Slotte og skovveje Distrikt Syd på tur til Harzen

turen var nu oppe på 27 ⁰C, og vi var ikke gode til at bære mundbind i denne hede, når der skulle betales i forretningerne.

Men en sur henvisning fra personalet på tankstationen mindede os på det.

Op på cyklen igen, og ad hovedvej 209 kørte vi over Elben. Denne rute kan absolut anbefales, når der køres sydpå. Nuvel, der er trafik på broen, men trafikken glider, og vi kommer fremad. Vi følger hovedvej 209 til Lüneburg, hvor hovedvej 209 samt hovedvej 4 løber sammen ved Lüneburg-Häcklingen krydset, her følger vi hovedvej 4 imod Uelzen.

Denne rute er fantastisk flot at køre med masser af skov. Kort efter Uelzen holder vi igen et stop ved Aral tankstationen, der ligger ved hovedvejen. Her kunne der igen tankes, og vi holdt frokost/kaffe pause.

Priserne var overkommelige, og der var noget at vælge imellem. Karrywurst med pomfritter blev indtaget sammen med kolde drikke.

Overnatning i tønder Efter en times pause går turen videre ad hovedvej 4 imod Braunschweig. Vi ankom til Braunschweig, hvor byens indbyggere havde fået fri for weekenden.

Der var trafik, men det lykkes os at holde sammen. På den sydlige side af Braunschweig blev hovedvej 4 til motorvej 36. Vi fulgte motorvej 36 sydpå, og ved afkørsel 10, Schladen Süd, kørte vi fra, og fulgte hovedvej 82 imod Goslar.

I Goslar tanker vi cyklerne, så de er klar igen til lørdag morgen, og der handles drikkevarer til aftenhygge.

Syd for Goslar fulgte vi hovedvej 241 indtil et skilt viste os imod Hotel Hessenkopf ad Clausthaler str.

Deltagerne før start i Tinglev.

Der er kun denne vej til Hotellet, og vi anbefaler, at der køres med afstand og kun 20 km/t. Den er smal og snørklet.

Efter 432 km fra Tinglev samt 9 timer i sadlen, inkl. pauser, ankom vi til hotellet. Ejeren af hotellet kører selv Harley-Davidson.

Vi fik os indlogeret. Nogle af os havde bestilt hotelværelser, andre havde bestilt en ”tønde” til 2 personer. Vi havde bestilt aftensmad på forhånd, men inden aftensmad blev et par fadbamser skyllet ned. Om aftenen sad vi nede ved ’Tønderne’ og fik et par drinks inden vi gik til køjs.

Fed køretur gennem Harzen Lørdag morgen mødtes vi alle i restauranten til morgenmad. Normalt har de morgenbuffet på Hotel Hessenkopf, men her i corona-tiderne er buffeten sløjfet, og i stedet fik hver gæst en tallerken med smør, pålæg og ost.

En bakke med morgenbrød til hvert bord, æg, kaffe og te kunne hentes ved et fællesbord.

Dagens tur blev gennemgået med ekstra kaffe samt tobak til de trængende. Turen skulle gå til ’Schloss Falkenstein’. Falkenstein Slot ligger i den nedre del af Harzen, syd for Meisdorf og Opperode.

Komplekset blev bygget mellem 1120 og 1180 og er blevet ændret mange gange siden da, men slottet har bevaret karakteren af et middelalderligt slotskompleks.

I dag er slottet med museet en af de mest populære destinationer i Harzen. Her finder vi et falkeshow og en restaurant, der skulle byde på traditionelle riddermåltider.

Pitstop ved Bordesholm.

Slottet har også været anvendt til utallige film og tv-serier, de fleste i DDR-tiden. Turen gennem Harzen til slottet var fantastisk. Op og ned, bløde sving, skarpe sving, ligesom i en rutsjebane. Det var en fed oplevelse.

Falkonérshow på slottet – men ingen middelaldermad Vi ankom til Falkenstein slot over middag. Det er ikke muligt at køre helt op til slottet. Fra parkeringspladsen er der en skiltet vandresti på ca. to kilometer. Der kører også et turist-tog derop.

På parkeringspladsen var der gratis parkering for motorcykler, men biler skulle betale for parkering.

Slottet åbnede igen for besøgende kl. 13:00, så vi valgte alle at tage vandrestien op til slottet. Efter en gennemgang af diverse lokaler på slottet,

Til tjenerens store forskrækkelse fandt han en tom Tuborg Classic dåse under bordet: ”Das ist nicht gut!”

Kaffepause.

Råhygge i Harzen

fandt vi restauranten. Det middelaldermåltid, jeg havde sat næsen op, efter kunne jeg kigge langt efter.

Wurst med pomfritter og en stor fadøl blev konsumeret.

Kl. 15:00 var der falkonérshow med falke, ørne og ugler, der viste deres kunnen. Efter showet gik turen tilbage til parkeringspladsen. For to euro pr. person kunne vi fragtes tilbage med turisttoget. Nogle valgte toget, de andre gik de to km. til parkeringspladsen.

Vi blev enige om at finde en biergarten, hvor vi kunne få en øl. Ved tankstationen i byen Schielo spurgte vi om vej til et hyggeligt sted, hvor vi kunne få en øl.

Vi fik angivet en adresse i byen Königerode, men de kunne ikke tage os på grund af corona-restriktionerne.

I byen Harzgerode fandt vi et kaffehus, hvor vi kunne købe kaffe og is. Ingen øl.

Vi fulgte hovedvej 242 til Clausthal-Zellerfeld, hvor vi tog hovedvej 241 imod Goslar og vores hotel.

Tuborg ist nicht gut! Vi havde om fredagen, da vi ankom til hotellet, booket et bord til 13 personer på et spisested, Steinberg Alm Zum Rösner, til lørdag aften.

Ifølge Google skulle det kun være en gåtur på 10 minutter, men vi fandt ikke stien til den korte vej. Det tog nærmere 20 minutter at gå.

Spisestedet var godt besøgt, så vi måtte lige vente et par minutter, inden vores bord var klar. Her bestilte vi a la carte.

Vi var de sidste der forlod restauranten, og til tjenerens store forskrækkelse fandt han en tom Tuborg Classic dåse under bordet. ”Das ist nicht gut!”

Vi kendte ikke til dens herkomst, men tilbød at tage dåsen med til nærmeste offentlige skraldespand.

Igen gik vi ned til ’tønderne’, hvor de sidste pilsnere blev skyllet ned sammen med et par gode historier.

Videre mod Polen eller hjem Efter morgenmaden søndag morgen pakkede vi sammen og gjorde klar til hjemrejsen.

Jørgen og Bente-Bob ville fortsætte deres tur til Polen.

Harley’er blev tanket i Goslar, og vi fulgte den samme rute tilbage op imod Danmark.

I stedet for at tanke i Lauenburg kørte vi videre til Schwarzenbek, hvor vi fik tanket.

I Schwarzenbek fandt vi et sted, hvor vi fik vores sene frokost. Vi blev vi enige om at holde ind igen ved Bordesholm-tilkørslen til A7 igen.

Her gav vi hinanden et takfor-turen knus, da det ikke var alle, der skulle krydse den dansk-tysk grænse ved Padborg.

Der var kun ét tidspunkt vi holdt i kø, og det var da vi skulle krydse grænsen til Danmark.

Alt i alt en kanon-køretur.