Højskolebladet November 2012

Dannelse er udemokratisk Interview med Rune Lykkeberg

Værdi, stakit, kasket Højskolernes værdigrundlag ligner en banks

s. 1

Ukonkrete Uffe Status efter et år på taburetten

november 2012

siden 1876

s. 2

Nyhed

.dk Det levende ord online.

Din chance for at deltage i debatten.

Ny hjemmeside i luften

november 2012

INDHOLD november 2012

s. 4 Leder Er vi ikke mere værd? s. 5 Til tiden Generne påvirker vores værdier

Respekt

Værdi, stakit, kasket Respekt

s. 3

Ud fra værdigrundlaget er der ikke stor forskel på en højskole og en bank

Respekt Solidaritet FællesskabTolerance Frisind Demokrati

s. 6 s. 10 Tidsånden kort Ifølge Lone Nikolajsen s. 11 Norske værdier Indspark ved Hans Hauge s. 12 Foto De bedste fra højskolerne

Faglighed Forståelse Solidaritet

Demokrati

Fællesskab

Dannelse er udemokratisk - Interview med Rune Lykkeberg

s. 14 s. 20 Bøger Ikke et ord om Grundtvig

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 Ukonkrete Uffe Tilfredshed med ministeren trods lidt handling

s. 26 Debat og kommentarer

”Hvad der langsomt, men sikkert, er gået op for mig i mine år som universitetsstuderende er derimod, at prisen for viden er et skift fra tryk på dannelse til et tryk på ud i ordet uddannelse.”

s. 30 Navne

- vibeke lundbye westphall, ba i religionsvidenskab fra aarhus universitet og tidligere elev på silkeborg højskole

november 2012

debat Leder

s. 4

kolofon 10/november 2012. 137. årgang

Er vi ikke mere værd?

Andreas Harbsmeier Redaktør

indrømmet – emnet for dette nummer af højskolebladet er muligvis en anelse langhåret. Det kan ligne det rene ordkløveri, men læs alligevel med lidt endnu. For en af konklusionerne i dette nummer af bladet er, at højskolerne i kraft af deres værdigrundlag ud fra for en grov betragtning ikke adskiller sig væsentligt fra en folkeskole, en virksomhed eller sågar en bank for den sags skyld. Det skyldes i første omgang ikke nødvendigvis, at højskolerne mangler evnen til at tænke originalt, men ligger nok snarere i opdraget om overhovedet at tænke i værdier.

Når det kommer til den praksis og de principper, der bliver drevet skoler på rundt omkring i landet, er det tydeligt, at værdierne bliver udmøntet på vidt forskellige måder med vidt forskellige holdninger. Men når de skal formuleres på skrift, ender det med ”rigtige” værdier som fællesskab, demokrati, faglighed, dialog, ansvar, respekt og engagement. Værdier, der jo er svære at være uenige i og ikke fortæller noget reelt om skolernes holdninger.

Det revolutionerende potentiale, der blev grundlagt med højskolernes oprindelige folkeoplysningstanke, har for længst overlevet sig selv, fordi de værdier, der lå heri, for længst er blevet allemandseje ude i det værdiformulerende samfund.

Sagen er, at arbejder man ud fra værdier, er det vanskeligt at skille sig ud, at indtage en position, fordi man i det store og hele på værdigrundlaget er enige med alle.

Det kan jo lyde rart og bekvemt, men i det lange løb betyder det, at højskolerne ikke har en platform at tale ud fra, al den stund at man deler denne platform med en hvilken som helst anden institution i Danmark.

Men spørgsmålet er, om ikke det forhold, at højskolerne er med på værdivognen – ganske vist mere eller mindre frivilligt – har været en medvirkende faktor til, at højskolernes dage som impulsgivere i en bredere offentlighed for længst er talt op?

»

Højskolerne adskiller sig i kraft af deres værdigrundlag ud fra for en grov betragtning ikke væsentligt fra en folkeskole, en virksomhed eller sågar en bank for den sags skyld.

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Jeppe Langkjær redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Rasmus Kolby Rahbek Jeppe Langkjær Sara Peuron-Berg Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Sigrid Nygaard Dagbladet Information tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2012/13: #11: 29. november #1: 31. januar #2: 28. februar #3: 27. marts #4: 25. april #5: 30. maj #6: 1. august #7: 29. august #8: 26. september #9: 31. oktober #10: 28. november #11: 19. december Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

november 2012

tendens Til tiden

Generne påvirker vores værdier FORSKNING Vores gener har stor betydning for udviklingen af politisk engagement og holdninger, viser foreløbige konklusioner på ny undersøgelse.

Den sociale arv kan ikke længere ses som determinerende af sara peuron-berg

vores opvækst bestemmer vores værdier og politiske holdnin- ger. Det er den gængse opfattelse.

Men så enkelt er det ikke, viser nyligt offentliggjorte, foreløbige konklusioner på et 3-årigt forskningsprojekt udarbejdet i samarbejde mellem Syddansk Universitet og Det Danske Tvillingeregister. ”Vi er vant til at se individers politiske engagement, lyst til at være politiske aktive og sågar deres holdningsdannelse som udelukkende et produkt af socialisering og samfundets påvirkninger, ” forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard, professor på Statskundskab ved Syddansk Universitet, der er med til at lave undersøgelsen.

Men denne opfattelse må nu revideres.

De første overraskende resultater viser nemlig, at der findes en ganske stor arvelig komponent i fx graden af politisk deltagelse. Ca. 50% af den forskel de måler, kan forklares ved arv. Tallene bekræftes af tilsvarende undersøgelser af amerikanske tvillinger.

Hovedformålet var at undersøge, om værdier overhovedet er arvelige, og projektet er det første af sin art i Danmark. ”Det, vi viser med vores forskning, er, at individet også har grundlæggende genetisk betingede dispositioner, der gør, at nogle mennesker simpelthen har lettere ved at blive politisk aktive end andre, nogle har lettere ved at få vakt en politisk interesse end andre, og nogle har lettere ved at danne nogle holdninger end andre.

Polfoto

Dermed siger vi ikke, at der findes et gen for at være socialdemokrat, vi siger blot, at der er en klar genetisk disposition i, om man søger den slags påvirkninger og kan udvikle en interesse for politik. Sagt på en anden måde: Folk, der har de samme sociale påvirkninger, behøver ikke at udvikle den samme grad af politisk interesse. Der er vi nødt til at have deres arvelighed med for at forstå det,” forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard.

Han bemærker, at resultaterne måske kan påvirke vores syn på arv og miljø i forhold til andre aspekter også. ”Det, resultaterne måske kan, er, at vi kan få en forståelse for, hvorfor folk kan bryde ud af den sociale arv, nemlig fordi de sociale vilkår ikke determinerer eller bestemmer hele vores gøren og laden. Der er faktisk nogle dybt forankrede individuelle forskelle, som spiller en rolle for, hvordan vi modtager sociale påvirkninger.”

»

Vi siger ikke, at der findes et gen for at være socialdemokrat, vi siger blot, at der er en klar genetisk disposition i, om man søger den slags påvirkninger og kan udvikle en interesse for politik.

- asbjørn sonne nørgaard, professor i statskundskab ved syddansk universitet

s. 5

Samtale tendens Værdi, stakit, kasket

Dannelse

stendom Respekt mokrati Forståelse Værdi, Dialog Kristendom Tolerance Demokrati Kristendom ællesskab stakit, Demokrati Tolerance Solidaritet Ansvar Frisind Tole Ansvar Frisind Ansvar Fris kasket Respekt

s. 6

Samtale

Dannelse Samtale Respekt Dannelse Faglighed R Forståelse

Dialog Fo Fællesskab Dialog

Solidaritet Fællesskab

Humanisme Fællesskab

Demokrati Samtale

VÆRDIER Når det kommer til værdigrundlaget, er der tilsyneladende ikke den store forskel på højskolerne og Respekt en bank. Højskolebladet har kortlagt højskolernes værdigrundlag

Dannelse

Kristendom fællesskab Demokrati Forståelse Dialog Respekt Fællesskab Solidaritet Ansvar Frisind af jeppe langkjær og andreas harbsmeier

Humanisme

november 2012

s. 7

demokrati, dialog, fællesskab, ansvar, respekt, faglighed, for ståelse, tolerance, solidaritet, frisind, humanisme, osv. osv. Listen over højskolernes værdier ligner til forveksling et katalog over de mest politisk korrekte holdninger, man kan tænkte sig. Hvis nogen mener, at højskolerne skal være klassens frække dreng, i opposition, et korrektiv eller et alternativ til tidens gældende værdier, skal man i hvert fald ikke kigge i skolernes værdigrundlag for at få det bekræftet.

Højskolebladet har lavet en kortlægning af højskolernes værdigrundlag.

Og det mest bemærkelsesværdige resultat er, at højskolerne i udpræget grad minder om hinanden. Men højskolerne er ikke blot overraskende meget på linje med hinanden. Hvad angår værdier, adskiller højskolerne sig heller ikke i nævneværdig grad fra andre institutioner i uddannelsessystemet, i det offentlige eller i erhvervslivet for den sags skyld. Groft sagt gør de centrale værdier i højskolen ikke skoleformen væsensforskellig fra en folkeskole, en tilfældig udvalgt revisionsvirksomhed, eller en bank for den sags skyld.

ed Respekt Faglighed torståelse

t erance Solidaritet sind

lov og værdi I 1999 blev det med den nye højskolelov en pligt for alle højskoler at have et værdigrundlag. Tanken var at styrke det særlige ved højskolen og samtidig markere højskolernes tradition for

selvstændighed, ved at hver enkelt skole skulle formulere sit eget værdigrundlag. ”Kravet om, at frie kostskoler skal tilrettelægge deres virksomhed ud fra deres selvvalgte værdigrundlag, tydeliggør, at de frie kostskoler er idébårne skoler, hvor hver skole formulerer sit eget værdigrundlag. Det sikrer, at kommende elever er i stand til at vurdere, om de ønsker at deltage på skolens betingelser. Værdigrundlaget er fundamentet for skolens mål, praksis og selvevaluering,” står der i lovgrundlaget.

Resultatet her 13 år senere er en række værdier, der ikke i særlig grad markerer højskolen over for andre institutioner i samfundet. Kortlægningen af højskolernes værdigrundlag viser, at mere end hver tredje skole har skrevet ”demokrati” ind som en central værdi. Godt hver fjerde er nået frem til ”respekt for den enkelte”, mens alle skoler knap så overraskende nævner ”fællesskab”. En del skoler vælger også at betone deres faglige profil i værdiggrundlaget – om det er idræt, kristendom eller andet, hvorved de adskiller sig fra hinanden. Selv om værdigrundlagene således ikke siger det store om den enkelte skoles egentlige særkende, har påbuddet om at udfærdige et sådant dokument måske alligevel gavnet visse steder. Flere forstandere har haft gode erfaringer med selve processen med at formulere værdigrundlaget, og fortæller hvordan forløbet og det

endelige resultat har haft en positiv indvirkning på den interne drift af skolen. Den klarhed, der mangler udadtil, er med andre ord skabt indadtil.

Det kan derfor hævdes, at problemet måske ikke ligger så meget i det forhold, at mange af skolerne ikke har kunnet formulere værdigrundlag, der har en klar profil, men det ligger nok snarere i hele ideen om overhovedet at have et værdigrundlag. Ikke desto mindre findes der snart sagt ikke den institution, der ikke har et værdigrundlag. Og i 2010 blev der endda nedsat en Værdikommission af daværende kulturminister Per Stig Møller, der havde til at formål at ”kortlægge, hvilke værdier der er vigtige for danskernes liv.” Kommissionen blev imidlertid nedlagt sidste år af nuværende kulturminister Uffe Elbæk.

Per Stig Møller havde selvsagt gerne set kommissionen gøre arbejdet færdigt: ”Man kan ikke lave en facitliste, for der er også forskellige værdisæt og forskellige værdiprioriteringer i vores samfund. Vi er ikke ens, og vi lever ikke ens. Men meningen med Værdikommisssionen var gennem en folkelig debat at diagnosticere det danske samfund og præcisere, om der er fælles, grundlæggende værdier, vi lever efter eller efterlyser, og i så fald hvilke.”

Redaktør Rune Lykkeberg, der var en del af Værdikommissionen mener, at arbejdet var interessant, men at

tendens Værdi, stakit, kasket

s. 8

»

Højskolerne har sejret ad helvede til, hvorfor det giver god mening, at de ikke længere kan præsentere et værdisyn, som er anderledes. Højskolen er ikke længere klassens uartige dreng, men blot en ud af mange skoleformer. De har ikke længere noget at spille bold op af. Der findes ingen almue – i betydningen intelligensreserve – længere.

- niels larsen, tidligere forstander

november 2012

spørgsmålene skulle stilles på en anden måde: ”Der er forskellige dybder på forskellige områder. Men når man taler om værdier, så ophæver man alle forskelle i livsverdenen og tror, der findes et teoretisk niveau, hvor man kan rekonstruere dem. På den måde misforstår man det, man snakker om, og underkender livsverdenen. Man pisser i virkeligheden på de værdier, man forsøger at holde i hævd. Hvis du løsriver alting og sætter det på en fællesnævner, så har du også ophævet det,” forklarer han. en dækningsløs check Tidligere forstander på Ry Højskole Svend Thorhauge, der i sin tid arbejdede med højskolens værdigrundlag, er på linje med Rune Lykkeberg i sin kritik af værdibegrebet. I hans øjne ville det give bedre mening, hvis skolerne i stedet artikulerede, hvad de vil, og hvordan de vil det. Højskolerne har på sin vis forrådt deres eget ophav med opstillingen af værdigrundlag: ”Værdier er en dækningsløs check.

Vi mener, at vi har ret til vores værdier, og at andre tilsvarende har pligt til at respektere dem. Men man kan slet ikke respektere en værdi, al den stund, at værdier først kommer til virkelighed som holdninger,” mener Thorhauge. ”Højskolerne ville være bedre tjent med et holdningsgrundlag frem for et værdigrundlag. Kald det, hvad du vil: programerklæring eller politisk program. En retning på gerningen. Det moderne demokrati er baseret på, at vi ikke længere har en værdibaseret fælles samvittighed, men derimod en værdimæssig mangfoldighed, der må anerkende, at vi skal nå frem til fælles holdninger på baggrund af forskellige værdier. Og holdninger har den fordel, at man skal argumentere for dem og ikke blot håndhæve dem,” mener Svend Thorhauge.

Per Stig Møller anerkender dog ikke den præmis: ”Man kan godt være uenig i værdier og værdiprioriteringer.

En holdning er en gestaltning af en bagvedliggende værdi, og principper

skulle gerne være værdifaste, ellers ender det i principløshed og dermed også i værdiløshed,” mener han. ”Et samfund, der ikke kender sine værdier og derfor ikke vedkender sig dem og derfor heller ikke forsvarer dem, bliver værdiløst,” mener Per Stig Møller.

Man kunne hævde, at højskolerne, da de blev til, netop havde en særlig status som værdifremmer forhold til det omgivende samfund. Men spørgsmålet er, om højskolerne med deres

»

Man kan godt være uenig i værdier og værdiprioriteringer. En holdning er en gestaltning af en bagvedliggende værdi, og principper skulle gerne være værdifaste, ellers ender det i principløshed og dermed også i værdiløshed.

- per stig møller

oprindelige grundtvigske folkeoplysningstradition og senere i efterkrigstidens demokratibølge var med til at fremme værdier i det øvrige samfund med så stor succes, at højskolerne har overflødiggjort dem selv for en værdimæssig betragtning.

Niels Larsen, der var forstander på Støvring Højskole i den periode, hvor skolerne skulle til at formulere deres værdigrundlag, er enig i den analyse.

Mens højskolerne på det værdimæssige niveau tidligere indtog en særlig position i det danske samfund, ser det

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ®

s.s.12 12 s.s.12 12

s. 9

anderledes ud i dag: redskab har givet gode resultater, der i ”Højskolerne har sejret ad helvede anden ombæring kan spores i praksis. til, hvorfor det giver god mening, at de Men når mere eller mindre identiske ikke længere præsentere værdiværdigrundlag kan ud185kanfrie 185 skoler 185etfrie frie ogskoler skoler børnehaver og og tilsyneladende børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage 185 frie Højskolen 185 skoler 185 frie frie skoler børnehaver og børnehaver børnehaver kanmåde tage kan fejl kan tage tage syn, som er anderledes. er ogskoler møntes påog så forskellig i praksis ikke længere klassens uartige dreng, – fra en højskole til en bank, siger det men blot en ud af mange skoleformer. noget om vores evne til at formulere De har ikke længere noget at spille værdier: bold op af. Der findes ingen almue – i ”Vores teoretiske forståelse af vores betydningen intelligensreserve – lænpraktiske problemer er den langt gere,” siger han. underlegen. Når man taler om værdier Betyder det i realiteten, at højskoer det meget ofte er langt under det nilernes er blevet værdiløse? I værste veau, vi praktiserer værdier på, ”mener fald har formuleringerne af værdigRune Lykkeberg. rundlaget medvirket til en form for ”Ideelt set burde højskoler slet ikke Annonce tiludvanding Annonce januar-nr.: Annonce tiljanuar-nr.: januar-nr.: af til højskolerne i ideologisk have brug for et værdigrundlag, hvis forstand. I bedste fald har de givet ande er i stand til at nyfortolke historien ledning til, at skolerne har været igenog traditionen. Så er de, om man så må nem en god proces med at formulere sige, allerede dækket ind,” slutter Niels værdigrundlaget, så de som ledelsesLarsen.

fejl fejl fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager Vi Vios påtager påtager aldrigos os sager aldrig aldrig modsager sager frie mod skoler mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010 januar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - ifølge Lone Nikolajsen

Frivillig reklamestatist

Ikke et ondt ord om fællessang, bare et hurra for den brummende blottelse at komme til at synge med på den sang, man hører i bilen. Det er det bedste ved at holde i kø; at man kan se på folk, der halv-synger uden helt at være klar over det.

Nydelse som sådan er vel ok, det var bare bizart forleden at stå klemt i metroen mellem en kvinde, der med ansigtet i vejret, lukkede øjne og dybe støn nød sin chokoladeis, på den ene side og på den anden side en mand, der drak Cola Zero.

Efter hver slurk skuede han ud under sine intenst sænkede øjenbryn, som om eksplosionerne ventede ved næste station.

lone nikolajsen

Var den sidste, der blev færdig som mag.art i Danmarkshistorien. Det var i litteraturvidenskab, tidligere på året. Rumsterer nu i periferien af arbejdsmarkedet og tager tilløb til revolutionen. Den skal gøre godt, skal den.

november 2012

morsomt

Distræt sang i biler

mer af det

Ubehjælpsom dans Jeg tror ikke, jeg kan blive træt af dansescenen fra Wes Andersons Moonrise Kingdom, hvor to teenagere twister det bedste, de har lært, alene på en strand. Heller ikke af at se Lilibeth Cuenca Rasmussens almindelige forskelligt-dansende familie forsøge at ramme den samme pop-koreografi i videoværket Family Sha la la.

burde forbydes

kedeligt

s. 10

Bloddryppende ord Jeg forstår, at dolken, kniven, blodbadet og slagtningen er metaforer, man som politisk journalist kan bruge til at peppe sine historier op. Men det bliver så rødt i rødt med alt det imaginære politikerblod. Måske er de bare uenige, og måske er det en god nok historie, at de er det.

debat HB’s kommentatorpanel

s.s.11 11 Denne måned: Hans Hauge Dr.phil. og lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. Fast kommentator på Jyllands-Posten Rasmus Kjær

Ove Korsgaard

Asser Amdisen

Norske værdier INDSPARK Værdier er overalt og ikke til at slippe af med Den bedste sætning i Rune Lykkebergs Alle har ret er den første, som er en negativ trosbekendelse: ”Jeg tror ikke på værdierne”. Det gør jeg heller ikke.

Et værdigrundlag er en metafysisk størrelse i en post-metafysisk verden.

Vi begyndte at tale om værdier, efter at vi havde opdaget, at vi ingen havde.

Værdier er, hvis vi skal tale med Henrik Ibsens doktor Relling fra Vildanden: ”livsløgne”.

I februar 2002 udtalte en norsk muslim: ”Norge er et muslimsk land”.

Udtalelsen blev fremsat af den irakiskfødte rektor for Urtehagens Friskole i Oslo, Rawafid Shahad. Hun kom til Norge i 1995. Rektor afbildes med tørklæde, og hvad der sig hører til for at have en identitet. Det var sagt i bedste mening, for hun følte, at muslimske ”værdier” blev praktiseret bedre i et Norge, styret af Kristeligt Folkeparti, end i Saddam Husseins Irak. Hvad var de muslimske værdier? Menneskerettigheder, kvinderettigheder og fokus på de fattige. Udtalelsen førte ikke til nogen særlig debat. Pointen er: Hun havde værdier.

Der står en statue af Henrik Wer-

geland (der døde som muslim) foran Nationaltheatret i Oslo, og ved den holdt den norsk-pakistanske politiker fra Arbejderpartiet Hadir Tajik en 1. maj-tale, hvor hun hyldede Wergeland.

Efter en større ministerrokade her i september udnævnte Jens Stoltenberg hende til kulturminister. I et interview udtalte hun, at for hende ”varAllah en værdi”.

I den første norske Grundlov, Eidsvold-forfatningen, fra 1814 stod der i §2, at jøder ikke havde adgang til riget.

Det var Wergeland, der kæmpede for at få den fjernet, og det lykkedes, men den blev dog genindført under Quisling i 1942. Norge er i dag et særdeles Israel-kritisk land. Nu har Norge fået ny grundlov. I den seneste version har ordet ”værdigrundlag” indtaget §2, og statskirken er fjernet. En lang historie er slut. Den ny paragraf lyder: ”Værdigrundlaget forbliver vor kristne og humanistiske Arv. Denne Grundlov skal sikre Demokratiet, Retsstaten og Menneskerettighederne.”

Det ovenstående er blot tre af utallige eksempler på, at ”values are back”, som man sagde for en del år siden, eller at værdier er overalt. ”Værdi” er et mem, der kopierer sig selv i alle bevidstheder. Det er ikke til at slippe af med.

Ordet ”værdi” blev i Tyskland hentet over i filosofien fra økonomien i 1850’erne. Efterhånden kom det til

at betegne noget subjektivt, og man forsøgte at begrænse det med en værdifilosofi. Man skulle adskille værdi og faktum. Vi havde også en forestilling om en værdifri videnskab. Den gjorde vi op med i 68. Og nu går det lidt hurtigt: I løbet af 80’erne blev alt kultur.

Det blev man så forskrækket over, for kulturbegrebet har altid sit spøgelse med: kulturrelativismen. Værdibegrebet blev det middel, som 90ernes ghostbusters brugte for at genindføre noget universelt, som de kaldte værdier. Værdier skulle dermed fjerne kultur. Værdier er de samme overalt.

Bemærk, hvor hurtigt kulturkampen blev til en værdikamp – og politik er blevet til værdipolitik. Bemærk, at vi ikke længere kan bruge begrebet kultur til at forklare noget som helst med.

Tiden vil vise, om det lykkes Rune Lykkeberg at tage værditroen fra folk.

Vi skal grave dybere ned, for hvad gemmer der sig i kælderen nedenunder værdigrundlaget? Hvad er det grundlagt på? Hvad skjuler det? Det afslørede en præst engang til et møde i en folkeskole syd for Aarhus. De skulle diskutere skolens værdigrundlag. Der blev sagt mange pæne ord. Til sidst sagde præsten sandheden: ”Jeg troede penge var den højeste værdi her i byen”. Siden da har der været modstand mod præsten i den lille, rige forstad. Han ville som dr. Relling tage livsløgnen fra folk.

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Katrine Estrup, elev på Vrå Højskole.

Himlen over Berlin Alle synsvinkler er lige gode – men nogle sjovere end andre.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra forskellige højskoler, der løbende leverer et foto taget af en elev.

november 2012

s. 13

tendens Portrætinterview

Dannelse er

s. 14

INTERVIEW Dannelse handler om at skabe en fælles verden mellem mennesker, hvor individet kan agere frit. Problemet er bare, at dannelsen ikke er fri. Hvis der skal være en fælles verden mellem mennesker, kan man bare ikke vælge den til og fra.

Interview med bogaktuelle Rune Lykkeberg af rasmus kolby rahbek og andreas harbsmeier foto sigrid nygaard/dagbladet information

november 2012

udemokratisk da rune lykkeberg tilbage i 1980’erne gik i folkeskole i den velhavende aarhus-forstad risskov, lærte han, at det var godt at indgå kompromisser. Men i den lokale fodboldklub lærte han, at kompromisløshed var den ultimative dyd. Her skulle man bide tænderne sammen. I skolen lærte han, at man skulle sige fra, hvis der var nogle kommandoer, man ikke kunne lide eller stå inden for. Men sagde han fra over for kommandoer på fodboldbanen, så blev han bare sat på andetholdet. Rune Lykkeberg fortæller historien som illustration af en pointe i hans nye bog Alle har ret, der kan ses som en lang polemik mod brugen af demokrati som et magtfuldt slogan for de oplyste. For selv om vi ophøjer demokrati til en uangribelig værdi, accepterer vi dagligt udemokratiske processer.

Lykkeberg, der til daglig er redaktionschef på Dagbladet Information, definerer i Alle har ret det demokratiske princip, som det, at andre ikke skal bestemme, hvordan den enkelte skal tænke og handle. Andre, heriblandt en del højskolefolk, ville nok snarere se demokrati i relation til fællesskabet.

Men Lykkeberg ser intet modsætningsforhold: ”Det brillante ved det individualistiske begreb, som jeg gør demokrati til, er, at det er et princip, som du både individuelt kan genkende dig selv i, og som du kan bygge et fællesskab op på. Du kan faktisk udlede en hel etik af det demokratiske princip. Hvis du siger, at ingen skal bestemme over dig uden dit samtykke, så bliver du nødt til at udvikle en form for fælles bestemmelse, som er rimelig. Det siger

næsten sig selv: Hvis vi ikke vil finde os i diktatorer, så må vi finde en måde at udøve magt på, som ikke er diktatorisk. Spørgsmålet om forpligtelse over for fællesskabet, den demokratiske dannelse – altså det at løfte folk op, så de kan være med til at bestemme – det, synes jeg, er et andet aspekt af det samme princip. Jeg sætter det på individniveau, men med den pointe, at det kan realiseres på forskellige måder

»

Mange er jo rystende bange for et program som X Factor. Hvis amatørerne pludselig er de bedste, hvad så med de professionelle? Må man nu ikke kunne noget længere, må man ikke gøre sig umage? Det er en enormt bred kritik, som man høre fra Anders Matthesen til Anne-Sofie Hermannsen: ’Nu må vi altså også respektere dem, der gør sig umage’.

s. 15

tendens Portrætinterview

s. 16

i en fællesskabskontekst. Det samme princip kan føre til vidt forskellige samfundsformationer. Det demokratiske princip forudsætter evnen til at være med til at bestemme, hvis du ikke skal leve under omstændigheder, hvor andre bestemmer over dig.”

Rune Lykkeberg (1974) Har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, skrevet for månedsbladet Press og var fra 2005 weekendredaktør på Dagbladet Information. I dag er han redaktionschef for weekend og kultur samme sted. I 2008 kom bogen Kampen om Sandhederne, der gav anledning til megen ros. Den indbragte ham Georg Brandes-Prisen og De Berlingske Journalisters pris. Hans Hauge udråbte ham i Information til en ny Villy Sørensen, mens Bent Blüdnikow på Berlingske Tidende mere forbeholdent kaldte ham ”en ung begavet og muligvis venstreorienteret skribent.”

november 2012

Så det er ikke fordi du med din individualistiske definition vil skubbe fællesskabet til side? ”Nej, tværtimod. Hvis man siger, at der er nogle fælles anliggender, hvor vi skal gøre os gældende, så bliver du nødt til at uddanne og kvalificere individet som borger til at kunne gøre sig gældende i de anliggender. Hvis ikke borgerne er kvalificerede som amatører til at deltage, så overlader du styringen til de professionelle. Min opfattelse af højskolen er, at man vil kvalificere borgeren som borger. Det almene ligger da i, at det ikke er noget, du skal tjene penge på; det er noget, der skal gøre dig til en bedre borger. Så for mig at se stemmer mit demokratiske princip fint overens med højskolens fællesskabstanke.

En anden ting er, at mange intellektuelle starter med at sige, at folk er for dumme til at være med til at bestemme, og så gør de det til en pointe. Grundtvig er jo lidt anderledes.

På den ene side siger han i Er lyset for de lærde blot i 1839, at lyset netop står med bonden op og ikke med de lærde og på den anden side stemte han imod Grundloven i 1849. Principielt burde lægmand være herre i eget hus, men reelt var almuen ikke tilstrækkeligt oplyst til at regere sig selv. Hvordan kan vi så udligne det? Det kan vi gennem folkeoplysningen. Løsningen på det var ikke, at almuen er for dum, og de kloge må regere til hver en tid. Løsningen var at løfte almuen. Grundtvig er demokrat og antidemokrat på samme tid. De fleste kan genkende sig selv i begge positioner. Desværre har jeg ikke Grundtvig med i bogen, men det

skyldes mere min egen begrænsning end Grundtvigs. Man kunne sagtens have skrevet hele bogen med udgangspunkt i Grundtvig.” dannelse og demokrati Rune Lykkebergs nye bog bærer undertitlen Demokrati som princip og problem. Det demokratiske princip betyder, ifølge Lykkeberg, at ingen skal underlægge sig en autoritet, som de ikke selv anerkender. Det demokratiske problem bliver i den forbindelse, at vi overalt i samfundet har indrettet os med autoriteter, som vi bliver tvunget til at anerkende. Uanset om vi mod vores vilje anerkender eller forsøger at underminere autoriteterne, løber vi ind i problemer i forhold til demokratiet.

Du taler i din bog om opgøret med autoriteterne, og at det har betydet, at man mange steder i samfundet i dag har svært ved at sætte sig i respekt som autoritet; at det bliver et problem for oplysningen, hvis man ikke vil stå ved sin autoritet – fx i folkeskolen. Gælder det for al oplysning, at den kræver en autoritet, og at oplysningen dermed bliver antidemokratisk, jf. dit indledende princip, fordi den fordrer en autoritet? ”Nej, jeg vil omvendt sige, at der er en konflikt. På den ene side forudsætter demokrati dannelse og oplysning.

På den anden side er der processer i dannelse og oplysning, som er udemokratiske. På den ene side, at noget er bedre end noget andet, på den anden side, at ingen er bedre end andre. Det har jo altid været antidemokraternes store problem med demokratiet. De er bange for, at hvis ikke der er nogen, der er bedre end andre, så bliver alting lige godt. Den kan du også se det i dag.

Mange er jo rystende bange for et program som X Factor. Hvis amatørerne pludselig er de bedste, hvad så med de professionelle? Må man nu ikke kunne noget længere, må man ikke gøre sig

umage? Det er en enormt bred kritik, som man hører fra Anders Matthesen til Anne-Sofie Hermannsen: ’Nu må vi altså også respektere dem, der gør sig umage’.”

Der skal være forskel på ting i verden, men der må ikke være forskel mellem mennesker – det er en grundproblematik for oplysningen og demokratiet. Derfor siger jeg, at hvis du kan pege på forskelle i verden uden at gøre det til forskelle mellem mennesker; hvis du kan pege på et problem i verden, hvis du kan pege på den globale opvarmning, så vi begge to kan kigge på verden og se det, så bliver vi begge to løftet. Men hvis du på den anden side siger: ’Nu skal du høre, jeg har ret og du tager fejl. Du er dum populist, og jeg er den lærde,’ så kommer du ingen vegne med dannelsen.”

Du taler i den forbindelse om to pædagogiske modeller, hvor den ene er baseret på en menneske-menneskerelation og den anden på bevægelsen menneske-verden-menneske.

Du siger, at dannelsen ideelt set bør placeres der, hvor man peger på noget i verden, mellem mennesker. I demokratiet derimod, har vi menneske over for menneske. Kan vi så tage noget med over fra den ene pædagogiske model til den anden? Eller med andre ord: Kan vi så overhovedet tage erfaringer fra dannelsen og oplysningen med over i demokratiet? ”Det er lidt det samme som med diskussionen om autoritet. For mig handler det ikke så meget om at gå fra et niveau til et andet, men om en forskydning af blikket, således at autoriteten ligger i stoffet og ikke i personen.

Jeg elsker Løgstrups vending om ’at slå saglighedens bro mellem mennesker’.

Hvis du taler om noget, så handler det ikke om, hvem der er oppe, og hvem der nede. Hvis du taler om noget, så mødes du i det fælles, som du taler om.

I begrebet om det folkelige ligger der jo også en tro på, at den lærde og bonden kan glæde sig over den samme

»

Det kan fx virke lidt komisk på højskoler, at eleverne er flyttet fra nogle bestemte sociale miljøer i landets storbyer, og så flytter de ud til et eller andet sted i provinsen, hvor hele verden er meget forskellig fra der, hvor de kommer fra. Men de sidder bare i deres lille enklave og opretholder det fællesskab, man egentlig skulle tro, de var rejst væk fra. Måske ville det være mere dannende for dem at være sammen med de andre i landsbyen i stedet for at sidde og snakke om sult i Somalia og Irak-krigen.

s. 17

ting. I det folkelige opbygger du en verden mellem mennesker, der ophæver forskellen mellem mennesker.” det homogene fællesskab I bogen skriver Rune Lykkeberg, at demokratiet virker bedst i små konkrete sammenhænge, fx på en højskole, hvorimod det ofte kommer til kort i store, abstrakte sammenhænge, fx EU. Men kan de erfaringer, der så gøres med demokrati i et lille, lukket miljø, som på en højskole, overhovedet bruges til noget i det store, abstrakte samfund? ”Hvis du går ud fra, at sådan som livet på højskolen er, sådan vil resten af verden også være, så banker du hovedet mod al mulig modstand. På en højskole er der jo en enorm homogenitet.

Det er nogenlunde samme alderstrin, med nogenlunde samme forudsætninger, optaget af nogenlunde de samme ting - alt efter hvilken højskole de tager på. Lidt det samme som da jeg gik i folkeskole i Risskov. Her øver man sig så på demokrati i et rum, hvor man mener der er enorme uenigheder. Når man så kommer ud i den virkelige verden, med virkelige forskelle, så synes man jo at alle er idioter. De her små rum, hvor vi kan eksperimentere, har slet ikke den forskellighed, som resten af samfundet har.”

Rune Lykkeberg er en hyppig gæst på landets højskoler, som – i hvert fald i egen selvforståelse – er steder, hvor man møder mennesker fra andre sociale sammenhænge end dem, man kommer fra. Det har nu ikke været Lykkebergs opfattelse. ”Det kan virke lidt komisk på højskoler, at eleverne er flyttet fra nogle bestemte sociale miljøer i landets storbyer, og så flytter de ud til et eller andet sted i provinsen, hvor hele verden er meget forskellig fra der, hvor de kommer fra. Men de sidder bare i deres lille enklave og opretholder det fællesskab, man egentlig skulle tro, de

tendens Portrætinterview

s. 18

var rejst væk fra. Måske ville det være mere dannende for dem at være sammen med de andre i landsbyen i stedet for at sidde og snakke sult i Somalia og Irak-krigen.

Men det er også et demokratisk paradoks: Jo mindre en enhed du har, jo mere ligegyldige beslutninger træffer du, og jo mere demokratisk kan du være. Graden af demokrati stiger med ligegyldigheden af beslutninger.

Hvorimod jo større enheder du har, jo mere vidtrækkende beslutninger kan du træffe og jo mindre demokratisk bliver det. I de små forhold er de fleste af os jo basisdemokrater, omvendt foragter de fleste af os basisdemokrati i stor skala.

Spørgsmålet er så, om vi har, hvad der skal til for at være borgere i vores samfund. Vi indgår i en række sammenhænge, hvor vi uundgåeligt bliver underlagt autoriteter, vi ikke kan udfordre. Bare se, hvor vanskeligt det er at udfylde en selvangivelse. Man skal jo nærmest være revisor for at kunne håndtere sin egen privatøkonomi. For ikke at tale om en beskæftigelsespolitik eller en rentepolitik. Vi indgår i sammenhænge, der kræver så meget ekspertise, at amatørerne bliver sat på plads. Min pointe er ikke, at eksperterne er dumme. Det er ikke sådan, at problemet forsvinder, hvis eksperterne forsvinder, eller at folk, der siger: ’Jeg føler…’ har ret. Min pointe er afstanden mellem menigmand og eksperter.”

Er det så en uddannelses- eller en dannelsesproblematik, hvis vi skal mindske afstanden mellem menigmand og eksperten? ”For mig at se er det en dannelsesproblematik. Den tyske filosof Hegel siger et sted, at den videnskabsmand, der ikke kan oversætte sin indsigt til et ikke-videnskabeligt sprog, han er udannet. Dannelse er ikke kun et spørgsmål om, at almuen skal løftes op. Dannelse er etableringen af et fælles rum i et fælles sprog. Dannelse er for mig at se, at man skaber en fælles verden mellem mennesker. Problemet

november 2012

er så, at dannelse ikke er demokratisk.

Hvis der skal være en fælles verden mellem mennesker, så kan du ikke vælge den til og fra. Dannelse er ikke et ’Hvad har du lyst til?’. Hvis du er antiautoritær over for dannelsen, så melder du dig bare ud. Hvis tilstrækkeligt mange melder sig ud, så falder kvaliteten af fællesskabet. Det, der er vanskeligt i dannelse over for demo-

»

Jo mindre en enhed du har, jo mere ligegyldige beslutninger træffer du, og jo mere demokratisk kan du være. Graden af demokrati stiger med ligegyldigheden af beslutninger.

krati, er, at du skal underkaste dig noget, du ikke selv har valgt, for at du kan blive dig selv. Du skal afgive frihed for at vinde dig selv. For 50 år siden var der en million danskere, der havde gået på danseskole, i dag er der 50.000.

Du kan godt sige; ’Jeg vil være fri for at deltage i danseskoleundervisningen,’ men du bliver også et mindre frit menneske af ikke at kunne danse og realisere dig selv i det fællesskab.” mellem dannelse og selvudvikling I højskoleloven står der, at højskolerne skal levere demokratisk dannelse. Det handler ikke om, at dannelsen skal være demokratisk, men en dannelse til demokrati.

Hvis dannelsen skulle være demokratisk, altså i forståelsen ”alle har ret” og ”du ved bedst selv”, så er vi vel ude i en form for

selvudvikling, og det vil de færreste vel kalde dannelse? ”For mig at se er der en modsætning mellem selvudvikling og dannelse.

Dannelse betyder at overskride sig selv ind i et fællesskab. At kunne noget som andre også kan og vokse på den måde.

Der siger du: Mit selv er det sted, jeg starter, og så overskrider du dig selv og ender et andet sted for at vende tilbage til dig selv. I selvudviklingen er mit selv det sted, hvor jeg starter og slutter, og jeg kommer ingen vegne indimellem.

Det er jo, at jeg skal fokusere på mine energier og mine muligheder. Der dyrker jeg mig selv som plante. Der bliver mennesket et kredsløb af energier, som du så kan få det godt eller dårligt af.

Det er udannet. Der har du ikke blikket mod en fælles verden, men kun mod dig selv. Man kan høre det i selvudviklingssproget. Det er jo den laveste fællesnævners humandynamik.

Det handler hele tiden om, hvorvidt du er oppe eller nede, om det kører for dig eller ej, om du har det sjovt eller ej. Det er det jeg kalder en termometeræstetik. Når du reducerer verden til effekten af den, der oplever den, så bliver verden mindre, og den, der oplever den, bliver mindre. Der er ikke nogen forskel på en sportsoplevelse, på at overvære et trafikuheld, på en tur i Det Kongelige Teater, eller på at læse et stykke lyrik, hvis det skal handle om, hvorvidt det giver mig noget eller ej. Dannelse går for mig at se den modsatte vej.”

Mener du dermed, at der i dannelsen ligger en forståelse af, at der er noget der er større end det enkelte menneske? ”Ja, men det kan du så enten pege på horisontalt eller vertikalt. Du kan sige, at det er noget, der står over os, eller at det er noget, der er i mellem os. Jeg mener ikke, det er en instans, der står over mennesker, det er en instans, der er mellem mennesker.”

Når man læser din bog, så får man et indtryk af, at demokratiet står i en balan-

s. 19

ceakt, hvor en overbetoning af fællesskabet resulterer i en undertrykkelse af individet, hvorimod en overbetoning af individet vil resultere i en underminering af fællesskabet.

Hvordan sikrer man en balance mellem individ og fællesskab? ”Noget, der i den grad undrer mig, er, hvordan vi taler om, at personlig frihed er et personligt anliggende.

Ofte når folk taler om individualisme, så antager de en modsætning mellem individ og fællesskab, hvor du kan slutte fra individualisme til hedonisme til egoisme til narcissisme til folk, der ikke vil høre på andre, bare passer sig selv, bliver federe og federe og får grimmere og grimmere tatoveringer og kun

gider høre på sig selv synge, og ikke på de professionelle. Så får du en modsætning mellem det selvtilstrækkelige individ og det pligtkrævende fællesskab, mellem lyst og pligt. Jeg mener, at det er bedre at få en forståelse, hvor man siger, at vi kan opbygge en bestemt type fællesskaber gennem individuel tilslutning. Det er også derfor, vi har nemmere ved at lave små fællesskaber end store, der hvor fællesskabet bygger på tilslutning frem for underkastelse.

Det handler om at forstå relationen mellem individ og fællesskab i forhold til på den ene side de fælles forudsætninger for, at jeg kan realisere mig personligt, og på den anden side hvilket

spillerum fællesskabet skal overlade individet for, at fællesskabet fungerer.

Der er fælles forudsætninger for din og min frihed, og hvis de forsvinder, så bliver vi mindre frie.”

Læs Jørgen Carlsens anmeldelse af Rune Lykkebergs Alle har ret på side 20 i dette blad.

Gave

ko r t t

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt il højs

koler

ne

Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold.

Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr.

Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

debat Bøger

s. 20

Ikke et ord om Grundtvig ANMELDELSE Rune Lykkeberg er lærd og intellektuelt velbevandret i sin fremstilling af demokrati som princip og problem, men han begår én markant undladelsessynd af jørgen carlsen, idéhistoriker og forstander på testrup højskole

I september udkom en bog om Frihed, skrevet af idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz. Bogen var på 60 sider og kunne købes for en tyver i Netto. Her var smæk for skillingen i bogstaveligste forstand. I oktober udkom en bog om demokrati, skrevet af weekendredaktør på Information Rune Lykkeberg.

Bogen, som har titlen Alle har ret, er på små 400 sider og koster 300 kr. Ikke et ondt ord om prisforskellen. Det er svært at tage kampen op mod Netto.

Men omfanget kunne måske være en udfordring for Lykkeberg, der ikke ligefrem fremturer i begrænsningens kunst.

Begge bøger er ude i et folkeoplysende ærinde. De tilsigter en begrebsafklaring. Men strategien er vidt forskellig. Begge forfattere tilkendegiver, at bogen har karakter af intervention i den offentlige debat. Det ideelle format for den slags er pamfletten. Det var folkeoplyseren Hal Koch sig bevidst, da han i 1945 udgav det berømte skrift Hvad er demokrati?, som klogeligt holdt sig under de 100 sider.

Hvor Schanz klør på med krum hals og præsterer et knock out i 3. omgang, der effektivt sender friheden til tælling, går Rune Lykkeberg kampen ud i sin fight med demokratiet. Han vinder ganske vist matchen på points, men kunne have gjort kort proces langt tidligere. ”Lucky Mountain” – alias Lykkeberg – burde have søgt mere infight og være mere hårdtslående.

Man savner et ”lucky punch”. Måske er forklaringen, at der er for meget

november 2012

krøluld i boksehandsken. Eller også skyldes det, at han har alt for travlt med at bekæmpe diverse spøgelser i ringen. Det kan selvsagt være svært at få et spøgelse til at bide i kanvassen.

Lykkeberg vader ind i og ud af fiktionens verden. Han har ikke læst litteraturvidenskab for ingenting. Der er tilsyneladende ingen ende på hans bagkatalog af litterært eksempelmateriale. Nogen steder fungerer det godt, andre steder trækker han store veksler på læserens tålmodighed. I længden virker hans omstændelighed en anelse trættende. Vi præsenteres for en lang række Holger-fortolker-udlægninger, som indimellem godt kan tage pusten fra læseren. enmandsuniversitet Ingen tvivl om, at Lykkeberg er litterært og intellektuelt velbevandret.

Han kan sine klassikere: Platon, Holberg, Hegel, Tocqueville, Kierkegaard, Ibsen, Nietzsche, Brandes, Blixen, Løgstrup og opsøger så mere aktuelle emner som Kirsten Hamann, Medina, Klovn, Krummebøgerne og Alfons Åberg. Men alt med måde. På mange måder kan Lykkeberg lede tanken hen på den legendariske folkeoplyser Jørgen Bukdahl fra Askov, også kaldet ”Danmarks omrejsende énmandsuniversitet”. Han var så lærd, at det næsten var en byrde for ham. Man sagde om ham, at ”alt muligt minder ham om alt muligt andet”. Den karakteristik kunne også gælde Rune Lykkeberg.

Der er dog en rød tråd gennem

Alle har ret Demokrati som princip og problem Rune Lykkeberg Gyldendal, 371 s. vejl. pris 299,95 kr.

hele fremstillingen. Et gennemgående ledemotiv hos Rune Lykkeberg er inspirationen fra Hegels ”herretræl-dialektik”, som den artikuleres i værket Åndens fænomenologi fra 1807.

Her ligger han helt på linje med Francis Fukuyamas Historiens afslutning og det sidste menneske. Selve kritikfiguren hos Lykkeberg er stort set dannet over samme skabelon som hos Fukuyama – for Lykkebergs vedkommende blot garneret med et mere hjemligt eksempelmateriale. Det skal bestemt ikke forstås som en problematisk omstændighed – tværtimod: Fukuyama har givetvis fat i den lange ende, og det har Lykkeberg også. Det dialektiske problemkompleks er i al korthed, at den demokratiske kultur rummer en virus, som indebærer dens egen undergang. I sin radikaliserede udgave vil den sejre sig ihjel. Den har en tendens til at ville

»

Hvordan kan det gå til, at en fremstilling af holdningen til demokrati i dansk åndshistorie kan navigere uden om Grundtvig? For at finde hans navn skal man have luppen frem. nivellere alle forskelle mellem folk, og i dette afhierarkiserede univers fratages individet enhver tilskyndelse til at manifestere sig, udmærke sig og i det hele taget stræbe efter anerkendelse – det, som hos Platon blev betegnet som ”thymos”. Tilbage er kun det enkelte menneskes egen selvtilstrækkelige jagt på privat tryghed og bekvemmelighed.

Ingen føler sig længere tilskyndet til at yde sit ypperste. På det fundament kan et samfund ikke udrette noget som helst af betydning. Kulturudviklingen går sin egen varmedød i møde.

Dette ”aberdabei”, når talen er om demokrati, får Lykkeberg fint frem i sin mobilisering af en række danske kulturpersonligheder, som stryger demokratiet mod hårene: Holberg, Kierkegaard, Brandes, Blixen og Løgstrup.

Det er alt sammen såre vedkommende og godt, selv om det i visse tilfælde (fx Løgstrup) havde været tilstrækkeligt med en mere overordnet markering. hvor er grundtvig?

Men nu kommer min alvorligste kritiske indvending. Den går ikke på Rune Lykkebergs vidtløftigheder og omstændeligheder, men på noget, der er totalt fraværende i bogen. Hvordan kan det gå til, at en fremstilling af holdningen til demokrati i dansk åndshistorie kan navigere uden om Grundtvig? For at finde hans navn skal man have luppen frem. Han optræder ingen steder i brødteksten, men fører en hengemt eksistens i to fodnoter.

Hvis Lykkeberg havde opsøgt

Grundtvig er jeg temmelig sikker på, at han ville have visse vanskeligheder med at indplacere ham i skematikken mellem demokratitilhængere og demokratiskeptikere, for kendsgerningen er, at han befinder sig på begge sider. Det tætteste Lykkeberg kommer i forhold til Grundtvigs position er den norske kriminolog Nils Christie, som citeres for følgende udsagn: ”Mit grundlæggende ønske er (…) at få flest mulig med i den store samtale.” (s. 170) Lidt senere hedder det: ”Det handler for Christie om at forbinde to former for fornuft og sprog. Den ene er den fornuft, som hersker i uddannelsessystemet, og den anden kalder han for ’livskundskab’. Man kan også sige, det handler om at nedbryde skellet mellem sandhedernes rige og meningernes verden, mellem lyset uden for og livet nede i hulen hos Platon.” (s. 170) ”Livskundskab”, fik I den? Tættere kan vi vist ikke komme på Grundtvigs begreb om ”livsoplysning”. Faktisk kan man hævde som Grundtvigs store fortjeneste, at han i sin livsoplysning formår at transformere ”thymos”begrebet ind i en forståelse af ”fol-

kelighed”. Og medens vi er ved det: der er heller ikke hos Lykkeberg bare ansatsvise overvejelser over begrebet ”folkelighed” – den specielle danske aftapning af organisationsformerne i det civile samfund. Hvordan kan det være, at et værk om den demokratiske kultur – om ”demokrati som princip og problem”, som det hedder i underoverskriften – overhovedet ikke reflekterer over dette egensindige begreb i den danske politiske kultur?

Retfærdigvis skal det siges, at Lykkeberg i en fodnote går til bekendelse og beklager, at Grundtvig er fraværende i hans fremstilling: ”Når jeg ikke har inkluderet eksempelvis Grundtvig, hvilket jeg på sin vis burde, skyldes det mine egne og bogens fysiske begrænsninger” (s. 357). Det er dog trods alt ærlig snak og hatten af for det. Men bedre havde det selvfølgelig været, om Lykkeberg ikke havde haft grund til at beklage sin undladelsessynd. Jeg vil anbefale Rune Lykkeberg at opsøge sin gode kollega Ejvind ”Mangeord” Larsen i Informations kantine og lade snakken gå. Jeg er ikke i tvivl om, at det kunne være til gensidig fornøjelse.

STEFAN KVAMM Lærer på Højskolen Performers House, uddannet antropolog og selvlært elektronisk musiker

Hvad læser du?

Hvad læser du i øjeblikket?

Lykke Per af Henrik Pontoppidan. Jeg startede egentlig på Haruki Murakamis Trækopfuglens Krønike, men jeg gik i stå. Jeg følte det ikke rigtig. Til gengæld er jeg virkelig glad for at læse Lykke Per igen - det er tredje gang, jeg læser den. Jeg synes, det er fortid med fremtid i.

Hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger?

Jeg tror, jeg vil anbefale både mig selv og andre at slå op i Joakim Garffs SAK engang imellem og lade sig rive med. Man behøver egentlig ikke læse SAK fra ende til anden – man kan næsten slå ned hvor som helst og blive høj af intellekt og skarphed på rekordtid.

Hvilken bog har betydet mest for dig?

John Irvings Verden ifølge Garp. Der er mange ting, der gør den til en af mine største læseoplevelser. Jeg kan godt lide tempoet, og jeg kan godt lide det tragikomiske blik på verdenen. Men frem for alt kan jeg godt lide de uhøjtidelige, ærlige, ukonventionelle og meget elskelige mænd og kvinder i persongalleriet. /jl

s. 21

højskole Højskolen kort

s. 22

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

etik og sprogbrug ”Hvad er det dog, vi siger?” spørger Testrup Højskole i samarbejde med Etisk Råd, når de inviterer til debateftermiddag om etik og sprogbrug i sundhedssektoren. Spørg selv, og få fx svar på, om lægen kan kalde sin patient fed.

6. november på Testrup Højskole tryllerik Hvordan kan fodbolden bruges til at skabe et bedre liv og forståelse mennesker imellem? Med udgangspunkt i egne erfaringer giver tidligere fodboldspiller, superligatræner og kommentator Erik Rasmussen et bud.

21. november på Nordfyns Højskole film på jysk Mange vil nok vide, hvad der gemmer sig bag forkortelsen TRL. Ved du det ikke, kan du passende spørge den folkekære instruktør Nils Malmros til højskoleaften på Nørgaards Højskole, hvor han vil fortælle om kunsten at lave film baseret på egne erindringer.

Entréen er 50 kr., og tilmelding er nødvendig på adm@nrgaard.dk.

22. november på Nørgaards Højskole

”Højskolelivet var et vendepunkt og uhyre vigtigt for mit liv. Det er noget af det bedste, der er sket for mig.”

Ny SF-formand Annette Wilhelmsen til Søndagsavisen d. 14. oktober “Det er en skuffelse, at der endnu ikke er sket noget. I Venstre vil vi gerne gøre op med Tvindloven, og hvis regeringen også vil det, er der flertal.

Men vi er vant til, at kulturministeren kommer med en masse løse tanker, men ikke meget konkret handling.”

Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen til Altinget.dk d. 11. oktober ”Jeg føler mig stærkt presset af systemet, fordi jeg sammen med alle andre unge skal tage valg om, hvem/ hvad jeg vil være, allerede inden jeg er fyldt 16 år. Det betyder, at inden jeg er berettiget til ansvaret med at kunne købe alkohol, skal jeg have taget et valg om, hvordan resten af mit liv skal forme sig.”

Sebastian Bruhn Petersen skoleelev, 16 år, Haarby Efterskole, Haarby.

Læserbrev i Jyllands-Posten d. 30. september ”At Danmark, i modsætning til næsten alle moderne nordeuropæiske og protestantiske lande, undgik den nazistiske og kommunistiske fascination, skyldes Grundtvig.”

Thue Kjærhus i kronikken i Politikken d. 6. oktober

november 2012

bekymrende eller sund udvikling?

En opgørelse over antallet af højskoler siden skoleformens oprindelse viser en markant nedgang de sidste knap 20 år.

Selv om der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem antallet af elever og antallet af skoler, kan udviklingen virke bekymrende.

Kilde: FFD År 2012 2010 2008 2006 2004 2002 2000 1998 1996 1994 1992 1990 1971 1950 1930 1910 1890 1870 1855 Antal skoler

20 40 60 80 100 120

Wir sind Berliner

Friår mindsker frafald

Søndag den 7. oktober slog Berlin Höjskole dørene op for sine allerførste kursister. 60 danskere havde fundet vej til et hotel i bydelen Schöneberg, hvor højskolen har sin foreløbige base.

De optog dermed alle pladser på de to ugekurser ”Berlin 1920-2020” og ”Magt og afmagt i Berlins facader”.

Endnu fungerer Berlin Höjskole som et almennyttigt anpartsselskab, men det er skolens klare målsætning at overbevise kulturminister Uffe Elbæk og Folketingets resterende 178 medlemmer om, at den kommende revision af højskoleloven skal muliggøre etableringen af en permanent højskole i Berlin efter dansk forbillede. ”Berlin er Europas kulturhovedstad, og mulighederne for en kulturelt orienteret højskole er enorme her.

Samtidig tror vi på, at den danske højskolemodel er et fremragende redskab til at skabe kulturudveksling og åbne en kulturel port mod Europa,” lyder det fra en af initiativtagerne Asser Amdisen, der er tidligere forstander på Ryslinge Højskole.

Det er således ambitionen, at Berlin Höjskole, udover at fungere som levende højskole, skal udgøre et samlingspunkt for dansk kulturudveksling med Tyskland, ligesom den skal åbne døren for danskere til den dynamiske, kreative og mangfoldige storby Berlin.

Godt nyt for højskolerne: Sabbatår mindsker risikoen for frafald blandt studerende på videregående uddannelser. Det viser resultaterne fra et forskningsprojekt på Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet.

En undersøgelse foretaget blandt alle unge, der er blevet studenter mellem 1995 og 2007, og som efterfølgende er begyndt på en videregående uddannelse inden for det tekniske eller det naturvidenskabelige område, sætter tal på en gavnlig effekt af sabbatår. Analysen, der således bygger på 12.609 studenters studieforløb, peger på, at risikoen for frafald i løbet af de tre første studieår er relativt lavere for personer, der har holdt pause. Det viser sig sågar, at risikoen mindskes yderligere for de personer, der har haft mere end ét sabbatår.

Undersøgelsens bagmænd sætter derfor spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt og en god forretning at gennemføre regler, som presser de unge gennem uddannelsessystemet. For som det konkluderes: Noget kunne tyde på, ”one size fits all” ikke gælder, når det kommer til uddannelsespolitik.

/jl

/jl

Nyt med småt Undervisningslandsby: Krabbesholm Højskole udvider med en 600 km2 stor ”undervisningslandsby”, som skal indeholde værksteder til tre af skolens linjefag: design, arkitektur og grafisk design, ligesom der skal etableres et fotostudie. Bag projektet står det fremadstormende amerikanske arkitektfirma MOS Architects.

Ventilation og varme: Også på Nørgaards Højskole skal der bygges nyt. Skolen har søgt puljen for klima- og energiforbedringer, som blev afsat på sidste finanslov, og kan nu glæde sig over en bevilling på en halv million kroner til udskiftning af ventilationssystemet i køkkenet og spisesalen med et varmegenvindingsanlæg.

Mere højskolehæder til Stoltenberg: Først modtog den norske statsminister Jens Stoltenberg Krogerup Højskoles Hal Koch-pris, og nu kan han sende en tak til endnu en dansk højskole.

Det er eleverne på Silkeborg Højskoles politiklinje, der har udpeget Stoltenberg som værdig modtager af skolens politikerpris.

Hjerteredder: Det var en anden form for hæder, tidligere højskoleelev Sebastian Hansen modtog til et hjerteindsamlingsshow på TV2 Charlie. Her blev han kåret som årets hjerteredder, efter at han på en bustur til Frankrig med Oure Højskole reddede chaufførens liv.

s. 23

højskole HB undersøger

s. 24

Ukonkrete Uffe STATUS Rent politisk er der ikke sket meget konkret på højskoleområdet, siden Uffe Elbæk i september sidste år overtog posten som folkeoplysningens minister. Fraværet af håndgribelige initiativer giver dog ikke anledning til utilfredshed i højskolemiljøet. Højskolebladet gør status på kulturministerens første år på taburetten af jeppe langkjær

der var fra flere sider udtalte forhåbninger om, at højskoler ne med forflytningen til kulturministeriet ville opnå en højere politisk prioritering, da Højskolebladet for et år siden undersøgte reaktionerne på ministeriumsskiftet og den nye minister, Uffe Elbæk. At det modsatte snarere har været tilfældet, antydes, da Jes Fabricius Møller og Britta Schall Holberg bliver bedt om at følge op på forventningerne fra sidste år: Ingen af dem har en umiddelbar kommentar til kulturministerens virke på højskoleområdet.

Denne tendens kunne dog måske allerede anes med offentliggørelsen af regeringsgrundlaget i oktober sidste år. Højskolerne er kun nævnt én enkelt gang i det 80 sider lange dokument. Et højskoleophold skal kunne indgå i en såkaldt fleksuddannelse – et skræddersyet uddannelsesforløb svarende til en ungdomsuddannelse – hedder det på side 19. Men selvom højskolerne altså kun indgår i dette ene forslag, kan det her et år efter konkluderes, at der end ikke på den front er sket meget. ”Fleksuddannelsen lader vente på

november 2012

sig,” som FFD’s generalsekretær Niels Glahn udtrykker det. Denne nølen havde formentlig resulteret i beskyldninger om løftebrud fra flere kanter for bare et halvt år siden. Men mens regeringen de første mange måneder kontant skulle forholde sig til anklager om løftebrud af den ene eller anden slags, er snakken siden forstummet.

Manglen på konkrete og håndgribelige forandringer og handlekraft er, ifølge Niels Glahn, således heller ikke ensbetydende med, at Uffe Elbæk har svigtet højskolerne. en samarbejdende minister Generelt er højskolerne blevet taget godt imod af deres nye minister, mener generalsekretæren: ”På højskolernes årsmøde viste han en stor imødekommenhed over for højskolernes rolle i samfundet. At vi skal spille en rolle for udviklingen af det gode samfund, som det blev formuleret.” Som eksempel på imødekommenheden nævner han det vigtige faktum, at Cirius-ordningen (støtte til internationale elever) fortsætter. Derudover er der muligvis ikke meget konkret at forholde sig til

endnu, erkender han, men understreger samtidig, at der eksisterer en god dialog med ministeriet – bl.a. om udformningen af en ny lovgivning. Og det er en glædelig proces, hvor højskolerne gives større rum, og hvor rammerne undersøges i fællesskab, lyder det fra Niels Glahn: ”Fra ministeriets side er der forståelse for, at nogle af lovgivningens snærende bånd skal løsnes.

Samtidig har vi dog også respekt for, at loven beskytter de fri skoler.”

Han bakkes op af FFD’s forkvinde og forstander på Silkeborg Højskole,

»

Han lovede at tage nogle af de bolde op, som blev kastet til ham, bl.a. at se på, hvor højskolernes virksomhed kan lettes for administrative og organisatoriske besværligheder. Det passer alt sammen meget fint sammen med, at vi i FFD har et ønske om at få lavet en ren højskolelov.

- helga kolby kristiansen, forkvinde for ffd Helga Kolby Kristiansen: ”Vi har i det forløbne år mødt en minister med stor tillid til og forståelse for højskolen.”

Også hun lægger vægt på viljen til

s. 25

samarbejde og de gode intentioner i bedømmelsen af Uffe Elbæk.”Han lovede at tage nogle af de bolde op, som blev kastet til ham, bl.a. at se på, hvor højskolernes virksomhed kan lettes for administrative og organisatoriske

»

I forhold til hans kulturpolitik generelt er det bedste, han har gjort for højskolerne, på en måde, at han ikke har gjort noget.

-kurt finsten, forstander på krabbesholm højskole besværligheder. Det passer alt sammen meget fint sammen med, at vi i FFD har et ønske om at få lavet en ren højskolelov. Det glæder vi os til at komme i gang med, og i FFD er vi parate – vi har støvlerne på,” fortæller hun. anonym på godt og ondt Det store fokus på proces og dialog synes altså ikke at genere to af højskolebevægelsens mest fremtrædende personer foreløbigt. Heller ikke Lisbeth Trinskjær, forstander på Ubberup Højskole, lader fraværet af faktiske forslag fra ministerens side være en kilde til utilfredshed. ”Jeg synes, det er en god minister, vi har fået for bordenden. Jeg oplever ham som en åben minister, og jeg synes, han gik langt på årsmødet.

Hans ide om 4. sektorvirksomhed er interessant, og jeg er meget enig med ham i, at højskolen kan mere, end den gør i dag. I det hele taget er jeg glad for den åbenhed, der bliver lagt for dagen,” udtaler hun. Dog ser Lisbeth Trinskjær frem til, at der i højere grad kommer skub i det egentlige arbejde

med fremtidens højskole: ”Nu glæder jeg mig til, at han for alvor tager fat, og der kommer noget konkret ud af arbejdet.”

Noget tyder altså på, at der i højskolemiljøet indtil videre hersker tilfredshed med ministerens fokus på samarbejde, om end der endnu ikke er mange egentlige forslag og resultater at forholde sig til. Helt udelt er den imidlertid ikke. Forstander på Krabbesholm Højskole, Kurt Finsten, forholder sig anderledes skeptisk. ”Skuffende, skuffende, skuffende,” lyder den umiddelbare og klare dom. ”Jeg har ikke mærket ministeren. Han har været anonym og er ikke kommet med nogen ideer,” mener Kurt Finsten, der ellers havde positive forventninger til den nye minister for et år siden.

Han retter både kritikken mod Uffe Elbæk som kulturens og højskolernes minister: ”I forhold til arkitektur, design og foto, som jo er det, vi arbejder med på Krabbesholm, synes jeg hans holdning har været trist. Når han siger, at kunsten skal fungere i forhold til erhvervslivet, er det en meget snæver opfattelse af området. Det er blevet til Kaospilotministeriet.” Kurt Finsten efterlyser større ambitioner på højskolernes vegne. Kulturministerens øvrige politiske udmeldinger taget i betragtning, kan han dog godt glæde sig en smule for højskolerne: ”I forhold til hans kulturpolitik generelt er det bedste, han har gjort for højskolerne, på en måde, at han ikke har gjort noget.”

Anonymiteten er imidlertid positiv ifølge Thue Kjærhus, forstander på Rønshoved Højskole. ”Vi har lovgrundlaget til fælles, men ellers er vi frie skoler,” udtaler han. Ministeriet skal blot fastsætte rammerne for skoledriften, som i hans øjne er rigtig gode, og ellers passe sig selv. ”Uffe Elbæk skal slet ikke blande sig i højskolerne.

Det synes jeg, han har haft fin forståelse for,” slår han fast.

Højskolelov Uffe Elbæk annoncerede for godt otte måneder siden et opgør med den såkaldte Tvindlov, som anses for at være begrænsende for højskolerne. Siden har der dog været stille fra ministerens side, og da regeringen i starten af oktober fremlagde sit lovkatalog for det kommende folketingsår, var højskolerne udeladt. Det har senest medført kritik fra Venstres kulturordfører, Martin Aastrup Jensen, som efterlyser konkret handling.

Cirius-ordningen Til glæde for landets højskoler proklamerede Uffe Elbæk på årsmødet i maj, at Cirius-ordningen, der ellers udløb med udgangen af 2012, forsætter i nye klæder.

Der er afsat 3 millioner kroner årligt til ordningen, som sikrer støtte til udenlandske elever.

Klummen

højskole Kommentar

s. 26

En stærk og smuk stemme NEKROLOG over Filt Jensen, Gråsten 1926-2012

af torben jørgensen, højskolelærer, oure højskole

af nina og thue kjærhus, rønshoved højskole

Du er simpelthen den, de andre ser. Du er din smag.

Midt i vores ferie i Vendsyssel fik vi budskabet om, at bestyrelsesmedlem for Rønshoved Højskole Filt Jensen var død, 86 år gammel. Vi var forberedte på budskabet, eftersom Filt de sidste par måneder var blevet mere og mere mærket af sin sygdom. Han ringede til højskolen 14 dage før sin død for at meddele, at han nu måtte træde ud af Rønshoved Højskoles bestyrelse.

Der er mennesker, der sætter spor i tilværelsen på en stille, men markant måde. Filt Jensen var et sådant menneske. Han var i en menneskealder medlem af Rønshoved Højskoles bestyrelse.

Fra 2002 til 2006 var Filt Jensen desuden formand for bestyrelsen. Vi kom derfor som forstandere til at arbejde meget tæt sammen med Filt. Filt var både som formand og som menigt medlem af bestyrelsen indbegrebet af ro, indsigt og redelighed. Men Filt var mere end det. Filt var også en del af det eksterne lærerkorps som skolen kunne trække på. Og vi trak på Filt. Utallige kurser og ture er blevet ledet af Filt.

Hans indsigt i Nord- og Sydslesvigs historie var enestående og subtil, hvilket hundreder af kursister på Rønshoved Højskole erfarede, og som vore lærere lærte af. Langt oppe i årene var Filt sammen med bestyrelsesmedlem Aage Jeggesen og vores lærer Hans-Tyge Haarløv primusmotoren i de historiske cykleture på skolen.

Filt var rundet af det grundtvigske.

Det kom til udtryk på mange måder, som når han fortalte om sin tid som elev på Rødding Højskole, da Hans Lund var forstander. Men vi mærkede

november 2012

det også i hans forståelse af sammenhængen mellem folkestyre og det folkelige. Filt var folkelig og dansk.

Og han sang med en stærk og smuk stemme, som kunne mærkes og høres i foredragssalen, og som vi alle vil savne.

Vi er ikke i tvivl om, at Filt Jensen var en fremragende forstander for Gråsten Landbrugsskole fra 1973 til 1987.

Filt var en god lytter, som også turde handle. På utallige bestyrelsesmøder på Rønshoved Højskole var han stille, lyttende og nærværende, hvorefter han til sidst på mødet uddrog kvadratroden af det sagte. Derfor fik Filt altid meget igennem på bestyrelsesmøderne, og derfor var der altid ro på kommandobroen på Rønshoved Højskole, også når søen var høj. Som forstander havde vi en enestående loyal rådgiver. Vi har derfor rigtig meget at takke Filt for.

Filts livsgerning blev Gråsten Landbrugsskole, hvor han var lærer i 50erne og forstander fra 1973 -87. Her var hans kald, og han var derfor utrolig stolt, når han talte om landbrugsskolen.

Han glædede sig over den dygtighed, som hans efterfølger forstander Peter Damgaard udviste. Filt var aldrig bange for at rose de, som fortjente ros. Han så sit virke i en historisk sammenhæng, hvor han var en del af landbrugsskolens levende historie. I 1990 blev Filt, til overraskelse for sig selv, valgt til Folketinget for Venstre som 64 årig.

Filt valgte at trække sig som MF’er efter 4 år. Han talte altid om tiden som folketingsmand med glæde.

På Rønshoved Højskole vil vi mindes Filt Jensen for hans redelighed, loyalitet og varme.

Hvordan bærer man sig ad med at blive smagløs? – altså ikke bare at have dårlig smag, for det er jo også smag, måske endda den mest udbredte, men hvordan slipper man helt af med den?

Er det overhovedet muligt, at vriste sig løs af smagens terror, vride sit dankort ud af designernes velformede greb, få et boligindretningsfilter på sit fjernsyn, slippe farverne løs fra det årligt fastlagte hierarki, eller blot at kunne vælge den første skjorte, der passer uanset ternenes størrelse. Bare slappe af, mens æstetikken voldtager verden.

Er det overhovedet muligt?

Svaret er desværre nej. Kampen er tabt. Du er, hvad du køber – du er den samme fra yderst til inderst, den virkelige dig ligger ikke derinde et sted og venter på at blive vakt til begejstret etisk handling og store bedrifter. Du er simpelthen den, de andre ser. Du er din smag.

Drømmer et kort og vildt øjeblik om en smagløs højskole med uniformer og sovesale. Hvor vi er overladt til at vise, hvem vi er - kun i handlinger og ord. Forestil jer det, blot 24 timer - det kunne være en emnedag! – hvem tør? – kom an. Det ku´ se rigtig godt ud!

Er højskolerne de nye universiteter?

Fra bloggen s. 27

af vibeke lundbye westphall, ba i religionsvidenskab fra aarhus universitet og tidligere elev på silkeborg højskole Det er seks år siden, at jeg første gang betrådte min højskoles røde murstensbelagte gulve. I receptionen blev jeg mødt af et smil og fik kommentaren med på vejen: ”Så er vi vist alle ved at være her”. Jeg var klar til et efterår i nye omgivelser, spændt og lidt nervøs.

Forventning, sommerfugle og ungdommelig lyst, der heftigt kæmpede om at løbe af med titlen som den sejrende følelse. I kender det sikkert alle sammen.

Det er fire år siden, jeg begyndte på universitetet. Højskolens røde mursten var skiftet ud med de meget karakteristiske gule mursten som kendetegner Aarhus Universitet. Mit hjerte bankede hurtigt mens jeg cyklede op af Langelandsgade. Jeg var klar, spændt og lidt nervøs. Mon det ville være et sted for mig? Skulle jeg have valgt København eller taget et år mere på de indiske landeveje? I kender det sikkert alle sammen. fra tvivl til virkelighed Som på højskolens første dage, blev nervøsitet og tvivlsspørgsmål hurtigt afløst af en meget konkret virkelighed.

Det giver sig selv, at virkeligheden på højskolen var anderledes end på universitet. På universitetet blev jeg mødt af en virkelighed, hvor alt skulle måles og vejes. Jeg skulle til eksamen i Bultmann og Buddhisme, og mine ord blev omdannet til tal. Som udgangspunkt var ændringen fra mine ords frie bevægelighed og de uformelle former for videns udveksling, som var karakteristik for højskolen, helt på sin plads. Jeg var dybt koncentreret og slugte alt, hvad jeg kunne af de gamle lærermestre.

Hvad der langsomt, men sikkert, er gået op for mig i mine år på som universitetsstuderende er derimod, at prisen for viden er et skift fra tryk på dannelse til et tryk på ud i ordet uddannelse. Det er en svada vi kender.

Medierne var i foråret fyldt med

historier om et kritisabelt lavt antal undervisningstimer, som resulterer i, at de studerendes vidensniveau er uacceptabelt. I samme omgang bliver masseuniversitetets management kultur kritiseret for at være medskyldig i omprioriteringen. Kritikken kan finde sit argument i det moderne universitetets ideologiske fader Wilhelm Humboldt.

Han satte dannelsesidealet lige så højt som højskolernes ideologiske fader Grundtvig.

Midt i taksameterregnskaber og forskernes desperate fondsstøtteansøgninger, mister universiteterne en af deres to hjørnesten. Uddannelsen af

»

Hvad der langsomt, men sikkert, er gået op for mig i mine år på som universitetsstuderende er derimod, at prisen for viden er et skift fra tryk på dannelse til et tryk på ud i ordet uddannelse. nye studerende. Kan det passe, at jeg skal sidde tilbage efter en bachelorgrad universitetet med følelsen af, at jeg fra burde tage et højskoleophold mere for at få den dannelse og undervisning, jeg har gået glip af i de semestre, der for mit vedkommende i perioder har bestået af 7 timers undervisning (ikke om ugen, men i alt, vel at mærke) i stedet for at læse videre og få min kandidatgrad?

www.hojskolebladet.dk nyttigt er godt af lars andreassen Jeg synes, det er fedt, at der er nogle unge mennesker, der finder det “nyttigt” at ville diskutere livets og højskolernes indhold. Det er da lige præcis i den diskussion/dialog, at meningen med menneskelivet træder frem – i hvert fald er det ikke en beskæftigelse, man vil finde, hvis man ser efter i naturen. Og hvis ikke Højskolebladet skulle viderebringe viden om sådanne initiativer og baggrunden for dem, hvem skulle så? verden er større end ubak af louis mogensen Idræt hverken kan eller skal være hele UBAK’en. Derfor ser du også, at netop idrætshøjskolerne er meget opmærksomme på at have traditionelle fag som samfundsfag, filosofi og andet på programmet. Det gør vi ikke for at få lov til bare at tonse fodbold og spydkast. Vi er eksperter i idræt, og alle idrætshøjskoler har idræt som adgang til det egentlige, og det er faktisk især UBAK. I sagens natur taler vi ikke bare om det – vi gør det; men perspektivet er aldrig færdigheder. Den del af idrætten tager andre sig af. uartige drenge af thue kjærhus Hvor er det rart, at vi har nogle uartige drenge i højskolebevægelsen som Louis. Jeg deler ikke Louis’ synspunkter, men hold da op, hvor han ilter min hjerne.

højskole Kommentar

s. 28

Polfoto

Lad os tale om det frit!

- tilegnet ”Pussy Riot”

KOMMENTAR I Rusland kaster unge piger hele deres liv ind i kampen for demokratiet, i Danmark drikker vi fadøl med politikerne. Else Mathiassen ser tilbage på Folkemødet

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

af else mathiassen, forstander på vestjyllands højskole det har regnet og regnet og regnet. sådan var det også i foråret. Lige indtil solskinsdagene i juni på Bornholm.

En kollega kaldte mig engang: ”Et lille Guds ord fra landet”. Til folkemødet i Allinge kunne jeg erfare, at hun havde ret, for jeg var helt benovet over at se alle politikerne og tv-journalisterne som andet end figurer i en firkantet kasse. De eksisterede i kød og blod.

Snakkede, grinede, diskuterede og hyggede sig.

Højskolernes minister, kulturminister Uffe Elbæk sad og spiste ved bordet lige bag min mand Jens og jeg.

november 2012

Jeg tog mig sammen og gik hen for at hilse på ham. Han bad mig sætte sig og spurgte nysgerrigt til kulturen i Vestjylland, og jeg fortalte med stolthed om alt det, der faktisk sker.

Herefter gik vi til Politikens Gård for at se Bjørn Nørgaards performance. En politisk kommentar, der endte med, at den store mand lå splitternøgen på en divan, der var betrukket med bl.a. ler, grus, mel og knuste spejle.

Han havde pyntet sig med en lyskæde, hvor fisk og brød var stukket ind hist og her. ”Man tænker så godt på en divaneser,” sagde den store kunstner.

Jeg sad og så på fra første bæn-

kerække. Ved siden af mig sad Kim Bildsøe og Johanne Schmidt Nielsen.

Lige bagved sad nogle unge, der var ved at gå til i forlegenhed. ”Riv mine øjne ud, riv mine øjne ud” sagde den ene og den anden sagde undskyldende: ”Jeg vidste altså ikke, hvad det var”.

Skråt bagved mig sad folketingets formand Mogens Lykketoft. Egentlig var seancen programsat til dagen efter, men her skulle den nøgne mand til middag hos dronningen i forbindelse med det kinesiske statsbesøg! Ville noget lignende kunne foregå andre steder end i Danmark?

politik overalt Der var politiske diskussioner alle steder, bogstaveligt talt. Vi kom slentrende fra en diskussion og talte om, hvor vi nu skulle hen, da en velkendt stemme lød fra en lille højtaler foran en souvenirbutik. En stemme jeg godt kan li’ for dens entusiasme og energi.

Vi gik gennem butikken med ”KrølleBølle” figurer og kom ind i en lille have. Stemmen lød stadig. Problemet ved stemmen er bare, at den er bærere af ord, der strider mod så meget af dét, jeg finder rigtig. Stemmen tilhørte Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance - her i samtale med Margrethe Vestager. Der sad de på en lille scene. Ordene fra Vestager var jeg måske enig i - måske ikke. Ordene kunne ikke holde mig fast, for de bragte hele tiden økonomi på banen, og det havde jeg ikke lige lyst til at bruge min tid på her og nu.

»

Måske var det almindelig pænhed, der ikke turde sætte sagen over høflig opførsel? Havde jeg bare haft en flig af Pussy Riots overmenneskelige mod på demokratiets vegne!

Så hellere hen og høre Pernille Rosenkrantz-Theil og Pernille Skipper.

Det var der saft og kraft i. Det var li gesom at komme ind i maskinrummet.

Ordstyreren spurgte Pernille Skipper om Enhedslisten virkelig kunne finde på at vælte regeringen. Hertil svarede Pernille Rosenkrantz-Theil: ”Tro mig - det kan de”. Og jeg kunne mærke, at hun vidste, hvad hun talte om.

Det kunne jeg under hele debatten, ligegyldig hvad emnerne var. Sådan var det også med Bo Lidegaard, Politikens chefredaktør, da han var i duel med Søren Pind. Inden de gik i gang, havde jeg ventet, at Søren Pind ville vinde, men han blev jordet af en meget skarp

Bo Lidegaard. Det hjalp heller ikke Søren Pind, at han muligvis havde fået en fadøl for meget. (Nej - det var ikke Lars Løkke Rasmussen!).

Vi var også et smut ovre, hvor Dansk Industri holdt til. Udvalgte folk sad i grupper, hvor de af Anders Lund Madsen fik udstukket en række dilemmaer alle med udgangspunkt i energispørgsmål. Det var virkelig interessant at opleve denne demokratiske samtale.

Jeg sad og glædede mig over ikke at skulle tage en beslutning, for man kunne se det rigtige og forkerte i alt, ligegyldigt hvad man landede på, men landes skulle der, og et både/og var ikke en mulighed. Til gengæld var der gratis buffet, drikkevarer og regnslag, da det begyndte at regne. pussy riot Jeg tænker tilbage på dagene på Bornholm i forbindelse med de to års fængsel til performancegruppen ”Pussy Riot”. De tre unge piger som protesterede mod Putins diktatoriske magtarrogance - støttet af den ortodokse patriarkalske kirke. De kaster hele deres liv ind for at fremme demokratiet, velvidende at de kommer til at betale en meget høj pris. Universitetsuddannede piger, der vidste, at de satte deres fremtid på spil, at de ville blive chikaneret, og at de risikerede flere års fængselsstraf for at ytre sig?

Selv havde jeg to større opgaver på folkemødet. Også jeg skulle performe - danse ”De forbudte trin”, danse ”Det politikerne ikke tør tale om”. Hold da op, hvor jeg brugte energi på at få knækket den nød. Hvordan skulle den koreografi se ud? Jeg fandt et udtryk og dansede i cirkusteltet. Forrest sad Bertel Haarder, som er idémanden bag hele Folkemødet. Blandt publikum sad også Anders Samuelsen, nok ikke for at se dans, men for at høre sin søster Mette Borch tale!

Der blev klappet efter min optræden, og modsat ”Pussy Riot” vidste jeg, at jeg frit kunne gå videre i livet, men modsat dem ved jeg ikke, om jeg gjorde bare lille bitte forskel.

Vestjyllands Højskole har en sang: ”Danskerne findes i mange modeller” skrevet af Ebbe Kløvedal Reich. I omkvædet lyder det: ”Lad os tale om det frit”. Den sang havde jeg valgt, da

»

Jeg sad og glædede mig over ikke at skulle tage beslutning, for man kunne se det rigtige og forkerte i alt, ligegyldigt hvad man landede på, men landes skulle der, og et både/og var ikke en mulighed. Til gengæld var der gratis buffet, drikkevarer og regnslag, da det begyndte at regne. jeg skulle indlede udenrigsminister Villy Søvndals tale på den store scene på Folkemødet. Spørgsmålet er ikke så meget, om vi som danskere kan tale frit. Spørgsmålet er mere, om man bliver hørt.

Og hvad med politikerne? Taler de frit, eller er de styret af et regelsæt for politikeropførsel? Politikerne bliver mere og mere fjernstyret og mindre frie. Deres umiddelbare tanker for ret og skel kommer ikke frem i en åben dialog. Politikerne skal vogte hver en handling og hvert et ord, og kan de ikke det, så har de folk til det - de såkaldte spindoktorer.

På den politiske scene ville jeg gerne have talt bare to minutter mere om demokratidebatten og ført den over i overvejelser omkring mediernes rolle versus det enkelt menneskes ansvar, men da TV-2 News skulle transmittere, måtte ”Det levende ord” vige for tv-kameraerne, hvor alt skal times på sekundet.

Er det folkelighed? Hvorfor fandt jeg mig i det? Måske var det almindelig pænhed, der ikke turde sætte sagen over høflig opførsel? Havde jeg bare haft en flig af Pussy Riots overmenneskelige mod på demokratiets vegne! Jeg kan trøste mig med, at der bliver en næste gang - på Bornholm og hver eneste dag.

Man må jo bare tage sig sammen, når det ikke kommer af sig selv.

s. 29

højskole Navne

aktuelt: s. 30

Teatermand i Toftlund Det er et alsidigt teatermenneske og en erfaren leder, der pr. 1. november tiltræder som ny forstander på Musikog Teaterhøjskolen i Toftlund. 50-årige Thomas Trier kommer fra en stilling som chef på Syddjurs Egnsteater i Rønde og har en lang karriere inden for teaterverdenen bag sig. Thomas har således både en fortid som universitetsunderviser og højskolelærer samt bestyrelsesformand for Kulturklubben, Kultursamvirke og Entre Scenen i Aarhus.

Både som teaterinstruktør og manuskriptforfatter har Thomas nydt stor succes. Hans stykke Hamlet – et hævndrama er i manuskriptform det mest solgte stykke nyere dansk dramatik, mens stykket Headbanger er blevet opført på en af Europas største og mest spændende scener: Het Toneelhuis i Antwerpen. Fra tiden i Rønde hører ungdomsscenen VærelZe 313 til blandt Thomas’ største fortjenester, mens hans forestilling Krag, om tidligere statsminister Jens Otto Krag,

Navne med småt Generalsekretær Næstformand i Rødding Højskoles bestyrelse og tidligere højskolelærer, Morten Skov Mogensen, er ny generalsekretær for landsorganisationen KFUM’s Sociale Arbejde.

Han forlader et job som direktionssekretær i Silkeborg Kommune.

senest har turneret Danmark rundt med flotte anmeldelser til følge.

Musik- og Teaterhøjskolen byder den nye forstander velkommen ved en reception den 3. november kl. 11.30.

outsiderne ved ole vind:

Værdiskiftet, der kom for tidligt Hal Koch (1904-63) hører i dag til højskolens koryfæer, men som forstander for Krogerup Højskole (1946-56) var han en outsider. Fra traditionelle grundtvigske ”folkelige kredse” blev Hal Koch og dermed Krogerup kritiseret for ”patologisk tolerance”, ”fladbundet humanisme” og for at gøre demokratiet til en pseudoreligion.

Som Grundtvigkender og en respekteret offentlig skikkelse kunne Hal Koch synes oplagt til at forny den traditionelle højskole. Men da han lagde afstand til den forkyndende højskoles kristelige og nationale værdier til fordel for opdragelse til samtale,

november 2012

demokrati og medborgerskab, vakte det modstand.

Det provokerede, når han fandt, at fællesskabet mellem en fiskerkone fra Hvide Sande og en bourgoeisiefrue fra Hellerup ikke bestod i national kultur eller religion, men i det politiske medborgerskab. Det hjalp heller ikke, at han var kendt som socialdemokrat.

Hans højskolevision led nederlag, og han måtte gennem en depression, før han vendte tilbage til universitetet.

Først efter 1968 indledtes det værdiskifte på de grundtvigske højskoler, som han havde efterlyst. Og Hal Koch blev efterhånden et koryfæ.

Kulturpris Niels Elberling, tidligere redaktør på dette blad og forhenværende højskoleforstander på den nu lukkede Thorstedlund Kunsthøjskole, er blevet hædret med Frederikssund Kommunes Kulturpris på 15.000 kroner. Han modtog prisen for sit aktive virke i byens kulturliv gennem 22 år.

Byrådskandidat Ole Lauth, forstander på Egmont Højskolen, er blevet opstillet på Socialdemokratiets foreløbige liste i Odder Kommune til byrådsvalget næste år. Selvom han allerede meldte sig ind i partiet i 1972, finder Ole altså først nu tid til at gå ind i kommunalpolitik.

Pilfinger Hackerspace er navnet på et nystartet forum for teknikinteresserede på Ryslinge Innovationshøjskole. Døren til skolens kælder er åben hver torsdag fra kl. 18 for alle, der vil udleve tekniske fantasier.

Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningens kurser 2012 5.-6. november Kursus for køkkenledere Vestjylands Højskole 6.-7. november Kursus for sekretærer og s. 31 forretningsførere Brandbjerg Højskole

Drøftelse af de korte kurser og ønsker til evt. ny højskolelov På forstandermødet torsdag den 29. november vil der blive lagt op til drøftelse en af de korte kurser ud fra faktuelle forhold, sådan som FFD’s bestyrelse lagde op til på generalforsamlingen i juni 2012.

Ligeledes vil der blive lejlighed til at drøfte forslag til en evt. ny højskolelov alene rettet mod højskolerne.

Konference for skolebestyrelsesmedlemmer FFD inviterer til konference for skolebestyrelsesmedlemmer den 25-26. januar 2013 i DGI-byen, København. Programmet omhandler højskolebestyrelsernes opgaver og ansvar, indlæg om aktuelle spørgsmål og de seneste lovmæssige ændringer, foruden besøg i Kulturministeriet. Se programmet på www.ffd.dk/kurser

Bestyrelseskonference

7. november Lærerkonference/Højskolernes novembermøde Sted: Endnu ikke fastlagt 7.-9. november Kursus for nye forstandere Vallekilde Højskole 21. november Vejledningsfaglig temadag Store Kannikestræde 19, 1169 København K 26.-30. november HPU modul 3 - i samarbejde med UC Syddanmark og SDU Sted: Endnu ikke fastlagt 28.-29. november Temadag og forstandermøde Brandbjerg Højskole 6. december Kursus for viceforstandere og souschefer Højskolernes Hus, København

2013 1. januar Kursus for nye lærere Højskolernes Hus

For højskolernes bestyrelsesmedlemmer - 2013

25.-26. januar Konference for skolebestyrelsesmedlemmer Sted: Endnu ikke fastlagt 28. januar-1. februar HPU modul 4 - i samarbejde med DPU, Aarhus Universitet Sted: Endnu ikke fastlagt 4.-5. marts HPU modul 5 Sted: Endnu ikke faslagt 21.-22. marts Informationsseminar 2013 Sted: Endnu ikke faslagt 6.-8. maj 2013 HPU modul 6 Sted: Endnu ikke faslagt 6. -7. juni 2013 Årsmøde og generalforsamling Askov Højskole

Se mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Risskov Bilferie - Europa til lavpris Pe

rfe

km Bl . fr ot 2 aO 0 de ns e

Besøg Fyns mange købstæder God beliggenhed i grønne omgivelser

2 overnatninger 2 x morgenmad 2 x 2-retters menu/buffet* Kaffe/te m/ kage og før middag drink Gratis parkering og internet

Fyn

til 46% Spar op Kun

749,-

Miljøtillæg kr. 35 / døgn

Ankomst: Indtil 30.12.12

Julehygge i København

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x 3-retters menu/buffet* 2 x kaffe og kage 1 fl. vin ved afrejse 1 x keglebane* Ankomst: Indtil 28.04.13

- Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG - Prisen er pr. person i dobbeltværelse - Mulighed for flere dage - Minimum inkl. slutrengøring - Ekspeditionsgebyr fra kr. 59,- Spar i forhold til hotellets egen pris - Forbehold for trykfejl og udsolgte datoer - Gode børnerabatter - Prisstigninger kan forekomme

ge

nh

ed

Hotel Astoria

2 overnatninger 2 x morgenbuffet I hjertet af København Besøg Tivoli Shopping på Strøget

1

den 25.0

til 44% Spar op Kun

Bestil in

699,-

Ankomst: Indtil 29.12.13

Historiske omgivelser tæt ved Flensborg Besøg Flensborg Julemarked 26.11 - 22.12

Landgasthof Tarp

lig

Sjælland

Ki Me el lle &L m üb ec k

fra 25 k græ m. ns en

Landsbyidyl i Tarp

be

Hotellet ligger tæt ved Tivoli og Københavns mange kulturoplevelser

Fyn for alle

Vissenbjerg Storkro

kt

Hohwacht ligger omgivet af gamle bøgeskove, og er det ideelle sted for en afslappende ferie Nordtyskland

2

den 28.1

til 199,Spar op Kun

Bestil in

649,-

Wellness ved Østersøen Hotel Hohe Wacht

2 overnatninger 2 x morgenmad 1 x 3 retters menu eller buffet 1 velkomstdrink Fri adgang til Wellnessafdeling

Nordtyskland

til 144,Spar op Kun

749,-

Miljøtillæg kr. 12 / døgn

Ankomst: Indtil 29.12.12

Læsertilbud oplys/tast bestillingskoden:

HØJSKOLE

november 2012 bestil døgnet rundt på www.Risskov-Bilferie.dk eller ring 70 Se mere og

22 77 17