3 minute read

Skriv en novelle, skriv dit liv, opklaring af følelsesmysteriet

Next Article
Træning i vand

Træning i vand

Skriv en novelle - på kun én weekend

NYHED

En novelle er en kort fortælling, ofte om en skæbnesvanger begivenhed, der har stor betydning for hovedpersonen. En vellykket novelle skal gerne underholde og samtidig sætte tanker i gang hos læseren.

Sådan en novelle kan du skrive på bare én weekend med de rette redskaber fra forfatterens værktøjskasse og to undervisere, der støtter dig undervejs.

Dag 1: Vi arbejder med idéudvikling, novellens genre og form, det gode anslag og opbygning af spænding/plot. Undervejs er der afsat skrivetid, og du har mulighed for at sparre med underviserne.

Dag 2: Vi arbejder med variation af dit sprog, ”show don´t tell”, redigering og mange nyttige redskaber fra forfatterens værktøjskasse.

Der er en blanding af oplæg fra underviserne, skrivetid og små ”redaktør-samtaler” om din novelle. Målet er, at du efter weekenden har en gennemarbejdet novelle at gå hjem med. Og hvis den ikke er helt færdig, så ved du, hvordan du skal komme videre med den. Samtidig har du også fået en god forfatterværktøjskasse, så du fremover kan skrive mange flere noveller eller andre gode tekster.

Søren Poder og Sanne Helene Højbjerg

41267 Lørdag 10:00 - 14:25 (04-02 - 05-02) 2 mødegange kr. 625,- /*565 FOF Kursuscenter, Herning

Skriv dit liv

NYHED

I denne weekend skal du trække på din egen historie, når du skal skrive en fortælling med fokus på ”Skriv dit liv”. Måske har du lyst til at fortælle en personlig historie til din mand, dine børn eller dine børnebørn? Det kan også være, at du gerne vil tage udgangspunkt i en særlig familiehistorie, som du synes er værd at formidle videre til andre – måske dine allernærmeste? Måske resten af verden?

Vi arbejder med det gode anslag, tekstens form, opbygning af spænding/plot, ”show don't tell”, variation af dit sprog, redigering og flere nyttige redskaber fra forfatterens værktøjskasse. Du lærer kort fortalt, hvordan du skriver en god historie med udgangspunkt i dit eget liv og samtidig holder ”den røde tråd” i fortællingen.

Undervejs vil du kunne få mindre ”redaktørsamtaler” med underviserne om din egen historie. Målet er, at du efter weekenden har en gennemarbejdet tekst at gå hjem med. Og hvis den ikke er helt færdig, at du så i hvert fald ved, hvordan du skal komme videre. Samtidig har du også fået en forfatter-værktøjskasse, så du fremover kan skrive mange flere, gode fortællinger fra dit eget liv.

Søren Poder og Sanne Helene Højbjerg

41268 Lørdag 10:00 - 14:25 (29-04 - 06-05) 2 mødegange kr. 625,- /*565 FOF Kursuscenter, Herning

Opklaring af følelsesmysteriet

NYHED

Følelser er en iboende del af alle mennesker. De kan være til stor glæde men også stor gene.

På dette kursus vil vi udfolde vores menneskelige grundfølelser, og du vil få indsigt i, hvad der måske er på spil inde i dig. Denne indsigt vil du samtidig lære at benytte dig af og italesætte, så du bedre formår at sige fra og sætte grænser og tage dig af dig selv.

Denne viden er essentiel i alle livets aspekter, herunder arbejde, familierelationer, parforhold og venskaber.

Kurset har en humoristisk indfaldsvinkel, kombineret med en let og konkret tilgang til vores følelser.

Mange oplever, at det der ’følelsescirkus’ bliver højt ragende, abstrakt og nogle gange hører til i et andet univers. På dette kursus tager vi det helt ned på jorden og gør det omsætteligt.

For at kunne lykkedes med ovenstående, er kurset også et fortroligt rum, hvor der er plads til den enkelte.

Igennem oplæg, praktiske øvelser og personlige historier, bliver du klogere på, hvad du indeholder, og hvordan du kan handle mere i overensstemmelse med dig selv og din personlige integritet. Læs mere på fofherning.dk

Louise Gøttsche og Emil Østergaard

41320 Mandag 19:00 - 21:00 (23-01 - 06-02) 3 mødegange kr. 377,- /*329 FOF Kursuscenter, Herning

This article is from: