Højskolebladet September 2012

Brug bolden Idræt som dannelsesprojekt Opgør med traditionen Interview med Oures Ole Hjorth

s. 1

Hvad er rigtig højskole?

Idrætshøjskolernes selvforståelse

september 2012

siden 1876

s. 2

Nyhed

.dk Det levende ord online.

Din chance for at deltage i debatten.

Ny hjemmeside i luften den 1. september

september 2012

INDHOLD september 2012

s. 4 Leder Timeout s. 5 Til tiden Sportsmetaforen tager kegler

Brug bolden - Idræt som dannelsesprojekt

s. 6 s. 10 Tidsånden kort Ifølge Rasmus Jakobsen s. 11 Hvor er kongevejen til dannelse?

Indspark ved Ove Korsgaard s. 12 Foto

s. 14

Opgør med traditionen Interview med Oures Ole Hjorth

s. 20 Bøger

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 Når nødvendigheden suspenderes Bag om ny debatbog om højskolen s. 26 s. 28 Debat og kommentarer s. 30 Navne

september 2012

Hvad er rigtig højskole?

“Idrætten behøver ikke forsvare sig i dag – i den brede offentlig er den accepteret, men internt i højskoleverdenen kan der være arrogance.”

- henrik løvschall, idrætshøjskolen i århus

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 08/september 2012. 137. årgang udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk

Timeout Sara Peuron-Berg Medredaktør

efter en sommer pakket til bristepunktet med sport er der grund til at kigge nærmere på idrættens kvaliteter. Bag de muskuløse kroppe og den imponerende udholdenhed gemmer sig noget mere væsentligt.

OL’s kerneværdier er excellence, friendship og respect. Men som en ældre dame sagde til en veninde ifølge Politikens overhørte samtaler: ”Men der er altså gået ALT for meget konkurrence i det OL!” Som modsvar findes amatørsporten. The Amateur Athletic Club fra 1866 var for den engelske overklasse og havde fokus på venskabet, en kristen opbyggelighed og den robuste mandighed (kvinder var dømt ude).

Ideen var idræt for fællesskabets skyld og ikke for sejren eller pengene.

Vindermentaliteten og specialiseringen er svær at forbinde med et pædagogisk dannelsesideal, der vil det almene. Dannelse som pædagogisk norm henviser både til processen, erhvervelse af viden, færdigheder og holdninger, og resultatet af processen: dannelse af personligheden. Og der kan idræt være en bedre ramme end et klasseværelse. Der er ikke noget, der kan lære et forkælet 6-årigt enebarn om individualisme over for fællesskab, demokratiske udvælgelser, integration, tillid og retfærdighed som fodboldtræning. Selv topscorer Oskar skal stå på mål engang imellem. Også selvom hans far synes, det er strengt.

Er idræt en del af et pædagogisk dannelsesideal? Ja! Dannelse er en balance mellem det sproglige og det sansede, det boglige og det færdighedsmæssige, det tænkende og handlende. Men netop derfor kan idrætsundervisningen heller ikke stå alene.

Hvis idrætten skal spille en rolle i forhold til dannelsen er spørgsmålet ikke, hvor meget eller hvor lidt, men hvordan.

»

Der er ikke noget, der kan lære et forkælet 6-årigt enebarn om individualisme over for fællesskab, demokratiske udvælgelser, integration, tillid og retfærdighed som fodboldtræning.

september 2012

redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Jeppe Langkjær redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Eva Birgitte Jensen Sara Peuron-Berg Jeppe Langkjær Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2012: #9: 27. september #10: 25. oktober #11: 29. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

Sportsmetaforen tager kegler TENDENS Sportsudtryk bruges ikke kun i sportens verden, men bliver i stigende grad anvendt i politik og i erhvervslivet. På den ene side har de begrænset forklaringsværdi. På den anden side kan de bruges til at skabe et sprogligt og folkeligt fællesskab af sara peuron-berg. foto: polfoto

”at kridte skoene” og ”at kaste håndklædet i ringen”. Sports- metaforen bruges mere og mere og er i dag kommet helt ind på livet af os.

Men netop i forhold til livet er den øgede brug af sportsmetaforer problematisk, mener Jes Fabricius Møller, ph.d. i historie fra Københavns Universitet. Tidligere på året skrev han i Kristeligt Dagblad, at overskrifter som ”Han tabte til kræften” stiller sygdom og patient op over for hinanden som i en slags knockout-turnering: vind eller forsvind. Det mener han stadig. ”Meningen er, at man kan overvinde vanskeligheder og modstand ved mentalt at indstille sig på sejr. Hvis man ikke tror på sejr kan man ikke vinde,” forklarer Jes Fabricius Møller. ”Men hvad gør det ved alle dem, der har ’tabt denne kamp’?” Som retorisk redskab kommer sportsmetaforen ofte til kort over for fyringer, sygdom og død på grund af deres begrænsede forklaringsværdi. Som Jes Fabricius Møller understreger: ”Livet er ikke et spil tennis”.

Problemet er, at sportsmetaforen også er en slags krigsmetafor, der handler om magtbalancer og om kampånd.

Til gengæld er det præcis det, der gør

vores dagligdagsformuleringer; så godt integreret er de blevet i det øvrige sprogbrug. Årsagen til den voksende brug af sportsmetaforer ligger ifølge Selskabet i genkendelsen og forståelsen. Man erstatter ”vi må lige holde en pause og tænke nærmere over sagen” med en ”timeout”. Ved at bruge begreber fra en folkeligt populær idræt, som fx fodbold, føler vi, at vi er med i et fællesskab - ”vi er med på holdet”. Og det er vel at mærke et hold med sundhed, målrettethed og aktivitet i fokus.

På denne måde henviser brugen af en sportsmetafor til en fælles referenceramme og til ideen om det gode liv. Og hvem vil ikke gerne spille for det hold?

den perfekt til fx politik. Sidste års valg var fyldt med ”holdopstillinger” og politikere, der ”kom på banen”, hvilket også Modersmål-Selskabets seneste årbog Sprog på banen fortæller. I forordet forklarer selskabet, at sportsmetaforen kan give problemer, da den i visse tilfælde kan være ekskluderende, fx overfor udlændinge. Men de er ikke i tvivl om, at den er kommet for at blive, og Selskabet spår, at vi snart ikke vil kunne identificere sportsmetaforer i

»

Ved at bruge begreber fra en folkeligt populær idræt føler vi, at vi er med i et fællesskab ”vi er med på holdet”.

s. 5

tendens Idræt som dannelsesprojekt

s. 6

Brug bolden

TENDENS Selvom der netop nu er stort fokus på kroppen og motion, er idrættens betydning for dannelsen ofte overset. Sport og bevægelse spiller en vigtig rolle for indoptagelse af viden og erfaringer, og højskolerne et godt eksempel på en kropslig demokratikultur af eva birgitte jensen, freelancejournalist. foto: rasmus rask

september 2012

lige nu er vi er midt i en krops- kultur med ekstremt fokus på kroppen som fitness-kulturen.

Men trods kroppens stigende kulturelle betydning er det en almindelig opfattelse, at viden og erkendelse er noget, man får med hovedet. Men man overser kroppens betydning for måden, vi indoptager og ”lagrer” erfaringer på. Ny viden peger på, at kroppen og fysisk aktivitet er mindst lige så vigtig for dannelsen. Kroppen har en anden funktion end bare at bære hovedet hen i et klasselokale.

Morten Andersson, pædagogisk

s. 7

medier som MTV, som inspirerer til den kropslige identitet.”

Han fortsætter: ”Vi gør, hvad vi kan, for at kroppen får en anden funktion end bare at bære hovedet hen i et klasselokale. Man er ved at få øjnene op for, at man bedre lærer de boglige ting, når man også bevæger sig. Her er vi dybt optaget af, hvordan dannelse, bevægelse og idræt hænger sammen, når det gælder faglig udvikling. I de situationer, hvor eleverne udvikler sig personligt og socialt får mange en ahaoplevelse om sig selv, når vi fx evaluerer boldspil.”

Morten Andersson understreger, at målet ikke er at gøre de unge til gode gymnaster, men at give dem personlige, dannelsesmæssige ting med i bagagen. ”I vores lederuddannelse sætter vi en ære i, at eleverne bagefter kan formidle det videre, de har lært. Derfor sender vi eleverne ud og undervise børn, unge og voksne i idræt og gymnastik. Vi har mange eksempler på, at det lykkes.”

På Gymnastikhøjskolen skal lærerne og eleverne snart i gang med en temauge om filosoffen Søren Kierkegaard, og heri indgår både bevægelse og andre udtryksformer. Kierkegaard var selv inde på, at det er sundt at bevæge sig – især når man skal tænke.

leder på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, ser tydeligt i kulturen netop nu, at krop og sind ses som to adskilte poler: ”Konsekvensen kan være en hel generation af unge mennesker, som ikke kan mærke sig selv. De har en masse ord om ’hvordan de har det’, men fokuserer kun på designet af deres krop.

Inden for fitness er der et øget fokus på specialiseret træning, og det er jo mest udtryk for en bevægelseskultur, hvor man fokuserer på hvor mange kilojoules, man har forbrændt. Det er her, højskolen kan give de unge kvalitet i oplevelserne, så det ikke kun bliver

kroppens filosofi Ligesom Søren Kierkegaard har Lektor Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, en filosofisk tilgang til idræt og dannelse. Han er bl.a. medforfatter til bogen Kroppen i læringsrum. Han er dog mere inspireret af den franske filosof Maurice Merleau-Ponty, som kaldes ”kroppens filosof ”.

Lars Emmerik Damgaard Knudsen mener, at dannelsen kommer fra kroppen: ”Populært sagt er der så at sige intet mere kropsligt ved at slå vejrmøller på en eng i skoven, end der er ved at spille World of Warcraft på sin computer. Forskellen er, at man

forholder sig til sin kropslighed på forskellige måder. Kroppen erfarer både engen og computerspillet før tanken.

Dannelsesindholdet af vejrmøllen eller World of Warcraft grundlægges og

»

Når miljøet ændres, vænner kroppen sig lynhurtigt til det. Og det er den evne kroppen har, som i dannelsessammenhænge er vigtig.

Vi dannes på grundlag af kroppens oplevelser af omverden, og først på skuldrene af disse erfaringer reflekterer vi over, hvad dannelse til medborger betyder for os og andre.

- lektor lars emmerik damgaard knudsen, institut for uddannelse og pædagogik på aarhus universitet

betinges af oplevelsen – ikke af tanken.

At dannes sætter sig altså i kroppen som bestemte erfaringer af fx idræt og frihed eller venskab og strategispil.”

Han mener, at det ikke står så skidt til med at arbejde med bevægelse og dannelse sammen. Han nævner som eksempel folkeskolen, som er blevet dygtig til at inddrage bevægelse og boldlege i fx matematik og stavning. ”Folkeskolen integrerer kroppen

tendens Idræt som dannelsesprojekt

s. 8

»

Fra at have været en bevægelsespause i undervisningen blev idræt til dannelsesprojekt, der sigtede på menneskets personlige udvikling.

Den folkelige idræt kom fra højskoler og efterskoler og har smittet af på andre dele af bevægelseskulturen, som blev til en kropslig demokratikultur.

- henning eichberg, prof. på institut for idræt og biomekanik ved syddansk universitet

og bruger kropsligheden meget i den moderne skoleform, hvor det før gjaldt om at sidde helt stille i timerne. Enhver lærer ved, hvor svært det er at få eleverne til at sidde stille. De ved også, at der er forskel på piger og drenge i den måde, de forholder sig til omverdenen på, selvom det nu mere og mere går på tværs af køn. Det er vigtigt for dannelsen, at man udfordrer kroppen og lader være at ignorere den. Ingen kan koncentrere sig efter 20 minutters undervisning, så må man op at stå.

Men bare det at flytte rundt på møblerne i klassen kan give en helt anden kropslig oplevelse mellem læreren og eleverne. Når miljøet ændres, vænner kroppen sig lynhurtigt til det. Og det er den evne kroppen har, som i dannelsessammenhænge er vigtig. Vi dannes

september 2012

på grundlag af kroppens oplevelser af omverden, og først på skuldrene af disse erfaringer reflekterer vi over, hvad dannelse til medborger betyder for os og andre.’”

Damgaard Knudsen roser højskolerne for at udfordre elevernes kreativitet. ”Højskolerne inviterer med sine frie rammer eleverne til at blive hele mennesker. Højskolen skaber eleverne, og det er i høj grad det, som er deres kvalitet i en dannelsessammenhæng. Ikke mindst fordi erfaringer og oplevelser er en del af konceptet. Her udfordres kroppen i stedet for at blive ignoreret eller disciplineret til bestemte arbejdsformer som i skolen.” den grundtvigske krop Kultursociolog Henning Eichberg er professor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, og har netop udgivet en bog om idrætspolitik i forskellige lande. Henning Eichberg deltager i et stort forskningsprojekt på Harvard Universityi USA om Grundtvig som ”nationbuilder”.

Han ser på, hvilken rolle Grundtvig spiller for den folkelige idræt, og hvad kroppen betyder i det grundtvigske univers. ”Det er så dansk, så det næsten ikke kan oversættes. Grundtvigs levende ord bliver opfattet som kropslige, et fællesskab med idræt, sang, lege og dans, noget vi er sammen om, et levende demokrati, som også findes i Norge.”

Idræt er gået fra at være en slags disciplinkultur med gymnastik i lige rækker til at være en konkurrencekultur, hvor alting drejer sig om kompetence, resultater – og sundhed, mener Eichberg. ”Vi har en enorm sportsfiksering i vores konkurrencestat, hvor alting drejer sig om at få store events til alle byer, hvor vi skal udkonkurrere alle andre.

Konkurrencestats-mentaliteten giver stress på arbejdspladserne, og så skal alle røre sig og dyrke motion. Sport er suget ind i sundhedspolitikken, og

idrætsinstitutterne på universiteterne er lagt sammen med fag som ernæring, folkesundhed og biomekanik.”

Henning Eichberg mener, at det aldrig er lykkes at gøre folkeskolens idrætsundervisning til et dannelsesprojekt. ”Det vigtigste for skolens mainstream-dannelse er og bliver matematik og læsning. Siddekulturen har stadig højeste prioritet i skolen, hvor idræt er en slags bevægelsespause.”

Højskolebevægelsen er gået den modsatte vej af folkeskolen, mener Eichberg og giver den æren for, at idræt som kropslig bevægelse er blevet personlig udvikling.

Han går tilbage til 1880erne: ”I det øjeblik man på Vallekilde Højskole opdagede den svenske gymnastik, blev gymnastik en del af højskoledannelsen.

Fra at have været en bevægelsespause i undervisningen blev idræt til dannelsesprojekt, der sigtede på menneskets personlige udvikling. Den folkelige idræt kom fra højskoler og efterskoler og har smittet af på andre dele af bevægelseskulturen, som blev til en kropslig demokratikultur.”

Henning Eichberg boede på Gerlev Idrætshøjskole i 25 år og betragtede højskolen som et eksperimentarium for sin idrætsforskning. ”Fitness blev også moderne på Idrætshøjskolen, og man indrettede et fitness-lokale, men det stod snart tomt. Så det afhænger af menneskers valg og historisk skiftende bevægelsesinteresse.”

Men under et forskningsprojekt omkring ældre og bevægelse opdagede Eichberg noget overraskende. Det viste sig, at ældre, som kom i fitnesscentrene, dannede fællesskaber og tog på udflugter sammen. ”I disse kommercielle rammer opstod en folkelig demokratikultur, og pludselig var fitness-kulturen ikke så forskellig fra højskolekulturen og foreningskulturen. Folk har dette demokrati i sig, og tager det med, også under markedets præmisser – ikke mindst takket være højskolerne.”

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

KIERKEGAARD

COMEDY

AF OG MED

ET DØDSENS ALVORLIGT COMEDY SHOW OM KÆRLIGHED, SEX OG PARFORHOLD MED SØREN KIERKEGAARD SOM SPARRINGSPARTNER

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® SHOW

s.s.12 12 s.s.12 12

CLAUS DAMGAAR D

’’Begavet og tankevækkende - og lige så kompakt som kompromisløs.’’

Information 2011/Overalt en Danseplads

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

20. - 29. SEPTEMBER BÅDTEATRET / København www.baadteatret.dk

3. - 5. OKTOBER www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk KATAPULT / Århus www.katapult.dk

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

KIERKEGAARD COMEDY SHOW

udbydes til turné i 2013 www.enten-eller.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s.s.12 12

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager Vi Vios påtager påtager aldrigos os sager aldrig aldrig modsager sager frie mod skoler mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010 januar 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

s. 9

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - ifølge Rasmus Jakobsen

cand. mag i moderne kultur & kulturformidling. Tidligere lærer på Vallekilde og Krogerup Højskole. Suppleant i bestyrelsen for Roskilde Festival Højskole. Interesserer sig for kroket, zoologiske haver og er nok den eneste, der har formået at løfte indkøbscentre ind som et undervisningsemne på de danske folkehøjskoler.

september 2012

Sundhedspræster

Når man som jeg har tilbragt masser af timer denne sommer i selskab med den samlede skare af danske sportskommentatorer, så er det dejligt, at der er nogle, der tænker på, at det hele ikke skal gå hen og blive helt humorforladt. Hørt under en af Caroline Wozniackis kampe under OL: “Ja, hun bliver helt fanget i Carolines opkast og når slet ikke at reagere.”

Så stopper legen! Et team af forebyggelsestyper, der skal ”opsøge folk på biblioteker, i butikscentre, men også privat” for at fortælle dem, at de skal spise sundere og holde op med at ryge. Der er vist nogle, der har behov for at (gen) læse 1984. Dårligste forslag fra den nye regering til dato.

morsomt

rasmus jakobsen

Sportskommentatorer

mer af det

Fadølsfest Måske var ”Folke”mødet ikke helt så folkeligt, som det kunne være, men jeg må ganske enkelt bøje mig i støvet eller måske snarere i tomme fadølskrus, når det danske politiske etablissement giver den fuld gas på dansegulvet en sen nattetime i et telt på Allinge Havn – men det er vel også derfor, de fleste i sin tid begyndte at interessere sig for politik.

burde forbydes

kedeligt

s. 10

Løbeklubber Løbeklubber er Afholdsbevægelsens naturlige aftager. ”Vi kan sagtens have en fest med et pulsur, et halv-maraton og øko-spelt stikkende ud af alle kropsåbninger.”

– Gu´ kan man ej! Måske bliver i 1000 år gamle, men jeg vil nu også nødigt tilbringe en god del af dem med at sidde på et plejehjem og spille banko om pensionistkasser fra Årstiderne.

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Ove Korsgaard (f. 1942) Professor på Institut for Pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Hans Hauge

Asser Amdisen

Rasmus Kjær

Hvor er kongevejen til dannelse?

INDSPARK Idrætten kan meget, men ikke alt Jeg har selv været lærer og forstander på en idrætshøjskole og kender derfor behovet for at få idræt gjort til en ligeså lødig og almendannende aktivitet som litteraturundervisning og historiske foredrag. I 1970 var der stadigvæk agtværdige højskolefolk, der stillede spørgsmålstegn ved, om idrætshøjskoler overhovedet var rigtige højskoler, og om de burde være under højskoleloven. Men siden er de kropslige, musiske, kreative og kunstneriske fag for længst blevet højskolens hovedfag, ikke bare på idrætshøjskolerne, men også på en betragtelig del af de øvrige højskoler. Så hvorfor udkæmpe en kamp, som for længst er vundet? Er det fordi håndens og kroppens fag har sejret ad helvede til?

Der findes 117 forskellige definitioner af dannelse, men skal begrebet give mening, må man fastholde, at dannelse sigter mod at højne menneskets åndelige og moralske kvaliteter. I diskussionen om idrættens betydning for dannelsen, tror jeg det vil være klogt at rejse to spørgsmål: Hvad kan idrætten? Hvad kan idrætten ikke?

For at svare kort og knapt på det første spørgsmål vil jeg kæde dannelse

sammen med karakter, idet der er en lang tradition for at tale om idrættens betydning for karakterdannelsen. Da forstander Ernst Trier i sin tale på Vallekilde Højskole 1884 talte begejstret om den svenske gymnastiks betydning for ungdommens dannelse, pegede han blandt andet på gymnastikkens karakterdannende betydning. Og da baron Pierre de Coubertin ti år senere i Paris fik opbakning til at etablere de moderne olympiske lege, slog han i endnu højere grad på sportens karakterdannende betydning. I sin tale på Sorbonne Universitet 1894 gjorde han op med den dualistiske opfattelse, at mennesket består af krop og sjæl. ”Når alt kommer til alt, mine herrer, består mennesket ikke kun af to dele: krop og sjæl, mennesket består af tre dele: krop, sjæl og karakter. Karakteren dannes ikke alene af ånden; den dannes især af kroppen. Det var netop dét, de gamle grækere forstod, og det er dét, vi nu så smerteligt må lære igen.” For Coubertin var sporten kongevejen til dannelse af karakteren.

For at kunne svare ligeså kort og knapt på det andet spørgsmål, vil jeg henvise til Hal Koch, der i en diskussion om karakterdannelse sagde: “Lad mig sige det så skarpt, at det sikkert vil ægge til modsigelse. Karakter skabes kun ad én vej, gennem oplysning, og der gives ingen genvej.” Som formand for Dansk Ungdomssamvirke (D.U.),

som var en paraplyorganisation, der skulle hindre en nazificering af dansk ungdom, fremhævede han i 1940: ”Hvis D.U. bidrager til at afpolitisere ungdommen, samtidig med at man øger nationalfølelsen og stimulerer sportssansen, vil D.U. medvirke direkte til en nazificering af dansk ungdom…

Dette er efter mit skøn en reel fare.”

Hvis man tænker, at han nok havde Niels Bukh i tankerne, da han skrev det, er det ikke helt forkert. Hans sprogbrug er tydeligvis præget af hans opgør med nazismen og dens ekstreme fokusering på kroppen og kropslige dannelse. I forlængelse af Grundtvig, men til forskel fra Coubertin, peger Hal Koch på, at sproget udgør kongevejen til karakterdannelse. Han strammer endda skruen ved at sige, at der ikke findes andre veje. Men deri har han ikke ret. Som Pierre de Coubertin siger, skabes karakteren (også) gennem prægning af kroppen ved hjælp af sport. Alligevel har Hal Koch en vigtig pointe. For det, han indirekte siger ved at betone oplysning, er, at idrætten ikke kan alt, og at det er direkte farligt, hvis man tror, den kan.

Selv om Hal Koch havde uret i at underkende idrættens karakterdannende betydning, havde han ret i at pege på sproget, bevidstheden og refleksionen som det, der må have prioritet, når det gælder dannelsen af højere åndelige og moralske kvaliteter.

11 s.s.11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Grundtvig under huden Højskolebladet har modtaget et billede af Jeppe Søe.

Jeppe Søe er født på Krogerup Højskole, opvokset på Uldum Højskole og Lønne Højskole med hans far Poul Erik Søe i spidsen. På den måde fik Jeppe Grundtvig ind under huden allerede fra fødslen.

Jeppe holder hvert år foredrag om Grundtvigs værdier - og er især gået målrettet efter at få højskole- og efterskoleelever til at forstå, at Grundtvig ikke er en historisk støvet figur, men vildt moderne at have med sig - og hvem er bedre at have i ryggen end ham? Måske dette giver ”den gamle” lidt street-credit, så de unge kan se, at han for Jeppe ikke bare er noget han har læst, men noget han står inde for.

Grundtvigs tanker om frihed og folkelighed er i sandhed nødvendige at genoplive, mener Jeppe. Ikke bare i højskolen, men også i samfundet. Eller som hans far formulerede det i 60erne: Frihed til forskellighed. De tre ord vil komme til at stå under hans tatovering, når sårene er lægt, og ryggen er klar til de sidste stik.

september 2012

s. 13

tendens PortrĂŚtinterview

Opgør med

s. 14

september 2012

traditionerne PORTRÆTINTERVIEW I år fylder Oureskolerne 25 år. Medgrundlægger og forstander for højskolen Ole Hjorth har været med hele vejen. En vej der har været belagt med konstant fornyelse og opgør med traditioner af andreas harbsmeier. foto: christoffer askman

i et magasin, oure udgav tidli- gere i år i anledning af skoler- nes 25-års jubilæum, er grundlægger og forstander Ole Hjorth skildret på et foto godt gemt bag store stakke af bøger og med en bog af den britiske sociolog Anthony Giddens. Han smiler lidt skævt til fotografen fra den sorte læderlænestol og bag ham hænger et portræt af Freud. Ole Hjorth er i bogstaveligste forstand placeret oven på et andet billede, der må formodes at være et meget centralt udsnit af Hjorths bogsamling: Georg Brandes’ Voltairebog. Det er ingen tilfældighed.

Det er her, han tager sit udgangspunkt. I oplysningstænkningen og i den kulturradikalisme, som han havde med hjemmefra. Ganske vist har Ole Hjorth, der fyldte tres sidste år, aldrig gået på højskole. Faderen var journalist og kulturradikal fra Helsingør og moderen bondedatter fra Vestjylland. Så

i barndomshjemmet måtte han siden 7-års alderen lægge øre til, hvad Arnfred nu havde sagt om dette og hint på Askov Højskole. Konflikten mellem det kulturradikale og det grundtvigske var allerede til stede i hjemmet.

Og det har den også være i Ole Hjorths karriere. Hvis man skulle nævne én ting, der kendetegner Ole Hjorth, må det være hans modvilje mod stilstand og tradition for traditionens skyld. Det har også kendetegnet Oure-skolerne gennem snart sagt alle årene. Siden skolernes tilblivelse i 1987 er der unægtelig sket en del.

Opstarten som efterskole blev hurtigt udbygget til højskole. Og senere kom kostgymnasiet til, således at skolerne her til efteråret kan byde velkommen til godt og vel 900 elever. I store træk har det været en succeshistorie uden sidestykke i dansk skolehistorie.

Det næste projekt går ud på at

s. 15

tendens Portrætinterview

s. 16

Ole Hjorth (F. 1951) Medgrundlægger af Skolerne i Oure i 1987 og siden da medlem af skolernes ledelse. Mag. art. i litteraturvidenskab, tildelt Odense Universitets guldmedalje i litteratursociologi i 1980, desuden studier i idræt, psykologi og pædagogik. Lærer og forstander på “Den røde Højskole” 1980-87. Har tidligere været i den danske elite i mellemog langdistanceløb.

september 2012

skabe en international kostskole med elever fra hele verden. ”Vi er jo europæere nu,” forklarer Hjorth, da vi har taget plads i det store mødelokale i Oures nyeste tilbygning. ”Det er bare ikke gået op for danskerne endnu,” fortsætter han. ”Heller ikke de mest velorienterede. Og det er udfordringen for vores tre skoleformer – gymnasiet, højskolen og efterskolen – at forberede eleverne bedst muligt til en grænseløs verden. For vinderne i globaliseringen er dem med mest kulturel kapital, dem, der kan begå sig og orientere sig i kompleksiteten, mens de andre får et problem,” fortæller Hjorth, der bygger sine overvejelser på et bredt katalog af oplysningstænkere, sociologer og filosoffer. ”Mange af vores elever kommer fra hovedstadsområdet. De kan finde på at tage en tur til New York fra den ene dag til den anden, de orienterer sig langt ud over Danmarks grænser og betragter hele verden som deres egen.” ”Derfor bør vi i højskoleregi beskæftige os langt mere med verdenslitteratur, med verdenskultur,” mener Ole Hjorth, der netop har skiftet kasket i Oures skoleledelse. Fra at have haft ansvaret for efterskolen i en periode, er han nu tilbage som højskoleforstander. ”Der, hvor man kan mødes på tværs af kulturer, er i kunsten og i sporten.”

Problemet har så været, at Ole Hjorths med sit skolesyn kom i krig med Grundtvig. ”Jeg kan blive dybt fascineret af Grundtvig, men tager man de centrale mandomsværker og læser hans verdensopfattelse, så er den førmoderne. Og hvis man kan få en førmoderne virkelighedsopfattelse til at være relevant i dag, så er man dygtig.

Man bliver nødt til at tage fat i de rene oplysningstænkere.”

kampen om grundtvig Afvisningen af Grundtvig har givet anledning til en del intern debat i højskoleverdenen. ”Nu skal vi jo ikke sidde og diskutere Grundtvig,” siger Ole Hjorth, selv om man har på fornemmelsen, at han uden problemer kunne bruge de næste par timer på lige netop det. For Grundtvig har, på godt og ondt, været en central figur for Ole Hjorth – og ikke mindst for Oure – ikke som frontfigur, men som modpol.

Det var Oures afvisning af det grundtvigske, der i første omgang bragte Hjorth og Oure på kollisionskurs med dele af den øvrige højskoleverden. ”Man beklikkede vores ret til at lave højskole på vores betingelser,” forklarer Hjorth, der da bølgerne gik højest engang blev spurgt, hvorfor han og andre fra Oure hele tiden vil diskutere så meget Grundtvig? ”Det vil vi, fordi I vil tvinge jeres målestok ned over os!

Fordi I siger, vi ikke er rigtig højskole!

Det var rigtig barskt tid dengang. Folkehøjskolernes Forening udgav sågar et hæfte med Grundtvig på forsiden, hvor spidsartiklen af en højskolelærer skelner mellem to forskellige slags højskoler i Danmark – dem med ånd og dem uden ånd. Konklusionen var, at Niels Bukh lavede ånd, Tvind lavede ånd, mens der kun var én skole, der ikke havde ånd, og det var os. Og det udgiver Højskoleforeningen i Danmark som en spidsartikel. Det var blandt andet derfor, at jeg holdt op med at blande mig i debatten,” fortæller Hjorth, men understreger, at det er en gammel diskussion nu. ”Jeg synes, det er rigtig synd, at nogle bestemte holdninger, der har deres rødder i den grundtvigske tradition, i den grad sejrede i Danmark, så det hele fik en nærmest hellig karakter.

Nu er man ved at åbne op og glemme

»

Jeg blev præsenteret for de sædvanlig floskler om højskolens særegenhed, og så sad jeg ene mand og måtte kapitulere. Og nu er løbet kørt. Tillykke til traditionalisterne!

De øvrige uddannelsesinstitutioner har nu så store egoistiske interesser, at det ikke er til at byde ind på omfattende samarbejde. hele denne særlige måde at tale om højskolen på. Jeg har aldrig villet være kritisk over for andre højskoler, for lovens styrke er, at vi er forskellige. Vi har et lovfællesskab, og derfor kan jeg også forsvare en hel række ting, vi er fælles om.” ”I efterskolen har de været kloge.

De har lavet en skole, der lever op til de krav, som forældre og børn stiller til en skole i dag. Grundtvig og Kold er forsvundet helt ud af de papirer, der kommer fra efterskolebevægelsen, og det er de efterhånden også ved at være i højskolebevægelsen. Det er ikke noget at slås om længere. Kampen er forbi. Nu taler de alle om verdensborgerskab, demokrati og humanisme.

s. 17

Og det var sådan set bare det, vi sagde for 25 år siden, at vi gerne ville lave – i stedet for at tage udgangspunkt i en grundtvig-koldsk kristen tradition. Så på den måde har vi sejret af helvede til. Det er fordi, vi tager udgangspunkt i mennesket og ikke i skabelsen. Vi tager udgangspunkt i en antropocentrisk og ikke teocentrisk verdenssyn.

Lad grundtvigianerne sejle deres egen sø. Vi har aldrig haft problemer med at skaffe elever.” det pædagogiske paradoks Før Ole Hjorth med en række andre etablerede Oure, havde han i en årrække været først lærer og så forstander på Den Røde Højskole i Svendborg. En skole, der, som navnet antyder, havde meldt klar profil på den politiske scene. Den politiske interesse blev vagt på universitetet i Odense. Hjorth startede med at læse idræt og dyrkede løb på eliteplan, men skiftede sidenhen studiet ud med litteraturvidenskab, hvor han blev meget engageret i studenterpolitik, meldte sig ind i DKP og blev valgt ind i konsistorium. Så var der ikke længere tid til at løbetræne flere gange om ugen. ”Jeg vil ikke løbe fra min venstreorienterede baggrund. Den er jeg stolt af og ville slet ikke være det menneske, som jeg er i dag, hvis jeg ikke havde været det. Men er jeg kritisk over for min fortid, fordi vi i de miljøer var affirmative. Vi forsøgte at holdningspåvirke andre mennesker, fordi vi havde set lyset. Det kan jeg ikke fordrage.

Det var jo derfor jeg blev venstreorienteret – som en protest mod dem, der ville have, at man skulle stå på en lang række og synge sange på en bestemt måde.

Ole Hjorth blev valgt ind i DKP’s styrende organ i 1983 og stillede også

op til Folketingsvalg og var ganske få stemmer fra at blive valgt ind. Herefter gik det dog hurtigt op for Hjorth, at det ikke var den rigtige vej: ”Man begik en fejl på venstrefløjen ved at tage patent på sandheden, og dermed forsømte man at tage udgangspunkt i det moderne projekt: Det pædagogiske paradoks, at man skal opdrage folk til at tænke frit. Jeg skal ikke opdrage unge til at være SF’ere, hvis jeg er SF’er, eller unge til blive Venstrefolk, hvis jeg er Venstremand. Jeg skal lave en skole, hvor unge bliver myndige og tager ansvar for sig selv. Vores generation så ikke menneskerettighedernes helt afgørende betydning for det moderne projekt. Det er min selvkritik. Det var mit selvopgør, og jeg har ikke beskæftiget mig med politik siden.

Ole Hjorth forlod det dogmatiske venstrefløjsmiljø for blot at møde en anden dogmatik i højskoleverdenen.

På det tidspunkt var der ikke plads til at mene noget andet og udfordre gængse forestillinger, mener han: ”Jeg ville ikke lave en isme-skole. Og så løb jeg ind i grundtvigianismen. Jeg gik fra den ene hellighed til den anden.

Det var virkelig mærkeligt,” fortæller Hjorth om mødet med den øvrige højskoleverden. ”Jeg var skolet i Marx, Lukács, Brecht og alle dem der. Jeg havde ikke læst meget Grundtvig. kun Ebbe Kløvedals Frederik, men nu ville jeg starte på en frisk. Jeg troede, der var højt til loftet i højskolebevægelsen.

Derfor kom det som en overraskelse, at selv folk, jeg kendte, accepterede, at højskolen var grundtvigsk, når de gik ind i højskolerummet. Det havde jeg aldrig forstået, for jeg kom fra Den Røde Højskole, hvor man netop sagde, at der var et andet værdigrundlag.”

tendens Portrætinterview

s. 18

kampen om kompetencerne Oure blev hurtigt til den frække dreng i klassen, dem ingen måtte lege med, alt imens eleverne strømmede til skolerne på Sydfyn. Outsider-positionen blev blot styrket via en anden hidsig debat i højskolesammenhænge: Nemlig den om, hvorvidt højskolerne skulle kunne tilbyde kompetencegivende undervisning. En debat, der ikke faldt ud til Ole Hjorths fordel: ”Min drøm var at bruge højskolens frihed til, at man kunne læse noget af pensum fra en kompetencegivende uddannelse på højskolen og inddrage noget at den lærings- og dannelsesproces, man har på højskolen. Det var og er kongstanken. Højskolen kunne være et supplement og skabe nogle rammer, der lignede de, man havde på universitetet, hvor teori og praksis hang sammen. Når vi er stolte af vores højskole er det blandt andet på grund af vores instruktøruddannelse, hvor teori og praksis hænger sammen. Om det er psykologiske, etiske eller fysiologiske teorier.”

Ole Hjorth meldte sig helt ud af højskolefællesskabet efter den bitre strid: ”Det kan være, der er nogen, der har et gen, der siger hellere ro på, hellere tradition, men det har jeg ikke,” fortæller han om debatten om det kompetencegivende. Det sidste møde, Hjort deltog i, var et debatmøde på Vartov, hvor han sad i panel med Ove Korsgaard, Jørgen Carlsen, Marianne Jelved og Troels Mylenberg. Det handlede om højskolens fremtid: ”Jeg forsøgte at slå på ideen om på en eller anden måde at gøre højskolen til en samarbejdspartner til uddannelsessystemet. At man på en højskole kunne opleve det totale liv. Men det måtte jeg ikke sidde og sige. Der blev lukket på alle kanaler. Jeg blev præsenteret for de sædvanlig floskler om højskolens særegenhed, og så sad jeg ene mand og måtte kapitulere. Og nu er løbet kørt. Tillykke til traditionalisterne! De øvrige uddannelsesin-

september 2012

stitutioner har nu så store egoistiske interesser, at det ikke er til at byde ind på omfattende samarbejde.” ”Tænk, hvis man kunne have taget et halvt års SU med på højskole,” drømmer Ole Hjorth. ”Jeg garanterer for, at højskolerne kunne levere tilstrækkelig med kvalitet. De danske højskoler ville have været med til at forbedre en seminarieuddannelse. Det er jeg ikke i tvivl om. Men hvorfor måtte man ikke det? Jo, fordi det strider imod traditionen.”

På Oure Højskole vil de fremover fokusere helt konsekvent på de fag, der er målrettet optag på studier med optagelsesprøve på den ene side og fortsat på idrætten på den anden. Det ser Ole Hjorth som højskolens store mulighed – de områder, hvor det er realkompetencerne, det handler om: ”Der er mange unge, der bruger os som et springbræt. Der vil vi gerne være førende. Hvis man vil læse på filmskolen, så skal man komme til os, hvis man vil ind på konservatoriet, skal man ind hos os osv. Dem, der har overskuddet til at tage på højskole, de har også en lang række andre muligheder. Det er hårde betingelser. Der findes mange tilbud, der ligner højskoler. For højskolerne har i virkeligheden været rigtig dygtige til at eksportere pædagogikken, langt mere end andre uddannelsesinstitutioner. højskole for alle?

For Ole Hjort har det gennem hele hans højskoletid været afgørende at tage afsæt i, hvad de unge har af krav og forventninger lige nu – og ikke en bestemt ideologi eller overbevisning, som de unge skal passes ind i: ”Én ting, der adskiller mennesker fra dyr, er at vores formbarhed er kolossal. Til gengæld er vi sårbare. Hvordan hjælper vi de unge til at udnytte deres formbarhed? Hvordan kan man hjælpe dem, der ikke har overskud?

Det er uddannelsessystemets største udfordring.”

»

Man har udhulet højskolernes betydning for unge menneskers kompetencer i forhold erhverv og uddannelse, og man har ikke givet dem et nyt afsæt. Og man har ikke formået at lave en strategi i forhold til hvordan verden ser ud, men man har brugt traditionen og historien til at argumentere for sin eksistensberettigelse.”

Det har ikke været nogen hemmelighed, at Oure finder deres elever blandt unge fra såkaldte ressourcestærke familier: ”Vi er en form for forskole til universitetet. Det har vi levet af i 25 år. Og der adskiller vi os ikke fra andre skoler som eksempelvis Testrup. Jeg vil en dannelsesanstalt, der er både nyttig og fornøjelig. Man kan ikke lave højskole for alle. Jeg kan ikke lave god højskole for nogen, der ikke er motiverede. Vi forventer at vores unge har et højt ambitionsniveau. Vi forventer ikke, at de har læst Kant, men vi forventer, at de er villige til at være formbare. Jeg mener også, at højskolen skal være med til at løse problemet med unge, der er kommet galt afsted i uddannelsessystemet, men jeg kan ikke

s. 19

lave god højskole for nogen, der ikke er motiverede, der ikke har en læringsparathed.”

Ole Hjorth ser med stor bekymring på højskolens fremtid, selvom han vil kæmpe for den til det sidste. Hvis man ikke vil være med til at samarbejde med det øvrige uddannelsessystem, er det svært at komme tilbage igen som en helt central spiller: ”I dag er der 69 højskoler. Hvis der ikke sker et eller andet, så kan der lige pludselig være 59. Det er virkeligheden, der presser højskolerne, fordi man ikke har en funktion i forhold til det øvrige uddannelsessystem. Skolefor-

Gave

ko r t t

men har en lang række problemer i sig, fordi man ikke har haft øje for den udvikling, der kører ved siden af. Hvis en lang række piller i konstruktionen forsvinder en efter en, så skal de erstattes med nye. Det har en lang række højskoler gjort, og det har givet dem en eksistensberettigelse. Men der er ikke noget større mønster. Hvis man ikke finder noget andet at sætte i stedet for en svunden tradition, så ender man med at stå med bukserne nede. Man har udhulet højskolernes betydning for unge menneskers kompetencer i forhold erhverv og uddannelse, og man har ikke givet dem et nyt afsæt.

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt il højs

koler

Og man har ikke formået at lave en strategi i forhold til, hvordan verden ser ud, men man har brugt traditionen og historien til at argumentere for sin eksistensberettigelse,” slutter Ole Hjorth, mens lokalet langsomt fyldes af kollegerne fra skoleledelsen. De skal tale videre om, hvad næste skridt er for skolerne i Oure. For et næste skridt - i retning væk fra traditionen - kommer utvivlsomt.

ne

Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold.

Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr.

Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

Kursus for sekretær- og foretningsførere 6.-7. november på Brandbjerg Højskole Kurset er tilrettelagt for ansatte i højskolernes administration. Formålet er at belyse aktuelle emner og spørgsmål.

Traditionen tro tilbydes der to blokke af workshops, ligesom der vil blive opdateret fra foreningen om love og regler, som har betydning for den daglige praksis i administrationen.

Læs mere på www.ffd.dk/uddannelse

debat Bøger

s. 20

Hvad skal vi leve for?

ANMELDELSE Det spørgsmål besvarer ti bidragsydere på i en ny debatbog fra Testrup, der giver optimisme for fremtidens højskole. Eksterne bidragsydere giver troværdighed af carl holst, regionsrådsformand for region syddanmark, i 2005 formand for højskoleudvalget, og lone holst, læreruddannet, studier i generel pædagogik ved århus universitet

Højskolebevægelsens historie er fuld af antologier i anledning af forskellige jubilæer. Mange af disse sætter sjældent varige præg på den efterfølgende historie. Ofte fordi emnet og indholdets relevans ikke rækker ud over en meget lille kreds og er meget snævert afgrænset til den umiddelbare samtid.

Ja, til tider er nogle af elementerne allerede forældede inden udgivelsen.

Dansk Demokrati, udgivet i anledning af Rødding Højskoles 150 års jubilæum er et af mange eksempler på dette.

Det var måske derfor også med den forudfattede indstilling, vi første gang fik et eksemplar af bogen i hånden. Et flot omslag med billede fra Vadehavet og sort sol.

Men ved læsningen af bogens bagside fornemmede vi, at temaet måske havde mere relevans og aktualitet end som så. ”Ét spørgsmål synes at gennemsyre politik, uddannelse og offentlig debat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Dette spørgsmål har højskolen rigtig nok ikke meget at sige om. Til gengæld er højskolen på grund af skoleformens udtalte frihed ideel til at stille skarpt på et langt vigtigere og mere fundamentalt spørgsmål: Hvad skal vi leve for?”

Og heldigvis lever bogens indhold

september 2012

op til dette spørgsmål ved nogenlunde gennemført at forsøge at levere et svar gennem de ti forskellige bidragsyderes indspark.

Men har en sådan debatbog nogen relevans uden for en snæver kreds af dedikerede højskolefolk? Ja, det mener vi den har, fordi vi tror, at svaret på spørgsmålet, ”Hvad skal vi leve for?”, har relevans i en større kreds og ikke bare i en snæver samtid. Det skyldes flere årsager. Dels kender alle fra sig selv eller hos andre, at det er meget svært at forene familie og arbejdsliv.

Dels er der øgede krav til unge mennesker i dag.

Ifølge Familie- og Arbejdslivskommissionen, som kom med sine anbefalinger i maj 2007, mener mellem 700 – 900.000 danskere på arbejdsmarkedet, at de har problemer med balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Det skaber stress. Ikke mindst fordi ubalancen er blokerende for, at man kan udfolde sig som et helt menneske.

Udfordringen med at fastholde denne svære balance mellem familie og arbejdsliv kender vi også til. Og vi har bestemt ikke altid held med at balancere med den. Med vores lærerbaggrund kender vi til ungdommens tvivl og frustration over stigende krav.

Hvorfor skal hverdagen ligne en slutspurt?

Højskolen til debat 2012.

Udgivet i anledning elevforeningen for Testrup Højskoles 100 års jubilæum Forlaget Klim 2012 180 sider, kr. 249,-

Og det er baggrunden for, at vi tror, vi ikke er de eneste, der finder temaet i antologien relevant.

De mange forskellige bidragsydere har givet deres bud på, hvad højskolen kan byde ind med, og det er ikke så lidt. I dagens Danmark, hvor man let kan blive fortabt i den meget individuelt fokuserede verden, hvor alt handler om at lære hurtigt, blive hurtigt færdig, tage tidlige og bindende valg, har højskolen en vigtig rolle at spille, ikke mindst i den pædagogiske diskussion. Grundtvig og Kold satte deres eftertrykkelige præg på den danske

»

Alle indlæg kan anbefales, selvom alle ikke er letlæste.

skoletradition, og højskolen kan til stadighed være med til at påvirke den pædagogiske retning.

Bogen veksler mellem historiske tilbageblik og på fremtidige bud på, hvad højskolens rolle i uddannelseslandskabet skal være, og ikke mindst hvad dens rolle i samfundet skal være.

Bidragsyderne er mennesker med forskellige indgangsvinkler til højskolen, og det er et fåtal, som kommer fra højskoleverdenen. Dette er bestemt en styrke for bogens troværdighed og relevans i hele debatten omkring højskolen. For som redaktionen bag antologien i indledningen påpeger, så har de ønsket ”et ædrueligt blik på vores skoleform og ikke den bragesnak og selvforherligelse, som højskolefolk – måske ikke helt med urette – er kendt for.”

Dette, synes vi, er lykkes godt i antologien. Alle indlæg kan anbefales, selvom alle ikke er letlæste. En del giver et historisk tilbageblik som platform for deres bud på fremtidens opgaver for højskolen. Det er vel, som det sig hør og bør inden for højskoletraditionen, hvor historisk bevidsthed udgør rygraden i menneskers livssyn.

Vi vil her fremhæve Ove Kaj Petersens indlæg ”Højskolerne – den loyale opposition”, hvor han med sin baggrund som professor ved Department of Business and Politics ved Copenhagen Business School giver sit syn på højskolernes vigtige rolle som loyal opposition til uddannelsessystemet og den herskende identitetspolitik. Her fremhæver Ove Kaj Petersen højsko-

s. 21

lernes netop som en ”Høj skole”, der er almendannede, giver oplysning om livet og danner til en stærk personlighed i et samfund underlagt international konkurrence. Højskolen har et etisk formål. Den skal være demokratiets laboratorium, hvor der eksperimenteres med demokrati og alternative pædagogikker.

Peter Bastian peger i sit indlæg på det skabende fællesskab, som det centrale for højskolen. Her har højskolen sin naturlige spilleplads. Det er her, den den kan være med til at åbne øjnene for, hvad vi skal leve for. At man sammen med andre skaber noget, der er bedre end det, der er at skabe muligt som enkelt individ.

Som Peter Bastian udtrykker det i sit indlæg: ”Fællesskaber, hvor vi vågner op som dybere udtryk for os selv, fuldstændig sammen og fuldstændig autonome deltagere som én og samme tilstand. Én bevidsthed med mange

hoveder og mange livs erfaring.”

Flere indlæg kunne fremhæves, herunder Ove Korsgaard og Lene Tanggaard, som henholdsvis handler om demokrati som livsform og læringsglemsel og uren pædagogik.

Et lidt svært læselig bidrag er givet af professor, dr.phil i filosofi Dorthe Jørgensen, om æstetik i undervisningen, men hendes mission med at nuancere begrebet æstetisk tænkning er bestemt interessant i denne sammenhæng.

Med denne debatbog er der givet stof til eftertanke om højskolens fremtidige rolle. Vi er efterladt med en optimisme på højskolens vegne, da det er tydeligt hos alle bidragsyderne, at uddannelse/dannelse i fremtiden ikke kun drejer sig om, hvad vi skal leve af, men i lige så høj grad, hvad vi skal leve for!

KATRINE USSING Lærer ved Krogerup Højskole, cand.phil. i Dansk fra Københavns Universitet og fotograf.

Hvad læser du?

Hvad læser du i øjeblikket?

Jeg læser Leo Tolstojs Anna Karenina igen. Det er en fantastisk roman, som, selvom den beskriver et feudalt samfund, forekommer meget moderne pga. sproget og mange af holdningerne.

Hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger?

Jeg vil helt klart anbefale Orphan Pamuks Den naive og den sentimentale romanforfatter. Det er en bog, der giver dig lyst til at læse. Litteraturen har i høj grad mistet sin betydning, men hos Pamuk indser man, at litteraturen er en basal kunstart – alle har glæde af at læse. Jeg er også nødt til at nævne Tomas Tranströmer – det er så vigtigt at læse digte; de løfter virkelig. Og glem ikke Peter Seebergs Om fjorten dage.

Hvilken bog har betydet mest for dig?

James Joyces Ulysses. Uden tvivl. Jeg elsker at læse den og har gjort det flere gange. Den emmer af livsklogskab og menneskekendskab. Registreringen af hverdagslivet, de små detaljer, persongalleriet, konstruktionen af romanen. Den er ikke overgået. /jl

højskole Højskolen kort

s. 22

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

svampedag Første søndag i september kan du tage hele familien med ud i dyrehaven ved Engelsholm Højskole. Med hjælp fra kyndige naturvejledere samles der spisesvampe, ligesom også de giftige udpeges. Der vil være mulighed for smagsprøver efter turen.

2. september på Engelsholms Højskole økologi og klima FDB og Krogerup Højskole laver sammen en række debataftener. Kom og bliv klogere på økologisk produktion versus konventionelt landbrug, klimaminister Martin Lidegaards (R) visioner på området og på, hvad store virksomheder som Aarstiderne og FDB gør for at tilfredsstille deres kunders forventninger.

6. september på Krogerup Højskole koncert med rangleklods The Doors og David Bowie er nogle af inspirationskilderne for Rangleklods alias Esben Andersen. Efter fornemme anmeldelser af Ep’en Home har han netop udgivet sit debutalbum Beekeeper. Hør nærmere i Hillerød.

13. september på Grundtvigs Højskole povl dissing og benny andersen På Højskolen Marielyst vil to gamle kendinge kunne høres, nemlig Benny Andersen og Povl Dissing. De to har samarbejdet i næsten 40 år, så det er to erfarne herrer, der vil kunne opleves i koncerthuset. Sommerkoncerten koster 200 kroner.

26. september på Højskolen Marielyst

september 2012

”Det er imidlertid ikke alle unge, der går på sabbat med god samvittighed.

Gennem hele deres skoletid er de blevet mødt med en retorik fra politikere, erhvervsliv og medier, som kritiserer deres ønske om at holde sabbatår efter 13 eller 14 års skolegang. Sabbatåret omdøbes til fjumreår. Det sker på trods af undersøgelser, der viser, at studerende med et eller to sabbatår i bagagen har mindre risiko for at falde fra en uddannelse end andre.”

Bo Klindt Poulsen, studievalg Østjylland og Heino Holst Hansen, Odder Højskole i Jyllands-Posten, 9. juli. ”Kilderne til debatten om dannelsens betydning skal rigtignok hentes i fortiden, men det er nutidens borgere, der skal have forklaret, hvorfor de gamle dannelsesidealer er så vigtige, og hvordan man gør dem til virkelighed i dag. Men nu er debatten om dannelse taget op. Må den blive både bred og dyb og få konkret udtryk.”

Michael Bach Henriksen i Kristeligt Dagblad om Rønshovedgruppen, et netværk der vil forsøge at ”modvirke dannelsestabet”, 1. august ”(…)Den musikalske singlepige fra Fyns land nøjedes imidlertid ikke med at satse på en enkelt hest: I august sidste år startede hun på Højskolen Snoghøjs skuespillerbasecamp. Og her blev hun i virkeligheden kun bekræftet i sin kærlighed til den særlige, kunstneriske blandingsform, som musicalen er. (…)”

Johan Isbrand om Carina Jakobsens optagelsesprøve til Det Danske Musicalakademi, Familiejournalen, 16. juli

unge – intet job, ingen uddannelse

Det går ikke så godt. 105.000 unge danskere mellem 16 og 29 år er i dag på overførselsindkomst, svarende til ca. 11% af de unge. Det er en stigning på ca. 40.000 fuldtidspersoner siden krisens udbrud, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Uddannelsesniveauet blandt de unge kontanthjælpsmodtagere er meget lavt. 84% af de unge ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har således kun afsluttet grundskolen.

Den resterende del af stigningen skyldes især, at der i løbet af krisen er kommet yderligere 16.000 såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke regnes for en del af arbejdsstyrken og derfor heller ikke betragtes som arbejdsløse.

Ca. 37.000 ud af godt 50.000 unge kontanthjælpsmodtagere betragtes ikke som en del af arbejdsstyrken og betragtes derfor heller ikke som arbejdsløse.

Syv ud af ti unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år betragtes altså ikke som arbejdsløse.

Førerhunde ingen adgang

Til kamp for dannelsen

Blinde og svagtseende med førerhund kan have problemer med at komme på højskole. Oftest bliver de godt modtaget på landets højskoler, men det hænder, at de afvises, fordi skolen ikke vil tillade, at der er en førerhund med.

Tanja Vegeberg Andersen fra Dansk Blindesamfund mener, at afvisningerne er meget bekymrende. ”Der har bl.a. været en konkret sag, hvor en højskole ville træffe en principiel beslutning om spørgsmålet, hvilket vakte stor bekymring her hos os.”

Det er op til den enkelte højskole at bestemme, om de vil tillade førerhunde på kurserne. Det stærkeste argument for at afvise en førerhund er hensynet til eventuelle allergikere.

Dertil kommer det generelle hensyn til de andre højskolegæster.

Det forstår Tanja Vegeberg Andersen godt, men hun håber, at beslutningerne fremover vil blive taget på et mere oplyst grundlag. ”Selvfølgelig må det være den enkelte højskoles ansvar at vurdere, om der kan være særlige praktiske hensyn eller andet at tage i forhold til at sige ja eller nej til en førerhund på højskolen, men jeg håber så blot, at den vurdering også sker i samråd med den blinde.”

/spb

Dannelsestab og en relativistisk samfunds- og kulturudvikling truer den vestlige civilisation. Vestlig kultur befinder sig med andre ord i en overlevelseskamp. Det mener en række nationalkonservative meningsdannere, som tilsammen kalder sig Rønshovedgruppen. Gruppens medlemmer, der bl.a. tæller højskoleforstander Thue Kjærhus, ph.d. og debattør Kasper Støvring, historiker Henrik Jensen samt præst og debattør Sørine Gotfredsen, ønsker derfor at fremme en diskussion om dannelsens vilkår og nødvendighed for derved at genfinde kvaliteterne i den vestlige kultur. ”Vi er trætte af at leve i en ’verden af muligheder’, uden en glødende kerne, uden et bankende hjerte af nødvendighed,” står der i dannelsesgruppens foreløbige programerklæring ”Hvorfor danne?”, som er at finde på Rønshoved Højskoles hjemmeside.

Kulturkampen, som blev tydelig med Muhammedkrisen, skal fortsættes og forfaldet skal bekæmpes: ”Vi anser det for uomgængeligt at gøre tydeligt rede for, hvorfor nogle moralske værdier er bedre end andre.”

Denne dannelse skal foretages af en elite, der stiller sine indsigter til rådighed i folkeoplysningens navn, og skal bl.a. finde sted i kraft af kronikker og foredragsvirksomhed, ligesom Rønshovedgruppen inviterer til et såkaldt folkeligt møde lørdag d. 6. oktober. /jl

Nyt med småt Badehotel: Den tidligere Ærø Højskole, der lukkede i 2010, genopstår nu som badehotel. Bygningerne var oprindeligt bygget som badehotel i 1850. Ejendomsinvestor Alexander Lindhardt og hans familie har brugt to år på at renovere de slidte bygninger og genskabe den gamle ånd.

Elevtilstrømning: Det nye forstanderpar Erik Back og Margit Skov Pedersen på Børkop Højskole har lagt stilen om med flere nye linjer, bl.a. en adventurelinje.

Det har resulteret i næsten 40 tilmeldte elever til efterårsholdet.

Klagesvar: Rønshoved Højskole har klaget over Gråsten avis’ usandfærdige påstande om dårlig økonomi og faldende elev-tal. Højskolen havde i 2011 et overskud på 674.000 kroner. Pressenævnet har nu påbudt Gråsten Avis at trykke en kendelse, der afviser påstandene.

Navnedåb: Egmont Højskolens nye rehabiliteringsog vandtræningscenter er nu både døbt og klar til indvielse 1. november. Navnet ”Vandhalla” blev kåret som vinder i en konkurrence ud af 185 forslag fra elever, ansatte og andre. Forslagsstilleren er Bertil Sidenius, der har været lærer på højskolen siden 1998.

Kina: I disse dage er en gruppe dansere fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup inviteret til Kina som led i et uddannelsessamarbejde, bl.a. finansieret via støtte fra EU.

s. 23

højskole HB undersøger

s. 24

Er talerstolen bedre end plinten?

DANNELSE Idrætshøjskolerne skal kæmpe hårdere for at kunne leve op til kravet om UBAK. En rundspørge viser dog, at skolerne selv møder en mere nuanceret opfattelse af idrættens betydning for dannelsen af jeppe langkjær og sara peuron-berg. foto: rasmus rask

spørger du en forstander på en idrætshøjskole, om idræt og dannelse hænger sammen, er svaret et utvetydigt: ja. Højskolebladet har spurgt seks idrætshøjskoleforstandere, om de oplever, at den opfattelse også deles af resten af højskoleverden, politikerne og samfundet, eller om de skal kæmpe hårdere for at blive betragtet som en ”rigtig” højskole; en dannende højskole. større forståelse Generelt er opfattelsen af idrætshøjskoler positiv ifølge forstanderne. Men sådan har det ikke altid været, mener Claus Bo Andreasen, forstander på Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg. ”Ingen rynker på næsen af idrætshøjskoler i dag – holdningen har ændret sig de sidste 10 år.” Højskole er at arbejde med mennesker, og det er mange ting, også idræt, mener han.

Og det anerkender både højskolerne og resten af samfundet. ”Talerstolen er ikke bedre end plinten, hvilket der er en større forståelse af i dag.”

Flere forstandere er enige. ”Jeg har aldrig oplevet, at der er blevet set skævt til os, ” siger Kenneth Pedersen fra Idrætshøjskolen i Sønderborg.

september 2012

Heller ikke i forhold til ministeriet angående opfyldelse af kravene til UBAK har han oplevet fordomme. ”De er imødekommende, og vi har et godt samarbejde med ministeriet.” Der er ifølge ham ingen grund til, at idrætten ikke skulle ses som dannende, da netop idrættens betoning af fællesskabet gør den opbyggelig: ”I idrætten forenes ordet og kroppen.”

»

Der bliver ikke peget fingre fra nogen sider.

- kenneth retslov, bosei idrætshøjskole

Kenneth Retslov fra Idrætshøjskolen Bosei føler sig heller ikke diskrimineret. ”Der bliver ikke peget fingre fra nogen sider,” siger han. Han mener, at idrætshøjskoler i dag er en uomgængelig del af højskoleverden, og det er en god grund til. ”Idrætten giver samvær og modspil og er perspektiverende.”

Derved kan idrættens sagtens leve op

til kravene om dannelse og udvikling af den enkelte til fællesskabet. En del af misforståelser og fordomme skyldes måske kommunikation, mener Kenneth Retslov: ”Ikke-idrætshøjskoler har måske lettere ved at påvise, at de er kulturformidlere.” fordomme og misforståelser Men nogle forstandere betoner fordommene og misforståelser mere.

Selvom det overordnede billede af idrætshøjskolerne både ude og hjemme er positivt, kan der alligevel godt være lidt murren i krogene - især internt i højskolemiljøet.

Henrik Løvschall fra Idrætshøjskolen Århus opdeler det i en eksterne og intern opfattelse af idrætshøjskolerne. ”Idrætten behøver ikke forsvare sig i dag – i den brede offentlig er den accepteret, men internt i højskoleverdenen kan der være arrogance.” Og denne holdning kan han ikke se, at der er belæg for. Han mener bestemt ikke, at UBAK og idrætsundervisning er to forskellige ting, og at optimering af den enkeltes evner inden for det respektive fag er dannende. Men der udover giver idrætten et fællesskab, da det ikke kun handler om

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

s. 25

eliten. ”’Fodbolddrenge’ er nutidens almue – deres horisont udvides via et højskoleophold, hvor det i første omgang bare er sporten, der trækker.”

Henrik Løvschall henviser desuden til foreningskulturen som eksempel på idræt som dannende til fællesskabet.

»

Kravene om UBAK er for snævre i forhold til idrætten og tager den ikke seriøst.

- torben østergaard fra idrætshøjskolen ikast Foreningskulturen er også noget af det Betina Møgeltoft Christiansen, forstander på Aalborg Sportshøjskole, peger på. Idrætten fylder utrolig meget i samfundet generelt. ”Idræt er uden tvivl demokratisk dannende. Se bare på foreningslivet. Jeg ville nødig være en del af et foreningsløst samfund”. Og højskolerne må forholde sig til resten af samfundets udvikling. ”Det hedder nyheder, erhverv, sport. Ikke nyheder, erhverv, musik. Eller kunst. Det må højskolen forholde sig til,” siger hun.

Men Betina Christiansen synes også, at idrætshøjskolerne møder mere modstand. Ligesom Henrik Løvschall mener hun generelt den kommer internt og ikke fra den brede offentlighed.

I hendes øjne er idrætshøjskolerne misforstået af mange, hvilket sagtens kan afstedkomme fingerpegning fra dele af højskolemiljøet: ”Nogen mener, at kroppens funktion blot er at bære hovedet i skole.” Hun er selv ganske uforstående over for den holdning.

Men mens man som idrætshøjskole kan få skudt i skoene, at undervisningen ikke er dannende og perspektiverende nok, kan kritikken paradoksalt

nok også komme fra den anden fløj: ”Engang blev vi hængt ud på en golfhjemmeside, fordi nogen mente, at vores golfkursus var for alment. Det er en svær balancegang,” fortæller Betina Christiansen.

Det forholder sig omvendt for Torben Østergaard fra Idrætshøjskolen Ikast. ”Der er et unuanceret syn på idrætten fra ministeriets side, men ikke internt i højskoleverdenen,” siger han og efterlyser et mere nuanceret billede på dannelse i forhold til undervisningen fra ministeriet: ”Kravene om UBAK er for snævre i forhold til idrætten og tager den ikke seriøst.”

Torben Østergaard ser ligesom de andre forstandere ikke idrættens som en ren færdighedstilegnelse, men som en indgangsvinkel til mange af livets perspektiver.

»

Idrætten behøver ikke forsvare sig i dag – i den brede offentlig er den accepteret, men internt i højskoleverdenen kan der være arrogance.

- henrik løvschall, idrætshøjskolen i århus Ifølge de seks forstandere er der ikke tvivl om, at idræt og dannelse ikke kan skilles ad, ligesom kroppen og hovedet ikke kan fungere uden hinanden.

Dette har resten af højskoleverden, ministerierne og den brede befolkning også anerkendt i det store og hele.

Misforståelserne er der dog stadig, men bedre kommunikation kan måske fjerne nogle af dem.

Idrætshøjskoler Der findes i dag 10 højskoler, der definerer sig selv som gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler. Højskolebladet har talt med forstanderne fra seks af dem: Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg.

Oprettet i 1951.

Idrætshøjskolen Sønderborg. Oprettet i 1952.

Idrætshøjskolen i Århus.

Oprettet i 1971.

Aalborg Sportshøjskole.

Oprettet i 1982.

Idrætshøjskolen Ikast.

Oprettet i 1994.

Idrætshøjskolen Bosei.

Oprettet i 2009.

De resterende fire skoler: Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Oprettet i 1920.

Gerlev Idrætshøjskole.

Oprettet i 1938.

Vejle Idrætshøjskole.

Oprettet i 1942.

Nordjyllands Idrætshøjskole.

Oprettet i 1986.

højskole Tæt på

s. 26

Når nødvendigheden suspenderes

INTERVIEW ”Hvorfor skal hverdagen ligne en slutspurt?” spørger ny debatbog om højskolen. Der er brug for et alternativ til den herskende nødvendighedslogik, er udmeldingen fra redaktørerne af jeppe langkjær. foto: ulrik jantzen

”set fra det nyttiges perspektiv er det meste af det, der forgår på højskolen overflødigt.

Men det ord, der gemmer sig i ordet overflødigt, er jo overflod. Nu er vi ude over det nødvendige, ude over det nyttige, nu er vi nået til, hvad det egentlig handler om”. Med disse ord afslutter redaktionsgruppens nestor, højskolelærer Hans Rubech Christensen, interviewet. Men hvordan blev det nogensinde så højtravende? Vi snakkede jo bare om højskolens eksistensberettigelse.

september 2012

Lad mig starte ved begyndelsen.

Ved siden af og over for mig sidder Benjamin Ask Popp-Madsen, medlem af bestyrelsen for Elevforeningen for Testrup Højskole og den just afgåede formand, Rasmus Dyrvig Henriksen, tidligere medlem, Tobias Beck, tidligere formand, og altså Hans Rubech Christensen, som tilsammen udgør redaktionen bag debatbogen, der er blevet til i anledning af elevforeningens 100 års jubilæum. Jeg har sat dem stævne i Hans’ køkken over en kop kaffe for at få at vide, hvad højskolen i deres øjne kan bidrage med.

højskolen i samfundet Ifølge de fire redaktører er det ikke tilfældigt, at jubilæet fejres med en bogudgivelse. ”Det at være højskole er bl.a. at gribe ud i samfundet, at interessere sig for, hvad der ellers sker, at interessere sig for medborgerskab. Ligesom det er at kunne stille sig kritisk over for sig selv,” lyder det fra Tobias Beck. Og netop det førstnævnte har højskolen ifølge Hans Rubech forsømt i årtier. Den har glemt at forholde sig. Det er imidlertid ikke den eneste motivation for udgivelsen, at det er på tide, at højskolen både forholder

sig til sig selv og det omkringliggende samfund; også den aktuelle uddannelses- og videnspolitiske dagsorden er afgørende.

Den samlede redaktionsgruppe udtrykker en udpræget bekymring for den nyttetænkning, som i deres øjne styrer uddannelsespolitikken – ja, politikken generelt. Med bogen ønsker de derfor at skabe en moddiskurs til nødvendighedspolitikken, hvor arbejdet ophøjes til både at være mål og middel. Som det gentages flere gange, skal højskolen ikke spørge, hvad vi kan leve af, men hvad vi kan leve for.

Måske kan man oversætte Lars von Triers motto om en god film og sige, at en god højskole skal være som en sten i skoen for det omgivende samfund.

»

Højskolen har sin berettigelse, fordi den stiller de spørgsmål, som i det øvrige samfund gemmes og glemmes Den skal virke som systemkritiker. ”Højskolen vil miste sin værdi, hvis den tilbyder noget, man kan finde alle andre steder,” siger Benjamin PoppMadsen. Men hvad er det så, den skal tilbyde; hvad skal man kunne finde?

Hvordan skal højskolen adskille sig fra det øvrige uddannelsessystem? den enkelte på højskole Der hersker bred enighed blandt redaktørerne om, at højskolen skal udgøre et frirum. Et mulighedernes rum. Højskolen skal ikke som andre uddannelsesinstitutioner være kendetegnet ved en retningsbestemmelse.

Den skal snarere forstyrre den lineære livslinje og skabe omveje. Her bryder Rasmus Dyrvig ind og understreger, at et højskoleophold selvfølgelig gerne må være retningsgivende: ”Det ville være dumt at være imod nytte.” Det er dog vitalt, at denne funktion aldrig bliver højskolens mål. Højskolen skal

give den enkelte elev mulighed for at skifte retning, for at søge grænser og eksperimentere; og det kan den til stadighed gøre, fordi den ikke betjener sig af tests og karakterer. Det er med andre ord omkostnings- og risikofrit at kaste sig ud i det ukendte. I stedet for en stræben efter resultater er den umiddelbare glædesbevidsthed i centrum: ”Bare det at se andre smile giver pludselig mening.”

Det er som højskole imidlertid ikke tilstrækkeligt at danne rammerne for den enkeltes selvudforskning. ”Det er ikke nok at have tilfredse elever,” lyder det. Højskolen skal også danne den enkelte til fællesskabet. Ud over relevansen for den enkelte elev i det nære, har højskolen i redaktionsgruppens optik således også en klar berettigelse i kraft af sit myndiggørende virke. Det kan kun lade sig gøre at holde højskole i fællesskab, og netop denne bevidstliggørelse om fællesskabets givende karakter må derfor indtage en central rolle på enhver højskole. den overflødige højskole Godtager man nyttelogikkens præmisser, kan højskolen altså godt synes overflødig. Frihed, glæde og bevidstliggørelse kan ikke umiddelbart aflæses på arbejdsmarkedets bundlinje. Derfor handler det ifølge de fire redaktionsmedlemmer netop om at skabe et alternativ, hvor disse værdier dyrkes.

Et alternativ hvor nødvendigheden er suspenderet, og livets egentlige dimensioner er til diskussion – og det er, hvad højskolen skal tilbyde. Højskolen har sin berettigelse, fordi den stiller de spørgsmål, som i det øvrige samfund gemmes og glemmes. Højskolen har sin berettigelse, fordi den gennem kunsten, musikken, den kropslige udfoldelse, tænkningen og mange andre discipliner undersøger, hvad vi skal leve for.

Dermed nåede vi til pointen, der indleder denne tekst. Om den skal gælde som højskolens kongstanke, er der nok ikke enighed om, men med ”Hvorfor skal hverdagen ligne en slutspurt?” er gulvet i hvert tilfælde åbnet, og højskolen er atter til debat.

s. 27

Hvorfor skal hverdagen ligne en slutspurt?

- udgives af Klim i samarbejde med elevforeningen for Testrup Højskole i anledning af foreningens 100-års jubilæum. Bogen indeholder bidrag af bl.a. Christian Nissen, Ove Korsgaard, Lene Tanggaard, Bertel Haarder og Jørgen Carlsen og anmeldes på side 20 i dette blad.

Redaktionsgruppen: Benjamin Ask Popp-Madsen læser Statskundskab ved Københavns Universitet Tobias Beck er cand.scient.pol. og ansat ved Københavns Kommune.

Rasmus Dyrvig Henriksen læser Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Hans Rubech Christensen er cand.theol og har været ansat ved Testrup Højskole siden 1990.

højskole Kommentar

s. 28

Jeg er træt af UBAK KOMMENTAR Ud med skolemestertankegangen og ind med tilliden – både til kursister og forstandere af louis mogensen, forstander på nordjyllands idrætshøjskole

jeg er træt af ubak: undervis- ning af bred almen karakter.

Eller rettere: Jeg er træt af den måde, det skal håndteres på. Jeg har selv et medansvar, for i Højskoleudvalget blev vi enige om, at halvdelen af undervisningen skulle være UBAK. Det kan jeg sagtens tilslutte mig - for min skyld kunne det sagtens være hele undervisningen - for hvad er der ellers ved højskolen? Som undskyldning har jeg to forklaringer.

For det første var udvalgets bundne opgave at åbne muligheden for, at højskoleelever kunne bruge opholdet til at indhente nogle formelle kompetencer fx via enkelt fag på HF. Stort set ingen har imidlertid valgt at gøre sådan; men i udvalget ville vi sikre, at disse eventuelle deltidshøjskoleelever ikke gik glip af højskolens kerne. Vi frygtede vel, at hvis man gik på HF og tog dansk, og så i øvrigt på højskolen kunne vælge rytmisk musik eller fodbold, blev det som ren færdighedsindlæring. Hvad er så hovedsigtet?

For det andet blev det perspektiveringen af hovedsigtet, der blev højskolens lakmusprøve. Jeg har denne sommer deltaget i mange morgensamlinger, bl.a. for at sikre netop denne del. De fleste lærere vælger at lægge temaer frem, som de så dygtigt perspektiverer i forhold til menneskesyn, natursyn, politik og mm.

En dag fortalte Ole en myte. Jeg sad på sidelinjen, så jeg både kunne se og høre ham og de ca. 100 kursister på

september 2012

»

Naturligvis er vi ikke selv uden skyld, for højskolerne har udfordret tilliden - ikke bare ved at gå til kanten, men ved at lave dumdristige forsøg på at overbevise skatteborgernes forlængede arm, at alt er støtteværdigt. familiekurset: voksne, unge og børn fra 8 år. Ole er efterskolelærer og en dygtig fortæller. Han fortalte myten om Ikaros, så børn og voksne sad med åben mund og polypper. Ole havde endda taget nogle gode kunstneriske tegninger med, der illustrerede hans historie.

Som han fortalte kunne han ikke lade

være med at antyde paralleller til et moderne liv. Da myten sluttede, kunne man se (bilder jeg mig da ind) et forklarelsens lys over tilhørernes ansigter.

Skulle jeg have fulgt op og perspektiveret? Skulle jeg have været der med lidt psykologi, lidt myteteori, lidt billedanalyse og et par moderne sociologiske modeller. Jeg undlod det i tillid til, at myten, billederne og fortælleren havde gjort sit. skolemesteren skal væk Bortset fra at jeg ikke kunne drømme om at kloge mig på en andens oplæg, synes jeg også, man skal lade kunsten tale, som Ole gjorde. I perioder er jeg træt af denne evige skolemestertankegang, der er blevet så fremherskende de senere år. Jo, vi skal kunne introducere og være fødselshjælpere på nye områder - og måske især på gamle områder, men vi skal også kunne lade være. Ole har her en herlig og folkelig pointe: I fortællingen kan man være en del af et fællesskab, uanset hvilken intellektuel baggrund, man har.

Jeg tror denne skolemestertankegang kom til os i forbindelse med at politikerne engang fralagde sig ansvaret for, hvad der er godt og skidt. Det har man uddelegeret til skolebestyrelser og indholdsplaner, mod at man skal dokumentere alt. Kontrol i stedet for tillid. Naturligvis er vi ikke selv uden skyld, for højskolerne har udfordret tilliden - ikke bare ved at gå til kanten, men ved at lave dumdristige forsøg på at overbevise skatteborgernes forlængede arm, at alt er støtteværdigt.

Jeg tror, at det bedste ved erfaring er, at man lærer, hvordan og hvornår tingene virker. Derfor går man måske og lusker lidt på sidelinjen, indtil det er tid til at sætte ind. Når timingen er der, opstår power-UBAK. Der er noget, der bliver sat på plads - dog ikke endegyldigt - som nu må rumstere og

Klummen

Fra bloggen

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

modnes. Ligesom man aldrig skal gå tilbage til en fuser, skal man heller ikke gentage de vigtigste pointer - i det mindste aldrig på det samme hold.

godkend forstanderne Jeg ville ønske, at vi som højskoler bliver taget alvorligt på vores værdier og vores indholdsbeskrivelser, der fortæller, hvordan vi forsøger at leve op til disse værdier og til højskolelovens hovedsigte. I stedet for at lade uddannelsesøkonomers tankegang måle UBAK i halvdelen af et kursus´ timetal, så indkald forstanderne til kurser og aflæggelse af beretninger.

Godkend igen forstanderne, og lad dem være det politiske Danmarks forlængede arm ind i en skoleform, der er unik i verden, og som har potentialet til at afsøge højskolelovens hovedsigte for alle og ikke kun for dem, der nu lige kan perspektivere.

Jeg håber vores Kulturminister vil se positivt på dette ønske. I Aarhus var Uffe Elbæk primusmotor i en spændende udvikling, der startede med de Flyvende Pisbønder. Det var en gruppe unge, mange af dem kom lige fra ungdomshøjskolen, som ikke ville acceptere passiv forsørgelse i en arbejdsløshedsperiode. Der skulle ske noget, og det, der skete, kender vi fra Frontløberne og senere Kaospiloterne, som eksperimentet udviklede sig til.

Selvfølgelig har der været godt med offentlige midler i disse projekter, og jeg ved ikke, om de også kan være stivnet i regler og andet, der skal legitimeres, men udpræget godt var det.

Højskolen skal tilbage på et spor, hvor målet (hovedsigtet) er klart og ambitionerne (indholdsplanerne) lige så klare. Men det er måden, vi opfylder det på, der bør være i spil - helst hver dag.

s. 29

af lillian hjort-westh, viceforstander på bornholms højskole

www.hojskolebladet.dk

Og jeg skal have tid til at tænke!

korte kurser i thue kjærhus Vi skal ikke tale de korte kurser ind i en diskurs, hvor vi gør dem til objekt for nedskæringer. I stedet for at tale om korte contra lange kurser, så lad os tale kvalitet, indhold og mission.

Hvilke forestillinger gør vi os vi for de lange kurser? Og hvilke visioner har vi for de korte. Kan vi medvirke til at genopbygge og ny udvikle en folkelighed med de korte kurser, eller er de korte kurser bare underholdning som har til formål at understøtte højskolernes drift. Det samme spørgsmål er relevant at stille til indholdet af de lange kurser. Og i min optik er det ikke tilstrækkeligt blot at notere, at så længe de er inden for lovens rammer, så er de meningsfulde. Modsætningerne mellem lange og korte kurser er en skindiskussion, så længe vi ikke tør debattere folkelighed, kvalitet og opgaver.

Uha. Hvad er det lige jeg skal huske?

Hvor i bunken ligger det nu? Travlhed på kontoret!

Pedellen kommer ind. Han er dejligt beroligende. Han taler med sin rare stemme og siger: ”Rolig nu, du når nok det hele!”. ”Jamen, Højskolebladet vil have en klumme nu, sekretæren vil have næste program nu, jeg skal vise en elev rundt nu, jeg skal skaffe elever lige nu og hele tiden, og så skal jeg også lige have morgensamling nu og forberede et nyt foredrag – for længe siden! Og jeg skal have tid til at tænke!”

Pedellen sidder med et par bukser i favnen. De tilhører en kursist! Billeder viser sig på nethinden. Pigerne på kontoret griner. Han forsvarer sig med, at kursisten havde fået tyggegummi på bukserne og bad om hjælp. Han klarer meget, og det gør pigerne også på deres konstruktive facon. Hvilket overskud! Telefonen ringer. Sekretæren taler med en ny elev. Hurra! Hun finder fluesmækkeren frem, og på kort tid har hun med stor tilfredshed myrdet adskillige irriterende fluer. Køkkenet kommer med kage. De griner!

Tænk at være sammen med de dejlige mennesker hver dag. Jeg sætter mig ud på bænken og sorterer lidt i tankerne. Jeg beslutter, at mit næste foredrag skal handle om TID. Det giver OVERSKUD!

korte kurser ii erik jensen Det, som Thue her fremfører, synes desværre gerne at være argumentationen. Når staten giver tilskud til de korte kurser, så er de korte kurser naturligvis gode. Imidlertid synes det at prelle af på kursuspotentialet på de korte kurser, idet deltagerantallet er vigende. Når det er vigende, så synes det mere at være andre faktorer end prisen. Nemlig at mange højskoler udelukkende opretter korte kurser for at lave nemme penge. […]

højskole Navne

Navne med småt

aktuelt:

s. 30

Prisvinder til Engelsholm

Michael Møller er netop blevet ansat som sangskriver på Engelsholm Højskoles sangskriverlinje. Han komponerer han selv, men skriver også med andre kunstnere som Nikolaj Nørlund og Gareth Jones. Yderligere har han skrevet sange til DR, været fast underviser på sangskriverlinjen på Københavns Rytmiske konservatorium og har det seneste år undervist i sidefag på Borups Højskole.

Han forventer dog, at Engelsholm bliver anderledes. ”Der bliver mere tid til at arbejde individuelt. Man kan sidde med sangskrivning kl. 10 om aftenen. Det er et levende miljø, hvor

der hele tiden sker noget.” Det gælder både eleverne og ham selv. ”Det bliver helt sikkert mere intenst. En levende organisme af sangskrivning.”

På 10 år har Michael udgivet fem plader og tre ep’er som forsanger i moi Caprice, toppet hitlister og turneret i det meste af verden. Mest kendt er han for sin udgivelse af A Month of Unrequited Love. I maj 2011 blev én sang offentliggjort på nettet hver dag, og ved fandonationer fik han udgivet dem som et to timer langt værk. For nylig vandt Michael en Danish Music Award som Årets Innovatør og en Steppeulv som Årets komponist.

outsiderne ved ole vind:

Naturvidenskab som åndsfag Fysikeren Poul la Cour, der var lærer i Askov 1878-1908, var højskolens fremmeste fortaler for tidens nye ’svenske’ gymnastik, der ikke satsede på individuelle kraftpræstationer eller akrobatiske øvelser men derimod på det almendannende ved holdgymnastik for alle og en harmonisk legemsbygning udviklet ”i den retning, hvorpå Skaberen har tænkt ved dette sit allerkønneste værk”, med la Cours ord.

Han var landskendt som højskolelærer, men var dog som naturvidenskabsmand en outsider i en højskole domineret af teologer og litterater.

Berømmelsen skyldtes især Forsøgsmøllen i Askov og pionerarbejdet med at omdanne vindkraft til elektri-

september 2012

citet, men hertil kom et pædagogisk pionerarbejde med historisk-poetisk undervisning i matematik, fysik og astronomi.

La Cour var inspireret af Grundtvigs krav om en ”universalhistorisk” oplysning om menneskeåndens fremskridt gennem tiderne. Netop disse fremskridt overhalede dog inden længe hans små landlige vindkraftværker, og matematik og fysik slog aldrig an som åndsdannende højskolefag.

Naturvidenskab blev reduceret til færdighedsfag, mens det historisk-poetiske indsnævredes fra det universalhistoriske til det nationale og eksistentielle.

Ny lærer I: Årelang undervisningserfaring fra både højskoler og musikskoler har skaffet Nikolai Banke jobbet som Rødding Højskoles nye musiklærer. Han spiller selv guitar, trommer, bas og klaver og har spillet i både Danmark og Tyskland.

Ny lærer II: Stig Bo Matthiesen er også blevet ansat på Rødding Højskole som underviser i journalistik. Med en bred erfaring inden for kulturstof, reportager og undersøgende journalistik fra bl.a. Information og Weekendavisen samt flere bøger bag sig er han godt klædt på til jobbet.

Ny lærer III: Marie Retpen er blevet ansat i glasværkstedet på Engelsholm Højskole som afløser for Erik Meaker pr. 1. august. Hun er en af landets bedste glaskunstnere uddannet på bl.a. Danmarks Designskole og Royal College of Art i London.

Konstitueret forstander I: På Idrætshøjskolen i Sønderborg er Kenneth Pedersen pr. 1. juli tiltrådt som konstitueret forstander efter Jakob Vestergaard.

Kenneth var ind til da lærer på højskolen.

Konstitueret forstander II: Der er ikke fundet en ny forstander på Løgumkloster Højskole. I stedet er Wolfgang Dibbern konstitueret som forstander frem til udgangen af året. Indtil 2005 var han forstander for Højer Ungdomsskole og derefter bestyrelsesformand for Løgumkloster Højskole.

Bjarke Hal, der tidligere har arbejdet med kommunikation og marketing på Vejle Idrætshøjskole, skal de næste ti måneder med DGI’s Verdenshold på turne som presseansvarlig.

60 år: Lørdag d. 18/8 fylder medlem af FFD’s bestyrelse og højskolelærer Arne Garbøl 60 år. Arne er tidligere medlem af de Radikales hovedbestyrelse, tidligere folketingskandidat for samme parti og nu højskolelærer på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

I løbet af sommeren har en række af FFD’s digitale platforme fået et løft af både design og funktionalitet.

FFD.dk FFD’ s nye hjemmeside har ikke bare fået et opdateret design, men også en mere brugervenlig opbygning. Den største indholdsmæssige ændring er sket på forsiden, hvor sidens forskellige målgrupper har fået hver sin indgang til relevant og aktuelt indhold.

FFD-info Foreningens nyhedsbrev har fået nyt design, men indeholder som altid kort information om, hvad FFD er involveret i. Fokus er især på administration, kurser og lovgivning. Nyhedsbrevet udsendes 2-4 gange månedligt - altid om torsdagen.

Danishfolkhighschools.com Foreningens hjemmeside med information for internationale studerende. Siden har fået et mere indbydende udseende og flere nye funktioner. Det er blandt andet muligt at finde links til skolernes engelske hjemmesider og deres engelsksprogede præsentationsside på www. højskolerne.dk. Husk også at ”synes godt om” den nye internationale Facebook-side på www.facebook.com/DanishFolkHighSchools.

Foreningens kurser 2012 10.-14. september HPU modul 1 - i samarbejde med Den Fri Lærerskole Den Fri Lærerskole, Ollerup 26.-28. september Pro-kursus for pedeller, rengøringsansatte og oldfruer Brandbjerg Højskole

s. 31

8.-12. oktober HPU modul 2 - i samarbejde med Center for Ungdomsforskning Gerlev Idrætshøjskole 24. oktober Facebook-seminar Best Western Nyborg Strand, Hotel og Konferencecenter 5.-6. november Kursus for køkkenledere Vestjylands Højskole 6.-7. november Kursus for sekretærer og forretningsførere Brandbjerg Højskole 7. november Lærerkonference/Højskolernes novembermøde Sted: Endnu ikke fastlagt 7.-9. november Kursus for nye forstandere Vallekilde Højskole 21. november Vejledningsfaglig temadag Store Kannikestræde 19, 1169 København K 26.-30. november HPU modul 3 - i samarbejde med UC Syddanmark og SDU Sted: Endnu ikke fastlagt 28.-29. november Temadag og forstandermøde Brandbjerg Højskole 6 december Kursus for viceforstandere og souschefer Højskolernes Hus, København

2013 1. januar Kursus for nye lærere Højskolernes Hus 25.-26. januar Konference for skolebestyrelsesmedlemmer Sted: Endnu ikke fastlagt

Se mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

200x210mm Højskolebladet efterår 2012.ai 3 23-08-2012 14:36:12

HOLDNINGER DU ALDRIG TROEDE DU VILLE FORSVARE

FAG DU ALDRIG TROEDE DU VILLE BESKÆFTIGE DIG MED SPROG DU IKKE TROEDE DU KUNNE LÆRE DRØMME DU IKKE VIDSTE DU HAVDE

PORTEN ER ÅBEN KURSUSSTART 2. FEBRUAR & 1. SEPTEMBER 2013

Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold.

Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr. Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

by Højskolen Østersøen

september 2012

Flensborgvej 48-50 | 6200 Aabenraa | +45 74 62 47 00