Højskolebladet December 2011

december 2011 - januar 2012

s. 1

siden 1876

Gensyn med 70erne Ă˜konomisk krise, protest og nye muligheder Bliver 10erne de nye 70ere?

Udfordringen Interview med kulturminister Uffe ElbÌk Afsked med traditionen Oures ledelse om højskolens muligheder

juli 2011

s. 2

siden 1876

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

december 2011 - januar 2012

INDHOLD december 2011 - januar 2012

s. 4 Leder Gensyn med 70erne s. 5 Til tiden Nutidens unge er de nye 68ere s. 6 På vej i afgrunden (igen) Indspark v. Asser Amdisen

Gensyn med 70erne - Bliver 10erne de nye 70ere?

s. 7 Tidsånden kort Hot & not v. Jonas Møller TEMA s. 8 s. 16 Overblik - 5 tendenser i 70erne, der ændrede højskolen s. 18 Interview - Fodbold, frihed og retten til at tabe s. 26 I dag? - De unge: Hvad kan vi lære af 70erne? s. 30 Essay - Ole Vind: Højskolen som drømmefanger

Fra uddannelse til kultur - Interview medUffe Elbæk

s. 34 Bøger - Hippie

Højskole s. 36 Højskolen, kort s. 38 s. 42 100 unge afvikler Europa Reportage: Europa under afvikling s. 44 s. 50 INDEX - Højskolebladet 2011 s. 54 Navne

december 2011 - januar 2012

Fra isolation til dialog Hvis man slører eller fortier vigtige aspekter og problemstillinger, er der ikke tale om oplysning, men om missionerende og forkyndende virksomhed.

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 11/december 2011 - januar 2012.

136. årgang

Velkommen til 70erne Andreas Harbsmeier Redaktør

når man ser de halvlanghårede, piberygende mennesker, der optræ- der på billederne i dette nummer af højskolebladet, fremkalder det sikkert en nostalgisk følelse hos et og andet højskolemenneske. Og det er i grunden forståeligt nok. Ved tilbageblik var 70erne en periode, hvor der skete ting og sager på landets højskoler. Mange nye initiativer, eksperimenter med samværsformer, vindmølleprojekter, nye sociale og politiske bevægelser og tankeformer samt økologisk bevidsthed udsprang fra højskolerne.

70erne var et kriseårti med stigende arbejdsløshed, økonomisk stagnation, energikrise og masser af unge uden uddannelse. Lyder det bekendt?

Selv om tiden dengang på mange måder var en komplet anden end den i dag, er der alligevel en del strukturelle ligheder: Vi står midt i en økonomisk krise, arbejdsløsheden vokser og forskellige typer protestbevægelser ser ud til at vinde fornyet styrke. Også nutidens højskoler er i fremgang. Ganske vist på helt andre betingelser og med en noget anden målgruppe. Historisk set har højskolerne – og uddannelsessystemet i det hele taget – klaret sig godt i krisetider. Spørgsmålet er, om højskolen i dag kan lære noget af 70ernes politiske bevidsthed og foretagsomhed og bruge det fremadrettet, eller om man på ingen måde kan gentolke 70ernes engagement ind i de individualiserede 10ere. Det spørgsmål vil vi med dette nummer af Højskolebladet gerne bringe på banen.

Velkommen til 70erne!

»

70erne var et kriseårti med stigende arbejdsløshed, økonomisk stagnation, energikrise og masser af unge uden uddannelse. Lyder det bekendt?

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Amalie Vorting Kristensen redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Johannes Henriksen Sara Peuron-Berg Amalie Vorting Kristensen Andreas Harbsmeier korrektur Sofie Vestergaard Jørgensen abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Vallekilde tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2012: #1: 26. januar #2: 23. februar #3: 29. marts #4: 26. april #5: 31. maj #6: 28. juni #7: 26. juli #8: 30. august #9: 27. september #10: 25. oktober #11: 29. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

december 2011 - januar 2012

TEMA Gensyn med 70erne

Nutidens unge er de nye 68ere FORSKNING Unge i dag er lige så engagerede som i 1970erne. Det viser flere undersøgelser. De er endda mere engagerede og politisk aktive end resten af Danmark. Men de adskiller sig fra 68-generationen i brugen af sociale medier af sara peuron-berg. foto: bo svane nutidens unge vil tages seriøst.

Al opmærksomhed på mobilen, masser af øl og drømme om hurtig berømelse. Det er en typisk fremstilling af en ung i dag. Men det billede er ikke rigtigt, viser en ny undersøgelse fra DUF. Ifølge undersøgelse er unge mellem 16 og 25 er dybt engagerede.

Faktisk er de mere interesserede i at diskutere samfundsforhold end resten af den danske befolkning.

71 % af de unge har deltaget i en politisk aktivitet mod kun 57 % af dem over 25 år. Og næsten hver tredje ung har deltaget i et debatmøde mod lidt under en fjerdedel af dem over 25. Og det er ikke bare ved direkte politisk deltagelse som protestmøder og underskriftsindsamlinger, de unge viser deres engagement. De diskuterer også med familie og venner om emner, der rækker udover de traditionelle ungdomstemaer som SU og gymnasiereformer. De unge har meninger om både sygehuse, arbejdsløshed, miljø og integration. ”De unge i dag er en ny 68-generation,” mener samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet. ”Der er mange ligheder, fx politisk deltagelse i græsrodsbevægelser og brug af badges. Hvor de unge kan kommunikere og formidle deres holdning og engagement.” engagement ved deltagelse Tendensen bekræftes af en nyere undersøgelse fra Funktionærernes og tjenestemændenes fællesråd. Den viser, at unge mellem 20 og 30 år gerne vil deltage i foreningsarbejde. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra 2007, er de unge blevet mere optaget af fællesskab og medmennesker

»

Græsrodsbevægelsen er gået på internettet.

- johannes andersen, samfundsforsker, aalborg universitet. frem for selvstændighed og god løn. ”En markant og afgørende forskel er, at tidligere var politisk bevidsthed afgørende for ens identitet. I dag vises engagement ved deltagelse, ” forklarer Andersen. Det betyder, at målet for oprøret og engagementet ikke længere er en kamp for en ideologi, men i stedet for at finde sin egen identitet ved flere individuelle tilhørsforhold.

For det er også engagement, mener Andersen. ”Det med at spille teater og musik og diskutere er at involvere sig og gøre

en forskel.”

I dag finder de unges engagement sted uden for de traditionelle veje, og det gør det svært for politikerne at nå dem. Og netop de unges brug af digitale medier som netaviser og Facebook er en vigtig forskel fra 70erne. ”Græsrodsbevægelsen er gået på internettet,” siger Johannes Andersen om de unges brug af sociale medier, som var så vigtig i fx Spanien, der i foråret oplevede flere demonstrationer med tusindvis af unge. De ville vise deres utilfredshed med den spanske regerings håndtering af krisen. De var mobiliseret via Facebook, og netop brugen af sociale netværk, også i en bredere forstand, er en ændring.

Johannes Andersen mener nemlig også, at de unge bruger andre netværk end de digitale: ”Højskolerne er et perfekt sted for unge, der gennem netværk vil vise deres engagement.”

s. 5

debat Tidsånden kort

s. 6

Hot & not

af jonas møller, højskolelærer, silkeborg højskole

»

Movember-bevægelsen beder mænd over hele verden om at anlægge overskæg hele november måned for at skabe opmærksomhed om og indsamle støtte til mænds helbredsproblemer. Endelig et maskulint velgørenhedssymbol efter alle de år med fimsede gummiarmbånd i pangfarver.

december 2011 - januar 2012

HOT

NOT

ladværeatkørealeneibilogsparpengeoghjælpmiljøet.dk

joachim b. olsen Kuglestøberens og polygamistens indtræden i dansk politik burde få Ombudsmanden til på eget initiativ at lukke Vild med dans, der skabte monsteret ved at lade ham svanse ind i de danske stuer. Nu får han CEPOSdrengene til at ligne julemandens hjælpere.

Når nu blafferkulturen er stendød, fordi vi åbenbart er bange for hinanden, er de solidariske kørselsordninger på nettet et prisværdigt alternativ. Få en billigere tur over Storebælt og opdag, at fremmede mennesker sjældent er så slemme, som vi gør dem til. christian eriksen En guddommelig førsteberøring, legende kreativitet, visionær spilforståelse, kliniske afleveringer kombineret med en eftertænksom ydmyghed leder uvægeligt tankerne hen mod en ung Michael Laudrup og tegner konturerne af dansk fodbolds fremtid. Jeg glæder mig til sommerens EM. ny dansk litteratur under træet Hvis du er træt af at give Onkel Ole den sædvanlige bestseller-krimi: Bjørn Rasmussen: Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet; Asta Olivia Nordenhof: Et ansigt til Emily; Mads Mygind: Før vi har set os omkring; Christina Hagen: 71 breve til M; Kristian Bang Foss: Stormen i 99; Amalie Smith: De næste 5000 dage. movember Movember-bevægelsen beder mænd over hele verden om at anlægge overskæg hele november måned for at skabe opmærksomhed om og indsamle støtte til mænds helbredsproblemer.

Endelig et maskulint velgørenhedssymbol efter alle de år med fimsede gummiarmbånd i pangfarver.

taksameterordning Ud over at være et forfærdeligt uddannelsespolitisk værktøj er det tillige et ualmindeligt grimt ord. Det indleder med et anagram på dårlig græsk spiritus og slutter med den indiskutabelt grimmeste vokallyd i det danske sprog: ÅRDning. Kun djøf ’ere kan finde på et sådant ord. dsb Imponerende, at statsbanerne kan fucke så meget op, at det får Grækenland til at fremstå som en velsmurt maskine. p3 Hold nu bare kæft.

debat HB’s kommentatorpanel

s.s.77 Denne måned: Asser Amdisen (f. 1972) Tidligere højskoleforstander

Rasmus Kjær

Hans Hauge

Ove Korsgaard

På vej i afgrunden (igen) INDSPARK Økonomisk modeltænkning, nationaløkonomi fra oldtiden og skræmte politikere, der kun tør gøre, hvad de andre gør, er faktisk mere kritisk end krisen i sig selv.

Velkommen mine damer og herrer! Nu er vi igen med 200 kilometer i timen på vej mod afgrunden. Endnu en gang er samfundet, verden og virkeligheden på vej mod den totale ruin. Dystre miner og bekymrede jakkesæt stråler gennem fjernsynet, og den altomfattende bekymring lægger sig over land.

Men samtidigt findes der også røster, der argumenterer for, at gennem krisen skabes en ny verden. Syndfloden, apokalypsen eller ragnarok baner vejen for en bedre verden, for gudsriget eller for Gimle, hvor alt vil være meget bedre, end det er nu.

I begyndelsen af det tyvende århundrede udviklede den østrigske historiker Joseph Schumpeter en teori, der anskuer historien som en række af kriser, hvor forældede måder at håndtere verden på bliver destrueret gennem entreprenørers opdagelse af nye og bedre måder.

I de senere år har to måder at se kriser på præget den offentlige debat. Enten ser man krisen som en af en serie af kriser, der med historisk nødvendighed tvinger verden ned i afgrunden, eller også tror man, at den samme historiske nødvendighed skaber en nytænkning, som med ufravigelig sikkerhed tvinger verden mod nye og bedre tider.

Historisk nødvendighed er et farligt begreb, fordi det fratager os ansvaret for vores handlinger. De forskellige reaktioner på børskrakket i 1929 i henholdsvis Tyskland og USA viser, at kriserne ikke i sig selv bestemmer udviklingen, men reaktionerne på dem kan få stor betydning.

Nu står vi så igen med en krise. I den politiske virkelighed – både på nationalt plan og internationalt – flyver automatreaktionerne om ørene på os.

Enten skal de offentlige udgifter fjernes (model Smith 1770erne), eller også skal de offentlige byggerier fremskyndes (model Keynes 1930erne). Ingen af delene er del af en ny plan, men udelukkende reflekser fra politikere i den post-ideologiske verden, hvor holdninger er erstattet af meningsmålinger og eksperter.

Finanskrisen er ikke et rigtigt ragnarok, men heller ikke en motorvej til paradis. De valg, vi som samfund træffer lige nu, kan enten gøre verden meget bedre eller meget dårligere.

Derfor er det vigtigt, at vi tænker os rigtig godt om. Økonomisk modeltænkning, nationaløkonomi fra oldtiden og skræmte politikere, der kun tør gøre, hvad de andre gør, er faktisk mere kritisk end krisen i sig selv.

TEMA Gensyn med 70erne

Gensyn med

s. 8

Rundkreds pü Vallekilde Højskole

december 2011 - januar 2012

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

70erne

s. 9

GENSYN MED 70RNE Vestens unge er på barrikaderne igen. Her genoptager de den kamp imod kapitalismens vækstideologi, som bedsteforældrene i hippiebevægelsen måtte opgive. Problemet er blot, at de intet alternativ har at sætte i stedet af johannes henriksen

vi har haft en nå-generation, en generation x og en genera tion fucked up. Fælles for dem alle var, at de ikke orkede at kæmpe for noget eller nogen. Højst for sig selv.

Men den tid kan meget vel være forbi.

De unge er nemlig igen gået på gaden under paroler som “We are Too Big to Fail”, “Human Need, Not Corporate Greed”, “No More Money for Wars”.

Protesterne mod kapitalismens grådighed og den galoperende gæld genlyder fra New York over Athen til Rådhuspladsen. I London kæmper de i gaderne, Mellemøsten henligger i kaos, mens de økonomiske supermagter får nedjusteret kreditværdigheden, og krisens tegn langsomt, men sikkert smiger sig ind på os.

Det lyder alt sammen som noget, vi har hørt før. Det ligner nemlig 1970erne, som var præget af borgerkrige, oliekrise og langvarig økonomisk elendighed. Men også af miljøbevidsthed, Love-Ins, og demonstrationer mod alt fra Vietnam-krigen til Verdensbanken. Og de gamle, gråhårede

»

Forskellen mellem 70ernes oprør og i dag er, at de aktuelle protester ikke er i stand til at formulere et alternativ.

Hvor hippierne ville skabe en helt ny verden og en anden økonomisk måde at organisere samfundet på, så har nutidens unge intet alternativ til kapitalismen og det liberale demokrati.

- hans hauge

TEMA Gensyn med 70erne

s. 10

»

Hippierne holder hele tiden øje med, om der er nogen, der tager den oprørske arv op. Og det er helt klart, at hippierne ser nogle arvtagere i Occupy Wall Streetbevægelsen. Ser man på billederne fra New York, har der da også sneget sig en enkelt hippie ind hist og pist.

- peter øvig knudsen

december 2011 - januar 2012

hippier fra dengang kan da også lide, hvad de ser, siger Peter Øvig Knudsen, som i forbindelse med sit aktuelle tobindsværk Hippie har talt med flere af 1970ernes bannerførere. ”Hippierne holder hele tiden øje med, om der er nogen, der tager den oprørske arv op. Og det er helt klart, at hippierne ser nogle arvtagere i Occupy Wall Street-bevægelsen. Ser man på billederne fra New York, har der da også sneget sig en enkelt hippie ind hist og pist,” siger Peter Øvig Knudsen. fra ideologi til identitet Men det er ikke kun på overfladen og i parolerne, at de aktuelle demonstrationer bringer mindelser om 1970erne.

Også indholdsmæssigt tager Occupy Wall Street-bevægelsen over, hvor hippierne slap. Nemlig i opgøret med kapitalismen. ”Hvor hippierne sejrede på en hel masse felter, med opgøret med autoriteterne som det mest fundamentale, så sejrede de netop ikke, hvad angår kampen mod forbrugerismen og den materialistiske indstilling. Kritikken af kapitalismens blinde tro på vækst og forbrug kan blive indholdet i et nyt ungdomsoprør,” vurderer Peter Øvig Knudsen.

I modsætning til Øvig Knudsen har forfatter og lektor ved Institut for Æstetik og Kommunikation - Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet Hans Hauge svært ved at se substansen i de aktuelle demonstrationer og oprør. ”Forskellen mellem 70ernes oprør og i dag er, at de aktuelle protester ikke er i stand til at formulere et alternativ. Hvor hippierne ville skabe en helt ny verden og en anden økonomisk måde at organisere samfundet på, så har nutidens unge intet alternativ til

kapitalismen og det liberale demokrati,” siger Hans Hauge.

Hvis man endelig skal lave en historisk sammenligning, minder de aktuelle protester i den vestlige verden derfor ifølge Hauge mere om den tidlige beat-bevægelse og 1950ernes Rebels Without a Cause – opkaldt efter James Dean-filmen af samme navn – som netop var kendetegnet ved at gøre oprør uden at have en sag.

Men bevægelser som Occupy Wall Street er i virkeligheden snarere udtryk for ønsket om at skabe sin egen identitet i tilknytning til en større sag svarende til Greenpeace eller 1990ernes Attac-bevægelse, hævder Hans Hauge. ”Nutidens unge gør brug af en meget individualiseret oprørsform, hvor enhver har sin egen agenda og sit eget tweet. Det handler ikke længere om en ideologisk kamp, men snarere om et identitetspolitisk projekt, hvor det først og fremmest handler om at finde sig selv,” siger han. smalhals Men selvom der er både ligheder og forskelle i de unges kamp mod borgerskabets diktatur dengang og nu, så er det ikke mindst de strukturelle ligheder i den økonomiske udvikling, som har fået flere eksperter til at tale om 1970ernes genkomst.

Dengang blev smalhalsen sparket i gang af oliekrisen i 1973, der kom som et lyn fra en klar himmel efter mere end et årti med heftig højkonjunktur.

Præcis som finanskrisen i 2008, der også kom som en stor overraskelse for de fleste politikere og økonomer. Én af de politikere, der har været med i maskinrummet under begge kriser, er Mogens Lykketoft. I 1973 som økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i dag som Folketingets

s. 11

Kvindekamp

Formand og eks-finansminister. Han påpeger, at man allerede i 1970erne talte om ’grænser for vækst’. ”Diskussionen, som dengang blev igangsat af Rom-klubbens rapporter, vender nu tilbage i en lidt anden forklædning, som er præget af de mange mennesker i især Asien, som griber efter en vestlig levestandard. Det betyder også, at det er blevet endnu mere åbenlyst, end det var i 1970erne, at kloden hverken har energi, råstoffer eller øvrige ressourcer til den hastigt stigende efterspørgsel,” siger Mogens Lykketoft.

Derfor forstår han også godt de yngre generationers protester og kapitalismekritik i Occupy Wall Street,

som han kalder en ’forståelig folkelig reaktion’. ”Den aktuelle krise er jo ikke nogen naturkatastrofe, men derimod i meget høj grad skabt af et finansielt system, som uden nogen form for regulering leverede en masse dårligt dækkede lån på baggrund af nogle værdistigninger, som forsvandt igen,” siger Mogens Lykketoft.

Selvom det ser skidt ud lige nu, så vurderer han, at der er flere strukturelle forhold, som gør den aktuelle situation mindre slem end 1970erne. ”Dengang havde vi blandt andet dyrtidsreguleringen, som betød, at vi, i takt med at staten blev fattigere, fordi oliepriserne eksploderede, samtidigt

bevilgede hinanden lønforhøjelse. Det endte selvfølgelig i tårnhøj inflation, som siden omsatte sig i meget høje renter. Modsat i dag, hvor både inflationen og renten er lav,” understreger Mogens Lykketoft.

Men det betyder ikke, at det er blevet nemt at føre os ud af krisen, påpeger han. For siden 1970erne er vi også blevet langt mere afhængige af, hvad der sker i andre lande. Ikke mindst udviklingen i Sydeuropa og næste års præsidentvalg i USA har enorm indflydelse på Velfærdsdanmarks fremtid, uanset hvad vi måtte finde på af tiltag og reguleringer.

TEMA Gensyn med 70erne

s. 12

De kreativ fag var populĂŚre.

december 2011 - januar 2012

den usynlige krise Men selvom krisen for længst har bidt sig fast på de finansielle markeder, og forbrugerne holder på pengene, så er den aktuelle krise i modsætning til 70ernes krise stadig langt hen ad vejen en usynlig krise. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. ”Ingen kan rigtigt mærke krisen.

Selv de studerende sidder med deres dyre iPad og tager på vinterferie. Man får at vide, at der ikke er flere penge, men de enorme tal, man hører, er uvirkelige, og lufthavnen er jo stadig fyldt med mennesker. Krisebevidstheden har ikke indfundet sig,” siger Hans Hauge.

Derfor er der ifølge ham heller ikke rigtigt nogen, der protesterer. Og de få, der gør det, vil i virkeligheden ikke have det anderledes. De vil bare have mere af det samme, hævder Hans Hauge. ”Det skyldes, som Fukuyama allerede hævdede i Historiens afslutning i starten af 1990erne, at du ikke længere kan få noget andet, men kun mere af det samme. Hvad kommer efter friheden? Mere frihed. Hvad kommer efter demokratiet? Mere demokrati,” siger Hans Hauge.

Protestkulturen er blevet en acceptkultur, siger han. Alt fra Roskilde Festival til Bob Dylan-koncert i Jyske Bank Boxen, der tidligere var protesthandlinger, er i dag blevet til en oplevelsesøkonomisk accept af det bestående. ”Der er ingen reel modstand i samfundet længere. For ingen vil have et samfund uden deres iPad og pc. Der er heller ingen modstand mod teknologien, der er ingen kritik af medierne, ingen kritik af underholdningsindustrien. Alle de klassiske kritikformer er forsvundet,” siger Hauge.

Mens mange i 1970erne faktisk ønskede et andet samfund uden biler og moderne bekvemmeligheder, så er det i dag blevet en svag drøm, som udleves ved at se ”Bonderøven” og drikke økologisk mælk fra Harmonie med Morten Korch-motiv på karto-

»

Der er ingen reel modstand i samfundet længere. For ingen vil have et samfund uden deres iPad og pc. Der er heller ingen modstand mod teknologien, der er ingen kritik af medierne, ingen kritik af underholdningsindustrien. Alle de klassiske kritikformer er forsvundet.

- hans hauge

s. 13

nen. Ifølge Hauge er der tale om en slags venstreorienteret konservatisme, som i virkeligheden først og fremmest kæmper for status quo. ”Den danske ungdom har jo indtil videre reageret på krisen ved at sætte deres kryds ved dem, der lover mere tryghed. Velfærdsstaten skal blive ved med at være, som den altid har været.

Den tryghedssøgen er selvfølgelig en form for reaktion, men den er snarere motiveret af en frygt for det, som skal ske, end et egentligt oprør mod en ny dagsorden,” siger Hans Hauge.

Måske kommer nutidens unge demonstranter derfor på paradoksal vis til at gå i kapitalismens tjeneste. Men også i den forstand slægter de hippiebevægelsen på. Deres kapitalismekritik endte nemlig med at bane vejen for en ny og mere opdateret kapitalisme. ”Som en af hippierne sådan lidt desillusioneret sagde til mig, så sørgede hippiebevægelsen i sluttresserne for en modernisering af kapitalismen, som i lang tid ikke havde fulgt med udviklingen. Men med nye ledelses- og organisations- og samværsformer, sørgede hippierne for ny olie til kapitalismens maskiner,” siger Peter Øvig Knudsen.

TEMA Gensyn med 70erne

s. 14

december 2011 - januar 2012

s. 15

Holmer Trier underviser i keramik pü Vallekilde Højskole.

Foto: Leni Schou

5 tendenser

TEMA Gensyn med 70erne

s. 16

der ændrede højskolen

GENSYN MED 70ERNE I 70erne blev højskolerne udfordret af tidens ånd, og det fik afgørende betydning for højskolernes organisering og pædagogik i dag. Højskolebladet har sammen med tidligere forstander Frederik Christensen udvalgt nogle markante begivenheder og tiltag, som ændrede højskolen for altid af sara peuron-berg. foto: erik friis

december 2011 - januar 2012

det folkelige Møde eller folkemøde. Det blev pludselig afgørende. I 1973 blev Danmark medlem af EF, hvilket gav yderligere skub til diskussionerne om demokrati og folkelighed. Nu skulle alt hedde noget med folk. Højskoler blev omdøbt til folkehøjskoler. Der blev sunget folkeviser og lavet folkeradio.

Det handlede om direkte demokrati, offentlighed og overensstemmelse mellem institution, samfund og mennesker, hvilket forstærkede demokratiseringen på højskolerne. Højskolerne havde oprindeligt været i Venstres ånd, men blev efter 70erne mere folkelige i den forstand, at elever og lærere i dag er spredt på flere partier. Ebbe Kløvedal Reichs og Ejvind Larsens folkebog om Grundtvig fremstillede ham som en aktuel folkehelt på baggrund af en tid med folkelige vækkelser. kreative fag Færre bøger og mere musik - især rytmisk musik. Det var en af opfordringerne fra de unge elever i 70erne.

På højskolerne har man altid sunget og spillet, men der begyndte at være mere fokus på de kreative fag, som blev direkte linjefag. Der kom kunstkurser, hvor kursisterne havde maleri, skulptur eller keramik. Musik kunne nu også være rytmisk musik. Samtidig opstod en bølge af mere nyreligiøse kreative og kropslige fag såsom yoga og bevidsthedsudvidelse. De kreative fag var helt i tråd med en mere uformel undervisningsform – nu kunne man have musik, mens man sad på gulvet i gymnastiksalen. Ændringerne gav en modvægt til de traditionelle boglige fag, og variationen i fagene passede godt sammen med de unges ønsker i en tid, hvor mange uddannede sig til pædagoger.

ungdomsoprøret Kvindelige kursister med bare bryster og langhårede drenge. Højskolen blev et stop før Thy-lejren. Ungdomsoprøret handlede om frigørelse, demokratisering og politisering og tydeliggjorde konflikten mellem tradition og fornyelse i højskolen. Højskolerne blev dog mindre hårdt ramt end andre uddannelsesinstitutioner, på grund af deres dialogiske form fri fra eksmenskrav.

1968 blev baggrunden for højskoleaktivismen. Mange lærere glædede sig over elevernes engagement og ønske om medbestemmelse, mens andre forlod højskolerne, da de følte sig mistænkeliggjort på grund af deres traditionelle former. Højskolerne ændrede sig på får år fra at være et sted, der oplyste landmænd ud fra en kristen og national selvforståelse, til et eksperimenterende rum med plads til demokratisk og politisk kritik, kreativitet og frihed.

Det medførte, at skolerne nu tiltrak elever med større spredning i alder og i social baggrund. Selv i dag forbinder mange højskolen med hippier.

tvind I kølvandet på ungdomsoprøret åbnede flere højskoler med socialistisk grundlag, men alle, undtagen Tvind, lukkede i 80erne og 90erne. Tvind er et skolesamvirke anlagt af Mogens Amdi Petersen i 1970 på baggrund af Den Rejsende Højskole. Tvind er baseret på en socialistisk ideologi, hvor eleverne og skolen har fælles økonomi.

To år senere åbnede de Det Nødvendige Seminarium, som er et lærerseminarium, der vil uddanne engagerede lærere, som bruger deres ressourcer til gavn for hele lokalsamfundet.

Vindkraftværket Tvindkraft, der blev bygget af lærere og elever i fællesskab fra 1975-78, var Danmarks største indtil 2000. Tvinds vindmølleprojekt blev dengang anset for fuldstændigt umuligt, men kører stadig i dag.

demokrati på højskolerne Eleverne ville også være med til at sætte dagsordenen. Ungdommens oprør mod autoriteterne og krav om medbestemmelse betød også et brud med den klassiske højskoleundervisning og de pædagogiske traditioner. I forhold til 50ernes og 60ernes passive unge stillede eleverne nu fagkritiske og samfundsrelevante spørgsmål. De ville have færre foredrag, mere selvstændighed og et større udvalg af fag. Man diskuterede, om eleverne selv skulle være med til at bestemme fag, selv vælge lærer og deltage i afstemninger på lige fod med lærerne i spørgsmål om bortvisning og andet. Højskolerne forsøgte at balancere mellem styring, kvalitet og godt ry på den ene side og tidens krav, engagement og elevernes lyst til at tage på højskole på den anden side. Det blev ikke bare en konflikt imellem lærere og elever, men også lærere internt. Både lærere og elever fik mere indflydelse og fik startet en reaktion, der ændrede den pædagogiske form markant.

s. 17

TEMA Gensyn med 70erne

s. 18

Fodbold, frihed

og retten til at tabe

december 2011 - januar 2012

s. 19

GENSYN MED 70ERNE Tilbage i 1978 var Ronald Stelmer, som anfører for OB, blevet dansk mester i fodbold og udtaget til landsholdet, men valgte så i stedet at tage et halvt år på idrætshøjskole. Her stod fællesskabet og det politiske engagement i centrum, hvor basisgrupper og strikning var en naturlig del af højskolelivet af andreas harbsmeier

TEMA Gensyn med 70erne

s. 20

»

På højskolen lærte Ronald blandt andet at strikke. Det var der intet odiøst i. Bortset fra i klubbussen på vej til udekampe. Hvor de øvrige spillere yndede at spille kort, placerede Ronald sig i stedet et sted i bussen med sit strikketøj. Det har han måttet høre en del for siden.

december 2011 - januar 2012

stien op mod køng friskole skråner en anelse. Til højre ligger et par småhuse, der er værksteder og lærerboliger. Til venstre ligger den store sportshal. Lige fremme ligger skolen på en lille bakketop i Glamsbjerg på Sydfyn. ”Ja, det ligner jo sig selv,” siger Ronald Stelmer, mens vi bevæger os op mod skolen. Ronald var med på det første hold af højskoleelever, der startede på Køng Idrætshøjskole i foråret 1978. Den genstartede højskole havde overtaget bygningerne fra den mere traditionelle højskole, der ikke havde haft held med en skaffe tilstrækkeligt med elever. Den nye idrætshøjskole kørte frem til 2009, hvor manglen på elever blev så massiv, at den måtte lukke.

Dengang i 1978 var optimismen dog stor. Og selvbevidstheden var til at få øje på, på højskolen, hvor det var den folkelige idræt, det handlede om.

Og den var tænkt som et alternativ til en udvikling, hvor idrætten i stigende grad, mente man, blev overtaget af organisationer, firmaer og ”kapitalen”.

I det miljø passede Ronald Stelmer godt ind. Og det til trods for, at den dengang 23-årige fynbo ikke havde den typiske højskoleprofil, hvis der ellers overhovedet fandtes en sådan. Han var som anfører netop blevet dansk mester hos fodbold-klubben OB i Odense, og var i hvert fald lokalt lidt af en berømthed. Han havde taget en handelseksamen i hjembyen Odense og samtidig altså brugt megen tid på fodbold, der på det tidspunkt var ved overgangen til at blive professionaliseret. Det var Ronald ikke nogen fan af.

Tværtimod. Måske også derfor gav det god mening at tage på højskole, fortæller Ronald, mens vi spadserer rundt på skolen. Ronald valgte højskolen som et alternativ. Han var vokset op i et trygt, men også lukket miljø, hvor han ikke havde stiftet bekendtskab med

et særligt stort udsnit af den danske befolkning. Men så havde han læst om Idrætshøjskolen i avisen. Og da den lå tæt på Odense, kunne han starte der og samtidig fortsætte med at spille fodbold i OB. ”Det handlede for mig om at få prøvet nogle ting af. Det var ikke for at blive fagligt dygtigere. Det handlede om at få en bredde – at finde ud af, hvilke andre mennesker, der fandtes.” på landsholdet Ronalds gode præstationer på klubholdet førte også til en landsholdsudtagelse i februar 1978. Danmark skulle møde Israel i Tel Aviv. Ekstra Bladet lavede en reportage fra turen til Israel og skrev om den fodboldspillende højskoleelev: at han ”virker i nogen grad som en boheme, en ener.” Det var nu ikke Ronalds selvforståelse, der han startede på højskolen. Han havde nogle klare holdninger til idrætten, der gav god mening inden for højskolens opfattelse af den folkelige idræt, men som nok var lidt usædvanlige inden for eliteidrætten: ”Jeg spiller fodbold for fornøjelsens skyld, og jeg kan godt være lige så glad for uafgjort eller nederlag som for sejr,” sagde han i samme interview til Ekstra Bladet. En holdning, der ikke blev delt af Ronalds daværende træner i OB, Richard Møller Nielsen. Angiveligt havde han ikke så forfærdelig meget til overs for højskolen. Særlig ikke i en situation, hvor det på højskolen blev besluttet, at Ronald ikke måtte tage til en træningskamp. Det var blevet diskuteret på et gruppemøde, og så fik han at vide, at han ikke måtte tage af sted, fordi gruppen den dag var ansvarlig for fællesaftenen. Richard Møller Nielsen blev stiktosset. Han ringede til højskolen og spurgte, om det virkelig kunne passe. Det kunne det. Han kørte sågar ned på skolen med Allan

s. 21

»

Jeg spiller fodbold for fornøjelsens skyld, og jeg kan godt være lige så glad for uafgjort eller nederlag som for sejr.

- ronald stelmer

Hansen, der var assistenttræner. Men der var ikke noget at gøre. Ronald kom ikke til at spille kampen. Året efter bad højskolen Richard Møller Nielsen om lov til at komme ind og se OB træne. Det fik de ikke lov til. I stedet tog de over og spillede med en af de andre klubber i Odense, Røde Stjerne.

Ronald gik i det hele taget lidt på tværs af tidens strømninger i fodboldmiljøet: ”BT eller Ekstra Bladet udpegede hver måned en månedens spiller. Med den udmærkelse fulgte et beløb. På et tidspunkt, da jeg spillede for OB, blev jeg valgt til månedens spiller, men jeg ville ikke have checken fra dem, så jeg leverede den tilbage. Jeg følte ikke, at jeg manglede noget og havde ikke travlt med at samle til bunke. Man be-

gyndte med betalt fodbold i Danmark året før jeg startede på højskolen. Jeg havde meldt ud, at jeg ønskede ikke at tegne kontrakt og indgå i det. Det var i sig selv en sensation. Jeg var anfører for de danske mestre og lige udtaget til landsholdet, men i virkeligheden er jeg genert og sky. Da jeg senere kom til at spille for Skovbakken i Århus, havde alle spillerne individuelle reklamer.

Men jeg havde sagt: ’Jeg ønsker ikke at få penge for at spille fodbold, og jeg ønsker ikke at have en reklame på tøjet.’ Det er der nok ikke nogen, der kunne finde på at sige i dag.” basisdemokrati På højskolen i Glamsbjerg havde man med højskolens begyndelse indført

TEMA Gensyn med 70erne

s. 22

»

Vi var unge mennesker, der levede i det nu, som højskolen var. Men det var ikke sådan, at vi sagde: ’hvad skal vi dog finde på, når vi går her fra?’. Det var politisk engagement frem for en personlig bekymring over ens egen fremtid.

- ronald stelmer

december 2011 - januar 2012

basisdemokrati. Det betød, at de ugentlige fællesmøder var stedet, hvor de centrale beslutninger blev taget.

Eleverne havde lige så meget medbestemmelse som lærerne – i princippet.

Men i praksis, mener Ronald, var det nok alligevel lærerne, der styrede det meste – som ”den usynlig hånd”. Og det var heller ikke alle elever, der var lige interesserede i at være med til at bestemme. Nogle spurgte: ’Hvorfor kommer I som lærere ikke bare og siger, hvad vi skal?’ Og andre mente, at der i hvert fald ikke var nogen, der skulle bestemme over dem. Virkeligheden lå nok et sted midt imellem, uden at det var direkte anarki. ”Der var stormøder, hvor der blevet gået til den, og der var brug for stor tålmodighed, så man kunne diskutere sig frem til nogle løsninger. Der var en åben debat. Men man kunne have nok så forskellige politiske holdninger, alligevel var det ikke alle synspunkter, der havde det lige let. Der er der ingen tvivl om. På et eller andet tidspunkt blev det så besluttet: Nu gør vi sådan.

Så jeg er ikke sikker på, at alle tog derfra med det indtryk, at nu havde de været del af en demokratisk beslutningsproces,” fortæller Ronald om basisdemokratiet, mens vi står i den gamle spisesal, der nu fungerer som klasselokaler for de mindste børn. ”Beslutninger blev i vidt omfang taget i fællesskab, men jeg følte på intet tidspunkt, at jeg gjorde noget, jeg ikke ville. Jeg var ikke sådan en, der skulle have en mening om alt, men jeg var meget deltagende. I kraft af fodbolden havde jeg nok en fordel af, at der blev lyttet, når jeg sagde noget. Som sportsudøver blev man tillagt nogle kvaliteter man ikke nødvendigvis havde. ”

politik og engagement Undervisningslokalerne på 2. sal i de gamle bygninger er lige nu fyldt med skolebørn. Tilbage i 1978 var det elevfløjene, der lå her. Ronald kan ikke helt huske, hvor hans eget værelse lå. Hvad han dog kan huske er, at han et stykke tid inde i højskoleforløbet flyttede sine sager ind på et andet værelse, hvor der boede en ung pige, der hed Bodil.

Hende har han boet sammen med lige siden.

Folk havde meldt sig til højskolens lange kursus af alle mulige forskellige årsager – også andre end det værdigrundlag skolen havde meldt ud. Mange kom, fordi de boede i nærområdet. I det hele taget var dette første hold på Køng Idrætshøjskole en meget broget flok mennesker. Blandt andre var der John John, der sprang ud af vinduet på første sal i en kæmpe brandert, hvor de fandt ham i en busk dagen efter.

Og der var Bent og Mogens, der begge var psykisk syge. Og så var der alle de andre. ”Der var også nogen, om hvem jeg tænkte: Hvorfor kom de overhovedet på idrætshøjskolen? Ekstremerne var langt større, end jeg var vant til. Men grupperingerne kom ikke omkring ens holdning til idræt. De var mere knyttet til basisgrupperne og det strukturerede samværet. Der var meget frivilligt samvær, der udviklede sig fra ud fra det,” siger Ronald, der ikke følte sig som en outsider, men alligevel blev mere og mere bevidst om sin egen rolle.

Tidens politiserende tendens gik da heller ikke hen over hovedet på Ronald, der mere eller mindre frivilligt kom til at stå meget langt fremme, når der skulle menes noget, fortæller

han, da vi er nået ned i kantinen, hvor friskoleeleverne netop er ved at være færdige med at spise frokost.

I 1978 var der VM i fodbold i Argentina. Den begivenhed var præget af en del politiske undertoner på grund af diktaturet og konflikten om Falklandsøerne: ”Jeg var helt sikkert påvirket af tidens strømninger. Det er jeg stadig.

Vi er vel forhåbentlig alle et produkt af det samfund, vi er en del af. Vi var en del fra højskolen, der deltog i nogle forskellige aktiviteter i forbindelse med VM i Argentina. Jeg blev brugt i medierne – også lidt mere, end jeg i udgangspunktet havde lyst til, for det var en stor ting, at en topfodboldspiller blandede sig i politik. Der var nogle bevægelser i gang. Jeg havde let ved at komme i medierne, fordi jeg havde den position, jeg havde. Lige pludselig fik jeg mange spørgsmål, man ellers ikke får i et sportsinterview.”

Men også de nære danske problemstillinger var der bevidsthed om i en tid, hvor arbejdsløshed og krisebevidstheden var meget præsent. Men 70erne rummede flere muligheder end der er i dag. Den frygt for ikke at slå til eller foretage de rigtige valg, der præger mange unge højskoleelever i dag, var ikke til stede. Det betød ikke, at man ikke var optaget af problemstillingerne, men man var det på et politisk og ikke på et personligt plan. ”Vi var bekymrede over unge, der ikke fik uddannelsespladser eller ikke kom i gang med en uddannelse. Vi var unge mennesker, der levede i det nu, som højskolen var. Men det var ikke sådan, at vi sagde: ’hvad skal vi dog finde på, når vi går her fra?’. Det var politisk engagement frem for en personlig be-

»

I det hele taget var dette første hold på Køng Idrætshøjskole en meget broget flok mennesker.

Blandt andre var der John John, der sprang ud af vinduet på første sal i en kæmpe brandert, hvor de fandt ham i en busk dagen efter. Og der var Bent og Mogens, der begge var psykisk syge.

kymring over ens egen fremtid. Og så var spørgsmålet, hvordan lever jeg på det personlige plan i overensstemmelse med det, jeg gerne vil på makroplan.

Og det kunne være lige fra at strikke sine egne strømper til kun at spise mad af den ene eller den anden karakter.”

På højskolen lærer Ronald blandt andet at strikke. Det var der intet odiøst i. Bortset fra måske i spillerbussen på vej til udekampe. Hvor de øvrige spillere yndede at spille kort, placerede Ronald sig et sted i bussen med sit strikketøj. Det har han måttet høre en del for siden.

s. 23

Ronald Stelmer på Køng Ronald Stelmer Blev som anfører dansk mester med OB i 1977. Nåede en landskamp for Danmark mod Israel i Tel Aviv i februar 1978.

Skiftede senere til Skovbakken i Århus, der på det tidspunkt også spillede i den bedste danske række.

Stelmer var elev på det første hold på Køng Idrætshøjskole i Glamsbjerg på Sydfyn, der blev oprettet af Gorm Hansen og Svend Ove Jørgensen i 1978. Køng Idrætshøjskole lukkede i 2009 og fungerer nu som friskole og børnehave.

TEMA Gensyn med 70erne

s. 24

Piberygning og sidden-p책-gulvet-undervisning eksploderede.

1972-73

1972-73

december 2011 - januar 2012

s. 25

1972-73

TEMA Gensyn med 70erne

s. 26

Den nye generations

GENSYN MED 70ERNE Kan højskolerne i dag lære noget af 70erne?, vil bladet vide. Jo, noget om fællesskab, mener eleverne anno 2011, der dog foretrækker tidens mere målrettede skoleform af amalie vorting kristensen og sara peuron-berg. foto: ulrik jantzen

december 2011 - januar 2012

fællesskab højskolebladet er taget på be søg på to nabo-højskoler i indre københavn. Det er en blålig diset eftermiddag, og de varme gule firkanter fra vinduerne lyser imod os.

Der dufter af kage.

Første stop er Borups Højskole.

Vi venter lidt i de fine gamle stuer, mens flerstemmige toner høres fra det tilstødende lokale. Så er der pause fra sangundervisningen. Der er kaffe og kage i spisesalen, og vi slår os ned til en snak om højskolerne i 70erne, forskelle og ligheder med nutidens højskoler, og om vi eventuelt kan lære noget af 70erne i dag. borup højskole Vi når lige at fange Anna, Emilie og Sofie ved kaffen.

Hvordan tror I, det var at gå på højskole i 70erne?

Anna: ”Jeg tror, det var meget hippieagtigt.”

Hvad mener du med hippie?

Anna: ”Jo, altså meget flower-power, og de røg masser af hash. Altså, det er selvfølgelig meget generaliserende, men jeg tror, de var meget flippede.”

Hvordan tror du, de eventuelt var anderledes end eleverne i dag?

Anna: ”Måske var de mere samme typer. I dag er det nok lidt mere forskellige typer, der vælger at tage på højskole. ” Emilie: ”Der er selvfølgelige også i dag noget hippiestemning, og mange ser højskolen som et fjumreår. Men jeg tror, at højskolerne i dag er mere fagligt orienterede, altså, de er forberedende til en videre uddannelse. Der var nok lidt mere fokus på bare at hygge i 70erne.”

s. 27

Er det så godt, at det er mere forberedende i dag, eller kunne man godt bruge noget mere hygge?

Sofie: ”Jeg synes, det er rart, at det ikke er så hippie-agtigt. Der har været mange fordomme om højskolerne, som steder, hvor man hele tiden sad i rundkreds med hjemmestrikkede sokker og spiste kage. I dag vælger man bestemte fag, fordi man gerne vil forberede sig.”

Synes I, der er noget, man i dag kunne lære af 70ernes højskoler?

Anna, Emilie og Sofie: ”Næ”, ”Nej”, ”I dag har vi også fællesskab, selvom man måske er mere rettet mod fremtidige uddannelser og derfor vælger nogle bestemte fag – ligesom vi alle 3 læser grafisk design. Der er et fællesskab, men det er også splittet lidt mellem de forskellige fag.”

Vi bliver henvist til Anna og Christine.

Hvordan tror I, det var at gå på højskole i 70erne?

Anna: ”Det var sådan rigtig hippie.

Mere frit og løst, endnu mere end i dag. Det var nok mindre disciplineret.

Musicalen Hair! - det er højskole i 70erne.”

Christine: ”Der var åbne arme, hash og meget frit. Der var plads til bare at være.”

Synes I, der er noget, man i dag kunne lære af 70ernes højskoler?

Anna: ”Altså, jeg synes, vi har lært rigtig meget allerede – man skal have det godt og være kreativ. Men det er også fint med visse grænser.”

Christine: ”Måske var det lidt mere blandet med lærere og elever i 70erne.”

Anna: ”Ja, vi har jo nogle helt fantastiske lærere, men det er lidt ærgerligt, at de til måltiderne har et lærer-bord,

TEMA Gensyn med 70erne

s. 28

hvor eleverne ikke må sidde. Måske var det lidt mindre hierarkisk i 70erne.

Det kunne man måske lære lidt af.”

Vi henvender os til norske William og engelske Tim. Hvordan tror I, det var at gå på højskole i 70erne?

William: ”Jeg tror, man havde mange fælles samlinger og sang meget.”

Tim: ”Jeg tror, det var mere ”casual”, mere afslappet. Der var måske flere fag, men ikke så forskellige mennesker.”

Synes I, der er noget, man i dag kunne lære af 70ernes højskoler?

Tim: ”Individualiteten kom med 70erne ikke? Og mere frihed.”

William: ”Vi har vel en kulturel arv fra 70ernes højskoler, der siger, at det er sammenholdet mellem eleverne, der skaber det mest værdifulde på højskolen.”

Vi når lige at fange Svend og Caroline, der puster fra en dansetime. De har ikke 5 minutter, for de skal være tilbage til undervisning om præcis 2 minutter. Dem får vi.

Svend: ”Det var mere flippet, mere frit, der var ikke så mange regler, tror jeg.

Ingen eksaminer, og man kunne gøre, som man ville.”

Caroline: ”Jeg tror, der var mindre tidsbegrænsning. Man passede selv tiden og havde ikke ur på.”

Svend: ”I dag er der nok strammet lidt mere op, men det er rart. Jeg kommer lige fra 2 år i militæret, og nogle gange er eleverne her for sløsede fx i forhold til at komme til tiden.”

Caroline: ”Jeg tror, det var meget fedt, at tiden var lidt mindre styret og skemalagt, det gav måske plads til mere fordybelse. Hvis nu man lige er godt i gang med et eller andet. Men et kompromis er bedst.”

Svend: ”I 70erne var man engageret i andre ting, end man er i dag – man var

december 2011 - januar 2012

mere til stede, tror jeg. I dag kan man sagtens sidde sammen, men ikke rigtig være sammen, fordi alle sidder med deres mobiltelefoner og sms’er.”

På vej ud snupper vi et dejlig varmt stykke chokoladekage. Det luner i hånden og munden, da vi igen kommer ud i kulden. suhrs madakdemiet Næste nabo visit er hos Suhrs. Dagens sidste time er slut, men eleverne hænger stadig rundt omkring på gangene og i tv-stuen. De, der bor fast på skolen, skal slet ikke hjem.

Line: ”Det er meget mere luksuriøst i dag. Vi har jo nogle super lækre faciliteter. 70ernes højskoler var nok mere forsamlingshus-agtige. Der var flere selvsmurte leverpostejsmadder, og alle hjalp til med opvasken. Jeg tror, eleverne deltog i fællesskabet på en anden måde, de var mere selvstændige, og kunne lidt mere hjemmefra. Altså, man var vant til at hjælpe mere til derhjemme. I dag lærer mange først den slags på højskolen. Dengang kom man for at lære noget konkret, og der var ikke så meget brok over de huslige pligter.

Til gengæld føler man sig i dag meget hjemme og slapper af på højskolen.”

Maja: ”Jeg tror, det var kedeligt dengang. Ej. Dengang var det nok lidt mere traditionelt. Sovs og kartofler. I dag er det mere internationalt, og det, synes jeg, er en god ting. Det giver en større horisont kulturelt og politisk.

Ellers tror jeg, mange af principperne på højskolen er de samme – der er stadig meget fællesskab. Fællesskabet er måske endda bredere i dag, da eleverne kommer fra en bred vifte i samfundet.”

Signe: ”Hippier, frihed, spontanitet og ikke så mange regler. Vi må fx ikke bage hele tiden, hvis vi har lyst. Det her er jo også en højskole, der går meget op i sundhed. Jeg tror, der var mange flere farver på interiøret og et

større musikanlæg. I dag er det mere sådan hvide og blå farver.

Vi ser meget fjernsyn og dvd på den store fladskærm om aftenen. Det var der ikke mulighed for i 70erne, så der spillede man nok flere spil. Det kunne man godt lære af 70erne, at man på højskolerne lavede flere aktive sociale ting sammen, også sammen med lærerne.”

På vej ned ad trappen lyder der stemmer fra systuen. Højskolebladet stikker hovedet ind og får en sidste snak rundt om bordet, hvor danske og udenlandske elever sidder med forskellige projekter. De hedder Mia, Eva, Therese, Isabella, Gay, Jack og Nynne.

Ifølge gruppen begynder eleverne i 70erne at have mere indflydelse på højskolerne: ”På den måde var det mere frit. Det var ikke længere den sorte skole. Eleverne gjorde, hvad de havde lyst til. Der var stor plads til kreativitet, og ikke så meget konkret skolegang. Det var måske mere individuelt.”

Nogle mener, at højskolerne i dag er blevet strammere i deres struktur og undervisning: ”Staten har meget overvågning med skolerne, og det sætter flere begrænsninger. Højskolerne skal hele tiden planlægge og dokumentere.”

Andre mener, at det var strengere på 70ernes højskoler. Fordi der var flere fælles regler, der skulle følges.

Planlægning og målorientering er, ifølge eleverne, en god ting, ligesom deres selvstændige valg er det, men det er også stressende, og kan føles som et pres, mener de. Så der kunne man godt lære noget af 70ernes højskoler.

Det er nu blevet helt mørkt i den lille atrium-lignende gård, hvor man kommer ud fra skolen. I mørket kan anes to elever, der sludrer sammen – den ene med en computertaske under armen og uglet hår, og den anden med en smart ny vinterjakke og hjemmestrikkede uldsokker – de hilser venligt.

Annonce januar-nr.: Annonce til januar-nr.: Annonce til tilAnnonce Annonce januar-nr.: Annoncetil til tiljanuar-nr.: januar-nr.: januar-nr.:

HØJSKOLEFORSTANDER

til PERFORMERS HOUSE i Silkeborg MUSIK - DANS - TEATER - NYCIRKUS - ELEKTRONISK MUSIK

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ®

Vi søger en ny forstander til at stå i spidsen for Højskolen Performers House i Silkeborg. Højskolen er i en udvikling med positiv elevtilgang, og der er derfor basis for, at du kan bidrage til den videre udvikling såvel indholdsmæssigt, driftsmæssigt og i forhold til eksterne samarbejds-partnere.

s.s.12 12 s.s.12 12

Vi forventer, at vores nye forstander bl.a.: • har solid og dokumenterbar ledererfaring • har en åben og tillidsskabende ledelsesstil • kan skabe resultater og synlighed udadtil • har fokus på sund økonomi, belægningsprocent og fundraising • er robust, har gennemslagskraft og kan få ting til at ske • er oprigtigt interesseret i elevernes ve og vel • har erfaring med og forståelse for kunstneriske processer • har gode engelskkundskaber, er internationalt orienteret og gerne med et internationalt netværk

185 skoler 185 frie og skoler børnehaver og og børnehaver kan fejl kan tage fejl 185 frie frie 185 185 skoler 185 frie frie frie ogskoler skoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver børnehaver kan tage tage kan kan fejl kan tage tage tage fejl fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Så lover vi til gengæld et meget spændende job som leder af en ung, moderne højskole med et højt, fagligt ambitionsniveau, hvor knapt halvdelen af eleverne er udlændinge.

Vi ønsker en ansøger, som er indstillet på at bo på højskolen med sin familie.

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Praktiske oplysninger: på vores hjemmeside www.performershouse.dk kan du se en udførlig stillingsbeskrivelse, rekrutteringsvilkår og læse mere om højskolen og vores værdigrundlag.

Ansøgningsfrist: den 15. december kl. 12.00 - 2011

Annonce resten: Annonce til resten: Annonce til tilAnnonce Annonce resten: Annoncetil til tilresten: resten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Danmarks førende Danmarks førende førende advokatfirma når når når det gælder Danmarks Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma advokatfirma når det det gælder gælder når når det det det gælder gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi aldrig sager mod frie skoler Vi Vi påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie skoler Vi påtager påtager os aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os os aldrig aldrig sager sager mod mod frie frie frie skoler skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010 januar 2010

januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 29

TEMA Gensyn med 70erne

s. 30

drømmefanger Højskolen som

december 2011 - januar 2012

GENSYN MED 70ERNE Han satte selv advarsler på nitritholdige pølser og stak antiatomkraftsaviser i folks postkasser. Ole Vind ser tilbage på højskolens rolle gennem et årti fyldt med frisind, politiske aktioner, euforiserende stoffer og drømme om et bedre samfund ole vind, dr. phil., grundtvigs højskole

”når dragonhesten hører trom petlyd, bliver den kåd”, lyder et gammelt dansk ordsprog. Årets folkelige demonstrationer verden over og ikke mindst Besæt Wall Street kampagnen vækker minder hos os, der i 60erne og 70erne demonstrerede på gade og vej. Foran USA’s ambassade mod Vietnam-krigen, foran Sovjets mod invasionen af Tjekkoslovakiet, på landevejen mod Barsebäck, på Rådhuspladsen mod atomoprustning, ja endog foran den schweiziske ambassade!

Sidstnævnte var en reaktion på fængslingen i 1971 i Schweiz af den amerikanske lsd-guru Timothy Leary.

De ’psykedeliske stoffer hørte tiden til på linje med de ”udenomsparlamentariske” aktioner. Som unge, ofte studerende, havde vi tid og kræfter til sådanne aktiviteter, som ikke blot betød politisk engagement for en bedre verden, men samtidig gav vores eget liv en større mening end den blotte stræben efter villa, volvo, viv og vovse.

Den grundtvigske højskole — med det traditionelle frisind, højt til loftet, ingen pensumkrav, statsstøtte også til samfundskritiske aktiviteter og nærhed mellem bolig, familieliv og arbejde

— syntes ideel til at fange denne 70ertidsånd. Selv kom jeg efter et par år som lærer i gymnasie- og seminarieverdenen i 1976 til Grundtvigs Højskole. ”Advarsel: pølsen indeholder nitrit!”, stod der på de mærkater, som vi klistrede på pølserne i Brugsen en efterårsdag i 1977. Som ung højskolelærer underviste jeg i et af tidens hotte emner: miljø. Jeg var selv med i ”græsrodsbevægelsen” NOAH og inddrog nu eleverne i en ’aktion’: vi vandrede til den lokale brugsforening, og uden at spørge om lov klistrede vi NOAH’s manende mærkater på pølser og andre varer med advarsler mod skadelige tilsætningsstoffer.

Sammen med elever har jeg vandret i Hillerøds gader i vintervejr for at stikke OOA’s antiatomkraftaviser i byens brevsprækker. Og mit første bidrag til Grundtvigs Højskoles årsskrift 1976 handlede om Poul la Cour, fysiker og højskolelærer, hvis forsøg på Askov Højskole med elproducerende vindmøller i 1890erne vidner om en pionerindsats på det område, som i 1970erne blev et modsvar til atomkraftlobbyen.

s. 31

s. 32

oprør og aktivisme Der var jo højskoler, der i 70erne rejste egne vindmøller — mest markant Amdi Petersens Rejsende Højskole i Tvind, hvor hele 400 elever i 1975 med teskeer påbegyndte udgravningen til fundamentet for verdens dengang største vindmølle, der siden 1978 har leveret strøm. Det var helt bogstaveligt græsrødderne — på grundtvigsk ”folket” — der skulle tage skeen i egen hånd for at virkeliggøre drømmen om et bæredygtigt og retfærdigt samfund.

Som højskolelærer var der inspiration at hente i Ebbe Kløvedal Reichs bog fra 1972, Frederik, hvor Grundtvig blev tolket som folkelig frihedskæmper, frigjort kvindesagsfortaler og psykedelisk digter — alt i en kosmisk-religiøs ramme og i Helligåndens navn! Sex, sindssyge og salmevers spiller sammen i denne dybt originale bog, der er det mest særprægede udtryk for ”ånden fra 68” på dansk. Og bag 1970ernes højskoleaktivisme ligger 1968 og ”ungdomsoprøret”.

Oprøret var et stormløb mod borgerlighedens materialistiske skinverden, med dens angst for kroppen, dens fantasiforladthed og åndløshed.

Oprøret krævede, med brosten og med blomster, en ny verden, der kunne rumme det liv, man mærkede i sig selv.

Oprøret drømte om en ny virkelighed i menneskers syn og samvær, og dermed et nyt samfund - bygget på samliv og solidaritet i stedet for det lurende had fra den fri konkurrences vildtløbende mølle.

Som Peter Øvig Knudsen i sin nye bog Hippie beretter, så kulminerede oprøret i 1970 med Det Ny Samfunds sommerlejr i Thy - mit livs skæveste sommer. I løbet af få år lagde oprørets bølge sig, og vandene sank. Fantasiens mest kulørte blomster visnede, og tilbage blev en række adskilte bække i det tørre flodleje som universitetsmarxisme, rødstrømper, miljøbevægelser, EF-modstand, kollektiver og nyreligiøsitet — strømninger, som også banede sig vej i højskolen i 1970erne.

Det gik ikke altid stille af, da det faldt sammen med den hidtil største omvæltning i de grundtvigske højskolers historie. I løbet af få år forvandledes de fra reservater for en døende land-

december 2011 - januar 2012

»

Siden 70erne har den åndløse, materialistiske forbrugerkultur fejret uhørte triumfer. Potentialet i dag for Besæt Wall Street-kampagnen med det enkle budskab “mod grådighed og uretfærdighed” kan synes ubegrænset. Og højskolerne som åndehul og drømmenes legeplads midt i tidens præstationsræs skulle jo give oplagte muligheder for at knytte an til denne kampagne?

bokultur med kristeligt og nationalt værdigrundlag til et frirum for eksperimenter med demokrati, kreativitet, politisk aktivisme, nyreligiøsitet, rusmidler og sex – side om side med nyttefag og hjemlig hygge.

Højskolernes traditionelle frihed fra statslig styring gav rum for eksperimenterne, der jo også sikrede højskolernes overlevelse ved at tiltrække den byungdom, man ikke tidligere havde nået. Men når så mange højskoler kastede sig ud i utraditionelle aktiviteter, så hænger det også sammen med en dybere klangbund i det grundtvigske miljø og de strenge, som Ebbe Kløvedal Reich så dristigt havde anslået.

Med vanlig ironisk distance skrev professor P. G. Lindhardt om ungdomsoprøret som en vækkelse helt i stil med de gamle missionske og grundtvigianske vækkelser – med samme ”pietistiske oplevelsesreligiøsitets mis-

sionsaktivisme, veludviklede sans for ’skellet’ og behov for nye kollektiver af ligesindede”. Hippiehår som en ny tids grundtvigianerhatte!

Det var jo ikke kun 1970’ernes politiske aktivisme, der fandt vej til højskolen, men også den nyreligiøse bølge, løftet af oplevelser på hash og lsd. En højskole blev åbnet i Rørvig grundet på Transcendental Meditation og med portrætter af Grundtvig og Maharishi Mahesh Yogi side om side i foredragssalen. Selv var jeg med til på Grundtvigs Højskole at planlægge mange temadage med emner fra bevidsthedsudvikling og drømmetydning til jungianske arketyper og astrologi.

Det er lige så let i dag som dengang at latterliggøre slige tiltag — som andre af ungdomsoprørets skæve drømme.

Men den nyreligiøse bølge fra 70’erne vidner om et åndeligt tomrum i Danmark, som folkekirken stod helt tomhændet over for. Og uden tidssvarende åndelig respons blev 70ernes nyreligiøsitet som ung vin på gamle lædersække – og dermed spildt. samtidens potentiale Siden 70erne har den åndløse, materialistiske forbrugerkultur fejret uhørte triumfer. Potentialet i dag for Besæt Wall Street kampagnen med det enkle budskab ”mod grådighed og uretfærdighed” kan synes ubegrænset. Og højskolerne som åndehul og drømmenes legeplads midt i tidens præstationsræs skulle jo give oplagte muligheder for at knytte an til denne kampagne?

Helt enig! Men lidt historisk besindelse hører med. Ungdomsoprøret var født af overflod og optimisme: Vi tilhørte en velbjerget og håbefuld generation, der blot stillede tiden til regnskab for sine egne idealer. Og som til sin egen overraskelse opdagede, at den religiøse dimension ikke kun betød forældet tankespind, men også sansen for det dybe i menneskesjælen, som røbede sig under eksperimenter med psykedeliske stoffer, men som i grunden bærer hele vores liv.

I dagens globaliserede verden er et oprør mod grådigheden, uretfærdigheden og åndløsheden mere nødvendigt end i 1970’erne. Men tidens krisebevidsthed skaber ikke samme overskud

af oprørsk fantasi som dengang. Der er i dag måske lige så meget brug for tålmodig modning af inspiration, håb og drømme som for spektakulære mediestunts.

Det, der dengang skete med ungdomsoprøret, overraskede alle - også os selv. Det var som et bevidsthedsskred i dybet så uforudset som en tsunami, der pludselig udløses. Og dog må det have været forberedt gennem lang tids tavs ophobning af spændingsfyldte erfaringer og drømme gennem de autoritetstro 50ere og 60ernes spirende samfundskritik.

Og højskolen i dag? Jo, indsatsen må gerne sigte dybere end dagens horisont. Højskolen som samvittighedsværksted med Jørgen Carlsens velvalgte udtryk. Eller, på hippiesprog: Højskolen som de indianske drømmefangere, der filtrerer nattens drømme, så kun de bedste og stærkeste slipper igennem nettet for at synke ned i sjælens skabende dyb.

»

I dagens globaliserede verden er et oprør mod grådigheden, uretfærdigheden og åndløsheden endnu mere nødvendigt end i 1970erne. Men tidens krisebevidsthed skaber ikke samme overskud af oprørsk fantasi som dengang. Der er i dag måske lige så meget brug for tålmodig modning af inspiration, håb og drømme som for spektakulære mediestunts.

s. 33

debat Bøger

s. 34

Hippiernes æra ANMELDELSE Man skelede til hippiernes mekka Haight-Ashbury i San Francisco og havde Beatles’ ”Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band” konstant liggende på pladespilleren. Det gik over stok og sten med ”peace, love and happiness.” Mesteren i fortællende journalistik, Peter Øvig Knudsen, fortæller i bogen Hippie 1 om kulminationen i Thy og de tre år og 74 dage, der forandrede Danmark

december 2011 - januar 2012

528 sider, kr. 349,Peter Øvig Knudsen Gyldendals forlag

jørgen carlsen, testrup højskole

Peter Øvig Knudsen er en mester i genren fortællende journalistik. Det har han demonstreret adskillige gange, senest med ”Blekingegadebanden 1 – 2”.

Hans talent fornægter sig heller ikke i bogen Hippie 1 med undertitlen ”tre år og 74 dage der forandrede Danmark.”

Ifølge Øvig tager hippiebevægelsen sin begyndelse herhjemme i sommeren 1967 (Summer of Love). Det var den sommer, man skelede til hippiernes mekka Haight-Ashbury i San Francisco og havde Beatles’ ”Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band” konstant liggende på pladespilleren. Så går det ellers over stok og sten med ”peace, love and happiness”, og kulminationen finder sted 3 år senere med en festival i Thy i sommeren 1970. Idéen til festivalen bliver undfanget af Henning Prins og Leif Varmark under en druktur på værtshuset Drop Inn i starten af 1970. Inspirationen var festivalerne i Woodstock og på Isle of Wight. I modsætning til forbillederne skulle den planlagte festival ikke bare vare 3 dage, men snarere 3 måneder. Den legendariske Thylejr, eller Frøstruplejren, kom

Hippie 1

til at strække sig over 72 dage.

Bogen er gennemført dokumentarisk. Den hviler på et udførligt kildemateriale – først og fremmest en række samtaler med mange af de involverede, som nu befinder sig i bedsteforældregenerationen. Fremstillingen former sig som en dag-til-dag gennemgang af livet i Thylejren med alle dets glæder, praktiske problemer og genvordigheder. 1. bind slutter med dag 32; så har vi nok fået en fornemmelse af, hvad 2. bind vil kaste sig over.

Men der er ikke tale om en slavisk logbog over livet i Frøstruplejren på godt og ondt. For at bryde monotonien har Øvig indlagt en lang række flash-backs, som opruller de historiske forudsætninger for hippiebevægelsen – både herhjemme og internationalt. Øvig er også pædagogisk: Første gang ordet chillum optræder – og det optræder i alt 20 gange i teksten – får man at vide, at det drejer sig om en hashpibe. Så bogen er ikke en lukket fest. Undervejs strejfer han en række personer, som alle har deres andel i foretagendet – fx thyboen Aage Rosendal, der med sit

”Æ Verdensuniversitet” gav husly til superhippien John Lennon og Yoko Ono i vinteren 1969-70. Ingen tvivl om, at denne begivenhed satte Thy på verdenskortet. Og journalisten Jakob Ludvigsen sørgede senere for følgende geniale pr-stunt: ”Ingen ved, om han (John Lennon, jc) også kommer forbi Thy i løbet af sommeren.” Næh, det vidste ingen – og han kom da heller ikke. Det kan man kalde superspin med dobbelt skrue! i plovfuren Ud over disse tilbageblik rummer bogen også en række personportrætter. Især fokuseres der meget på to af de centrale skikkelser bag oprettelsen af Thylejren: Henning Prins og Leif Varmark. De kommer bogstaveligt talt i glas og ramme.

Jeg kan ikke skjule, at jeg ind imellem føler fortælletempoet en smule langtrukkent. Bogen er meget close up i sin fortællestil. Det fungerede udmærket i bøgerne om Blekingegadebanden, hvor der var hemmeligheder at afdække – et underliggende plot.

s. 35

Foto: Gregers Nielsen

»

Men man kan godt blive lidt træt af at høre om Henning Prins og Leif Varmark, der tosser rundt i det københavnske natteliv eller i Thy. Vi er langt nede i plovfuren, må man nok sige.

Af og til måske også under bagatelgrænsen.

Selv i disse Knausgaardtider.

Det er der ikke på samme måde i hippiebogen. Her plaprer alle kilder løs af hjertens lyst. Og undertiden kan det, som Øvig anfører, være svært at udrede de faktiske hændelsesforløb. Det skyldes ikke så meget hash-tåger og lsd, for bogen fortæller, at en lang række af de centrale figurer faktisk mere end noget andet var på ølvognen – Gasolin blev ligefrem kaldt ølorkestret. Men man kan godt blive lidt træt af at høre om Henning Prins og Leif Varmark, der tosser rundt i det københavnske natteliv eller i Thy. Vi er langt nede i plovfuren, må man nok sige. Af og til måske også under bagatelgrænsen. Selv i disse Knausgaard-tider.

Set ud fra et højskolesynspunkt er det mest bemærkelsesværdige, at højskolerne i denne blomstringsfase af hippiekulturen spiller en forbavsende marginal rolle. I første bind er der kun yderst få henvisninger til højskoler. Man kunne fx have fokuseret på Askov-striden 1969-70, der helt klart rummer antiautoritære træk fra hippiebevægelsen. Mange højskoler døjede i disse år med autoritetsproble-

mer. Men Øvigs fokus har altså først og fremmest været Thy. En af de højskoler, som hurtigt åbnede sig for de nye antiautoritære tendenser var Store Restrup Højskole, der nævnes på bogens første side.

Herom en lille personlig erindring. I min studietid spillede jeg jazz sammen med nogle venner. En af vennerne fra orkestret var taget på Store Restrup i 1970. Vi besøgte ham en weekend og øvede nat og dag. Skolen havde en fantastisk inspirerende musiklærer. Han mestrede alle genrer fra jazz og rock til folkemusik. Han levede og åndede for musikken og højskolelivet og var umådelig afholdt af eleverne. Nogle måneder senere fik jeg at vide, at han ikke længere var på højskolen. Han havde over for resten af lærergruppen skullet gøre rede for musikkens samfundsrelevans og politiske rolle. Man fandt imidlertid ikke hans synspunkter overbevisende. Hippietiden var ude.

Kommissærerne havde taget over.

Og nu til noget helt andet: Var der nogen, der tænkte UBAK (undervisning af bred almen karakter (red.))?

højskole Højskolen kort

s. 36

Alligevel ingen To liter mælk Gymnasiepenge og et kursus parkour

Regeringens finanslovsforslag for 2012 tilbagefører alligevel ikke besparelserne på højskolerne — trods udtalelser om det modsatte. I går blev det klart, at S-R-SF-regeringen ikke giver højskolerne de 55 millioner kroner tilbage, der forsvandt med Genopretningspakken fra 2010.

Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, er ærgerlig. ”Vi er frygtelig skuffede over, at de højskoler, som sidste år blev hårdt ramt, ikke får hjælp i 2012. Vi mener, at regeringspartierne løber fra det løfte, de har givet.” Han henviser til en udtalelse som børne- og undervisningsminister Christine Antorini kom med til Kristeligt Dagblad d. 15. juni forrige år, hvor hun lovede, at de 55 millioner kroner til højskolerne ville komme tilbage. ”Vi står med en finanslov med et underskud på 96 milliarder kroner. Derfor har vi måttet prioritere skarpt. Der har ikke været mange penge at rutte med, og derfor er der ikke blevet noget til friskoler eller højskoler i 2012,” siger Antorini til Kristeligt Dagblad i dag. I modsætning til højskolerne og friskolerne er efterskolerne skrevet ind i regeringsgrundlaget. På finansloven får de 141 mio. kroner tilbage.

Besparelserne har især ramt de højskoler, som overlever på deres korte kurser. De har oplevet en nedgang i antallet af kursister på grund af forhøjede priser. /spb

Hvad har højskolerne og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger til fælles? FFD og FDB mener at have en masse at samarbejde om, idet begge er hundrede år gamle institutioner med et fast greb i deres lokale område og med stor sympati for den demokratiske proces.

Der blev afholdt idémøde på Rønde Højskole, og der var mange ideer på bordet. Fx kigger Dagli’Brugsen Nimtofte og Rønde Højskole på muligheden for at sende butikselever på en ung-lederuddannelse på Rønde Højskole, Kvickly Helsingør, SuperBrugsen Humlebæk arbejder på, at Krogerup Højskoles kor kan optræde med afrikansk sang på Helsingør Messen, og højskolen bliver også inviteret til at være en del af messestanden.

Derudover overvejer Kvickly Prøvestenscentret at holde årsmøde på Krogerup Højskole.

Anne Kofod fra Forening & Medlemskab i FDB siger: ”Både det lokale arbejde i FDB og aktiviteterne på højskolen er hverdagsdemokrati. Derfor er det også oplagt, at vi samarbejder om lokale initiativer. Vi kan gensidigt inspirere og supplere hinanden og sammen gøre en forskel lokalt.”

Denne holdning deler repræsentanterne fra FFD, Rasmus Kjær og Jakob Hvenegaard Andersen, der også peger på FDB’s fire mærkesager: sundhed, miljø, etisk handel og klima, som samarbejdsområder. For højskolerne kaster sig gerne nysgerrigt ud i diskussioner om livets store og små spørgsmål.

Parkour, svømning og klatring for gymnasieelever – men på en højskole af højskolelærere. Idræt i gymnasiet kan nu nyde godt af en opdatering og en øget idrætsfaglighed fra Gerlev Idrætshøjskole. For fremtiden skal gymnasieeleverne fra Selandia CEU i Slagelse besøge Idrætshøjskolen, når de skal have idrætsundervisning. Et nyt samarbejde mellem de to institutioner vil sætte fokus på folkesundhed og samtidig styrke det lokale samarbejde. ”Gerlev Idrætshøjskole har nogle af de fineste rammer inden for motion, leg og idræt. Ved at indgå et tæt samarbejde med Idrætshøjskolen får vi ud over parkour, svømning og klatring på skemaet også en idrætsundervisning, der er baseret på den nyeste idrætsforskning, og som foregår i et inspirerende højskolemiljø”, siger Niels-Erik Hybholt, rektor for gymnasierne på Selandia CEU. Men det er ikke kun inden for idræt at gymnasiet og højskolen vil bruge hinanden til udvikling af kompetencer. For at knytte skolerne sammen og samtidig komme tættere på virkeligheden i undervisningen skal elever fra Handelsgymnasiets hold i markedskommunikation arbejde med idrætshøjskolen som virksomhed. Og omvendt bruger højskolen gymnasiets elever som led i undervisningen på deres lederuddannelse.

Samarbejdet er et interessant indlæg i debatten om højskolernes rolle i forhold til resten af uddannelsessystemet.

/avk /spb

december 2011 - januar 2012

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

fuldmåne Forstander og astrolog Vita Storborg tolker horoskopet og guider meditation på fuldmånen i Skyttens tegn. Efterfølgende økologisk kaffe/kagebord og økologisk vegetarbuffet.

Lørdag den 10. december 2011 på Væksthøjskolen sut Forfatteren Søren Ulrik Thomsen læser denne aften op af sine værker og inviterer til debat.

Torsdag den 15. december 2011 på Silkeborg Højskole gåtur En Julemotionstur, hvor man nyder skovens natur i fællesskab med andre glade børn og voksne. Der er afmærkede ruter på 5 og 10 km. På halvvejen kan der købes gløgg og æbleskiver.

Mandag den 26. december 2011 på Familiehøjskolen montanas litteraturpris Ugekurset ” Tag og læs! – vrede og anfægtede stemmer i litteraturen” afsluttes fredag med uddelingen af Montanas årlige litteraturpris på 100.000 kr.

Prisen gives til det danske værk, som inden for sin genre er fornyende, eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde.

8.-14. januar 2012 på Testrup Højskole

”Det er først og fremmest kolossalt sjovt at være ude på højskolerne. Der sker noget helt særligt, når man står der på Brandbjerg Højskole og får et spørgsmål, man slet ikke havde ventet, eller som man på ingen måde kunne have regnet ud, den menige dansker interesserede sig for. […] Næste gang jeg står over for en politiker og interviewer vedkommende, så kan jeg visualisere folk, der sidder ude bag skærmen og følger med. Jeg kan tænke: Det er meget godt, det du siger der hr. eller fru politiker, men hvis jeg var en 55-årig landmand fra Askov, ville jeg sige, eller hvis jeg var en 24-årig studerende på Aalborg Universitet, så ville jeg sige…”

Clement Kjersgaard i JyllandsPosten d. 21. oktober ”Vi skal lære noget, for at kunne passe et job. Vi skal også lære noget for at kunne forstå os selv og verden og fungere i et fællesskab. Nogle gange er det fornuftigt at lægge mest vægt på det konkret faglige. Andre gange er det klogt at udvide sin horisont og studere det, man ikke skal bruge sit arbejdsliv på. Men hvis man helt fravælger den ene dimension, bliver man et halvt menneske. Det har 2010’ernes unge også indset. Derfor tager flere af dem på højskole. Med hele livet som indsats.”

Morten Mikkelsen i Kristeligt Dagblad d. 22. oktober

Nye tal fra Undervisningsministeriet peger både på vækst og fald i elevantallet på højskolerne. Set over en femårig periode er antallet af kursister på de lange kurser steget med knap 15 %, mens antallet af kursister på ugekurser er faldet med godt 10 %.

Ugekurser - antal personer: 2006: 37.200 2007: 34.900 2008: 35.900 2009: 34.600 2010: 33.400 2 ugers kurser - antal personer 2006: 9.200 2007: 10.000 2008: 8.800 2009: 8.800 2010: 7.700 Lange kurser - antal personer 2006: 7.300 2007: 7.500 2008: 8.000 2009: 8.200 2010: 8.400 Da tallene fra Undervisningsministeriet kun angives i antal årselever (= 1 elev i 40 uger) er oversigten over antallet af personer et overslag foretaget af Folkehøjskolernes Forening i Danmark på baggrund af ministeriets tal. Ved overslag over antal personer bruges formlen: ved mindst 12 uger beregnes 18 uger som kursuslængde / ved mindst 2 uger beregnes 2 uger som kursuslængde (minus 10 % pga. nogle kurser på mere end 2 uger).

s. 37

højskole HB Undersøger

Udfo

s. 38

fra denne måned er højskolerne endeligt flyttet til kultur- ministerens kontor. Og det er også der, Højskolebladet møder ham.

Uffe Elbæk glæder sig over flytningen.

Han er da også selvhøjskolebarn.

Væk med Tvind-loven og højskolen som social parkeringsplads og ind med opdrift og genopfindelse, mener Kulturminister Uffe Elbæk.

Han udfordrer samtidig højskolerne til at glæde sig over de penge de faktisk får af andreas harbsmeier og sara peuron-berg. foto: klaus holsting

december 2011 - januar 2012

”Jeg er både vokset op på højskole, har gået på højskole, og mine forældre er tidligere højskolelærere – så jeg har fået det ind med modermælken. Jeg synes jo, det er en fantastisk opfindelse, og det er helt bevidst, at jeg siger opfindelse. Det, som er så interessant, og som trækker tråde op til i dag er, at højskolen er et eksempel på en socialt fænomen, som fuldstændig opfandt en ny måde at organisere sig på, at lære på og at formulere sig på. På et tidspunkt, hvor man gik fra landbrug til industri.

Man skulle finde ud af, hvordan den nye samfundsform skulle se ud. Og et eller andet sted har nutiden samme politiske udfordring. Hvis man skulle forestille sig at lave en højskolen, geration 2.0, hvordan skulle den så se ud?

Den er brug for den?”

Hvilke specifikke forestillinger eller holdninger har du taget med dig? ”Det handler blandt andet om at være i et socialt rum, hvor der er rigtig højt til loftet. Hvor der er en mangfoldighed af holdninger, sociale erfaringer og kulturelle ståsteder, som kan finde ud af at være i samme rum og have en levende samtale med hinanden. Noget af det, der går igen, når man snakker med gamle højskoleelever, er, at deres liv, i kraft af at de kom på højskole, tog en helt ny drejning, fordi der pludselig åbnede sig nogle døre, de slet ikke troede, de kunne gå ind af. Når højskolen

ordringen er bedst, skaber den en kreativ pause, fordi eleverne faktisk finder ud, at verden er meget større, end de troede.”

Hvis du skulle beskrive, hvorfor højskolerne er vigtige i dag, hvad ville du så pege på? ”Hvis vi havde brug for den kreative tænkepause dengang, så har vi det da ved Gud også i dag. Der er ligheder med den samfundsmæssige udfordring, vi står over for. Om højskolerne kommer til at være en social katalysator for det nye, der er på vej ,eller de ikke gør – det er op til højskolerne selv. Jeg siger bare, at det er en mulighed. Der var nogle, der så den mulighed for 150 år siden, og det er den samme samtale man har brug for i dag.”

Dermed sagt, at du ikke synes de bruger den mulighed i dag? ”Det har jeg ikke sagt noget om. Jeg siger bare, at der er en fantastisk mulighed for højskolerne til at spille en meget vigtig rolle i samfundet i dag. Vi skal arbejde anderledes, vi skal uddanne os anderledes, vi skal bo anderledes, vi skal transporteres anderledes, vi skal tænke anderledes og vi skal organisere os anderledes. Og højskolerne kan spille en aktiv rolle, de har en historik, de har gjort det før og hvorfor skulle de så ikke gøre igen?”

Men du mener der er brug for en højskolen version 2.0? ”Jeg tror, at alle, uanset om det er højskoler eller andre uddannelsesinstitutioner, bliver nødt til at genopfinde sig selv igen og igen i og med, at den samfundsmæssige situation, man indgår i ændrer sig. Til gengæld skal man også huske, hvor man kommer fra, og

hvad det var, der gjorde, at man blev til. Nu lyder jeg simpelthen så altmodisch. Men det vigtige er den levende samtale, det med at kunne sætte sig i den andens sted. Og ikke være presset til at skulle præstere, fordi man skal have en bestemt karakter, men at man faktisk har mulighed for at tænke sig om og finde ud af: Hvem er jeg? Hvad vil je? Og hvor vil jeg gerne hen? At

»

Det er vigtigt, at der er den rigtige kritiske masse af det, man kunne kalde opdriftsenergi, at der skal være tilpas mange overskudsunge, fordi det trækker så resten med op. man dybest set får mulighed for både at have en indre samtale med sig selv og have en samtale med nogle, man ikke regnede med at have en samtale med.”

Nu siger du, at det er højskolerne selv, der skal udvikle sig på det område, men hvordan mener du, de skal gøre det? ”Højskolerne har altid været i konstant samtale med sig selv om, hvad de skal, hvad der er den rigtige højskole, og hvem der har gjort sig fortjent til at få

de bevillinger, de får. I 70erne spillede en del af højskolerne ind i samfundet.

Vi så en række røde højskoler, blandt andet St. Restrup Højskole, hvor jeg selv var barn, der var meget langt fremme.”

Og Tvind… ”Tvind er et eksempel. Man brugte højskolems måde at organisere sig på til at forholde sig til det samfund, man var en del af. Og nogle havde mere succes med det projekt end andre. Så skete der noget igen omkring Oure. Her var spørgsmålet: Hvornår overskrider man grænsen fra at være en ’almindelig højskole’ til at blive en kompetencegivende højskole. Spørgsmålet er, hvad fokus er. Er det den levende samtale, eller er det at blive helt vildt god windsurfer? Så der er altid en dynamik i at positionere sig i forhold til dels det øvrige uddannelsessystem og dels den samtid, man er en del af.

Er det et problem, hvis højskolen nærmer sig det kompetencegivende? ”Overhovedet ikke. Og Oure er et godt eksempel på en gentænkning af højskolen. Man skal hele tiden skal være bevidst om, hvor grænsen går?

Hvordan sikrer man sit eget kulturelleog værdimæssige ståsted?

Det ligger jo i lovgivningen, at man ikke må holde eksamener og undervisningen skal have bred almen karakter... ”Man kan jo godt blive nørdet og kigge på, hvad loven siger. Det skal man jo også, fordi man skal kunne leve op til det tilskud, man får. Det kan godt være, at højskolerne på nogle områder er gået helt hen til kanten i forhold

s. 39

højskole HB Undersøger

s. 40

Den dynamik, tror jeg vil blive ved med at være der.”

Uffe Elbæk Født i 1954 i Ry, som søn af to højskolelærere. Han er uddannet socialpædagog, men har taget en journalistisk tillægsuddannelse.

Uffe Elbæk beskriver sig selv som politisk aktiv med fokus på retfærdighed, kulturel mangfoldighed, og at verden er større end Danmark. Han har været kulturel græsrod, social aktivist og er nu kulturminister. I 1982 var han med til at grundlægge Frontløberne i Århus, der hjælper unge med at omsætte idéer til virkelige kulturprojekter og seks år senere grundlægger og rektor for KaosPiloterne.

I 2001 modtog han ordenen Ridder af Dannebrog.

Uffe Elbæk arbejder for kultur øverst på dagsordenen, iværksætteri på skemaet og for skoler med mod og mening.

til det kompetencegivende for løb.

Omvendt kan man på den anden side af hegnet se et uddannelsessystem, der førhen var ekstremt kompetencefokuseret, men som nu begynder at udvide deres forståelse af, hvad det vil sige at lære på den gode måde. Det er sjovt, at på begge sider af hegnet er institutioner, som arbejder med, hvordan man skaber læring, hvordan man udvikler mennesker, hvordan vi gør nogle mennesker mere nysgerrige på dem selv og den omverden, de er en del af, hvordan vi gør dem mere kritiske og så videre.

december 2011 - januar 2012

Det er jo en central diskussion i højskoleverdenen - at man på den ene side gerne vil tilnærme sig det formelle system, repræsenteret af Oure, og en fløj, der mener det vil være højskolens langsomme død. ”Min gode radikale byrådskollega i Aarhus, Peter Thyssen, sagde altid til mig: Uffe, sandheden ligger ikke i mig eller dig – sandheden ligger imellem os. Og det mener jeg også i denne her sammenhæng. Man må møde den person, dér, hvor personen er. Vi har unge i dag, som finder mening i at blive fagligt dygtige og samtidig godt kan være i den kreative pause. Det ser jeg ikke noget problem i. Højskolen må være nysgerrig på de unge eller ældre mennesker, som bruger den. Der er i øvrigt forskel på, om man er nitten år og går på højskole, eller om man er 85, som min mor er. Hun tager på pensionisthøjskole hver sommer og har kæmpe fornøjelse af det. Hun bliver ved med at komme der, fordi hele hendes sociale virkelighed og venner tager derned. Så man skal også være der, hvor eleverne er.”

Hvordan kan de korte kurser spille ind i forhold til højskolen som en kreativ pause? ”Det er jo en økonomisk udfordring, højskolerne har lige nu. De nedskæringer, man har fået i den tidligere regering, er jo ikke er blevet løftet ud i den nuværende. Og det har jo specielt ramt de korte kurser. Jeg tror, at de korte kurser har en stor værdi for rigtig mange mennesker. Fra familier, der kan komme med deres børn på et kortere højskoleophold og får en fantastisk oplevelse ved at være i nogle rammer, hvor de både kan være forældre og hygge sig og samtidig blive inspireret og blive klogere, til pensionister, der stadigvæk er nysgerrige og interessered i, hvad er det for et samfund, vi er i. De korte kurser har en helt klar berettigelse. Men igen, hvis man skal skære alt væk, hvad er så tilbage? Høj-

skolerne startede med at være et sted, hvor unge mennesker kunne komme i en længere periode og få en oplevelse af både at blive dygtigere, mere nysgerrige og mere sociale. Og det er på de lange kurser, at de virkelig får det puf ud over kanten.”

Skal flytningen til kulturministeriet ses som udtryk for, at man vil fremhæve de bredere mere folkeoplysende del af højskolen? ”Ja, det tror jeg. Man siger, at de er en del af kulturområdet med folkeoplysningen og højskolerne og hele dannelsesaspektet, og det er noget andet end det øvrige uddannelsessystem. Vi har også fået lov til at beholde – heldigvis – enkelte kunstneriske uddannelser, fordi de har nogle andre optagelseskrav. Så jeg er helt sikker på, at den beslutning beror på, at man mener, at højskolerne og folkeoplysningen ligger rigtigt godt i Kulturministeriet. Så vi har et holdningsministerium, et dannelsesministerium. Jeg skal ikke sætte grænser op for, hvad en højskole kan være. Nu så jeg lige - jeg ved ikke hvad præmissen er - at man er ved at oprette en højskole i Berlin.

Der er givetvis en masse lovmæssige problemstillinger i det, ikke mindst fordi Tvind-loven stadig skygger. Det synes jeg i øvrigt er dybt problematisk.

Det er altid ærgerligt, hvis man laver lovgivning på en enkelt sag. Som så efterfølgende har en masse sidekonsekvenser, man ikke lige i situationen havde forudset. Nu tænker jeg også på min tid med kaospiloterne, hvor andet år på uddannelsen i en periode var lagt i udlandet. Vi sendte hele holdet ud et sted i verden, hvor der skete noget vigtigt og fagligt relevant. På et tidspunkt kunne vi ikke gennemføre den form for uddannelse og tænkning på grund af Tvind-loven, fordi man var bange for, om statens penge blev brugt på den rigtige måde. Nationalstatstænkning har jo også konsekvenser i forhold til den måde, man tænker uddannelsespolitik på. Derfor blev jeg så glad for idéen om at lave en højskole i Berlin.”

s. 41

Tror du højskolen kunne udfylde en rolle i forhold til arbejdsmarkedspolitikken? ”Jeg skal have nogle diskussioner med Christine Antorini, og der er i gang med at blive formuleret rammerne for en ny flexuddannelse. Der ligger også nogle tanker om, hvordan man kan bruge et højskoleophold som element.

Og hvorfor ikke? Det, man skal være opmærksom på, er, at højskolerne ikke bliver en social parkeringsplads. De, som kommer, skal også ville noget med det. Fra at man i 50erne og 60erne som ung sparede op til at komme på højskole, fordi det havde høj social status, og det var noget, man gjorde, til, at man 20-30 år senere sagde: Nå ja, hvis jeg alligevel får penge for det, så kan jeg da godt tage på højskole. Så skrider det, fordi man udvander kvaliteten af det, der foregår. Hvordan spiller højskolerne ind og bliver en aktiv stemme i en tid med store sociale udfordringer uden at udvande sit udgangspunkt?”

Man har gode erfaringer på mange højskoler med at hjælpe grupper af unge, der har vanskeligt ved at komme videre i det formelle uddannelsessystem... ”Uanset om det er højskolerne eller en anden uddannelsesinstitution, er det vigtigt, at der er den rigtige kritiske masse af det, man kunne kalde opdriftsenergi, at der skal være tilpas mange overskudsunge, fordi det trækker resten med op. Hvis der bliver for stor overvægt af unge med en socialt belastet baggrund, så har det faktisk den modsatte effekt. Og det kender jeg også fra min tid som socialarbejder på gadeplan for 30 år siden i Århus. Og jeg tror givetvis, der er nogle højskoler, på grund af, at de er økonomisk pressede, tænker, at det er penge ind på kontoen nu. Det kan faktisk være starten på en deroute for skolen.”

Man modvirker den kreative pause ved at politisk at presse på, for at de skal så hurtigt igennem systemet som muligt. Hvordan ser du det? ”Jeg mener, det er en legitim debat, for

der er nogle økonomiske overvejelser, der siger, at det er vigtigt, i og med demografien ændrer sig. Det er én måde at forholde sig til de problemer, vi står over for – det er økonomi og logistik.

Men hvis jeg som uddannelsesmand skal kigge på det, så har jeg et andet perspektiv. Både min egen erfaring, men også forskningsresultater, viser, at dem, der er mere modne, når de starter på uddannelse, faktisk gennemfører

»

Prøv lige at forestille jer, hvis I nu ikke kendte noget som helst, og så fik at vide: her får I nogle dejlige bygninger, I får mulighed for at lave et fantastisk undervisningsforløb og I har de og de penge til det. Gå i gang. Hvem ville sige nej til det.

hurtigere og er mere motiverede. Så jeg vil godt udfordre den tænkning.

Jeg har respekt for det andet legitime standpunkt, fordi vi står over for nogle massive økonomiske udfordringer.

Omvendt ved jeg, at det ikke gør noget, at folk har nogle flere erfaringer med sig, inden de vælger. Men igen, sandheden ligger givetvis et sted midt imellem.”

Man har jo lagt op til, både fra Socialdemokraterne og SF, at besparelserne fra genopretningspakken skulle tilbageføres til højskolerne. Det er ikke sket.

”Det tror jeg, at alle er kede af. Man kan man sige at det er løftebrud, men jeg er dødtræt af den retorik. Fordi det, der skete da den nye regering komtil, var at man begyndte at lave et gennemsyn af det, man kalder kassebeholdningen. Så viser det sig, at den økonomiske udfordring var meget meget større. Der var bare ikke de penge, vi havde håbet på.

Men der er alligevel lavet en prioritering i forhold til eksempelvis efterskolerne… ”Jo jo, men det er jo politikernes lod både i glæde og forbandelse. Vi skal jo prioritere, og det vil sige, der er nogle der bliver glade og nogle, der bliver kede af det. Vi vil blive nødt til at sætte ind for at få de unge godt i gang, og der spille efterskolerne en helt central rolle. Samme retorik kunne man bruge om højskolerne, men der går vi bare ind og siger, at vi vil starte tidligere.

Der er jo ikke noget, vi hellere ville, end at støtte højskolerne, men virkeligheden er bare en anden. Og der vil Man kan sætte sig hen og være sur, og det er der givetvis også nogen, der gør.

Men det ændrer ikke den virkelighed, der er derude. Jeg vil hellere udfordre højskolerne og medarbejderne. Prøv lige at forestille jer, hvis I nu ikke kendte til noget som helst, og så fik at vide: Ger får I nogle dejlige bygninger, I får mulighed for at lave et fantastisk undervisningsforløb, og I har de og de penge til det. Gå i gang! Hvem ville sige nej til det?”

Hvor se du højskolerne om ti - femten år? ”Jeg har to scenarier, et positivt og et negativt. Et positivt er, at vi forstår kraften i fællesskabet og sammen kan løse de udfordringer, vi står over for.

Det negative er en øget individualisering, en øget marginalisering og en øget ghettoisering. Både lokalt og globalt. Så forhåbentlig finder vi ud af, at vi er en kreativ og opfindsom befolkning, som faktisk godt kan få rigtig gode idéer - og en af dem var højskolebevægelsen.”

højskole Tæt på

s. 42

Hvordan genopfinder vi Europa?

REPORTAGE Europa er død. Skab noget nyt, der kan løse Europas udfordringer! Så højaktuel og kontant er opgaven for 100 højskoleelever på Europatræffet på Brandbjerg Højskole, da de kaster sig ud i 3 dages EU-udvikling af marie venø thesbjerg, journalist og underviser på ry højskole

europæisk partytog. overtag schweiz! åbne grænser. ytrings- frihed. Hundreder af stikord blafrer på orange, pink og gule post-it sedler fra tavler og vægge. Et enkelt EU-flag med gule stjerner på blåt knejser på et bord blandt hvide plastickopper, kuglepenne, kage og en fængende fiktiv avisoverskrift fra Politiken, der har sat deltagerne i gang: En epoke er slut. EU er nu historie.

Dagens virkelige overskrift på Berlingske Tidende sætter hele scenariet i relief: Europa vakler.

100 højskoleelever har hovederne i blød på kurset ”Inventing Europe” på Brandbjerg Højskole. De tænker store, vilde, begejstrede og skøre tanker siddende ved borde, stående, hoppende eller foroverbøjet med pen og blok.

For EU er brændt sammen. Europa er smadret, og nu er det op til dem, ungdommens kloge hoveder, at finde løsninger på de udfordringer, som de europæiske lande er midt i. squeeze your mind – europe ”- Hvad med at lave en ny økonomisk orden, hvor alle får udbetalt den samme løn fra staten, uanset hvilket arbejde de laver?”, spørger Pernille Solheim i gruppen, der har valgt at se på løsninger på den økonomiske

december 2011 - januar 2012

krise i EU med udgangspunkt i den aktuelle situation, hvor Italien, Irland og Grækenlands bankerot sætter EU under pres. ”- Ren kommunisme. Det er vist forsøgt før,” svarer en af de andre i gruppen. De fleste griner. ”- Hvad med at gøre alt gratis og betale med kvalifikationer og arbejde?”

Første opgave er at identificere problemer, som er svære at løse med et sammenbrudt EU: migration, forurening, fælles uddannelsessystem, fælles økonomisk samarbejde, integration af minoriteter, fælles europæisk identitet og så videre. De 9 grupper har valgt et tema og skal stille et spørgsmål til deres problemfelt, som de senere skal finde svar på. ”- Det er virkelig spændende. Jeg er overrasket over, hvor sjovt det er at finde på nye tilgange til Europa. Hvornår får jeg nogensinde chancen for igen at være med til at organisere hele Europas økonomiske system? Det er virkelig lærerigt. Jeg lærer en masse om idéudvikling og om Europa,” fortæller norske Pernille Solheim fra Rødding Højskole. go bananas! ”- Nu skal vi lige have en energizer om evolutionen. Kender I Darwin?,” råber

FFD’s Europakonsulent Rasmus Kolby Rahbek fra midten af gymnastiksalen, omkranset af 100 elever.

Eleverne kopierer grinende hans bevægelser som kylling, flyveøgle, Tyrannosaurus Rex og menneske. En del af idéudviklingskonceptet er at energize med kreative, sjove og underlige øvelser mellem sessionerne. Legen slutter med, at mennesket overlever, og kun et enkelt af hvert af forstadierne til mennesket står fortabte tilbage i midten af cirklen. Så er det tid til GO BANANAS – en sang, der starter i et stille og roligt tempo, mens alle i cirklen hvisker gentagende go bananas;

»

L-O-V-E! 10 deltagere råber sloganet for deres koncept fra finalescenen: LOVE står for Lessons of Virtual Education. b-a-n-a-n-a-s og trapper langsomt op til et fælles hysterisk brøl: GO BANANAS! Dagens udfordring er ret bananas – eleverne skal aflevere et færdigt produkt kl. 20, som skal kunne løse deres udvalgte europæiske problem eller dele af problemet. ”- Konceptet bag det her er, at alle kan være med til at idéudvikle og finde konkrete løsninger uden at have en stor mængde faglig viden om Europa, EU eller institutioner på forhånd. Det er nødvendigt at gøre en indsats, fordi Europa har indflydelse på vores liv. EU er upopulært, uinteressant og uforståeligt for mange mennesker, fordi det ikke bliver behandlet i særlig stor grad

s. 43

Fokus på Europa Europatræffet Inventing Europe er støttet af Europanævnet og arrangeret af Europakonsulenter i FFD Rasmus Kolby Rahbek og Kristoffer Friis Hecquet som led i deres arbejde med at få fokus på Europa i højskolernes arbejde. 100 elever fra 8 højskoler deltog.

20 tidligere elever guidede deltagerne igennem sessionerne.

i medierne. Nogle af deltagerne kan få en aha-oplevelse af, at træffet ikke handler om at være EU-optimist eller -pessimist, men om at forholde sig til Europa,” siger Rasmus Kolby Rahbek, der til daglig underviser i politik og samfundsfag på Ry Højskole. med radiostøj i ørerne og plastickopper for øjnene YES! Wild Ideas. An idea is something you can do, påminder en sort tuschskrift på en white board tavle.

Kombinationen af idéudviklingsmetoder og det abstrakte og til tider svært tilgængelige EU-stof ser ud til at virke. ”- Jeg er dybt imponeret over, at deltagerne bare kaster sig ud i det her. Vi har haft dem til at ligge med plastickopper på øjnene og lytte til radiostøj. De siger bare ”JA! Det gør vi!” De tager det hele til sig, også det at idéudvikling handler om at tænke skævt. Jeg tror, at der er brug for, at man ikke tænker så konventionelt, men i stedet tænker på, hvordan vi for eksempel kan løse nogle problemer med en iPhone app,” forklarer instruktør Rasmus Stride, der er tidligere elev på Brandbjerg Højskole og studerende på Hyper Island i Stockholm til dagligt. Han bevarer roen trods tidspresset på hans gruppe. Til finalen

om to timer skal alle grupper levere deres idé og koncept og have lavet en præsentation. og vinderen er ... l-o-v-e L-O-V-E! 10 deltagere råber sloganet for deres koncept fra finalescenen: LOVE står for Lessons of Virtual Education. Et virtuelt system skal forbinde europæiske skoler på tværs af landegrænser gennem computersystemer og virtuelle briller a la Star Wars. ”- Det er da klart den bedste idé at skabe fælles identitet og kulturel forståelse igennem uddannelse. Og indoktrinering med start i børnehaveklasser, det er jo det smarteste,” siger Sif Bernstoff fra Ry Højskole drilsk i sin sejrsrus. ”- Jeg har fået meget ud af det. Hvis nu EU var død, og vi havde lukkede grænser igen og skulle søge om visum for at rejse ud, og tænk på alle de ting, vi tager for givet og som EU tager sig af som fri bevægelighed, uddannelse på tværs af grænser, forurening. Bare det at landene tager sig af hinanden, når vi har en situation som eksempelvis med Grækenland. Jeg er blevet mere bevidst om de problemer, EU er der for at løse,” siger Anne Byriel Christensen fra Ry Højskole.

Bedste koncept går til et globalt uddannelsesnetværk med gratis uddan-

Europatræffet har eksisteret i mange år, men har tidligere fokuseret på kulturmøder for internationale elever frem for idéudvikling om Europa for de samfundsinteresserede elever. Rasmus Kolby Rahbek stopper som Europakonsulent i FFD til nytår, Kristoffer Friis Hecquet er ansat til 1. april.

Herefter skal FFD’s bestyrelse lave en ny strategi for det internationale arbejde og Europastoffets placering i forhold til højskolerne.

nelse og statsborgerskab i det land, hvor man tager sin uddannelse. Andre grupper viser EU2 bilen, der omdanner beskidt vand til drikkevand, sprogboksen, der skal hjælpe mod sprogproblemer, når vi bosætter os i et EU-land, og en organisation, der skal bekæmpe korruption.

Den økonomiske gruppes idé og koncept ”Trade instead of pay” vinder for bedste præsentation. Gruppen har udviklet en digital byttebørs og en iPhone app, hvor alt det, du står og mangler, kan fås i bytte for noget andet. En ny maskine, der fungerer som de flaskeautomater, vi kender i dag, kan også bytte et strygejern om til eksempelvis en dvd-afspiller. Urealistisk, måske, men også en kreativ kommentar til det nuværende økonomiske systems fejl og mangler.

debat Kommentarer

s. 44

HØ

Fra isolation til dialog KOMMENTAR Det er afgørende, for højskolernes fremtid, at de indgår i dialog med det øvrige uddannelsessystem, skriver skoleledelsen på Oure i debatten om højskolernes selvkritik af skoleledelsen på oure sport & performance carsten petersen, højskoleforstander allan kruse, gymnasierektor ole hjorth, efterskoleforstander

december 2011 - januar 2012

JSK

OL

E

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

s. 45

højskolen, der jo har oplysning og demokratisk dannelse som hovedformål, og som ser det som sin hovedopgave at medvirke til, at de unge udvikler sig til myndige, kritiske og ansvarlige medborgere og verdensborgere (vores udlægning), må opfatte selvkritik og kritik som en livsnødvendighed.

En fortløbende selvkritisk og reflekterende virksomhed er særlig vigtig, når højskolerne er under pres, og hvor globaliseringen stiller store krav til de unges evner til at gennemskue komplicerede kulturelle, sociologiske og naturvidenskabelige problemstillinger.

Derfor er det befriende og opløftende, at Stefan Hermann har givet sig tid til at formulere et yderst relevant og begavet udspil til højskolerne. SH sætter fingeren på højskolens ømme punkter, når han anholder den manglende evne til selvkritik, manglen på nødvendige selvopgør med traditionen og den højtidelige, oppositionelle position.

SH har desuden ret i, at højskolerne i løbet af nogle tiår har bevæget sig ud i en marginaliseret position.

At Højskolebladet bringer sådanne indlæg, er udtryk for en positiv udvikling, når man tænker tilbage på 80’erne og 90’ernes grundtvigianske menighedsblad af samme navn. Yngre læsere har ganske givet ikke dybere kendskab til perioden. Vi vil derfor tillade os at komme med nogle eksempler på forhold, som højskoleverdenen som sådan ikke har taget selvopgør med.

grundtvig original I 90erne var der stærke kræfter i den danske højskoleverden, som ønskede at fastholde højskolebevægelsen på det grundtvigske kristen-nationale fundament. Tidligere forstander på Grundtvigs Højskole Ole Jensen slog dengang fast, at de fleste højskoler havde svigtet det grundtvigske grundlag. Derfor

»

Det store flertal tog ikke et opgør med den grundtvigske fundamentalisme, det gjorde ikke op med Tvindloven, og det tog ikke et opgør med den emotionelle anvendelse af begrebet ånd som målestokken for den sande højskole. blev de betegnet som Grundtvig Light.

Højskolerne skulle vedstå sig, at de var del af den teologiske og ikke af den humanistiske kultur, og at dette skulle være grundlaget for højskolernes oplysning.

Morten Kvist, som dengang var forstander for Askov Højskole, opstillede 5 teser, som grundlag for højskolerne.

Den første af dem lød: ”at forholde sig til den kristne skabelsestanke som en kulturel hovedhjørnesten og et kulturelt problem.” I sin inkvisitoriske retorik kaldte Kvist i øvrigt de uenige for kættere.

Ole Jensen, Morten Kvist samt deres støtter og stiltiende sympatisører havde i deres selvforståelse en given autoritativ ret. Grundtvig og den grundtvigske højskolebevægelse anråbte Gud, Folket og Fædrelandet som sandhedsvidner i en aggressiv retorik. De uenige blev opfattet som mennesker uden ånd.

Højskoleforeningen udgav i 1996 skriftet: Energien i forskelligheden – folkehøjskolerne i 90’erne. På forsiden var Grundtvig afbildet ikke færre end 11 gange! I den indledende artikel fastslog seminarierektor Bjarne Møller Jørgensen, at der er to slags højskoler: ”Kort og godt. Der findes i dag to slags højskoler i Danmark. Hverken flere eller færre. Der findes de, der er grundlagt på Ånd og de, der grundlagt på tilskudsloven.” Med til historien hører, at forfatteren kun så en enkelt nyere højskole som eksponent for tilskudslovstænkningen. Denne højskole uden ånd fik ingen mulighed for at forsvare sig – Energien i forskelligheden!

Tvindskolerne blev i 1996 lukket som følge af den såkaldte Tvindlov.

Loven blev støttet af de afgørende og

s. 46

Medlemsmøde Historisk fremhæves højskolerne igen og igen som en central del af opbygningen af den danske velfærdsstat – som en unik institution til fremme af folkeoplysning og demokrati. I dag er både højskolerne og folkeoplysningen over en bred kam tilsyneladende under pres. Formel uddannelse, dokumentation og rationalitet dominerer over dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning. Det rejser en række spørgsmål om højskolens rolle.

Den diagnose er udgangspunktet for et medlemsmøde, FFD afholder den 25. november i år på Idrætshøjskolen i Århus. Mødet er første skridt i formuleringen af en ny strategi for de danske højskoler, der skal ligge klar i midten af 2012.

Som optakt til medlemsmødet har Højskolebladet bragt et en række artikler, bl.a. interview med rektor Stefan Hermann (august) og en længere replik fra forstander Jørgen Carlsen (oktober), en duplik fra Stefan Hermann, et interview med Lene Tanggaard og nærværende indlæg. De kan alle læses i deres fulde længde på www. hojskolebladet.dk

december 2011 - januar 2012

dominerende kræfter i den danske højskole. Andre oppositionelle højskoler oplevede ligeså at være i farezonen for at blive lukket ved lov på grund af tidens fremherskende retorik hos majoriteten i højskoleverdenen.

Som bekendt blev loven omstødt af Højesteret i 1999 som brud på Grundloven. Det er vores pointe, at der aldrig er blevet taget et selvkritisk opgør med denne arv fra 90’erne. Det store flertal tog ikke et opgør med den grundtvigske fundamentalisme, det gjorde ikke op med Tvindloven, og det tog ikke et opgør med den emotionelle anvendelse af begrebet ånd, som målestokken for den sande højskole.

Derfor står dele af højskoleverdenen ikke godt rustet til at bedrive moderne oplysnings- og demokratisk dannelsesvirksomhed. Siden 90’erne har flere af de mest markante fortalere for det, man vel må betegne som Grundtvig Original, i øvrigt valgt den brogede højskoleverden fra til fordel for den teologiske verden. oplysning eller forkyndelse?

Set i bakspejlet fik den nye højskolelov, der trådte i kraft 2001, vidtrækkende betydning. Det blev slået fast, at skolernes ”virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag”.

I den gældende lov er højskolernes hovedsigte følgende: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Dette lyder måske ikke særligt revolutionerende. Men det blev nu gjort helt klart, at de danske folkehøjskoler ikke er forpligtet på et bestemt religiøst, nationalt eller ideologisk grundlag. Højskolerne skal gøre rede for deres selvvalgte værdigrundlag, deres oplysnings- og dannelsessyn, deres pædagogiske grundtanker og værdier.

Det er altså ikke nok at skrive, at man er en grundtvigsk højskole.

Hermed skulle det være gjort klart: Der findes grundtvigske højskoler, altså dem, der har valgt at være det, og så findes der andre, der har valgt et andet værdigrundlag. Den danske højskoleverden består af 70 selvstændige

skoler, og den danske højskolebevægelse kan på ingen måde betegnes som en grundtvigsk højskolebevægelse.

Dermed er de tider ovre, hvor det store flertal af grundtvigske højskoler udviste frisind ved at tåle tilstedeværelsen af en lille kreds af alternative højskoler, i fald disse udviste passende ydmyghed.

Dermed er højskolerne nået til samme korsvej som efterskolen. Snakken er her forstummet om det fælles grundtvig-koldske grundlag, der indtil for nylig på lignende vis er blevet fremført med stor lidenskabelighed og heftighed. Nu tales der om pædagogiske målsætninger, global ansvarlighed og demokratisk dannelse som det fælles udgangspunkt. Modsat højskolen står efterskolen derfor i dag centralt placeret i uddannelsessystemet.

Lige et par ord om det ikke-grundtvigske for at undgå trivielle misforståelser.

Vi ser Grundtvig som en af de største danske digtere i 1800-tallet, og vi ser ham som en betydningsfuld skikkelse i den danske historie. Derfor indgår han nødvendigvis i et dansk dannelsesprogram på linie med fx Holberg, Kierkegaard og Georg Brandes.

Således er problemet ikke højskolernes historie, hvor Grundtvig og hans bibelfundamentalistiske historiesyn har spillet en central rolle. Problemet er den manglende forholden sig til denne arv.

Der blev skabt et uhistorisk og ukorrekt billede af Grundtvig og hans tankeunivers med udgangspunkt i bl.a.

Kaj Thannings tolkning af Grundtvigs livsanskuelse. Dette blev suppleret med Ebbe Kløvedal Reichs Frederik, der ganske givet gav mange et positivt, men også unuanceret og fortegnet billede af Grundtvig. Med denne ballast har man ikke stået godt rustet til en forståelse af Grundtvigs betydning for danske værdier og den national-kristne danske kulturarv.

I højskoleverdenen er det almindeligt at høre bemærkninger om, at Grundtvig har skrevet så meget, at han

s. 47 Fra venstre: Allan Kruse, gymnasierektor, Carsten Petersen, højskoleforstander, Ole Hjorth, efterskoleforstander.

Foto: Louise Haldbo Balslev

kan tages til indtægt for alle mulige synspunkter. Dette er en hån, ikke bare mod Grundtvig og hans livsanskuelse, men også mod forsøget på at oplyse ud fra en kritisk holdning.

Dette bunder enten i, at man ikke har gidet sætte sig ind i Grundtvigs tanker og betydning. Eller også dækker det over en bevidst fordrejning af Grundtvigs religiøse og nationale tankeunivers, der med rette benævnes som bibelfundamentalisme og et dansk national-kristeligt historiesyn. Uanset at Grundtvig på nogle områder var påvirket af den europæiske oplysning, som det bl.a. kommer til udtryk i nogle af hans skoletanker, er det en kendsgerning, at hans bibelfundamentalistiske grundsyn og hans mosaisk-kristne livsanskuelse er i strid modsætning til oplysningen og moderniteten. I øvrigt skal det bemærkes, at Grundtvigs tale om frihed for Loke såvel som for Thor kun inkluderede mennesker af ånd.

Oplysning og demokratisk dannelse kan kun realiseres, hvis kritisk stillingtagen og reel indsigt er formålet – hvad enten emnet er Luther, Grundtvig, Darwin, Marx eller den danske grundlov. Ville det ikke være uhæderlig folkeoplysning at benævne sig som kierkegaardsk eksistentialist og samtidig negligere Kierkegaards kristne livssyn, eller kalde sig brandesianer uden at forholde sig til Brandes´ elitære menneskesyn?

Hvis man slører eller fortier vigtige aspekter og problemstillinger, er der ikke tale om oplysning, men om mis-

sionerende og forkyndende virksomhed.

For at undgå unødige misforståelser: Vi mener selvfølgelig ikke, at dagligdagen på de danske højskoler er tynget af den grundtvigske arv og ånd.

I så fald ville højskolerne ikke have den succes, som de trods alt har. Dygtige højskolefolk udfører dagligt moderne oplysnings- og højskolevirksomhed.

Det, vi taler om i dette indlæg, er den retorik og den værdikamp, som toneangivende højskolefolk har stået som eksponenter for. Herunder også dem, som i 90’ernes højskolestrid blev benævnt som Grundtvig Light. humanismen som grundlag Humanismen er grundlaget for oplysningen på Oure Højskole. En humanisme, som voksede ud af den europæiske renæssance og oplysning, og som blev skabt i et voldsomt opgør med den herskende religiøse og traditionelle tænkning, der med alle midler bekæmpede denne humanisme. En humanisme, som også Luther bekæmpede.

Disse problemstillinger er ikke uaktuelle - tværtimod. Sammenblandingen af religion og nationalisme er i dag en afgørende medspiller i de globale konflikter og i den såkaldte danske værdikamp. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at det kun er den ene fløj, der har kunnet bruge Grundtvigs kristeligt-nationale program.

Oplysningen er ifølge vores opfattelse et uafsluttet projekt. Set i forhold

»

Ifølge vores opfattelse er det rigtigt at gøre op med den selvvalgte oppositionstænkning, der efterhånden fremstår som patetisk og tragikomisk: At de danske højskoler, som de eneste i verden, er alternativet til det kulturelle og dannelsesmæssige forfald, der ifølge nogle højskolefolk kendetegner det øvrige nationale og internationale uddannelsessystem.

s. 48

»

Hvis højskoleformen skal have en fremtid, er det nødvendigt at komme ud af den selvvalgte isolation og indgå i dialog med det øvrige uddannelsessystem og dermed formulere en fælles strategi, der anerkender fremtidens muligheder og udfordringer.

HØ

JS

KO

LE

december 2011 - januar 2012

til verdensbefolkningens 7 milliarder mennesker er den store fortælling om menneskets værd, respekten for det enkelte menneske uanset tro, køn, race eller herkomst, frihed, ytringsfrihed og tolerance yderst aktuel. Oplysningens og modernitetens store fortælling er præget af et sekulariseret syn på mennesket, naturen og samfundet. Dvs. at eksempelvis etik, love og pædagogik ikke bestemmes ud fra Bibelen, Koranen eller traditionen, men ud fra den menneskelige fornuft, følelse, dialog og politiske processer. Humanisme, menneskerettigheder og demokrati bliver følgerne af denne tænkning, og menneskets myndighed og selvstændighed fremhæves i opgøret med traditionen og religionen. Det enkelte individ forholder sig til sine egne valgte værdier. Herunder de eksistentielle spørgsmål om livsmening. Den enkelte højskole danner selvfølgelig ramme om de unges eksistentielle søgen gennem beskæftigelsen med filosofi, videnskab, religion og kunst og gennem det personlighedsudviklende højskoleliv – men højskolens opgave er ifølge vores opfattelse ikke at tage patent på svarene på de eksistentielle spørgsmål.

For os, som nyere ikke-grundtvigsk højskole, var kravet om det selvvalgte værdigrundlag derfor en gave.

Vi kunne og skulle udfolde vores forestillinger om oplysning, dannelse, pædagogik og perspektivering.

Vores opfattelse er ikke, at moderne oplysning kan bedrives ud fra en snæver isme. Vort værdigrundlag bygger på inspiration spændende fra oplysningstidens Spinoza, Locke, Voltaire, Rousseau, Kant og Holberg til Brandes, Sartre, Simone de Beauvoir, Dewey, Habermas og Rawls, Poul Henningsen og Hal Koch. Mange andre kunne være nævnt, og nye vil komme til. Den moderne oplysningstanke bygger på udvikling og nye menneskelige indsigter, som de kommer til udtryk i tænkning, videnskab, kunst og den menneskelige praksis og dialog.

Oures dannelsesideal – den myndige og ansvarlige verdensborger — bygger på den erkendelse, at vi i dag, ved siden af vort nationale borgerskab, er blevet en del af verdenssamfundet, hvad enten vi vil det eller ej. Der er ikke færdige og autoritative udlægninger af dannelsesidealet. Begrebet lægger op til stadig dialog, og den enkelte højskoleelev må og skal i sidste instans give og realisere sin udlægning af sit dannelsesideal. en ny strategi Det er derfor al ære værd, at højskoleforeningen lægger op til debat om Første skridt mod en ny strategi. Her tages der ikke udgangspunkt i den særegne grundtvigske arv, men i højskolernes aktuelle situation.

Denne strategi må tage udgangpunkt i, at de 70 højskoler har deres selvvalgte værdigrundlag. Opgaven er ikke at udarbejde et metaværdiprogram. Rammen er givet af loven: Oplysning og demokratisk dannelse.

Strategien må i høj grad dreje sig om det spørgsmål, Stefan Hermann rejste i forbindelse med højskolernes relation til det øvrige uddannelsessystem.

Ifølge vores opfattelse er det rigtigt at gøre op med den selvvalgte oppositionstænkning, der efterhånden fremstår som patetisk og tragikomisk: At de danske højskoler, som de eneste i verden, er alternativet til det kulturelle og dannelsesmæssige forfald, der ifølge nogle højskolefolk kendetegner det øvrige nationale og internationale uddannelsessystem.

Højskolernes udfordring er at finde sin nye rolle i forhold til det øvrige uddannelsessystem – som en form for supplement. Udgangspunktet for en sådan dialog må som udgangspunkt bygge på et minimum af gensidig respekt. I starten af sidste tiår blev der gennemført en diskussion om formel kompetencegivende undervisning i højskoleregi. Denne diskussion løb desværre ud i et spørgsmål om nogle mindre tiltag, der ikke har haft nogen

større positiv betydning.

Dette var slet ikke intentionen fra bl.a. vores side, når vi dengang talte om et samarbejde med det øvrige uddannelsessystem. Vores opfattelse var og er, at højskoleformen – det unikke og intensive dannelses- og læringsmiljø – i sig selv udgør en kvalitet, som af naturlige årsager savnes i det øvrige uddannelsessystem. Det var altså ikke et spørgsmål om eksamen eller ikke eksamen.

Lene Tanggaard rejser i Højskolebladet ligeledes tankerne om et formaliseret samarbejde mellem højskolerne og det øvrige uddannelsessystem. Vi kunne tænke os, at det var muligt fx i en læreruddannelse at tilbringe et semester på højskole med et indhold, der er integreret i uddannelsen. Altså hvor det faglige, pædagogiske og dannelsesmæssige forløb på højskolen ikke tilkender højskolerne eksamensopgaven, der stadigvæk er i det formelle uddannelsessystem, men hvor en form for evaluering gennemføres.

Højskolernes styrke er at håndtere dannelse i et udviklende læringsmiljø.

Derfor står højskolerne stærkt i argumentationen om den dannelses- og uddannelsesmæssige værdi af og det nyttige i et sådant tilbud for den enkelte studerende. Højskolerne har hidtil vist deres store betydning i at støtte unge i overgangen fra en uddannelses- og/ eller arbejdsmæssig situation til en anden. Denne betydning er stadigvæk en hovedopgave for højskolerne, men en direkte dialog med det øvrige uddannelsessystem vil, hvis man ellers tror på højskoleformens fortrin, kunne betyde en ny offensiv strategi.

Denne måde at tænke på vandt ikke forståelse og opbakning i sidste runde i diskussionen om højskolernes rolle, og en sådan strategi kan selvfølgelig kun gennemføres, hvis højskolerne selv ønsker det. Det øvrige uddannelsessystem handler naturligvis ud fra deres egeninteresser. Derfor skal vi ikke forvente, at de bare vil give højskolerne en ny position.

Hvis højskoleformen skal have en fremtid, er det nødvendigt at komme ud af den selvvalgte isolation og indgå i dialog med det øvrige uddannelsessystem og dermed formulere en fælles strategi, der anerkender fremtidens muligheder og udfordringer.

Donslund de luxe...

Fra bloggen s. 49

af anne-marie donslund, forfatter og leder af forfatterlinjen på vallekilde højskole Gerda Lyhn og jeg er til koncert med Knopfler og Dylan i Malmø. Jeg er glad for Bob, og Gerda rimer altid Knopfler på kartofler i sine festsange. ”Hvor er isen,” hvisker Gerda, da vi har fundet vores pladser på det store ishockeystadion. Dækket til, siger jeg. ”Jeg troede, det var Holiday on Ice.” Gerda lyder skuffet. Og skuffelsen bliver ikke mindre, da Knopfler går på. ”Han er blevet rund om hofterne,” hvisker hun.

www.hojskolebladet.dk måske kommer pengene i 2013 af erik jensen ”Det er vel ikke Enhedslistens skyld, at pengene ikke kommer tilbage i 2012? Det er ikke deres udspil. Og så kan det være, de kommer i 2013... En tanke: Man kunne godt forestille sig en eventuel tilbageførsel af de 55 mio., hvor alle pengene ikke nødvendigvis ville gå til de korte kurser! Og så har vi jo balladen igen...”

Jeg er glad for Bob, og Gerda rimer altid Knopfler på kartofler i sine festsange.

ugekursernes blakkede rygte af erik holm ”Måske ville nedgangen i antallet af ugekursister ikke være så stor, hvis ugekursernes generelle kvalitet blev øget […]Når staten ganske bevidstløst giver støtte til de mest ubehjælpsomme kurser, så vil der ikke blive ryddet op i disse kurser, og ugekurserne får hermed ofte et noget blakket rygte.”

Ja, sikkert lidt for rund til isdanserkostume, indrømmer jeg. Måske sidder han for meget ved sit Roland-orgel.

Gerdas søn har også et Roland-orgel.

Han gider heller ikke bevæge sig. Det gider Mark nu godt. Han skifter i hvert fald guitar hele tiden. ”Han skulle prøve de øvelser, vi har til lår- og bækkenbund, hvisker Gerda.

Jeg nikker og glæder mig, til Bob går på. Han er i hvert fald tyndere.

Knopfler er også kun opvarmning, hvisker jeg. ”Opvarmning? Der plejer vi at lave englehop, råber Gerda. Så opdager man, hvor man er utæt.

Da Dylan går på, er Gerda væk. Jeg leder overalt. Hun dukker først op efter koncerten. Jeg kunne da ikke tage hjem uden at give Mark et par gode fif, siger hun. Vi lavede mavebøjninger og kørte trillebøre. ”Hvor?” Ude bag tæppet. Og grinede af ham vestjyden, der sang. ”Dylan?” Ja hold da op, æ hær æ wær æ sær, han var nok fra Tarm.”

selvfølgelig vil de ikke det af thue kjærhus ”Man skal da være mere end naiv, hvis man havde forestillet sig, at SF’s og S’s retorik i valgkampen og før valgkampen var troværdig med hensyn til mulighederne for at rulle VK-regeringens økonomiske tiltag tilbage. Selvfølgelig vil de ikke det. Vi vil se en regering, hvor man fører blå økonomisk politik tilsat en række ideologiske spin-udkast, så man kan fastholde troen på, at den nuværende regering har sin berettigelse. Hvordan SF og SD kan støtte De Radikales økonomiske politik, som substantielt er adækvat med LA og VK, er en gåde for de fleste. For den økonomiske fornuft kan vi imidlertid glæde os over, at De Radikale fortsætter VK-regeringens økonomiske politik. Og udlændingepolitikken vil tilsyneladende også blive den sammen som i VKO perioden. Så alt i alt ser det jo ud som før!”

Index:

Højskolebladet 2011 s. s. 50 50

Krarup takker af Portrætinterview med Søren Krarup Juni 2011, side 14-18

Tendens Dennis Meyhoff Brink og Karsten Wind Meyhoff: Supermennesket er vor tids ideal I dag kæmper vi ikke længere for at forbedre samfundet, men for at forbedre os selv.

Maj 2011, side 28-29 ___ Sabrina Drevsfeldt: ”Det er ikke forkert at have en personlig dagsorden” Generationsportræt af Dennis Nedergaard Larsen , der oplyser danske unge om flygtninges vilkår i Danmark Marts 2011, side 12-13 “Uden mig ville Muhammed ikke få hjælp til sin stil” Generationsportræt af Rannva Thomsen, der arbejder i Nørrebro Biblioteks lektiecafé Marts 2011, side 14-15 ___ Andreas Harbsmeier: Endegyldigt farvel til fyrtårnene Hvordan ser den nye forstander ud, og er der brug for nye fyrtårne?

Februar 2011, side 8-11 Den alternative dagsorden Emner der ikke kommer på valgkampens dagsorden April 2011, side 8-13

Møllehave Interview med Johannes Møllehave Juli 2011, side 14-18 Opgør med oppositionslogikken Portrætinterview med Stefan Hermann September 2011, side 14-18 På kreative kanter Interview med psykologiprofessor Lene Tanggaard November 2011, side 14-19 ___ Johannes Henriksen: Gensyn med 70erne Kampen mod kapitalismens vækstideologi er genoptaget December 2011, side 8-13 ___ Jesper Himmelstrup: Supertaberen Unge uden job og uddannelse bliver ladt i stikken Maj 2011, side 8-11 Evalueringskulturen har sejret (ad helvede til) Hvad er det, vi skal evaluere, hvordan skal vi gøre det - og for hvis skyld?

Juni 2011, side 6-9

INDEX

December/januar 2011/2012

december 2011 - januar 2012

Morten Gliemann: Israel, Palæstina, Rødding Reportage fra Rødding Højskole.

Konference om varig fred i Mellemøsten April 2011, side 26-29 ___ Rasmus Kjær og Andreas Harbsmeier: Farvel til velfærdssamfundet Professor Ove Kaj Pedersen tegner et dystert billede af menneskesynet i konkurrencestaten Maj 2011, side 24-27 ___ Karina Søby Madsen: ’Kun for mig, kun for mig’ Generationsportræt af nutidens unge Marts 2011, side 8-11 ___ Thomas Oldrup: 2 historiske myter: Herremanden havde ret til den første nat med bruden/Hitler havde kun én testikel Februar 2011, side 12-13 2 historiske myter: Wilhelm Tell skød et æble af sin søns hoved/ Mathias Rust fløj uopdaget fra Tyskland til Den Røde Plads i Moskva Marts 2011, side 20-21 2 historiske myter: Danskerne fik demokrati på grundlovsdag 1849/Antikkens demokrati var demokratisk April 2011, side 14-15

Februar 2011 februar 2011

siden 1876

Farvel til fyrtårnet

s. 1

Højskole

2 historiske myter: I Middelalderen troede man, jorden var flad/Mange brunøjede danskere stammer fra spanierne på Koldinghus Maj 2011, side 12-13 ___

Micha Meedom Bast: Dør om dør med kollegaen På Hadsten højskole bor flere medarbejdere på skolen - og samværet er værdifuldt Juni 2011, side 24-25 ___

Charlotte Kjærholm Pedersen: Lidt for andre og lidt for sig selv Reportage fra Nørrebro Biblioteks lektiecafé Marts 2011, side 16-18

Andreas Harbsmeier: Bag muren Reportage fra en skole på Vestbredden Februar 2011, side 26-29

Stopfodret med uddannelse Danmark skal være et vidensamfund, hvor der satses på højtuddannede.

Men kan man få for meget uddannelse?

Oktober 2011, side 8-11 ___

En sand ”Catch 22” Hvis flygtninge tager imod et kommunalt tilbud om højskoleophold, blokerer det for permanent opholdstilladelse Juni 2011, side 26-27

Sara Peuron-Berg: Nutidens unge er de nye 68ere December 2011, side 5 ___ Katrine Sekjær: Da Irma-pigen blev homofob og von Trier nazist Forargelseskultur eller krænkelseskultur?

Juli 2011, side 6-9 Et (ret)færdigt samfund?

Portrætinterview med juraprofessor Eva Smith August 2011, side 14-18

Z Z

marts 2011

De digitale indfødte De bliver 18 i år 2012, og for dem er internettet en selvfølge - hele døgnet Septemb er 2011, side 6-9 siden 1876

s. 1

Nicolai Zwinge: Kampen om maden – og gastronomiens sejr Den gastronomiske bølge har virkelige taget fat i Danmark August 2011, side 6-9

De unge vil sig selv - og os andre Marts 2011

marts 2011

siden 1876

Generation

De unge vil sig selv - og os andre

s. 1

Kenneth C. Pedersen: Stopurstyranni Os-imod-Ministeriet-retorikken er ødelæggende for højskolebevægelsens udvikling Maj 2011, side 18-21 ___ Charlotte Kjærholm Pedersen: Mor på højskole 18 unge mødre møder dagligt på Vallekilde Højskole August 2011, side 26-27

Ikke et (klart) ord om betalingsloven FFD ventede på sjette måned på svar på spørgsmål om Betalingsloven Juli 2011, side 24-25

Fra dødssejler til succes Hvordan vender man som højskole nedtur til fremgang?

September 2011, side 24-25 ___

Korte kurser holder stand Øget kursuspris har tilsyneladende ikke skræmt kursisterne væk September 2011, side 26-27

Sara Peuron-Berg: 5 tendenser i 70erne, der ændrede højskolen December 2011, side 16-17

Overskud i højskolebusiness Oktober 2011, side 24-25

Udfordringen December 2011, 38-41 ___

Fodbold, frihed og retten til at tabe December 2011, side 18-23 ___ Amalie Vorting Kristensen: Særstatus eller sær status?

Reaktioner på højskolernes ministeriumsskifte November 2011, side 26-27

Generation

John Lynge: 20.000.000 kr.

Reportage om Rødding Højskoles donation fra Mærsk-fonden november 2011, side 24-25 ___

Christopher Glimberg Rønne: Den åbne vidensmaskine Interview med Torben Smidt Hansen Februar 2011, side 22-24 Pedel og traditionsbærer Interview med Bendt Svendsen Marts 2011, side 28-29

Den nye generations fællesskab Reportage: Kan højskolerne lære noget af 70erne i dag?

December 2011, side 26

Magten er i køkkenet Interview med Charlotte grønlykke og Lotte Nielsen April 2011, side 22-24

April 2011

Maj 2011

s. 51 51 s.

Camilla Roed Simpson: Tidsånden har indhentet de røde højskoler Hvad stemmer højskolefolket i dag?

August 2011, side 24-25 ___

s. 52

Marie Venø Thesbjerg: Hvordan genopfinder vi Europa?

Reportage fra Europatræffet på Brandbjerg Højskole December 2011, side 42-43 ___ Ole Vind: Højskolen som drømmefanger Højskolens rolle i 70erne December 2011, 30-33

Debat Asser Amdisen: Danmarks dyreste realityshow – eller Lars vs Helle Juli 2011, side 11 På vej i afgrunden (igen) December 2011, side 7 ___ Jørgen Carlsen: Samfundets samvittighedsværksted Replik til Stefan Hermann Oktober 2011, side 14-18 ___ Anne-Marie Donslund: Djævlens advokat - i lære Juni 2011, side 5 Djævlens advokat - og Møllehave wannabe Juli 2011, side 5 Djævlens advokat - taler med jordskælv August 2011, side 5

Juni 2011

december 2011 - januar 2012

Djævlens advokat - på facebook September 2011, side 5 ___ Hans Hauge: ”Man er staten” Oktober 2011, side 7 Stefan Hermann: Ånd til forskel?

Duplik til Jørgen Carlsen November 2011, side 8-10 Carsten Petersen, Allan Kruse og Ole Hjorth: Fra traditionalisme og isolation – til kritik og dialog Kommentar til debatten om højskolernes selvkritik December 2011, side 44-49 ___ Rasmus Kjær: Højskolens placeboeffekt November 2011, side 7 Jeg er en halvdannet snakkerøv August 2011, side 11 ___ Ove Korsgaard: Når fortiden bliver en byrde Juni 2011, side 11 Folk! Hvad er vel folk i grunden?

September 2011, side 11 ___

Else Mathiassen: De museale fallossymboler Kommentar til forstanderdebatten Marts 2011, side 24-25 Omvæltninger Kommentar til højskoledebatten November 2011, side 28-29 ___ Louis Mogensen: Fælles løsning for kedelig?

Kommentar til den politiske debat Juni 2011, side 28-29 Hjælp! Hvad er demokratisk dannelse?

Etikken, moralen og ordentligheden har svære kår ude i samfundet Oktober 2011, side 26 ___ Søren Ottzen: Klar tale Kommentar til højskolernes pligt til at stå vagt om demokratiet September 2011, side 28 Charlotte Kjærholm Pedersen: Designerstole for millioner Højskoler tømmes for værdifuldt møblement, der via auktionshuse havner hjemme i private stuer April 2011, side 16-17 8 skarpe til Johannes Andersen Februar 2011, side 5

Helga Kolby Kristensen: Opgør med tidsånden Kommentar til højskolernes retning Juli 2011, side 28 ___

7 skarpe til Jakob Skovgaard-Petersen Marts 2011, side 5

Johs Lynge: Folkemøde eller elitetræf?

Politikfestival på Bornholm Juli 2011, side 26-27

8 skarpe til Mads Lange Maj 2011, side 5

August 2011

September 2011

8 skarpe til Troels Mylenberg April 2011, side 5

95%-målsætningen er en illusion Oktober 2011, side 5

Ældre studerende klarer sig bedre November 2011, side 5 ___

Dennis Meyhoff Brink: Drægtige fossiler Harald Voetmann: Vågen Marts 2011, side 26-27

Ledere Andreas Harbsmeier: Endegyldigt farvel til Fyrtårnet Februar 2011, side 4

Ole Rahbek: Find det, du ikke er god til Er managementkulturen ved at overtage højskolens særlige kendetegn?

April 2011, side 18-19 ___

Jørgen Carlsen: Platon i frisk aftapning (red.) Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen: Platon, Bind 2 Februar 2011, side 20-21

Bo Rasmussen: Mellem Krarup og Rifbjerg – og Stjernfelt En filosofisk kommentar Februar 2011, side 16-19

Hippiernes æra Peter Øvig Knudsen: Hippie 1 December 2011, side 34-35 ___

Ny kulturkamp for blod og jord En kommentar til Søren Pinds nationalisme og liberale frihedsideologi August 2011, side 28-29 ___

Egon Clausen: Liv og nød Knud Vilby: Udsat! Optegnelser om liv og nød November 2011, side 20-21

Når der går højskole i den Juli 2011, side 4

Ole Vind: Højskolens grundhumanisme Kommentar til højskolen i tidens udfordringer Oktober 2011, side 28-29

Lars Dahlager: Old School madlavning Ubberup Højskole: Kogebogen 2 August 2011, side 20-21

Kritik er godt, selvkritik er bedre September 2011, side 4

Anmeldelser Paw Hedegaard Amdisen: Da demokratiet blev studeret Jeppe Nevers: Fra skældsord til slagord – Demokratibegrebet i dansk politisk historie April 2011, side 20-21 ___ Lars Andreassen: Den etiske slagmark Kai Sørlander: Den politiske forpligtelse Juli 2011, side 20-21

Henning Dochweiler: Ud af den platoniske hule Per Nyholm: Havet, byen, bjergene Maj 2011, side 22-23 ___ Stefan Hermann: Mao light Lars Olsen: Uddannelse for de mange Oktober 2011, side 20-21 ___

Den alternative dagsorden April 2011, side 4 Velfærdstaberen Maj 2011, side 4 Nye tider, nye sider Juni 2011, side 4

De moderigtige August 2011, side 4

Oppositionstænkning Oktober 2011, side 4 Fede tider November 2011, side 4 Velkommen til 70erne December 2011, side 4 ___ Charlotte Kjærholm Pedersen: Kært barn har mange navne Marts 2011, side 4

Per Øhrgaard: Den altomfavnende konservatisme Kasper Støvring: Villy Sørensen og kulturkonservatismen Juni 2011, side 20-21

Tigermor vs. Hønemor Amy Chua: Kampråb fra en Tigermor September 2011, side 20-21

Oktober 2011

November 2011

December 2011

s. 53

højskole Navne

Navne med småt

aktuelt: s. 54

”En usleben diamant” En højskole for ildsjæle med iværksætterånd. Sådan præsenteres den nye profil på Ryslinge højskole. Den 1. november tiltrådte Tyge Mortensen som forstander. Ansættelsen markerer en ny profil for højskolen, der skifter navn til Innovationshøjskole i Ryslinge.

Tyge Mortensen er foredragsholder og tidligere uddannelsesleder og driver i dag sit eget firma www.kreativproces. dk, hvor han hjælper virksomheder og organisationer med innovation, kreative processer og ledelsesudvikling. Efterskoleforstander og nu øverste leder for Ryslinge høj- og efterskole Torben Vind Rasmussen ser Tyge Mortensen ”som en usleben diamant i forhold til højskolen”.

Ifølge højskolens pressemeddelelse får eleverne på Innovationshøjskolen mulighed for at træde ind i et fællesskab, hvor ideer gøres til virkelighed.

Grundtvig snakkede ikke om iværksættere, men om sammen at sætte i værk.

Højskolens grundlægger Kresten Kold citeres: “Kresten Kold sagde om højskolen, at udbyttet ikke var som et ur man trak op igen og igen. Nej, på Højskolen blev man trukket op, så ens ur(livs)værk gik hele livet med en evigt brændende flamme. Det blev til en skole for livet. En skole der uddanner ildsjæle.”

Den tankegang vil Innovationshøjskolen i Ryslinge revitalisere. Her skal skabes ildsjæle med en kompetencegivende uddannelse i innovationsledelse. /avk

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

Ildsjæl med kant Den 31. december fylder højskolemanden Niels Højlund 80 år. Det virker passende for en mand som Højlund at have fødselsdag på en fælles festdag, hvor man hilser et nyt år velkommen.

Fødselaren er en ildsjæl, der kan lide at holde sig i mental bevægelse, stille kritiske spørgsmål og være åben over for sine medmennesker og fremtiden.

Han er heller ikke bange for at kaste et kanonslag eller tænde et romerlys, hvis folk bliver lidt for sikre i deres sag eller slet ikke tager stilling.

Niels Højlund er født i 1931 i Vejlby på Djursland. Han er uddannet cand.mag. i historie og kristendomskundskab og har senere haft et bredspektret og skiftende arbejdsliv. Han har blandt andet

december 2011 - januar 2012

været højskolelærer i Askov, medarbejder ved Grønlands radio, sognepræst i Ho-Oksby, højskoleforstander i Ry (1976-88) og medarbejder ved TV2 (1988-94). Ved TV2 var Højlund vært på programmet Højlunds forsamlingshus, hvor han blev landskendt som energisk og vedholdende samfundsdebattør, der diskuterede relevante samfundsanliggender med ”den folkelige fornuft” repræsenteret ved et bredt dansk publikum i studiet.

Desuden er Niels Højlund forfatter og foredragsholder, tidligere redaktør af nærværende blad fra 1999 til 2001, og fungerer stadig som engageret anmelder i Weekendavisen. /avk

Fratrædelse: Ved årsskiftet fratræder Erling Joensen som forstander på Idrætshøjskolen Bosei efter at have startet skolen for 2 år siden. Han flytter hjem til sin familie i Sønderborg, og giver nu roret til Kenneth Retslov, som bliver konstitueret forstander.

Prisvindere: Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstanderpar på Rødding Højskole, modtog på Grundtvigsk Forums årsmøde sidst i oktober N. F. S. Grundtvigs Pris 2011. De får prisen for deres ihærdige og frygtløse indsats for at bringe Rødding Højskole på fode igen som en moderne højskole, der også klart vedgår sig den grundtvigske arv og gæld.

Fratrædelse: Torben Egeris opsiger sin stilling som forstander på Højskolen Snoghøj til sommer. Der er endnu ikke fastsat en dato.

Han fortsætter som lærer på skolen og ønsker også at -arbejde videre med udvikling og styring af de korte kurser samt markedsføring af højskolen.

Ingen køber: Der var helt stille i retten under tvangsauktionen over bygningerne, der tidligere husede Højskolen Diget syd for Skagen. Kort før jul sidste år måtte skolen dreje nøglen om og indgive konkurserklæring. Der er aftalt en ny auktion 6. december, hvor man håber at høre et bud fra salen.

Favoritradio: Mads Steffensen fra P3’s kendte radioprogram ”Mads og monopolet” modtager højskoleprisen Den Gyldne Grundtvig. Programets simple ide har vist sig at være så god og så langtidsholdbar, at programmet her otte år efter starten trækker mere end en halv million lyttere til, og nu er DR’s mest hentede podcast.

Ny forstander: Henrik Hartvig, der i mere end fem år var forstander på Ærø Højskole for musik og skuespil, bliver ny forstander på Højskolen på Helnæs.

Nyt fra FFD

Foreningens kalender

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

2011

Højskolernes fælles kampagne ”Find det, du er god til” er synlig på tog-stationer i hele landet i ugerne 45-48. Der er seks nye personer med i kampagnen, som på hver sin måde blev afklaret i forhold til valg af karrierevej eller egen personlig udvikling. Kampagnen fortsætter i foråret 2012 op til Højskolernes Uge (uge 18).

På plakaterne er der desuden en henvisning til foreningens nye APP, hvor man kan søge kurser og se de nye højskolekataloger. Læs mere om Højskole APP på www. hojskolerne.dk/app

Find det, du er god til

Find det, du er god til

Find det, du er god til ”Jeg ville være konkurrencesvømmer.”

Lise Korsgaard - kommunikationschef på Statens Museum for Kunst og tidligere højskoleelev

”Min far var landmand, og jeg skulle da overtage gården.”

Find det, du er god til

Ny højskole-APP Katalog, kurser og meget mere til Android, iPhone og iPad

Ny højskole-APP Katalog, kurser og meget mere til Android, iPhone og iPad

Find det, du er god til

“Jeg ville være bilmekaniker.”

”Jeg var overbevist om, at jeg skulle være læge.”

Ida Ebbensgaard - journalist, studievært og tidligere højskoleelev

Troels Bech - træner, kommentator og tidligere højskoleelev

Ny højskole-APP Katalog, kurser og meget mere til Android, iPhone og iPad

23. januar Kursus for nye lærere Højskolernes Hus 23.-25. januar Forfatterskole - et nordisk seminar Testrup Højskole 28.-29. marts Informationsseminar: Målgrupper og ungdomskultur Engelsholm Højskole April-maj Spille til fællessang Ukendt sted 7.-8. juni Årsmøde og generalforsamling Løgumkloster Højskole

Se mere på www.ffd.dk

Nelima Lassen - Røde Kors projektleder og tidligere højskoleelev

Ny højskole-APP Katalog, kurser og meget mere til Android, iPhone og iPad

Find det, du er god til

“Jeg spillede håndbold og drømte om en karriere som playmaker.”

Tim Schou - forsanger i “A friend in London” og tidligere højskoleelev

Ny højskole-APP Katalog, kurser og meget mere til Android, iPhone og iPad

s. 55

2012

”Jeg ville være læge eller jurist, fordi det virkede så håndgribeligt.”

Jan Gintberg - komiker og tidligere højskoleelev

Ny højskole-APP Katalog, kurser og meget mere til Android, iPhone og iPad

25. november Medlemsmøde Århus Idrætshøjskole

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 56

NyT oM TEoLogI og RELIgIoN ARRANGEMENTER 26. november

5.-7. december

Tværfagligt seminar om K.E. Løgstrups Den etiske fordring.

Melanchthon as the second reformer: Melanchthon and free will / Melanchthon and Paul Internationalt seminar.

29. november

6. december

Hinandens verden

The religious values of the Danes

Frokostforedrag v/Peter Andersen.

30. november

Beyond Stereotypes - The Real Philip Melanchthon Foredrag v/Timothy J. Wengert.

Shared emotions in organizations

Frokostforedrag v/Dorthe Håkonsson and Dan Mønster.

BOGUDGIVELSER

Religion, kultur og integration. Vietnamesere i Danmark Af Jørn Borup

2. december

Kirke og stat i det 21. århundrede

Åbent seminar v/ Forskergruppen Reformatorisk Teologi.

Aarhus Universitet rummer Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk december 2011 - januar 2012