Højskolebladet April 2013

april 2013

s. 1

siden 1876

I did it my way!

Autenticitetsbølgen er over os Det radikale valg Nybyggere i Sveriges skove Højskolen er slow living

PÅ FOLKEMØDET

s. 2

Vil du med?

Er du tidligere eller nuværende højskoleelev, kan du reservere en GRATIS plads i den særlige Højskolecamp Tilmeld dig billig bustransport på www.ffd.dk/bus, pris 385,-

Kl. 20.00 - Marianne Jelved er djælvens advokat ”Hvad skal vi dog med højskolerne?”

Mads Rykind-Eriksen og Lars B. Goldschmidt

Kl. 21.30 - DJ Noize i Højskolernes Folkekøkken LØRDAG, 15. JUNI _______________________________________________ Kl. 09.00 - Morgensamling i Højskolerens Folkekøkken

TORSDAG, 13. JUNI _______________________________________________

Kl. 09.30 - Fællessang v. Marianne Jelved

Kl. 18.40 - Indignation v. Silkeborg Højskole

Kl. 10.40 - Folkelighed - et underkendt begreb v. Ubberup Højskole

Et kvarters højskole om indignation før Radikale Venstre

Et kvarters højskole og fællessang før Dansk Folkeparti

Kl. 20.00 - Koncert i Højskolerens Folkekøkken

Kl. 14.40 - Lad os lege i livstræets krone v. Bornholms Højskole

FREDAG, 14. JUNI _______________________________________________

Kl. 18.40 - Fællesskab v. Grundtvigs Højskole

Kl. 09.00 - Morgensamling i Højskolerens Folkekøkken Kl. 10.40 - Fællesskab v. Uldum Højskole

Et kvarters højskole og fællessang før SF

Kl. 13.00 - Debat v. Suhrs Madakademiet Kl. 14.40 - Er pøblen for dum til demokrati? v. Rødding Højskole

Et kvarters højskole og fællessang før Venstre

Et kvarters højskole og fællessang før Liberal Alliance

Kl. 20.00 - Koncert på Cirkuspladsen Kl. 21.30 - Afterparty i Højskolernes Folkekøkken DJ’s og gratis fadøl til højskoleelever

SØNDAG, 16. JUNI _______________________________________________

Et kvarters højskole og fællessang før Socialdemokaterne

Kl. 09.00 - Morgensamling i Højskolerens Folkekøkken

Kl. 16.15 - Højskolebladet Live

Kl. 10.40 - Mangfoldighed og fødevare v. Suhrs Madakademiet

Et levende kulturmagasin om den alternative dagsorden med bl.a. Rune Lykkeberg, Suhrs Madakademiet, DJ Noize

Et kvarters højskole og fællessang før de Konservative

Kl. 18.40 - Rapport fra det lykkeligste folk v. Vestjyllands Højskole Et kvarters højskole og fællessang før Enhedslisten

live Fredag kl. 16.15 april 2013

INDHOLD april 2013

s. 4 Leder Fra den gamle fabrik s. 5 Til tiden Dette er ikke en pibe

I did it my way Autenticitetsbølgen er over os

s. 6 s. 10 Tidsånden kort Ifølge Rasmus Jakobsen s. 11 Farvel til fiktionen Indspark ved Hans Hauge s. 12 Billedligt De bedste fra Højskolerne

Det radikale valg Nybyggere i Sveriges skove

s. 14 s. 20 Bøger 4 gode om det autentiske liv

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 Indre motivation frem for ydre styring Reportage fra uddannelseskonference s. 26 s. 28 Debat og kommentarer Skal højskolen partout være kritisk? s. 30 Navne

april 2013

En organiseret ansvarlighedszone Jeg tror, at der findes en interesse for en række fænomener knyttet til autenticitet som myndighed, selvforvaltning, at være tro mod sig selv, og det er noget, der interesserer mange, der går på højskole.

- frank beck lassen, idéhistoriker og lærer på testrup højskole

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 3/april 2013. 138. årgang

Fra Den Gamle Fabrik Sara Peuron-Berg Medredaktør

alle vegne - alle steder – hele tiden. pyha, i gamle dage var alting bedre og mere ægte. Derfor søger vi tilbage til det autentiske; tilbage til det oprindelige og det originale. Det er et forsøg på at generobre noget, vi har mistet. I dag gøres der krav på autenticitet i alt fra syltetøj til firmastil. Så skidt pyt med, om det giver mening at gøre præcis det samme som dengang; autentisk er per definition godt kommercielt set, fordi historie er garant for ægthed og autoritet. Men at sige, at syltetøj er autentisk, er ligesom at sige, en kat er autentisk.

Det er meningsløst.

Det autentiske er det, der gør-sig-selv, og prædikatet kan derfor kun tillægges mennesker. Et autentisk menneske forholder sig til sig selv og handler derefter.

Men selv denne definition er ikke problemløs. For måske er de ikke-reflekterende i virkeligheden de mest autentiske. Man kan gå så langt som at spørge, om det overhovedet er muligt ikke at være autentisk.

Netop derfor kan man ikke bedømme udefra, om folk er autentiske eller ej.

Hvis autenticitet er en gøren-sig-selv, er de ydre omstændigheder ikke afgørende.

Man er ikke et mere autentisk menneske, fordi man spiser marmelade fra Den Gamle Fabrik.

Højskolerne hverken kan eller skal give svaret på, om noget er autentisk eller ej. Men de kan skabe et åbent rum for refleksion og give plads til en søgen efter kvalitet, dybde og det, der holder i længden. Og så kan de da godt kalde det for autenticitet.

»

Man er ikke nødvendigvis et mere autentisk menneske, fordi man spiser marmelade fra Den Gamle Fabrik.

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Jeppe Langkjær redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Jeppe Langkjær Sara Peuron-Berg Andreas Harbsmeier Maj Kirkegaard abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto Paleo-kok Thomas Rode Andersen tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2013: #4: 25. april #5: 30. maj #6: 1. august #7: 29. august #8: 26. september #9: 31. oktober #10: 28. november #11: 19. december Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

april 2013

tendens Til tiden

Dette er ikke en pibe

s. 5

KUNST Det autentiske har været et ideal i kunsten siden 1700-tallet – og er det stadig. Kunsten skal være en slags uroplevelse, siger professor Jørgen Dehs af sara peuron-berg og maj kirkegaard

kunsten forsøger ofte være et sandt og ægte billede af samfundet og verden, men indeholder samtidig et bedrag, en forstillelse, en illusion. Og det er paradoksalt, for i en forstand kan kunst aldrig være autentisk, hvis autenticitet betyder noget, der ikke er iscenesat eller konstrueret. ”Resultatet bliver jo ikke noget ikke-konstrueret, men noget, der fremstår, som om det er det,” siger Jørgen Dehs, filosof, lektor og leder af forskeruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus, der sidste år udgav bogen Det autentiske: Fortællinger om nutidens kunstbegreb.

Men det interessante er ikke, hvorvidt kunst er autentisk eller ej.

Det interessante er i stedet projektet omkring autenticiteten: det at beskæftige sig med autenticitet intentionen, mener Dehs. Når kunst som medie netop er konstrueret, er det mere meningsfyldt at tænke på den autenticitetseffekt et kunstværk kan afstedkomme. Og den effekt er oftest at finde i værker, som rykker ved vores gængse forestillinger om, hvad kunst er, og hvordan det skal se ud. ”Det uopdyrkede er på en eller anden måde mere realistisk end det opdyrkede,” pointerer Dehs.

Den relationelle kunst er interessant, som et godt eksempel på en del af den aktuelle kunstscene, der beskæftiger sig med autenticitetseffekten.

Her kan udgangspunktet være at samle

»

Polfoto

Det uopdyrkede er på en eller anden måde mere realistisk end det opdyrkede.

- jørgen dehs mennesker, som ikke nødvendigvis kender hinanden, i uvante rammer, der berøver dem deres virkelighedsforståelse. Mødet frembringer nye tanker om relationer til andre mennesker.

En effekt, som netop kan virke meget

autentisk. Her ligger fokus på værket som en katalysator for en effekt frem for værket som et værk i sig selv.

Autenticitet er et ideal, som kunsten ifølge Dehs har beskæftiget sig med siden 1700-tallet, hvor den skulle frigøre sig fra kirken og kongen og stå på egne ben. Dtte ideal findes stadig og påvirker ikke bare vores syn på original kunst, men også kunstnerens syn på sin egen kunst. Det skal være en slags uroplevelse. ”Det er et ideal, som er til stede alle vegne - og er selvfølgelig samtidig et paradoks, fordi det ikke kan lade sige gøre, men det er stadig den værdi, vi tillægger kunst.”

tendens Autenticitet

I did it my

s. 6

Fra Carlsbergs Somersby-kampagne Robert/Boisen & Like-minded

april 2013

way

s. 7

TENDENS Den autentiske fordring fremstår uomgængelig i dag, og hvor end man kigger hen, synes en ny vej at føre til autenticitetens forjættede land. Spørgsmålet er imidlertid, om det autentiske liv overhovedet er en mulighed. Højskolebladet ser nærmere på en af samtidens hotteste trends af jeppe langkjær

mangt en læser har moret sig kosteligt over norske erlend loes fortælling om protagoni- sten andreas doppler, der en dag pludselig vender sit helt igennem normale liv ryggen for at henlægge sin tilværelse til skoven omkring Oslo. Et anfald af samfundslede og ønsket om et opgør med kravet om konstant at skulle være kompetent driver den midaldrende ægtemand og far ud i skovens dybe stille ro, hvor han vil leve det enkle og ægte liv. Doppler er underfundig og bidende samfundssatire og -kritik, men mon Loe ved bogens udgivelse i 2004, havde fantasi til at forestille sig, at hans fiktion ville blive virkelighed anno 2013?

Andetsteds i dette blad kan man læse historien om familien Hejlskov,

som i 2011 trak tilværelsen op ved roden, forlod det moderne forbrugersamfund og flyttede ud midt i en svensk skov i en bjælkehytte, de selv havde bygget fra bunden. Men hvad skyldes denne eksistensomvæltende beslutning; denne flugt fra det danske kontrolsamfund? Svaret er lige til: ønsket om det autentiske, enkelte og ubesmittede liv. Det ønske, der altså ikke blot i fiktionens, men også i virkelighedens verden driver folk på flugt - driver dem helt ud i skoven. du bliver, hvad du spiser Det kan genfindes overalt; idealet om det autentiske liv. Konstant mødes man af tilbud om dit og dat, der skal hjælpe én til en mere autentisk livsstil.

Et af de seneste, succesfulde skud

tendens Autenticitet

s. 8

på autenticitetstræets stamme er paleobølgen. Paleo er kort sagt en diæt bestående af fødevarer, som fandtes i jægerstenalderen. Konceptrestauranten Palæo, der inden for det eneste år er åbnet i henholdsvis Torvehallerne og Pilestræde i København, fortæller på sin hjemmeside, hvordan denne stenalderkost er et opgør med ”det sminkede, kunstige og fortænkte måltid til fordel for den ærlige og naturlige mad.” De rene og uberørte råvarer skaber det bedste kostgrundlag for mennesket. Jo mere oprindeligt og naturligt desto bedre lyder credoet, og det sælger.

At autenticitet er en sællert, er der flere grunde til ifølge Karen Lisa Salamon, lektor i Antropologi ved Københavns Universitet. Autenticitetskravet er indskrevet i et omfattende og komplekst felt, men helt grundlæggende er den almene tro på, at der eksisterer grader af ægthed og oprindelighed; at det første er det mest sande. ”Jeg har en antagelse om, at denne essentialistiske grundfortælling er skabt på baggrund af vores opfattelse af jura og ejendomsforhold.

Forestillingen om den ægte ophavsmand, ham der var der først,” fortæller Karen Salamon. Trends som paleo, der dyrker en idé om det originale, er altså ikke grebet ud af den blå luft, men bygger på en forståelse af sandhed, som er bredt anerkendt og accepteret.

Dette metanarrativ er i særdeleshed blevet aktualiseret med modernitetens indtog, forklarer hun videre. ”Samtidig med, vi i moderniteten bevidst søger efter det nyeste nye, spørger vi, hvad vi mister. Det spørgsmål gør sig gældende i forandringsperioder.

Hvad er vores grundtilstand?,” spørger Karen Salamon og peger på, hvordan tabsfigurer spiller en afgørende rolle for autenticitetsidealet. De samme skabeloner reproduceres igen og igen - romantikkernes optagethed af det

april 2013

tabte og ønsket om at vende tilbage blev i 1970’erne taget op af hippiebevægelsen og er altså atter blevet aktualiseret de seneste år. Særligt den romantiske tanke om overensstemmelsen mellem det sande og det naturlige genfindes i den moderne dyrkelse af stenalderkosten.

»

Samtidig med, vi i moderniteten bevidst søger efter det nyeste nye, spørger vi, hvad vi mister. Det spørgsmål gør sig gældende i forandringsperioder. Hvad er vores grundtilstand?

- karen lisa salamon, lektor i antropologi ved københavns universitet

Fortællingen om autenticitetens forrang er imidlertid ikke blot en implicit grundantagelse i dagens samfund.

Historien er således blevet instrumentaliseret. Kravet om autenticitet er blevet uundgåeligt i og med, troen på forbruget som en fundamental kilde til den menneskelige identitet er vokset, og det har siden 1980’erne været et vigtigt element inden for marketing og branding. ”Man begyndte at spørge sig selv, hvad der ville ske med forbrugere, som blev mere forvænte og kritiske som følge af velfærdsstigningen,” siger Karen Salamon og fortsætter: ” Et svar på denne udfordring blev det ’identitetsrensende’ greb, hvor påstanden om autenticitet blev et vigtigt element.”

Autenticiteten blev med andre ord sat til salg. Denne kommercialisering indeholder dog et interessant paradoks ifølge Karen Salamon: ”Kan man bevidst iscenesætte sig som autentisk - og samtidig virkelig være autentisk?” unreal history, real refreshment Netop denne spænding behandles med en god portion ironi i reklamerne for Carlsbergs cider Somersby under sloganet ”Unreal history, real refreshment”. Her fortælles det, hvordan Lord Somersby – udover selvfølgelig at opfinde Somersby Cider i 1749 – opfandt dans, opdagede isen og desuden holdt store fester med deltagelse af Newton, Lincoln, Napoleon og Cleopatra.

Bag reklamekampagnen for Somersby står Robert/Boisen & Likeminded. ”Da vi fik opgaven med at introducere Somersby, skulle vi kæmpe mod en række brands, som alle solgte sig på, at de har en flere hundrede år lang historie. Og det havde vi ikke,” fortæller partner Kim Boisen. Derfor opfandt de kreative hjerner en konceptuel ramme omkring figuren Lord Somersby, hvor hele oprindelighedsfortællingen blev vendt på hovedet.

Kampagnen udtrykker imidlertid en interessant dobbelthed. For mens den altså skaber en humoristisk distance til de værdier, der forbindes med autenticitetsidealet, spiller den også på dem. ”Vi skrev os ind i den megatrend, at brands ikke må sælge sig som mere, end de er,” siger Kim Boisen. Netop reklamernes ærlighed blev afgørende for, at Somersby blev Carlsbergs mest succesfulde introduktion i 30 år.

Og folkene bag Somersby-kampagnen har fat i noget af det rigtige, hvis man spørger forfatteren og reklamemanden Knud Romer. Uanset om det drejer sig om produkter eller individer, er bevidstheden om den konstante produktion og konstruktion af virke-

s. 9

ligheden nemlig afgørende. Oprigtigheden og oprindeligheden er illusioner. ”Alting er formidlet og medieret,” udtaler Knud Romer. Og netop derfor er autenticitetsforestillingen gennemstrømmet af paradokser. Idealet om autenticitet hævder vigtigheden af det uproducerede (selv)nærvær - at der findes noget ægte, noget originalt. ”Problemet er bare, at selve udtrykket for autenticiteten også er produceret.

Det forblommede ved autenticiteten er, at produktionen fornægtes,” fortæller han videre. Autenticitet er altså som alt andet en kulturel artikulation

»

Problemet er bare, at selve udtrykket for autenticiteten også er produceret. Det forblommede ved autenticiteten er, at produktionen fornægtes.

- knud romer, forfatter og reklamemand af forskelle. Den vigtige pointe er, at der ikke findes nogen essens bag udtrykkene.

Selv er man altså ingenting, ifølge Knud Romer. Individet imiterer omverdenen og påtager sig et utal af roller i forskellige situationer: ”Om morgen er man den strenge far over for børnene. Om eftermiddagen en af drengene på paintballbanen. Lørdag skal du være Porno Kaj over for konen og søndag romantisk og øm.” Det engangsprogrammerede menneske findes ikke. Bag masken er der ingenting.

den røde tråd Anderledes alvorligt tager dr.phil. og professor ved Copenhagen Business School, Ole Fogh Kirkeby, ønsket om det autentiske liv. Alene den grund, at ønsket har været udtalt, siden civilisationen fødtes i det antikke Grækenland, er tilstrækkeligt til ikke at forkaste autenticitetsidealet som humbug.

Det, at de fleste mennesker lever efter en forestilling om tilværelsens røde tråd, gør denne forestilling relevant og vigtig, fortæller han og understreger sin pointe med et finurligt eksempel: Den mest populære sang ved engelske begravelser er i dag I did it my way.

Det er dog ingenlunde ensbetydende med, at autenticitetsbegrebet er problemfrit ifølge Ole Fogh Kirkeby: ”Mennesket kan i virkeligheden kun være autentisk, når det ikke ved, det er det.” Selve ordet autenticitet betyder oprindeligt ”at gøre sig selv”. Det er en fortløbende aktivitet, som kræver fastholdelse og refleksionsanstrengelse i forholdet til sig selv og andre.

Kommer den refleksion primært til at handle om forholdet til andre - om hvordan man tager sig ud - bliver der imidlertid tale om forstillelse, mener Ole Fogh Kirkeby. Af den grund forholder han sig i tråd med Karen Lisa Salamon kritisk over for strømninger eller virksomheder, der sælger sig selv som autentiske: ”Ved lanceringen af et produkt som autentisk, reduceres autenticiteten til ren emballage.”

En yderligere præmis, som vanskeliggør diskussionen af autenticitet, er den filosofiske pointe, begrebet bygger på: At man som menneske kan vide, hvem man er. ”Men hvordan ved man det? Og omvendt: Kan man overhovedet være andre end sig selv?,” spørger Ole Fogh Kirkeby uden at give et svar.

Det må vi selv finde. Du og jeg. Et sted at lede kunne være i de svenske skove.

Autenticitet (ty. Authentizität, fr. authenticité, af lat. authenticitas, af authenticus, gr. authentikos, af authentes ophavsmand, af autos selv), ægthed; pålidelighed; retsgyldighed.

Autentisk, ægte; pålidelig; troværdig; svarende til; hvad det giver sig ud for.

Palæo Det første køkken i Danmark, der tager udgangspunkt i stenalderkost.

Palæo gør op med det sminkede, kunstige og fortænkte måltid gennem kombinationen af det bedste fra urmenneskets verden med det bedste fra det moderne menneskes livsstil.

Målet er at skabe en renæssance for de enkelte og basale råvarer, som mennesket levede af i stenalderen, og grundstenene er kød, fisk, grønsager, æg, frugt, bær og nødder.

Somersby Somersby er en alkoholisk cider, som blev lanceret af Carlsberg i 2008, og som i dag sælges på 35 markeder verden over. Somersby har dog en noget længere historie. Eftersigende opfandt og navngav Lord Somersby den frugtige drik i 1749, og den er siden blevet kendt som både Napoleon, Cleopatra og Newtons yndlingsdrink. At cideren stadig er populær i dag, vidner salgstal fra 2012 om: Somersby Cider var således verdens hurtigst voksende cider sidste år.

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort – ifølgeRasmus Jakobsen

Dopingindrømmelser

Alt om Nicklas Bendtner og Silvio Berlusconi, udstoppede dyr, Aarhus – danish for progress, datoer for jordens undergang, 80’er heavy metal, BT, der sætter fokus på “Helles tasker”, Schiller Instituttet og Gangnam Styledansen (som helt sikkert nedsatte utroskabsraten til julefrokoster i 2012 betydeligt).

Slut, prut, finale - vi gider ganske enkelt ikke at høre mere om det.

Lige meget om kostpyramiden i 00’erne udelukkende bestod af anabolske steroider, epo og bloddoping. Jeg har også engang spist koffeinpiller for at holde mig vågen på en studietur til Firenze med Testrup Højskole. Det var Mårslet Apotekudsalg, der leverede varerne.

rasmus jakobsen Cand. mag i Moderne kultur & kulturformidling. Tidligere lærer på Vallekilde og Krogerup Højskole. Suppleant i bestyrelsen for Roskilde Festival Højskole. Interesserer sig for kroket, zoologiske haver og er nok den eneste, der har formået at løfte indkøbscentre ind som et undervisningsemne på de danske folkehøjskoler.

april 2013

genialt

NorthSide Det er sjældent, man kan sige det, men jeg er faktisk misundelig over, hvad der skal foregå i Aarhus til sommer. Det er et fantastisk fedt program til NorthSide Festival. Godt gået. Dejligt med noget sund konkurrence til Roskilde.

morsomt

Lidt af hvert

forbyd

træls

s. 10

Dansk butiksservice Generelt er serviceniveauet i danske butikker bare rimelig nederen.

At spørge om noget i Netto er ligesom at spørge om vej i Kina. De peger bare i en eller anden retning for at slippe af med dig.

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Hans Hauge Dr.phil. og lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. Fast kommentator på Jyllands-Posten Rasmus Kjær

Ove Korsgaard

Asser Amdisen

Farvel til fiktionen INDSPARK Karl Ove Knausgårds Min kamp har vundet kampen mod fiktionen. Endelig noget, der ikke er opdigtet Filosoffen Jørgen Dehs udsendte sidste år en smuk, tæt og tankevækkende bog med titlen Det autentiske: Fortællinger om nutidens kunstbegreb.

Det gik op for mig, at jeg ikke længe havde brugt begrebet eller tænkt over det ord. Så kom jeg til at mindes, at jeg faktisk engang havde tænkt over det. I erindringen forbandt jeg det med min gymnasietids eksistentialisme, dvs. Heidegger tolket af Johannes Sløk. Dengang var der et eller andet med det autentiske.

Man kunne vist leve inautentisk.

Vi forsøgte at leve autentisk ved at undgå at blive en del af mængden. I studietiden diskuterede vi den amerikanske kritiker Lionel Trillings værk Sincerity and Authenticity (1971). Han diskuterede især teatret, Rousseau, Wordsworth og Jane Austen.

Hans bog har igen inspireret den

canadiske filosof Charles Taylors The Ethics of Authentiticy, der spiller en rolle hos Dehs. Dehs spørger, hvorfor vi (igen) er optaget af det autentiske. Det skyldes bl.a., siger han, at vi erfarer, at vi lever i en ”tidsalder, hvor vi i mange sammenhænge opfattes som væsener, der agerer i en totalt konstrueret virkelighed.” Og lidt senere: ”Ingen steder møder vi fænomener, som ikke er ’konstruerede’, det vil sige produkt af vores tænkning, sprog og frem for alt vores socialisering.” Han tager derefter dette uhyre komplekse fænomen op: Hvordan kan kunsten være eller insistere på autenticitet, når vi også forbinder kunst med illusion, forstillelse, iscenesættelse og unatur ”af enhver art.” Dehs bruger overraskende nok ikke ordet ”fiktion”; det er ellers et ord, der bruges meget for tiden. Det er en del af det vraggods, postmodernismen efterlod på teoristranden.

Hvis et drama eller en roman beskrives som ”autentisk”, bygger den på virkelige begivenheder. Det betyder sådan set blot, at teksten ikke er en fiktion, men alligevel melder tvivlen sig.

Er det autentiske ikke også konstrueret? Henriette E. Møller har skrevet en roman om Irak-krigen; vist nok den første danske krigsroman. Danskerheld hedder den. Der er skrevet en del

andre bøger om krigen af soldater, der har været med. De burde derfor være autentiske eller mere autentiske end Henriette E. Møllers. Alligevel virker hendes roman som mere autentisk, men det må være et ”som om”. Den er renset for fiktive træk. Er der her tale om en konstrueret autenticitet, der så virker bedre end den ikke-konstruerede?

Det er sikkert sådan, at de fleste er ”konstruktivister”, selvom det er blevet et skældsord blandt nutidens akademiske ny-positivister, der tror, at de har umiddelbar adgang til virkeligheden gennem sanserne eller via en hjernescanner. Men universiteternes ny-positivister er blot endnu ikke blevet afsløret som konstruktivister. Som bekendt er hjernen selv konstruktivist, der bilder forskerne ind, at den ikke er.

Kan man slippe ud af konstruktionen? Ja, ved en de-konstruktion.

Dekonstruktion er en form for exit.

De færreste tror, der er en exit. Mange har haft svært ved at tro på, at Karl Ove Knausgårds Min kamp har vundet kampen mod fiktion og har nået et fiktionsfrit stadium. Jeg vil mene, at vi her har at gøre med en autentisk roman. Derfor elsker man at læse den.

Endelig noget der ikke er opdigtet, ikke er illusion, ikke er iscenesættelse.

s.s.11 11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Augusta NaundrupJensen, elev på fotolinjen på Krogerup Højskole En ægte familie Trods forsøget på at skabe julestemning i dukkehuset ser det forfærdeligt trist ud, som de sidder der bag gitteret; familiemedlemmerne splittet op i hvert deres lille rum. Forældrene sidder i hver deres sofa, alle kigger i hver sin retning og er adskilt af det kæmpe mellemrum i midten af, hvad der burde være en hyggelig aften.

Først var gitteret foran butikken frustrerende, men i virkeligheden endte det med at blive det vigtigste i billedet.

april 2013

s. 13

tendens PortrĂŚtinterview

Det radikale

s. 14

april 2013

valg

s. 15

INTERVIEW Det autentiske liv er fantastisk og hårdt. Tvillingerme Sebastian og Victoria på 17 flyttede med forældrene langt væk fra forbrug, stress, og internet – helt ud i en skov i Sverige, hvor tilværelsen er befriende enkel, og kulden den værste fjende af andreas harbsmeier

termometeret viser -21 grader celsius udenfor – og ikke stort meget mere inde i den lille bjælkehytte med to små værelser, der ligger i en lysning omgivet af træer. Eneste varmekilde i huset er en brændeovn, der primært bruges til at lave mad og ikke for alvor kan tage kampen op mod kuldegraderne. Vi er i en skov i Värmland godt en times kørsel fra Karlstad i det nordlige Sverige.

Ind til august sidste år boede tvillingerne Sebastian og Victoria på 17 her sammen med deres forældre Andrea og Jeppe og deres to brødre på to og tretten år. Langt ude i skoven – næsten helt uden for lands lov og ret. Året forinden var de alle flyttet fra deres villa på Mors i Nordjylland, hvor moderen arbejdede som børnepsykolog og faderen som musiker. Tvillingerne gik på den lokale friskole. Men familien

trivedes ikke. De havde for lidt tid til sig selv og hinanden, for få penge, var for stressede og var i det hele taget ikke tilfredse. De blev nødt til at gøre noget ved det.

Hvad, der for de fleste kan synes som et ekstremt radikalt valg, blev realitet for familien. De besluttede at virkeliggøre en ide, som mange måske i et sværmerisk øjeblik en sen aften over rødvinen kan lege lidt med, men som de færreste har modet til at udleve: De solgte alt, hvad de ejede og flyttede ud i en skov for at leve så enkelt som muligt ”Mine forældre var blevet trætte af det liv, vi havde – og jeg var også blevet træt af det. Og Sverige virkede som en god ide,” fortæller Sebastian og tænker tilbage på dengang, beslutningen blev taget. ”Det var vores forældres beslutning, at det skulle være Sverige, og at vi

tendens Portrætinterview

s. 16

Fra Mors til Värmland I 2011 flyttede familien Hejlskov fra Mors til de svenske skove. Ud over tvillingerne Sebastian og Victoria på 17 år, består familien af Silas på 13, lille Sigurd på 3 og forældrene Andrea Hejlskov, forfatter, foredragsholder og psykolog, og Jeppe Juul, musiker.

Huset, de bor i, ligger i Värmland, lidt nord for Karlstad.

Man kan læse mere om familien Hejlskov på Andrea Hejlskovs blog: www.andthepioneerlife. wordpress.com. Hun har desuden netop ”crowdfundet” 50.000 kr. på rekordtid til at kunne skrive en bog med titlen ”and the great escape”, der skal handle om ”dengang vi smed alt hvad vi havde i hænderne og flyttede langt, langt, langt ud i den vilde svenske skov, byggede et bjælkehus og forsøgte at starte forfra.

Med det hele.”

april 2013

skulle leve et helt andet liv. Sebastian og jeg kunne godt vælge at blive i Danmark, tror jeg… men det gjorde vi ikke. Jeg synes, det var interessant at se, hvordan det hele kom til at fungere i praksis og som familie,” fortæller Victoria oprigtigt om den beslutning, der fra den ene dag til den anden bragte hende fra én til en anden – og måske bedre – verden. Fra da af handlede dagene om at være sammen med familien. Og det handlede om praktisk arbejde og om at være i naturen: ”Vi svømmede i søen, gik ture i skoven og plukkede svampe. Hver aften kunne man høre ulve. Det var fantastisk. En aften jeg var ude og gå en tur alene, så jeg en ulv,” fortæller hun med lige dele stolthed og begejstring. kulden I dag går Sebastian og Victoria på Geijerskolan, en folkehøjskole efter svensk model godt tre kvarters kørsel fra huset. Her skal de tilbringe de godt to til tre år, det tager at få, hvad der svarer til en dansk studentereksamen.

Weekenderne tilbringer de enten på højskolen eller i hjemmet hos forældrene og brødrene, der i mellemtiden er flyttet til et andet hus i skoven med solcelleanlæg, internet og ordentlig isolering. Lidt af det etablerede samfunds goder er blevet valgt til igen.

De nye venner på højskolen tog meget positivt imod Sebastian og Victorias baggrund, fortæller Sebastian: ”De var først lidt overraskede, men de synes alle sammen, at det er utrolig interessant. Når de hører om vores liv, bliver de overraskede over, at vi kunne klare det. De tror alle sammen, at det sværeste er at leve uden fjernsyn – men det sværeste er helt sikkert kulden.”

Livet i skoven i den første sommertid gik med at gå ture i skoven, samle svampe og bygge videre på huset, lytte til ulvene og ikke mindst tale sammen: ”Når vi tændte bål om aftenen og sad og talte sammen med de andre

folk, der boede i skoven, var det helt perfekt,” husker Sebastian tilbage til sommeren 2011, hvor dagene havde et nogenlunde fast mønster: ”Vi havde ikke noget ur, så jeg stod op, når der var nogen, der vækkede mig. Så gik jeg en rimelig lang tur med hunden. Når jeg var kommet tilbage, arbejdede jeg på huset ind til frokost, som vi spiste sammen. Og så arbejdede jeg igen til aften. Om aftenen spillede vi kort eller læste bøger.” Men værre blev det, da kulden begyndte at

»

Jeg plejede at vågne med frost i øjnene hver eneste morgen, fordi det var så koldt.

- victoria sætte ind, for familien var ikke blevet færdige med at bygge huset. ”Jeg plejede at vågne med frost i øjnene hver eneste morgen, fordi det var så koldt,” fortæller Victoria, der for at have lidt rum for sig selv boede i et telt – også vinteren over. Da det blev koldere rykkede hun teltet ind i en uisoleret lade.

Her huserede imidlertid også familiens hundehvalpe om natten, og de lavede huller i teltet og rodede med hendes ting, så hun måtte rykke teltet op på husets loft. Sebastian boede også først i telt, men rykkede ind i huset, da det blev koldere. ”Jeg boede med min lillebror i et slags fryserum, mens min mor og far og min mindste lillebror boede i dagligstuen,” fortæller Sebastian og fortsætter: ”Næsten hver morgen virkede brændeovnen ikke. Min far var nødt til at klatre op på taget og tage et rør ud af skorstenen for at rense det, mens

s. 17

min mor og Victoria tog alle dele af ovnen med udenfor for at rense dem.

Og så ind igen og sætte det hele sammen, før vi kunne få en kop kaffe. Og nogle gange, hvis den ikke var renset ordentligt, blev hele huset blive fyldt med røg, så vi blev nødt til at lufte ud – med minus 20 grader uden for. I den slags situationer var det så tæt på, at vi bare pakkede det hele og flyttede tilbage til Danmark.”

Sebastian fortæller mest om de store udfordringer, som vinteren bragte med sig – og mindre om de positive sider af skovlivet. Men det er nok også, fordi han er temmelig stolt over, at de rent faktisk kunne klare det.

For han mener, at han har lært utrolig meget af at bo i skoven: ”Det var ekstremt fedt at opleve hvor lidt, man kan overleve på. Det er i virkeligheden ikke så kompliceret, som mange vil have det til at lyde som om. Uanset hvad der sker, så kan man altid flytte ud i de svenske skove. Folk kan bare komme, hvis de har lyst.”

Alligevel var der nogle ting, han savnede. Jævnaldrende venner – og

internet. Det sidste var dog en mulighed, om end noget besværligt. For at komme online skulle Sebastian tage turen op på et lille bjerg med husets enlige bærbare computer for at kunne få forbindelse. Men batteriet på den bærbare løb ud så hurtigt, at når han endelig var kommet op på bjerget, var

»

Det er i virkeligheden ikke så kompliceret, som mange vil have det til at lyde som. Uanset hvad der sker, så kan man altid flytte ud i de svenske skove. Folk kan bare komme, hvis de har lyst.

- sebastian

der kun 5-10 minutters jævnt langsom internetforbindelse at gøre godt med.

Victoria gik mange ture alene i skoven – for at kunne være sig selv. Det intense samvær med familien fylder så meget – på den gode måde. Men behovet for at komme lidt væk fra det hele var der også, ligesom behovet for at se andre jævnaldrende unge kom til at fylde en del: ”Det, som vi har gjort, giver mening, når man som mine forældre er i slutningen af trediverne eller begyndelsen af fyrrerne, når man har levet et liv og gerne vil slå sig ned. Men jeg var sytten år og havde brug for nogle folk på min egen alder, som jeg kunne have det sjovt med,” fortæller Victoria, der nu får det behov opfyldt til fulde på højskolen. ansvaret Moderen Andrea Hejlskov, der har sin egen blog og planlægger at skrive en bog om familiens liv, har adskillige gange måttet stå på mål for familiens beslutning over for nærmest fjendtlige reaktioner, der mente at deres ”pro-

tendens Portrætinterview

s. 18

jekt” var usolidarisk over for samfundet eller direkte uansvarligt og synd for børnene. Det er imidlertid ikke det indtryk, man får, når Sebastian og Victoria fortæller om, hvad de har taget med sig fra godt et år i skoven. ”Jeg ved, at Sebastian og Victoria er taknemmelige for, at vi gjorde det.

De fungerede ikke specielt godt i ungdomslivet på Mors. De er vokset kolossalt. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det var det rigtige valg for dem. Nu tænker de aktivt over, hvad de vil med deres liv. Før handlede det bare om, hvordan de bedst kom ud af den slagne vej,” fortæller hun i telefonen.

Alligevel er hun lidt nervøs ved, at artiklen her primært skal handle om børnene, for det plejer at være hende, der står i forreste linje: ”Det er jo sindssygt hårdt som forældre at sætte sig ud over den gældende norm. Det første år tænkte jeg hver eneste dag over, om det nu er forsvar-

ligt, om det nu er ok. Men det er det. I vores samfund har vi en tendens til at tænke, at vi har det bedste samfund i verden, og vores børn har det så godt.

Jeg arbejdede som børnepsykolog i kommunen, og det var tydeligt for mig, at det er noget, vi bilder os ind.

At lade sine børn vokse op i samfundet er et lige så ekstremt et valg som det valg, vi tog. At lade sine børn vokse op i et ikke-bæredygtigt samfund uden at give dem evnerne til at gøre noget ved det - det er radikalt,” fortæller hun, mens man kan høre manden Jeppe, der forsøger at give sit besyv med i baggrunden. et bæredygtigt liv Sebastian og Victoria mener selv, at de har fået evnerne. For bæredygtighed er spørgsmål om handling, om selv at turde vælge løsningerne, selv om de ikke stemmer overens med normerne.

Det er et spørgsmål om praktiske pro-

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold. Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr. Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

april 2013

Gave

ko r t t

blemer, der kræver praktiske løsninger, der kan synes radikale, men virker.

Som da Victoria engang tilbage i december blev så træt af, at hun ikke kunne komme i bad. ”Så tog jeg øksen og gik ned til søen, slog hul på isen og hoppede i. Det var sindssygt koldt, men jeg blev ren!” ”Jeg har også lært en hel del om urter, hvilke rødder og hvilke svampe man kan spise. Jeg har lært at bygge huse og bo i telt – jeg har ganske enkelt lært at overleve,” siger Victoria. ”Mine venner på højskolen siger, at de aldrig ville kunne have gjort det samme, og at det er ret fantastisk.”

Victoria forestiller sig at læse på universitetet, når hun er færdig på højskolen. Sebastian har endnu ikke besluttet sig. Ingen af dem vil udelukke at vende tilbage til skoven på et tidspunkt. Bare ikke lige nu…

il højs

koler

ne

Forretningsfører søges til Rønde Højskole og Efterskole Til Rønde Højskole og Efterskole søges forretningsfører med relevant økonomisk og administrativ uddannelse og erfaring med at planlægge og styre en skoles økonomiske aktiviteter.

Vi ønsker en person med kendskab til de frie skolers lovgivning og vilkår samt med ledelseserfaring. Forretningsføreren forventes at deltage i skolens liv og være en inspirator i forhold til skolens fortsatte udvikling.

s. 19

Forretningsføreren er en del af skolens fælles ledelsesteam, som desuden består af højskoleforstanderen og efterskoleforstanderne.

Ledelsesteamet skal sikre samarbejde, fremtidsstrategier og en stærk ansvarlig økonomisk drift af Rønde Højskole og Efterskoles virksomhed.

Forretningsførerens ansvarsområder vil være: • Økonomi og administration • Personaleledelse af TAP- gruppen • Overblik over gældende love og bekendtgørelser • Fundraising • Bygninger og udearealer • IT • Markedsføring/PR • Koordinering af sommerkurser • Udlejning Ansættelse og løn aftales i henhold til kvalifikationer og anciennitet.

Ansøgningsfrist 19. april 2013

Rønde Højskole og Efterskole er en skole med 60 højskoleelever, 130 efterskoleelever og 500 sommerkursister.

Rønde Højskole og Efterskoles værdigrundlag bygger på et kristent menneskesyn med baggrund i den danske folkekirke.

Ansættelsestidspunkt 15. august 2013 eller snarest herefter.

Du er velkommen til at kontakte højskoleforstander Birgit Fuglsbjerg, efterskoleforstander Birthe Diederich og den nuværende forretningsfører Ejvind Johansen på tlf. 8637 1955

Læs mere på skolens hjemmeside.

Skolevej 2 • 8410 Rønde • post@rhe.dk • www.rondeefterskole.dk • www.rondehojskole.dk

STUDIEREJSE TIL

marrakESh 8 dage/7 nætter med fly, fra kr.

2.790

Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

Forslag til studiebesøg i Marrakesh: • Atlasbjergene • Sightseeing inkl. Medina • Ourzazate - mini Hollywood

Athen, fly, 5 dage/4 nætter .................... fra kr. 3.065,Istanbul, fly, 5 dage/4 nætter ............... fra kr. 2.295,Barcelona, fly, 5 dage/4 nætter................... fra kr. 2.495,Lissabon, 5 dage/4 nætter .................... fra kr. 2.620,Amsterdam, bus, 6 dage/3 nætter.............. fra kr. 1.335,Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk

Stoffer

Vær Sikker på du Ved hVad du laVer

www.kilroygroupS.com

Styr på Stoffer.dk

Vær_Sikker_Højskolebladet_80x120.indd 1

3/14/13 2:20 PM

debat Bøger

s. 20

Tilbage til naturen BØGER 4 nedslag i den nyere litteratur om det autentiske liv uden for lands lov ret. Fra Thor Heyerdahl til Camilla Stockmarr af andreas harbsmeier

Fatuhiva - Tilbage til naturen Af Thor Heyerdahl Lindhardt og Ringhof 2013 (1974) Tilbage til naturen? Farvel til civilisationen? En ting er at drømme om det – noget helt andet er at realisere det. Men for den 22-årige Thor Heyerdahl – manden bag den senere herostratisk berømte KON-TIKI ekspedition – blev drømmen til virkelighed i 1937, i hvert fald for en tid. På den lille stillehavsø, Fatuhiva, forsøgte han sammen med en ung norsk pige, Liv, at vende tilbage til naturen og springe tusinde år baglæns til de første menneskers levevis. Men kan man bare sådan uden videre forlade civilisationen og sin egen tid? Genudgivelse.

Udflytterne Af Camilla Stockmarr Samleren 2012 En familie flytter i 1970’erne fra København til en nedlagt vandmølle i Sverige.

Stedet er en ruin og egentlig ikke egnet til beboelse, men naturen er overvældende: Smålands endeløse skove strækker sig til alle sider og her strejfer bogens hovedperson, den 8-årige dreng Phønix, rundt.

Det er drømmen om det enkle liv, der har fået familien til at forlade København, og Phønix følger farens flakken mellem forskellige projekter, hans bevidsthedsmæssige rejse gennem meditation og shamanisme og kampen for at få en hverdag op at stå. Alt imens slår stedet rod i dem. Udflytterne er et kærligt blik på fantasten i os alle, et meget rørende far-søn-portræt, en barndom erindret med en særlig intensitet og styrke. Camilla Stockmarr tegner et portræt af tid præget af drømme, eksperimenter og en vis portion naivitet.

april 2013

Doppler Af Erlend Loe Gyldendal 2005 Allerede en nyklassiker. En fantastisk morsom kritik af vores civilisation og samtid. Andreas Doppler er en ganske almindelig lønarbejder og familiefar fra Oslo. En dag vælter han på en cykeltur i skoven, og mens han ligger og kommer til hægterne, indser han sit livs tomhed og meningsløshed. Noget siger ham, at han skal frigøre sig fra job, familie m.m. og bosætte sig som eremit i skoven. En dag pakker han lidt grej og efterlader en seddel på køkkenbordet: ”Er gået en tur i skoven og ved ikke hvor længe jeg er væk, men I skal ikke vente med aftensmaden…”. Han vil væk fra trivielle spekulationer om nyt badeværelse og den evindelige kværnen fra sønnens videofilm. Nu vil han leve af det, han finder i skoven og kede sig så længe, at han bliver glad.

Stormland Af Hallgrimur Helgason Aschehoug 2008 Et moderne epos om en islandsk Don Quixote i kamp mod forbrugssamfundets vindmøller. Stormland handler om den usympatiske, men også patetiske og ensomme romanhelt Bøddi. Han opfatter sig selv som en åndens mand og kan ikke holde ud at leve i det moderne underholdningssamfund. På sin blog kritiserer Böddi alt og alle og skaber sig derfor hele tiden flere fjender, og desuden mister han efterhånden alt: Sit job, sin elskede, sin mor, sit hjem og sine sidste håb for fremtiden. Til sidst slår det klik for ham, og med en pistol i lommen rider han som en anden Don Quixote sydpå til Reykjavik for at hævne sig på samfundet.

Hallgrímur Helgason har et godt blik for naragtighederne i den moderne mediebårne masse-kultur, og med sin sorte humor og sit eksploderende billedsprog torpederer Helgason eftertrykkeligt enhver romantisk forestilling om sagaøen.

NICOLAI BRIX Lærer på Ryslinge InnovationsHøjskole, uddannet fotojournalist, derudover historiefortæller og iværksætter

Hvad læser du?

Hvad læser du i øjeblikket?

Dongri to Dubai af den indiske journalist S. Hussain Zaidi. Jeg er lige vendt hjem fra Indien, så det var en bog, jeg købte hos en lokal boghandler i New Dehli. Det er en biografi om nogle af Indiens største mafiabosser, som giver et spændende indblik i et samfund og en økonomi, som formentlig langt hen ad vejen er båret af mafiaens aktiviteter.

Hvilken bog vil anbefale dine højskolekolleger?

I et fagligt øjemed vil jeg anbefale Likable Business af Dave Kerpen. Han beskriver, hvordan storytelling er afgørende for virksomhedsdrift i

dag, og giver råd til, hvordan man bedst muligt kan fortælle sin unikke historie rent strategisk.

Det kunne mange højskoler sikkert lære noget af.

Hvilken bog har betydet mest for dig?

Både personligt og fagligt har Jacob Holsts Amerikanske billeder haft en stor betydning. De fleste af hans billeder er i teknisk dårlig kvalitet, men de fortæller nogle fantastiske historier, og det har inspireret mig som menneske – men måske særligt som fotograf. Tidligere dyrkede jeg den tekniske perfektion, hvor jeg i dag er meget mere optaget af fortællingen. Den bog har været meget definerende for mig.

s. 21

højskole Højskolen kort

s. 22

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

skærmtrold på slap line Elsker du Huxi Bach? Oplev ham, når han gæster Jyderup Højskole med sit første one-man show ”Huxi Bachs store kærlighed”, der sidste år blev modtaget ganske pænt af det danske anmelderkorps. Det koster 100 kroner i indgangen.

9. april på Jyderup Højskole mad men med mere Elsker du også amerikanske serier?

Det er der mange, der gør. Ekspert på området og tidligere lærer på Odder Højskole, Henrik Højer, besøger sin gamle arbejdsplads og foredrager om et af samtidens mest populære kulturfænomener.

17. april på Odder Højskole sangaften Du elsker helt sikkert at synge højskolesange. Og nu har du chancen. Askov Højskole indbyder til arrangementet ”Syng i Den Blå”, og som det sig hør og bør akkompagneres melodierne af kaffebord. Entréen er 60 kroner.

18. april på Askov Højskole

april 2013

”Briterne kan lære at inkludere lokalsamfundet, som danskerne gør. Det får folk i provinsen til at føle større ejerskab over for lokale projekter. Støtten til uddannelse og hele tilgangen til læring for læringens skyld, eksempelvis på højskoler og efterskoler, er også virkelig værd at efterligne. For mange lande i verden. I England skynder man sig bare i gennem universitetet for at få et arbejde så hurtigt som muligt.”

Patrick Kingsley, forfatter og journalist på The Guardian, til ræson.dk den 5. marts. ”Jeg ved godt, at I mener, vi skylder jer noget her. Jeg medgiver, at der er blevet strammet økonomisk på en urimelig måde. Det vil jeg prøve at gøre noget ved - om det lykkes ved jeg ikke, men det er en drøm, jeg har.”

Kulturminister Marianne Jelved om nedskæringer på højskoleområdet i Bornholms Tidende den 5. marts ”Lad os for sjovs skyld rette blikket mod Folketingets medlemmer. Som bekendt sidder der mange i Folketinget med en lang videregående uddannelse bag sig.

De vil få svært ved at se sig selv i øjnene, hvis de stemmer for en afskaffelse af fjumreåret. Det skulle nemlig undre mig såre, om der blandt de højtærede medlemmer er mere end et par håndfulde, der har færdiggjort deres studier på normeret tid. Ikke fordi MF’erne er mere lemfældige end andre, men fordi de ligger på linje med de fleste andre.

De har også skyndt sig langsomt. Der er selvfølgelig også dem, der aldrig har gjort sig færdige, men lad nu dem hvile i fred.”

Forstander Jørgen Carlsen i en kronik i Information den 21. februar

Det er en kendt sag, at højskoleelever efter endt ophold har lært en masse om dem selv, fællesskabet og forskellige fag. Men hvilke interesser motiverer egentlig højskoleelever, når de skal vælge, hvilken højskole de skal på?

Interesser % Kommunikation, Medier, Spil Idræt, Gymnastik, Boldspil Musik, Sang Højskolerne generelt

11,92 11,11 10,30 9,76

Kunst, Billedkunst, Arkitektur, Grafik 9,21 Teater, Dans

8,94

Design, Kunsthåndværk, Tekstil

6,50

Filosofi, Pædagogik, Psykologi

6,23

Fotografi, Installation, Skulptur

4,61

Samfund, Politik, Rejser

4,61

Sport, Outdoor, Sejlads, Vandsport

3,79

Litteratur, Sprog

3,52

Personlig udvikling

2,44

Sundhed, Mad

2,17

Naturen, Friluftsliv

1,90

Historie, Kultur, Religion

1,63

Naturvidenskab, Matematik

1,36

Højskolehistorie

Det kunne i sidste udgave af dette blad læses, hvordan højskolebevægelsen befinder sig på gravens rand. Rygterne om dens død er dog måske en smule overdrevne. Højskolehistorien holdes i hvert tilfælde i hævd af Foreningen for Folkehøjskolens Historie.

Foreningen, som bl.a. arbejder for at styrke forskning og undervisning i samt at inspirere til formidling af højskolehistorie; at opbygge og vedligeholde et netværk af personer og institutioner med interesse for højskolehistorie samt at bevare den tidligere Grundtvigs Højskole, der ligger på Frilandsmuseet i Lyngby, som højskolehistorisk museum, inviterer nu til højskolehistorisk forum d. 4. maj på den nuværende Grundtvigs Højskole i Hillerød.

Dagen indledes med en brunch kl. 11, som efterfølges af oplæg om og diskussion af højskolens opgaver i dag samt Grundtvigs Højskoles plads i historien, mens debatten afsluttes med en generalforsamling fra kl. 15 til 16. Alle med den mindste interesse for højskolen er velkomne. Prisen er 75 kroner for medlemmer og 150 for ikkemedlemmer.

Du kan læse meget mere om Foreningen for Folkehøjskolens Historie på hjemmesiden www.hojskolehistorie. dk. /jl

Den spirende højskolelov

Som en kærkommen start på foråret inviterer kulturministeren til et debatmøde om den nye højskolelov mandag d. 8. april. Mødet, som er åbent for alle, fokuserer på at udarbejde og diskutere forslag til hvilke elementer, den nye lov skal indeholde. Der skal gives gode bud på hvilken rolle, højskolerne kan spille i forhold til at løse centrale udfordringer for Danmark, og et væsentligt punkt på dagsordenen vil ikke mindst være, hvorvidt højskolerne skal opnå en større frihed til at drive lokal folkeoplysning.

Dagen byder på oplæg fra relevante debattører, som blandt andet vil forholde sig til spørgsmålet: ”Hvilken rolle skal højskolen spille fremover?”, efterfulgt af en diskussion blandt de fremmødte som grobund for nye idéer.

Debatten rundes af ved kulturminister Marianne Jelved.

Tanken er, at mødet skal danne udgangspunkt for et lovforslag, der skal fremsættes til efteråret. For at få så bred en dialog som muligt, opfordrer ministeriet alle interesserede til at deltage. Mødet bliver afholdt på Borups Højskole i København. Tilmelding er gratis og skal ske senest tirsdag den 2. april via mail til: ida@kum.dk. /mk

Nyt med småt Krabbesholm på italiensk På Krabbesholm Højskole kan de glæde sig over at være hovedhistorien i februarnummeret af det anerkendte italienske designmagasin Abitare.

Byggeri i Odder Odder Højskoles musikelever og -lærere vil for fremtiden få bedre forhold med et spritnyt lydstudie og musiklokale. Også eleverne på designlinjen har noget at glæde sig til, idet de mest nedslidte værelser bliver bygget om og indrettet som undervisningslokaler. Der bliver dog ikke færre elever af den grund. Sidste del af det store byggeprojekt er nemlig en ny elevfløj med 16 dobbeltværelser.

Turistguide Med udgivelsen af An Adventure Guide to Jelling har en gruppe elever fra Brandbjerg Højskole – i samarbejde med internationale kunstnere og designere fra Røde Kors’ Flygtningecenter i Jelling – nu gjort det sjovere for børn at være turist i Jelling.

Må vi bede om kammertonen Under navnet ”Mongotube” har Torben Egeris, lærer på Højskolen Snoghøj, udgivet albummet 432 sammen med skuespiller Lotte Arnsbjerg.

Albummets titel henviser til antallet af Hz, det er indspillet i – hvilket samtidig er antal Hz for kammertonen A. Ny dramauddannelse Den frie Lærerskolen tilbyder i samarbejde med University College en ny Pædagogisk Diplomuddannelse i Drama fra efteråret 2013. Læs mere, og find ud af, om det har interesse på www.dfl-ollerup.dk.

s. 23

højskole Tæt på

s. 24

Indre motivation frem for ydre styring

REPORTAGE Hvad skal der ske med de ”ikke-uddannelsesparate”, var spørgsmålet på en stort anlagt konference i København. Der skal motiveres, var et af svarene. Her kan højskolerne spille en vigtig rolle – hvis de ellers får lov af andreas harbsmeier

april 2013

”vi må se i øjnene, at mange unge ikke kan klare sig i et ordinært uddannelsessystem og på et ordinært arbejdsmarked,” sagde Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning, forleden foran en fyldt sal i DGI-byen i København. Hun var første oplægsholder til en stort anlagt konference om de ”ikke-uddannelsesparate”, arrangeret af Folkehøjskolernes Forening i samarbejde med netop Center for Ungdomsforskning og Dansk Folkeoplysnings Samråd.

»

Fat, at de unge, der har svært ved at gennemføre en uddannelse, er en sammensat gruppe. De skal tilbydes forløb, der tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af deres potentialer – ikke flere standardtilbud!

- torben pilegaard jensen, kora I Regeringens nye oplæg til en kontanthjælpsreform, der bliver forhandlet i disse dage, findes der de uddannelsesparate, og der findes de aktivitetsparate. Unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse har ifølge forslaget ret og pligt til at få en uddannelse. Men så er der også dem, der slet ikke er parate til noget som helst. Fordi de ikke er motiverede, har personlige problemer eller ganske enkelt ikke passer ind i de tilbud, som det formelle system stiller til rådighed.

Konferencen skulle forsøge at præsentere nogle bud på, hvordan den gruppe af unge, uddannelserne og arbejdsmarkedet i fællesskab finder løsningerne. For faktum er, at en efterhånden meget stor og fortsat voksende gruppe unge står uden for arbejdsmarkedet og uden uddannelse. De risikerer at blive tabt på gulvet, hvis der ikke

bliver arbejdet målrettet for et finde passende tilbud til dem.

Den kommende Fleksuddannelse var et tilbagevendende tema. For den er nødvendig forudsat, at den tilbyder noget andet end det, der findes i forvejen, mente de fleste af oplægsholderne. Som Torben Pilegaard Jensen fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) udtrykte det i klare vendinger henvendt til politikerne: ”Fat, at de unge, der har svært ved at gennemføre en uddannelse, er en sammensat gruppe. De skal tilbydes forløb, der tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af deres potentialer – ikke flere standardtilbud!”

Af flere omgange blev der derfor også advaret mod MADS-modellen – ”Mere Af Det Samme”, som den kommende Fleksuddannelse efterhånden ligner mere og mere – hvilket skyldes politikernes frygt for en ny udgave af den så forkætrede Fri Ungdomsuddannelse. indre motivation er vejen frem Bred enighed syntes der at være om, at det, der skal til, er afklarende og motiverende forløb, som er skræddersyet til den enkelte unge. Som Peter Koudahl fra Aalborg Universitet udtrykte det: ”At vælge en uddannelse er en proces – ikke en enkeltstående hændelse.”

Samme Peter Koudahl fremhævede de unges ”indre motivation” frem for den ”ydre styring” som et væsentligt fokus i kampen for at bringe unge, der er røget ud og ind af forskellige uddannelser, på rette vej.

En væsentlig pointe i forlængelse heraf kom fra Sune Agger, der til daglig fungerer som vejleder hos Ungdommens Uddannelsesvejledning i Horsens: ”Når man laver særlige tiltag for de særlige, føler de unge sig stigmatiserede.” Der er brug for samarbejde på tværs, så svage og stærke elever mødes på de samme institutioner, som det var tilfældet med Den Fri Ungdomsuddannelse – og stadig er det på højskolerne.

Den seneste melding fra erhvervsskolerne viser dog også en frygt for, at både kontanthjælpsreform og Fleksuddannelse vil betyde, at flere svage unge vil blive tvunget ind på erhvervsuddannelser, de hverken har motivation eller evne til at gennemføre. Det vil betyde

en yderligere svækkelse af uddannelsernes anseelse. højskolernes rolle Peter Koudahl fremhævede et flerårigt samarbejde mellem højskoler, erhvervsskolerne og UU, der har givet meget overbevisende resultater netop, hvad angår de unges motivation.

Men på trods af dokumenterede resultater inden for afklaring og motivation af de unge, ser det ikke ud til, at højskolerne kommer til at spille en central rolle – hvis overhovedet nogen – i hverken Fleksuddannelse eller kontanthjælpsreform. Det er dog fortsat et åbent spørgsmål, hvor højskolerne står i det uddannelsespolitiske landskab. Mens denne artikel skrives, forhandler partierne på Christiansborg om den nye kontanthjælpsreform, der muligvis kan give en åbning, mens forslaget om en egentlig Fleksuddannelse ventes fremlagt efter sommer.

En lang række højskoler står ellers klar til at byde ind på den store opgave, det er, at hjælpe unge videre til uddannelse eller job. Rent politisk skræmmer sporene imidlertid. Flere vil sikkert huske, da stort set enhver kunne tage på højskole med dagpenge eller kontanthjælp. Den tid ønsker de færreste sig nok tilbage – særligt ikke i Finansministeriet – af den indlysende årsag, at det er for dyrt.

»

At vælge en uddannelse er en proces – ikke en enkeltstående hændelse.

- peter koudahl, aalborg universitet Konferencens afsluttende politikerpanel gav ikke umiddelbart den store grund til optimisme på de unges vegne.

De gode intentioner var utvivlsomt til stede i en til tider lystig debat. Men bud på konkrete tiltag var det noget småt med. De kommende forhandlinger vil vise, om højskolernes evne til at motivere unge også finder plads i de kommende års uddannelses- og beskæftigelsespolitik.

s. 25

højskole HB undersøger

s. 26

En organiseret ansvarlighedszone AUTENTICITET Højskolen kan skildres som modvægt til karriereræsets overfladiskhed og som en intellektuel frizone med en indrestyret læring.

Begrebet autenticitet kan langt hen ad vejen bruges til at beskrive dette forhold af sara peuron-berg

”se her, hvordan vi sætter fokus på det autentiske liv!,” står der på Kalø Højskoles hjemmeside. ”Men det er bare et PR-fremstød,” siger forstander Søren Iversen uden tøven. ”Det virker dog ikke på rekrutteringen,” tilføjer han grinende.

Det er med ”bonderøven i baglandet”, at højskolen bruger begrebet. For det autentiske er blevet et modefænomen. Det bevidner Søren Iversen dagligt, når han fra skolen, som ligger ved Nationalpark Mols Bjerge, ser de mange mennesker, der ernærer sig ved nicheproduktion af fødevarer på den gammeldags måde. Den helt bogstavelige dyrkning af det naturlige og oprindelige er blevet gængs.

Søren Iversen forstår imidlertid primært autenticitet som et overfladisk og delvist overflødigt begreb. For eksisterer det inautentiske overhovedet?

Han har gjort sig en del overvejelser omkring den menneskelige dimension af autenticitetsbegrebet og mener, at det ikke dækker over andet end en økonomisk fordelagtig fortælling om oprindelige produktionsmetoder. I

april 2013

hans øjne er man som menneske autentisk uanset, hvor man befinder sig, og hvilke sammenhænge man indgår i, fordi verden fremstår på sin helt egen – autentiske – måde for den enkelte. ”Også selvom man er en gut, der snakker om mode i Go’morgen Danmark,” understreger han. Medierne kan ofte fremstille en fortegnet virkelighed, men det er en kamp om et kulturbegreb og ikke det samme som spørgsmålet om autenticitet, mener han. autenticitet som myndighed Både Mads Vestergaard og Frank Beck Lassen mener godt, man kan tale om autenticitet på en meningsfyldt måde.

Den mere produktorienterede version, som Søren Iversen omtaler, kalder Mads Vestergaard ikke-autentisk.

Ifølge Mads Vestergaard, der er cand. mag. i Filosofi og filosofilærer på Krogerup Højskole, skyldes nutidens store fokus på autenticitet, at vi i dag oplever en følelse af meningstab, og denne fremmedgørelse er bevæggrunden for at søge det autentiske. ”Autenticitet er på mange måder en sekulariseret

»

Jeg tror, at der findes en interesse for en række fænomener knyttet til autenticitet som myndighed, selvforvaltning, at være tro mod sig selv, og det er noget, der interesserer mange, der går på højskole.

- frank beck lassen, idéhistoriker og lærer på testrup højskole

s. 27

erstatning for folks religiøse behov,” siger han. ”Det autentiske skal forstås i relation til det, man gerne vil væk fra.

Det ikke-autentiske bliver tit betragtet som det kalkulerende, det forstillede, det planlagte, fx i politik.”

Frank Beck Lassen, idéhistoriker og lærer på Testrup Højskole, er slet ikke sikker på, at der i dagens Danmark findes en autenticitetsbevægelse, selv om man let kunne få det indtryk. ”Men jeg tror, at der findes en interesse for en række fænomener knyttet til autenticitet som myndighed, selvforvaltning, at være tro mod sig selv, og det er noget, der interesserer mange, der går på højskole,” fortæller idehistorikeren. Han har netop behandlet det autentiske liv med sine filosofielever på Testrups filosofilinje. alternativ til karriereræset For to tidligere elever på Ry Højskole, Hanne B. Scheler og David Franikeur Strykowski, er højskolen henholdsvis ”et sted, hvor jeg kunne trække stikket ud – helt ud” og et ” frirum fra eksamensræset”. En oplevelse de deler med andre elever, hvis citater pryder skolens hjemmeside. Og de har fat i noget af det rigtige, ifølge Mads Vestergaard og Frank Beck Lassen. Højskolerne kan noget som de traditionelle uddannelsesinstitutioner ikke kan.

Mads Vestergaard mener, højskolerne kan give eleverne en mulighed for at ”tænke kreativt og prøve at danne sig og blive dannet uden det helt konkrete instrumentelle formål, som er forbundet til deres karriereplanlægning.” En frizone, hvor der ikke tænkes i konsekvensregning eller femårsplaner. Det omkringliggende samfunds karriereræs kræver ifølge Mads Vestergaard, at lærerne må træde i karakter. ”Der kan højskolen spille den rolle, hvor vi siger: Hør her, der er andet i livet end at komme hurtigt igennem en uddan-

nelse og blive produktive medborgere.

Det kunne være, at man skulle bytte om på mål og middel. Burde hele vores karriereræs ikke være midlet til at lave ting, vi godt kan lide, som dannelse, kunst og tænkning?” spørger Vestergaard retorisk.

Eleverne oplever ifølge Frank Beck Lassen, at det traditionelle læringssystem er præget af ydre styring, og de er derfor ude efter noget, der er styret indefra, og som er forbundet med selvrealisering og ansvarlighed. ”Man kan nogle gange opleve stereotyper om, at en højskole er en organiseret ikkeansvarlighedszone, men min oplevelse er, at eleverne faktisk er ude efter det modsatte. De er ude efter steder, hvor det at være ansvarlig betyder noget andet end bare at overholde nogle regler på en bestemt måde. Ansvarlighed med dybde. Det tror jeg mange forbinder med autenticitet,” siger han og henviser til sine egne elever. Han mener, at højskolerne som modsætning til den golde universitetslærdom beskæftiger sig med en inderlighed, der er meget knyttet til det autentiske.

højskolen som intellektuelt frirum Begge lærere er enige om, at højskolen kan spille ind med dybde og refleksion som modvægt til det kommercielle autenticitetsbegreb. Mads Vestergaard kalder højskolerne et intellektuelt frirum, hvor man tør sige nej til idealet om mennesket som den blotte produktive medborger og i stedet tør trække sig lidt tilbage fra ræset. Og på det punkt er der mange ligheder mellem højskolen og autenticitetsbevægelsen. ”Man kan jo håbe på, at højskolen faktisk kan være en modvægt til en forfladiget autenticitetsbevægelse, som kommer til at handle om at købe paleomad. Måske fordi man på højskolerne bare har lidt mere erfaring og et bedre take med, hvad vil det sige, at noget skal være indrestyret, og at det skal være lysten, der driver værket.

Men det er der nok også andre steder i verden man kan,” afslutter Frank Beck Lassen ydmygt.

debat Kommentar

s. 28

Højskolen skal ikke være kritisk KOMMENTAR Lad os nu tænke positiv handling, mener forstander Louis Mogensen, der i sin studietid i 70’erne selv blev opflasket med den kritiske frankfurterskoletænkning. Han er dog siden blevet klogere af louis mogensen, forstander på nordjyllands idrætshøjskole

Af og til træder en og anden frem og synes, at højskolen skal være mere kritisk. Det forstår jeg vist ikke helt.

For det første forstår jeg ikke højskolen, når den nævnes i ental, og jeg kan dårligt få øje på noget, som højskolerne har været enige om, bortset fra, at højskoleloven og højskolebevægelsen ikke må være eksklusiv for bestemte meninger eller opfattelser. Frihed for Loke såvel som for Thor.

Jeg har det heller ikke for godt med ordet kritisk. Jeg tror det hænger sammen med, at den frankfurterskoleinspirerede kritik fyldte så utroligt meget for os, der var studerende i 70’erne. Det er ikke fordi, det var en forkert samfundskritik, der herskede.

Den var nok på rette tid og sted. Det er snarere, fordi den var forholdsvis perspektivløs. Den kritiske tilgang betød i reglen betydelig viden og meget lidt handling. Det ene lys opliver, det andet slår ihjel.

Det tog tid at krænge den kritiske tilgang af sig; helt ærligt kniber det engang imellem endnu, fordi man er opdraget med det, og fordi det er en let måde at sætte scenen til en omgang livsoplysning og folkelig oplysning.

Mine højskoleår har imidlertid i langt højere grad bestået af at finde på

april 2013

positive og sjove måder at oplyse på ikke fordi jeg fandt de vises sten - men fordi højskoleeleverne simpelthen ikke orkede fejlfinderundervisning. Først oplive, siden oplyse. frihed til muligheder På en idrætshøjskole har man mange udfordringer. Idrætten er blevet det moderne samfunds tydeligste udstillingsvindue for dårligdomme med bl.a. hæmningsløs kommercialisering, eksponering, snyd, vold… you name it.

Vores valg er egentlig, om vi prioriterer, at vore elever er en slags eksperter i det, eller om vores perspektiv er at pege på andre veje, hvor vore elever lærer idrætten at kende som bl.a. frisætter, udvikler og fællesskabsskabende.

Vi gør begge dele; men hvor kritikken sagtens kan formidles i en god bog eller en fin dokumentar, er den positive tilgang krævende, ambitiøs, besværlig og skabende.

Netop det skabende er vel højskolernes adelsmærke og egentlige begrundelse. Højskolen har været med i nogle skabelsesprocesser, hvor eleverne drog ud og skabte videre. De var måske nok kritiske; men brugte deres energi på at sætte nye andelsforetagende, NGO´er og frivilligt arbejde i

»

Derfor ligger det ikke i kortene, at højskolerne er eller danner kritikere, snarere ligger det i skoleformen, at man dannes til at se muligheder og handle på dem - hvad skulle man ellers bruge friheden til? søen. I mindre målestok blev de gode studerende og medarbejdere, der var opmærksomme på, hvordan man bidrager, der hvor man lander. Derfor ligger det ikke i kortene, at højskolerne er eller danner kritikere, snarere ligger det i skoleformen, at man dannes til at se muligheder og handle på dem – hvad skulle man ellers bruge friheden til?

Er det ikke netop her, højskolen kan og skal adskille sig fra mere reguleret undervisning?

Klummen Min erfaring er, at hvis man som højskolemenneske forsøger at blande sig i debat med netop mulighedsbrillerne på, ignoreres man, hvorimod mudderkastning er den sikreste vej til spalteplads og mange reaktioner. Det hænger sammen med den måde, man eksponerer kritik på. Enten lader man den samme indspiste gruppe af professionelle kritikmagere gå på i et showlignende og vellønnet spin, eller også spørger man ind til tilfældige strøgvandreres følelser i den bedste sendetid.

En mere nuanceret drøftelse er henvist til andre steder, og kun meget sjældent er der tale om idéudvikling snarere end demaskeringsforsøg fra studieværter og samtalemodparter. Er det her, højskolefolk skal bidrage?

Jeg tror efterspørgslen efter højskolefolk skyldes, at en forholdsvist veluddannet gruppe af mennesker ikke har det godt med, at reel debat og udvikling ikke finder sted i det offentlige rum. Nogle håbede nok på, at kirken kunne bidrage; men ak. Dernæst må højskolerne da kunne; men spørgsmålet er, om det ikke bare er fordi, det giver en illusion om, at debatten er folkelig.

Mudderkastning er naturligvis ikke det modsatte af kritisk tilgang. Det modsatte må være ukritisk tilgang, og det er der ingen undskyldning for.

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

Fra bloggen s. 29

af mie bligaard christoffersen, skrivelærer på rødding højskole

Forhåbentlig når de at blive rigtig væk. Væk, så hverken Google, Mette Frederiksen eller de selv ved, hvor de er.

At finde sig selv. Det var dét, eleverne skulle på højskolen, tænkte jeg som ny højskolelærer. Min opgave var at hjælpe med at ”finde dem selv”. Men de havde fundet sig. De havde fundet sig i en allerede planlagt fremtid. De vil være journalister, designere og producere. Enkelte er i tvivl – jura eller statskundskab? Men de fleste ved, hvor de har sig selv. De har ikke brug for hjælp til at finde sig selv. Faktisk tror jeg ikke, de har været borte.

De har snarere brug for at blive væk. Få en pause fra den allerede valgte fremtid. Jeg vil gerne pege i den forkerte retning, så de når at blive lidt væk, mens de er her. Så de ser udsigter, der ikke er på den planlagte rute. Så de møder folk, der er på vej et helt andet sted hen. Så de kan se, at de godt kan vente med at finde sig selv.

Forhåbentlig når de at blive rigtig væk. Væk, så hverken Google, Mette Frederiksen eller de selv ved, hvor de er. Væk, så de kommer ad stier, de ikke anede fandtes. Væk, så det eneste de ved om tid og sted er, at tiden er ”nu” og stedet er ”Rødding Højskole”.

www.hojskolebladet.dk www.facebook.com

mer ilt af helge severinsen (lærer ry højskole 1956-62) ”I min tid sagde man livsoplysning og levende vekselvirkning. Og Grundtvig talte ikke om højskolen, men om alt som vil have navn af skole. I mange år har åndløse regnedrenge ihærdigt forsøgt at lave dansk uddannelse om til iltfattige pølsefabrikker. I folkeskolen prøver Christina Antorini lige nu at skaffe plads til lidt psykologisk ilttilførsel. Vi skal ha’ mér af den slags.” de gamle bevægelser kamp af astrid mortensen ”Vi får netop brug for de gamle bevægelser, når alt andet er i forandring, men selvfølgelig med afsæt i det samfund vi har i dag! Der er vist gået for meget aktivisme og forskerteori i den, men inden ret længe bliver det igen for dyrt for almindelige mennesker at tage en uddannelse, så er der brug for højskolerne og det levende ord igen:-)”

højskole Navne

s. 30

aktuelt:

30 år på Bornholm 3. januar 1983 blev Lillian HjorthWesth ansat på Bornholms Højskole.

Forstanderen kan derfor fejre et flot 30 års jubilæum i år.

Lillian Hjorth-Westh har levet et langt og afvekslende højskoleliv: først som elev på Hørsholm Højskole, siden som medstiftende lærer af seniorhøjskolen Rude Strand, efterfulgt af et kort højskoleeventyr i Spanien, mens hun altså har tilbragt de sidste tre årtier på solskinsøen.

Hun er uddannet lærer fra Tønder Seminarium, hvor hendes største inspirationskilde var stedets daværende dansklærer Per Sibast. Han leverede en engageret drama- og litteraturunder-

visning, som var årsagen til, at Lillian søgte ind på Statens Teaterskole. En skuespillerkarriere blev det dog ikke til, men evnen til at fastholde et publikum gennem levende fortælling om kendte personligheder lige fra Dirch Passer og Edith Piaf til Grundtvig og Martin Andersen Nexø fornægter sig i hvert fald ikke. En evne hun har haft rig mulighed for at udnytte på højskolen.

Jubilæet blev fejret d. 15. marts i anledning af Lillians 60 års fødselsdag på Bornholms Højskole med et åbent hus for skolekreds, elever, familie og venner og bekendte.

Originalen

april 2013

Grænsen trækkes Efter ni år på posten takker Grænseforeningens formand, tidligere lærer og forstander på henholdsvis Snoghøj, Askov og Vallekilde Højskole, Finn Slumstrup af i maj 2014. Det er på tide, at foreningens oplysningsarbejde om det danske forhold til Sydslesvig overlades til yngre kræfter, lyder det fra formanden.

Tobias Trier Sanger og sangskriver Tobias Trier skal undervise på Brandbjerg Højskole frem til sommerferien - et scoop for de musikinteresserede.

Ny forstander 49-årige Jesper Skau, cand. phil. i Litteraturvidenskab fra SDU, er ansat som ny forstander på Løgumkloster Højskole pr. 1. april. Fra 1998 til 2005 arbejdede han som lærer på samme skole. I mellemtiden har Skau bl.a. været lærer på Løgumkloster Friskole.

outsiderne ved ole vind:

I højskolens historie er Jørgen Bukdahl (1896-1982) en af de mest originale skikkelser. Ærkegrundtvigianer uden afsluttet akademisk uddannelse, men fortrolig med nordisk og europæisk åndsliv som få. Siden 1932 bosat i Askov, men som outsider, fri forfatter og foredragsholder uden ansættelse ved højskolen.

Som foredragsholder vidste han, at ”folkeligt” betyder både ”Tivoli og Jerusalem”, og til åndelig styrkelse lød hans motto: ”Drik en dram og syng en salme”. Han talte og skrev om de nordiske folk, det fælles nordiske og det europæiske. Og om at de nationale særegenheder måtte bindes af den

Navne med småt

fælles europæiske arv fra Jerusalem, Athen og Rom. Efter 1945 oplevede han den traditionelle landbokulturs afvikling.

Grundtvigsk folkelighed blev nu overhalet af kierkegaardsk eksistentialisme. Denne tidsåndens vending ligger bag hans lille bog fra 1961, Søren Kierkegaard og den menige mand. Her forsøger han det umulige: at finde en evangelisk tiltro til den ”menige mand” bag Kierkegaards foragt for folket som masse og derfor usandhed og åndløshed. Bogen er stadig værd at læse – den siger dog nok så meget om Bukdahls egen kamp med tidsånden som om Kierkegaard.

Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningens kurser s. 31 2013

5. april Regionalt dialogmøde(Sjælland): Det kvalificerede omvalg Krogerup Højskole

PÅ FOLKEMØDET

Oplev Folkemødet og få mere højskoleånd FFD, ti højskoler og omkring 180 højskoleelever drager til Folkemødet på Bornholm d. 13-16. juni. Højskolerne bidrog i 2012 til at styrke Folkemødets folkelighed, og det vil vi gøre med endnu større kraft i 2013.

Bl.a. med et kvarters højskole på talerstolen før hvert politisk parti og med Højskolernes Folkekøkken, hvor der vil være god mad, debatter og netværksfest. Derudover serveres Højskolebladet i en spændende og alternativ live-indpakning. Alle højskoleelever – nuværende som tidligere – opfordres til at tage med højskolebusserne til Folkemødet. Programmet for højskolernes aktiviteter på Folkemødet forventes at kunne præsenteres 15. april. Tilmelding til billig bustransport og camp sker på højskolernes fælles Facebookside. Læs mere på www.ffd.dk/folkemødet

Find det, du er god til

- fra kampagnen 2013

10.-11. april Nordisk Folkehøjskoleråds Vårkonference Nordiska Folkhögskolan Kungälv, Sverige 12. april Regionalt dialogmøde (Jylland): Det kvalificerede omvalg Hadsten Højskole 16.-17. maj Kursus for lærere, der spiller til fællessang Den Rytmiske Højskole 6.-7. juni Årsmøde og generalforsamling Askov Højskole 18.-19. september samt 23. oktober Mentorkursus for nye mentorer på højskolerne Brandbjerg Højskole

Se mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET HERE **

per hansen special (kold)

OR * * AT HO ME * * OR * AT VA * RTOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM

Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING april 2013