7 år. 1659 sider. Et lands og en families historie

„Vi har set fortællingen som en DNA-streng – hvor danmarkshistorien snor sig ind i familien Brinchs historie”

Med romanen Det er de unge som forsvinder afslutter Lise Ringhof og Erik Valeur trilogien om familien Brinch og danskernes historie i det 20. århundrede – og fortæller her om bøgerne, som de har researchet og skrevet på i syv år.

Hvad satte Brinch-trilogien i gang?

Vi blev inspireret til at skrive trilogien, fordi vi talte meget sammen om danskerne og vores land – både vores historie og folkesjæl – og ikke mindst nogle af de mørkere sider af danmarkshistorien, som vi ellers ikke hører meget om – og som indimellem gentager sig. Familien Brinch forandrer sig selvfølgelig med tiden, men også her er der fejl og problemer, der går igen og flere gange splitter generationerne.

I tredje bind følger vi brødrene Jakob og Thomas og deres børn – hvor har I fundet inspiration til trilogiens karakterer?

Vi har fået idéer fra mange af de mennesker, vi har mødt både før og under arbejdet med de tre bøger – og også fra os selv. Da vi for eksempel skulle beskrive den oprørske pige Liv i det nye bind, blandede vi noget fra Lises ungdom med en gymnasiepige, Erik havde kendt, der stak til søs efter studentereksamen. Under beskrivelsen af en frihedskæmper i bind to læste vi i gamle dagbogsnotater fra en dansk sabotør, og da vi skulle fortælle om en soldat på vej til Helmand i 2010, talte vi grundigt med en, vi kendte, der havde fulgt samme kurs.

Er der nogle af karaktererne, I er kommet til at holde mere af end andre?

I bind 3, Det er de unge som forsvinder, kan Erik godt lide Liv, der rejser hjemmefra og gør helt uforudsigelige ting – sådan som man måske gerne selv ville have gjort – mens Lise især holder af Jakob, der har svært ved at udtrykke, hvad han egentlig vil med livet – og det giver mange problemer for ham. hvor vi dumper ind i den digitale revolution og det enorme aftryk, der blev sat af computere, internet, mobiltelefoner og senere smartphones og tusind andre devices, foruden et hav af underholdningskanaler, streaming, Facebook osv. de følgende år.

Hvordan har I researchet til bøgerne?

De første tre år, inden selve skriveprocessen, blev brugt på research. Vi rejste rundt i Danmark og fandt steder til vores familier, vi interviewede mennesker med vidt forskellige baggrunde, både på landet og i de større byer – og så talte vi og tegnede skitser med tidslinjer fra år 1900 til i dag. Vi sad i vores gamle skipperhus på Fanø og byggede de tre bind op i skitseform med flere og flere stikord, indtil det langsomt blev mere og mere detaljeret: Hvad skulle med fra vores lands historie, og hvilke udfordringer skulle vores Brinch-slægt udsættes for?

Hvordan har I valgt de historiske begivenheder, der skulle med i bøgerne?

Helt fra begyndelsen havde vi en slags ‘landkort’ for de tre bøger, der spændte over 120 års danmarkshistorie og de begivenheder, vi ville slå ned på undervejs. Der var især en del mørkere punkter, som danskerne ikke har hørt meget om i historietimerne, men som vi synes var meget vigtige, ikke mindst fordi man kan lære noget af dem – især de virkelig pinlige.

Hvad er fiktion, og hvad er fakta i fortællingen?

Stilen har været at lade de fiktive personer leve så frit som muligt i teksten, men selvfølgelig bevæge sig i den retning, vi har udstukket – i store træk – mens vi til gengæld er meget pernitne med de historiske og rent faktuelle detaljer, der ofte omfatter begivenheder, steder og landskaber m.m., hvor vi prøver at ramme virkeligheden og gengive hændelser, stemninger, farver og indtryk så præcist, originalt og interessant som muligt. Når en person for eksempel bevæger sig gennem en skov – som i en vigtig, dramatisk scene fra Vejle Fjord – har vi brugt to-tre dage på at besøge og kortlægge området, vandre ad de samme stier og gøre de ting, som vores hovedperson gør undervejs: baner sig vej gennem tæt krat, skræver over små vandløb, finder buske med bestemte bær, iagttager fuglene over sit hoved osv. – og det kan ende med 20-25 linjer i bogen, som vi så ‘puffer’ rundt med, baseret på vores notater og indtryk, og udveksler mellem hinanden, indtil vi til sidst synes, afsnittet er helt færdigt.

FOTO: KAMILLA BRYNDUM

Det må være en svær øvelse at blande den virkelige danmarkshistorie med den fiktive slægtshistorie – hvordan har I arbejdet med det?

Det er spændende hele tiden at flette kød og blod fra fiktionens verden ind i det stål og beton, som historien er gjort af, og få det til at glide sammen. Vi har set det som en DNA-streng, hvor danmarkshistorien snor sig ind i familien Brinchs historie. Det har været en vanskelig opgave, og derfor har vi også diskuteret meget og skåret mange ting fra for at få DNA-strengen til at sno sig helt perfekt.

Hvordan skriver I sammen?

Vi skriver rigtig godt på Fanø – især i de lidt mørke måneder, hvor blæsten hvirvler tankerne rundt på lange gåture langs Vadehavet – og mens vi skriver, udveksler vi afsnit og kapitler med hinanden, så der foregår en stadig uddybning og finpudsning, suppleret med nye påfund, som historien og personerne selv synes at lægge op til. Disse uforudsete øjeblikke er rigtig gode!

Har arbejdet med bøgerne ændret jeres syn på danskernes historie – og vores folkesjæl?

Siden vi startede på research i 2015, er der virkelig sket nogle ting, som har fået os til at tænke: Hvor er vi på vej hen lige nu – efter et århundrede med to verdenskrige, kolossale omvæltninger og en mildest talt urolig start på det nye årtusinde? Vi tror, at vi danskere er på vej ind i en ny, stor forandringstid, der kan blive den vigtigste nogensinde. Klimaet er det helt enkle at nævne, men også mange andre og helt nære ting. Hvor befinder Brinch-familiens børn sig i den udvikling og videre mod de næste årtier – det håber vi at kunne komme med et fingerpeg om, men det bliver selvfølgelig kun et gæt.

Det er de danske som flygter (2020)

Ved begyndelsen af det 20. århundrede vokser skippersønnen Erling Brinch op på Fanø. Hans liv forandrer sig afgørende, da han som syvårig mister sin lillebror ved en drukneulykke.

Efter skoletiden flygter Erling fra øen. I landets hoved- stad flytter han ind hos ejeren af et værtshus fyldt med bohemer og originaler, der diskuterer danskernes lilleputsind og nationens største drømme. Her læser han medicin og forelsker sig i den oprørske Kate, der vil frelse de lidende og nødstedte i det krigsramte Europa. Erling ønsker at følge hende – men tøver.

Han bliver læge i fjordbyen Vejle og gifter sig med en rigmandsdatter. Endelig synes fortiden på afstand – men en tidlig forårsdag ankommer en tysk soldat til byen.

Det er de oprørske der svigter (2021)

De to brødre Jakob og Thomas Brinch vokser op i efterkrigens Vejle. Efter afsløringen af en familiehemmelighed udvikler de to brødre et voldsomt uvenskab, der følger dem til København. Her lever Thomas det vilde liv, mens Jakob forelsker sig i den ældre revolutionære Berit og selv lever et beskyttet, stilfærdigt liv.

I Danmark bygger ungdommen nye samfund i Thy og på Christiania, flytter i kollektiv, demonstrerer og slås for fred og ligeberettigelse i verden. For nogle løber oprøret løbsk – og de bliver ikke samlet op. For andre ender det i trygge positioner med succes i tilværelsen.

I slægtens hus på Fanø mødes de to brødres morfar, Erling Brinch, med to mænd fra fortiden. Derefter ændrer hele familiens liv sig afgørende.

Det er de unge som forsvinder (2022)

Jakob og Thomas Brinch er blevet forældre til en generation, de ikke rigtig forstår. Mens børnene lever i den nye verden af computere, e-mails, mobiler og internet, har de voksne ikke tid til meget andet end arbejde og karrierer.

Thomas’ datter Liv bryder med sin far, da hun tager hyre på en coaster og sejler til Fjernøsten, mens Jakobs søn Tobias forlader sit hjem i Svendborg uden at have set ret meget til sin far – og uden at vide, hvad han vil.

Endnu mere uforudsigelig er fremtiden for deres yngre søskende, Katrine og Frederik, mens Danmark passerer årtusindskiftet med udsigt til en ny dagsorden: involvering i krige og bekæmpelse af terror. Mens Frederik lader sig friste af de nye nationale toner med drømmen om at kæmpe ude i verden, er Katrine ved at komme fri af flere års ensomhed. De to yngste Brinch-børn tager til alles forskrækkelse en beslutning, som splitter familien.

Tredje bind foregår fra begyndelsen af 1990’erne og frem til 2015.