9 minute read

Distrikt 6 Bornholm

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING I DISTRIKT 6 BORNHOLM

Afholdes lørdag 13. februar 2021 Klokken 13:00. Skansevej 2 3700 Rønne.

Advertisement

Dagsorden iht. Klubbens love: A. Valg af dirigent. B. Bestyrelsens beretning. C. Distriktsregnskab. D. Forslag der ønskes indbragt for hovedgeneralforsamlingen. E. Indkomne forslag vedrørende distriktet. F. Valg til distriktsbestyrelsen: 1) Formand Sebastian G. Hansen (genopstiller ikke) 2) Sekretær Ole R Hjorth (genopstiller ikke) 3) Bestyrelsesmedlem 1 Susanne Hornshøj (genopstiller ikke) 4) Bestyrelsesmedlem 2 (ikke på valg) 5) Bestyrelsesmedlem 3 (ikke på valg) 6) Suppleanter Henrik Andersen og Thomas Skov (på valg) 7) Revisor Bjarne Jepsen og Jim Didriksen (genopstiller) G. Eventuelt.

Forslag vedr. pkt. E der ønskes behandlet på distriktsgeneralforsamlingen skal være distriktsformanden i hænde senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

Adgang til distriktsgeneralforsamling er betinget af gyldigt medlemskab af det pågældende distrikt, undtaget herfor er klubformand, klubnæstformand, klubkasserer og klubsekretær.

Medbring medlemskort for 2021 eller kvittering på indbetaling af kontingent.

Med venlig hilsen Bestyrelsen Distrikt 6

Harley-Davidson Club

Denmark

TEKST OG FOTO // STINE DEHN WASSILEFFSKY, DISTRIKTSJOURNALIST H-DCB

AFDØDE MEDLEMMER BLEV MINDET MED ET BRAG AF EN FEST

En lørdag i september er normalt reserveret til en fest for de medhjælpere, der har været til vores træf – i år skulle det dog være anderledes.

Til et tirsdagsmøde tidligere på året foreslog Dan ”The Man” Hansen, at der skulle laves en mindevæg i klubben for afdøde medlemmer.

Dette forslag blev vel modtaget af alle deltagende til mødet, hvorfor Dan gik i gang med det store arbejde med at få denne idé til at blive til virkelighed.

Dan ”The Man” har arbejdet længe med dette, og har fået frie tøjler i forhold til udformning, placering og så videre.

Lørdag 19. september blev mindevæggen afsløret til dét, der ellers ville have været medhjælperfesten.

På grund af forsamlingsforbuddet var dette en fest udelukkende for klubbens medlemmer og parmedlemmer, samt særligt inviterede.

Dan havde nemlig sørget for at invitere de nærmeste til de medlemmer, vi har mistet. Han har selvfølgelig også bedt om tilladelse fra de nærmeste til at hænge et billede op af medlemmet.

Bornholm levede op til sit kaldenavn på dagen, da der var høj sol og lune temperaturer. En meget smuk lørdag i september.

Formanden Sebastian bød velkommen, og fortalte blandt andet, at ”Long Balls” ville sørge for musikken senere på aftenen. Derefter fortalte vores ”hus-kok” Morten om aftenens menu, som blandt andet bød på kalkun, okse, svin, to forskellige slags kartofler, forskellige salater, rødvinssauce, samt hans hjemmebagte (og yderst populære) brød. Desserten skulle byde på is i flere forskellige afskygninger.

Et minuts larm til minde om vores kammerater

Dan ”The Man” fortalte, at tankerne bag mindevæggen især var, at når vi afholder fredagsbarer, samt andre

Et minuts larm for vore døde kammerater.

Dan The Man foran mindevæggen.

Når vi holder fest, har vi nu mulighed for at kigge hen på dem vi har mistet, skænke dem en tanke og måske skåle med dem

Til minde om: Søren Rønne Dam Michael Sørensen Steinar Tomasson Flemming von Berg

fester, har vi nu altid muligheden for at kigge hen på dem vi har mistet, skænke dem en tanke og måske skåle med dem.

Dan har været yderst kreativ, som I kan se på billederne. Og der var flere, der fik våde øjne, da vi i stedet for ét minuts stilhed afholdte ét minuts larm.

Gitte Von Berg, Poul ”Polle” Jørgensen, Jette Florin og Jesper Hansen havde parkeret deres Harley’er foran porten ind til klubben, som blev åbnet – og derefter fik den fuld gas.

Efter det ene minuts larm blev der afspillet ”For Evigt” med Volbeat/Johan Olsen, som også blev spillet til Michael Sørensens begravelse.

Maden blev serveret, selvfølgelig med håndsprit som første obligatoriske step på buffeten. Den var som altid god, og alle havde muligheden for at blive godt mætte, inden man for alvor ramte baren.

Så skød festen rigtig i gang og folk delte sig lidt op. Nogle blev siddende ved bordene for at snakke videre, andre satte sig op i baren, måske for at være tættere på muligheden for at få fugtet ganen. Undervejs brillierede Dan ”The Man” også med sin specialitet, nemlig grønlandsk kaffe.

I løbet af aftenen havde vi den store fornøjelse, at Long Balls spillede en masse god musik for os. Hvor mange timer de præcist spillede, står hen i det uvisse. Men det blev vist til mange!

Som altid her på Bornholm, var det en fest, der for nogle varede rigtig mange timer. En aften til ære for vores mistede medlemmer her på øen, et brag af en fest. Hvis man tror på, at nogle kigger med ”oppefra”, så er jeg ikke i tvivl om, at de var med os denne aften.

Herfra en stor cadeau til Dan ”The Man” for idéen!

Thairetter i stedet for biksemad til årets sidste fællestur

TEKST OG FOTO // STINE DEHN WASSILEFFSKY, DISTRIKTSJOURNALIST H-DCB

Maden var en del anderledes, end vi er vant til, men alle gav udtryk for at det var virkelig lækker mad og dejligt med noget afveksling. Selvom der ”kun” var to retter, var der alligevel noget, alle kunne lide.

Lørdag 24. oktober blev den sidste fællestur i Distrikt 6 afholdt - og det var god timing. Det skulle nemlig vise sig at blive den (måske) sidste fest i år i klubben, inden nye og strammere restriktioner igen ramte Danmark.

Formand Sebastian trådte til som road captain og førte gruppen rundt på øen til en lidt kølig men rigtig fin tur.

En smuk efterårsdag på øen med en smule vind bød på en tur rundt med et stop i Allinge på restaurant ”Det Gamle Posthus”.

Vi er så heldige at have en aftale med dem om, at de giver kaffe og kage på årets sidste tur, og i år var heldigvis ingen undtagelse.

Klokken 13 var 24 glade bikere +1 enkelt bagsædepassager mødt op.

På turen rundt stoppede vi også kort hos vores gode kok Morten i anledning af hans 50-års fødselsdag. Thomas Skov havde stået for en indsamling, så Morten kunne få en gave. Det var en rørt Morten, vi stoppede hos, og han blev meget glad for gaven, som

bestod af en god flaske rom samt et gavekort.

Senere på dagen var der inviteret til spisning i forbindelse med den sidste tur i klub-regi.

Klokken 18:30 mødtes omkring 40 folk i klubben for at få lidt godt at spise, og måske også en smule at drikke.

Normalt plejer vi egentligt at få biksemad til denne fest af restkød fra årets træf.

Af gode grunde havde vi dog ikke de mængder kød i fryseren, som vi ellers plejer. Det var derfor arrangeret, at vi skulle have thai-mad. Kokken diskede op med 2 lækre retter med ris og brød til.

Den ene var en grøn karry med svinekød, som man måske skulle holde sig fra, hvis man ikke var glad for krydret mad, da det var en smule spicy, det andet var en slags soyasovs med oksekød.

Maden var en del anderledes, end vi er vant til, men alle gav udtryk for at det var virkelig lækker mad og dejligt med noget afveksling. Selvom der ”kun” var to retter, var der alligevel noget, alle kunne lide.

Efter maden trak folk op i baren, og musikken blev selvfølgelig også skruet op. Alle, der var mødt op, virkede til at være i festhumør, og jeg tror bestemt ikke, at nogen gik tørstige hjem fra festen.

Resten af aftenen forløb som vanligt, med gode snakke og måske lidt fuldemandssnak sidst på aftenen.

Tusind tak til restaurant ”Det Gamle Posthus” for igen i år at have sponsoreret både kaffe og dejlig kage til medlemmerne fra Distrikt 6!

KLUBBENS INFORMATION //

Det koster kr. 500,- om året at være medlem af H-DCDK

HDCN.DK

HDCM.DK

”Hver landsdistrikt fungerer med egen bestyrelse, økonomi og aktiviteter, som flittigt koordineres landet rundt. Vi mødes i klubben på kryds og tværs til arrangementer hele året.”

HDCS.DK

HDCF.DK HDCSJ.DK

HDCB.DK

Den danske interesse for Harley-Davidson motorcyklen Vi er i et fællesskab på ca. 6.400 medlemmer, der arbejder på at styrke Harley-kulturen i Danmark. Harley-Davidson Club of Denmark har aktiviteter internationalt, nationalt og især ude i vore seks distrikter, der hver især fungerer med egen demokratisk struktur.

Super Rally Internationalt deltager mange af vores klubmedlemmer i det årlige Super Rally med op mod 8000 H-D deltagere, arrangeret af den europæiske føderation af frie Harley klubber, en organisation som H-DCDK var med til at skabe og som klubben historisk altid har været en vigtig del af.

Distrikterne Hver landsdistrikt fungerer med egen bestyrelse, økonomi og aktiviteter, som flittigt koordineres landet rundt. Vi mødes i klubben på kryds og tværs til arrangementer hele året. Eksempelvis tilbyder vi Toyruns, som støtter lokal børnevelgørenhed, skruekurser og stumpemarkeder, sociale komsammenaftener, fester med gedigen Rock & Roll og meget, meget mere.

Web, facebook og SMS m.v. Alle klubbens medlemstilbud bliver kommunikeret effektivt og understøttes via web portal, der også indeholder landets mest omfattende site for køb og salg af brugte Harley-Davidson motorcykler og udstyr. Her er fri adgang og alle er velkommen til at se med på www.hdc.dk. Man kan også ”like” klubben på facebook og få løbende inspiration og nyheder den vej.

Nordisk samarbejde Klubben er sammentømret i et skandinaviske samarbejde med fem landeklubber, der repræsenter over 20.000 medlemmer totalt. Alle ejer mindst én Harley-Davidson motorcykel. Der arbejdes hele tiden på at optimere det fælles skandinavisk HD miljø.

Udenlandsk indbetaling af kontingent Kontohaver: Harley-Davidson Club of Denmark Kontonr: 7605 1129724 IBAN kontonr.: DK9776050001129724 SWIFT-adresse/BIC: VEHODK22 Husk navn og medlemsnummer på indbetaler.

Motorcykeltræf Klubben afholder selv syv årlige træf fordelt over hele landet og deltager i mange tilsvarende motorcykelarrangementer både her hjemme og i udlandet. Der er altid mulighed for at finde en kørekammerat og nyde go’ stemning og fest. Der er sædvanligvis mellem 500-1000 H-D kørere på vore træf. Som aktivt medlem kan du blive en del af et rigt klubliv med rigtig god historisk soliditet.

Historisk Siden 1976 har Harley-Davidson Club of Denmark vokset til et stort og omfattende historisk fællesskab, der igennem tiden har omfattet over 15.000 enkeltpersoner. Aktuelt er vi næsten 6.400 betalende medlemmer, og vi har plads til endnu flere.

Man kan melde sig ind i vores klub via hjemmesiden og på mail medlemsservice@hdc.dk eller ved at sende et postbrev til:

Harley-Davidson Club of Denmark Truelstrupvejen 4 4130 Viby Sjælland

Den eneste betingelse er, at du skal medsende dokumentation for, at du ejer mindst én Harley-Davidson motorcykel.

This article is from: