Højskolebladet Marts 2012

marts 2012

s. 1

siden 1876

At tænke æstetisk Interview med filosoffen Dorthe Jørgensen Gode højskoler i dårlige huse Behovet for renovering er massivt

Fremtidens arkitektur Lækkert ser det ud. Men virker det?

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H

s. 2

per hansen special (kold)

E

* * OR * R E * AT HO ME * * OR * AT VAR * TOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM

Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER mature elbæk FAST EJENDOM GRATIS PARKERING marts 2012

INDHOLD marts 2012

s. 4 Leder Fede tider i rustne rammer s. 5 Til tiden Nybyggeri: Borgeren som arkitekt

Skolen for den kollektive individualisme - Æstetisk vellykkede bygninger giver ikke altid god læring

s. 6 Tidsånden kort Ved Lone Nikolajsen s. 7 Hvad ligner en højskole?

Indspark v. Hans Hauge s. 8 s. 12 Foto Det bedste fra Das Büro

At tænke æstetisk - Interview med filosoffen Dorthe Jørgensen

s. 14

HØJSKOLE s. 18 Højskolen kort s20 Byggeri til tiden Performers House

s. 22 Højskoler i forfald Sorte skyer over højskole bygninger s. 24 s. 26 Debat og kommentarer s. 30 Navne

marts 2012

En dyr fornøjelse ”Vi er allerede alt for dyre til, at vi med rimelighed kan kalde os folkeoplysere, for store dele af folket har ingen jordisk chance for at deltage.”

- louis mogensen, forstander nordjyllands idrætshøjskole

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 02/marts 2012. 137. årgang udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk

Tag ansvar Andreas Harbsmeier Redaktør

måske er det for tidligt at male fanden på væggen. og så alligevel ikke. Situationen for de danske højskoler er ikke så fantastisk opløftende. Og det til trods for at eleverne strømmer til i en grad, man ikke har set siden de glade 80ere. En undersøgelse, der er at finde inde i dette nummer af Højskolebladet, viser, at mange skoler har endog mere end svært ved at finansiere en modernisering af deres bygninger, så de bliver tidssvarende. I flere tilfælde er det ganske enkelt et spørgsmål om overhovedet at kunne holde bygningerne stående.

Og det gælder vel at mærke også skoler, der ellers kan fremvise høje elevtal og en sund drift. Kreditinstitutterne låner ikke til højskoler, og Mærsk kan trods alt ikke betale hele gildet. Tiden er heller ikke just til, at statskassen punger ud.

Løsningen skal nok snarere findes i de strukturelle forhold – i lovgivningen.

Det er ikke tilfældigt, at højskolelandskabet er befolket af ildsjæle og mennesker med en høj stresstærskel. De lever med et meget stort ansvar for at drive højskoletraditionen videre og bringe den på højde med tiden. Desværre synes lovgivningen ikke at give dem mulighed for at udleve det ansvar.

Noget helt andet er at starte en ny højskole. Flere steder er nye højskoleinitiativer undervejs. Roskilde Festival Højskole er en af dem. Derfra meldes der også om store problemer med den nuværende lovgivning. Driftige mennesker er også undervejs med højskoleinitiativer i Berlin, sågar i New York, der dog ikke er omfattet af den nuværende lovgivning. Men hvem ved, hvad det kan udvikle sig til?

Meget peger unægtelig i retning af en ny højskolelov. Kulturminister Uffe Elbæk sagde i forrige nummer af Højskolebladet, at han var villig til at se på den omdiskuterede Tvind-lov. Den proces bliver spændende at følge. Skal alt det arbejde og ansvar, der bliver investeret rundt omkring på skolerne i disse år, også bære frugt på langt sigt, skal det nok ikke vare alt for længe, før der sker noget på det strukturelle plan.

»

Skal alt det arbejde, der bliver investeret rundt omkring på skolerne i disse år, bære frugt på langt sigt, skal det nok ikke vare alt for længe, før der sker noget på det strukturelle plan.

marts 2012

redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Amalie Vorting Kristensen redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Johannes Henriksen Sara Peuron-Berg Amalie Vorting Kristensen Andreas Harbsmeier korrektur Sofie Vestergaard Jørgensen abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Åsmund Sollihøgda tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2012: #3: 29. marts #4: 26. april #5: 31. maj #6: 28. juni #7: 26. juli #8: 30. august #9: 27. september #10: 25. oktober #11: 29. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Nyhed

Fremtidens institutioner NYHED Medborgerskab og brugerinddragelse er øverst på alles huskelister.

Det gælder også for arkitekturen. Elever og borgere inddrages, når der skal bygges folkeskoler og daginstitutioner af amalie vorting kristensen og sara peuron-berg

en kold torsdag eftermiddag i februar rapper per vers og hans trio om fremtidige sociale institutioners udformning på Rådhuspladsen i København. Det gør han for at skabe opmærksomhed omkring en ny udstilling, der stiller spørgsmålet: Hvordan skal institutionerne formes i fremtiden? Og det er dig og mig, der skal svare.

Udstillingen er udviklet af Dansk Arkitektur Center baseret på modelprogram.dk., et site skabt af Real Dania, Energistyrelsen og Bygherreforeningen. Baggrunden er, at et plejehjem eller en skole ikke bare er et opbevaringsrum, men at bedre rammer giver bedre liv. I februar vises udstillingen i København og derefter i fem større byer rundt i landet.

I en tid, hvor medborgerskab og brugerinddragelse er øverst på alles huskelister, gælder dette også for arkitekturen. Der er over hele landet mange byggerier i gang, der afprøver de fysiske rammer for læring og trivsel og samarbejde i forhold til skolernes fysiske rum. Et vigtigt mål er netop at inddrage de folk, der skal bruge bygningerne, ved casestudies og referencegrupper. Det er brugernes behov og ønsker, der er i fokus, og selv børnenes ønsker er taget i betragtning i Århus Kommune med byggeriet af en dagsinstitution. det differentierede læringsrum På udstillingen vises otte konkrete byggerier. For folkeskolen er der fokus på øget rumlig og funktionel fleksibilitet. Det er præcis den differentiering i

»

For nogle år siden var der en periode, hvor alle vægge og døre skulle rives ned for at skabe en åben skole. Nu har man fundet ud af, at der er behov for mere komplekse og differentierede miljøer.

- malou juelskjær, lektor i socialpsykologi

læringsmiljøet, som lektor i socialpsykologi ved DPU, Malou Juelskjær har fokus på i sit arbejde som følgeforsker og sparringspartner på flere skolebyggerier. ”For nogle år siden var der en periode, hvor alle vægge og døre skulle rives ned for at skabe en åben skole.

Nu har man fundet ud af, at der er behov for mere komplekse og differentierede miljøer,” siger hun og beskriver, hvordan det traditionelle klasselokale i dag suppleres med små arbejdssteder, fx huler, hemse og stilleområder med sækkestole og hængekøjer. Tanken er, at eleverne selv tager større ejerskab over deres læring.

Men ændring i pædagogikken er ikke nok, mener Juelskjær. Elever og lærere skal også forstå brugen af de nye bygninger. I en artikel fra sidste

år spørger hun: ”Hvordan håndterer læreren fx, at en elev ligger i en sofa med sin iPod i ørerne? Skal læreren forstyrre for at sikre sig, at eleven laver noget?” Det kræver en ny aktiv forholden sig til, hvordan møbler og rum bruges. Frem for disciplin og diskussion om kontrol og kontroltab, skal der være fokus på muligheden for nye variationer af lærer-elev-relationer og skiftende autoritetsrelationer i de differentierede læringslandskaber. ”Der er tale om klasseledelse gennem strategisk brug af interiør og arkitektur,” slutter hun.

Det er vigtigt, hvem der svarer på spørgsmålet om fremtidens institutioner – og af afgørende betydning for hverdagen på landets skoler. Arkitekturen og de mennesker, der bruger den, kan ikke ses uafhængigt.

s. 5

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort Snigerlovgivning

En simpelthen så sjov leg: Man skriver navne på hvad som helst på nogle sedler og trækker to hver.

Man slår det ene fænomen op på Wikipedia, og så gælder det om at klikke sig herfra til artiklen om det andet fænomen via de links, der er i artiklerne, med så få klik som muligt. Der er fx kun fire links mellem ”Tank top” og ”Lars von Trier”.

At lovgivning som den internationale handelsaftale ACTA ikke forhandles åbent og offentligt, er uacceptabelt. Man kan mene, hvad man vil, om de intellektuelle rettigheder, traktaten skal beskytte. Men en traktat, der kan ændre det frie, dumme og kloge internet, vi har nu, så drastisk som ACTA, skal ikke indføres uden debat.

morsomt

af lone nikolajsen stud.mag.art. i litteraturvidenskab

Klik-ræs

mer af det

Dårlige tabere Det er kedeligt at vinde over dem, der spiller for at være med.

Enhver sejrsrus hviler på et leje af sure miner, og det kan man lige så godt gøre en dyd ud af. At blive gal, når man taber, bidrager til andres sejrsglæde og dermed til den samlede sum af fryd i verden. Fej brikkerne af brættet og kast med ketsjeren, det er i virkeligheden en generøs gestus.

marts 2012

burde forbydes

kedeligt

s. 6

Manglende app-pli Man står lige og deler en epokegørende tanke med nogen.

Så vibrerer det i personens lomme, vedkommende tager sin smartphone op og morer sig pludselig gevaldigt. Det er vildt svært at være sjovere end Wordfeud og andre app-spil. Næsten umuligt.

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Hans Hauge Dr.phil. og lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. Fast kommentator på Jyllands-Posten Ove Korsgaard

Rasmus Kjær

Asser Amdisen

Hvad ligner en højskole?

INDSPARK En gang ankom jeg til Båring Højskole sammen med en anden foredragsholder. Han udbrød: ’Hvorfor skal grundtvigske højskoler altid være så grimme og smagløse?’

Kan man se på en højskole, at den er en højskole? Er der noget ved dens ydre, der adskiller den fra andre skoler?

Vi ved, at der er forskel indeni, men hvad med udenpå? Jeg har egentlig altid ment, at man vidste, man var på en højskole, når man var på en, selvom jeg jo godt ved, at man på forhånd ved, at det er en højskole. Der er et eller andet anderledes, men hvad? Den ligner ikke rigtigt noget andet.

Jeg tænkte på det, engang jeg var på Højskolen Østersøen i Aabenraa.

Den lignede ikke en højskole, og det viste sig, at den var et hotel, der var lavet om. En gang ankom jeg til Båring Højskole sammen med en anden foredragsholder. Han udbrød: ’Hvorfor skal grundtvigske højskoler altid være

så grimme og smagløse?’ Jeg ved ikke, om han mente noget særligt med ’grundtvigske’, eller altså om de skulle være grimmere end de missionske. Mit første møde med højskolen var Horne Højskole syd for Hirtshals. Den ligger så smukt på en høj og med en frodig have, selvom det er tæt ved det barske hav. Det var der, Niels Hausgaard lærte at tale vendsysselsk.

En højskole skal ikke ligne et hotel, selvom der er værelser, reception og spisesal. Dog kan man se, at højskoler i stigende grad præsenterer sig selv, som om de var hoteller. Der er også ved at gå new public management i dem. En højskole må ikke eller skal ikke være for smuk eller flot. Den skal med andre ord ikke bedømmes på udseendet. Den er ikke æstetisk. Der var lidt sandhed i udsagnet fra Båring. Jeg ved godt, at der er undtagelser. Krogerup fx. Men så snart man kommer indenfor, så ligner den alle de andre. Dog forsøger Krogerup også at lade højskolen fremtræde som i en turistreklame; man kan blot se på, hvordan de har fotograferet spisesalen. Netsider gør alting ens.

Selvom højskolebygningerne ikke er smukke, ligger de meget ofte på meget smukke steder. De forskellige højskoler har givet det sted, hvor de ligger, en ganske særlig betydning. Hvad var Askov uden Askov? Der er højsko-

ler i byer, men de hører til uden for storbyen. De skal ikke ligge i centrum, men i periferien.

Kan vi sige, at en højskole er uskønne bygninger i skønne omgivelser? Tænk på Rønshoved. Eller Testrup Højskole. Køn er den ikke. Rodet ser det ud – eller organisk og levende, rhizome-agtigt. Det er, som om den er uberørt af arkitekthænder. Den er næsten naturlig. Uden struktur.

Der må ikke være for megen luksus på en højskole. Deri vi os alle finde.

Skønt maden ofte er fortrinlig, taler man ikke om den. Der er vel heller ingen, der finder et værelse på Askov særligt tiltrækkende. Dog kommer jeg i godt humør det øjeblik, jeg en januar eftermiddag træder ind i den lidt halvmørke forhal. Det skyldes jo, at højskolerne er ægte protestantiske. De er altid lidt billedstormende, og derfor bør der ikke være for mange billeder.

Fordi det levende ord er det vigtigste.

Og vi ved godt, hvor Grundtvig fik inspirationen fra til højskolerne. Fra Oxford og Cambridge. En højskole ligner først og fremmest et college. Her er elever og lærere sammen. Heller ikke her er værelserne som på Hilton, og maden er – engelsk. Men der er ånd.

Enhver højskole i Danmark er et lille Oxford.

s.s.77

tendens Upædagogisk arkitektur

s. 8

Skolen for den kollektive individualisme

Hellerup Skole

TENDENS Nutidens skole skal signalere åbenhed, fællesskab og højt til loftet. Men selvom de nye skolebyggerier ofte er æstetisk vellykkede, giver de ofte store udfordringer for læringen. Skrækeksemplet er Hellerup Skole af johannes henriksen. foto: david trood

marts 2012

for de fleste er hellerup først og fremmest en mondæn forstad til København fyldt med velhavere, velholdte villaer og filippinske au pair-piger. Hvad færre ved er, at 2900 Happiness også er hjemsted for en af landets mest kontroversielle og omtalte folkeskoler: Hellerup Skole.

Skolen er tegnet af danske Arkitema og blev opført i 2002 som led i Gentofte Kommunes storstilede skoleprojekt SKUB (skoleudviklings- og udbygningsprojekt).

Hellerups små poder havde knapt indtaget de topmoderne rammer, før roserne og anerkendelsen væltede ind over skolen for den flotte arkitektur og den nyskabende pædagogik. Snart valfartede skolefolk fra hele verden til Dessaus Boulevard i Tuborg Syd for at lade sig inspirere af den progressive nordkøbenhavnske skoletænkning.

Men så meldte hverdagen sig.

Først var det akustikken i de store, åbne rum, den var gal med. Så blev de pædagogiske idealer kritiseret for at være forbeholdt rige folks børn. Inden længe havde Hellerup Skole indtaget rollen som den danske folkeskoles foretrukne prügelknabe. nymonumentalisme Kritikken af Hellerup Skole er forståelig, mener professor m.s.o. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Ning de Coninck-Smith, der har skrevet bogen Barndom og arkitektur – Rum til danske børn gennem 300 år, hvor hun gennemgår dansk skolearkitektur fra 1700-tallet til i dag. Hun mener dog samtidig, man skal passe på med at underkende skoletankerne i SKUB-projektet alene på grund af Hellerup Skoles begynderfejl. ”Man skal kravle, før man kan gå.

Og Hellerup Skole blev en – ganske vist temmelig kostbar – omgang kravleri. Men mange af de andre skoler i Gentofte Kommune har et fantastisk og meget inspirerende skolemiljø.

Og den danske skoleverden ville være bedre tjent med at fokusere på de aspekter ved den nye skolearkitektur, som rent faktisk lykkes, i stedet for at

blive ved med at hakke løs på Hellerup Skole,” siger Ning de Coninck-Smith.

Hun sammenfatter den nye skolearkitektur under betegnelsen nymonumentalisme. For hvor skolebyggerierne i 1960erne og 1970erne var præget af flade, identitetsløse konstruktioner, så bliver de nye skolebygninger monumenter i sig selv, som samtidig repræsenterer en bestemt forestilling om fællesskabet.

»

Hvor skolebyggerierne i 1960erne og 1970erne var præget af flade, identitetsløse konstruktioner, så bliver de nye skolebygninger monumenter i sig selv, som samtidig repræsenterer en bestemt forestilling om fællesskabet.

Hun sammenligner det aktuelle skolebyggeri med situationen omkring forrige århundredeskifte, hvor store, monumentale skolebyggerier skulle bidrage til at få nationalstaten op at stå og bygge bro mellem de sociale klasser. ”Nutidens monumentale skolebygninger er på samme måde med til at understrege det nationale fællesskab i en globaliseret tidsalder. Det er simpelthen en måde at signalere på over for elever, forældre og alle mulige andre, at her er vi danske, her arbejder vi på det fælles, men vi er også med på det moderne netværkssamfund med IT og vidt udsyn,” siger Ning de Coninck-Smith.

Den nymonumentale byggestil udgik fra Gentofte kommunes

SKUB-projekt, men har i dag bredt sig til andre steder i landet. Blandt andet i Københavns Kommune, hvor Tagensbo Skole er et eksempel på, at principperne fra Gentofte nu også bringes i anvendelse i områder med mindre favoriserede børn. kreativ læring Også Ørestad på Amager har fået andel i den nymonumentale skolebyggestil. Her gælder det Ørestad Gymnasium fra 2007, som er tegnet af 3XN efter nogle af de samme principper, som skolerne i Gentofte. Men ifølge arkitekt og partner i 3XN Kim Herforth Nielsen har man lært af de fejl, som blev begået i nogle af de tidlige SKUB-skolebyggerier. ”Man er eksempelvis nødt til at tage sådan noget som akustik meget seriøst.

Det har man simpelthen ikke gjort ude på Hellerup Skole. Dertil kommer, at man skal være meget opmærksom på, at undervisning af børn i forskellige aldersgrupper stiller meget forskellige krav til rummenes skala. Hellerup Skole er i virkeligheden for avanceret og uoverskuelig i forhold til den aldersgruppe, den er tegnet til,” påpeger Kim Herforth Nielsen.

For ham og 3XN handler det om at skabe de optimale rammer om det, de kalder kreativ læring. ”Det går ikke mindst ud på at skabe nogle rammer, hvor de studerende får mulighed for at mødes, hvor der opstår en interaktion og synergi mellem de studerende, når de færdes i bygningen,” siger Kim Herforth Nielsen.

På Ørestad Gymnasium betød det blandt andet, at en central trappe fungerer som bygningens væsentligste kommunikationslinje og mødested. ”Erfaringen har nemlig vist, at man bevæger sig helt anderledes på en trappe, og dermed langt oftere kommer i snak med hinanden, end det eksempelvis var tilfældet i den korridorbaserede skole, som har været fremherskende herhjemme i årtier,” siger Kim Herforth Nielsen.

Sidst, men ikke mindst, så peger han på vigtigheden af, at brugerne af de

s. 9

tendens Upædagogisk arkitektur

s. 10

»

Forskningen peger på, at ikke mindst de ressourcesvage børn har brug for klare, afgrænsede rammer om deres læring. Ofte forøger open space-byggeriet forstyrrelses- og støjniveauet, som igen accelererer det antal beslutninger, barnet skal træffe – beslutninger, som ikke nødvendigvis understøtter det, det faktisk handler om, nemlig læring.

- lars qvortrup, professor

Læs mere Læs mere om, hvordan arkitektur påvirker adfærd i bogen om 3XN “Mind your behavior – How Architecture Shapes Behaviour”, udgivet af DAC i forbindelse med en udstilling i 2010.

For et forskningsbaseret og historisk indblik i dansk skolebyggeri, læs Ning de Coninck-Smiths bog “Barndom og arkitektur – Rum til danske børn gennem 300 år”, Klim 2010.

marts 2012

nye skolebyggerier også skal oparbejde de nødvendige kvalifikationer til at tage byggeriet i anvendelse. ”Hvis ledelsen på de nye skoler ikke er deres opgave voksen, og hvis lærerne udelukkende er uddannet til at undervise i små, lukkede rum, så er det meget vanskeligt at udnytte potentialet i de nye skolebyggerier. Det ser man desværre en del eksempler på rundt omkring, men det er også en omstilling, som nødvendigvis må tage tid,” siger Kim Herforth Nielsen. kollektiv individualisme Men måske er det ikke blot et spørgsmål om tid. Måske rummer den nye skolearkitektur i sig selv nogle problemer, som ikke kan afhjælpes med tilvænning og efteruddannelse. Det kunne eksempelvis være den potentielle sociale slagside, som har været grundstenen i den tilbagevendende kritik af de nye skoler.

Ifølge Lars Qvortrup, som er professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, hænger den kritik sammen med, at de nye skolebyggerier er en langt mere individorienteret variant af det såkaldte open space-skolebyggeri, som havde et boom i 1970erne.

Ifølge ham er der i den pædagogiske forskning bred enighed om, at det nye skolebyggeri, man ser i Hellerup, på Ørestad Gymnasium og flere andre steder, ikke fremmer læring og læringsudbytte.

“Forskningen peger på, at ikke mindst de ressourcesvage børn har brug for klare, afgrænsede rammer om deres læring. Ofte forøger open space-byggeriet forstyrrelses- og støjniveauet, som igen accelererer det antal beslutninger, barnet skal træffe – beslutninger, som ikke nødvendigvis understøtter det, det faktisk handler om, nemlig læring,” siger Lars Qvortrup.

Ifølge ham symboliserer den open space-arkitektur, vi ser i dag, et nyt og anderledes fællesskab i modsætning

til 1970ernes rundkredspædagogik, som vitterligt troede på sig selv og sit reformpædagogiske projekt. Den moderne version er ifølge Qvortrup en slags kollektiv individualisme.

“I dag handler det fortsat om at skabe åbenhed og plads til selvorganisering, men det er i langt højere grad det enkelte individs organisering af sit eget, individuelle læringsforløb, der skabes symbolske rammer for. Det har næppe nogen positiv effekt for læringsudbyttet,” siger Lars Qvortrup.

At den aktuelle skoletænkning, som giver sig udtryk i de åbne, monumentale skolebyggerier, rummer en klar forbindelse til 1970ernes reformpædagogiske dagsorden, er Ning de Coninck-Smith enig i. ”Drømmen om det hele barn, drømmen om en skole, som først og sidst er for børnene, er fortsat massivt til stede i den danske skoleverden,” siger hun.

Ifølge hende er det i dag ikke mindst dem, hun kalder de innovativt borgerlige i omegnen af Liberal Alliance, De Radikale og visse dele af De Konservative, der forvalter det reformpædagogiske tankegods.

Derfor er det ifølge hende heller ikke tilfældigt, at et moderne reformpædagogisk projekt som SKUB udgår fra Gentofte Kommune, som er de innovativt borgerliges højborg. ”Det bliver spændende at se, hvordan det enorme reformpædagogiske potentiale, som ikke bare findes hos de innovativt borgerlige, men også ude på skolerne, blandt lærere og forældre og i organisationer som Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening, Skole & Samfund, nu vil blive forvaltet af en socialdemokratisk undervisningsminister efter at være blevet lagt for had under Anders Fogh Rasmussen,” siger Ning de ConinckSmith.

» Hellerup Skole

Nutidens monumentale skolebygninger er på samme måde med til at understrege det nationale fællesskab. Det er simpelthen en måde at signalere på over for elever, forældre og alle mulige andre, at her er vi danske, her arbejder vi på det fælles.

- ning de coninck-smith, professor m.s.o. ved institut for uddannelse og pædagogik, aarhus universitet

Tre eksempler på arkitektur, som regulerer social og pædagogisk adfærd ørestad gymnasium (Opført 2005-2007, arkitekt: 3XN) Kim Herforth Nielsen fremhæver 3XN’s eget byggeri Ørestad Gymnasium, som er det første gymnasium i Danmark, der arkitektonisk svarer til de nye visioner for indhold, faglighed, organisation og læringssystemer i den nye danske gymnasiereform, der trådte i kraft 1. august 2005. Traditionelle rum som klasseværelser og opholdsrum eksisterer ikke på Ørestad Gymnasium. Til gengæld er huset opdelt i fire studiezoner. Zonerne er indrettet på hver deres etage og formet som boomeranger forskudt for hinanden - ligesom lukkemekanismen i et kamera. Etagerne forbindes af en bred, spiralformet hovedtrappe, som snor sig opad mod tagterrassen.

Trappen udgør hovedaksen i det høje foyerrum – den såkaldte x-zone – som skaber forbindelse og udsyn mellem de forskellige studiezoner og understøtter intentionen om tværfaglighed.

bakkegårdsskolen (Ny- og ombygning udført 2003-2006, arkitekter: CEBRA og Søren Robert Lund) Ning de Coninck-Smith fremhæver ombygningen af Bakkegårdsskolen i Gentofte Kommune. Ombygningen omfatter bl.a. en ny stor sportshal. Hallen er bygget delvis under jorden, og på grund af pladsmangel etableres skolegården på taget. Der er fra taget adgang til terræn, hallen og skolen via ramper og trapper.

Bakkegårdsskolen blev indstillet til den prestigefyldte Mies van der Rohe-pris i 2006. den klassiske korridorskole (Med klasselokaler på rad og række - opført i adskillige varianter op gennem det 20. århundrede) Og så er der dem, der som Lars Qvortrup foretrækker den helt klassiske model: klasselokalet. Et aflangt rektangel. Tavler på endevæggen bag læreren. Et kateder, der adskiller sig fra de andre borde. Bordopstilling i rækker eller hestesko. Afstand til tavle, som tydeligt angiver, hvem der har taleret. Alt sammen understøtter en asymmetri mellem lærer og elever, som ifølge Qvortrup er befordrende for læringssituationen, men samtidig giver plads til en betydelig fleksibilitet. Rummet repræsenterer på den måde et didaktisk ideal og understøtter en didaktisk funktionalitet.

s. 11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Åsmund Sollihøgda

Det lukkede rum Er arkitekturens æstetik og funktionalitet uforenelige?

Højskolebladet samarbejder med fotografselskabet DAS BÜRO, der til hvert nummer leverer et foto af forskellige fotografer.

Se mere på www.dasburo.dk

marts 2012

s. 13

tendens Portrætinterview

s. 14

At tænke æstetisk Polfoto

INTERVIEW De rette fysiske omgivelser kan hjælpe os til at udvide vores måde at tænke på og til at være til stede som hele mennesker. Noget der ellers ikke har så gode kår for tiden, mener professor i idéhistorie og filosofi Dorthe Jørgensen af andreas harbsmeier

marts 2012

”Jeg er sådan en, der har gået rundt på markerne for mig selv i stedet for i en institution – det har givet mig en sikkerhed i forhold til, at jeg bare kan følge min egen næse.” Ordene er professor i filosofi og idehistorie Dorthe Jørgensens. Hun er årgang 1959 og voksede op på landet. Hun har beskæftiget sig indgående med den filosofiske æstetik og derigennem med, hvad æstetisk erfaring vil sige og betyder for erkendelsen.

Pointen med den lille personlige historie er, at omgivelserne og den skønhedserfaring, vi får derigennem, i det hele taget har stor betydning for den måde, vi tænker på, og dermed i sidste ende for den måde, vi gestalter vores samfund, mener Dorthe Jørgensen: ”De erfaringer, som god arkitektur, god kunst, smuk natur kan afføde handler helt grundlæggende om erfaring af sammenhæng og meningsfylde.

En erfaring af at være en del af noget større, noget, der rækker ud over en selv. Der er en eksistentiel tilfredsstillelse ved at erfare, at man ikke bare er et isoleret atom. Den erfaring hænger sammen med de omgivelser, man er i, selv om der ikke er et direkte årsagvirknings-forhold. Man kan formulere det negativt ved at sige, at nogle omgivelser kan spænde ben for, at en sådan erfaring kan opstå. Eller man kan positivt sige, at andre omgivelser kan virke befordrende. Det vides fx, at det er godt for syge mennesker at færdes i naturen – det styrker helbredelsesprocessen, fx ved stresssygdomme.” form for formens skyld Op gennem det 20. århundrede har skønhedsbegrebet være i miskredit, forklarer Dorthe Jørgensen, men der er opstået en ny opmærksomhed om det inden for filosofien i løbet af de sidste 20 år. Ikke nødvendigvis under betegnelsen skønhed, men fx under betegnelsen atmosfære. Og det er eksempelvis her, der kan være en kobling til fx bygningskunst. Der er en del arkitekter, som arbejder med atmosfære-

»

De erfaringer, som god arkitektur, god kunst, smuk natur kan afføde, handler helt grundlæggende om erfaring af sammenhæng og meningsfylde.

begrebet, og det er dermed en udløber af skønhedsbegrebet, de tematiserer.

For det, de således har fat i, er skønhed forstået som skønhedserfaring. Som et følelsesmæssigt og stemningsmæssigt fænomen. ”Lige så snart, man begynder at tale om skønhed og æstetik på den måde, så er man allerede i sit afsæt sat ud over subjekt-objekt-modsætningsforholdet; sat ud over den opfattelse, at vi er her og bygningen er der. Man starter dermed allerede i sin egen tænkning et sted imellem, i forbindelsen mellem fx mig og den bygning, jeg nu sidder i. Det er meget mere produktivt for en forståelse af den betydning, det kan have for os, hvilke omgivelser, vi færdes i, end at starte i subjekt-her-ogobjekt-der.”

Tænker man i subjekter og objekter, i mennesker her og bygninger der, følger det meget let deraf, at omgivelserne ikke nødvendigvis har så stor en betydning for, hvordan vi er tilpas – for den stemning, vi er i, og fx hvilken læring, der er mulig for os. Det har også betydning for den måde, vi tænker skolebyggeri på, ifølge Dorthe Jørgensen: ”Når man i dag begynder at tænke skolebyggeri på nye måder, bevæger man sig måske ud over at sige enten

s. 15

tendens Portrætinterview

s. 16

form eller funktion. Man tænker måske disse to ting mere sammen, fordi man i baghovedet har en forestilling om det hele menneske. Det ligger også mere lige for, når det er skolebyggeri, vi taler om, end når vi bevæger os rundt i kulturen i det hele taget, eftersom vi lever i en oplevelsesøkonomi og med et marked, der skal afsætte varer hurtigt. Her kan man måske godt sige, at i arbejdet med arkitektur, hvor man tænker form og funktion som noget, der er og skal være integreret, er længere fremme, end hvad der generelt præger den kultur, vi lever i.”

Ifølge Dorthe Jørgensen er der i den aktuelle kultur en generel tendens til at prioritere formen alene. Vi lever i en kultur præget af æstetisering, hvor det er form for formens skyld alene. Eller i virkeligheden er det form for formens skyld med det formål at slå mønt af denne æstetisering. For man bruger det æstetiske til at afsætte varer, hvad enten det så drejer sig om materielle eller immaterielle produkter. Men i stedet burde vi arbejde for at skabe en kultur, der befordrer en mere udvidet måde at tænke på. ”Man kan tænke rent forstandsstyret. Det er den målrettede og i en vis forstand lidt indskrænkede måde at tænke på, som vi fx har det med at forlade os på i de moderne videnskaber.

Og man kan tænke på en mere udvidet måde, hvor der er elasticitet i tanken, hvor indbildningskraften og fantasien også får spillerum. Det er den æstetiske måde at tænke på. Den befordrer indsigt af en mere omfattende karakter, end den rent forstandsmæssige gør. Og den har en forbindelse til skønhedserfaringen. Den æstetiske tænkemåde rummer den refleksivitet, som skønhedserfaringen selv er et produkt af. Samtidig med at den udvidede tænkemåde er noget, der selv befordres af at erfare skønhed. Går man en tur i naturen, kan man sige, at ens tænkning sættes fri. Man bliver bragt i en tilstand, hvor man reflekterer mere åbent og mere søgende, end man gør i så mange andre sammenhænge. Der er

marts 2012

en forbindelse imellem de erfaringer, som omgivelserne muliggør, og de tanker, som vi formår at tænke.”

I uddannelsessystemet er vi, ifølge Dorthe Jørgensen, langt fra at tænke ud over den førnævnte subjekt-objekt modsætningsfigur og dermed også langt fra at tænke udvidet. Denne mangel er blevet forstærket igennem de seneste årtier, både på folkeskole-/ gymnasieniveau og på universitetsniveau. Der sker en reduktion til det rent forstandsmæssige. befordrende rammer Selv om Dorthe Jørgensen ikke mener, at man kan skabe fysiske rammer, som med sikkerhed skaber udvidet tænkning, lige som man ikke kan fremprovokere skønhedserfaringer, kan man skabe rammer, som vanskeliggør, at man kan tænke på en måde, hvor man bruger alt, hvad man har i sig, til at tænke med. Og man kan skabe rammer, som tværtimod virker mere befordrende: ”Noget af det, man kan arbejde med, er ro. Det er den ene side. Det andet er, at nok skal der være ro, ikke bare auditivt, men fx også visuelt, men det kan også blive for sterilt. Det var erfaringen med skolebyggeriet fra 60erne og 70erne, der nærmest havde karakter af kasser til opbevaring af mennesker. Så nok skal der være ro, men der skal også være noget, som stimulerer. Man kan måske formulere det sådan, at man i noget skolebyggeri af i dag er optaget af at genskabe nogle af de rum, man tidligere fandt i naturen – som da man var barn og gik på opdagelse i naturen.”

I dag taler man meget om innovation og kreativitet som en forudsætning for, at vi kan klare os i fremtiden, slutter Dorthe Jørgensen: ”Hvis al den innovation ikke bare skal være hittepåsomhed, men kaste nye tanker og opfindelser af sig, forudsætter det, at vi kan komme til med en anderledes måde at tænke på, og ikke bare brainstormer i øst og vest.”

»

Hvis al den innovation ikke bare skal være hittepåsomhed, men faktisk skal kaste nye tanker og opfindelser af sig, forudsætter det, at vi kan komme til med en anderledes måde at tænke på, og ikke bare brainstormer i øst og vest.

Blå bog Dorthe Jørgensen (f. 1959), der er dr.phil. og professor i filosofi og idéhistorie, forsker i filosofisk og teologisk æstetik, aktuelt for at udvikle æstetisk erfarings- og videnskabsfilosofi.

Hun modtog i 2003 Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Videnskabspris for fremragende forskning, undervisning og formidling.

Hun har været fastansat ved Aarhus Universitet siden 1995, hvor hun bl.a. har etableret disciplinen ”de æstetiske ideers historie”.

I 2001 udgav hun den meget roste “Skønhedens metamorfose: De æstetiske idéers historie”, der sammen med “Historien som værk: Værkets historie” fra 2006 udgør hendes doktordisputats.

tendens Portrætinterview

Gave

ko r t t

film og baggrund:

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt

træernes betydning for klima og mennesker

Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold.

Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr.

Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

når træerne er væk, eroderer jorden, og regnen falder ikke som tidligere. i det nordlige kenya sulter befolkningen.

il højs

koler

ne

s. 17

TAKING ROOT er filmen om netop afdøde nobelprismodtager Wangari Maathai og hendes kamp for Kenyas træer.

Se TAKING ROOT på Filmstriben eller køb den her: spor@spormedia.dk. pris: 125 kr. (incl.forsendelse) Gratis webbaseret baggrundsmateriale

www.fjernenaboer.dk

GRIB EN ÆGTE HØJSKOLEOPLEVELSE!

”Et slør i mellem os” Med billedhuggeren Anne Marie Brodersens og komponisten Carl Nielsens breve og dagbogsoptegnelser som afsæt har skuespilleren Fritze Hedemann skabt en autentisk collage om et stormfuldt, men også inderlig ægteskab mellem to af det forrige århundredes betydeligste kunstnere. Historie, ja, men eviggyldig for kærligheden og den smerte, den rummer.

Fritze Hedemann er uddannet på Skuespilskolen ved Århus teater. Har en lang årrække været engageret samme sted.

Siden bl.a. Ålborg Teater, Svalegangen, Det Danske Teater, Folketeatret. Medvirker i film, TV og radio.

Fritze Hedemann tager sig af Anne Maries breve, og Kristian la Cour spiller og synger nogle af Carl Nielsens vidunderlige sange.

Forestillingen er for ung som ældre og sigter på små spillesteder som højskoler og museer.

Forestillingen varer ca. en time og koster 6.000 kr. + transport.

Kristian la Cour er uddannet fra Esbjerg Musikkonservatorium og en højt respekteret og afholdt musiklærer på Askov Højskole. Derudover visesanger med et stort repertoire.

Kristian la Cour, tlf. 61 20 08 79 · kristianlacour@gmail.com · www.kristianlacour.dk Fritze Hedemann, tlf. 29 87 94 07 · fh@fritzehedemann.dk · www.fritzehedemann.dk 000000_FritzeHedemann_165x120.indd 1

26/01/12 08.45

højskole Højskolen kort

s. 18

Rekordhøje elevtal

Højskolefeber i Nordvest

Skoler går sammen

Modelfoto

Forårets kursister har indkvarteret sig på højskolerne, men det er ikke alle steder, der har været senge nok. Flere højskoler melder nemlig om rekordhøje elevtal. Engelsholm Højskole, Teaterhøjskolen Rødkilde, Vestjyllands højskole, Krogerup Højskole, Vallekilde Højskole og Seniorhøjskolen er et udpluk af de skoler, der har meldt fulde huse.

På Vestjyllands Højskole har man måttet indlogere de sidste elever i ekstra værelser, der normalt bruges til gæstelærere og weekendkursister. ”Det er fantastisk at opleve den store interesse for vores højskole,” siger forstander Else Mathiassen og beskriver suset ved en fyldt spisesal: ”Vi ved, at højskolen giver venner for livet og et fundament for livet.

At komme ind i en fyldt spisesal og høre, hvordan snakken går om dans, økologi og litteratur, viser, at højskolen i den grad har en rolle at spille i vores moderne verden.”

Også Engelsholm Højskole er fyldt, og den hidtidige kapacitet på 78 elever bliver udvidet i år. Ifølge forstander Jakob Bonderup er det især på de forskellige musiklinjer, elektronisk musik og sangskrivning, at skolen har oplevet en nærmest eksplosiv fremgang i elevtallet.

Med de sidste sengepladser fundet, kommer fyldte værelser, værksteder og spisesale til at suse landet over i løbet af foråret. /avk

marts 2012

Fem højskoler er gået sammen om en fælles temadag om sårbare unge. For at klæde skolens medarbejdere bedst muligt på, og for i personalegruppen at have fælles forståelse af sårbare og diagnosticerede unge samt vide, hvordan man på skolen skal agere over for disse elever, mødtes 50 højskolelærere og andet personale på Den Rytmiske Højskole, der var primus motor for projektet.

I samarbejde med FFD var temadagen tilrettelagt med oplæg og workshops. Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier gav en karakteristik af ungdommen i dag, og Ronny Højgaard Larsen fra Psykiatrifonden fortalte om forskel mellem diagnose og mistrivsel, og gav et foredrag om autisme, ADHD og Asperger. ”Begge oplægsholdere var veloplagte og meget inspirerende,” fortæller Lars Studsgaard, der er lærer på Gerlev Idrætshøjskole, og han, der ellers er vant til en fysisk aktiv hverdag, havde slet ikke svært ved at sidde stille. ”Det var rigtig godt at udveksle erfaringer, og tale ud fra en bred ramme, da skolerne jo er forskellige,” siger han og fortsætter: ”Vi fik en masse med hjem og bruger det faktisk allerede på skolen.” På Gerlev Idrætshøjskole er udbyttet af temadagen nemlig blevet omsat til foredrag og diskussioner, som alle elever kan få gavn af. /avk

Der er højskolefeber i Nordvestsjælland. To nye højskoler er måske på vej.

Planerne om en højskole på jagtslottet Sølyst i Jyderup hilses velkommen af de øvrige højskoler i området. Den Rytmiske Højskole, Vallekilde Højskole, Ubberup Højskole og Rørvig Folkehøjskole er alle meget positivt indstillede over for en ny nabo.

Kunsthøjskolen i Holbæk er dog en smule forbeholden. ”Enhver god højskole er godt for alle højskoler. Men jeg er alligevel lidt skeptisk, fordi de også vil tilbyde kunstfag,” siger forstander Michael Nielen, der forudser risiko for tomme pladser. Han er dog også er klar til samarbejde, hvis den nye højskole bliver en realitet.

Bliver den det, vil Sølyst udbyde fag inden for musik, kunst og politik og huse 40 elever, der ifølge initiativgruppen kan starte til september.

På Sejerø er der også kommet yderligere skub i planerne om en ny højskole. Projektet har modtaget 175.000 kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til et prøveforløb, der skal undersøge mulighed og interesse for en højskole på øen. Højskolen skal bygge på idéer, der er særlige for Sejerø. ”Det vil være natur- og friluftsoplevelser, bæredygtighed, ø-kultur og slow-living,” siger formand for Sejerø Beboerforening Henry Larsen, og temperaturen stiger fortsat i Nordvestsjælland, mens der arbejdes og ventes på afgørelser. /avk

Det sker

Presseklip

Tørre tal

s. 19

2 9 5 4 6708 1

3

irsk aften Der skal whiskey i kaffen denne aften.

Der serveres Irish Stew (irsk stuvning) og irsk øl, og bagefter spiller Bregenborg Band irsk, skotsk og dansk folkemusik.

Lørdag 3. marts på Askov Højskole klima Hvad er din rolle som verdensborger i en verden i forandring? Klimaminister Martin Lidegaard og Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen vil rejse debatten om, hvad vi som borgere kan gøre for klimaet, med afsæt i den kommende globale klimaaftale.

Tirsdag 13. marts på Krogerup Højskole tal det eller tab det Med foredraget ”Dansk under pres, tal det eller tab det” vil Niels DavidsenNielsen diskutere det danske sprogs udfordringer og muligheder i en globaliseret verden. Når det senere handler om ”mumledansk”, skal det undersøges, om der er noget særligt ved dansk udtale, der inviterer til mumlen, siden mange danskere må have undertekster på, når de ser tv-serier som Borgen og Broen.

Tirsdag 27. marts på Højskolen Marielyst vestjylland og christiansborg Gårdejer, cand.agro. og fhv. folketingsmedlem Jens Kirk fortæller om de vestjyske værdier som frihed, vækst og velstand, om at kæmpe for de frie skoler og meget mere.

Onsdag 28. marts på Vestjyllands Højskole

”Læreruddannelsen er i sin tid i alt væsentligt udsprunget af højskolekulturen. Det har læreruddannelsen i mange år forsøgt at distancere sig fra, bl.a. gennem en øget akademisering.

Det kan der være mange gode grunde til. Nogle af dem pegede højskolens kritiker og forkæmper Jakob Knudsen ( 1858-1917) på for over 100 år siden.”

Iben Valentin Jensen, lærer og cand. pæd., og Leo KomischkeKonnerup, lærer og cand. pæd i Magisterbladet 27. januar ”At opføre sig, som danskerne har lært i folke- og højskoler, skal nu sikre Danmark endnu større indtægter indenfor de brancher, mange ellers i jantelovens hjemland anser for at være udansk. ’Vi er gode til at samarbejde i Danmark, det har vi lært fra barnsben af, nu skal modebranchen udnytte det endnu bedre,’ siger den nyudnævnte direktør for brancheforeningen Dansk Mode & Textil, Christoffer Ritzau […]

Han bakkes op af handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr ( SF), som i går holdt den officielle tale ved åbningen af modeugen i København. ’Hvis danskerne holder sig åbne overfor verden, overfor nye ideer, andre mennesker, så kan vi for alvor få vækst især i de kreative brancher,’ siger Pia Olsen Dyhr til Nordjyske og tilføjer: ’Og det er jo netop noget af det grundlæggende i vores samfund, at vi vil dele og udvikle sammen med andre. Det har vi lært af folk som Grundtvig og erfaret i folkeskolen.’”

Charlotte Rørth for Nordjyske Stiftstidende 2. februar

sådan ser de sig selv Ingen tvivl om, at højskolernes profil har ændret sig en del, siden Rødding Højskole som den første i Danmark slog dørene op for det første hold i 1844. Og så alligevel: Dengang blev højskolen beskrevet som en almen højskole. Det gør den også i dag.

Ser man på, hvordan alle eksisterende højskoler i Danmark beskriver sig selv i dag, viser det sig, at langt de fleste stadig betegner sig som ”almene” eller ”grundtvigske”. Herefter følger de fagspecialiserede, idrætshøjskoler og de kristne eller spirituelle.

Se hvorledes de nuværende 71 højskoler betegner sig selv: Almene og grundtvigske højskoler

31

Fagspecialiserede højskoler

15

Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler

10

Kristne eller spirituelle højskoler 6 Livsstilshøjskoler

4

Seniorhøjskoler

3

Ungdomshøjskoler

2

højskole Tæt på

s. 20

Byggeri til tiden af andreas harbsmeier Facaden på Performers House i Silkeborg fremstår med sin rustrøde, hullede beklædning på en og samme tid som en harmonisk del af den gamle papirfabrik og som noget radikalt nyt. Netop der vil højskolen gerne være: i dialog med traditionen og med sin samtid. ”Som en stor og rusten bygning udgør den et blikfang i den naturskønne by Silkeborg i Jylland. Stor – for at vise, at det godt kan lade sig gøre at bygge virkelighed på visioner. Rusten – fordi arkitektfirmaet Schmidt Hammer & Lassen har valgt det udtryksmiddel i sin arkitektur. Måske et middel til at udtrykke, at historien ingen slutning har – så længe den tilføjes noget nyt,” skrev arkitekturtidsskriftet Rum om højskolen.

Performers House er en af de ganske få nyopførte højskoler i Danmark de sidste mange år. Højskolebladet har bedt den ledende arkitekt på højskolen, Bjarne Hammer, om at sætte nogle ord på tankerne bag byggeriet.

Citater af Bjarne Hammer, der er arkitekt, indehaver og medstiftende partner i schmidt hammer lassen architects, og ansvarlig for udformningen af Performers House, der stod færdig i 2007.

marts 2012

”Man understøtter et fællesskab i bunden og har så gradvist mere privathed op igennem bygningen, hvor eleverne har deres værelser. Lidt lige som en by, hvor man har den åbne plads for fællesskabet.” s. 21

”Jeg tror, at højskolen har givet inspiration til meget af det øvrige skolebyggeri, vi ser i dag, fordi højskolen i sin ramme er både tryghedsstimulerende og socialt stimulerende. Det ligger implicit i hele højskoleidéen.” ”Vi har forsøgt at etablere uformelle fællesrum.

Det kan være en niche, det kan være et hjørne.” ”Når man er på højskole som elev, så er man der 24 timer i døgnet, og man er der i 3, 6 eller 9 måneder. Det er et liv man indtager. Hvor man etablere sig i et lille fællesskab. Derfor er det vigtigt, at arkitekturen understøtter det fællesskab.” ”Hele skolen er et backstagerum.

Det er meget råt, det er meget mørkt, der er meget stål og der er meget beton.

Akkurat som hvis du går bag scenen på et teater. Vi har skabt et scenografisk rum.” ”Det er et åndeligt og mentalt fællesskab, der er mere end blot fællesskabet i sig selv. Og det er det arkitekturen skal forsøge at understøtte. Hvis den kan det, er det jo fantastisk.”

”I moderne skolebyggeri er det sociale rum noget af det absolut vigtigste, her kan det Det uformelle møde og den uformelle udveksling finde sted. Det er også tryghedsstimulerende. Den sociale ramme og det at kunne etablere tryghed er noget af det vigtigste overhovedet.”

højskole HB undersøger

s. 22

Sorte skyer over højskolebygninger

Polfoto

HØJSKOLER I FORFALD Trods god elevtilstrømning og en sund drift er mange højskoler i en ringe stand. Og betingelserne for at renovere bygningerne er ekstremt vanskelige. Bygningstilskuddet er lille, kreditinstitutterne vil ikke låne penge til højskoler, og mange skoler har vanskeligt ved at tiltrække de store fonde. Det ser dystert ud på lang sigt, viser en undersøgelse, Højskolebladet har lavet af andreas harbsmeier

marts 2012

sorte skyer samler sig lige så stille over højskolerne. På længere sigt vil en lang række højskoler have vanskeligt ved at bringe deres bygninger i en tidssvarende stand.

En spørgeskemaundersøgelse, som Højskolebladet har foretaget, viser, at behovet for renovering af højskolernes bygninger er massivt. Mere end 14 % af højskolerne angiver, at deres skole ikke kan fungere uden renovering mere end ét år. Over 60 % svarer, at bygningerne ikke kan fungere længere end fem år uden renovering. Hver højskole mangler i gennemsnit i omegnen af 20 millioner for at kunne bringe deres bygninger i en tidssvarende stand.

Selvom det generelle billede er noget dystert, er behovet hos skolerne ganske forskelligt. Hos nogle skoler er det direkte et spørgsmål om at sikre bygningerne mod decideret forfald. I andre tilfælde handler det om renovering med henblik på energibesparelse.

Og en del steder er behovet at få gjort elevfløjene mere attraktive for elever på de korte kurser. Typisk handler det om at få renoveret elevfløjene og få etableret bad på de enkelte værelser. hvor skal pengene komme fra?

De fleste skoler har udarbejdet omfattende planer for renovering og i et vist omfang søgt om penge til det. Enten hos et af kreditinstitutterne eller hos private fonde. Men som oftest møder de lukkede døre. Det er nemlig utrolig vanskeligt for højskolerne at få finansieret renovering og nye byggeprojekter gennem kreditinstitutioner. Det forlyder, at flere af kreditinstitutterne ganske enkelt af princip ikke yder lån til højskoler, uanset hvor fornuftig deres økonomi ellers i øvrigt måtte se ud.

Tidligere havde man den statslige Hypotekbank, der kunne yde lån eller stille garanti for lån hos andre kreditinstitutter. Sådan er det ikke længere.

Højskoler er selvejende institutioner og skal via et mindre årligt bygningstilskud fra staten i princippet selv finansiere vedligeholdelse af bygninger og eventuelt nybyggeri igennem driften.

Det har dog vist sig at være noget nær umuligt. Selv skoler, der gennem en længere årrække har haft fulde huse og en sund økonomi, får nej fra kreditinstitutterne, når de søger om lån til renovering eller tilbygninger.

sund økonomi – ingen lån Et eksempel er Ubberup Højskole.

Den har til huse i en gammel fattiggård i Værslev Sogn ikke så langt fra Kalundborg. Den blev oprindeligt bygget i 1882 med stuehus, stald og svinesti.

I 1899 blev den lavet om til højskole.

Siden årtusindeskiftet har man drevet livsstilshøjskole med stor succes på stedet. Skolen er fyldt med elever, og driften har givet et pænt overskud de sidste mange år. Alligevel er bygningerne ikke i god stand. Hovedbygningen bør ganske enkelt rives ned og bygges op igen, og der er ikke bad på værelserne. ”Vi har kunnet sætte vores bygninger i stand, så de ikke falder fra hinanden, ved hjælp af det overskud, vi har genereret på driften, så højskolen ikke falder sammen i morgen. Men i et 10 eller 20 års perspektiv ser det kritisk ud,” fortæller Lisbeth Trinskjær, der er forstander på Ubberup Højskole. ”Vi har måttet konstatere, at vi ikke kan låne penge til renovering. Når vi taler med kreditinstitutterne, er efternavnet problemet. Fordi vi er en højskole, kan vi ikke få lånet,” forklarer hun. ”Vi vil rigtig gerne selv løse det, men vi vil gerne have bedre strukturelle muligheder. Vi kunne have nogle

aktiviteter, der kunne være med til at finansiere renovering. Men det er ministeriet, der bestemmer, hvad vi må og ikke må. Problemet er strukturelt.

Vi vil meget gerne være med til at diskutere, hvordan vi kan tilvejebringe flere midler til højskolens bygninger, som ikke skal komme fra statskassen.”

Fordi Ubberup Højskole ”kun” er en gammel fattiggård, er den sådan set ikke bevaringsværdig. Det gør det vanskeligt at skaffe fondsmidler, som man ellers har set det hos skoler med en anden historik og geografisk placering.

Det betyder, at højskolen er overladt til markedet, men samtidig bundet på hænder og fødder af lovgivningen. ”Vi har brug for at bygge en hovedbygning. Den er for gammel og kan ikke renoveres. Der er bad på gangen og alt for lidt kapacitet, ift. hvor mange der bor her. Til det har vi brug for godt 80 millioner kroner. Det er beskæmmende, at selvom vi er flittige og har rigtig mange elever, kommer vi aldrig via vores kerneforretning til at kunne finansiere den nødvendige renovering,” siger Lisbeth Trinskjær. statsgaranti?

Gennemsnitligt har skolerne et behov på 20 millioner kroner for at bringe deres bygninger i god stand. Herunder

også omlægning til bæredygtig drift af skolen. Sidste år stillede den daværende undervisningsminister Troels Lund Poulsen 10 millioner kr. til rådighed i en pulje, som skolerne kan søge med henblik på renovering af deres skole.

Men alene de 40 skoler, der deltog i Højskolebladets undersøgelse, har tilsammen et behov på mere end en halv milliard.

Det er altså ikke et realistisk scenarie, at staten via ekstraordinære midler kan finansiere renovering af landets højskoler. En mulighed, der nævnes, er dog, at staten garanterer for lån foretaget hos kreditinstitutterne. ”Vi har brug for, at staten tror på højskolerne på lang sigt. Uden mulighed for lån er mange højskolers langsigtede perspektiver dystre,” siger Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.

Højskolebladets undersøgelse viser heldigvis, at bygningernes tilstand tilsyneladende endnu ikke har negativ indvirkning på skolens liv. Over halvdelen af skolerne, der medvirker i undersøgelsen, angiver, at bygningernes tilstand i ringe grad eller slet ikke påvirker undervisningen eller skolens aktiviteter i øvrigt.

»

Hvor længe kan skolen I hvilken grad trænger Problemet er strukturelt. fungere uden renovering? skolens bygninger til renovering?

Vi vil meget gerne være I meget høj grad 51,4% med til at diskutere, I betydelig grad 1 år I nogen grad hvordan vi kan tilI ringe grad 5 år Slet ikke 10 år vejebringe flere midler 34,2% 20 år 26,3% til højskolens bygninger, 23,7% som ikke skal komme fra 17,1% 17,1% 14,3% 13,2% statskassen.

- lisbeth trinskjær, forstander, ubberup højskole

2,6%

Undersøgelse foretaget af Højskolebladet i februar 2012. 40 ud af 71 højskoler har svaret på spørgeskemaet.

s. 23

debat Kommentarer

s. 24

En dyr fornøjelse KOMMENTAR Det er dyrt at drive højskole.

For dyrt. Forstander Louis Mogensen leverer fire gode råd til den nye regering af louis mogensen, forstander, nordjyllands idrætshøjskole

i 2008 tiltrådte jeg jobbet som forstander på nordjyllands idrætshøjskole. I forbindelse med ansættelsen bad jeg Ole Wille, der er forretningsfører på skolen, om at estimere hvor skolens kritiske punkt ligger. Dengang var svaret, at 80 årselever gik an, 85 årselever var godt, og 90 årselever ville betyde gode dage med plads til at tænke nyt.

I 2012 forventer vi 95 årselever; men det betyder ikke, at vi kan tænke nyt, og måske skal vores længe ønskede redskabsskur udskydes, til vi når 100 årselever. Det er både tankevækkende og skræmmende; men hvad ligger bag?

Hvis man går ned i de enkelte budgetposter, kan man se, at statstilskuddet pr. elev ikke er blevet forværret i den borgerlige regerings sidste år. Den øvelse klarede den i de første år af regeringsperioden, hvor vi hvert år skulle spare mellem 2 og 4 procent.

Til gengæld er lærerlønnen pr. elev steget gevaldigt. Det skyldes, at vi alle sammen fik en klækkelig lønforbedring som følge af forbrugsfest uden tanke for finanskrise i netop 2008.

I tilfældet Nordjyllands Idrætshøjskole, har vi undladt, at genbesætte en stilling, så hvis vi havde haft uændret bemanding, var tallet endnu værre.

marts 2012

»

Vi er allerede alt for dyre til, at vi med rimelighed kan kalde os folkeoplysere, for store dele af folket har ingen jordisk chance for at deltage.

Jeg har estimeret lønstigninger på det praktiske område, fordi det er vanskeligt at sammenligne, da der periodisk er flere og færre ansatte; men de fastes lønninger fik også et løft i 2008-09 og bare 8 % svarer til 325.000 kr. på en halvstor skole som vores. til den nye regering Og så til det nye, som den nuværende regering har andel i: Pr. elev skal vi bruge knap 3000 mere på mad end for 4 år siden og energiudgifterne er godt 1100 kr. større. Dette er endda områder som vi har haft fokus på for at

begrænse udgifterne; men alene fedtafgiften er for os et beløb på ca. 60.000 kr. Vel og mærke på en Idrætshøjskole, hvor sund kost er en naturlig del af profilen.

Tilsammen er der minimum tale om en forringelse på knap 11.000 kr. pr. årselev siden 2008, og da vores udgangspunkt er ca. 94 årselever, er der i alt tale om en god million som vi må finde.

Man kan dårligt forestille sig en værre cocktail end 10 år med en spareregering efterfulgt af nogle år med en beskatningsregering. Jeg betaler gerne afgifter af mit private budget for at skabe vækst og lighed; men som virksomhed der er afhængig af statstilskud og punktbeskatning, er det næsten ubærligt.

Desværre er vi jo ikke ene om udfordringen. Vi er 70 højskoler og 4 gange så mange efterskoler, og hvad betyder denne udvikling for f.eks. et plejehjem og et helt sygehusvæsen?

Der må jo være tale om et anseeligt milliardbeløb, som regeringen skal medregne, når de ønsker kvalitetsforbedringer i det offentlige.

Helst vil vi tjene pengene, men med finanskrise er det direkte asocialt, at hæve priserne. Vi er allerede alt for dyre til, at vi med rimelighed kan kalde os folkeoplysere, - for store dele af folket har ingen jordisk chance for at deltage.

Vi kan jo også indlede endnu en sparerunde og lade jobcenteret og staten finansiere den forringelse, som kommer, hvis man fyrer folk. Glem alt om at spare på energi, - det koster nemlig.

Det er afgørende, at ansvarlige po-

Bogkort

»

ved andreas harbsmeier

Kan det virkelig passe?

Jeg betaler gerne afgifter af mit private budget for at skabe vækst og lighed; men som virksomhed der er afhængig af statstilskud og punktbeskatning, er det næsten ubærligt. litikere forholder sig til dette, og hvis riget fattes penge, er der fire oplagte muligheder: Få gang i den flexuddannelse. Mest fordi det er katastrofalt, at mange unge tabes; men også fordi aktørerne skal have muskler for at klare den udfordring. Resultatet af dette er ikke overvældene, set fra en højskole med stor belægningsprocent; men dog en mulighed for et løft.

Tag det endelige opgør med finansieringsomlægningen, og lad danskerne stemme med fødderne.

Invester i os. Se i øjnene, at det er for liberalt at nøjes med taxametersystemet.

Lad selvejende institutioner og offentlige myndigheder kompensere for de udgifter, der er beregnet for skatteborgere.

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

Thomas Oldrup og Åke Persson: 101 historiske myter Askholms Forlag, 240 sider, kr. 199,Trofaste læsere af Højskolebladet vil vide, at historikeren Thomas Oldrup før i tiden afmonterede indtil flere historiske myter i bladets spalter. Mange af dem indgår nu i en fin udgivelse, skrevet af Oldrup og hans svenske makker Åke Persson. Den gør op med historiske sandheder, såsom at Absalon grundlagde København, og at Charles Lindberg var den første, der fløj over Atlanten. Ubehageligt er det selvfølgelig, at man selv har taget størstedelen af myterne for gode varer – måske sågar bidraget til deres udbredelse. Men det er også genuint underholdende at læse sig igennem afmonteringen af de 101 myter, der leveres i et muntert, men lærd sprog. Ellers havde vi jo ikke trykt dem i bladet...

Kapitalismekritik fra højre Respekt

Pia Fris Laneth: Respekt. Historier fra Settlementet på Vesterbro Settlementet, 292 sider, kr. 250,-

Historier fra Settlementet på Vesterbro – fortalt af Pia Fris Laneth

På Vesterbro i København ligger Kristeligt Studenter Settlement. Det blev grundlagt i 1911 af præsten Richard Thomsen, hvis idé det var at lade studerende og arbejdere bo sammen til gensidig glæde og åndelig frelse. Selv om udgangspunktet var indremissionsk, var lighederne med socialisternes kritik af det rå samfund, der ikke tog hånd om dem, der af den eller den anden grund var kuldsejlet, til at få øje på. Men settlementet havde ingen intention om at give penge til de nødstedte.

Derimod handlede det om at give dem mod og mening til selv at komme på fode igen. Økonomisk støtte skaber mistillid og klienter, mens åndelig vejledning og fællesskab skaber levedygtige individer, syntes udgangspunktet at være.

Journalist og forfatter Pias Fris Laneth har været i arkiverne og fundet historien om et forsøg på at bedrive socialpolitik i det små uden om statens klientgørelse af dem, der mangler enten materielt grundlag eller en mening med tilværelsen.

Settlementet og dets knopskud Sidegaden findes stadig og er fortsat i konflikt med det offentliges krav om kontrol og dokumentation Det er gjort levende og interessant og med et udsyn, der giver læseren hovedlinjerne i dansk socialpolitik de sidste hundrede år. Og bogen minder os om en del af Danmarks historie, der ellers ikke så ofte finder vej i den store historieskrivning.

s. 25

debat Kommentar

s. 26

Det handler om kvalitet - ikke om UBAK KOMMENTAR Det ministerielle krav om UBAK har ført til, at vi er blevet bange for at fortælle passioneret og overbevisende om de fag, vi underviser i michael nielen, forstander på kunsthøjskolen i holbæk

selv om højskolerne nu igen hører under kulturministeriet, er de stadig en del af det brogede danske (ud)dannelsessystem.

En del, som de øvrige uddannelsesinstitutioner burde være glade for. Glade og stolte, fordi højskolerne er med til at løfte uddannelsesniveauet i Danmark. Ikke fordi højskolerne beskæftiger bedre lærere end andre skoler, men fordi præmissen og intentionen for højskolerne er enestående og giver denne skoleform et lærings- og dannelsesfrirum, de fleste andre uddannelsesinstitutioner ikke engang drømmer om. Dette frirum må betragtes som en af de fundamentale værdier for alle højskoler, som føler sig forpligtet over for den folkelige og livets oplysning. At jeg i denne sammenhæng ikke nævner ”demokratisk dannelse” som det tredje af højskolernes hovedsigter, må ikke tolkes som en nedprioritering af sigtet, men jeg mener ikke, at ”demokratisk dannelse ” længere kan betragtes som et af højskolernes domæner. Demokratisk dannelse og implementering af demokratiske strukturer må være et af hovedsigterne for alle skoleformer i Danmark.

faren ved frirum Men dette fundamentale frirum, som gør højskolerne så unikke, udgør også en stor fare. Jeg forstår det ministerielle krav om ”undervisning af bred almen karakter” (UBAK) som et velment forsøg på at kontrollere eller endda beherske faren. Et krav, der har

marts 2012

sat mange tiltrængte diskussioner i gang, men desværre også pustet nyt liv i polariseringen af dannelsesbegrebet med færdighedstilegnelse på den ene side og perspektivering af det tillærte på den anden. En kunstig opdeling, som – og det indrømmer jeg gerne – er til hjælp i diskussionen om højskolernes (fag)tilbud og det overordnede sigte med et højskoleophold. Men opdelingen indebærer en stor fejl: Den miskrediterer faglighed og viden.

Målet burde ikke være at begrænse andelen af faglighed og vidensformidling, men at understrege, at faglighed på en dansk højskole betyder noget andet, noget mere end på de fleste af de såkaldte kompetencegivende skoler.

Højskolerne er fri fra arbejdsmarkedets kvalifikationskrav, fra et ministerielt dikteret pensum, fra eksamenens begrænsninger. På højskoler har man ret til at fordybe og undre sig, man har mulighed for at udfordre og udvikle sig ved at beskæftige sig med det, man ikke er god til. Måske finder man også ”det man er god til”, som højskolernes fællesreklame lover. Men denne frihed betyder ikke, at højskolerne kan tilbyde nogen uforpligtende snak og sælge den som undervisning eller endda folkeoplysning. Nej, al den diskussion om UBAK er relevant og sikrer kvaliteten på de danske højskoler, men den må ikke føre til, at højskolerne fremstår som skoler, der er bange for at udfordre deres kursister fysisk og/eller mentalt. Enhver undervisning, der ikke opfylder UBAK’s krav om perspektive-

»

UBAK’s stopur kan efter gældende regler afgøre om en skole må få statstilskud eller ej, men at sikre kvaliteten af højskoleundervisning, det kan den ikke. ring, er dårlig højskoleundervisning og burde flyttes til de skoler, der mener, at viden har noget med specialisering at gøre.

Man vil aldrig forstå en C-dur skala, hvis man ikke også begriber den som et udtryk for en bestemt forståelse af tid. Det handler ikke om færdighedstilegnelse i form af fingertræning, men om indsigt i en livsforståelse, der manifesterer sig i den vestlige musiks historie. Det handler ikke om at gøre det hurtigst muligt, men om at danne en spændingsbue over en hel oktav.

Her er ikke tale om omsætningen af UBAK, men om kvalificeret højskoleundervisning. Højskoleundervisning til forskel fra fagskoleundervisning, fordi vi har tid og frihed til at tale om tid og andet, når og imens vi underviser i at spille en skala. Og præcis denne frihed mangler de fleste fagskoler - nogle savner den ligefrem.

Et citat fra højskolernes nye hjemmeside beskriver det dilemma, UBAK har sat højskolerne i. stopur og kvalitet De fagspecialiserede højskoler bliver introduceret som: ”folkehøjskoler, som har valgt at fokusere specielt på et enkelt fagområde. Dog skal halvdelen af undervisningen ifølge højskoleloven være af bred almen karakter, hvilket betyder, at man ikke kan fx spille musik eller male hele dagen.” Ud over at denne sætning afspejler en lidt overfladisk forståelse af, hvad det vil sige at spille musik eller at male, er den først og fremmest et bevis på, at UBAKdiskussionen har ført til det modsatte af det, den forhåbentlig var tænkt som.

UBAK gør os bange for at fortælle passioneret og overbevisende om de fag, vi underviser i. Tænk, hvis jeg måtte sige: ”På vores skole må du beskæftige dig med kunst hele døgnet rundt – det bliver fantastisk, fordi kunst er meget mere end at holde en pensel i hånden.

Kunst handler om livet.” For at sige det med UBAK’s sprog: Kunsten gør ikke andet end at perspektivere livet.

Noget lignende måtte alle forstandere og lærere kunne sige om deres skoler og fag. Og hvis de ikke kan forklare deres fags substans, hjælper det heller ikke noget, at man laver nogle fællestimer af bred almen karakter.

UBAKS’s stopur kan efter gældende regler afgøre, om en skole må få statstilskud eller ej, men at sikre kvaliteten af højskoleundervisning, det kan den ikke. Højskolerne skal værne om deres fag og faglighed som en træning i at forstå verden og forsvare faglighed og viden over for de tendenser, der vurderer viden efter dens øjeblikkelige nytteværdi. Kun på den måde vil højskolerne – både de almene og dem, der har specialiseret sig – fortsat være en kvalificeret medspiller både i uddannelsessystemet og i de offentlige diskussioner om samfundets udvikling.

En kvalitets- og selvbevidst højskole er ikke en elitær skole, men en skole, der er interessant både for den, der vil bruge opholdet til at revurdere sin egen livssituation, for den, der gerne vil forberede sig til en videregående uddannelse, og ikke mindst for den, der ikke har kunnet gennemføre en uddannelse endnu. Det er på højskolerne, man oplever, at læring i fællesskab beriger ens liv.

Klummen

Fra bloggen s. 27

af ask hansen, stud.mag. og tidligere højskoleelev

Skal vi have flere fællesskaber blandt unge mænd med våben?

Når man er færdig med en ungdomsuddannelse, har man så mange muligheder. Alle, der har været i kontakt med uddannelsessystemets potente rekrutteringsorganer, ved, at det faktisk kan være svært at se fremtiden for bare muligheder. Her er der dog hjælp at hente fra landets dygtige politikere.

Fra dem lyder det nemlig fra tid til anden, at ungdommen (her forstås unge danske mænd) har godt af at opleve det fællesskab, der opstår i hæren, inden de skal videre i livet. Herimod kunne man indvende, at historien ikke just er fyldt med positive eksempler på fællesskaber blandt unge mænd med våben.

Men hvis man lader det ligge og fokuserer på det opbyggelige i, at unge mennesker opnår et ægte fællesskabsfølelser, vil jeg foreslå en højskoleværnepligt. Unge mennesker indgår i et fællesskab med humanistisk dannelse i centrum minimum fire måneder, inden de skal i gang med deres uddannelse.

Hvis man får smag for højskolelivet, kan man evt. skrive en kontrakt og blive udstationeret til lande, hvor de ikke kender denne form for forpligtende og inkluderende fællesskab. I samarbejde med driftige erhvervsfolk kunne dette blive den største danske eksportsucces siden Aqua.

En kæk officer har engang fortalt mig, at jeg burde melde mig frivilligt til forsvaret og gøre min pligt over for fædrelandet. Gør fædrelandet en tjeneste: Tag på højskole.

www.hojskolebladet.dk et bredt syn på sundhed af lars sonne-hansen Der er altså al mulig god grund til at arbejde på et bredere og mere nuanceret syn på sundhed.

Alligevel har temaet i højskolebladet faktisk fået mig til personligt at vakle lidt. Når en undersøgelse af sundhedssyn på højskoler kan føre til rubrikker som, at “højskoleelever bliver sundere” på trods af, at de både sover mindre og drikker mere end andre unge, er det udtryk for et udvandet syn på sundhed, hvor man bruger “sundhedskortet” uanset, hvad man skal argumentere for.

Uanset hvor bredt eller smalt man vil definere sundhed, er det stadig nødvendigt at tage de enkelte faktorers betydning op i forhold til hinanden!

Det kan godt være at rygere med et socialt liv får mindre KOL end rygere, der ikke har et socialt liv. Men jeg er overbevist om at ikke-rygerens risiko er væsentligt lavere end den sociale rygers!

Der skal være perspektiv - i min optik hentet i naturvidenskabeligt baseret fakta! Ellers bliver det brede sundhedsbegreb en sovepude!

Som højskoler må vi tage del i/ ansvar for, at unge danskere ud over at være blandt de lykkeligste unge i verden, er på vej ud over afgrunden i forhold til KRAM faktorerne (KostRygning-Alkohol-Motion).

56 højskoleforstandere i fælles protest mod finanslovsaftalen af jesper øland Hvor er de resterende 17 forstandere?

debat Kronik

s. 28

Videnskabernes fakta og folkehøjskolernes gåder KRONIK Vores tilværelse er tilsyneladende allerede fyldt med oplysninger. Hvad skal vi med et folkeligt oplysningsprojekt? Svaret på det spørgsmål indbragte Allan Jakobsen førsteprisen i FFD’s kronikkonkurrence

af allan jakobsen, tidligere højskoleelev

Vinderne I oktober 2011 udskrev Folkehøjskolernes Forening en kronikkonkurrence under overskriften ”Højskolen i verden”. I de kommende numre af Højskolebladet bringer vi de vindende bidrag. Vinderen af konkurrencen (og 5.000 kr.) blev Allan Jakobsen, tidligere høj-skoleelev og studentermedhjælp i Højskolernes Hus. Andenprisen (på 3.000 kr.) gik til Jonas Møller, lærer på Silkeborg Højskole og tredjeprisen (på 2.000 kr.) til Frederik Kulager, elev på Rønde Højskole.

marts 2012

hvad skal vi med et folkeligt oplysningsprojekt? Vores tilværelse er tilsyneladende allerede fyldt med oplysninger. Videnskaberne producerer viden, og medier og uddannelsesinstitutioner videreformidler denne viden. Men oplysninger i form af faktuel viden er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at sikre demokratiske medborgere. Folkehøjskolerne kan derfor have afgørende roller at spille for fremtidens demokrati. eksempel: folkehøjskolernes rolle i klimadebatten Klimadebatten kan tjene som eksempel på, hvorfor både videnskaber og folkehøjskoler kan være relevante aktører i at sikre et levende demokrati.

Videnskaberne er afgørende for at sikre kvalitet i debatten. De kan forhindre, at debatten bliver til gætteri: om vi tror, at der er global opvarmning eller ej. I stedet for gætteri kan vi tage videnskabernes fakta i anvendelse.

Men vi bliver ikke demokratiske medborgere blot ved at blive oplyst om fakta. For hvordan kan vi forholde os, hvis vi kun får faktuel viden?

• Vi kan være ligeglade. Videnskabenes fakta siger intet om, hvorfor vi skal engagere os i debatten. Fakta kan være

os aldeles ligegyldige. Der opstår ikke nødvendigvis et forhold mellem disse fakta og vores livsanskuelse. Videnskabelige fakta giver ingen etik og intet engagement.

• Vi kan kede os. Vi kan have et ønske om at tage del i debatten, men bliver vi bombarderet med statistik, beregninger og prognoser, kan vores replik blive et ’kedsomhedens tomme gab’. Der er hverken begejstring eller indignation i tørre tal.

• Vi kan blive modløse. Fakta kan være nådesløse, og i klimadebatten gives der sjældent opmuntrende nyheder. Det kan blive en pinsel at høre om højere temperaturer, naturkatastrofer og manglende politiske resultater. Vi kan føle os afmægtige over for situationen, og derfor resignerer vi. I modløshedens ånd kan vi risikere at ignorere problemet og forsøge at glemme vores eget ansvar.

Ligeglade, uoplagte og modløse medborgere skaber intet demokrati.

Derfor har folkehøjskolerne en central rolle at spille. Folkehøjskolerne kan give andre beskrivelser af menneskelivet, end dem, som findes i det videnskabelige verdensbillede.

Videnskabelig viden kan fjerne de værste fordomme og sikre, at debatter sker på et oplyst grundlag. Således skal vi ikke beklage, at det videnskabelige verdensbillede er dominerende i vores verden. Men det er afgørende, at dette verdensbillede ikke står alene. Der er mere at sige om livet. For nok kan videnskaberne levere viden om, hvordan verden er indrettet. Men den kan ikke fortælle hvorfor – hvorfor verden er os vedkommende. Hvorfor verden

og livet er os vedkommende, er og bør være centrale spørgsmål for folkehøjskolerne.

I højskoletraditionen har der været indlejret et menneskesyn, som ikke lader menneskelivet indfange af videnskabelige definitioner. Højskolebevægelsen har insisteret på, at livet er for komplekst og for gådefuldt til at kunne beskrives med faste definitioner. Den har insisteret på, at menneskelivet er underligt – langt mere end vi kan beskrive. Menneskelivet er en gåde og et eksperiment. Menneskelivet beskrives derfor bl.a. med poesi og sang. Højskolebevægelsen undersøger

»

Vi kan have et ønske om at tage del i debatten, men bliver vi bombarderet med statistik, beregninger og prognoser kan vores replik blive et ’kedsomhedens tomme gab’. Der er hverken begejstring eller indignation i tørre tal.

livets gåder og insisterer på, at livet skal bæres af engagement, forundring og livsmod. Den indeholder et krav om, at livsglæden altid har sin ret.

Derfor har folkehøjskolerne en rolle at spille i en demokratisk debat som fx klimadebatten. Den kan sætte debatten ind i en sammenhæng med den enkelte elevs eget liv. Højskoleeleven kan blive fyldt med livsmod, engagement og livsglæde – selv når situationen giver modløshed. Folkehøjskolerne kan insistere på trods – en trodsig understregning af livsmodet. Thorkild Bjørnvig udtrykte denne trods, da atombomben blev en nærværende trussel: ”Om der svæver dødelig dræ, vil vi dog elske – og plante et træ” (Højskolesangbogen, nr. 210). at undervise i engagement og livsglæde med højskolefag Hvorfor kan folkehøjskolerne indgyde eleverne engagement og livsglæde?

Fordi folkehøjskolerne kan undervise med deres fag og ikke kun i deres fag.

For på en folkehøjskole udbydes der fag, hvor man ikke efterfølgende skal afprøves ved en eksamen. Og mens tilegnelse af videnskabelig viden og kompetencer kan afprøves til en eksamen, så kan der aldrig eksamineres i engagement og livsglæde. Deri ligger en stor forskel på folkehøjskolerne og andre uddannelsesinstitutioner. På højskolerne kan man nok opnå kompetencer og viden inden for forskellige fag, men fagene kan desuden være ’redskaber’ til at forundres over livet og til at vække begejstringen, indignationen og livsmod.

Klimaet og naturen kan ikke kun beskrives med videnskabens fakta.

Naturen kan endvidere indsættes i en sammenhæng med vores eget liv. Engagement og livsmod til at forholde sig til klimaet har større grobund, hvis det vokser ud af en glæde for naturen og et forhold til naturen. Dette kan udfoldes igennem højskolesangen, hvor der gives helt andre beskrivelser af naturen end naturvidenskabens beskrivelser.

Naturen kan endvidere udfoldes i højskolefagene – fx i litteraturens og kunstens beskrivelser af naturen eller i friluftslivets direkte erfaring med naturens storhed. tion: Illustra

e Katrin

rup

Dahle

Ikke kun naturen, men desuden fællesskabet, historien, samfundet etc. kan gøres vedkommende. På folkehøjskolerne kan vi blive udfordret til at forundres. Denne forundring over livet kan ske i alle skolens fag: i filosofi, musik, idræt, drama etc. Via fagene kan man få øjnene op for det forunderlige i tilværelsen. Forundringen kan være et enestående afsæt til et engagement i livet og i samfundet. Et sådant engagement er guld værd for demokratiet.

Men hvis folkehøjskolerne skal være relevante i en sådan demokratisk dannelse, må den aldrig lukke sig for omverdenen. Et højskoleophold må ikke blive en hedonistisk hyldest til livet, hvor eleven blot får erfaringer med selvsmagende livsnydelse og livsglæde.

Eleven skal udfordres og engageres til at se livet i større sammenhænge. plads til at tumle med livets gåder Folkehøjskolerne har deres berettigelse. De kan skabe gode betingelser for at tumle med livets gåder. Måske er det folkehøjskolernes håb at insistere på dette – på trods af omverdenens fokus på kompetencer og faktuel viden.

Folkehøjskolernes opgave bliver til stadighed med livsmod og engagement at udtrykke dette over for omverdenen.

s. 29

højskole Navne

aktuelt: s. 30

Michelinkok på Samsø Glinsende hjemmelavede frikadeller og chokolademousse kan sagtens være på menuen, når kursisterne på Samsø Højskole skal tabe sig. Men det er heller ikke hvem som helst, der har stegt de danske kødboller og rørt den franske mousse. Det er Steen Soelberg.

Den 55-årige gourmetkok fra Helsingør har en fortid på den Michelindekorerede restaurant La Crevette under Nimbs Restauranter i København samt en mangeårig karriere som køkkenchef på det firestjernede Hotel Marienlyst i bagagen – og nu er han kok på Samsø Højskole.

Hemmeligheden bag lækker mad og vægttab er i følge Soelberg, at gøre den sunde mad spændende og rigtig lækkert. “Det der hospitalskøkkensvæsen, det er vi gået helt væk fra. Vi

har sindssygt flot mad her,” siger han.

Maden skal være sund, se godt ud og smage godt.

I Soelbergs køkken må man spise alt, og man skal have lyst til at spise.

Vægtproblemer foregår i hovedet, ikke i maven, siger han: ”Derfor præsenterer jeg altid den mad, jeg serverer, og kursisterne er ofte med mig i køkkenet. Dermed bliver de mere bevidste om, hvad de spiser. Så er det nemmere ikke at øse en masse op, men i stedet at nyde i små doser.”

Så når Steen Soelbergs mousse smelter på tungerne i spisesalen, er der ingen tyngende samvittighed, kun lettet nydelse. /avk

koryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

Lovsang og opsang ”Se nu stiger solen af havets kyst” er en af de mest kendte og sungne salmer i Danmark. Salmens digter Jakob Knudsen er dog ikke kun kendt for sine salmer. Det er heller ikke udelukkende hans smukke salmers toner, der stadig finder genlyd i den danske offentlighed.

Cand.theol. Jakob Knudsen blev født i 1858 og døde i 1917. Han var gennem sit omskiftelige liv højskolelærer, præst, foredragsholder og forfatter.

Som kritiker af og forkæmper for højskolen advarede Jakob Knudsen om en akademiseret og moraliserende tendens. ”Adskillelige af dem - der ikke magtede det folkelige, det danske er gledne af, er viget til Side og har

marts 2012

givet sig til, på deres Højskoler, at være mere eller mindre mislykkede Kundskabsmeddelere, Moralister eller Prædikanter, eller alle tre Dele på én gang,” skrev Jakob Knudsen i sin tid.

Og det er med reference til ham, at to cand.pæd.’er i Magisterbladet for nylig har peget på den vigtige vekselvirkning mellem lærd, akademisk tilgang og livsoplysende og personlig tilgang på seminarierne.

En 100 år gammel kritik, der stadig kan høres på højskoler, seminarier og i Folketinget. Det er både smuk lovsang og kritisk opsang, der stadig klinger i arven fra Jakob Knudsen. /avk

Navne med småt På Performers House er den tidligere formand og konstituerede forstander siden efteråret Steen Konradsen fratrådt stillingen med øjeblikkelig virkning.

Jyske Bank og Dagbladet Ringkøbing-Skjern udpeger hvert år seks grænsebrydere, der hyldes for deres indsats for området omkring Ringkøbing Fjord. I år er forstander for Vestjyllands Højskole Else Mathiassen blandt de nominerede.

Fra vores egen verden: Høj-skolebladets eksterne redak-tionsgruppe har fået to nye medlemmer: Jonas Møller, underviser i litteratur og -filosofi på Silkeborg Højskole, og Mette Bock, tidligere programdiretør for DR og nuværende folketingsmedlem for Liberal Alliance. Samtidig er lektor i historie Jes Fabricius Møller trådt ud af gruppen.

Nyt fra FFD

Foreningens kurser 2012

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolerne indtager Folkemødet FFD deltager i årets Folkemøde på Bornholm den 14.-17. juni 2012. Måske kan din højskole og evt. tidligere højskoleelever også se Folkemødet som en mulighed for at gøre opmærksom på jeres sag, få ny viden og skabe samarbejdsrelationer. Lad fx Folkemødet være mødested for jeres elever - der vil blive en særlig højskolecamp med bl.a. elever fra Rødding og Grundtvigs Højskole. Hold oplæg i Folkeoplysningsteltet, lej et lokale til en debat, deltag i nogle af de over 100 andre organisationers arrangementer eller vær blot til stede i forhold til lobbyarbejde.

Kontakt Jakob Bonde Rasmussen på jbr@ffd.dk eller 2172 7330, hvis I har initiativer eller lyst til at medvirke.

Forstandermøde den 15.-16. marts Der afholdes forstandermøde på Vejle Idrætshøjskole den 15.-16. marts.

Selve mødet foregår fredag fra kl. 9.00, men der er ankomst torsdag fra kl.

19.30. Torsdag aften vil der blive vist en kort film om foreningens projekt i Bangladesh, og bagefter er der god tid til socialt samvær. Tilmelding på https://webshop.hojskolerne.dk/ under ”FFD kurser”. Bemærk, at man kan tilmelde sig enten torsdag/fredag eller kun fredag.

Strategiudspil til debat Bestyrelsen har nu færdiggjort oplægget til den kommende strategi og indbyder til debat. Klik ind på www.ffd-medlem.dk og giv dit besyv med.

1. marts Seminar om naturvidenskabelig dannelse s. 31 Vejle Idrætshøjskole 15.-16. marts Forstandermøde Vejle Idrætshøjskole 28.-29. marts Informationsseminar: Målgrupper og annoncering Brandbjerg Højskole 20. april Dialogmøde om uddannelsesfrafald - Jylland Odder Højskole 26.-27. april Kunstlærerkursus Holbæk Kunsthøjskole 27. april Dialogmøde om uddannelsesfrafald – Sjælland Grundtvigs Højskole 30. april - 2. maj Kursus for nye forstandere Vallekilde Højskole 10.-11. maj Spil til fællessang Den Rytmiske Højskole 7.-8. juni Årsmøde og generalforsamling Løgumkloster Højskole 10.-14. september HPU modul 1 - i samarbejde med Den Fri Lærerskole Den Fri Lærerskole, Ollerup

Første skridt mod en ny strategi Oplæg til medlemsmødet den 25. november 2011

26.-28. september Pro-kursus for pedeller, rengøringsansatte og oldfruer Brandbjerg Højskole 8.-12. oktober HPU modul 2 - i samarbejde med Center for Ungdomsforskning Gerlev Idrætshøjskole 24. oktober Facebook-seminar Best Western Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 5. november Lærerkonference Sted: Endnu ikke fastlagt

Se mere på www.ffd.dk

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

marts 2012

B