Højskolebladet - april

april 2012

siden 1876

Demokrati pĂĽ standby Europa er fanget i krisens logik Jeg er ikke jubeleuropĂŚer Interview med Connie Hedegaard Unge stemmer er lig mere demokrati Valgretsalderen til debat

s. 1

s. 2

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

april 2012

INDHOLD april 2012

s. 4 Leder Afdemokratisering s. 5 Til tiden Unge stemmer giver mere demokrati

s. 3

Demokrati på standby - Europa er fanget i krisens logik

s. 6 Tidsånden kort Ved Jasper Mortensen s. 7 Højskoler som eksportvare?

Indspark v. Asser Amdisen s. 8 s. 12 Foto De bedste fra højskolerne

s. 14 s. 18 Bøger Filosofisk aktivisme

”Jeg er ikke jubeleuropæer” - Interview med Connie Hedegaard

HØJSKOLE s. 20 Højskolen kort s. 22 Europæisk demokrati i praksis på Østersøen s. 24 s. 26 Debat og kommentarer Frem til fortiden s. 30 Navne

april 2012

Østeuropæisk forbindelse sløjfes Den norske, svenske og finske kultur ligner jo meget vores, hvorimod de østeuropæiske giver spændende sammenstød og en enorm kulturel udvikling.

- søren winther larsen, forstander på odder højskole

debat Leder

s. 4

kolofon 03/april 2012. 137. årgang

Afdemokratisering Andreas Harbsmeier Redaktør

i madrid går de unge jævnligt på gaden for at demonstrere mod ned- skæringer, forringede sociale vilkår og massiv mangel på lovende fremtids- udsigter. Før jul spurgte en journalist en af de unge, om det var udtryk for en øget politisk interesse blandt unge i Spanien. ”Nej,” svarede den unge mand, ”dette har intet med politik at gøre. Det drejer sig om virkelige problemer.”

Historien illustrerer, hvor vanskeligt det er for Europas demokratisk valgte politikere at gennemføre reformer og samtidig bevare folkelig legitimitet. I EU blev en græsk politiker, der afblæser en folkeafstemning, gjort til Europas redningsmand. Demokratiet suspenderes til det fælles bedste. Og man har indsat rene teknokratiske regeringer flere steder i Sydeuropa for at få styr på økonomien.

Det står ikke klart, om den politiske legitimitetskrise er udtryk for en generel mistillid til, at demokratisk valgte politikere, der hele tiden har det næste valg i baghovedet, ikke har tilstrækkelig bevægelsesfrihed til at kunne træffe nødvendige, men upopulære beslutninger i en krisesituation, eller om det er de selvsamme beslutninger, der skaber mistilliden. Men det synes at være et faktum, at demokratiet i Europa – både på nationalt og europæisk plan – har kendt bedre dage.

Indtil nu har det mest handlekraftige svar på krisen været en form for umyndiggørelse af de nationale parlamenter i det fælles bedstes navn. At det er en ganske kortsigtet løsning, burde være klart for enhver. Europa ligner lige nu mere et bureaukratiets Europa end et demokratiets Europa.

Opmærksomheden ved dette års danske EU-formandskab, hvor ingen synes at være interesseret i andet end økonomi, viser med al tydelighed, at en debat om en europæisk identitet og et fælles værdigrundlag er en nødvendighed. Her ligger en folkeoplysningsopgave af dimensioner. Men hvem har mod på at tage den op?

»

I EU bliver en græsk politiker, der afblæser en folkeafstemning, gjort til Europas redningsmand.

Demokratiet suspenderes til det fælles bedste.

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Amalie Vorting Kristensen Andreas Melholt Lundberg redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Jesper Himmelstrup Kristoffer Friis Hecquet Sara Peuron-Berg Amalie Vorting Kristensen Andreas Harbsmeier korrektur Sofie Vestergaard Jørgensen abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2012: #4: 26. april #5: 31. maj #6: 28. juni #7: 26. juli #8: 30. august #9: 27. september #10: 25. oktober #11: 29. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

april 2012

tendens Til Tiden

Unge stemmer giver mere demokrati s. 5

STEMMERET Europarådet anbefaler alle medlemslande at arbejde for 16 års valgret. Men i Danmark sker der ikke meget. Det går ud over demokratiet, mener Dansk Ungdoms Fællesråd

»

af sara peuron-berg

lige nu samler den engelske valgretskoalition votes 16 underskrifter ind til et forslag om stemmeret til 16-årige. Også i Skotland arbejder regeringen på et forslag, der giver 16-årige ret til at stemme til folkeafstemninger allerede i 2014. Argumenterne er bl.a., at en 16-årig i forvejen har afsluttet en grundlæggende uddannelse, kan få arbejde og straffes på lige fod med voksne. Østrig, Norge og Tyskland m.fl. er også langt fremme med nedsat valgret til lokal-, regional-, national- og Europaparlamentsvalg.

I Danmark er der derimod ikke umiddelbart udsigt til en nedsat valgalder.

I 2009 lavede Aarhus Kommune sammen med 30 andre kommuner et prøvevalg, og det blev foreslået at nedsætte en valgretskommission. Forslaget blev nedstemt af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, bl.a. pga. en lav stemmeprocent og økonomiske omkostninger. tag de unge seriøst Radikale Venstre har foreslået, at 16-årige skulle have stemmeret i Aarhus til kommunalvalget i 2013. Rabih Azad-Ahmad fra Radikale Venstre og Aarhus Byråd argumenterer: ”Der er unge på 16, der faktisk er meget modne, og som ved meget om det samfund, vi lever i. Modsat findes der voksne overalt, der slet ikke ved noget.” Han fortsætter: ”Både erfaringer fra udlandet og fra Danmark viser, at mange på 16 tager ansvar og er bevidste om det samfund, de lever i. Der er en lang række lande, der har succes med, at 16-årige kan stemme.”

Både erfaringer fra udlandet og fra Danmark viser, at mange på 16 tager ansvar og er bevidste om det samfund, de lever i.

Foto: Polfoto

Rabih Azad-Ahmad bliver bakket op af en undersøgelse fra det østrigske forskningsinstitut SORA. Hele 77 % af de 16-18-årige stemte, kun 1 procentpoint mindre end resten af den samlede befolkning, og de havde endda en højere stemmeprocent end dem over 30. Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), forklarer den lave stemmeprocent til prøvevalgene: ”Vores oplevelser er, at de danske unge er meget engagerede, men det er også klart, at det kræver ekstra arbejde at lave prøvevalg. I de kommuner, hvor man gjorde et ekstra arbejde med oplysning, var valgdeltagelsen højere.” forpligtelser og rettigheder følges ad DUF er initiativtageren bag en valgretskommission, der i december sidste år fremlagde 28 forslag til, hvordan unges deltagelse i demokratiet styrkes.

Et af forslagene var valgret til 16-årige.

DUF var i 1979 med til at sænke valgretten til 18 år under mottoet ’Forplig-

- rabih azad-ahmad, byrådsmedlem i aarhus (r) telser og rettigheder følges ad’, og det er stadig et af hovedargumenterne.

De mener yderligere, at der undgås en skævvridning af demokratiet. Stemmer på de unges interesser giver et mere repræsentativt demokrati.

Et mindretal i valgretskommissionen fastholder dog, at man skal være 18 år for at kunne stemme. ”En ændring betyder også, at myndighedsalderen skal sættes ned,” siger Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti til TV2 Nyhederne i forbindelse med fremlæggelsen af de 28 forslag. Til det svarer formand for Dansk Ungdoms Fællesråd Signe Bo: ”Det er klart, at myndighedsalderen er et stort fokuspunkt. Historisk set har valgretsalderen og myndighedsalderen ikke fulgtes ad. Der er så mange andre grænser, at det udvander myndighedsbegrebet noget.”

De borgerlige understreger dog også, at valgbarhed og valgretsalder følges ad, og derfor kræver det en ændring af Grundloven ved folkeafstemning.

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort Reality?

Jeg har ikke direkte statistisk belæg for det, men mener at se en tendens her. Det er sgu da morsomt, at det ofte er et billigt produkt, der vinder i de evige forbrugerundersøgelser. Det forekommer mig sgu, at vi er lidt til grin her. Jeg morer mig i hvert fald kosteligt, når den billigste elpisker til 195 kr. suverænt banker mærketingen til 1150 kr. Det er sgu da humor!

Her skal jeg naturligvis passe på ikke at lyde ældre og mere vrissen, end jeg i forvejen er. Men der er altså noget galt her. Vild med dans er væmmeligt nok, og så kan vi ellers følges ad down the drain!

Big Brother, Paradis Hotel osv. Jeg tror mere og mere på, at den globale krise stammer derfra. Forbyd skidtet, og lad os se på nogle løver, der leger i stedet!

morsomt

af jasper g. mortensen kommunikations- og udviklingschef, skolerne i oure

Billigt lort… eller?

mer af det

Vågne medier Det er ikke altid fascinerende at læse aviser i disse nærmest ”toparti-tider”. Er det virkelig rigtigt, at vi kun elsker pressen, når den optræder som blodhund? Jeg tror, vi foretrækker en, så vidt muligt, objektiv, analyserende presse, der ikke fokuserer sin journalistik på personer, men på de sager, der har politisk substans – ring lige, når I ser noget, der minder om det!

april 2012

burde forbydes

kedeligt

s. 6

Studieværter Jeg ved, at det er sagt før, men der er vel næppe noget, der indkapsler vores nutid som studieværters fokusering på deres ”spændende” liv, og at selv seriøse aviser skriver om det! Forleden kunne vi læse om en flink lyshåret vært ved navn Felix (kendt), der ifølge overskriften ”Prøver at holde op med at spise så meget”. Jeg mener, manden har ikke engang et vægtproblem!

debat HB’s kommentatorpanel

s.s.77 Denne måned: Asser Amdisen (f. 1972) Tidligere højskoleforstander

Hans Hauge

Ove Korsgaard

Rasmus Kjær

Højskoler som eksportvare?

INDSPARK I Danmark tror vi ofte, at vores opfattelse af historien, af demokratiet og af menneskerettighederne er universelle, hvilket gør, at vi forekommer arrogante og selvtilstrækkelige For et par uger siden var jeg inviteret til en ret anderledes session på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Jeg skulle interviewes til et projekt, som en af deres specialegrupper er ved at lave.

Projektet handler helt banalt om, at de gerne vil vide, om Grundtvig og højskolen har noget at sige til resten af verden. Jeg var blevet inviteret som

bestyrelsesmedlem i Berlin Höjskole.

Det er helt grundlæggende et rigtigt godt spørgsmål. Kan Grundtvig og den danske højskolebevægelse eksporteres, og i givet fald i hvilken ramme?

Berlin er et særligt tilfælde. Den højskole, som gode mennesker arbejder med dernede, er en dansk højskole med danske elever i en by, hvor der er mange danskere, men spørgsmålet er her, om man kan lave højskole for ikkedanskere i udlandet.

Det oprindelige danske højskoleprojekt, som jeg opfatter det, var demokratisk, praktisk og nationalt.

Det demokratiske og det praktiske – hvordan man er en god dannet samfundsborger, og hvordan man er en god igangsætter i lokalsamfundet.

Den gamle dannelse med de klassiske dannelsesfag og den nye dannelse med projektledelse, musik, journalistik og alt det andet gode, der undervises i på højskolerne, skulle uden store krumspring kunne eksporteres.

Problemet er det nationale. Den danske folkehøjskole bliver let til et nationalt projekt, der afgrænses af

fædrelandet og af vores danske optik på demokrati, på historie og på samfund. I Danmark tror vi ofte, at vores opfattelse af historien, af demokratiet og af menneskerettighederne er universelle, hvilket gør, at vi forekommer arrogante og selvtilstrækkelige.

Hvis højskolen skal være en demokratisk spydspids i den tredje verden eller i Europa for den sags skyld, så kræver det en proces, hvor skoleformen dels skal åbne sig mere mod omverdenen, og dels blive mere lyttende i forhold til andres historier og traditioner. Samtidigt bliver det nok nødvendigt, at man adskiller formen (kostskole, demokrati, det levende ord) fra indholdet.

Jeg tror, at en højskole i selv det fjerneste udland skal bygges på værdier, men hvis den skal have den samme banebrydende og verdensforandrende funktion, som den har haft i Danmark, skal den bygge på lokale traditioner, lokale historier og lokale værdier.

Kan den leve op til det, ja så kan vi næsten ikke tillade os at beholde den for os selv.

tendens Europas tabte folkestyre

s. 8

Demokrati på standby

Foto Polfoto

TENDENS I Europa er al snak om demokrati, identitet og fællesskab dalet betragteligt i takt med, at diskussioner om økonomi, gældskrise og eurozone er steget. Er teknokratindsatte regeringer i Italien og Grækenland reelt en trussel mod demokratiet - og er finanspagten i virkeligheden den seneste ammunition i kampen mellem plutokrati og demokrati? af jesper himmelstrup

april 2012

det var som bekendt i oldtidens grækenland, at demokratiet fødtes for mere end 2000 år siden. Derfor er det ikke desto mindre paradoksalt, at det nu er Grækenlands demokrati, der er blevet sat under administration med en teknokratregering og en finanspagt, der skal fungere som kontrolinstans, så den græske stat ikke ender på fattiggården.

»

Derfor kan man også driste sig til at sige, at der er masser af demokratisk kontrol i EU – den foregår bare via den tyske forbundsstat - uffe østergaard, prof. i europæisk og dansk historie ved cbs

Årsagen er som bekendt den økonomiske krise, som i tre og et halvt år har præget Europa. Slut med debat om identitet, demokratisk underskud og folkelig opbakning – ind med diskussioner om gældsbremser, arbejdsløshed og statsbankerotter.

Men spørgsmålet er, om finanspagten og de indsatte teknokratregeringer i både Grækenland og Italien i virkeligheden er en trussel mod de europæiske idealer om demokrati? ”Både ja og nej. Det er jo ikke at sætte demokratiet ud af kraft, at fx Mario Monti er blevet indsat af præsidenten i Italien, for han har stor opbakning i parlamentet og i befolkningen. Man kan diskutere det lidt mere i Grækenland. Det er jo egentlig dejligt, at der er nogle udefrakommende, der kan presse ikke-kompetente typer som Berlusconi og alle de græske politikere.

Men vi ved jo ikke, hvordan det kommer til at virke på længere sigt,” siger professor i europæisk og dansk histo-

rie ved Copenhagen Business School, Uffe Østergaard.

Han peger på, at de demokratiske udfordringer derimod ligger i, at de toneangivende stater i EU får for meget magt. Og ikke i, at EU er ved at udvikle sig til et teknokrati frem for et demokrati. ”Nej, tværtimod. Man kan sige, at de teknokratiske sider er begyndt at fungere dårligere, for EU-Kommissionen har mistet magt. Barroso (EUkommissionsformand, red.) bliver ikke engang inviteret med til møder længere. Der kan vi pludselig se, hvordan de store stater har taget over. Og det er skidt for de små stater,” understreger professoren.

Han tilføjer, at selv om Barroso måske nok bestrider posten som formand for EU-Kommissionen, så er det i virkeligheden den tyske kansler, Angela Merkel, der trækker i trådene. ”Ja, det er det. Det er der ikke tvivl om. Derfor kan man også driste sig til at sige, at der er masser af demokratisk kontrol i EU – den foregår bare via den tyske forbundsstat,” siger Uffe Østergaard. tilliden bliver svækket Men EU’s største udfordring er ikke for lidt demokrati. Det er, at befolkningernes tillid til EU-projektet er blevet svækket, siger tidligere EU-vismand og nuværende MF for Venstre, Lykke Friis. ”Når grækerne fx reagerer mod Merkel ved at kalde hende for Hitler, så har vi da et problem. Og ser man på den folkelige opbakning i fx Tyskland, så er den faldet markant, fordi den tyske regering har følt, at den var nødt til at redde euroen. Men det har så betydet, at tyskerne er begyndt at spørge: Hvorfor skal vi egentlig betale til euroen – og hvad er idéen med det europæiske projekt fremover,” siger Lykke Friis og tilføjer: ”Der, hvor jeg ser problemet, er, at vi kommer til at gennemføre nogle økonomiske reformer, som kommer til at gøre kolossalt ondt. Her vil der være en fare for, at flere siger, at det er EU’s skyld,” understreger Lykke Friis.

økonomi og demokrati hænger sammen. Og under alle omstændigheder kommer vi ikke uden om, at økonomi og demokrati hænger uløseligt sammen, siger Uffe Østergaard. ”Demokrati er vanskeligt, fordi det er vanskeligt at dele en tilbagegang.

Men økonomien presser til gengæld en europæisk identitet frem, fordi tyskernes, hollændernes og finnernes fællesskabsfølelse er blevet sat på prøve, når man skal have hænderne op af lommen for at hjælpe grækerne. Man kan lige så godt vende det om og sige, at nu er vi der, hvor det gør virkelig ondt,” siger professoren.

Den økonomiske krise kan faktisk i sidste ende betyde en øget bevidsthed om, at vi er fælles om problemerne, siger Lykke Friis: ”Krisen har betydet en langt større forståelse af, at vi er i samme båd.

En krise i Grækenland og Sydeuropa bliver vores alle sammens krise, fordi vi jo er flettet så meget sammen med Europa, når vi ser på de økonomiske investeringer. Men det er da en tydelig

»

Jo mere globalisering og jo flere sammenhængende problemer, jo mere kommer demokratiet under pres. Store enheder er simpelthen svære at styre demokratisk. Så dybest set tror jeg, der er et dilemma mellem størrelse og demokrati - palle svensson, professor i statskundskab på aarhus universitet

s. 9

tendens Europas tabte folkestyre

s. 10

fare i og med, at vi har så store økonomiske problemer, at det kan gå ind og anfægte vores demokratiske idealer,” siger Lykke Friis. størrelsen betyder noget Demokrati eller ej - man kan stadig finde demokratiske skønhedspletter på Europakortet. I begyndelsen af marts underskrev 25 af EU’s 27 medlemsstater den finanspagt, som skal sørge for, at de enkelte stater ikke skejer for meget ud, men har orden i husholdningerne på hjemmefronten.

Problemet er bare, at pagten ikke er særlig demokratisk. Den kan nemlig kun genforhandles, hvis alle 25 stater, der har indgået den, er enige. Derfor kunne den tyske kansler Angela Merkel også efter underskrivelsen med sindsro i stemmen erklære: ”Gældsbremserne skal være bindende og gyldige for altid. De vil aldrig kunne ændres af et parlamentarisk flertal”.

Og derfor er finanspagten set med demokratiske briller også temmelig flosset i kanten, siger professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Palle Svensson. ”Det er bestemt et problem, at den danske regering og Folketinget binder selv sig og reelt svækker deres handlefrihed ved at indgå i finanspagten. Det her betyder, at de nuværende regeringer bestemmer, hvordan fremtidige regeringer kan føre økonomisk politik,” understreger han.

Til gengæld er den økonomiske krise et glimrende eksempel på, hvad det er for et dilemma, demokratiet står over for i sådanne situationer, siger Palle Svensson. ”Problemet er, at hvis du vil have løst nogle store problemer - som fx gæld eller miljø – der involverer mange lande, så bliver det sværere at opretholde demokrati og medbestem-

april 2012

melse. Modsat kan små enheder med problemer, som ikke har konsekvenser for andre, i højere grad have demokrati og folkelig deltagelse. Jo mere globalisering og jo flere sammenhængende problemer, jo mere kommer demokratiet under pres. Store enheder er sim-

»

Vi er langt fra i mål, hverken økonomisk eller med hensyn til den folkelige opbakning i EU. Men man skal huske på, at det Europa, vi har i dag, er væsentligt mere demokratisk end nogle af de Europa’er, vi nogensinde har haft før - lykke friis, tidl. eu-vismand og mf for venstre

pelthen svære at styre demokratisk. Så dybest set tror jeg, der er et dilemma mellem størrelse og demokrati,” siger Palle Svensson. demokratiet overlever Som et modsvar på de altoverskyggende økonomiske betragtninger understregede den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle i slutningen af marts måned, at vi nu har diskuteret krise i over to år – nu skal vi også huske på EU’s demokratiske legitimitet efter krisen.

Og det er den rigtige kurs at lægge, mener tidligere udenrigsminister og MF for De Konservative, Per Stig Møller, der ikke lægger skjul på, at den nuværende økonomiske krise på sigt kan blive en udfordring for demokratiet. ”Det er for mig at se et rigtigt træk.

For man skal huske på, at demokratiet, som vi kender det i dag, ikke har mere end 65 år på bagen. Og vi har historisk set ikke før haft demokratier, der var udsat for længerevarende kriser,” understreger Per Stig Møller.

Og Westerwelles tanker bakkes også op af tidligere EU-vismand, Lykke Friis. ”Der er jo tegn på, at vi har nogle demokratiske legitimitetsproblemer.

Det er derfor, han siger, vi bliver nødt til at puste noget mere demokratisk liv i processen ved at styrke Kommissionen. Og selv om vi måske ønsker at styrke de nationale parlamenter, er det underordnet – bare man starter på en diskussion af demokratiet. Det er for mig at se det vigtigste,” siger Lykke Friis.

Så selv om vi i Europa i øjeblikket snakker meget om økonomi og kontrol og knap så meget om demokrati i EU, så er begge folketingspolitikere fortrøstningsfulde, når det gælder demokratiets fremtid i Europa. ”Lykkes det at få reddet økonomien, så kan EU rejse sig. Lykkes det ikke, så er der lang vej igen. Men jeg er sikker på, at demokratiet nok skal klare sig i en eller anden form,” siger Per Stig Møller. ”Vi er langt fra i mål hverken økonomisk eller med hensyn til den folkelige opbakning i EU. Men man skal huske på, at det Europa, vi har i dag, er væsentligt mere demokratisk, end nogle af de Europa’er, vi nogensinde har haft før,” understreger Lykke Friis.

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Søger du nye udfordringer?

Gave

ko r t t

Søger du nye udfordringer?

Stevns Friskole søger ny skoleleder pr. 1. august 2012.

Giv et de frie de skolers advokat advokat ® de gavekort frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® tilskolers en oplevelse, der aldrig bliver glemt il højs

koler

ne

Stevns Friskole søger ny skoleleder pr. 1. august 2012.

Tror du også på, at: Tror du også på, at:

s.s.12 12 s.s.12 12

  

® ®

• etåbent åbent fællesskab Et fællesskab • ettæt tæt skole/hjem-samarbejde Et skole/hjem-samarbejde • et positivt arbejds- og læringsmiljø Et positivt arbejds- og læringsmiljø

- skaber en tryg og udviklende skole og en sund

Skaber en tryg og udviklende skole og en sund arbejdsplads?

185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kanarbejdsplads tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

185 frie 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan Såtage kan fejl kan tage tage fejl fejl se mere om stillingen på vores hjemmeside

Så se mere om stillingen på vores hjemmeside www.stevnsfriskole.dk www.stevnsfriskole.dk

STEVNS FRISKOLE

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold.

Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr.

Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Stevns Friskole er en veldrevet GrundtvigKoldsk friskole, som har eksisteret siden 1977. Skolen Stevns er en veldrevet Grundtvig-Koldsk friskole, har i dagFriskole 185 elever fordelt på 0. til 9. klasse og SFO.

som har eksisteret siden 1977. Skolen har i dag 185

elever Friskole fordelt på er 0. tilbeliggende 9. klasse ogiSFO. Stevns Rødvig omgivet af den dejligste natur tæt på vand, strand og skov, og med Stevns Friskole beliggende i Rødvig omgivet af den den lange, højeerklint mod øst. dejligste natur tæt på vand, strand og skov, og med den lange, høje klint mod øst.

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010 januar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

s. 11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Katrine Estrup, elev på Vrå Højskole Borgen Demokrati kræver oplyste og engagerede borgere for at kunne fungere.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra forskellige højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

april 2012

s. 13

tendens Portrætinterview

s.s.14 14

Jeg er ikke

jubeleuropæer INTERVIEW Da Connie Hedegaard var barn, så man EU som fredens projekt. I dag hører man kun om krisen og økonomi. Det er synd, mener hun, fordi selvom krisen har afsløret problemer kan vi ikke klare os uden demokratiet – tværtimod af kristoffer friis hecquet

Foto: ©european parliament, 2010

april 2012

s. 15

selvom der er travlt under det danske formandskab, og selvom det mest er for familiens skyld, at klimakommissær Connie Hedegaard er i Danmark i udvalgte weekender, er det alligevel lykkedes at møde hende denne fredag formiddag. Der er udsigt til solskinnet over Kongens Have fra mødelokalet i Kommissionens bygning i København, og Connie Hedegaard træder veloplagt og velklædt ind ad døren, rede til at diskutere demokrati i Europa. For EU er i dag et helt andet sted, end det oprindeligt startede. ”Dengang der var afstemning i 1972, gik jeg i sjette klasse. Det, jeg hørte dengang hos mine forældre, og der, hvor jeg kommer fra, var, hvor fantastisk det skulle være at være med i dette fredens projekt. Nu skulle der aldrig mere være krig i Europa. Det var diskussionen i 70erne,” husker Connie Hedegaard. Hun fortsætter med at fortælle om 80erne, hvor hun sad i Folketinget. Det indre marked, toldbarrierer og samhandel var kodeordene dengang. Dengang var et flertal af danskerne stadig bag. ”Så kom Murens fald i 1989. Jeg var i Østberlin i 3. g, og jeg oplevede at rejse fra lysene i Vest og så komme til Østberlin – man kunne slet ikke fatte, hvordan muren kunne falde.

Og tænk, at man kan forene Europa.

Det er utroligt, at man sidste år kunne have Polen som formandsland i EU. Jeg deltog i et uformelt miljøministermøde i Gdansk, hvor modstanden startede. Det er jo ufatteligt at tænke sig, at vi på så relativt kort tid kunne få Østeuropa indarbejdet i fællesskabet.” Men entusiasmen har forladt Europa på det sidste. ”Det er klart, at mine børn, der er i gymnasiealderen, tænker, hvad er det appellerende ved, at EU kræver det ene eller det andet af Grækenland? Der mangler noget for at få den unge generation til at opfatte EU som et fantastisk projekt. Jeg tror, der er mange europæere, der ubevidst er klar over, at der findes et europæisk

værdifællesskab. Men det glider totalt i baggrunden for de negative historier, som man hører nu.” jeg er ikke jubeleuropæer Connie Hedegaard er en af de få danske politikere, som er beundret på begge sider af det danske politiske spektrum. Der var stor dansk folkelig opbakning, da hun blev udpeget som klimakommissær i november 2009 i forbindelse med hendes forberedelser

»

Det er klart, at mine børn, der er i gymnasiealderen, tænker, hvad er det appellerende ved, at EU kræver det ene eller det andet af Grækenland? Der mangler noget for at få den unge generation til at opfatte EU som et fantastisk projekt. af klimatopmødet COP15 i København. Men at arbejde for EU har, ifølge hende selv, ikke gjort hende mere til europæer, end hun allerede var. ”At komme ind i Kommissionen har ikke gjort, at jeg er blevet tusind procent jubeleuropæer, der går ind for alle EU-tiltag. Jeg synes stadig, det er vigtigt, at EU kender sin begrænsning og kan vurdere, hvornår en sag kan overlades til lokale eller nationale kræfter, og lade være med at blande sig i irrelevante detaljer. I stedet skal EU

fokusere på nogle hovedprioriteter.

Men forhåbentlig identificerer man samtidig nogle kerneområder, hvor det, også set fra et borgersynspunkt, giver merværdi. Jeg har selv været heldig med mit område. Folk kan godt se, at det giver mening at samarbejde om klima på europæisk plan. Men på andre områder er der mange, der siger: kunne vi ikke klare det bedre selv?”

Det er tydeligt, at Connie Hedegaard trods sin tilbageholdenhed er nødt til at tænke meget europæisk. Hun har ikke en valgkreds, der skal plejes, og hun er heller ikke valgt til at pleje danske interesser. Dette gør hendes rolle som politiker ganske speciel. ”Man er ikke forpligtet over for et parti eller en ideologi eller noget som helst andet end at finde den bedste løsning for Europa. Jeg føler mig meget forpligtet på ikke at være dansk konservativ, men at række ud til hele det danske samfund. Som kommissær tager man ikke imod ordrer fra nogen, heller ikke den nationale regering.

Man skal være uafhængig.” krisen afslører demokratiets problemer Europas økonomiske krise fortsætter med uformindsket styrke, og Euroens medlemmer kigger sig om i verden efter købestærke investorer.

Samtidig vokser bekymringerne for, at krisen også har fået konsekvenser for demokratiets tilstand i Europa.

Flere sydeuropæiske lande har fået teknokratregeringer til at rette op på økonomien, og Ungarns centraliserede styre vækker løftede øjenbryn i hele unionen. Connie Hedegaard er tidligere blevet citeret for, ”at demokrati er en del af problemet”. Dette afviser hun uden at blinke. Nej, problemet i demokratiet findes et andet sted.

Og den økonomiske krise har ikke skabt problemet, men været med til at afsløre det. ”Demokratiet er ikke i vejen for at tage beslutninger. Demokratiet er en

tendens Portrætinterview

s. 16

Connie Hedegaard (f. 1960) Cand.mag. i litteraturvidenskab og historie.

Nuværende klimakommissær i EU. Sad i Folketinget for De Konservative fra 1984-89 og igen fra 2004-2009, hvor hun var først miljøminister og siden klima- og miljøminister.

I mellemtiden arbejdede hun som journalist for Berlingske Tidende, Radioavisen på DR1 og Deadline på DR2.

Stod i spidsen for FN’s klimakonference i 2009.

forudsætning for det hele. Man kan tale om europæiske værdier til solen går ned, men man vil aldrig kunne komme uden om, når man har skrællet alt det andet fra, at den kerneværdi, der vil stå tilbage, vil være troen på folkestyret. Det er befolkningerne, der bestemmer.” ”Der findes en udfordring for demokratiet i Europa. Politikere bliver af frygt for deres egen befolkning bange for at tage de beslutninger, som politikerne godt ved skal tages. Problemet er, at for mange regeringer for længe har undladt at gøre, hvad de egentlig vidste, der burde gøres, af frygt for deres befolkning. I Sydeuropa, for eksempel i Italien, har man længe sagt, at her går det godt. Dette handler om repræsentative politikere, der ikke

april 2012

turde gøre, hvad der burde gøres, men frygtede den befolkning, de repræsenterede. Og så gik det galt, da krisen kom. Det er min overbevisning, at hvis du lægger tingene frem for veloplyste europæiske borgere, og investerer noget politisk kapital i det, kan man få befolkningen med til ganske meget.

Fx efterlønsdebatten. Man måtte erkende, at det ikke længere gik at love, love og love. Vi bliver færre og færre til at forsørge flere og flere. Det kan man som politiker godt få folkelig opbakning til.”

Er der ikke en systemisk krise for de politiske beslutningstagere, hvis man ser det i et bredere perspektiv i forhold til frygten for fx Kina? ”Markedet har internationaliseret sig, bankerne har internationaliseret sig, finansmarkederne og børserne har internationaliseret sig, og pga. den teknologiske udvikling kan man på sekunder træffe helt afgørende beslutninger. På den anden side har vi et politisk system, der slet ikke er fulgt med internationalt. Det internationale politiske system er ufatteligt svagt.

Hvis man ikke mener, at markedet kan klare alting, så er det vigtigt at finde ud af, hvordan vi regulerer dette marked, men internationalt er det politiske system enormt svagt i forhold til både lokalt og nationalt niveau. Se fx FN. Dette er den systemiske krise, som vi befinder sig i.” solidaritet er nødvendig Hvis man betragter den økonomiske pessimisme og talen om renationalisering og protektionisme i Europa, kan det være svært at se lys for enden af tunnellen. Er de europæiske lande ved at lukke sig om sig selv i stedet for at vælge fællesskabet? ”Jeg kan godt forstå frygten, men det, der er sket i løbet af de sidste 18 måneder, er jo egentlig helt utroligt.

Tænk, at når et land som Grækenland kommer så langt ud, vil de andre lande – selvom der er krise – hælde milliarder af milliarder i landet. Og

»

Demokratiet er ikke i vejen for at tage beslutninger. Demokratiet er en forudsætning for det hele.

foreløbigt slipper man af sted med det. Foreløbig bliver det accepteret af befolkningerne i Europa, af det franske og tyske vælgerkorps. Er det ikke en ret stærk solidaritetshandling? Denne krise har givet anledning til at vise, at når man siger, at man er et solidarisk fællesskab, så er det ikke kun tomme ord. Man har forpligtet sig til at vise, at det er man. Men vi mangler helt klart broen ud til vælgerne, så de kan se, at det faktisk var solidarisk.”

Og solidaritet er nødvendig. Konkurrencen fra Kina og andre stærke nye økonomier er ikke til at tage fejl af, og de har ikke samme demokratiske værdier at kæmpe for som europæere. ”Vi er oppe imod nogle af de store nye fremmarchende økonomier, og det er jo ikke blot store økonomier – det er også nogle komplet andre værdisæt end vores. Hvis vi ikke har et eller andet samlet bud på, hvordan vi kan stå op imod dette, så har jeg virkelig svært ved at se, hvordan europæiske værdier kan spille den rolle, de burde i det 21. århundrede.”

Connie Hedegaard mener dog, at hvis europæerne gør en indsats i fællesskab, har vi rent faktisk en chance.

Selvom vi kun er en halv milliard ud af syv, bliver vi lyttet til. Fx da hun stod i spidsen for forhandlingerne i EU på klimakonferencen i Durban i december. ”Det, vi så i Durban, var i denne sammenhæng interessant. Her kunne

s. 17

man se, at nür EU’s 27 medlemsstater virkelig taler med en stemme, og uanset hvem du spørger i de 27 lande, stür man fast over for Kina, Indien og USA, og laver alliancer med en lang rÌkke udviklingslande, sü kunne vi faktisk fü gennemført ting, som ingen troede muligt, da vi tog til Durban. I modsÌtning til COP15 kunne vi her tvinge USA, Indien, Kina m.fl. til ting, de ikke ville. Man sagde, at de tektoniske plader rykkede sig rent geostrategisk.�

FOTO: SĂ˜REN HARTVIG

mere demokrati Süledes et bevis pü EU’s potentielle styrke. Det kan dog samtidig misforstüs, som om den europÌiske befolkning ikke er blevet hørt, mener hun.

Men demokratiet skinner igennem. �At vi taler med en stemme i Euro-

pa, betyder ikke, at der ikke har vÌret en forankring i medlemsstaterne. Der har vÌret diskussion rundt om bordet imellem de 27 lande. Dette, kan man mildest talt ikke sige, var en manglende demokratisk proces. Det er en meget demokratisk proces. At vi bliver enige om et fÌlles standpunkt, gür ikke ud over demokratiet, men vi kan fü en enorm indflydelse, som vi ellers ikke kunne have füet.� �Jeg er stor tilhÌnger af det reprÌsentative demokrati og synes, at balancerne i EU-systemet, som de er, har den demokratiske legitimitet, der skal til. Fra et dansk synspunkt burde man endda ønske sig stÌrkere institutioner i EU, - hvis man er bange for, at de store lande skal bestemme for meget.

I EU har hvert land Ên stemme.�

PIA FRIS LANETH

Pia Fris Laneth er ganske enkelt en ypperlig fortžller, der med sit nžrvžr og store sprogtalent formŒr at tryllebinde sine tilh¿rere � ung som gammel. Folk kunne ganske enkelt ikke fŒ nok. Det var en sjžldent opl¿ftende og stemningsfuld h¿jskoleaften.

JÂżrgen Carlsen, forstander for Testrup HÂżjskole

Den nuvÌrende økonomiske krise er ürsag til meget dürlig omtale. Der tages store beslutninger, og det virker svÌrt at nü at forankre beslutningerne i befolkningen, da det skal gü hurtigt.

Det er naturligvis et problem. Men det er ikke ensbetydende med, at demokratiet er i vejen for lovgivningen, eller at EU er udemokratisk, mener Connie Hedegaard. Europas demokrati er vĂŚrd at kĂŚmpe for.

RESPEKT Ă? NY BOG, NYT FOREDRAG Ăˆ100 Ĺ’rs dansk socialhistorie pĹ’ gadeplanÇ - Vi kommer ind under huden pĹ’ den uddÂżende žgte arbejdermentalitet, som engang herskede pĹ’ Vesterbro.

ĂˆEn fantastisk historie om VesterbroÇ - É og en skÂżn historie om kampen mellem Indre Mission og Socialdemokraterne omarbejdernes gunst.- Lokalavisen Vesterbro ĂˆRespekt for Pia Fris Laneths grundige og interessante bogÇ - Foretagsomme pržster, lžgmžnd og lžgkvinder fra Indre mission fĹ’r oprejsning i Pia Fris Laneths jubilžumsbog om Settlementet .... Som i hendes Lillys Danmarkshistorie veksler den store historie med den lille, og hun taber aldrig mennesker af syne.

De er tilstede over alt i bogen

rÂżrende, personlige historier.

- Pernille Stensgaard, Weekendavisen ĂˆEn vigtig, omend ofte overset del af danmarkshistorienÇ Pia Fris Laneth har skrevet en fremragende bog om ildsjžle, arbejdere, akademikere, arbejdslÂżse og drukkenbolte. Med andre ord om hundrede Ĺ’rs dansk socialpolitik med afsžt i Vesterbro.

- Egon Clausen, Information

RESPEKT Ă? historier fra Settlementet pĹ’ Vesterbro // 292 rigt illustrerede sider.

Kan bestilles via mail: settlementet@settlementet.dk eller hos din boghandler

&( ,& #-&.( *"/% $) &( +) 2 /(# 2 ,+./ 3*!-" . *0"' ("'( ( 1

debat Bøger

s. 18

Filosofisk aktivisme ANMELDELSE Filosoffen Peter Kemp er den tænker i landet, der mest energisk forsøger at fastholde et globalt perspektiv på menneskehedens fremtid. I Kemps optik har filosofien et ansvar for at gøre verden bedre. Det fremgår af hans nyeste bog af jørgen carlsen, forstander, testrup højskole

I sin berømte 11. Feuerbachtese udtaler Karl Marx følgende: ”Hidtil har filosofferne kun fortolket verden forskelligt. Det kommer an på at forandre den.” Nogle har læst teksten som et forsøg på at plædere for praksis frem for at sidde begravet i teoretiske spekulationer. Men det er totalt skudt forbi at tro, at teori nu bare skal afløses af praksis. Selvfølgelig er det rigtigt, at man ikke kan gruble sig til en bedre verden. Der må nødvendigvis handling til. Ellers ender det som den filosofiske fodboldkamp hos Monty Python, hvor der lige præcis ingenting sker. Men for at kunne handle på en måde, der gør verden bedre, er det naturligvis nødvendigt at vide, hvor man skal hen, og hvad man skal gøre. Derfor er det stadigvæk nødvendigt at fortolke verden. Marx brugte som bekendt selv resten af sit liv på at fortolke verden uden at nå til vejs ende. Og så bør man i øvrigt huske på, at ”praksis” selv er en teoretisk kategori.

Set i dette perspektiv rummer filosofisk virksomhed en aktivistisk dimension – især selvfølgelig når det drejer sig om socialfilosofisk tænkning.

Nogle har ligefrem betegnet tænkningen som en tidsbetinget historisk handling. I stedet for at bygge filosofiske luftkasteller må samfundstænkeren

april 2012

engagere sig i den historiske virkelighed og forholde sig analyserende og kritisk, dvs. undersøgende, til sine omgivelser. På den måde kan en samvittighedsfuld og dybtgående kritisk tænkning faktisk gøre en forskel her i verden. Men guderne skal vide, at det er hårde odds, man er oppe imod. For denne verden regeres ikke af fornuften. Det er ikke velovervejede, saglige og langsigtede politiske mål, der styres efter. At insistere på at tænke globalt og i overnationale sammenhænge skaber i sig selv et politisk handicap i forhold til de politiske magthavere, der taler om beskæftigelse, vækst og konkurrencedygtighed i den globale økonomi.

Dette er ikke desto mindre Peter Kemps forehavende i hans seneste værk Filosofiens verden. Peter Kemp, som netop er blevet 75, er et sjældent fænomen i den danske kreds af filosoffer. Han er en af de få, der livet igennem har insisteret på fastholdelsen af den aktivistiske dimension i den filosofiske tænkning. For ham er filosofi ikke bare ørkesløs spekulation eller skolastiske spilfægterier. Filosoffen har i sin tænkning et medansvar for at gøre verden bedre. Så enkelt er det.

Og hurra for det!

Filosofiens verden Af Peter Kemp Tiderne Skifter 2012 416 sider. kr. 299,-

den røde tråd Der går en rød tråd gennem hele Kemps omfattende teologiske og filosofiske forfatterskab. Og tråden hedder: kritik, engagement og etik. I løbet af 60erne skiftede hans filosofiske optik fra eksistentielle, fænomenologiske og livsfilosofiske temaer til et fokus på mere samfundsorienterede problemstillinger. Der var sådan set ikke tale om et brud med hans tidligere filosofiske observans, men snarere om en perspektivudvidelse. Kemp indså nødvendigheden af, at filosofien stillede sig i rapport til aktuelle samfundsspørgsmål. Det blev tydeligt i det lille skrift Ungdomsoprørets filosofi fra 1972. Selve titlen på hans disputats Engagementets poetik (udgivet på fransk i 1973) taler også sit tydelige sprog. Og denne filosofiske aktivisme har præget Kemps tænkning lige siden. På Aalborg Universitet er der netop oprettet

en uddannelse i Anvendt filosofi. Præcis dette er, hvad Kemp har kæmpet for de sidste 40 år.

I sine mange publikationer har Kemp med sin tænkning optrådt aktivt intervenerende i en lang række dagsaktuelle samfundsspørgsmål. Etiske overvejelser bliver ikke behandlet som interessante og underholdende spørgsmål i den filosofiske strikkeklub.

De optræder som kritiske anfægtelser af herskende tilstande i samfundet: De ældres status i velfærdsstaten, den

»

Etiske overvejelser bliver ikke behandlet som interessante og underholdende spørgsmål i den filosofiske strikkeklub. De optræder som kritiske anfægtelser af herskende tilstande i samfundet

mangelfulde pleje og omsorg i hospitalsverdenen, omgangen med menneskeligt vævsmateriale i biomedicinsk forskning og mange andre sager. Sågar optøjerne på Nørrebro den 18. maj 1993 udløser en filosofisk reaktion fra Kemp. Det er interessant at forfølge, hvorledes denne røde tråd efterhånden bliver vævet ind i en stadig mere omfattende global orientering. Peter Kemp er for mig at se den tænker her i landet, som mest energisk prøver at fastholde et globalt perspektiv på menneskehedens fremtid. I klimadiskussionen er det en filosofisk dødssynd ikke at tænke globalt. Det siger næsten sig selv. Men nok så vigtigt er det, at det for Kemp også er en kongstanke at reaktualisere filosoffen Kants vision om dannelse af det enkelte menneske i et verdensborgerperspektiv. Den oplyste verdensborger er dannelsens ultimative mål.

Den foreløbige kulmination i Peter Kemps heroiske bestræbelse på at tænke såvel i dybden som i bredden er hans netop udkomne værk Filosofiens verden. Læs det og bliv klogere. På verden. Og på dig selv.

Bogkort ved egon clausen

Den danske arv Karin Röh: Statisterne. Erindringer fra Sydslesvig og tanker om den danske arv i landsdelen i dag Skriveforlaget 2012, 180 sider, kr. 130,Når dronningen holder sin nytårstale, sender hun altid en hilsen til de danske syd for grænsen, der trofast holder fast i dansk sprog og kultur. Men gør de nu også det, når sandheden er, at der tales tysk i danske foreninger og hjem? Man påstår, at der findes 50.000 dansksindede syd for grænsen, men tallet beror på et skøn og er aldrig blevet bekræftet.

Danmark til Ejderen er en drøm, der blev lagt i graven for mange år siden, men måske lever den endnu? Hvilke kræfter er det egentlig, der kan få Danmark til at yde en halv milliard om året i støtte til danske skoler, biblioteker, foreninger og en dansksproget avis? Hvad er det, der får A.P. Møller-fonden til at sponsorere et nyt gymnasium i Slesvig og bilde dronningen ind, at sydslesvigerne, “så smukt forstår at varetage deres danske arv”? Det spørger Karin Röh om. Hun er født i Slesvig og er blevet dansk gennem ferieophold og uddannelse. Nu bor hun i Danmark og mener, at det danske mindretal syd for grænsen holdes kunstigt i live af generøse tilskud fra Danmark.

Bedst var det måske at skrotte det hele og bruge pengene på at udvikle regionen såvel nord som syd for grænsen. Bogen er særdeles vedkommende som debatoplæg.

Sindelag Karin Johannsen-Bojsen: Sindelag.

Forlaget Neffen 2011 (1977), i samarbejde med SSF Sydslesvigsk forening, 84 sider Karin Johannsen-Bojsen er en meget kendt sydslesvigsk forfatter, der i mange år har været meget aktiv i det danske mindretal. Ved siden af sit virke som lokalpolitiker og lektor på Duborgskolen har hun også haft overskud til at skrive romaner, erindringer og artikler i dagspressen. Hun regnes for at have givet de bedste og mest indgående beskrivelser og analyser af sydslesvigernes særlige identitet mellem dansk og tysk i dag. I 1977 udgav hun en digtsamling med titlen Sindelag, der vakte berettiget opsigt for sine præcise formuleringer og sine helt usentimentale skildringer af en opvækst i Flensborg, hvor hun begyndte som tysker, men endte som dansker. Digtsamlingen er netop blevet genudgivet og kan anbefales på det varmeste.

Ikke blot for skildringerne af en tid, der for længst er forbi, men også for sit suverænt gode sprog.

s. 19

højskole Højskolen kort

s. 20

Zzzzz…

Tvindspøgelset

Kort og godt

En forældet højskolelov spænder ben for nytænkning af højskolens fysiske rammer. Det mener forstanderen på den kommende Roskilde Festival Højskole, Jesper Elkjær Øland.

Ifølge ham hjemsøges nye højskoleprojekter af den forældede lovgivning: “… et spøgelse jager stadig de danske højskoler – Tvindspøgelset. Og for os, der prøver at komme med nye bud på, hvor højskolen skal hen, og på, hvordan den kan bidrage aktivt i forhold til at ændre dagsordenen fra ‘hvad kan jeg få’ til ‘hvad kan jeg give’, så er højskoleloven ude af trit.”

Tvindloven blev i sin tid effektueret for at lukke de lovmæssige huller, som Tvindhøjskolerne udnyttede. I dag er den en alvorlig klods om benet på initiativtagere, der ønsker at etablere en ny højskole fra bunden.

Det kan dog være, at en ændring af loven er inden for rækkevidde. Kulturminister Uffe Elbæk har fokus på højskolerne og også Tvindloven, som man kunne høre ved det åbne samråd i Kulturudvalget den 22. februar, hvor han sagde: ”Jeg får en række henvendelser fra mennesker, der kunne tænke sig at lave nye højskoler, men som er blevet bundet af den problemstilling og de rammer, som er defineret af den tidligere Tvindlovgivning […] Det kunne være interessant at tage den diskussion og finde ud af: Er lovgivningen tidssvarende?”

Så måske kan spøgelset endelig manes i jorden.

første spadestik Borgmester Arne Boelt tog den 11. februar det første spadestik til to nye elevboliger på Vrå Højskole. Hjørring Kommune har stillet en garanti på 15,1 mio. kr. til renovering af højskolens kunstsal og elevboliger med i alt 64 senge. Den første bygning forventes klar, når sommerkursisterne starter.

Modelfoto

Det kan føles som en fysisk umulighed at komme tidligt op om morgenen.

Det ved eleverne på Egå Ungdomshøjskole alt om. Men nu behøver de ikke længere kæmpe hver morgen. Mødetiden er nemlig siden nytår blevet rykket fra kl. 8.30 til kl. 10 i et forsøg på at gøre noget ved elevernes høje fravær og lave energiniveau i morgentimerne.

“Vi har lænet os op ad den forskning, der er på området. Når vi har den samme oplevelse i hverdagen, som forskningen viser, hvorfor så ikke prøve det? De unge vil jo gerne.

Det er ikke, fordi de er ugidelige eller dovne. Vi har set gennem årene, at de unge har en anden døgnrytme,” siger forstander Ulla Fisker.

Ny forskning viser nemlig, ifølge Camilla Kring, der er stifter af organisationen B-Samfundet, at unges træthed er genetisk betinget. “På baggrund af hele den fysiologiske udvikling har unge et helt andet søvnmønster. Unge sover senere og står senere op. De har brug for ni-ti timers søvn,” siger hun.

Eleverne kan tydeligt mærke forskel. ”Man har en glæde ved at komme op. På den her måde stresser man ikke.

Min selvtillid er vokset. Jeg føler, at jeg kan mere, og render ikke længere rundt som en zombie,” siger Kasper Servé på 18. /avk

/avk

april 2012

den frie højskole Tidligere forstander på Ryslinge Højskole, Asser Amdisen, vil etablere en ny højskole. Den Frie Højskole kommer til at stå for rejser både af kunstnerisk og historisk art. Højskolen vil også på tur ud til folks dørtrin, så de ikke skal rejse efter den. handicappolitik i japan Et projekt på Egmont Højskolen giver mennesker med handicap fra det nordlige Japan redskaber til at sætte handicappolitik på dagsordenen efter tsunamien den 11. marts 2011. Flere af deltagerne har som mange andre i det nordlige Japan oplevet, hvordan det kraftige jordskælv og den efterfølgende tsunami ændrede deres liv for altid. På højskoleopholdet i Hov suger de viden til sig, som de kan bruge i opbygningsarbejdet. /avk

Det sker

Presseklip

Tørre tal

s. 21

2 9 5 4 6708 1

3

inviolata Inviolata er Skandinaviens eneste etablerede bratsch-accordeon-duo.

Duoen udgøres af Andreas Borregaard og Asbjørn Nørgaard. De har ønsket at udforske det spændingsfelt, der opstår, når bratschens varme strygerklang møder accordeonets orgellignende klang.

Søndag den 15. april på Brenderup Højskole eliternes triumf Er folkestyret under pres? Over 70 % af de yngre folketingsmedlemmer er i dag akademikere eller studerende på akademiske uddannelser. For bare en generation siden var det anderledes.

Lars Olsen beretter om dette skifte og dets konsekvenser.

Mandag den 16. april på Højskolen Marielyst modeskaber Peter Jensen, tidligere elev på Skals Højskole, har gjort stor karriere i den internationale modeverden. Peter Jensen vil fortælle om sit karriereforløb og vise et af sine shows.

Torsdag den 26. april på Skals - højskolen for design og håndarbejde madens betydning Madens plads i højskolelivet, i samværet, i oplysningen og oplivningen er, hvad der skal diskuteres, når Foreningen for Folkehøjskolens Historie afholder sit årlige Forum med temaet Madens betydning i højskolens historie og nutid.

Lørdag den 16. juni på Suhrs Madakademiet

”Du kender næppe meget til N. F. S. Grundtvig. Men jeg har forstået, at du er blevet uddannet og oplært i det hemmelige russiske politi og efterretningsvæsen, helt tilbage i Sovjets tid, hvor der skulle herske kæft, trit og retning i forhold til landets eneste parti, det kommunistiske, og der var sikkert ikke plads til megen selvstændig tænkning. […] Til slut vil jeg komme med en opfordring. På det kraftigste kan jeg anbefale dig at få oprettet grundtvigske folkehøjskoler overalt i Rusland.”

Karl Maksten, pensioneret lærer fra Aalborg, har skrevet et brev til Putin i Kristeligt Dagblad 10. februar. ”For at få adgang til jordemoderuddannelsen skal kvote 2-ansøgerne skrive en ansøgning, hvor der blandt andet lægges vægt på, at de har en studentereksamen over middel, at de har minimum et halvt års relevant erhvervserfaring, og at de har haft et højskoleophold eller tilbragt længere tid i udlandet. […]

Kvote 2-studerende er meget målrettede, og undersøgelsen viser jo, at de har en højere gennemførelsesprocent.

De har brugt tid på at blive modne og har sat sig ind i, hvad uddannelsen handler om.”

I MetroXpress den 9. marts skriver Iben Mortensen og Gitte Bank Jensen om kvote 2-studerendes succes.

hvilke typer højskoler er mest populære?

Nye tal fra Danmarks Statistik viser fordelingen af elever på de forskellige typer højskoler i skoleåret 2010/2011.

De almene og grundtvigske højskoler står for langt de fleste af eleverne, men det er gymnastik- og idrætshøjskolerne, der har oplevet den største fremgang.

Antal kursister på højskoler fordelt efter højskoletype: Skoleåret 2010/2011 Almene og grundtvigske

Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler

3581

Fagspecialiserede højskoler

1296

Livsstilshøjskoler

486

Ungdomshøjskoler

179

2084

højskole Tæt på

s. 22

Europa c/o Aabenraa REPORTAGE Democrazy er Højskolen Østersøens nye forløb om demokrati. Med 12 forskellige nationaliteter, tre sprog og medbestemmelse i undervisningen giver det udfordringer for alle. Følg et europæisk demokrati i miniformat af sara peuron-berg

solen skinner på de hvide lave bygninger, og vandet blinker blåt i aabenraa fjord.

Foråret er på vej til det tidligere kysthotel, som nu er Højskolen Østersøen.

Der er ikke langt fra Aabenraa til Tyskland, og netop derfor har højskolen altid beskæftiget sig medtysk sprog og kultur. Men i år har højskolen åbnet dørene for hele Europa. I februar startede en flok elever på det nye forløb Democracy.

Forstander Peter Burhmann vil meget gerne diskutere den europæiske identitet og fællesskab på sit kontor, hvor der er dækket op med hjemmebagte sønderjyske småkager. Forløbet er et forsøg på at bidrage til en europæisk offentlighed ved at tage en klassisk højskoleværdi som samvær og udvide det til at omfatte hele Europa. ”Grunden til, at vi fandt på Democrazy, er, at vi ser så meget spaltning og splid i Europa og mange tegn på, at der mangler en fælles europæisk identitet.

Eurokrisen er udtryk for en splid i Europa, som der ikke er identitetsfølelse nok til at lukke.” Han fortæller, at fordi Tyskland ligger lige rundt om hjørnet, tror vi tit, at vi er ens. Men det

april 2012

er vi ikke. ”Man undres over, hvor store kulturforskellene egentlig er. I Europa er sprog- og kulturforskelle intensivt til stede i forhold til USA eller Kina.

Derfor er det her grænseoverskridende arbejde meget vigtigt. Jeg synes, at det første sted, man er nødt til at starte, hvis man skal skabe en sådan identitet, er at få folk til at snakke sammen. Og der er højskoletanken optimal som platform.” demokrati er teamwork Democrazy er tre måneder om demokrati og samfundsforhold. To gange om ugen diskuteres et demokratisk emne i fællesskab. Ofte inviterer skolen en taler, der direkte arbejder med demokrati, senest den 34-årige Donia Amr Ahmed, der deltog i revolutionen i Egypten.

Democrazy har elever fra Bulgarien, Slovakiet, Tjekkiet, Sydafrika, Tyskland og Danmark. Zuzana Hlavkova på 22 år fra Slovakiet er taget til Danmark netop for at følge dette kursus. ”Jeg har længe villet tage til Danmark for at blive en del af det danske uddannelsessystem. Det er meget mere åbent og handler mere om samarbejde. Det

»

Grunden til, at vi fandt på Democrazy, er, at vi ser så meget spaltning og splid i Europa og mange tegn på, at der mangler en fælles europæisk identitet.

- peter burhmann, forstander på højskolen østersøen

handler ikke om at lære udenad fra a-z. I hvert fald for mig er det en bedre måde at lære på end at sidde til en forelæsning.”

Når emnet er demokrati, må metoden være demokratisk. Forløbet lægger op til, at eleverne er medbestemmende i forhold til indhold og form. I tre af de tolv uger tilrettelægger eleverne selv undervisningen, og

lige nu planlægger de gruppevis en demokratidag. Samarbejdet på tværs af sprog og kulturer afslører, at demokrati ikke er så let i praksis. ”Jeg tror overhovedet ikke, at nationalitet betyder noget. Det er personligheden, der er afgørende. Det, vi gør lige nu, er virkelig en test, en rigtig udfordring. Det her er demokrati i praksis, når man arbejder i teams og virkelig skal lytte til alle og finde et kompromis. En gruppe har skændtes i to uger nu og er stadig ikke nået til enighed,” forklarer Zuzana. Men det er netop demokratiets vilkår. Selvom det kan gøre beslutningsprocesser langsomme og vanskelige, er det, ifølge Zuzana, stadig den bedste metode. ”Det er den anden side af demokratiet.

Nogle gange når demokratiet til et punkt, hvor tingene står stille, og du ikke kan fortsætte. Så bliver du nødt til at finde en vej ud af konflikten.” forskelligheder og fordomme Som dansker er man vant til demokrati og demokratiske processer i skolen, på arbejdet og i sin boligforening. Men på grund af holdets internationale sammensætning bliver de danske elever konfronteret med deres vaneindstilling til demokratiet. ”Det er spændende at se, hvordan tidligere kommunistiske lande bliver til et demokrati, fordi de har en anden indgangsvinkel,” fortæller Karen Ellegaard, en dansk elev på kurset. En anden, der ser blandingen af elever som en fordel, er Ulrike Patzke, underviser på Democrazy.” Især nogle af eleverne fra de østeuropæiske lande har på deres egen krop oplevet, hvordan det er at udvikle demokratiske og bureaukratiske veje. De danske elever indser, at for dem er det indlysende at have en elevrepræsentant. Og på den måde kommer man i snak med hinanden.”

Netop at komme i snak med hinanden er en nødvendig del af et demokratis måde at løse konflikter på. Med elever fra hele Europa må det nødvendigvis give nogle udfordringer.

Højskolen har altid fokuseret på det tyske sprog, både pga. beliggenheden, men også for at styrke bevidstheden om andre sprog i en stadig mere sprogligt anglificeret verden. På grund af det nye tiltag har skolen været nødt til at inddrage engelsk for at kunne undervise de internationale elever, og det er en svær forandring. For eleverne synes det dog ikke at spille en rolle. ”Ingen taler ordentligt engelsk her.

Det er derfor, at vi forstår hinanden.

Det er faktisk meget sværere at forstå folk, der har det som modersmål,” fortæller Zuzana Hlavkova grinende

»

Vi vil gerne have, at folk, der går herfra, brænder for at tage stilling og have meninger og holdninger. Uanset hvad det så bliver for meninger og holdninger.

- ulrike patzke, underviser i democrazy på højskolen østersøen

på engelsk. Selvom det engelske forfladiger elevernes sproglige udtryk, da ingen har det som modersmål, er der ingen vej udenom. Og det er skolens udfordring ved at ville have hele Europa samlet i Aabenraa. demokrati som livsholdning Formålet med Democrazy er, at eleverne går ud i verden og deltager i samtalen om den europæiske identitet.

Hverken Zuzana Hlavkova eller Karen Ellegaard har umiddelbart tænkt sig at arbejde direkte med demokrati

s. 23

efter højskolen. Dog betyder det ikke, at forløbet ikke er en succes. Peter Burhmann håber, at opholdet vil give Europa muligheden for en ligeværdig demokratisk samtale. Men ligeværd er ikke ensbetydende med, at alle skal være ens. ”Forskelle har forrang for enhed.

Forskellene mellem mennesker og systemer gør, at der altid er fordele og ulemper, men det må vi både se i øjnene, arbejde med dem og have som grundlag. Democrazy er et forsøg på at bygge bro over nogle af de forskelle, der samtidig skal respekteres.”

Ulrike Patzke er enig. ”Vi håber, at de bliver en slags ambassadører for en demokratisk grundholdning. Ikke så meget som en styreform eller en juridisk form. For hvis man vil have, at demokratiet styrkes, så skal man have mennesker, som lever i den demokratiske tanke. Demokrati fungerer kun, hvis den største del af folket eller samfundet engagerer sig. Vi vil gerne have, at folk, der går herfra, brænder for at tage stilling og have meninger og holdninger. Uanset hvad det så bliver for meninger og holdninger.”

Solen går nu langsomt ned over fjorden og spejler sig i højskolens store vinduer. Om tolv forskellige nationaliteter til sommer vil tale med én europæisk stemme, vil tiden vise.

højskole HB undersøger

s.s.24 24

Østeuropæisk forbindelse sløjfes

INTERNATIONALT Selv om højskoler ofte betragtes som en specifik dansk institution, har de for længst åbnet sig mod verden. En stor del af eleverne er internationale og udlandsrejser er en selvfølgelighed. Alligevel er det internationale sjældent på dagsordenen, og støtten til østeuropæiske elevers højskoleophold forsvinder måske i år af andreas harbsmeier og andreas melholt lundberg foto: ulrik jantzen

april 2012

det starter ofte med historien om den danske bondesøn, der bliver sendt på højskole for at blive dannet og uddannet til at tage del i det danske samfund. Højskolen blev en del af den nationale oprustning eller som professor Ove Korsgaard skrev i sin Kampen om lyset: ”Højskolen er tænkt som et danskinficeringsinstitut.”

Selv om man stadig kan finde det synspunkt rundt omkring i højskolelandskabet, ser den faktiske virkelighed imidlertid noget anderledes ud i dag. Først begyndte højskolerne at lade rejser indgå som en central del af et højskoleophold. Mest berømt blev måske Tvinds Den Rejsende Højskole, hvor hovedvægten lå på elevernes selvoplevelse af levevilkår i U-landene.

Flere højskoler bruger stadig rejserne som en del af den internationale

kulturudveksling. Siden er strømmen også begyndt at gå den anden vej, og internationale elever er blevet en fast del af mange højskoler. Især fra de nordiske lande, men også fra Østeuropa og resten af verden. farvel til østeuropa Især østeuropæiske elever har de sidste ti år spillet en særlig rolle. ”Den norske, svenske og finske kultur ligner jo meget vores, hvorimod de østeuropæiske giver spændende sammenstød og en enorm kulturel udvikling.

Mange af vores rejser til udlandet går til Østeuropa, hvor tidligere elever

»

Vi er ved at afsøge mulighederne for, hvordan vi fortsat kan understøtte højskolernes arbejde med at tiltrække elever fra EU - uffe elbæk, kulturminister fungerer som kulturelle guider for vores nuværende elever. På denne måde har vi opbygget et stærkt netværk og gode kontakter på grund af Cirius-ordningen,” siger Søren Winther Larsen, forstander på Odder Højskole.

Den såkaldte Cirius-ordning har siden 2003 banet vej for, at unge fra de nye EU-lande kan komme på et ophold på en dansk højskole med betragtelig økonomisk støtte. Men med udgangen af 2012 udløber den ordning, så fra årsskiftet vil østeuropæiske elever nok blive et noget sjældnere syn, end tilfældet er i dag.

En opgørelse fra sidste år viser, at elever, der var under Cirius-ordningen, alene udgjorde 7 % af det samlede elevtal i skoleåret. ”Uden Cirius vil nogle elever ikke have mulighed for et højskoleophold, og det vil være en stor

skam for demokratiet i Europa. Det er en stor skam, fordi mange af vores elever tager tilbage til deres lande og fortæller om den danske kultur. Hvis Cirius forsvinder, vil de østeuropæiske elever få svært ved at komme på højskole i Danmark, da mange ikke har råd. Vi vil stadig, ud over de nordiske elever, få mange amerikanere, japanere og sydafrikanere, der har råd. Og det vil de have, uanset om Cirius vil spille en rolle eller ej. Men jeg håber, at man kan finde en ordning, der nedsætter egenbetalingen for nogle grupper,” afslutter Søren Winther Larsen.

Der er en forhåbning om, at det lykkes at skabe en ny pulje på 2,9 mio. kr. – svarende til Cirius-ordningen –, som udenlandske elever kan modtage støtte fra. Ordningen har været en fast post på finansloven siden 2003.

Om midlerne bruges til en ny pulje, afhænger dog af, om der findes politisk vilje og økonomisk råderum til at sætte penge af hertil igen i den kommende finanslov.

Kulturminister Uffe Elbæk er bevidst om problemet. ”Jeg er godt klar over, at puljen udløber, og vi er ved at afsøge mulighederne for, hvordan vi fortsat kan understøtte højskolernes arbejde med at tiltrække elever fra EU. Men den økonomiske situation gør, at midlerne samlet set er meget knappe i disse år.” Den succesfulde kulturudveksling imellem Øst- og Vesteuropa går en usikker fremtid i møde. international dannelse Om Cirius kan fortsætte afhænger i høj grad af den politiske vilje til fortsat at bakke op om højskolernes internationale orientering og funktion som arena for møder mellem danske og internationale elever, hvor dansk og andre kulturer mødes og udfordres.

Men også internt skal der fokus på emnet. Det internationale spillede en meget lille rolle i de anbefalinger til højskolerne, som kom frem i det af Undervisningsministeriet nedsatte højskoleudvalgs rapport fra december 2004. Flere udtrykte herefter bekymring for, om højskolen ville ende som et ”frilandsmuseum for den danske

folkeoplysning”, som den radikale Bente Dahl i 2005 udtrykte det i et åbent brev til daværende undervisningsminister Bertel Haarder.

På trods af den manglende prioritering af det internationale i en fælles strategi, har mange skoler det alligevel på dagsordenen. Adskillige skoler fra Den Internationale Højskole i Helsingør til Højskolen Østersøen i Aabenraa slår sig endda direkte op på at være henvendt til ikke-danske elever. Odder Højskole har en bevidst international orientering i deres værdigrundlag: ”Internationale elever er interessant for højskoleformen, fordi vi jo, lidt fortærsket sagt, lever i en globaliseret verden. I forhold til hele dannelsesaspektet mener vi, at det er nødvendigt at være i stand til at kunne aflæse og forstå andre kulturer,” udtaler Søren Winther Larsen, der ser den internationale orientering som en naturlig udvikling af højskolens klassiske dannelsesidealer.

Der findes ingen nøjagtig opgørelse over, hvor mange højskoleelever, der kommer fra andre lande end Danmark, men tallet menes at ligge i omegnen af 20%.

»

Internationale elever er interessant for højskoleformen, fordi vi jo, lidt fortærsket sagt, lever i en globaliseret verden.

I forhold til hele dannelsesaspektet mener vi, at det er nødvendigt at være i stand til at kunne aflæse og forstå andre kulturer - søren winther larsen, forstander på odder højskole

s. 25

debat Kommentar

s. 26

Skræk- eller skoleeksempel DEBAT Hellerup Skole er ikke et skrækeksempel på moderne skolearkitektur – tværtimod. Projektlederen bag skolen svarer på kritikken i Højskolebladet af arkitekt ulrik dybro, projektleder ved udviklingen og opførelsen af hellerup skole

det er snart ti år siden, gen- tofte kommunes pædagogi- ske flagskib på tuborg havn, hellerup skole, blev indviet.

Siden har mange lært i og af den.

Selvom Johannes Henriksens artikel i Højskolebladet den 23. februar handler om læring, bliver man ikke meget klogere af at læse den. Det kunne have kvalificeret indlægget, hvis forfatteren havde ulejliget sig med at tale med arkitekterne bag Hellerup Skole eller nogle af de nuværende brugere. Det er nemlig meget uklart, hvor journalisten vil føre os hen, når han indledningsvis kalder Hellerup Skole et skrækeksempel på udfordringer for læring, hvorefter han citerer en professor, der udtaler, at man skal stoppe med at hakke løs på selvsamme skole.

Professor Ning de Coninck-Smith har endvidere ifølge journalisten udtalt, at Hellerup Skole var ”temmelig kostbar”, hvilket ikke er korrekt, hvis der hentydes til byggeriet, som blev færdiggjort i sommeren 2002. Skolen blev bygget i et partneringsamarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenører, netop med fokus på at få mest muligt for pengene. Prisen for opførelsen var ca. 10.000 kr. pr. m2, hvilket også dengang var en ”normal” pris for skolebyggeri.

Ning de Coninck-Smith citeres endvidere for at udtale, at dagens skoler repræsenterer en bestemt forestilling om fællesskabet. Hertil kan man kun sige, ja, det gør de, og det har de altid

april 2012

gjort. En skolebygnings arkitektur er udtryk for den tid, den er opført i, og de holdninger til arkitektur og pædagogik, der er fremherskende på det gældende tidspunkt.

Det gør ikke Hellerup Skole til et skrækeksempel, men snarere et skoleeksempel på en bygning, der afspejler sit indhold og gennem brug af industrielle materialer (facaden er beklædt med bølgeplader i aluminium) på beskeden vis tilpasser sig de omgivelser, den integreres i – en stil, som absolut ikke kan kaldes monumental.

Hellerup Skole blev for øvrigt kort efter sin færdiggørelse tildelt en pris af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse. Ærgerligt er det, at journalisten ikke ulejliger sig med at spørge Arkitema om baggrunden for skolens arkitektur, men i stedet lader en anden arkitekt forklare, hvilke fejl man har begået på Hellerup Skole. Kim Herforth fra 3XN klandrer Hellerup Skole for ikke at have taget akustikken seriøst, og det er ikke sandt. Akustikken blev ivrigt debatteret og analyseret allerede på et meget tidligt stadie i projekteringen af byggeriet. De akustiske beregninger viste, at støjniveauet ville blive højere end normalt, men dette skulle imødegås ved adfærdsmæssige tiltag og ved opsætning af akustikreguleringer, hvor de i praksis ville vise sig at være mest gavnlige. Og det er det, der løbende er sket, men det er vigtigt at erindre om, at der altid

»

Det kan vel ikke undre nogen, at de moderne skoler er mere individorienterede, da hele samfundet jo har taget en drejning i den retning.

Hvis det har omkostninger for de svageste, er det jo helt klart et emne, som man må søge at afhjælpe i den videre udvikling af skolebyggeriet. sker en prioritering mellem optimal akustik og fleksibel indretning.

Næsten patetisk bliver det, når arkitekt Kim Herforth fremhæver de fordele, som Ørestad Gymnasium har frem for Hellerup Skole, for netop tilpasningen til forskellige læringsstile og det centrale trapperum er elementer, som 3XN har hentet inspiration til i Hellerup Skole.

Også professor Lars Qvortrup

Klummen

Fra bloggen s. 27

kommer til orde i artiklen. Han mener, at den moderne skolearkitektur er et symbol på en kollektiv individualisme, som har en negativ effekt på læringsudbyttet. Det kan vel ikke undre nogen, at de moderne skoler er mere individorienterede, da hele samfundet jo har taget en drejning i den retning.

Hvis det har omkostninger for de svageste, er det jo helt klart et emne, som man må søge at afhjælpe i den videre udvikling af skolebyggeriet.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at de store åbne rum, som ses fx i Hellerup Skole, tager udgangspunkt i at løse en lang række andre pædagogiske udfordringer, som det gammeldags klasselokale ikke var svaret på.

Vi må tage hatten af for, at Gentofte Kommune er gået så langt, som de er, i forhold til at prøve at reformere en flere hundrede år gammel skolearkitektur, uanset byrådets og regeringens politiske observans. Hellerup Skoles arkitektoniske grundstruktur er fleksibel, og indretningen kan til stadighed forandres i takt med kommunens ønsker.

Tillykke med de ti år inden længe.

af mads eslund, forfatter og lærer på testrup højskole

www.hojskolebladet.dk

Det er skønt, at Elmer ikke ved en skid om kønnede farvekoder.

om ryslinge og erhvervslivet af thyge herthoni hansen Sådan set har jeg ikke noget imod, at erhvervslivet kommer ind på folkehøjskolerne. Jeg kan ikke se, at det vil være den store forskel på det og dengang, der var bondehøjskoler og de Bjørnbakske højskoler. Hvis man skulle udelukke erhvervslivet fra folkehøjskolerne, ville det også være på sin plads at udelukke de videregående uddannelser.

Min søn Elmer på to år fik for nogle måneder siden et par aflagte lyserøde gummistøvler af sin kusine. Han har ikke villet gå i andet fodtøj siden.

Forleden sendte Elin, min kone, mig et billede: I omklædningen efter babysvømning joskede knægten rundt i røjserne med bar røv og et skælmsk smil. Det billede gav mig en god griner den morgen. Jeg synes, det er skønt, at Elmer ikke ved en skid om kønnede farvekoder. Han digger de støvler, fordi han synes, de er flotte.

Skam over lege- og børnetøjsindustrien, som fortæller os, at drenge bedst kan lide blå, og piger bedst kan lide lyserød.

I sidste uge på Tranbjerg Bibliotek måtte familien vende om i børneafdelingen ved synet af hylderne: Mest for drenge/Mest for piger. Og når vi køber gaver til andre unger, spørger ekspedienterne næsten altid, når de skal pakke gaven ind, om det er til en dreng eller pige. Man får altid lyst til at svare: Det er til et barn!

Lige nu er jeg på barsel, jeg har anden halvdel af orloven med vores datter Polly, og at have barsel så længe som far er noget, folk studser over.

De bliver overraskede, på en god måde, men det er altså ikke normen, fornemmer man. Elin oplever folk, som undrer sig over, at hun allerede er tilbage på arbejde.

Vi lever ikke i en ligestillet verden.

Jeg har mere imod, at man ændrer navn på højskolerne, thi har et navn bidt sig fast — og det har Ryslinge, vil jeg mene — så skal man selvfølgelig udnytte det navn, ellers mister man det goodwill, det gamle navn eventuelt har opnået. Ændrer man et navn på en højskole, så risikerer man at låse sig fast i det nye. Laver man fuldstændig om på alle fagene, er det efter min mening lettere at signalere ud ved hjælp af slogans og kampagner, end at ændre navn.

At ændre navn koster penge på skilte, konvolutter og stempler. Hvis det viser sig efter et par år, at det ny tiltag ikke virker, så skal måske forsøge noget nyt, som igen involvere navneskifte.

debat Kronik

s. 28

Overgreb på KRONIK Udsigterne til et opgør med den herskende konkurrencelogik er ikke gode, og kompetencebegrebet har begået overgreb på dannelsesbegrebet ved at give det nyt indhold. Derfor er det højskolens fornemmeste opgave at bevare sit eget sprog, samtidig med at den fastholder og fornyer dannelsestanken af jonas møller, lærer på silkeborg højskole

en af mine venner skrev forle den denne opdatering på face- book: ”Rendte på vej hjem ind i en mand, der stod og smed stakkevis af PISA-rapporter i affaldscontaineren.

Det er nye tider.”

Med den fyndige samtidsdiagnose afsluttede han sin øjenvidneberetning om den lodrette arkivering af et årtis uddannelsespolitik materialiseret i bunker af A4-papir fyldt med tal, statistik og ranglister. Men er det sandt?

Er det slut med en dannelses- og uddannelsestænkning, hvor omdrejningspunktet har været begreber som kompetenceudvikling, livslang læring, human resources, omstillingsparathed, og hvor PISA-undersøgelserne har fungeret som den altoplysende ledestjerne? En nytteorienteret tænkning, hvor alt gøres op, måles og vejes ud fra nogle udvalgte parametre og mål for derefter at udstikke det meste af en hel verdens uddannelsespolitik i et blindt videnskapløb, hvor ingen ved, hvor målet befinder sig, men hvor alle er overbeviste om, at de, der ikke skynder sig, aldrig når frem. De når aldrig frem til fakturaen, til bundlinjen, hvor regnskabet gøres op og de kompetente og nyttige skilles fra de inkompetente og unyttige.

april 2012

nye tider?

Men gør det nu rent faktisk en forskel, at Danmark har fået en ny regering, og at højskolerne har fået et nyt ministerium og en ny og anderledes minister i Uffe Elbæk? Jeg tillader mig at have min tvivl, for meget tyder på, at den nye regering ikke grundlæggende har tænkt sig at gøre op med den uddannelsespolitik, der rent faktisk tog fart under den forrige røde regering i 90erne med Margrethe Vestager som undervisningsminister. Hvorfor ikke?

Fordi den ikke længere blot er en politik, men har afsat sig som en diskurs; et sprog, der definerer de rammer, inden for hvilke vi – i hvert fald politisk – kan tale om og forstå begreber som læring, viden, uddannelse og dannelse.

Et sprog, der fra politisk hold stort set ikke udøves kritik imod længere, hvorfor begreber som kompetenceudvikling og ‘den globale vidensøkonomi’ er blevet selvfølgeligheder, som politikerne hverken behøver at gøre rede for indholdet af eller diskutere det formålstjenestelige ved. Videnssamfundet og den globale konkurrence fremstår som uomgængelige vilkår, og kompetenceudvikling er vejen, ad hvilken Danmark skal klare sig og forhåbentlig bliver verdens bedste.

Illustration: Katrine Dahlerup

højskolen og verden Spørgsmålet lyder derfor, hvordan højskolen skal stille sig an overfor den uddannelsespolitiske virkelighed ved formuleringen af en ny 5-årig strategi. Skal vi positionere og formulere os som værende i opposition til det formelle uddannelsessystem og dets dannelsessyn, eller er der i højere grad brug for at tage de ord i munden, der gør det muligt at sidde med ved bordet for at sikre sig politisk indflydelse, fortsat statsstøtte og dermed overlevelse? Modspiller, medspiller eller både-og?

Spørgsmålet har været aktuelt,

»

Man kan være enig eller uenig i, at Højskolen skal underkastes videnssamfundets præmisser, men man har efter min mening ikke forstået rækkevidden og dybden af dets logik, når man samtidig fastholder, at det kan ske, uden at man mister dannelsen og livsoplysningen undervejs. lige så længe, der har været højskoler, og gennem tiden er der blevet givet forskellige svar, som har udpeget kursen. Sidst, der blev givet et sammenhængende svar, var i 2004, da det af regeringen nedsatte højskoleudvalg udarbejdede en rapport med en analyse af Højskolen i tiden og forslag til dens fremtidige rolle i et videnssamfund.

I rapporten lægges der op til, at Højskolen, der i en årrække har haft nedgang i elevtallet, i højere grad integreres i det formelle uddannelsessystem for at varetage nye opgaver, bl.a. muligheden for at følge kompetencegivende undervisning. Dette legitimeres historisk ved at pointere, at højskolen fra starten og frem til 1970 altid har bevæget sig i et dobbeltspor med dannelse på den ene side og uddannelse på den anden; ved siden af kerneydelsen, den almene dannelse, har eleverne altid også lært noget ‘nyttigt’ – kvalifikationer eller kundskaber i form af håndværk, landbrug, regning, dansk osv. Men denne dualisme oplø-

s. 29

ses i 1970erne, hvor højskolerne ifølge udvalget blev rene dannelsesskoler eller æstetiske højskoler med fokus på det kreative, kropslige, musiske og det personligt udviklende. Uddannelsesdimensionen forsvandt dermed fra højskolerne i en årrække, men i 2004 ser udvalget en mulighed for at genindføre den og dermed tilbagerulle ‘syndefaldet’.

De formulerer dog selv betingelsen: ”Skal forbindelsen mellem dannelse og uddannelse reetableres på folkehøjskolen, skal det ske på videnssamfundets præmisser.” I forlængelse af dette slås det fast, at dannelsen, ved siden af uddannelsesdimensionen, stadig skal være skoleformens hovedsag. Det er her, at kæden hopper af; man kan være enig eller uenig i, at Højskolen skal underkastes videnssamfundets præmisser, men man har efter min mening ikke forstået rækkevidden og dybden af dets logik, når man samtidig fastholder, at det kan ske, uden at man mister dannelsen og livsoplysningen undervejs.

I videnssamfundets diskurs er der sket en tavs forskydning af begreber som dannelse, uddannelse, kvalifikationer, kundskaber, der alle kan oversættes til kompetencer, som på den måde dækker over det hele.

Kompetencebegrebet begår overgreb på et begreb som dannelse ved at give det et nyt indhold. Et forskudt dannelsesbegreb kan overleve sammen med videnssamfundets uddannelsesdimension, men vi må holde fast ved, at Grundtvig med sit syn på dannelse, oplysning og uddannelse mente noget andet, nemlig at individuel og social eller folkelig dannelse forudsætter hinanden, og at livsoplysningen er et mål i sig selv. Hvilket ikke er tilfældet i det per definition individualiserede og instrumentelle kompetencebegreb. tidens strøm Min kritik af Højskoleudvalgets rapport går ikke på indholdet, som jeg tror, på mange måder har været Høj-

skolen til gavn og samfundet til nytte, men på den diskurs, man har underlagt sig i formuleringen og legitimeringen af dette indhold. Får denne diskurs magten, forskyder Højskolen sig ud af sit idégrundlag. Hvad jeg appellerer til her, er altså ikke, at Højskolen skal isolere sig fra omverdenen, lægge armene over kors og fornægte ethvert samarbejde med det formelle uddannelsessystem.

Jeg kan kun støtte op om det arbejde, FFD har gjort de sidste fem år.

Hvad jeg til gengæld finder livsnødvendigt, er, at vi i en kommende strategi ikke – i et forsøg på at blive uddannelsespolitisk stuerene – underkaster os præmisserne og sproget fra et videnssamfund, der er uden tanke for begreber, der bunder i et andet livssyn end dét, hvor alt kan operationaliseres, måles og vejes ud fra en nytteværdi.

Lad os i stedet lægge en strategi for, hvordan højskolerne på en gang kan fastholde og forny dannelsestanken, så den ikke drukner i tidens strøm, men kan være med til at føre den frem.

Kronikkonkurrence I oktober 2011 udskrev Folkehøjskolernes Forening en kronikkonkurrence under overskriften ”Højskolen i verden”. Højskolebladet bringer de vindende bidrag.

Vinderne af konkurrencen (og 5.000 kr.) blev Allan Jakobsen, tidligere højskoleelev og studentermedhjælper i Højskolernes Hus (bragt i marts). Andenprisen (på 3.000 kr.) gik til Jonas Møller, lærer på Silkeborg Højskole (bringes i dette nummer) og tredjeprisen (på 2.000 kr.) til Frederik Kulager, elev på Rønde Højskole (bringes i det kommende nummer)

højskole Navne

aktuelt: s. 30

Afvikling og udvikling Cand.polit, kaospilot og kommunikationsuddannet Rune Gregers Meyer er også stifter af firmaet BusinessInnovator.org og indtil for nylig forstander på den nu lukkede Esbjerg Højskole. Det er ifølge innovatøren meget vemodigt at være forstander på en højskole, der lukker: ”Det er meget trist! Det er selvsagt sjovere at være forstander på en højskole i udvikling end i afvikling,” siger han og betoner afskedigelsen af personalet som det hårdeste.

Hvis Rune Gregers Meyer skal give et godt råd til andre forstandere, siger han: ”Få ryddet ud i passive omkostninger. Strukturer, der ikke bidrager, men er reminiscenser fra en fortid.”

Nye vaner og nye perspektiver er et mantra for Meyer: ”Old habit creates

old solutions...new habit creates new solutions ...need to say more?,” lyder overskriften på hans personlige blok.

Og der er nye løsninger på vej.

Ideen om en innovationshøjskole og et tæt samarbejde med erhvervslivet er stadig aktuel. ”Jeg kan endnu ikke løfte sløret for noget konkret. Pt. bistår jeg kuratoren med at rydde op på højskolen, og så skal jeg lige sunde mig lidt. Men det er mit ønske at skabe en ny højskole, hvor Innovationshøjskolen kan realiseres. Højskoleformen er unik til formålet, da man virkelig er på forkant med udviklingen. Esbjerg Højskole er død, men Innovationshøjskolen lever”, slutter Meyer.

/avk

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

Socialdemokrat med værdier I 1950 var europæisk humanisme, menneskerettigheder og demokrati ikke noget, højskoleelever var vant til at blive undervist i. Men det var netop, hvad Knud Børge Andersen (19141984) gjorde sammen med Hal Koch.

Tidligt i Danmark blev der i Dansk Ungdomssamvirke arbejdet for en lederhøjskole, fordi de mente, at der var brug for kvalificerede ledere i det lokale arbejde. Og således startede Krogerup Højskole i 1946 med Hal Koch som forstander og K.B. Andersen som højskolelærer. Skolen blev i første omgang ikke budt velkommen i højskolebevægelsen på grund af dens karakter af en ’medborgerskole’.

Skolen lagde op til, at demokratiet og det gode samfund ikke skabes af poli-

april 2012

tikere og eksperter, men af engagerede borgere. K. B. Andersen kom selv fra det miljø, der kritiserede skolen – det konservativ-grundtvigske miljø. Det kan man læse i Jes Fabricius Møllers biografi om Hal Koch fra 2009.

Fra 1950 var K.B. Andersen forstander på Arbejderhøjskolen i Roskilde, og fra 1953 var han redaktør på Socialdemokratiets tidsskrift Verdens Gang.

I politik opnåede han både at blive undervisnings-minister og udenrigsminister i 70erne. Som socialdemokratisk udenrigsminister engagerede han sig meget i tredjeverdenslande og var desuden en ivrig debattør i Højskolebladet. /spb

Navne med småt Åndsfrihed: ”Mennesket skal frit kunne lade sig forpligte af religiøse, ideologiske eller etiske overbevisninger. Ægte overbevisning kan kun tilegnes i frihed.” Sådan lyder den første af de 21 teser om åndsfrihed, som bl.a. forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, har været med til at udfærdige. Efterfølgende har bl.a. forstander for Silkeborg Højskole og bestyrelsesformand i FFD, Helga Kolby Kristiansen, og forstander for Luthersk Missions Højskole, Henrik Nymann, underskrevet teserne.

Ny forstander: Performers House har fået ny forstander. Lene Byrialsen tiltræder den 15. april. Hun har en lang karriere inden for biblioteksvæsenet bag sig. Senest har hun været ansat som stadsbibliotekar i Odense Kommune gennem otte år. Den kommende forstander ser livslang læring, folkeoplysning og demokratiske værdier som grundlag for både biblioteker og højskoler.

Ny leder: Christina Hedegaard Lüthi har sat sig i chefstolen på Nationalt Videnscenter for Frie Skoler.

Rødding Højskole: Alslev Rådgivende Ingeniører og arkitektfirmaet Frank Maali & Gemma Lalanda vandt arkitektkonkurrencen om ombygningen af Rødding Højskole.

Nyt fra FFD

Foreningens kurser 2012

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Årsmøde 2012 Årsmøde og generalforsamling foregår i år på Løgumkloster Højskole den 7.-8. juni.

Kulturminister Uffe Elbæk deltager, og på generalforsamlingen vil forslag til en ny strategi for FFD være i fokus.

Torsdag eftermiddag vil der være en række workshops under overskrifterne: - Hvad skal vi med de frie kostskoler? Om højskolens frihed og dens samfundsmæssige nytte - Refleksion og fællesskab: Højskolen som afsæt for ny vejlednings forskning - Højskolen og det mellemfolkelige/internationale - Den private selvejende institution og højskolens egenart - Højskolefællesskab og sundhed med mening Torsdag aften uddeles Den Folkelige Sangs Pris.

Om fredagen er der to foredrag: - Lone Frank: Den femte revolution – sjælen er død, hjernen leve!

- Tor Nørretranders: Fællesskab Indbydelse sendes til alle medlemmer i begyndelsen af maj.

20. april Dialogmøde om uddannelsess. 31 frafald - Jylland Odder Højskole 26.-27. april Kunstlærerkursus Holbæk Kunsthøjskole 27. april Dialogmøde om uddannelsesfrafald – Sjælland Grundtvigs Højskole 30. april - 2. maj Kursus for nye forstandere Vallekilde Højskole 10.-11. maj Spil til fællessang Den Rytmiske Højskole 7.-8. juni Årsmøde og generalforsamling Løgumkloster Højskole 10.-14. september HPU modul 1 - i samarbejde med Den Fri Lærerskole Den Fri Lærerskole, Ollerup 26.-28. september Pro-kursus for pedeller, rengøringsansatte og oldfruer Brandbjerg Højskole 8.-12. oktober HPU modul 2 - i samarbejde med Center for Ungdomsforskning Gerlev Idrætshøjskole 24. oktober Facebook-seminar Best Western Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 5. november Lærerkonference/ ”Højskolernes novembermøde” Sted: Endnu ikke fastlagt 5.-6. november Kursus for køkkenledere Vestjyllands Højskole 6.-7. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Brandbjerg Højskole

Løgumkloster Højskole

7.-9. november Kursus for nye forstandere Vallekilde Højskole Se mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

HØJAKTUELT LÆSESTOF TIL HØJSKOLEFOLKET

Anna Grue

»Anna Grue kan se det overordnede problem og skildre menneskers handlinger, så vi føler, at vi står der selv.

Det er godt ramt.« Berlingske tidende

Fås også som

e-bog

»Fin novellesamling fra Anna Grue, der har evnen til at holde sig lige i sporet i en stramt komponeret historie.

Der venter udsøgte læseoplevelser.« Jyllands-Posten

noveller

»Man griner højlydt, fordi det hele på en og samme tid er både komisk og tragisk! … En herlig kortformsdebut.« Fyens Stiftstidende ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk Fås også som

ekstrabladetsforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

»Tavshedens smerte er højaktuel læsning, ikke kun for dens vedkommende bidrag til samfundsdebatten jyllandspostensforlag.dk om indvandring, assimilation og islam, men i lige så høj grad for dens historie om tro, skønhed, forræderi og tab af uskyld.« Jyllands-Posten »Hvis man kunne lide Khaled Hosseinis beslægtede ’Drageløberen’, vil man også stryge igennem ‘Tavshedens smerte’.« Kristeligt Dagblad jyllandspostensforlag.dk

»Udråbt til en af de mest spændende udgivelser i mange år om kultursammenstødet mellem øst og vest.« Børsen

ekstrabladetsforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

ekstrabladetsforlag.dk

FÅ S O G S Å S O M E - B Ø G E R jyllandspostensforlag.dk

april 2012

e-bog

POLITIKENSFORL AG.DK