5 minute read

Ordblindeundervisning

NÅR BOGSTAVERNE IKKE VIL... MÅSKE ER DU ORDBLIND?

- og vil blive bedre til at læse, stave og skrive, så har FOF Herning et gratis kursus til dig. Du arbejder med læsning, stavning og skriftligt arbejde på dit niveau. Undervisningen består af f.eks. basal lydtræning og grammatik, der øger dine stave- og læsefærdigheder. Før du begynder undervisningen, skal du visiteres, og det sker bl.a. ved, at du skal tage en test. Vi har Ordblindekurser i både dansk og engelsk. Alle vores ordblinde hold er kun for voksne. Ring til os på tlf. 9722 4744 og få hjælp til din ordblindhed eller bliv testet, hvis du er i tvivl.

HLR Hjertestop - 4 timers førstehjælp

Vil du gerne kunne træde til og redde en andens liv ved en hjertestopulykke? På dette kursus lærer du at håndtere en voksen bevidstløs person, med og uden normal vejrtrækning, jf. ERC guidelines for basal genoplivning. Du lærer at give relevant førstehjælp til en voksen person, der har fremmedlegemer i luftvejene og at anvende en hjertestarter, hvor det er relevant for førstehjælpen. Vi har også fokus på at kunne genkende symptomer på en blødning i hjernen og blodprop i hjertet. Kurset afsluttes med et bevis fra Dansk Førstehjælpsråd, som afregnes med underviseren.

Kirsten Ditlev Schøtt

39373 Onsdag 17:00-21:00 (23-03) 1 mødegang Kr. 270,-/*243,-

Basal genoplivning til børn(H) - 4 timers førstehjælp

Bliv tryg ved dine egne evner som førstehjælper ved ulykker med børn. På dette kursus lærer du at handle ud fra førstehjælpens hovedpunkter i forbindelse med tilskadekomst hos børn. Du lærer hvordan man håndterer et bevidstløst barn både med og uden normal vejrtrækning og give relevant førstehjælp til et barn der har et fremmedlegeme i luftvejen. Du lærer også at kende ”alarmsymptomer” på infektionssygdomme og tilkalde relevant hjælp.

Kirsten Ditlev Schøtt

39371 Onsdag 17:00-21:00 (16-03) 1 mødegang Kr. 270,-/*243,FOF Kursuscenter, Herning

Førstehjælpsbevis afregnes med underviser

Investering i øjenhøjde

Investering kan være svært, og der er mange faldgruber. Der findes nogle få enkle grundregler, og hvis du kender dem, er du kommet langt i beslutningen om, hvad der er bedst for dig. Du bliver introduceret i disse grundregler, og med dem i hånden har du mulighed for selv at vælge, om det skal være enkelt aktier, obligationer eller investeringsforeninger, der er det rette for dig. Du vil ligeledes få værktøjer til at gennemskue bankernes rådgivning indenfor investeringer. Dette foredrag er for begyndere og/eller til dem, som gerne vil have en bedre forståelse for at fastholde værdien af deres penge og få mest muligt ud af dem. John Andersen har beskæftiget sig med finansmarkederne igennem mange år som selvstændig finanskonsulent og opbygget en stor erfaring indenfor området. Du vil også få det sidste nye syn på verdensøkonomien ved dette foredrag.

John Andersen

39062 Onsdag 18:30-20:30 (02-02) 1 mødegang Kr.175,-/*150,Herning HF & VUC

Valgfrihed er nøgleordet til en god pension

Vi får hele tiden at vide, at vi skal arbejde længere og længere. Men vil vi det/kan vi holde til det? (70 år er en sen alder at gå på pension). Hvordan planlægger du din egen pension, så du skaber din egen frihed til at vælge, hvornår du går på pension. Bankerne og politikerne mener, at indbetaling på pensionsopsparing er det eneste rigtige. Har de ret? Du har her mulighed for at få professionel vejledning og indblik i de opsparingsmuligheder, der er, for at sikre dig en økonomisk tryg alderdom, på dine vilkår. Ved foredraget vil John Andersen give dig nogle værktøjer og alternative muligheder, så du kan blive mere bevidst om, hvad der kan være det rette for dig at gøre og ikke mindst hjælpe dig til at gå på pension før tid. Forbered dig på, at du måske kommer hjem med et nyt syn på, om pensionsopsparingerne er den eneste eller bedste måde at spare op.

John Andersen

39063 Tirsdag 18:30-20:30 (01-03) 1 mødegang Kr.175,-/*150,Herning HF & VUC

Hvad koster det?

Deltagergebyret er anført ud for hvert kursus. Prisen afhænger af hvor mange lektioner, der undervises i. Således koster kurser med samme timetal ikke nødvendigvis det samme.

*Prisen er for dig, som er pensionist, gået på efterløn eller modtager SU og bor i Herning kommune.

Tilmelding og betaling

Du kan tilmelde dig vore kurser på fofherning.dk eller ved at ringe til os på 9722 4744.

Foredrag, koncerter og kulturelle arrangementer samt ture og rejser, kan kun købes online via vores hjemmeside eller ved at møde personligt op på kontoret i vores åbningstid.

Såfremt du tilmelder dig et af vore kurser og betaler med det samme via vores hjemmeside, modtager du først en ordrebekræftelse.

Hvis der er plads på det/de ønskede hold, sender vi herefter en endelig bekræftelse med oplysning om startdato og undervisningssted.

Er der venteliste på holdet, vil du få besked herom. Din eventuelle betaling vil derfor ikke blive trukket.

Det er vigtigt at overholde betalingsdatoen for at sikre, at holdet kan gennemføres som planlagt.

Framelding og tilbagebetaling

Kurser:

Det er vigtigt, du framelder dig, hvis du alligevel ikke kan deltage. Manglende betaling betragtes ikke som framelding. Tilbagebetaling af kursusgebyret kan ske indtil 14 dage før holdets planlagte start, dog med fradrag af administrationsgebyr på kr. 50,-. Herefter er tilmeldingen bindende, og gebyret kan ikke refunderes. Kan holdet mod forventning ikke etableres, returneres hele kursusgebyret.

Særligt for foredrag, koncerter, kulturelle arrangementer, ture og rejser:

Tilmeldingen er bindende, og der foretages ikke tilbagebetaling, uanset hvornår afbud gives. Aflyses et foredrag eller en koncert får du dine penge retur igen. En ændring af dato eller evt. ændring af afholdelsessted ikke det samme som en aflysning, og giver derfor ikke ret til at få penge retur.

Kursusstart

Starttidspunktet er angivet ud for hvert kursus. Mød op første undervisningsgang – hvis du ikke hører andet fra os. Du modtager besked, hvis et kursus aflyses.

Materialeudgifter

Alle priser opgivet i kataloget er for kurser ekskl. materialer. Undervisningsmaterialer og råvareudgifter (til madkurser) er ikke medregnet i kursusprisen, men afregnes direkte med underviseren ved kursusstart. Læs mere under det enkelte kursus på fofherning.dk

Forbehold

FOF tager forbehold for trykfejl samt prisændringer. Ændringer af undervisningsted og underviser samt aflysninger/forlængelser pga sygdom el.lign. berettiger ikke til tilbagebetaling. Evt. aflyste mødegange (f.eks pga sygdom) gennemføres i forlængelse af planlagte forløb. En mødegang kan aflyses på grund af force majeure eller andre udefra kommende omstændigheder, som ligger uden for FOF’s rammer og indflydelse.

Ferieplan

FOF følger folkeskolernes ferieplan. Du kan altid se dine mødegange under kurset på vores hjemmeside.

Vigtigt:

Tilmeld dig så hurtigt som muligt Frameld dig rettidigt, hvis du alligevel ikke kan deltage Betal til tiden

Følg med på vores hjemmeside

Her kan du holde dig orienteret og læse vigtig info vedr. eventuelle datoændringer eller lignende. Du kan ligeledes tilmelde dig døgnet rundt.

Vi ønsker god fornøjelse!

FOF Kursuscenter og Kontortid:

Torvet 12–14 · 7400 Herning

Tlf. 97 22 47 44 info@fofherning.dk

fofherning.dk Mandag – torsdag: kl. 10.00 –15.00

Torvet 12–14 · 7400 Herning Tlf. 97 22 47 44 · fofherning.dk

This article is from: