FEATURE det er mega fedt. Det er sjovt, når vi sidder og spiser, og jeg hører folk spørge: ‘Skal I til Kvinde Kend Din Krop i aften?’ Det er sgu en dejlig følelse.” DET TABUBELAGTE Kvinderne taler med stor entusiasme, og mens jeg interviewer dem, tænker jeg, at jeg faktisk er lidt jaloux på deres fællesskab. Selvom jeg kun er cirka 15 år ældre end dem, kan jeg næsten ikke få mig selv til at sige ordet onani. At tale åbent om noget lystfyldt – noget, som jeg har lyst til og godt kan lide – er svært. Jeg prøver at forestille mig, at jeg som 18-årig højskoleelev selv skulle proklamere det, som Luise gjorde under aftensmaden. Temmelig utænkeligt scenarie. Men tilbage til interviewet: Jeg er jo interesseret i at høre, hvad den her gruppe kan? Ida: “Den kan alt! Den kan rumme hele følelsesregistret, og jeg går derfra med overskud og er virkelig berørt. Jeg kan spejle mig i rigtig mange vidt forskellige personer. Vi har snakket om kropsidealer, og hvordan man har det med sig selv – og når man får sat ord på det, får man det bedre.” Luise: “Problemet er, at vi unge ikke tør snakke om det, som er svært og tabubelagt. Men det kan vi til Kvinde Kend Din Krop. Og hvis man ikke kan åbne op omkring det, som er svært, når man er der første gang, så kan det være, at man kan en af de næste gange. Så på et eller andet tidspunkt har alle fået lettet deres hjerte.” Kavs: “Ja, og når man først én gang har haft en positiv oplevelse med at stå frem, så er det ikke så svært at gøre det igen.” Emma: “Vi får normaliseret tabubelagte emner, for det er så naturligt det hele. For helvede, vi onanerer jo alle sammen, og selvom vi ikke ser porno hver dag, så har de fleste af os da set det. Vi taler bare ikke om det.” Kavs: “I Kvinde Kend Din Krop-gruppen kan vi sige fuldstændig, hvad vi har lyst til. Alle lytter, og ingen dømmer. Det er virkelig trygt. Det er helt vanvittigt, at man kan sætte sig ind i et rum, og så er vi bare trygge blandt hinanden.” “VI ER IKKE ALENE MED DE HER TANKER” Åh-åh, der kom det med onani igen. Det er altså et svært ord for mig, men jo flere gange, jeg skriver det, jo mere normalt bliver det. Der var faktisk en mandag, hvor jeg ikke fik lov til at være med i klubben, og det var, da de skulle snakke om netop onani. Jeg var faktisk lettet over ikke at være inviteret, men det ville have været en god udfordring for mig. Men hvad har egentlig været det sværeste at tale om i gruppen? Hvad har gjort den største forskel? Emma: “Snakken om ens egen krop – den blev dybest. Vi kørte sådan en runde, hvor man skulle sige tre positive og én negativ ting ved sin egen krop. Og der var flere, hvor man tænkte: ‘Hvad snakker du om? Hvorfor føler du sådan? Du er jo så smuk!’ Jeg håber, at der var nogen, der fik en åbenbaring om, at det, de selv lader fylde, ofte ikke fylder hos andre.” Ida: “Nu taler vi jo primært om kvindekroppen og de ting, som den kan og ikke kan. Og så er der nogle personer, som står frem og fortæller, at de fx har det dårligt med deres mave. Det gør, at der er flere, som kan stille sig frem, og at vi får nogle interessante samtaler. Fx at vi kan åbne op omkring, hvor svært det kan være at give sig hen, når man har sex, fordi man ligger og har det dårligt over sin krop. Det er vi mange, som ikke taler med vores andre veninder om. Det gør, at vi kan føle, at vi ikke er alene med de her tanker. Det er virkelig det unikke ved den her gruppe.” Kavs: “Vi har også lavet håndsoprækninger, hvis vi kan mærke, 18
at der er flere, som har oplevet det samme. Det var fx overraskende at se, hvor få af os, som havde prøvet at få en skedeorgasme.” Ida: “Der var også piger, som fortalte, at de ikke kunne få sig selv til at fortælle, hvad de kunne lide under sex. De kunne bare ligge under akten og være passive.” Kavs: “Det vigtigste, jeg tager med mig herfra, er det med den åbne dialog mellem mig og den, som jeg har sex med.” Luise: “Jeg havde slet ikke tænkt, at det var så stort et problem. Dét at vi som kvinder ikke kan snakke med vores partnere om, hvad vi har lyst til. Det er så nemt for os at tale om fremtiden og uddannelse, men hvorfor er det så svært at sige: ‘Vi har sex, og jeg kommer ikke, hvad gør vi ved det?’” DERHJEMME KAN MAN GEMME SIG Wow, tænker jeg. Hvordan ville min generations ungdomssex have set ud, hvis vi havde haft et sprog for, hvad vi kunne lide? Men hvorfor kan pigerne ikke tale om sex og tabuer med deres veninder derhjemme? Kavs: “Jeg kan ikke forestille mig situationen, hvor jeg sætter mig ned med en veninde derhjemme efter arbejde og foreslår, at vi snakker om vores forhold til porno. De veninder, jeg har fået her, har jeg en hel speciel relation til sammenlignet med mine veninder derhjemme – nogle, som jeg måske har kendt i 10 år. Når man bor det samme sted, hvor man går i skole, og det er de samme mennesker, man ser konstant, så får man et særligt bånd. Man kan ikke være ked af det, uden at andre opdager det. Derhjemme kan du gemme dig, hvis du har det dårligt.” Luise: “Jeg synes jo bare, at det er fucking uretfærdigt, at piger ikke får særlig mange orgasmer, når drengene bare kommer gang på gang. Men det er jo vores eget ansvar at sørge for at lave om på det.” Emma: “I mine vennegrupper derhjemme handler det nok mere om, hvem man er sammen med.” Kavs: “Ja mere sådan: ‘Haha, hvem har du været sammen med i byen?’” Emma: “Ja – og: ‘Har du prøvet det og det?’” Kavs: “I den her gruppe går vi virkelig i dybden med det og tager hinandens erfaringer seriøst. Man sidder bare og lytter og spørger ind, så det er noget helt andet.” Emma: “Ja, det bliver meget intimt og sårbart.”
”
Problemet er, at vi unge ikke tør snakke om det, som er svært og tabubelagt. Men det kan vi til Kvinde Kend Din Krop. Luise Uhre Høeg, efterårselev på Oure Højskole
