Højskolebladet Juli 2012

Jagten på fritiden er sat ind Den frie tid er blevet fredløs

Hobby uden prestige Mød tre entusiaster

s. 1

Uffe Elbæk freder de korte kurser

juli 2012

siden 1876

juli 2011

s. 2

siden 1876

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

juli 2012

INDHOLD juli 2012

s. 4 Leder Leve tidsfordrivet s. 5 Til tiden Mere tid til rengøring og mindre tid til os selv

Jagten på fritiden er sat ind - Den frie tid er blevet fredløs

s. 6 s. 10 Tidsånden kort v. Tim Pohle s. 11 Nu må det jo ikke blive for sjovt Indspark v. Asser Amdissen s. 12 Foto De bedste fra højskolerne

Hobby uden prestige

-Mød tre entusiaster

s. 14 s. 18 Bøger Merværdi – til hverdag eller fest?

HØJSKOLE s. 20 Højskolen kort s. 22 s. 24 Det ømtålelige emne Korte kurser til debat s. 26 Debat og kommentarer Formandens beretning

s. 30 Navne

juli 2012

Uffe Elbæk på årsmødet Vi overvejer overhovedet ikke at gå ind og kigge på den bevillingsmodel, der ligger omkring de korte kurser i dag. Jeg synes de korte kurser har et stort potentiale, fordi man kan tiltrække nogle andre målgrupper.

- kulturminister uffe elbæk

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 06/juli 2012. 137. årgang

Leve tidsfordrivet Sara Peuron-Berg Medredaktør

drop helligdagen. det er forslaget fra flere partier, fagforeninger og økonomer. det er spild af god arbejdstid, der kan løfte os ud af krisen. Danmark er et af de lande med kortest arbejdsuge og mest ferie i hele Europa. Ferie i stedet for helligdage er prisen for et sekulært samfund.

Sandt – der er nok ikke mange, der bruger Store Bededag til at gå i kirke. Men alligevel er der oprør over tanken om at fjerne en helligdag. Om så de er helligereligiøse eller ej. Udover, at de repræsenterer en kristen kulturarv, skyldes balladen måske også, at helligdage er en (ofte glemt) fridag, hvor man er tvunget til at slappe af. Den indskudte fridag er ikke en ferie, hvor man skal rejse alle mulige steder hen. De fleste butikker og institutioner er lukkede, så det er heller ikke tiden, hvor man lige kan købe ind, ringe til lægen og ordne det der andet arbejde.

Johannes Møllehave skrev for mange år siden om udtrykket ”at slå tiden ihjel”.

Det er et mærkeligt udtryk, for vi slår ikke tiden ihjel, den slår os ihjel. Netop derfor er det vigtigt, hvad vi bruger tiden til – eller fordriver tiden med. Det er trods alt kun visse privilegerede, der kan kalde deres job for en hobby. For mange er fritiden forbundet med en anden slags værdi, og det formålsløse tidsfordriv, der ikke optimerer os som medarbejdere, tjener måske et højere formål end markedsøkonomien. Det er tid til at reflektere, meditere og restituere.

For min skyld kan de godt droppe Store Bededag. Men så skal de til gengæld indføre en fri-til-at-lave-absolut-ingenting-dag. For med Kierkegaards ord, så er det vel det allerlatterligste at have travlt.

»

For mange er fritiden forbundet med en anden slags værdi, og det formålsløse tidsfordriv, der ikke optimerer os som medarbejdere, tjener måske et højere formål end markedsøkonomien.

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Amalie Vorting Kristensen Andreas Melholt Lundberg redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Johannes Henriksen Sara Peuron-Berg Andreas Harbsmeier Amalie Vorting Kristensen

abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2012: #7: 26. juli #8: 30. august #9: 27. september #10: 25. oktober #11: 29. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

juli 2012

tendens Til tiden

Mere tid til rengøring og mindre tid til os selv FORSKNING Vi har mere fritid, men vi bruger også mere tid på fx husholdning, kropspleje og at spise med vores børn, viser nye undersøgelser.

Den tid, hvor vi ikke laver noget, er næsten væk af sara peuron-berg

vi har så travlt i dag, synes vi. og det er delvist sandt.Vi arbej der mindre, men vi bruger fx mere tid på at spise med vores børn, drage omsorg, købe ind og pleje vores udseende. Den frie tid nedprioriteres.

Ny forskning fra Rockwool Fonden viser, at siden 1964 er arbejdstiden faldet drastisk. I 2009 havde vi således mere fritid, men forbruget af tid på husholdning er stadig langt større end før de moderne husholdningsmaskiner, fra 2 timer og 27 minutter om dagen til 2 timer og 47 minutter om dagen. Dette er ret overraskende, moderne hjælpemidler og fastfood taget i betragtning. Det kan muligvis forklares ved, at vi har større hjem, vasker oftere, bruger mere tid på mad, pleje og børneomsorg. mere fritid, mindre fri tid Fra 1964-2009 stiger fritiden således i alt med lidt over en time om ugen, men samtidig ses en stigning i tid brugt på husholdningen. Yderligere er der siden 1964 sket en demografisk ændring af med flere ældre, hvilket forklarer halvdelen af stigningen i fritiden.

For den almindelige børnefamilie er der således ikke meget mere fritid nu end i 1964. Den ekstra fritid, vi har, bliver i dag brugt på mange ting. Ifølge en ældre undersøgelse fra 2003 er den tid, vi bruger på vores basale behov som spisning, toilette og søvn, steget

Polfoto

med næsten 40 minutter per dag.

Samlet set har vi mindre af den frie tid.

Den tid, hvor vi ikke laver noget. Den er stort set forsvundet fra 1987-2001.

Tid til fritidssysler og hobby er gået fra 30 minutter til 9 minutter om dagen for kvinder.

Men den tid, hvor vi ikke laver noget, er vigtig. Tidsfordriv og venten kan gavne din kreativitet, sagde professor i læring og filosofi ved Aalborg Universitet Lars Qvortrup tidligere på året til P1. ”Den kommer, hvis man lægger sig på græsplænen en sommerdag og kigger op i himlen og ser skyerne drive indtil noget falder én

»

For den almindelige børnefamilie er der således ikke meget mere fritid nu end i 1964. ind. Det er derfor, det er så godt at slukke mobilen og holde sommerferie.

Jo mere skemalagt din tid er, jo mindre tid har du jo til at gøre noget originalt.”

s. 5

tendens Den fredløse fritid

s. 6

Jagten

pĂĽ fritiden er sat ind

Polfoto

juli 2012

s. 7

TENDENS Fritiden er blevet fredløs. I dag skal alle kunne legitimere, hvad de bruger deres fritid til. For alt, hvad vi gør og ikke gør, er en del af projektmenneskets fortælling om sig selv af johannes henriksen

det er egentlig ikke fordi, han er træt af sit arbejde. Men for 34-årige Peter Brodersen er det bare vigtigere at have tid til at gøre alt det, han har lyst til: Rejse, besøge venner, se film, slappe af. Derfor har han indrettet sit arbejde som IT-programmør på en måde, så han sjældent behøver at arbejde mere end 15-20 timer om ugen. ”For mig handler det om at gøre, hvad jeg har lyst til. Og så længe jeg ikke er forpligtet til at tjene en masse penge for at holde hus og hjem, prioriterer jeg at have så meget fritid som muligt. Også selv om mange undrer sig over det,” siger Peter Brodersen.

I dag er jagten på fritiden nemlig sat ind. Senest af politikerne som samstemmende siger, at vi skal arbejde mere. Sidste år var det 12 minutter om dagen. I år er det helligdagene, som skal inddrages.

Men faktisk er politikernes reformiver ikke den største trussel mod fritiden. Den kommer i stedet fra nutidens fordring om, at alt, hvad vi foretager os, og ikke mindst alt det, vi

ikke foretager os, er med til at skabe fortællingen om os selv. projektsamfundet Projektsamfundet, som filosoffen Anders Fogh Jensen kalder det. I sin bog af samme navn beskriver han et samfund, hvor projektformen præger alle livets områder og er trængt ind i samfundets grundlæggende struktur.

En naturlig konsekvens af projektsamfundet er ifølge Anders Fogh Jensen, at fritid i klassisk forstand trænges i baggrunden. ”Fritid er en kategori fra et tidligere samfund, hvor der var arbejdstid, fritid, spisetid og sengetid. I projektsamfundet findes fritiden ikke, for alt hvad du laver – også uden for arbejdstid – er en del af projektet: Løbeturen er et sundhedsprojekt, biografturen er et læringsprojekt osv.,” siger Anders Fogh Jensen.

Han er selv lige blevet højskolelærer og fortæller, hvordan arbejde og fritid også for ham selv er begyndt at flyde sammen.

tendens Den fredløse fritid

s. 8

»

For mig handler det om at gøre, hvad jeg har lyst til. Og så længe jeg ikke er forpligtet til at tjene en masse penge for at holde hus og hjem, prioriterer jeg at have så meget fritid som muligt.

Også selv om mange undrer sig over det.

- peter brodersen, it-programmør

”Når jeg underviser, dyrker jeg min interesse for filosofi, og når jeg så om aftenen sidder og ser fjernsyn, er det ofte med henblik på at finde emner, jeg kan bruge i undervisningen,” siger han.

Den største danske undersøgelse af forholdet mellem arbejde og fritid blev lavet af etnologen Thomas Højrup tilbage i 1983. Her definerede han tre grundlæggende livsformer, som hver især var bestemt af forholdet mellem arbejde og fritid.

De selvstændiges livsform var kendetegnet ved ikke at have nogen klar opdeling mellem arbejde og fritid. Et typisk eksempel var den selvstændige landmand, hvor det at passe gården udgjorde rammen om livet - morgen,

juli 2012

middag og aften.

Lønarbejderlivsformen var derimod karakteriseret ved, at den enkelte lønmodtager arbejdede for at få råd til at holde fri. Modsat den karrierebundne livsform, hvor man holdt fri for at lade op til at kunne arbejde noget mere.

I takt med, at den danske befolkning har fået længere uddannelser og flere penge mellem hænderne, er karrierelivsformen blevet mere udbredt, siger Bella Marckmann, ekstern lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hun understreger dog samtidig, at alle tre livsformer fortsat er udbredt i det danske samfund. ”I udlægningen af projektsamfundets konsekvenser glemmer man ofte, at der fortsat er en meget stor del af befolkningen, som går på arbejde fra 8 til 16, og som ikke tager arbejdet med hjem. Hele Danmark tilhører ikke den kreative klasse. De er blot stærkt repræsenteret i medierne,” påpeger hun.

Alligevel mener hun godt, man kan tale om, at fritiden har ændret karakter i takt med, at danskerne har fået flere penge mellem hænderne. ”Vi har simpelthen fået råd til at dyrke fritidsaktiviteter, der koster noget, hvad enten det gælder windsurfing, sejlads eller cykling på en dyr racercykel.” refleksiviteten Også de nye teknologiske muligheder spiller en central rolle for, hvordan vi bruger vores fritid, påpeger hun. Ikke mindst internettet sluger i dag en stor del af folks frie tid. Blandt andet fordi det har givet folk med særinteresser langt bedre muligheder for at finde sammen end tidligere. ”Hvis jeg er den eneste i Danmark, som samler på modelfly fra 1950erne, så har jeg med internettet pludselig fået mulighed for at finde et fællesskab om netop den hobby med folk i Sverige, Tyskland eller Australien,” siger Bella Marckmann.

Den største ændring hænger dog ifølge hende sammen med det, socio-

logerne kalder refleksiviteten, som er blevet et grundvilkår i det moderne samfund. Det forhold at den enkelte hele tiden er bevidst om, at man altid kunne gøre alt muligt andet.

Det er især den engelske sociolog Anthony Giddens, som har beskrevet moderniteten som præget af en institutionel refleksivitet, der påvirker såvel samfundsmæssige institutioner som hverdagsliv, personlighed og identitet. Selvet bliver et refleksivt projekt, som består i at opretholde sammenhængende, men konstant reviderede fortællinger om sig selv.

Fraværet af traditioner og faste former tvinger det enkelte menneske til hele tiden at træffe egne valg af livsstil, som bliver stadig vigtigere i opretholdelsen af en selvidentitet. ”I dag gøres det enkelte menneske i langt højere grad end tidligere ansvarlig for sine valg. Der er aldrig kun

»

Det bliver stadigt vanskeligere at legitimere ikke at have gang i projekter eller selvdannelse. Men fraværet af egentlig fritid kommer ikke kun af, at andre forlanger noget af dig.

Det er ofte også noget, den enkelte tager på sig, fordi det er sjovt og udfordrende.

- anders fogh jensen, forfatter og højskolelærer

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ®

s.s.12 12 s.s.12 12

én måde at gøre tingene på, og man Men for ham handler projekttilværelHurtigt gik det op for ham, at det støder hele tiden på nogen, der mener, sen ikke om at realisere sig selv. Det ikke var tilstrækkeligt at svare, at han man burde gøre noget helt andet, handler derimod om ikke at binde jo skulle være et eller andet sted i end det man faktisk gør,” siger Bella universet. Så han endte med at opdigte sig - for at være fri til at gøre det, han Marckmann. har lyst til.

Og lige nu er det i hvert en historieog om, børnehaver at han var itage gang med at tage 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og børnehaver kan kan fejl kan tage fejl fejl 185 185 skoler 185 frie skoler børnehaver og ogspanskkundskaber. børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl For, som hun frie siger: ”Der kanfrie jo ogskoler fald ikkefejl at arbejde mere. Det er, forbedre sine billedligt talt altid komme en fra fjerntrods politikernes ønsker, blevet hans ”Det bliver stadigt vanskeligere at synet og spørge, hvorfor man går her legitimere ikke at have gang i projekter selvfortælling. og spiller fodbold. Og hvad man får ud ”I morgen tager jeg fire dage til eller selvdannelse. Men fraværet af af det?”

Sverige for at besøge en god ven. Jeg egentlig fritid kommer ikke kun af, at Noget tilsvarende gjorde sig kunne sagtens have arbejdet de dage, andre forlanger noget af dig. Det er gældende for Anders Fogh Jensen, da men jeg havde altså lyst til noget andet. ofte også noget, den enkelte tager på han sidste vinter rejste 2 ½ måned til Det kan godt være, det ikke passer ind sig, fordi det er sjovt og udfordrende.

Argentina. Uden andet formål end at Derfor må man også selv have evnen til i politikernes regneark. Men jeg tror, slappe af og slippe væk fra vinterkulpolitikerne har forregnet sig,” siger at sige fra,” siger Anders Fogh Jensen. den hjemme i Danmark. Der gik ikke Og så er vi tilbage ved Peter Broder- han.

Annonce tillang Annonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: tid, før han løb ind i en byge af sen. På mange måder er han et rigtigt spørgsmål – ikke mindst fra europæprojektmenneske. De fleste jobs har ere – om, hvad hans formål med rejsen han haft for ét år ad gangen, indtil han egentlig var. blev selvstændig for ni år siden.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager Vi Vios påtager påtager aldrigos os sager aldrig aldrig modsager sager frie mod skoler mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010 januar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

s. 9

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - ifølge Tim Pohle

Overdreven anglofili

Hvis man kan studere musik uden at kunne noder eller tysk ved at læse Goethe i engelsk oversættelse, så er det da tragikomisk - især når ingen herhjemme taler om problemet, men diskussionen derimod bliver ført i Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Et seminariums kvalitet bliver nu ikke bedre af at kalde det “University College”, ligesom man ikke er mere dedikeret, blot man er “committed”. Men egentlig bryder jeg mig ikke om forbud, så nu vil jeg tage i byen og få mig en ”tall skinny latte to-go” og ”chille” lidt med mine ”buddies”.

tim pohle Født og opvokset i Flensborg som en del af det danske mindretal i Sydslesvig.

Efter at have studeret musik og historie ved Aalborg Universitet har han siden 2007 været højskolelærer på Rønshoved Højskole, hvor han bl.a. underviser i musik, sejlads og “Få styr på dit liv”.

juli 2012

morsomt

Studier i Danmark

mer af det

Rygning Selv som ikke-ryger mener jeg, at det statslige formynderi og detailstyring af borgernes liv efterhånden går alt for langt. Jeg håber, at de sundhedsskadelige stearinlys også snart bliver forbudt - det ville jo være forfærdeligt at dø, mens man hygger sig.

burde forbydes

kedeligt

s. 10

Discount mentalitet Hvad er meningen i at have en masse i laveste kvalitet frem for at have lidt mindre i høj kvalitet?

Altså udover en masse affald...

Mere kvalitet, hvad enten det er medier, fødevarer eller opdragelse, tak!

debat HB’s kommentatorpanel

11 s.s.11 Denne måned: Asser Amdisen (f. 1972) Tidligere højskoleforstander

Ove Korsgaard

Rasmus Kjær

Hans Hauge

Nu må det jo ikke blive for sjovt INDSPARK Højskolebevægelsen kan, som det er set tidligere, flygte i panik, stikke hovedet i busken og selv begynde at angribe de kurser, som vi ved er gode og nyttige Nogen tusinde gæve mennesker vælger hvert år at bruge deres fritid på at tage på korte kurser på landets højskoler.

Med meget jævne mellemrum dukker der en debat op i pressen eller andre steder, som sætter spørgsmålstegn ved, om de korte kurser er lige så god højskole som de lange kurser – om de er lige så berettigede til tilskud fra staten som de lange kurser.

Nu har jeg selv som højskoleforstander været midt i et sådant stormvejr, hvor fadøl og klaphatte fløj gennem luften sammen med undervisningsministerens spindoktorer, forsider fra Ekstra Bladet, forskræmte højskole-

folk og en forarget offentlighed.

Når jeg i dag kigger tilbage på det store hurlumhej, står en ting tilbage.

Det, som virkelig forargede den daværende minister, Ekstra Bladet og såmænd også en del højskolefolk, var, at kursisterne på de korte kurser havde det for sjovt. De ville såmænd gerne give statsstøtte til ældre eller andre, der ville på højskole, men så skulle de sørme også kede sig for pengene.

Det forekommer urkomisk, at Grundtvigs gamle ambition om, at på højskolen skulle eleven kunne møde lærdom (ikke den golde og kedelige lærdom, men den levende og vedkommende lærdom), nu er blevet til, at når dette mål faktisk opnås, så bør statsstøtten også fjernes. Man kunne vel føre det videre til andre felter og fx bestemme, at hvis museer faktisk var spændende og relevante, så kunne de ikke oppebære et statstilskud.

Dette skriver jeg ikke for at agitere for, at hvad som helst skal kunne give statstilskud. Højskolekurser – uanset om det markedsføres som golf-, bridge-, eller fodboldkurser – skal naturligvis være relevante og lødige.

Det findes der også ganske udmærkede systemer til at sikre. Bare fordi golf er noget, som eleverne brænder for

og synes er sjovt, diskvalificerer det jo på ingen måde alle de øvrige positive aspekter af opholdet.

Det at være på kort kursus på en højskole er for nogle mennesker årets højdepunkt. Det er der, der bliver højt til loftet, og hvor de sammen med andre mennesker kan få luft under vingerne. De korte kurser udfylder en demokratisk funktion, fordi de er med til at diskutere og reflektere over den verden, vi lever i. Dette gælder for alle kurserne, for hvis disse krav ikke er opfyldt, kan ministeriets embedsmænd uden yderligere diskussion fjerne tilskuddet fra kurset. Så de kurser, der afvikles, er selvfølgelig juridisk og indholdsmæssigt i orden.

Alligevel kommer der af og til en historie fra en eller anden sensationshungrende journalist, der kan få en lille fjer til at blive til fem høns. Det må man så reagere på. Højskolebevægelsen kan, som det er set tidligere, flygte i panik, stikke hovedet i busken og selv begynde at angribe de kurser, som vi ved er gode og nyttige. Alternativt kunne man også rette ryggen og bruge disse dumme sager til at gøre opmærksom på den samfundsnyttige og gavnlige opgave, som højskolerne løser med de korte kurser.

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Ida Marie Jacobsen, elev på Nørgaards Højskole Spillet Meget af højskoleelevers fritid går med at spille pool.

Eleverne Heidi og Johanne repræsenterer hver i sær poolspillets action, koncentration og seriøsitet. Ræven derimod er symbol på snuhed og kløgt, hvilket bestemt også er en afgørende del af spillet.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra forskellige højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

juli 2012

s. 13

tendens Portrætinterviews

Jeg er ikke

s. 14

Det gode spild af tid INTERVIEW Når danskerne har fri – hvad bruger de så deres fritid på? af sara peuron-berg og andreas harbsmeier. foto: mathias olander

der findes mange fritidsaktivi teter. Men hvad blev der egentlig af den gode gamle hobby? Noget man ikke tjener penge på eller bliver kendt for. Den man har helt for sin egen skyld og som ikke har et egentligt formål som sådan. Som andre måske ville kalde tidsspilde.

Højskolebladet tegner tre portrætter af tre forskellige hobbyer og de entusiaster, der bruger deres fritid på dem. For udenforstående kan det være svært at forstå, hvorfor nogle bruger mange penge, megen tid og megen energi på frimærker, fugle eller modeljernbaner. Men for dem, der har interessen, er det åbenlyst vedkommende, fordi det er en lille brik i samfundets, historiens eller livets puslespil.

Mød den den tidligere højskoleforstander, der i kælderen hygger sig med sine modeltog. Lyt med den unge passionerede fuglekigger Troels, der læser til gymnasielærer, men bruger al sin fritid udenfor med en kikkert rettet mod fuglene. Og kig med over skulderen på den frimærkesamlende historiker, der med lup og pincet udforsker hele verden på en papirlap.

juli 2012

s. 15

På vej tilbage peger Troels pludselig og siger: en tornsanger! ”Hvis vi havde set en stendrossel, havde det været en god fredag”.

Opdagelsen ”Se, en stenpikker,” siger fuglekigger Troels Petersen. ”De yngler herude.”

Vi befinder os på Stubben, en lille plet i Nordhavn. Troels er passioneret ”birder”, dvs. han kigger efter fugle, især sjældne fugle. ”Det handler om at være den, der opdager noget. Det er ikke vigtigt at rejse rundt efter andres fugle.” Troels er praktisk klædt på med gummisko, Fjällräv, kamera og en kikkert. Kikkerten har han købt brugt af en af Danmarks mest kendte fuglekiggere, så den har en særlig betydning.

Han begyndte at bruge sin fritid på fugle for syv år siden, da han var 20 år. ”Det er fascinerede, at de her sjældne fugle kan dukke op hvor som helst og når som helst – og det behøver ikke være ved en idyllisk skovsø. Og når man bliver bedre til det, kan man både

se og høre dem.”

Hobbyen tager en stor del af Troels’ tid, afhængig af sæson. I trækfuglesæsonen april/maj og september/oktober bruger han op til 15 timer om ugen.

Dagen før vi mødtes, havde han forladt sine timer på universitetet og taget cyklen med i metroen for at drøne ud på Vestamager, hvor en sjælden fugl var blevet spottet. Han nåede da også at se den – men sammen med 20 andre ”birder’e”. Han uploadede alligevel et billede af fuglen og en kommentar på app’en Bird Alarm. App’en er den eneste grund til, at han har en smartpone. ”Det er det næstværste: hvis man ser noget, og andre så ikke tror på det.”

Vejret spiller en stor rolle. ”Det er egentlig en lidt for kraftig vestenvind i dag,” fortæller Troels. Hvis det regner,

sidder han derhjemme og forbereder, hvilke fugle det er realistisk at se i forhold til årstid og lokalitet. ”Sjældne betyder ikke nødvendigvis fåtallige, men fx trækfugle, der er kommet ud af kurs og ikke plejer at være her.” Blæsten har også betydning for, om man kan høre fuglene og genkende deres lyde. Nogle gange går han på listesko rundt i 1-1 ½ time og lytter. Troels og en ven tager også på billigrejser til bl.a. Israel for at øve sig i at genkende fuglefløjt, så de er forberedte, hvis der kommer én forbi Danmark.

På vej tilbage peger Troels pludselig og siger: en tornsanger! ”Hvis vi havde set en stendrossel, havde det været en god fredag,” siger han.

tendens Portrætinterviews

s. 16

Verdenshistorien

“Indtil for et par år siden var det normalt at slikke på frimærket så sender du dit eget spyt ud i verden. Det er som at sende et kys.”

juli 2012

I en gammel sej brun læderkuffert fra 50erne gemmer sig Janus Clausens hobby. Hans kæreste gider ikke kigge på det, og derfor er mapperne med frimærkerne skubbet ind under sengen.

Kun nogle få bøger i reolen afslører ham.

Det var som 8-årig, at Janus begyndte at interessere sig for frimærker.

Det var faren, der oprindeligt samlede og gav interessen videre, og de tog sammen til byttedage. Dengang kom frimærkerne lige ind ad brevsprækken.

Albummene stod på reolen i forskel-

lige farver med gamle trykte dymostrimler på ryggen opdelt efter lande.

Måske derfor foretrækker Janus nationalt forankrede frimærker, som dem med flag. ”Det er en måde at opdage verden på,” forklarer han.

Frimærkerne er blevet brugt politisk, men også kulturhistorisk fortæller de en historie. ”Et brev, der er sendt i 1900 på tværs af kontinenter, det har jo stempler og alt muligt. Det er både nostalgisk og romantisk at forestille sig den måde, det har rejst på: måske med dampskib over Atlanten og med jernbane over Amerika.” Der udgår også personlige fortællinger fra de små firkantede stykker papir. ”Indtil for et par år siden var det normalt at slikke på frimærket – så sender du dit eget spyt ud i verden. Det er som at sende et kys.” Men dagens klistermærker fjerner ritualet, og frimærkets værdi er i dag ved at forsvinde.

Et yndlingsfrimærke kan ikke udpeges. ”Kan man vælge mellem sine børn?” siger han og smiler. ”Men de ældste af dem er 160 år gamle, så det gælder om at passe godt på dem.” Det gør man med albums, så de ikke bliver krøllede og en pincet, der skåner for sved fra hænderne. ”Så er der selvfølgelig stereotypen, at man skal have en lup, hvis man skal kigge på detaljerne: måden de er trykt på, vandmærke i papiret og takkerne.” Helst i små lukkede rum.

Der findes klubber og auktioner, men det har Janus ikke tid til, selvom det sociale med andre filatelister er vigtigt. Så det bliver mest derhjemme. ”Der bliver man stereotypen: den cigarrygende, ostemadspisende gamle mand i et lille mørkt rum.” Han ville helst kunne bruge et par timer hver weekend. ”Det er en god måde at bruge en regnfuld søndag eftermiddag på,” fortæller han overbevisende. Han lukker nænsomt kufferten igen.

Drengedrømmen Franck Johnsen retter på hatten og skænker god rødvin op i glassene. Det hører også med. Kælderlokalet i Andelsboligforeningen Kræmmerhuset på Nørrebro har ingen vinduer. Den ene halvdel af lokalet er optaget af en solid trækonstruktion med omfattende skinnesystem, og væggene er beklædt med store billeder af Københavns tage og et bjerglandskab et sted i Sydeuropa, mens den anden halvdel har plads til en lille udstilling af gamle Märklin-toge, der er for gamle til det nye digitale system.

Sammen med sin søn Rasmus, Kjeld, som Franck kender fra fagbevægelsen og tiden i VS, og Kjelds ven Fritz startede de for to et halvt år siden byggeriet af den temmelig store modeljernbane. Skinnenettet er færdigt, men foran dem ligger arbejdet med at

”Vi har fået en del mere respekt for DSB. Det med at få togene til at køre i en fuldautomatisk køreplan er meget vanskeligt”

bygge huse og etablere landskaberne.

To områder er forbundet af en nøjagtig kopi af Femernsundbroen, som Franck vurderer, det har taget, hvad der ville svare til to ugers fuldtidsarbejde at lave. ”Det er en realisering af en drengedrøm, der har ligget i baghovedet hele tiden. Da jeg var en lille dreng ønskede jeg mig et elektrisk tog hvert eneste år. Men det havde de gamle ikke råd til. Dengang lå der en legetøjsforretning inde på Strøget, og der stod jeg tit og kiggede,” forklarer Franck. Startskuddet til denne bane var, da sønnen Rasmus arvede sin morfars gamle modejernbane. Den er blevet opdateret betragteligt, for det er en kompleks sag, at få modellen til at fungere. Alt foregår digitalt. Franck fremviser en tysksproget manual på godt hundrede

sider, de har måttet sætte sig ind i blot for at få programmet, der styrer togene til at fungere. ”Vi har fået en del mere respekt for DSB. Det med at få togene til at køre i en fuldautomatisk køreplan er meget vanskeligt.” Lige nu fungerer computeren ikke, og vi kan ikke se banen i funktion. ”Der er ingen af os, der er blevet voksne. Så længe, man leger, så er man barn. På den måde passer det jo fint ind hos os fra 6. Vi er jo blevet ved med at være unge. Dengang var det de unge, der havde ret. Så man må jo holde sig lidt ung.”

Der er ingen tidsplan for, hvornår de skal være færdige, for der skal også være plads til rødvin, når drengedrømmen realiseres i en kælder på Nørrebro.

s. 17

debat Bøger

s. 18

Merværdi - til hverdag eller fest?

ANMELDELSE De danske efterskolers historie fortælles grundigt og omfattende i en ny bog.

Tilbage står spørgsmålet, om skoleformen fortsat er “mere end en skole”

Johs. Nørregaard Frandsen

Knud Bjarne Gjesing Harry Haue

Vi trækker på et væld af kilder til denne unikke skoles vækst gennem mere end 150 år, men vi har først og fremmest forsøgt at give skolen sin egen stemme. Det er i øvrigt ikke muligt, for efterskolerne i Danmark har mange stemmer. Det er næsten det mest fascinerende ved historien.

af laust riis-søndergaard, seminarielærer ved den frie lærerskole og tilknyttet nationalt videncenter for frie skoler Vi har desuden tilrettelagt vores fremstilling på en sådan måde, at der gerne skulle dannes en rude til fremtiden: Hvor går efterskolen hen? Hvem er de unge, og hvad vil de?

Mere end en skole De danske efterskolers historie

Mere end en skole

I Mere end en skole fortæller vi således historien om skoleformens oprindelse og etablering i midten af 1800-tallet, dens fremvækst i en mangfoldig skov af enkeltskoler, de ideologiske kampe, de store personer, der tegnede skolerne, og det samfund, de spejlede og stadig spejler. Vi fortæller om en skoleform og en tradition, der er dybt forankret i det folkelige Danmark, og som samtidig er en væsentlig spiller i offentlig, herunder statslig, skolepolitik.

De danske efterskolers historie

Efterskolerne spiller en helt særlig og markant rolle både i dansk uddannelsestradition og for de tusindvis af unge, som hvert år søger dem. Det er nok værd at fortælle en historie om.

Johs. Nørregaard Frandsen, Knud Bjarne Gjesing og Harry Haue

I S B N 978-87-7674-598-1

Forfatterne til det omfattende værk om de danske efterskoler - deres oprindelse og udviklingshistorie frem til i dag - har været på hårdt arbejde. De har leveret et imponerende værk, som skolefolk, studerende, bestyrelser, politikere, forskere m.fl. burde læse. De frie kostskoler, som bl.a. indbefatter efterskoler og højskoler, har med Mere end en skole fået nedskrevet fortællingen om deres skoleform.

Efterskoleforeningen besluttede i forbindelse med 100 års-jubilæet i 2008 at søge etableret forskning i skoleformens historie, fordi de var ved at ”blive blinde”. Antallet af efterskoler er siden 1970erne vokset støt, og de er blevet en mere og mere integreret del af uddannelsessystemet for unge.

Måske er farveskalaen over skolerne gennem årene blevet en anelse udjævnet, så det kan være vanskeligt at se forskel på den mangfoldighed af skoler, skolesyn, livssyn og pædagogiske opfattelser, som de frie kostskoler er sat i verden for at værne om og udvikle. Hele det komplekse spindelvæv af love, ”djøfisering”, politiske og finansielle modydelser, demografi og elevtilgang er andre ting, der presser skoleformens identitet. Så der er mange grunde til at stille et par relevante pågående spørgsmål: Hvor kom vi fra, hvor står vi, og hvor er vi på vej hen?

Fortællingen om skoleformen er bygget op over 17 kapitler, som forfatterne har fordelt imellem sig. Knud

juli 2012

SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

9

788776 745981

Bjarne Gjesing skriver omhyggeligt kapitlerne 1-10, der omhandler den spæde opstart i midten af 1800-tallet og udviklingshistorien frem til ca.

1950. Harry Haue og Johannes Nørregaard Frandsen har fordelt de resteren89976_cover_mere end en skole_r1.indd 1

»

Det forekommer relevant at spørge, om der også eksisterer en levende folkelighed og et politisk landskab, der har et oprigtigt ønske om frie skoler, der ikke blot er skoler, men dertil også ”mere end skoler”. de interessante kapitler mellem sig. De tre forfattere er medarbejdere ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier og Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet, som tog den udfordrende opgave på sig. Udover de 17 kapitler er der et systematisk notesystem samt skole- og personindeks, billedreferencer og en

Mere end en skole

8/2/12 11:23

De danske efterskolers historie Af Johs. Nørregaard Frandsen, Knud Bjarne Gjesing, Harry Haue Syddansk Universitetsforlag 2012.

Gennemillustreret i farver.

513 sider, kr. 498,-

oversigt over foreningens formænd siden 1908. En følgegruppe af erfarne efterskolefolk har været sparringspartnere i processen. Læserne får i kapitel 1 en oversigt over den omfattende og forskelligartede litteratur, der allerede eksisterer om efterskoleformen. I denne sammenhæng kunne det dog være rart, hvis der var blevet udarbejdet et selvstændigt metodeafsnit, så læserne kunne få indsigt i arbejdsprocesserne, afgrænsninger og prioriteringer. tidens nye brudflader Forfatterne har valgt den fortællende, narrative stil og ikke en formel akademisk tilgang til projektet. Det gør bogen let læselig, og den vil nok på dette grundlag få en større udbredelse.

Bogen er meget virkelighedsnær og erfaringsmættet. Den kommer tæt på

personer og de personlige synspunkter, hvilket er meget interessant. Andet ville næsten også være utænkeligt.

Efterskoleformen - ja grundlaget for hele den frie skoletænkning - er det personlige incitament og engagement.

De frie skoler er båret af drømmen om at anvise en anden vej end den gængse.

Her kommer forskelstænkningen ind, her skærpes sproget, og her skilles vandene, med mindre vi er pragmatikere og lurepassere, der blot tilpasser os de forskellige tiders uddannelsespolitiske vindretninger.

I bogen findes mange eksempler på de brudflader, der har været i skoleformens historie. Det er brudflader, hvor der skulle tages stilling til nye prioriteringer, mødet med nye elevgrupper, nye pædagogiske eksperimenter og nye skoleinitiativer, som forrykkede den etablerede selvforståelse. Her inddrager bogen bl.a. Tvindbevægelsen, som startede i begyndelsen af 70erne og dens skæbne i retssystemet i 90erne.

I modsætning til højskolerne, der kan stadfæste deres oprindelse til oprettelsen af Rødding Højskole i 1844, kan efterskoleformen ikke på tilsvarende vis præcist sige, hvornår det hele startede. Udviklingen af efterskolerne er sket i et roligt tempo og ofte som en reaktion på andre begivenheder i den danske skoleverden og i dag også globalt.

Efterskolerne og højskolerne har fælles udfordringer i at fortolke det, der ligger bag bogens titel: ”Mere end en skole”. Hvad er dette ”mere” for noget? Hvordan udmønter det sig? Kan der sættes ord på denne dimension, og kan det fortælles til nye generationer af elever, forældre og lærere? Er merværdien kun noget, der tales om ved festlige lejligheder? Bogen går tæt på de historiske perioder, hvor dobbeltheden mellem frihed og nødvendighed blev trukket skarpt op og nogle gange også med dybe personlige konsekvenser til følge.

Et andet forhold, som de to skoleformer har som en fælles udfordring, er, at de er dele af en folkelig funderet bevægelse, der igennem tiderne har givet næring til et meningsfyldt arbejde i de frie skoler. Der er mange efterskoler og højskoler i dag. Alligevel forekommer det relevant at spørge, om der også eksisterer en levende folkelighed og et politisk landskab, der har et oprigtigt ønske om frie skoler, der ikke blot er skoler, men dertil også ”mere end skoler”.

Bogkort ved andreas harbsmeier s. 19

Senil ulydighed Niels Grønkjær og Henrik Brandt-Pedersen (red.): Senil ulydighed Festskrift til Hans Hauge på 65-årsdagen Forlaget Anis, 276 sider, kr. 249,Det er ikke enhver nulevende akademiker forundt at få tilegnet sig et seminar i eget navn. Ikke desto mindre gav Hans Hauges 65-års dag anledning til netop det – på Testrup Højskole i maj måned. Fødselsdagen har også givet anledning til et festskrift for manden, der ellers er notorisk vanskelig at sætte i bås.

Ikke alle festskrifter er lige interessante for udenforstående, men dette er undtagelsen. Måske fordi de fleste af bidragene faktisk handler om manden. At man kan have så mange portrætartikler i samme festskrift uden gentagelser, vidner om, at Hauges position ikke sådan lige lader sig bestemme. Og det er selv om de forskellige bidragydere – folk som Jørgen Carlsen, Frederik Stjernfeldt, Arno Victor Nielsen – forsøger så vidt muligt at tegne et billede af den sammensatte figur, hvis bidrag til samfundsdebatten og til de litterære diskussioner altid er af høj kvalitet og ofte overraskende og provokerende.

ARNE GARBØL Underviser på Gymnastikhøjskolen i Ollerup i fagene “Mig og Verden”, Sang og Kor, dansk og samfundsfag

Hvad læser du?

Hvad læser du i øjeblikket?

På mit natbord ligger p.t. Den skjulte gudstjeneste (netop genudgivet) af litteraturprofessor Erik A. Nielsen, som retter en skarp kritik mod folkekirkens gudstjeneste, men som samtidig undrer sig over, hvornår moderne danskere mon finder ud af, at kristendommen er mindst lige så fascinerende, sublim og hemmelighedsfuld som de andre verdensreligioner.

Hvilken bog vil du anbefale til dine højskolekolleger?

For den historie- og samfundsinteresserede vil jeg anbefale Det europæiske hus, bind 1 af Søren Mørch, som på en underholdende og stærkt øjenåbnende måde fører os ind i de særlige træk, der kendetegner den vestlige kultur. Til inspiration og moralsk backup til højskolernes mundtlige fortælletradition kan jeg anbefale Fortælling og etik af Svend Bjerg. Og endelig: Genlæs H. C. Andersens Nattergalen. Tænk – den er skrevet på mit sprog – det gør mig lidt stolt.

Hvilken bog har betydet mest for dig?

Den bog, der har betydet mest for mig, er nok Brødrene Karamazov af Dostojevskij. Det er en lidt tung roman, men så tæt pakket med livsindsigt og livsvisdom, at jeg ofte tager den frem og genlæser et kapitel, selv om det nu er 30 år siden, at jeg læste den første gang. /al

højskole Højskolen kort

s. 20

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

bo sammen Forfatter Camilla Gammel fortæller under overskriften ”Bo sammen” om at bo sammen med udgangspunkt i det århusianske kollektiv Anholtsgade.

11. juli på Vestjyllands Højskole livet vil os kun det bedste Erik W. Pedersen har flere verdensrekorder i forskellige former for stunts med bil og motorcykel. Han fortæller om det ufattelige potentiale, alle mennesker rummer, og som han selv har arbejdet intenst med at udvikle efter en alvorlig ulykke som 30-årig.

16. juli på Vejle Idrætshøjskole gospelkoncert Korkoncert med kordirigent Julie Smed Jensen. Sangen sættes i leg med komponisten Martin Lutz. Hans kompositioner har rødder i amerikansk souljazz, afrikansk jazz (M.L. er opvokset i det det sydlige Afrika) og den mere lyriske, nordiske tone.

20. juli på Grundtvigs Højskole sangaften En række onsdage i juli og august er der højskolesangaften med en blanding af sang og anekdoter i rigtig højskoleånd, og der kan købes kaffe og kage.

25. juli på Samsø Højskole

juli 2012

”Hvis der kun er én manual for at være sammen, vil jeg udfordre den. Jeg anerkender, at der kan være tryghed i ritualer, og at de er vigtige i følsomme tider i ens liv - især omkring døden, men også ved bryllup og dåb. Der er det vigtigt, at ting kan håndteres. Men der er også en skyggeside ved højskolerne. Det kan blive forfærdelig nationalistisk og selvforherligende - i stedet for at inkludere bliver det ekskluderende.”

Kulturminister Uffe Elbæk i Jyllands-Posten, 26. maj

derfor tager de på højskole Ifølge en spørgeskemaundersøgelse lavet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark blandt elever på højskolernes forårshold, er det personlig udvikling og uddannelsesvalg, der motiverer de fleste til at vælge et højskoleophold.

”Det kan være svært at se, hvilke forandringer der skyldes “rettidig omhu” i forhold til fremtidens udfordringer, og hvilke der skyldes utidig uforstand og varm luft. Men det er, som om man ikke kan tillade sig at være forbeholden, skeptisk og kritisk over for forandringerne. At være imod er ikke en mulighed. Det er denne betændte stemning, [Hans red.] Hauge rammer med sit begreb [Senil ulydighed red.].”

Nils Gunder Hansen i Kristeligt Dagblad, 25. maj

For at afklare mit uddannelsesvalg 40 % ___________________________________

”A ser B fast på hans højskole. Det hele bliver problematisk for A, da den nye C er på besøg. A ved, at B venter på, at han skal komme op i seng. Det problem løser A så ved at sende sin ven ind. På denne måde kan A sove med C, og samtidig er han sikret, at B ikke klager, for nu har hun jo fået noget. […]

Vi ser ikke længere dem, vi er sammen med, men på præcis samme måde som vi opfatter bloggere, realitystjerner og så videre: Som underholdning uden relation til vores hjerte.”

Astrid Kretzschmar Løkke i Information, 24. maj

For at blive fagligt dygtigere jf. videregående uddannelse 22 % ___________________________________ For at forberede mig til videregående uddannelse 24 % ___________________________________

For at lære noget helt nyt 63 % ___________________________________ For at møde nye mennesker 73 % ___________________________________ For at møde mennesker, der brænder for det samme som jeg 40 % ___________________________________ For at udvikle mig personligt 77 % ___________________________________ For at holde pause fra en ungdomsuddannelse 16 % ___________________________________ For at holde pause fra en videregående uddannelse 10 % ___________________________________ For at holde pause fra arbejdsmarkedet 12 % ___________________________________ Uden nogen særlig grund

1,5%

Kilde: Info-Eva. Spørgeskemaundersøgelse blandt højskoleelever, foretaget i maj 2012.

I alt svarede 986 elever på spørgeskemaet.

Nyt med småt

Gratis højskole

Genstart af lærerforening

Ole Buch Rahbek

Midtvejsevalueringen på et pilotprojekt på Bornholms Højskole viser gode resultater. Projektet, der er et samarbejde mellem højskolen, UTA (det kommunale projekt Uddannelse Til Alle) og Det lokale Beskæftigelsesråd, giver et halvt års gratis højskoleophold til særligt sårbare unge, der har svært ved at finde job eller uddannelse.

De unge har fulgt højskolens undervisning og har været fordelt på tre linjefag: billedkunst, glas og keramik samt på valgfagene: kokkens køkken, smykker og musik. Der er også blevet arbejdet meget med at skrive ansøgninger til diverse ungdomsuddannelser, og hver elev har haft en mentor, der har brugt meget tid på at tale med eleverne og hjælpe dem med at komme videre.

Henry Schou Madsen, formand for beskæftigelsesrådet, siger til Bornholms Tidende, at de ikke kan gøre ordningen permanent, da det er et pilotforsøg, men at man selvfølgelig i fx jobcentret skal se på, hvordan man kan køre det videre: ”Det var for at afprøve, om det var noget, vores ledige unge borgere havde gavn af, og det viste sig, at det var dét. Evalueringen siger, at de faktisk kommer videre, og at de også har fået søgt en masse jobs.”Projektet fortsætter til september, hvor et nyt hold får muligheden. /avk

En flok yngre højskolelærere vil puste liv i Højskolernes Lærerforening, der har været passiv i nogle år. Nu er der kommet nye kræfter til. ”Der er arrangeret to møder den 3. og 10. september kl. 19 på henholdsvis Silkeborg Højskole og Gerlev Idrætshøjskole. Alle er velkomne, og man behøver ikke være medlem af foreningen,” siger Ole Buch Rahbek, der er underviser på Silkeborg Højskole.

Foreningen arbejder sammen med Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) og støttes af bestyrelsen. ”Vi vil sikre, at højskolerne fortsat kan fastholde og tiltrække kvalificerede højskolelærere,” siger Rahbek. Højskolernes Lærerforening vil samarbejde om indholdet af en ny strategi, som FFD har meddelt, de vil se nærmere på i forhold til lærerne.

På FFD’s årsmøde i starten af juni opfordrede Ole Buch Rahbek alle lærere til at være med i lærerforeningen. Foruden de to møder i september er der planlagt en generalforsamling i november. /avk

Jubilæum: Den 3. juli har Grønlands ældste højskole Knud Rasmussenip Højskolia 50 års jubilæum. I januar modtog højskolen 5 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustrus Fond og 2 mio. kr. fra Augustinus Fonden som støtte til renovering.

God økonomi: Årsregnskabet for Vestjyllands Højskole viste 165.000 kr. i overskud. Og oven i købet har højskolen fået nyt tag.

For at fortsætte den gode udvikling planlægger skolen som noget nyt et besøg hos søsterhøjskolen i Ungarn, ligesom deres økologiske iværksætterlinje fornyes og gøres mere projektorienteret.

Ingen børnehave: Placeringen af en eventuel børnehave på Idrætshøjskolen Bosei er af bestyrelsen blevet ændret, efter Erling Joensen fratrådte stillingen som forstander, og initiativgruppen har nu opgivet projektet.

Velgørenhed: Eleverne på Silkeborg Højskole har forårssemestret igennem raslet med indsamlingsbøsser, afholdt auktioner, luget ukrudt og malet stakit for at samle penge ind til velgørenhed i den tredje verdens lande. Det er blevet til 120.000 kr. i alt eller 1.000 kr. per elev. Elever fra Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg hjalp i et samarbejde med Viborg Hospitals børneafdeling udsatte familier med alt fra havearbejde til børnepasning, og på Brandbjerg Højskoles M+linje (Musiker med Mening) donerer elever overskuddet fra spillejobs til gode formål.

Særlige møder: Krogerup Højskole og de lokale repræsentanter for brugsforeningerne har med deres fælles interesser som centrale aktører i lokalsamfundet besluttet, at Krogerup og FDB (Forenede Danske Brugsforeninger) vil afholde fire debatarrangementer i fællesskab om året.

s. 21

højskole Årsmøde

s. 22

Minister freder de korte kurser ÅRSMØDE Kulturminister Uffe Elbæks første møde med højskolerne gjorde det tydeligt, at han kommer med fred og sågar en smule penge… af andreas harbsmeier

der er muligvis et billigt trick – men det virker. Kulturminister Uffe Elbæk medbragte en god nyhed til højskolernes årsmøde i Løgumkloster til den håbefulde forsamling: Den såkaldte Cirius-ordning, der ellers udløber med udgangen af dette år, fortsætter. Pengene er fundet, lød meldingen fra talerstolen. Det betyder fortsat støtte, ikke bare til østeuropæiske, men til alle europæiske elever på de danske højskoler. Begejstringen var mærkbar blandt de fremmødte.

Så var den gode stemning ligesom lagt. Og det til trods for, at der har

juli 2012

været en udtalt utilfreds med, at den nuværende regering ikke tilbageførte den besparelse på de korte kurser, der var et resultat af den forrige regerings genopretningsaftale. Selv om det var blevet lovet. Til det sagde Uffe Elbæk: ”Højskolerne gik igennem en stor udfordring i 90erne med fald i elev- og skoletal. Men I har åbenbart svaret rigtigt på nogle af de nævnte udfordringer. Det går godt for jer. Men der er især en udfordring for de skoler med mange korte kurser. Genopretningspakken, som kom med den tidligere

»

Vi overvejer overhovedet ikke at gå ind og kigge på den bevillingsmodel, der ligger omkring de korte kurser i dag.

- kulturminister uffe elbæk

potentiale, fordi man kan tiltrække nogle andre målgrupper. Det bliver højskole som samværsform og som læringsrum. Der er masser af muligheder i det. Der er mange af os, der gerne vil prioritere tid og økonomi til at tage på et kort kursus. Men det kræver også, at højskolerne bliver ved med at udvikle det, de tilbyder.”

Ser du de lange kurser som højskolens primære opgave? ”Det vil jeg slet ikke gå ind og lave en prioritering på. De korte kurser har også deres berettigelse, og det gør, at højskolen også åbner sig op for nogle nye målgrupper, som får adgang til alt det gode, som højskolen står for. Den fleksibilitet, der ligger i forholdet mellem de lange og de korte kurser, kan jeg personligt godt lide. Der er noget musikalitet i det, der er rigtig fint.”

regering, blev som bekendt ikke rullet tilbage for højskolerne, selvom det blev lovet. Jeg er bare lidt træt af den retorik om løftebrud. Man skal være ven med virkeligheden. Vi fik en økonomisk udfordring overdraget, og virkeligheden er, at vi står over for en finansiel udfordring og krise. Der var simpelthen ikke en mulighed for at rulle besparelserne tilbage. Det var der ikke økonomi til.” ingen fare for de korte kurser Højskolebladet fik efter ministerens tale lejlighed til at spørge ind til hans holdning til de korte kurser, der jo er et særdeles omdiskuteret felt.

Skal højskolerne være nervøse for tilskuddet til korte kurser? ”Vi overvejer overhovedet ikke at gå ind og kigge på den bevillingsmodel, der ligger til grund for de korte kurser i dag. Det har været en udfordring for nogle af de højskoler, der har baseret deres virksomhed på mange korte kurser, at der skete en nedskæring. Jeg synes, at de korte kurser har et stort

Lige nu belønnes unge for at komme hurtigere igennem systemet. Det blokerer jo direkte for at tænke højskolen ind som et meningsfuldt trin i et uddannelsesforløb. Hvad er din holdning til det? ”Højskolerne er jo et godt eksempel på en kvalificeret tænkepause. Det, som regeringen er bekymrede for, er, at man går år efter år uden at komme i gang. Det interessante ved højskolen er, at man umiddelbart efter endt ungdomsuddannelse kan komme ind og få et halvt år, hvor man bliver inspireret fra mange sider og dermed også bliver mere klar på, hvad man vil, i stedet for bare at gå i gang med en uddannelse og så to år henne finde ud af, at det ikke lige var det, man ville. Højskolen kan være med til at kvalificere valget. Der er brug for en begavet refleksionspause. Sådan ser jeg højskolen.

Kunne man forestille sig at give bedre betingelser for et højskoleophold? For eksempel ved at gøre et højskoleophold pointgivende for optagelse på en videregående uddannelse?

Min spontane reaktion er, at det lyder rigtig fornuftigt. Hvis det er nogen, der har nogle gode ideer, skal de bare komme med dem. Jo mere begavet det er formuleret, og jo mere underbygget det er, desto større chancer er der for, at det bliver tænkt ind.

Der ligger også en række lovmæs-

sige barrierer i forbindelse med opstart af nye højskoler. Hvor langt er I i overvejelserne i forbindelse med det?

Jeg ville fantastisk gerne, at vi kunne nedbryde nogle af de barrierer, der ligger til hindring for, at nye, lovende initiativer bliver til virkelighed. På den anden side er der også en grund til, at man traf den beslutning i sin tid, hvor man lavede en lovgivning, der præciserede i forhold til Tvind, så systemet ikke blev udnyttet uhensigtsmæssigt.

Vi sidder allerede nu og kigger på det, men jeg kan ikke love, hvornår vi bliver færdige med det.

»

Genopretningspakken, som kom med den tidligere regering, blev som bekendt ikke rullet tilbage for højskolerne, selvom det blev lovet.

Jeg er bare lidt træt af den retorik om løftebrud. Man skal være ven med virkeligheden.

Vi fik en økonomisk udfordring overdraget, og virkeligheden er, at vi står over for en finansiel udfordring og krise. Der var simpelthen ikke en mulighed for at rulle besparelserne tilbage. Det var der ikke økonomi til.

- kulturminister uffe elbæk

s. 23

højskole Årsmøde

s. 24

Det ømtålelige emne ÅRSMØDE Flyt tilskuddet fra de korte til de lange kurser. Det var debatoplægget fra idrætshøjskolerne på årets generalforsamling. Men debatten udeblev… af sara peuron-berg. illustration: katrine dahlerup løgumkloster højskoles smukke sal med grafiske sorte lamper dannede i år rammen om generalforsamlingen. Den forløb fredeligt og uden større dramatik. Måske endda mindre end man kunne have forventet med tanke på et af de optagede emner.

En initiativgruppe på ti idrætshøjskoler anført af Louis Mogensen fra Nordjyllands Idrætshøjskole og Uffe Strandby fra Ollerup lagde nemlig op til en debat omkring tilskuddet til de korte kurser. De understregede, at det var et oplæg til en debat og ikke et forslag, der blev lagt på bordet. Men det var begrænset, hvor ivrig debatten blev. Bortset fra FFD’s formand Helga Kolby Kristiansens replik var der ikke den store diskussionslyst. Det forblev primært en ping-pong mellem formand og forslagsstiller. fra tilskud til elevstøtte Louis Mogensens oplæg fra talerstolen gik på at flytte tilskuddet fra de korte kurser til de lange. Pengene skal så konverteres til god gammeldags elevstøtte. Dette vil forhåbentlig være med til at give flere mulighed for at komme på højskole. Det kan være med til at få et mere varieret elevbillede og supplere alle 4.g.’ere (elever direkte fra gymnasiet på vej til universitetet). Den nedsatte betaling på de lange kurser vil således være med til at bidrage til

juli 2012

en social retfærdighed, mener Louis Mogensen.

Et andet argument for at flytte tilskuddet går blandt andet på at komme politikernes eventuelle nedskæringer i forkøbet. Hertil bemærker formanden, at man muligvis blot giver regeringen pengene til at bruge på ”cirius-ordningen”. ”Ellers giver vi bare ministeren besparelserne selv. Vi er nød til at have to ben at gå på,” sagde hun. ”Når de lange halter, kan vi skrue op for de korte og omvendt. Den mulighed skal vi ikke give fra os. Når pengene er væk, kommer de ikke tilbage.”

Men initiativgruppen påpegede også, at det på det seneste ikke kun er højskoler, der udbyder korte sommerkurser, men både oplysningsforbund, Grundtvigsk Forum, efterskoler og andre er blevet konkurrenter på det marked. Hertil er formandens kommentar, at penge ikke er neutrale. Det er, sagde hun, måske tværtimod en grund til at beholde sommerkurserne, for selvom andre gerne må kalde sig højskole, har de ikke statskroner i ryggen som garanti for værdien. Statsstøtten er en anerkendelse af de korte kursersfolkeoplysende værdi. højskolernes kerneydelse Diskussionen handler i høj grad om højskolens hovedopgave. Helga Koldby Kristiansen mener, at vi helst skal se

»

Når de lange halter, kan vi skrue op for de korte og omvendt. Den mulighed skal vi ikke give fra os. Når pengene er væk, kommer de ikke tilbage.

- helga kolby kristiansen

både de lange og de korte kurser som højskolens opgave, fordi højskolen skal række ud over unge og udannelse.

Forstander på Oure Idrætshøjskole Carsten Petersen er egentlig enig, men mener, at det er en nødvendig diskussion alligevel. ”De lange kurser er vores kerneydelse. Vi bruger de korte kurser til at rekruttere til de lange, og vi er rigtig glade for vores korte kurser, men nogle gange må man indtage helikopterperspektivet. Hvordan gør man højskolen bæredygtig? Hvilken status skal vi have som skoleform? Og har vi med de korte kurser en god sag over for politikerne? Det er nogle af de ting,

s. 25

vi gerne vil diskutere.”

Flere fra initiativgruppen understreger også , at de selv vil blive ramt af en en sådan ændring, da mange af de pågældende idrætshøjskoler har korte kurser. Flere af dem vil da også fortsætte med at have korte kurser, men blot sætte betalingen op.

Og der blev også foreslået, at der kunne være særlige vilkår for seniorhøjskolerne, der selvfølgelig opererer under andre betingelser. Men kritikken vil nok alligevel være, at flere vil blive ramt hårdt, som afgående forstander for Løgumkloster Højskole Vita Andreasen påpegede. ”Så vil vi forsvinde,” pointerede hun. brug for debat?

Initiativgruppen opfordrede foreningen til at komme med nogle tal, som kan danne grundlag for fremtidige strategiske overvejelser. Formanden svarede, at hun ville samle nogle tal angående omkostninger af de korte kurser. Derefter kunne initiativgruppen stille et forslag, hvis de ville.

Tallene kan findes til næste medlemsmøde i foråret, og der kan evt. stilles et forslag til næste generalforsamling d. 6. juni på Askov. Hun opfordrer dog initiativgruppen og andre til at vente.

”Det er positivt med flere unge på de lange kurser, men vi må vente på svar angående fleksuddannelserne,” afsluttede formanden. ”Det er et emne, der har mange facetter og er lidt ømtåleligt. Jeg opfatter, at FFD ikke ønsker at debattere det - dvs. at man fra officiel side har besluttet, at den diskussion ikke skal tages lige nu. Der kan sagtens være noget i det politiske landskab, som jeg ikke kender til, der gør, at det er en fornuftig disposition, det skal jeg ikke kunne sige,” afslutter Carsten Petersen fra Oure Idrætshøjskole.

På generalforsamlingen kom der ellers ingen større reaktion eller debat

ud af initiativet. Hvis dette skal udvikle sig til en diskussion af højskolernes primære opgaver og økonomiske udfordringer, så kræver det mere end en ironisk kommentar til festmiddagen.

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

debat Kommentar

s. 26

I år sætter vi

dagsordenen

ÅRSMØDE En ny højskolelov, to ministeriers opmærksomhed og forpligtende fællesskaber. Det er de vigtigste udfordringer for højskolen det næste år

af helga kolby kristiansen, formand for ffd

som ethvert elevhold får sin egen farve og identitet, sådan tager et foreningsår også farve af de udfordringer og de arbejdsopgaver, der trænger sig på. I dette år har vi i højere grad selv sat dagsordenen.

Ikke mindst har vi fået en ny strategi, et nyt ministerium og fokus på højskolernes kerneopgaver.

Bestyrelsen har tilladt sig at være så ambitiøse i den nye strategi at foreslå, at vi går efter en ren højskolelov. Vi ønsker en stærk frihedsbeskyttende lov med forståelse for, at friheden også beskyttes af klare rammer. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvem der i sidste instans er ansvarlig for en skoles værdigrundlag og organisering. Derfor skal en ny lov også klart udtrykke, at det er den enkelte skoles folkelige bagland, der er garanter for, hvordan en skoles idé udfoldes i frihed. Det er dette bagland der i sidste ende er højskolernes legitimitet. mellem to ministerier Højskolerne har længe tænkt uddannelse og dannelse sammen. Vi har dog haft en skærpet opmærksomhed på, at der fra undervisningsministeriet har

juli 2012

lydt toner i retning af, at den måle- og evalueringskultur, der gennemsyrer hele samfundet, også vil generere særlige krav til højskolerne om, at flere tilskudskroner bliver øremærket løsningen af bestemte samfundsmæssige opgaver og politiske projekter. I den sammenhæng er det måske udmærket at skifte til Kulturministeriet, der tæller en lang række institutioner med tradition for dannelse og tilværelsesoplysning – uden skarpt fokus på mål og vægt. Et særligt fokus er dog, at vi stadig er i lovfællesskab med efterskolerne og de frie fagskoler og dermed en udfordring i forhold til at skulle arbejde i to ministerier. lovgivningen både hjælper og begrænser Et vigtigt lovgivningspunkt er muligheden for tilskud til internationale elever, og her er vi meget tilfredse med kulturministerens tilsagn om fortsat støtte i forlængelse af Ciriusordningen.

Et andet interessant felt er højskolernes engagement i internationalt udviklingsarbejde, som i en periode har været nedprioriteret som foreningsan-

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

liggende. Men FFD har via en højskole modtaget en henvendelse fra Danidas Oplysningsudvalg, som spørger til, om højskolerne kan bidrage til at forny og kvalificere oplysningsarbejdet om dansk udviklingsbistand. FFD går selvfølgelig ind i projektet, og vi har netop modtaget kr. 150.000 til et pilotprojekt.

Højskolerne har i de seneste år haft fremgang på elevtallet, men denne fremgang er sket i en periode, hvor antallet af skoler er faldet. Faktum er, at der i dag er flere elever på færre skoler. Set fra et økonomisk perspektiv med ønske om rentabilitet kan det lyde fornuftigt, men det tænder også nogle advarselslamper, når der gennem de sidste fem til seks år er lukket ni skoler og kun tre nye er kommet til.

Det betyder færre mødesteder, mindre mangfoldighed og i sidste ende en smallere folkelig forankring. Derfor bliver det også en vigtig del af lovarbejdet at få lempet på de skrappe krav til at rejse nye skoler. tæt forbindelse til uddannelsessystemet Regeringen har fortsat en ambition om at få unge ”hurtigere i gang og igennem” uddannelserne og ud på arbejdsmarkedet. Det er selvfølgelig glædeligt, at der sat penge af til uddannelse, men der synes at være nogle veldokumenterede mellemregninger, politikerne har valgt at se henover. Det er tal, der klart fortæller, at de sædvanlige politiske slagord om ”hurtigt i gang og igennem” ikke altid bidrager til bedre uddannelse. Hvis Danmark skal generere kvalificeret arbejdskraft, bør politiske initiativer rette sit fokus mod, hvordan unge bliver færdige med uddannelse, både i tid og i kvalitet. Det ensidige pres har tydeligvis spillet fallit.

Fra højskolernes side vil vi argumentere for, at evt. nye incitamentsfremmende initiativer inden for SU-syste-

»

Højskolerne kan være den ”træningslejr”, hvor eleverne øver sig i at gå ind i samtalen og stille kritiske spørgsmål og ikke acceptere overfladiske svar. Og hvis ikke vi i højskolerne skulle og kunne det, hvem så - nu hvor efterspørgslen efter fællesskabet lyder igen? met ikke bør straffe de unge. Derfor foreslår vi, at det skal være muligt at gennemføre et højskoleophold uden at blive straffet, således at den periode forlænges, inden for hvilken det er muligt at gange sit eksamensresultat med 1,08, og/eller et højskoleophold skal udløse point i forbindelse med studieoptag ligesom i Norge.

Et andet emne er fleksuddannelsen, som kan give mulighed for, at også andre end de ressourcestærke unge kan komme på højskole. En ny fleksibel ungdomsuddannelse med højskolerne som medspiller er nævnt i regeringsgrundlaget. Men der skal også appelleres til, at fleksuddannelsen bliver en mulighed for de mange unge, der i dag står uden for arbejde eller uddannelse.

Det er nu, at regeringen har mulighed for at tænke uddannelses-, arbejdsmarkeds-, beskæftigelses- og socialpolitik sammen.

s. 27

fællesskabet og folkestyre Det er som om, ”fællesskaber” igen efterspørges fra flere sider. Vi ser det i den pædagogiske debat, hvor der spørges til, om vi ikke i jagten på den enkelte elevs resultater har indholdsog kulturtømt pædagogikken. Både danske og internationale forskere peger på, at børn lærer mere og bedre i et fællesskab, og at det er stærke fællesskaber, der skaber de stærkeste individer. Ikke omvendt! Derfor efterlyser en række danske samfundsforskere et mere nuanceret vækstbegreb med øje for fællesskabets kræfter.

Det er næppe tilfældigt, at disse tanker kommer på samme tid fra forskellig side. Vækst og velfærd.

Uddannelse og dannelse. Fællesskab og demokrati. Tilsammen udtrykker de en overbevisning om, at uden en genindsættelse af fællesskabet bliver det svært at håndtere en foranderlig og kompliceret verdens udfordringer. Højskolerne kan give eleverne mulighed for at øve sig i fællesskab på et demokratisk grundlag, hvor de får erfaringer med at bidrage klogt i en kompliceret verden.

Højskolerne har i det hele taget en opgave i at binde forpligtende fællesskab og folkestyre sammen og fastholde både os selv og politikerne på, at folkestyret gror nedefra. Her affinder den demokratiske samtale sig ikke med udveksling af politiske skudsikre påstande, men har altid som udfordring at være politisk medansvarlig for verdens gang og være uenige på en anstændig og befrugtende måde.

Højskolerne kan være den ”træningslejr”, hvor eleverne øver sig i at gå ind i samtalen og stille kritiske spørgsmål og ikke acceptere overfladiske svar. Og hvis ikke vi i højskolerne skulle og kunne det, hvem så - nu hvor efterspørgslen efter fællesskabet lyder igen?

Højskole Nekrolog

s. 28

Farvel til frøken Odde MINDEORD for Grethe Brunsbjerg på vegne af hadsten højskole, nuværende og tidligere medarbejdere margit bruvik-hansen og kirsten hjorth

Hendes sans for det kunstneriske og det dekorative var legendarisk, og hun skabte med sit talent for kunst, rum, farver, design og blomster en atmosfære på skolen, der var meget behagelig at opholde sig i – og man oplevede den æstetiske form som forbundet med en etisk dimension.

Grethe Odde Brunsbjerg sammen med sin mand Ole Brunsbjerg

Det var med dyb sorg, at vi på Hadsten Højskole den 28. maj fik meddelelsen om Grethe Brunsbjergs død. Et varmt og klogt menneske, der har haft så stor betydning for højskolen, er her ikke mere, og det er et stort savn.

Grethe Brunsbjerg var ansat på Hadsten Højskole i 42 år, først som lærer og siden sammen med sin mand, Ole Brunsbjerg, som forstander. Hun begyndte som lærer i 1962, og hendes liv var siden tæt forbundet med højskolen - også efter hun gik på pension i 2004. Hun var altid levende optaget af højskolens ide og virke.

Grethe Brunsbjerg, den gang kaldet frøken Odde, var meget ung,

juli 2012

»

da hun begyndte som højskolelærer på Hadsten Højskole, kun 23 år gammel, på alder med eleverne. Hun havde en uddannelse fra Kerteminde Håndarbejdsseminarium og højskoleophold på henholdsvis Danebod og Askov bag sig.

En højskolebaggrund havde Grethe også fået i sit barndomshjem, en slægtsgård ved Faaborg, der havde stærke forbindelser til fynske og sønderjyske højskolekredse.

På højskoleopholdene mødte den unge Grethe Odde en begejstring for tilværelsens mangfoldighed, som vandt genklang i hende. Vinteren 58/59 var hun elev på Askov Højskole og blev

blandt andet gennem sit møde med personligheder som forstander Knud Hansen og vævelærer Inge Bjørn klar over, at hun ønskede at fortsætte i højskoleverdenen efter endt uddannelse.

I eftersommeren 1962 kørte Grethe på stillingssamtale-turne i Jylland og blev efterfølgende tilbudt stillinger på både Skals Håndarbejdsseminarium, Uldum, Vestbirk og Hadsten Højskole.

Det blev heldigvis Hadsten Højskole, hun valgte.

Grethe arbejdede gennem årene som en dygtig og inspirerende lærer i mange forskellige fag: dansk, litteratur, plantefarvning, batik, silkemaling og ikke mindst sit speciale, vævning.

Højskolen nød også på anden måde godt af hendes kreative evner, og Hadsten Højskole ville ikke have været så velholdt og så smukt indrettet, hvis ikke hun havde taget sig kærligt af den.

Hendes sans for det kunstneriske og det dekorative var legendarisk, og hun skabte med sit talent for kunst, rum, farver, design og blomster en atmosfære på skolen, der var meget behagelig at opholde sig i – og man oplevede den æstetiske form som forbundet med en etisk dimension.

I 1985 overtog Grethe og Ole Brunsbjerg forstanderjobbet, og Grethe fik en central funktion i forhold til alle medarbejdergrupper. Hun blev ankerkvinde på stedet, og det vigtige arbejde med at samle alle højskolens tråde udførte hun med megen varme og omsorg. Hun fik styr på arbejdsplaner, kalender og skema - et arbejde, der krævede kontant logisk tænkning, som hun kombinerede med sit store kendskab til de forskellige medarbejdere og med et hensyn til den enkelte, som hun altid strakte sig vidt for at tage. Hendes evne til at få mennesker til at føle sig velkomne og godt tilpas blev oplevet af alle, der kom på skolen - af eleverne, medarbejderne med deres familier, højskolekredsen, kursusdeltagere og bestyrelsesmedlemmer – en evne der udsprang af en ægte interesse for det enkelte individ og for den menneskelige mangfoldighed.

Grethe var til stadighed nysgerrig over for det nye og let at begejstre, dynamisk og fremadrettet arbejdede og tænkte hun på højskolens udviklingsmuligheder.

Livet blev i de seneste år svært for Grethe, da hun kæmpede mod sin kræftsygdom, men livsmodet forsvandt ikke. Hun malede og udstillede, og hendes interesse og omsorg for sine nærmeste og for vennerne – og de var mange - var intakt. ”Livet skal vindes hver dag, man skal bearbejde det hele tiden, kun på den måde sker der en udvikling. Det er det fascinerende, det er det, der holder én i gang,” sagde Grethe ved sin 60 års fødselsdag - og det blev hun ved med at leve efter. Ære være Grethes minde!

Klummen

Fra bloggen s. 29

af kasper søegaard, redaktør på radio 24syv og lærer på borups højskole

Selvoptagethed i stedet for selvstændighed.

Kender du de tanker?

På den kristne Café Retro er søndag ugens mest interessante dag. Unge kristne smiler altid. Og om søndagen griner de osse. Det er godt at kigge på, hvis man hænger lidt med skuffen. Så vælger jeg at tro på smilene, Gud og det hele. Så går jeg med. Uden yderligere.

Og når jeg underviser, forsøger jeg også at gå med. Og jeg smiler også det meste af vejen. Jeg forsøger at gå med eleverne og ønsker at lade dem være centrum for undervisningen. At agere en form for vejleder, inspirator og facilitator, der bygger scenerummet op for at lade dem spille hovedrollerne i stykket. Jeg tænker, at følelsen af at være i centrum for egen læring er helt afgørende, men så kommer tvivlen pludselig daskende.

Burde jeg selv i højere grad gribe rummet? Trænger eleverne i virkeligheden mere til anvisninger og hardcore rammer, fordi pladsen i centrum for egen læring blot er med til at udvikle jeg-er-den-vigtigste-i-verden-genet endnu mere?

Selvoptagethed i stedet for selvstændighed. Kender du de tanker? Jeg ved det ikke, og mere når vi heller ikke nu. Klokken er 10. Jeg skal i kirke.

www.hojskolebladet.dk skolen for den kollektive individualisme af zeki laurent sadic (ansat på hellerup skole siden 2002) Fordomsfuld artikel som intet har med virkeligheden at gøre. Hvor har I fx fra, at Hellerup Skole skulle have “pædagogiske idealer forbeholdt rige folks børn.” Hvor har I fra, at “Hellerup Skole har indtaget rollen som den danske folkeskoles foretrukne prügelknabe?” Tværtimod er skolen en af frontrunnerne, når det drejer sig om inklusion af alle elever. vrå højskole af gunnar eskildsen Søren. Du og Vrå Højskole har fat i noget af det rigtige. Hold fast i det.

Fortsat held og lykke med jeres gode højskolearbejde.

højskole Navne

aktuelt: s. 30

Kaldet Børkop Højskole markerede sig for nylig, da de lavede Danmarks største RQ-kode på 500 m2.

Eventen markerer et skift, for per 1. august får skolen nyt forstanderpar.

Erik Back Pedersen og Margit Skov Pedersen har været i efterskoleverdenen i 33 år og har undervejs formået at vende to skolers nedgang til opgang, senest Frøstruphave Efterskole. Planen var egentlig, at fortsætte et par år endnu, og så gå på efterløn.

Men så fik de et kald, som Erik Back Pedersen udtrykker det: ”Når vi får et kald fra Gud og mennesker, så stiller vi os til rådighed. Hvis Gud giver velsignelsen, så giver vi kræfterne.”

Det bliver en udfordring, da skolen har dårlig økonomi og lavt elevtal, men arbejdet er begyndte allerede i foråret. ”Jeg har arbejdet sammen med en

Navne med småt Tale: 1000 mennesker var mødt op for at høre statsministerens tale, da Helle Thorning-Schmidt grundlovsdag besøgte Højskolen Marielyst.

event-mager og nogle dygtige unge folk. Vi har lavet nogle reklamestunts, og så lancerer vi en ny musiklinje og en adventurelinje,” siger Pedersen. En del af de kommende elever kender han fra efterskolen og kan afsløre, at han håber efterårets elevtal vil ligge på det dobbelte af sidste års.

koryfæerne – ved lars thorkild:

Livsglad landmand ”Ka´ du ikke lige åbne døren, Johannes?” var beskeden, der satte den nykonfirmerede Johannes Stræde i gang.

Sammen med bestyrelsen i Velling Ungdomsforening hjalp den 15-årige unge mand med at tænde lysene ved årets juletræsfest i forsamlingshuset.

Da alt var klart, bad formanden ham om at lukke døren op, så alle kunne komme ind i salen. Sådan beskriver Johannes Stræde sit første tillidshverv og sin livsopgave: at være et led i et fællesskab og at glæde andre.

Det lå i kortene, at Stræde skulle være landmand. Han kom på Ladelund Landbrugsskole, men det var opholdene på Gerlev, Ollerup og Askov, der blev bestemmende. Som 32-årig afsluttede han sin uddannelse på Den frie Lærerskole i Ollerup og giftede sig

juli 2012

med præstedatteren Martha Lomholt.

De fik ansættelse på Viborg Gymnastikhøjskole.

Det historiske og folkelige har altid gennemsyret Strædes virke, hvilket især kom til at påvirke hans tid som forstander på Gerlev 1957-71. Også som forvaltningschef i Rosenholm Kommune fik Stræde lov til at sætte sit særlige præg på udviklingen inden for kultur og fritid efter ”de glade 60ere”.

Stræde har haft en stor foredragsvirksomhed, og hans stærke folkelige engagement har ført til udgivelsen af 17 bøger om almene og billedkunstneriske emner. Gennem en årrække var han fast skribent i Højskolebladet.

Johannes Stræde fyldte 92 år Sankt Hans aften.

Ny formand: Kresten Bjerre er ny bestyrelsesformand for Odder Højskole. Efter 12 år på posten stopper Kirsten Eriknauer. I samme omgang blev hendes søn Kristian Eriknauer valgt ind i bestyrelsen. Mette Bjerglund forlod også bestyrelsen, hun blev afløst af museumsleder Klaus Markmann Jensen.

Kraks Blå Bog 2012: er udkommet med 312 nye navne. Heraf er 38% kvinder.

Det er det største antal samtidigt optagne kvinder nogensinde. I blandt dem er Birgitte Stoklund Larsen, akademileder og redaktør ved Grundvigsk Forum.

Prisuddeling: På årsmødet i juni for Folkehøjskolernes Forening i Danmark modtog Knud Torben Grabow Christensen alias Sebastian ”Den Folkelige Sangs Pris”.

Ny lærer: Marius Stokkeland Clausen er ansat som ny lærer i ”Økologisk Iværksætteri” på Vestjyllands Højskole med tiltrædelse til september.

Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark Sebastian får Den Folkelige Sangs Pris På højskolernes årsmøde fik Sebastian overrakt prisen for sine ”sange, der er så universelle, dybe og poetiske, at de kan nydes og synges af folk i alle aldre”.

Foreningens kurser 2012 10.-14. september HPU modul 1 - i samarbejde med Den Fri Lærerskole Den Fri Lærerskole, Ollerup 26.-28. september Pro-kursus for pedeller, rengøringsansatte og oldfruer Brandbjerg Højskole

s. 31

8.-12. oktober HPU modul 2 - i samarbejde med Center for Ungdomsforskning Gerlev Idrætshøjskole 24. oktober Facebook-seminar Best Western Nyborg Strand, Hotel og Konferencecenter 5.-6. november Kursus for køkkenledere Vestjylands Højskole

I forbindelse med overrækkelsen af prisen, der fandt sted torsdag aften under årsmødet i Folkehøjskolernes Forening i Danmark på Løgumkloster Højskole, motiverede Søren Launbjerg, forstander på Den Internationale Højskole, overrækkelsen til Sebastian bl.a. med formuleringen: “Der står altid noget på spil, der hvor han indtager scenen - en nysgerrighed, en poetisk-musikalsk følsomhed og en stor kunstnerisk udtryksfuldhed. Sange med et særegent og rigt samspil mellem melodi, tekst og harmonik, som på én gang er utrolig rørende og sangbare - og samtidig umiskendeligt danske.”

Om Den Folkelige Sangs Pris Den Folkelige Sangs Pris bliver uddelt hvert år af Folkehøjskolernes Forening i Danmark i forbindelse med foreningens årsmøde. Prisen er på 25.000 kr. og gives til en eller flere personer, der på den ene eller anden måde har bidraget til udbredelsen af, kendskabet til og dermed fastholdelsen af den enestående kulturarv, den folkelige sang i almindelighed og Højskolesangbogen i særdeleshed er.

Prismodtageren bliver udpeget af et udvalg bestående af højskolelærer Ditte Rønn Poulsen, Den Rytmiske Højskole, højskoleforstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole, og højskoleforstander Søren Launbjerg, Den Internationale Højskole.

Blandt tidligere prismodtagere finder man blandt andre Johannes Møllehave, Alberte Winding, Jens Rosendal, NHØP, Niels Hausgaard, Annisette, Benny Andersen & Poul Dissing.

6.-7. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Brandbjerg Højskole 7. november Lærerkonference/Højskolernes novembermøde Sted: Endnu ikke fastlagt 7.-9. november Kursus for nye forstandere Vallekilde Højskole 21. november Kursusdag om vejledning og mentorskab Sted: Endnu ikke fastlagt 26.-30. november HPU modul 3 Sted: Endnu ikke fastlagt 28.-29. november Forstanderkonference Sted: Endnu ikke fastlagt 6 december Kursus f. viceforstandere Højskolernes Hus, København

2013 1. januar Kursus for nye lærere Højskolernes Hus 28. januar-1. februar HPU modul 4 i samarbejde med DPU, Aarhus Universitet Sted: Endnu ikke fastlagt

Se mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

teologi Religion Nyt om teoLogi og reLigioN Stærkt fagmiljø i nye rammer Aarhus Universitet rummer fortsat Danmarks største fagmiljø inden for teologi og religionsvidenskab ...nu som en del af Institut for Kultur og Samfund.

Læs mere om det nye institut på:

cas.au.dk juli 2012