Områdefortællinger
På gensyn AF KIRSTEN BOMHOLT, LÆRER PÅ HORSENS BYSKOLE
Den enestående mulighed. For 8 år siden sagde jeg farvel til mit arbejde på Bankagerskolen og goddag til Horsens Byskole. Det var vemodigt, for jeg havde været glad for mine 12 år på Bankagerskolen. Det var tiden til nye udfordringer, så da stillingen som modtagelsesklasselærer i 0.M på Horsens Byskole afd. Lindvigsvej blev opslået, tog jeg chancen og søgte den. Tænk, at få lov til at være med helt fra starten, når eleverne kommer i skole, - det var for mig en enestående mulighed, ja - en ønskestilling. Selvom jeg både har startet op med flere 1. klasser og arbejdet i en børnehave, så fik jeg i mit arbejde med eleverne i 0.M en stor respekt for det vigtige og gode arbejde, børnehaveklasselederne på Lindvigsvej gør, for at det enkelte barn får en god skolestart. At føle sig hjemme. Jeg mærkede hurtigt, at skolen på Sønderbro var noget helt særligt som arbejdsplads og som skole - og hurtigt følte jeg mig “hjemme” og rigtig godt tilpas.
Kirsten Bomholt sammen med Harun Güler. Sammen startede de Dialogkaravanen.
De efterfølgende 7 år var jeg heldig at følge eleverne fra 0. kl. videre i indskolingen og i nogle fag på mellemtrinnet. Sideløbende arbejdede jeg i skolens modtagelsesklasser, og da de blev nedlagt, fik jeg mulighed for at undervise i specialklasserne. Nogle af de ting, der har gjort stort indtryk på mig i mine 8 år på afd. Lindvigsvej, er det særligt gode samarbejde, der er mellem lærere, pædagoger og andet personale, og så er der her rigtig mange børn og forældre, der støtter op om skolens arbejde og om klassens trivsel. Det kom derfor ikke bag på mig, da Horsens Byskole afd. Lindvigsvej for nogle år siden scorede højest i Danmark i forhold til elevtrivsel. Jeg havde erfaring fra fem andre skoler, jeg har arbejdet på, siden jeg blev lærer i 1989, og netop her på Sønderbro oplevede jeg en skole med godt sammenhold, og at vi var sammen om at løfte opgaverne.
Skolen i lokalsamfundet For knap 2½ år siden skrev jeg et tillægsvers til Sønderbrosangen, hvor jeg beskriver skolens vigtighed for lokalsamfundet:
I skolen mødes alle samfundslag en mangfoldighed af sind. En klasse er er et stykke dagligdag, hvor enhver kan lukkes ind. Her handler det om samfundssind og flid i historisk perspektiv. Og større end så megen larm og kiv er det nære fælles liv. Hus ved hus og dør ved dør. Lad os gøre noget sammen som vi ikke kunne før Vi ses på Sønderbro Den 25. juni var min sidste arbejdsdag på afdeling Lindvigsvej. Det var en vemodig dag, for når jeg som lærer har arbejdet på denne skønne skole i ¼ af min karriere, så har jeg virkelig fået et hav af gode minder fra hverdagen med elever og kollegaer - og fra alle de gode ture, fester, arrangementer, happenings og kampe, vi har haft. Tusind tak til alle samarbejdspartnere, eksterne og interne, kollegaer såvel som forældre og elever. Jeg stopper dog ikke på Horsens Byskole, da jeg i dette skoleår skal møde nye oplevelser og opgaver på afd. Fussingsvej. Her skal jeg fortsætte som lærer i Specialklasserne, så det er jeg glad for. 12
Sønderbro’eren nr. 3 Efterår 2021
Sønderbro er et kvarter, hvor man har JA-hatten på… - også da jeg for 3-4 år siden kom med idéer til det frivillige projekt “DialogKaravanen”. Jeg har oplevet stor støtte, interesse og opbakning til DialogKaravanens aktiviteter, og dem vil jeg fortsætte med. Ligeledes fortsætter jeg med Sønderbrokoret og selvfølgelig også mit arbejde i menighedsrådet i Sønderbro Kirke, hvortil jeg har løst sognebånd. Derfor siger jeg ikke farvel, men på gensyn. Vi ses på Sønderbro, for vi kan “gøre noget sammen, som vi ikke kunne før.”
