02 J U N I 2 019
Sådan sætter du dine kompetencer i spil til MUS-samtalen SIDE 8 LIZETTE RIISGAARD: FH ER BÅDE POLITISK OG ADMINISTRATIVT KOMMET GODT I GANG
SIDE 4
GKF Nyt Fagblad for Gentofte Kommunalforening
NYE F ERI REGLE ERI 2020 SIDE 1 0
D E ADL IN E
til næste GKFNyt er den 3. septem ber 2019
INDHOLD Sommerhilsen fra formanden Referat af generalforsamling Sådan sætter du dine kompetencer i spil til MUS-samtalen Nye ferieregler i 2020 Nedsat kontigent ved orlov Nye medlemmer af GKF Ny formand for Forhandlingskartellet
Gentofte Kommunalforening Forhandlingsberettiget fagforening Værelse 341, Gentofte Rådhus 2920 Charlottenlund
Formand: Vibeke Bredsdorff Sørensen Tlf. 39 98 39 61 E-mail: vib@gentofte.dk
Tlf. 39 98 39 60 / 39 98 39 62 E-mail: gkf@gentofte.dk
Næstformand: Peter Kromann Værelse 1226 Tlf. 39 98 60 99
Kontortid: Mandag-fredag kl. 9:00-11:30 og 12:30-14:00 www.g-kf.dk
3 5 8 10 11 11 11
Kasserer: Cliff Beckmann Tlf. 26 89 71 41 Øvrige medlemmer i bestyrelsen: Søren Juul Gitte Klinch Andersen Martin N. Andersen Jane Christensen Lisbet Elkjær Bent Seidelin
Fagblad for Gentofte Kommunalforening Redaktion: Vibeke Bredsdorff Sørensen (ansvarsh.) Søren Juul Martin N. Andersen Lisbet Elkjær (red. sekretær) Bent Seidelin Jane Christensen
Redaktionssekretær: Lisbet Elkjær Mail le@gentofte.dk tlf. 39 98 54 17 Artikler og indlæg til bladet skal afleveres til GKF´s kontor
Rådhuset er tilsluttet Dansk Fagpresseforening. Henvendelser vedrørende bladets levering, adresseændring osv. bedes rettet til foreningens kontor.
Issn 0900-9574
Hos Gentofte Kommunalforening (GKF) bestræber vi os altid på at beskytte dine og andres personoplysninger bedst muligt. Det gør vi, fordi vi gerne vil værne om den grundlæggende rettighed til privatlivets fred. Se GKF’ persondatapolitik på hjemmesiden: https://g-kf.dk/om-gkf/persondatapolitik/
Vibeke Bredsdorff Sørensen Formand
SOMMERHILSEN FRA FORMANDEN Kære medlemmer
Tak for en god generalforsamling 2019 og tak, fordi I mødte så talrigt op. Det var dejligt. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig god sommer, som forhåbentlig bliver, ligesom I ønsker jer, den skal være. De bedste sommerhilsener
Vibeke Bredsdorff Sørensen, formand
3
REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN. 9 APRIL 2019 På bestyrelsens vegne bød formand Vibeke Bredsdorff Sørensen velkommen til Gentofte Kommunal forenings ordinære generalforsamling og udtrykte stor glæde over det flotte fremmøde. Vibeke spurgte indledningsvis forsamlingen, om der var nogen, der var imod, at der blev taget stemningsbilleder til brug i bladet og eller hjemmesiden. Det var der ikke. Inden generalforsamlingen rettede Vibeke en særlig velkomst til Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, i daglig tale FH, og til vores kommunaldirektør Torben Frølich, hvorefter Vibeke gav ordet til Lizette Risgaard, som takkede for invitationen. Lizette understregede bl.a. vigtigheden af kontakten til organisationerne og kunne fortælle, at hun og Vibeke allerede har haft flere møder. Lizette kunne ligeledes fortælle, at det fra årsskiftet havde været en spændende periode, og at FH både politisk og administrativt er kommet godt i gang, samt er klar til at servicere alle organisationer. Store og mindre. Herefter kunne forsamlingen stille spørgsmål,
4
og Anette Fabricius ville gerne vide, hvordan Lizette Risgaard så de mindre organisationers fremtid i FH. Lizette svarede, at det var der fokus på, og det er aftalt, at man vil hinanden. Eksempelvis har GKF en kontaktperson i FH.
Herefter gav Vibeke ordet til kommunaldirektøren, der på ledelsens vegne takkede Lizette Risgaard for at deltage. Torben spurgte forsamlingen, hvor mange der har Mobile Pay og lavede en sammenligning med Danske Banks lille innovative
Torben Frølich, Lizette Risgaard og Vibeke Bredsdorff Sørensen.
afdeling, der opfandt Mobile Pay, med GKF, som en lille innovativ organisation, der gerne vil gøre sig gældende i FH. Han kom ligeledes ind på TRIO-samarbejdet, som gav fælles arbejdsglæde og bedre vilkår for borgerne. Han nævnte, at Gentofte er en ambitiøs kommune og der arbejdes på at gøre Gentofte Kommune til et endnu bedre sted at være.
Nu kunne generalforsamling begynde, og formanden rettede en velkomst til generalforsamlingens gæster: Nee Marianne Attle, formand for Frederiksberg Kommunalforening, Marianne Leegaard, næstformand i Frederiksberg Kommunalforening, Lars Kehlet Nørskov, FH, Jørgen Mosbæk, halinspektørerne, Michael Petersen, formand for Det offentlige Beredskabspersonales Landsforbund. Vibeke rettede ligeledes en særlig tak til Susanne Vedelsted fra TJM forsikring, Jens Nordentoft, PFA pension samt Lene S. Madsen og Christina Puig Petersen, FTFa, som alle var mødt op med en informationsstand. Herudover takkede formanden for TJM Forsikrings (Interesseforeningen) tilskud til generalforsamlingen.
1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Bo Hansen som dirigent. Bo Hansen blev enstemmigt valgt, og han kunne indledningsvis konstatere, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og beslutningsdygtig. Bo orienterede om det nedsatte stemmeudvalg, som bestod af Bjarne Jensen og Henning Rasmussen samt Pia Midtgaard som Fagblad for Gentofte Kommunalforening
kontrollant.
Dirigenten gennemgik indledningsvis dagsordenen og gav herefter ordet til formanden. 2. Formanden aflægger beretning Klik her for at se beretningen.
Der var ingen kommentarer til formandens mundtlige beretning, der blev modtaget med applaus. Herefter blev Generalforsamlingen kortvarigt suspenderet, så formanden kunne sige farvel til Lizette Risgaard. 3. Kassereren aflægger det reviderede regnskab for 2018 Indledningsvis vil jeg godt rette en stor tak til kontoret for den hjælp, jeg har fået igennem året 2018. En stor tak skal også lyde til Calle og Jane for den store hjælp, som jeg har fået af jer. Jeg vil herefter gå over til at aflægge det reviderede regnskab for 2018.
Regnskabet er udsendt på mail og udleveret på generalforsamlingen. Regnskabet er revideret af Johnny Frank Hansen, og det har ikke givet anledning til bemærkninger.
Kassereren gennemgik herefter de enkelte poster i regnskabet. Regnskabet for 2018 udviser et overskud på knap 4.000 kr. Foreningens kapitalkonto ultimo 2018 udgør herefter
1.185.000 kr.
Så var det tid til spørgsmål fra forsamlingen og Henning spurgte til garantiforpligtelse til FTF. I 2018 havde vi stadig denne, da vi først 1.1.2019 gik over til FH. Dirigenten tog herefter ordet og sendte regnskabet til afstemning. Regnskabet godkendt.
4. Vedtagelse af revideret budget for 2020 Cliff Beckmann gennemgik budgettet, der er forsøgt lagt så tæt op ad udgifterne for 2018 som muligt og hverken udviser over- eller underskud for 2019. Kontingentet foreslås som følger:
· Aktive kr. 350 pr. måned · E lever og medlemmer på orlov kr. 175 pr. måned · P ensionister kr. 65 pr. måned.
Der var ingen bemærkninger, og budget samt kontingent blev herefter sendt til afstemning og godkendt. 5. Behandling af indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag.
6. Valg til bestyrelsen 6.a. Valg af kasserer: På valg er Cliff Beckman. Cliff ønskede genvalg og blev valgt for 2 år. 6.b. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer: På valg er Peter Kromann, Gitte Klinch Andersen, Søren
5
»
Juul og Lisbet Elkjær. Alle ønskede genvalg, og alle blev valgt for 2 år.
6.c. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen: På valg er Jane Søgaard Madsen og Hanne Gaerlan. Begge ønskede genvalg. Anette Fabricius ønskede at stille op som suppleant til bestyrelsen. Der skulle derfor afstemning til, og udfaldet blev, at Anette Fabricius og Hanne Gaerlan blev valgt. 6.d. Valg af revisor. På valg er Johnny Frank Hansen. Johnny ønskede genvalg og blev valgt. 6.e. Valg af revisorsuppleant. På valg er: Ib Storm Pedersen. Ib ønskede genvalg og blev valgt.
7. Bortlodning af ferielegater. Der var bortlodning af 10 ferielegater på hver kr. 5.000. Nee Marianne Attle fra Frederiksberg Kommunal Forening var lykkens gudinde. Følgende medlemmer blev
6
udtrukket:
Jane Christensen Karen Lyhne Majbrit Rørbye Per Kirring Maria Desiree Dalgaard-Jensen Heidi Dissing Louise Corneliussen Jannie Helmark Vibeke Haagen Smith Ida Christel Winde Ølbye. 8. Udlodning af legater. Der var indkommet i alt 8 indstillinger til legaterne. Bestyrelsen har valgt i år at uddele 3 portioner.
Borgmester Aage E. Jørgensens legat på kr. 5.000. Legatet skal i henhold til fundatsens bestemmelser uddeles til medlemmer af Gentofte Kommunalforening, som ved sin adfærd i tjenesten har gjort sig fortjent hertil. Der blev givet 2 legatportioner a kr. 5.000 til Birgitte Eilertsen Og Suzanne Aae Jensen. Borgmester Birthe Philips Legat blev i år ikke uddelt.
Borgmester Børge Sieverts og hustrus Mindelegat. Legatet på kr. 5.000 gives på foreningens kontor.
Stort tillykke til legatmodtagerne.
9. Eventuelt. Der var intet under dette punkt, hvorefter dirigenten gav ordet til formanden. Vibeke afsluttede med en tak til alle for fremmødet. Tak til Jane Søgaard Madsen, fordi hun stillede sig til rådighed som suppleant til bestyrelsen. Tak til dirigenten for veludført arbejde. Vibeke opfordrede til et besøg i standene og kunne så løfte sløret for aftenens menu: Stegt flæsk og citronfromage med efterfølgende kaffe og sødt. Referent: Lisbet Elkjær
Referatet godkendt af dirigenten den 27. maj 2019
Forsikring
Personforsikring dækker dig hele vejen rundt Hvis du kommer til skade ved en ulykke Hvis du skal have behandlet dine tænder Hvis du får visse alvorlige sygdomme Hvis du får behov for undersøgelse og behandling på privathospital Kontakt din forsikringstillidsmand og hør mere. Eller ring til os på 70 33 28 28. Se også tjm-forsikring.dk/personforsikring.
Sammenhold betaler sig
Dækker også almindelig behandling ho s tandlægen
Sådan sætter du dine kompetencer i spil til MUS-samtalen Af Troels Nipper Nielsen, FTFa
Selvom du har arbejdet i mange år på den samme arbejdsplads, må dit cv ikke ligge og samle støv. Brug FTFa’s karrierecoachs råd til, hvordan du løbende får cv’et opdateret med nye kompetencer og solskinshistorier, så du kan brænde igennem til din næste mus-samtale, eller hvis du vil søge nyt job internt.
Ifølge Søren Stig Andersen, som er rekrutterings- og karrierekonsulent i FTFa, skal du starte med at blive afklaret:
”Afklaring handler om, at du finder ud af, hvad du er god til, hvad der driver dig, og hvordan du bruger dine menneskelige egenskaber i dit arbejde. Her kan du tillade dig selv at tænke stort og mærke efter, hvad du drømmer om. Ikke fordi alt kan lade sig gøre, men fordi der er vigtig viden at hente i dine svar,” siger han.
8
Søren Stig Andersen har rådgivet medlemmer i FTFa i 10 år.
Svært at sætte ord på kompetencer Uanset om du skal opdatere dit cv med kompetencer og arbejdsopgaver, skrive en ansøgning til en intern stilling, eller til mus-samtale med din chef, skal du have din afklaring på plads, anbefaler Søren Stig Andersen:
”Jeg møder rigtig mange super dygtige og højt kvalificerede mennesker i mit arbejde, som har rigtig svært ved at sætte ord på, hvad de kan, og hvad de er dygtige til. Fordi på samme måde som det kan være svært at forklare, hvordan du holder balancen på en cykel, kan det være svært at forklare, hvorfor du er god til at løse nogle forskellige typer af opgaver.” Han peger på to øvelser, som kan få dig godt i gang:
Søren Stig Andersen
Med mange års anciennitet i det samme job eller organisation, er det vigtigt, at du holder dit cv ved lige. Du har sandsynligvis allerede oplevet forandringer som fx reorganiseringer eller ny teknologi, der har givet dig nye kompetencer. Og når dit arbejde forandrer sig, står du som medarbejder stærkere, hvis du kan vise, at du fortsat er attraktiv, omstillingsparat og at du udvikler dig.
1. Tal med din kollega Sæt dig sammen men en kollega, der kender dig godt. Start med at fortælle om en opgave, du har løst godt, og som du kunne lide at arbejde med. Bed herefter din kollega om at sætte ord på, hvilke kompetencer du har brugt til at løse opgaven. Både de faglige og de personlige kompetencer. Skriv kompetencerne ned. 2. Find og sæt ord på dine solskinshistorier Gode historier er uundværlige og uvurderlige. Både i dit cv, i dine ansøgninger og ikke mindst til din mus-samtale. Brug disse fem spørgsmål til at sætte ord på dine gode historier:
Book en personlig samtale med en karrierecoach på tastselv.ftfa.dk
1. Tænk på en konkret oplevelse, du er stolt af eller lærte noget af? 2. Hvilken opgave/udfordring/ problem skulle du løse? 3. Hvordan gjorde du det helt konkret?
4. Hvad kom der ud af det, og hvad opnåede du?
5. Hvilke kompetencer brugte du? ”Når du sætter ord og eksempler på dine kompetencer, bliver de lettere at forklare – både overfor dig selv men også overfor din chef eller en ny chef. Skriv i dit cv, så det er friskt og opdateret,” forklarer Søren Stig Andersen og peger på et par eksempler på faglige og personlige kompetencer:
Eksempler på faglige kompetencer kunne være myndighedsafgørelser, projektledelse eller Office-pakken. Personlige kompetencer er f.eks. at du er tillidsvækkende, struktureret eller selvstændig. Din motivation handler om det, der driver dig - for eksempel sagen, du arbejder for, ansvar eller teamarbejde.
Få sparring af en karrierecoach At blive afklaret er en proces og ofte lettere sagt end gjort. I FTFa tilbyder vi sparring, så du kan blive afklaret og komme godt videre i dit arbejdsliv.
Book en personlig samtale med en karrierecoach på: tastselv.ftfa.dk
9
NYE FERIEREGLER I 2020 Den 1. september 2020 bliver ferieloven ændret. Hidtil har vi optjent ferie i ét år og afholdt ferien i det følgende ferieår. I fremtiden kan vi holde ferien løbende i samme år, som den bliver optjent. Perioderne for optjening og afholdelse af ferien ændres også. Pjece: Forstå den nye ferielov KL, Regionerne og Forhandlingsfællesskabet har lavet en pjece, som forklarer de nye ferieregler for ansatte i regioner og kommuner.
10
Pjecen finder du på GKF’s hjemmeside: https://g-kf.dk/aftaler/ ferieaftale/
Overgangsordning Pjecen forklarer kort den særlige ordning i overgangen mellem de gamle og de nye regler. Overgangsordningen kommer i sommeren 2020, som du skal være særlig opmærksom på, når du planlægger din ferie. Herudover har KL og Forhandlingsfællesskabet lavet en vejledning om overgangen til de nye ferieregler. Vejledningen finder du på GKF’s hjemmeside:
https://g-kf.dk/aftaler/ferieaftale/
6. ferieuge fortsætter uændret Alle ansatte i kommuner og regioner har ret til en 6. ferieuge. Det er en rettighed, som er aftalt i overenskomsterne, og derfor er den 6. ferieuge ikke omfattet af de nye ferieregler. Den 6. ferieuge optjenes og afholdes efter de samme regler som i dag. Du optjener ferien i et kalenderår, og du kan holde den i det følgende ferieår fra 1. maj til 30. april.
NEDSAT KONTINGENT VED ORLOV Hvis du har fået barn og skal på barselsorlov, eller holder orlov uden løn, har du mulighed for at få nedsat kontingent til 175 kr. pr. måned. Kravet til dig er, at du giver GKF-kontoret besked om længden af din orlovsperiode, så vi kan ændre dit kontingent. I den del af orlovsperioden hvor du har fuld løn fra Gentofte Kommune, bliver kontingentet trukket over din løn. Men den del af orlovsperioden, hvor du er på dagpenge, skal du selv indbetale kontingent til GKF. Kontingentet indbetales til GKF’s bankkonto i Lån & Spar bank, reg. nr. 0400 kontonummer 4014172721.
Vibeke Bredsdorff Sørensen valgt som ny formand for Forhandlingskartellet Gentofte Kommunalforenings formand Vibeke Bredsdorff Sørensen, har den 3. juni 2019 modtaget enstemmigt valg til posten som formand for Forhandlingskartellet.
Selvom vi er en mindre organisation, har de andre store landsdækkende organisationer peget på vores formand. Det kommer ikke til at betyde mindre engagement for Vibeke Bredsdorff Sørensen i GKF, blot større landsdækkende indflydelse. Hjerteligt tillykke til vores formand.
NYE MEDLEMMER I perioden siden sidste blad har GKF fået 5 nye medlemmer. Velkommen i foreningen!
OPFORDRING Kære medlem. Hvis du ændrer navn, adresse, tlf. nr., mailadresse eller stopper i Gentofte Kommune, så vil det være en stor hjælp for vores søde sekretærer på kontoret, at du sender en mail eller kommer forbi med dine ændringer.
Fagblad for Gentofte Kommunalforening
11
GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF GKF NYT SOM UDKOMMER I SEPTEMBER 2019
GKF Nyt Fagblad for Gentofte Kommunalforening