Håndslag / NOV 2020 by Ghana Venskab

NY RAPPORT: BEDRE VIDEN OM ÆNDRET KLIMA BØRNENE TILBAGE I SKOLEN ANDELEN AF FATTIGE STIGER I AFRIKA BRITISK NGO INSPIRERET AF GV

“TILB STØT AGE I SKO Se LE” www hvordan p .gh å: /tilbaanavens ge-i- kab.d skole k

GHANA VENSKAB 1

Partnerskaber for Forandring

GHANA HÅNDSLAG NO. 2 NOV / 2020

KLIMA OG BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV

Regnen kommer ikke som forventet, og når den kommer er der enten for lidt eller for meget. Når det ikke regner nok, slår høsten fejl, og regn i alt for store mængder skyller huse væk og oversvømmer marker. Temperaturen stiger, og gør det vanskeligt at dyrke mange af de velkendte afgrøder. Det er bare nogle af de udfordringer, bønder i Nordghana oplever i disse år pga. klimaforandringer. Klimaforandringer er et fælles anliggende, som optager folk over hele verden, men i Nordghana er de en trussel mod fødevaresikkerheden her og nu. Ghana er fortsat et landbrugssamfund og det gælder i særdeleshed i Nordghana. Vi arbejder i 5 distrikter i Northern Region, hvor ca. 98% af befolkningen lever af at dyrke jorden. Det er grunden til, at E4L programmet i flere år har arbejdet med bl.a. mere effektive dyrkningsmetoder, alternative indkomstkilder og andre tiltag der kan hjælpe bønderne med at tilpasse sig til forandringer i klimaet. Det er en stor og vigtig opgave, og det var derfor glædeligt, at vi i 2019 fik en ekstrabevilling fra CISU på 1 million til at udbygge og videreudvikle vores klima-aktiviteter i 2021-2022.

aktiviteter. Der er tale om f.eks. opsamling af regnvand, brug af forbedrede frøsorter, tilplantning af fælles skovarealer, spare- og lånegrupper, forarbejdning af landbrugsprodukter mv. Nogle af strategierne er velkendte og kræver kun lidt støtte, andre kræver ekstra hjælp og støtte udefra for at iværksætte. Heldigvis har vi med klimabevillingen mulighed for at støtte en del af tiltagene og derudover supplere med midler fra Ghana Venskabs klimafond. Klimafonden blev udviklet i 2019 som en del af foreningens bæredygtighedspolitik og den giver mulighed for at medlemmer og andre interesserede kan give et bidrag. Indtil videre har vi samlet ca. 50.000 kr. ind i 2019 og 2020 som skal bidrage til det gode arbejde i Ghana med klimatilpasning. Der er samtidig etableret et klimaudvalg i foreningen som foreløbig har tre nye medlemmer, som skal arbejde med bæredygtighedspolitikken, klimafonden og klimaaktiviteterne i Ghana mere generelt. Det er en meget positiv udvikling, som kan være med til at sætte fokus på og udvikle vores arbejde med klima og bæredygtighed i de kommende år. Klima og bæredygtighed er emner, som vi af nødvendighed vil beskæftige os mere med i de kommende år. Det var også emnet for den planlagte højskoledag på Silkeborg Vandrehjem 7 november, som desværre blev aflyst pga. corona-restriktionerne. Venskabs- og medlemsudvalget har besluttet at afholde højskoledagen næste år, nærmere bestemt 2 oktober 2021, med samme emne. Det er langt ude i fremtiden, men emnet vil helt sikkert være lige så aktuelt til den tid.

Et af de indsatsområder vi vil udbygge er støtten til bøndernes tilpasningsstrategier. Vores partnere i CLIP har lavet en undersøgelse af, hvordan klimaforandringerne påvirker levevilkår i de 5 programdistrikter og kortlagt eksisterende tilpasningsstrategier. En eksisterende strategi for at håndtere vanskelige tider med dårligt høstudbytte kan f.eks. være at slagte en ko eller låne penge af slægtninge. Det kan være nødvendigt, men forværrer kun situationen på den lange bane. CLIP har derfor i tæt dialog med folk i landsbyen udviklet et katalog over mere hensigtsmæssige og bæredygtige strategier og

Lene Marie Andreasen 2

I DETTE NUMMER:

LEDER: KLIMA OG BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDEN

GHANA OVERBLIK: CORONO, VALGKAMP, SEPERATISTER, URO I NIGERIA

GV NOTER

BØRNENE SKAL TILBAGE I SKOLE - TRODS CORONA

CORONA RAMMER AFRIKA - MEN MEST INDIREKTE

FLERE KVINDER BLANDT NYE LOKALJOURNALISTER

BRITISK NGO HENTER INSPIRATION FRA GHANA VENSKAB

SIDE 16

GRUNDIG ANALYSE AF KLIMAUDFORDRINGERNE

Langt mere uforudsigeligt klima er blevet en del af hverdagen i det nordlige Ghana. Nu er der blevet udarbejdet en omfattende rapport om klimaforandringerne og hvordan indbyggerne i fem distrikter prøver at afbøde dem og prøver at tilpasse sig.

STOR INTERESSE FOR GHANESISK NUTIDSKUNST

BOGANMELDELSE

BAGSIDEKAMPAGNE - STØT “TILBAGE I SKOLE”

SIDE 08 Grundskolerne i Ghana forbliver lukket frem til januar - på trods af at corona-pandemien ikke har resulteret i den lange og store nedlukning af landet, som set mange andre steder i verden. Ghana Venskab har sat forskellige initiativer i gang for at sikre at de udsatte børn fortsat kan modtage undervisning.

SIDE 12 Corona-pandemien har ikke ramt Afrika så hårdt men til gengæld er landene hårdt ramt på økonomien. Den globale handel er faldet meget, turismen svigter, de udenlandske investeringer falder markant. Foredrag med professor Anne Mette Kjær, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd.

SIDE 18 Kunsthistoriker Lisbet Mogensen har specialiseret sig i kunst fra Ghana. Hun oplever stigende interesse, men også at nogle stadig har forbehold over for afrikansk kunst Hun håber at en organisation som Ghana Venskab vil arbejde mere med kunst og kultur, fordi det er en vigtig måde at få adgang til et land.

CORONA, VALGKAMP, SEPARATISTER, URO I NIGERIA “GHANA OVERBLIK” AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

Corona fortsætter sin fremfærd i Ghana som i resten af verden. Men også Metoo og Black Lives Matter fylder i Ghana. Det samme gør aktive separatister i Voltaregionen og et nært forestående valg. Men vi skal også til Nigeria, hvor der er folkelige protester mod politivold I Ghana, som i Danmark og resten af verden, er coronaen fortsat den absolut vigtigste begivenhed for ghanesernes egen hverdag og samfundsudviklingen generelt. Skoler er stadig lukket, og der er stadig begrænsninger i forhold til indrejse, ligesom der er krav om at bruge mundbind i det offentlige rum samt om social afstand. Men livet går samtidig videre. Også i Ghana er det valgår. Det ghanesiske kommer præcis en måned efter det amerikanske. Udover at afgive sin stemme på valgdagen, hvor der selvfølgelig kan være kødannelse, og folk kan komme tæt på hinanden, så skal man i Ghana også registrere sig for overhovedet at kunne afgive sin stemme. For at mindske covid-19 smitterisikoen er der givet mulighed for på forhånd at registrere sig som vælger via et biometrisk register, som er blevet skabt de seneste år. Registret bygger på ansigtsgenkendelse. Ligeledes arbejdes der på forskellige online-tiltag, der skal guide folk på valgdagen og søge at forebygge store kødannelser i forbindelse med valghandlingen. Det bliver interessant at se, hvordan det og selve valget kommer til at spænde af – 17 millioner vælgere har muligheden for at stemme.

KRAV OM ET VESTLIGT TOGOLAND I Voltaregionen har separatister været aktive i efteråret. De ønsker et såkaldt Vestligt Togoland, der skal består af dele af østlige del af Ghana. Det drejer sig om områder med cirka 5 millioner indbyggere. Det er ikke første gang, at disse krav har været fremsat. Sidste gang var i 2017. På trods af, at der dengang var bevæbnede folk, som besatte radiostationer, blokerede forskellige adgangsveje til regionen og andet i nogle dage, så blev det forholdsvis hurtigt og uden det store besvær bragt til ende af Ghanas militær. Der er stadig ikke klangbund i befolkningen for separatisternes krav.

BLACK LIVES MATTER Som vi i Danmark og Europa, har Ghana også fulgt med i urolighederne og diskussionerne om race og diskrimination i USA, der spredte sig i USA efter George Floyds brutale død i forbindelse med hans anholdelse. Ghana sendte en officiel kondolence til George Floyds familie, og Floyds navn blev efterfølgende permanent indgraveret på æresvæggen på W.E.B. Du Bois Centeret i Accra. Centeret for Ghanas diaspora, dvs. for dem af dets folk, som opholder sig uden for Ghana. Det blev også bemærket internationalt, at højtrangerede amerikanske demokratiske partifolk var klædt i kente ved forskellige ceremonier i disse dage. De oplyste selv, at de var klædt i kente, fordi det symboliserer deres afrikanske arv eller deres solidaritet i kampen mod diskrimination.

POLITIVOLD OG PROTESTBØLGE I NIGERIA Den 25. maj døde George Floyd som sagt i Minneapolis i USA. Hans død blev filmet og via sociale medier fulgte en bølge af protester og krav om politireform i USA i de følgende uger og måneder. Den 3. oktober dukkede en video ligeledes op på Twitter, hvor politifolk i Delta State i Nigeria skyder og dræber en ung mand på åben gade, og efterfølgende kører derfra i hans bil. Det startede også en flodbølge af protester og krav om politireform i Nigeria. Som #BlackLivesMatter i USA bliver #End-SARS et hashtag, som får folk i Nigeria gjort opmærksom på problemerne og får mange tusinder ud på gaden for at demonstrere i de efterfølgende uger. Mands død er nemlig ikke et særtilfælde eller et simpelt uheld. I årevis har især enheden Special Anti-Robbery Squid (SARS) i det nigerianske politi nemlig haft et dårligt ry for dets hårdhed og metoder som ulovlige anholdelser, tortur og drab.

I juni måned havde Amnesty International lige offentliggjort en rapport, der dokumenterede mindst 82 tilfælde af tortur, mishandling og henrettelser fra SARS enheden mellem januar 2017 og maj 2020. Som i USA fik de sociale medier hurtigt sat gang i protesterne. Lokale og internationale kendisser gjorde deres til at sprede budskaber og information, og snart var der tusinder på gaderne i Lagos, Abuja og andre større byer i Nigeria. Efter dette pres blev politienheden SARS opløst den 11. oktober, og erstattet af en anden enhed. Men denne navngivningsøvelse er sket flere gange over de sidste 10 år, og protesterne fortsatte, og blev kun større, da manden, der filmede den 3. oktober, blev arresteret. Det førte til nogle af de største demonstrationer i Nigeria i de sidste 10-20 år. Som demonstrationerne voksede, blev de mere voldlige. Det er ikke helt klart hvad som kom først, men en kæde af sammenstød og skyderier mellem politi og demonstranter fører i nogle dage i oktober til mindst 15 døde i dagene op til den 19. oktober og hundredvis bliver såret. Folk beretter om krigslignende tilstande i specielt Lagos. Den 20. oktober indfører myndighederne et 24 timers udgangsforbud i Lagos og andre større byer.

#ENDSARS REFERENCER: en.wikipedia.org/wiki/End_ SARS#Background www.amnesty.org/en/latest/news/2020/10/ killing-of-endsars-protesters-by-the-militarymust-be-investigated/ www.bbc.com/news/world-africa-54662986 www.youtube.com/watch?v=_O3CZYkQfOs

TOGOLAND - SEPARATISTER www.dw.com/en/ghanas-western-togolandregion-declares-sovereignty/a-55051426

Her i november ser det ud til at begivenhederne i Nigeria er stilnet lidt af. Men der er stadig ikke stille på Twitter eller andre sociale medier. Mange snakker om, at disse demonstrationer allerede har forandret Nigeria. En af grundene skal være de sociale medier. En anden angivet grund er, at den øvre middelklasse deltog og ikke vil slippe kravene om en bedre offentlig forvaltning og service. Demonstrationerne og den efterfølgende politivold er nemlig blevet et symbol på dårlig regeringsførelse i Nigeria. Et konkret symbol for #EndSARS er blevet Lekki Toll Gate i Lagos ved et velhaverkvarter. Det blev fuldstændig gennembrændt og ødelagt, og Amnesty International har dokumenteret at mindst 12 døde i Lekki og et andet sted i Lagos den 20. oktober i forbindelse med indførelsen af udgangsforbuddet. Der bliver allerede nu udgivet sange om demonstrationerne. Mange af de 36 stater i Nigeria har måtte etablere kommissioner, der skal lave undersøger af SARS gøren og laden i de sidste mange år. Som med George Floyd og Black Lives Matter bølgen i USA med deres krav om politireform, bliver det spændende at følge begivenhederne i Nigeria i den kommende tid: Vil der komme reformer af politiet eller vil det blive forsinket og langsomt hensynke og forsvinde i den politiske virkelighed? Og vil andre lande, deriblandt Ghana, få deres eget #BlackLivesMatter eller #EndSARS” folkelige bevægelse?

Det er denne del af Ghana, separatisterne interesserer sig for.

GV NOTER JERRY RAWLINGS ER DØD I begyndelsen af november døde Ghanas tidligere præsident, Jerry Rawlings. Han blev 73 år. Jerry Rawlings nåede både at være diktator og demokratisk valg præsident, for han kom til magten ved et militærkup i 1981, men blev siden valgt to gange som landets præsident. Han var med til at opbygge landets demokrati og valgte at gøre det nedefra, idet han startede med at indføre valg i distrikterne. Han viste interesse for GV’s arbejde og besøgte sidst i 80´erne dæmningsprojektet ved Tali. Jerry Rawlings trådte tilbage i 2001.

AFRIKAS GRØNNE MUR VOKSER Først var det bare en drøm, men nu vokser Afrikas grønne mur stille og roligt frem. I 2030 skulle der gerne være plantet en bred mur af træer og buske hele vejen fra øst til vest over det afrikanske kontinent i håbet om at hindre Saharaørkenen i at brede sig yderligere mod syd. Tanken er, at den grønne mur skal holde på den sjældne regn, og samtidig skaber plantningen af den en masse jobs. Målet er 100 millioner træer inden år 2030, og foreløbig er der plantet 4 millioner. Den grønne mur støttes af FN’s organisation til bekæmpelse af ørkendannelse. Den grønne mur skal strække sig hen over hele kontinentet.

UDVALG ARBEJDER MED ELEVDEMOKRATI School for Life-udvalget er gået i gang med at udvikle en model for elevdemokrati i grundskolen i Ghana, og udvalget er optimistisk, fordi det ghanesiske skolevæsen i maj 2018 fik en ny læseplan. “Og den er mere pædagogisk og moderne end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig mulig”, siger Pia Sonnenborg fra GV’s School for Life-udvalg. Ifølge læseplanen skal alle børn have kvalitets-grunduddannelse, skolerne skal være børnevenlige og have et stimulerende og engagerende miljø, så alle børn udvikler deres potentiale. Målet er desuden, at børnene skal blive gode problemløsere og få selvtillid og kompetence til at indgå i samfundet som ansvarlige lokale og globale borgere.

STOR INTERESSE TRODS AFLYSTE REJSER Et fuldtegnet hold sundhedsstuderende fra Via University var klar til at rejse til Ghana på studieophold i september, men rejsen blev som så meget andet corona-aflyst. Det samme bliver det praktikophold, der var planlagt i februar. Interessen var ellers stor, fortæller Helle Stensgaard Karlsen, lektor og international koordinator på Via University. Hele 22 interesserede mødte op, og et nyt hold var klar til at tage til Ghana. Efter et møde med GV er det nu besluttet at satse på en rejse med praktikophold i september 2021.

MANGE HAR LYTTET TIL PODCASTS Podcast-serien Afrikas Millenials består af fem episoder, som tilsammen er blevet downloaded 1223 gange. Samlet er der blevet lyttet til podcasten i 152.000 minutter. Den engelsksprogede version, Stories from Ghana, er downloaded 270 gange. Oplysningerne fremgår Oplysningsudvalgets beretning til generalforsamlingen i GV. 6

SUNDHEDSGRUPPE OVERVEJES Nogle af de sundheds-studerende som har været på praktikophold i Ghana er meget interesserede i at arbejde videre med sundhed og sygdom i det nordlige Ghana. Også unge, som ikke har været af sted, har ytret interesse for at blive frivillige på sundhedsområdet, og derfor er der nu overvejelse i gang om at etablere en egentlig sundhedsgruppe i GV-regi. Problemet er, at sundhedsopgaver ikke er en del af GV’s nuværende programsamarbejde, men der arbejdes på en løsning, herunder etablering af oplysningsarbejde om sundhed i bred forstand.

10 MILLIONER TIL HÅNDVÆRKERPRAKTIK “Jeg har store forventninger”, siger udviklingsminister Rasmus Preben (S) om en ny praktikordning, regeringen har etableret og afsat ti millioner kroner til. Med den kan unge under uddannelse komme i “håndværkerpraktik” i fx et afrikansk land og få merit, for den tid de tilbringer i udlandet. Ordningen henvender sig til håndværkerlærlinge, men også til fx lærerstuderende eller de, der er i gang med en sosuuddannelse. De unge skal fungere som ambassadører for deres faglige uddannelser, men de skal også tage ved lære af værtslandet og på den måde udnytte, at international erfaring er en kompetence, der ofte efterspørges. Hjemme igen kan de unge desuden bidrage til at udbrede kendskabet til Danmarks udviklingsengagement.

NY DANSK AMBASSADØR I GHANA Den 1. september fik Danmark en ny ambassadør i Ghana, Tom Nørring. Han har forinden været ambassadør i både Australien, Ungarn og Grækenland og har desuden solid handelserfaring - og netop handel er, hvad relationerne mellem Ghana og Danmark fremover i høj grad skal bygge på, er det politisk besluttet. Tom Nørring afløser Tove Degnbol, der nåede at være ambassadør i Ghana i fem år Hun holder nu et års orlov. Tom Nørring er gift med ClaudiaChristina Papagienni og parret har to døtre.

WALL OF SOUND BLEV (OGSÅ) AFLYST 2020 vil blive husket som året med de mange aflysninger. En af dem ramte Wall of Sound Festivalen i Horsens, som var planlagt til september og hvor GV var parat til at stille op med en kombination af udstilling, film, podcasts og talks.

FILM OG OPLÆG PÅ TALK TOWN Dokumentarerfilmen “Hear Me Out” havde snigpremiere på TALK TOWN, en festival i København der fokuserer på ligestilling, køn og feminisme. Filmen blev vist foran 50 gæster og blev positivt modtaget. Holdet bag filmen præsentererede deres værk og Lise Graunkær fra GV holdt et oplæg om Youths Speak Up programmet. “Hear Me Out” handler om den ghanesiske journalist Helen Udanbila, der med lokalradio som værktøj forsøger at give en stemme til unge piger og kvinder fra Saboba i det nordlige Ghana. Det er en håbefuld og rørende historie om at skabe forandring på trods i et samfund præget af strukturel ulighed mellem køn. Gennem projektet Youth Speak Up har Ghana Venskab og YEfL skabt en platform, hvor unge ghanesere som Helen får mulighed for at tale om emner som teenagegraviditet og uddannelse af piger. Filmen er blevet til i et samarbejde mellem GV og fire studerende fra Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.

FOKUS PÅ SIKKERHEDEN TIL HAVS De fleste tænker på pirater, når det gælder sikkerhed til søs og i havne, men der er også store problemer med illegalt fiskeri, smugling og dumpning af affald til søs. De kommende tre år skal der sættes fokus på sikkerheden, både i havnene og til søs i Ghana. Der skal ske en oplæring og kapacitetsopbyning, så Ghana selv kan tage vare på sikkerheden. Projektet kaldes AMARIS og er et samarbejde mellem Københavns Universitet og University of Ghana. Økonomisk støttes det af Udenrigsministeriet og rent praktisk administreres midlerne af Danida.

SFL-FORMAND DØD Mindeord af Pia Sonnenborg School for Life har mistet sin formand Mr. H.S. Haruna. Søndag 25. oktober fik GV den triste meddelelse, at vores samarbejdspartner og ven var død samme morgen. Haruna har været aktiv i School for Life´s bestyrelse siden starten i 1995. Dengang arbejdede SfL i to distrikter, og Haruna var Gusheigu-Karagas distriktsrepræsentant. Senere blev Haruna formand for SfL´s bestyrelse og var også med i GDCA´s bestyrelse, en årrække som næstformand. Haruna har med sin rolige og omhyggelige facon ledet møder med godt humør og altid sikret, at alle blev hørt. Haruna satte pris på vores tværkulturelle samarbejde og har haft uvurderlig betydning for mange Nordghanesiske børns fremtidsmuligheder.

BØRNENE SKAL TILBAGE I SKOLE - TRODS CORONA AF PIA ASVIG OG INGER MILLARD

I Ghana har corona-pandemien ikke resulteret i den lange og store nedlukning af landet, som man ser mange andre steder i verden. Men alligevel forbliver grundskolerne lukkede frem til januar. Derfor har Ghana Venskab sat forskellige initiativer i gang for at sikre, at de udsatte børn fortsat kan modtage undervisning Sidst præsident Nana Akufo-Addo meldte ud vedrørende skolegangen I Ghana var tilbage i august. Da fortalte han, at der ikke kunne blive tale om at åbne for grundskolerne før januar – dels på grund af forberedelser til genåbningen og dels på grund af nødvendige justeringer for at sikre, at intet går tabt fra det foregående studieår. Befolkningen i Ghana venter stadig på at høre hvordan hele skolesystemet for grundskolen skal komme i gang igen. Det seneste nyt er, at der er nedsat en komité, der arbejder med problematikken. ”Undervisningen er dog genoptaget i afgangsklasserne i Junior og Senior High School, så afgangseleverne kunne få deres eksamen. Men grundskolen er lukket, og det går ud over de elever, der ikke har adgang til tv og internet, hvor undervisningen i nogen grad er flyttet til”, fortæller Inger Millard, programkoodinator hos GV. ”Dermed er det altså kun de privilegerede grupper, der har mulighed for at følge en undervisning”, siger hun. For at afhjælpe problemet har Ghana Venskab sammen med den lokale partner i Ghana, School for Life, etableret undervisning i 30 landsbyer fra 1. oktober. ”Vi har foreløbig finansiering til at gennemføre dette for 1500 børn i resten af 2020; men vil gerne fortsætte i de første fire måneder af 2021 for at gøre børnene skoleparate efter den lange nedlukning og for at understøtte reintegreringen i skolen”, fortæller hun. ”Børnene får flere og flere praktiske opgaver derhjemme og i landbruget, nu de ikke kan gå i skole. De skal være med til at skaffe en indtægt til husholdningen, og der er fare for at mange ikke vil færdiggøre deres skolegang”.

Indtil videre har Ghana Venskab modtaget bidrag på 14.400 kr. fra medlemmer og bidragsydere til undervisningsindsatsen. Det inkluderer et bidrag fra Glamsbjerggruppen på 10.000 kr., og der er også et bidrag på vej fra Silkeborggruppen. ”Det er meget glædeligt at medlemmerne og bidragsyderne bakker så fint op. Det er vi meget taknemmelige for. Behovet er stort, og vi vil gerne udvide initiativerne til flere landsbyer og forlænge tiltaget for at kunne understøtte at børnene starter i skolen igen og kan følge med”, fortæller Inger Milliard. Derfor har Ghana Venskab også søgt flere fonde om finansiering – dem afventer man stadig svar på. Opslagene på facebook som led i ’Tilbage i skolen’ kampagnen har dog skuffende ikke givet nogen finansiering.

I FORVEJEN ULIGE ADGANG

Adgang til uddannelse er i forvejen ulige i Ghana. Den er forskellig alt efter om et barn bor i nord eller syd, på landet eller i byen, er pige eller dreng. På landsplan går 81 procent af alle børn i grundskole og 71 procent af dem færdiggør en grunduddannelse. I Nordghana er dette tal betydeligt lavere: 67 procent kommer i skole, og kun 54 procent færdiggør grundskolen. Skolerne i landdistrikterne i Nordghana ligger spredt og er dårligt udstyret. Fattigdom er en barriere for at sende børnene i skole, da udgifter til transport og undervisningsmateriale kan være mere end familien har råd til. ”Derfor sørger vi også for at komme ud til så mange landsbyer som muligt. Vi har i alt 1500 børn i klasser vi har oprettet, og det betyder, at vi er i gang i 30 landsbyer. Men vi vil gerne have flere landsbyer med. Men det afhænger i bund og grund af, hvor mange penge vi kan skaffe til projektet”, siger Inger Millard. ”De fattigste børn har ikke mulighed for at få støtte til hjemmeskole, da familierne er fattige og forældrene som oftest analfabeter. Piger er en særligt udsat gruppe. Deres skolegang prioriteres lavere end drenges skolegang, og med skolenedlukning er de i øget risiko for tidligt ægteskab og graviditet. En undersøgelse fra Sierra Leone viser at ebolaepidemien især ramte pigernes uddannelse hårdt. Det resulterede i en delvis tabt generation og en øget ulighed i uddannelsen.”. Det er vigtigt at så mange børn som muligt får deres skolegang gjort færdig. Det er en forudsætning for deres aktive deltagelse som voksne borgere, og for at de har mulighed for at gøre sig gældende i kampen om beskæftigelse på et presset arbejdsmarked. Det betyder, at flere vil stå dårligere i fremtiden og uligheden vil vokse.

TO UNGE FRA HVER LANDSBY

I det igangværende tiltag oprettes der to klasser i hver landsby med undervisning for 25 børn i aldersgruppen seks-otte år og 25 i aldersgruppen 9-11 år. Det sker i samarbejde med skolemyndigheder og landsbyens ledelse, herunder forældreråd og skolebestyrelse, og målgruppen er udsatte børn, som ikke har adgang til læring under skolelukningen. I hver landsby rekrutteres to unge med senior high school baggrund, som gennemfører et intensivt træningsforløb, så de kan varetage undervisningen og facilitere børnenes reintegrering, når skolen starter efter den lange nedlukning.

FOND TRÆKKER BEVILLING TILBAGE

Ghana Venskab fik den 22. oktober besked fra Erik Thune-fonden om at de havde godkendt vores ansøgning og bevilget 97.560 kr. til at udvide ’Tilbage i Skolen’ indsatsen. Vi var lykkelige og delte glæden med partnerne i Ghana og GV’s følgere på sociale medier. Det var derfor en stor skuffelse, da fonden to dage senere trak bevillingen tilbage. De har en regel om at de kun vil have én igangværende bevilling pr. organisation, og GV er med midler fra fonden ved at implementere kursus for unge piger i læse-, skrive- og regnefærdigheder samt entreprenørskab, som afsluttes 28.02.2021. Denne regel fremgår ikke af deres retningslinjer, og de beklagede, at de havde informeret os om bevillingen uden at checke for denne interne regel. Det er dejligt, at de fandt ansøgningen støtteværdig, men meget trist for børnene i 22 landsbyer i Ghana, at de går glip af denne vigtige støtte. Kampen for at skaffe penge til at gennemføre indsatsen fortsætter naturligvis.

”Konceptet med at træne lokale unge som ’barfodslærere’ er velafprøvet fra andre indsatser. De unge formår efter kort intensiv træning at formidle læse-, skrive- og regnefærdigheder på grundskoleniveau, og metoden kan derfor overføres til denne akutte situation”, fortæller programkoordinator Inger Millard.

VIL DET NYTTE?

”Formålet med indsatsen er at sikre supplerende undervisning og meget gerne frem til 1. april, hvis vi kan skaffe midler til det, så børnene kan indhente en del af den tabte læring og er rustet til skolestart. Og så vil vi i tæt samarbejde med landsbyen og den lokale skoleledelse

sikre, at udsatte skolebørn genoptager deres skolegang, når skolen genåbner”, siger Inger Millard og fortsætter: ”I lyset af udfordringerne med at indsluse børnene i skolen igen efter den lange nedlukning er der en risiko for, at ikke alle børn genoptager skolegangen. School for Life vil arbejde for, at så mange børn som overhovedet muligt fortsætter i skolen, og vil i den forbindelse have fokus på pigerne, som er særligt udsatte for frafald. De unge ’barfodslærere’ vil blive trænet i at understøtte re-integrering i den almindelige skole”.

nedlukning er der nemlig risiko for, at det tager tid for systemet at komme i omdrejninger. I forvejen er skolerne i landområderne udfordrede”. Ghana Venskab tror på at projektet vil lykkes, da SfL er kendt som en troværdig og kompetent samarbejdspartner for de lokale myndigheder. ”Og så er de fortaler for udsatte børns ret til god skolegang”, understreger Inger Millard. Der tages selvfølgelig corona forholdsregler i klasserne i henhold til de gældende ghanesiske regler, understreger hun.

Tilstedeværelsen af SfL gennem den supplerende undervisning og løbende tilsyn fra feltpersonale og de lokale myndigheder vil bidrage til at så mange som muligt får den bedste skolestart i det nye år. ”Efter den lange

SCHOOL FOR LIFE STÅR BAG Udviklingsprogrammet Empowerment for Life gennemføres i samarbejde med flere lokale partnerorganisationer. School for Life (www.schoolforlifegh.org) er ansvarlig for uddannelsesområdet og vil også være ansvarlig for at gennemføre ’Tilbage i skolen’ projektet. School for Life (SfL) har fokus på adgang til og kvalitet af grunduddannelse for især fattige børn. GV og SfL har samarbejdet siden 1995 og har udviklet en succesfuld tilgang til at give børn funktionelle læse- og skrivefærdigheder, og indsluse udsatte børn i den offentlige skole. Tilgangen er blevet en del af den officielle politik i Ghana og er implementeret i flere regioner med finansiering fra Danida, UNICEF, USAID and UKAID. SfL er højt agtet lokalt og nationalt pga. en vedholdende indsats og gode resultater med uddannelse til udsatte børn og nyder stor tillid hos lokalbefolkningen, hvilket er en forudsætning for at gennemføre en kortvarig indsats med godt resultat.

CORONA RAMMER AFRIKA - MEN MEST INDIREKTE AF IB SALOMON

For første gang i 25 år stiger andelen af fattige i Afrika - Formanden for Udviklingspolitisk Råd, Anne Mette Kjær, forklarer her, hvordan coronakrisen har ramt Afrika. I en lang årrække gik det den rigtige vej: Fattigdommen faldt i Afrika. I 2002 var det fx 56 procent af kontinentets indbygger, der levede for mindre end 1,9 dollar om dagen. I 2014 var andelen faldet til 42 procent, men i år er kurven begyndt at pege opad igen, viser en aktuel opgørelse fra Verdensbanken. Årsagen er corona. Eller rettere: Den indirekte årsag er corona, for faktisk er Afrika ret mildt ramt i forhold til resten af verden, kunne professor Anne Mette Kjær fortælle.

Hun er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet samt formand for Udviklingspolitisk Råd, og hun holdt sidst i oktober et online-foredrag om Afrikas aktuelle situation. Der er afrikanske lande, som slet ikke indrapporterer oplysninger, og i Tanzania kan man blive anholdt for overhovedet at hævde, at der findes corona. Her hedder det sig også, at gode kristne i hvert fald ikke bliver angrebet, fortalte Anne Mette Kjær. Trods underraporteringen tyder alt på, at sygdommen vitterlig ikke har ramt så hårdt i Afrika, formentlig fordi befolkningen er meget ung og fordi man faktisk greb ind meget tidligt, belært af erfaringerne med ebola. Grænser blev lukket og der blev indført tjek i lufthavne. Til gengæld er Afrika hårdt ramt på økonomien. Den globale handel er faldet meget, turismen svigter, de udenlandske investeringer falder markant, og de beløb, afrikanere sender hjem, når de bor i andre verdensdele, er også blevet markant mindre.

I mange år faldt fattigdommen i Afrika, men i år er kurven knækket og vender nu den forkerte vej. Kilde: Verdensbanken.

Anne Mette Kjær rejser normalt ofte i Afrika – her er hun på feltarbejde i Uganda for at se på dyrkning af foder til kvæg.

Det betyder færre skatteindtægter i de afrikanske lande, og hertil kommer et fald i bistand, fordi bistanden i mange lande er koblet op på bnp, altså bruttonationalproduktet. Når det falder, falder også bistanden. “I 0’erne begyndte man tale om om afrikanske løveøkonomier, og fattigdommen faldt, men under den nuværende lockdown falder efterspørgslen, og da mange lever fra hånden til munden, stiger fattigdommen”, sagde Anne Mette Kjær. Ud over corona-krisen er Afrika hårdt ramt af klimaforandringerne. Udbyttet i landbruget falder, og samtidig vokser befolkningen og i 2050 ventes den at runde to milliarder. Netop på landbrugsområdet kan Danmark gøre en indsats, mener Anne Mette Kjær. Produktionen skal øges, og det skal komme de fattigste til gavn.

“Og i Danmark er vi gode til langsigtede programmer, vi bliver rost for at være både tålmodige og pålidelige - og samtidig er vi gode til at fremme menneskerettighederne, og det skal vi holde fast i”, sagde Anne Mette Kjær, der også fremhævede en anden dansk styrke: At vi samarbejder med lokale NGO’er og dermed kommer ud, hvor behovet virkelig er.

Anne Mette Kjær skulle have talt på Ghana Højskoledagen i Silkeborg den 7. november. Højskoledagen blev som bekendt aflyst, så artiklen bygger på et onlineforedrag holdt 27. oktober 2020 for Folkeuniversitetet i Aarhus.

FLERE KVINDER BLANDT NYE LOKALJOURNALISTER AF INGER ANNEBERG

Tre danske filmstuderende har fulgt Helen Udanbila og hendes indsats for unge piger i Saboba-området 45 unge i alderen 18-36 år har fået træning i at arbejde med lokaljournalistik som ”communuty journalists” i det nordlige Ghana. Deltagerne i kurset kom fra de distrikter, hvor Empowerment for Life programmet arbejder, nemlig Saboba, Mion, Kumbungu, Karanga Distrikt og Savelugo-Nanton. 15 ud af de 45 var unge kvinder. Det er en stor forbedring fra det forrige hold, hvor kun fire ud af 43 var kvinder. På nær én var alle deltagerne færdige med senior High School, da de kom på kurset.

På kurset blev deltagerne inddelt i at arbejde med journalistik på tre forskellige områder: Sociale medier, features og rapportering af nyheder, produktion og præsentation af radio. Alle kom desuden til at arbejde med, hvad lokaljournalistik er, hvilken form for etiske problemstillinger man kan komme ud for, og hvordan man identificerer relevante emner. Hold på 15 ad gangen fik en uges træning inden for de tre emner. Lokaljournalisterne kommer fremover til at arbejde med emner, som har at gøre med uddannelse, sundhed, vand og hygiejne, infrastruktur, ungdomsarbejdsløshed samt fred i forbindelse med valg. De er alle begyndt at arbejde, alle på frivillig basis – nogle producerer nyheder og er under oplæring hos tidligere uddannede lokaljournalister indtil slutningen af dette år, mens de, som arbejder med sociale medier satser på at få lokaljournalistiske nyheder på Facebook, Instagram og Twitter.

Hele den nyuddannede flok af lokaljournalister klar til at gå i gang.

BRITISK NGO HENTER INSPIRATION FRA GHANA VENSKAB AF INGER MILLARD

Det er altid en fornøjelse at kunne udveksle gode erfaringer og lære af andre organisationer, som arbejder med udvikling. Ghana Venskabs samarbejde med lokale partnere og tilgang til udvikling i Empowerment for Life programmet har inspireret den britiske organisation Tzedek til gavn og glæde for lokalbefolkningen, vore partnere, Tzedek og GV Den britiske organisation Tzedek har arbejdet i Ghana i godt 10 år og har i en del af den periode arbejdet sammen med School for Life om efteruddannelse af lærere og med YEFLGhana om ung-til-ung fællesskaber mellem unge i Ghana og i Storbritannien. For et par år siden besluttede organisationen at omlægge deres samarbejdsform, og planen var at etablere en ghanesisk afdeling af Tzedek. De udstationerede en medarbejder for at løse denne opgave, og det førte til mange interessante samtaler mellem deres mand i Tamale, Charlie Tayler, og os fra GV-sekretariatet, når vi var på mission i Tamale.

Charlie Tayler var meget interesseret i at høre om ’den danske model’ med samarbejde mellem en civilsamfundsorganisation i nord og lokalt forankrede civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer dem de arbejder for og med. Vi havde ikke svært ved at brænde igennem med vores entusiasme for det langvarige og tætte partnersamarbejde, som har tjent os så godt og har gjort, at vi har kunnet levere overbevisende resultater, modstå vanskelige tider sammen, og i dag står med nogle stærke, velrenommerede lokale partnerorganisationer og et velfungerende program. Det satte nogen overvejelser i gang hos Charlie, som fortalte sit bagland i London om det danskghanesiske samarbejde og foreslog at gå den vej, i stedet for at flyve ind nordfra og starte en afdeling af Tzedek i Ghana.

VI NÅR UD I ENDNU ET DISTRIKT Vi fik mulighed for at fortælle mere om vores tilgang til partnersamarbejde til Tzedeks daglige leder, da hun var på besøg i Tamale samtidig med os fra sekretariatet. Kontakten fortsatte via skype, og deres bestyrelse besluttede så at indgå formelt samarbejde med GDCA og YEFL-Ghana om at replikere Empowerment for Life tilgangen i Tolon distriktet. Dermed når programmet ud i endnu et distrikt, og vi opnår flere positive resultater for befolkningen i Nordghana ved at kunne bruge det organisatoriske program set-up og metoderne i større skala. Tzedek finansierer et distriktskontor i Tolon med field staff, og program teamet i Empowerment for Life deltager i planlægning, monitorering osv. ligesom i den del af programmet GV står for.

OM TZEDEK

Tzedek er en britisk jødisk organisation, som har sit udspring i mobilisering omkring Band Aid støttekoncerterne midt i 1980’erne og blev etableret i 1990 https://tzedek.org. uk/. De har aktiviteter i Ghana og i Indien. Foreningen drives fra et sekretariat i London med 3 fuldtids- og 2 deltidsansatte, og har primært midler fra privat fundraising. COVID-19 krisen har givet Tzedek en midlertidig nedgang i indsamlingen af midler og dermed overførsler til E4L programmet, men samarbejdet fortsætter.

GRUNDIG ANALYSE AF KLIMAUDFORDRINGERNE AF IB SALOMON

Landmændene i det nordlige Ghana er i gang med at tilpasse sig det ændrede klima, og endnu flere tiltag er på vej. Men klimaforandringerne gør dem sårbare, viser en omfattende analyse fra CLIP. Rapporten beskriver helt konkret udfordringerne i fem distrikter. Temperaturer over 40 grader er blevet mere almindelige, og efterhånden er det sjældent, at nattemperaturen når ned under 20 grader. Det er fakta, baseret på data fra meteorologiske målestationer i det nordlige Ghana. Og højere temperaturer er kun en af de mange klimaudfordringer, indbyggerne i det nordlige Ghana må leve med. Siden 1990’erne er mængden af regn blevet (endnu) mere uforudsigelig og variationen endnu større fra år til år. Uventet, pludselig regn afbryder fx ofte rishøsten sidst på året, og store oversvømmelser er også blevet mere almindelige - i år er ingen undtagelse, her blev ikke mindst Savelugu ramt. Den voldsomme regn fører ikke alene til oversvømmelser men også til erosion af brinkerne langs vandløb. Abdallah Mohammed, der er technical advisor for E4L (Empowerment for Life) og CLIP (Changing Lives in Innovative Partnership) har udarbejdet en omfattende rapport om klimaforandringerne og hvordan indbyggerne i fem distrikter helt konkret mærker dem, prøver at afbøde dem og prøver at tilpasse sig.De fem distrikter er Karaga, Kumbungu, Mion, Saboba og Savelugu. I alle distrikter er indbyggerne totalt afhængige af landbrug - 98 procent har landbrug som levevej, og deres landbrug er generelt små. Kun få arealer kunstvandes, så det er regnen, man er afhængig af. Landsby for landsby er de lokale forhold og den lokale sårbarhed blevet kortlagt ved at inddrage indbyggerne og tegne kort over områderne. De håndtegnede kort viser fx, hvor der hyppigt er oversvømmelser, hvor der er damme, hvor markedspladsen ligger og hvor der muligvis kunne etableres kunstvanding. Desuden er indbyggerne blevet bedt om at oplyse, hvornår de plejer at så. I nogle tilfælde findes der også vejr-optegnelser og plante-kalendere, som rækker mange år tilbage og som kan sammenlignes med videnskabelige vejrdata. 16

Som et led i processen blev der foretaget en “field survey”, hvor indbyggerne bidrog med deres viden om de lokale udfordringer og det lokale potentiale. Det resulterede i en række håndtegnede og informative kort over landsbyerne.

SÅRBAR PERIODE FRA APRIL TIL JUNI

Hovedafgrøderne er majs, ris soyabønner og jordnødder, og den mest sårbare periode er april til juni, hvor der tit er mangel på mad. Det ændrede klima har også medført nye plantesygdomme og skadedyr - som har gjort det endnu sværere at være landmand. I 70 procent af husstandene er der også en eller anden formen for kvæghold, men i tørkeperioder er der høj dødelighed blandt dyrene og ikke råd til dyrlægehjælp. Afgrøderne har naturligvis behov for vand, men også, når kvinderne skal tilberede afgrøderne, er de afhængige af vand, og de fortæller, at de undertiden er nødt til at betale for vandet eller ligefrem er nødt til at låne penge for at kunne betale for vandet. Mange af de lokale landmænd mener, at skovfældning har medvirket til klimaforandringerne, og de glæder sig over, at unge nu aktivt prøver at bekæmpe både afskovning og “bush burning”. Indbyggerne i de seks distrikter er også blevet spurgt om, hvad de gør for at afbøde klimaændringerne, og til det svarer de: Vi planter afgrøder, der modner tidligt eller prøver at dyrke tørkeresistente afgrøder. Landmændene prøver desuden at arbejde med afstanden mellem planterne og at udnytte både kunstgødning og dyregødning, men mange siger, at de mangler information om, hvad de kan gøre. Nogle prøver også at finde alternative indtægtskilder ved at gå på jagt, handle med småting eller sælge dyr - og en stor del af de unge løser problemerne på deres egen måde ved at flytte til de større byer - eller som der står i Abdallah Mohammeds rapport “majority of the youth migrate to bigger cities for greener pastures”. De håber med andre ord, at græsset er grønnere på den anden side.

Voldsomme regnskyl er blevet mere almindelige - her er billeder fra en af årets oversvømmelser.

Abdallah Mohammed skulle på Ghana Højskoledagen 7. november have været online og fortælle om klimatilpasning i Nordghana. Dagen blev som bekendt aflyst, men du kan finde hans rapport på www. ghanavenskab.dk.

GV HAR FÅET ET KLIMAUDVALG KAN BLIVE LIDT MERE UAFHÆNGIGE

I rapporten peges der på en række muligheder for at landmændene kan gøre sig lidt mindre afhængig af vejrets luner: Man kan holde bier, oprette fiskefarme eller gå efter mere robuste sorter - kun hver femte landmand bruger dem i dag. Områdets træer rummer også muligheder, fx for at høste sheanødder. Kvægopdræt er også en mulighed, der kan udnyttes bedre, for som der står i rapporten: Markedet er der.

Med øget fokus på klimaet og klimaforandringerne er der også blevet behov for et klimaudvalg i GV. Det nye klimaudvalg består af René German Pedersen, Thomas Grotkjær og Mads Nørgaard Hansen. Fra CISU har Ghana Venskab fået en bevilling på en million til at udbygge og videreudvikle klimaindsatsen, desuden råder GV over en mindre klimafond, der får indtægter i forbindelse med rejser til og fra Ghana - og dem er der for tiden ikke rigtig nogle af.

Endelig er der et stort potentiale for mere kunstvanding i alle seks distrikter, for der findes damme og vandløb som kunne udnyttes bedre.

STOR INTERESSE FOR GHANESISK NUTIDKUNST AF IB SALOMON

Kunsthistoriker Lisbet Mogensen har specialiseret sig i kunst fra Ghana. Hun oplever stigende interesse, men også at nogle stadig har forbehold over for afrikansk kunst. “De tror, det er noget med trommer og masker, så de bliver meget overraskede, og heldigvis tit meget begejstrede, når de opdager nutidskunsten fra Ghana”, fortæller Lisbet Mogensen.

Mange besøgte udstillingen Aftryk af Ghana.

I september stod hun for udstillingen Aftryk af Ghana i Huset for Kunst og Design i Holstebro. Den var velbesøgt og viste værker af fire kunstnere: Patrick Tagoe-Turkson, Anita Cudjoe, Osei Moses Seth og Tony Tetteth Blankson. Alle fire arbejder med de spor og aftryk, vi mennesker sætter på verden. Sporene kan fx bestå af kasserede klip-klappere, risposer, jutesække og gamle computere, som de finder overalt i Ghana - af dem laver de æstetisk smukke kunstværker som samtidig symboliserer menneskets enorme overflod af affald. Lisbet Mogensen solgte fire værker i forbindelse med udstillingen, og det er hun godt tilfreds med. Desuden kommer to værker permanent op at hænge i Klimatorium, et helt nyt formidlingscenter i Lemvig om klimaspørgsmål. Det ene er et paraply-billeder af Anita Cudjoe, det andet er ikke afgjort endnu, men det kunne blive et billede formet af aflagte klip-klappere og skabt af Patrick Tagoe-Turkson. I februar bliver der en udstilling af ghanesisk kunst i Pakhuset i Viborg, og i marts kommer der en større udstilling i Miljøstyrelsens mødelokaler i Odense. Alt i alt ser Lisbet Mogensen et godt vindue for ghanesisk kunst, og hun håber i det hele taget, at en organisation som Ghana Venskab vil arbejde endnu mere med kunst og kultur, for det er som hun siger “en vigtig måde at få adgang til et land”. Læs mere på www.gallerylm.com I samtidskunsten arbejder man bl.a. med Waste Art eller Trash Art, altså kunst af affald eller kasserede ting- det gælder også de ghanesisk kunstnere. Patrick Tagoe-Turkson har skabte dette billede af kasserede klip-klappere.

BOGANMELDELSE JIM HØJBERG

DRØMME I KRIGENS TID. BARNDOMSERINDRINGER. BOG AF NGUGI WA THIONG’O Op til uddelingen af Nobelprisen i litteratur læste jeg i avisen om forskellige favoritter til at modtage denne hædersbevisning. En af dem var fra Afrika, nemlig Ngugi Wa Thiong’o fra Kenya. Jeg blev nysgerrig og kastede mig over den første af hans erindringsbøger ”Drømme i krigens tid”. Og selv om det ikke er fra Ghana, vil jeg anbefale folk at læse denne bog, der på bedste vis fortæller om det at vokse op under et koloniherredømme. Forfatteren vokser op som den tredje konens femte barn, og man mærker familiesammenholdet, men også problemerne, da faren mister sine dyr pga. sygdom og derfor går i hundene. Moren flygter og hendes børn bortvises fra bopladsen. Trods problemerne lykkes det moren at få den unge Ngugi i skole og snart forstår han, at ”Viden er magt” og ”Pennen dit våben”.

DALUN BIBLIOTEK UDFORDRET - MEN KLARER SIG AF BRITTA BITCH OG JIM HØJBERG, FORENINGEN GHANA BIBLIOTEKSVENNER Corona har på alle måder været en udfordring for biblioteksprojektet i Dalun. Vi har måttet aflyse to rejser, men vores fravær har til gengæld givet de lokale projektledere mulighed for at vise, hvad de kan, og det har intensiveret arbejdet med med læsegrupper. De blev straks sat i gang og er siden blevet udbredt til nye steder. Her samles ca. 25 børn sammen med en læsegruppeleder, og så bliver der læst. Oplæsning i radioen er også en succes - børnene kan efterfølgende ringe ind og give deres besyv med.

Barnets drøm om at komme i skole og om hvordan det lykkes følges sideløbende af historien om Kenyas udvikling. Forfatteren er født i 1938, men der trækkes historier til både 1. og 2.verdenskrig, og til oprørskampen. Familiemedlemmer

kæmper for briterne under 2.Verdenskrig, og hvor de hvide soldater belønnes med store jordlodder i landet, så fratages de afrikanske soldater de selv samme jorder. Senere i befrielseskampen kæmper to af halvbrødrene på hver sin side, og Ngugi oplever overgreb skønt kun et barn. Bogen emmer af fortælleglæde, og forfatteren fortæller om hvordan der om aftenen blev fortalt historier omkring bålet. Hvordan de dygtige fortællere tryllebandt forsamlingen. Så fortællingen kommer lige fra den afrikanske boplads. Bogen er den første af tre. Jeg skal bestemt også læse de næste.

Så har vi også udtænkt en ny idé: Aisha og Napari er de to unge piger, der passer biblioteket i hverdagen. De har et ønske om at blive uddannet til bibliotekarer, og det er der faktisk mulighed for i Tamale på Workers College, en diplomuddannelse på 2,5 år. Det vil koste omkring 1.000 kr. for for skolen og omkring 5.000 kr. for selve studiet. Vi tænker, at man kan støtte en bibliotekar i to et halvt år, og dermed finansiere deres uddannelse. Eks. vis kan 20 personer, foreninger, firmaer el.lign. give 50 kr. om måneden i de to et halvt år. Kender I firmaer eller foreninger der kunne have interesse i sådan en støtteordning, så hører vi gerne fra jer.

Foreningen Ghana Biblioteksvenner hjælper en lokal gruppe i landsbyen Dalun i Nordghana med at etablere et bibliotek og gennem dette at tilbyde viden og læseoplevelser. Følg foreningen på: www.facebook. com/GhanaBiblioteksvenner. 19

Ghana Venskab Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.

RESULTAT AF GV'S INDSAMLINGSKAMPAGNE ”TILBAGE I SKOLE” Med de indsamlede midler fra medlemmer og private bidragsydere er det muligt for School for Life at udvide den igangværende nødundervisning under skolernes nedlukning.

STØT KOLE” S I E G “TILBA vordan på:

Dermed modtager yderligere 250 sårbare grundskoleelever i programområdet supplerende undervisning. Stor tak for jeres trofaste støtte.

Se h

b.dk venska a n a h www.gilbage-i-skole /t

DU KAN STADIG NÅ DET Det er stadig muligt at støtte ”Tilbage i skole” og dermed være med til at sikre, at flere udsatte børn indhenter en del af den tabte læring og støttes i at genoptage deres skolegang, når grundskolerne i Ghana genåbner.

GHANA VENSKAB (GV)

GHANA HÅNDSLAG

Sekretariat:

Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.

Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52 Mail: gv@ghanavenskab.dk Medlemskab: 200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 8401-1065459. Svanemærket tryksag 5041 0661 GP-Tryk A/S

Redaktion: Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl. Layout: Dahl Grafisk Design Tryk: Grafisk Forum Forsidefoto: Lars Aarø Oplag: 450 eksemplarer

TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ

WWW.GHANAVENSKAB.DK

FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB