Norske fjelde i stedet for Middelhavsstrande H-D Midland ændrede rejseplaner på grund af corona

Covid-19 satte en stopper for drømmen om mc-ferie i Sydeuropa – så blev det en fantastisk tur til Norge i stedet.

AF // HD-MIDLAND

HD-Midland havde mange og store planer om spændende MC-ture til forskellige steder i det sydlige Europa. Men desværre kom covid-19 i vejen, og der måtte tænkes kreativt i nye feriemål.

Derfor beslutter Jens Erik Jeppesen og Mogens Thude sig for at planlægge en tur efter de muligheder, der så er til stede. Mogens havde et ønske om at opleve Trollstigen og Atlanterhavsvejen i Norge, som Jens Erik har erfaringer med både på motorcykel og i sit tidligere erhverv som lastbilchauffør.

Disse planer blev delt med Lone Sørensen, Inger-Lise Nielsen (Shorty), Jan Michael Nielsen (Flyver), Steen Frank, Dorte Nejmann fra HD-Midland og Jette Siim, der blev inviteret med.

Indledningsvis var indstillingen, at der skulle findes overnatningssteder efterhånden, som vi kom frem. Efter nye overvejelser om at Norge formentlig ville være et meget eftertragtet ferieland under epidemien, blev det besluttet at booke overnatninger inden afgang.

DAG 1 Løkken – Kristiansand – Kongsberg: Overnatning på skummel kaserne Turen startede med overnatning i Løkken på Bikers Rest hos Kaj og Ulla, fordi der skulle være fremmøde kl. 9 ved færgen i Hirtshals. Der var desværre et afbud på afrejsedagen og billetten kunne ikke refunderes, men Jens Erik fik - efter lidt smiger ved billetlugen - byttet billetten til en lækker morgenkomplet til alle i loungen - var der nogen, der sagde luksus-bikere?

Planmæssig ankomst til Kristiansand kl. 12.30, derefter blev kursen sat mod Kongsberg. Der blev kørt i tørvejr og turen gik via Rute 41 og E134 langs søen Nisser, Kvitseidsvatnet og igennem Notodden og til Kongsberg.

Efter ca. seks timers kørsel med få pauser var der tilbagelagt ca. 284 kilometer på snørklede og udfordrende landeveje. Der bliver brugt lidt tid på at finde overnatningsstedet, der køres forbi flere gange, da det ligner et forladt sted og viser sig at være en tidligere kaserne.

Kvinderne blev enige om, at hvis der ikke havde været mænd med, havde de fun-

Sådan er Norge på mc:

Sne om formiddagen og høj sol om eftermiddagen

Der er syv broer på otte kilometer på Atlanterhavsvejen

det et andet sted at overnatte. Men vi blev positivt overrasket, for stedet var nyrenoveret indvendigt og rigtigt fint.

Aftensmaden blev hentet på den lokale grillbar, Buns of Anarchy.

DAG 2 Kongsberg – Geilo – Dombås: Fra sne og fire grader til sol og 20 grader Der var afgang kl. 8 næste morgen. Det havde regnet om natten, men turen startede i solskin. Vi kører ad Rute 40 gennem Numedal videre til Geilo og herefter Rute 7 til Gol, videre ad rute 51 mod Fagernes og Nationaturistvejen over fjeldmassivet Valdresflye - ca. 1400 meter over havets overflade.

Der blev kørt ad flotte veje med udsigt over dale, fjorde, søer og masser af vandfald. Denne længste køredag vekslede temperaturen mellem fire grader og sne i vejkanten om formiddagen til høj sol og 20 graders varme. Her lå sneen stadig på klippesiderne og altså ikke på vejene.

På Valdresflye ligger der sne året rundt og det er det fjeld, der først lukker til på grund af sne om efteråret. Så der blev gjort mange stop med regntøj af og regntøj på.

Det blev vedtaget, at Lone skulle have sin telefon i en plastikpose og Jette skulle blive i regntøjet, for så var der en tendens til tørvejr.

Endestationen efter 460 kilometer og ca. 12 timers kørsel incl. pauser er Dombås Gjestehus. DAG 3 Dombås – Dovrefjeld – Gjemnes: Elge på højfjeld, ”Dødemandsbakken” og Atlanterhavsvejen Nu sættes kursen mod Atlanterhavsvejen via en kølig tur på E6 over Dovrefjeldet, hvor der blev set elge i det fjerne. Vi gør holdt hos en samisk handelsmand i bunden af Dovrefjeldet, hvor der kunne købes souvenir i alt fra rensdyrskind, gevirer, små og store trolde samt pølser af elg- og rensdyrkød og meget andet godt.

Derefter fortsatte vi fra Oppdal via Rute 70 til Sunndalsøra. Vi fortsætter ad Rute 70 på en strækning, som kaldes ”Dødemandsbakken” i lastbilchaufførkredse. Her skulle man ikke gå i stå om vinteren i lastbil, da der er et fald på ca. 8 procent, og ydermere skal man køre med snekæder for at komme sikkert frem.

Vi kører mod Freifjordtunnelen på 5,8 kilometer. Lige inden lå en vejestation, hvor lastbiler kunne blive vejet. Her benyttede flere sig af at tjekke Harleyens totalvægt med fører og oppakning, hvor vægten svingede mellem 390550 kg.

Så kører vi til Kristiansund og videre igennem Atlanterhavstunnellen på 5,8 kilometer, og ud over de syv broer, som kaldes Atlanterhavsvejen, der er 8,2 kilometer.

Den var vi ret begejstrede for og tog vejen endnu en gang.

Turen går nu mod Gjemnes,

Dannebrog til tops i Kristianopel

Detalje fra Amiralitetskyrkan

hvor vi skulle overnatte i en skovhytte med annex.

Det sted gav lidt udfordringer, først med at finde hytten og derefter med at få motorcyklerne parkeret på den stejle skovsti og ikke mindst besværlighederne med - ved fælles hjælp - at få dem bakset ned igen næste morgen.

DAG 4 Gjemnes – Geiranger – Hellesylt: Trollstigen – Skandinaviens smukkeste bjergvej Denne dag skal vi ‘bestige’ Trollstigen via E39 og Rute 64. Her starter vi med at krydse Langfjorden med en lille færge fra Sølsnes til Åfarnes. Vi fortsætter til Åndalsnes og herefter via Rute 136 og en lille omvej for at se Slettafossen, hvor det fortælles, at en tysker har mistet livet i et forsøg på forcere fossen i kajak.

Efter den obligatoriske fotografering fortsætter vi til klippevæggen Trollveggen, hvor flere er omkommet ved klatring og base-jumping. Desværre hang skyerne så lavt, at toppen ikke kunne ses.

Da vi svingede ind på Rute 63 mod Trollstigen kom regnen. Trollstigen er en spændende og køreteknisk udfordring, som kræver meget koncentration i almindelighed, men i vådt føre i særdeleshed. Da vi nåede toppen, var vi glade og stolte over vores præstation og nød den smukke udsigt ned over dalen, hvor vi kunne se alle hårnålesvingene.

Efter en tiltrængt pause går turen videre på Rute 63, hvor vi sejler fra Linge til Eidsdal.

Derfra gik turen mod Geiranger, hvor vi selvfølgelig skal nedad igen, igennem 11 knap så skarpe hårnålesving, heldigvis fik vi her højt solskin og tørre veje.

Dette var den eneste dag på turen, hvor vi skulle nå noget til et bestemt tidspunkt: Færgen fra Geiranger til Hellesylt.

Vi kunne se, at vi ikke kunne nå denne færge til planlagt tid, og derfor blev der hurtigt booket om.

Det gav tid og plads til en længere kaffepause på en klippesten ved Geirangerfjorden, så her kom vores medbragte kogegrej atter i brug til kogning af vand til te og kaffe.

Så tager vi færgen fra Geiranger til Hellesylt for at opleve fjorden. På denne tur kan man bl.a. se ”Kavaleren” (et ansigt i klipperne) og vandfaldene ”De Syv søstre” og ”Flaskehalsen”. En flot sejltur på ca. 1 time.

I Hellesylt kommer vi til det ”fineste hotel”, som vi skal bo på. Det var opbygget af pavilloner.

Dorte havde fødselsdag, så Steen og hende fik ‘suiten’ med fjordudsigt.

Fødselsdagen blev fejret med en stejl gåtur ned langs et vandfald og aftensmaden blev indtaget på byens eneste åbne restaurant.

Trollstigen er en spændende og køreteknisk udfordring, som kræver meget koncentration

DAG 5 Hellesylt – Tvinde: Får, geder og lange tunneler Vi indtog en flot morgenbuffet inden turen gik videre via Rute 60 mod Tvinde camping nær Voss. Planen var, at vi skulle have et stop ved Loen Skylift, men her var

der meget tåget, så vi fortsatte ned langs Innviks-fjorden til Utvik, hvor vi kører til Byrkjelo og herefter følger vi E39 til Skei. Vi kører ad Rute 5, hvor vi skal køre på en strækning med mange tunneler, der varierer i længder på 130 m til Lærdalstunnelen

på 25 kilometer. Den har en lysinstallation midtvejs i tunnelen, den har modtaget en pris for i 2002.

Som alle andre steder bliver der skiltet, at man kan forvente dyr på vejene. I Norge bliver der skiltet med kreaturer, får, geder og elge OG vi kunne konstatere, at ser man sådan et skilt, så ER der i hvert fald løse får og geder på vejene.

Derefter kører vi på E16 mod Tvinde Camping og da vejret var godt, og vi havde god tid, tog vi en afstikker til Undredal, hvor vi fik afprøvet vafler med gedeost eller marmelade og kaffe.

Et smukt sted nede ved Aurlandsfjorden og Europas måske mindste brandstation og stavkirke.

Vi ankommer til Tvinde camping til lyden af Tvindefossen, der falder ned lige bag campinghytterne, hvor vi skulle overnatte denne dag. Efter aftensmaden går nogle op til vandfaldets top og nyder udsigten ud over dalen og får lidt gang i blodomløbet efter de mange timer på motorcyklerne.

DAG 6 Tvinde – Odda – Setesdal: Vejarbejde på fjeldet Efter morgenmaden går turen videre mod Setesdal via Rute 13 ned langs Granvinvatnet til Kollanes, for derefter at køre over Hardangerbroen, som fører over Eidfjorden til Kinsarvik og derefter ned langs Sørfjorden til Odda.

Vi fortsætter på Rute 13 langs Sandvegvatnet til vi

Ved Haukeli-fjeldet var der tunnelarbejde, så i stedet blev gruppen fulgt over fjeldet ad så smalle veje, at der var ensretning og kørte en følgebil foran

møder E134. Vi kommer så til Haukeli-fjeldet, hvor der er tunnelarbejde, hvilket betyder, at tunnelen er lukket, og vi skal køre ad så smalle veje, at der kun er plads til ensrettet trafik, og derfor er der en følgebil til at køre foran os, så vi kommer sikkert over fjeldet.

Da vi er vel på den anden side af fjeldet, kører vi med Rute 9 til Setesdal Hotel, som er vores sidste overnatningssted. I Setesdal mødtes vi med John Kvisgaard fra H-DCDK Nord og hustru, som var på autocampertur i Norge. Her fik vi et dejligt aftensmåltid med lækker udsigt ud over Byglandsfjorden og næste dag et dejligt morgenmåltid.

DAG 7 Setesdal – Kristiansand – hjem: Ikke sidste gang til Norge! Sidste køretur går til færgen i Kristiansand, hvor Jens Erik igen er mand for at bytte billetten, vi havde i overskud, til middagsmad ombord - igen i loungen. Vi ankommer atter planmæssig med færgen til Hirtshals, godt trætte i krop og sjæl af fantastiske oplevelser og smukke billeder på nethinden. Ferien har i den grad levet op til vores forventninger om hvad Norge kan byde på.

Alle er enige om, at det ikke er sidste gang, turen går dertil.

I Norge bliver der skiltet med kreaturer, får, geder og elge, og ser man sådan et skilt, så ER der løse får og geder på vejene.