Sønderbroeren nr. 3 2020

Page 6

Skolen AF HENRIK NØKKENTVED, AFDELINGSLEDER, HBS, AFD. LINDVIGSVEJ

To nye legeområder Børneenheden Lindvigsvej Børneenheden kan i løbet af sommeren 2020 klippe snoren til ikke mindre end to nye legeområder. I uge 32 forventes den nye legeplads foran skole og dagtilbud at være færdig. Der kommer multibane, sjippestation, leg på streg, daseoaser m.v. Naturlegeplads: I løbet af sensommeren får vi etableret en ny naturlegeplads på græsarealet før boldbanen. Området skal danne rammen for leg og læring for børnene, hvor børnene kan eksperimentere og få andre legemuligheder end en traditionel legeplads. De gode oplevelser, som finder sted på legepladsen, er med til at danne gode vaner og ikke mindst deres kreativitet. Vi ønsker at se børn der undersøger jordbunden for insekter, samle blade, bruge kroppen til at slæbe grene, bygge huler og lege med vand og mudder. Et sted hvor nysgerrigheden og den eksperimenterende tilgang har frie tøjler. • Vi vil etablere pilehytter • Plante krydderurter • Plante buske som er hårdføre (Solbær, ribs, sommerfugleblomst m.v.) • Gammelt fældet klatretræ • Grene og andet naturmateriale, som kan inspirere til leg. • Gamle bildæk • Mudderhul m.v. • Insekthotel • Huler • Græsset skal ikke slås. Det må gerne være et ”vildnæs”

Bålhytte, shelter, krydderlund m.v etableres i august og beplantningen sker i oktober, hvor der er bedre vækstbetingelser.

6

Sønderbro’eren  nr. 3  September 2020

Hvilken betydning har det for børnene: • En naturlegeplads fremmer børnenes kreativitet og samarbejde • At slæbe med bildæk, tunge grene, bygge m.v. styrker muskel/led sansen • At konstruerer og afprøve egne grænser giver selvværd (Ihærdighed) • Legepladsen kan være et samlingssted for både dagtilbud og SFO Inddragelse af lokalsamfundet: Der skal plantes en masse frugtbuske, sommerfuglebuske, pil, små træer m.v. Vi ønsker at inddrage forældre og andre interessenter fra lokalområdet i plantearbejdet. Forældre og børn kan være med til at vande, og vedligeholde arealet. Når børn og forældre får ejerskab til området, så har vi også en formodning om, at man vil passe på legepladsen. KOM OG HØR MERE: Den 3 september er der indvielse af den nye legeområde foran dagtilbud og skole. Samme dag fejrer vi også skolens 70-års fødselsdag. Her vil være forskellige festlige indslag, og I vil få mulighed for at se de to nye legeområder. På naturlegepladsen vil der være oversigt over de planteopgaver, som skal udføres i løbet af oktober måned og alle har mulighed for at skrive sig på til en planteopgave. Det endelige program er endnu ikke færdigt, men I kan holde jer opdateret via skole og dagtilbuddets hjemmeside, hvor det endelige program vil komme på i løbet af uge 34/35. Vi håber mange vil sætte X i kalender og kigge forbi den 3. september Med Venlig hilsen Henrik Nøkkentved Adf.leder skolen Lone Berg Dagtilbudsleder Søndermark


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.