Nobelprislitteratur

Tavshedens kraft

Tekst af Hilde Rød-Larsen

ABDULRAZAK GURNAHS romaner er

tætte af ord, men også af tavshed. Hilde RødLarsen, redaktør for oversat litteratur, om den tanzaniske forfatter, der blev tildelt Nobelprisen i Litteratur 2021.

Abdulrazak Gurnah er en mand, som tør tavsheden, slår det mig, da jeg møder ham i en hotelreception en latterligt tidlig morgen i maj for at drage ud på en lang biltur og en kort flyrejse. Vi tager sammen fra litteraturfestivalen i Lillehammer til København, hvor han skal på scenen i Den Sorte Diamant samme aften. Ikke sådan at forstå, at han er fåmælt eller undvigende eller uhøflig. Jeg tænker her på tavshed som tydelighed, uden småsnakkens balsam. En skærpende tavshed. Og en befriende en, hvis man vover den selv.

Senere – efter Gurnah er rejst hjem til sin have i Kent, hvor tomaterne og pæonerne venter – slår det mig, hvilken tydelig tilstedeværelse tavshed har i hans bøger, selvom de er tætte af ord. I dem findes tavsheden som beskyttelse, som afspærring og som en åbning, læseren kan træde ind i.

„Tavshed påtvinger én uventede besværligheder,“ konstaterer fortælleren i Ved havet, selvom han her ikke refererer til noget mere alvorligt end en fyldt blære. Men alligevel, først og fremmest er tavsheden en beskyttelse for den 65-årige, som er kommet til London fra Zanzibar som asylansøger. „Sig ikke noget“, er rådet, han får, før han forlader stedet, han kommer fra, og ankommer til et fremmed land med nogle få personlige ejendele og et navn, som ikke er hans eget.

I Tavshedens ø møder vi også en mand, som er flygtet fra Zanzibar til England, men han forlod hjemlandet som ung og har boet i London i mange år. For ham er tavshed, og løgne en adskillelse mellem to verdener, han ikke vover at lade hænge sammen. Hans afrikanske familie får ikke noget at vide om den engelske kvinde, han lever sammen med og får barn med, og hun får ikke sandheden at vide om, hvor han kommer fra. Indtil han efter tyve år bliver tvunget til at bryde tavsheden og tage et opgør med, hvem han egentlig er.

Ved hjælp af drengen Yusuf tager Gurnah i Paradis os med til et Østafrika ved begyndelsen af forrige århundrede, da tyskerne er koloniherrer i regionen, frem til udbruddet af Første Verdens- krig. Som 12-årig bliver Yusuf solgt som gældsslave af faren til handelsmanden Aziz og er i hans vold, til verdensomvæltningerne kaster ham ind i en ny magtesløshed. Yusuf er prisgivet andres rå beslutninger og handlinger, sådan som landet også er det. Og han protesterer ikke – hvad skulle han have sagt? I stedet åbner han sanserne og indtager den tilværelse, han er blevet placeret i. På den måde åbnes læserens sanser også for en beretning, som til trods for brutaliteten, den gennemsyres af, også rummer glimt af skønhed.

Paradis (2022)

12-årige Yusuf sendes til den afrikanske østkyst af sine fattige forældre for at bo hos Onkel Aziz, en velstående købmand. I virkeligheden er han solgt som gældsslave. Da købmandens kone kaster sin kærlighed på den smukke dreng, sendes han ud på en strabadserende og eventyrlig rejse.

Paradis er en roman om et samfund i omvæltning, om imperialismens brutalitet og om at være i andre menneskers vold. Gennem Yusuf oplever vi et Østafrika præget af stammestridigheder, overtro, sygdom og slaveri, men også af bjergtagende skønhed. Oversat af Finn Holten Hansen (revideret).

Østafrika i begyndelsen af forrige århundrede. Niårige Ilyas bliver bortført af tyske kolonitropper, der kæmper mod briterne om retten til territoriet. Som ung mand vender Ilyas hjem til sin landsby for at finde ud af, at søsteren Afiya er forsvundet. Hamza blev som barn solgt af sin far til et liv som slave, men undslipper ved at slutte sig til kolonitroppene. Da han nedbrudt vender tilbage til barndommens kystby, krydser han skæbne med Afiya. Flere år senere griber truslen fra en ny krig, på et helt andet kontinent, ind i deres liv. Oversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen.

Abdulrazak Gurnah

Ved havet Roman

Ved havet (2023)

En sen aften i november ankommer 65-årige Saleh Omar til London fra Zanzibar. Han har nogle få personlige ejendele med sig, blandt andet et lille mahogniskrin med røgelse. Engang havde han en møbelbutik, et hus og en familie, men nu er han asylansøger og har kun sin tavshed som beskyttelse. Latif Mahmud lever et stille liv, alene i sin lejlighed i London. For længe siden forlod også han Zanzibar. Da Saleh og Latif mødes i en engelsk kystby, udfolder en gammel historie sig – en historie om kærlighed og svigt og om mennesker, som forsøger at finde fod- fæste i en urolig tid. Oversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen.

Gutkind

Tavshedens ø (2024)

Da en 42-årig lærer flygter fra Zanzibar til England, bliver livet ikke, som han havde forestillet sig. Så kommer den smukke, oprørske Emma. Hun vender sig væk fra sine rødder i den hvide middelklasse og tilbyder ham sin kærlighed, et hjem og et barn. Til gengæld væver han et net af løgne om, hvad han kommer fra, og han holder hende skjult for familien. Tyve år senere bliver han tvunget til at tage et opgør med tavsheden og løgnene. Svig (2025) I 1899 snubler englænderen Martin Pearce ud af ørkenen og ind i en østafrikansk kyst- by. Her bliver han reddet af butiksindehaveren Hassanali og hans smukke søster, Rehana. Halvtreds år senere for- elsker fortællerens bror sig i Rehanas barnebarn. Gennem fortællingen om to forbudte kærlighedshistorier dramati- serer Abdulrazak Gurnah de personlige og politiske konsekvenser af kolonialismen.