Hojskolebladet Juni 2012

Danmark i krig - innovation er våbnet ”Det’ en ommer, Einstein” Interview med Christian Stadil

s. 1

Plads til fornyelse Højskoleloven begrænser skolernes muligheder

juni 2012

siden 1876

juli 2011

s. 2

siden 1876

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

juni 2012

INDHOLD juni 2012

s. 4 Leder Nutidens velfærdshelte s. 5 Til tiden Social innovation skaber velfærd

Danmark i krig - Innovation er våbnet

s. 6 s. 10 Tidsånden kort Ved Vartovkollegiet s. 11 Højskolen for vindskibelighed Indspark v. Ove Korsgaard s. 12 Foto De bedste fra højskolerne

Det’ en ommer, Einstein

-På job med Chistian Stadil

s. 14 s. 20 Bøger På kanten af boksen

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 s. 26 Plads til fornyelse Højskoleloven begrænser s. 28 Debat og kommentarer s. 30 Navne

juni 2012

Med remtræk til virkeligheden Der er kræft eddeme stort ’return of investment’ på en højskole.

- tyge mortensen, forstander, ryslinge innovationshøjskole

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 05/juni 2012. 137. årgang

Nutidens velfærdshelte Andreas Harbsmeier Redaktør

nutidens velfærdshelte er dem, der kan tænke anderledes. Tænke ud over det bestående – udvikle, innovere, være kreative – eller tænke ”ud af bok- sen”, som nogen kalder det. Det er plusordene i en samfundsøkonomi, der i det store og hele er lagt an på at gøre Danmark så konkurrencedygtigt som muligt i den globale kamp om velfærd og arbejdspladser.

Historisk set har Danmark været rigtig god til at udvikle nye ideer (kreativitet) og omsætte dem til konkrete produkter, tjenester eller processer (innovation). Af samme grund er det paradoksalt, netop at sætte kreativiteten eller innovationen på formel i form af central styring. For hvis kreativitet og innovation ikke blot er en mulighed, men bliver et krav for alle, er det indlysende, at nogen tabes på vejen. Et påbud om at være kreativ har sjældent ført netop det med sig.

Heldigvis findes der også en virkelighed, der ikke er styret af politiske målsætninger, af konkrete målbare resultater eller kan læses ud af formålserklæringer.

En sådan virkelighed er højskolen i en vis forstand, hvis relative frirum netop giver gode betingelser for at ”tænke ud af boksen”.

Det kan derfor virke indlysende, at netop højskolerne bør være højborge for kreativ og innovativ tænkning. Det har de sådan set altid været – selve etableringen af højskolen var om noget en innovativ idé, der har haft markant betydning og indflydelse på den måde, Danmark har udviklet sig på de seneste 150 år. Selv om mange højskolefolk vægrer sig ved direkte at spille med på samfundsøkonomiske imperativer, sker det uvægerligt i disse år, hvor netop højskolens position som et alternativt rum går i spænd med samtidens fordring om kreativitet og nytænkning. Det er bare ikke alle, der har lagt mærke til det.

»

Heldigvis findes der også en virkelighed, der ikke er styret af politiske målsætninger, af konkrete målbare resultater eller kan læses ud af formålserklæringer.

juni 2012

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Amalie Vorting Kristensen Andreas Melholt Lundberg redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Andreas Melholt Lundberg Amalie Vorting Kristensen Sara Peuron-Berg Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2012: #6: 28. juni #7: 26. juli #8: 30. august #9: 27. september #10: 25. oktober #11: 29. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

Social innovation skaber velfærd NYHED Social innovation er et begreb i udvikling. Lige nu arbejdes de på Danmarks første innovationsstrategi, og både studerende og virksomheder tager udfordringen op for at løse verdens sociale problemer. af sara peuron-berg. foto: hope media danmark er et af de lande i ver den med mest fokus på innova tion. Fra regeringens side bliver der satset hårdt, og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser er netop nu ved at analysere innovationskapaciteten i blandt andet uddannelsessystemet, hvilket til oktober skal resultere i Danmarks første innovationsstrategi.

Social innovation er kendetegnet ved en åben,social proces og et socialt mål, og ofte spiller uddannelsesinstitutioner en aktiv rolle i samarbejde med virksomheder i udviklingen af innovative løsninger. En gruppe studerende har netop startet Danish Social Innovation Club (DANSIC), en platform for social innovation. Lasse Zobel, medstifter af og formand for DANSIC, udtaler, at social innovation både kan finde sted i den private og offentlige sektor. ”Med social innovation menes, at man fokuserer på at løse et samfundsrelevant problem på en økonomisk bæredygtig måde, og derfor er der ofte brug for andre aktører end udelukkende offentlige,” udtaler Lasse Zobel.

Han fortsætter: ”For universiteterne handler det om at bidrage til at få unge til at tage ansvar for at løse samfundets udfordringer, og til at få dem til at sætte deres rolle i samfundet i perspektiv. I praksis kan det eksempelvis være at give undervisningen et samfundsrelevant perspektiv og eventuelt lade undervisningen have et element af iværksætteri.”

DANSIC afholdt i foråret en stor konference (DANSIC12) med blandt andet fokus på fremtidens velfærd

med minister Morten Østergaard som taler. Her blev også afholdt en konkurrence om den bedste idé.

Blandt vinderprojekterne på konferencen var FreeBikes, et bæredygtigt reklamekoncept. Idéen bag projektet er, at man som studerende kan ansøge om en lækker, veldesignet cykel helt gratis. De giver en reklamecykel væk til en studerende, der kører på den som en rullende reklame i et år. Der er fx lavet aftaler med Berlingske Media, Sticks ’n’ Sushi og NNE Pharmaplan.

Efterfølgende skal man aflevere cyklen tilbage, der så sendes til en afrikansk studerende i samarbejde med en lokal afrikansk aktør. Problemet for mange afrikanske studerende er, at der ofte er langt fra de små byer til uddannelsesinstitutionerne. Det skader heller ikke, at transporten er miljøvenlig.

»

Med social innovation menes som sagt, at man fokuserer på at løse et samfundsrelevant problem på en økonomisk bæredygtig måde, og derfor er der som regel brug for andre aktører end udelukkende offentlige.

- lasse zobel, dansic

s. 5

tendens Innovation er v책bnet

s. 6

Polfoto

juni 2012

Danmark i krig - Innovation er våbnet Innovation er blevet tidens løsen – i en sådan grad, at man selv på vuggestue-niveau taler om at fremme ”innovative og kreative” kompetencer. Der er ikke noget galt med at være innovativ, mener lektor på DPU, Jens Erik Kristensen, vi er det bare på de forkerte præmisser af andreas harbsmeier ”innovation er et væsentligt element i børnehavens pædago gik” står der på den hjemmeside, hvor man kan læse om Børnehaven Mariekjær i Kolding. Det er ikke så underligt, for innovation er det Danmark skal leve af i fremtiden. Derfor skal børn allerede i børnehaven og nu også i vuggestuealderen forberedes bedst muligt til et arbejdsmarked, der fordrer kreativitet og innovation. Det samme gør sig gældende i det videre forløb – i folkeskolen, i gymnasiet, hvis de når så vidt, og endelig på universiteterne, hvor innovativ tænkning for så vidt altid har været i højsædet, man har blot tidligere kaldt det noget andet.

Og vi har en uddannelsesminister, der siger, at vi lever ikke længere blot lever i et vidensamfund – nu hvor vi ellers lige havde lært at stave det rigtigt uden fuge-s –, men i et ”innovationssamfund.”

Man kunne få den mistanke, at der blot er tale om et modeord, der har gået sin sejrsrige gang fra den økonomiske tænkning via de politiske målsætninger hele vejen gennem uddan-

nelsessystemet. Men det er det ikke.

Det er dødsens alvor. Indstiller vi os ikke alle sammen på det, er vi færdige i den globale konkurrence.

Det har fået nogle til at tale om innovationstvang, frem for innovationstrang. Og det er ikke usædvanligt,

»

Ergo skal alle børn, unge og voksne udvikle kreative kompetencer, og det kan ikke gå hurtigt nok. Problemet er, at der ikke rigtig er nogen, der ved, hvad det vil sige at initiere udviklingen af kreative og innovative kompetencer.

at folk bliver lidt stramme i betrækket, når innovation endnu en gang fremhæves til løsningen på det hele. ”Men hvis man kan finde på at gøre tingene på en anden og bedre måde, så er der jo ikke i sig selv noget galt i det,” fortæller Jens Erik Kristensen, der er lektor i pædagogik på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, ”for innovation er den eneste resterende ressource, vi har.

Det er en simpel ligning: Hvad kan vi konkurrere på globalt: Er det på løn?

Er det på højteknologi? Eller kan vi konkurrere på produktivitet? Ingen af delene. Og så må vi konkurrere på det, vi historisk set har været rigtig gode til, nemlig at være innovative. Det er jo ikke forkert.” ”Derfor er det nærliggende,” forklarer Jens Erik Kristensen, ”at vi laver den kortslutning, der siger: Ergo skal alle børn, unge og voksne udvikle kreative kompetencer, og det kan ikke gå hurtigt nok. Problemet er, at der ikke rigtig er nogen, der ved, hvad det vil sige at initiere udviklingen af kreative og innovative kompetencer.”

s. 7

tendens Innovation er våbnet

s. 8

Ifølge ham er innovationsbegrebets udbredelse et symptom på en ekstrem økonomisering af samfundspolitikken generelt. Det ligger i innovationsbegrebet, at det ikke bare handler om at få gode nye ideer, det handler om at få gode, nye ideer, der kan omsættes i praksis, så det skaber øget værdi.

Det kan være både i velfærdsmæssig sammenhæng eller i økonomisk sammenhæng. ”Det handler om, at færre skal gøre mere for flere, bare billigere og bedre. Det er den formel, der stort set kendetegner velfærdsdebatten i dag. I konkurrencestaten er velfærdspolitikken en integreret del af den økonomiske politik og konkurrencepolitikken, fordi velfærdspolitikken ikke længere er et spørgsmål om omfordeling og kompensation, men derimod en investeringspolitik. Konkurrencestaten investerer i velfærd som den investerer i andre områder. Og det gør den af hensyn til konkurrenceevnen,” siger Jens Erik Kristensen. ”Det handler om at opretholde det velfærds- og velstandsniveau, vi har nu i lyset af den globale konkurrence. Fra at være en økonomisk underdisciplin, der handler om betydningen af teknologiske innovationer, så er innovation i dag blevet et selvopretholdelsesprincip, et imperativ på nationalt niveau og på alle niveauer af samfundet. Vi skal vænne os til, at plejer er død – eller måske snarere: Plejer er døden.” historikken Innovationsbegrebet har faktisk ca.

100 år på bagen. Dengang formulerede østrigeren Joseph Schumpeter sin økonomiske teori, men begrebet slog først igennem i slutningen af 70erne samtidig med globaliseringen. Fra at være et begreb, der primært havde med teknologisk udvikling at gøre, er det med tiden blevet udvidet til også at omfatte social innovation, der kort sagt handler om at finde nye løsninger på sociale problemer.

I en vis forstand kan man sige, at innovation har erstattet de store for-

juni 2012

tællinger, mener Jens Erik Kristensen: ”Forestillingen om, at vi kan have et stort liberalt eller socialdemokratisk projekt findes ikke længere. Den type fortællinger blev allerede grundlæggende anfægtet i 70erne. Forestillingen om, at tingene kan blive bedre er forsvundet. I stedet har vi nu i virkeligheden en forandringskonservatisme: Vi må for Guds skyld tilpasse os for ikke

føres i dag, mener Jens Erik Kristensen. Derfor har retorikken indoptaget nærmest krigslignende metaforer: Vi er truet ude fra, og vi skal mobilisere for at kunne modstå truslen. ”Det minder om mobiliseringsstrategien op mod verdenskrigene. Selv en socialdemokratisk regering har været med til at udråbe syndebukkene i form at dem, der ikke gør nok for at være med. Vi er alle i samme båd – underforstået, landet er i krig, vi kalder det bare global konkurrence.”

Problemet er snarere, at højskolen er ved at udvikle sig til at blive et luksusfænomen for akademikerbørn, der her får den dannelse, de ikke fik i gymnasiet. I en vis forstand er højskolen blevet ulighedsskabende.

højskolens rolle Heller ikke højskolen går fri – hvis den da overhovedet skal det – af innovationsdagsordenen. Den spiller ifølge Jens Erik Kristensen uafvidende med på logikken, selv om det udefra set kan se anderledes ud: ”Højskolen er vigtig for store dele af ungdomsårgangene, for det at tage et højskoleophold er meget firkantet sagt i sig selv kreativitets- og innovationsfremmende. Højskolen bør gøre en dyd ud af at holde sig fri af uddannelsessystemets imperialisering af alle de andre institutioner. Og det kan den gøre i dag, fordi den kan argumentere for, at den alligevel netop er et vigtigt bidrag, både menneskeligt og økonomisk, til den dagsorden, som resten af samfundet er underlagt.”

Problemet er snarere, at højskolen er ved at udvikle sig til at blive et luksusfænomen for akademikerbørn, der her får den dannelse, de ikke fik i gymnasiet. I en vis forstand er højskolen blevet ulighedsskabende, mener Jens Erik Kristensen: ”Alligevel er det er en rigtig god ide at tage på højskole, fordi man der også oparbejder nogle af de kompetencer, der efterspørges. Dannelsen er beslægtet med størrelser som kreativitet og innovation, hvis man vel at mærke ikke instrumentaliserer dem på forhånd.

Højskoletraditionen er jo også en eksportvare, der er skabt ud af en dansk innovativ idé. Hvis man er klog, så sælger man også højskolerne på den forudsætning.”

»

at få det ringere. Det er et godt gammelt konservativt slogan, der er blevet benhård realitet. Vi skal innovere for ikke at gå til.”

Med den franske politolog Dominique Moïsi mener Jens Erik Kristensen derfor, at håbet er forsvundet ud af horisonten, og den bærende drivkraft nu grundlæggende er frygten. ”Den østasiatiske verden er båret af håbet – det vil sige forestillingen om fremskridt i forhold til, hvordan de har levet tidligere. Den muslimske verden er båret af ydmygheden – der sker i realiteten ikke det helt store. Mens den vestlige verden er båret af frygten.

Frygten for, at det, de andre håber på, kan blive en realitet,” fortæller han.

Det er frygten for lavere levestandard og ringere velfærd, der ligger som grundstemning bag al den politik, der

s. 9

Forstander Musik og Teaterhøjskolen, Toftlund Er du en markant og synlig leder, som elever, medarbejdere og lokalsamfund gerne vil arbejde sammen med?

Musik og Teaterhøjskolen søger en forstander, der med stort engagement kan videreudvikle højskolen i spændingsfeltet mellem traditioner og fornyelse.

Der er store ambitioner om at fastholde, udvikle og udvide højskolens gode renommé i omverdenen og høje elevtal. Fagområderne musik, sang, lydteknik, teater, dans og elektronisk musikkomposition udgør tilsammen et udviklingspotentiale, som en velfungerende bestyrelse og kompetente medarbejdere brænder for at udnytte.

Ledelsesopgaven for den nye forstander omfatter: • Faglig og forretningsmæssig videreudvikling af højskolen • Markedsføring og positionering af højskolen på lokalt, regionalt og nationalt plan • Sikre et solidt og tilstrækkeligt elevgrundlag • Personaleledelse af medarbejdere gennem dialog, nærvær og synlighed • Skabe rammer for elevernes trivsel og udvikling • Økonomistyring og administrativ ledelse • Kompetent og professionel sparring for bestyrelsen Der tilbydes attraktive vilkår, herunder en velindrettet 200 m2 forstanderbolig i tilknytning til skolen.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 25. Tiltrædelse 1. august 2012 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningsfristen er mandag den 11. juni 2012, kl. 12.00. Ansøgningen mailes til kontor@musikogteater.dk eller sendes til: Musik og Teaterhøjskolen Herrestedgade 6-8 6520 Toftlund Yderligere oplysninger kan fås hos bestyrelsesformand Valdemar Schultz, tlf. 61391201 / 74835387 eller hos konstitueret forstander Hartvig Dolberg tlf. 60954638.

Se stillings- og personprofil på www.musikogteater.dk

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - ifølge Vartorvkollegiet

juni 2012

Panfløjte på repeat

Teknologisk har vi aldrig været længere fremme end i dag. Vores iPhones, -Pods og -Pads kan tage billeder med højere opløsning end de fleste digitalkameraer og nemt udkonkurrere diverse spillekonsoller. Alligevel er det apps, der imiterer forældede polaroidkameraer eller afspiller gamle arkadespil, som især optager plads på de moderne vidundere.

København Rådhus ”panfløjtende fjerdragts-indianere” burde forbydes. Om ikke andet, så burde turisterne forbydes at bidrage økonomisk til den nyligt indkøbte superforstærker, som dagligt holder liv i temaet fra Kate og Leonardos synkende romance. Ellers må et tolerabelt kompromis være et krav om udvidelse af repertoiret – Mens jorden driver roligt rundt?

morsomt

Midt i København ligger Vartovkollegiet, der huser 14 studerende og har eksisteret siden 1948. Med huset fuld af alt fra dybe diskussioner til festlig sang og fuldemandssnak er kollegiet det perfekte sted at gå på højskole - uden at gå på højskole.

Retrodiscount

mer af det

Offentlig samtale Talen i det offentlige rum kunne være meget mere samtale end enetale. Det sker tit, at busserne er fyldt med tale, men den kommer oftest fra telefontalerne og højtalerne. Bussen bliver et skønnere rum, når vi smider telefonen og fraværet væk, og i stedet samtaler med vores medpassagerer.

burde forbydes

kedeligt

s. 10

Terror-ringen Det er ikke usædvanligt, at se Villy poppe en pibe eller Astrid og baby trisse lystigt forbi Søren og Lykke, der er kække på trappen i solen. Slet ikke usædvanligt. På Christiansborg går de folkevalgte nemlig frit omkring, og det er sgu noget særligt. Men nu skal det terrorsikres, for hvad nu hvis? Og dét er i sandhed en kedelig tendens.

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Ove Korsgaard (f. 1942) Professor på Institut for Pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Rasmus Kjær

Asser Amdisen

Hans Hauge

Højskolen for vindskibelighed INDSPARK Ove Korsgaard har ikke principielt noget mod nye begreber, men når han hører ordet innovation, bliver han alt andet end innovativ. Han bliver træt i hovedet Når jeg holder foredrag om Ove Mallings klassiske værk Store og gode handlinger af danske, norske og holstener, spidser deltagerne altid ører, når jeg omtaler vindskibelighed som en af de 18 dyder, børn og unge skal lære i skolen. For hvad betyder vindskibelighed?

Det fremgår af kapitel 15, men først et par ord om bogen som sådan.

Mallings bog, der er udgivet i 1777, handler om borgerdyder, man kunne også – mere nutidigt – sige samfundssind. Bogens indhold består af en lang række fortællinger om, hvordan mænd og kvinder gennem historien har handlet som eksempel til efterfølgelse.

Historiens kronologi er brudt op, og i stedet er bogen disponeret efter 18 borgerdyder. Øverst rangerer naturligvis den religiøse følelse, men umiddel-

bart herefter kommer “Menneskekærlighed” og “Højmodighed”.

Kapitel 15, der er et af bogens længste, handler som sagt om “Vindskibelighed”. Her indleder Malling med at slå fast, at det ikke er mængden af guld og sølv, der gør et land rigt, ”men det er arbejde og mennesker.” Han beklager, at man let kommer til at overse betydningen af vindskibelighed, idet dyden ofte har stået i skyggen af militære dyder som for eksempel tapperhed og mod. Men for Malling er det afgørende at få trukket vindskibelighed frem som en dyd af helt afgørende betydning for landets fremtid.

Den norske fæstebonde Jon Brandt er en af hverdagslivets helte. Han har for store omkostninger og ved møjsommeligt arbejde på gården Brevig “opført ordentlige og nette bygninger i stedet for faldefærdige huse.” Han har ved rydning, dræning og indhegning udvidet og forandret gården, så den ikke er til at kende. Jon Brandt var den første på egnen, “som har begyndt, og med fordel drevet kartoffelavl.”

Og selv om han var tilflytter, har han søgt at opmuntre sine naboer ved at vejlede dem om brugen af denne nyttige plante og endda uddelt kartofler gratis til dem. Ifølge Malling findes der rundt om i riget mange af disse hverdagslivets helte, og han nævner navnene på en række personer, som har udvist vindskibelighed i håndværk, vindskibelighed i biavl, vindskibelig-

hed i fåreavl, og vindskibelighed inden for andre områder af samfundslivet. ”Hvor vindskibelighed øves, der stiger velstand og der kendes gerne munterhed, sundhed, styrke og hæder tillige.”

Vindskibelighed betyder driftighed, stræbsomhed og initiativrigdom. Da ordet desværre er gledet ud af sproget, har vi været nødt til at indføre nye begreber. Det har vi så gjort i form af ord som innovation, entreprenørship og kreativitet. Innovation er blevet tidens kampråb. Vi har fået en innovationspris, en minister for innovation og en højskole for innovation, Ryslinge Innovationshøjskole.

Jeg har ikke principielt noget mod nye begreber, men når jeg hører ordet innovation bliver jeg alt andet end innovativ. Jeg bliver træt i hovedet. Hvor Malling taler konkret om vindskibelighed i biavl, fåreavl og håndværk, tales der i dag ret så ukonkret om innovation, innovation, innovation. Al den snak om innovation lyder som et mantra uden mening.

Hvis man i stedet for ordet innovation havde hentet inspiration hos Ove Malling, ville Morten Østergaard være minister for forskning, vindskibelighed og de videregående uddannelser, og Ryslinge Højskole ville hedde Højskolen for Vindskibelighed. Så ville vi i det mindste have spidset ører – og måske ligefrem tilsluttet os ideen om innovation som en dyd af afgørende betydning for landets fremtid.

11 s.s.11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Anna Trap, elev på Borup Højskole

For at tænke innovativt må man se verden fra nye vinkler.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra forskellige højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

juni 2012

s. 13

tendens PortrĂŚtinterview

s. 14

Det’ en ommer, Jeg er ikke

Polfoto

juni 2012

Einstein

s. 15

INTERVIEW Kreativitet og innovation er noget alle besidder, men det kræver hårdt arbejde, medspillere og selvtillid. Mød den alternative forretningsmand Christian Stadil, der fortæller om Picassos badevaner, Einsteins ommere, ”tankemylder”, Hummel og en Great Idea Wall of Fame. af amalie vorting kristensen

”det er dejligt at være her i kolding. er der nogen, der ken der min tante annie, jeg skal spise middag med hende i aften? Så måske kunne jeg få nogle sjove historier om hende…”

Christian Nicholas Stadil byder velkommen i det store auditorium på Kolding Kommunes Uddannelsescenter, hvor personalet og andre uddannelsesmedarbejdere fra hele kommunen har fundet plads i de mørkerøde, polstrede stole. Som ejer af koncernen Thornico A/S, der blandt andet tæller firmaet Hummel og en række andre firmaer inden for fødevarer, teknologi og mode samt i kraft af sine poster i bestyrelser og advisory boards, holder Stadil i dag foredrag om kreativitet og innovation.

Da han nævner sit ejerskab af Hummel, spotter han hurtigt Hummel-

trøjer rundt i salen, og peger og takker grinende: ”Mange tak for støtten. Det er vi meget glade for!”

Han, ”praktikeren”, er ikke alene på scenen, for nu træder hans kvindelige medspiller, psykologiprofessor Lene Tanggaard, præsenteret som ”il maestro”, ud på gulvet. ”Ja, Christian taler meget, så jeg prøver lige at erobre rummet,” siger hun smilende, idet hun tager et svømmetag ud i luften og træder et skridt frem.

De to foredragsholdere har netop skrevet en bog med titlen: I bad med Picasso – Sådan bliver du mere kreativ. Stadil påpeger, at bogen ikke er udkommet endnu, og at de her vil dele deres 5 core findings, som han kalder bogens centrale pointer. For at engagere publikum stiller de bøger og billetter til bog-festen den 1. juni på

tendens Portrætinterview

s. 16

højkant til gode spørgsmål, og det synes at virke, for under hele foredraget, der varer to timer uden pause, popper fingre og spørgsmål ivrigt op.

Christian Nicholas Stadil F. 1971, student fra Herlufsholm Kostskole i 1989.

Fra 1990-92 sergent i Den Kongelige Livgarde og jurastuderende fra 1994-98.

Sammen med sin far, advokat Thor Stadil, opkøbte Christian Stadil i 1999 firmaet Hummel og ejer nu den familieejede globale koncern Thornico A/S, der omfatter mere end 50 selskaber med interesser inden for fødevarer, teknologi, mode, shipping og ejendomme.

Christian Stadil sidder i en række bestyrelser, advisory boards og tænketanke.

Han er en hyppigt brugt foredragsholder internationalt og har fx talt for Google. Han er også kendt for sin virksomhedsstrategi Company Karma, som kombinerer forretning med det at gøre en forskel ud fra en model, der tilsigter værdi for både virksomhed, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Han er forfatter til bogen Company Karma fra 2007 (m. Steen Hildebrandt), og Personlig Karma - det er aldrig for sent at blive den du troede du skulle være (m. coach Sofia Manning) fra 2011 samt den netop udkomne I bad med Picasso-Sådan bliver du mere kreativ (m. Professor Lene Tanggaard).

juni 2012

hverken prada eller cirkus Man kan ikke finde på nye ting ud af det blå, man skal tænke ”på kanten af boksen.” Stadil har et eksempel. Det handler om dengang de fik gennembruddet med deres nye sko-lancering.

I 1999, da Stadil og firmaet Thornico købte Hummel, ændrede de brandet.

Men sko var svært. ”Vi prøvede alle mulige designs à la Prada eller noget, der mindede om et cirkusagtigt multicolor design, der siden er set hos andre deignere, men det virkede ikke. Det var for langt væk fra udgangspunktet.

Men så fandt vi en gammel model fra ’85, og kom tilbage til historie og sport – det blev en vinder.” Stadil spørger, om der er nogen i salen, der har sådan et par Hummelsko. Det er der, og Stadil takker endnu engang for støtten. ”Kreativitet er ikke at sidde på et loftsværelse i Paris og drikke absint, det er heller ikke noget, man bliver skænket af Gud eller Kosmos,” siger Stadil. Derimod mener de to foredragsholdere, at alle er født med kreativitet, men at det også kræver rammer, struktur og metoder at ”udforske sit kreative potentiale.”

En anden pointe hedder ”Fake it until you make it.” Man skal turde lade lidt som om i starten, for at det, man har fokus på, vokser, siger Stadil og fortæller om en messe i L.A., hvor han og en kollega havde en stand med rul-op banner og kaffe. Ved siden af var en ”mothertrucker-stand med stripperstang og tatovør, og Tommy Lee og Pamela Anderson kom kørende ind på motorcykel. Og altså vi havde kaffe – uhhhh, hvor sejt,” siger han, idet han læner sig tilbage og vifter med hænderne og spiler øjnene op. Der bliver grint i salen.

For Stadil er det ”at lykkes” eller at have succes dog ikke en fast ting. ”Jeg bruger faktisk aldrig rigtig ordet succes. Verden er foranderlig, og succes

er ikke en statisk ting. Man tror, at alt er cool og så BANG!, så er der et eller andet, der rammer én. Det kan være privat, det kan være forretningsmæssigt, det kan være alt muligt. Det er work in progress, og det vil det nok være, til man dør,” fortæller Stadil over kaffen efter foredraget.

»

Einstein lavede mange andre teorier, hvor hans venner sagde: ’Det er en ommer, Einstein,’ inden han kom på relativitetsteorien. involvering og selvtillid Ifølge de to forfattere, så er det de færreste, der får gode ideer alene. Så ”sammenspil” er nødvendigt. At invitere alle implicerede parter med rundt om bordet, når der skal idé-udvikles, er en kæmpe gevinst. Så kommer alle aspekter på bordet fra starten, og alle kan byde ind. ”En af de vigtigste ting er en høj involvering. Man skaber ejerskab på tværs, man tænker i silo-nedbrydninger og i at rive interne ”skodder” ned i organisationen. Så har folk hånden på stegepladen. De føler sig mere passioneret, de brænder for processen og vil gerne gøre en forskel. Så har det også den effekt, at man afsøger nogle kanter, altså også i forhold til arbejdsorganiseringer. En anden ting, som jeg også synes, har været rigtig vigtigt, er troen på, at det kan lade sig gøre.

Selvtillid, det kræver simpelthen også kæmpe selvtillid. Både i sit private liv, som individ og organisatorisk.

Selvtillid til at finde på og til kreative processer og det at turde gå ud og sige: Nu gør vi det her! Det er øretævernes

holdeplads, men det er en del af det,” afslører Stadil.

Han pointerer, at det kræver stort mod at være kreativ, og øretæverne har Stadil også helt bogstaveligt fået et par af på sin vej. Under foredraget fortæller han, hvordan han har gået på en af de sidste folkeskoler, hvor der stadig var korporlig afstraffelse, og på Herlufsholm Kostskole, hvor han selv valgte at tage sin gymnasiale uddannelse, nåede han også at få et par lussinger, inden det blev forbudt.

I militæret, hvor Stadil var sergent i Livgarden, stiftede han også bekendtskab med begrebet ”garder-pik”, det vil han dog skåne sit ellers storgrinende publikum for at gå i detaljer med. tankemylder ”Kvantitet avler kvalitet,” mener Stadil, og fx fik Einstein ikke kun én genial ide. Han lavede flere afhandlinger som ikke var specielt succesfulde ller fandt genlyd. ”Einstein lavede mange andre teorier, hvor hans venner sagde: Det er en ommer, Einstein,” inden han kom på relativitetsteorien. Der skal mange ideer til for at få én god ide, og ofte skal man igennem mange forslag og videreudviklinger.

Stadil mener, at hans egen kampgejst og vedholdenhed kommer fra at være enebarn og have ”tankemylder,” som han siger og skænker mere kaffe op. ”Hvis de andre spillede fodbold, så spillede jeg amerikansk fodbold.

Hvis de andre gik med piger, så lavede jeg skyttegrave ude i haven. En gang kom jeg i skole i fuld kampuniform i 9. klasse. Hold kæft en nørd, ikk’? Noget andet er, at jeg altid har haft ret meget indre modstand. Jeg kalder det ’tankemylder’ eller ’abesind’. Så jeg er jo vant til at battle mig selv. Jeg er min egen største kritiker, og når jeg har battlet mig selv så meget og gjort det gennem hele mit liv, siger jeg bare: ”Bring it on motherfucker”. Det, der kommer udefra, kan aldrig være så ’bad’ som det, der jeg har budt mig selv.”

Stadil skrev også i folkeskolen stile

på 30-40 sider med kollager ind imellem teksten, og hans store interesse for tegneserier, nye trends, TV, film og popkultur blev blandt andet opdyrket i USA, hvor han kom meget som barn hos sin onkel Bjørn. Ligesom tiden i militæret også var en aha-oplevelse. ”Jeg fandt ud af, at jeg egentlig var meget god til at stå foran en flok og motivere dem uden af råbe.”

Ellers får Stadil sine ”breakthroughs” i samarbejdet med andre. Fx blev Hummel nyeste ”go to marketstrategi” opfundet i en bil i Sverige. I det hele taget roser Stadil sine kolleger meget og mener, at alt, hvad han har været med til at lave, er et produkt af samarbejde med utrolig dygtige kolleger. store briller Christian Stadil er en person, man lægger mærke til. Hans farvestrålende tøj, store briller og tatovering er et kendetegn. Her i salen skiller han sig også ud i sin marineblå jakke og silketørklæde om halsen samt, selvfølgelig, Hummel sportssko. ”Jeg har jo været, som jeg altid har været, men når jeg kommer som hurtigsnakkende og underligt klædt københavner til en ældre jysk virksomhed, så opstår der også en eller anden visuel kant, og på den måde, så blev det måske også kropsliggørelsen af det nye Hummel. Noget af det lidt skæve og anderledes, noget kaos. Nu har vi de her core values med fx Company Karma og Change the world through sports,” siger Stadil og forsætter: ”Og det kunne ikke lade sig gøre, hvis det kun var mig, for galskab kræver også struktur, så det var i mødet mellem de to sfærer, at der skete nogle ting.”

Han nævner nogle konkrete ting i ændringen af Hummels strategi, som har givet fremgang. ”Der var allerede rigtig mange gode ting. Der var lavet et stort solidt bål, før vi kom til, der manglede bare en gnist.” De lancerede Hummel til modebranchen og begyndte at tænke marketing anderledes, ligesom de etablerede nogle kernevær-

»

Jeg bruger faktisk aldrig rigtig ordet succes.

Verden er foranderlig, og succes er ikke en statisk ting. Man tror, at alt er cool og så BANG!, så er der et eller andet, der rammer én. Det kan være privat, det kan være forretningsmæssigt, det kan være alt muligt.

Det er work in progress, og det vil det nok være, til man dør.

dier. ”Når vi laver noget designmæssigt, så skal vi kun ’change one thing’.

Det vil sige, når vi laver noget med sport, fx sport-fashion, så skal vi ikke for langt væk fra vores udgangspunkt.

En sko som den her,” siger han og viser sin sko, ”det er en sportssko. Vi kunne godt lave den i denim, fordi modellen er sport, men vi kunne ikke lave en højhælet støvlet i denim, så ville vi ’change two things.’ Vi begyndte også at se på ’why’, altså hvilken oplevelse skal folk have fra vores produkter. Vi begyndte at tænke og agere mere som en kreativ virksomhed.”

I Thornico kåres årets bedste idé, der så bliver en del af Great Idea Wall of Fame, hvor de bedste og skæveste ideer bliver hængt op. Denne Wall of Fame er også noget, Stadil anbefaler sine tilhørere under foredraget. Folk nikker og griner i salen.

s. 17

nnonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: nnonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: tendens Portrætinterview

»

de de skolers skolers advokat advokat ® ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® Kreativitet er ikke at

brusebad og bjergbestigning tiden, og hvor jeg hele tiden er på.”

En sidste finding er ”det kreative Efter foredraget er der store klaps.s.12 12 s.s.12 12 break”, og det er her, bogen henter salver, og vinderne af de gode spørgss. 18 sin titel I bad med Picasso. Picasso tog mål får deres priser. Alle de medbragte lange bade, for at få nye ideer. Badet, bøger bliver solgt og signeret. Der er toilettet, gåture, løbeture, bilture trængsel. Nogle bliver lyn-coach’ede mm. er ifølge Stadil steder, hvor man omkring et konkret problem eller er isoleret, men hvor der sker noget, spørgsmål, andre får et anerkendende 185 frie 185 skoler 185 space. frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl der er white noise og confined ord medfejl på vejen.

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Hjernen er optaget af noget konkret Stadil og Tanggaard skal efter foredraandet, og så kan der pludselig komme get og vores efterfølgende kaffe, samtale en idé fra underbevidstheden. og frokost videre i deres respektive tæt Det er et travlt liv at være kreativ, pakkede programmer, hvor de begge meog der skal arbejdes hårdt for det, så get gerne vil nå et løbe-break, og Stadil foruden stor og praktisk hjælp fra skal tage armbøjninger og spise middag naturen og kommer tilbage til elemenandre, så er pauserne nødvendige, med tante Annie. Der var en del i salen i terne, havet eller bjergene. Man komselvom de kan være svære at få presset mer tilbage til noget core og noget, Kolding, der kendte hende, men de ville ind, og Stadil har en stor passion for ikke ud med nogle historier, så dem må der taler ind i ens reptilhjerne – ind i bjergbestigning. ”Man føler sig ydmyg, noget urbaseret. Specielt med det liv Stadil selv finde på. man er i bjergene.

Man er tæt på jeg lever, med mange mennesker hele nnonce tilnår Annonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.:

sidde på et loftsværelse i Paris og drikke absint, det er heller ikke noget, man bliver skænket af Gud eller Kosmos.

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: nonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

nonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

2010 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® januar januar2010 2010 januar januar2010 2010 juni 2012

Gave

ko r t t

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt il højs

koler

ne

Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold.

Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr.

Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

Er du vores nye superrytmiske musiklærer?

Pr. 15. august 2012, søger Rødding Højskole en engageret og dynamisk musiklærer på fuld tid.

Se mere på www.roedding-hoejskole.dk under ledige stillinger.

Ansøgningen bedes sendt senest den 15. juni 2012 kl. 12.

Højskoleforstander til Løgumkloster Højskole Løgumkloster Højskole søger ny forstander pr. 1. august 2012.

Skolen er bl.a. kendetegnet ved: • To lange kurser med danske og internationale elever • Volontørkurser • Mange korte kurser med stor bredde Vi forventer at vores forstander bl.a.: • har lyst og evne til at lede og videreudvikle højskolen • har respekt for skolens værdigrundlag • har pædagogisk og ledelsesmæssig evne/erfaring og administrativt overblik • har sans for økonomisk styring • har evne til samarbejde og kan skabe tillid med andre • kan inspirere elever, kursister og medarbejdere • har lyst til at engagere sig i højskolen som skoleform Yderligere informationer på www.lkhojskole.dk Ansøgningsfrist: 15. juni 2012 Brorsonsvej 2 6240 Løgumkloster info@lkhojskole.dk www.lkhojskole.dk

Løgumkloster Højskole finder sit centrale værdigrundlag i et grundtvig-koldsk skole- og menneskesyn, som danner baggrund for en nutidig optagethed af tro, værdier og etik. Skolen ser faglighed, personlig udvikling, frihed og fællesskab som nøglebegreber og har således tradition for at ville møde verden, hvilket afspejler sig dels i en global profil, dels i samtaler om det nære i det fjerne og det fjerne i det nære. Løgumkloster Højskole - beliggende midt i Sønderjylland nær Vadehavet og den dansk-tyske grænse – er en aktiv del af det kulturelle/kirkelige liv i Løgumkloster og omegn.

s. 19

debat Bøger

s. 20

På kanten af boksen ANMELDELSE Lene Tanggaard og Christian Stadil har store ambitioner med deres bog om kreativitet. Desværre har de ikke efterlevet deres egen pointe: at kreativitet ikke alene udspringer af fri leg, men af fokuseret arbejde af henrik rasmussen, grundtvigs højskole

”Det er taknemmeligt at skrive om kreativitet. På en måde er det ikke til at lade være med at holde af dette fænomen.” Sådan skriver professor i kreativitet Lene Tanggaard og erhvervsleder Christian Stadil i deres nyligt udkomne bog, I bad med Picasso, som tydeligvis er blevet til på baggrund af en fælles begejstring for emnet. Med bogen vil forfatterne øge kreativiteten for at styrke og videreudvikle en dansk tradition for at tænke nyt, organisere arbejdet fornuftigt samt udvikle nye produkter. Den fine idé bag bogen er at lade forskerens teoretiske viden gå i dialog med erhvervsmandens praktiske ledelseserfaring. Det er derfor naturligt, at forfatterne ikke skelner skarpt mellem kreativitet og innovation, da det netop er feltet mellem kunstnerisk skabelse og produktion, bogen vil undersøge.

Ud over at videregive viden og erfaringer har forfatterne opsøgt en række personer, der selv arbejder kreativt eller er ledere af kreative arbejdspladser.

Gennem disse cases vil Lene Tanggaard og Christian Stadil samle konkrete tips og tricks til at arbejde innovativt.

Blandt de interviewede er Bjarke Ingels, Jørgen Leth, Søren Rasted, Ingolf Gabold og Michael Christiansen.

Bogens hovedpointe er, at kreativitet ikke handler om at tænke ud af boksen, som det ofte formuleres, men derimod om at tænke på kanten af boksen. Kreativitet opstår på kanten

juni 2012

af den eksisterende viden. Man opfinder ikke nyt ud af intet, men udforsker grænserne for det kendte, man genskaber og omformer det eksisterende. Forfatterne vil gøre op med den opfattelse, at kreativitet er noget, som

»

Det virker ærligt talt, som om bogen er et resultat af den første del af den kreative proces, dér hvor ingen idéer skydes ned, og kvantitet er et mål i sig selv. de få er i besiddelse af. Kreativitet er, hævder de, ikke forankret i individet, men udspringer af en sammenhæng, af et materiale, af et behov, af et kollektiv af mennesker.

Kreativitet er noget som opstår i et miljø, og her er det, at ledelse og kreativ skabelse mødes. For at sætte de rette rammer er det vigtigt at forstå, hvad der er drivkraften i det kreative arbejde, og her er det interviewpersonerne kommer ind i billedet. Forfatterne opsummerer, at kreativitet kræver

I bad med Picasso - Sådan bliver du mere kreativ Af Lene Tanggaard og Christian Stadil Gyldendal Business 2012 289 sider, kr. 299,- (Vejl.)

fagspecifik viden, mod, passion, tvivl og risikovillighed. Kreativitet udfolder sig mellem selvforglemmende leg og vedholdende arbejde, mellem maksimal udfoldelse og opgavens begrænsninger.

Den kreative leder skal sætte rammerne ved at forstå, at det kreative arbejde er drevet af passion, at det kræver en vis langsommelighed og mulighed for kreative brud i arbejdsprocessen. Og så skal lederen kende til det, han leder. Den kreative leder skal, som Ingolf Gabold formulerer det, ”kunne få snablen ned i reptilhjernen.

De skal være magtfulde. De er en slags erotiske orangutangledere.” gentagelser og hurraord Den del af bogen, som handler om ledelse og kreativitet, er den mest vellyk-

kede. Det er her, bogen giver sig mest tid til at komme ned i det praktiske arbejde og dermed realisere forfatternes ønske om en bog, der kan bruges i praksis. Der er også her, at forfatterne lader de interviewede komme mest til orde. For desværre har Lene Tanggaard og Christian Stadil en tendens til at overtage interviewet og oversætte det, de interviewede siger, til deres egne allerede formulerede pointer. Før hvert interview får læseren at vide, at den interviewede mener, man skal gå på kanten af boksen, i løbet af interviewet bliver de samme ord lagt i munden på personen, og til sidst opsummeres det, at den interviewede mente, at man skulle gå på kanten af boksen.

Nu kan man som læser godt leve med et vist mål gentagelser. Værre er det, at forfatterne på intet tidspunkt udfordrer de interviewede og hverken forsøger at holde fast i, uddybe eller nuancere de pointer, der kommer frem i samtalerne. Tværtimod er der flere eksempler på, at forfatterne egentlig reducerer det, interviewpersonerne siger, til de meget få og enkle pointer, de på forhånd har formuleret. Samtidig med at det hele leveres med den begejstrede tales forkærlighed for upræcise hurraord. ”Den historie er ikke bare tankevækkende, men også en interessant og lærerig historie,” som det hedder et sted. Hvis læseren ikke selv skulle have opdaget det.

I bad med Picasso vil være en populærvidenskabelig bog, en interviewbog, en debatbog og håndbog. Det er ambitiøst, men også at favne for bredt.

Resultatet er en bog, som er ufokuseret, for løst struktureret, og som aldrig rigtig når ned i sit stof. Det virker ærligt talt, som om bogen er et resultat af den første del af den kreative proces, dér, hvor ingen idéer skydes ned, og kvantitet er et mål i sig selv. Næste fase, dér hvor man går kritisk til sine ideer, kasserer og fokuserer, dér, hvor idéer kondenseres og materialiserer sig i præcise formuleringer, er forfatterne ikke nået til. Det er synd, for der er interessant stof og tegningen til en interessant bog.

Søren Rasted fortæller, at når han står med en færdig cd med 12 numre, har der som udgangspunkt været 120 numre. Før arbejdet gik i gang. Det kunne godt have været blevet en god bog. På hundrede ”ikke bare tankevækkende, men interessante og lærerige” sider. Nu må vi nøjes med første udkast.

Bogkort ved lars andreassen s. 21

Tankens Mørke Iben Krogsdal: De måske kristne Forlaget Anis 2012. 254 sider, kr. 249,- (e-bog kr. 149,-) Iben Krogsdal er på sporet af noget ekstremt vigtigt i sin nyeste forskning. Vi skaber sammenhæng mellem livets hændelser gennem fortællinger, og Krogsdal finder gennem 40 interviews ud af, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi gør det. De unge ser indad, og hver eneste detalje – stor eller lille – ses som noget, der skal vendes og drejes og udvikle personligheden; men dette gravearbejde fører dem snarere ind i mørket end ud af det. De gamle derimod har større forståelse for, hvordan ydre omstændigheder tilfældigt har påvirket livsbanen og deres personlighed – de virker mindre overtroiske – og det ser ud til, at de er kommet lettere gennem livet. Krogsdals formål har været at undersøge, hvordan vores religiøsitet skaber sammenhænge, men det virkelig interessante er i mine øjne det rent psykologiske. Jeg håber, at Krogsdal fortsætter ad det spor, for der har hun fundet en nøgle til nogle af vor tids eksistentielle besværligheder.

OLE RAHBEK Højskolelærer på Silkeborg Højskole, underviser i politik, sociologi, kommunikation og journalistik

Hvad læser du?

Hvad læser du i øjeblikket?

Lige nu læser jeg Michael Böss’ Republikken Danmark, som jeg har haft stående noget tid. En vigtig bog, der forsøger at give et bud på, hvorfor værdidebatten ikke udelukkende bør dreje sig om indvandringen. Jeg er ikke helt færdig med den, men det tegner rigtig godt.

Hvilken bog vil du anbefale til dine højskolekolleger?

Jeg holder meget af Erlend Loes roman Doppler. Forleden holdte jeg foredrag om den for Landsforeningen Dansk Seniordans – og der var den perfekt. Den handler om noget meget universelt – at tage stilling til sit eget liv. Den er også god i en højskolesammenhæng, fordi den gør grundigt grin med kompetence-begrebet.

Hvilken bog har betydet mest for dig?

Det kan være flere. Men Axel Honneths Kamp om anerkendelse. Honneth analyserer et samfunds mest komplicerede sociale forhold på fantastisk vis og formår at forklare, hvordan menneskets jagt på selvrealisering og det gode liv i høj grad hænger sammen med vores kamp om anerkendelse. /ah

højskole Højskolen kort

s. 22

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

årsmøde FFD’s årsmøde og generalforsamling 2012. Taler, oplæg, workshops og god mad.

Løgumkloster Højskole 7.-8. juni folkemøde Folkemøde på Bornholm. En lang række organisationer, medier, NGO’er og politikere mødes for at diskutere politiske emner og samfundsforhold.

Allinge 14.-17. juni sankt hans Sankt Hans aften fejres på mange af landets højskoler. På Væksthøjskolen er spiritualiteten i højsædet, når der holdes båltale. Senere synger Søren Eppler og akkompagnerer til Midsommervisen.

Væksthøjskolen 23. juni korkoncert Tre af Danmarks dygtigste kordirigenter Michael Bojesen, Frans Rasmussen og John Høybye giver sammen med korkursister og professionelle musikere en forrygende flerstemmig koncert.

Grundtvigs Højskole 29. juni

”Ud med kristendom, livsoplysning og medborgerskab. Så enkelt kan det siges, når man konkluderer på regeringens udspil til ny læreruddannelse. […]

De frie skoler og højskolebevægelsen har bidraget til et stærkt fokus på livsoplysning, så uddannelsesbegrebet i Danmark har været mere end fagskole. […] Denne hundredårige tradition lægger regeringen med ét slag op til at afskaffe. Det er rystende, at regeringen kan være så kultur- og historieløs i en tid, da ikke mindst globaliseringen fordrer kendskab til egen kultur og historie. De lærerstuderende skal derfor ikke have mindre dannelse og livsoplysning. De skal have mere.”

Esben Lunde Larsen FM (V) til Jyllands-Posten, 26. april ”Det var med stor glæde og fornøjelse, jeg forleden læste et indlæg i Politiken af Torben Smidt Hansen, forstander på Vallekilde Højskole, med overskriften: ’Unge fejler mindre end vores uddannelsestilbud.’ […] Jeg må sige, at jeg er fuldstændig enig med Torben Smidt Hansen - det er skræmmende, at vi bruger så meget energi på at sygeliggøre og medicinere børn og unge uden samtidig at finde frem til, hvilken sygdom vores uddannelsessystem har.”

Renée Toft Simonsen i Femina, 2. maj ”Vi skal være stolte af vor højskole og dens kulturelle tradition for folkelig oplysning. Var det ikke noget for kronprinsen at blive protektor for et folkeligt foretagne ikke så langt fra Amalienborg som så meget andet, han har gang i?”

Bo Tao Michaelis i Politiken, 30. april

juni 2012

fortsat fremgang En prognose lavet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark viser fortsat fremgang på højskolernes lange kurser.

Direkte adspurgt via e-mail har næsten alle højskoler meldt tilbage – og resultatet er forholdsvist entydigt: Fremgangen fortsætter.

Sammenlignet med en lignende prognose fra sidste år er fremgangen på forårsholdet 2012 knap 4%. Da nogle få skoler ikke harikke alle skoler har svaret på undersøgelsen, bygger tallet på et defensivt estimat.

Ser man frem mod efteråret, er der også fremgang at spore. Tilmeldingerne til efterårsholdet, sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, er steget med knap 5%.

Om tallene holder stik, vil dog først vise sig til næste år, hvor de endelige årselevtal foreligger.

Kilde: Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

Nyt med småt

Dispensation Georg Gearløs på højskole

Højskolen Østersøen har fået dispensation fra den lov, der siger, at 50% af eleverne på en dansk højskole skal være danske. Det er Kulturministeriet, der har givet højskolen dispensation til at videreføre deres projekt demoCRAZY. ”Målet med demoCRAZY er at skabe et ligevægtigt samtalerum, hvor alle bliver hørt, og hvor diversitet regnes for en styrke. En forudsætning for at skabe et rum, hvor dette er muligt, er, at ingen samfundsopfattelse, religion eller befolkningsgruppe er i overtal – heller ikke den danske,” skriver Højskolen Østersøen i deres pressemeddelelse.

Formand for FFD, Folkehøjskolernes Forening, Helga Kolby Kristiansen, siger, at det ikke er noget de endnu har diskuteret i foreningen, men at hun personligt synes, det er fornuftigt. ”Østersøen er så vidt jeg ved det eneste eksempel, så det er ikke noget fænomen. Jeg betragter det som en udvikling af skoleformen, og som sådan synes jeg, det er en god idé,” siger hun og forsætter: ”Generel dispensation er vi ikke varme på, og det tror jeg heller ikke, ministeriet er.

Det må ikke være støtteaktioner for at redde skolernes økonomi, men som udviklingsarbejde er det fint.”

Hvad, dispensationen på Østersøens Højskole vil føre med sig, kan læses i den rapport, som højskolen efterfølgende skal aflevere til Kulturministeriet.

I sidste nummer af Højskolebladet kan man læse, at de fagspecifikke højskoler har stor fremgang. På Hadsten højskole ser elevtallene også gode ud med en samlet stigning på 33% i løbet af de sidste fem år, og for at fortsætte den gode udvikling lancerer højskolen et nyt naturvidenskabeligt fagområde. ”Fra efteråret 2012 kan Hadsten Højskole – som den første højskole – præsentere et helt nyt naturvidenskabeligt fagområde, der både er for de elever, der overvejer en uddannelse inden for det naturvidenskabelige fagområde, og for de elever, der ’bare’ har lyst til at arbejde med naturvidenskab på en sjov og aktiv måde,” siger forstander Jacob Kjærsgaard.

I ”Opfinderens værksted” eksperimenteres og bygges alverdens mærkværdige ting, der efterfølgende afprøves som i tv-programmerne ”Store Nørd” og ”Myth Busters”.

I faget ”GenETIK” diskuteres genetikkens etiske dilemmaer, og timerne i ”Klima-House” handler om klimaforandringer, og hvad man hver især kan gøre for at ændre sit forbrug.

Højskolens omkringliggende natur giver også mulighed for med faget ”Naturkompagniet” at nærstudere og blive klogere på dyr, planter og økosystemer.

I Andeby står en plade, som oplyser, at: ”Her fødtes Georg Gearløs, opfinderen af den dybe tallerken og andet godt.” Gad vide, hvad der kommer til at stå foran Hadsten Højskole. /avk

/avk

Stressfri: Væksthøjskolen lancerer nu kurser til stressede, udbrændte, deprimerede og andre på arbejdsmarkedet, der skal have hjælp til at håndtere personlige problemstillinger, så de kan fastholdes i ansættelsen.

Udstilling: På Brenderup Højskole er 19 nationaliteter repræsenteret. De mange religioner har været inspiration til et projekt i kunstklassen, hvor eleverne i ler har modeleret smukt formede kirker fra deres hjemland.

Kunstværkerne udstilles på Middelfart Bibliotek.

Donér din gamle cykel: Danaa Hafiz Gbabillana har været på Den Rytmiske Højskole og vil starte en højskole i Ghana med det formål at få unge væk fra krig og fattigdom og i stedet give dem venskaber og en uddannelse. I Danmark indsamler han brugte computere, mobiltelefoner, instrumenter og cykler til projektet.

Kreuzberg Hojskole: Frontløberne i Aarhus har været på besøg hos Johan Toft i Berlin, og hans projekt om en ny højskole er et skridt nærmere realiseringen. Højskolen får navnet Kreuzberg Hojskole efter det hippe kvarter i Berlin og forventer at åbne 3. september og har plads til 25 elever.

Bandekriminalitet: Grundtvigs Højskole udsender en rapport som følge af et seminar om bandekriminalitet, der blev afholdt sidste efterår. Kriminolog Anne Okkels Birk har skrevet rapporten, som er henvendt til folk, både i DK og udlandet, der arbejder professionelt med bandekriminalitet.

Friluftsliv: Det første hold master-studerende i friluftsliv på Københavns Universitet bliver snart færdige. Masteren omhandler læring, pædagogik og didaktik med naturen i fokus og henvender sig bl.a. til højskolelærere.

s. 23

højskole Tæt på

s. 24

Med remtræk til virkeligheden REPORTAGE Tag med til Fyn, hvor de i de gamle lokaler på Ryslinge Højskole er gået all in på at lave innovation i højskolens rum af andreas melholt lundberg. foto: nicolai brix

midt på fyn ligger ryslinge høj- skole i velholdte, hvide gård bygninger, der bærer vidnesbyrd om en mere end 100 års stolt højskoletradition i det idylliske midtfynske landskab. Her er forstander Tyge Mortensen i starten af dette år rykket ind med et helt nyt lærerkorps og en ambition om at skabe en ny måde at lave højskole på. Han ser højskolen som et ideelt rum til at træne den forandringsparathed og innovationstankegang, som ifølge et bredt politisk flertal skal sikre Danmark fortsat vækst og velstand. Højskolebladet er taget til Ryslinge for at finde ud af hvordan.

Til tonerne af Er lyset for de lærte blot samles eleverne i foredragssalen kl. 8.15 for første gang efter deres studietur

juni 2012

rundt i Europa. Som på højskolerne landet over: Eleverne brummer med, imens den sidste søvn gnides ud af øjnene. Men alligevel er alt ikke helt som andre steder. Morgensamling er blevet til morgen check-in. Der er ingen traditionelle faglinjer. I stedet arbejder eleverne primært med egne idéer og projekter. Begrebet innovationshøjskole vendes her imod sig selv, så også højskolens form og indhold bliver genstand for nytænkning. åben højskole Under navnet ”Åben Højskole” inviteres lokalsamfundet indenfor på skolen i flere af skolens undervisningstimer.

Her kan de lokale komme forbi og deltage i fx en time med morgenyoga, innovationscamps eller i et af de

mange foredrag med iværksættere, der kommer forbi og deler deres erfaringer. ”Konceptet med åben højskole er rigtig fedt. Selvom man selvfølgelig ikke helt kan undgå at ende i den osteklokke, så interagerer vi med samfundet,” fortæller Mette Mygind Madsen, der er elev på skolen.

Tyge Mortensen har netop som ambition at genskabe en tæt relation til det omkringliggende samfund og ikke blot være den osteklokke, som højskoler ind imellem beskyldes for at være. ”Genskabe” påpeger han, for ”det er lidt at gå tilbage til rødderne. Hvor højskolen uddannede til livet, og livet var det, der var efter højskolen.” Derfor arbejder de i Ryslinge med at skabe en indstilling hos deres elever, der gør dem klar til det liv, der venter dem i et

vores vanemønstre og tænke på nye måder.” Han kalder det innovativ dannelse. ”Det er evnen til at kunne fungere sammen med andre, at kunne få fællesskabet til at fungere bedre og til at kunne arbejde i teams og netværk. Det

»

”Der er kræft eddeme stort ’return of investment’ på en højskole.”

- forstander tyge mortensen

samfund, hvor det eneste faste er, at alt er i forandring. ”Den eksponentielle digitale udvikling, hvor alting bare fordobles er et livsvilkår, vi som mennesker skal tilpasse os. Den udvikling er ustoppelig. Vi tilpasser os, som vi tilpassede os Storebæltsbroen og mobiltelefonen.

Vores arbejde er at uddanne til det liv, der bliver, så vi synes det er sjovt og ikke går ned på det,” forklarer underviser Janne Wind, som har sluttet sig til vores samtale på forstanderkontoret, der ligger midt i de gamle gårdbygninger – som et naturligt centrum og gennemgangsrum for eleverne, der løbende kommer forbi og får vejledning til deres projekter.

Tyge supplerer: ”Udfordringen er at skabe et innovativt mind-set. Som udgangspunkt har man det ikke. Når man går ind i kreativitet og innovation, skal man tænke, at det kan godt være, at vi fejler, men vi gør.” innovativ dannelse Eleverne har ladet kreativiteten spire inden for forskellige felter, lige fra madlavning og møbelbyggeri over teatersport og musik til ingeniørarbejde, hvilket bl.a. har materialiseret sig i et nyt pop-up-restaurantkoncept, sofaer og nye velfærdsteknologier. ”Vi eksperimenterer og tør bryde

er en holdning, en personlig evne til at kunne se muligheder. Man gør det ikke nok i undervisningssystemet. Det er svært at undervise i. Skoler kan godt undervise om det, men ikke i det. Det kræver erfaring. Du skal selv opleve det. Du træner det mind-set, som det kræver, ved at gøre.”

Og til det passer højskolens frie form ideelt, mener Tyge. Generelt har han et optimistisk syn på højskolernes fremtid og deres rolle i fremtidens samfund. ”Højskolen er blevet lidt glemt, men jeg tror, at den kommer tilbage og får en kæmpe renæssance. I mange afskygninger. Men også i den her form.

Højskolen som et rum og form er et dansk klenodie, som virkelig bliver vækket til live igen. Den anden uddannelse lever ikke op til kravene i dagens samfund. Der er for stort et læringsspild,” fortæller han med henvisning til det store fokus på tests, resultatorientering og detailstyring, der præger de fleste andre uddannelsesformer. ”Der bliver brugt for mange ressourcer derovre på for lidt. Der er kræft eddeme stort ’return of investment’ på en højskole. Højskolen giver netværkstænkningen og evnen til at begå sig i fællesskaber. Det, vi skal lave her på innovationshøjskolen, er et skabende fællesskab. Vi skaber ud fra et begreb om ’open innovation’.

Det er det, der ser ud til at virke – når virksomheder åbner deres rum op for folk udefra. Derfra har vi skabt begrebet ’Åben Højskole’. Konceptet er, at den hele tiden er i udvikling med det samfund, der er udenfor.”

Tyge Mortensen beskriver det billedligt med, at Ryslinge Højskole skal have et remtræk til virkeligheden. Et andet nyt tiltag kan også tjene som illustration. Skolen har overtaget en tom produktionshal i Ryslinge by og søsat projekt ”Fab Fyn”. Produktionshallen fungerer nu som et mødested og værksted for både lokale iværksættere og skolens elever, der her kan udveksle og udvikle idéer. Ambitionen er at bruge det som platform til at skabe et nyt kreativt vækstcenter på Fyn. iværksætterværktøjskasse I Ryslinge handler det nemlig ikke blot om at skabe et rum for kreativitet, selvudvikling og selvudfoldelse. Ligesom innovationsbegrebet pendulerer mellem kreativitet og iværksætteri, er projektledelse og realisering af elevernes idéer og projekter den anden af de to søjler, som udgør skolens fundament. Idéer kan let drukne i mængden, uden de ”rette” mennesker får kendskab til dem. Som en del af en større iværksætterværktøjskasse får eleverne derfor redskaber til bl.a. at networke, sælge deres idéer og bruge de sociale medier. Jacob Christian Eriksen, der i efteråret gik på Testrup Højskole, forklarer: ”Det er selvfølgelig også svært at skrive en tekst eller være skuespiller, men det, man ikke tænker over, er, hvordan man får det ud bagefter.

Det kan tage meget længere tid. Det er sådan nogle ting, jeg får her, men som jeg ikke fik på Testrup.” Han arbejder med sin egen blog, som han igennem længere tid har haft på tegnebrættet, men som har fået et ekstra skub i den rigtige retning i Ryslinge.

Mette Mygind Madsen bakker ham op: ”Her er det ikke nok fx bare at male for sig selv. Man bliver også tvunget til at finde ud af, hvordan man kan komme ud og udstille det. Hvordan kommunikerer jeg mine kreative idéer eller produkter ud til verden? Det gør det mere brugbart, også karrieremæssigt.” Fokus er på livet efter og samfundet udenfor højskolen.

Eleverne har fået resten af eftermiddagen fri til at arbejde med deres egne projekter, så vi lister stille ud af døren og væk gennem de stille, snørklede fynske landeveje, som måske snart vil lægge asfalt til en øget trafik af idérige iværksættere med retning imod Fyns nye vækstcentrum.

s. 25

højskole HB undersøger

s. 26

Forlidtpladstil

eksperimenter UNDERSØGELSE Skal man tro forstanderne på landets højskoler, balancerer skoleformen fint mellem tradition og fornyelse – men lovgivningen giver visse begrænsninger for nytænkning. Det viser en undersøgelse, Højskolebladet har lavet af andreas harbsmeier

kravet om fornyelse og nytænk- ning er til stede overalt. Også landets højskoler bliver mødt med politisk opfordring til nytænkning, ligesom elevtilstrømningen er betinget af den enkelte skoles evne til at forny sig i takt med de nye ungdomsårgange.

Samtidig spiller højskolens egen historie og tradition fortsat en stor rolle i den måde, der bliver bedrevet højskole på rundt om i landet, netop fordi højskolen i sin oprindelige form var et nybrud i måden at tænke dannelse og uddannelse på.

Højskolen bevæger sig med andre ord i en konstant vekselvirkning mellem tradition og fornyelse. Højskolebladet har lavet en rundspørge blandt landets forstandere for at se, om de selv mener, at der er en god balance mellem tradition og fornyelse. mellem tradition og fornyelse Måske ikke så overraskende svarer knap 90% af forstanderne, at de er meget enige eller enige i, at deres egen

juni 2012

skole bidrager til fornyelse og udvikling af skoleformen. Men når det kommer til en vurdering af, om skoleformen bredt set er i stand til at forny sig eller er for bundet af skolens tradition, er billedet en anelse mere broget. ”Nogle hænger grundigt fast i det grundtvigske muld. Men mange andre har fat i nutidens ungdom og fornyr sig i takt med den,” skriver en forstander og peger dermed på de store forskelle, der findes. Mens en anden mere pragmatisk mener, at fornyelsen er indlejret i traditionen: ”Højskolen er helt afhængig af den tradition, den er vokset ud af. Det er i min optik en tradition, der rummer fornyelsen i sig som en nødvendig forudsætning. De skoler, der ikke fornyer sig, lukker.”

Et mere kritisk blik på traditionsbundetheden er også at finde: ”Der er masser af vilje og tiltag til fornyelse på højskolerne, men en del inkarnerede højskolefolks forståelse af højskoleinstitutionen som en helligdom er benspændende. Højskolen i sig selv har

»

Der er masser af vilje og tiltag til fornyelse på højskolerne, men en del inkarnerede højskolefolks forståelse af højskoleinstitutionen som en helligdom er benspændende. Højskolen i sig selv har ingen værdi ud over det, vi helt aktuelt putter i den.

- højskoleforstander

s. 27

ingen værdi ud over det, vi helt aktuelt putter i den. Vi forholder os naturligvis til historie og tradition, men gør vi det dogmatisk, mister vi vores betydning.” den brede anerkendelse Mens højskolerne selv er i stand til at forny sig, kniber det ifølge forstanderne noget med den brede anerkendelse.

Med andre ord bliver den fornyelse, der finder sted på højskolerne, ikke anerkendt i tilstrækkelig grad. Enten fordi højskolerne ikke er i stand til at kommunikere deres aktualitet og værdi, eller fordi mange blot ikke har øje for højskolens evne til at følge med tiden. ”Hos alle de, der ikke kender en højskole, lever stadig billeder fra forgangne årtier og måske århundreder, eller også er der bare sort skærm,” skriver en forstander, mens en anden også retter kritikken indad: ”Højskolerne imellem er vi måske for indforståede og selvfede. Vi må løbende aktualisere os selv og skærpe vores argumenter som bevægelse.”

Et andet element i undersøgelsen er synet på højskoleloven. Giver den gode eller mindre gode betingelser for, at skoleformen kan udvikles og fornys? Her er billedet tvetydigt. Der er generel enighed om, at højskolerne skal være glade for den relative frihed, skolerne har. Men samtidig mener under halvdelen af alle forstandere, at den gældende højskolelov giver gode betingelser for udviklingen af skoleformen. Synderen i den forbindelse er Tvind-loven og ministeriets til tider noget snævre tolkning af UBAK-begrebet (kravet om, at 50% af undervisningen skal have bred almen karakter).” ”Der er alt for lidt plads til eksperi-

»

Hos alle de, der ikke kender en højskole, lever stadig billeder fra forgangne årtier og måske århundreder, eller også er der bare sort skærm.

- højskoleforstander

menter,” mener en forstander, mens en anden mener, at ”skoleformen (endnu) lider under en generel mistænkeliggørelse efter det skærpede ministerielle tilsyn som følge af Tvind. Det er ikke helt godt, men det skal også siges, at det kunne være meget værre. Vi har i forhold til andre skoleformer prisværdige frihedsgrader, som vi må kæmpe for at holde fast i.”

En ikke uvæsentlig del af højskoleloven vedrører størrelsen på tilskuddet. Mange skoler er pressede på økonomien og har behov for at have andre aktiviteter, der kan genere indtægt. Som en forstander formulerer det i undersøgelsen: ”Hvis tilskudsbetingelserne udvikler sig hen over de kommende år, bliver vi, som det ser ud nu, tvunget til at finde nye indtægtsmuligheder, og det må loven justeres efter.”

Sådan blev undersøgelsen til Højskolebladet stillede samtlige forstandere på landets højskoler fem spørgsmål per e-mail med henblik på at kortlægge højskolens eget syn på skoleformens balance mellem tradition og fornyelse.

Skemaet blev sendt til 72 forstandere. 43 svarede.

Svarprocent: 60 % Udvalgte svar: Højskolen har en rimelig balance mellem tradition og fornyelse Meget enig: 21% Enig: 58% Hverken enig el. uenig: 9% Uenig: 5% Meget uenig: 0% Ved ikke: 7% Min egen skole bidrager til fornyelse og udvikling af skoleformen Meget enig: 49% Enig: 40% Hverken enig el. uenig: 7% Uenig: 2% Meget uenig: 2% Ved ikke: 0% Højskolen generelt anerkendes bredt som en institution, der er i stand til at forny sig selv Meget enig: 2% Enig: 33% Hverken enig el. uenig: 30% Uenig: 23% Meget uenig: 5% Ved ikke: 7% Den gældende højskolelov giver gode betingelser for, at højskolen kan udvikle sig som skoleform Meget enig: 19% Enig: 30% Hverken enig el. uenig: 28% Uenig: 19% Meget uenig: 2% Ved ikke: 2%

debat Kommentar

s. 28

Et særkende for højskoler DEBAT På trods af begrebsudvanding: Innovation kan være en unik højskoleværdi og et særkende for højskolerne af simon lægsgaard, forstander på brandbjerg højskole

det har altid undret mig, at mange højskolefolk opfatter højskolekonceptet som så enestående, at det dårligt lader sig forklare. Det skal opleves, siger man.

Den tankegang stiller højskolerne i en meget ugunstig situation. Det er dertil nærmest blevet et dogme, at højskole rimer på bløde og svært definerbare værdier. Jeg er uenig. Semester efter semester gør de danske højskoler en verden til forskel for en masse mennesker og det gennem masser af målbare resultater. Jeg kan dårligt komme i tanker om en institution i dette land, som har fingeren mere på de unges puls end netop højskolerne. Det er en enorm force, som vi ikke må glemme at kommunikere ud.

Højskolekonceptet er sandelig unikt – uden tvivl. Og vi har så meget at byde på. På Brandbjerg bilder vi os ligefrem ind, at vi er med til at præge tiden i et vist omfang. En del af konceptets enestående væsen ligger netop i de meget håndgribelige værdier, som selv udenforstående kan spejle sig i.

Det er en af disse mange værdier, jeg bringer på banen her. Jeg håber, at flere vil bidrage til at formidle konkrete, forståelige og målbare værdier, så vi kan fremvise en hel perlerække af stærke tænder i højskolernes charmerende tandpastasmil. Den lukkede mund gemmer potentielt på rådne

juni 2012

pløkker, og højskolernes smukke læber bliver kun noget værd, når nogen vil kysse dem. en unik højskoleværdi Jeg har her valgt at fokusere på innovation som unik højskoleværdi. Trods en del udvanding af begrebet er fordelen, at det genkendes af alle som en værdifuld kompetence, der eftertragtes i alle sammenhænge, det være sig erhvervslivet, kirken, skolen, ja sågar ægteskabet. Netop denne værdifulde egenskab har vækstbetingelser i et højskolemiljø, som næppe findes bedre noget andet sted. Men hvad er det egentlig, der gør højskolemiljøet til dette sunde og nærende miljø for ny betydning, og hvad er det egentlig de folk, vi sender videre fra et højskoleophold kan, som andre ikke kan?

Mange mennesker forbinder innovationsbegrebet med erhvervsmæssig iværksætteri, og det er også ofte i denne sammenhæng ordet bruges, når det nævnes i forbindelse med højskolerne.

Men erhvervslivet har ikke patent på innovation, og højskolernes formåen rækker til langt mere end til at få folk i arbejde. Begrebet handler i min fortolkning om at udvikle tankemønstre, der sætter en i stand til ”at tænke nyt om det gamle” i livets mange forhold.

Gennem indblik og udsyn kæmper man sig frem til nye erkendelser og

»

Erhvervslivet har ikke patent på innovation, og højskolernes formåen rækker til langt mere end til at få folk i arbejde. Begrebet handler i min fortolkning om at udvikle tankemønstre, der sætter en i stand til ”at tænke nyt om det gamle” i livets mange forhold. nye udkigsposter og opnår uvurderlige perspektiver til glæde og gavn.

Det kræver mangfoldighed og tværfaglighed at skabe denne grobund for udvikling af innovative kompetencer, og højskolerne er helt enestående i den henseende. I resten af uddannelsessystemet tilstræbes specialisering, men på højskolerne kan vi rumme mange

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

Klummen

Fra bloggen s. 29

af louise krage, journalist og underviser på grundtvigs højskole

forskellige mennesker med mange forskellige interesser og verdenssyn i én stor pærevælling og langt hen ad vejen målrette undervisningen imod den enkelte elev. En af højskolernes store forcer er, at vi kan rumme såvel denne eksistentielle som den faglige udvikling.

Vi er hos eleverne dag og nat, i udfordring og i begejstring, til hverdag og til fest, i oplevelse og indlevelse. Vi ved, hvad der bevæger sig i dem, hvilke krav, de finder svære, og ikke mindst, hvilke enorme ressourcer, de besidder.

Vi ved også, at det er et håbløst projekt at søge faglig afklaring uden også at have berørt den personlige, eksistentielle afklaring. Vi ved, at man skal lære at træffe valg, og at de valg, man træffer, skal betyde noget for den, der træffer dem, og forud for betydning og afklaring går erkendelse og udvikling af værdigrundlag. I og med at man bliver klogere på sig selv, på andre og på samfundets forskelligheder, opøves evnen til at videndele, løse opgaver og udtænke nye løsninger på tværs af sociale og faglige interesser. Hele processen åbner således for nytænkningens mulighed, der igen understøtter en uerstattelig evne til at udvikle og skabe ny betydning. Og det er der brug for på alle niveauer.

Jeg troppede op på højskolens kontor, temmelig irritabel. En 84-årig dame tilmeldt på efterårsholdet? ”Det mener I simpelthen ikke.” Jeg troppede op på højskolens kontor, temmelig irritabel. En 84-årig dame tilmeldt på efterårsholdet? Sammen med en flok 19-20-årige. Lige dér glemte jeg den sang, jeg ellers altid synger - med violinunderlægning - om det spændende ved højskolens mangfoldighed, rummelighed og fantaaaastiske mulighed for at nedbryde fordomme. Jeg stod som en fornærmet fjorten-årig, der ikke må tage til fest, og trampede i gulvet foran højskolens helt uskyldige sekretær. ”Kan I ikke se det for jer? Når de unger fester, larmer og roder?” Jeg blev træt bare ved tanken om det hav af konflikter, der ville opstå. Med garanti.

Men så ankom hun. Direkte fløjet ind fra alderdomshjemmet i Canada.

Iført kridhvidt hår, guldsmykker og smilerynker. Og så kondisko, der blev brugt i et tempo, der kunne gøre selv den mindst ungdoms-sløvsinds-ramte unge elev forpustet.

Hun var vild med de unge. Og de med hende. Hun var nysgerrig, omsorgsfuld og skæg. Den første til morgensamling hver eneste morgen.

Og på dansegulvet til festerne til midt på natten. Hun var alt andet end det, den forstokkede hystade på kontoret havde forventet. Så jeg blev klogere.

Igen. Sæt strygerne i gang…

www.hojskolebladet.dk du er dit sprog af anne mathiasen Jeg underviser til dagligt en gruppe unge flygtninge og ville da elske, hvis de havde muligheden for at tage et højskoleophold og således udvikle deres mundtlige sprog. Og selvfølgelig skal de unge lære de unges sprog! Og det kan og skal sprogcentrene rumme og bruge i undervisningen. Jeg ved, at der på flere sprogskoler arbejdes meget med undervisning i det mundtlige/ autentiske sprog. Hvis man i sin undervisning anvender de mere ”task”-baserede materialer, vil man da også hurtigt støde på opgaver, som omhandler de “uskrevne ting”, som eksempelvis “hvad siger du, når du ringer efter en pizza…” og lignende. tal f…… ordentligt af ella jallov Respekt for det andet menneske. Der begynder det, tror jeg. Tendensen til at ville nedgøre andre er – ifølge mig – tidligere erkendt som en måde IKKE at få den respekt, man måske inderst inde savner. Tillid og respekten for den anden er for mig nøgleord. Hvis den enkelte forsøgte at føle: “Hvordan ville jeg have det, hvis dette (denne ordflom, banden, nedgøring) gik ud over mig?”, tror jeg, at vi ville tale anderledes og opføre os anderledes over for den anden. afsmagens sprog af hanne lund Det er meget lettere, sjovere og mere givende, når vi kan fortælle hinanden, hvad vi synes om, og hvad vi gerne vil.

At kunne formulere og erkende sine egne ønsker og behov kan formentlig føles både svært og mere blottende end at give udtryk for andres utilstrækkelighed.

højskole Navne

Navne med småt Ny forstander: Fra 1. juni tiltræder 51-årige Claus Bock som forstander på Højskolen Snoghøj. Claus Bock er i øjeblikket leder af Mellerup Fri- og Efterskole ved Randers, men glæder sig til at prøve kræfter med højskolen og undervise de voksne elever.

aktuelt: s. 30

Tilbageblik

Fratrædelse: Forstander Ole Kamp fratræder som leder på Rønde Højskole og Efterskole. Stillingen er slået op med tiltrædelse per 1. august.

Når Vita og Bent Andreasen ser tilbage på næsten 16 år på Løgumkloster Højskole, ser de det som et stort privilegium at have fået lov til at præge højskolen gennem flere årtier. Mange ting har forandret sig i den forgangne tid.

Løgumkloster Højskole fik blandt andet en ny global profil. Unge fra fire kontinenter mødtes på højskolen sammen med danske unge forår og efterår, og unge studenter rejste ud i verden som volontører. En anden stor ændring skete i 2011, hvor der efter 40 års pause igen blev udbudt lange kurser om efteråret, sikkert den største forandring i

lang tid. Der kom ligeledes store forandringer ude fra med nedskæringen på de korte kurser, og en genopretningsplan, der ramte højskoler med mange korte kurser hårdt.

Vita og Bents engagement i højskolerne er stadig usvækket. De mener, at højskolerne kan være inspirationssteder for børn, unge og ældre - også på korte kurser. De tror og håber, at Løgumkloster Højskole og andre går en stor fremtid i møde. Højskolen kan noget, som vores globale verden har brug for, for i samværet med andre og får mod til at gå nye veje, mener de.

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

En jysk hjertesprogsdigter Digteren og højskolelæreren Jens Rosendal er netop fyldt 80 år. Han er især kendt for sine folkelige sange og politiske engagement. Tillige har han været redaktør for dette blad.

Rosendal voksede op i et indremissionsk hjem i Vendsyssel, men det er det sønderjyske, der har domineret hans liv. Fra 1965-88 var han lærer på Løgumkloster Højskole og derefter på Jaruplund Højskole indtil 1995.

Det jyske og højskolen har haft betydning for hans politiske engagement.

Han var med til at stifte Nødvendigt Forum i 1990, og i 1994 var han kandidat for Folkebevægelsen mod

juni 2012

EF. Yderligere er han en del af partiet Dansk Samling, hvis mærkesager bl.a. er støtte til det danske mindretal i Sydslesvig og modstand mod EU. Kærligheden er en anden mærkesag for Rosendal. Du kom med alt det der var dig er skrevet som forelskelsessang til hans partner og er i dag en klassiker blandt højskoleelever. 13 sange har han med i Højskolesangbogen. Også tre salmer i Den Nye Danske Salmebog og flere ”evangeliesange” er det blevet til.

I 1995 modtog Rosendal Den Folkelige Sangs Pris, der supplerer hans Ballum-pris, Linde-Diplomet og Johan Ottesens Pris til Danskhedens Fremme.

Fratrædelse: Idrætsshøjskolen i Sønderborg skal også have ny leder.

Forstander Jakob Vestergaard opsiger sin stilling til sommer. Han vil alligevel hellere være håndboldtræner igen. Han ved endnu ikke hvor - enten herhjemme eller i udlandet.

Ny formand: Gert Karkov er ny formand for Rødding Højskole. Han har siddet i bestyrelsen siden 2010, og afløser nu Søren Vang Rasmussen, der har siddet seks år på formandsposten.

Nyt job: Den tidligere forstander på Idrætshøjskolen Bosei Erling Joensen tiltræder per 1. juni som forstander for Højer Efterskole.

Nyt job: Søren Stein Brink, der indtil slutningen af 2011 var forstander på Idrætshøjskolen i Sønderborg, bliver nu ny forretningsfører på Vejle Idrætshøjskole.

Ny viceforstander: Kunstner og keramiker Claus Domine Hansen tiltræder fra 1. juli stillingen som viceforstander på Engelsholm Højskole.

Bestyrelsesmedlem: Den tidligere forstander for Den Europæiske Filmhøjskole og tv-direktør i DR, Bjørn Erichsen, sidder nu i bestyrelsen for Borups Højskole København.

Ny lærer: Fra 1. maj har Løgumkloster Højskole ansat Niels Kristian Troldborg som højskolelærer i musikfagene band, e-musik og kor.

Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningens kurser 2012 7.-8. juni Årsmøde og generalforsamling Løgumkloster Højskole 10.-14. september HPU modul 1 - i samarbejde s. 31 med Den Fri Lærerskole Den Fri Lærerskole, Ollerup

Årsmøde og generalforsamling Løgumkloster Højskole den 7. og 8. juni Foruden selve generalforsamlingen kan man deltage i en workshop torsdag eftermiddag: 1. Hvad skal vi med de frie skoler?

2. Højskolen som afsæt for ny vejledningsforskning 3. Højskolen og det mellemfolkelige/internationale 4. Den private selvejende institution og højskolens egenart 5. Højskolefællesskab og sundhed med mening Torsdag aften uddeles Den Folkelige Sangs Pris, og efter festmiddagen er der fest.

Fredag formiddag byder på to spændende foredrag: - Den femte revolution – sjælen er død, hjernen leve! v/ Lone Frank, videnskabsjournalist.

- Fælledskab v/Tor Nørretranders, forfatter.

Alle bilag kan hentes på www.ffd.dk/aarsmode, hvor man også kan tilmelde sig.

Sidste frist for tilmelding er 31. maj.

Kontaktperson: Charlotte Schrøder, cs@ffd.dk

26.-28. september Pro-kursus for pedeller, rengøringsansatte og oldfruer Brandbjerg Højskole 8.-12. oktober HPU modul 2 - i samarbejde med Center for Ungdomsforskning Gerlev Idrætshøjskole 24. oktober Facebook-seminar Best Western Nyborg Strand, Hotel og Konferencecenter 5. november Lærerkonference/ ”Højskolernes novembermøde” Sted: Endnu ikke fastlagt 6.-7. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Brandbjerg Højskole 21. november Kursusdag om vejledning og mentorskab Sted: Endnu ikke fastlagt 26.-30. november HPU modul 3 Sted: Endnu ikke fastlagt 28.-29. november Forstanderkonference Sted: Endnu ikke fastlagt 2013 1. januar Kursus for nye lærere Højskolernes Hus 28. januar-1. februar HPU modul 4 i samarbejde med DPU, Aarhus Universitet Sted: Endnu ikke fastlagt 4.-5. marts HPU modul 5 Sted: Endnu ikke fastlagt 6.-8. maj HPU modul 6 Sted: Endnu ikke fastlagt 6. juni Årsmøde og generalforsamling Askov Højskole

Se mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

teologi Religion Nyt om teoLogi og reLigioN Stærkt fagmiljø i nye rammer Aarhus Universitet rummer fortsat Danmarks største fagmiljø inden for teologi og religionsvidenskab ...nu som en del af Institut for Kultur og Samfund.

Læs mere om det nye institut på:

cas.au.dk juni 2012