01 M A R T S 2 019
NY FERIEBOLI GI OLD E N BU R G T YSKL AND SIDE 14
HJÆLP LEGATBESTYRELSEN MED AT FINDE PERSONER, DER OPFYLDER BETINGELSERNE FOR AT MODTAGE ET LEGAT SIDE 18
DET ER DEN VANSKELIGSTE FØDSEL AF EN OVERENSKOMST I MIN TID
FRA FORMANDENS BERETNING
SIDE 3
GKF Nyt Fagblad for Gentofte Kommunalforening
BLIV KLOGERE PÅ SENIORORDNINGER SIDE 7
HUSK GE
NERA LFORSA MLING 9. APRIL 2019
LEDER
INDHOLD 3 7 11 12 14
Formandens beretning Bliv klogere på seniorordninger Sådan finder du de arbejdsopgaver, du trives med Generalforsamling God og billig ferie i Danmark Fra FTF Lederråd til Fagbevægelsens Hovedorganisations lederforum Legater Kontingent
16 18 19
Gentofte Kommunalforening Forhandlingsberettiget fagforening Værelse 341, Gentofte Rådhus 2920 Charlottenlund
Formand: Vibeke Bredsdorff Sørensen Tlf. 39 98 39 61 E-mail: vib@gentofte.dk
Tlf. 39 98 39 60 / 39 98 39 62 E-mail: gkf@gentofte.dk
Næstformand: Peter Kromann Værelse 1226 Tlf. 39 98 60 99
Kontortid: Mandag-fredag kl. 9:00-11:30 og 12:30-14:00 www.g-kf.dk Kontoret holder lukket følgende dage: 15.-17. april 2019(begge dage inkl.), 1. og 31. maj 2019 samt 5.juni 2019
DEAD
Så blev det 2019 – og dermed et velkommen tilbage til vores daglige arbejde og ikke mindst velkommen til samarbejdet i og med vores nye hovedorganisation Fagbevægelsens Hovedorganisation, i daglig tale FH. Alle skal i den forbindelse finde sin plads, såvel fysisk som i samarbejdsrelationerne. Også GKF skal finde sin plads i det nye, og vi klør på, både hvad angår pladser i relevante udvalg og på vores bestyrelsesposter. GKF glæder sig til at se, hvor samarbejdet fører os alle hen. Læs mere i formandens skriftlige beretning.
Kasserer: Cliff Beckmann Tlf. 26 89 71 41 Øvrige medlemmer i bestyrelsen: Søren Juul Gitte Klinch Andersen Martin N. Andersen Jane Christensen Lisbet Elkjær Bent Seidelin
L
INE til næs te GKFNy t e r de n 2 . ma j 2 0 19 Fagblad for Gentofte Kommunalforening Redaktion: Vibeke Bredsdorff Sørensen (ansvarsh.) Søren Juul Martin N. Andersen Lisbet Elkjær (red. sekretær) Bent Seidelin Jane Christensen
Redaktionssekretær: Lisbet Elkjær Mail le@gentofte.dk tlf. 39 98 54 17 Artikler og indlæg til bladet skal afleveres til GKF´s kontor
Rådhuset er tilsluttet Dansk Fagpresseforening. Henvendelser vedrørende bladets levering, adresseændring osv. bedes rettet til foreningens kontor.
Issn 0900-9574
Vibeke Bredsdorff Sørensen Formand
2018
FORMANDENS
,
SKRIFTLIGE BERETNING Jeg tror aldrig, at jeg i min tid som formand for Gentofte Kommunalforening, har oplevet et år som 2018. Året har været fyldt med så meget spænding på alle fronter, at det halve vitterlig kunne være nok.
En ganske uskøn OK-2018 forhandling, der foregik både ved bordene i KL, i Forligsinstitutionen og ikke mindst i pressen. Mails og telefoner fyldte meget i disse måneder, og det var som om, det ingen ende ville tage. Gentofte Kommunalforening er ikke en af de organisationer, som kommer til forhandlingsbordet først, og vi gik derfor rundt som løver i bur uden at vide, hvornår vi kunne komme til, og hvordan stemningen ville være. Det var ikke det bedste udgangspunkt for en forhandling, men også det blev tacklet.
Ved OK18 fik vi som en af de eneste organisationer forhandlet penge til de tjenestemandsansatte. Det er en kæmpe sejr, for det skete også ved overenskomsten i 2015. Det vil jeg gerne have lov til at glæde mig over – specielt, når jeg tænker på, at jeg for to overenskomster siden var tæt på at blive hånet for vores krav i KL. En gang i mellem er det dog godt med en god gammeldags vedholdenhed, og nogle gange fremmer gentagelse forståelsen.
Lang og sej proces Processen har været langstrakt. Der har været mange gange med fremsendelse af vores overenskomst fra KL til Gentofte Kommune og til Gentofte Kommunalforening og retur. Det skyldes desværre, at vi ikke var helt enige med KL om,
hvad det var, der var blevet forhandlet, og hvad det var, de havde tilføjet, efter at både vi og kommunen havde forladt forhandlingen. Det er anden gang, at dette er sket, og det er på ingen måde i orden. Der skal være orden i sagerne på begge sider af bordet. Derfor fastholdt vi, at der skulle rettes i teksten, før Gentofte Kommunalforening kunne skrive under. Heldigvis var det absolut den samme holdning, der gjorde sig gældende i HR i Gentofte Kommune.
Derfor skulle både sommer og efterår gå, før vi endelig ved årets udgang fik overenskomsten kom i hus og vores underskrifter sat. Det er den vanskeligste fødsel af en overenskomst i min tid. Hjælpen fra Jørgen Holst fra FTF, både i og med kontakten til KL, har
» 3
været uvurderlig, men det har holdt hårdt.
Heldigvis er overenskomsten treårig, så der er lidt tid til 2021, hvor vi skal i gang igen. Jeg håber, at der er kommet ro på alle flanker, når vi skal i gang igen. Der har været brug for en ordentlig evaluering på begge sider af forhandlingsbordene i forhold til denne overenskomst. Hvad kan gøres bedre og anderledes i og omkring selve forhandlingerne, og hvad skal/kan vi som faglige organisationer ændre i forhold til medlemmerne, pressen m.m. Der er nok at tage fat på.
Sidste kongres i FTF Den 14. november 2018 blev den sidste kongres i FTF afholdt. Det er godt nok mærkeligt, at FTF-familien – alle de faglige organisationer, som FTF bestod af – nu spredes over flere steder. Nogle organisationer har valgt at gå til AC, mens andre har valgt at stå uden for en hovedorganisation – hvilket ikke kan anbefales. Det fællesskab, vi kendte og har været en del af i så mange år, forsvinder, og de medarbejdere, som vi har samarbejdet med i FTF, er også blevet spredt for alle vinde. Nogle følger med over i FH, nogle har søgt andre stillinger, og nogle vil prøve noget helt nyt. Bente Sorgenfrey aflagde sin sidste beretning på FTF-kongressen, hvor hun blandt andet gennemgik udviklingen i FTF. Jeg har et håb om, at de ting som FTF-familien har opbygget
4
gennem årene, kan gives videre til den nye hovedorganisation Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Jeg vil savne samarbejdet med medarbejderne i FTF – de af dem, der ikke blev plads til i det nye fællesskab, og de, der valgte andre veje. Fra Gentofte Kommunalforening skal der lyde et tak for godt samarbejde og held og lykke på den videre færd. Gentofte Kommunalforening har været glade for vores medlemskab i FTF, og det er en heller ikke uden vemod, at vi siger farvel til det, vi kender, og goddag til noget nyt i FH.
Nye tider Som alle nok ved, blev det til et knebent ja til den nye hovedorganisation Fagbevægelsens Hovedorganisation - i dagligt sprog forkortet til FH - den 13. april 2018. Det flertal har Gentofte Kommunalforening bøjet sig for. GKF har deltaget i de indledende møder, da vi gerne vil have mest mulig indflydelse i FH i fremtiden. Lizette Risgaard, som bliver formand for den nye hovedorganisation, har været rigtig god til at strække hånden frem og byde alle nye ind det fællesskab, som starter 1. januar 2019. Lige før jeg skulle i gang med min beretning, tikkede der en mail ind om, at Lizette Risgaard deltager i vores generalforsamling 9. april 2019. Det synes jeg er et rigtigt godt signal om, at FH også vil de mindre organisationer.
Ro på Der er i den grad brug for, at der kommer ro i den danske fagbevægelse, så der igen kan komme fokus på den kerneopgave vi alle har, medlemmerne. I disse tider, hvor det psykiske arbejdsmiljø er noget, der i stor grad fylder i vores hverdag, er det derfor også vigtigt, at vores tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter bliver klædt bedst muligt på til at tackle den hverdag, de møder, så de kan være med til at hjælpe vores medlemmer på bedste vis.
Sammen med vores samarbejdspartnere i både Forhandlingskartellet og i KOS har der gennem 2018 været løftet mange opgaver i fællesskab. Vores næstformandspost i Forhandlingskartellet og vores formandspost i KOS har sikret Gentofte Kommunalforening indflydelse og mulighed for at være med til at præge tingene – og vores sammenhold har vist, at vi kan så meget mere, når vi er flere sammen, og dejligt er det, at Gentofte Kommunalforening nyder tilliden fra de andre organisationer.
I arbejdsmiljøets tegn 2019 bliver arbejdsmiljøets år, og derfor har Gentofte Kommunalforening også fokus rettet mod netop dette område også fremadrettet. Vores tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter har i løbet af 2018 været på tre kurser. Et opfølgende forhandlerkursus hos Søren Viemose, et kursus med titlen: TR/FTR som
forandringsagent med Karsten Brask Fischer, samt et stresskursus hos Louise Sølvberg Dalgaard. Alle tre kurser har både været givende og med til at styrke vores TR både m.h.t. viden og sammenhold. For vores medlemmer kører Online-skolen stadig, og den er gratis for vores medlemmer. Der er mulighed for at blive dygtigere eller bare få en opfriskning af de ting, man kan i forvejen. Kig forbi Onlineskolen og se, om der ikke er noget for dig.
Kompetenceudvikling Vores del af Den Kommunale Kompetencefond er blevet flittigt brugt, og derfor er midlerne også mere begrænsede i den kommende tid. Gentofte Kommunalforening valgte ved OK18, at der skulle flere penge ud til lønforhøjelser og pension end til kompetenceudvikling. Hvordan det fremadrettet skal være, er der ikke taget stilling til. Det er ikke ensbetydende med, at vores medlemmer ikke skal kompetenceudvikles. Det er en løbende proces, som også Gentofte Kommune bidrager til.
Også i 2018 har der været en del medlemssager, der har fyldt meget og været langstrakte. En del af det skyldes, at der ikke er gjort det forarbejde, der skal til fra ledelsens side. Stadig mange mangler både MUS-samtaler og referater fra samtaler, der er blevet afholdt. Det slider på tilliden og samarbejdet, når vi går et skridt frem og mindst to tilbage. Der mangler også både penge og Fagblad for Gentofte Kommunalforening
forståelse for lønforhandlingerne i vores organisation.
Lokal løndannelse Jeg vil meget gerne invitere til en dialog med ledelsen, så vi kan få skabt nogle rammer, som alle kan leve op til, inklusive den Fællesaftale om lokal løndannelse 2018, som KL har indgået på kommunernes vegne, og hvor der i bilag A står: ”Efter 2010 har KL og de faglige organisationer ikke centralt afsat nye midler til lokal løn, og bestemmelserne i udmøntningsgaranti-aftalen har derfor ikke været relevant siden.
Selvom der således ik ke aktuelt er aftalt en central forlods finansiering af lokal løn i overenskomsterne er der midler til rådighed til lokal løn i kommunerne – det såkaldte økonomiske råderum”.
Det er ualmindeligt træls – som de vil sige i Jylland, at vi år ind og år ud skal starte vores lønforhandlinger med, at der ikke er nogen penge at forhandle om.æ Det skal der være, og jeg vil - som jeg skrev før - gerne invitere til en konstruktiv dialog om, hvordan vi kan starte vores forhandlinger i mere positiv ånd, end hvad vi gør i dag.
Set i lyset af, at vi lige om lidt måske vil få svært ved at fastholde og rekruttere medarbejdere, er det ganske relevant at få en dialog omkring de fremtidige lønforhandlinger, så vi kan bruge vores tid på reelle forhandlinger og ikke søge begrænsninger
i stedet for muligheder.
Gentofte Kommunalforening og Gentofte Kommune har en fælles interesse i, at vi sammen skaber de bedste rammer for både ledere og medarbejdere. At vi sammen understøtter fastholdelsen og rekrutteringen af medarbejdere, og at der ikke finder en forfordeling sted.
Der er så mange trofaste medarbejdere med passion for arbejdspladsen, som gerne vil være med til at udvikle og nytænke kommunen til alles bedste. Tankegangen om at opgaven sætter holdet, har givet medarbejderne nye muligheder for at bruge deres kompetencer på helt nye måder. Se efter om der udbydes et kursus, som du synes er spændende, eller som er noget, du brænder for. Så har du muligheden for at være med til at gøre en forskel på arbejdspladsen.
Ekstraordinære generalforsamlinger Den 20. november blev det igen tid til, at Gentofte Kommunalforening skulle have en ekstra ordinær generalforsamling vedrørende ændring af vores vedtægter. Denne gang skulle generalforsamlingen behandle forslag om en ændring i teksten i § 3, således at der ikke længere står, at GKF er tilknyttet FTF, men at vi blot skal være tilknyttet en hovedorganisation, samt at det er et flertal i bestyrelsen, der beslutter, hvilken hovedorganisation. Dette var for at sikre, at Gentofte Kommunalforening ikke kommer til at stå
5
»
uden tilknytning til en hovedorganisation og dermed uden for indflydelse i Fagbevægelsen.
Samtidig var det også for at fremtidssikre vedtægterne, så vi ikke igen stod i en situation med ekstraordinære generalforsamlinger, hvis hovedorganisationen skifter navn. Det er et kæmpe maskineri, der går i gang, når der skal ske vedtægtsændringer, for ofte skal der hele to ekstraordinære generalforsamlinger til. Bestyrelsens forslag, som skitseret ovenfor, blev enstemmigt vedtaget på den første ekstraordinære generalforsamling, og den 18. december 2018 var det så tid til den anden ekstraordinære generalforsamling vedrørende forslaget. Også ved denne generalforsamling blev bestyrelsens forslag enstemmigt vedtaget, og det træder således i kraft med det samme.
Efter afstemningen var der gløgg og æbleskiver og mulighed for at ønske hinanden glædelig jul samt et godt nytår.
Socialt samvær Af sociale arrangementer har der været afholdt vores traditionsrige bankospil – en meget hyggelig aften, et julearrangement for vores pensionister, en rigtig dejlig aften med en tur ned af mindernes allé, samt ikke mindst julebiografturen for vores medlemmer og deres børn/børnebørn under 18 år – denne gang blev arrangementet afholdt i Bagsværd Bio.
6
Det er hyggeligt og dejligt at mødes, også når det ikke handler om løn, problemer og overenskomstforhandlinger og dejligt, at vores medlemmer vælger at prioritere Gentofte Kommunalforening i den jungle af spændende tilbud, der findes i dag.
Tak for i år Tak til vores interne samarbejdspartnere gennem året. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer både med små og store opgaver. Dejligt har det også været, at vi alle kom ud af OK18 på en ordentlig måde - det har en stor betydning.
Til vores eksterne samarbejdspartnere, både blandt de faglige organisationer, PFA, FTF-A og det gamle FTF, skal der lyde en kæmpe tak. Uden samarbejdet med de andre faglige organisationer ville OK18 være endt på en helt anden måde. I dette sammenhold spillede FTF med holdet; Jørgen Holst, Martin Møland Nielsen og ikke mindst Mette Terp, også en stor rolle.
Tak til PFA for deres nytænkning af pensionsrådgivning til gavn for vores medlemmer – herunder muligheden for ”Mød PFA i frokosten” – et godt tiltag, som vores medlemmer har taget til sig.
I FTF-A har Gentofte Kommunalforening fået et nyt team bestående af Christina Puig, Cirkeline Martinussen og Lene
S. Madsen, der skal varetage vores medlemmers interesser – vi glæder os til at forsætte det altid gode samarbejde, vi har med FTF-A.
Vores tillidsrepræsentanter skal have en stor tak for deres utrættelige arbejde i 2018. I blev udfordret af OK18 på alle måder. Strejke, lockout, lønforhandlinger og alle de små finurligheder, som kan opstå i hverdagen, hvor ledere og medarbejdere mødes. I gør det godt, og I er med til, at arbejdsdagen bliver en god en af slagsen i Gentofte. Til bestyrelsen og vores FTR – tak for, at I var konstruktive og hjælpsomme i alle de udfordringer, der har været. Vi har alle været pressede i de nye roller, som vi har fået tildelt gennem året – men vi klarede det SAMMEN. Tak til alle jer, som gennem året har været med til at gøre GKF bedre - og til det, vi er i dag.
Vibeke Bredsdorff Sørensen formand
BLIV KLOGERE PÅ SENIORORDNINGER AF TINA MARKER KOFOED OG PETER KROMANN
Seniorer udgør en stigende og helt central del af det kommunale arbejdsmarked. Og vigtigheden af at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet afspejler sig både i overenskomstaftaler og kommunernes personalepolitik. I forbindelse med indgåelsen af trepartsforhandlingerne i 2007 var der enighed om, at det er vigtigt, at indsatsen for at fastholde seniorer fremgår af kommunens personalepolitik. Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 blev retten til seniordage aftalt som en permanent ordning og som et redskab til at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet.
OK18 Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2018 mellem KL og Forhandlingsfælleskabet kom seniorordninger igen op til forhandling. Her blev vi mødt med krav fra KL om forringelser af seniorordningerne. Modparten ønskede, at seniorordningerne skulle træde i kraft ved en højere alder end de 60 år, så ordningerne kunne følge den højere pensionsalder, som stiger i takt med danskernes levealder. Forringelse af seniorordninger blev afværget Det lykkedes vores forhandlere Fagblad for Gentofte Kommunalforening
at afværge forringelsen af seniordage, så ansatte fortsat har ret til seniordage fra det fyldte 60. år. Parterne enedes om som fælles målsætning at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet og understøtte et langt og godt arbejdsliv for medarbejderne. Derfor var parterne enige om at afdække seniorpolitiske behov samt analysere indsatser og effekter af seniorpolitiske tiltag. Resultaterne skal bl.a. medvirke til at vurdere, om indsatser og ressourcer på området anvendes hensigtsmæssigt i forhold til den fælles målsætning og tages op ved næste overenskomstfornyelse i 2021.
Rammeaftale om seniorordning KL og Forhandlingsfællesskabet, som GKF er en del af, har indgået en rammeaftale om seniorpolitik. Rammeaftalen beskriver blandt andet mulighederne for seniorsamtaler, typer af seniorordninger og seniordage.
Nedenfor kan du læse om dine rettigheder, og de valg, du skal træffe i forbindelse med aftale om seniorordning.
Seniorsamtaler Det følger af rammeaftalen, at ældre medarbejdere i forbindelse med MUS skal have tilbud om en seniorsamtale. Formålet med at gennemføre en seniorsamtale er at sætte fokus på medarbejderens ønsker og forventninger til arbejdslivet.
Det er Hovedudvalget, der fastsætter retningslinjer for, fra hvilken aldersgruppe ledelsen skal tilbyde seniorsamtaler. Hovedudvalget i Gentofte Kommune finder ikke det
7
»
giver mening at fastlægge en bestemt alder for, hvornår en seniorsamtale er relevant – det afhænger af individuelle behov, arbejdsområde m.m.
arbejdstid og opretholdelse af fuld pension fra den ansatte fylder 58 år. Der er ikke fastsat en nedre grænse for arbejdstiden.
Tre typer seniorordninger Rammeaftalen giver mulighed for at indgå aftale om tre typer af seniorordninger: seniorstillinger, generationsskifteordninger og fratrædelsesordninger.
Gentofte Kommunes personalepolitik - Retningslinje for Livsfaser Forsøgsordningen er indeholdt i Retningslinje om Livsfaser, udarbejdet af Hovedudvalget. Retningslinjen handler om de lokale forpligtelser til at tage højde for de forskellige faser i livet, hvor medarbejderne kan have brug for, at der fx tages hensyn til arbejdstid.
Senioraftaler er et tilbud, og den enkelte medarbejder har derfor mulighed for at sige ”nej tak”, hvis du ikke føler behov for at tale om særlige senioremner.
Fælles for de tre ordninger er, at de skal aftales konkret. Du kan kontakte GKF, hvis du vil have hjælp til at indgå aftale om seniorordning.
Nedenfor beskriver vi mulighederne for at indgå seniorstillinger. De to andre typer seniorordninger er uddybet i vejledningen til rammeaftalen, som du finder på GKF’s hjemmeside www.g-kf.dk/seniorpolitik.
Seniorstillinger Ansatte kan fra de fylder 60 år og derover tilbydes en seniorordning med nedsættelse af arbejdstiden med opretholdelse af fuld pension, hvis forholdene på arbejdsstedet tillader det. Gentofte Kommune forsøgsordning fra 58 år I Gentofte Kommune har Hovedudvalget som en forsøgsordning besluttet, at der kan indgås seniorordninger med nedsat
8
Forsøgsordningen var i første omgang aftalt frem til 1. juli 2018 og foreløbig forlænget frem til, at Hovedudvalget har forholdt sig til eventuelt nye muligheder for seniorer.
I Retningslinje for Livsfaser fremgår det, at Gentof te Kommune gerne vil være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, og kommunes holdning er, at den gerne vil imødekomme de ønsker og behov, medarbejderne har, i det omfang de lokale rammer, vilkår og muligheder tillader det. Vi anbefaler dig at læse kommunes Retningslinje for Livsfase, som du finder på Gentofte Platform.
Ferie i forbindelse med seniorordninger Hvis der som led i aftalen om seniorordning aftales et lavere timetal, dvs. at beskæftigelsesgraden bliver ændret og evt.
tillige en lavere løn, skal du være opmærksom på, at dette har betydning i forhold til ferie.
Arbejde og fleksibel efterløn m.m. Medarbejdere med ret til efterløn kan trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Efterlønsordningen giver mulighed for at arbejde ubegrænset mod fradrag i efterlønnen. Det betyder, at en medarbejder, som har ønske om både fortsat at arbejde, men også mere fritid, har mulighed for at finansiere en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ved at gå på fleksibel efterløn. Kontakt din a-kasse Hvis du overvejer at indgå en aftale om arbejde og fleksibel efterløn, så anbefaler vi dig at undersøge hos din a-kasse, hvilke økonomiske konsekvenser den nedsatte arbejdstid i kombination med udnyttelse af retten til fleksibel efterløn vil få for dig. Seniordage Det følger af Rammeaftalen om seniorpolitik, at månedslønnede medarbejdere fra en given alder har ret til et antal seniordage pr. kalenderår med sædvanlig løn.
Der kan være aftalt supplerende seniordage i de enkelte overenskomster. Dette forhold gør sig gældende for ansatte inden for GKF’s forhandlingsområde, som har ret til 5 seniordage pr. kalenderår.
Seniordage fra 60 år I det kalenderår, du fylder 60 år, får du 5 seniordage. Retten til seniordage gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, den ansatte opnår retten. Det betyder, at en medarbejder, der fylder 60 år i august måned 2019, har ret til at holde 5 seniordage i tidsrummet 1. januar til 31. december 2019. Du får automatisk denne ret til seniordage.
Du kan som hovedregel selv bestemme, hvornår dagene skal ligge. Hvis medarbejderen i kalenderåret fratræder i funktionærretlig forstand, udbetales ikke afholdte seniordage. I vejledningen til Rammeaftalen er de konkrete forhold vedr. fratrædelse nærmere beskrevet. Konvertering til bonus eller pension De 5 seniordage kan efter dit eget ønske konverteres til enten bonus eller ekstraordinær pension. Fagblad for Gentofte Kommunalforening
Bonus Vælger en medarbejder at konvertere sine seniordage til bonus, beregnes bonussens størrelse på følgende måde: 1 seniordag er lig 0,47 pct. af medarbejderens løn og særydelser, der er pensionsgivende i kalenderåret. Bonus udbetales ved den førstkommende udbetaling efter kalenderårets udløb. For bagudlønnede sker udbetalingen samtidig med februar lønnen. Ved fratrædelse inden kalenderårets udløb bliver bonussen udbetalt forholdsmæssig svarende til det antal måneder, vedkommende har været ansat i kalenderåret.
Pension Vælger medarbejderen at konvertere seniordage til pension, indbetales løbende et ekstraordinært pensionsbidrag svarende til en procentvis forhøjelse af pensionsprocenten med 0,4 procentpoint pr. seniordag.
Når medarbejderen fratræder, stopper indbetalingen af ekstraordinært pensionsbidrag.
Tjenestemænd, der ønsker at konvertere seniordage, kan anvende Rammeaftalen om supplerende pension til tjenestemænd. Omvalg Rammeaftalen om seniorpolitik giver dig mulighed for at foretage omvalg vedr. afvikling af seniordage eller konvertering til enten bonus eller pension. Omvalget kan ske en gang årligt og inden den 1. oktober før kalenderåret. Omvalget vil træde i kraft den efterfølgende 1. januar.
Hvis du ønsker at benytte denne mulighed skal du udfylde og aflevere en blanket til din leder. Blanketten finder du på Gentofte Platform.
Højere pensionsalder Som nævnt fremsatte KL ved
9
»
OK18 krav om, at seniorordninger skulle ændres til at træde i kraft ved en højere alder end de 60 år, så ordningerne kunne følge den højere pensionsalder, som stiger i takt med danskernes levealder.
Din pensionsalder afhænger af, hvornår du er født. Jo yngre du er, jo ældre skal du være for at få folkepension. Det betyder, at man skal være på arbejdsmarkedet i flere år.
Folkepensionsalderen bliver gradvist forhøjet til 67 år i perioden 2019-2022 og reguleres yderligere til 68 år i 2030.
På Borger.dk kan du se, hvornår du tidligst kan gå på folkepension.
Du kan udskyde din folkepension og ATP Vi vil gerne gøre opmærksom på, at du har mulighed for at udskyde din folkepension og dermed få en højere pension. Du kan søge om at udskyde din pension, når du når folkepensionsalderen, hvis du fortsætter med at arbejde. Når du udskyder din folkepension, optjener du en venteprocent. Det betyder, at du får en højere folkepension, når du vælger at få den udbetalt.
Du får automatisk din ATP Livslang Pension udbetalt den dag, du når folkepensionsalderen, men den kan du også vælge at udskyde. Du forhøjer din ATP for hver måned, du udskyder den.
10
På Borger.dk kan du læse mere om muligheder for at udskyde folkepension og ATP.
Når pensionen nærmer sig Det er en god ide at få styr på, hvordan din pension spiller sammen med fx seniorordninger og efterløn.
På mitpfa.dk kan du få overblik over din egen pensionsordning. Her kan du for eksempel se, hvad du har fået i afkast, hvor meget du har sparet op, eller hvad dine forsikringer dækker. Derudover får du adgang til interaktive værktøjer, selvbetjening og kvalificerede anbefalinger. Vi anbefaler, at du booker en rådgivningsaftale hos PFA, hvor I kigger på den samlede langsigtede opsparing, så du får mest muligt til alderdommen. Du booker en rådgivningssamtale ved at ringe til PFA på telefon 29 17 60 19
Vi håber, at du er blevet lidt klogere på dine rettigheder og muligheder for at indgå en seniorordning.
Du er altid velkommen til at rette henvendelse til GKF – også hvis du har spørgsmål til dine rettigheder og muligheder for seniorordning m.m. Læs mere Rammepolitik om seniorpolitik, finder du på g-kf.dk/seniorpolitik
Vejledning til rammeaftalen om seniorpolitik, finder du på g-kf. dk/seniorpolitik Alt om din folkepension, finder du på Borger.dk Gentofte Kommunes personalepolitik – Retningslinje for Livsfaser, finder du på Gentofte Platform
SÅDAN FINDER DU DE
ARBEJDSOPGAVER Af: Camilla Bech Hornung, FTFa
DU TRIVES MED
Er du ikke helt tilfreds i dit job, eller vil du gerne finde ud af, hvilke arbejdsopgaver der motiverer dig? Så giver FTFa’s karrierecoach dig her en øvelse, du med fordel kan lave forud for din næste mus-samtale. I den seneste tid har du ikke været helt lige så glad på dit arbejde, som du normalt er. Men du kan ikke pege på, hvad der er galt.
Det kan også være, at du er glad for dit arbejde, men at det efterhånden er længe siden, du sidst har taget temperaturen på, om du faktisk bruger det meste af din tid på opgaver, der giver dig energi. Medlemmer i lignende situationer møder Pernille Steen Kirchhecker mange af. Hun er karrierecoach i a-kassen FTFa og holder dagligt karrieresamtaler med medlemmer.
”Min erfaring er, at mange kommer ind til en samtale og ikke helt kan pege på, hvad der er galt. Men de kan mærke, at noget trykker. Derfor søger mange svar på, hvad de ellers kan arbejde med. Nogle gange er et nyt job svaret, men ikke altid”, erfarer Pernille Steen Kirchhecker. For at finde ud af hvilke opgaver du trives med, anbefaler hun, at du sætter dig ned og tegner et skema på et papir eller i Excel.
Fagblad for Gentofte Kommunalforening
Lav seks kolonner og skriv følgende overskrifter: 1: A rbejdsfunktioner, jeg har haft i mit arbejdsliv 2: Konkrete arbejdsopgaver 3: Faglige kompetencer / viden, det har krævet at løse arbejdsopgaverne 4: Personlige kompetencer, jeg har brugt til at løse arbejdsopgaverne 5: Hvor god er jeg til at løse opgaven på en skala fra 1-5 6: Hvor glad er jeg for at løse opgaven på en skala fra 1-5 Udfyld nu felterne ned langs kolonnen. Vær særligt opmærksom på de opgaver du er glad for at løse. Det er nemlig i denne kolonne, din motivation ligger. ”Du kan sagtens være rigtig god til noget, som du ikke er glad for at lave. Så vær opmærksom på, hvor meget arbejdsopgaverne fylder, hvis du ikke er glad for dem. Fylder de 50% af din arbejdsdag, så skal du handle. Fylder de kun 10%, er det sand-
synligvis ok”, forklarer Pernille og uddyber:
”Fordelen ved at lave denne øvelse og kigge på dine kompetencer er, at det bliver tydeligt for dig, hvor du skal sætte ind. Øvelsen kan nemlig være meget afklarende i forhold til, hvad der er trickeren i din hverdag. Hvad er det, der dræner dig, og hvad er det, der giver dig energi i dit arbejde”
Når du har fået overblik over dine arbejdsopgaver, har du mulighed for at handle på det. Du kan evt. tage en samtale med din leder om tilrettelæggelsen af dine opgaver. Brug tiden og søg sparring At blive afklaret tager tid. Nogle bruger et par timer, andre bruger uger.
”Processen er meget individuel. Nogle laver øvelsen alene, mens andre gør det sammen med en tæt kollega, der ved, hvad man laver, og som kan hjælpe med at sætte ord på ens arbejdsopgaver og kompetencer”, siger Pernille. Som medlem af FTFa kan du gratis booke en samtale med en karrierecoach. Sparring fra en professionel kan være en hjælp til fx at få stillet sig selv de rigtige spørgsmål. Læs mere på FTFa.dk
11
FRIST FOR F LSE A INDSENDE TIL FORSL AG GE N E R AL I N GE N FORSAML
let på den skes behand Forslag, der øn rsamling, skal jf. vedralfo t den 26. ordinære gene dsendt senes in re væ ne tægter n ellers ikke da best yrelse , 19 20 ts ar m e forslag på sætte sådann er plig tig til at budget vil Regnskabet og . dagsordenen. en t efter følg de blive udsend
Arkivfoto
TILMELDING OG KØB AF SPISEBILLET SENEST 5. APRIL
12
DAGSORDEN TIL ORDINÆR
GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 9. APRIL 2019 KL. 16.15 I KANTINEN PÅ RÅDHUSET (INDGANG GENNEM PERSONALEINDGANG VED KOMMUNESERVICE)
1.
Valg af dirigent
3.
Kassereren aflægger det reviderede regnskab for året 2018
2. 4.
5.
6.
Formanden aflægger beretning
Vedtagelse af budget 2020 samt kontingent Behandling af indkomne forslag
Valg 6.a. Valg af kasserer. På valg er: Cliff Beckmann
6.b. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer. På valg er: Peter Kromann, Søren Juul, Lisbet Elkjær og Gitte Klinch Andersen 6.c. Valg af revisorer. På valg er: Johnny Frank Hansen
7.
8. 9.
6.d. Valg af revisorsuppleant. På valg er: Ib Storm Pedersen Alle modtager genvalg.
Bortlodning af ferielegater Uddeling af legater Eventuelt
FORSLAG: Frist for indsendelse af forslag til behandling på generalforsamlingen er 26. marts og sendes til Gentofte Kommunalforening, Jf GKF’s vedtægter som du finder på www.g-kf.dk LEGATER: Frist for indsendelse af forslag, vedlagt en kort motivering er 26. marts og sendes til legatbestyrelsen ved formand Vibeke Bredsdorff Sørensen (vib@gentofte.dk). FERIELEGATER: Der trækkes 10 ferielegater á 5.000 kr. blandt de fremmødte på generalforsamlingen.
SPISNING: Efter generalforsamlingen er der spisning, hvor der bliver lejlighed til hyggeligt samvær. Det koster 50 kr. at deltage i spisningen. Menuen står på stegt flæsk, kartofler og persillesovs og citronfromage til dessert. Det er muligt at bestille vegetarret i stedet for stegt flæsk. Drikkevarer kan købes. TILMELDING og køb af spisebillet senest 5. april til GKF’s kontor.
Du kan betale med mobilepay på telefon 93769 (husk at oplyse navn, så vi kan registrere din betaling).
13
Kunne du tænke dig at holde en
GOD OG BILLIG FERIE? Så er Feriefondens dejlige sommerhuse i Danmark bare et rigtig godt alternativ. Feriefonden har 5 dejlige ferieboliger i Danmark og som en nyhed for den kommende sæson 2019/2020 en badelandslejlighed i Oldenburg i Tyskland. Og der er stadig rigtig mange ledige perioder tilbage i den gamle sæson 2018/2019 – så få en god og billig ferie med din familie eller venner og lej en af Feriefondens ferieboliger. Ferieboligerne er alle sammen velbeliggende i fredelige og smukke omgivelser. Den gamle sæson 2018/2019 slutter den 27. april 2019. Den nye sæson 2019/2020 starter lørdag den 27. april 2019 og slutter lørdag den 25. april 2020. Fra fredag den 18. januar 2019 er det muligt at lægge ønsker ind til den kommende sæson (2019/2020). Ansøgningsfristen er søndag den 17. februar 2019. Selve Lodtrækningen vedrørende den nye sæson 2019/2020 vil finde sted mandag den 18. februar 2019. Alle der deltager i lodtrækningen vil få svar via mail samme dag som lodtrækningen foregår. Så besøg Feriefondens hjemmeside – adressen er: https://gentofte.bookhus.dk og tjek op på nedenstående ferieboliger:
HØJSÆSON MELLEMSÆSON LAVSÆSON pr.uge pr.uge pr.uge
Fårup i Nordjylland: Øer i Ebeltoft: Dueodde på Bornholm: Møn: Sydals: Oldenburg i Tyskland:
kr. 3.800 kr. 3.800 kr. 4.100 kr. 3.800 kr. 4.100 kr. 4.995
kr. 3.000 kr. 3.000 kr. 3.000 kr. 3.000 kr. 3.000 -
Priserne gælder såvel sæson 2018/2019 som sæson 2019/2020. For badelandslejligheden i Oldenburg ved Weissenhäuser Strand gælder kun sæson 2019/2020.
14
kr. 2.200 kr. 2.200 kr. 2.200 kr. 2.200 kr. 2.200 kr. 3.995
NYHED! O LD E N B U R G T YSKL AND
Samtlige ferieboliger i Danmark er beliggende i nærheden af badestrand og deres placering byder på mange god udflugtsmuligheder. Og så er der mange forskellige måder at kombinere sin ferie på – lej hele uger fra lørdag ti lørdag, halve uger uden for højsæsonen fra enten lørdag til tirsdag eller fra onsdag til lørdag. Priserne er her de halve af ugelejen. Der er også mulighed for at leje enkelte dage (1, 2, 3 eller 4 dage), når der er mindre end 5 dage lejeperiodens start. Prisen pr. overnatning er kr. 370,00 uanset om det er lav, mellem eller højsæson såvel for sæ 2018/2019 som for sæson 2019/2020.
Vedrørende den nye badelandslejlighed i Oldenburg i Tyskland er det kun muligt at leje hele uger. Perioden går f fredag til fredag med ankomst kl. 17:00 og afrejse kl. 10:00.
Samtlige ferieboliger i Danmark er beliggende i nærheden af badestrand og deres placering byder på mange gode udflugtsmuligheder. Og så er der mange forskellige måder at kombinere sin ferie på – lej hele uger fra lørdag til lørdag, halve uger uden for højsæsonen fra enten lørdag til tirsdag eller fra onsdag til lørdag. Priserne er her det halve af ugelejen. Der er også mulighed for at leje enkelte dage (1, 2, 3 eller 4 dage), når der er mindre end 5 dage til lejeperiodens start. Prisen pr. overnatning er kr. 370,00 uanset om det er lav, mellem eller højsæson såvel for sæson 2018/2019 som for sæson 2019/2020. Vedrørende den nye badelandslejlighed i Oldenburg i Tyskland er det kun muligt at leje hele uger. Perioden går fra fredag til fredag med ankomst kl. 17:00 og afrejse kl. 10:00. YDERLIGERE INFORMATION Læs mere om Feriefondens ferieboliger på Gentofte Platform: https://gp.gentofte.dk/pausen/ ForeningerOgKlubber/Feriefondens%20boliger%20til%20Personalet/Sider/default.aspx Har du yderligere spørgsmål i forbindelse med udlejning af Feriefondens ferieboliger i Danmark og badelandslejligheden i Tyskland, er du altid velkommen til at henvende sig til Nini Damø tlf. 39 98 38 62 eller via e-mail til: ferieboliger@gentofte.dk
Fagblad for Gentofte Kommunalforening
15
Fra FTF Lederråd til Fagbevægelsens Hovedorganisations Lederforum
(herefter FH)
Af: Martin Nicolas Andersen
På baggrund af min bestyrelsespost har jeg siden september 2015 siddet i FTF´s Lederråd som ledelsesrepræsentant på vegne af GKF. I den periode har vi arbejdet med mange temaer, bl.a.: • Digital transformation inden for den offentlige sektor • Kompetenceudvikling af ledere i psykisk arbejdsmiljø
• P rincipper for god ledelse i samråd med ledelseskommissionen
I den periode er jeg gentagne gange blevet bekræftet i, at vi i Gentofte Kommune har en god organisationskultur, som langt hen af vejen er båret af det gode daglige samarbejde, vi har i vores TRIO´er (AMR, TR og Leder). Fakta: TRIOen’s opgaver er ”MED-udvalgslignende samarbejde”
16
med henblik på at sikre, at medarbejderne bliver medinddraget og får medindflydelse, medbestemmelse og medansvar i forbindelse med fastlæggelse af retningslinjer for arbejds-, samarbejds-, personale- og arbejdsmiljøforhold. Dette er blot et eksempel på noget, jeg har kunnet bidrage med i lederrådet. I forhold til at modtage viden, er jeg blevet meget klogere på, hvad der skal til ift. den digitale transformation, vi står midt i.
Dette arbejde videreføres nu i større skala i FH´s Lederforum.
I februar måned mødes vi i FH’s nye udvalg for ledelse – Lederforum. Udvalget repræsenterer ledere på tværs af FH’s medlemsorganisationer.
Lederforum arbejder for at styrke FH’s lederpolitiske arbejde og for at formalisere samarbejdet mellem FH og ledergrupperne
i de enkelte medlemsorganisationer.
Ved at understøtte den ledelsesfaglige dagsorden i FH skal udvalget være med til at skabe god velfærd og gode ydelser for borgere og kunder – og gode arbejdspladser for ledere og medarbejdere. • R ådgive FH’s forretningsudvalg og hovedbestyrelse ift. ledelsespolitiske spørgsmål og indsatser, samt udvikle FH’s lederpolitik gennem dialog og indstillinger
• Bidrage til at FH’s hovedbestyrelse sætter ledervinkler på vigtige dagsordener og understøtter den ledelsesfaglige dagsorden • D eltage i og kvalificere ledelses- og styringsdiskussioner i både den offentlige og private sektor
• S ikre at relevante ledelsesmæssige perspektiver inddrages i FH’s politiske dagsordener og indsatser – både tværgående og ift. enkelte sektorer
• Medvirke til at FH sikrer gode rammebetingelser for lederne, herunder uddannelsesmuligheder, så lederne får mulighed for at udvikle deres faglighed til gavn for deres opgaver og arbejdspladserne
• Bidrage til at FH har fokus på ledernes arbejdsmiljø og ledelsesrum og til at tydeliggøre ledernes rolle i både den offentlige og private sektor. Fakta om Lederforum: Lederforum består af ledere, som er valgt i en af FH´s medlemsorganisationer, eller deres sektioner/foreninger. Der udpeges en repræsentant fra hver af de organisationer, der ønsker at deltage i Lederforums arbejde.
Denne opgave synes jeg forsat er vigtig, at vi i GKF bidrager til, set i lyset af de fremtidige omstillinger, der foruden kompetente medarbejdere også kræver kompetente ledere. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet i Lederforum.
Sk riv til gk f@gentofte .dk med dit input til det fremtidige arb ejde i lederforum Mærk mai len : ”Input til Lede rforu m”
Hvis man i forbindelse med denne artikel har lyst til at bidrage med input til det fremtidige arbejde i Lederforum, er man meget velkommen til at rette henvendelse på følgende e-mail: GKF@gentofte.dk Mærk mailen: Input til Lederforum
Formand for Lederforum bliver FH´s næstformand Bente Sorgenfrey som politisk ansvarlig for ledelsesområdet. Via posten i Lederforum kan jeg forsat være talerør for ledere i GKF og være med til at præge fremtiden inden for offentlig ledelse og påvirke politiske beslutningstagere.
Fagblad for Gentofte Kommunalforening
Martin Nicolas Andersen
17
HJÆLP LEGATBESTYRELSEN MED AT FINDE PERSONER, DER OPFYLDER BETINGELSERNE
LEGATER Bestyrelsen for Gentofte Kommunalforening er legat- og fondsbestyrelse for tre legater. Forslag, vedlagt en kort motivering, bedes sendt til legatbestyrelsen v/ formand Vibeke Bredsdorff Sørensen Gentofte Kommunalforening Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Forslag skal være legatbestyrelsen i hænde senest den 18. marts 2019
FRIS I N DS T F O R E A F FO N D E L S E RS ER D L AG 18. M EN AR 2 019 TS
Borgmester Aage E. Jørgensens legat Legatet blev stiftet i 1955 af borgmester Aage E. Jørgensen i forbindelse med dennes afgang som borgmester. I 1966 blev legatportionen forøget, dels ved en gave fra borgmester A.L. Østerberg ligeledes ved dennes afgang som borgmester og dels ved en kontant gave fra Gentofte Kommune ved Gentofte Kommunalforenings 60 og 100 års fødselsdage. Legatet skal i henhold til fundatsens bestemmelser uddeles til medlemmer af Gentofte Kommunalforening, som ved sin adfærd i tjenesten har gjort sig fortjent hertil. Borgmester Børge Sieverts og hustrus Mindelegat Legatet blev stiftet i 1970. I forbindelse med GKFs 100 års fødselsdag blev der givet kontante gaver, som forøgede legatet. Legatet skal i henhold til fundatsens bestemmelser uddeles til en efterlevende ægtefælle efter en under Gentofte Kommune ansat tjenestemand – eller en enlig tjenestemand – som har børn under 18 år, idet legatportionerne er tænkt som hjælp til børns uddannelse. Efter legatbestyrelsens skøn kan legatet dog også uddeles til andre enlige ansatte med børn under 18 år. Borgmester Birthe Philips Fond Fonden blev stiftet i 1994 af tidligere borgmester Birthe Philips. I forbindelse med GKFs 100 års fødselsdag blev der givet kontante gaver, som forøgede legatet. Fondens formål er at yde støtte ved uddeling af kontante beløb til ansatte i Gentofte Kommune, som i særlig grad har bidraget til fagligt og socialt at skabe samarbejde og forståelse mellem forvaltningerne.
Legatbestyrelsen beder Kommunalforeningens medlemmer om at være behjælpelig med at finde frem til personer, der opfylder betingelserne.
18
KONTINGENT Orlov Hvis du har fået barn og skal på barselsorlov, eller holder orlov uden løn, har du mulighed for at få nedsat kontingent til 175 kr. pr. måned.
Kontingentet indbetales til GKF’s bankkonto i Lån & Spar bank, reg.nr. 0400 kontonummer 4014172721.
Kravet til dig er, at du giver GKF-kontoret besked om længden af din orlovsperiode, så vi kan ændre dit kontingent. I den del af orlovsperioden, hvor du har fuld løn fra Gentofte Kommune, bliver kontingentet trukket over din løn. Men den del af orlovsperioden, hvor du er på dagpenge, skal du selv indbetale kontingent til GKF.
OPFO
RD
RING Kære m e d l em. adresse , t lf. nr., Hv is du ændr er nav n mailad Gentof , r e s se e te Kom l l m e r stopp une, så hjælp f e v ri il det v or vore ære en s søde s toret, a s t ek ret æ t du sen rer på k or der en o n m ail eller forbi m ed dine komme ændrin r ger.
Fagblad for Gentofte Kommunalforening
19
GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF GKF NYT SOM UDKOMMER I JUNI 2019
GKF Nyt Fagblad for Gentofte Kommunalforening