15:00

Rasmus Meyer og Mathias Schødt DHI hhv. SDFI (KU)

14:45 - 15:00

En ny metode til kortlægning af snedybder med satellitdata

Viden om sæsonbestemt sneophobning er nøglen til forvaltning af vandressourcer, især i bjergområder. Imidlertid er nøjagtige målinger af snedybde eller SWE med en høj spatiotemporal opløsning sparsomme.

I dette indlæg undersøger vi effektiviteten af en multi-satellit-tilgang til på stor skala at kortlægge snedybden af den dybe sne i de sydskandinaviske bjerge i Norge. Først måles snedybder ved hjælp af geolokaliserede fotoner fra ICESat-2-satellitten. Derefter oprettes et indeks, der korrelerer med ændringer i dybden af dyb sne fra ”C-bånd SAR”-udstyret på Sentinel-1-satellitterne.

Vi har udviklet en snedybdemodel ved hjælp af polynomieregression baseret på forholdet mellem de ICESat-2-afledte snedybder og Sentinel-1-indekset. Den resulterende model er i stand til at kortlægge snedybder ved en opløsning på 500 m hver sjette dag med en RMSE på 36 cm - sammenlignet med lokale vejrstationer.

Sessionsleder: Angelina Ageenko

KOM OG STEM

Onsdag den 16. november inden kl. 16 ved stand 8-10

De nominerede til Publikumsprisen er:

- Scope 3 CO2-beregner til kommuner og private virksomheder - National kortlægning af jordfugtighed sikrer mest muligt klima for pengene - Skovkortet.dk – det digitale skovkort - Ny kortlægning giver nye muligheder i Grønland - Fremtidens cykelkort

Geodataprisen er en konkurrence, som hylder alle de gode eksempler på anvendelse af geodata.

Kom og vær med i prisuddelingen.

Onsdag d. 16. november

FORSYNING II - MERE KLASSISK FORSYNING

Radiosalen 13:00 - 15:00

Peter Rydahl

LIFA A/S 13:00 - 13:30

Synergi ved digitalisering af styrede underboringer

Håndtering af styrede underboringer og gennempresninger er et lidt forsømt emne set fra et digitalt og geografisk perspektiv. Som udgangspunkt har de, der skal registrere (boreentreprenørerne), interesse i at slippe så nemt som muligt, mens de, der skal anvende (ledningsejerne), ikke har haft fokus på at stille krav og dermed heller ikke har været parate til at betale.

Sessionsleder: Jeppe Steen Andersen

Lasse Hedegaard Hansen IT34 / Aalborg Universitet 13:30 - 14:00

Visualisering af ledningsdata i marken med Augmented Reality

Indlægget vil præsentere resultater fra mit ph.d.-projekt, hvor jeg over dit sidste 3 år har arbejdet med visualisering af ledningsdata i marken med Augmented Reality (AR). I den periode har jeg udviklet nye AR-visualiseringsteknikker til at vise 3D punktskyer af ledningsgrave, samt nye teknikker til at visualisere traditionelle ledningsdata i GIS.

Med de øgede krav til dokumentation i forbindelse med LER 2 og den samtidigt nemmere adgang til digitale og strukturerede LER 2-svar, opstår der både nye krav og muligheder. Boreentreprenørerne kan nemmere integrere LER-svar i planlægningen, og ledningsejeren skal udlevere digitale oplysninger om boringen.

Vi har for Kontrolordning for styret boring og gennempresning udviklet et IT-system, som effektiviserer og smidiggør processen. På den måde skaber vi synergi for begge parter. Derudover er LER 2 tænkt helt ind i løsningen.

Resultaterne fra interviews, der er indsamlet efter fremvisning af min AR-løsning til ledningsejere og entreprenører, vil blive præsenteret. Jeg vil komme ind på, hvorvidt mine egenudviklede AR-visualiseringsteknikker kan skabe bedre overblik af nedgravet infrastruktur og dermed danne et bedre grundlag for mere effektivt og fejlfrit anlægsarbejde.

En video af AR-løsningen, som blev vist til fremvisningen til ledningsejere og entreprenører, kan ses her: https://tinyurl. com/4e843zdr.

Onsdag

16.

FORSYNING II - MERE KLASSISK FORSYNING

Radiosalen 13:00 - 15:00

Sessionsleder: Jeppe Steen Andersen

14:00 - 14:30

QR-/datamatrix-sporbarhed på forsyningsledninger

Herning Vand har de seneste år arbejdet på et udviklingsprojekt, der skal være med til at sikre sporbarheden samt højne datakvaliteten på forsyningsledninger.

Producenterne printer QR-/datamatrixkoder på deres rør. Disse indeholder som minimum EAN-nummer, batchnummer og produktionstidspunkt. Disse koder aflæses herefter vha. en QR-scanner, når rørene er anlagt. Scanningen foretages samtidig med en opmåling af røret, og på den måde kobles sporbarhed og position sammen.

Hjemme på kontoret afvikles der et lille program, som slår op i branchekataloget vha. et API, hvorfra alle de gængse tekniske data hentes ned og kobles sammen med QR-/ datamatrixkoden og opmålingen. Herefter importeres det samlede datasæt i GIS vha. fx danvandgraf.

Projektet har opbakning fra Danva, Branchekataloget, NPG og flere producenter har på rekordtid opnået national, nordisk og international interesse.

Indfasningsperioden for LER 2.0 (Ledningsejerregistret) udløber 1. juli 2023. Efter denne dato skal alle ledningsejere udveksle deres ledningsoplysninger efter LER’s datamodel for udveksling af ledningsoplysninger og via LER’s webservices. LER 2.0 ledningsoplysninger er således digitaliserede og har en høj grad af ensartethed.

Flere og større ledningsejere er allerede nu overgået til LER 2.0. Det giver en lang række nye anvendelsesmuligheder både for den udførende graveaktør og til planlægnings- og projekteringsformål. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) er den ansvarlige myndighed for LER og vi vil i dette oplæg have fokus på anvendelsesmulighederne af LER 2.0 ledningsoplysninger og på, hvad vi gør for at sikre optimale anvendelsesmuligheder af LER 2.0-data.

Anvendelsen af LER 2.0 ledningsoplysninger

Didde Stenholt og Mads Riber Rasmussen Herning Vand A/S

Niels Nepper-Christensen SDFI 14:30 - 15:00

Onsdag d. 16. november

SCANNING

Musiksalen 13:00 - 15:00

Sessionsleder: Henrik Brændskov Larsen

Asger Skovbo Petersen Septima P/S

13:00 - 13:30

Den digitale højdemodel –meget mere end vand og klima

Den digitale højdemodel kan meget mere end at beregne mønstre for vandafstrømning, konsekvenserne af vandstandsstigninger, skybrud, mm.

En række projekter har vist, hvordan en kombination af den digitale terræn- og overflademodel sammen med andre grunddata kan bruges i så forskellige løsninger som cykelplanlægning, ejendomsvurdering og indbrudsforebyggelse!

Præsentationen viser, hvad man kan: Hvordan er udsigtsforholdene på cykelruten? Kan man se langt? Hvordan ligger ejendommen? Er der havudsigt? Meget eller lidt? Ligger parcelhuset attraktivt for en indbrudstyv? Er der ”fred bag hækken” eller en åben forhave? Er der skygge på terrassen?

Præsentationen viser eksempler på mulighederne i den digitale højdemodel, og hvordan smarte og optimerede algoritmer kan give os et beregnet billede af forhold, som vi tidligere kun kunne erkende ved fysisk at være på stedet.

Mads Bach

Leica Geosystems Technology A/S 13:30 - 14:00

Luftbåren bathymetrisk opmåling

ALB (Airborne LiDAR Bathymetry) benytter en sensor, som kombinerer en topografisk og bathymetrisk LiDAR-scanner med et RGBikamera, hvorved man kan opnå en fuldstændig højdemodel og fotodækning i kystnære zoner og områder med vanddybder ned til 5 - 40 m afhængig af vandforholdene.

Vi har i 2021-22 udført fire ALB-opgaver i meget forskellige områder med henblik på at demonstrere muligheder og begrænsninger for, hvad teknologien kan anvendes til. I samarbejde med de norske vandløbsmyndigheder, NVE, udførtes en opmåling af tre floder og en sø. I Bahamas gennemførtes en opmåling af 1.100 km2 vandområde med henblik på identifikation af søgræsområder. For GST er der i 2022 indsamlet data for tre områder i Kattegat og Roskilde Fjord. Endvidere blev der gennemført et pilotprojekt ved Fjøløy nær Stavanger.

Præsentationen vil omfatte en kort beskrivelse af opgaverne og konklusionerne, herunder fordele og ulemper med teknologien.

SCANNING

Musiksalen 13:00 - 15:00

Atkins 14:00 - 14:30

Hvilken betydning har det, at sporet krummer?

Banedanmark har et solidt overblik over, hvor de forskellige spor til banen ligger. Sporenes geodata er organiseret i en række fagsystemer, som benyttes til den daglige drift samt i den mere langsigtede planlægning.

Sporene udgør en række geometriske kurver, der snor og bugter sig gennem det ganske land. Denne bugten giver anledning til, at sporene har en krumning, som man som passager oplever som øget støj under transport samt en eventuel krængning af toget. Et overblik over banens krumninger vedligeholdes i det såkaldte kurveregister, som ajourføres med jævne mellemrum. En sådan ajourføring er igangsat med udgangspunkt i den omfangsrige LiDAR-scanning, der er blevet foretaget af Banedanmark af det danske banenet.

Præsentationen vil fokusere på hvilke konsekvenser, denne ajourføring har for de geodata, som Banedanmark udstiller, samt anvendelsesmulighederne for kurveregistret.

Sessionsleder: Henrik Brændskov Larsen

Rasmus Lindeneg Johansen LE34/IT34 14:30 - 15:00

Mobiltelefoner er billige og til stede alle steder, så derfor rejser spørgsmålet sig hurtigt: Kan mobiltelefonen på forsvarlig vis anvendes til indsamling af pålidelig data med dokumenteret nøjagtighed, som vil kunne bruges til hhv. dokumentation, inspektion og kortlægning?

Både fotogrammetri og LiDAR er velkendte teknologier, som har været anvendt i mange år, men oftest har der været behov for specialudstyr med kalibreringsrapporter, osv. Nu har vi så et low-cost ikke-kalibreret instrument i lommen, som kan betjenes af alle. Kan det virkelig give et pålideligt resultat, der kan anvendes i en professionel verden?

Oplægget vil vise, at det rent faktisk kan det, og at en 45 sekunders video/LiDAR-optagelse med en mobiltelefon i virkeligheden er en totaldokumentation, der kan dække behovet for dokumentation, digital inspektion og kortlægning af underjordisk infrastruktur.

Opmåling af underjordisk infrastruktur med mobiltelefon

Jesper Schmidt

SUND OG SOCIAL

Plenum 16:00 - 17:00

16:00 - 16:30

Det Socioøkonomiske

Københavnerkort ver. 2.0

Hvor skal den næste institution bygges i byen? Hvor bor de udsatte borgere? Hvordan har et kvarters alderssammensætning udviklet sig i løbet af de sidste 5 år?

Dette er blot nogle af mange spørgsmål, der kræver indblik i demografiske og socioøkonomiske data. I Københavns Kommune har vi netop udviklet version 2.0 af ”Det Socioøkonomiske Københavnerkort”, som er en videreudvikling af en klassisk kortopsætning - et værktøj til dynamisk at undersøge de socioøkonomiske sammenhænge i byen.

Værktøjet imødekommer behovet for at kunne fokusere på ét område i byen, at kunne sammenligne områder i byen og samt at kunne se på udviklingen over tid – uden at glemme den klassiske geografiske kortvisning.

Ved indlægget vil vi fortælle om vores overvejelser og drøftelser med fagenhederne forud for udviklingen, samt om processen med datakonsolidering. Endelig vil vi også fortælle om brugen af værktøjet i dag.

Sessionsleder: Allan Larsen

I løbet af de seneste årtier er der opstået en stigende interesse for at undersøge social ulighed i sundhed på baggrund af, hvor folk er bosat. Forskning peger i den forbindelse på, at sociale forhold ved de nabolag, hvori folk er bosat, også kan have en effekt på beboernes sundhed, udover beboernes egne sociale karakteristika.

Indlægget tager udgangspunkt i et ph.d.projekt fra Aalborg Universitet med fokus på, hvordan sociale forhold i nabolag kan påvirke beboernes mentale sundhed. I projektet anvendes en inddeling af Danmark i mere end 7.000 socialt homogene mikroområder kombineret med GIS og statistiske modeller, hvilket resulterer i geografiske mønstre og sammenhænge, der ikke ses ved brug af administrative grænser.

Resultater fra projektet viser bl.a., at både de socioøkonomiske forhold i nabolag samt oplevet tillid mellem beboere er relateret til beboernes mentale sundhed.

Sociogeografisk ulighed i mental sundhed

Thor Nyborg Bendsen Københavns Kommune

Andreas Lindegaard Jakobsen Aalborg Universitet 16:30 - 17:00

SÅ TIL SØS

Det lille teater 16:00 - 17:00

Nikolaj Møller Geodatastyrelsen 16:00 - 16:30

Fremstilling af søkort –datacentreret tilgang

Geodatastyrelsen (GST) har omlagt sin søkortproduktion til nyt software, hvilket har medført en ny tilgang til fremstilling af søkort.

Dette er gjort ud fra et ønske om datacentreret tilgang i stedet for produktfokus samt øget processtyring af kortproduktion. Som en del af denne omlægning kræver det en standardisering af skalaer og af features. Der produceres stadig papirsøkort, hvilket medfører sine egne udfordringer.

GST vil fortælle om sine erfaringer og vise praktiske eksempler på hvorledes, det er implementeret, samt på hvorledes, det har indflydelse på den daglige produktion af danske og grønlandske søkort.

Sessionsleder: Katrine Petersen

Sophie Hohwü-Christensen Geodatastyrelsen 16:30 - 17:00

S-100 rammeværk - Nye globale standarder for marine data

Den Internationale Hydrografiske Organisation (IHO) har udarbejdet S-100 Universal Hydrographic Data Model, som er et internationalt rammeværk for marine data og produkter. S-100 beskriver standarder og specifikationer for en række marine data og produkter. Arbejdet har været i gang i mange år, og de første specifikationer forventes klar til implementering i løbet af 2023.

Formålet med S-100 standarden er at fremme udvikling af digitale produkter og services, så de marine data kan bruges både til sikker og effektiv sejlads såvel som til andre formål.

Geodatastyrelsen (GST) vil give en introduktion til det nye rammeværk, samt fortælle om baggrunden for det. Vi vil også fortælle, hvordan GST arbejder med implementeringen nationalt, samt hvilken betydning S-100 har for dataejere og øvrige med interesse for data på havet.

FORSYNING III - GIS I SAMSPIL MED ANDRE NIVEAUER

Radiosalen 16:00 - 17:00

16:00 - 16:30

Hvordan jeg lærte at elske benchmarking

I vand- og spildevandsselskaber er benchmarking en tilbagevendende, tidskrævende og til tider uoverskuelig proces. Benchmarking til Forsyningssekretariatet er afgørende for selskabernes økonomi, og derfor er det vigtigt, at de tal, der kommer frem, er retvisende.

År efter år har vi diskuteret hvilke data, der skulle bruges, hvem, der havde hvilke bolde, hvordan, man skal forstå de forskellige spørgsmål, og hvordan, et svar er godt dokumenteret.

Samtidig skal der også indberettes i forbindelse med: Aktivering, Puls, Danva og Klimaloven.

Løsningen er, at med fokus på data, organisering, proces flow, ansvarsfordeling, dobbeltkontrol og kvalitetssikring, så har vi systematiseret alle vores indberetninger og indbygget mest mulig automatisering - inklusiv hvordan svar findes. De tal, der kommer ud, er tilgængelige for alle og bruges i alt fra kommunikation til økonomistyring.

Sessionsleder: Niels Nepper-Christensen

Rasmus Boe-Hansen Krüger A/S 16:30 - 17:00

BIM i forsyningen - Det digitale anlæg

Building Information Modeling (BIM) er i dag omdrejningspunktet for det digitale byggeri. Området udvikler sig hurtigt, men rummer allerede i dag en masse spændende muligheder for forsyningerne.

Arbejdet med BIM udmønter sig i detaljerede digitale repræsentationer af fysiske anlæg og vil i fremtiden være det centrale data- og informationsgrundlag for drift, vedligehold, renovering og genanvendelse.

Der er vigtigt, at forsyningerne allerede nu begynder at orientere sig i retning af BIM, så de kan være med til at præge udviklingen og sikre, at deres krav og ønsker honoreres i fremtiden.

Yansi Mary Jesuloganathan Aarhus Vand A/S

Onsdag d. 16. november

INSPEKTION MED DRONER

Musiksalen 16:00 - 17:00

Tejs Scharling Alexandra Instituttet

16:00 - 16:30

Inspektion af Storebæltsbroen med 3D og maskinlæring

Dronebilleder kombineres i stigende grad med maskinlæring til semi-automatisk inspektion af bygninger, broer og anden infrastruktur. Indsamlingen og analysen af data identificerer mulige skader, som efterfølgende verificeres af en inspektør. Inspektørens vurdering fødes tilbage til maskinlæringen i en såkaldt gentræning, så forudsigelserne bliver bedre over tid.

Denne arbejdsproces udfordres af, at dronebilleder overlapper. Samme skade findes ofte på mange billeder. Skaden skal behandles flere gange. Ignoreres den på nogle billeder, går gentræningen galt.

I dette indlæg viser vi, hvordan en ”traditionel” maskinlæring identificerer skader ud fra dronebilleder. Med fotogrammetri kombineres billederne også til en 3D-model. Modellen kobler samme skade i forskellige billeder sammen, og skaden behandles i én arbejdsgang med et 3D-baseret værktøj. Koblingen udnyttes efterfølgende til gentræningen.

Sessionsleder: Henrik Hedelund

Karsten Bräuner og Lone Jensen Hvidovre Kommune 16:30 - 17:00

Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune besluttede i 2014 at gennemgå lovligheden af samtlige kolonihaver i kommunen med henblik på at afdække ulovligt byggeri og beboelse. I 2016 fulgtes op med en beslutning om at igangsætte en proces for lovliggørelse. På den baggrund skulle der findes metoder til at skabe overblik samt datagrundlag for den videre sagsbehandling.

Ud fra GeoDanmark-data kunne det sandsynliggøres, at der var udfordringer med bl.a. overbebyggelse, men det kunne også konstateres, at GeoDanmark-data ikke var tilstrækkelige. En traditionel fysisk opmåling ”i marken” ville være tidskrævende og omstændelig. Kommunen besluttede derfor at få udført en opmåling fra drone med efterfølgende detaljeret registrering af bygningerne.

Siden 2016 er der hvert år droneopmålt bebyggelse i et eller flere kolonihaveområder. Hvidovre Kommune vil i sit oplæg fortælle om udfordringer, løsningsmetode og resultater.

Brug af droner ved lovliggørelse af kolonihaver

Onsdag d. 16. november

UDSTILLERRECEPTION

Udstillingen 18:00 - 19:00

Kortdages udstillere holder reception i udstillingen onsdag kl. 18.00-19.00. Virksomhederne er helt fremme med de nyeste tiltag og teknologier inden for geodata-fagområdet. Udstillingen er derfor en enestående chance for at komme på forkant med udviklingen og få en dialog med professionelle fagfolk fra alle dele af branchen.

Du finder rådgivere, softwaredistributører, softwareudviklere, dataeksperter blandt mange andre i udstillingen.

Udstillerne er vært ved netværksarrangementet i udstillingsområdet, hvor der er lagt op til, at udskænkningen foregår på selve standene hos udstillerne, så mød op og få en snak inden aftensmaden.

Du kan også møde Geoforums bestyrelse på Geoforums stand under udstillerreceptionen.

Sessionsleder: Malene Behrend Kirkegaard

Kartografi gennem tiden

Peder Dam, Museum Odense

ONSDAG AFTEN DEN 16. NOVEMBER KL. 21.00-21.30

Hvornår, hvordan og hvorfra kom kartografi og kort først til vores breddegrader?

Og hvordan har udviklingen forløbet i grove træk frem mod vores tid?

Oplægget maler vores faghistorie med den brede pensel og vil afslutte med at fortælle om, hvorfor de historiske kort også er en væsentlig geodatakilde i dag og i fremtiden.

Glæd jer!

Onsdag

GEODATAPRISEN 2022

Plenum 21:00 - 22:30

Ud af de i alt 20 spændende eksempler, vi har modtaget på brugstedet.dk, har juryen valgt de tre nominerede til årets jurypris. Geoforums medlemmer har nomineret fem eksempler til årets Publikumpris.

De nominerede til Publikumprisen 2022 er:

- Scope 3 CO2-beregner til kommuner og private virksomheder af KMD, Sønderborg Kommune, Oslo Kommune samt Vigand og Maagøe

- National kortlægning af jordfugtighed sikrer mest muligt klima for pengene af Miljøstyrelsen og DHI

- Skovkortet.dk – det digitale skovkort af Foresting Tomorrow

- Ny kortlægning giver nye muligheder i Grønland af SDFI

- Fremtidens cykelkort af Dansk Cykelturisme, Destination Bornholm, Open Street Map og SDFI

De nominerede til Juryprisen 2022 er:

- Maritim risikokortlægning af hele Grønland på rekordtid af DHI og Forsvaret

- Landsstævne GIS af Svendborg Kommune

- To eksempler deler den sidste nominering, nemlig: Klima-Lavbundskortet hhv. National kortlægning af jordfugtighed sikrer mest muligt klima for pengene af Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøportal og DHI

Juryen består af:

Hans Skov-Petersen, KU (formand for juryen)

Astrid Krarup Andersen, Svendborg Kommune Søren Reeberg Nielsen, UFST

Catrine Gylling Jensen, Kredsløb Aarhus Casper Fibæk, ph.d.-studerende, ESA/NIRAS

Sessionsleder: Lennart Christoffersen

Vi varmer op med ”Kartografi gennem tiden” og glæder os til at se dig til prisuddelingen til fejring af de gode eksempler.

Orienteringsløb for de morgenfriske Torsdag

Hvis du har lyst til at være fysisk aktiv i løbet af konferencen, tilbyder vi et Open air, morgen-orienteringsløb med instruktør.

Vi har fået hjælp af den lokale o-løbsklub, der har hængt poster ud i lokalområdet til en forfriskende start på dagen. Der vil både være en kort rute evt. til at lunte eller gå rundt samt en lidt længere rute til de, der vil gennemføre på tid.

Det foregår torsdag d. 17. november kl. 7-8. Vi slutter, så deltagerne kan nå hjem i bad og spise morgenmad, inden konferencens faglige program starter kl. 9.

Husk varmt træningstøj, da aktiviteten afholdes udendørs.

Afgang fra forpladsen (Europa Plads 4) ved AKKC kl. 7:00.

Sessionsleder: Angelina Ageenko

Torsdag

17. november

FREMTIDENS KLIMASIKRING

Plenum 10:30 - 12:00

Klimasikringsfokus

Kortdage 2022 har prioriteret klimasikring som fagligt emne.

Vi gennemfører en klimasikringsdag torsdag, den 17.11.

Vi har gjort os umage for at finde emner, der er aktuelle og relevante for såvel medarbejdere fra forsyningsselskaber som fra kommuner.

Hovedtalen torsdag morgen bliver af Katherine Richardson, der er professor ved Københavns Universitet og førende forsker i klimaforandringer og menneskehedens indvirkning på de globale ressourcer. Hun er kendt for igennem mange år at have spillet en meget aktiv rolle i klimakommissioner og klimaråd i bestræbelserne for national og global bæredygtighed, se side 18.

Efter hovedtalen følger to sessioner om fremtidens klimasikring og løsninger i dagens program.

Sessionsleder: Eli Skop

Ingrid Østerberg Mohr SDFI 10:30 - 11:00

Vand og den fælles indsats for effektiv klimatilpasning

I en tid, hvor skybruddene bliver flere og vintrene vådere, er det kritisk at sikre, at eksisterende klimatilpasningsdata kan bruges på den mest effektive måde, så beslutninger om klimatilpasning, vandforvaltning og infrastrukturinvesteringer træffes på et solidt, fælles datagrundlag. Udfordringerne ved øgede vandmængder er kollektive, og indsatsen for at være rustet bedst muligt er ofte fælles.

Vi fortæller om gevinsterne ved at rulle konkrete tiltag ud på landsplan og om, hvordan de sikrer det bedste grundlag for planlægning af klimatilpasning. Vi ser ind i fremtiden og zoomer ind på specifikke, igangværende indsatser, blandt andet på samling af skikkelsesdata for vandløb og opdatering af det hydrologiske tilpasningslag.

Visionen er landsdækkende, opdaterede og frit tilgængelige datasæt, der kan forenkle arbejdsgangene i klimatilpasning og andre opgaver.

Torsdag

FREMTIDENS KLIMASIKRING

Plenum 10:30 - 12:00

Michael Butts Danmarks Meteorologiske Institut

11:00 - 11:30

Varsling af oversvømmelser

DMI har pr. 1. januar 2022 fået en ny myndighedsopgave med hydrologisk varsling og skal opbygge et varslingssystem for oversvømmelser i Danmark. I dag varsler DMI bl.a. for farligt vejr og forhøjet vandstand langs kysten. Oversvømmelsesvarsling er et strategisk satsningsområde for DMI og har stor bevågenhed bl.a. efter de massive oversvømmelser i Centraleuropa i juli 2021, der ramte Tyskland, Belgien og Holland, m.fl.

Prognoser og varsling af oversvømmelser er en vigtig komponent i klimatilpasning samt i indsatsen for at gøre Danmark robust over for oversvømmelser. Vi vil fortælle om det arbejde, som vi er ved at igangsætte for varsling af akutte oversvømmelser, samt om planerne for national hydrologisk varsling og de mange udfordringer relateret til dette.

Sessionsleder: Eli Skop

Christian Wagner Københavns Kommune

11:30 - 12:00

Stormflodssikring i Hovedstaden

Hvordan kan vi gøre stormfloder virkelighedsnære og forståelige for normale mennesker og beredskabsfolk?

Med Københavns Kommunes fokus på klimasikring, herunder stormflod, er det muligt at skabe oversvømmelseskort og scenarier, som giver et virkelighedsbillede af truslen, risikoen og fremtidens samfundsøkonomiske skadesbilleder. Oversvømmelser er ikke kun statiske, men dynamiske og komplekse.

Så kom med, når Københavns Kommune præsenterer, hvordan nye datamodeller, bedre beregninger og vidensdeling er med til at ruste Hovedstaden til at modstå fremtidens stormfloder.

Torsdag d. 17. november

3D BYMODELLER

Det lille teater 10:30 - 12:00

Bo Grave

Rambøll 10:30 - 11:00

3D bymodeller og nye muligheder

3D bymodeller er en fantastisk mulighed for samarbejde mellem byplanlæggere, arkitekter, rådgivere og borgere. Men kan 3D bymodeller bruges til mere? Hvilket informationshav vil modellerne ikke blive, hvis de beriges med trafikdata, vejrdata, miljødata og meget mere? Der vil blive åbnet for helt nye anvendelsesmuligheder.

Når modeller bliver meget mere datarige og anvendelsesmulighederne stiger, bliver der også stigende interesse fra nye aktører. Demokratisering af viden gennem 3D bymodeller vil kun lykkes, hvis vi kan skabe en platform, hvor aktører kan få indsigt uden at skulle kæmpe med data og GIS-værktøjer.

Indlægget vil vise nye muligheder med 3D bymodeller fx i kombination med luftforureningsmodeller, og hvordan gaming-teknologi kan bruges til deling af viden. Disse nye anvendelser skaber også mulighed for nye forretningsmodeller, hvor mange aktører kan dele den samme digitale tvilling af byen.

Sessionsleder: Mads Schondel-Andersen

Thomas Kjeldsen

Alexandra Instituttet 11:00 - 11:30

De fleste bymodeller består i dag udelukkende af en samling geometriske objekter. Der er således ikke nogen information om bygningernes udseende, og de visualiseres oftest i ensfarvede nuancer. Til nogle visualiseringsformål kan det imidlertid være værdifuldt at supplere disse abstrakte præsentationsformer med mere fotorealistiske udgaver.

Med udgivelsen af frie og landsdækkende skråfoto er det blevet muligt at påklistre 3D bymodellerne realistiske billeder af facader og tagflader. Denne proces kaldes teksturering og kan udføres fuldautomatisk, såfremt man har en georefereret model.

Ved indlægget vil jeg vise, hvordan en ensfarvet bymodel transformeres til et realistisk udseende, og hvordan den visualiseres interaktivt i 3D gennem en webbrowser.

3D bymodeller og frie skråfoto

Torsdag

3D BYMODELLER

Det lille teater 10:30 - 12:00

11:30 - 12:00

Det tredimensionelle digitale fundament for grøn omstilling

Data er fundamentet for god forvaltning. Fremtiden vil betyde flere data fra fx IoTdevices, Machine Learning, modeller og analyser. Sammenholdes dette med velkendte use cases fra den kommunale forvaltning som fysisk planlægning (liv/lys/skygge/støj), klimasikring (vind/vand), energianalyser (solceller/vindmøller), er det tydeligt, at der er behov for dels fuldt ud at inkludere den 3. dimension, og dels at sikre, at data kan lagres, sammenstilles, udstilles, visualiseres og analyseres på tværs.

Vi spørger derfor, om der er behov for en fællesoffentlig national 3D-model? Og hvordan sikres en model med et relevant og ensartet detaljeringsniveau, som både understøtter nationale og kommunale projekter Hvordan sikres en stabil, pålidelig, ajourført og ikke mindst kosteffektiv 3D-bymodel?

SDFI og Aarhus Kommune giver en status på et pilotprojekt, der stiller skarpt på disse spørgsmål.

Drone-aktivitet

TORSDAG DEN 17. NOVEMBER KL. 10.30-12.00

I KILDEPARKEN

Kom med en tur i luften, når Geoforums Droneudvalg arrangerer et lille event med droneflyvning i parken ved siden af AKKC, torsdag den 17.11 kl. 10:30.

En jagt efter skatten tog sin begyndelse i 2002, og den blev intensiveret i Grønland i 2015. Foredraget vil kredse om skattejagten – men vil også forsøge at dykke ned i tankesættet, der har ligget bag nedgravningen af skatten.

Droner med forskellige sensorer blive sendt i luften og vil live-streame, så vi alle kan se, hvad dronen ser.

Indendørs vil ”droner i bur” blive et seværdigt element i forhallen.

Vært ved droneaktiviteten er Martin Kauffmann Pedersen fra Geoforums Droneudvalg.

Marianne Knudsen

SDFI og Peter Schack Madsen Aarhus Kommune

Torsdag d. 17. november

EJENDOMSDATA

Radiosalen 10:30 - 12:00

Dorte Holm Vurderingsstyrelsen

10:30 - 11:00

Sessionsleder: Morten Lind

Dette indlæg er tænkt som inspiration til at få sat gang i tilpasningen til BFE (Bestemt fast ejendom), inden ESR (Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister) udgår den 31. december 2023.

Med Grunddataprogrammet blev BFE introduceret som den nye fælles ejendomsnøgle i Danmark. BFE er afløseren for ejendomsnummeret fra ESR.

I BBR (Bygnings- og Boligregistret) var der mange systemer, som skulle omlægges under Grunddataprogrammet. Dette betød mange involverede leverandører og indbyrdes afhængigheder.

BBR igangsatte arbejdet med den interne omlægning i Q3 2019, og hovedparten af omlægningen var færdiggjort i Q2 2021, men det sidste punktum i processen er ikke sat. Alle statslige styrelser, kommuner og regioner, som endnu ikke har foretaget en analyse af deres interne systemer, vil potentielt skulle igennem en tilsvarende tilpasning til BFE, inden ESR lukkes ned med udgangen af 2023.

Tue Nilsson Poulsen

LIFA A/S 11:00 - 11:30

Tiden er knap – få de nye grunddata i spil nu

Den 31.12.2023 er en vigtig dato. De fleste af jer tænker nok: ”Hvad er der så specielt ved den?” På denne dato udløber dobbeltdriften af ESR (Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister). Det markerer samtidig den endelige overgang til de nye grunddatamodeller.

De fleste gør sig nok ikke den store bekymring herom, men de nye grunddatamodeller medfører bl.a. nye begreber, udvidelser til kendte datakilder, historik og nye kolonnenavngivninger. Dette har konsekvenser for brugere af ejendomsdata. 3. parts leverandører naturligvis skal tilpasse systemer og databaser. Men har du styr på jeres organisations brug af forespørgsler på data og udskiftning af begreberne mellem ESR og EJF (Ejerfortegnelsen)? Har du overvejet nye forretningspotentialer med de nye data? Pludselig virker den 31.12.2023 ganske tæt på!

Kig derfor ind og hør mere om, hvordan forskellige kunder hos os er begyndt at gribe opgaven an - for tiden er knap.

Hvad nu, når ESR nedlægges? Er din organisation klar?

Torsdag

17.

EJENDOMSDATA

Radiosalen 10:30 - 12:00

Trine Rægaard Thostrup Geodatastyrelsen og Kenneth Andersen

LIFA A/S

11:30 - 12:00

Harmonisering af data om bygninger på fremmed grund

Bygninger på fremmed grund (BPFG) betragtes af mange som ”stedbarnet” blandt ejendomstyperne, bl.a. fordi dannelse og registrering på tværs af matriklen, BBR (Bygnings- og Boligregistret), ESR (Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister) og tingbogen efter grunddataprogrammet endnu ikke er helt på plads.

Geodatastyrelsen (GST) indfører derfor sammen med Tinglysningsretten og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen en ny model, der sikrer en mere effektiv og korrekt registrering, bl.a. efter ønske fra den finansielle sektor. For at forbedre datakvaliteten på tværs af registrene har GST sammen med LIFA Landinspektører A/S foretaget en harmonisering mellem matrikel og tingbog med det formål at tildele bygningernes BFE-numre (Bestemt Fast Ejendom) i matriklen til bygningsbladene i tingbogen.

GST vil sammen med LIFA fortælle, hvordan det gennem automatiserede processer og avancerede søgninger i tinglysningsakter samt andre registre og fortegnelser lykkedes at identificere ca. 70% af bygningerne.

Historisk tur i Aalborg

TORSDAG DEN 17. NOVEMBER KL. 13.00-15.00

Med hjælp fra Aalborg Bymuseum skal vi på en guidet historisk tur med Churchill-gruppen som tema.

Churchill-gruppen i Aalborg var den første af Danmarks organiserede sabotagegrupper under den tyske besættelse af Danmark i 2. Verdenskrig.

Mødestedet er pladsen foran Aalborg Kongres & Kultur Center.

Sessionsledere: Mette Borg og Anders Hermund

Torsdag

ORGANISATION OG FORRETNING

Musiksalen 10:30 - 12:00

Sessionsleder: Christian Holmegaard Mossing

Pia Dahl Højgaard Geodatastyrelsen

10:30 - 11:00

Der er forandringer alle vegne. Måden, vi arbejder på, og de data, produkter og ydelser, som stilles til rådighed, er under løbende forandring. For slet ikke at tale om tårnhøje forventninger fra aftagerne af de forskellige ydelser.

For at tackle forandringerne lancerede Geodatastyrelsen i 2021 en ny ambitiøs 10årig strategi. Visionen er at sikre let tilgængelig og troværdig stedbestemt information om havet og fast ejendom. Indsatserne omfatter bl.a. at klæde medarbejdere og ledere på og at skabe fælles forståelse for de nødvendige teknologiske og organisatoriske omstillinger.

Kom og hør om de strategiske overvejelser og ambitioner om at sætte endnu mere fart på den digitale transformation af styrelsens kerneopgaver med udgangspunkt i vores allerede velfungerende digitale arbejdsgange.

Lars Møller Uhd

N1 11:00 - 11:30

Nye krav til organisationen

I N1 arbejder vi i disse år i høj grad med en øget elektrificering af samfundet, som stiller nye krav til vores organisation. I dette oplæg vil vi derfor introducere, hvad den øgede elektrificering kommer til at betyde for et elnetsselskab som N1.

Der er ingen tvivl om, at data kommer til at spille en væsentlig og større rolle i fremtiden, både når det gælder design og analyse, anlæg samt vedligeholdelse. I oplægget vil vi derfor dels komme ind på hvilke tanker, vi gør os ift. til N1’s organisation, og hvordan vi vil arbejde mere struktureret med data, som, vi forudser, skal danne grundlag for udbygningen af elnettet.

Om indlægsholderen: Lars Møller Uhd er Director for Asset Management i N1. Lars er økonom af baggrund og har været leder for Asset Management i N1 de sidste 8 år.

At tackle den digitale transformation

Torsdag d. 17. november ORGANISATION OG FORRETNING

Musiksalen 10:30 - 12:00

Malene Højland

Pedersen

Københavns Kommune

11:30 - 12:00

Den interne konsulents udfordringer

Udfordringerne i det understøttende arbejde som intern konsulent kender mange. Ved dette indlæg vil der blive delt refleksioner og redskaber til arbejdet i en kommunal sammenhæng.

Vi vil komme omkring vores erfaringer med en faseopdelt tilgang af arbejdsprocesser, der sikrer fokus på de ofte nedprioriterede, men helt centrale proceselementer: scoping, screening og ikke mindst evaluering. Hvordan er forventningerne til ”det multifunktionelle datasæt”, som sjældent findes, men som udfordrer opgaver og projekter? Hvordan arbejder vi med at tydeliggøre, at “genbrug er guld” ift. den videre anvendelse af data og ift. læring.

Vi vil ved indlægget også komme ind på kunsten at forventningsafstemme og på at udfordre rekvirenten, om hendes idéer er realistiske, eller om de med fordel kunne tænkes anderledes.

Naturvandring i Skovdalen

TORSDAG

17. NOVEMBER KL. 16.00-17.30

Sessionsledere: Mette Borg og Anders Hermund

Naturvandringen i Skovdalen torsdag, den 16. november kl. 16 vil blive guidet af naturvejleder Esben Buch fra Park & Natur, Aalborg Kommune. Her er mulighed for frisk luft og strække ben inden Den Fine Middag.

Mødestedet er pladsen foran Aalborg Kongres & Kultur Center.

Sessionsleder: Karen Frederiksen

LANDBRUG UNDER FORANDRING

Gæstesalen 10:30 - 12:00

Julie Borch Friderichsen Landbrugsstyrelsen

10:30 - 11:00

Sessionsleder: Dorthe Holme

Landbrugsstyrelsen har siden 2019 - som et af de første udbetalingsorganer af landbrugsstøtte i EU - frivilligt anvendt satellitbaseret kontrol til at kontrollere landbrugets opfyldelse af udvalgte støttebetingelser.

Den satellitbaserede kontrol er en kontrolform, hvor Sentinel-data analyseres og anvendes konkret i forvaltningen. Den satellitbaserede kontrol er en automatiseret proces, som indeholder komplekse algoritmer, udstilling af data og indsendelse af georefererede billeder.

EU introducerer et nyt paradigme for satellitbaseret kontrol som et element i den kommende fælleseuropæiske landbrugsreform. I dette nye paradigme øges kravene til medlemslandenes anvendelse af satellitdata, og der indføres nye krav om brug af yderligere datakilder.

Indlægget bliver en fortælling om paradigmeskiftet i anvendelse af satellit- og geodata og om, hvordan det kan integreres i den offentlige forvaltning.

Asbjørn Kjeldgård Nielsen Danmarks Miljøportal

11:00 - 11:30

Udtagning af lavbundsjord

Kom og få en præsentation af Klima-Lavbundskortet (https://klimalavbund.dk/1). Hør om brugernes feedback og erfaringer med at arbejde sammen på tværs af Miljøstyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Danmarks Miljøportal med udvikling af værktøjet.

Udtagning af kulstofrig landbrugsjord er er en vigtig brik i den samlede indsats for at reducere CO2-udledningen fra landbruget. Det er regeringens plan, at der i alt skal udtages 100.000 ha lavbundsjord.

Klima-Lavbundskortet skal gøre det endnu lettere for ansøgerne at screene egne arealer og identificere de kulstofrige lavbundsarealer med størst potentiale til udtagning under Klima-Lavbundsordningen. Første version blev udviklet for Miljøstyrelsen og sat i drift primo 2021.

Anden version er nu på vej. Her er Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen blevet enige om at videreudvikle klimalavbund.dk til et fælles screeningsværktøj, som forventes taget i brug i januar 2023.

Nyt paradigme for satellitbaseret kontrol i landbruget

Torsdag d. 17. november

LANDBRUG UNDER FORANDRING

Gæstesalen 10:30 - 12:00

Troels Søndergård Landbrugsstyrelsen

Perspektiv om Kortdage 2022

11:30 - 12:00

Screeningsværktøj til udtagning af kulstofrige lavbundsjorde

Som et led i den grønne omstilling er der en politisk målsætning om at udtage 100.000 ha kulstofrige lavbundsjorder inden 2030. Til det formål er Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen ved at udvikle et GISbaseret screeningsværktøj, som skal effektivisere og understøtte udtagningsindsatser på disse områder.

Det centrale indhold består i at udvikle et værktøj, der kan pege på de områder, som har de potentielt største klima- og miljømæssige effekter. Det skal desuden belyse eventuelle barrierer for udtagningen, således at sagsbehandlingen mindskes og udpegningen af uegnede jorder undgås.

I dette oplæg fortæller vi om, hvordan Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen anvender GIS til at understøtte den grønne omstilling af det danske landbrug, herunder hvilke overvejelser og analyser, der er foretaget for tilvejebringelse af screeningsværktøjet.

En række foredragsholdere ved Kortdage 2022 har tilkendegivet, at de gerne ville skrive en artikel til Geoforums tidsskrift, Perspektiv.

Det er der kommet flere gode artikler ud af, som vi efter Kortdage 2022 bringer i en online konferenceudgivelse.

Vi håber, at denne synergi mellem Geoforums konference og tidsskrift er med til at styrke både Kortdage og Perspektiv.

Samtidig udgiver Perspektivredaktionen en online udgivelse om GIS-undervisning, der tilsvarende har et ophæng i uddannelsesdagen ved Kortdage 2022.

Vi ønsker dig en rigtig god fordybelse i de udvalgte emner.

Kortdagsudvalget og Perspektivredaktionen

LØSNINGER TIL KLIMASIKRING

Plenum 13:00 - 15:00

Merve Polat

SDFI 13:00 - 13:30

Urban klimasikring og lokal afledning af vand

I mange byer er der investeret i anlæg for lokal afledning af regnvand (LAR-anlæg), som har til formål at begrænse eller undgå oversvømmelser fra skybrud. Der er i dag ikke en samlet adgang til data om LAR-anlæggenes placering og funktion. Dermed er der også et begrænset kendskab til effekten. Derudover er det et kendt problem, at mange LAR-anlæg ødelægges af graveaktiviteter, når forskellig infrastruktur vedligeholdes som konsekvens af den manglende viden om anlæggenes placering.

For at beskytte de store investeringer har Aarhus Kommune, Aarhus Vand og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur indgået et samarbejde, der har til formål at undersøge mulighederne for at udstille data om LARanlæg. I dette oplæg præsenteres projektet, herunder en analyse af relevante LAR-data samt udarbejdelsen af en mock-up af en mulig løsning og de brugerbehov, som projektet skal understøtte.

Sessionsleder: Thomas Mølhave

Thomas Balstrøm

Københavns Universitet 13:30 - 14:00

Arc-Malstrøm er en frit tilgængelig screeningsmodel til Esri’s ArcGIS Pro til beregningen af, hvor højt nedbøren står i helt eller delvist fyldte lavninger efter et skybrud. Hidtil har screeningen været baseret på afstrømningen af uniforme eller distribuerede nedbørshændelser ud fra vandets bevægelse på en ’glat’ overflade, men nu er det også muligt at simulere infiltrationen i jorden under skybruddet fra de enkelt lavningers lokale oplande og efterfølgende, når lavningerne tømmes.

Beregningerne baseres på nedbørens varighed, jordens hydrauliske ledningsevne, terrænoverfladens befæstningsgrad og dybden til grundvandsspejlet. Præsentationen viser resultater både fra Danmark og fra et DANIDA finansieret projekt (CLIMACCESS) i Accra, Ghana, hvor det begge steder er forsøgt at validere screeningerne med højtopløselige optiske satellitbilleder optaget 1-2 dage efter en nedbørshændelse.

Arc-Malstrøm skybrudsscreening – nu med nedsivning

Torsdag d. 17. november

LØSNINGER TIL KLIMASIKRING

Plenum 13:00 - 15:00

Simon Lützhøft Laursen Rambøll

14:00 - 14:30

Oversvømmelsesanalyse af skybrud på bygningsniveau i 3D

Vi har i flere år hjulpet selskaber med oversvømmelsesrisici af deres ejendomme, men hvorfor ikke også hjælpe dem med hvor og hvad, ejendommens sårbarheder er? Ved hjælp af skråfotos og relevant grunddata, kan vi i en kombination af 3D analyseværktøjer, Machine Learning og parametrisk modellering vurdere hvor på bygningen, at vand kan trænge ind.

Disse detaljerede modelleringer kan hjælpe med at vise, hvor bygninger er sårbare over for oversvømmelser. Dermed er der også et potentiale i fremtiden for at hjælpe byer med organisering og planlægning. Udvidelsen af modelleringen til en hel by er blevet muligt takket være effektive værktøjer først i 2D - og nu med flere 3D modelleringsværktøjer. Fra design af individuelle bygninger er vi i dag faktisk i stand til at genforestille en hel by, der allerede er bygget.

Sessionsleder: Thomas Mølhave

Et nyt værktøj til beregning af skadesøkonomi ifm. oversvømmelse understøtter de danske kommuners arbejde med DK2020 og klimatilpasning. Værktøjet, der er kommet til i et samarbejde mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og leverandører, er Open Source og frit tilgængeligt for alle.

De danske kommuner har i deres arbejde med klimatilpasning brug for at vide, hvor det giver mest mening at sætte ind over for oversvømmelser. Det er her vigtigt at kunne beregne skadesøkonomi og se på risikokortlægningen.

Geo Fyn og de fynske ejerkommuner startede derfor i 2021 et projekt, hvor målet var udarbejdelse af et værktøj, der kunne hjælpe med denne opgave. Hensigten er, at kommunerne og deres leverandører vil anvende værktøjet i deres opgaveløsning enten direkte eller ved at genanvende de spatiale forespørgsler i egne løsninger.

Kom og hør om projektet og om værktøjet.

Hvordan bruges pengene bedst ift. oversvømmelser?

Jesper Gaardboe Jensen GeoFyn og Morten Storgaard, Svendborg Kommune

ALT GODT FRA KOMMUNEN

Det lille teater 13:00 - 15:00

Lejla Imer Silkeborg Kommune

13:00 - 13:30

IT-infrastruktur og strategi for IoT-devices i kommunen

Med en større og større udbredelse af IoT (Internet of Things) i kommunerne og en ”Wild West”-tendens fra leverandørerne, er det vigtigt, at man som kunde skaber sit eget økosystem, så IoT-devices fra mange leverandører kan give et samlet dataoverblik og analyse, der beriger kommunernes viden til at træffe bedre beslutninger.

Vi vil vise, hvordan Silkeborg Kommunes Teknik og Miljø-afdeling har planlagt sin IoT-infrastruktur, og hvordan afdelingen har etableret en IoT-datainfrastruktur, der sikrer bred anvendelse af data fra alle IoT-devices, uanset leverandør og transmissionsteknologi.

Sessionsleder: Anne Ulriksen Dybkjær

Rasmus Ekman

Københavns Kommune 13:30 - 14:00

Fra afrapportering til arbejdsgang

Kommunens webGIS spiller en central rolle i, hvordan afdelinger videndeler og koordinerer alt fra planer til anlægsprojekter. Uddateret information er derfor forbundet med stor risiko for ressourcespild.

Projektet, som vi ved indlægget fortæller om, havde til formål at integrere GIS i projektledernes eksisterende arbejdsgange, så den nyeste information altid er tilgængelig. De nye arbejdsgange skulle være nemmere, kunne udføres selvstændigt og projektlederen skulle være afhængig af dem for at komme i mål med opgaven. Således gik opdateringen fra at være en afrapporteringsopgave uden værdi for projektlederen til at være et værdifuldt redskab, som gør arbejdet nemmere.

Oplægget handler lavpraktisk om hvilke initiativer, der blev implementeret, og den efterfølgende evaluering både fra projektlederens og GIS-medarbejderens synspunkt.

Torsdag

ALT GODT FRA KOMMUNEN

Det lille teater 13:00 - 15:00

Merete Landberg Grandjean Landinspektørfirmaet LE34 A/S

14:00 - 14:30

Kommunale erfaringer med drift af LER 2.0

Kom og hør de kommunale erfaringer med implementering og drift af ledningsregistrering i dagligdagen. LER 2.0 skal være fuldt implementeret den 1. juli 2023, og derved skal også ledningsregistreringen i kommunerne være på plads. Mange kommuner er startet fra ”scratch” ift. at være ledningsejer. Lige om lidt stilles der krav til indmåling og registrering af ledninger.

Oplægget tager udgangspunkt i et eksempel fra en konkret kommune. Det underbygges og perspektiveres med de erfaringer vi har med rådgivning af mere end ¼ af landets kommuner ift. at blive klar til LER 2.0, der tydeligt viser nogle tendenser.

Fokus bliver på driftsfasen og vedligeholdelse af ledningsoplysningerne med henblik på, at ledningsoplysningerne er autoritative. Erfaringerne viser, at det at skabe og forankre nogle robuste driftsprocesser, der er tilpasset den enkelte kommunes størrelse og organisation, er afgørende for resultatet.

Sessionsleder: Anne Ulriksen Dybkjær

Kristian Risager Larsen Silkeborg Kommune 14:30 - 15:00

I kommunerne har vi notorisk svært ved at holde fast i kontakten til vores grundejerforeninger. Når foreningerne skifter bestyrelsesmedlemmer, får de ikke ajourført deres nye kontaktoplysninger i CVR - hvis de da overhovedet har et CVR-nummer.

Ved indlægget vil vi præsentere, hvordan Silkeborg Kommune har grebet problematikken an. Vi vil derpå tage en diskussion af, hvad man fremtidigt kan gøre - også gerne med bidrag fra andre kommuner.

Hvordan holder kommunerne kontakten til grundejerforeninger?

Torsdag d. 17. november

FREMTIDENS DATASÆT

Radiosalen 13:00 - 15:00

Stine Kern Licht

SDFI 13:00 - 13:30

Den nye Datafordeler er på vej

Den fællesoffentlige Datafordeler giver via webservice og filudtræk let og sikker adgang til sammenhængende grunddata af høj kvalitet, herunder geodata såsom GeoDanmark, Ortofoto, Danmarks Højdemodel og Matrikeldata.

Der er i november 2021 igangsat et genudbud, der skal sikre, at Datafordeleren moderniseres med henblik på at optimere og fremtidssikre distributionen af data med både anvendernes og registermyndighedernes behov for øje. Det forventes, at en ny leverandør er fundet primo oktober 2022.

I indlægget giver vi en gennemgang af tidsplaner for både transitionen af Datafordeleren til den nye leverandør og den efterfølgende modernisering. Der vil være fokus på, hvad transitionen kan få af konsekvenser for fx anvendelsen af grunddata fra Datafordeleren, mens en gennemgang af hovedlinjerne i moderniseringen løfter sløret for, hvad man kan forvente sig af den moderniserede Datafordeler.

Sessionsleder: Laila Hanna Nissen

Ole Pagh-Schlegel

Bolig- og Planstyrelsen 13:30 - 14:00

Digitale kommuneplaner i Plandata.dk

Bolig- og Planstyrelsen arbejder på at gøre det muligt for kommuner at aflevere deres kommuneplaner og kommuneplantillæg til Plandata.dk i form af digitalt indberettede oplysninger fremfor et plandokument i PDF-format.

Aktuelt er PDF’en stadig den juridisk gældende version af planerne, men dele af planernes indhold indberettes også digitalt og danner grundlag for vejledende visninger af planerne. De digitale data er lettere at anvende til både kortvisning og sagsbehandling, bl.a. idet planerne er lettere at søge i, fordi der kan zoomes på de digitale kort, og fordi planbestemmelserne kan sammenlignes på tværs af landets kommuner.

Indlægget præsenterer datamodellen for den digitale kommuneplan og lægger op til diskussion af de muligheder og udfordringer, der følger med.

FREMTIDENS DATASÆT

Radiosalen 13:00 - 15:00

Amalie Polano

SDFI 14:00 - 14:30

Fremtidens skråfoto

De fleste har sikkert søgt efter egen bolig i de offentligt tilgængelige skråfotos, som SDFI indsamler hvert 2. år. Skråfotos benyttes bl.a. af kommuner og private virksomheder til at se bygninger fra alle retninger, til at spare en køretur, når en bygning skal besigtiges, eller af Skatteforvaltningen til de nye ejendomsvurderinger.

Men skråfotos kan anvendes til meget mere. Kun fantasien sætter begrænsningerne.

Som noget nyt kan du nu få adgang til skråfotos via SDFIs nye API, dvs. en grænseflade mellem computerprogrammer, som tillader forskelligt software at ”tale” med hinanden.

Formålet med det nye API, som er baseret på åbne standarder, er at skabe grundlaget for, at der kan udvikles nye digitale løsninger baseret på skråfotos. Dermed fremmes værdien og brugen af skråfotos fremover. Fordelen ved åbne standarder er, at det sikrer bedre udveksling og integration af data

Sessionsleder: Laila Hanna Nissen

Lars Hole SDFI 14:30 - 15:00

Det kan virke overraskende, at Kongerigets grænser ikke nødvendigvis findes som komplette lukkede polygoner, indiskutable streger på kort i sammenhæng med de øvrige administrative grænser.

Som udførende myndighed med vedligeholdelse af 1920-grænsen mellem Danmark og Tyskland og som geodætisk/teknisk rådgiver for Udenrigsministeriet ved nye grænsedragninger til lands og til havs, spiller SDFI en aktiv rolle i håndteringen af Kongerigets nationale grænser. Den 101 år gamle, demokratisk bestemte grænse mod Tyskland vedligeholdes i samarbejde med de tyske myndigheder med ophæng i Versaillestraktaten. I disse år digitaliseres det gamle Grænseatlas, og data får dermed ny værdi.

Oplægget kommer ligeledes bredt ind på arbejdet med nationale grænser både i et teknisk/geodætisk og et delvis juridisk/diplomatisk forhandlingsperspektiv i samspil med geopolitik og geodata som kritisk infrastruktur.

Der må være en grænse! Ligger Kongerigets grænser ikke fast?

POWER I BI

Musiksalen 13:00 - 15:00

Mathilde Hillerup Kristensen NIRAS A/S

13:00 - 13:30

Eksempler på integration af kort i Power BI

Business Intelligence (BI) og GIS er to forskellige verdener. Data struktureres forskelligt, og typisk er kompetencerne ikke samlet samme sted. Det er derfor ikke altid let at få disse to platforme til at tale sammen.

Behovet for at kunne lave interaktive datavisualiseringer med en god kortkomponent er stadigt stigende. Heldigvis kommer der stadig flere muligheder for at få GIS og BI til at arbejde sammen. Power BI tilbyder f.eks. nu en række gode kortvisualiseringer, der tilsammen kan være med til at give brugeren en oplevelse af, at BI og GIS smelter sammen, og man får det bedste med fra begge verdener.

Dette vil blive illustreret med en række Power BI-løsninger, der alle indeholder forskellige kortvisualiseringer. Standardkortet i Power BI er lavet til at vise simple prikker på et Bing map, men vi kommer også igennem mere avancerede løsninger med 3D visualiseringer og custom shapes.

Sessionsleder: Peter Schack Madsen

Thor Nyborg Bendsen Københavns Kommune 13:30 - 14:00

GIS i Power BI - Når kort alligevel ikke helt er nok

Kort er godt! Men ifm. overblik over udvikling og mængder slår det bare ikke helt til. Mange af forvaltningens databehov består i opgørelser og afrapporteringer af data - også data, som i sin natur er geografiske fx antal parkeringspladser, forholdet mellem antallet af ejerboliger i to bydele eller udviklingen i udsatte byområder.

Dataopgørelserne kan være tidskrævende og kræver erfaring og dataforståelse. Mange er også tilbagevendende, hvorfor vi er begyndt at opsætte ”Grundindsigtsrapporter” og ”Nøgletalsrapporter”, hvor data og kort tilgængeligøres i faste formater, der gør det let at orientere sig i data, og hvor brugerne kan gå på opdagelse i data.

I indlægget vil vi præsentere et udvalg af løsninger, der illustrerer arbejdet med visualisering og opgørelser af geodata i Power BI - selvfølgelig med en særskilt note om kortvisninger i Power BI.

Torsdag

POWER I BI

Musiksalen 13:00 - 15:00

Joe Bordacconi SDFI 14:00 - 14:30

Logdata: Et fyrtårn, du bør navigere efter!

Logdata afslører, hvordan geografiske data anvendes. Men hvordan kan det indgå i beslutningstagningen?

Det bliver en fortælling om, hvordan vi med Business Intelligence skaber en indsigtsfuld bro mellem logdata over anvendelsen af Dataforsyningen/Datafordeleren og den ledelsesinformation, som bliver brugt til at prioritere og målrette SDFIs tjenester.

Indlægget fokuserer på mulighederne i logdata, herunder hvordan vi anvender Business Intelligence til at prioritere udvikling og vedligeholdelse af de geografiske data. Derudover gives et indblik i hvilke redskaber og kompetencer, der er nødvendige for at komme i gang med at indsamle, rense og fremvise logdata.

Tilhørerne får indsigt i rejsen fra logdata til beslutningsunderstøttende dashboards. Oplægget kan inspirere til øget brug af Business Intelligence i arbejdet med de logdata, som deltagerene har til rådighed fra egne systemer.

Sessionsleder: Peter Schack Madsen

Hasse Kampp Davidsen

NIRAS A/S 14:30 - 15:00

Power BI tilbyder i dag en række visualiseringer af data på kort. Fælles for mange af disse er dog, at funktionaliteten kan være relativt begrænset. Er man vandt til at arbejde i GIS-værktøjer, vil der med stor sandsynlighed opstå en undren over denne begrænsning.

Vi har anvendt den forholdsvist avancerede kortløsning i Power BI, Icon Map, til at udvikle BI-løsninger, der har noget af det bedste med fra GIS-verdenen. Vi vil præsentere et eksempel på dette. For at give et indblik i, hvordan der kan arbejdes med Icon Map-visualiseringen, vil der blive taget udgangspunkt i et eksempel, hvor gennemgangen vil berøre både datastruktur og visualisering.

Vi kommer igennem en del emner, bl.a. koordinattransformation, dynamisk formaterede objekter oven på baggrundskort, databaseret filtrering, hover grafer, lagdeling, samt udtræk af offentlige datakilder som grundlag for kortløsningen.

Avancerede kortfunktionaliteter i Power BI

Torsdag d. 17. november

GEO-NØRD

Gæstesalen 13:00 - 15:00

Morten Fuglsang Rigspolitiet 13:00 - 13:30

Fallback-skærmkort med OSMmetodik og autoritative data

Geografiske tjenester har gjort distribution af data effektiv, men også sårbar for udfald. Dette har medført, at der hos Politiet er et ønske om en fallback-løsning, som vi selv hoster til brug for de tilfælde, hvor der er knas med tjenesterne.

Opgaven blev indledt med en undersøgelse af best-practice for baggrundskort og af hvilke metoder, der var ”åbne nok” til, at man kunne tage udgangspunkt i dem som basis for det videre arbejde. Dernæst blev der identificeret en række ønsker: Autoritative data, genkendelighed fra skærmkortet og mulighed for tilpasning - ønsker, som det faktisk lykkedes at få implementeret.

Ved indlægget gennemgås processen, hvor den kartografiske stil og datametoder fra OSM-grundkort blev kombineret med danske grunddata og den tematiske beskrivelse af skærmkortet fra SDFE. Fallback-skærmkortet benyttes nu i forskellige GIS applikationer, hvilket sikrer, at der kan arbejdes ved nedbrud.

Sessionsleder: Lars Agerskov Christensen

Daniël Hjortgaard van Peer Landbrugsstyrelsen 13:30 - 14:00

Landbrugsstyrelsens webGIS-løsning, Internet Markkort (IMK), understøtter alle arealbaserede ansøgninger om tilskud under Landbrugsstyrelsens portefølje. Der er specifikke krav og restriktioner til de geometrier, der skal ind i IMK’s database. Derfor kræver nogle datasæt fra andre GIS-løsninger processering for at tilpasses til IMK’s database.

Landbrugsstyrelsens GIS-gruppe har udviklet modeller til at validere og rette geometrier, så de passer i IMK-databasen. Ved at anvende forskelligt software er det muligt at bruge de mest passende værktøjer for at komme i mål. Præsentationen vil gennemgå de forskellige modeller og værktøjer, der ligger til grund for Vaskemaskinen. Derudover belyser oplægget også de udfordringer, der opstod under udviklingen af Vaskemaskinen samt dens fremtid.

Landbrugsstyrelsens “Vaskemaskine”

Torsdag d. 17. november

GEO-NØRD

Gæstesalen 13:00 - 15:00

Sessionsleder: Lars Agerskov Christensen

Mads Olander Rasmussen Naturstyrelsen

14:00 - 14:30

Redigering af data i ArcGIS SDEdatabaser nu muligt fra QGIS

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen har i samarbejde fået udviklet funktionalitet til QGIS, der tillader, at man kan redigere i ArcGIS SDE-databaser fra QGIS. Det har indtil nu kun været muligt at se data via QGIS’s ”ArcGIS REST Server”-brugergrænseflade, men nu er det også blevet muligt at redigere data. Dette åbner for QGIS’s funktionalitet bl.a. i forhold til mere avanceret redigering og snapping. Funktionaliteten virker både op imod ”ArcGIS Enterprise Portal”-installationer og op imod ArcGIS Online.

Ved indlægget vil det blive demonstreret, hvad man kan og ikke kan med den nye funktionalitet. Ikke mindst vil vi se på, hvordan man får adgang til det. Der vil også blive vist konkrete eksempler fra styrelserne på hvilke opgaver, der nu kan løses i QGIS, som tidligere blev løst enten i ArcGIS WebApps eller i ArcGIS Pro.

Peter Horsbøll Møller Precisely 14:30 - 15:00

Lær, hvordan du kan anvende geografisk SQL i dine analyser

Geografiske analyser handler ofte om at sammenstille flere datasæt for bedre at se sammenhænge. Det kan man gøre med dedikerede værktøjer i sit GIS, men nogen gange kan man udvide sine muligheder ved at bruge SQL.

SQL anvendes bl.a. til det forespørge på data, både med og uden geografi. SQL er meget udbredt blandt brugere af databaser, men ind imellem en smule overset af GIS-brugere. SQL har mange fordele, da det er nemt at anvende på tværs af systemer, GIS-programmer og databaser. Resultatet, man ser, vil være opdateret, hver gang forespørgslen anvendes. Det gør det let at gentage en analyse på opdaterede data.

I indlægget vil jeg vise eksempler på SQL både i MapInfo Pro og i PostgreSQL/PostGIS.

Torsdag d. 17. november

KULTUR OG FRITID

Det lille teater 16:00 - 17:30

Berit Jonstrup

Svendborg Kommune

16:00 - 16:30

Sessionsleder: Per Mølsted Jørgensen

Annamaria Carlsen og Maria Pedersen

Danmarks Statistik

16:30 - 17:00

Anonymiserede adfærdsdata belyser den geografiske låneadfærdHvordan bliver et landsstævne med omkring 22.000 aktive deltagere, 5.000 frivillige og 40 forskellige idrætter til? Hvordan sørger man for, at de alle får en rigtig festivaloplevelse med musik, mulighed for at opleve sportsaktiviteter og få kulturelle input? Hvor skal deltagere og gæster sove? Og hvordan indretter man en midlertidig campingplads med plads til 1.500 campingvogne og 3.000 telte?

LandsstævneGIS

Bibliotekerne modtager et væld af informationer gennem deres låneregistrering, som de af GDPR-hensyn ikke må opbevare i længden.

Svendborg Kommune var i sommeren 2022 vært for det legendariske DGI Landsstævne, og planlægningen havde været i gang i årevis.

Hvor skal idrætsgrenene placeres, hvilke behov er der for ekstra sanitære faciliteter, hvor mange shuttle-busser skal køre deltagere og gæster rundt, og hvordan bliver denne planlægning visualiseret og kommunikeret internt?

I Svendborg Kommune var svaret: Via vores web-GIS.

For bibliotekerne er det afgørende at kende brugernes forbrugsmønstre for at kunne tilbyde den optimale service og målrette initiativer til bestemte segmenter. Danmarks Statistik har udviklet en omfattende database, der kæder bibliotekernes lånedata sammen med andre registerdata for at finde mønstre i lånernes biblioteksbrug, som kun offentliggøres på aggregerede niveauer. Analyseresultaterne er velegnede til at vise geografiske forskelle i befolkningens biblioteksbrug.

Spørgsmål såsom hvorfor en større andel af borgerne i Allerød og Svendborg går på biblioteket end i resten af landet, er til det enkelte bibliotek at afgøre. Men lignende statistikker kan levere GDPR-sikret baggrundsdata, og kvadratnettet kan tilføje en geografisk dimension til de samme data.

Torsdag d. 17. november

KULTUR OG FRITID

Det lille teater 16:00 - 17:30

Hans Skov-Petersen Københavns Universitet

17:00 - 17:30

Sessionsleder: Sessionsleder: Lars Kaalund

Julie Festersen Københavns Kommune 16:00 - 16:30

Brugen af forskellige former for tælleudstyr bliver mere og mere almindelig i forvaltningen af rekreative områder. En test på Amager Fælled og Nokken i København viser, at en kombination af faste og mobile tællere kan give et kvalificeret bud på det totale antal besøgende over året i større samlede områder med mange indgange.

Som udgangspunkt står en publikumstæller kun ét sted. Derfor er det en væsentlig udfordring at bruge enkelte eller nogle få tællere som grundlag for en opgørelse af det totale besøgstal for et område med mange indgange. På Amager Fælled og Nokken blev tællinger fra 5 permanente tællere ved hovedindgangene kombineret med data fra et antal mobile tællere, der blev flyttet rundt mellem de øvrige ca. 30 indgange. For hver indgang uden permanent tæller blev der beregnet en ’skala’ for tællingerne i forhold til dén faste tæller, der ’ligner’ den mest.

I den kommunale forvaltning er data, som giver konkret og handlingsbar viden, i højsædet. Dette betyder, at der fra både politikere, borgere og faglige medarbejdere efterlyses parametre, der konkret kan måles på – og som fortæller noget kvalitativt om byen.

Særligt er begrebet servicemål kommet i fokus – altså om borgere har adgang til en service. Dette koblet med afstande har gjort, at Bydata i Københavns Kommune nu understøtter forvaltningen med afstandsanalyser.

Dette oplæg vil give et konkret overblik over, hvordan udarbejdelsen af disse analyser er lavet i et ”historisk” og aktuelt perspektiv. Derudover vil konkrete brugsscenarier blive udpenslet. Afslutningsvis vil der blive givet en indsigt i teknologien bag og metodeudviklingen for analyserne.

Hvor mange besøger Amager Fælled om året?

Den målbare byudviklingafstandsanalyser

BY OG MILJØ

BY OG MILJØ

Radiosalen 16:00 - 17:30

Mikkel Høegh Bojesen

DHI 16:30 - 17:00

Jordobservation til dynamisk monitorering af grønne bymiljøer

En af byernes største designmæssige udfordringer er at tilrettelægge integrerede bymiljøer, som balancerer mellem vækstambitioner, en stigende befolkning samt nye standarder for grøn vækst, biodiversitet, klima og livskvalitet i byerne. Det kræver bl.a. en velbalanceret brug af grøn og blå infrastruktur at skabe attraktive, bæredygtige og modstandsdygtige byområder.

Med udgangspunkt i et nyt ESA-støttet projekt: ”GreenUP” vil denne præsentation introducere nye metoder og redskaber for brug af satellitdata, offentlige geodata og maskinlæring til at monitorere byens grønne og blå infrastruktur samt dokumentere forandringer over tid. Derved bidrages til forvaltnings- og planlægningsopgaver ift. grøn omstilling, biodiversitet og en vildere natur ved dynamisk kortlægning af blå og grønne objekter i byen (vejtræer, hække, buske, søer og åer), varmeøer og relevante indikatorer.

Sessionsleder: Lars Kaalund

Dorthe Holme Danmarks Miljøportal 17:00 - 17:30

DREAMS - vejen til bedre og mere effektive miljøvurderinger

Kom og hør, hvordan Danmarks Miljøportal i samarbejde med Aalborg Universitet, DTU, COWI, Rambøll, BaneDanmark, Vejdirektoratet, Metroselskabet, Energinet, DinGeo og Miljøstyrelsen arbejder på at digitalisere miljøvurderinger i projektet DREAMS.

Miljøvurderinger er nok blandt de sager, hvor geodata bliver brugt allerbredest i Danmark. Miljøbegrebet defineres bredt og dækker alt fra menneskers sundhed, over klima og til konkrete fund af fx flagermus. I projektet har vi identificeret i omegnen af 500 kortlag, der bruges i Miljøvurderingsprocessen. Udfordringen er at øge tilgængeligheden for miljøvurderingspraktikerne på tværs af myndigheder, bygherrer, deres rådgivere og offentligheden. Det er ikke nogen nem opgave, men den kobler sig på den oprindelige ambition for Danmarks Arealinformation.

Et foreløbigt resultat af DREAMS er udstillingen af 2.000 eksisterende/genfundne miljøvurderinger.

Torsdag d. 17. november

ALT GRØNT FRA RUMMET

Musiksalen 16:00 - 17:30

Mikkel Lydholm Rasmussen DHI 16:00 - 16:30

Superresolution – opskriften på højtopløselige satellitdata

Satellitteknologi er under kraftig udvikling og vækst i disse år. Det gælder udviklingen af nye og bedre satellitsensorer, men i særdeleshed også vores evne til at processere og udnytte eksisterende satellitdata - samt kombinationen af disse - på en langt bedre og mere effektiv måde.

I denne præsentation vil deltagerne blive præsenteret for en helt ny metode til at forfine tætte tidsserier af lavt opløselige satellitdata gennem datafusion. Metoden anvendes til at adressere nogle af de eksisterende udfordringer forbundet med kompromisset mellem daglige (men lavt opløselige) satellitdata og 2-3 x ugentlige (men højtopløselige) satellitbilleder. Dette kaldes også superresolution. Denne metode giver helt nye muligheder for omkostningseffektiv og højfrekvent monitorering af dynamiske økosystemer og naturområder.

Sessionsleder: Søren Ranegaard Hammer

Vand og liv er uløseligt forbundet med hinanden og særligt i kystzonen, hvor livet er mangfoldigt og produktivt i mange niveauer af fødekæden. Samtidig er kystzonen ekstrem dynamisk og omskiftelig, og de fysiske og biologiske forudsætninger for livet ændres hurtigt gennem de konstante forandringer skabt gennem tidevandet, temperaturvariationer, havspejlsstigninger, storm eller forurening.

Danmark har næsten 9000 km kystlinje, og satellitbaserede analyser har afgørende betydning for at kvalificere et datagrundlag i kystzonen, som afspejler de konstante forandringer.

I denne præsentation vil deltagerne blive introduceret for en række satellitbaserede metoder til at monitorere status for miljø og biodiversitet i kystzonen. Vi vil have særligt fokus på deep learning-metoder til monitorering af maritimt makroliv, automatiseret kortlægning af akvatisk vegetation, samt national monitorering af algeopblomstring.

Overblikket fra satellitter –biodiversitet i kystzonen

Lars Boye Hansen DHI 16:30 - 17:00

Torsdag d. 17. november

ALT GRØNT FRA RUMMET

Musiksalen 16:00 - 17:30

Julie Festersen

Københavns Kommune 17:00 - 17:30

Trækronedække - automatiseret beregning

Der er et stort potentiale for anvendelse af satellitter i kommunerne, men der er ikke så mange eksempler og erfaringer at drage nytte af. Dette oplæg vil komme med et inspirerende og konkret bud på anvendelse af satellitbilleder. Det vil vise, hvordan analyser af satellitbilleder i Københavns Kommune anvendes til at finde det arealmæssige trækronedække i byen samt i inddelte områder.

Indlægget viser, hvordan en kombination af satellitbilleder med offentlige data (højdemodellen) kan anvendes i en planlægningsmæssig og politisk kontekst. Der vil desuden være eksempler på anvendelse samt tips og tricks til metoden. Endvidere vil vi vende anvendelsen af kommercielle satellitbilleder og hvorfor, de giver mening i nogle sammenhænge ift. ikke-kommercielle billeder.

Sessionsleder: Bo Grave GEO-BIM

Emil Moreau Braunstein COWI 16:00 - 16:30

Hvordan spiller GIS og BIM sammen i den grønne omstilling?

Der er et stort fokus i disse år fra arkitektur-, ingeniør- og konstruktionsvirksomheder på samspillet mellem GIS og BIM og på de fordele, der kan skabes igennem adgang til data og visualiseringer i en samlet autoritativ platform på tværs af projektfaser og fagdiscipliner.

Vi arbejder med, hvordan man i komplekse projekter inden for grøn energi kan skabe en brugergrænseflade i de tidlige projektfaser, hvor projektteams på tværs af fagdiscipliner kan samarbejde om og udforske BIM-data i kontekst til egenproducerede geodata (støj, vind, mesh) og fællesoffentlige data.

Indlæggets formål er at udforske strategiske overvejelser, værdiskabelse og udfordringer ved samspillet mellem GIS og BIM i denne type projekter. Derudover vil vi berøre nogle af de tekniske muligheder og udfordringer, der er i grænsefladen mellem BIM og GIS.

Torsdag d. 17. november

GEO-BIM

Gæstesalen 16:00 - 17:30

Morten K. Sørensen

NIRAS 16:30 - 17:00

Sessionsleder: Bo Grave

Geodata optræder i mange former og dimensioner. Vi henter vores informationer fra 2D geodata, skråfoto, ortofoto, 3D bymodeller, BIM-modeller, DTM, punktskyer, reality (mesh) modeller, gadefoto, 360 graders foto og meget mere. Alle disse forskellige typer af geodata stiller store krav til anvenderen og de anvendte systemer. Fx er der mange muligheder i de forskellige softwarepakker og tjenester. Nogle data kan anvendes i nogle systemer, mens andre kræver andet software.

Dette indlæg giver et overblik over de grundlæggende udfordringer, som brugere af de forskellige geodata står overfor, når de skal sammenstille og anvende geodata i gængse GIS-, CAD- og BIM-softwarepakker. Hvordan udveksles geodata, så det nemmest kan bruges i de forskellige discipliner? Hvordan anvendes geodata og BIM-data på tværs? Kan en DTM fx anvendes i både GIS og CAD/BIM?

Indlægget vil give flere konkrete eksempler på dataudvekslingsproblematikker mellem CAD/BIM og GIS.

Andreas Konring Rambøll 17:00 - 17:30

Visualisering og integration af bygningsmodeller i webGIS

Komplette bygningsmodeller indeholder store mængder kompleks 3D data, der kan gøre det udfordrende at tilføje en spatial kontekst og sammenligne på tværs af modeller. Vi vil med præsentationen forsøge at afmystificere BIM-data ved at vise, hvordan selv de mest detaljerede bygningsmodeller med fordel kan integreres i en webGIS-platform.

Vi arbejder med at samle vores projekterede bygningsmodeller i en samlet database, som muliggør en effektiv erfaringsopsamling og benchmarking på tværs af projekter. Vi har lavet en effektiv importproces, hvor data automatisk bliver georefereret og simplificeret ud fra simple projektoplysninger.

Alle projekter vises i en 3D webapplikation for at give alle medarbejdere en hurtig adgang til hele projektporteføljen direkte i browseren. Det giver også mulighed for at integrere geodata og få flere til at se fordelene ved at bruge GIS.

Geodata i alle dimensioner og vinkler

Torsdag

DEN FINE MIDDAG

Plenum 19:00 - 01:30

Husk at velkomstdrinken før

Den Fine Middag, torsdag, kl. 18.30 foregår i udstillingen.

Jørgen Skrubbeltrang Geodatastyrelsen 16:30 - 17:00

Programmet for Den Fine Middag

Kl. 18.30

Kl. 19:00 Dørene til

Kl. 19.15 Forret

Kl. 19.55 Hovedret

i

Kl. 21.00 Underholdning v. Helen Eriksen

Kl. 21.40 Dessert samt

Kl. 22:30 Musik og dans v. DJ Mathias Høgh

Kl. 01.00 Natmad

Kl. 01:30

Brug hele din fantastiske hjerne!

Der er højt til loftet, når Helen Eriksen holder utallige årlige foredrag rundt i landet, og en intensitet, erfaringsbaggrund og fascinerende fortælleevne. Noget der virkelig flytter holdninger, rykker perspektiver, giver nye visioner og viljen til forandring. Helen Eriksen motiverer, engagerer og giver mange gode grin og værktøjer til fremtidig brug for deltagerne.

Helen Eriksen er en autentisk foredragsholder, der giver sine tilhørere konkrete værktøjer, vilje og lyst til forandring. Humor og metaforer spiller en betydende rolle i hendes foredrag, der ofte anerkendes for at skabe klare fælles referencerammer hos publikum.

Helen Eriksen åbner låget op til vores hjerne og stiller i dette foredrag skarpt på dens fortræffeligheder og enorme potentiale.

Helen Eriksen

UNDERHOLDNINGEN

Plenum 19:00 - 01:30

DJ Mathias Høgh

Aftenens musikalske indslag bliver ved DJ Mathias Høgh, der med tasken fuld af popmusik og top-40-hits leverer musikken til dansegulvet.

Mathias Høgh har spillet over hele landet som DJ til alt fra festivaler, private fester, firmafester og på diskoteker de sidste 10+ år.

Han udgiver også sin egen musik i clubgenren - senest en single med DJ og musikproducer Hedegaard.

Evaluering af Kortdage 2022

Geoforum vil gerne høre fra Kortdages deltagere, hvordan vi kan gøre Kortdage endnu bedre i fremtiden. Derfor gennemfører vi en evaluering af Kortdage.

Evalueringen fra tidligere Kortdagekonferencer er grundlaget for mange af de ændringer, der er gennemført i årets konference.

Når du er kommet hjem fra Kortdage, vil du modtage en e-mail med en opfordring til at deltage i evalueringen.

Det tager dig ikke mere end 5-10 minutter at gennemføre online evalueringen.

På forhånd tak for dit bidrag!

DATA ECOSYSTEMS

Plenum 11:00 - 12:30

Peter Knudsen and Eli Skop

Danish Agency for Data Supply and Infrastructure, and Atkins, respectively

A Private Community as a Part of the Basic Data Ecosystem

Common Basic Data has a proven track record as a driver for growth in Denmark. It is in an international context quite uniquely made available through a coherent data model across data domains through one distribution platform free of charge. To ensure the maintenance and further development of Basic Data a strategic plan for the development has been formed in cooperation between users and registers and has been agreed in the steering committee for Basic Data.

The strategic need for the maintenance and development is prioritized in the government strategy on digitization. Two of the central elements within the strategic plans to ensure value for the users are the forming of partnerships and building of the ecosystems.

Sessionsleder: Ulla Kronborg Mazzoli

Sine Valbjørn Schlüter Danish Agency for Data Supply and Infrastructure

This presentation will give an insight to a new private initiative among data driven businesses which substantiates the visions within the strategic plan for basic data.

Beyond Spatial Data Infrastructure: Spatial Data Ecosystems

With increasingly complex problems and a multitude of diverse user needs, we must join forces in new ways to solve problems and provide solutions in appropriate quality.

In data ecosystems, everyone contributes what they do best, and the users are the focal point. Open Spatial Data plays a key role in data driven decision-making and underpins a broad range of solutions.

This presentation will provide a public sector view on data ecosystems, its potential value creation and why ‘ecosystem thinking’ may challenge the way, we collaborate.

Dataøkosystemer er en spændende ny måde at samarbejde om data på. Geoforums internationale udvalg har inviteret to udenlandske indlægsholdere, der vil dele ud af deres erfaringer, så vi alle kan blive skarpere på dataøkosystemer. Vi gennemfører denne session på engelsk, og de første danske erfaringer vil både blive præsenteret og debatteret.

DATA ECOSYSTEMS

Plenum 11:00 - 12:30

Anu Henriksson City of Helsinki

DET GODE DESIGN

Sessionsleder: Sofie Gjedde-Simonsen

Jonas Lingren Septima P/S

11:00 - 11:30

Helsinki Smart City –

Open Data Ecosystem

“The data generated by Helsinki is the most usable and used city data in the world by 2025”, states the data strategy of the City of Helsinki. We aim to achieve this by publishing open data and engaging the data ecosystem community comprising e.g. companies, developers, and universities.

Cities in the Helsinki region have been opening up data since 2011 to enhance democracy and to facilitate data movement from cities to stakeholders. Helsinki Region Infoshare (HRI) open data service aims to build the community by arranging developer meetings, co-operating with the local universities and attending other events organized by e.g. companies.

As more than ten years have passed, we have witnessed a shift in the open data community: it has developed from a community of active forerunners and data enthusiasts to a more loose ecosystem of everyday data users.

Setting the frame - bliv skarp på din målgruppe

Formålet med en ny kortapplikation og hvornår, løsningen er en succes for brugerne, afhænger ofte af hvor gode, vi er til at sætte rammen for målgruppen, før vi går i gang.

Hvordan skaber vi mest værdi for vores brugere? Hvilket problem forsøger vores løsning egentligt at løse og for hvem? Hvordan pitcher vi vores koncept, så målgruppen er ligeså skarp på hvad, det handler om, som os selv? Dette er vigtige spørgsmål at få afklaret, hvis vi gerne vil have succes med projektet og spare unødige udviklingsomkostninger.

I dette indlæg vil vi stille skarpt på de mest essentielle ”User Experience”-principper og -værktøjer (UX), som deltagerne selv kan tage i brug hjemme i teamet, hvor rammen skal sættes og målgruppen forstås i nye udviklingsprojekter.

DET GODE DESIGN

Det lille teater 11:00 - 12:30

Katja Tandrup Walentin GEUS

11:30 - 12:00

Harmonisering af geologiske kort i Grønland

GEUS har i mere end 70 år arbejdet på at kortlægge Grønlands geologi, og ligger derfor inde med mange og meget forskelligartede geologiske kort. I Syd- og Sydvestgrønland er flere kortblade i skala 1:100.000 ved at blive harmoniseret til ét sømløst kort med én fælles signaturforklaring.

Produktionen af det sømløse kort giver flere udfordringer. Kortene er udarbejdet af forskellige geologer med mange års mellemrum, og varierer derfor meget på detaljeniveau, i farvevalg og i den geologiske tolkning. Desuden er kortene digitaliseret af forskellige GIS-personer enkeltvis uden at ensarte med de omkringliggende kort. Harmoniseringen til ét sømløst kort er endvidere vanskeliggjort af, at grænser og polygoner på hver side af kortgrænser ikke stemmer overens.

Ved indlægget vil vi fortælle om, hvordan dette bliver løst med en geologs fagperspektiv, samt med brugen af forskellige GIS-teknikker.

Sessionsleder: Sofie Gjedde-Simonsen

Marco Berends Dansk Cykelturisme

12:00 - 12:30

Fremtidens rekreative kortdesign

Danmark får et nyt rekreativt netværk for cyklister og vandrere. Det bygger på et landsdækkende grid dvs. et knudepunktsnetværk med knudepunkterne som vejvisere for de næste ruter at vælge imellem. Det afmærkede netværk udvikles i fire pilotområder med nye ruter, skilte og brugervenligt kortdesign.

Kortene skal skabe et paradigmeskifte, for de har et andet hierarki end de klassiske vejkort, og udtrykket fremhæver rekreative veje, stier og oplevelser. Baggrunden fra GIS-data bliver kombineret med en manuel designproces til forenkling og tilføjelse af interessepunkter og håndtegnede landmarks.

Kortene bliver såvel analogt som digitalt udviklet, og de bliver evalueret i samarbejde med friluftsbrugere og eksterne eksperter.

TILBAGE I TIDEN

Radiosalen 11:00 - 12:30

David Stott og Søren Munch Kristiansen Moesgaard Museum og Aarhus Universitet

11:00 - 11:30

Sessionsleder: Hans Skov-Petersen

11:30 - 12:00

Inden for arkæologi anvender man i stigende grad maskinlæring til at analysere de store mængder data, som findes om vores fortid.

Et område, hvor en sådan ny tilgang er ønskelig, er til ensartet at identificere typer af kulturarv over store områder. Et eksempel herpå er, at der findes et større antal ringformede middelalderlige fæstninger omkring både Nord- og Østersø, som uden tvivl repræsenterer et systemisk udtryk for magt over både terrestriske og maritime kommunikationsnetværk.

Her præsenterer vi en ny tilgang til automatisk at identificere ringformede forsvarsværker i et datasæt for store dele af Nordeuropa, som baserer sig på at kombinere digitale højdemodeller og maskinlæringsklassificeringsteknikker. Desuden bliver udfordringerne i at fortolke store og heterogene datasæt over mange administrative og sproglige barrierer også berørt.

Siden 2008 har arkæologer ved Holstebro Museum helliget sig den metodiske niche, luftfotoarkæologi. I praksis foregår det ved rekognoscering i mindre flyvemaskiner, men i takt med, at GIS og geodata bliver mere tilgængeligt, foregår en større del af arbejdet foran skærmen.

Selv med tre fastansatte inspektører er de nye datamængder så store, at vi på ingen måde har mulighed for at gennemgå alt, selvom vores studier viser, at det er mest hensigtsmæssigt. Heldigvis er flere af produkterne offentligt tilgængelige, hvilket gør, at vi efterhånden har fået os en lang række amatørarkæologiske kolleger.

I mit foredrag vil jeg fortælle om samarbejdet mellem professionelle og amatører. Jeg vil vise nogle nyfundne fortidsminder og diskutere, hvor væsentligt de nye data er for en større demokratisering af dansk fortid og for dansk arkæologisk forskning.

DHM og automatisk identifikation af kulturarv i Nordeuropa

Luftfotoarkæologi, GIS og borgervidenskab

Mathias Christiansen Broch Luftfotoarkæologisk Center, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro

Fredag d. 18. november

Fredag d. 18. november

FRA A TIL B

Radiosalen 11:00 - 12:30

TILBAGE I TIDEN Karsten Hvam Pedersen www.reganvest.dk

12:00 - 12:30

Musiksalen 11:00 - 12:30

Morten Lind Septima P/S

11:00 - 11:30

Skjult for offentligheden og landets fjender opførte de danske myndigheder i 1960’erne en atombunker, som skulle rumme Regeringen og dele af Kongehuset under 3. verdenskrig. Anlægget – kaldet REGAN VEST – er en underjordisk by med plads til 350 personer med bl.a. hospital og 232 rum. Dybt begravet en halv kilometer inde i en bakke, 60 meter under jorden.

Hør koldkrigsforfatter, Karsten Hvam Pedersen, fortælle om, hvordan han ved hjælp af bl.a. kort afslørede det hemmelige anlæg. Karsten vil ligeledes fortælle, hvordan landinspektør Lau Bøgeholt-Laursen udmålte dette fascinerende byggeri og hvilke udfordringer, man stødte ind i.

Til foredraget vil der også blive vist nogle af de ca. 1.000 konstruktionstegninger, som er udført af Forsvarets Bygningstjeneste. Karsten vil også vise et russisk kort, der afslørede bunkeren. Der var blot den finte, at russerne ikke selv opdagede afsløringen...

Det er besluttet, at Danmark skal have et ”knudepunktsbaseret” cykelnetværk, målrettet cykelturister. Udviklingen i de første 9 kommuner er allerede i gang.

Det nye netværk består af et stort antal tætliggende, nummererede knudepunkter, som forbindes af nettets strækninger. Projektet skal udnytte de særlige muligheder i Danmark med gode, frie kort- og geodata. Målet er bl.a., at klog brug af data kan forkorte udrulningstiden for netværket, som andre steder har været på 15-20 år.

Præsentationen vil viser flotte eksempler på, hvordan data konkret anvendes i netværksdesignet, og hvordan de første pilotdata allerede nu kommer ud i brugernes apps. Vi viser, hvordan data fra GeoDanmark, GeoFA, OpenStreetMap, DMP, Plan og VD understøtter projektet, og vi peger på dataområder, som kan forbedres. Til slut viser vi skitsen til en fremtidig dataarkitektur for en bredere rekreativ infrastruktur.

Brug af historiske kort i jagten på REGAN VEST

Fremtidens cykelturisme understøttes af gode, danske data

Fredag d. 18. november

FRA A TIL B

Sessionsleder: Helle Nedergaard Johansen Musiksalen 11:00 - 12:30

Hans Gregers Hedegaard Petersen Septima P/S

11:30 - 12:00

Patrick Weber Faaborg-Midtfyn Kommune

12:00 - 12:30

De fleste bruger apps såsom Google Maps som en helt naturlig del af det at skulle rejse. I de to årtier, jeg har beskæftiget mig med ruteplanlægning, er vi gået fra at planlægge enkeltruter til nu at foretage så mange beregninger, som vi lyster. Ruteberegninger bliver i dag brugt i alt fra selvangivelsen til live-disponering i beredskabet.

I indlægget gennemgår jeg use cases for og udfordringerne ved nogle af de opgaver, vi har lavet, hvor millionvis af ruteforslag er blevet beregnet på kort tid. Det kunne fx være: ”Hvilken brandbil skal rykke ud?” eller ”Hvor langt kan jeg nå med offentlig transport på 60 minutter?”

Jeg vil også komme ind på paradokset i, at det, vi plejer at bruge som et af hovedeksemplerne på, hvad geodata kan bruges til, i praksis ikke kan laves alene ved brug af de offentlige grunddata. Og hvordan OpenStreetMap er det datasæt, man så kan bruge for at komme videre.

KMD har lavet sundhedsplatformen (fagsystemet) NEXUS, som ca. 70% af landets kommuner bruger til håndtering og planlægning af hjemmeplejens besøg hos borgere. Nexus har et API, hvor data fra systemet kan læses ud. I dette oplæg vil vi vise, hvordan en direkte GIS-integration til Nexus kan bruges af kommunens hjemmeplejeruteplanlæggere til at få geografisk overblik og beregne ruter.

Data, som udlæses, indeholder den enkelte hjemmeplejers besøgsadresser, som georefereres. Derudover er der en kalenderfunktion, som giver overblik over samtlige ruter, distrikter og besøg. Dette eksempel viser, hvordan simple GIS-værktøjer kan være med til at effektivisere det daglige planlægningsarbejde i en forvaltning, som ikke er vant til at arbejde med GIS.

I oplægget vil vi også fortælle om erfaringerne fra udviklingsprocessen.

Drej til højre om 200 meter - ruteberegninger i dag

PlejeGIS – GIS i den daglige planlægning af plejeruter

Gæstesalen 11:00 - 12:30

Thorbjørn Nielsen

SDFI 11:00 - 11:30

Sessionsleder: Thomas Balstrøm

Den seneste forskning viser, at Danmark –ud over postglacial uplift – også påvirkes af en accelererende effekt pga. afsmeltning af indlandsisen i Grønland. Vi ”hæver os” mere, end vi troede. Samtidig stiger den globale vandstand, så behovet for at finde en afløser for Dansk Vertikal Reference 1990 (DVR90) melder sig så småt.

Ved alt anlægsbyggeri, stort som småt, er det vigtigt at tage udgangspunkt i gode koter. Vandet skal helst have det rigtige fald i kloakker og afløb. For at sikre dette samt forberede vigtig infrastruktur mod konsekvenser af et klima i forandring, er det nødvendigt at acceptere, at verden ikke er statisk.

Indlægget vil tage stilling til, hvordan vi i en digital tidsalder bedst arbejder med højdereferencen på nationalt plan, samt hvordan vi planlægger med lokale højdeændringer og indtænker dette i det samlede billede.

I foråret offentliggjordes en paneuropæisk tjeneste til kortlægning af terrænbevægelser, European Ground Motion Service (EGMS).

Data beskriver bevægelsen af primært infrastruktur såsom bygninger, banelegemer, broer, havneanlæg og veje. Dette skaber fx et fundament for korrekt dimensionering og placering af infrastruktur til klimatilpasning, som ofte går på tværs af grænser.

EGMS drives af det Europæiske Miljøagentur (EEA) i regi af EU’s jordobservationsprogram, Copernicus. Den første beregning baseres på Sentinel-1-satellitbilleder fra 2015 – 2020, mens tre, årlige opdateringer publiceres frem til 2024. EEA stiller data, brugervejledninger og tekniske rapporter om data frit til rådighed.

Til Kortdage præsenteres detaljer vedr. EGMS-data, use cases og indledende valideringsresultater. Desuden præsenteres forskelle mellem EGMS og SDFIs tidligere, nationale beregninger.

Hvad sker der med højderne i Danmark?

LANDBEVÆGELSER

Frie data om terrænbevægelser – nu for hele Europa

Joanna Balasis-Levinsen SDFI 11:30 - 12:00

november

LANDBEVÆGELSER

Gæstesalen 11:00 - 12:30

Sten Frandsen

Odense Kommune 12 :00 - 12: 30

Er Odense Kommune på gyngende grund?

At jordoverfladen bevæger og deformerer sig, er ikke nyt. Det kan skyldes flere faktorer, såsom istidens tryk, geologiske forhold, menneskeskabte opfyldninger / inddæmninger eller bygge- og anlægsprojekter.

Disse dynamiske bevægelser kan måles med satellit og med EU-kommissionens jordobservationsprogram, Copernicus, kan det gøres over større arealer med data fra Sentinel-1 radarsatellitter. Monitorering af vertikale terrænbevægelser er vigtig set i forhold til klimaproblemstillingen, da terrændata er essentielt i kortlægningen af risici og omfang ved oversvømmelser.

I Odense er der nu opsat 8 radarreflektorer, der skal sikre, at terrænbevægelser i fremtiden kan registreres, så man ved, hvis digerne langs havn, kanal og fjord sætter sig og dermed ikke kan holde til kraftige regnhændelser og oversvømmelser ved stormflod.

AFSLUTNING

Sessionsleder: Carsten Andersen

Afslutning ved Kortdage

Du kan glæde dig til afslutningen på Kortdage 2022. Duk op til konferencens afslutning i Plenum, fredag kl. 12:30, og se den blive rundet godt af med et sidste kig ind i fortiden og fremtiden, inden vi siger tak for nu.

Under afslutningen skal vi bl.a. have et tilbageblik på de kort og billeder, som deltagerne gennem konferencen har genereret i Midjourney på Fremtidsstanden, og vi skal have kåret en vinder.

Vi skal også en tur tilbage til fremtidens forudsigelser fra sandsigersken og måske også på anden vis genbesøge ”Tilbage til fremtiden”, lige som vi skal se fremad mod Kortdage 2023, der kommer til at foregå som en 2 dages konference næste år i Odense i starten af november.

På gensyn!