6 minute read

Burning Hearts brænder videre For tredje gang blev der kørt dirt track på Fyn trods corona

Burning Hearts Festival samlede for tredje gang klassiske motorcykler til grusræs.

TEKST OG FOTO // FULL THROTTLE FOREVER – TT

Advertisement

Burning Hearts Festival blev i år gennemført i lidt amputeret udgave takket være den famøse coronavirus

vad er det, en Harley-Davidson WLC fra 1942 har til fælles med Suzuki GS550 fra først i firserne, en TT500 fra pianofabrikken (Yamaha, red.) fremstillet i ’79, og en Nimbus Sport fra 1938?

Svaret finder du ikke hos doktor Google eller Wikipedia. Det finder du gravet i grus i på Vissenbjerg Bred Motorklubs speedwaybane, på den nyligt etablerede motocross bane hos Motorsport Center Fyn, og sidst, men ikke mindst, på vejen op til H-DCF’s klubhus.

Fællesnævneren i denne gåde er Burning Hearts Festivalen. Den blev i år gennemført for tredje gang - i lidt amputeret udgave takket være den famøse coronavirus og regeringens forsamlings-

Festivalen går ud på at køre rundt på en grusbane på en gammel motorcykel to dage i træk - og feste ind i mellem

Knallertklubben ”Tungt Artilleri” kørte traditionen tro et par æresrunder på deres modificerede knallerter.

Det var sjovt og underholdende, og der kom ingen til skade trods et par knubs og kolbøtter

forbud, der begrænsede deltagerantallet til 100.

Burning Hearts Festivalen går i al sin enkelthed ud på at køre rundt på en grusbane på en gammel motorcykel to dage i træk - og feste derimellem. Festen startede i år allerede torsdag aften i bedste ”Harley Meeting”-stil, eftersom de brændende hjerter denne gang havde lejet sig ind i H-DCF’s klubhus, i stedet for at bygge en camp op ude i skoven ved Tommerup. Torsdagen var en skøn blanding af en almindelig klubaften og en lille forfest til fredagen, hvor sprogkyndige kunne høre både jyske, sjællandske, hollandske og tyske dialekter.

Flat track og knallerter Til fredagens flat track i Bred var der plads til 32 deltagere i år. Der blev kørt 4 heats

med 3 deltagere i hvert race. Da dagen var omme, havde det britiske imperium slået Harley-Davidson igen-igen - ligesom i tresserne - og der var der et par stykker, der var kommet ned at ligge.

Den bedste tid blev høstet af den erfarne motocrosskø-

rer Jan William Nielsen på en BSA B40.

Knallertklubben ”Tungt Artilleri” kørte traditionen tro et par æresrunder på deres modificerede knallerter. Her er der potentiale for fremtiden og underholdning for alle pengene i nutiden.

Vi andre dødelige kunne nyde dagen med støv, motorbrøl og tilpas kaotisk styring, hvor det strengt taget ikke var nødvendigt at tage tid på vinderne.

Ved H-DCF's klubhus i Marslev blev dagen sluttet af med moto-bold - fodbold på mc

Torsdagen var en skøn blanding af en almindelig klubaften og en lille forfest til fredagen

Eftersom det ikke blev til nogen skovtur denne gang, blev sidste års hilltrack erstattet af dirttrack om lørdagen på den nye fynske motocrossbane.

Her stillede race-trængende motorcyklister op til spændende omgang, så vi andre dødelige kunne nyde dagen med motorbrøl, støv og tilpas kaotisk styring, hvor det strengt taget ikke var nødvendigt at måle tiden på vinderne. Det var både sjovt og underholdende, og der kom ingen til skade trods et par knubs og kolbøtter. En berigelse af dansk kulturliv Hjemme i klubhuset i Marslev blev dagen afsluttet med lidt motobold (fodbold på motorcykler), mad og dertilhørende afslutningsfest.

På den ene side behøver man ikke en studentereksamen i matematik eller økonomi for at regne ud, at der ikke er det store overskud fra en begivenhed, hvor der måske er plads til 50 betalende gæster.

På den anden side er er ingen tvivl om, at Burning Hearts Festivalen beriger det danske kulturliv, og arrangørerne er med til at tilføje et

vigtigt element til fremtidens arkæologiske undersøgelser.

I mellemtiden må I bære over med mig.

Det må nærmest være kætteri at sætte sig ned en lørdag eftermiddag og skrive en artikel i H-D Journalen om en begivenhed i det fynske, hvor kun 15% af cyklerne afstemmer fra det hellige land på den anden side af Atlanten.

NU VED VI hvad medlemmerne kan lide – men hvad er vigtigt for dem?

Distriktsbestyrelserne var samlet til bestyrelses- konference 3. oktober – formand Jonas Hjorth mener, at det skabte stor inspiration på tværs af distrikterne.

TEKST OG FOTO // JØRGEN LAURVIG

Det var med mundbind på i restauranten og konsulenter på storskærm, da H-DCDK’s distriktsbestyrelser var samlet på Hotel Fredericia lørdag 3. oktober til bestyrelseskonference. Endnu en aktivitet i coronaens skygge.

Dagen var helliget den store medlemsundersøgelse, der blev gennemført i 2019. Hovedbestyrelsen havde allerede dykket ned i undersøgelsen, men til denne dag var analysefirmaet Azets to konsulenter, Inge Bungum og Christina Jørgensen, blevet bedt om at dykke ned i rapporten fra medlemsundersøgelsen. Og det professionelle blik på vore medlemmer var ifølge formand Jonas Hjorth en stor gevinst: ”Vi fik set på svarene ud fra en professionel tilgang, men også mere pædagogisk. I bestyrelserne har vi meget forskellige baggrunde, så det var godt at få forklaret svarene og alle fremmedordene i undersøgelsen. Dels for at forstå svarene, men også for at blive bedre næste gang,” siger H-DCDK’s formand.

Og på ét konkret område vil undersøgelsen blive anderledes næste gang:

Azets konsulenter påpegede, at undersøgelsen kun fortalte noget om, hvad folk godt kunne lide. Men ikke noget om, hvor vigtigt det er for medlemmerne. Så medlemmerne er meget tilfredse med for eksempel Klubshoppen, men ud fra salget at dømme er det ikke vigtigt for medlemmerne.

Formand Jons Hjorth uddyber: ” Næste gang vil vi have vigtighedsfaktor med, ikke kun spørge folk, om de er tilfredse, men også om de forskellige tilbud er vigtige for medlemmerne. Alle synes at vores træf er gode træf, men hvor vigtigt er det for folk? Og så kan vi nemmere aflæse forskelle på distrikterne. Medlemmerne på Bornholm er generelt tilfredse, men ikke med forsikringen på grund af konkurrencen fra forsikringsselskabet Bornholms Brand, som H-D Forsikring ikke kan konkurrere med.”

Styrke vores fællesskaber - Men hvad er så den vigtigste lære

af bestyrelseskonferencen?

”Det synes jeg er to ting,” siger formand Jonas Hjorth. ”Distrikterne fik delt viden om

This article is from: