8 minute read
Musik .......................................... side
Klaver på alle niveauer
Undervisningen er individuel og tilpasses den enkeltes niveau – fra begynderen, hvor vi gennemgår noder, rytmer, fingersætning og spiller små stykker, til den erfarne, hvor det mere handler om fraseringer, udtryk og tekniske besværligheder. Vi finder ved fælles hjælp nogle musikstykker, der passer til dig. Underviseren er uddannet pianist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Den individuelle tid aftales med læreren.
Alexander Noval, 2991 8273
39922 Skellet, pauserum Tirsdage fra kl. 14.00, start 24/8 18 gange kr. 1930
39923 Skellet, pauserum Onsdage fra kl. 14.00, start 25/8 18 gange kr. 1930
KØGE
KØGE
Harmonika – begyndere og letøvede
Lær det fra bunden eller fortsæt hvor du slap! Harmonikaen er et alsidigt instrument, som kan bruges i mange forskellige sammenhænge og til al slags musik. Der undervises hovedsageligt i pianoharmonika. Som begynder lærer du hurtigt at spille med begge hænder. Hører du til de letøvede, forsætter du din musikalske udvikling derfra. Vi arbejder både med noder og nodelære, men også med gehørspil. Vi underviser individuelt og i grupper. Instrument og nodestativ skal medbringes.
Karen Lond
39924 Køge Musikskole, lokale 11 KØGE Mandage fra kl. 10.00, start 20/9 15 gange kr. 1605
Klassisk klaver – begyndere og letøvede
Drømmer du om at lære at spille klaver og komme ind i det magiske univers af toner og harmonier? Med professionel vejledning oplever du en ”rejse” fra simple musikstykker til de mere avancerede. Du kan komme til at spille Bach, Tjajkovskij, Mozart m.m.
Lioubov Nielsen, 6141 6472
39919 Strøbyskolen, musik STEVNS Onsdage fra kl. 18.00, start 15/9 18 gange kr. 1930
Guitar/instrumental undervisning
Begynder: Vi starter helt fra begyndelsen med de første akkorder og de første anslag, men vil også forsøge at lave sammenspil (et band) allerede fra første undervisningsgang. Numrene/ sangene, vi spiller, vil så vidt muligt tage udgangspunkt i dine og de andre kursisters ønsker. Kom og vær med til guitarband for begyndere. Fortsætter: Vi bygger videre på det, du allerede kan. Numrene/sangene vi spiller, vil så vidt muligt tage udgangspunkt i dine og de andre kursisters ønsker, men udvælges også med henblik på, at der sker en udvikling af dit guitarspil. Sammenspil vægtes højt, så vi laver et band, hvor vi bruger det, vi har lært til at spille som et rigtigt orkester. Kom og lær noget mere og tryk den af. Der undervises fra kl. 16 og 18, men den individuelle tid aftales nærmere med underviseren.
Thomas Larsen
39920 Hastrupskolen Tirsdage fra kl. 16.00, start 31/8 18 gange kr. 1930
39921 Hastrupskolen Tirsdage fra kl. 18.00, start 31/8 18 gange kr. 1930
KØGE
KØGE
Guitar – allround akustisk/ klassisk guitar.
Begynder: Bliv præsenteret for det basale guitarspil såsom akkordspil, akkompagnement til egen sang, melodispil, sammenspil, node og rytmelæsning samt grundlæggende musiceren. Fortsætter: Lær nye tricks, akkorder, fingerspil/melodispil m.m. Vi arbejder med venstre- og højrehåndsteknik gennem solo- og sammenspil samtidig med, at repertoiret udvides. Der undervises ud fra noder og tabs, men man behøver dog ikke at have kendskab til dette for at deltage i kurset. Undervisningen er individuel, idet der altid tages afsæt i den enkelte kursists niveau. Ring gerne til underviseren for mere info. Medbring egen guitar. Udgift til materialer må påregnes og afregnes med underviseren. Underviseren er uddannet ved musikkonservatoriet i København, Alicante og Rostock.
Cathrine Buch, 6138 8028
39916 Brogade 19.1, lokale 1 KØGE Torsdage fra kl. 15.00, start 12/8 18 gange kr. 1930
Allround guitar for børn og voksne
Dette guitarkursus er for børn og voksne, der ønsker at lære akustisk/klassisk guitar sammen. Det er ligegyldigt, om I deltager som barn med forælder eller som barn med bedsteforælder. Fokus ligger på, at I skal have det sjovt sammen og lære at spille et instrument sammen. Kontakt gerne underviser inden kurset, så vi kan drøfte niveau og evt. ønsker for repertoire. Medbring egen guitar. Udgift til materialer må påregnes og afregnes med underviseren.
Cathrine Buch, 6138 8028
39917 Brogade 19.1, lokale 1 KØGE Torsdage fra kl. 14.00, start 12/8 18 gange kr. 1930 (Prisen inkluderer en voksen og et barn)
Ukulele begyndere/letøvede – for børn og voksne
Ukulele er et instrument, som er morsomt at spille og forholdsvis let at gå til. Vi vil under kurset se på akkord/becifring, fingerspil, rytmespil m.m., så du med øvelse kan spille med på dine yndlingssange. Du vil også lære at læse TAB og lære om nodesystemet. Medbring egen ukulele. Udgift til materialer må påregnes og afregnes med underviseren.
Cathrine Buch, 6138 8028
39918 Brogade 19.1, lokale 1 KØGE Torsdage fra kl. 17.00, start 12/8 18 gange kr. 1930 (Prisen inkluderer en voksen og et barn)
Stomp & Body-percussion
I SAMARBEJDE MED GREVE KULTUR-BASE
En anderledes og spændende rytmisk undervisning, med humør og heftige rytmer. Alle kan være med når musikken swinger, uanset alder. Du bliver udfordret og får mulighed for at slippe hæmningerne, når den indre rytmeboks slippes fri. Vi skal klappe og trampe og få rytmerne helt ind i kroppen, før vi kaster os over alternative stomp- og percussioninstrumenter.
Tina Husbye
39928 Musikskolen, Tirsdage kl.17.00-17.55, start den 7/9 8 lektioner, 8 gange kr. 860
GREVE
Syng solo – begynder og letøvede
Tips, træning og tricks for dig som gerne vil kunne synge en sang for andre, så både du selv og lytteren har fornøjelse af det. Vi arbejder sammen på et lille hold og du får træning i at fremføre en sang som solist. Du får hjælp med sang- og mikrofonteknik, nervøsitet, sangvalg, udtryk, improvisation m.m. To af gangene er der en professionel musiker med, som akkompagnerer dig. Andre gange arbejder vi til digitale backingfiler, så du kan øve dig hjemme. Der må påregnes en materialeudgift på ca. 60 kr.
Ingrid Østergren, 5657 8069/2797 6552 Nikolaj Skaaning: Pianist i uge 39 og 43 samt uge 47 og 49
39914 Hotherskolen, musiklokalet STEVNS Mandage i ugerne 37, 38, 39, 40, 42, 43 kl. 19.00–20.50, start 13/9 Dobbelt lektion, 6 gange kr. 1715
39915 Hotherskolen, musiklokalet STEVNS Mandage i ugerne 44, 45, 46, 47, 48 og 49 kl. 19.00–20.50, start 1/11 Dobbelt lektion, 6 gange kr. 1715
Sangteknik
Ønsker du erfaring med teknik og ønsker du at undgå hæshed og svælgsnørre? Sangteknik Power er for deltagere, der ønsker erfaring i Komplet Sangteknik og for deltagere, der ønsker at genopfriske Komplet Sangteknik. I forløbet vil vi træne maveteknik, funktioner, indstillinger, effekter og klangfarve. Du får også værktøjer til at undgå hæshed, svælgsnørre og åndenød. Kurset er intenst, sjovt og seriøst. Der må påregnes en materialeudgift på ca. kr.20, som afregnes direkte med underviseren.
39931 Køge Musikskole, lokale 1 KØGE Torsdage fra kl. 9.00, start 9/9 17 gange kr. 1820
Sangteknik – begyndere, letøvede og øvede
Har du lyst til at lære at synge eller komme videre med din sang, har du på dette kursus mulighed for at lære sangteknik i klassisk og let rytmisk repertoire. Du kommer til at arbejde med støtten, fri strube, intonation, registre og kropsholdning. Det gør ingen forskel, om du ønsker at synge solistisk eller i kor, om du er ung eller gammel, sangglæden er din drivende kraft.
Anne Brandt, 4030 9202
39925 Domus Felix Tirsdage fra kl. 17:00, start 31/8 18 gange kr. 1930
HVALSØ
GOSPEL REVOLUTION
Kom og vær med til at synge livsbekræftende og glædessmittende gospelsange.
Gospel Revolution er et af de få danske gospelkor, som synger med op til 5 stemmegrupper os som er fordelt på: En sopran gruppe bestående af 1. og 2. sopraner. En alt gruppe. En tenor gruppe og en bas gruppe.
Gospel Revolution er et rytmisk kor, hvor vi arbejder for at blive bedre med vores stemmer. Vores medlemmer er lige nu i alderen fra 25 til over 70, og der er ingen aldersgrænse. Vi har intet krav om, at man skal kunne læse noder, men det skader heller ikke at kunne. Da de fleste af vores tekster er på engelsk, hjælper det også en godt på vej, hvis man har kendskab til sproget, intet krav.
Særligt vores bas og tenor grupper søger altid efter nye medlemmer, der har lyst til at synge, også gerne mænd. Vi har ikke optagelsesprøver - alle er velkommen. Læs mere på gospelrevolution.dk. Vi glæder os til at se dig.
39929 Hastrupskolen, Musiklokalet KØGE Tirsdage kl. 19.00-21.10, start 7/9 35 lektioner, 14 gange kr. 800
Køge Bugt Koret
Køge Bugt Koret er et blandet rytmisk kor med sangere i alle aldersklasser. Vi synger rock, pop, evergreens, musicals og andet, der swinger - på engelsk og dansk. Vi optræder flere gange i løbet af sæsonen og deltager gerne i forskellige spændende arrangementer. Vi har fast pianist til såvel øveaftener som til koncerter. Kan du synge rent, og har du erfaring med korsang og læser noder (ikke et krav, men en fordel), er du velkommen til at kontakte korleder Else Andersen på tlf. 3034 4677 eller formand Sussie Groset på tlf. 4081 4018, så vi kan træffe aftale om optagelsesprøve. Vi søger p.t. især herrestemmer, men alle stemmer er velkomne. Du kan finde mere information på korets hjemmesiden www.koegebugtkoret.dk Du må påregne en mindre udgift til noder m.m.
Else Andersen, 3034 4677
39926 Strandskolen Onsdage kl. 19.15-22.00, start 8/9 90 lektioner, 30 gange kr. 2280
GREVE
Lyrik og sangskrivning
Dette hold er for alle som har en interesse i at skrive tekster - hvad end der er tale om poesi, sangtekster eller noget helt tredje. Som et plus har du en sparringsgruppe, hvor både undervisere samt meddeltagere kan komme med feedback på tekstindhold, struktur, musikalske valg mm. Derudover arbejder holdet også projekt og opgaveorienteret, hvor målet er, at du får en masse konkrete værktøjer i bagagen, som du kan bruge fremadrettet. Du får derudover også muligheden for at få indspillet noget af dit materiale i et professionelt studie, så du får et konkret produkt i hånden. Som en del af dette hold kan du se frem til en masse lærerige og hyggelige timer med ligesindede - Vi glæder os til at se dig!
Nikolaj Egede Jensen og Luzas Diego Petersen
39930 Greve Kultur-Base GREVE Mandage kl. 16.00-19.10, start 6/9 49 lektioner, 14 gange kr. 1790
41900 Greve Kultur-Base GREVE Mandage kl. 16.00-19.10, start 10/1 49 lektioner, 14 gange kr. 1790