GKF Nyt Nr. 4. december 2018 by GKF

04 DECEMBER

SOM FORANDRINGSAGENTER SIDE 16

I 2 018

STRESS

NÅR KROPPEN GÅR I FORSVARSPOSITION SIDE 12

HVER DAG MØDER JEG TOPMOTIVEREDE OG MEGET DYGTIGE MEDARBEJDERE, SOM BERIGER MIN ARBEJDSDAG

SIDE 7

GKF Nyt Fagblad for Gentofte Kommunalforening

PENSI ONIST SAMM ENKO MST 2

019

SIDE 14

DEAD

INDHOLD Leder Borgmesterens nytårshilsen Indkaldelse til generalforsamling Kommunal kærlighed vokser sig stor God og billig ferie i Danmark Krisebevidsthed har sat kul på pensionsopsparingen Stress - når kroppen går i forsvarsposition Pensionistsammenkomst 2019 TR som forandringsagenter

Gentofte Kommunalforening Forhandlingsberettiget fagforening Værelse 341, Gentofte Rådhus 2920 Charlottenlund

Formand: Vibeke Bredsdorff Sørensen Tlf. 39 98 39 61 E-mail: vib@gentofte.dk

Tlf. 39 98 39 60 / 39 98 39 62 E-mail: gkf@gentofte.dk

Næstformand: Peter Kromann Værelse 1226 Tlf. 39 98 60 99

Kontortid: Mandag-fredag kl. 9:00-11:30 og 12:30-14:00 www.g-kf.dk

3 5 6 7 8 10 12 14 16

INE til næs te GKFNy t e r de n 1 . f e b r ua r 2019

Kasserer: Cliff Beckmann Tlf. 26 89 71 41 Øvrige medlemmer i bestyrelsen: Søren Juul Gitte Klinch Andersen Martin N. Andersen Jane Christensen Lisbet Elkjær Bent Seidelin

Kontoret holder lukket fra den 20/12-2018 til den 1/1-2019 Fagblad for Gentofte Kommunalforening Redaktion: Vibeke Bredsdorff Sørensen (ansvarsh.) Søren Juul Martin N. Andersen Lisbet Elkjær (red. sekretær) Bent Seidelin Jane Christensen

Redaktionssekretær: Lisbet Elkjær Mail le@gentofte.dk tlf. 39 98 54 17 Artikler og indlæg til bladet skal afleveres til GKF´s kontor

Rådhuset er tilsluttet Dansk Fagpresseforening. Henvendelser vedrørende bladets levering, adresseændring osv. bedes rettet til foreningens kontor.

Issn 0900-9574

Vibeke Bredsdorff Sørensen Formand

LEDER Hvad skal barnet hedde? Så skete det……………… at ”barnet” fik et navn. Vores nye hovedorganisation skal hedde FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er dejligt, at det er blevet afgjort, så vi nu alle sammen kan komme videre med det egentlige arbejde fra 1. januar 2019.

til møder i det nye fællesskab, og GKF har deltaget alle de gange, vi er blevet inviteret. Vi har også selv sendt indbydelser ud – og håber bl.a., at vi ser Lizette Risgaard til vores generalforsamling 9/4 2019, så hun kan møde vores medlemmer.

Det betyder ikke, at vi som tidligere nejsigere ikke har noget at byde ind med eller en mening, som vi har lyst til at give til kende – tværtimod – vi vil meget gerne bidrage og have indflydelse, hvor vi kan.

Så selvom der er lidt tid til januar 2019, så er vi klar og parat i arbejdstøjet, så GKF også kan finde sin plads i FH og stadig bevare det gode samarbejde, vi har med vores nuværende eksterne samarbejdspartnere i Forhandlingsfællesskabet, FTF-K, Forhandlingskartellet og i KOS.

GKF har nu brug for at arbejde videre med skabe kontakter og søge indflydelse på alle niveauer i vores nye hovedorganisation. Det var ikke vores ønskescenarie, at vi skulle have en ny hovedorganisation, men et flertal bestemte den 13/4 2018, at det var sådan, det skulle være, og det vælger vi i GKF at respektere.

Allerede i september og november 2018 har der været indkaldt

Ændring af vedtægter I forbindelse med sammenlægningen af FTF og LO skal der ske en ændring af GKF’s vedtægter. Det handler om §3, der vedrører tilknytning til en hovedorganisation, og der er indkaldt til første ekstraordinære generalforsamling den 20/11 2018 og varslet yderligere en ekstraordinær generalforsamling den 18/12 2018, så vi kan blive klar til januar 2019.

Tak til medlemmerne Efter et begivenhedsrigt år i GKF – vil jeg meget gerne sige tak til alle vores medlemmer. Tak, fordi I holdt hovedet koldt under både afgivelse af strejkevarsel og lockout varsel. GKF havde ikke prøvet det før, men sammen kom vi igennem den noget turbulente tid.

Sammenholdet mellem de faglige organisationer - også de mindre - har stået sin prøve – vi kunne stå sammen, da det gjaldt – vi kunne hjælpe hinanden på tværs. Sammen kan vi mere. Jeg håber, at dette sammenhold også gælder mellem OK2018 – OK2021 og fremadrettet. Det ville gøre mange ting meget nemmere. Nu skal OK2018 evalueres, og erfaringer skal udveksles på mange niveauer. I skrivende stund håber jeg, at der ikke er så langt igen, før vores overenskomst kan blive underskrevet, men nogle gange tager ting tid …….meget lang tid. >>

TR på kursus Vores tillidsrepræsentanter har været på to kurser her i sensommeren. Det ene var ”TR som forandringsagent” med Karsten Brask Fischer. Her blev vi klogere på TRs muligheder for at præge de forandringsprocesser, som hele tiden finder sted, ligesom vi blev bevidste om, hvordan vi som TR kan træde ind i et ledelsesrum og medvirke til at forbedre mulighederne for at løse kerneopgaven. Det andet var et ”Stresskursus” med Louise Sølvberg Dalsgaard, hvor vi fik værktøjer til, som TR, at navigere, når stress rammer arbejdspladsen. Der er to fine

artikler i dette blad fra henholdsvis Karsten Brask Fischer og Louise Sølvberg Dalsgaard, som jeg varmt kan anbefale at bruge lidt tid på at læse.

Goddag og farvel til et par direktører Midt i alt med overenskomsten er der også blevet tid til at sige farvel til økonomidirektør Jeppe Bøgh Andersen og kommunaldirektør Frank E. Andersen og goddag til vores nye kommunaldirektør Torben Frölich, økonomidirektør Helle Wagner Gehlert samt direktør for Børn, Skole, Kultur, Unge og Fritid – BSKUF Anders-Peter

Østergaard. GKF glæder sig meget til samarbejdet med de nye direktører og byder dem velkommen til Gentofte Kommune.

God Jul og Godt Nytår Til sidst vil jeg ønske alle vores medlemmer og deres familie en rigtig god jul samt et godt og lykkebringende nytår 2019.

Vibeke Bredsdorff Sørensen formand

BORGMESTERENS NYTÅRSHILSEN TIL GENTOFTE KOMMUNALFORENINGS MEDLEMMER 2018 nærmer sig sin afslutning. Endnu engang kan vi se tilbage på et år fuldt af gode aktiviteter, der er med til at skabe en god hverdag for vores borgere i Gentofte. Når jeg kommer rundt i vores organisation, møder jeg meget kompetente og engagerede medarbejdere. Tak til alle GKF’s medlemmer for jeres store indsats. I gør alle en kæmpe indsats i det daglige. Både jer, der har direkte kontakt med vores borgere, og jer, der arbejder ’bag linjerne’. Alle er med til at skabe en særdeles veldreven organisation og således til at skabe tilbud og aktiviteter, der matcher ønskerne og behovene blandt vores godt 75.000 borgere - gode skoler og dagtilbud, et mangfoldigt og aktivt idræts- og fritidsliv, sundhed og værdige ældretilbud, engagerende biblioteker og kultur, nye og bedre rammer til de allersvageste, en god og solid integration, Fagblad for Gentofte Kommunalforening

mange muligheder for de unge, et vedligeholdt byrum med dejlige grønne områder og meget, meget mere.

Vi skaber sammen Også tak for det gode samarbejde i MED organisationen – også i det nye forum, hvor Hovedudvalget for første gang har været med i Økonomiudvalgets dialog om budgettet for 2019. Vi har en stærk tradition for at samarbejde og for at skabe sammen i Gentofte Kommune. Vi har en kultur baseret på et stærkt samarbejde mellem ledere og MED repræsentanter, hvor MED inddrages i den strategiske udvikling af kommunen. Samarbejdet er altafgørende for en velfungerende arbejdsplads, hvor medarbejdere og ledere sammen løser ændringer og udfordringer – både i forhold til de helt små justeringer og de mere gennemgribende forandringer.

Nye initiativer i 2019 Vi har naturligvis fortsat fokus på, at vi har en god økonomi i Gentofte, og på hvordan vi kan skabe bedre velfærd for færre ressourcer i robuste arbejdsfællesskaber.

Det kommende års budget indeholder derudover en række nye, spændende initiativer, der berører den samlede organisation. En ny svømmehal i Kildeskovshallen skal give mere plads og tid til både svømmeklubbens mange medlemmer og til de mange svømmegæster, som ikke er medlem af en forening. Det borgerdrevne hus på Hellerupvej 21-24 ’Byens Hus – vi skaber sammen´ skal videreudvikles, så borgerne kan bruge det endnu mere. Der skal sættes fokus på FN’s 17 verdensmål bl.a. i forhold til, hvordan kommunen konkret kan bidrage til, at målene bliver opfyldt konkret i vores lokalsamfund. Og der skal investeres i affaldssortering

og genanvendelse på kommunens skoler, daginstitutioner, fritidscentre, idrætsanlæg, plejeboliger etc. Dette er blot et lille udpluk af de mange projekter og initiativer, vi skal folde ud i de kommende år. Samtidig skal vi fortsætte med at udvikle kommunen sammen med borgerne. Samarbejdet med borgerne giver bedre løsninger, fordi vi får input udefra, og fordi vi får fat i borgernes berettigede forventninger og behov. Samarbejdet giver også ejerskab blandt borgerne, hvor vi typisk involverer mange flere end dem, der er med i opgaveudvalget. Og det gør, at det er nemmere at realisere det bagefter. Ny kommunaldirektør og nye direktører Jeg vil også sige tak for, at I har taget godt imod Torben Frølich som vores nye kom-

munaldirektør. Torben har været ansat i kommunen siden 1. januar 2015 og har gennem de sidste fire år vist, at han mestrer lederrollen på allerbedste vis. Det gælder både ledelsen og udviklingen af de meget store kerneopgaver og organisationen og samarbejdet med alle i organisationen. Jeg er sikker på, at Torben vil blive en både kompetent og vellidt kommunaldirektør. Jeg ser også frem til samarbejdet med vore to nye direktører. Helle Wagner Gehlert, som er ny økonomidirektør og kommer fra Albertslund Kommune. Og Anders-Peter Østergaard, som er ny direktør for Børn, Skole, Kultur, Unge og Fritid og kommer fra Hillerød Kommune. Begge er tiltrådt den 1. december.

Med disse ord ønsker jeg Gentofte Kommunalforening, alle medlemmer og jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Hans Toft

Gentofte Kommune er et godt sted at leve og bo. Det ved vi, for det har vi fået

DER INDKALDES TIL GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 9. APRIL 2019 KL.16.15 I RÅDHUSETS KANTINE

bekræftet de seneste år gennem flere målinger, der alle placerer vores kommune på en førsteplads, når det gælder borgernes tilfredshed med deres kommune. Det dokumenterer kvalitet, og det giver stor respekt. Og det er også i allerhøjeste grad takket være jeres store indsats i det daglige. Tak for det.

NYE MEDLEMMER I perioden siden sidste blad har GKF fået 12 nye medlemmer. Velkommen i foreningen!

Kommunal kærlighed vokser sig stor ”Når det er under fire år siden, at man første gang stemplede ind på Gentofte Rådhus for første arbejdsdag nogensinde i en kommune, er det en overraskende, men storslået oplevelse i dag at sidde på kommunaldirektørkontoret. Nogle gange spørger jeg mig selv, hvad var det egentlig lige, der ramte mig der.” Torben Frølich blev kommunaldirektør for Gentofte Kommune den 1. september 2018 som afløser for Frank E. Andersen, der efter fire år i stolen fik job i Slagelse. Den kommunale karriere var begyndt 1. januar 2015, da Torben Frølich blev direktør for det nye samlede område,

Kultur, Unge og Fritid. Små to år senere fik han også Børnog Skole som direktør-område. ”Det er fantastisk så stor kærligheden til det kommunale, og især i Gentofte-versionen, kan vokse sig på knapt fire år. Hver dag møder jeg topmotiverede og meget dygtige medarbejdere, som beriger min arbejdsdag. Det havde jeg ikke set for mig, da jeg som dreng gik rundt og drømte om at blive sportsjournalist som Gunnar Nu.” I mellem de to begivenheder ligger et arbejdsliv, som har været præget af mange karriereskift: Fra journalistog lederjob på både dagblad,

radio og TV, hvor Torben Frølich bl.a. var kanalchef for det dengang nystartede DR2, over undervisnings- og konsulentjob til et direktørjob i Lokale- og Anlægsfonden, der udvikler og støtter innovativt idræts- og kulturbyggerier. Ind i mellem er der også investeret tid i flere lederuddannelser, bl.a. en Master fra CBS i København. Af kommunaldirektør Torben Frølich

Kontingent ved orlov Hvis du har fået barn og skal på barselsorlov, eller holder orlov uden løn, har du mulighed for at få nedsat kontingent til 175 kr. pr. måned. Kravet til dig er, at du giver GKF-kontoret besked om længden af din orlovsperiode, så vi kan ændre dit kontingent.

Fagblad for Gentofte Kommunalforening

I den del af orlovsperioden, hvor du har fuld løn fra Gentofte Kommune, bliver kontingentet trukket over din løn. Men den del af orlovsperioden, hvor du er på dagpenge, skal du selv indbetale kontingent til GKF. Kontingentet indbetales til GKF’s bankkonto i Lån & Spar bank, reg.nr. 0400 kontonummer 4014172721.

Kunne du tænke dig at holde en

GOD OG BILLIG FERIE? Så er Feriefondens dejlige sommerhuse i Danmark bare et rigtig godt alternativ

Og der er stadig rigtig mange ledige perioder tilbage i den nuværende sæson 2018/2019 – så få en god og billig ferie med din familie eller venner og lej et af Feriefondens sommerhuse. Sommerhusene er alle sammen velbeliggende i fredelige og smukke omgivelser. Den nuværende sæson 2018/2019 startede lørdag den 28. april 2018 og slutter lørdag den 27. april 2019. Selve Lodtrækningen vedrørende den sæsonen 2018/2019 fandt sted mandag den 5. februar 2018. Alle der deltog i lodtrækningen fik svar via mail samme dag som lodtrækningen foregik. Efter lodtrækningen er der åbnet op for den øvrige booking efter først til mølle princippet. Så besøg Feriefondens hjemmeside – adressen er: https://gentofte.bookhus.dk og tjek op på nedenstående sommerhuse:

2018/2019

HØJSÆSON MELLEMSÆSON LAVSÆSON pr.uge pr.uge pr.uge

Fårup i Nordjylland: Øer i Ebeltoft: Dueodde på Bornholm: Møn: Sydals:

kr. 3.800 kr. 3.800 kr. 4.100 kr. 3.800 kr. 4.100

kr. 3.000 kr. 3.000 kr. 3.000 kr. 3.000 kr. 3.000

kr. 2.200 kr. 2.200 kr. 2.200 kr. 2.200 kr. 2.200

Samtlige sommerhuse er beliggende i nærheden af badestrand og sommerhusenes placering byder på mange gode udflugtsmuligheder. Og så er der mange forskellige måder at kombinere sin ferie på – lej hele uger fra lørdag til lørdag, halve uger uden for højsæsonen fra enten lørdag til tirsdag eller fra onsdag til lørdag. Priserne er her det halve af ugelejen. Der er også mulighed for at leje enkelte dage (1, 2, 3 eller 4 dage), når der er mindre end 5 dage til lejeperiodens start. Prisen pr. overnatning er kr. 370,00 uanset om det er lav, mellem eller højsæson – sæson 2018/2019. YDERLIGERE INFORMATION: Læs mere om Feriefondens ferieboliger på Gentofte Platform: https://gp.gentofte.dk/pausen/ ForeningerOgKlubber/Feriefondens%20boliger%20til%20Personalet/Sider/default.aspx Har du yderligere spørgsmål i forbindelse med udlejning af Feriefondens sommerhuse og ferielejligheder, er du altid velkommen til at henvende sig til Nini Damø tlf. 39 98 38 62 eller via e-mail til: ferieboliger@gentofte.dk

Fagblad for Gentofte Kommunalforening

Af Pfa

10 ÅR EFTER FINANSKRISEN:

Krisebevidsthed har sat kul på pensionsopsparingen Det er i år ti år siden, at finanskrisen med ét åbnede sprækkerne i den globale økonomi og sendte bankerne i knæ, forbrugerne på sparekur og regeringerne på kriseøvelse. Siden er der igen kommet godt gang i økonomien, men vores forbrug kører stadig i slæbegear. ”For krisen har gjort os mere frygtsomme og sparsommelige”, fortæller forbrugerøkonom i PFA, Carsten Holdum.

Selvom vi netop har rundet tiåret for finanskrisen, der blev skudt i gang med krakket af den amerikanske finansbank, Lehman Brothers, er den kaotiske tid langt fra glemt. I hvert fald ikke, hvis man skal dømme efter danskernes forbrug, som slet ikke er på omdrejningshøjde med det økonomiske opsving, vi ellers har oplevet gennem de seneste år. Det fortæller forbrugerøkonom i PFA, Carsten Holdum. ”Ledigheden er på ca. 5 pct. og har været støt faldende siden krisen. Bruttonationalproduktet – altså Danmarks samlede produktion – er på niveau med før krisen. Og boligpriserne og lønudviklingen har været stigende gennem mange år. På trods af dette og andre gunstige økonomiske

forhold er privatforbruget på det laveste niveau i godt 20 år”, forklarer Carsten Holdum.

Sparegrisen har aldrig haft dårligere grund til at øffe Han kalder situationen ”meget usædvanlig”, fordi så gode økonomiske indikatorer normalt vil give udslag i øget forbrug. Det så man blandt andet før krisen, hvor forbruget kørte i højeste gear. Men sådan er det altså ikke i dag, hvor forbrugsfesten i stedet er blevet erstattet af en opsparingsfest. ”Pensionsindbetalingerne er steget i alle år på nær 2013, hvor indbetalinger til kapitalpension stoppede. Vi har cirka 700 mia. kr. stående kontant i bankerne, som vi formentlig ville tjene mere på, hvis pengene blev investeret. Vi omlægger afdragsfrie lån til lån med afdrag. Og vi er blevet mere påpasselige med at låne penge, selvom det stort er gratis på grund af de lave renter”, siger PFA’s forbrugerøkonom.

Mens et øget forbrug ville stimulere væksten i samfundet på kort sigt, så har danskernes opsparingsiver bestemt positive sider. Den er med til at lægge en bund under

fremtidens velværd, som forventes at blive sat under pres af en ændret demografi, hvor hver fjerde dansker allerede om 25 år forventes at være over 65 år. Og ifølge Carsten Holdum kan netop en stigende bevidsthed om de fremtidige velfærdsudfordringer være en del af forklaringen på danskernes økonomiske påpasselighed. ”Når vi spørger danskerne om fremtidens velfærd, vurderer de fleste, at mange velfærdsgoder fremover skal betales af egen lomme. Og hvis vi sammenholder de forventninger med oplevelsen af en finanskrise, som kom uden varsel, og som kun de færreste evnede at forudse, så er det ikke så overraskende, at krisebevidstheden stadig kradser i danskerne”, siger Carsten Holdum.

Rekord lang aktiefest synger måske på sidste vers Han tilføjer samtidig, at danskerens forsigtighed faktisk har været lidt af en guldgrube de senere år, hvor centralbankerne i kølvandet på finanskrisen har pumpet milliarder af kroner ud i den globale økonomi.

”Vi har de sidste 8-9 år oplevet konstant fremgang på aktiemarkederne, godt hjulpet af en historisk stor pengeindsprøjtning fra verdens centralbanker. Den fremgang har i høj grad gavnet danske pensionskunder, som de seneste år har fået ekstraordinært flotte afkast. Ser vi fx på de seneste fem år, så har en almindelig pensionskunde i PFA fået et akkumuleret afkast på op til 60 procent. Det er altså rigtig mange ekstra penge til pensionstilværelsen”, siger PFA’s forbrugerøkonom.

Få dit overbli kp mitpfa. å dk

Han maner af samme grund til besindighed, når man kigger frem mod de kommende år. For her vil vi helt sikkert opleve vanskeligere forhold på finansmarkederne, og derfor skal man ikke forvente, at pensionsopsparingerne kommer til at vokse med samme høje afkast, som vi har oplevet i de senere år. Få dit overblik på mitpfa.dk Ved du, hvor meget du har sparet op? Se dit Pensionstal og få en fornemmelse af, hvor meget du har at leve for, når du går på pension på mitpfa.dk.

Fagblad for Gentofte Kommunalforening

Stress

– når kroppen går i forsvarsposition Stress er en vigtig problemstilling i mange virksomheder, da stressramte medarbejdere har store konsekvenser for virksomheden. For stress går ikke blot ud over den ramte medarbejder - de øvrige medarbejdere rammes implicit, da de skal løbe hurtigere i kollegaens fravær. Dette kan være med til at starte en negativ spiral, der i sidste ende både kan være dyr og svær at rette op på for virksomheden. Hvad er stress? Stress er i udgangspunktet en naturlig reaktion. Det er en mekanisme, som mennesket altid har været udstyret med, for at vi kan ”redde os selv” fra farlige situationer. Når vi bliver stressede, sker der en udladning af stresshormonerne adrenalin og cortisol i kroppen. Hormonerne resulterer i, at vi bliver hurtigere, stærkere og mere immune over for skader. Når vi har ”reddet os selv”, slapper vi igen af og genopbygger kroppen. Alt sammen en hensigtsmæssig reaktion i en reel livstruende situation.

Nutidens ”farer” handler ikke om vilde dyr og simpel overlevelse. Den stressbelastning, vi udsættes for i dag, er ikke kortvarig og intens, som ved en akut fare - den er derimod moderat intens og langtrukken. Og når vi ikke rigtig får gearet helt ned og slappet af, har vi

konstant adrenalin og cortisol drønende rundt i systemet. Og det slider på kroppen!

Sådan opstår arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress opstår fx i situationer, hvor vi har mere ansvar, end vi har indflydelse, og når vi har mangel på tid, ressourcer eller kompetencer til at løse vores opgaver. Eller endnu værre; når kravene er så uklare og omskiftelige, at vi ikke ved, hvornår vi har gjort det godt nok.

Og det mærker vi fx som koncentrationsbesvær, søvnløshed og at vi ikke kan overskue selv de mindste krav, der stilles til os. Ved længerevarende stress påvirkes humøret, hukommelsen og indlæringsevnen, mens kronisk stress kan medføre svære fysiske og psykiske sygdomme som fx mavesår, angst og depression.

Vi reagerer individuelt på stress. Reaktionen er forbundet til vores oplevelse af, at betingelser og krav overstiger vores evner, kompetencer og muligheder (ressourcer) i situationen.

Derfor kan det også være svært at se - og måske forstå - hvorfor en kollega bliver stresset. Stress opleves nemlig forskelligt - og det er forskelligt fra person til person, hvilke situationer der opleves stressende. Derudover har vi også forskellige grænser for, hvor meget der skal til, for at vi bliver stressede. Derfor kan stress virke som en meget uhåndgribelig størrelse. Den svære kunst er at finde balancen mellem de krav, vi bliver stillet, og de ressourcer, vi hver især har til rådighed.

Travlhed er ikke det samme som stress Mange mennesker forveksler fejlagtigt stress med det at have travlt. Vores krop er faktisk gearet til at have travlt. Travlhed kan føre til øget produktivitet og effektivitet. Travlhed kan således godt være positivt – så længe der er tale om travlhed i kortere perioder med efterfølgende restitution. Vores krop kan nemlig ikke holde til altid

StressBevidst - et liv i balance Kontakt Louise Sølvberg Dalsgaard Tlf. 28108975 Louise@StressBevidst.dk www.StressBevidst.dk

at have travlt, for det kan føre til stress. Stress derimod fører aldrig til øget effektivitet.

Sådan forebygger du stress En af de bedste måder at forebygge stress er at skabe fælles mål om trivsel, arbejdsglæde og motivation på arbejdspladsen. Disse mål tjener også til at styrke effektiviteten og motivationen på arbejdspladsen til gavn for både virksomheden og de ansatte. Ved at sætte ord på det, der skaber pressede situationer, og skabe bevidsthed og viden om stress og stresssignaler, bliver stress ikke et tabu, men i stedet noget som man forholder sig til i fællesskabet. Som leder kan man forebygge stress ved at skabe balance mellem ansvar og indflydelse for medarbejderen. Det gælder om at få skabt klarhed om opgaverne, og hvornår de er løst, så medarbejderne og lederen kan afgøre, om de har de ressourcer, der skal til. For når det er på plads, får vi som medarbejdere overblik, vi når vores arbejdsopgaver og er stolte af det, vi bidrager med.

Fagblad for Gentofte Kommunalforening

Spot stress hos din kollega - hvordan kan du hjælpe? 1. Snak med din kollega Er du bekymret for en kollega, så spørg hvordan det går, og fortæl at du er bekymret for vedkommende. Vær meget konkret med, hvilke tegn det er, du ser. Højst sandsynligt vil en stresset kollega afvise, at der er noget galt, og sige at de har kontrol over situationen. Så vær en smule vedholdende og vend eventuelt tilbage til kollegaen en uge efter.

2. Hjælp din kollega til at lave pauser i arbejdsdagen. Bare 5-10 minutters pauser er gavnlige. Aftal eventuelt, hvornår de ligger bedst i løbet af dagen og hold så fast i pauserne. 3. Foreslå, at I tager en snak - eventuelt sammen med nærmeste leder. 4. Foreslå, at din kollega tager kontakt til krisehjælp/ stresscoach.

5. Skab/bevar den sociale kontakt, hvis kollegaen trækker sig - vis at de er vigtige. 6. Henvend dig til den nærmeste leder, og gør opmærksom på, hvorfor du er bekymret for medarbejderen.

GKF indbyder alle pensionistmedlemmer til

Pensionistsammenkomst 2019 Tirsdag den 12. marts 2019 Kl. 15.00 – 21.00 i personalets kantine på Rådhuset (indgang gennem Rådhusets hovedindgang) Vi starter med at byde på kaffe og kage. Derefter vil der være tid til at hygge sig sammen med sine tidligere kolleger. Senere vil der blive serveret en god middag. Tilmelding bedes venligst meddelt foreningens kontor på tlf. 39 98 39 60/ 39 98 39 62 eller på mail: gkf@gentofte.dk, senest 26/2-2019.

Sæt X n ere i kalend rts 12. ma 2019

MINI-FORHANDLINGSKURSUS Bliv elitebilist i TJM Forsikring PÅ KALØVIG KURSUSCENTER

allerede, når du er 25 år

Af Maria Desiree Dalgaard-Jensen og Louise Corneliussen

I starten af juni var Gentofte rerende undervisning af en sød I de meget smukke omgivelser Det betyforenings der billigbestyrelbilforsikring til digunderholdende - på samme vilkår alle andreaf sted, og vi kunne Kommunal og også Sørensomfløj dagene se, alle fællestillidsrepræsen- Viemose, der satte tankerne i vende hjem til Gentofte Kom• Viog sertillidsrepræsentanter ikke på, hvor længe du hargang haft kørekort, ellerop påfor din blusset erfaring sommune bilist med en iver og masser tanter og fyrede af sted på et mini-forhandlertil at blive en fremtidig dygtig af mod til at gå i gang med for• Mulighed for at vælge lav selvrisiko kursus på Kaløvigdin Kursuscenter. tillidsrepræsentant, kanpengepung va- handlingerne og de fremtidige • Skræddersy bilforsikring, så den passer til dit behovder og din retage medlemmernes absolut udfordringer som tillidsrepræ• Få personlig vejledning af din forsikringstillidsmand, eller betjen dig selv Forhandlerkurset var tilrette- bedste. sentanter. via vores hjemmeside lagt med det formål at iklæde os • Årlig bonus fra TryghedsGruppen – uanset skader viden og give os redskaber til at Ud over den gode undervisning styrke vores forhandlerkompe- lærte vi vores nye kolleger rigtig tencer Gentofte Kommunal- godt at kende, mærkede det Læsfor mere på tjm-forsikring.dk/elitebilist foreningens medlemmer. stærke bånd, der er i GKF, og vi kunne suge til os af deres viden Som helt nye tillidsrepræsen- og erfaring. Vi blev udfordret på tanter havde vi en fantastisk den gode måde og føler os nu på ingmodtog god oplevelseRog inspi- mere robuste. Godt

70 33 28tilb2u8d

og få et godt du kører – uanset om gt kort eller lan

Husk også!

kl til at va ædt på retage GK F medlem mernes interes s er

I perioden siden sidste blad har GKF fået xx nye medlemmer. Velkommen i foreningen!

For at købe bilforsikring skal du have enten indbo-, ulykkes- eller husforsikring i TJM Forsikring.

som forandringsagenter

Af Karsten Brask Fischer, Direktør Impact Learning Aps, ekstern lektor v. Roskilde Universitet

Der er opbrud i forståelsen af tillidsrepræsentanternes rolle. De faglige organisationer ønsker mere indflydelse, og ledelserne ønsker mere værdi for pengene. Løsningen er derfor enkel: Mindre fokus på klassisk interessevaretagelse og mere fokus på at være forandringsagent, som formår at træde ind i et ledelsesrum og medvirke til konkrete forandringer, der forbedrer mulighederne for at løse kerneopgaven.

Dermed kommer der mere fokus på noget meget væsentligt: At tillidsvalgte og ledere faktisk har meget fælles interesser, når det kommer til at skabe forandringer. De udfordringer som arbejdspladserne står med – fx pres på budgetterne – er jo ikke noget, som den lokale ledelse har haft særlig stor indflydelse på. Men alligevel er ledelsen ansvarlig for, at arbejdspladsen kan håndtere presset. Når de tillidsvalgte melder sig ind i de udfordringer, bliver det muligt at finde løsninger sammen; og dermed også for de tillidsvalgte at opnå reel indflydelse. En indflydelse som skal bruges til at skabe konkrete forandringer, forstået som konkrete tiltag der øger arbejdspladsens mulighed for at lykkes med kerneopgaven.

TRs platform: Dyrkelse af de værdifulde relationer Grundlaget for tillidsrepræsentantens virke er platformen på arbejdspladsen, der skabes af den enkelte TRs relationer: Til ledelsen, kollegerne og fagforeningen – og af TRs evne til at balancere disse relationer gennem sine handlinger.

Platformen er specifik for tillidsrepræsentanten, fordi denne er kendetegnet ved at eksistere i et komplekst ”ledelsesrum”. Hver aktør har en del af ”ledelsesretten”; kollegerne ansætter og afskediger, ledelsen giver tiden til opgaverne og fagforeningen delegerer og uddanner til opgaverne. Denne position gør tillidsrepræsentanten til en unik aktør på det danske arbejdsmarked. Det er ud fra denne platform, at TR kan være med til at finde lokale løsninger der styrker arbejdspladsen – være forandringsagenten, der hjælper forandringer på vej. Men positionen er også krævende og udfordrende for den enkelte tillidsrepræsentant. Det kan nemlig være svært at stille alle tilfredse på samme tid. Især når de trækker i hver deres retning. Men lykkes det ikke, bliver det svært at fungere som TR. Derfor er det også ødelæg-

gende for TRs mulighed for at få indflydelse, når det kommer til at blive et spørgsmål om ”hvis side er du på”, eller ”du er for tæt på ledelsen”, som flere TR oplever at blive mødt af.

Samarbejde i tre rum I arbejdet med at skabe forandringer bevæger TR sig gennem tre rum, som definerer forskellige former for samarbejde med ledelse og kolleger: Aftalerummet, Dialogrummet og Det individuelle rum. Aftalerummet defineres traditionelt som et forhandlingsrum med en formel aftaleret. Men rummet er meget mere end de formelle forhandlinger af fx lokalaftaler. Det er også her, man laver politikker og retningslinjer – og her hvor man træffer beslutninger i fællesskab. Kort sagt: Hvor TR tager aktivt medansvar for en beslutning, der ellers kunne være truffet af ledelsen alene. Derfor indebærer rummet også, at TR står på mål for det, som er aftalt – og at ledelserne ikke bare bruger rummet til at legitimere en upopulær beslutning. Dialogrummet handler om at blive klogere sammen. At man taler sammen på en måde, hvor

viden om arbejdspladserne kommer i spil, og hvor man sammen undersøger fx en problemstilling. Dialogrummet har det svært med skarpe holdninger og faste synspunkter. Det skal nemlig gøre os klogere på, hvad der er op og ned, og alt for ofte er dialogen mellem TR og ledelse præget af positionering. Dialogrummet kræver tillid og fortrolighed. Det individuelle rum har fokus på den enkelte, som er kommet i problemer og skal til en sygesamtale eller tjenstlig samtale – eller har rettigheder, der skal varetages. Sidstnævnte kan udmønte sig i konkrete tjek af løn, ansættelsesforhold eller vejledning om regler og aftaler.

Det individuelle rum er regelbaseret, som oftest med klart definerede spilleregler. Spilleregler, som både leder og tillidsrepræsentant kan have behov for at erkende, ikke er personlige – netop fordi det Fagblad for Gentofte Kommunalforening

individuelle rum ofte synes personligt. De personlige relationer kan dog være begrænsende for TRs ageren i dette rum. En TR, som er meget tæt på lederen, vil ofte blive fravalgt af kollegerne, ligesom mange TR siger fra, når en kollega, de er tæt på, kommer i problemer. Så overlades sagen til fagforeningen. Men er det den rigtige løsning. Jeg er i tvivl: Kontrakten med kollegaen i det individuelle rum mellem TR og kollega er, at ”Jeg støtter dig”, og den er faktisk upersonlig; jeg støtter dig ved at sikre, at et sæt objektive spilleregler overholdes, så dine rettigheder overholdes og respekteres. Jeg tager ikke stilling til din situation (rigtig vs forkert), men til den måde din situation håndteres på, og om det sker efter ret og rimelighed. Man er derfor kort fortalt kollegaens støtte.

I hvert rum udleves derfor kontrakten mellem kollegerne og den enkelte tillidsrepræsentant – og i hvert rum enten opbygger eller nedbryder tillidsrepræsentanten sin platform. Derfor kan TR ikke fravælge et af rummene. Som forandringsagent bliver det således afgørende, at TR kan adskille rummene og definere præcist, hvor det er muligt at være forandringsagent. For arbejdspladsen kan en velfungerende TR, som nyder kollegernes opbakning, fagforeningens tillid og som inddrages af ledelsen – give den fleksibilitet og sikkerhed, som er afgørende for, at medarbejderne kan tage del i udviklingen af arbejdspladsen. Men det kræver, at TR kan navigere i forandringer, platform og rum.

Særligt når TR skal tage del i forandringer eller proces, inddrager det alle tre rum.

GLÆD DIG TIL NÆSTE NUMMER AF GKF NYT SOM UDKOMMER I FEBRUAR 2019

GKF Nyt Fagblad for Gentofte Kommunalforening