Højskolebladet Oktober 2011

Højskolen er:

Samfundets samvittighedsværksted Jørgen Carlsen giver svar på tiltale s. 1

Stopfodret med uddannelse Eksperter: 95%-målsætningen er en illusion Overskud i højskolebusiness

oktober 2011

siden 1876

juli 2011

s. 2

siden 1876

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

april 2011

s. 1

”Jeg er ikke særlig god til at være politiker” Krarup takker af

siden 1876

s. 1

Evalueringskulturen har sejret - ad helvede til Unge flygtninge fanget i maj 2011lovgivning paradoksal

februar 2011

siden 1876

siden 1876

s. 1

s. 1

Farvel til fyrtårnet juni 2011

siden 1876

Den alternative dagsorden Valgkampen som den kunne have set ud

Supertaberen Danmark producerer supertabere i stor stil - gruppen af unge uden job og uddannelse er i hastig vækst

oktober 2011

INDHOLD oktober 2011

s. 4 Leder Oppositionstænkning s. 5 Til tiden 95%-målsætningen er en illusion

s. 3

For meget uddannelse - Unge kuldsejler i politiske ambitioner

s. 6 ”Man” er staten Panelet v. Hans Hauge s. 7 Tidsånden kort Hot & not ved Tim Pohle s. 8 s. 12 Foto Det bedste fra Das Büro s. 14 s. 20 Bøger Mao Light

Samfundets samvittighedsværksted - Replik fra Jørgen Carlsen

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 Højskolebusiness Højskolernes finanser i bedring s. 26 s. 28 Debat og kommentarer ”Grundhumanismens” problemer s. 30 Navne

oktober 2011

”Grundhumanismens” problemer ”Højskolens og rød bloks ’grundhumanisme’, der er nært knyttet til 1960ernes eurocentriske modernitet og optimistiske fremskridtstro, har i dag svært ved at finde troværdige svar på tidens globale udfordringer. ” - ole vind, dr. phil., grundtvigs højskole

debat Leder

s. 4

kolofon 9/2011, oktober. 136. årgang

Oppositionstænkning Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf.: 3336 4047 Charlotte Kjærholm Pedersen @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk redaktionsgruppe Ida Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius Møller Uffe Strandby Neal Ashley Conrad

højskolerne skal droppe oppositionslogikken i forhold til det øvrige uddannelsessystem, sagde rektor stefan hermann i det forrige nummer af bladet. I dette nummer tager Jørgen Carlsen til genmæle: Højskolen skal være i opposition til det øvrige uddannelsessystem. For højskolens egen skyld, men også for resten af uddannelsesverdenens skyld.

Med Folketingsvalget overgik knap 80 procent af de ansatte på landets højskoler fra at være i politisk oppositionen til at støtte den siddende regering. Men med den nye regering lander også et nyt syn på højskolen.

I skrivende stund vides det ikke, hvem der bliver ny undervisningsminister.

Givet er det dog, at socialdemokraterne kommer til at have en god del indflydelse på området. Og givet er det, at man hos socialdemokraterne har en positiv indstilling over for højskolerne. Givet er det imidlertid også, at i hvert fald dele af Socialdemokratiet ser højskolen som et væsentligt element i uddannelsessystemet. Nemlig som et centralt led i opfyldelsen af 95 %-målsætningen. Højskolen skal med andre ord hjælpe det øvrige uddannelsessystem med at gøre de unge bedre rustede. Det gør højskolen i høj grad allerede. En lang række initiativer og projekter har både dokumenteret og sandsynliggjort, at unge, der har været på højskole, er mere motiverede og i det hele taget bedre rustede til at gennemføre en uddannelse. Det er i udgangspunktet ganske positivt.

Men faren består nu i, at højskolens politiske legitimitet bliver betinget af dens evne til at fodre uddannelsessystemet med studiedygtige unge. For i det øjeblik den politiske dagsorden ændrer sig, eller arbejdsmarkedet ser anderledes ud, vil højskolerne være overflødiggjort. Derfor har oppositionstænkningen stadig sin berettigelse. Uanset hvilken farve regeringen har.

»

Faren består nu i, at højskolens politiske legitimitet udelukkende bliver betinget af dens evne til at fodre uddannelsessystemet med studiedygtige unge.

oktober 2011

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Charlotte Kjærholm Pedersen Jørgen Carlsen Andreas Harbsmeier korrektur Sofie Vestergaard Jørgensen abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Illustra tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2011: #10 : 27. oktober #11 : 24. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

debat Nyhed

95 %-målsætningen er en illusion

UNGE Ungepakker og målsætningen om, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, betyder umotiverede elever på uddannelserne.

Målsætninger og krav om uddannelse giver ingen mening, mener eksperter af charlotte kjærholm pedersen

erhvervsskolerne lider under ungepakkerne og målsætningen om, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det mener Peter Koudahl, der har evalueret højskolernes kombinationsprojekt. Han beskæftiger sig med erhvervsskolerne, og fra dem hører han, at skolerne har mærket en stigning i antallet af umotiverede unge: ”Meldingen fra erhvervsskolerne er, at der i højere grad kommer elever, der ikke er motiveret til at gå der, men er på skolen, fordi de skal. Man bør overveje, hvor hensigtsmæssigt det er at tvinge unge til at skulle træffe valg, de slet ikke er parate til. Det er ikke det samme som at sige, at de skal ligge hjemme på sofaen og drive den af. Men her er eksempelvis kombinationsprojektet en god mulighed, fordi det giver den pause, som de unge beskriver som værende afgørende for at træffe et kvalificeret valg,” siger Peter Koudahl.

Han bakkes op af Erik Laursen, der er professor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Han mener, at unge bliver ofre for en statistik, som skal se god ud udadtil: ”De unge, der er placeret i et tilbud, ser måske godt ud på papiret, fordi det holder dem væk fra arbejdsløshedsstatistikken – og det er ofte afgørende for kommunen og for regeringen.

Men hvad er perspektivet i det – hvor

»

De unge, der er placeret i et tilbud, ser måske godt ud på papiret, fordi det holder dem væk fra arbejdsløshedsstatistikken – og det er ofte afgørende for kommunen og for regeringen.

- erik laursen, professor

bringer det dem hen om ti år – uddannelsesmæssigt og jobmæssigt? Det er tendenser, der er bekymrende, også hvis vi sammenligner med de lande, vi skal konkurrere med,” siger Erik Laursen.

Han mener, at uddannelsessystemet på mange måder ikke er tilstrækkeligt indstillet på fremtiden, men at flere tiltag derimod er præget af kortsigtede løsninger: ”På børne- og ungeområdet ser vi undertiden eksempler på kassetænkning fra kommunal side. Det vil sige, at man vælger det, der er optimalt for

den kommunale økonomi, i stedet for det, der objektivt burde være det bedste for barnet eller den unge. Man har kunnet se eksempler på dette inden for anbringelsesområdet, hvor det styrende af og til ikke så meget bliver barnets tarv, men derimod de tilbud, kommunen har valgt at levere.

Det er problematisk, at man på den måde lader kortsigtede interesser få indflydelse på et følsomt område med så langtrækkende konsekvenser som unges uddannelse,” siger han.

Der viser sig da også en kedelig tendens netop i forhold til frafaldet på erhvervsskolerne. Klaus Nielsen, forsker fra Aarhus Universitet, er i gang med en undersøgelse om frafald på ungdomsuddannelser. Undersøgelsen er nedsat af Det Strategiske Forskningsråd under Videnskabsministeriet, og de foreløbige resultater viser, at op mod 20 % falder fra på erhvervsuddannelserne. Det fortæller han til JyllandsPosten og sætter samtidig spørgsmålstegn ved 95 %-målsætningen. Klaus Nielsen siger til Jyllands-Posten: ”Politikerne har i realiteten sat almindelige tekniske skoler og handelsskoler til at løse en tung socialpolitisk opgave med unge, som ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det holder ikke. En målsætning på 85 pct. er mere realistisk, og en sådan burde man indføre.”

s. 5

debat Tidsånden kort

s. 6

Hot & not

af tim pohle lærer på rønshoved højskole

»

Livet er nu engang sjovest på toppen.

Især toppen af kostpyramiden!

HOT

NOT

folketingsvalget Uanset hvem der vinder, er det en smuk bekræftelse af vores demokrati.

djøfisering af samfundet Hurra for flere love! Farvel til sund fornuft.

udkantsdanmark Fjernt fra storbyernes bling-bling er autenticiteten et sted derude i Tarm, Tylstrup og Tinglev.

taxametertilskud i uddannelsessystemet På alle måder den mest åndsforladte styringsform nogensinde - u(d)dannelsen længe leve!

beethovens sene kvartetter Uforståelige, skøre og helt igennem vidunderlige. nørderi Lige meget om det er modelhelikoptere eller middelalder - det handler om at være passioneret! tillidssamfundet Hvor er det smukt at kunne købe sine jordbær i vejkanten ved at smide en 10’er i et marmeladeglas. tv2 som betalingskanal Ikke ligefrem det største tab, ja, måske endda en velsignelse at slippe for deres ligegyldighedsfyrværkeri.

powerpoint Sjældent har en teknologisk landvinding været så dræbende for god undervisning og levende foredrag. afgift på „usunde“ fødevarer Livet er nu engang sjovest på toppen.

Især toppen af kostpyramiden! rodløshed Økologisme den ene dag, buddhisme den anden og SF den tredje. Hvad er der galt i at være forankret? permanent grænsekontrol Ja, den har vi vist hørt om før. Men hold op, den er NOT! (og i øvrigt helt uden virkning!) techno-musik Det har altid været mig en gåde, at man kan synes godt om noget, der lyder som en fiskekuttermotor.

oktober 2011

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Hans Hauge Dr.phil. og lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. Fast kommentator på Jyllands-Posten Ove Korsgaard

Rasmus Kjær

Asser Amdisen

“Man” er staten INDSPARK Staten understøtter højskolerne på samme måde, som den understøtter kunsten. Hvor den ene institution er partisk, er den anden det ikke.

Ikke officielt i al fald.

Et folketingsvalg minder os om, at sandheden i et demokrati altid er partisk, og fornuften partipolitisk.

Der findes en socialdemokratisk og en konservativ fornuft. Det kan utallige faktatjek ikke rokke ved. Selv tal er fortolkninger, og økonomi er retorik.

At deltage er jo at tage en del af det hele. Kun i totalitære samfund findes der én og kun én sandhed. Den slags samfund er ikke relativistiske.

Folkehøjskolen ligner på den måde demokratiet. Og vi kan godt tage efterskolen med. Eller de gjorde. Jeg ved ikke, om det er fortid eller nutid.

Disse skoler er ikke neutrale, sådan som folkeskolen burde være, men som den muligvis ikke er. Højskolen og lignende skoleformer deler sig efter anskuelser – og anskuelser kan være

mosaisk-kristne, indremissionske, grundtvigske, socialistiske, sportslige, journalistiske, transcendentalmeditative.

Det er et ideal, at statsskoler – folkeskoler, ungdomsuddannelser, universiteter – er neutrale. Hvis de ikke er, falder de uden for systemet og bliver frie eller private. Skolen er stadigvæk et ”ideologisk statsapparat”, som den strukturalistiske marxist Louis Althusser engang sagde. Er højskolen også?

Når statsskoler kun måske er neutrale, skyldes det, at vi ikke kan være sikre på, at stater kan være neutrale eller hævet over interesser, kultur, politik, tradition og religion. Idealet for den liberale stat er ganske vist neutralitet.

Tæt på dette ideal er den amerikanske, idet USA i sidst instans bygger på John Lockes liberale, politiske filosofi.

Den danske stat er næppe neutral, fordi paragraf 4 siger, at staten understøtter folkekirken, hvis den er evangelisk-luthersk. Er den ikke dét, falder understøttelsen væk.

Staten understøtter også højskolerne på samme måde, som den understøtter kunsten. Hvor den ene institution er partisk, er den anden det ikke. Ikke officielt i al fald. Understøttelsen binder naturligvis højskoler og kunsten til staten på en eller anden måde. Ingen af dem vil hylde minimalstaten.

Vi må i al fald konstatere, at højsko-

len ikke befinder sig i det civile samfund, skønt det var dér, at højskolerne opstod. Jeg kan kun huske én højskole, der var uden for det statslige system: Poul Erik Søes.

Jeg læste i et tillæg om efterskolen, som Politiken havde vedlagt den 17. september. Deri blev det diskuteret, hvad man skal med den. ’Man’ er staten.

Hvis vi skal dømme efter den måde, som efterskolerne repræsenterer sig selv på, ser det ud til, at de næsten alle er ens. Plusordene er drama, performance, kreativitet, musik og så naturligvis ”global”- for har man sagt global, har man også sagt rejser. Og glemt det grønne islæt.

Så var den en ung mand, en musiker, der kom med et bud på, hvad efterskolernes funktion er. De skal skabe nationalt sammenhold. Det har han helt ret i. Det er deres statslige funktion, der gør, at indholdet er underordnet. Det er derfor, de understøttes af staten. De har nemlig den rolle, som værnepligtshæren havde før i tiden. På efterskolen kommer unge fra alle egne af landet.

De bliver kærester og venner. Således skabes det forestillede fællesskab, der udgør nationen. Staten? Jo, men den er jo ikke neutral, men netop national. Gad vide om ikke højskolen har samme funktion som efterskolerne.

Det har altid været statens opgave at skabe fællesskab, men ikke civilsamfund.

s.s.77

tendens For meget uddannelse?

Stopfodret med uddanelse

s. 8

UNGE UDEN UDDANNELSE Når man har afsluttet grundskoleforløbet, skal man i gang med en ungdomsuddannelse. Ungepakker sørger for, at ingen overlades til sig selv. Men kan man få for meget uddannelse? af charlotte kjærholm pedersen. illustration katrine dahlerup

danmark skal være et viden- samfund, hvor der skal satses på højtuddannede.

Sådan har det lydt fra alle hjørner af det politiske spekter i den netop overståede valgkamp, på trods af at uddannelsespolitik ikke har været et af de hotte emner. Og umiddelbart ser det da også ud til at gå fint i den retning. Aldrig er flere unge startet på en længere videregående uddannelse, og antallet af unge, der starter på en gymnasial ungdomsuddannelse, stiger jævnt år for år. Dog er der også en gruppe af unge, som ikke er afklaret med, hvilken ungdomsuddannelse de ønsker at tage, og til at hjælpe dem blev Ungepakke 2 en realitet. Et af punkterne i pakken er, at de unge mellem 15 og 17 år skal være i gang med en uddannelse eller i gang med at forberede sig til en. Det er et kommunalt styret projekt, hvor unge, der ikke er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse, sammen med UU-vejlednin-

oktober 2011

gen og jobcenteret i den kommune, hvor de bor, skal udarbejde en plan for, hvad de så skal foretage sig.

Jan Bauditz fra KL (Kommunernes Landsforening) forklarer, at kommunerne benytter sig af forskellige tilbud, men at man normalt tænker den enkelte unge ind i forløbet: ”Kommunerne organiserer og arbejder med indsatser med Ungepakke 2, ligesom man har gjort tidligere. Særligt fokuserer man gennem vejledning og mentorbistand på at få de unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, til at finde ud af, hvad de vil. De unge, som ikke er uddannelsesparate, tilbydes noget andet. Det kan være et ophold på en produktionsskole, en ungdomsskole, en højskole eller forskellige kombinationer af praktik og skoleundervisning. Man laver også tværsektorielle indsatser, hvor man kigger på sundhed og livsstil og misbrug. Derved er målet at få et helhedsperspektiv,” siger han og pointerer,

at det handler om at finde det tilbud, der passer den enkelte unge. stress Peter Koudahl fra DPU har netop evalueret kombinationsprojektet, som er højskolernes tiltag i forhold til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og ser netop kravet om, at unge skal være i gang med en form for uddannelse eller forberedelse hertil, som værende en stressfaktor for de unge. I den forbindelse har kombinationsprojektets største force været dets funktion som et afbræk fra alle de valg, der har skullet træffes. Alle uddannelsestilbuddene og kravet om at være i gang har i evalu-

s. 9

»

Jeg mener, at vi ikke tænker utraditionelt nok. Struktureringen af de typer uddannelser, vi har, skal matche det fremtidige arbejdsmarked. Det vil sige, at vi højst sandsynligt skal have en blanding af boglige og praktiske færdigheder. Det vil være gældende for en række uddannelser, og de eksisterer ikke i dag, hvor vi tænker for meget i modpoler: Enten skal man i gymnasiet, ellers skal man have en praktisk orienteret uddannelse.

– erik laursen

tendens For meget uddannelse?

s. 10

eringen af højskolernes kombinationsprojekt vist sig ikke at være helt uproblematisk: ”Vores undersøgelse viste, at mange af de unge kommer på højskole og får en pause, som gør det muligt for dem at foretage et kvalificeret valg. Og der kunne man stille spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt, at man presser en masse unge til at træffe nogle valg, de slet ikke er klar til. Ungepakke 2 gør, at de unge skal være i uddannelse eller arbejde. Vores undersøgelser viser, at mange unge foretager en række pseudovalg for at tilfredsstille UUvejlederne eller sagsbehandlerne, som gør deres arbejde i bedste mening og i henhold til lovgivningen. Men det kan blive et pres på de unge, og måske er det ikke altid hensigtsmæssigt – fordi det resulterer i en masse pseudovalg, som ofte ender i frafald,” forklarer Peter Koudahl. ekstraordinært I Randers Kommune skal mindst 95 % have en ungdomsuddannelse. Ligesom i alle andre kommuner. De skal leve op til Undervisningsministeriets målsætning fra 2006 om, at 95 % af alle unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse.

Men modsat mange andre kommuner har man i Randers benyttet sig af højskoleophold til unge, der ikke er uddannelsesparate. Egentlig startede det med et par enkelte tilfælde, der viste sig at være en succes, fortæller Annette Holm, ungdomsvejleder fra UU i Randers: ”Højskoletilbuddet har været en del af 95 %-målsætningen. Vi fik en bevilling fra jobcenteret, da vi efter en række individuelle ansøgninger kunne se, at det var gavnligt med et ophold.

Vi havde ligeledes gode erfaringer i forhold til EGU (erhvervsgrunduddannelsen), hvor opholdene viste sig at være en stor succes. Derfor søgte vi jobcenteret om bevilling til enkelte

oktober 2011

sager. Og på baggrund af tre-fire succesfulde sager besluttede en visionær leder af jobcenteret, som kunne se, at det gav god mening at bruge penge på det her, at ansøge arbejdsmarkedsudvalget om penge til højskoleophold som en forebyggende foranstaltning,” forklarer hun om kommunens tiltag og fortæller, at det langtfra har været en form for løsning, som kommunen før har benyttet sig af.

»

Ungepakke 2 gør, at de unge skal være i uddannelse eller arbejde – vores undersøgelser viser, at mange unge foretager en række pseudovalg for at tilfredsstille UUvejlederne eller sagsbehandlerne, som gør deres arbejde i bedste mening og i henhold til lovgivningen. Men det kan blive et pres på de unge, og måske det ikke altid er hensigtsmæssigt – fordi det resulterer i en masse pseudovalg, som ofte ender i frafald.

– peter koudahl

s. 11

”Det har bestemt ikke været normalen, at vi har haft midler til det. Men pengene blev bevilget af arbejdsmarkedsudvalget, hvor man fandt midlerne fra kontanthjælp og anbringelse af unge uden for hjemmet. Højskoleophold skulle bruges som en forebyggende foranstaltning, og det har været UU, der har administreret midlerne,” siger Annette Holm. fravælges Men i modsætning til Randers Kommune har de færreste kommuner benyttet sig af højskoletilbuddet. I en rundspørge har det vist sig, at 31 ud af 47 adspurgte unge efterfølgende er kommet i gang med en uddannelse.

Men kommunerne har ikke vist stor interesse for projektet. Det var estimeret, at 800 unge skulle benytte sig af tilbuddet, men indtil videre er antallet siden projektets begyndelse kun nået 200, og projektet afsluttes i slutningen af året. I forhold til hvor stor en succes det har været, er det ærgerligt, mener Peter Koudahl.

Projektet viste sig at være en stor succes, og ordningen har vist uhyre gode resultater, men langtfra alle kommuner benyttede sig, ligesom Randers Kommune, af tilbuddet. Peter Koudahl konkluderer, at kommunerne i høj grad benytter sig af egne tilbud til at aktivere de unge, uden at kunne give et entydigt svar på, hvorfor kommunerne ikke benytter sig af eksempelvis kombinationsprojektet: ”Vi har ikke direkte haft fat i kommunerne, men derimod talt med eleverne. Der er mange kommuner, der har fravalgt projektet – om det er bevidst, er ikke til at sige – men de benytter sig ikke af det. Sædvanligvis har kommunerne ikke haft tradition for at tilbyde højskoleophold. Det er nogle få kommuner, der er rigtig gode til at bruge det. Problemet er økonomien, fordi et ophold koster penge. Og noget

tyder på, at det er en barriere, som gør, at kommunerne vælger noget andet,” siger han. fremtidens behov Kommuners tænkning af unge og ungdomsuddannelse afspejler, at der på området generelt ikke tænkes visionært og fremtidsorienteret. Frem for kortsigtede økonomiske betragtninger kombineret med rituelle henvisninger til 95 %-målsætningen burde man måske ofre lidt flere overvejelser på, hvilke kompetencer der egentlig er brug for i fremtiden. Det mener Erik Laursen, professor på Institut for Læring og Filosofi: ”Jeg mener, at vi ikke tænker utraditionelt nok. Struktureringen af de typer uddannelser, vi har, skal matche det fremtidige arbejdsmarked. Det vil sige, at vi højst sandsynligt skal have en blanding af boglige og praktiske færdigheder. Det vil være gældende for en række uddannelser, og de eksisterer ikke i dag, hvor vi tænker for meget i modpoler: Enten skal man i gymnasiet, ellers skal man have en praktisk orienteret uddannelse,” siger han.

Efter hans mening kommer det fremtidige arbejdsmarked til at se helt anderledes ud: ”Hvis vi fortsat skal have produktionsvirksomheder i dette land, skal en stor del af arbejdskraften også i fremtiden besidde et miks af praktiske og teoretiske kompetencer. Men der vil sandsynligvis blive tale om nye former for både praktiske og teoretiske færdigheder, og især vil der blive tale om nye måder at kombinere det boglige og det praktiske på. Vi skal ikke bare lære noget nyt, vi skal både lære det og beherske det på nye måder. Det stiller store krav, ikke mindst til ungdomsuddannelserne, og kræver uddannelsestilbud samt hertil matchende pædagogikker, vi endnu ikke har udviklet,” siger han.

Fakta om ny initiativer Kombinationsprojektet Kombinationsprojektet er et satspuljeprojekt, som er et led i regeringens målsætning om uddannelse til alle.

Det er henvendt til unge under 25 år, som er frafaldstruede. Sammen med en UU-vejleder skal de lave en uddannelsesplan, der skal udmunde i en erhvervsuddannelse.

Ungepakke 1 Henvendt til unge mellem 18 og 26 år. 1,4 milliarder kroner, som blandt andet skal sikre, at alle unge under 30 år, der hverken har job eller uddannelse, skal have mulighed for at komme ud af ledigheden.

Strakstilbud til 18-19-årige: Ny chance til unge.

Læse- og skrivekurser.

Ekstra hurtig indsats i udvalgte jobcentre.

Udvidet mentorordning.

Ungepakke 2 Henvendt til unge mellem 15 og 17 år. Jobcenteret skal i samarbejde med UUvejledere sikre, at unge, der ikke er parat til en uddannelse, kommer i gang med et forløb.

Jobcenteret bliver involveret.

Mentorordning.

Samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcentrene og kommunernes forvaltninger forbedres.

Kilde: Undervisningsministeriet

tendens Foto

s. 12

Billedligt Fotograf: Ulrik Jantzen Venteværelse med tremmer.

Dagene er lange og ensformige. Selvom de indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille både kan spille beachvolley og gå til lærredsmaling, så opfatter de fængslet som et venteværelse. Et venteværelse, hvor man tæller timer, dage, uger, måneder og år.

Højskolebladet samarbejder med fotografselskabet DAS BÜRO, der til hvert nummer leverer et foto af forskellige fotografer.

Se mere på www.dasburo.dk

oktober 2011

s. 13

tendens SamvittighedsvĂŚrksted

s. 14

oktober 2011

Samfundets samvittighedsværksted REPLIK Højskolen er selvkritisk, i permanent krise og bør være i opposition til det øvrige uddannelsessystem, skriver Jørgen Carlsen i sin replik til Stefan Hermann af jørgen carlsen

Jeg læste med stor interesse artiklen ”Opgør med oppositionslogikken” i sidste nr. af HB. Her var noget at forholde sig til. Dels fordi artiklen handlede om noget så vedkommende som højskolesyn. Dels fordi de overvejelser, der blev bragt til torvs, var af en kvalitet og lødighed, som man må tage hatten af for. Det siger jeg ikke, fordi jeg er enig i alle de fremførte synspunkter. Det er jeg nemlig ikke.

Jeg er faktisk uenig i det meste. Men artiklen fungerer fint som afsæt til en spændende og frugtbar diskussion om højskolens status og fremtid. Her kan en samtale begynde.

Artiklen, som er et langt interview med Stefan Hermann, rummer en masse gode betragtninger. Højskolen skal præstere undervisning af høj kvalitet - ikke pædagogisk tyggemad. Lærerne skal simpelt hen være velkvalificerede og dygtige til det, de gør. - Jeg kan ikke være mere enig. Jeg har altid set det som et højskolernes skræmmebillede, at højskolelæreren optræder som pædagogisk legeonkel og åndelig talt tager eleverne på skødet for indsmigrende at spørge dem, hvad de kunne tænke sig at lave i dag. Jeg ser hellere højskolelæreren som én, der tager eleverne i mesterlære, fuld af excellence og passion for faget.

Egentlig betragter jeg højskolelæreren mere som kunstner end som pædagog.

Lige som kunstneren står frit i forhold

»

Højskolerne er altid i krise. For nogle skolers vedkommende er krisen af økonomisk karakter.

Man kæmper en overlevelseskamp for at få tingene til at løbe rundt.

Enkelte kæmper tappert en dødskamp på afgrundens rand. Men fælles for alle højskolerne - altså folkehøjskolerne, forstås - er, at de kæmper med deres egen legitimitet som en folkelig højskole. til sit materiale, således står højskolelæreren frit i forhold til sit stof - så længe han eller hun vel at mærke kan få eleverne med på spøgen. Samtidig skal højskolerne udvise selvrespekt

og gøre sig fortjent til samfundets respekt, siger Stefan Hermann. Lige mine ord! Jeg har altid plæderet for fornem selvbevidsthed og høj cigarføring blandt højskolerne. Hvis vi ikke selv kan rette ryggen og vise stolthed over skoleformen, så kan man næppe fortænke andre i at betragte os som pædagogiske lappeskræddere.

Men så hører enigheden også op. Stefan Hermann fremsætter i interviewet en række påstande om højskoleverdenen. De tre vigtigste er 1) Højskolerne mangler selvkritik. 2) Det er forkert, at højskolerne ser sig i opposition til staten, de politiske magthavere og det øvrige uddannelsessystem. 3) Højskolerne er for lidt nytænkende og forandringsparate.

Selv har jeg æren af at blive omtalt som ”traditionalist”. Disse tre påstande vil jeg gerne kommentere. Men lad os allerførst rette blikket mod afsenderen. afsenderen Hvem er denne Stefan Hermann? Han er leder af Metropol. Det lyder lidt sexy. Men tag ikke fejl. Det er ikke en fancy café for hipsters. Det er heller ikke en biograf. I Hjørring har man et shoppingcenter med samme navn.

Men igen skudt forbi. Næh, Metropol er en såkaldt professionshøjskole, som ligger i Hovedstaden. Her er Stefan Hermann rektor. Her befinder hans udkigspost sig. Herfra hans verden går.

s. 15

Uenig?

tendens Samvittighedsværksted

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

s. 16

Jørgen Carlsen (F. 1949) Mag. art. i idéhistorie, forstander for Testrup Højskole og medlem af Det Etiske Råd.

»

Vi er i opposition - og vi skal være i opposition både for højskolens egen skyld men paradoksalt nok også for resten af uddannelsesverdenens skyld.

oktober 2011

Når jeg fremhæver dette, er det blot for at understrege, at Stefan Hermann lige så lidt som andre er repræsentant for den rene og ubesmittede fornuft. Vi er alle sammen ganske pænt smudset til, afhængigt af hvilken muddergrøft vi befinder os i. Eller hvilket granathul vi har søgt dækning i på den uddannelsespolitiske slagmark. Tidligere har han befundet sig i generalstaben i passende afstand fra fronten. Stefan Hermann var embedsmand (chefkonsulent) i Undervisningsministeriet. Han har sikkert været en udmærket en af slagsen. Og mon ikke han med sin åbenlyse begavelse har været med til at sætte sit fingeraftryk på nutidens uddannelsessystem? Men nu er han altså draget i felten og har fået sin egen bastion: Metropol.

Professionshøjskolen Metropol er naturligvis en del af det etablerede uddannelsessystem. Her tilbydes 15 forskellige uddannelser til bl.a. lærer, sygeplejerske, fysioterapeut, jordemoder, laborant. Dertil kommer diverse efteruddannelsestiltag. Det er alt sammen af vigtighed for det komplekse arbejdsmarked i et moderne samfund.

Ingen tvivl om det. At professionshøjskolen Metropol er til stor nytte for samfundet, er hævet over enhver tvivl. Derfor har Metropol heller ikke problemer med at legitimere sin tilstedeværelse. ”Well, well, well - det si’r sig selv”, som det hedder hos C.V. Jørgensen.

Af samme grund er Metropol ikke plaget af den store uddannelsespolitiske selvransagelse. Det bliver tydeligt, når man opsøger institutionens hjemmeside. Ud over nogle fromme og sympatiske overvejelser a la ”vi vil skabe praksisnær viden og uddannelser, der udvikler velfærd for mennesker og samfund”, er målsætningen først og fremmest at øge virksomhedens STÅ-tal - både i forhold til optaget af studerende og deres gennemførelse af studiet. De strategiske prioriteter for institutionen er: konsolideret vækst, undgå frafald, oprette partnerskaber, sigte på procesoptimering og positio-

nering og lægge vægt på HR-strategi.

Alt dette er udtryk for den stående dagsbefaling på stedet. Ønsker man en frontberetning fra den uddannelsesmæssige slagmark, hvor Metropol sammen med andre udbydere af videregående uddannelser konkurrerer om de studerendes gunst, henvises man til den seneste årsrapport. Det er ikke, som man måske skulle tro, en slags årsskrift, som man kender det fra højskoleverdenen. Det er slet og ret et årsregnskab med tal og facts, garneret med indbydende billeder af unge, smukke og opvakte studerende. Her er højskolernes floromvundne bragesnak afløst af de nøgne kendsgerninger. Det er tallene, der tæller. Øverst i venstre hjørne af opslaget ser man Stefan Hermanns kontrafej over teksten: Vi er ikke i krise! Det må jo så stå til troende.

Anderledes i højskoleverdenen.

Højskolerne er altid i krise. For nogle skolers vedkommende er krisen af økonomisk karakter. Man kæmper en overlevelseskamp for at få tingene til at løbe rundt. Enkelte kæmper tappert en dødskamp på afgrundens rand. Men fælles for alle højskolerne - altså folkehøjskolerne, forstås - er, at de kæmper med deres egen legitimitet som en folkelig højskole. Da de ikke tilhører det etablerede uddannelsessystem, kan de ikke påberåbe sig en indiskutabel praktisk nytteværdi for samfundet.

Faktisk kan man spørge sig selv, om de overhovedet hører hjemme under Undervisningsministeriet. Og kendsgerningen er jo også, at de i perioder har været under Kulturministeriets beskyttende vinger.

I en vis forstand er højskolerne underkastet den samme permanente legitimationskrise, som kunsten er det.

Jeg vil gerne understrege, at denne legitimationskrise ikke er noget, jeg beklager. Den er sund og velgørende og lige så gammel som højskolebevægelsen er det. Denne legitimationskrise forhindrer én i at falde i søvn eller blive dum og doven. Højskolerne lever institutionelt set livet med løs bagkant. De

s. 17

må såvel i teori som praksis hele tiden reformulere deres eksistensberettigelse på en ny tids betingelser. Gør de ikke det, så henligger de som åndelige frilandsmuseer, og meget snart ringer dødsklokkerne. For intet nogenlunde opvakt ungt menneske gider arbejde i månedsvis som kassedame, pædagogmedhjælper eller lærervikar og spinke og spare for så at befinde sig i en kulturel tidslomme af halvmuggen, olmerdugsagtig fortid. Unge vil gerne udfordres og bringes i en overskudstilstand, hvor de er i stand til at stille noget op med deres egen tilværelse og det samfund og den verden, der omgiver dem. Derfor tager de på højskole.

Her ligger højskolens fornemme kerneydelse. Her anslås grundakkorden for enhver højskolevirksomhed. Oven på denne grundakkord kan der spilles utallige forskellige temaer, variationer og modulationer. Det er de over 70 højskoler, der i øjeblikket er i stand til at trække vejret, et levende bevis på.

1) højskolen mangler selvkritik Når Stefan Hermann derfor påstår, at højskolerne mangler kritisk selvrefleksion, rammer han for mig at se helt ved siden af skiven. Jeg kender ikke nogen uddannelsesinstitution - eller for den sags skyld kulturinstitution - der uafladeligt underkaster sig så megen anfægtelse og selvrefleksion som netop højskolen. Hver eneste gang skolerne modtager et nyt elevhold, står forstanderen på talerstolen og prøver efter bedste evne at sige det uudsigelige: Hvad er en højskole, hvad sker der på en højskole, hvorfor er det vigtigt

at fokusere på betydningen af den menneskelige tilværelse: hvad er godt, hvad er ondt, hvad er retfærdigt, hvad er uretfærdigt, hvad er betydningsfuldt her i livet - og hvad er mindre betydningsfuldt? For mig at se helt nødvendige og livsvigtige spørgsmål.

Og endnu mere vigtigt er det, at man ikke forventer et entydigt svar, men stiller sig tilfreds med at stå over for tilværelsens underforståede under.

Det er helt tydeligt, at denne eksistentielt-metafysiske tale byder Stefan Hermann vældigt imod. Han vil hellere efterspørge reel oplysning om samfundet, naturen og verden.

Dertil er vel bare at sige, at det sidste er så banalt og trivielt, at det under alle omstændigheder burde være en selvfølge - også på en højskole. Det første derimod: livsoplysningen, er præcis højskolens specialitet - kerneydelsen, grundakkorden. Det er lige præcis det, der adskiller en folkehøjskole fra en professionshøjskole. Lad mig sætte sagen på spidsen: Der er simpelt hen ånd til forskel! Og denne livsoplysning står vel at mærke ikke i modsætning til den kritiske oplysning i perspektivet fra Kant. Den har netop livsoplysningen som sit fundament - ellers ender kritikken i en sur grimasse og en ophøjet fornærmethed over tingenes tilstand.

Oplysning i klassisk forstand er med andre ord ikke tilstrækkeligt. Vores viden skal være båret af en interesse i at tjene livsudfoldelsen - ellers kan det være det samme.

Vi i højskoleverdenen kan netop ikke legitimere os på linje med det formelle uddannelsessystem. Det skaber

et frirum og en mulighed for kritisk selvrefleksion, som overgår alt andet i den danske uddannelsesverden. Lad os bare se det i øjnene: Det etablerede uddannelsessystem er blevet stadig mere ideologisk ensrettet af neoliberal virksomhedstænkning. Heller ikke universiteterne er, hvad de var. De er lige som resten af uddannelsessystemet godt på vej til at blive uddannelsesmæssige servicestationer, der skal levere viden med højt oktantal til generering af økonomisk vækst. Spørg bare det såkaldte Vækstforum - Lars Løkkes organ, der afløste Foghs såkaldte Globaliseringsråd. Det kan man alt efter temperament klappe i hænderne af.

Eller man kan beklage det. Det er mit indtryk, at Stefan Hermann er på det første hold. Selv er jeg på det sidste. Jeg behøver bare nævne titlen på en af debatbøgerne om universitetslivet i vore dage. Den er skrevet af Sune Auken og hedder såmænd ”Hjernedød”.

2) højskolerne ser sig i opposition til staten og det øvrige uddannelsessystem Helt ærligt, Stefan Hermann, du kan vel ikke fortænke os højskoler i at være i opposition til den form for uddannelsestænkning? Eller forestiller du dig i fuldt alvor, at folkehøjskole og professionshøjskole skal ses som to alen ud af samme stykke? Netop det forhold, at højskolens undervisning ikke er underlagt formel meritering – eller skal vi sige med Walter Benjamin ”nyttens hoveri” – opretter jo en afgrundsdyb forskel, der bringer os i et modsætningsforhold til resten af ud-

tendens Samvittighedsværksted

s. 18

dannelsessystemet. Jeg påstår ikke, at vi er bedre, og vil nødigt undvære sygeplejersker og folkeskolelærere. Men vi er modsatrettede størrelser. Vi er i opposition - og vi skal være i opposition - både for højskolens egen skyld, men paradoksalt nok også for resten af uddannelsesverdenens skyld. Af samme grund er jeg indædt modstander af alle forsøg på at ”normalisere” højskolen ind i det formelle uddannelsessystem.

»

Jeg kender ikke nogen uddannelsesinstitution - eller for den sags skyld kulturinstitution - der uafladeligt underkaster sig så megen anfægtelse og selvrefleksion som netop højskolen.

Her blev døren som bekendt åbnet/sat på klem i højskoleloven af 2006. Det var ikke noget kønt syn, og sandheden er vel, at selv de højskolefolk, som var de varmeste fortalere for ideen, stort set alle har droppet den i praksis. Mig bekendt er der stort set ingen højskoler, der præsterer formelt kompetencegivende og meriterende undervisning.

I modsat fald går de meget stille med dørene eller sniger sig langs panelerne.

Jeg tror, de skammer sig. Og det er der en umanerlig god grund til: I det omfang, de markedsfører de samme varer som det formelle uddannelsessystem, er de i færd med at afvikle sig selv som højskoler. Eller for at sige det på en anden måde: De er hverken buh eller bæh - de befinder sig i et limbo mellem folkehøjskoler og produktionshøjskoler.

oktober 2011

Hvad angår forholdet til staten, så tror jeg, at alle højskolefolk er enige om at være taknemmelige for det privilegium, det er at nyde politisk opbakning fra alle Folketingets partier og modtage betragtelige statstilskud, samtidig med at staten stort set er taktfuld nok til at holde sig på måtten.

Staten betaler, men staten bestemmer ikke. Sådan skal det være! Det kalder jeg liberalstatsligt storsind! Men dette storsind skal altså ikke få højskolerne til at moderere deres holdning til de politiske magthavere på samme måde som f.eks. SF har modereret deres udlændingepolitik for at gøre sig regeringsduelig.

3) højskolerne er for lidt nytænkende og forandringsparate Og så er der endelig talen om højskolernes fortidsfiksering og mangel på nytænkning. Lad mig sammenfatte Stefan Hermanns karakteristik: Højskolerne - eller de fleste af dem - har dyrket metafysikken, bragesnakken om livet og dets betydning. Nu må det være på tide at indstille sig på de moderne tider og forlade Grundtvig.

Lad ham dog hvile i fred.

Jeg har bemærket, at Stefan Hermann kalder mig traditionalist - underforstået: Jeg har et musealt forhold til de gode gamle dage og ser ikke nutiden og fremtiden i øjnene. Den karakteristik svarer mildest talt ikke til min selvforståelse. Den beskriver heller ikke Testrup-elevernes opfattelse af deres højskole. Den har intet som helst med livet på Testrup Højskole at gøre. Kik forbi engang, så vil du kunne forvisse dig om det, Stefan Hermann.

Hvis det var sandheden om Testrup Højskole, var vi gået nedenom og hjem for længe siden. Og med god grund.

For hvis en højskole ikke forbinder sig med det faktisk levede liv, har den ikke sin gang på jorden.

Men det betyder vel ikke, at man skal undlade at se dialektisk på sin samtid. Ikke alt nyt er godt - og ikke alt gammelt er dårligt. Kunststykket består vel i at forene det gode gamle

med det gode nye. Er man traditionalist, hvis man refererer til Grundtvig og synger nogle af hans sange? I så fald er dette at være traditionalist det samme som ikke at underkaste sig en historieløs fordummelse. Er James Joyce traditionalist, når han skriver romanen Ulysses under inspiration fra et af de allerældste værker i den vesterlandske civilisation? Nej, han er modernist.

Det er jeg også! Uden sammenligning i øvrigt.

Hvad vil det sige at være modernist? Det vil først og fremmest sige at vedkende sig et kritisk, brudfyldt forhold til virkeligheden - modsat den lalleglade postmodernisme, som har smidt kompasset over bord og opererer med et afhierarkiseret betydningsunivers: Mozart, Madonna, Anders And og Moby Dick - det er alt sammen ét fedt. Det er at insistere på, at de store historier findes, uden at kunne tage patent på dem. Og det er at insistere på den moderne verdens brudfyldthed. Udvikling, fremskridt, vækst, oplysning, autonomi, frihed er orienteringsbegreber, som har mistet deres uskyld. Man bliver nødt til at forholde sig kritisk-dialektisk til verden - ellers mister man sin dømmekraft og bliver dummere, end godt er. Det er at insistere på mening i en verden, der ofte kan forekomme absurd og meningsløs. Men det er også at afvikle enhver fundamentalisme og patetisk heroisme. Den homeriske helt Odysseus er forvandlet til annonceagenten Leopold Bloom, som i princippet er hr. Jedermann, en af folket. Enhver. Se, det er en måde, indirekte, brudfyldt at nærme sig sandhedsspørgsmålet på.

Grundtvig var i sit udviklingssyn naivt evolutionistisk. Den går ikke mere. Modernismens bruderfaringer har påpeget modernitetens tvetydighed. Modernismen i kunsten er den moderne verdens dårlige samvittighed. Måske kunne man forestille sig højskolens fremtidige opgave som den at være samfundets samvittighedsværksted ?

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Kronik-konkurrence

de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® de de skolers skolers advokat advokat ®

s.s.12 12 s.s.12 12

Hermed udskriver Folkehøjskolernes Forening en kronik-konkurrence under overskriften ”Højskolen i verden”.

strategi, der skal forelægges for foreningens generalforsamling i juni 2012.

Førstepræmien er på 5.000 kr., 2. præmien på 3.000 kr. og 3. præmien på 2.000 kr.

Historisk fremhæves højskolerne igen og igen 185en frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl som central del af opbygningen af det danske 185 frie skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kanOmfanget tage afkan fejl kan tage tage6.500 fejl fejl kronikken: tegn inkl. mellemdemokrati – som185 en unik institution til fremme rum. Med indsendelse gives tilladelse til, at af folkeoplysning og demokrati. I dag er både kronikken kan offentliggøres i Højskolebladet og højskolerne og folkeoplysningen over en bred på FFD’s hjemmeside. Dommerkomiteen består af kam tilsyneladende under pres. Formel uddanforeningens bestyrelse. nelse, dokumentation og rationalitet dominerer over dannelse, livsoplysning og folkelig Bidrag skal være modtaget senest: oplysning. Det rejser en række spørgsmål om 1. november 2011 og mailes til generalsekretær højskolens rolle.

Niels Glahn: ng@ffd.dk, skriv i emnelinjen: Oplægget til kronikken lyder i forlængelse Kronik-konkurrence af den udvikling: Hvordan ser du højskolens nuværende og fremtidige rolle og samspil med det omgivende samfund?

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: Det du ikke lærer andre steder Konkurrencebidragene skal bl.a. indgå i bestyrelsens og foreningens arbejde med en ny

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® de de skolers skolers advokat advokat ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010 januar 2010

januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 19

debat Bøger

s. 20

Mao light ANMELDELSE Journalisten Lars Olsen forsøger at forny centrum-venstre-kritikken af uddannelsessystemet i sin stædige kamp for taberne i ”alle med”samfundet af stefan hermann, rektor, professionshøjskolen metropol Lars Olsen er en uddannelsespolitisk ualmindelig indflydelsesrig debattør, journalist og forfatter. Nu hvor S, SF og Det Radikale Venstre har trukket det længste strå ved Folketingsvalget, vil man i høj grad finde rationalerne i deres skolepolitik og politik for ungdomsuddannelserne i Lars Olsens bøger. Det er den ene grund til, at det er værd at læse hans bog. Den anden grund er, at den – som de foregående bøger Den nye ulighed (2005), Den sociale smeltedigel (2007) og Eliternes triumf (2010) – med enkelte virkemidler og et stærkt blik for uddannelsespolitikkens ømme tæer letforståeligt sætter en træfsikker dagsorden, der oven i købet favner bredt. Olsen kan omfavnes af såvel Bertel Haarder (V) som Nanna Westerby (SF), der begge som Olsen har det vanskeligt med det akademiske. Den ene fra et Grundtvigsk perspektiv, den anden fra et skulle vi kalde det sen-arbejderistisk.

Olsen får denne balancegang mellem det journalistiske i næsten jomfruelige reportager fra virkelighedens helte og heltinder, det analytiske i undersøgelser og det politiske med klare standpunkter til at virke enkelt og ligetil.

Det er det ingenlunde, omend det har sin pris eller rettere begrænsning.

Olsens blinde øje er de videregående uddannelser, men måske også hans næste projekt?

Som debattør og forfatter har Lars Olsen et klart projekt. Han er modsat kommentatorer, journalister og forskere altså ikke alene kritisk over

oktober 2011

for noget, men er også for noget. Olsen er for den udelte skole, der skal gøres mere virkelighedsnær i sin pædagogik og fagforståelse og række ud til omverdenen, og han er dybt bekymret for den sociale sammenhængskraft i Danmark med uddannelses- og boligpolitikkens udvikling de seneste 10 år. Folkeskolen er blevet akademiseret, eleverne skal formulere synopser, udråbes som ansvarlige for deres egen læring, sløjd bliver til materielt design på læreruddannelsen. Det skaber social ulighed. Drengene taber. Ikke mindst hvis de kommer fra uddannelsesfremmede hjem eller hjem uden et samtalekøkken. Og indvandrerdrengene taber i en mere og mere abstrakt og altid forhandlingsorienteret uddannelseskultur, når det i den fleksible skole er umuligt at kende afstanden til døren og højden til loftet. Det frie skolevalg har sammen med boligboblen bidraget til seggregeringen mellem folkeskoler og privatskoler. Meget lysere er historien om ungdomsuddannelserne ikke. Det almene gymnasium er blevet ”pseudoakademiseret” med videnskabsteori, hermeneutiske cirkler og laaange hjemmeopgaver, som flekstids-forældrene bistår med, medens erhvervsuddannelserne er blevet holdeplads for nederlag, lavprestige og en pædagogik, der fjerner fagene fra virkeligheden, og uddannelsesforløb, der individualiserer og fremmer frafald.

Det er Olsens forfaldshistorie, et forfald som er blevet legitimeret som

Uddannelse for de mange Opskrift på en kulturrevolution. (m. efterord af Christine Antorini og Nanna Westerby) Lars Olsen Gyldendal, 181 sider.

»

Olsen er en slags Mao light. Han foreslår dog ikke et stort spring fremad, men snarere de små, tålmodige skridts politik. Han viser med reportagen som værktøj, at lysene, engagementet og sejrene er derude.

I Viborg, Herning og Vanløse

fremskridt med henvisning til vidensamfundet, der har fundet sine skriftkloge hjemmelsmænd i en såkaldt uddannelseselite. Olsens analyse har meget for sig, store dele kan empirisk eftervises og analytisk sandsynliggøres langt videre, end Olsen selv gør.

Olsen harcelerer således ingenlunde særligt mod den borgerlige regerings uddannelsespolitik, men søger at forny centrum-venstre-kritikken. Ikke med et antikapitalistisk udgangspunkt – sådan ville man have gjort for 25 år siden. Olsen er ikke antydningsvist i nærheden af klassisk social kritik, han er ude efter uddannelseseliten, der har skabt skolen i PH-lampens skær. Det er således en socialkritik, hvor økonomien ikke er centralaksen i samfundsforståelsen. Det er produktionen og fordelingen af kulturel og uddannelseskapital, som den Pierre Bourdieu, alle elever på det almene gymnasium takket være akademiseringen kender, ville have hævdet. Derfor vil Olsen heller ikke have en styringsrevolution, have flere ressourcer til skolen eller tvangsfordele eleverne. Han vil en kulturrevolution, hvor alle får en murerske i hånden, billedligt talt. Åbningskapitlet hedder således også ”Den indre murer titter frem”.

Olsen er en slags Mao light. Han foreslår dog ikke et stort spring fremad, men snarere de små, tålmodige skridts politik. Han viser med reportagen som værktøj, at lysene, engagementet og sejrene er derude.

I Viborg, Herning og Vanløse. Her er ingen fikse løsninger, men en idé om, at bekendtgørelser og love gøres mere virkelighedsnære, der sættes gang i forsøgs- og udviklingsarbejder og etableres stærke partnerskaber og alliancer mellem uddannelsessystemets aktører, så forandringer kan virkeliggøres. Olsen ved godt, at det ikke er Christiansborg, der alene kan forandre folkeskolen og ungdomsuddannelserne, men et netværk af kræfter. Derfor er hans kritik da også stedvist adresseløs. Det er hans vision og projekt ikke.

Hans stædige sisyfos-kamp gennem en række bøger sigter mod dem, som taber i det uddannelsessystem, der hylder enhed og alle-med, men som systematisk ekskluderer. Det har Lars Olsen skrevet en træfsikker debatbog om. En bog, som mest vil blive mødt med politisk lobhudling og lidt lavmælt afvisning i den såkaldte uddannelseselite, selvom den fortjener debat og kritik.

Bogkort s. 21

Åndfuldhed Sørine Gotfredsen: Den åndløse dansker Kristeligt Dagblads Forlag, 231 sider, 249 kr.

Præsten Sørine Gotfredsen har skabt sig en mediekarriere ved at mene, det hele går ad helvede til. Og hun er ganske ferm til det. Nu kører hun i bogform al sit kulturkonservative sortsyn i stilling mod en række navngivne personer, forfattere, journalister, politikere, der ifølge hende bidrager til åndløsheden. Det er muligt, at Gotfredsen har ret, når hun mener, at vi lever i en tid fattig på ånd – og at forfladigelse og ligegyldighed dominerer. Og der er da også en lang række skarpe iagttagelser.

Problemet med bogen er blot, at Gotfredsen med sin kierkegaardske kulturkritik ikke selv formår at hæve sig op over det, hun kritiserer. I stedet bliver hun blot en del af det åndløse meneri, der er så meget af i disse tider.

- Andreas Harbsmeier, redaktør

Tag ansvar!

Lene Andersen: Det åbne samfund og dets venner Et svar til Stephane Hessel Det andersenske forlag, 40 sider, 49 kr.

Lene Andersen er en original figur i dansk åndsliv. Blandt andet har hun med sin Kierkegaard-replik i 5-binds-mammutværket “Både og” leveret et originalt bidrag til verdensforståelsen. I sin anti-popper’ske “Det åbne samfund og dets venner” formulerer Andersen et positivt modsvar til Stephane Hessels kampskrift “Gør oprør”. Pointen er her, at det hele ikke er så skidt endda. Og at vi bliver nødt til at formulere fremadrettede visioner, der opfordrer til ansvar og engagement i stedet for blot modstand og indignation. Med andre ord: Indignation og modstandsfølelse skal suppleres med omtanke, for at vi kan være i stand til at formulere og tænke, hvad der skal være i stedet for det bestående.

- Andreas Harbsmeier, redaktør

Fra information til viden Pelle G. Hansen og Vincent F. Hendricks: Oplysningens blinde vinkler Forlaget Samfundslitteratur, 238 sider, 298 kr.

Der er en fundamental forskel på information og viden. Så selv om vi lever i et informationssamfund, hvor al information er tilgængelig hele tiden, bliver vi ikke stort klogere – tværtimod.

For information har ringe værdi, hvis ikke den bliver set i sin rette sammenhæng. Den indeholder risikoen for manipulation og misbrug. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden søger indsigt i, hvordan informationer bliver til, og hvilke intentioner der ligger bag. Dette måske knap så originale stykke kulturkritik fra den allestedsnærværende filosof Vincent F. Hendricks og sociologen Pelle G. Hansen bliver behandlet kompetent, underholdende og konkret i en lækker lille bog, hvis publikum nok primært er dem, der i forvejen godt vidste, at det forholder sig sådan.

- Andreas Harbsmeier, redaktør

højskole Højskolen kort

s. 22

Få elever og dårligt ry L

UKKET

LUKKE

På tværs af Designer på lande og skoler Skals T

Isterød Efterskole og Højskole er lukket. Efter at have kæmpet med økonomisk underskud gennem lang tid, blev det den 1. august klart, at højskolens elevtal for skoleåret 2010/2011 ikke levede op til Undervisningsministeriets krav om at få tilskud.

I pressemeddelelsen skriver skolens bestyrelse, at stor gæld fra tiden under Tvind samt et dårligt ry fra den tid har været skyld i økonomiske problemer for skolen. Efterskolen har været ramt af sidste års finanslov, som skar i støtten til forældrebetaling.

Højskoleelever, som skulle være startet på politikurset i efteråret, er blevet tilbudt at starte på Grundtvigs Højskole i stedet. /cp

Det er ikke bare almindelig gymnastikhøjskole, der det næste år skal drives i Ollerup. Skolen har nemlig modtaget 750.000 kroner fra EU i anledning af, at EU søger at øge samarbejdet mellem EU-lande og Kina med særligt henblik på unge. Skolen skal bruge pengene til et samarbejde på tværs af Kina og Danmark og andre EU-lande.

Bo Busk Madsen er leder af projektet og fortæller, at formålet er at samarbejde på tværs af lande såvel som organisationer: ”Projektet handler om udveksling mellem uddannelsesinstitutioner i Kina, Danmark og andre EU-lande.

Det betyder, at både Ollerup og ISAC (International Sport and Culture Association) er involveret. Håbet er, at unge fra alle dele af verden vil deltage.

Formålet er at skabe en interkulturel forståelse blandt de unge gennem en nonformal uddannelse,” forklarer han.

Det kommer blandt andet til at ske gennem en workshop, som de unge selv er med til at planlægge og selv skal deltage i. Projektet forløber fra december i år og et år frem, men det er primært næste efterår, der kommer til at foregå aktiviteter. Den afsluttende ugelange workshop er planlagt til at skulle foregå i Kina. /cp

Den nu et år gamle højskole Skals.

Højskolen for håndarbejde og design, har dette efterår åbnet op for en ny linje. Den gamle håndarbejdsskole har kun skiftet skoleform og ikke fagretning. Det er nemlig en designlinje, som til forstander Helle Mogensens store glæde allerede er en succes. Linjen har maksimalt plads til 12 elever, og der er startet 11 elever fra Danmark, Island, Sverige og Japan.

Hun forklarer, at kurset er tænkt som et forberedende kursus til at komme ind på Designskolen eller lignende skoler: ”Det er et kursus, hvor man bliver oplært inden for design, syning og konstruktion, men det betyder dog ikke, at alle eleverne er sikre på at det er den vej, de vil gå. Der er også nogle, som har valgt linjen for at afprøve, om det er i den retning, de ønsker at uddanne sig,” forklarer hun.

Linjen forsøger at vise alle modebranchens facetter, og derfor vil kurset have mange gæstelærere, som har stort kendskab til branchen. I den faste stab vil Rikke Hvid fra Designskolen i Kolding være at finde, ligesom Helle Mogensen selv vil være fast underviser.

Hun fortæller, at skolen nyder at være blevet højskole: ”Det er rigtigt dejligt. Vi er blevet en højskole, og vi har fået højskoleelever. Det er vi rigtig glade for,” siger hun.

Skolen har i efteråret 28 elever på det lange kursus, og sideløbende en række korte kurser. /cp

oktober 2011

Det sker

Presseklip

Tørre tal

s. 23

2 9 5 4 6708 1

3

klassisk koncert Den klassiske pianist Katrine Gislinge, der har høstet international anerkendelse og regnes for et stort talent, spiller koncert på Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund.

14. oktober på Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund kulturnat med sang Under kulturnatten kan syngelystne komme ind i Højskolernes Hus og blandt andet synge med Erik Lindsøe, Jakob Bonderup og Anne Marie Donslund.

14. oktober i Højskolernes Hus dansk dagen lang På Engelsholm Højskole bliver ’Spil Dansk Dagen’ som sædvanlig fejret.

Det er Jakob Bonderup, der står bag arrangementet.

27. oktober på Engelsholm Højskole fascinationen af menneskelivet Jørgen Leth, cykelsportskommentator, digter, dokumentarfilmsinstruktør og meget andet fortæller om sine erindringer, og hvordan de er kommet til udtryk i hans kunstneriske virke.

31. oktober på Rødding Højskole

”Gennem de senere år har tanken om demokrati som konflikt tydeligvis vundet stærkt frem inden for politisk teori. Det er der uden tvivl flere grunde til. En af dem er, at man dermed får et besnærende argument i hænde baseret på følgende logik: Et multikulturelt samfund medfører konflikt, javel, men det gør demokratiet også. Demokrati lever af konflikt. Der er således ingen grund til at frygte konflikter i et multikulturelt samfund.”

Ove Korsgaard om demokrati. I Berlingske Tidende den 20. august. ”De tendenser, som vi oplever i øjeblikket, bl.a. fra højskolefolk i Sønderjylland, om, at hele området fra Kongeåen til Ejderen hverken skal være tysk eller dansk, men dansk og tysk, er før endt i fiasko. I 16-1700-tallet medførte det en katastrofe med overvældende tysk dominans, fordi den tyske kultur er langt, langt større end den danske.

En landsdel uden grænser vil hurtigt få tysk overvægt, fordi den danske kultur er lille. Derfor handler det om at værne om den. Det gælder også den omdiskuterede sommerhusregel. Danmark er så lille, at ophæver vi denne særregel, rendes vi over ende, og vores kyststrækninger kommer prompte på udenlandske hænder” Ole Hyltoft om grænselandet og højskolernes forhold dertil.

I Jyllands-Posten den 24. august.

Hvordan er den uddannelsesmæssige baggrund for elever på lange kurser på højskole? Højskolebladet undersøger, i hvilken uddannelsesmæssig tilstand elever på lange kurser på højskole ankommer.

Skolegang for elever på forårskurser i 2011: Med ungdomsuddannelse 66% Uden ungdomsuddannelse 23% Andet/ved ikke 11%

Ud af de 66 % med ungdomsuddannelse var fordelingen således: Mænd under 25 år Mænd over 25 år

36 % 5%

Kvinder under 25 år Kvinder over 25 år

52 % 7%

Ud af de 23 % uden ungdomsuddannelse var fordelingen således: Mænd under 25 år Mænd over 25 år

49 % 6%

Kvinder under 25 år Kvinder over 25 år

40 % 5%

højskole HB undersøger

Overskud

s. 24

Polfoto

oktober 2011

i højskolebusiness

s. 25

NY RAPPORT Selv om godt 1/3 af alle landets højskoler i 2010 kørte med underskud, er der bedring at spore. Samlet set er der nemlig for første gang længe overskud i højskolebusiness, viser ny rapport om højskolernes samlede økonomi af andreas harbsmeier

trods finanskriser, generel økonomisk afmatning og fra taget statsstøtte, er højskolernes samlede økonomi i bedring. Flere elever og større økonomisk påpasselighed har gjort, at højskolerne i regnskabsåret 2010 samlet set kom ud med et overskud på knap 30 millioner mod et underskud på lidt over én million året før.

Det viser en ny rapport fra revisionshuset BDO, der repræsenterer en lang række højskoler. Det positive tal dækker dog over store forskelle skolerne imellem. At mange højskoler fortsat døjer med økonomien på den ene eller den anden måde, kommer næppe som en overraskelse for nogen.

23 højskoler ud af de 71, som er omfattet af undersøgelsen, eller knap en tredjedel, kom ud af 2010 med et underskud. Underskuddet hos de skoler er dog blevet mindre sammenlignet med året før, ligesom de 48 skoler, der havde overskud, har øget overskuddet.

Ifølge rapporten skyldes det forbedrede resultat ”dels øgede indtægter fra særtaksametre og øgede skolepenge og dels et lavere omkostningsniveau”. den er gal med likviditeten Et gennemgående problem for mange højskoler er dog likviditeten. Selv sko-

ler, der kom ud med overskud sidste år, har en meget skrøbelig økonomi. Mere end en tredjedel af højskolerne har en likviditetsgrad på 25 og derunder. ”Den særlige fokus på skolernes likviditetsgrad skyldes, at det i de senere år er blevet betydeligt sværere at opnå nye eller udvidede kreditfaciliteter. For mange af de berørte skoler vil udgangspunktet forringes yderligere med de aktuelle nøgletal. Dette betyder, at disse skal klare sig igennem krisen og udfordringerne ved egen hjælp - ved at forøge indtjeningen. Udfordringen bliver ikke mindre af, at statstilskuddet fremover stadig må forventes at blive fremskrevet med væsentlig mindre sats end stigningerne i skolens udgifter,” konkluderer rapporten. lange kurser den bedste forretning Selv om forfatterne til rapporten ikke har haft mulighed for at analysere på forholdet mellem korte og lange kurser, er der en række forhold, der peger på, at skoler, der fortrinsvist får deres årselever gennem lange kurser, klarer sig bedst: ”Det bemærkes særligt, at de skoler, som klarer sig bedst har et markant lavere skolepengeniveau end de skoler, som realiserer de laveste resultater.

Regnskabstallene fra portalen giver ikke mulighed for at analysere på forholdet mellem årselever på korte og lange kurser. Imidlertid er det nærliggende at antage, at netop denne sammenhæng er den væsentligste forklaring på forskellen i skolepengeniveauet,” heder det i rapporten.

Til trods for både gode og dårlige nyheder, bliver mange højskoler pinedød nødt til at handle for at ikke at skulle være permanent nervøse for deres økonomi: ”Tallene viser, at mange højskoler bliver tvunget til at forbedre økonomien på flere fronter for at klare sig,” forklarer statsautoriseret revisor, Klaus Grønbæk Jakobsen. Han giver en række bud på mulige løsninger for de økonomisk trængte højskoler.

I rapporten foreslår han således at højskolerne kan ”øge indtægterne gennem fx ikke godkendte kurser, udlejning mv.”. Desuden anbefales det blandt andet ”at øge klassekvotienterne med den effekt, at det samlede lønudløsende timetal til skolens lærere mv. skæres ned,” og ”at sætte fokus på omkostningsminimering på alle relevante poster.”

Uenig?

debat Kommentarer

s. 26

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

Hjælp!

Hvad er demokratisk dannelse?

KOMMENTAR Louis Mogensen er i tvivl om, hvorvidt højskolerne skal lukke døren til samfundet, hvis vi virkelig skal udvikle demokrater. For alle de demokratiske dyder og etikken, moralen og ordentligheden, har svære kår ude i samfundet af louis mogensen på nordjyllands idrætshøj skole roder vi en hel del med hovedsigtet, og det er på mange måder enkelt for os. Vi har valgt, at der næsten er lige så mange hovedsigtetimer som idrætstimer. Det er vi glade for, fordi vi gerne vil have vore elever til at beskæftige sig med andet end vores store fælles interesse, idræt.

Vi har fundet en model, som vi synes fungerer, og idrætstimerne kan nu være orienteret mod hovedsigtet; men de kan også være orienteret mod andre dannelsesaspekter og kun i meget lille grad er der tale om ren færdighedsindlæring. Livsoplysning og folkelig oplysning er begreber, der giver god mening. Det handler jo dybest set om at forstå og forsøge at tolke det liv, vi lever, alene og i fællesskab. Men hvad er det med den demokratiske dannelse? Hvad går det ud på?

Når man er i tvivl om den slags, kan man jo se på, hvad lovbemærkningerne peger på, og i dette tilfælde drejer det sig om at fastholde og udvikle en proces, der fører frem mod demokrati.

Højskolen skal gerne danne eleverne til at være engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Endelig skal det afspejles i både emner og kursernes tilrettelæggelse. Det lyder jo både rigtigt og politisk korrekt; men hvad gør man? træk stikket Højskolen kan nok være demokratisk

oktober 2011

i Hal Kochs forstand, men ikke i Alf Ross’, da eleverne ikke har specielle demokratiske rettigheder; så højskolen er en slags ”som om ”-demokrati. Vi må altså nøjes med at danne til noget, der findes udenfor, og der er jo nok at tage fat på. Vi må opdrage eleverne til at se ud over egen næsetip. Vi må sætte en åben, ærlig og undersøgende samtalekultur på dagsordenen og stimulere den kritiske sans. Det er ikke tilfældigt, at jeg bruger verbet ”opdrage” i denne sammenhæng, for det er ingenlunde nogen selvfølge, at det moderne menneske har disse demokratiske forudsætninger, og spørgsmålet er da også, om det er den ” skikkelige måde at være uenige på”, der kendetegner vores demokrati i dag.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt vi skal lukke døren til samfundet, hvis vi virkelig skal udvikle demokrater, for alle de demokratiske dyder og etikken, moralen og ordentligheden har svære kår ude i samfundet. Skal vi f.eks. som nogle gør, sikre, at eleverne ser Tv-avis? Er det demokratisk læring, eller er det qua den fremherskende perfide mediestil opdragelse til ikkedemokrati? Skal vi opfordre eleverne til at se valgprogrammer eller invitere til vælgermøder, vel vidende, at politikerne ikke hylder den samtalekultur, som skaber forståelse, men derimod er dopet med spin, hvor alle har lært, at undlade at svare på spørgsmål og at sætte fælder for hinanden? Skal vi evt.

se en tv-debat, der starter med, at en journalist spørger en politiker, om det at stå i en nedlagt bilfabrik, svarer til hans vådeste drømme, da han går ind for kollektiv trafik?

»

Højskolens bedste bidrag til demokratisk dannelse er at trække stikket ud, låse døren, sælge Tv´et og brænde aviserne.

Jamen, lærer vi ikke netop, at magt er noget, man klamrer sig til, og samtale noget, man undgår? Handler medierne ikke primært om våde drømme og skandaler, og er det ikke det modsatte af en demokratisk debatform?

Kan vi så bare vælge vore kilder og medier med omhu - nøjes med at læse Information og se DR2? Nej, for det er jo demokrati med filter. Derfor ender jeg faktisk med at synes, at højskolens bedste bidrag til demokratisk dannelse er at trække stikket ud, låse døren, sælge tv´et og brænde aviserne. Så kan vi i fred og ro øve os i at blive de demokrater, der kan og vil udfylde demokratiet.

Hjælp os venligst med argumenter, ideer og gerne modsigelser.

Du kom med alt, hvad der var dig nekrolog: per warming Dagen før Grundtvigs fødselsdag døde trubaduren Per Warming i sit hjem på Islands Brygge. Født i 1943 kom Per tidligt i forbindelse med folkehøjskolen. Svigerfaderen Gustav Bengtson på Lollands Højskole kom til at præge Per på livstid.

Som ung højskolelærer på Rønshoved vandrede Per næsten dagligt på

besøg hos den urgamle Aage Møller, som boede ikke langt fra skolen. Hos begge lærte Per noget om kampens kald i fredstid. I 1979 genåbnedes den lille Elbæk Folkehøjskole med Per som forstander, men allerede midt i firserne blev det Per for småt, og nu begyndte Pers vel nok mest betydningsfulde virke som langhåret, fri og omrejsende højskolelærer, samfundsrevser og trubadur i det meste af Norden.

På Rønshoved lavede Per melodier til vennen Rolf Garfield Mortensens ”Lottes Viser”, men gennembruddet som komponist kom i 1989 med ørehængeren 509 i Højskolesangbogens 17. udgave. I 1996 modtog Per fortjent Den folkelige sangs pris. Per, du kom med alt det der var dig!

Kristian Kjær Nielsen

Grundtvig i Nigeria til minde om kachi e. ozumba ”… Vi er alle dybt optaget af en mand, der går frem og tilbage foran os og taler. Han er høj, kødfuld og kulsort, klædt i en smuk, gråhvid kjortel med et væld af broderede gyldne og røde mønstre. Hans stemme er lige så voluminøs som hans ildhu og krop… Året er 1994. Vi er til seminar i Awudomo College, som blev grundlagt for flere årtier siden som en grundtvigsk højskole. Det er et kriseseminar…. Taleren hedder Ozumba og er lige ankommet efter en farefuld rejse fra det nordlige Nigeria. I det store borgerkrigs- og forbryderhærgede land har han skabt et Grundtvig Institute – et fredssted med en landbrugs- og højskole, hvor de sammen skal genopbygge det mishandlede land… Han må være træt efter rejsen. Alligevel bobler han af det livsmod, han taler om. Da han er færdig, har alle glemt, at det er et kriseseminar. Det er jo så soleklart rigtigt, hvad han siger. Han ikke bare siger det, han føler det – og gør det.”

Sådan indleder Ebbe Kløvedal sin bog ”Solskin og lyn” fra 2000. Den foredragsholder, han møder i Ghana, er Kachi E. Ozumba, der med inspiration fra den danske højskoletradition skabte Grundtvig Institute of Nigeria.

I sit arbejde i undervisningsministeriet havde han længe været berørt af de

mange velkvalificerede unge nigerianske studenter, der måtte forlade universitetet uden eksaminer eller papirer, fordi en enkelt prøve gik galt, eller fordi familien mistede muligheden for at yde støtte.

Grundtvig Institute i landsbyen Oba i det sydøstlige Nigeria blev til med det formål at give disse unge både livsmod og duelighed tilbage. På Instituttet kunne de uddanne sig til forskellige håndværk og få glæde af de mange kvalifikationer, de allerede besad.

Sammen med Danida og Foreningen af højskoler i Danmark byggede han på nigerianske præmisser i 1980’erne en skole, der dannede de fysiske rammer om instituttet. Borgerkrig i Nigeria gjorde det vanskeligt at opretholde forbindelsen til Danmark. For at sikre skolens overlevelse etablerede Kachi E. Ozumba en efterskole – eller kostskole efter engelsk forbillede i dele af bygningsmassen. Højskoledelen blev mindre og måtte delvist holdes i live af indtægterne fra efterskoledriften.

Sådan fungerer det også i dag, hvor højskolen har fået nye bygninger uden for den oprindelige campus. Her studerer eleverne 1-2 år og bliver skræddere, køkkenassistenter, IT-kyndige eller sekretærer. Efter højskoleopholdet er de fleste i stand til at etablere sig som selvstændige eller få jobs i større virksomheder.

Mange danske højskolefolk har nydt

gæstfriheden på Grundtvig Institute.

Her har de boet i gæstehuset, mens de har været Kachi E. Ozumbas gæster.

Sådan mødte jeg også i 2004 den gamle kæmpe, der 10 år tidligere havde været en af Ebbe Kløvedals Reichs vigtigste højskoleoplevelser. Hver aften var jeg gæst ved hans bord, hvor han trods kørestol efter en overstået blodprop udviste overvældende autoritet og karisma. For 4 år siden besøgte jeg igen Oba med en pengegave fra danske højskoleelever. Da var han stadig dagligt på sit kontor og udstak retningslinjer for den daglige drift på begge skoler.

Kachi E. Ozumba skabte i Nigeria en skole, der har haft afgørende betydning for mange menneskers liv. Med den danske folkehøjskole som forbillede, byggede han på nigerianske præmisser en skole for livet, ”Education for life”.

Når højskoleeleverne går til fællestime, hedder det ”awareness hour”, og når de holder kulturcafé, hedder det ”Grundtvig hour”.

Kachi E. Ozumba døde den 18. august efter kort tids sygdom. Grundtvig Institute har mistet sin grundlægger, og højskolebevægelsen har mistet en karismatisk og betydningsfuld international personlighed.

Ole Toftdahl, forstander, Ry Højskole

s. 27

debat Kommentarer

s. 28

Højskolens grundhumanisme KOMMENTAR Højskolens ”grundhumanisme” kan ikke levere svar på tidens udfordringer. Men vejen frem er næppe en tilbagevenden til en mytisk “folkelighed” fra før 60erne af ole vind, dr. phil., grundtvigs højskole

Højskolefolket stemmer på rød blok og repræsenterer en ”grundhumanisme” ifølge Højskolebladet 28. juli.

Det er ikke overraskende, men at Ulrik Høy kan kalde det en form for ”tidløshed”, er udtryk for en kort tidshorisont. Indtil 1950’erne var højskolen jo mest til blå blok som skole for landboungdom og kristelig landbokultur. Men siden 1960’erne, der betød den største omvæltning i højskolens historie, har den venstresnoede ’grundhumanisme’ domineret.

Når dette kursskifte kunne lykkes, så skyldes det ikke et stort antal ”omvendte pittelkower”, men snarere, at mere traditionelle grundtvigske højskolefolk kunne støtte sig til tidens nytolkning af Grundtvig. I Kaj Thanings bøger blev Grundtvig fortolket som fortaler for en moderne, eksistentiel humanisme, ”Menneske først”, idet Thaning helt uhistorisk så bort fra alt det upassende i Grundtvigs syn.

For Grundtvig var absolut ikke ”grundhumanist”! Og hans syn på det nationale, på kvindens gudskabte natur og hans afvisning af demokratiet er, ligesom hans bibelfundamentalisme og syn på islam, ikke just politisk korrekt i dag. Hvad angår islam, så fulgte han tidens tradition for korstogsretorik med ”tyrken” som fjendebillede, der

oktober 2011

fremhævede vores kristne idealer som kontrast til orientalsk despoti, grusomhed og overtro.

Islam var dog for Grundtvig i verdenshistorisk perspektiv et redskab i Forsynets hånd til støtte for kristenheden. Nok var Muhammed en falsk profet og Koranen et ”stymperværk”, men islam blev efter romerrigets fald en nyttig spore til at styrke troen og samle kræfterne i kristenheden nord for Alperne - kulminerende med de frankiske korstog mod de vantro, ”de ædleste af alle krige under solen” ifølge Grundtvig. den, der kommer for sent…

Denne retorik har længe været glemt, men de seneste årtiers globalisering med migrations- og flygtningestrømme har sat kultursammenstød på dagsordenen og genoplivet korstogsretorikken. Et ekstremt eksempel herpå så vi den 22. juli i år med norske Anders Breiviks såkaldte ”manifest” - 1518 sider på internettet med et rødt tempelridderkors på forsiden under det manende årstal 2083.

Her havde han sammenflikket sin aktuelle samfundskritik med en historisk gennemgang af konflikterne mellem Europa og islam - fra korstogene over osmannerriget og Wiens belejring

»

Højskolens og rød bloks “grundhumanisme”, der er nært knyttet til 1960ernes eurocentriske modernitet og optimistiske fremskridtstro, har i dag svært ved at finde troværdige svar på tidens globale udfordringer. i 1683 til muslimske ”parallelsamfund” i Vesteuropa i 2011. For så at iscenesætte sig selv som tempelridder til forsvar for det kristne Europa i kamp mod ”multikulturalister” og andre fjender indtil den endelige sejr og muslimernes deportation fra Europa senest 2083!

Breivik kan fængsles, men korstogsretorikken kan ikke spærres inde. Den kan kun imødegås med historisk oplysning. Til den bedste arv efter Grundt-

Donslund de luxe...

Fra bloggen s. 29

vig hører, at vi skal lære af historien, men ikke hvad vi skal lære. Der er god grund til i højskolen at huske - men også at tage afstand fra - Grundtvigs national-kristelige historiesyn gennem en uddybet historisk oplysning, der omfatter hele kloden og ikke mindst tiden efter Grundtvigs død.

Siden da er klodens kulturer og religioner bragt stadig tættere ind på livet af hinanden til voksende gensidig afhængighed gennem krige og grov udbytning, men også gennem handel og ny teknologi. Den globale multikulturalitet afspejles nu i stadig højere grad lokalt til udfordring for religioner, der som islam og kristendom er vant til at have monopol på sandheden.

Derfor kan jihad- og korstogsretorikken genoplives – fra bin Laden til Breivik. Men det er ikke islam, der truer Europa i dag, men vores egen åndløse dyrkelse af materiel vækst på en klode med begrænsede ressourcer.

Det er ikke multikulturalismen, men den globaliserede kapitalisme, der undergraver miljøet, uddyber kløften mellem grotesk rigdom og dræbende fattigdom og øger de sociale spændinger til bristepunktet - og derudover.

Højskolens og rød bloks ”grundhumanisme”, der er nært knyttet til 1960’ernes eurocentriske modernitet og optimistiske fremskridtstro, har i dag svært ved at finde troværdige svar på tidens globale udfordringer. Men at det, som efterlyst af Erik Jakob Petersen i Højskolebladet 24. august, skulle være vejen frem for højskolen at knytte an til en mytisk ’folkelighed’ fra før 1960’erne, er dog mere end tvivlsomt.

Vi skriver 2011 - og den, der kommer for sent, straffes af livet, med et berømt citat fra oktober 1989 i Berlin.

af anne-marie donslund, forfatter og leder af forfatterlinjen på vallekilde højskole

www.hojskolebladet.dk

Æbler hænger tungt i plantagen. Jeg hiver eleverne med ud, det er koldt, under træerne ligger de rådne æbler, dem med orm, og minder mig om dengang, jeg var æbleplukker i en kibbutz.

Jeg siger til mine elever, de skal skrive om det, de ser. Ikke hvordan de forestiller sig, et æbletræ ser ud, nej, de skal se, lugte og røre det, med hænderne, med kinden, med munden. De skal bide i barken, komme helt tæt på det træ, blive fortrolig med det, som var det deres elskede.

stefan hermann af mogens mols Det sparker r.. det her. Lad os håbe, at der er ”mange”, der tager det til sig, vender det indad og gør op med vanetænkningen. Og ikke som sædvanligt, når der kommer en positiv kritik, blot ”overser” det og lader det passerer.

Uden kommentarer.

Israelerne kom løbende fra alle sider Da jeg selv var tyve og stod på stiger med æblespande, som hang i læderstroppe på maven, var jeg ikke specielt fortrolig med natur. Der var slanger, vi skulle se os for og altid gå i støvler.

Det var også her et sted, Eva mødte slangen, det var her, det viste sig, at forbud skaber kultur, og at overtrædelse giver indsigt. Israelerne var pæne med krøllet hår og brune øjne, de smilede med hvide tænder i solbrændte ansigter, når de råbte Yella. Æblerne duftede, jeg var begyndt at få styr på det, solen bagte, klokken var hen ad ti. Så var det, jeg kiggede ned på min spand fuld af store røde æbler. En kæmpeorm var på vej ud af det øverste.

Den var helt tæt på mit ansigt, og så skreg jeg. Israelerne kom løbende fra alle sider med kæppe og våben for at redde mit liv. Ormen kiggede overrasket på mig og forsvandt ind i æblet igen. Det var som at være med i en tegnefilm. Sådan er det ikke i dag. Mine elever står og spytter bark ud. Det er ægte natur, helt ind under huden.

hvad er vel i grunden folk? af thue kjærhus Det sønderjyske spørgsmål var ikke primært et spørgsmål om det nationale, men i høj grad også et spørgsmål om, hvorvidt de sønderjyske landsdele skulle omfattes af grundloven. Det var dette demokratiske problem, som affødte Novemberforfatningen anno 1863. Novemberforfatningen er derfor ikke, som det har været ”comme il faut” i rigsdanske kredse, et udtryk for nationalisme, men(også) for demokratisk fordring. At Novemberforfatningen var taktisk uklogt at vedtage er så en anden sag. Grundloven anno 1849 var som antydet ikke gældende i Sønderjylland og det til trods for, at de første artikulerede folkelige krav om demokrati i den dansk-tyske helstat blev formuleret af de tysksindede på Angel og af de dansk sindede i det gamle Haderslev øst amt. Det var således ikke tilfældigt, at det andet Skamlingsbanke møde blev afholdt den 4. juli. Det jeg savner i debatten om 1848-50 og 1863-64 i rigsdansk regi er dels at vi ville af med land (Holsten), og dels at konflikten også var en forfatningssag.

højskole Navne

aktuelt: s. 30

Fra “Fyns Firenze” Forhenværende forstander ved Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde, Folmer Bukh, er død 86 år gammel.

Han kom til Kerteminde fra Ryslinge Højskole i 1952 og blev husflidshøjskolens forstander fra 1962 til 1987.

Folmer Bukh prægede i markant grad i dansk husflidsbevægelses højborg i Kerteminde. Ikke blot nybyggede han skolen med spisesal, køkken, foredragssal og nye elev- og værkstedbygninger, lærer- og forstanderbolig. Han udviklede uddannelsesmulighederne for danske husflidsfolk og kunsthåndværkere, så der ved hans afgang i 1987 var en velfungerende højskole, et håndarbejdsseminarium og 300 kursusister hvert år på sommerens fagkurser.

Fra den spinkle begyndelse i 1952 til 1987 havde Folmer Bukh gjort Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde til kunsthåndværkes mekka – ”Fyns

Firenze”, som skolen blev kaldt ved 50års jubilæet. Han vidste godt, at et folk ikke kan leve af at lave smukke ting, men han fastholdt, at et folk heller ikke kan leve foruden.

I Dansk Husflidsselskab erobrede Folmer Bukh med årene en næsten høvdinge-agtig position. Han kendte husflidsfolkene over hele landet og havde væsentlig andel i bevægelsens sammenhold og handlekraft. Han var den afgørende person bag oprettelsen af Den danske Husflidsefterskole i Skjern i 1990 og var i en lang årrække skolens formand. Efterskolen har i dag 165 elever og er en af de mest søgte efterskoler i landet.

Folmer Bukh havde gennem årene mange lokaler tillidsposter. Hans hjerte var knyttet til den grundtvigske verden, de frie skoler, frie menigheder, til frihed og frisind.

- Frederik Christensen

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

Boglig dannelse Det er måske ikke et navn, der siger vanvittig mange særlig meget, men Aage Lauensgaard har drevet højskole.

Ikke på den traditionelle måde – altså højskole med elever – derimod Bogens Højskole. Det hele startede under mottoet ”En god bogsamling i ethvert sønderjysk hjem!”. Konceptet var en biblioteksforening, hvor medlemmerne kunne udlåne bøger. Placeringen blev i Toftlund i en gammel stationsbygning, hvorfra bøgerne udlåntes.

Navnet på denne organisation var Bogens Højskole, og den blev oprettet i 1921. Ved siden af dette oprettede den visionære Lauensgaard også masser af andre foreninger. Egentlig var han uddannet læge og gennem dette hverv, oplevede han fattigdom på nærmeste hold, hvorfor han oprettede Danske Børns Vel. Derudover var han også initiativtager til Grenen, en lokalavis

oktober 2011

i sine unge år i Skagen og Danskeren med tilhørende forlag under sin tid i Bogens Højskole.

Ved siden af sine innovative projekter, var han ligeledes idealistisk. Først i form af kærlighed til fædrelandet, hvorfor i første omgang var grunden til, at han flyttede til Sønderjylland for derefter en periode at flirte med nazismen. Det fralagde han sig, og Borgens Højskole havde flere modstandsfolk blandt dens bestyrelse.

På trods af Lauensgaards alder stoppede han ikke med at tænke på nye ideer, og i sidste ende havde han svært ved at lægge ansvaret fra sig. Det gav rod blandt med oversigter og bøger og medlemmer, og skolen lukkede i 1957.

Lis Mikkelsens bog Bogen Højskole er netop udkommet. /cp

Navne med småt Ny lærer i Midtjylland: Silkeborg Højskole har pr.

1. august ansat cand. theol. og journalist Jacob Zakarias Larsen som højskolelærer.

Han kommer fra en stilling som kommunikationsmedarbejder og præst i FDF og skal undervise i u-landsstudier, kommunikation og medier samt projektledelse.

Forstanderkamp: Gennem længere tid har Istedrød Højskole og Nikolaj Trautner, tidligere forstander på skolen, kæmpet om rettens ord, om hvorvidt skolens uberettigede fyrede Trautner. Skolens konkurs medfører højst sandsynligt, at han aldrig får nogen erstatning.

Ud af højskolebusiness: Lærer på Silkeborg Højskole, Jacob Thorning, er blevet forstander på Gødvad Efterskole.

Pris: Højskolen Østersøen er blevet tildelt EU’s sprogpris for projektet Højskolen Plus, som er et sprogkursus i tysk med efterfølgende ansættelse i et tysksproget land.

Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark Medlemsmøde den 25. november Som annonceret i sidste nummer er der medlemsmøde d. 25. november på Aarhus Idrætshøjskole. Mødet har fokus på udarbejdelsen af en foreningsstrategi for den kommende periode. Med henblik på at sikre fornøden tid til fælles drøftelse er det besluttet at ændre programmet.

Professor Lene Tanggaard fra Ålborg Universitet vil give sit bud på ”Højskolen i Tidens strøm”, og efter debat er der planlagt to workshops, således at der vil være lejlighed at drøfte både højskolens og foreningens mere overordnede formål og strategi og komme ind på mere specifikke indsatsområder, der skal satses på i de kommende år.

Vi håber på stor og bred tilslutning til mødet.

Tilmelding her: http://webshop.hojskolerne.dk

Foreningens kalender 2011 26. september Europanetværksmøde Højskolernes Hus

s. 31

5.-7. oktober PRO-kursus Bornholms Højskole 27. oktober Sensommerseminar Gymnastikhøjskolen i Ollerup 8. november Fyraftensmøde for vejledere Vejle Idrætshøjskole 9.-10. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Vejle Idrætshøjskole 24.-25. november Forstandermøde med medlemsmøde Århus Idrætshøjskole 25. november Medlemsmøde Århus Idrætshøjskole

2012 23. januar Kursus for nye lærere Højskolernes Hus 28.-29. marts Informationsseminar: Målgrupper og ungdomskultur Engelsholm Højskole April-maj Spille til fællessang Ukendt sted 7.-8. juni Årsmøde og generalforsamling Løgumkloster Højskole

Se mere på www.ffd.dk

KULTURNATTEN 14. OKTOBER 2011 Du kan købe KulturKit på S-togstationer, museer og biblioteker i København og på Frederiksberg og på www.kulturnatten.dk AFTERPARTY i samarbejde med thePocket, TAP1 og Visit Carlsberg

Scan koden og kom direkte til programmet!

Mangler du Skanner? SMS TAG2GO til 1220 Det koster alm. SMS takst.

Kulturnatten i København: Sang og fortælling i Højskolernes Hus Kom og hør fortælling v. Gravers Graversen, Anne-Marie Donslund og Erik Lindsø.

Sang og musik v. Jakob Bonderup og Jesper Moesbøl.

14. oktober 2011, kl. 18:30 - 22:30

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

NyT oM TeoLoGI oG ReLIGIoN ARRANGEMENTER

18.-19. oktober

Islamic creationism

Researching Religion: Methodological Debates in Anthropology and the Study of Religion

Frokostforedrag v/ Martin Riexinger.

International konference.

6. oktober

22.-23. oktober

Debat mellem Thomas R. Rasmussen, Bjørn Rabjerg og Ulrik B. Nissen.

Delvist åbent seminar.

10. oktober

Ruts bog og kvindeligt forfatterskab

4. oktober

Findes der en kristen etik?

Luther renaissance – past and present 2. november

Vildmarksmytologier - religion og den vilde natur

Foredrag v/Michael Penzold.

12. oktober

BOGUDGIVELSER

Åbent seminar.

Menneskets ondskab og livets godhed

Foredrag v/Laura Feldt.

Protestantisme og kætteri

Gratis formidlingsbog om Løgstrups tænkning.

Aarhus Universitet rummer Danmarks største fagmiljø inden for teologi, religionsvidenskab samt arabisk- og islamstudier. Se mere om vores uddannelser, forskning og aktuelle arrangementer på www.teo.au.dk oktober 2011