Højskolebladet Februar 2013 by HØJSKOLEBLADET

Kender du typen? Mesteren, kammeraten og Grundtvig Jr. Autoriteten er dĂ¸d! Autoriteten lĂŚnge leve! LĂŚrerollens transformation

s. 1

Coachingland Vejen til et bedre liv

februar 2013

siden 1876

Find det, du er god til s. 2

”Tiden på højskolen blev startskuddet til alt det, jeg laver nu” Martin Buch, skuespiller

www.hojskolerne.dk Se video og interviews februar 2013

INDHOLD februar 2013

s. 4 Leder Antiautoritær autoritet

s. 5 Til tiden Vi adlyder autoriteter, fordi vi identificerer os med dem

Autoriteten er død! Autoriteten længe leve! Læreren skal genvinde magten

s. 6

s. 10 Tidsånden kort Ifølge Jonas Møller s. 11 Drømmen om autoritet Indspark ved Ove Korsgaard s. 12 Billedligt Månedens foto

Coachingland Reportage fra vejen til et bedre liv

s. 14

s. 20 Bøger Udråbstegnet Haarder

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24

s. 26 Kender du typen Mesteren, kammeraten og Grundtvig Jr. s. 28 Debat og kommentarer DGI’s Søren Møller om højskolens rolle s. 30 Navne

februar 2013

Skoleverdens ildsjæle Engagementet betyder alt. Brænder jeg ikke for det, jeg underviser i, mister eleverne lynhurtigt respekten. - allan zachariasen, lærer på oure højskole sport og performance

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 1/februar 2013. 138. årgang

Antiautoritær autoritet Andreas Harbsmeier Redaktør

vi har det generelt ikke så nemt med autoriteter. vi forsøger på den ene side at unddrage os dem – i en form for kulturrelativisme, hvor intet helst skal være bedre end noget andet. Samtidig efterlyser vi autoriteter, især når det kommer til vores børns skole. Selv om vi gerne vil have, at vores børn skal være rummelige og anerkendende, ville det ikke gøre noget, hvis der var en lidt lektor Blomme-agtig type til lige at kridte banen op. På den ene side higer vi efter mennesker og institutioner, der kan give os og vores børn retningslinjer og fortælle os, hvad der er op og ned. Det færreste vil nok for en overfladisk betragtning se højskolelæreren som en autoritetsfigur. I hvert fald lever billedet af højskolelæreren som den bløde, rummelige 70’er-figur i bedste velgående. Højskolelæreren er gennem tiden blevet et sindbillede på den demokratiske lærer, hvor forholdet til eleven er ligeværdigt. Men at læreren dermed ikke skulle kunne være autoritet er en udbredt misforståelse. En undersøgelse af højskolelærernes rolle i denne udgave af Højskolebladet viser, at langt de fleste lærere vægter det personlige forhold til eleven ligeså højt som den faglige autoritet i selve undervisningssituationen. Og nyere forskning peger også på, at det er i krydsfeltet mellem det faglige engagement og den personlige relation, at det bedste og mest frugtbare forhold mellem lærer og elev etableres. Højskolen er fortsat et unikt rum for det. Ikke kun i kraft af kostskoleformen, nemlig at lærerne – forudsat at de rent faktisk befinder sig på skolen – møder eleverne i mange forskellige situationer og det eksamensfri rum, men også fordi det personlige engagement hos både lærer og elev er stærkt. Det kunne være interessant, om nogen ville arbejde systematisk med at kortlægge og systematisk beskrive den særlige højskolepædagogik, hvis der ellers findes en sådan. Det kunne verden uden for højskolen også få glæde af.

Højskolelæreren er gennem tiden blevet et sindbillede på den demokratiske lærer, hvor forholdet til eleven er ligeværdigt. Men at læreren dermed ikke skulle kunne være autoritet er en udbredt misforståelse

februar 2013

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.) Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Jeppe Langkjær redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Johannes Henriksen Jeppe Langkjær Sara Peuron-Berg Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Illustra tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2013: #2: 28. februar #3: 27. marts #4: 25. april #5: 30. maj #6: 1. august #7: 29. august #8: 26. september #9: 31. oktober #10: 28. november #11: 19. december Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen. ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

Vi adlyder autoriteter, fordi vi identificerer os med dem FORSKNING Nyt studie konkluderer, at vores villighed til at begå onde handlinger på ordre fra en autoritet afhænger af social identifikation frem for lydighed. Dermed kritiseres det berømte Milgrameksperiment af sara peuron-berg en mand kommer ind i et lille lokale. Han tager et af to stykker papir. Der står ”lærer” på. En anden mand siger, han trak ”elev”, og vises ind i et andet lokale. En mand klædt i kittel og slips sætter ”læreren” ved et bord med et stort firkantet apparat med en masse knapper, kontakter og lamper. Under de sidste knapper står: Danger – Severe Shock. Han deltager nu i et forsøg om læring under straf. Får han at vide. Og han skal give ”eleven” i det andet rum et stød, hvis han svarer forkert på en opgave. Forsøget begynder. ”Eleven” svarer ofte forkert og manden øger gradvist styrken. Der høres råb fra det andet rum, og ”læreren” stopper. Manden i kittelen understreger, at det er vigtigt for eksperimentets succes, at han bliver ved - han har intet valg. Han fortsætter. Det berømte Milgram-eksperiment fra 1961 endte med, at over 60% af testpersonerne gav stød op til 450 volt, hvilket kan være dødeligt. Stødene var selvfølgelig ikke rigtige, men psykolo-

gen Stanley Milgram konkluderede, at folk adlyder autoriteter blindt under de rette omstændigheder. Læreren fulgte bare ordrer, og alle ville gøre det samme. Siden da har teorien om autoritetens magt været af stor betydning for psykologer, historikere og samfundsforskere. Især for forståelsen af nazisternes forbrydelser.

Polfoto

fra efterfølger til følger Men Milgram tog fejl, konkluderer forskerne S. Alexander Halsam fra University of Queensland og Stephen D. Reicher fra University of St. Andrews i et nyligt offentliggjort studie. Milgrams tal afspejler i stedet testpersonens sociale identifikation med autoriteten. ”Individers villighed til at følge autoriteter er betinget af identifikation med denne autoritet og en tilhørende overbevisning om, at autoriteten har ret,” konkluderer de. Milgrams testpersoner var netop villige til at give så voldsomme stød, fordi de troede, det var for en god sag, me-

ner Halsam og Reicher. Om man identificerer sig med autoriteten og sagen afhænger, ifølge Halsam og Reicher, af mange ting såsom baggrund, værdier og strukturer i ens sociale omgivelser. ”Kort sagt, den vigtigste pointe er, at tyranni ikke trives, fordi gerningsmændene er hjælpeløse og ubevidste om deres handlinger. Det trives, fordi de aktivt identificerer sig med dem, der præsenterer onde handlinger som gode,” konkluderer de to forskere. Konklusionen gør testpersonernes voldsomme stød endnu mere skræmmende. For ikke at tale om nazisternes forbrydelser.

s. 5

tendens Lærerollens transformation

s. 6

Autoriteten er død! Autoriteten længe leve!

TENDENS Alle kender fortællingen om lærerens tabte autoritet. Men nu skal lærerne genvinde den i klasselokalet. TV2’s Rita fører an, og Regeringens udspil til en ny folkeskolereform følger trop i forsøget på at genrejse den faldne lærer af johannes henriksen. foto per arnesen/tv 2

februar 2013

s. 7

skolelæreren. uden tvivl et af landets mest udskældte er hverv. Engang berømt og berygtet for sin strenghed og autoritet understøttet af et svirpende spanskrør. I dag latterliggjort som uvidende, smådoven, blød og uduelig. Ingen frygter længere skolelæreren. Mindst af alt eleverne. Men nu skal det være slut. I sit udspil til en ny folkeskolereform – den tredje af slagsen på ti år – vil Regeringen genrejse den faldne lærer. Ifølge børne- og undervisningsminister Christine Antorini skal der nemlig sættes en stopper for den støj og uro i klasselokalet, som vi er noget nær verdensmestre i. I hvert fald er vi langt foran vores nordiske nabolande, som vi normalt sammenligner os med. Støjen og uroen skal blandt andet fjernes ved igen at sætte fokus på lærerens autoritet. Eller klasserumsledelse, som det hedder i den moderne skolepolitiske terminologi. ”At læreren også har en lederopgave er blevet meget tydeligere de senere år. Og med rette. Men den nye reform ønsker vi at sætte fokus på, at læreren ikke bare skal være fagligt velfunderet, men også ekspert i at undervise i sine fag for meget forskellige børn. Og i at skabe rammerne om et stimulerende undervisningsmiljø. Deri ligger også en ledelsesopgave,” siger Christine Antorini. tilbage til autoriteterne Vi kalder det godt nok noget andet, men meget tyder på, at autoriterne er på vej tilbage. I hvert fald behovet for dem. Selvom nutidens unge afskyr autoriteter, når de færdes på nettet eller i trafikken, så peger forskere på, at de i stigende grad efterspørger klare signaler i skolen og i hjemmet. Rita fra TV2’s prisbelønnede og populære serie af samme navn er rollemodellen for den moderne lærer, som igen tør tage autoriteten på sig. Historien om autoritetstabet i kulturen er en af det moderne samfunds mest sejlivede fortællinger. Især

de unge beskyldes for at mangle den nødvendige respekt for samfundets autoriteter. Og den fraværende respekt for forældre, ordensmagten og lærerne får skyld for meget: fra folkeskolens faldende faglighed til de vestlige vel-

Forfaldshistorien handler om, at der engang var autoritet og fællesskab, hvor der nu er formløshed og individualisme. Men det er kun den halve historie. For i virkeligheden er autoriteten bare flyttet. Hvor den tidligere kom oppefra og ned, er autoriteten i dag delt mellem den udøvende og modtageren. - sverre raffnsøe, professor v. cbs

færdsstaters aktuelle krise. Analysen er velkendt. Engang var der forpligtende fællesskaber og selvfølgelige autoriteter, som kunne udstikke retningen på dydens smalle sti. I dag hersker anarki, tøjlesløs frihed og formløshedens tyranni. Historikeren Henrik Jensen sammenfatter forfaldshistorien i sin bog Det faderløse samfund. Pligten og skylden er fortrængt af en rettighedskultur, hvor det ikke længere handler om, hvad den enkelte må og skal for det fælles bedste, men hvor

tendens Lærerrollens transformation

s. 8

Skolereform: Målet er respekt og tillid Regeringens udspil til en folkeskolereform hedder ”Gør en god skole bedre - et fagligt løft af folkeskolen”. I udspillet står bl.a.: ”Skolelærere hører til blandt de mest troværdige faggrupper” med henvisning til forskellige opinionsundersøgelser og forskningsstudier. Visionen er, at ”lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal anvende de bedste undervisningsmetoder. Lærerne skal nyde respekt og tillid.” Læs mere om udspillet til en ny folkeskolereform på uvm.dk/bedreskole Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning

alt tager afsæt i det enkelte individs ønsker og behov. Problemet med den udbredte analyse af autoriteternes krise er, at den kun er en halv sandhed, påpeger professor ved Copenhagen Business School Sverre Raffnsøe. Og derfor i virkeligheden en hel løgn. ”Forfaldshistorien handler om, at der engang var autoritet og fællesskab, hvor der nu er formløshed og individualisme. Men det er kun den halve historie. For i virkeligheden er autoriteten bare flyttet. Hvor den tidligere kom oppefra og ned, er autoriteten i dag delt mellem den udøvende og modtageren,” siger Sverre Raffnsøe. Autoriteter i dag, mener Raffnsøe, hævder sig ikke længere med tidligere tiders selvfølgelighed. Moderne autoritet er blevet en anerkendelsesautoritet, hvor autoriteten, hvad enten det er en lærer eller en læge, skal finde anerkendelse hos eleven eller patienten for at være en autoritet. ”Den overleverede autoritet, man tidligere kunne henvise til udelukkende, fordi den var en del af traditionen eller sædvanen, er tabt. Som autoritet kan du ikke længere referere tilbage til en på forhånd givet sammenhæng,” siger Sverre Raffnsøe. Det betyder dog ikke, at vi er gået fra en verden med sammenhæng til en verden uden sammenhæng. Fra en verden uden socialitet til en asocial verden. Det er en myte, vi ifølge Raffnsøe er nødt til at gøre op med. ”Vi er nødt til som samfund at komme videre fra forfaldsmyten. Og det handler først og fremmest om at erkende, at der ikke er tale om et autoritetstab, men om et autoritetsskift,” siger han. klar, parat… Men en ting er teori. Noget andet er praksis. I Auderød nord for København ligger et af Røde Kors’ flygtningecentre. Centret i Auderød driver en skole for såkaldt uledsagede asylbørn. Det vil sige børn og unge, som er

februar 2013

At læreren også har en lederopgave er blevet meget tydeligere de senere år. Og med rette. - christine antorini, børne- og undervisningsminister kommet her til landet uden forældre. Lederen af skoleenheden hedder Christian Høgh Hinnerskov Aziz. For ham er autoritet ikke et levn fra fortiden, men derimod en helt nødvendig del af hverdagen. ”I mit arbejde som lærer er autoritet noget meget konkret. Det handler om at statuere et eksempel, om at turde stille krav og gå forrest. Det nytter fx ikke noget hvis læreren kommer dalrende fem minutter inde i undervisningstimen. Men hvis du derimod står klar og tager imod eleverne, når de kommer ind fra frikvarteret, så kan du også bedre forvente, at de efterfølgende tager del i undervisningen,” siger Christian Høgh Hinnerskov Aziz. Han mener, at danske folkeskolelærere i langt højere grad, end tilfældet er i dag, skal træde i karakter i forholdet til eleverne. Sidste år var han i Afghanistan for at se nærmere på landets undervisningspraksis og skolesystem. En af de mest slående erkendelser var de afghanske læreres selvfølgelige autoritet. Og det var vel at mærke ikke, fordi de opførte sig tyrannisk, men fordi de havde en naturlig autoritet i relationen til eleverne, som ikke skulle forhandles. Christian Høgh Hinnerskov Aziz gør sig ingen illusioner om, at den danske folkeskole vil tage ved lære af det afghanske skolesystem. Han ved bedre end de fleste, at der er forskel på danske folkeskoleelever og unge afghanske drenge, som er flygtet fra krigens ræds-

s. 9

ler. Men i virkeligheden kan en stor del af folkeskolens udfordringer løses med små, helt konkrete tiltag. ”Det handler om, at lærerne igen må tage magten i klassen. Helt konkret ved at stå skarpt på tiden, være i klassen, når timen begynder, fokusere på fagligheden, fx ved at genindføre de gamle faglokaler, hvor eleverne flyttes rundt fra fag til fag,” siger Christian Høgh Hinnerskov Aziz.

Det handler om, at lærerne igen må tage magten i klassen. Helt konkret ved at stå skarpt på tiden, være i klassen, når timen begynder, fokusere på fagligheden, fx ved at genindføre de gamle faglokaler, hvor eleverne flyttes rundt fra fag til fag. - christian høgh hinnerskov aziz, lederen af skoleenheden i flygtningecentret i auderød

opgør med curlingforældrene Sidste stik i genrejsningen af lærerens autoritet handler hverken om undervisning eller forholdet mellem lærere og elever. Det handler nemlig om forældrene. I løbet af de seneste årtier er forældrene gået fra at aflevere børnene i skolen med en formaning om at

sidde stille og høre efter til at engagere sig i alle detaljer i og omkring undervisningen og børnenes skolegang. For moderne forældre handler det først som sidst om, hvad skolen kan gøre for deres barn. Det er sikkert velmenende. I hvert fald hvad egne børn angår. Men de krævende og enøjede forældre er og bliver et problem, lyder det samstemmende fra minister og leder. I Auderød peger Christian Høgh Hinnerskov Aziz på vigtigheden af, at lærerne igen tør stille krav til forældrene. På TV2 fortæller Rita, at hun blev lærer for at beskytte børnene mod deres forældre. Også Christine Antorini understreger, at forældrene spiller en nøglerolle, hvis respekten for læreren skal genvindes, og den nødvendige ro og orden i undervisningen genetableres. I reformudspillet lægger hun derfor op til, at skolerne i stigende grad skal kunne stille krav til forældrene i form af skriftlige forældrekontrakter. Også for børne- og undervisningsministeren er en stor del af løsningen helt konkret. ”Det er og bliver forældrene, som skal sørge for, at børnene kender spillereglerne, når de kommer i skole. Fortælle børnene, at de ikke altid har førsteretten, men er en del af et klassefællesskab, hvor man rækker fingeren op og giver plads til de andre børn. At børnene er veludhvilede og har fået en ordentlig skovlfuld sund morgenmad,” siger Christine Antorini.

Skolereform: Vejen er uddannelse og ledelse Regeringens udspil til en folkeskolereform hedder ”Gør en god skole bedre - et fagligt løft af folkeskolen”. Kompetenceløftet består for lærerne i en styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning. ”Folkeskolens 45.000 lærere er nøglen til at gennemføre et fagligt løft. Lærernes dygtighed og engagement er helt afgørende for, at eleverne får god undervisning. Samtidig er et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger med til at skabe øget fokus på trivsel, kvalitet i skole-hjem-samarbejdet og bedre muligheder for at inkludere alle elever. Folkeskolens ledere har også en meget vigtig rolle i at løfte folkeskolen. Blandt andet ved at give retning for skolens arbejde, ved at udøve pædagogisk ledelse, der styrker medarbejdernes undervisning og ved at skabe et miljø på skolerne, hvor elever og medarbejdere trives, og hvor der er et stærkt samarbejde mellem hjem og skole. Med løftet af folkeskolen kommer der også færre regler og mere frihed til skolerne og dermed et større ledelsesrum, som skal udfyldes. Derfor vil regeringen styrke lærernes, pædagogernes og ledernes kompetencer med en række initiativer.” Læs mere om udspillet til en ny folkeskolereform på uvm.dk/bedreskole Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort – ifølge Jonas Møller

Søren Kierkegaard om dommedag

Lærer på Silkeborg Højskole. Øver sig i at være kortfattet.

morsomt

jonas møller

”Det hændte paa et Teater, at der gik Ild i Kulisserne. Bajads kom for at underrette Publikum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaa til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der tro, at det er en Vits.”

Tandstikker på bordet

mer af det

Kortfattethed ...

Hvornår blev det god bordskik, at man skamløst og utilsløret skal sidde til højbords og stange tænder og med et imbecilt ansigtsudtryk og enerverende smaskelyde rode rundt efter kødtrævler i uappetitlige tandsæt? Gå dog væk fra bordet! Jeg sidder sgu da heller ikke og graver store, fedtede bussemænd ud af trynen, mens du nyder din tiramisu.

burde forbydes

kedeligt

s. 10

Medierne om dommedag Skal vores tid og licenskroner seriøst bruges på dækningen af en begivenhed, som alle selvstændigt tænkende mennesker kan gennemskue som det rene hat og briller? Men ok, der blev selvfølgelig heller ikke sparet på Natasja Cronerne i forbindelse med prinsessedåben i Møgeltønder.

februar 2013

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Ove Korsgaard (f. 1942) Professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Asser Amdisen

Hans Hauge

Rasmus Kjær

Drømmen om autoritet INDSPARK Er den antiautoritære lærer blot en karikatur? Mine børn er flasket op med flere af Villy Sørensens noveller. Selv om jeg genfortalte dem mange gange, hang det dem tilsyneladende ikke ud af halsen. I hvert fald har både Lise og Lea genfortalt dem senere, blandt andet til morgensamlinger på Testrup Højskole. En af mine yndlingsnoveller hedder Købmanden, som handler om, hvad der sker med en købmand og hans butik, da der åbner et supermarked i nabolaget. I novellen optræder købmanden i starten som en autoritet; han giver ikke uden videre kunderne, hvad de forlanger, han vurderer, hvad de behøver. Det har folk fundet sig i uden at knurre højlydt – men nye tider er på vej. Købmanden får stadig sværere ved at opretholde sin autoritet i såvel sin butik som i sin familie. Det store skred sætter ind, da supermarkedet åbner, og folk selv kan tage, hvad de har lyst til. Han forfærdes: ”Det er verdens undergang, menneskene vil ekspedere sig selv.” Novellen slutter med, at han forvandler købmandsbutikken til et værtshus, hvor han giver folk alt, hvad de har lyst til – og selv drikker med. Hvis man skifter ordene købmand ud med forstander og købmandsbutik ud med højskolebutik, vil novellen

være en social- og mentalitetshistorisk fortælling om det skift i autoritet, der fra slutningen af 1960’erne slog igennem på højskolen og i samfundet som helhed. Den største revolution i højskolens historie skete, da eleverne fra slutningen af 1960’erne for alvor begyndte at kunne vælge deres eget skema. Nok havde der også tidligere været visse valgmuligheder, men de var få og gjaldt kun de perifere fag. Alle skulle have de klassiske højskolefag: dansk/litteratur og historie/ samfundsfag. Og alle skulle møde til de seks til otte ugentlige foredrag. Da højskolerne begyndte at give eleverne flere valgmuligheder, var det ofte sådan, at de kun kunne vælge inden for bestemte faggrupper, fx mellem ”Ibsens dramaer”, ”Dansk litteratur efter 1960” eller ”Martin A. Hansens forfatterskab” inden for litteratur. Og mellem ”keramik”, ”vævning” og ”tegning”. Man kunne med andre ord ikke vælge på tværs af faggrupperne. På den måde sikrede skolen sig, at eleverne var tvungne til at vælge litteratur og andre af de klassiske dannelsesfag. Men efterhånden blev også denne barriere fjernet. Som eksempel kunne eleverne herefter vælge keramik og tegning og fravælge litteratur og historie. Og det var netop, hvad de i stor udstrækning gjorde. Hvad Grundtvigs Højskole skrev til kommende elever i midten af 1990’erne, sammenfattede den nye situation i højskolen: ”Du kan selv

sammensætte dit skema, fx med vægten på: rytmisk gymnastikleder og idræt på tværs, eller litteratur og historie, eller livsanskuelser, medicinsk etik, psykologi og religion, eller drama og musik, eller kunst, tegning og medier. Du kan også bare vælge frit uden en bestemt sammenhæng”. Det er svært at forestille sig tidligere forstandere som Holger Begtrup eller C.P.O. Christiansen formulere sig på den måde. De forholdt sig til deres elever som købmanden til sine kunder: med faderlig myndighed og omsorg. At gamle autoriteter hives ned fra piedestalen eller talerstolen, betragtes – ofte med rette – som en sejr for demokratiet. Men som Rune Lykkeberg peger på i sin bog Alle har ret (2012), flytter nissen med og bliver til et dilemma i demokratiet. At demokrati er fyldt med dilemmaer, erfarer vi dagligt. På den ene side dyrkes demokrati som en afgud. På den anden side er foragten for demokratiet udbredt og udtalt. Man håner, skriver han, den bløde lærer, som spørger om lov og ikke kan holde orden i klassen. Man skammer sig over de antiautoritære ledere, der ikke tør være autoriteter, og man ryster på hovedet over forældre, som beder deres småbørn om lov til at bestemme over dem. Jeg drømmer ikke om at få den gamle købmand og den gamle højskoleforstander tilbage. Men jeg drømmer om, at vi som demokrater kunne få et mere modent og afklaret forhold til autoriteter.

s.s.11 11

tendens Foto

Billedligt s. 12 Foto og tekst: Christian Frederiksen, journalist på DR P3 og tidligere højskolelærer på Rødding Højskole

Forladt På afstand ser Skælskør Folkehøjskole flot og prangende ud. Der er kun få meter ned til fjorden og udsigt over byens lystbådehavn. Så snart man triller ind på parkeringspladsen, står det dog klart, at det blot er et synsbedrag. Hver anden rude er smadret, græsset vokser højt langs husmuren, skrald og ragelse flyder overalt på de ydre arealer. Bevæger man sig ind gennem én af de smadrede ruder og videre ind i gymnastiksalen, hvor gulvplankerne er grønlige og mugnede, ser man, at der er udøvet massivt hærværk mod stort set al skolens inventar. Borde, stole, reoler og andre møbler ligger spredt rundt omkring på skolen: i spisesalen, på elevværelserne, i foredragssalen og i alle de andre rum, der engang var fuld af elever i færd med at tilføre skolen liv. Et liv, der stadig fornemmes, når man tager et kig på hylderne på skolens bibliotek, der bugner af bøger eller i formningslokalet, hvor drejebænkene står klar, som havde der for nyligt siddet elever og arbejdet. Men det har der ikke. Skælskør Folkehøjskole har stået tom siden 2008 og blev i februar 2012 købt på tvangsauktion af en lokal internetmillionær, der vil lave højskolen om til feriecenter.

februar 2013

s. 13

tendens Reportage

Coachingland

s. 14

Polfoto

februar 2013

s. 15

REPORTAGE Coaching-industrien tilbyder personlig udvikling og vejen til et bedre og mere succesfuldt liv. Hvem vil ikke gerne have det? Højskolebladet har været til coach af andreas harbsmeier Ligesom mange andre – formo der jeg – overvejer jeg også fra tid til anden: Er jeg lykkelig nok? Kunne jeg ikke præstere bedre? På jobbet, i forholdet til min kone, over for mit barn? I forlængelse af de overvejelser dukker spørgsmålene op: Hvordan kan jeg så gøre det bedre? Hvordan kommer jeg derhen, hvor jeg allerhelst vil være? Hvordan bliver jeg en bedre far, en bedre medarbejder, en bedre elsker osv.? Konstant kan jeg iagttage, hvordan mennesker, jeg kender, tilsyneladende realiserer sig selv i et væk. I hvert fald hvis jeg skal tro deres Facebookprofiler, som flyder over af billeder fra spændende rejser, lykkelige, smukke børn, hyggelige sammenkomster, interessante jobskift. Sådan skal mit liv jo også være: fyldt med interessant mennesker, spændende begivenheder og perfekte børn. I de senere årtier er en hel industri af tilbud dukket op, der skal hjælpe mig af med tvivlen, finde svarene på de tilbagevendende spørgsmål og finde min egen måde at være i verden

på. Der er med andre ord en masse mennesker og bøger, der står i kø for at hjælpe mig med at skabe løsninger for lige netop mine ambitioner om at skabe den gode tilværelse for lige netop mig. Der findes tusindvis af tilbud, der på den ene eller den anden måde stiller i udsigt, at jeg kan forbedre mig som menneske. Kan skabe personlig udvikling, slippe af med dårlige vaner og uhensigtsmæssige følelser og mønstre. Selv højskolerne tilbyder nu i vidt omfang kurser med med det sigte. Mere end en tredjedel af alle højskoler tilbyder en eller anden form for ”personlig udvikling”, selv om de færreste højskoler nok vil være ved, at de har noget til fælles med hele selvudviklingsindustrien. På Brandbjerg Højskoles Kompas-linje kan man eksempelvis ”måske få øje på skabelonerne, som du konstant genskaber dig selv efter, og så forsøge at ændre dem i en retning der passer bedre til der, hvor du er, i dit liv, lige nu. Og til der hvor du gerne vil bevæge dig hen.” Det lyder jo umiddelbart attraktivt,

Reportage fra vejen til et bedre liv

tendens Reportage

s. 16

og sprogbrugen er ikke ulig den, man finder inden for coachingen. Her skal det dog ikke handle om højskolen, men om coaching. Sandheden er i mig selv Jeg har aldrig tidligere taget del i en coaching-session, fordi jeg egentlig altid har ment, at for megen psykologiseren og kiggen ind ad ikke er løsningen på livets spørgsmål og tvivlssituationer. Jeg har i stedet fokuseret på de strukturelle og samfundsmæssige forhold, der udstikker betingelserne for mit liv. Med andre ord har jeg ledt efter svarene uden for mig selv i stedet for at kigge ind ad. Et mantra inden for selvudviklingen er modsat, at jeg selv rummer sandheden om det gode liv og svarene på livets store spørgsmål. Coachen skal hjælpe mig til at indse det og handle i overensstemmelse med det. Det er efterhånden blevet vanskeligt at abonnere på en bestemt forklaringsmodel, som giver mening for mit liv. Tidligere tiders traditioner, autoriteter, fællesskaber og meningsgivende fortællinger - ikke mindst de religiøse fortællinger - har mistet deres kraft. Jeg kan ikke blot bekende mig til én eksisterende verdensudlægning, som leverer svarerne på det hele. Det enkelte menneske - og dermed jeg - er blevet frisat til at vælge sit eget liv og realisere sig selv. For at kunne det, har jeg brug for noget hjælp. Da jeg også gerne vil være fordomsfri og åben for forskellige livstolkninger, opsøger jeg altså en coach. Scene 1 I det lille lokale på tredje sal i Nørregade i Københavns centrum tager Lars Hasselbalch Nielsen imod. Han driver en praksis med navnet Kropsrevolutionen. Det dækker over en række forskellige former for alternativ behandling. Det er nu ikke derfor,

februar 2013

jeg nu befinder mig i lokalet, hvor to behagelige læderstole er flankeret af en briks og to plancher, der tilsyneladende illustrerer sammenhæng mellem krop og sind. Lars er meget behagelig og tillidsvækkende, og jeg har ingen problemer med at tale om mig selv. Både det private og det professionelle. Både mine følelser, min tvivl og mine overvejelser. Selv om situationen er lidt kunstig, fordi både Lars og jeg ved, at jeg skal bruge det til en artikel til bladet, kan

“Adfærd skaber følelser,” fortæller coachen mig, ”så hvis du vil have nogle andre følelser, end dem, du plejer at have, så bliver du nødt til at gøre noget andet.” det lade sig gøre at sætte sig ud over det. Vi har på forhånd aftalt, hvad vi skal tale om. Det handler om mig, og det handler om, hvad jeg kan gøre for at forbedre mig. Mit udgangspunkt er, at jeg gerne vil være bedre til at prioritere. Bedre til at finde ud af, hvad der er vigtigst for mig og til at sige nej til det, der ikke så vigtigt for. Med andre ord: jeg vil gerne blive bedre til at prioritere mine egne behov og ikke blot forsøge at leve op til andres. Coachen får mig til at finde frem til en situation, jeg var tilfreds med, jeg synes var lykkedes, hvor jeg var i stand til at prioritere det, der er vigtigt for mig. I udgangspunktet er det ganske behageligt bare at få lov til at tale om mig selv. At et andet menneske er interesseret i, at jeg skal udvikle mig, lære at håndtere og ændre mine dårlige mønstre. Og sågar vil hjælpe mig med det. Coachens tilgang tager udgangs-

punkt i teknikker, der er hentet fra NLP – neurolingvistisk programmering. Det handler om at påvirke mine tankemønstre, så jeg fokuserer på det positive. ”Hvorfor gjorde du det, du gjorde?”, spørger han. Og han bearbejder min grundlæggende modstand mod at lave noget om. Hvad forhindrer mig i at gøre det, som er bedst for mig, vil han vide. Umiddelbart ikke noget, er min umiddelbare reaktion. Og pludselig kan jeg se for mig, hvordan jeg konkret kan gøre noget for at nå mit mål om at prioritere det, jeg selv får en følelse af tilfredshed af. Sessionen varer kun 50 minutter, så der er grænser for, hvor meget vi kan nå. Alligevel når jeg at blive bevidst om, hvorfor jeg handler, som jeg gør, hvor mine værdier ligger, og hvad jeg kan konkret kan gøre for at skabe flere positive følelser. Ikke så dårligt i løbet af en lille time. skepsis Min umiddelbare skepsis over for coachingen er blevet blødt noget op. For jeg må jo anerkende, at der faktisk er en del mennesker, som oplever, at de får en hel masse ud af det. De findes ganske vist ikke i min nære omgangskreds, der er præget af humanistiske hoveder med en automat-skepsis over for hele optimeringsretorikken på området. Jeg søger en autoritet, der kan fortælle mig, hvad jeg skal gøre, men det bliver klart for mig, at der mig selv, der skal gøre det hele. Det er coachens metode. Scene 2 Nicoline Ducjan møder op hjemme hos mig på Nørrebro, fordi der den dag ikke er plads i det lokale, hvor hendes praksis holder til. Ifølge hendes hjemmeside kan jeg med hjælp fra hende få redskaber til eksempelvis at ”få større selvværd og selvtillid”, ”prioritere min tid” eller ”blive uafhængig af andres mening”. Jeg kan også ”reducere min vægt og leve sundt”, eller ”få det parforhold jeg drømmer om”. ”Dit liv… dine valg,” står der på visitkortet. Hun tager som coach udgangspunkt biopsykologien. Den fortæller os

blandt andet, at vi har nogle urgamle drifter, som er indlejret i vores krop om vi vil det eller ej. Vi har hidtil ment at menneskelige emotioner var social arv. Men mange er biologisk arv, en arv fra urtiden, inderst hjernen, som er med til at styre både følelser og adfærd. Urhjernens arv er nogle medfødte drifter, som er beregnet til at overleve i en grum urtid.

Der findes tusindvis af tilbud, der på den ene eller den anden måde stiller i udsigt, at jeg kan forbedre mig som menneske.

I et moderne samfund er dele af de følelser og dele af den adfærd, drifterne frembringer, imidlertid temmelig uhensigtsmæssige, og giver os flere problemer end de giver fordele, er logikken. ”98 % af bevidstheden er ubevidst og 1-2 % er bevidst,” forklarer Nicoline og tegner en model af bevidstheden. I det ubevidste, der består af lige dele social og biologisk arv, aflejres alle mine erfaringer og oplevelser og er afgørende for, hvordan jeg reagerer i en bestemt situation eller i forhold til en bestemt problemstilling, jeg bliver stillet over for. Jeg har på forhånd overvejet et område, hvor jeg gerne vil udvikle mig. Jeg skal blive bedre til at være tilfreds med det, jeg laver. Normalt er det mig, der stiller spørgsmålene, så jeg skal lige vende mig til at sidde på den anden side af bordet, når coachen spørger ind til, hvorfor jeg ikke er bedre til at være tilfreds med det, jeg opnår. ”Adfærd skaber følelser,” fortæller coachen mig, ”så hvis du vil have nogle andre følelser, end dem, du plejer at have, så bliver du nødt til at gøre noget andet”.

Også hun udfordrer mig på mine indgroede mønstre, men forsøger også at få mig til at se tilbage i tiden. Nicoline Ducjans udgangspunkt er også psykoterapien. Hun er uddannet fra Coach- og Psykoterapeutskolen og ved, hvad hun taler om. Mens Lars mere eller mindre udelukkende fokuserede på nutiden og fremtiden, tager Nicoline mig med tilbage til fortiden. Vi kommer frem til, at jeg har haft nogle oplevelser og gjort mig nogle erfaringer som barn, der gør, at jeg handler på en bestemt måde. Det er noget med mine forældre, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her. Bestemte situationer fremkalder følelser, der får mig til at handle på en bestemt måde. Den korte session er hurtigt forbi. Nicoline har ikke udlagt mit liv og mine problemstillinger, men på sokratisk vis fået mig selv til at fortælle, hvad jeg skal gøre, og hvorfor jeg handler som jeg gør og gentager dårlige mønstre. det handler om mig Jeg kommer ud fra de to coaching-sessions med klart definerede handlinger, som jeg skal gentage for at ændre mine uhensigtsmæssige mønstre, eller for at forstærke de gode. Jeg er også klar over, at jeg er den eneste autoritet i mit liv. Mine mål stiller jeg selv op, og jeg er selv ansvarlig for at indfri dem. Coachen giver mig ikke svar på, hvad der er vigtigt, hvad lykken består i, eller hvordan jeg bliver en bedre far, men den giver mig nogle redskaber til at håndtere og blive bevidst om, hvorfor jeg handler, som jeg gør – og i bedste fald, hvordan jeg ændrer mine handlinger. Alligevel tror jeg ikke umiddelbart, at jeg vil besøge coachingland igen lige med det samme, dertil er min intellektuelle modstand nok for stor.

Coaches Det tilbyder de:

Ducjan & Vegebjerg ”I et personligt udviklingsforløb tager jeg udgangspunkt i dine konkrete problemstillinger eller ønsker og mål. Krop og psyke hænger sammen, derfor vil dit individuelle forløb kunne omfatte forskellige samtaleteknikker, kropsdynamiske og psykodynamiske metoder. Du bliver bevidst om adfærds- og tanke mønstre. Du bliver i stand til at genkende og håndtere følelser, samt at sætte ambitiøse, realistiske mål og nå dem.” www.ducjanogvegeberg.dk

Kropsrevolutionen ”Du har selv de nødvendige resourcer til at løse problemerne og udfordringerne i dit liv. Mange gange har du blot stirret dig blind på dit problem, din situation eller din tilstand. Du kan derfor ikke selv finde de resourcer der skal til for at komme videre. Måske har du forsøgt at ændre på dårlige vaner og tankemønstre, uden de store fremskridt? Måske føler du, at du har mistet kontakten med dit formål med livet, og ønsker hjælp til at få sat dit liv i perspektiv? Eller måske kæmper du med en konkret situation eller problem, og føler ikke der er nogen løsning eller vej fremad?” www.kropsrevolutionen.dk

s. 17

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned s. 18

Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-)

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold. Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr. Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

februar 2013

www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

Gave

ko r t t

il højs

koler

Læreruddannelsen til de frie skoler I Ollerup får du 5 år til at blive: • friskolelærer • efterskolelærer • højskolelærer

ÅBENT H

tirsdag d S: kom og hø . 26. r mere Eller kon takt os fo februar 2013 r en aftale på 62241 066

lærerprofession • demokratisk dannelse • høj faglighed • lærerpersonlighed • tæt på praksis tilmeld dig på www.d-ollerup.dk

SKOLEREJSE TIL

liSSABoN 5 dg./4 nt. fly fra kr.

Præst søges til

Klim Valgmenighed

2.295

Spar tid og penge & styrk fagligheden på skolerejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

Forslag til studiebesøg i Lissabon: • Halv-/heldagsudflugt til Sintra • Besøg i Expo-området fra verdensudstillingen • Virksomheds- & studiebesøg med fagligt indhold Andre muligheder: Istanbul, fly, 6 dage/5 nætter ................. New York, fly, 6 dage/4 nætter ............... Wien, fly, 5 dage/4 nætter .................. Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk

www.kilroygroupS.com

fra kr. 2.295,fra kr. 5.875,fra kr. 1.795,-

Vil du sammen med os her i Nordjylland være drivkraft i vores grundtvigske menighed, der vægter gudstjenesten som det centrale. Vil du være inspirator og idemager og tage vare på meningheden, så også yngre medlemmer kan se mening i at overtage medansvar for menighedens liv og vore mange kirkelige og folkelige aktiviteter i et muntert fællesskab. Fra 1. august 2013, eller efter aftale mangler vi afløser for Thorben Johannesen, der ønsker at gå på pension efter 17 år i embedet. Vi søger præst på fuld tid, men der er mulighed for deltid. Løn og ansættelse i henhold til regler gældende for præster i Den danske Folkekirke. Detaljeret oplysning om stillingen kan ses på: www.klimvalgmenighed.dk

s. 19

debat Bøger

s. 20

Udråbstegnet Haarder ANMELDELSE Bertel Haarder hylder højskolerne – og Bertel Haarder – i første bind af sine erindringer. Og det er i den grad værd at læse af troels mylenberg, chefredaktør fyns amts avis og tidligere højskoleforstander

En anmeldelse af en erindringsbog bliver selvsagt nemt en anmeldelse af forfatteren mere end af selve bogen. Det gælder også Bertel Haarders første erindringsbog. Det er vel med bogen, som det er med hans talrige sange, at det ikke er kunst eller stor litteratur, men alene interessant på grund af ophavsmanden. Og han er da interessant. Mangefold. Men selvoptagelse er jo kun en synd, hvis ikke man er mindst lige så optaget af andet og af andre. Og Haarder er optaget af rigtig meget og mange, men mest af sig selv. Ganske ofte føler han behov for i sin egen bog om sig selv at klemme sætninger som ”jeg havde ret”, ”jeg fik ret” eller lignende efterspil ind, når endnu et slag er slået mellem Haarder og alle dem, der i hans øjne arbejder forkert, har en anløben moral, mangler kløgt, er slatne, er trådt ind på en forkert vej eller på en eller anden måde er i ledtog med fagbevægelsen, som må være Haarders hovedfjende nummer et i en buket af fjolser, der rummer forbavsende mange. Det ene opgør efter det andet om højskolepolitik, studenterpolitik, uddannelsespolitik etc. beskrives indgående, og snart sagt hver eneste gang ender Haarder med retten og sandheden på sin side. Godt for ham. Men man får næsten den bagtanke, at Bertel Haarder føler sig tvunget til at skære det ud i pap for læseren, da det ellers ikke ville være så klart, hvor sagerne endte…

februar 2013

Heldigvis er det da også indimellem muligt at skimte en lille smule selvironi: ”Engang fik jeg den lyse idé, at der i Europa – og helst i hele verden – skulle indføres en lille skat på finansielle transaktioner for at dæmpe spekulationen. (…) Æren for denne Tobin-tax burde altså i virkeligheden tilskrives mig!” Men altså så med tilføjelsen, at den idé fik daværende Venstre-formand (og en af Haarders store helte) Henning Christophersen pillet ud af Haarders hoved. Tobinskat er jo ikke V-politik, hverken i 1970’erne eller i dag. godt sel(v)skab Udråbstegn er der anvendt hundredvis af. Nogen stilfærdig bog er der altså ikke tale om. Snarere en bog om og af højskole-Dolph (ham den nu hedengangne skrigende blå flodhest med baseballbat fra DR2), en politisk politimand, et kraftcenter og en uomgængelig dansker. Der er i bogen tale om en forrygende gang hård, hårdere, Haarder. Han er ikke skribent, men et menneske. Mere levende end de fleste, mere højtråbende, mere ulidelig og samtidigt rigtig dejligt meget mere kompromisløs end så mange andre. Fra barnsben til voksendom en idealist, en opinionsmager, et referencepunkt og nu erindringsskriver fuldstændig ærlig og ægte. Bogen er god, fordi Bertel Haarder er god. Nok er den ikke (selvfølgelig ikke) et sandhedsbillede. Selv om Haarder

Op mod strømmen -med højskolen i ryggen Bertel Haarder Gyldendal 2012 334 sider, kr. 299,95,-

skriver, at han har ret, så har han langt fra altid haft det, og mon ikke han trods alt et sted inde i baghovedet godt ved det. Han er bare ikke så god til at beskrive forbehold, egen tvivl eller egen utilstrækkelighed. Men hvad gør det? Bertel Haarder er godt sel(v)skab. Først en lige vel detaljeret beskrivelse af barndommens skærmydsler som klemt og stammende barn i en stor børneflok på Rønshoved Højskole. Ind i skolen – dygtig – og videre på stipendiumfinansieret dannelsesrejse til USA, hvor der endda blev røget hash og inhaleret. Videre til studier i Aarhus, og inden de var færdiggjort, til en stilling som højskolelærer på Askov. Så færdig med studierne. Specialet (om Grundtvig naturligvis) kunne sagtens have fået en bedre karakter, men Haarder nægtede

at skrive det sammendragende afsnit på grund af sommerferie – man var vel lidt 68’er. Så seminarielektor i Aalborg og derfra kurs mod Folketinget. Altid med en bog på vej. Som regel bøger, som var forud for deres tid – i hvert fald, når Haarder selv skal sige det. gadagung gadagung Bertel Haarder var og er – ikke mindst i egne øjne – en rebel. Overvejede en kort stund at skifte til Fremskridtspartiet: ”Skulle jeg forsøge at dreje Fremskridtspartiet i min retning? Det kunne have ændret mange ting.” Folketingskarrieren var først ikke nogen glædelig oplevelse, men så kom regeringsskiftet i 1982. Haarder var ingen møver, synes han selv, han gav plads til andre, som eksempelvis Uffe Ellemann-Jensen, men næstformandsposten i folketingsgruppen ville han ikke af med, og han vandt en afstemning, hvor han ellers truede med at gå. En ansøgning til Kirkeministeriet om at læse videre til præst var endda sat i skrivemaskinen. Den blev dog siddende der, og Haarder fik sin plads i Undervisningsministeriet. Gadagung gadagung. Opgørene fortsætter. Masser af opråb og udråb(stegn). Embedsmænd roses, andre skoses. Til slut dog masser af velgørende og skarpe kommentarer til dagens samfund. Præcise stød mod medierne. Også nogle til den herskende politiske klasse. Til spindoktorer og andet forfald. ”Hvis der var samme fokus på mindrebehov, som der er på merbehov, ville meget se anderledes ud.” Klassisk Haarder. Manden som selv efter 30 år i Folketinget, syv år i Europa-Parlamentet og 20 år som minister (den længst siddende siden systemskiftet i 1901) føler sig som i opposition til magten. Det er både godgørende og håbløst. Og sådan er Haarder – en skiftende opløsning af stortænker og pauseklovn. Mest det første dog. Ikke mindst når det kommer til grundholdningerne. Højskolerne står bag opbygningen af Danmarks moralkapital. Her hersker ”drivkraften, dedikationen og kærligheden til opgaven, lysten, der driver værket som i en familie, hvor ingen ser på klokken,” skriver han flot. Så er det edderbrandbrølemig sagt – og det med udråbstegn.

Bogkort ved lars andreassen, egå ungdoms-højskole s. 21

Forår, sommer eller vinter i mellemøsten? Lasse Ellegaard: Det forrykte forår Revolterne i den arabiske verden. Informations Forlag 2012. 219 sider, kr. 249,Tabstallene stiger i Syrien, og demonstrationerne fortsætter overalt i Egypten. Det hele begyndte – siger man – med en grønthandler, der i protest satte ild til sig selv i Tunesien. Og ingen kan med sikkerhed fastslå, hvilken årstid der kommer efter det arabiske forår. Lasse Ellegaard, Dagbladet Informations mangeårige korrespondent i Mellemøsten, kortlægger de politiske brudflader mellem de stridende organisationer i Det Arabiske Forår, såvel som brudfladerne internt i organisationerne, hvilket skaber en form for overblik, men på ingen måde klarhed. Ellegaard har et fantastisk stort netværk, og læseren kommer godt omkring med de mange interviews blandt eksilerede bloggere, oppositionsfolk, kommentatorer og iagttagere. Ellegaard virker ikke optimistisk, og hvad de nye regimer vil medføre for Vesten er usikkert. Det eneste, der virker sikkert, er, at historien ikke er slut.

JENS HORSTMANN Lærer på Rødding Højskole, uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet

Hvad læser du? Hvad læser du i øjeblikket? Til faglig brug læser jeg lige nu Rune Lykkebergs Alle har ret om demokratiets problemer. Rent privat læser jeg en amerikansk kogebog om slowsmoked barbecue, fordi jeg har en eller anden drøm om at købe en smoker. Men min kone synes, det er en skidt idé at bruge så mange penge på en grill. Selvom den også kan lave pizza! Hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger? Jeg snyder og anbefaler en tv-serie i stedet (det er jo det nye sort): Se for Guds skyld The Wire. Hvilken bog har betydet mest for dig? Didaktisk er det Erling Bjøls USAs historie, som med sit letforståelige overblik gav mig et skelet at hænge historien op på. Jeg rejser til USA med mine elever, og Bjøls bog har netop sat mig i stand til at sætte hele mit efterfølgende USA-pensum ind i en historisk kontekst. Det sjovere svar er, at jeg som ung, gnaven teenager på biblioteket lånte Willard Motleys Lev stærkt - dø ung og læste den på bagsædet af mine forældres bil en efterårsferie, mens vi var på familietur i Tyskland. Det var første gang, jeg for alvor læste en stor, alvorlig, tung voksenroman – handlingen kunne vel ikke være fjernere fra en bumset, forkælet knægt fra Viborg på familieferie, men den passede til min daværende selvopfattelse, og jeg kunne flygte ind i den. Som dannelsesprojekt betød den faktisk meget. /jl

højskole Højskolen kort

s. 22

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

den nye supermagt Det går godt i Kina. I hvert tilfælde på den økonomiske front. Men hvordan står det til på fx klima- eller menneskerettighedsområdet? Journalist og østasiensekspert Flemming Ytzen holder foredrag om Kinas nutid og fremtid, succeser og problemer samt forholdet til USA og Europa. Prisen er 50 kroner. 12. februar på Grundtvigs Højskole hjernevask Journalist og foredragsholder Jeppe Søe – ja, ham med Grundtvigtatoveringen – fortæller om tv i 2013. Med eksempler fra bl.a. Paradise Hotel og Vild med dans belyser han kritisk og humoristisk den retning, moderne fjernsyn bevæger sig i. 12. februar på Vejle Idrætshøjskole jazz i ry Jazztrioen Sophisticated Ladies, som har eksisteret siden 1987, lægger i februar vejen forbi Ry. Medlemmer af skolekredsen kan komme til koncert for 80 kroner, mens andre må slippe 100. 20. februar på Ry Højskole skilsmisse på iransk Det er den anmelderroste og prisbelønnede iranske film Nader og Simin – en separation, der er på programmet, når Brandbjerg Højskole inviterer til filmaften i slutningen i af februar. Filmen vil blive efterfulgt af en diskussion, ligesom entréprisen på 50 kroner inkluderer ost og rødvin. 26. februar på Brandbjerg Højskole

februar 2013

top 10: mest sport og idræt ”Folkeoplysning er en nobel tanke, selv om det mildest talt klinger en smule altmodisch i 2013, og det er ikke tilstrækkeligt at hive Grundtvig op af mølposen som pejlemærke for en samtidig kulturpolitik. Det er forhåbentlig heller ikke hensigten. Hvis man endelig skal finde inspiration med et sideblik på historien, så ville Brandes-brødrenes kompromisløse internationale udsyn og insisteren på det moderne projekt måske være et mere oplagt sted at begynde.” Nicolai Wallner, gallerist, og Kristoffer Weiss, forfatter og filosof, om Marianne Jelved som kulturminister på politiken.dk den 9. januar ”Politisk skaber vi mere sammenhængskraft ved at udstede love og regler i lange baner under det bekvemme dække, at de ukloge borgere ellers ville gøre noget andet. Staten ved bedst, derfor skal staten opdrage og adfærdsregulere. Helt anderledes forholder det sig med fællesskabet i et samfund. Det bygger på frivillighed og tillid til, at borgerne ved bedst. Det danske samfund er bygget på en perlerække af folkelige fællesskaber, skabt af ansvarlige borgere: andelsbevægelse, højskolebevægelse og, ikke mindst, et rigt og mangfoldigt foreningsliv. Fællesskaber hvor borgerne har taget sagen i egen hånd og påtaget sig et ansvar for både sig selv og samfundsudviklingen.” Mette Bock, MF for Liberal Alliance i Berlingske den 2. januar

Hvad underviser højskolelærere i? En gennemgang af alle højskolers hjemmesider afslører, at sport og idræt er det fag, flest lærere underviser i. Her er en top 10 over de fag med flest lærere tilknyttede: Fag

Antal undervisere

Sport & idræt 159 Musik 118 Kunst 108 Humanistiske fag 78 Samfundsfag 67 Teater 45 Dans 41 Friluftsliv 37 Sprog 31 Håndværk 25

Kilde: Alle højskolernes egne hjemmesider. Nogle hjemmesider angiver ikke, hvad lærerne underviser i. De er udeladt fra undersøgelsen.

LandsKrogerupdækkende leg Irak tur-retur

Projektet ”Byens leg” skal nu få børn landet over til at genopdage legen som fælles fysisk aktivitet. Bag initiativet står Gerlev Idrætshøjskole og Gerlev Legepark samt Nordea-fonden, som bidrager med 4,9 millioner kroner. Ambitionerne er store: Sammen med 25 kommuner fylder legeinstruktører fra idrætshøjskolen og legeparken forladte og ubenyttede parker, pladser og andre byrum med legende børn. Målet er, at 300.000 børn og unge vil lege løs i projektets første tre år. For at det skal lykkes, vil en ”legebus” med ”legebanditter” bl.a. turnere land og rige rundt og formidle gamle lege som Frøsnapper og Trekker-tekker, ligesom lokale institutioner som børnehaver, SFO’er og boligforeninger skal hjælpes til at starte selvkørende legeafdelinger. ”Vi vil udvikle et landsdækkende netværk af partnere og lokale aktører, der sammen med os arbejder for at udbrede leg og bevægelse i byernes rum gennem gradvist selvorganiserende legemiljøer,” siger Finn Berggren, forstander på Gerlev Idrætshøjskole.

Iraks ambassadør i Danmark, Dr. Albert Issa Nothor, lagde for nylig vejen forbi Krogerup Højskole. Besøget gjorde et så stort indtryk på ambassadøren, at et fremtidigt samarbejde nu er i støbeskeen – et samarbejde, der i første omgang muliggør studieture til Irak for danske elever allerede til foråret. Yderligere er det håbet, at skolen på længere sigt vil kunne byde velkommen til irakiske elever på linjen Crossing Borders, som i forvejen rummer elever fra hele verden. Især Krogerups fokus på demokratisk dannelse og international udvikling imponerede ambassadøren. ”Jeg fandt Krogerup og højskolens demokratiske struktur og indretning meget interessant og håber, at vores fælles ideer vil føre os spændende steder hen i det nye år,” sagde Dr. Albert Issa Nothor under besøget. Også forstander Rikke Forchhammer ser et interessant potentiale i en samarbejdsaftale: ”Det lød rigtig spændende at få besøg af irakiske elever i fremtiden og på den måde få et samarbejde i stand.”

/jl

Nyt med småt Renovering Højskolen Snoghøj ser frem til en kærkommen istandsættelse af skolens store vinduesgavl, efter at Kulturministeriet i december bevilligede en halv million kroner til projektet fra en særlig pulje til udendørs renovering. Håndboldspillere Tre kvindelige, udenlandske håndboldtalenter slår dette forår deres folder på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Der er tale om to brasilianere og en polak, som ud over at gå på skolens håndboldlinje også skal tørne ud for Vendsyssel Håndbolds 1. divisionshold. Svømmehal På Egmont Højskolen er de meget snart klar til at tage deres længe ventede vandog rehabiliteringscenter i brug. De sidste to år har byggeriet været i gang, og den 28. februar afholdes den officielle indvielse af Vandhalla. Lokalsamfund På Djursland rækker Rønde Højskole nu ud til lokalsamfundet. Således genoptages en gammel tradition til sommer, hvor der for lokale afholdes en højskoleuge med musik og sang, udflugter, foredrag, fortælling, samtaler og debat. Lokalsamfund II Også i Rødding tager de ansvaret som lokalt kulturcentrum alvorligt. Således slår Rødding Højskole dørene op for mere end 100 arrangementer i 2013.

s. 23

højskole HB undersøger

s. 24

Skoleverdens ildsjæle UNDERSØGELSE Højskolelærerne brænder for deres fag. Og for eleverne. De forstår, at god undervisning skabes af balancen mellem fagligt engagement og et nært forhold til eleverne. Det viser Højskolebladets undersøgelse af jeppe langkjær

der er respekt om læreren,der udfører det perfekte smash på volleybanen eller kender sin Goethe til finderspidserne. Fagligt engagement og dygtighed er afgørende for den gode undervisning – men ikke altafgørende. Det ved landets højskolelærere. I deres øjne betyder det personlige forhold til eleven mindst lige så meget. Forholdet, der udvikles over en kop varm urtete, en cigaret en frysende vintermorgen eller i svedhytten, mens vodkaflasken går på omgang. Det vidner en spørgeskemaundersøgelse besvaret af 204 højskolelærere fordelt på 49 højskoler om. Det er i spændingsfeltet mellem fagligheden og menneskeligheden, højskolelæreren finder sin niche som den antiautoritære autoritet. Undersøgelsen fortæller, at lærerne foretrækker betegnelserne ”medmenneske” og ”underviser”, når de skal beskrive deres rolle i relationen til eleverne. I alt blev de stillet over for seks muligheder: ”underviser”, ”mentor”, ”opdrager”, ”faglig sparringspartner”, ”medmenneske” og ”ven”. Kun et fåtal tager på den klassiske forældrerolle på sig og identificerer sig som ”opdrager”, mens en lille skare finder beskrivelsen ”ven” meget dækkende. Over en bred kam viser svarerne, at der er langt fra det traditionelle, asymmetriske

februar 2013

lærer-elevforhold til virkeligheden på de danske højskoler. Vægtningen inden for de enkelte kategorier afspejler netop, hvordan den professionelle og personlige relation går hånd i hånd. et frugtbart udgangspunkt At højskolelærerne langt hen ad vejen stiller sig på niveau med eleverne, er et godt udgangspunkt for undervisnin-

Højskolelærerne er engagerede – både i eleverne og i stoffet. Det er en afgørende dobbelthed, som fordrer god undervisning og læring. - per fibæk laursen, professor ved århus universitet (dpu) gen. Det vurderer Per Fibæk Laursen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Han forklarer, at et positivt forhold mellem lærer og elev er

centralt for den gode undervisning. Også fagligt engagement er vigtigt. At begge disse ingredienser er til stede for størstedelen af de 204 lærere, der deltog i undersøgelsen, tyder svarerne på. Således er personlig interesse i høj grad baggrund for undervisningen for 80% af lærerne, mens over halvdelen lægger stor vægt på den enkelte elevs personlige udvikling, hvad enten der undervises i Sokrates eller salsa. I det hele taget peger en overvejende del på, at relationen til eleverne er en afgørende dimension af arbejdet. ”Resultaterne understøtter mit generelle indtryk af højskolen. Højskolelærerne er engagerede – både i eleverne og i stoffet. Det er en afgørende dobbelthed, som fordrer god undervisning og læring,” udtaler Fibæk Laursen. Den gode lærer ligner, ifølge professoren, den gode samtalepartner. Den gode lærer er nærværende, engageret, positiv, lyttende og har virkelig noget på hjerte. Den gode undervisning beskrives derfor også bedst som dialog. Dette budskab har landets højskolelærere har umiddelbart forstået, lyder vurderingen. gensidig respekt Der er langt fra det oven for malede lærerbillede til – for mange danskere – inkarnationen af lærerautoriteten: lektor Blomme. Læreren for hvem eleverne er uvidende undermålere, der blot har at makke ret. På linje med Per Fibæk Laursen mener to erfarne højskolelærere dog, at en anerkendende relation mellem lærer og elev er langt at foretrække. ”Det personlige – ikke private – forhold er utrolig vigtigt,” fortæller Kerstin Lehmann, som underviser i musik på Musik- og Teaterhøjskolen. Hun føler ikke, det er nødvendigt at hævde sin autoritet som lærer. Respekten opstår helt af sig selv. Præcis hvordan

Spørgeskemaet blev sendt ud til 478 højskolelærere. 204 svarede, hvilket giver en svarprocent på 43 % . Lærerne er fordelt på 49 af landets 68 højskoler.

har hun dog svært ved at sætte ord på: ”Selvfølgelig betyder min faglighed noget for elevernes umiddelbare respekt. Men kontakten uden for undervisning er mindst lige så afgørende.” Som uddannet folkeskolelærer kender Kerstin Lehmann også til den mere klassiske lærerrolle. Derfor er hun heller ikke i tvivl: Et tæt og uformelt forhold til eleverne betyder meget for undervisningens frugtbarhed. Det personlige

Brænder jeg ikke for det, jeg underviser i, mister eleverne lynhurtigt respekten.

I hvor høj grad beskriver følgende funktioner dig som lærer i relationen til eleverne ? : - UNDERVISER

- FAGLIG SPARRINGSPARTNER

Lav grad

12% 16%

26%

31% Høj grad

39%

50% 0%

Høj grad

16% 0%

50%

- MENTOR/VEJLEDER

- MEDMENNESKE

Lav grad

13% 19%

12%

- allan zachariasen, lærer på oure højskole kendskab baner vejen for faglighed og udvikling. Som gammel maratonløber og OLdeltager har Allan Zachariasen, lærer på Oure Højskole Sport og Performance, elevernes umiddelbare respekt i undervisningen – historien rækker dog ikke alene: ”Engagementet betyder alt. Brænder jeg ikke for det, jeg underviser i, mister eleverne lynhurtigt respekten,” fortæller han. Uden for klasselokalet aftvinger fortidens meritter dog ikke elevernes automatiske respekt. Her skal han vinde den i det menneskelige møde. Og sker det, er jorden gødet for den gode læring. En læring som i hans øjne dog lige så godt kan foregå i den personlige samtale: ”Når jeg har aftenvagt, oplever jeg tit elever, der har behov for at snakke. Og sådan en samtale kan eleven lære meget af – ligesom jeg kan.”

35% Høj grad

34% Høj grad

30% 0%

50%

- OPDRAGER

52% 0% 100%

- VEN

Lav grad

25%

20%

31%

30%

31%

28% 12% Høj grad

50%

11% Høj grad

5% 0%

50%

7% 0% 100%

50%

s. 25

højskole HB undersøger

s. 26

Kender du typen? KARIKATURER Du kender dem garanteret: ”Kammeraten”, ”Mesteren” og ”Grundtvig Jr.”. Højskolebladet portrætterer tre højskolelærertyper af jeppe langkjær

Typerne - er en noget grovkornet generalisering, lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 204 undervisere på de danske højskoler.

Kammeraten Du får et stort kram, når du vender tilbage til skolen som gammel elev. Hvorfor? Jo, fordi han har savnet dig og tænkt på, hvordan det er gået dig, siden du med røde øjne og tårerne trillende ned af kinderne sagde farvel til skolen. Relationen til dig og dine medelever er nemlig altafgørende for ham. Og han husker jer alle. Selvom han har været på skolen i snart ti år. Du husker tilbage på undervisningssituationerne, penslen bag hans øre, de dirigerende fagter, og mindes, at der var plads til dig. Du blev hørt – både når du fortalte om ham den søde fra ganggruppen, som fik hjertet til at banke ekstra hurtigt, men også når du forklarede, hvorfor du ønskede at fortolke din rolle på lige præcis denne måde. Eller hvorfor himlen på dit maleri skulle mere orange end lilla. For de kreative fag er hans primære område.

februar 2013

Og selvom han selvfølgelig havde en idé om, hvad opholdet skulle bringe, og hvad du rent fagligt skulle have ud af hans fag, fik du også lov til selv at bestemme. Om du helst ville fotografere analogt eller digitalt. Om du helst ville skrive prosa eller lyrik. Om dansetrinnene skulle være klassiske eller eksperimenterende. Din personlige udvikling, at du voksede som menneske, var det vigtigste for ham. Derfor udviklede I også et nært forhold. Et forhold, hvor du fik klart indtryk af, at I var i øjenhøjde. At I var medmennesker. Nærheden kendetegnede i det hele taget hans omgang med eleverne – dog med varierende udtryk. Nogle omgikkes han med den kærlighed, som en far omgås sine børn, mens han med andre knyttede egentlige venskaber.

Mesteren Kursen er sat. Og den er næsten urokkelig. Men også kun næsten – hun er jo højskolelærer. Spøg til side – for hun er seriøs. Meget seriøs på vegne af din faglighed. Nok er du taget på højskole for at opleve frirum og undslippe hverdagens trummerum og resultatræs, men det er jo ikke ensbetydende med, at du ikke skal lære noget. Hun er højtuddannet. Kompetent. Forholdsvis ung. Uimponeret. Og så vægter hun undervisningssituationen højest af alle dimensionerne af sit arbejde. Det er du ikke i tvivl om, ligesom du ikke er i tvivl om nøjagtig, hvad du skal tage med fra undervisningen – hvad enten hun underviser i cricket, croquis eller Christensen (Inger, red.).

Grundtvig Jr. Han burde være gået hjem, tænker du, da du ser ham igennem vinduet til biblioteket – han bor jo ikke engang på skolen. Men så igen; de bliver jo alle hængende: snakkende, syngende, kaffedrikkende og kortspillende. De er nu et særligt folkefærd, de højskolelærere. Men som de andre, er han samtidig helt sin egen. Han minder om en nisse. Det grålige, viltre hår. Fløjlsbukserne. Du ser ham næsten aldrig uden en bog i hånden, og det skinner igennem i undervisningen, hvor han tager udgangspunkt i emner, der også optager ham uden for klasseværelset. Han udlægger Darwin, Dante og Dyrene i Hakkebakkeskoven, som havde han skrevet det hele selv. Men han gør det ikke kun for, at du skal kende detaljerne i evolutionslæren eller opskriften

på peberkager. Nej, der skal udvides horisonter – alle slags. Derfor føler du også, der bliver taget hånd om dig, når du sidder der på stolen med de til tider uforståelige gloser foran dig. For det er vigtigt, at du stiller spørgsmål – også de dumme. De er nemlig ikke kun medvirkende til, at du vokser – han vokser også for hvert spørgsmål. Han er den fødte højskolelærer, tænker du, da du runder hjørnet og ikke længere kan se ham sidde der i PH-lampens skær. I har da også snakket om det: at han ikke kan forestille sig at lave andet. Hvordan højskolen med alt, hvad den indebærer, er hans narkotikum. Ja, selv køkkenets til tider tvivlsomme anretninger har han lært at sætte pris på.

s. 27

Derfor er det også vigtigt for hende, at hun er lige netop her. På jeres højskole. Her hvor frihed og høj faglighed går hånd i hånd. Hvor faglige og personlige ambitioner forenes på forunderlig vis. Du ser op til hende. Hun er en lærer, du kan respektere og beundre – både for hendes faglige dygtighed og for hendes passion for faget. Og fordi hun altid er tjekket. Samtidig er du også helt bevidst om, at du altid kun vil betragte hende som en lærer, en faglig mentor. Selvom I selvfølgelig snakker sammen – også om andet end a-akkorder – vil du altid være elev i hendes øjne.

debat Kommentar

s. 28

Hvorfor må højskolen ikke være kompetencegivende? KOMMENTAR Kompetence og karakter skal ikke længere være fyord på landets højskoler. Højskolerne er nødt til at tage samfundets uddannelsesmæssige udfordringer op, hvis de skal gøre sig håb om at spille en rolle i fremtiden, mener formand for DGI, Søren Møller af jeppe langkjær

søren møller, formand for dgi

februar 2013

Han kom, han talte, han gjorde indtryk. Søren Møller, formand for DGI, provokerede, da han som oplægsholder på højskolepædagogisk uddannelseskursus i november satte fokus på højskolernes manglende samfundsmæssige slagkraft. Højskolebladet har bedt ham om en kommentar. Han er klar i mælet, tidligere forstander på Gerlev Idrætshøjskole Søren Møller. Højskolerne hænger fast i en forældet forståelse af deres eget virke. At være dannende er ikke længere tilstrækkeligt – højskolerne skal være uddannende, hvis de skal have nogen som helst ambition om at være gældende i et moderne Danmark – og en moderne verden. ”For mig at se er det definerende for en højskole ikke, at den er karakterfri, men at den leverer uddannelse i kostskoleform. Lige nu handler det dog alt for meget om personlig udvikling. Og hvorfor skal staten betale for det, kan man være fræk at spørge,” siger Søren Møller. ”Man skal huske på, at højskolen frem til 1970 var en uddannende institution med bl.a. landsbrugs- og sygeplejekurser. Med den store ungdomsarbejdsløshed i 80’erne og starten

af 90’erne kom eleverne af sig selv med tilskud i halen og skolernes opgave blev dannelse og opbevaring. Det blev et fint introvert projekt, som fungerede så længe, der var unge nok. Men det er der ikke i dag.” Han mener, at mange højskolefolk ser på skoleformen gennem gamle, uskarpe briller. Det forhindrer nytænkning: ”Grundtvigs opgør med den sorte skole er gennemført. I dag er der ingen grund til at være bange for uddannelsessystemet. Højskolerne skal være med til at løse Danmarks uddannelsesmæssige opgaver, men på alternative og eksperimenterende måder. Det er afgørende, at højskolerne også leverer kompetencer – også gerne kompetencer, som kan omsættes til karakterer og point.” manglende brand Et andet problem for højskolerne er, at de er blottet for politisk og strategisk tænkning på et samfundsmæssigt plan. Højskolen er ikke længere et stærkt brand ifølge Søren Møller: ”Højskolen har mistet sin kraft som bevægelse. Der tages ingen fælles beslutninger om, hvad højskolerne skal

Klummen og ikke skal stå for i samfundet. Hvis den vigtigste værdi i en bevægelse er mangfoldighed, så er der ikke noget tilbage. Diskussionerne om nutidens og fremtidens højskole fortaber sig for ofte i interne meningsudvekslinger uden egentlig konsekvens.” Som inspirationskilde peger han på efterskolerne, som har befæstet deres position som samfundets medspiller, hvor der tilbydes uddannelse i dannende rammer. At hans højskolesyn vil falde mange for brystet, er Søren Møller godt klar over. Han frygter imidlertid ikke, at højskolerne med udbud af kompetencegivende uddannelse mister sig selv: ”Højskolerne har mistet så meget. Måske er det på tide med tilbageerobringer.”

I dag er der ingen grund til at være bange for uddannelsessystemet. Højskolerne skal være med til at løse Danmarks uddannelsesmæssige opgaver, men på alternative og eksperimenterende måder. - søren møller, formand for dgi

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

Fra bloggen s. 29

af charlotte heiden, lærer på uldum højskole

Nogle gange bliver jeg bange for, at historierne bliver brugt op I min undervisning mærker jeg tit forundringen over, hvordan forfattere, instruktører og andre kreative mennesker hele tiden kan finde på noget nyt at fortælle. Jeg sidder ofte med følelsen af, at alting allerede er fortalt mange gange før. Og alligevel lykkes det så nogen at finde en ny vinkel, en lille detalje eller et helt nyt område af livet, som ikke er fortalt eller vist på lige præcis den måde før. Nogle gange bliver jeg bange for, at historierne bliver brugt op. At der snart ikke vil være flere melodier og sange at skrive i verden, at andre allerede har tænkt de tanker, jeg gerne vil tænke. Og det er måske rigtig nok. Så trøster jeg mig med, at mennesker altid har skullet gøre sig nogenlunde de samme erfaringer i livet, men altid til nye tider. Derfor slipper vores behov for kunst, vi kan spejle os i, aldrig op. Måske banalt, men også vigtigt, at historier kæder begivenheder sammen og skaber mening. Og forleden hørte jeg så i radioen, at Bill Gates’ gamle slagord om internettet er kommet på mode igen: ”Content is king” - nu i betydningen, at vi også på nettet har brug for en sammenhæng, der skaber mening i ophobningen af tilfældigheder. Så også her er historierne nødvendige. Heldigvis.

www.hojskolebladet.dk er højskolen en ø? af louis mogensen ”Vi oplever, at de fleste drøftelser på vores skole i dag tager udgangspunkt i højskolen som forretning - endda en dårlig forretning. Sådan har det omtrent været siden 2001, hvor de første besparelser virkelig drønede ind i vores univers. Et par procent hvert år har gjort deres til, at de seneste dystre perspektiver (ingen fleksuddannelse, begrænsning af Cirius, ingen tilbagerulning...) bare virker som naturlige følger. Hvornår har vi senest set en højskole tage en udfordring op, og besvaret den med en topmoderne tilbygning eller en massiv satsning, sådan som efterskolerne har gjort det, især med nye idrætstilbygninger en masse? Man bliver let lidt marxistisk i hovedet, når man læser referatet fra mødet i København. Al den overbygning kræver noget basis.” dannelse er udemokratisk af ole vind ”Meget kan vi vælge frit, men ikke vores forældre, vores tid, vores historie. Efter Grundtvigs syn skulle historie være folkehøjskolens kernefag, ligesom Göteborguniversitetets nordiske særkende netop skulle være at dyrke såvel natur- som humanvidenskaber på historisk grund: al menneskelig viden og kundskab er det foreløbige resultat af historiske erfaringer – og ’hvad sandhed er, må tiden vise’. I dag er Grundtvig selv historie. Han drømte i sin tid om en ’venlig vekselvirkning’ mellem folkelig højskoledannelse og boglærd universitetsdannelse, og kun sådan kan han selv i dag blive en forpligtende del af vores historiske dannelse.”

højskole Navne

s. 30

aktuelt:

30 år på Krogerup Det var aldrig planen, at højskolen skulle definere Rikke Forchhammers liv. Faktisk havde hun intet forhold til højskolen, da hun som 25-årig musikstuderende blev tilbudt et job på Krogerup Højskole. Hun takkede derfor pænt nej. Det lykkedes dog alligevel daværende forstander Søren Bald at lokke Rikke en tur til Humlebæk. Efter en time på skolen var hun solgt. ”Jeg husker, hvordan tonen gjorde et stort indtryk. Den var fascinerende. Let, munter og fyldt med overskud. Det kunne jeg ikke stå for. Og så snakkede man om noget,” fortæller Rikke Forchhammer. Det er nu 30 år siden – 25 som lærer og de sidste 5 som forstander, alle på Krogerup. Det føles dog ikke som 30 år: ”Ikke to dage har været ens. Jeg er på intet tidspunkt gået i stå. Det får jeg sim-

pelthen ikke lov til – både de ansatte og eleverne holder mig konstant til ilden”. Hun kan derfor ikke forestille sig et bedre job. Og den vedvarende kærlighed er afgørende understreger forstanderen – særligt den til eleverne: ”Jeg har elsket eleverne fra day one. Uden dem ville jeg ikke overleve i det her job.” Jubilæet fejredes den 25. januar med en reception, en middag og sidst afsluttende en fest med eleverne. For som Rikke siger: ”Det er jo dem, det i virkeligheden handler om.”

outsiderne ved ole vind:

Oplivelse eller forførelse? At Hanne Engberg (f. 1935) efter syv år på den grundtvigske Båring Højskole i 1973 blev lærer på den nye socialistiske Kolding Højskole gør hende ikke til outsider. Men det gør hendes bog fra 1985, Historien om Christen Kold, der vovede at kaste et kritisk lys på højskolens største pædagogiske koryfæ. Det var ikke Grundtvig, men Kold, der formede højskolerne efter familielivet i et kristent, patriarkalsk bondehjem. Og Kolds pædagogiske motto, ”først oplive, så oplyse”, blev til højskolens levende fortælling – gerne som hos Kold med en stærk kristeligt vækkende patos: ”Guds kærlighed og Danmarks lykke”.

februar 2013

Engberg ser hos Kold, hvordan det levende ord og ”oplivelsen” også kan betyde åndelig forførelse af umodne unge, der forlader skolen som ukritiske og sværmeriske eftersnakkere. Og hun tolker dristigt Kolds sagnomspundne pædagogik som udtryk for hans egen fortrængte faderkærlighed og stærke moderbinding. I lærerrollen erstattede Kold den jordiske fader med den himmelske autoritet og påtog sig samtidig rollen som omsorgsfuld moder. Det gør ikke bogen ringere, at Engberg til slut indrømmer, at hun selv stadig er fascineret af Kold – både tiltrukket og frastødt.

Navne med småt Ny leder I Askov Højskole har fra den 1. januar ansat Søren Møller Rasmussen som leder af skolens filmlinje. Han er uddannet i Film- og TV-produktionsteknik fra Medieskolerne i Viborg og varetog indtil ansættelsen et job som lærer på Silkeborg Seminarium. Ny leder II Også på Aalborg Sportshøjskole har de ansat ny leder. Claus Poulsen har som pædagogisk afdelingsleder ansvaret for elevernes trivsel, skema og planlægning af hverdagen. Claus kommer fra en stilling som landstræner i Dansk Badmintonforbund. Ny forstander I Michael Willemar vendte den 1. januar tilbage til Idrætshøjskolen i Sønderborg som ny forstander – en stilling han forlod i 2006. Han har i mellemtiden prøvet kræfter med ansættelser i bl.a. Sauer-Danfoss og Sønderborg Kommune. Ny forstander II Tidligere forstander på Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund, Karsten Dressø, er fra den 1. februar ny forstander på Gråsten Landbrugsskole. Karsten forlader en tilsvarende stilling på Adventure Efterskolen. Ny forstander III Som Dressøs afløser har Adventure Efterskolen ansat en anden forhenværende højskoleforstander. Henrik Hartvig, der tidligere har været på både Helnæs og Ærø Højskole, tiltræder i Broager 1. februar.

Nyt fra FFD Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Møde med kulturministeren FFD holdt i begyndelsen af året møde med kulturminister Marianne Jelved. På mødet, der blev holdt i en meget imødekommende atmosfære, drøftede vi bl.a. ønsket om en ny selvstændig højskolelov, herunder højskolernes folkeoplysende opgaver. Foreningen udtrykte bekymring over udsigterne til eventuelle stramninger i SU-lovgivningen, der kan virke bremsende på de unges deltagelse i højskoleophold, ligesom vi rejste spørgsmål om højskolens rolle i en kommende fleksuddannelse. Det kan oplyses, at ministeren har takket ja til deltagelse i foreningens årsmøde på Askov Højskole den 6. juni.

Informationsseminar 2013 21.-22. marts på Rønde Højskole

Foreningens kurser

s. 31

2013

4.-5. februar Kursus for nye lærere Højskolernes Hus 27. februar Digitalisering på højskolen Uldum Højskole 4. marts Konference: De ”ikke-uddannelsesparate” unge DGI-byen i København 4.-5. marts HPU modul 5 Sted endnu ikke fastlagt 19.–20. marts Forretningsføreruddannelse i tre moduler: Modul 1 Brandbjerg Højskole 21.-22. marts Informationsseminar 2013 Rønde Højskole

Seminar og workshops for informationsansvarlige og -medarbejdere på højskolerne. - Brand Character for kort kurser - Få mere ud af højskolens face2face aktiviteter - Det visuelle web - trends og lynkursus i Instagram og Pinterest - Interaktive pdf-dokumenter Tilmelding senest 25. feb. på www.ffd.dk/informationsseminar

10.-11. april Nordisk Folkehøjskoleråds Vårkonference Nordiska Folkhögskolan Kungälv, Sverige 6.-8. maj HPU modul 6 Sted endnu ikke fastlagt 16.-17. maj Kursus for lærere, der spiller til fællessang Den Rytmiske Højskole 6.-7. juni Årsmøde og generalforsamling Askov Højskole

Se mere på www.ffd.dk

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET H

per hansen special (kold)

* * OR * R E * AT HO ME * * OR * AT VAR * TOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM

Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET februar 2013

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER mature elbæk FAST EJENDOM GRATIS PARKERING