Højskolebladet August 2012

USA-Danmark tur-retur Er amerikaniseringen af dansk politik en realitet?

�Jeg er en politiker, der skriver lange kedelige kronikker, som ingen gider lÌse�

Interview med Liberal Alliances Mette Bock

s. 1

Dansen om fleksuddannelsen Mens vi venter

august 2012

siden 1876

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H

s. 2

per hansen special (kold)

E

* * OR * R E * AT HO ME * * OR * AT VAR * TOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM

Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER mature elbæk FAST EJENDOM GRATIS PARKERING august 2012

INDHOLD august 2012

s. 4 Leder Showtime s. 5 Til tiden USA-billedet er forvrænget

Amerikanisering vores USA-billede er forvrænget

s. 6 s. 10 Tidsånden kort v. Jonas Møller s. 11 Mere amerikanisering, tak Indspark v. Hans Hauge s. 12 Foto De bedste fra højskolerne

s. 14

”Jeg er en politiker, der skriver lange kedelige kronikker, som ingen gider læse” - Interview med Liberal Alliances Mette Bock http://www.sxc.hu/browse.phtml?f=download&id=637141[12-07-2012 11:20:57]

s. 18 Bøger Frihed er det bedste guld

HØJSKOLE s. 20 Højskolen kort s. 22 s. 24 Dansen om fleksuddannelsen -mens vi venter s. 26 Debat og kommentarer s. 30 Navne

august 2012

Højskolerne tager skraldet - Clean Out Loud på Roskilde Festival

“Der er fx nogle, der har spillet stomp-koncert, nogle har sunget om skrald, og så har vi haft en jukebox, hvor man betalte med skrald.”

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 07/august 2012. 137. årgang udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk

Showtime Andreas Harbsmeier Redaktør

i løbet af efteråret får vi amerikansk valgkamp for alle pengene.

Det er spektakulært og underholdende – og man sidder klar foran skærmen med popcornene. Knivskarpe debatter og hårdrejsende personlige afsløringer plejer at være centrale elementer i underholdningen.

I Danmark har man igennem de sidste mange år kunne iagttage, hvad nogen vil kalde en amerikanisering af dansk politik. Ikke mindst i forbindelse med valgkampe. Det betyder fokus på personsager og en udtalt tendens til at undergrave modstandernes personlige integritet frem for at fremføre egne synspunkter.

Som folketingsmedlem Mette Bock siger i dette blad, så får man som politiker ikke meget credit for at skrive kloge, lange kronikker. Den eneste mulighed for offentlig gennemslagskraft som folketingspolitiker i Danmark i dag er, hvis man siger noget dumt, frækt eller sjovt.

Om dette nu er amerikanisering eller ej – ligheden mellem dansk og amerikansk offentlig politisk debat er blevet større gennem de senere år. Men alene at bebrejde USA for den udvikling giver ikke meget mening. Ansvaret ligger jo uanset på danske politikere, danske medier og den danske befolkning, der uden større protest accepterer udviklingen.

Det er sådan set ikke noget særligt originalt i at hævde, at der mangler substans i dansk politik. Det har mange gjort i årevis. Det skandaløse består i og for sig i, at der arbejdes ud fra den antagelse, at befolkningen helst vil have de letkøbte pointer, personsagerne og afsløringer. Hvem har dokumenteret, at det er rigtigt?

I dette nummer af Højskolebladet kigger vi på ligheder og enkelte forskelle mellem den amerikanske politiske debat og den danske, der, hvordan man end vender og drejer det, kunne trænge til at kursskifte. Men hvem tør starte?

»

Som folketingsmedlem Mette Bock siger i dette blad, så får man som politiker ikke meget credit for at skrive kloge, lange kronikker. Den eneste mulighed for offentlig gennemslagskraft som folketingspolitiker i Danmark i dag er, hvis man siger noget dumt, noget frækt eller sjovt.

august 2012

redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Amalie Vorting Kristensen Andreas Melholt Lundberg redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Mads Frese Sara Peuron-Berg Andreas Harbsmeier Amalie Vorting Kristensen abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside stock photo by LilGoldWmn tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2012: #8: 30. august #9: 27. september #10: 25. oktober #11: 29. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

USA-billedet er forvrænget TRÆTHED Overdreven dækning og entydigt personfokus giver dansk skævtegning af USA, mener professor af andreas harbsmeier

70% af amerikanerne var blevet trætte af at høre om de ameri- kanske primærvalg, inden de var forbi, viste en Gallup-måling tidligere i år. Risikoen for en tilsvarende træthed i Danmark er udtalt, hvor den entydige personfokusering fjerner opmærksomheden fra indholdet og dermed giver et skævvredet billede af USA, mener professor på Danmarks Medieog Journalisthøjskole, Hans-Henrik Holm. ”Problemet er, at der ikke er ret meget nyt at sige i en lang og intensiv dækning af en valgkamp på indholdssiden. I løbet af to eller tre artikler kan man beskrive, hvad Obama eller Mitt Romney går ind for. Når du så har skrevet det, så kan du kun skrive om det, der er sket siden i går. Og det er ikke særligt meget. For at skrive noget nyt, kommer man til kun at skrive om den politiske proces og ikke om indholdet. Konsekvensen af det, er at det bliver en hanekamp.” ekstreme usa Det gælder i særlig grad i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg, fordi det går over så lang tid: ”I den danske dækning er der en tendens til fokusere på det outrede synspunkt, selv om de to kandidater er meget midtersøgende. I stedet fokuserer man på ekstreme dele af kandidaternes bagland, og tilbage står et billede af den amerikanske befolkning som abortmodstandere og religiøse fa-

Polfoto

natikere,” mener Hans-Henrik Holm.

Resultatet en ekstrem skævtegning, fordi de fleste af vælgerne er meget midtersøgende. Et andet problem er, at medierne giver det indtryk, at det er præsidenten, der styrer det hele.

Det ekstreme fokus på præsidentembedet er en fortegning af den amerikanske virkelighed. For de fleste amerikanere spiller det ikke den store rolle. ”Den amerikanske præsident er meget synlig, men det han for alvor har kontrol over er krig og fred og Pentagons budget,” forklarer Hans-Henrik Holm, ”alligevel fremmanes et billede af USA som en form for monolitisk enhed, frem for at det i virkeligheden er et meget sammensat land, hvor 80-90% af de politiske beslutninger træffes lokalt. Det, der interesserer

»

Tilbage står et billede af den amerikanske befolkning som abortmodstandere og religiøse fanatikere amerikanerne, er budgetnedskæringer og stor arbejdsløshed i den enkelte stat. I Danmark fokuserer vi på udelukkende på spidsen af pyramiden, og så tror vi, at det er dækkende for hele USA.

s. 5

tendens Amerikanisering ]141736 :di[ )nmWdloGliL yb otohp kcots( galF - gnhcx.kcots

USA-Danmark

stock.xchng - Flag (stock photo by LilGoldWmn) [id: 637141]

s. 6

TENDENS Det amerikanske prĂŚsidentvalg giver som altid anledning til sammenligning med det politiske liv i Danmark. Medierne overtager amerikanske formater, og danske politikere tager pĂĽ studieture til USA. Er det udtryk for amerikanisering? af mads frese

stock photo by LilGoldWmn

august 2012

... tur-retur ”i dag løber der en ensrettet motorvej fra amerika til europa.” Sådan skrev Dagbladet Informations korrespondent i New York, Martin Burcharth, om ”den snigende amerikanisering af europæernes livsstil og normer” inden det forrige præsidentvalg i USA. Kristian Madsen, tidligere taleskriver for Helle Thorning-Schmidt og nu lederskribent på Politiken, afviste dengang, at det gav mening at tale om en amerikanisering af dansk politik. Det er tomme postulater, at parlamentarismen i Danmark udvikler sig i retning af et topartisystem, og at kampagneteknikker fra amerikanske valgkampe importeres hertil, skrev Kristian Madsen i 2007.

Men nu ser han lidt anderledes på det: ”Det giver mere mening at tale om amerikanisering af dansk politik nu, end det gjorde for fem år siden. Med de to nyhedskanaler har vi i Danmark fået en 24-timers dækning af det politiske liv,” siger Kristian Madsen, som dog fastholder, at vi ikke er på vej mod et topartisystem: ”Hvis man ser på De Radikale og Enhedslistens rolle i dansk politik, er det ikke indlysende, at dansk politik efter amerikansk forbillede skulle være mere polariseret.

Der er selvfølgelig et naturligt fokus på, hvem der bliver statsminister. Det handler dog efter min mening ikke om amerikanisering, men snarere om, at det er blevet meget vigtigere for et politisk parti at sidde i regering. I gamle dage kunne man virkelig rykke noget som oppositionspolitiker og som almindelig politiker i folketingets udvalg. Men dels er noget af magten blevet flyttet til EU, og dels har centraladministration fået stadig mere indflydelse, så det er blevet et større mål i sig selv at sidde i regering.”

blokpolitik Historikeren David Gress er en dansker med amerikanske rødder. Mens venstrefløjen i Danmark altid har brugt amerikanisering som en kritisk pointe, hvis ikke ligefrem som et skældsord, har Gress hyldet markeds-

»

Amerikansk politik handler jo især om at engagere sine egne vælgere. Det ser vi næsten ikke i Danmark, hvilket egentlig er mærkeligt.

Og det andet er at indsamle penge. Det er de to ting, amerikansk politik handler om.

- kristian madsen

økonomien i dens mest frie form og kritiseret danskernes hang til offentlige foranstaltninger af enhver art. Efter at have tilbragt en stor del af sit liv på den anden side af Atlanten har Gress dog også observeret ”en snigende amerikanisering” af dansk politik: ”Hele personliggørelsen af det politiske liv er vel udtryk for en amerikanisering. Det handler mere om personerne og deres følelser end om det saglige indhold.

Men det er en udvikling, man ser i hele verden. Men så er der også blokpoli-

s. 7

tikken. For bare ti år siden snakkede man ikke om rød blok og blå blok.

Det har vel noget at gøre med, at man i USA har to store partier. Det skaber et misforhold mellem vores parlamentariske system med mange partier og mediernes fremstilling af det politiske spil,” mener Gress.

Kristian Madsen fastholder derimod en vis skepsis over for tesen om en amerikanisering af det politiske liv i Danmark: ”Jeg køber sådan set ikke hele amerikaniseringstesen. Hvis man skal tale om det, så er det alle de studieture, som danske politikere tager på for at studere amerikanske valgkampe og politik. Men alle kommer tilbage med det indtryk, at de ting, som er enormt vigtige i USA, ikke er så vigtige i Danmark. Amerikansk politik handler jo især om at engagere sine egne vælgere. Det ser vi næsten ikke i Danmark, hvilket egentlig er mærkeligt. Og det andet er at indsamle penge. Det er de to ting, amerikansk politik handler om.” bureaukrati Ifølge David Gress ved danskerne ikke, hvordan det amerikanske samfund udvikler sig. Præsident Barack Obamas omdiskuterede sundhedsreform er et eksempel på, at det amerikanske samfund er under forandring. Danskernes billede af USA er præget af enten moraliserende forenkling eller blåøjet idealisering, mener David Gress: ”Mange herhjemme og i Europa går rundt i en helt forældet tro på, at USA er frit markedssamfund. Det slet ikke tilfældet. Det er faktisk blevet et meget bureaukratiseret samfund.

Sundhedssystemet i USA er langt mere bureaukratiseret end i fx Frankrig, hvor det er meget billigere, fordi det

tendens Amerikanisering ]141736 :di[ )nmWdloGliL yb otohp kcots( galF - gnhcx.kcots

s. 8

»

Mange herhjemme og i Europa går rundt i en helt forældet tro på, at USA er frit markedssamfund. Det slet ikke tilfældet. Det er faktisk blevet et meget bureaukratiseret samfund.

]75:02:11 2102-70-21[141736=di&daolnwod=f?lmthp.esworb/uh.cxs.www//:ptth

- david gress kører på en mere privat basis. I USA bliver det derimod frygtelig dyrt på grund af statslig indblanding, offentligt papirarbejde og kontrol. Det er ikke en god udvikling,” siger Gress og tilføjer: ”Men også hele den grønne bølge er udtryk for en idé om, at staten skal fylde mere og mere. Man ser helt klart en udvikling i USA, hvor statens folk altid ved mere end borgerne. Den udvikling kommer også til Europa. Så derfor er USA også ved at blive et ideal for Socialdemokraterne og De Radikale. For nogle, fx politologen Francis Fukuyama, kunne det se ud, som om USA undergår en europæisering, men det mener jeg ikke.”

Der er derimod sket en væsentlig forskydning i den danske opinion i diskussionen om private sundhedsydelser, påpeger Gress: ”Efter at vi har fået en ny regering, kommer der hele

august 2012

tiden ting frem, som viser, at de faktisk mener det samme som højrefløjen.

Men det er jo konsekvensen af blokpolitik. Hvis de andre siger noget, må vi straks skynde os at sige det modsatte, for ellers virker vi som forrædere.

Men der breder sig altså helt klart en realisme om fordele ved privatiseringer af sundhedsydelser. Det er faktisk gået forbavsende hurtigt. Der er ikke sket nogen revolution på området, men vi skal selvfølgelig også have en overgangsordning, indtil der er blevet opbygget et selvbærende system. Men det er da en glædelig ting, at der er sket et ryk i diskussionen.” oplysningskritik Sammenlignet med den politiske diskurs i USA, hvor oplysningskritiske og religiøse positioner er en konstant faktor, har debatten i Danmark traditionelt været præget af mere tekniske argumenter. Det er måske ved at ændre sig, mener David Gress: ”Der er ingen tvivl om, at nye argumentationsformer har vundet frem, men jeg ved ikke, hvor meget det påvirker politikkens substans. Religiøse argumenter får mere plads, end de ville have fået for 20-30 år siden. Men det er vel en pendant til, at følelser fylder stadig mere i det politiske liv. Hvis de progressive snakker om, at det hele bare handler om at have det godt, får oplysningskritiske eller identitetspolitiske synspunkter også plads, fordi de på samme måde afviger fra den rationelle debatsfære. Der hersker en generel træthed eller irritation omkring store dele af det moderne projekt. Mange synes, at det har spillet fallit og går den gale vej. I USA har man fx hele debatten om darwinisme versus kreationisme. Men det er kun på græsrodsniveau. Antallet af mennesker med oplysningskritiske holdninger er stort, men de har overhovedet ikke noget at skulle have sagt. Man har selvfølgelig også en mere seriøs konservativ reaktion på oplysningstiden, men den spiller næsten ingen rolle i Danmark.

Det udspiller sig i nogle få tidsskrifter,

men har ikke haft nogen videre effekt,” siger Gress, som er generelt bekymret for udviklingen i USA: ”Det er svært at få øje på noget, som de danske partier med fordel kunne lade sig inspirere af. Det er en temmelig trist affære over hele spektret. Så skal man kigge på nogle meget ældre ting, som er ved at forsvinde. Man skal dog undlade at importere, at så stor en andel af politikerne er jurister. De bruger en stor del af deres tid på juristeri, hvilket bestemt ikke er en god ting. Tidligere var en større andel af de amerikanske politikere selvstændige erhvervsdrivende, men det er efterhånden længe siden.”

»

Det er svært i at få øje på noget, som de danske partier med fordel kunne lade sig inspirere af. Det er en temmelig trist affære over hele spektret.

- david gress

Det mest ”amerikanske” ved de seneste års udvikling i dansk politik er ifølge Kristian Madsen, at the winner takes it all som følge af centraladministrationens stigende betydning: ”Den transformation, som et parti som SF har gennemgået, skyldes, at det ikke længere er nok at sidde på sidelinjen.

Det ser man også med Enhedslisten.

Man kan ikke længere stille sig tilfreds med blot at demaskere magten. Som konsekvens bliver det politiske liv også lidt en grød, fordi alle går efter de samme vælgere. Så det har helt klart betydning for partiernes strategier. Ethvert parti, der kan komme i regering, vil forsøge at komme i regering.”

Højskolelærer søges

s. 9

Kursus for pedeller, rengøringspersonale og oldfruer Særlig fokus på faglige emner om bygningsreglement, rengøring

Uldum Højskole søger en højskolelærer indenfor de kreative kunsthåndværksfag med tiltrædelse d. 28. oktober. Da søgningen til kunsthåndværks- og designfagene er stor, søger vi en lærer der kan udvide fagområdet, i forhold til de fag vi allerede har i vores skema.

Det kunne være smykkefremstilling, tekstil, skulptur, installationskunst, grafisk design etc.

Se stillingsbeskrivelse på vores hjemmeside.

og sundhed, trægulve, blomsterbinding mv. foruden fælles oplæg

Ansøgningsfrist mandag d. 3. september 2012

26.-28. september på Brandbjerg Højskole om de forskellige personalegruppers samarbejde og med nyt fra Folkehøjskolernes Forening.

Læs mere på www.ffd.dk/uddannelse

Uldum Højskole er en almen grundtvigsk højskole. Vi har et bredt udbud af fag indenfor områderne Musik og teater, Kunst og design, Kultur og samfund, Idræt og svømning, Psykologi og pædagogik, og Dansk.

UldUm højskole

Det du ikke lærer andre steder

Frihed til forskellighed Højskolebakken 11 | 7171 Uldum | Tlf. 75 67 82 11 | www.uldum-hojskole.dk

Forstander Musik og Teaterhøjskolen, Toftlund

Er du en markant og synlig leder, som elever, medarbejdere og lokalsamfund gerne vil arbejde sammen med?

Musik og Teaterhøjskolen søger en forstander, der med stort engagement kan videreudvikle højskolen i spændingsfeltet mellem traditioner og fornyelse.

Der er store ambitioner om at fastholde, udvikle og udvide højskolens gode renommé i omverdenen og høje elevtal. Fagområderne musik, sang, lydteknik, teater, dans og elektronisk musik-komposition udgør tilsammen et udviklingspotentiale, som en velfungerende bestyrelse og kompetente medarbejdere brænder for at udnytte.

Ledelsesopgaven for den nye forstander omfatter: • Faglig og forretningsmæssig videreudvikling af højskolen • Markedsføring og positionering af højskolen på lokalt, regionalt og nationalt plan • Sikre et solidt og tilstrækkeligt elevgrundlag • Personaleledelse af medarbejdere gennem dialog, nærvær og synlighed • Skabe rammer for elevernes trivsel og udvikling • Økonomistyring og administrativ ledelse • Kompetent og professionel sparring for bestyrelsen Der tilbydes attraktive vilkår, herunder en velindrettet 200 m2 forstanderbolig i tilknytning til skolen.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 35. Tiltrædelse 1. november 2012 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningsfristen er mandag d. 20. august kl. 12.00. Ansøgningen mailes til: kontor@musikogteater.dk eller sendes til: Musik og Teaterhøjskolen Herrestedgade 6-8, 6520 Toftlund Yderligere oplysninger kan fås hos bestyrelsesformand Valdemar Schultz, tlf. 61391201 / 74835387 eller hos konstitueret forstander Hartvig Dolberg tlf. 60954638.

Se stillings- og personprofil på www.musikogteater.dk

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - ifølge Jonas Møller, lærer på Silkeborg Højskole

Er til selvmodsigelser og selvindsigt, politisk ukorrekthed og poletter, jumbobog nr. 118, AGF og SAK, underliggørelse, omsorg, selviscenesættelse og sjælelig interferens.

Postnatale billeder

En kvinde går ind i en bus med sin baby på armen. Buschaufføren kigger op og udbryder: ”Føj, det er den grimmeste baby, jeg nogensinde har set.” Kvinden går rasende ned gennem bussen og finder en plads. Hun sætter sig og siger til manden ved siden af: ”Buschaufføren har lige fornærmet mig!”, hvortil manden svarer: ”Det skal du ikke finde dig i!

Gå op og skæld ham ud, så holder jeg din abe imens.”

Hold nu op med at poste billeder af jeres nyfødte babyer! Vi skal nok sige, at de er noget så nuttede, når vi ser dem et par måneder gamle, men det er altså hverken lækkert eller likeable at få smidt en stadig moderkageindsmurt lille monkey i fjæset, når man bare lige ville tjekke, om der var nogen, der havde kommenteret på ens seneste metaironiske statusopdatering.

mer af det

Folk på folkemødet Det lugter lidt af en lukket fest for eliten, når politikerne nærmest hiver fat i sagesløse højskoleelever for at få taget billeder med dem, så de kan vise omverdenen, at de rent faktisk mødte folket på Bornholm. Men ideen er god, som min gamle fodboldtræner plejede at sige, når jeg lavede en sjælden fejlaflevering.

august 2012

morsomt

jonas møller

Vitser

burde forbydes

kedeligt

s. 10

Ikke-sjovt Deadlines, kønsroller, flaskehalse, finanser, praktisk arbejde, ludo, at stange tænder, allergi, alliterationer, autoerotik, Mads Holger (apropos autoerotik), fantasiløshed, skattereformer, lakridskonfekt, mennesker der ikke synger med, mennesker der ikke hilser, menstruation, rødløg.

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Hans Hauge Dr.phil. og lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. Fast kommentator på Jyllands-Posten Asser Amdisen

Ove Korsgaard

Rasmus Kjær

Mere amerikanisering, tak INDSPARK Vort demokrati er amerikansk, men vi har indskrænket det. Vi tør slet ikke lade folk vælge så meget, som de gør i USA. Lad os blot amerikanisere lidt mere.

Når man udnævner et eller andet til at være dansk, hører man ofte en bemærkning om, at det ”i virkeligheden” er tysk, fransk eller engelsk. Dermed indrømmer man, at det danske er en imitation af noget andet nationalt, der åbenbart er originalt. Blot kan vi gentage proceduren, hvis vi er et andet sted og sige, at det tyske ”i virkeligheden” også er kommet udefra. Tysk marchmusik er tyrkisk – og Goethe var også af tyrkisk oprindelse.

Vi ved godt, at demokratiet ikke er dansk, selvom man kan høre folk sige, at det danske er det demokratiske. ”I virkeligheden” er det kommet til os udefra, men hvor er efterhånden dette udefra, hvorfra noget kommer ”ind”?

Kom demokratiet fra Grækenland eller Island? Igen kan vi gentage proceduren. Det moderne græske er tyrkisk og det antikke egyptisk. Det islandske kom fra Norge. Og hvordan kom

det til Egypten? Og Norge? Østfra?

Samerne?

En ting ved vi: Amerikanerne var de første til at praktisere et moderne demokrati (måske fik de det fra indianerne). Da vi havde enevælde, havde amerikanerne folkestyre. De opfandt menneskerettighederne, der altså er amerikanske. Det amerikanske er også identisk med det universelle. Og de forsøger at udbrede demokrati, menneskerettigheder og universalisme.

Det kan vi ikke lide.

Vort demokrati er amerikansk, men vi har indskrænket det. Vi tør slet ikke lade folk vælge så meget, som de gør i USA. Vi vælger ikke dommere. Vi vælger ikke offentlige anklagere. Vi får ikke lov til at vælge politimesteren. Vi er langt mere bange for folket, end de er i USA. Lad os blot amerikanisere lidt mere.

Er det religiøse, kulturelle og politiske liv udsat for yderligere amerikanisering? Vi kan hurtigt udelukke det religiøse. Der er stort set intet i Danmark, der minder om amerikansk kirkeliv. Vi har svært ved at forstå, at amerikanske præsidenter er så religiøse, og at de beder bønner. Vi kan næppe skelne en metodist (Bush, Jr.) fra en baptist (Clinton), og kun få kan gøre rede for, hvad en mormon er, og hvordan det vil påvirke det politiske. Mitt Romney er som bekendt mormon. Mormonismen er en af de hastigst voksende religioner på verdensplan. Det vil være første

gang, der vælges en præsident, der har rødder i en amerikansk religion. Vil det øge antallet af mormoner i Danmark?

Jeg tvivler.

Ser vi bort fra McDonald’s og Coca Cola, spiser vi ikke amerikansk mad.

Amerikansk populærkultur påvirker os nok en del: Det gælder musik og film, men interessen for amerikansk sport er lille.

Så er der politik. Igen er påvirkningen minimal – når vi ser bort fra demokratiet og menneskerettighederne. Vi kunne måske sige, at den stærke opdeling i to blokke kan minde om det amerikanske topartisystem, men blå svarer ikke til Republikanere og rød ikke til Demokrater. Det demokratiske Parti svarer til Venstre, men hvis vi ser på dansk politik fra EU’s side, kan man se en vis amerikanisering. De europæere, der vil have mere magt til staterne i unionen og er imod Bruxelles, svarer til Republikanerne, og de varme EU-tilhængere er de europæiske Demokrater. DF og EL er vore Republikanere.

Den væsentligste forskel mellem USA og os er demokratiopfattelsen. Vi lægger vægt på deltagelse, mens amerikanerne lægger vægt på at kunne skifte en regering ud. Vi går op i valgdeltagelse og foragter de 20%, der bliver på sofaen.

Men valgdeltagelse gør ingen forskel, siger de pragmatiske amerikanere. Og vi ved det. Når 2% er talt op, er det afgjort.

Vi kunne derfor godt lære endnu mere om demokrati af amerikanerne.

11 s.s.11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Sophia Juliane Lydolph, elev på Grundtvigs Højskole

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra forskellige højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

august 2012

s. 13

tendens Portrætinterview

s. 14

”Jeg er en politiker, der skriver lange kedelige kronikker, som ingen gider læse”

INTERVIEW Nogen kalder det amerikanisering, andre mangel på substans.

Politik i dag handler mere om at beklikke modstanderens integritet, end at fremføre egne synspunkter, siger folketingspolitiker Mette Bock, der ikke selv vil spille spillet af andreas harbsmeier

august 2012

s. 15

Polfoto

for nylig var det en historie i danske medier, at demokratiske kameramænd i den amerikanske valgkamp havde filmet og offentliggjort billeder af private hjem hos række republikanske medlemmer af repræsentanternes hus. Ved at filme republikanernes huse og lægge det ud på internettet, kunne alle se, at de republikanske politikere er rigere og bor bedre end resten af befolkningen, var formålet med den aktion ifølge demokraterne selv. Det skulle så igen vise, at republikanerne er ude af trit med de amerikanske vælgere. I USA, hvor valgkampen ellers ikke er for tøsedrenge, var det alligevel for meget for republikanerne, der klagede over fremgangsmåden.

Der findes endnu ingen helt så grelle eksempler i det danske politiske offentlighed – men det går i den retning – og har egentlig gjort det længe.

Nemlig et stigende fokus på de enkelte politikeres personlige integritet, hvor substansen er blevet ofret til fordel for egen positionering og beklikkelse af de politiske modstandere. Tidligere i år var folketingsmedlem for Liberal Alliance Mette Bock ude med en kritik af debatkulturen i Folketinget, som hun beskrev som en børnehave. Det skabte en del opmærksomhed om Mette Bock – og ikke mindst opbakning fra mange medlemmer – unge som gamle, venstre som højre. De eneste, der for alvor var uenige i beskrivelsen var en række børnehavepædagoger, der ikke brød sig om sammenligningen.

Det nye var sådan set ikke, at nogen

savnede substans i den politiske debat, men at det kom indefra, fra en af folketingspolitikerne selv.

Mette Bock, der har en fortid i ledende stillinger i det private erhvervsliv, valgte til stor undren blandt hendes bekendte at gå ind i politik. ”Hvorfor i alverden ikke blive i erhvervslivet i en god stilling? Hvorfor i alverden

»

Jeg er en politiker, der skriver lange kedelige kronikker, som ingen gider læse. Jeg er meget usynlig i mediebilledet.

Jeg ved godt, hvilke håndtag jeg skulle trække i for at blive mere synlig, men jeg har valgt det fra. Jeg vil ikke.

bevæge sig ind i den cirkusarena, som det politiske meget ofte fremstår som?” var spørgsmålene. Svaret var, at efter en tilværelse på sidelinjen som medieperson og kommentator bød der sig en mulighed for at komme ind i maskinrummet.

tendens Portrætinterview

s. 16

Men problemet er ifølge Mette Bock markant: ”Konsekvensen er helt klart, at der er færre og færre, der ønsker at gå ind i politik. Der er simpelthen en grænse for, hvad man vil udsætte sig selv og sin familie for. Vi har jo også eksempler i Danmark på politikere, der siger, at det her gider jeg bare ikke. Det forstår jeg godt. Det er ikke for at klynke på egne vegne – for jeg synes sådan set, at jeg er blevet behandlet ordentligt. Men jeg kan godt forstå, at der er nogle politikere, der overvejer, om det nu er det værd. I sagen om Henriette Kjær blev hendes børn opsøgt af journalister. Og det er skandaløst, at sådan noget kan finde sted. Det skulle jo gerne være sådan, at det er virkelig passionerede, engagerede mennesker, som vi får valgt ind i vores styrende organer, nogen som virkelig ønsker at gøre en forskel i udviklingen.” de usynlige Tendensen er efterhånden klar og har været diskuteret fra tid til anden, uden at nogen rigtig har i sinde i at gøre noget ved det, forklarer Mette Bock: ”Jeg har iagttaget en tendens, der går fra, at man som politiker forsøger at fremlægge, hvad man har på hjerte, til at det primært handler om, hvordan man kan beklikke sin modstander så meget som muligt. Ikke på det politiske indhold, men på den personlige integritet. Men vi bliver nødt til at forholde os til, om det er sådan et demokrati, vi gerne vil have. Hvor det ikke handler om politisk substans, men hvor det handler om at lave kampagner imod sine politiske modstandere.

Men der findes faktisk rigtig mange arbejdsomme politikere i det danske folketing, som du bare aldrig hører noget om. Hvorfor ikke? Fordi de holder

august 2012

sig til den politiske substans. Men de har ikke den afgørende indflydelse. Og så findes der nogle meget markante personligheder, som du hører til og fra rigtig tit. Og hvorfor gør du det? Det er fordi de siger noget, der er dumt, frækt eller sjovt.”

Betyder så, at de usynlige politikere er idealet? ”Det synes jeg bestemt ikke. Politikere skal være synlige og markante og kunne udtrykke sig klart og skarpt, men med afsæt i en politisk substans.

Det er nogle gange vanskeligt at finde den rigtige grænse. Lige efter valget i september sidste år, kørte Venstre en klar kampagne mod regeringen om løftebrud. Jeg er helt enig i, at der har været tale om massivt løftebrud. Det, der blev sagt inden valget, og det, der blev gjort efter valget er to helt forskellige ting. Det er en politisk substans, som er helt reel at køre efter. Til gengæld er der ingen politisk substans i, at Venstre under åbningsdebatten stiller det samme spørgsmål omkring 30 gange. Og får det samme svar lige så mange gange.” skåltaler og realitet Der er ikke nok at sige, at udviklingen går i den forkerte retning, man må også i sin egen adfærd gøre noget ved det. Men det er ikke altid lige let at skabe overensstemmelse mellem ord og handling. Netop det synes at være problemet, ifølge Mette Bock. ”Jeg fik opbakning til min kritik fra stort set alle partierne, både fra unge politikere og fra ældre erfarne politikere som Per Stig Møller, Bertel Haarder, Mogens Lykketoft. Men det er os selv som politikere, der skal gøre noget ved det, selv om medierne selvfølgelig også spiller en stor rolle.”

»

Der findes rigtig mange arbejdsomme politikere i det danske folketing, som du bare aldrig hører noget om. Hvorfor ikke?

Fordi de holder sig til den politiske substans.

Og så findes der nogle meget markante personligheder, som du hører til og fra rigtig tit. Og hvorfor gør du det? Det er fordi de siger noget, der er dumt, frækt eller sjovt. ”Jeg oplever selv konsekvensen af det, fordi jeg er en politiker, der skriver lange kedelige kronikker, som ingen gider læse. Jeg er meget usynlig i mediebilledet. Jeg ved godt, hvilke håndtag jeg skulle trække i for at blive mere synlig, men jeg har valgt det fra.

Jeg vil ikke.”

Og hvad betyder det for din politiske karriere?

Den mulige politiske konsekvens er ganske enkel: at jeg ikke bliver genvalgt. Og det må jeg bare se i

s. 17

øjnene. Jeg skriver flere små læserindlæg om ugen, som måske ikke bliver bemærket, men som alligevel nok har en betydning for, hvordan det kommer til at gå ved et kommende valg. Og hvis det ikke er nok, så er det bare ikke nok. Jeg har ikke spor imod stort anlagte tv-dueller mellem regeringsleder og oppositionsleder, der trækker mange seere som i USA. Men det kan også gå over stregen, som da TV2 ville arrangere en politisk debat i en cirkusmanege. Der hopper kæden af. Eller i en tv-debat mellem Anders Fogh og Poul Nyrup Rasmussen, hvor Nyrup gav sig til at hive sider ud af en bog, som Anders Fogh havde skrevet.

Der kunne vi alle sammen mærke, at det gik over grænsen. En ting er at kritisere indholdet, men at stå og rive sider ud af en bog. Det gør man ikke i et demokrati.

Så drivkraften er ønsket om genvalg? ”Politik er helt nøgternt defineret af kampen om magten. Det handler om at komme til at sidde på de positioner, hvor man får indflydelse på, hvad der kommer til at ske i samfundet. Det afgørende demokratiske problem kommer, når det i realiteten kommer til at handle om magten for magtens egen skyld – og ikke magten for at bruge den til noget godt, til at skabe forandringer. Omvendt tror jeg ikke, du kan finde en Christiansborg-politiker, som ikke ville sige, at de meget hellere ville diskutere politisk substans end alt det andet. En ting er dog, hvad der bliver sagt i skåltalerne, noget andet er realiteterne. tilbage til forsamlingshusene Hvor foregår debatten så, hvis den ikke findes i medierne eller i Folketingssalen?

”Den foregår stadigvæk rigtigt meget i forsamlingshusene. Der er mange, der siger, at foreningslivet er ved at dø, og at det er i medierne, at det foregår.

Det er også rigtigt. Men der foregår stadig rigtig meget i forsamlingshuse, foredragsforeninger, på skoler og i sognegårde i alle mulige sammenhænge.

Der kommer mange mennesker, og der kan man få en ordentlig diskussion, også blandt politikere. Der hvor kameraerne ikke er på, men man møder mennesker i øjenhøjde.”

Er det det, der driver dig? ”Det er at komme ud i foreningerne, hvor man kan få lov at diskutere substans med mennesker, der mærker virkeligheden i lovgivningen. Vi skal passe på med, at det ikke kobles fra det, der sker i medierne. Ellers mister vi tilliden til politikerne. Som politikere skal vi passe på med ikke at undervurdere befolkningen. De er faktisk kloge og trætte af det taktiske spil og personangreb, selv om det har en høj underholdningsværdi.”

Hvor optimistisk er du? ”Jeg er ikke vældig optimistisk. Før jeg blev valgt havde jeg altid hørt, at én ting er, hvad der foregår, når kameraerne kører, noget andet er arbejdet i udvalgene, der foregår i en meget mere fredsommelig og samarbejdsvillig tone. Men erfaringen siger mig nu, at den hårde tone også finder vej langt ind i udvalgene. Det er ikke godt for demokratiet. Demokratiet skal holdes sammen af gensidig tillid politikerne imellem, men også tillid mellem borgere og politikere. Det er ikke en udvikling, der ikke kan standses. Det forudsætter bare, at der er nogen, der siger, at det vil de ikke være med til.”

Mette Bock Født 1957, medlem af Folketinget for Liberal Alliance siden 2011, cand. scient.pol. og mag.art. i filosofi. Hun har tidligere været chefredaktør og administrerende direktør for JydskeVestkysten og syddanske medier, prorektor for Aarhus Universitet og programdirektør i Danmarks Radio. Hun sidder desuden i bestyrelsen for Testrup Højskole og indgår i Højskolebladets eksterne redaktionsgruppe.

debat Bøger

s. 18

Vi har alle svigtet friheden ANMELDELSE Den personlige frihed er under pres. Love og regler i et omfang, ingen vel efterhånden har overblik over, gør danskerne til ofre på frihedens alter – og endda med vores fulde samtykke.

Jacob Mchangama skriver begavet og konsistent om skredet fra frihed til formynderi af andreas harbsmeier

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at chefjuristen for den borgerlige tænketank CEPOS, Jacob Mchangama, er et tiltrængt og interessant bekendtskab i den offentlige debat. Med skarphed og vid sætter han fingeren på ømme punkter i dansk lovgivning og dobbeltmoraliserende synspunkter fra både højre og venstre.

At han har nu begået en pamflet om frihedsbegrebet er derfor ingen overraskelse, og størstedelen af bogen kan man da også genkende fra mange af hans utallige indlæg i aviser, på tv og i radio. For grundsynspunktet er sådan set det samme hele vejen igennem.

Vi skal værne om friheden og må for Guds skyld ikke tage den for givet.

Mchangama tager udgangspunkt i den britiske filosof John Stuart Mills credo om ”det enkelte menneskes ret til at tænke og handle frit, så længe det ikke skader andre”. I denne ene sætning finder han nemlig den bedste definition på, hvad frihed er. Og princippet bruges flittigt og konsekvent som en lakmusprøve på alt, hvad der bare minder om frihedsindskrænkende tiltag. Det kan til tider virke nærmest monomant, men man må give manden, at han for så vidt er helt igennem konsistent i tanke og kritik.

august 2012

princippet over alt Fra sit principfaste udgangspunkt om, at frihed er det bedste guld, revser han ”sundhedsfascismen”, terrorlovgivning, racismeparagraf, overvågning og forbud mod animeret børneporno. Der er masser af gode eksempler at hente bare inden for de sidste 10 år.

Mchangamas lønlige håb er, at befolkningen på et tidspunkt siger fra over for alle disse forbud, påbud og love. Det er der dog ikke udsigt til lige foreløbigt. Over en bred kam er der opbakning til ”sundhedsfascismen” ud fra en forestilling om, at samfundet således hjælper dem, der ikke er i stand til at hjælpe sig selv – eller for en mere rationel betragtning, at samfundet sparer penge og sengepladser i et hårdt trængt sundhedsvæsen.

Den centrale iagttagelse er, at vi alle – politikere som befolkning – mere eller mindre passivt accepterer, at den grundlæggende frihed indskrænkes.

Ikke dermed sagt at totalitarismen ligger lige om hjørnet, men hvis ikke vi er opmærksomme, kan vi havne i en situation, hvor alt, der ikke udtrykkeligt er tilladt, er forbudt. Mchangama skyder ikke på bestemte partier eller regeringer. For selv om de fleste af hans eksempler på frihedsindskrænkende

Fri os fra friheden En dansk historie om frihed i forfald Af Jacob Mchangama Gyldendal 2012 175 sider, kr. 180,-

love og regler er blevet indført under den tidligere VKO-regering, har den nuværende regering heller ikke, trods lovning om det modsatte, gjort det store for at ændre noget. Det er med andre ord et ”tværpolitisk fænomen”.

Selv om frihedsbegrebet bruges flittigt over hele det politiske spektrum – men på ingen måde efterleves – er det efterhånden så overbrugt, at det er tid til at se på det med friske og helt igennem liberalistiske øjne. Det gør Mchangama ved at se lidt tilbage. I et historisk afsnit beskrives det, hvor-

»

Mills frihedsdefinition bruges flittigt og konsekvent som en lakmusprøve på alt, hvad der bare minder om frihedsindskrænkende tiltag. Det kan til tider virke nærmest monomant, men man må give manden, at han for så vidt er helt igennem konsistent i tanke og kritik.

s. 19

enhver bør have in mente, når han eller hun – politiker eller borger – konfronteres med nye regler, der indskrænker den personlige frihed.

Et spørgsmål, bogen ikke kommer ind på, er imidlertid, hvad al den frihed så skal bruges til. Og hvori værdien i friheden egentlig består. Mchangama kan komme med en masse eksempler på nationer, hvor indskrænkede frihedsrettigheder har ført til menneskefjendske samfund, hvor kun de færreste ville leve. I hele Østblokken var staten ikke til for dens borgere, men omvendt. Han kunne imidlertid

også have valgt at se på USA, hvor netop frihedsbegrebet er det dominerende perspektiv i det politiske liv – og en udtalt skepsis over for staten. Er det tættere på idealet? Eller hvad med ”Forbudssverige”? Er broderlandet udtryk for skrækscenariet? Næppe.

Der er al mulig grund til at diskutere frihed i dagens Danmark – særligt når det gøres så konsekvent og overbevisende som hos Mchangama.

Næste skridt må så være en diskussion af, hvad vi skal bruge den til.

MALTHE IPSEN SØRENSEN Lærer ved Uldum Højskole, cand.mag. i samfundsfag og idéhistorie fra Københavns og Århus Universitet.

Hvad læser du? dan bl.a. venstrefløjen har svigtet de frihedsidealer, der lå grund for blandt andet pornoens frigivelse i slutningen af 60’erne. For det er vist det, vi ifølge Mchangama skal tilbage til. Dengang hvor Grundtvigs frihedsbegreb stadig stod klart for en del politikere – herunder SF’eren Poul Dam, der fremhæves som en af heltene, der gjorde, at Danmark blev betragtet som et foregangsland. Det gør det ikke længere. hvor går grænsen?

Spørgsmålet, der står tilbage, er måske så alligevel, hvor grænsen går. Den danske velfærdsstat bygger på tillid, men netop tilliden synes at være et første offer, når frihedsindskrænkende regler lægger ansvaret for den enkelte borgers ve og vel over på staten. Den principielle pointe hos Mchangama er ikke blot rigtig og nødvendig at få sat på dagsordenen, men det et princip

Hvad læser du i øjeblikket?

Jeg er stort set altid i gang med en hel stabel bøger på én gang, men dem, der ligger øverst i øjeblikket, er ”Kaput” af Curzio Malaparte, den nye danske oversættelse af ”I stålstormen” af Ernst Jünger og den seneste episode af Alan Moores fantastiske tegneserie ”League of Extraordinary Gentlemen”.

De er hammerfede på hver deres måde.

Hvilken bog vil du anbefale til dine højskolekolleger?

Igennem de sidste par år har jeg været meget optaget af den tyske forfatter, filosof og soldat Ernst Jünger. Han er temmelig kontroversiel, men hans politiske observans upåagtet, så var han i besiddelse af det mest fantastiske sanseapparat, man kan tænke sig. Hans dagbøger fra både 1. og 2. verdenskrig er virkelig bemærkelsesværdige studier i iagttagelsesevne. Det kan man ikke få for meget af, uanset om man er højskolelærer eller ej.

Hvilken bog har betydet mest for dig?

Rent kvantitativt må det nok være Dennis Jürgensens ”Kadavermarch”, som jeg læste stort set hver anden måned hele min ungdom, men alligevel vil jeg nok mene at Kafkas ”Processen” og L’Autreamonts ”Maldorors Sange” har betydet en smule mere. Da jeg læste de bøger, var jeg nærmest gået i læsemæssig dvale. Den sidste beskriver blandt andet en ”bizar parringsakt” mellem forfatteren og en kæmpehaj. Siden da har der været vollgas på litteraturfronten. /ah

højskole Højskolen kort

s. 20

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

det moderne DK Som chefredaktør på Politiken har han det skarpe overblik. Bo Lidegaard holder foredrag om det moderne Danmarks udvikling. Han fortæller om demokratiets grundlæggelse, om den store kamp mellem det svage og udsatte DK og de totalitære ideologier, der strømmede gennem Europa frem til besættelsen, om velfærdsudvikling og modernisering.

2. august på Oure Højskole – Sport & Performance ”kreaktivitet” ”KreaKtivitet” er at aktivere kreativiteten, og det har tidligere Cirque du Soleil-artist Christel Stjernbjerg selv forsøgt på sin oplevelsesrige rejse fra gymnastiksalens trægulve til de internationale sceners skrå brædder.

Den professionelle performer taler om alternative karriereløsninger og troen på sit indre unikum.

28. august på Krogerup Højskole foredrag med knud romer Hvem er Knud Romer? En sent debuterende romanforfatter og bogorm, der har modtaget stakkevis af litteraturpriser for bogen Den som blinker er bange for døden, eller en cokesniffende provokatør, der i 90’erne røg til tops i reklamebranchen? Begge dele og en del mere.

30. august på Grundtvigs Højskole

august 2012

”Når den svenske forsvarsindustri optræder skulder ved skulder med folkehøjskoler og frivillig-netværk er det måske udtryk for noget ‘typisk dansk’, hvor høj og lav blander blod og drikker fadøl i gensidig jovialitet. Men det er pokkers svært for både befolkning og politikere at se forskel. Og når den almennyttige forening til forveksling ligner en international virksomhed på jagt efter kontrakter og politisk goodwill, er der fare for, at frivillige og foreninger blot bliver nyttige idioter.”

Ulla Tofte, direktør for Golden Days, om Folkemødet i Berlingske, 22. juni

4.g’ere dominerer Højskolen er for alle, men nye tal viser, at højskoleelever for langt de flestes vedkommende er såkaldte 4.g’ere. En undersøgelse blandt højskoleelever på højskolernes forårshold i 2012 viser, at mere end 60% har gået på gymnasiet.

Hvis man medregner HHX, HTX og HF er tallet på mere end 85%.

Oversigt over uddannelser, som højskoleelever i foråret 2012 har gået på, før de kom på højskole: Gymnasiet (STX) 60,3% ___________________________________ Handelsgymnasium (HHX) 7,6% ___________________________________

”Litteraturmagasinet Tekstur greb torsdag aften chancen for at være på det sted i København, der skulle vise sig mest befolket af medier i hele byen.

For Gud ved hvilken gang (tredje, red.) havde en gruppe rastløse væsner forsamlet sig og fået den vanvittige idé at synge Højskolesangbogen fra ende til anden…”

Universitetsradioen, 22. juni

Teknisk gymnasium (HTX) 5,3% ___________________________________ HF 12,6% ___________________________________ VUC 8,7% ___________________________________ SOSU 1,2% ___________________________________ Merkantil 1,0% ___________________________________ Produktionsskole 3,4% ___________________________________ Ingen

7,1%

Kilde: Info-Eva. Spørgeskemaundersøgelse blandt højskoleelever, foretaget i maj 2012.

I alt svarede 986 elever.

Nyt med småt

Ni hao!

Gyldne frugter

Lukning: Efter svære økonomiske og trængte år og flere forsøg på at genoprette højskolens situation, er det en kendsgerning, at Samsø Højskole må indstille sin højskolevirksomhed. Skolen lukker med øjeblikkelig virkning.

stock.xchng - Appels (stock photo by Gerrit55) [id: 842438]

”Ni hao.” Sådan siger man ”hej” på kinesisk. Dronning Margrethe modtog den kinesiske præsident Hu Jintao og hans følge på 200 embedsmænd og erhvervsfolk, da han besøgte DK for at lave handelskontrakter. Omtrent samme tid modtog forstander Finn Berggren på Gerlev Idrætshøjskole også en kinesisk delegation. De kom fra det store idrætsuniversitet Xian Physical Education University, og også her skulle der underskrives en kontrakt.

Aftalen er, at et større antal studerende inden for det næste studieår skal på højskole i Gerlev. De skal gå på linjen ”International Leader’s Education”, hvor de skal lære dansk idrætspædagogik samt idéen om ”Idræt For Alle”, hvor man også aktiverer andre end de hurtigste og de bedste. ”Vi har de sidste fire år arbejdet på en aftale, der havde et tilfældigt men positivt sammenfald med det kinesiske statsbesøg. Vi har længe haft mange internationale studerende fra Europa og Asien. Vi vil gerne udbrede vores idrætspædagogik og lære fra os, men højskoleoplevelsen er det vigtigste. De følger jo et almindeligt forløb,” siger forstander Finn Berggren.

Udvekslingen går også den anden vej. ”Elever fra linjen ’Idrætsakademiet’, der er et studieforberedende forløb, har for nylig været på studietur til Kina og vendte meget entusiastiske tilbage,” fortæller forstanderen, som nu er klar til at modtage elever den anden vej. /avk

Da Ernst Trier startede Vallekilde Højskole i 1865, var den selvforsynende med grøntsager. Grundet økonomi og regler for fødevaresikkerhed er det ikke længere muligt. Men helt slut med selvforsyningen er det dog ikke.

Til skolen hører en gammel æbleplantage, der nu genoplives. ”Vi går hele tiden og kigger på vores ti tønder land og tænker, hvor trænger der til en kærlig hånd, og det gjorde der i plantagen,” siger forstander Torben Smith Hansen og fortsætter: ”Vi spiser hver 15 kilo æbler om året, og 70% er fra udlandet, så der er også noget bæredygtighed i projektet.”

Plantagen har både en historisk værdi med gamle forædlede sorter, og så er der mere almindelige danske æbler som fx Inger Marie. I plantagen findes også en helt særlig sort. ”Vi har et Ernst Trier-æble, en sort han selv forædlede.” Skolen arrangerede en arbejdsdag i plantagen, og selvom det regnede, kom der 30 deltagere. ”De var meget entusiastiske, og nogle kom med den idé, at vi kunne bortadoptere træerne, så det gør vi til september. Så får man rettighed til at bruge træet, men er også forpligtet til at passe det.”

Hortonom Maren Korsgaard instruerede deltagerne i beskæring af træerne og generel vedligeholdelse af plantagen. Hen over sommeren skal arbejdsgruppen fortsætte med at passe plantagen, og når æblerne er modne, bliver de til frisk most hos æbleentusiasterne Nonnetit.

http://www.sxc.hu/browse.phtml?f=download&id=842438[11-07-2012 14:00:54]

/avk

Bibliotek: Roskilde Festival Højskole har fået et bibliotek, inden de har fået en højskole at sætte bøgerne ind i. Det er Roskilde Østre Rotary Klub, der har udvalgt og indsamlet 1696 bøger, primært dansk litteratur, til højskolen. Ifølge forstander Jesper Øland har højskolen aldrig været tættere på en realisering end nu, men han vil ikke sige, hvor meget og fra hvem en evt. støtte skal komme.

Sejerø: Interessegruppen for en mulig kommende Øernes Højskole på Sejerø vokser støt og er nu oppe på 77 medlemmer. Hvis projektet fortsætter efter planen, skal interessegruppen den 13. oktober i år på den stiftende generalforsamling for højskolen omdannes til en egentlig skolekreds.

Landsstævne: Når der er udsigt til DGI’s landsstævne, trækker det elever til idrætshøjskolerne. I 2013 er der landsstævne i Esbjerg, og det kan allerede nu mærkes på elevtilgangen.

På Gymnastik- og idrætshøjskolen Viborg er halvdelen af pladserne til næste års sommerkursus allerede reserveret.

Folkemøde-kursus: Når der næste år er Folkemøde på Bornholm den 13.-16. juni, vil der også være ugekursus på Bornholms Højskole, og temaet bliver netop Folkemødet. På den måde kan folkemødet kombineres med et højskoleophold.

s. 21

højskole Tæt på

s. 22

Højskolerne tager skraldet REPORTAGE Højskoleprojektet ”Clean Out Loud” på Roskilde Festivalen vil have fællesskab og miljø ind i de unges bevidsthed. Det er en måde at synliggøre højskolernes værdier i en aktuel debat. Men ideen om fællesskab kæmper en hård kamp mod alkohol, dovenskab og lavstatus i skrald af sara peuron-berg.

solen skinner, høj musik dun- ker i ørene. der lugter af tis, og støvet sidder i det uvaskede hår. Højskolebladet er taget til Roskilde festival for at se nærmere på højskoleinitiativet ”Clean Out Loud”, der forsøger at hjælpe med at løse og arbejde med samfundets affaldsudfordringer.

I Campingområde P ligger ”Clean Out Louds” fællesområde. Der ligger ikke ét eneste stykke skrald og flyder i modsætning til resten af festivalen.

Nogle unge slapper af i solen på nogle sort- og grønmalede bogstaver, mens musik drøner ud af en blomsterdekoreret højtaler. ”Vi har reserveret et område til folk, hvis de har bidraget med en idé eller et projekt, som har en kreativ vinkling på skrald. Der er fx nogle, der har spillet stomp-koncert, nogle har sunget om skrald, og så har vi haft en jukebox, hvor man betalte med skrald. I går havde vi et kæmpe karneval og kørte rundt i lejrene. Vi måtte give op til sidst, fordi bilen var fyldt med skraldeposer,” fortæller Sarah Staalhøj. Sarah var med til at udvælge de indkomne ideer og forslag.

Fællesskab er et vigtigt ord i projektet. Ideerne skal ikke bare handle om skrald og være kreative, men det er vigtigt, at det inddrager andre gæster for at undgå, at det bliver en lille lukket fest, og alle kan være med. ”Vi kunne godt tænke os, at det gav fæl-

august 2012

»

Vi prøver hellere at lave en mentalitetsændring, hvor folk kommer til at tænke på skrald uden at se det som negativt eller en sur tjans at tage.

- sarah staalhøj, design- og eventlinjen, vallekilde højskole

lesskabsfølelse og ejerskab,” fortæller Sarah. ”Vores lejre og camps er for alle, men det er selvfølgelig mest interessant for efterskoler og højskoler, fordi det tit er svært at få et område til 100 mennesker, som gerne vil bo sammen.

Og så har de tiden på skolen til at lave et projekt sammen. Men alle andre er også velkomne.” miljøbevidsthed eller fest En af de skoler, der har sendt et forslag ind og vundet en camp, er fra en musikefterskole. De har lavet en kæmpe korkoncert på scenen i fællesområdet, om mandagen. Vi får lov til at besøge deres lejr. Line Pandrup på 17 år, som

er campleder og fik skolen tilmeldt, viser rundt.

Line ved godt, at det er startet som højskoleprojekt. ”Man kan selvfølgelig se på bannere rundt omkring, hvor der står, at de er fra en eller anden højskole, men det er ikke, fordi vi tænker så meget over det.” Hun fortsætter: ”Hvis man ser en eller anden højskole, hvor der sker noget spændende, så besøger man den, men ellers ikke. Der er nogle af dem, jeg godt kunne finde på at tjekke ud, når jeg kommer hjem.

Men nej, det bærer ikke præg af højskole som sådan. Fællesskab er jo også efterskoleværdier. ” Lejren er nu ikke særlig ren. ”Vi

s. 23

Roskilde festival - har ca. 77.500 gæster. De bruger ca. 2 mio. på oprydning. Sidste år indsamlede de 85 ton affald. Der er 2500 skraldespande, sortering i tretten kategorier.

Der er mange affaldstiltag fx bliver madaffald lavet til kompostjord og brugte soveposer doneres til hjemløse.

har skraldesække, der går rundt et par gange om dagen. Nogle gange ser her mega rent ud, og så går der lige et par timer. Det kan man bare ikke undgå her. Noget af det kommer udefra.

Men der er desværre også nogle af os, der smider det. De ved godt, hvad de er gået ind til, men nogen smider det alligevel og tænker ’det er bare mit telt’ og smider det ude foran.” Og det er da også pladsreservationen, der trak efterskoleeleverne til mere end bæredygtigheden og ejerskabet. ”I starten handlede det mest om, at vi skulle have en teltplads. Efterfølgende har vi haft møder om det på skolen om, hvad vi kan gøre for at holde vores plads ren.

Det er så ikke helt lykkedes – når folk bliver fulde og sådan,” forklarer Line. ”Det er ikke alle, der interesserer sig så meget for det.” mentalitetsændring kræves ”Clean Out Loud” er kun et af mange tiltag på festivalen om miljø og affald. ”Roskilde har en hel afdeling for renovation. Vi prøver i stedet at lave en mentalitetsændring, hvor folk kommer

»

Hvis man ser en eller anden højskole, hvor der sker noget spændende så besøger man dem, men ellers ikke. Der er nogle af dem, jeg godt kunne finde på at tjekke ud, når jeg kommer hjem.

- line pendrup, efterskoleelev til at tænke på skrald uden at se det som noget negativt eller en sur tjans.”

Lines lejr viser, at det virkelig er en mentalitetsændring, der skal til. På vej tilbage støder vi på to unge festivalmedarbejdere, der har den føromtalte sure tjans. De prøver at rydde op i en stor bunke mudder fyldt med dåser,

”Clean Out Loud” er startet af Vallekilde Højskoles eventlinje i samarbejde med Roskilde Festival Højskole.

De har haft kontakt med 2000 elever indtil videre.

Projektet er blevet til en forening og har udvidet arbejdet til kulturelle arrangementer i hele Danmark og ledes af en styregruppe på fem, der alle har mødt hinanden på en højskole, men ikke længere går der.

flasker, papir og andet skrald. De synes bestemt ikke skrald er sjovt. De har kun taget jobbet for at få en billet, og der var ikke andre jobs tilbage. At gøre skrald sjovt tvivler de på vil gøre deres arbejde overflødigt. Unge vil altid smide skrald, mener de. De er her for at høre musik - ikke smide dåser i skraldespanden.

Uanset om det mindsker festivalens udgifter til skraldehåndtering er ”Clean Out Loud” et godt bud på et højskoledrevet initiativ, der gør det, kulturministeren og højskolerne selv efterlyser. Nemlig synliggør højskolerne i en aktuel debat og aktiverer de unge til at deltage i forhold til at løse samfundets problemer. Om projektet kommer igen næste år afhænger af Roskilde Festival.

højskole HB undersøger

s. 24

Dansen om

fleksuddannelsen

FLEKS Lanceringen af en bebudet ny fleksuddannelse trækker ud. Imens vokser gruppen af unge uden ungdomsuddannelse. Nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser ellers, at en ny fleksuddannelse ikke vil være så dyr endda af andreas harbsmeier

august 2012

den bebudede nye fleksuddan- nelse er blevet en politisk varm kartoffel. Det var en mærkesag for børne- og undervisningsminister Christine Antorini, men der foreligger endnu ingen konkrete planer for, hvordan den skal se ud, og hvordan den skal finansieres. Utålmodigheden er stor blandt uddannelsesinstitutioner og i folkeoplysningen. ”Hva’ dælen nøler i efter,” spurgte en række organisationer, heriblandt Folkehøjskolernes Forening, i et indlæg i Politiken for nylig.

Svaret på det spørgsmål lader vente på sig, selv om alle tilsyneladende er enige om, at unge uden ungdomsuddannelse skal have en bedre chance for en uddannelse. Frafaldet på erhvervsskoler og gymnasier er for højt, og alt for mange unge ender på kontanthjælp uden tilknytning til hverken uddannelse eller arbejdsmarked.

I Dansk Folkeoplysnings Samråd er man så utålmodig, at man har bedt Arbejdernes Erhvervsråd lave en beregning på, hvad en sådan fleksud-

s. 25

dannelse vil koste, på baggrund af den sparsomme information, der foreligger om uddannelsen. Med en målgruppe på 3.600 unge pr. årgang er AE’s kvalificerede gæt, at fleksuddannelsen vil udløse en nettoudgift på mindre end 250 mio. kr. om året. Når det er nødvendigt at tale om et “kvalificeret gæt”, skyldes det usikkerheden om den konkrete udformning af en kommende uddannelse.

Det relativt lille beløb kunne tyde på, at det ikke er finansieringen, der problemet. ”Selv med alle forbeholdene viser AE-undersøgelsen, at omkostningerne ved en fleksuddannelse er små, når man sætter det i forhold til, hvor vigtig en samfundsopgave det er at sikre en ungdomsuddannelse til mindst 95 % af de unge,” siger Trine Bendix, sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd, der samtidig mener, at folkeoplysningen kan spille en central rolle, som det også er angivet i regeringsgrundlaget fra i fjor: “De folkeoplysende skoleformer har rigtig gode forudsætninger for at levere den kombination af uddannelse og vejledning, som en fleksuddannelse skal bygges op på. Derfor synes vi, at det er på tide, at der kommet et lovforslag, så vi ikke taber endnu flere årgange,” fortsætter Trine Bendix. undren hos di Også hos Dansk Industri undrer det, at der en endnu ikke foreligger konkrete planer for udformningen af den bebudede fleksuddannelse. Chefkonsulent Claus Rosenkrands Olsen fra DI mener, at det er utrolig vigtigt ud fra en samfundsmæssig betragtning, at der bliver taget hånd om problemet: ”Vi har svigtet de unge. Derfor har vi nu et problem – og man må bare konstatere, at det, vi har gjort hidtil, ikke virker. Fleksuddannelsen skal tage udgangspunkt i de problemer, der rent faktisk er i de unges uddannelsesmæssige forløb. De er først og fremmest af faglig karakter, men også personlige

problemer i forhold til afklaring og valg.”

For Claus Rosenkrands handler det om at ruste de unge bedst muligt til at komme i gang med og gennemføre en

»

Der findes mange unge, der ikke hører til de allersvageste, men alligevel kommer galt af sted. Det er helt givet nogle unge, der har brug for at finde ud af, hvad de vil, også selv om de er fagligt stærke. Det vil en fleksuddannelse kunne afhjælpe. Her er højskolen blot én mulighed ud af mange, der givetvis ville kunne hjælpe en række af de unge.

- claus rosenkrands, chefkonsulent i dansk industri

erhvervskompetencegivende uddannelse – ikke mindst med det perspektiv for øje, at vi i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft. I beregningen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regner man i et scenarie med 3.600 unge om året på Fleksuddannelsen.

Det er ikke mange, mener Claus Rosenkrands:

”Der findes mange unge, der ikke hører til de allersvageste, men alligevel kommer galt af sted. Det er helt givet nogle unge, der har brug for at finde ud af, hvad de vil, også selv om de er fagligt stærke. Det vil en fleksuddannelse kunne afhjælpe. Her er højskolen blot én mulighed ud af mange, der givetvis ville kunne hjælpe en række af de unge.” tøvende opbakning Også i oppositionen er man enige i behovet for at gøre mere for, at unge får en ungdomsuddannelse. Dog ikke uden forbehold – erindringen om Den Frie Ungdomsuddannelse lever stadig: ”Det kommer helt an på, hvordan fleksuddannelsen tænkes udført. Der kan godt være behov for et koordinerende led mellem de tilbud, vi har i dag. Så hvis man ser fleksuddannelsen som en koordinerende institution, kan der godt være god brug for den. Men en egentlig fleksuddannelse som den tidligere fri ungdomsuddannelse, hvor man bare kunne parkere unge i rigtig lang tid, uden at de kom videre – det siger jeg nej til,” siger Mai Henriksen fra De Konservative til Ugebrevet A4.

Uddannelsesminister Christine Antorini har bebudet, at der kommer en udmelding om fleksuddannelsen til efteråret. Indtil da må organisationerne – og de mange unge – væbne sig med tålmodighed.

debat Kommentar

s. 26

På kongevejen til

kulturelt forfald ESSAY Mens demokratiet hyldes, forvitrer de værdier og normer, det bygger på af søren fonsbøl, forfatter og tidligere højskolelærer

demokratiet er ikke en skabe lon, der kan presses ned over ethvert samfund til enhver tid og på ethvert sted. Alle stater skal altid være demokratier, uanset forudsætningerne. De stater, som ikke er det, er hjemfaldne til kritik og sanktioner.

Men demokratiet er i virkeligheden en styreform, som kun kan fungere nogen-lunde under ganske særlige forudsætninger, som må tilvejebringes først. Ellers opstår der kaotiske tilstande og sammenbrud.

Vi skal se på demokratiets vigtigste forudsætning, de åndelige grundværdier. Men først nogle generelle betragtninger om begrebet holdninger.

Vi kan forestille os en bygning med tre etager eller niveauer.

Dybest nede – i fundamentet – findes de få store, monolitiske grundholdninger, som typisk manifesterer sig i de store religioner, men også i den klassiske filosofi. Ja, selv i litteratur og kunst. De gennemtrænger samfundet.

Fundamentet er skjult under jordoverfladen, men det bærer resten af bygningen. Samfundet forholder sig til grundværdierne som en bygning til sit fundament. Hvis bygningen ikke hviler

august 2012

på et solidt fundament, vil den styrte sammen under elementernes rasen.

Grundværdierne indebærer tidløse sandheder og ændrer sig lige så lidt som den menneskelige natur. Derfor skal man være meget forsigtig med at ændre dem.

Længere oppe – i stueetagen – hvor der endnu er bærende murværk, findes et større antal mindre holdninger, som er knap så tidløse. Det kan være styreformer, retsvæsen, politiske ideologier, økonomiske og administrative idekomplekser. Dem kan man godt ændre lidt på en gang imellem – i takt med udviklingen af ny viden og erfaring.

Længst oppe – på loftet – hvor også pulterkammeret er, findes mange forskellige teorier, der kommer og går, næsten som en slags modebølger. De kan ændres løbende. ånden bestemmer De åndelige grundværdier betyder langt mere, end vi moderne mennesker fatter, fordi de bestemmer mange af vore andre tanker og handlinger, når det kommer til stykket. De styrer i høj grad vores adfærd, selv om vi ikke altid er os det bevidst. Hvis samfundet bygger på stærke åndelige grund-

værdier med en ufattelig høj grad af sandhedsværdi, bibragt os af en højere visdom, vil vi også have et nogenlunde rimeligt samfund, næsten uanset hvilken politisk-ideologisk etikette vi påklistrer det, eller hvilken styreform vi bruger. Styreformen kan være nok så genial. Men hvis der ikke findes stærke åndelige grundværdier med en klar etisk fordring, vil den alligevel bryde sammen. Grundlaget for gode samfund findes ikke i styreformerne, men i ånden – i menneskers sind og hjerter.

Lignende tanker har også præget den politiske filosofi. Montesquieu (1669-1755) skrev om ånden bag de forskellige styreformer (jf. titlen på hans berømte hovedværk ”Om lovenes ånd …” fra 1757 (dansk 1998): Ånden bag despotiet er frygten. Bag monarkiet er det æren, bag aristokratiet mådeholdet og bag demokratiet dyden (som vi i denne sammenhæng kunne kalde moral eller samfundssind). Ændringerne af styreformen sker ved, at ånden bag den korrumperer.

Og det er lige præcis, hvad der er ved at ske i dag. Det drejer sig også om forholdet mellem indre og ydre styring. De er indbyrdes omvendt proportionale. Jo mere indre styring

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

(samfundssind, moral) der er, jo mindre ydre styring (lov og orden) behøver vi. Mange love er et umiskendeligt forfaldssymptom. Dette er i virkeligheden elementært. Men i efterkrigstiden, hvor det unuancerede råb om frihed gjaldede, forsømte vi indrestyringen, fordi selv den mest elementære visdom ikke længere kunne sætte sig igennem.

De åndelige grundværdier var begyndt at forvitre. fra schweitzer til koch I sin bog ”Kulturens forfald og genrejsning” skrev den tysk-franske kulturfilosof Albert Schweitzer (1875-1965), at i den kulturbevægelse, der begynder med renæssancen, var – til ind i begyndelsen af det nittende århundrede – materielle og åndelig-etiske fremskridtskræfter virksomme ved siden af hinanden, som i kappestrid.

Men senere skete, hvad hidtil aldrig var sket, at de etiske energier svækkedes, medens åndens sejre på det materielle område fortsattes på den mest glimrende måde. Årtier igennem erfarede vor kultur endnu de store fordele af det materielle fremskridt uden foreløbig tydeligt at mærke følgerne af, at den etiske bevægelse standsede. Man levede videre på det grundlag, som var skabt af den etiske kulturbevægelse, uden at gøre sig klart, at situationen nu var blevet uholdbar. Sådan kom vor tid, tankeløs som den var, til den opfattelse, at kultur først og fremmest består i videnskabelige, tekniske og kunstneriske præstationer, og at den kan klare sig uden etik. Vor tids materialisme mener, at noget åndeligt værdifuldt kan fremstå som virkning af ydre kendsgerninger. Endog af krigen (1.

Verdenskrig) ventede vi, at den skulle genføde os åndeligt! Vor tids historie vil altid kun kunne forklares ud fra den kendsgerning, at vi ville klare os med en kultur uden etik.

I sin berømte lille bog fra 1945, ”Hvad er demokrati?”, skriver teologen

»

I skolen opdrager man i dag børnene til demokrati, samtidig med at man udfaser undervisningen i de åndelige grundværdier, som demokratiet er udsprunget af. Det er selvmodsigende proportionsforvrængning og devaluering af de store sandheder.

Det er kongevejen til et kulturelt forfald. og folkeoplyseren Hal Koch (1904-63), at det er den græsk-kristelige humanisme, som har været grundlag for hele vor vesteuropæiske kultur. Den er endnu den dag i dag grundlaget for vort vesteuropæiske demokrati. Uden den taber alle demokratiets afgørende begreber deres indhold. Det er først denne forståelse af livet og mennesket, som giver talen om frihed og ret karakter. Strømmen fra Athen og strømmen fra Galilæa mødtes. Herved skabtes en kultur, som var rodfæstet i erkendelsen af menneskelivet og dets love. Det er denne humanistiske kultur, som skal bære Europas fremtid.

Vi skal fastholde de åndelige grundværdier. Men til dem hører ikke demokratiet. Det er her, kæden er hoppet af. En styreform må aldrig blive andet end pragmatisk statsforfatningsret, som kan justeres løbende med gjorte erfaringer. Den hører til i stueetagen,

s. 27

ikke i fundamentet. I skolen opdrager man i dag børnene til demokrati, samtidig med at man udfaser undervisningen i de åndelige grundværdier, som demokratiet er udsprunget af. Det er selvmodsigende proportionsforvrængning og devaluering af de store sandheder. – Det er kongevejen til et kulturelt forfald. humanitetens forfald Humaniteten, som er den europæiske kulturs særkende og adelsmærke, er udviklet gennem 2500 år. Selv de argeste kritikere af den er endnu dybt prægede af dens værdinormer. Uden den ville alment anerkendte goder som den politiske frihed og den sociale samvittighed være utænkelige. Mange moderne mennesker, især blandt de unge, har intet forhold til det åndelige grundlag, disse goder er udsprunget af. At lade det smuldre i løbet af nogle årtier er udtryk for et kulturelt forfald.

Jeg tror ikke på, at vi moderne mennesker kan gøre det bedre end de gamle, alene af den grund, at vi er ved at miste evnen til og traditionen og muligheden for den dybere tænkning, hvilket som bekendt kræver tid og ro.

Vi er blevet eksperter, men har måske mistet overblikket. Den materielle udvikling skulle have været et middel for et højere mål, humaniteten. Men den er blevet sit eget mål, og dermed dybest set meningsløs og destruktiv.

Det gode samfund, vi skabte i hundredåret mellem midten af 1800og midten af 1900-tallet, skyldes først og fremmest de åndelige grundværdier.

Demokratiet var en del af processen og bidrog til at højne folket materielt og politisk. Men det hele byggede på grundværdierne, når det kommer til stykket.

Vi skal bevare demokratiet. Men det må kunne justeres med ny viden og gjorte erfaringer. Hvis vi lader de åndelige grundværdier forvitre, bryder det alligevel sammen før eller siden.

Uenig?

højskole Kommentar

s. 28

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

Fra Ollerup til Gdansk KOMMENTAR Højskoler på tværs af Europa deler Grundtvigs tanker om dannelse. Men det koordinerede internationale samarbejde, som højskolerne tidligere havde, er i dag gået tabt af niels, simon, kathrine og jesper fra specialegruppen på den frie lærerskole ”globale grundtvig”

En tidlig forårsmorgen i april forlader en fuldt pakket Suzuki Swift årgang 1996 parkeringspladsen på Den frie Lærerskole. Fire medlemmer af specialegruppen ‘Globale Grundtvig’ skal på ekskursion. Næste stop ligger omkring 1000 kilometer væk: To højskoler i det tidligere Østeuropa. Skoler som i deres værdigrundlag og hverdag henviser til, at de er inspireret af Grundtvigs tanker om højskolen.

I januar måned var vi fire som besluttede at fordybe os i nationalklenodiet Grundtvigs tanker om højskole og i, hvordan hans tanker har inspireret højskoler på det globale plan.

Tidligt i forløbet fik vi kontakt til Den kasjubiske Højskole ved Gdansk i Polen. De var meget interesserede

august 2012

i, at vi aflagde dem et besøg. Vi havde fundet skolen via den oversigt, som Højskoleforeningen udarbejdede i 1997 over højskoler på globalt plan.

Desværre er mange af skolerne på listen lukkede.

den kasjubiske højskole Da Suzuki’en krydser grænsen mellem Tyskland og Polen, og hullerne i vejen tager til, begynder vi at tvivle på at, vi her kan finde en grundtvigsk højskole.

Polen er geografisk lige så tæt på Danmark som Norge og Sverige, men alligevel har historien formet folket anderledes. I Polen findes for eksempel en tv-kanal udelukkende helliget Paven, der kører alle døgnets 24 timer.

Da vi sen aften ankommer til Den

kasjubiske Højskole, bliver vi hjerteligt modtaget. I døren står forstanderens datter Sulina. Udefra ligner det ikke umiddelbart en højskole, men mere et kursuscenter ved en hovedvej mellem de to polske byen Koscierzyna og Gdansk.

Næste dag deltager vi i et seminar om de polske folkehøjskolers fremtid. Vi bidrager med at fortælle om tilstanden på de danske højskoler, som vi ser det. Deltagerne på seminariet er meget interesserede i at høre om vores skoledemokrati og uddannelse.

Den kasjubiske Højskole blev oprettet i 1982 af Marek Byczkowski, efter han havde været på inspirationsture til folkehøjskoler i Sverige og Danmark. Marek er stadig skolens leder. Skolen ligner ikke en dansk højskole, som vi kender den. Eleverne bor ikke på skolen, og kurserne er maksimalt på to uger. Højskolen administrerer forskellige undervisningstilbud i lokalområdet. De ansatte på skolen bruger det meste af deres arbejdstid på at udvikle undervisningstilbud og ansøge om midler hos EU’s European social funds og andre nationale fonde for at kunne finansiere kurserne.

Mange af skolens undervisningstilbud antager en form, som vi kender det på AOF eller AMU-centre i Dan-

»

Det undrer os, at der ikke på internationalt eller europæisk plan findes en organisation, der koordinerer det internationale samarbejde mellem folkehøjskoler.

mark. De er erhvervsrettede og giver kursusdeltagerne konkrete færdigheder såsom engelsk eller lastbilkørekort.

Andre kurser er mere kreative, hvor der laves træskulpturer eller males æg.

Skolen gør en stor dyd ud af at indlægge undervisning af almendannende karakter på alle deres kurser.

I praksis begynder alle kurser med, at deltagerne skal have opbygget deres selvtillid og trænet deres sociale kompetencer. Det er vigtigt, mener Marek, før den faglige undervisning kan begynde. Konkret gør skolen det, at de fjerner kursusdeltagerne fra deres vante omgivelser og samler dem et sted, hvor de er sammen døgnet rundt.

Det er en af årsagerne til deres succes.

Skolen nedbryder de faste rammer, som kursusdeltagerne kender, og det giver dem et nyt og inspirerende rum at arbejde i.

Marek giver klart udtryk for, at han og staben på skolen hellere vil drive reel højskolevirksomhed, som vi kender det med lange kurser og internatelever. Men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt. Marek mener, at skolen bare skal holde ud, indtil de almindelige polakker får så mange penge mellem hænderne, at de er i stand til at betale for længere ophold. samarbejdet, der forsvandt Under vores besøg går det op for os, at trods den relativt lille geografiske og den noget større mentale afstand så deler disse højskolemennesker de fleste af deres værdier med os.

De fortæller os, at samarbejdet med den danske højskoleforening desværre ebbede ud i slutningen af 90’erne, men at de meget gerne vil have mere samarbejde med højskoler i andre lande.

Det undrer os, at der ikke på internationalt eller europæisk plan findes en organisation, der koordinerer det internationale samarbejde mellem folkehøjskoler. Så vidt vi kan finde ud af, er det i dag op til de enkelte skoler at opsøge og opretholde kontakten til ligesindede skoler i udlandet. Vi tror, at både danske og udenlandske højskoler ville kunne få meget ud af at udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Er det ikke netop her i højskolebevægelsens vugge, Danmark, et sådant initiativ skal komme fra?

Man kan læse mere om skribenternes arbejde på www.globalegrundtvig.dk

Klummen

Fra bloggen s. 29

af håkon stolberg, lærer på vallekilde højskole

Måske er det alligevel godt at få et drag over nakken og komme ned på jorden. Det var det i hvert fald for mig. Opgaven, jeg dumpede, var klummen.

Da jeg første gang søgte ind på Journalisthøjskolen, dumpede jeg en enkelt opgave. Og så styrtede hele min fremtid i grus. At jeg skulle vente et helt år på at søge ind igen var slemt nok i sig selv. Men at dumpe passede slet ikke ind i mit selvbillede. Min mor havde jo altid sagt, at jeg var god til at skrive og alt muligt.

Et højskoleophold, en jordomrejse og et år klogere startede jeg på Journalisthøjskolen, hvor jeg mødte pigen i mit liv, og alting var godt. Det år, jeg havde frygtet som en langstrakt ørken af venten og håbløshed, blev et af de mest meningsfyldte hidtil.

De fleste af vores journalistelever fra Vallekilde er kommet ind på mindst én af deres drømmeuddannelser. Men nogle af dem fik en mail med et overraskende prøv igen. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Men det kan man jo ikke tillade sig at sige til nogen, der lige har fået sit selvbillede udfordret.

Måske er det alligevel godt at få et drag over nakken og komme ned på jorden. Det var det i hvert fald for mig.

Opgaven, jeg dumpede, var klummen.

Og det var fuldt fortjent.

www.hojskolebladet.dk korte kurser i af louis mogensen, nordjyllands Hvordan skulle der kunne blive debat?

Vores ærinde var ikke debat; men at vi i den nye strategiplan forbereder os på den situation, der med jævne mellemrum kommer op: De korte kurser er i spil. Vi ønsker bare, at FFD forholder sig til dette og helst, at vi gør det sådan, at vi får mest muligt højskole. Hvis undersøgelserne peger på, at vi bør fastholde de korte kurser, vil jeg tilslutte mig det.

Idrætshøjskolerne er bare bekymrede, hvis vi overlader alt initiativ til politikerne og pressen. Derfor havde vi samlet nogle argumenter; men de var udelukkende strategiske. Vi er også glade for de korte kurser. korte kurser ii af søren børsting, den rytmiske Jeg er noget forvirret over, hvad der egentlig menes fra de samlede idrætshøjskoler om de berømte korte kurser og tilskud. Jeg hørte det som et oplæg til en start på en debat, der skulle køre hen over efteråret. Jeg synes ikke, at vi skal “forudse”, hvad politikerne vil tænke og mene og gøre i forhold til korte kurser, og så forholde os til det i en strategiplan.

Jeg synes, at vi skal sørge for at lave gode korte kurser og forsøge at fastholde den mangfoldighed af deltagere, der er på disse kurser. […] elbæk af thue kjærhus, rønshoved Er kulturminister Elbæk overhovedet i stand til at give økonomiske garantier vedr. korte kurser eller højskoleøkonomi baseret på taxametret? Jeg tvivler.

Er sagen ikke, at den slags spørgsmål afgøres, når finansloven skal vedtages i sen efteråret? Derfor undrer det mig, at Højskolebladet gør det til en stor historie, at Elbæk lover dette og hint.

højskole Navne

aktuelt: s. 30

Højskolelærer til Nytorv ”Jeg holder ikke op med at være højskolelærer – jeg skal være højskolelærer i Højskolernes Hus,” siger Rasmus Kolby Rahbek, der er nyansat som uddannelseskonsulent i Folkehøjskolernes Forening på Nytorv i København.

Hans hidtidige professionelle virke har da også stået i undervisningens tegn. Først som underviser på Institut for Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet, hvorfra han i 2005 blev cand.mag. i Idehistorie og Æstetik og kultur, og siden som højskolelærer først på Brandbjerg og siden 2008 på Ry Højskole.

Den pædagogiske erfaring spiller en central rolle i Rasmus’ nye stilling, der har to spor. For det første skal han varetage og videreudvikle den interne uddannelse, særligt i forhold til højskolelærerne: ”På mange måder er højskolerne rigtig godt med i for-

hold til at få ansat faglærere, men man mangler et kursusudbud, der er målrettet direkte højskolelærere. Det er en tendens til at opfatte lærergerningen som en form for kunst – enten kan man, eller også kan man ikke. Det passer selvfølgelig ikke. De glæder jeg mig til at arbejde strategisk med,” fortæller Rasmus.

For det andet skal han stå for arbejdet med det internationale og det europæiske: ”Højskolen burde kunne være en markant folkelig spiller i debatten om det europæiske eller internationale. Højskolerne har et potentiale, men det bliver en udfordring at få aktualiseret det,” fortæller Rasmus, der tidligere har været ansat i Højskolernes Hus i en deltidsstilling som Europa-konsulent.

Rasmus starter i sit nye job den 1. august i år.

outsiderne ved ole vind

Forstanderen Askov aldrig fik Et studieår i New York var ikke just en typisk baggrund for en højskolelærer i 1930erne. Johannes Novrup (190460), Askovlærer 1931-42, var på flere måder en outsider i højskolen - også som magister på en afhandling om Nietzsche.

Novrup skrev i en bog fra 1933, at Amerika er Europas sidstfødte barn, og at det er en side af os selv, vi møder i denne hektiske, lykkestræbende, rastløshedens kultur med ”storbylivet, caféernes jazzende rytmer, biografernes psykologi og frækt-sig-påtrængende reklamer” – og uden historisk tyngde.

Da Askovs forstander, J. Th. Arnfred i 1949 ville stoppe, foreslog han og mange andre Novrup som den oplagte

august 2012

efterfølger. Men her sagde bestyrelsen stop. Højskolens flagskib måtte have en rettroende forstander. Novrup var så kristen som nogen, men han var dybt inspireret af kulturkritikere som Vilhelm Grønbech og Albert Schweitzer (af hvem han oversatte flere bøger).

Deres kætterske kristendom (à la Grosbøll) var for meget for bestyrelsen.

Da Mellemfolkeligt Samvirke i 1950 oprettede Magleås Højskole, blev Novrup den første forstander indtil sin død i 1960. Han efterfulgtes af den senere SF-politiker Poul Dam, der også var en outsider i den tids grundtvigske højskoleverden.

Navne med småt Ny forstander: Rønde Højskole og Efterskole har ansat Birgit Fuglsbjerg som ny højskoleforstander på Rønde Højskole og Efterskole med tiltrædelse pr. 1. august. Birgit Fuglsbjerg kommer fra en stilling som koordinator og uddannelsesvejleder for voksne på UU Djursland og har tidligere i en årrække været underviser på Efterskolen.

Hun er uddannet med en mastergrad i læreprocesser fra Aalborg Universitet i 2011 og har desuden en diplomuddannelse i uddannelsesog erhvervsvejledning. Birgit Fuglsbjerg afløser forstander Ole Kamp, der i april meddelte, at han ønskede at fratræde stillingen som højskoleforstander i Rønde, som han har varetaget siden 1999.

Ny lærer: Alba Gry Nybo er fra 1. juli 2012 ansat som højskolelærer på Løgumkloster Højskole. På skolens lange kurser skal hun undervise i journalistik og politik og være ansvarlig for skolens voluntørprogram i Kina, Peru, Indien og Sydafrika, samt lede korte kurser om samfundsforhold, historie, natur og familieuger. Alba Gry Nybo er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og cand. mag. fra Københavns Universitet. Senest har Alba Gry Nybo været ansat som webredaktør på Copenhagen Art Festival, som realiseres på opdrag af Statens Kunstråd under Kulturministeriet.

Hjælp til synliggørelse: Tidligere elev Chresten Ibsen hjælper Odder Højskoles elevforening med at gøre sin kulturpris mere synlig. Han vil levere omtale og tilrettelægge deres sponsorstrategi de næste fem år. Arbejdet omhandler pressemeddelelser og andet mere alternativt pressearbejde.

Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Tilskud til kurser og efteruddannelse Husk, at I ud over de tilbud, som kan ses i højre spalte, har mulighed for at arrangere jeres egne kurser med tilskud fra efteruddannelsespuljen. Denne mulighed benytter flere og flere sig af. Kunstlærere og køkkenpersonale har allerede gjort det. Har du en ide til et kursus/ netværksarrangement, så kontakt uddannelseskonsulent Rasmus Kolby Rahbek, rkr@ffd.dk, tlf.: 3336 4038.

Læs om mulighederne på www.ffd.dk

Højskolepædagogisk uddannelse Ansøgningsfristen til HPU er forlænget til udgangen af august. Tilmeld dig på webshoppen: webshop.hojskolerne.dk

Foreningens kurser 2012 10.-14. september HPU modul 1 - i samarbejde med Den Fri Lærerskole Den Fri Lærerskole, Ollerup 26.-28. september Pro-kursus for pedeller, rengøringsansatte og oldfruer Brandbjerg Højskole

s. 31

8.-12. oktober HPU modul 2 - i samarbejde med Center for Ungdomsforskning Gerlev Idrætshøjskole 24. oktober Facebook-seminar Best Western Nyborg Strand, Hotel og Konferencecenter 5.-6. november Kursus for køkkenledere Vestjylands Højskole 6.-7. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Brandbjerg Højskole 7. november Lærerkonference/Højskolernes novembermøde Sted: Endnu ikke fastlagt 7.-9. november Kursus for nye forstandere Vallekilde Højskole 21. november Vejledningsfaglig temadag Store Kannikestræde 19, 1169 København C

Medarbejder til reception og administration søges FFD søger en højskole-kyndig blæksprutte, der skal være med til at sikre et højt serviceniveau i foreningen. Vil du være en ankerperson i Højskolernes Hus? Du skal først og fremmest varetage den udadvendte funktion i receptionen. Samtidig skal du bistå i forhold til administrative og formidlingsmæssige opgaver, og du vil have til opgave at sørge for indkøb af diverse kontorartikler og for kontakt til husets leverandører og håndværkere. Endelig vil du også skulle facilitere mødeafholdelse for ledelse og bestyrelse.

Læs mere på www.ffd.dk

26.-30. november HPU modul 3 - i samarbejde med UC Syddanmark og SDU Sted: Endnu ikke fastlagt 28.-29. november Temadag og forstandermøde Brandbjerg Højskole 6 december Kursus for viceforstandere og souschefer Højskolernes Hus, København

2013 1. januar Kursus for nye lærere Højskolernes Hus 25.-26. januar Konference for skolebestyrelsesmedlemmer Sted: Endnu ikke fastlagt

Se mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Gave

ko r t t

il højs

koler

ne

Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold.

Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr. Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

august 2012