Højskolebladet Juni 2013

Hvor er folket?

Staten mangler modspil 68’ernes sidste store kamp Interview med Lars Bo Kaspersen

s. 1

På udkig efter folket Tæt på en kortkursist

juni 2013

siden 1876

PÅ FOLKEMØDET

Højskolernes Folkekøkken

s. 2

Mad og drikke

Underholdning

Morgenmad kl. 8-11 Frokost kl. 12-16 Aftensmad kl. 17-20 Bar til kl. 24

HVER MORGEN: Kl. 9.00 og 9.30 - Morgensamling Højskolesang og velvalgte ord til morgenmaden. Marianne Jelved er vært lørdag

Køkken: Vestjyllands Højskole, Ubberup Højskole, Suhrs Madakademiet, Rødding Højskole. Lyd: Den Rytmiske Højskole

Debatter TORSDAG: Kl. 21.30 - Har krisen forandret danskerne?

Morten Albæk, Troels Mylenberg, Mette Bock og Annette Vilhelmsen.

Ordstyrer: Clement Kjersgaard, RÆSON FREDAG: Kl. 13.00 - Hvem har magten over maden?

Lars Sonne-Hansen, Sussie Holmtoft, Niels Brøgger Jakobsen, Torsten B. Jakobsen Kl. 20.00 - Hvad skal vi med højskolerne?

Højskoleentusiast Marianne Jelved agerer djævelens advokat. Med Stefan Hermann, Lars B. Goldschmidt, Mads Rykind-Eriksen LØRDAG: Kl. 12.30 - Hvad skal vi med demokrati?

Bertel Haarder, Rune Lykkeberg

TORSDAG: Kl. 20.00 - Dans argentinsk tango Kridt skoene, bliv undervist og dans Kl. 22.30 - Koncert Tue West feat. Jaruni, Moura & Wesko FREDAG: Kl. 21.30 - Koncert og spoken word DJ Noize og Per Vers LØRDAG: Kl. 21.30 - Afterparty og netværksfest DJ Lille Niels og DJ Oslobåd

Højskolebladet Live FREDAG: Kl. 16.15 - Højskolebladet Live Et levende magasin sætter den alternative dagsorden. Med bl.a. Rune Lykkeberg, Niels Hausgaard, Mads Fuglede, Nanna K. Bjerke, Mette Bom, DJ Noize og Per Vers

Marianne Jelved Clement Kjersgaard Rune Lykkeberg - Bertel Haarder Morten Albæk - Annette Vilhelmsen Niels Hausgaard - Mette Bock Lars B. Goldschmidt Tue West - DJ Noize Pers Vers med flere ... juni 2013

På Cirkuspladsen ”Et kvarters højskole” fra Talerstolen Højskolen tager pulsen på samfund, individ og folkelighed før hvert politisk parti går på talerstolen: TORSDAG: Kl. 18.40 - Indignation eller billig forargelse?

Fællessang og tale v. Silkeborg Højskole (før De Radikale) FREDAG: Kl. 10.40 - Fællesskab - et håndværkertilbud?

Fællessang og tale v. Uldum Højskole og SF Kl. 14.40 - Er pøblen for dum til demokrati?

Fællessang og tale v. Rødding Højskole (før Socialdemokraterne) Kl. 18.40 - ”Rapport fra det lykkeligste folk” Fællessang og tale v. Vestjyllands Højskole og Niels hausgaard (før Enhedslisten) LØRDAG: Kl. 10.40 - Sang: Messerschmidt vs Sara Grabow Fællessang v. Ubberup Højskole og Dansk Folkeparti Kl. 14.40 - Uddannelse til alle Fællessang og tale v. Bornholms Højskole og UTA Bornholm (før Venstre) Kl. 17.30 - En forskel i samfundet? v. Jørgen Carlsen, Testrup Højskole OBS! Sted: Speakers Corner Kl. 17.40 - Højskolens betydning Historiefortæller Gravers Graversen og flere højskolefolk fortæller anekdoter om højskolen i samfundet. Bidrag selv!

OBS! Sted: Folkeoplysningsteltet Kl. 18.40 - Sangbattle om frihed og fællesskab Fællessang og tale v. Grundtvigs Højskole og Liberal Alliance SØNDAG: Kl. 10.40 - ”TV køkken” live med 2xLars Køkkendebat v. Suhrs Madakademiet og Det Konservative Folkeparti

INDHOLD juni 2013

s. 4 Leder Hvis Danmark var et fodboldhold s. 5 Til tiden Ingen stemmeret til fjolser, forbrydere og fattige

s. 3

Kalder civilsamfundet Staten mangler modspil

s. 6 s. 10 Tidsånden kort Ifølge Gitte Rosenqvist s. 11 Socialt og moralsk eksperiment Indspark ved Ove Korsgaard s. 12 Billedligt De bedste fra højskolerne

68’ernes sidste store kamp Interview med professor Lars Bo Kaspersen

s. 14 s. 18 Bøger Strømførende pædagog

HØJSKOLE s. 20 Højskolen kort s. 22 Folk først, samfund så Thue Kjærhus og folkeligheden s. 26 s. 28 Debat og kommentarer s. 30 Navne

juni 2013

På udkig efter folket Jeg tror ikke, folk identificerer sig med at være folkelige.

- tove geisler, kortkursist på højskolen marielyst

debat Leder

s. 4

kolofon 5/juni 2013. 138. årgang

Hvis Danmark var et fodboldhold Andreas Harbsmeier Redaktør

selv om sportsmetaforer ikke er god tone – slet ikke i nærværende blad – kan de nu alligevel noget. vi giver det en chance. For hvis Dan mark var et fodboldhold, er taktikken klar. Vi arbejder ud fra en yderst kontrolleret defensiv. I fodboldens verden siger man om et hold, at det har ”parkeret spillerbussen foran målet”, når det spiller ultra defensivt. Opstillingen forudsætter imidlertid en udtalt disciplin blandt spillerne. Alle skal løse ganske specifikke defensive opgaver – udstukket af træneren. Det personlige initiativ er bandlyst, selv om det undertiden godt kan pålægges en enkelt spiller at være ”kreativ” og skabe noget på egen hånd på et særligt angivet område af banen.

Fordelen ved denne taktik er, at risikoen for at tabe er meget lille. Problemet er så bare, at chancen for at vinde også er minimal. Man scorer nemlig som regel ingen mål.

Skulle man oversætte denne taktik ind i en politisk kontekst, er det tætteste, man kommer, nok det, man kalder ”økonomisk ansvarlighed”. Og hvem kan være modstander af det? Alle tiltag kan skydes ned med henvisning til den globale konkurrence, hensynet til danske arbejdspladser, den globale økonomiske krise. Du skal yde dit til det fælles bedste. For du vil jo ikke risikere at tabe – vil du vel?

Den type fodboldkampe er sjældent sjove at være med i – og altid utroligt uinspirerende at se på. Sådan er det i også dagens Danmark. Ikke rigtigt sjovt at være med i – og temmelig kedeligt at se på. Så mens spillerbussen er solidt parkeret foran målet med håndbremsen godt trukket, kan man i dette nummer af Højskolebladet læse lidt om, hvordan det går med staten Danmark.

God fornøjelse.

»

Hvis Danmark var et fodboldhold, er taktikken klar. Vi arbejder ud fra en yderst kontrolleret defensiv.

juni 2013

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Jeppe Langkjær redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Kat. Sekjær Jeppe Langkjær Sara Peuron-Berg Andreas Harbsmeier Maj Kirkegaard abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2013: #6: 1. august #7: 29. august #8: 26. september #9: 31. oktober #10: 28. november #11: 19. december Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

Ingen stemmeret til fjolser, forbrydere og fattige

s. 5

NYHED I Grundloven fra 1849 udelukkes fem folkegrupper fra folkestyret: de såkaldte fem f ’er. I dag er de særlige bestemmelser næsten fjernet. Men udover de umyndiggjorte, kan fattige og forbrydere stadig fratages stemmeretten af sara peuron-berg

fjolser, fruentimmere, forbry dere, fattiglemmer og folk hold. De såkaldte fem f ’er var grupper udelukkede fra deltagelse i folkestyret ved Grundloven 1849.

Valgret krævede, at man var en ”uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar”. Under var listet de fire andre grupper, der ud over berygtede mænd, var udelukkede,: umyndige, kvinder, fattige og tjenestefolk. Den stemmeberettigede gruppe udgjorde således ca. 15 % af befolkningen – hvilket historisk set var meget demokratisk i forhold til det tidligere enevælde. Med Grundloven i 1915 blev ordet kvinde tilføjet og tjenestefolk fjernet fra undtagelserne.

Grundloven i dag fra 1953 har slettet de oplistede undtagelser. Alle har valgret, såfremt man er dansk indfødt, har fast bopæl og har opnået valgretsalder – medmindre man er umyndiggjort.

Men overraskende nok er der stadig en sætning, der muliggør, at forbrydere og fattige i særlige tilfælde stadig kan fratages deres ret. ”Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.”

(Grundloven 1953, §29) ”Grundloven giver mulighed for det,” bekræfter professor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet Michael H. Jensen om fratagelsen af

rettigheder for fattige, men tilføjer, at valgloven ikke indeholder sådanne bestemmelser, og dette ”nok ikke er det, der står øverst på den politiske dagsorden.”

De umyndiggjorte derimod inkluderes nok ikke foreløbigt, men ordlyden kan måske forbedres. Gruppen defineres af Michael H. Jensen som folk, der er ude af stand til at handle fornuftigt, men eksklusionen afhænger egentlig ikke af dette. ”Man kan altid diskutere, om man skulle have en anden model end den her, for man har valgt i Grundloven at koble det op på et umyndighedsbegreb. Men det er ikke en vurdering af, om den pågældende kan forstå politiske hovedretninger osv.” Der er ifølge Michael H. Jensen tale om en enkel retsteknisk løsning.

»

Polfoto

Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.

- grundloven 1953

tendens Folk

Kalder

s. 6

Polfoto

juni 2013

civilsamfundet TENDENS Store samfundsforandringer skal vokse op fra neden – fra civilsamfundet. Men civilsamfundets indflydelse er udfordret af centralisering og politisk styring. Det skal der nu laves om på – mener politikerne… af kat. sekjær, journalist

efter år med politisk styret centralisering og sammenlæg- ning af forskellige instanser i kampen for generel samfundsmæssig effektivitet, økonomiske besparelser og optimering af konkurrenceparametre stopper politikerne op. Danmark står i en situation, hvor arbejdsløsheden stiger, forbruget falder og boligmarkedet stagnerer. Velfærdssamfundet, hvor alle har lige ret og lige muligheder, udfordres af større forskel mellem rig og fattig, mellem by og land og mellem ung og gammel.

Sammenhængskraften har mistet både sammenhæng og kraft. En række initiativer fra forskellige aktører, politiske såvel som folkelige, skal – om ikke ligefrem redde – så fremme et levende lokalt demokrati. Folkemødet på Bornholm, tænketanke og en politisk betoning af folkeoplysningen vidner om, at der stadig er en vilje og

måske derfor også en vej til et levende civilsamfund. centraliseringens triumf Nuværende kulturminister, Marianne Jelved, er en af de politikere, der har set behovet for en styrkelse af folkeoplysningen og dermed af civilsamfundet. Efter en medlemskonference hos Dansk Folkeoplysnings Samråd i 2011 tog hun initiativ til en bevægelse, der kunne debattere, hvordan man kan fremme demokrati, diskussion og oplysning hos befolkningen. Det resulterede i tænketanken ”Kredsen”, som gennem møder og debat diskuterede forskellige aspekter af folkeoplysning, borgerdeltagelse og demokrati.

I ”Kredsens” debatbog, Myndige borgere og forpligtende fællesskaber, beskriver Jelved, hvordan vi i en stræben efter effektivisering har centraliseret samfundet i en sådan grad, at den enkelte

s. 7

tendens Folk

s. 8

borger er blevet løbet over ende. Hun opfordrer til, at man i stedet for at gøre Danmark til et konkurrencesamfund stopper op og husker de værdier, der hidtil har været fremherskende.

Selvom centraliseringen har medført det, Jelved kalder,et ”tab af meningsfuld deltagelse” i det lokale, mener hun, udviklingen kan vendes: ”Jeg mener, man kan gøre mere for at styrke initiativer og aktiviteter i lokalsamfundet, så borgeridéer kan hjælpes på vej. Jeg har netop haft besøg af repræsentanter fra en gruppe kommuner, der mener, de har nogle fælles udfordringer. De vil gerne vide, hvordan de kan arbejde med idéer om arbejdende laboratorier, hvor de måske ville kunne søge midler til det, og om de kan gå på tværs af kulturaftalers afgrænsninger. Her er det oplagt at støtte ideerne og hjælpe borgere med at finde vej gennem systemet.” hjælp til selvhjælp Selvom det ifølge Jelved i høj grad er borgerne selv, der skal ville deltage og dermed skabe civilsamfundet, kan politikerne bane vejen: ”Det politiske niveau kan bidrage med den form for ’metode’, som med stor kraft og konsekvenser for vores samfund har været bærende i mere end 150 år: Hjælp til selvhjælp. Vi danner en forening, der tager en opgave op og løser den. Folkebibliotekerne startede på den måde med et civilsamfundsinitiativ. Senere gav det politiske niveau støtte til det. Den frie skole, en folkehøjskole, en efterskole initieres af en kreds, og der er hjælp til selvhjælp i form af tilskud og regler, der gør det muligt at oprette frie skoleformer.”

På spørgsmålet om, hvorvidt hun kan komme med mere konkrete politiske bud på, hvordan civilsamfundet kan engageres og styrkes, forklarer Marianne Jelved, at kimen til denne styrkelse dels skal findes i vores store frivilligheds- og frihedstradition, men også i folkeoplysningen. Mulighederne for at få et stærkere samspil, som

juni 2013

eksemplet med kommunerne med arbejdende laboratorier, kan hjælpes på vej af stat og kommuner, men de frivillige i foreninger og klubber skal selv ville det. ”De folkevalgte må give en hjælpende hånd, blandt andet gennem samtale og debat,” siger Marianne Jelved.

»

Det politiske niveau kan bidrage med den form for ’metode’, som med stor kraft og konsekvenser for vores samfund har været bærende i mere end 150 år: Hjælp til selvhjælp. Vi danner en forening, der tager en opgave op og løser den.

- marianne jelved, kulturminister

”Vi kunne måske blive enige om at tage fat på diskussionen om den demokratiske dannelse. Det er vist længe siden, vi har diskuteret det. Jeg kunne også ønske mig, at vi vedstod os vores europæiske rødder og identitet og dermed vores fremtid i det europæiske samarbejde. Og så bør vi tage en samtale om den danske verdensborger i en brydningstid, hvor vi er gensidigt afhængige af hinanden og vil arbejde for et universelt menneskesyn: At et menneske har værdi i sig selv og derfor må forvente respekt af sin værdighed, integritet, sårbarhed og selvbestemmelse. Jeg håber, at det vil få betydning for folkeoplysningen og for dialogen om samfund og fremtid, at en ny høj-

skolelov vil give højskolerne mulighed for at præge folkeoplysningen i lokalsamfundene.” mere frirum og mindre kontrol Også hos tænketanken Cevea har man set behovet for at gentænke civilsamfundets rolle og muligheder. Jens Jonatan Steen, analysechef hos Cevea og medforfatter til bogen DeltagerDanmark, ser et stort potentiale i civilsamfundet. Samtidig påpeger han, at det er en række negative faktorer som velfærdsnedskæringer og økonomisk bundlinjetænkning, der pludselig har givet det fokus: ”Civilsamfundet bliver i dag betragtet som genvej til besparelser frem for en selvstændig samfundsaktør, og det tjener således centraliserede økonomiske interesser i stedet for at indgå på egne præmisser med egne potentialer i de mellemmenneskelige relationer.”

Skal civilsamfundet styrkes, handler det ifølge Jens Jonathan Steen grundlæggende om at give plads, men også om at kommunerne erkender deres begrænsning. Der er visse opgaver, som de frivillige og civilsamfundet løser bedre, uden at Big Brother kigger over skulderen, uden kontrol og uden myndighedsforpligtelser, forklarer han.

Der skal være plads til øjenhøjdetilgangen og den gensidige relation, som netop er civilsamfundets styrke: ”Udgangspunktet er fortsat, at stat og kommuner skal erkende deres utilstrækkelighed og ikke forsøge at påtage sig alle opgaver. Men derudover er der også en række muligheder for at skabe bedre forudsætninger og mere plads til de frivillige. Det handler om bedre adgang for frivillige organisationer til offentlige udbud, udvikling af kommunale frivilligcentre, udrensning i støttejunglen og implementering af en national frivilligpolitik. Det vil forbedre den frivillige infrastruktur og trække klare grænser for statens indblanding.”

At civilsamfundet i fremtiden skal løfte en del af velfærdssamfundets

s. 9

opgaver, er ifølge Jens Jonathan Steen langt fra en god idé. Tværtimod: ”Det må være vores værste mareridt: Altså forsat udnyttelse af frivillige medborgere og fortsat misforståelse af det frivillige potentiale. Den fremtidige ambition for civilsamfundet må være at understøtte og frisætte et

»

Man kan ikke meningsfuldt pålægge civilsamfundet noget. Den medierende sektor er pr. definition selvorganiseret og må selv tage opgaven på sig. Så når de folkevalgte taler om ’frivilligheden’ som en billig udlicitering af velfærdsopgaver, gør man regning uden vært: Det er en lang og sej proces at få redefineret balancen mellem stat, marked og civilsamfund.

- anker brink lund Deltagerdanmark, hvor indflydelse, magt og mulighed gives tilbage til medborgere, som får reel mulighed for at gøre en forskel og for at tage ansvar for fremtiden. Det må være den deltagelsesdemokratiske drøm.”

den medierende sektor Den deltagelsesdemokratiske drøm må dog nok vige et stykke tid for vågentilstandens barske realiteter, hvis man skal tro Anker Brink Lund, professor, dr.phil. ved Center for Civilsamfundsstudier ved Copenhagen Business School. Han forklarer, at civilsamfundet ofte betegnes som en tredje sektor i modsætning til stat og marked. Han opfatter det dog mere som en formidlende sfære, som han kalder ”den medierende sektor” – altså som noget, der befinder sig imellem stat og marked.

Styrken i denne medierende sektor kan findes i, at Danmark historisk set har en lang tradition for et selvorganiseret, foreningsbaseret civilsamfund, der er funderet i fredelig sameksistens med stat og marked: ”Det vi ved højtidelige anledninger kalder ’den danske model’ er båret af frivillighed og gensidighed. Vi finder noget lignende i de andre nordiske lande men langt fra i alle europæiske sammenhænge,” siger Anker Brink Lund.

Spørger man, hvordan civilsamfundet har udviklet sig over tid, forklarer Brink Lund, at der ikke findes et kort svar, men at der i grove træk kan argumenteres for, at de folkevalgte i en periode fra 1960’erne og frem til 1980’erne forventede, at stat og kommune kunne klare næsten alle problemer: ”Derefter fæstede mange tilsvarende ubetinget lid til markedet som problemknuser. Efter krisen i 2008 er civilsamfundet så kommet på den politiske dagsorden som universalløsning.

Men det er ikke et enten-eller, men snarere et både-og.”

Ifølge Anker Brink Lund kan relationerne mellem stat og civilsamfund ikke reduceres til et entydigt magtforhold. Det er mere korrekt at sige, at stat og kommune har forsøgt at øve mere kontrol med foreningslivet, og at det blandt andet derfor er blevet sværere at få borgere til at påtage sig ulønnede tillidshverv i civilsamfundet.

Folkemødet Årligt tilbagevendende begivenhed på Bornholm, der startede i 2011 på initiativ fra Bertel Haarder. Tanken med Folkemødet er ”at skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Og ved at give borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt.” www.folkemoedet.dk

Kredsen Tidligere i år udgav Dansk Folkeoplysnings Samråd en lille bog med titlen Myndige borgere og forpligtende fællesskaber. Tanken med denne er at give bud på en samtidsdiagnose og folkeoplysningens rolle. Kredsen består af Carl Holst, Helga Kolby Kristiansen, Steen Hildebrandt, Lene Andersen, Marianne Jelved, Ove Kaj Pedersen, Pernille Vigsø Bagge, Troels Mylenberg og Lars Bo Kaspersen.

Så hvis politikerne tror, at det er en nem og billig løsning at få civilsamfundet til at deltage, må de tro om igen: ”Man kan ikke meningsfuldt pålægge civilsamfundet noget. Den medierende sektor er pr. definition selvorganiseret og må selv tage opgaven på sig. Så når de folkevalgte taler om ’frivilligheden’ som en billig udlicitering af velfærdsopgaver, gør man regning uden vært: Det er en lang og sej proces at få redefineret balancen mellem stat, marked og civilsamfund,” slutter Anker Brink Lund.

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort – ifølge Gitte Karen Rosenqvist

Gyllespredning

Vatikanet har lavet en Pave-app.

The Pope App hedder den. Det er simpelthen for fedt – man kan følge med i (næsten) alt, hvad Paven foretager sig, og han skal så mange ting. Jeg fandt den nogle uger før pavevalget tidligere i år – så sad jeg bare der og fulgte med og så røgen stige op. Det er både fascinerende OG morsomt.

Selvhjælpsbøger. Pollen. Glaspest – jamen de pæne glas er jo bare ødelagt for altid. Køleskabsmagneter som falder ned – what for det? Falsk løbetid hos min lille yndige og uskyldige kat, som er steriliseret. Det er urimeligt. For alle. Gyllespredning når mit tøj hænger til tørre udenfor. Jeg bliver så træt. Alting lugter af lokum, og det er ikke i orden. Find noget andet at gøde jorden med.

gitte karen rosenqvist First Lady på Vallekilde Højskole siden efteråret 2010.

Er gift med forstander Torben Smidt Hansen.

genialt

Babuschka’er Den Babuschka-dukke jeg købte for helt vildt mange penge på studietur i Moskva og transporterede hjem som håndbagage. Den største – moderdukken – er 45 cm høj. Egentlig hedder den Matryoschka, men det betyder ikke så meget – den er fantastisk – og når de er samlet og stillet op, bliver rækken 2 m lang. Så går tiden med det. Det er genialt.

juni 2013

morsomt

Pave-app

forbyd

træls

s. 10

Støvsugning Det er det samme, som når noget er nederen. To teoriprøver og tre køreprøver er lidt nederen.

Støvsugning er ret nederen, for man kan ikke lave andet imens.

Så kan man kun støvsuge, og det er virkelig kedeligt. Det er mega herre nederen, når eleverne rejser.

Tårer og snot i alle retninger. Piv.

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Ove Korsgaard (f. 1942) Professor på Institut for Pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Hans Hauge

Rasmus Kjær

Asser Amdisen

Socialt og moralsk eksperiment INDSPARK I dag er det svært at komme i tanke om et forhold, der er så privat eller inferiørt, at det ikke potentielt kunne kræve offentlige udgifter Statens kolossale rolle i nutiden gør det svært at se bagom eller erindre en virkelighed før statens dominans.

Men vi skal ikke længere tilbage end til mine forældres og bedsteforældres generation, for slet ikke at tale om mine oldeforældres, før virkeligheden var en anden. Da min oldefar Peder Korsgaard i 1870 overtog gården efter sin far, forpligtigede han sig til at yde sine forældre økonomisk og social hjælp, indtil de lå i graven.

Der blev udfærdiget en aftægtskontrakt på tre sider med ni paragraffer, der giver et interessant indblik i en samfundsform, hvor det sociale sikringssystem var knyttet til familien og pensionssystemet var baseret på naturaløkonomi. I dag har staten stort set overtaget disse forpligtigelser. Fra at de ældre var fuldstændig

afhængige af familien, er de i dag økonomisk uafhængige af familien. En sådan omvæltning har kun få samfund tidligere foretaget i verdenshistorien.

Der er tale om et kæmpestort socialt og moralsk eksperiment.

Indtil nu er eksperimentet stort set lykkedes, hvad der i sig selv er fantastisk. Men kan det fortsætte? Er det bæredygtigt? Eller tæres der på den kulturelle og moralske kapital, som er forudsætning for dets videreførelse?

Professor Jørn Henrik Pedersen, manden bag de senere års imponerende velfærdsforskning, gør gældende, at velfærdsstaten har et stort problem. ”Og det er et kulturproblem, som handler om adfærd. Velfærdsstaten tager udgangspunkt i, at vi er pæne og ordentlige mennesker, der udviser tilbageholdenhed. Men det gør vi ikke.

Og den etik og moral kan man ikke sidde på Christiansborg og dekretere.”

Velfærdsstaten bygger med andre ord på forudsætninger, som staten ikke er i stand til at tilvejebringe. ”Det kan være meget godt at appellere til befolkningens vilje, men hvis frivilligheden skal batte noget, må den komme nedefra” (Information 29. november 2011).

Kan der registreres en sådan bevægelse nedefra? Man kan i hvert fald iagttage en stigende offentlig interesse for betydningen af det civile samfund og frivilligt arbejde. Man kan

imidlertid også registrere et forventningsniveau til staten uden sidestykke i historien. I dag er det svært at komme i tanke om et forhold, der er så privat eller inferiørt, at det ikke potentielt kunne kræve offentlige udgifter. Ifølge Birgitte Barkholdt, der har erfaringer som kommunikationschef i socialforvaltningen i Københavns Kommune, møder danskerne i stigende grad de offentlige institutioner med samme tankesæt, som de for eksempel møder Føtex og Fona. ”Man møder op som forbruger. Den offentlige sektor er i borgernes optik blevet en butik på lige fod med andre butikker på det private, kommercielle marked. Der er varerne på hylderne, og har varen ikke den kvalitet, som man forventer, ja så klager man” (Politiken 18. marts 2013).

Når jeg holder foredrag rundt om i landet, sker det efterhånden jævnligt, at folk spørger, om ikke det danske demokrati er i fare – med mere eller mindre åbenlys henvisning til islam.

Jeg ønsker ikke at bagatellisere problemerne med at integrere en række indvandregrupper i det danske samfund, men jeg må sige, at truslen fra islam er bagatelagtig i forhold til den trussel som forbrugerrollen udgør. Hvis borgerrollen fuldstændig undermineres af forbrugerrollen, er der grund til at slå alarm.

s.s.11 11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto og tekst: Ahmad Ashori, elev på Grundtvigs Højskole

Fra folk til familie Her er vi hos min ven Hojat.

Han holder 18-års fødselsdagsfest i sin lejlighed. Vi er en hel masse afghanere samlet for at fejre ham.

Fælles for os alle er, at vi er flygtet alene - uden vores familie. Vi har mødt hinanden på asylcentre rundt omkring i landet og er blevet som en ny familie for hinanden.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra forskellige højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

juni 2013

s. 13

tendens PortrĂŚtinterview

68’ernes sidste

s. 14

Polfoto

juni 2013

store

kamp

INTERVIEW Der er tydelige autoritære tendenser i dagens Danmark, mener professor Lars Bo Kaspersen. Han ser protesten komme fra de ældre generationer, der stadig kan huske, hvad det danske demokrati egentlig gik ud på af andreas harbsmeier

1961. det år blev lars bo kasper- sen født. Altså er han for ung til at være 68’er, men alligevel gammel nok til ikke bare at acceptere tingenes tilstand. Da han for nogle år tilbage rejste landet rundt og holdt foredrag med udgangspunkt i bogen Danmark i Verden, der er en analyse af den danske stats udvikling de seneste knap 200 år og ikke mindst en kritik af udviklingen de sidste 10, bed han mærke i, at de interesserede tilhørere alle var lidt oppe i årene. Særligt den kritiske tilgang til demokratiets tilstand i Danmark vakte genhør hos det aldrende publikum, der alle var over 55, fortæller han på sit kontor i det tidligere kommunehospital ved søerne i København, hvor navneskiltet afslører både professorog institutslederstatus på Institut for Statskundskab. Bogreolen på professorkontoret spænder vidt og afspejler det perspektiv og den historiske bevidsthed, han efterlyser hos dem, der er under 55. ”Hvis det er faktuelt, at den historiske bevidsthed om demokratiets udvikling og tilstand bliver mindre og mindre, så bliver det også sværere og sværere at mobilisere den yngre generation, fordi de ikke har noget forhold til eller indsigt i demokratiet. Det er udfordringen for 55 +-generationen: At formidle indsigten i, at der sker noget

med demokratiet og medborgerskabet i disse år,” fortæller Lars Bo Kaspersen. Han er selv del af ”Kredsen” – en gruppe af mennesker omkring Radikale Venstres Marianne Jelved, der gennem en række møder og en lille bog forsøger at revitalisere folkeoplysningen og pege på uheldige tendenser i dagens Danmark. Også ”Kredsens” hovedpersoner hører – med væsentlige undtagelser – til de ældre generationer. ”Man kunne lidt drillende sige, at det kunne gå hen og blive 68-generationens reelle arv, at de er med til – her i deres efterår – at engagere yngre generationer i deres kamp for folkeoplysning og demokratisk dannelse. Det kræver, at den generation mobiliserer den næste eller endnu bedre – den næste generation igen,” fortsætter han. danmark i 150 år Kaspersen baserer sin kritik af demokratiets tilstand i dag på indgående studier af udviklingen af den danske stat.

Hvis du ultra kort skulle beskrive udviklingen frem til i dag – hvad er så hovedtrækkene? ”Det, der har kendetegnet det danske demokrati de sidste 150 år, er dobbeltdemokratiet, hvor man har et liberalt parlamentarisk demokrati, som er et

s. 15

tendens Portrætinterview

s. 16

stærkt individuelt demokrati på den ene side, hvor én person stemmer på én person. Og så er der den anden side af dobbeltdemokratiet, som man kunne kalde det korporative eller organiserede Danmark. Her går vi sammen i foreninger og organisationer for at kæmpe for vores særinteresser. Det gør vi i det rum, vi kan kalde det civile samfund. De to demokratistrenge har udviklet sig og stået stærkt i Danmark op til 1970’erne. Her sker der lige så langsomt noget frem til slutningen af 90’erne, hvor udviklingen meget tydeligt svækker det organiserede Danmark – Foreningsdanmark. Fra centralt hold har man meget færre kontakter og mindre forhandling og rådføring med de særinteresser, som de foreninger og organisationer repræsenterer.

Høringsprocesserne bliver kortere og kortere – og høringsfristerne ligger tit lige i sommerferien. Det er ingen joke.

Sådan foregår det.” ”For mig er det et signal, der viser at dobbeltdemokratiet knirker lidt.

Men hvad gør det, hvis det liberale demokrati fungerer effektivt, kunne man spørge? Jo, efter 11. september – offentlighedsloven er det seneste eksempel – er der sket en indskrænkning af borgernes civile rettigheder. Det gør også, at det liberale, parlamentariske, demokratiske ideal, vi har ageret ud fra, ikke kan opretholdes. Dobbeltdemokratiets to fødder begynder at gå hver for sig – de går ikke længere i takt.

Og de går ikke så hurtigt.”

Denne udvikling skal ses i forhold til det, Kaspersen kalder globaliseringens paradoks. På den ene side globaliseres handel og mennesker, på den anden side får staterne mere magt. ”Vi skal ikke underkende, at globaliseringen sker samtidigt med, at staterne tilraner sig mere og mere magt og centraliserer magten i statsstrukturen. I selve forvaltningsstrukturen har kommunerne mindre at sige, regionerne har mindre at sige, ressortministerierne har mindre at sige.

Magten bliver koncentreret i Stats- og Finansministeriet.”

Når man så vil lave reformer, er det ud fra et regeringssynspunkt og et styringssynspunkt – jo flere du skal høre, jo længere processerne varer, desto

juni 2013

mere forplumrede bliver reformerne, lyder argumentet. ”Derfor siger man, at eftersom vi bliver udsat for knivskarp global konkurrence, så er vi nødt til at agere, så kan vi kan klare os. Det kræver dybtgående reformer, og det skal gå stærkt,” fortsætter han.

»

Man kunne lidt drillende sige, at det kunne gå hen og blive 68-generationens reelle arv, at de er med til – her i deres efterår – at engagere yngre generationer i deres kamp for folkeoplysning og demokratisk dannelse. Det kræver, at den generation mobiliserer den næste. innovation?

En utilsigtet konsekvens af statscentraliseringen og den politik, der bliver ført under hensyn til den globale konkurrence, er, at man kommer til at underminere den diversitet, der er mellem lande og mellem regioner og mellem institutioner, fordi man pålægger dem at underlægge sig de samme styringsmekanismer, ligesom de bliver målt ud fra de samme kriterier, mener Lars Bo Kaspersen: ”Folkeskolerne kommer til at ligne hinanden mere, danske institutioner kommer til at ligne britiske institutioner mere og mere osv. Den kvalitet, som innovation egentlig handler om, nemlig at gøre en forskel, at gøre noget nyt, forsvinder som en utilsigtet konsekvens af hele den proces. Det forstærkes af, at der er en meget kraftig tendens til, at politik bliver teknokratisk.

Politikernes spillerum bliver mindre, fordi de såkaldte eksperter siger: ’Du kan dreje på den knap, og du kan dreje på den knap’. Det bliver til et politisk slagsmål om den ene eller den anden knap. Men reelt set er der ikke den store forskel, fordi den overordnede ramme er lagt af en teknokratisk elite.”

Ifølge Lars Bo Kaspersen har den ramme ikke kun betydning for den måde, de politiske beslutninger bliver truffet på. Den bliver også internaliseret i borgerens personlige valg: ”Vi som mennesker – som individuelle politiske dyr og borgere – bliver også trukket ind i det i den forstand, at vores individuelle karrierer bliver vigtigere end de holdninger, vi repræsenterer. Det vil sige, at der i dag ikke er nogen som helst modsætning mellem at være redaktør på Mandag Morgen og sidde i Dansk Industri året efter.

Folk ser det bare som et fornuftigt karriereskifte. Der findes meget få egentlig holdningsbærende personer.

Rød blok eller blå blok: What’s the difference?”

Men der har jo aldrig været så mange holdninger i spil, som der er nu. Mængden af holdninger er kolossal… ”Ja, men variationen er bare meget lille. Når der endelig er nogle holdningsdannende personer, så har de det svært, fordi de bliver trukket ind i en diskussion med den teknokratiske elite, som i stedet for at gå imod med holdningsbaserede argumenter, er nøgterne og henviser til tal og fakta, til hele den ramme, teknokratiet har tegnet. Og det gør, at det er virkelig svært at få en positiv politisk polarisering, hvor holdningsbærende personer kan give hinanden modspil.” ord i stedet for tal Hvor ser du så den folkelige modstand? ”Jeg kan kun referere til min egen personlige opfattelse af, at der bliver formuleret kritik. Men problemet er, at man ikke kan finde nogen i det politiske system, der vil artikulere den kritik. Det er sagt med al respekt – for det kan jo godt være, at eliten har set lyset, og at de reformer, der implementeres, er rigtige og nødvendige. Det er bare tankevækkende, at de ikke har

den samme opbakning; der er ikke den samme konsensus, som der tidligere har været i en dansk kontekst.”

Det bekymrer Lars Bo Kaspersen.

Selv om han selv er en del af den veluddannede elite, mener han alligevel, at universitet trods alt stadigvæk giver rum for kritisk stillingtagen – selv om det også langsomt er ved at være slut. ”Det er tankevækkende, at den mest veluddannede del af den danske befolkning er så ensartet og konsensusorienteret, fordi alle tilsyneladende har accepteret de teknokratiske løsninger.

Ordet som argument skal generobre en plads i stedet for tallene. Det er et forsøg på at bringe en større del af befolkningens synspunkter på banen – en større hensyntagen til andre argumenter.”

»

Politikernes spillerum bliver mindre, fordi de såkaldte eksperter siger: ’Du kan dreje på den knap, og du kan dreje på den knap’. Det bliver til et politisk slagsmål om den ene eller den anden knap. Men reelt set er der ikke den store forskel, fordi den overordnede ramme er lagt af en teknokratisk elite. ”Og her kommer hele folkeoplysningstanken i spil. Jeg ser nye autoritære tendenser. Kommer de for langt ud, glider de autoritære tendenser over i en autoritær stat. Og det er for mig at se noget af det værste. Derfor skal vi som borgere være patrioter, men ikke ukritiske. Og hvis man ikke er opdraget som demokratisk borger med

egen myndighed og dømmekraft, så forsvinder muligheden for at kritisere staten. Og det er der, folkeoplysningen skal spille sin rolle.” s. 17

Det lyder en anelse arkaisk, når du taler om, at folkeoplysning og medborgerskab skal øverst på dagsordenen. Hvordan skal de yngre generationer blive tiltrukket af det? ”Medborgerskab lyder virkelig old school i mine studerendes øre. Det er der ingen tvivl om. Og går man ud på universiteterne, seminarierne eller gymnasierne og siger Grundtvig eller folkeoplysning, så skal der altså virkelig tørres noget støv af. Men det behøver ikke nødvendigvis være støvet eller ubrugeligt.”

En betingelse for, at det kan lade sig gøre at revitalisere folkeoplysningen, funderer Lars Bo Kaspersen, er imidlertid, at staten er med på idéen: ”Man skal huske på, at hvis man skal genrejse folkeoplysningen og de dannelsesidealer, der knytter sig til den, er man afhængig af, at staten giver betingelserne for det. Det er det, der er så fabelagtigt i den danske udvikling. Fra slutningen af 1800-tallet og fremefter giver staten en hel række besynderlige rum og muligheder for at artikulere kritik og lave institutioner af en anden karakter – som oven i købet kunne være i modstrid med statens interesser. Tag bare hele friskolelovgivningen.

Der findes tonsvis af foreninger og skoler, der arbejder direkte imod den officielle skolepædagogik i Danmark.

Det er fantastisk. Hvis den slags rum bliver indskrænket, bliver det sværere og sværere at artikulere en legitim, lovlig kritik.” ”Inden staten lukker ned og reducerer mulighederne for kritikken, er det på høje tid – mens fx højskolerne stadig er hos os – at man revitaliserer den kritik. Derfor er det vigtigt, at vi har politikere, der erkender problemets omfang og giver højskoler frirum til at eksperimentere, men også bakker det op økonomisk.” hvor optimistisk henholdsvist pessimistisk er du? ”På den korte bane er jeg optimist.

Historiens gang er dialektisk – mon

Lars Bo Kaspersen (f. 1961). Cand.scient. soc, ph.d., MA, professor i politisk sociologi og komparativ politik samt institutleder ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han har forfattet en lang række bøger og artikler om sit forskningsfelt: problemstillinger af socialteoretisk og politisk teoretisk karakter, og han har blandt andet rejst en kritik af demokratiets tilstand efter årtusindeskiftet. Han modtog Sven Henningsenprisen for bogen Klassisk og moderne politisk teori fra 2009. Lars Bo Kaspersen er desuden foredragsholder og optræder i medierne som kommentator og analytiker.

ikke der vil være en mulighed for, at der bliver mobiliseret, så de værste udviklingstræk bliver udvisket. Men man skal altid forvente det uforudsigelige,” slutter Lars Bo Kaspersen, inden han skal videre i dagens tekst.

68’ernes antiautoritære kritik kan altså stadig spores i årgang 61, men idealet er ikke den berømte generations revolutionære sværmerier, men derimod en genoplivning af de demokratiske idealer og praksisser, der dannede fundamentet for Danmark i det 20. århundrede.

debat Bøger

s. 18

Strømførende pædagog ANMELDELSE Må vi bede om holdninger, udsyn, kultur og besvær.

Thomas Aastrup Rømers bog om pædagogik ægger til modstand mod tidens koncerntænkning. Og det gør den forrygende af egon clausen, forfatter Der er en festlig klang af fejende fanfarer i Thomas Aastrup Rømers bog om krisen i dansk pædagogik. I lange tider har den pædagogiske debat været domineret af tekniske fagudtryk og andre former for utilgængelighed. Det er derfor befriende at støde på indlæg, der er båret af glød og glæde. Pludselig kommer der gudhjælpemig et levende menneske ind på scenen og bruger et strømførende sprog, der forbinder den pædagogiske tænkning med kunst, kultur og historie, og som påstår, at denne forbindelse er af altafgørende betydning for skolens liv og virke.

Hvor skønt! en skrivekugle Bogen består af blogs om pædagogik, videnskab og filosofi, som blev lagt på www.folkeskolen.dk i årene fra 2009 til 2012, og dens indlæg er præget af, at forfatteren er en regulær skrivekugle. Indimellem har han svært ved at stoppe ordstrømmen i tide. I forordet skriver han fx: ”Er det ikke som om, vi har glemt et strålende Danmark, som er en livlig og selvbevidst del af en åben og vekselvirkende verden fyldt med spændende forskelle; et Danmark som en lysning i skoven fyldt med historie, poesi, musik, videnskab, smil, bolde, græsplæner, globusser, pensler, viskelædere, mylder, påmindelse, åbenhjertighed, opmærksomhed, tilsynekomst, lejrskoler, Dannebrog, zigøjnere,

juni 2013

fester, koncerter og velgørenhed?”. Det er bare for meget. En redaktør ville have været på sin plads. vi er danskere og europæere Denne indvending må dog på ingen måde skygge for, at indlæggene om krisen i dansk pædagogik tilsammen udgør en forrygende god bog. Den er sprælsk og velskrevet. Den kalder til kamp mod den moderne koncerntænkning, der huserer i dansk uddannelsesstænkning, og som har ødelagt store dele af, hvad man kunne kalde en dansk eller en europæisk pædagogisk tradition. Det er imod denne tendens Thomas Aastrup Rømer råber: ”Vi er danskere og europæere. Vi er indlejrede i en 2500 år lang national og vestlig tradition. Den skal man altså ikke have lov til at ødelægge på 50 år.”

Thomas Aastrup Rømers skriv er fyldt med åbne og skjulte referencer til fortidens forfattere og tænkere. Ofte er det Grundtvig, der taler gennem Rømer, som når han skriver: ”…må vi bede om skoler og børnehaver, der er spækket med holdninger, ideer, videnskab, kultur, udsyn, skønhed, materialer, sange og besvær. Og må vi bede om at blive fri for underdanig drengevidenskab, der reducerer pædagogik til dorsk anvendelse og omdanner vores lærere og pædagoger til metodemaskiner og vores børn til åndsuniformerede velfærdssoldater.”

Krisen i dansk pædagogik.

En upraktisk blog Af Thomas Aastrup Rømer Forlaget Fjordager 2013 376 sider, kr. 249,-

»

Pludselig kommer der gudhjælpemig et levende menneske ind på scenen og bruger et strømførende sprog, der forbinder den pædagogiske tænkning med kunst, kultur og historie, og som påstår, at denne forbindelse er af altafgørende betydning for skolens liv og virke.

Hvor skønt!

gennemlyses af, ”for så vidt man har kontakt med samfundets, herunder fagenes og skolernes konstituerende handlinger og fortællinger.”

Det er disse fortællinger, som skolen skal genfortælle for at holde dem ved lige. ”Autoritet handler på denne måde ikke om at få kontrol. Det handler om at afgive kontrol. At give sig hen i kulturens forrevne strøm.” kritik af hal koch Nogle af de sidste blogs i bogen handler om Hal Koch, der i Rømers øjne svigtede, fordi han rådede den danske ungdom til at opfatte den tyske besættelse af Danmark som en uomgængelig virkelighed, man måtte acceptere uden at gå til aktiv modstand. Thomas Aaastrup Rømer opfatter det som en fejltagelse, der gentager sig i dag, hvor videnssamfundet og konkurrencestaten også beskrives som en uomgæn-

gelig virkelighed, man værsgo har at acceptere.

Igen må det konstateres, at det er meget let at komme med den slags postulater i vore dage. Videnssamfundet er ikke nazisme; men lad det nu fare. Rigtig interessant bliver det nemlig, når Thomas Aastrup Rømer kobler denne diskussion sammen med den modernisme, som siden midten af 1950’erne har overskåret vitale livliner mellem den kunstneriske elite og folket, og som har medført, at det danske folk ikke har et nutidigt sprog til at behandle nutidens problemer.

Det er et meget stort problem, som man desværre ikke kan tale om uden at blive beskyldt for at høre hjemme i mørket hinsides Dansk Folkeparti, men væsentligt er det. Så tak til Thomas Aastrup Rømer for en væsentlig og oplivende bog. Fortsættelse følger forhåbentligt.

SIMON AXØ Lærer på Testrup Højskole, cand.mag. i Idéhistorie og Samfundsfag fra Aarhus og Københavns Universitet

autoritet som fortælling Væsentligst finder jeg hans drøftelse af autoritetsbegrebet, hvor han er stærkt inspireret af Hannah Arendts tanker om autoritet som et resultat af en lang historisk proces, hvor fortidens handlinger spiller med i en nutidig dialog.

En dialog, der udvider og vedligeholder de grundlæggende forestillinger. Også her ægger Rømer til modsigelse. Han er dog lidt for hurtig i sine domme og for romantisk i sin glæde over den gamle skole. Det er rigtigt, at dens autoritet ikke blot byggede på at stå ret og holde sin kæft, men dens grundfortælling var bagudskuende og havde mistet sin myndighed, fordi den var ude af stand til at svare på de store spørgsmål, som samtiden stillede.

Den faldt, fordi den efterhånden kun var i stand til at udøve en mekanisk magtudøvelse, og det er ikke nok. Heller ikke for Thomas Aastrup Rømer.

For ham er autoritet noget, man

Hvad læser du?

Hvad læser du i øjeblikket?

Jeg er i gang med flere forskellige bøger. Blandt andet Henrik Pontoppidans Lykke-Per, Jonathan Franzens Frihed og Rune Lykkebergs Alle har ret.

Lykke-Per rammer konflikten om behovet for at gøre op med sit ophav og ikke at kunne det alligevel. Det er dæleme en vedkommende eksistentiel konflikt – også i 2013.

Hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger?

Jørgen Steen Nielsens Den store omstilling. Finans- og klimakrisen løst på én gang. Sådan! Hvem har ellers turde give et gennemarbejdet bud på det?

En utopi til tiden, der lader det være op til mennesket, om det vil være på forkant med den økonomiske og økologiske omstilling, der tilsyneladende bliver en realitet. Også en bog, der i den grad har motiveret eleverne i globaliseringsdiskussionerne.

Hvilken bog har betydet mest for dig?

Det ved jeg egentlig ikke. Men hver gang jeg læser en slægtsroman eller en familietragedie, dukker Thomas Manns Buddenbrooks op i baghovedet som målestok. Som sådan har den sat sig varige spor og er i fortællingen om en families storhed og fald uovertruffen.

s. 19

højskole Højskolen kort

s. 20

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

grundlovsmøder Vallekilde Højskole inviterer til et grundlovsmøde, der tager udgangspunkt i det danske statsbankerot for 200 år siden og spørger efter mulighederne i den verserende krise. Oplev politikerne Rasmus Helveg Petersen og Jakob Jensen, teaterleder Simon Vagn Jensen og initiativgruppen ”Fra krise til muligheder”. Om aftenen vil der desuden være koncert og lækker mad.

”For mig havde atomtruslen spillet så stor en rolle, at jeg havde været overbevist om, at Jorden ville gå under.

Men den pragmatisme og livsduelighed, jeg mødte på højskole, gav mig fornyet tro på fremtiden - og fik mig i gang med at lægge fremtidsplaner for, hvordan jeg kunne gøre gavn.”

Den nyvalgte biskop for Haderslev Stift, Marianne Christiansen, i Jyllands-Posten den 12. maj

Også Krogerup Højskole afholder traditionen tro grundlovsmøde under skolens store blodbøg. Årets taler er journalist, forfatter og foredragsholder Georg Metz, der vil forholde sig til overskriften ”Den hjemløse dansker”.

Ligeledes vil en af skolens elever holde tale.

”Mens vore dages kulturradikale i al deres kulturradikale rodløshed buldrer frem med ukvemsord mod os, der vil lade frisindet og menneskeligheden vokse ud af århundreders danske kulturtradition. Der er i dag er brug for et nyt frisind, et andet end det, de marxistiske prøjsere lancerede i 1970’erne og det, deres caffe latte-efterfølgere har holdt sig til siden.”

Ole Hyltoft, kronikken i JyllandsPosten den 9. maj

I Ollerup afholdes et større grundlovsarrangement, og skolen kan i år byde statsminister Helle Thorning-Schmidt velkommen som taler. Også skuespiller Peter Mygind vil tale, mens både Ollerup Friskole, Ollerup Efterskole samt Den Frie Lærerskole vil bidrage med underholdning.

5. juni på henholdsvis Vallekilde Højskole, Krogerup Højskole og Gymnastikhøjskolen i Ollerup folkemøde For tredje gang afholdes Folkemødet på Bornholm, og endnu engang spiller Højskolerne en central rolle. I Højskolernes telt vil der være morgensang, folkekøkken, debatter, Højskolebladet Live, musik, fest og meget mere.

13.-16. juni på Bornholm

juni 2013

”Jeg synes, du sidder lige her over for højskolesjælen. Det er økonomien, som farver medierne i øjeblikket. Men den regering, der sidder nu, laver også de reformer, som burde have været lavet i nullerne, hvor Fogh lavede strukturreformer, som ikke i første omgang berører borgerne, og som der derfor ikke bliver lagt mærke til. I virkeligheden burde han have lavet økonomiske reformer. Det gør vi så nu. De påvirker folks hverdag her og nu og optager vælgerne og medierne. Derfor får du det billede, som er hamrende uretfærdigt.”

Kulturminister Marianne Jelved (R) i Politiken den 11. maj til spørgsmålet om De Radikale har mistet ”højskolesjælen”.

Folkemødet på Bornholm har vokseværk. Siden starten i 2011 er det eksploderet. Højskolerne var med første gang sidste år – og i år bliver konkurrencen om folkets opmærksomhed endnu større. Folkemødet, der finder sted i dagene 13.-16. juni, forventer i år næsten af fordobling af det hele.

2013 ca. 1250 events ca. 500 arrangører 190 telte

2012 32.000 deltagere 748 events 280 arrangører 400 presse- og mediefolk 160 telte

2011 10.000 deltagere 256 events 72 arrangører 235 presse- og mediefolk 30 telte

Kilde: www.folkemoedet.dk

Kreativt og kulinarisk

Engelsholm Højskole har indgået et imponerende kreativt samarbejde med restauranten ART på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Eleverne fra højskolens FormLab-linje har, med keramiker Claus Domine og glasformgiver Marie Retpen i spidsen, designet smukke og anderledes tallerkner samt service til restauranten.

ARoS-restauranten er kendt for sine kulinariske delikatesser, det solide nordiske køkken og ikke mindst for et visuelt smukt udtryk. Derfor har chefkok på ARS, Bjørn Madsen, taget initiativ til samarbejdet med højskolen, hvor de nydesignede tallerkner er med til at skabe et unikt udtryk til restaurantens retter.

Ud over det service, der vil blive brugt i restauranten, vil det også være muligt at købe Engelsholms-designede tallerkener i ARoS’ museumsshop, og det tegner allerede til, at samarbejdet mellem højskolen og restauranten bliver en tilbagevendende succes.

Der kan altså både nydes kunst på museet og under frokosten. /mk

Så syng da Danmark

For fjerde år i træk får sangglade danskere muligheden for at tage livtag med Højskolesangbogen, når der til Maratonsang atter synges fra den blå fra solopgang til solnedgang på årets længste dag, d. 21. juni.

Arrangementet, der sidste år blev hædret med N.F.S. Grundtvigs Pris for at have ”givet glæden ved fællessangen et nøk opad”, åbnes kl. 7 af kulturminister Marianne Jelved, mens også Politikens chefredaktør Bo Lidegaard, sangerinde Marie Frank, tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, samt hele den sangglade familien Ellemann, bestående af Uffe Ellemann-Jensen, Karen Ellemann og Jacob Ellemann, kommer på besøg i løbet af dagen. Desuden lægger korene Joes Angels og Glædens Stemme også vejen forbi.

Maratonsang arrangeres af Vartovkollegiet i samarbejde med Grundtvigsk Forum og Højskolerne, og herligheden finder sted i Vartovs gård i indre København. Der er gratis adgang, og alle er velkomne – uanset hvor mange toner du kan ramme – så kig forbi til en sang, to, ti eller dem alle sammen. /jl

Nyt med småt Indvielse i Vrå Vrå Højskole indviede i slutningen af april to spritnye værelsesfløje. Byggeriet, der løb op i 15,1 mio. kroner, giver skolen 22 ekstra værelser.

Boseis grønne profil Idrætshøjskolen Bosei halverer varmeregnskabet. Som et led i en større satsning på nedbringelse af energiforbruget har skolen nemlig erstattet en ældre naturgasfyret kedel med et træpillefyr.

Solceller m.m. i Odder Også på Odder Højskole satser de på grønne løsninger. I starten af maj indviede skolen således sit nye solcelleanlæg, som producerer el nok til 10-15 parcelhuses årsforbrug. Anlægget er en del af en større om- og tilbygning til ti mio., som også omfatter en helt ny elevfløj, ny elevcafe, ny park og en ny livescene med et veludstyret lydstudie.

Ny kunstlinje på Engelsholm Engelsholm Højskole styrker sin kreative profil med oprettelsen af den nye linje FormLab; et formlaboratorium for materialerne glas, keramik, gips og beton.

Eleverne på FormLab kommer til at arbejde med et bredt felt af anvendelsesmuligheder for materialerne – lige fra design af brugsting til arkitektoniske komponenter, skulpturer og udsmykninger.

Mere overskud I sidste blad berettede vi om overskud på Brande, Krogerup og Ry Højskole.

Nu følger flere skoler trop.

Således har Idrætshøjskolen i Sønderborg, Vestjyllands Højskole, Askov Højskole og Højskolen Snoghøj for nyligt alle præsenteret positive årsregnskaber for 2012.

s. 21

højskole Tæt på

Folk først,

s. 22

Polfoto

juni 2013

samfund så

s. 23

INTERVIEW Folkeligheden er uvurderlig; som værn mod totalitarismen, som grobund for samfundsmæssigt frisind og som nødvendig forudsætning for den menneskelige dannelse. Så lad os ville den. Højskolebladet har talt med forstander Thue Kjærhus af jeppe langkjær

på den gode side af fire timer tager turen fra hovedstaden til rønshoved højskole. Der er dog en god grund til, jeg er rejst den lange vej: Han hedder Thue Kjærhus, og om nogen i højskolekredse ligger begreberne folk og folkelighed ham på sinde – både personligt og intellektuelt. Og det er præcis, hvad jeg er kommet for tale med ham om.

Lad det være sagt med samme: Det er ingen let sag at interviewe Thue Kjærhus. Som minimum skal du have et nogenlunde overblik over de sidste 200 års – tyske – idéhistorie, ligesom et kendskab til flere af litteraturhistoriens kanoniske værker er en klar fordel, før ordstrømmen fra den veltalende forstander giver bare den mindste mening. At nedenstående kan forekomme mere som et foredrag end et egentligt interview, skyldes dog formentlig også, at det ikke er et helt simpelt spørgsmål, jeg er taget til grænselandet for at få besvaret en skyet og bygefyldt

onsdag i maj. Nemlig: ”Folk! Hvad er vel folk i grunden?” Et spørgsmål, Grundtvig stillede første gang i 1848, og som her godt 150 år efter stadig forekommer ganske relevant.

»

Man bestemmer selv, om man vil tilhøre folket. Det er et viljesspørgsmål.

Efter en indledende snak og en klassisk højskolefrokost trasker vi med fulde maver over parkeringspladsens knasende småsten og sætter os til rette i to bløde lænestole i forstanderboligens gulmalede stue med udsigt over den pittoreske Flensborg Fjord.

højskole Tæt på

s. 24

Thue Kjærhus (f. 1954) Har læst Samfundsfag, Psykologi og Idéhistorie ved Aalborg og Aarhus Universitet. Har siden 2001 udgjort forstanderparret på Rønshoved Højskole sammen med sin kone Nina. Desuden aktiv debattør, medlem af Fri Debat og medstifter af Rønshovedgruppen.

juni 2013

Her konfronterer jeg min vært med Grundtvigs 1000-kroners spørgsmål.

Thue Kjærhus griber da også instinktivt tilbage til højskolens ideologiske fader i sit indledende svar: ”Folket er den vækkede og bevidstgjorte almue,” lyder det. ”Grundtvig har en dikotomi, en skillelinje mellem almue og folk.

Hvor almuen har en fragmenteret bevidsthed om sin historie, sin kultur og sin kristenhed, er folket bevidstgjort om denne fælles referenceramme.

Cohesion er et centralt begreb i den forbindelse.” det folkelige forsvar Jeg bliver hurtigt klar over, at bestemmelsen af folket således ikke blot er en deskriptiv opgave i Thue Kjærhus øjne – nej, den er i lige så høj grad normativ. Skabelsen – og det er netop en skabelse – af folket og dermed folkeligheden er skabelsen af en homogenitet, der fungerer som forsvar mod yderligtgående og totalitære ideologier. Positioner, der fremmes af en samfundsmæssig fragmentering: ”Som min husgud Hannah Arendt siger, er det netop en insisteren på det individuelle, atomiserede standpunkt, der kan føre til den totalitære nazisme.

Det var de splittede og moderne masser i Nordtyskland, der blev nazister.

Ikke det utidssvarende Sydtyskland.

Jeg vil derfor insistere på fællesskabet og homogeniteten. Ellers får vi atomiserede masser, og det er det, der skaber ideologier. De egentlig farlige er de ikke-rodfæstede.”

At det forholder sig sådan skyldes yderligere, at individet først bliver myndigt og autonomt i kraft af fællesskabet: ”Du bliver menneske i fællesskabet. I fællesskabet åbenbares du for dig selv og andre. Danmark bliver aldrig yderliggående på grund af denne menneskeliggørelse,” forklarer han, mens han læner sig frem, så han er sikker på, at han har min fulde opmærksomhed.

Thue Kjærhus opfatter dog ikke blot folkeligheden som et værn mod farlige, ødelæggende bevægelser. Den er i sin natur opbyggelig og et nødvendigt fundament for frisind og det åbne samfund. En pointe forstanderen gentagne gange udfolder med fortællingen om sønderjyderne, der som den mest nationale – eller snarere partikulærnationale – befolkningsgruppe i Danmark alligevel vender det nationalistiske ryggen og i stor stil støtter det

fælleseuropæiske projekt med afsæt i det folkelige. ”Det er den kulturelle kapital, folkeligheden, som er forudsætningen for demokratiet og det tillidssamfund, vi kender. Jeg mener, at frisindet springer ud af en folkelighed, som kan rumme de andre. For de andre skal have den samme ret til at udleve deres folkelighed,” slår han fast.

Spurgt til om ikke denne udlægning af folket og folkeligheden kan virke ekskluderende, lyder svaret efterfølgende: ”Jo, det er ekskluderende.” Men kun for dem, der ikke ønsker at tage del: ”Man bestemmer selv, om man vil tilhøre folket. Det er et viljesspørgsmål.”

»

Det er den kulturelle kapital, folkeligheden, som er forudsætningen for demokratiet og det tillidssamfund, vi kender. Jeg mener, at frisindet springer ud af en folkelighed, som kan rumme de andre. For de andre skal have den samme ret til at udleve deres folkelighed.

folkelighed frem for danskhed Derfor bryder han sig heller ikke om begrebet ”danskhed” – og slet ikke i kanoniseret form: ”Hele diskussionen om danskheden bliver ofte meget firkantet for mig. Det kan ikke lade sig gøre at lave prøver om, hvad der er dansk. Når jeg snakker om homogenitet, mener jeg ikke endimensionalitet.

Der skal være plads til forskellighed.

Folkeligheden er foranderlig. Den skal hele tiden vitaliseres, vandes, plejes og udvikles. Du kan ikke være helt konkret og sige: ’Det der er dansk, og det der er dansk’. Det er en udvikling.

Vi kender aldrig resultatet af folkeligheden. Den er altid uforudsigelig. Den skaber altid noget nyt. Som Arendt

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: han mig ret i. For hvor tilværelsens større end den enkelte. Et fællesskab. udtrykker det med et citat fra Augugrundlag i det store hele var det samme 2+2 er 5. Der er en metafysik,” fortæller stin: ’Mennesket blev skabt for, at der for en bred del af den danske befolkhan, mens han fører hånden over den kunne være en begyndelse’.” ning for 150 år siden, eksisterer der ubarberede kind, der vitterligt giver I samme øjeblik kommer Thue anno 2013 et utal af erfaringsverdner. indtrykket af, at morgenens omgang Kjærhus mit næste spørgsmål i ”Det store spørgsmål er, om vi kan opmed barbermaskinen har måttet vige forkøbet, idet han skynder sig at retholde den danske folkelighed i dag, for en mere presserende fordybning i understrege, at det bestemt ikke er s.s.12 12 ensbetydende med, at folkeligheden når erfaringerne bliver mere atomiseåndelige forhold. s.s.12 12 rede. For hvis vi ikke kan det, ender vi Det er denne åndelighed, som er relativ: ”Den folkelige danskhed som borgere uden en kultur,” siger han sikrer det åbne og rummelige samfund. er ikke konstrueret. Konstruktionen med panden lagt i bekymrede folder.

Det samfund, hvor flertallet ikke blot af en homogenitet er sindssygt farlig tryner sine mindretal, fordi det har ret– det var, hvad nazisterne forsøgte. statspatriotisme, nej tak ten og juraen på sin side. Det samfund, Så bliver det ideologi. Det folkelige At Thue Kjærhus vilkan bekæmpe denkan der ikkefejl er styret af instrumentalismen ligger derimod i historien.

185 potentielt frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver tage fejl kan tage tage fejl 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kannæb tage kan fejl kan tage tage fejl fejl folkelige splittelse med og klør, og den nøgne rettighedstænkning, Det er ikke socialt konstrueret.

Det er men i stedet udgøres af et folkeligt fælblevet skabt, og man kan ikke skabe en står bøjet i neon. Tabet af folkeligheden vil være uerstatteligt og munde ud lesskab, hvor bevidstheden om en kolhvilken som helst historie. Danmark i profan og kold statspatriotisme og lektiv historie og kultur skaber tillid, er ikke et konstrueret samfund, men jura, som han bestemt ikke bryder sig myndighed og plads til forskellighed. bygget på en reference til en fælles om. For ham er det folkelige mere end Da diktafonen løber ud efter knap historie. Men historien forandrer sig blot civilsamfundet, ligesom folkestyto timers (ene)tale, sidder jeg tilbage jo også. Jeg befinder mig i en position ret er mere end blot demokratiet. ”I med fornemmelsen af, at selvom det mellem socialkonstruktivismen og en civilsamfundet handler det hele udefolkelige fællesskab måske nok er truet helt fastfrosset danskhedsforståelse.” lukkende om borgerrettigheder. Det er af erfaringshorisonternes tiltagende Problemet med konstruktivismen noget formelt. Ligesom demokratiet er pluralisme, forsvinder det aldrig helt, og relativismen er altså, at den ikke er det formelle. Folkestyret og folkelighe- så længe Thue Kjærhus kæmper videre erfaringsbaseret, hvorimod folkeligheden derimod er åndelige. Og med ånd fra sin sønderjyske bastion. For til netop vokser ud af det oplevede.

Annonce tilden Annonce januar-nr.: Annonce til tiljanuar-nr.: januar-nr.: mener jeg, at man forholder sig til sig syvende og sidst er folkeligheden en I dette forhold ligger imidlertid også selv og andre. At der er noget, der er viljesytring. kimen til folkelighedens erosion, giver

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ®

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010 januar 2010

januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 25

højskole Tæt på

s. 26

På udkig efter folket

REPORTAGE Højskolebladet går helt tæt på folket på en folkehøjskole. Mød kursisten Tove på 78, der ikke havde overvejet, om hun selv er en del af folket af sara peuron-berg og maj kirkegaard foto: polfoto

juni 2013

vi står på stranden ved marie- lyst på falster. Det blæser, men fuglene synger på trods. Højskolekursist Tove Geisler ser eftertænksom ud. ”Ja… folk er jo et meget bredt begreb. Men det er jo noget med sameksistens,” siger hun endelig og lover, hun vil tænke videre. Med kikkerter om halsen er vi egentlig på udkig efter fugle, men Tove foreslår, at vi går lidt til side, så vi bedre kan tale sammen.

Tove er en af de mange kursister på de korte kurser, som hvert år befolker højskolerne i en uge eller to. Hun går på det store løvspringskursus på Højskolen Marielyst, hvor der ivrigt diskuteres geodataloggere og forskellene mellem en tredækker og andre bekkasiner. Hun er 78 år, iklædt praktiske sorte sko, en blåhvid mønstret cardigan, nydeligt opsat hår, arvede perleøreringe, guldsmykker og lyserød læbestift. Med en baggrund som tidligere laborant og sygeplejerske i lederstillinger og medvirkende til oprettelse af en sundhedsafdeling i Søllerød Kommune ligner Tove måske ikke er den type, man oftest forbinder med noget folkeligt.

Men hun er en garvet højskolegænger, der startede på Askov, så på den nu lukkede Kolt Seniorhøjskole, og siden 2009 er hun kommet på Højskolen Marielyst. Først blot til et julekursus, men i 2011 var hun her sammenlagt i 10 uger. På højskolen taler folk om vigtige ting og ikke bare om vejret, og det er mødet med de andre på en folkehøjskole, der tanker hende op – især de mange diskussioner. Men hun understreger dog alligevel, at hun ikke er oversocial, og det er rart en gang imellem at lukke døren og sætte sig med Mac’en i fred og ro. bedstefars folkepension Folkehøjskolerne laver oplysning for folket, men Tove opfatter folk, som et lidt gammeldags og kedeligt ord.

Som noget cementeret – noget vi skal videre fra. ”Det er nok Grundtvig, der ligger bag. Danmark for folket, som socialisterne siger. Grundtvig ville jo gerne have alle med, skolen var for livet.” Efter et par skridt i sandet får ordet Danmark hende til at tænke

videre på folk som nationalitet, og hvordan nogle danskere behandler indvandrere dårligt. Men også hvordan det kan være svært at komme ind på hinanden på grund af forskellige skikke, fx i det boligkompleks hun bor i. ”Rettigheder!,” udbryder hun pludselig som svar på det oprindelige spørgsmål om hvilke ord, der kendetegner folk.

Demokratiske rettigheder.

»

Jeg tror ikke, folk identificerer sig med at være folkelige.

- tove geisler, kortkursist ”Vi er blevet meget ens. Udadtil. Jeg kan huske min bedstefar – han fik aldersrente. Og det blev så til folkepension. Jeg tror, de selv følte, at det hævede niveauet på en eller anden måde. Det var ikke almisse mere – nu var det folkepension, nu var det for alle.” I daglig tale kaldes det ofte kun pension, og det kan måske skyldes, at folkebegrebet har mistet lidt af sin styrke i forhold til tidligere, overvejer Tove. Tidligere stod man sammen om noget; der var tryghed i at være flere, men i dag handler det om at klare sig selv, når man kan, siger hun og retter på de guldrandede Burberry-briller. ”Folk er ligesom en bred masse, og det vil folk…” – vi griner lidt af ordet – ”… det vil mennesker i dag ikke. Det er jo: jeg og jeg og mig og mig - så er man jo ikke særlig folkelig, vel?” Men også folkeligt opfatter hun negativt – som lidt nedladende eller som et skridt tilbage.

Hun kom tidligere meget på Folkeuniversitetet, hvortil mange spurgte, om det virkelig var noget for hende. ”Jeg tror ikke, folk identificerer sig med at være folkelige.” højskolen skaber folkelighed Tilbage fra gåturen i det grønne når vi den firlængede gård med det rødmalede bindingsværk. Indenfor ligner det en dagligstue hos et ældre ægtepar

med William Skotte Olsen på væggen over den klassiske lædersofa. Skolen hedder Højskolen Marielyst og ikke Folkehøjskolen Marielyst. Det har Tove Geisler ikke tænkt videre over.

Og det ligger der heller ikke noget i, forsikrer forstanderparret Mette Grønnegaard og Hans Jørgen Møller over frokosten. De regner skolen for en helt almindelig folkehøjskole – dog udelukkende med korte kurser. ”Vi er gamle journalister og forkaster lange ord, så folkehøjskole blev bare til højskole.” Skolen hed også Pensionist Højskolen, hvilket ligeledes blev ændret for at tydeliggøre målgruppen: aktive seniorer, og dermed adskille dem fra de unge højskoleelever. Hans Jørgen Møller tilføjer med et smil: ”Vi er for eksempel ikke med i kondomkampagnerne. Jeg har spurgt, der var ikke den store interesse.”

Han peger på de spisende kortkursister, inklusiv Tove, der sidder i det krolignende lokale med røgfarvede glaspendler i spisestuen, træpaneler og turkise gardiner. ”Altså, man snakker jo om folket – det er den der store udefinerbare gruppe, som alle politikere jo gerne vil have kløerne i. Men når jeg tænker folk, så tænker jeg sådan almindelige, jævne mennesker.”

Og netop de helt almindelige folk kan på en uge godt skabe noget særligt på en højskole, mener forstanderparret. Nemlig folkelighed: Et samvær og fællesskab på tværs af status og køn; at rumme hele spektret af mennesker på en højskole og få dem til at udveksle synspunkter. ”Folkelighed er det som højskolen skaber,” siger Mette Grønnegaard afslutningsvis.

I løbet af dagens overvejelser er det gået op for alle parter, hvor ofte vi bruger folk, og hvor forskelligt vi opfatter folk fra folkeligt og folkelighed.

Adspurgt om forstanderparret selv er en del af folket, har Hans Jørgen Møller brug for en tænkepause: ”Jeg tror ikke… er mine børn en del af folket?

Ja, det er de jo måske. Er vi en del af folket? Ja, det vil jeg vel hævde, at vi er.” Tove Geisler skal også lige tænke over spørgsmålet, men til sidst svarer hun: ”Jeg har aldrig tænkt over det…

Men det er jeg.”

s. 27

debat Kommentar

s. 28

Uni vs. højskole 0-1 KOMMENTAR Universitetet er præget af karriereiver, pluddervælsk og distance, mens de frie skoler skaber forbindelse mellem liv og tænkning.

En uni-insider giver sit besyv med af johan christian nord, ph.d.-studerende i tysk på institut for æstetik og kommunikation på aarhus universitet. uddannet i religionsvidenskab og tysk

Polfoto

I den senere tid er jeg kommet til at tænke mere og mere på forskellene mellem to af vores lands åndelige flagskibe, mellem højskolen og den humanistiske del af universitetet, som jeg til daglig færdes i som ph.d.-studerende.

I mine (endnu) yngre dage har jeg temmelig håndfast ment at kunne henregne de seriøse intellektuelle sysler til universitet og de mindre seriøse til højskolen, men noget har ændret sig.

Jeg er ikke længere fuld af benovelse

juni 2013

over for humanvidenskabeligheden – jeg er faktisk endt med at være vældig kritisk over for den og har også ændret mit syn på højskolen noget så eftertrykkeligt. De to skoler har for mig skiftet plads i den åndelige rangorden. de åndelige væksthuse Jeg har aldrig selv haft et længere højskoleophold og har derfor først ret sent og i ret begrænset grad stiftet bekendtskab med disse vort lands ån-

delige væksthuse – dels gennem en lille håndfuld møder med den grundtvigske spydspids Rønshoved ved Flensborg Fjord, dels gennem det lille åndehul på universitetet, der nu i 125 år har kaldt sig Studenterkredsen og sidst men ikke mindst gennem bekendte og venner, som har haft deres åndelige modning i bemeldte væksthuse.

Jeg kan dårligt fælde nogen dækkende dom – de frie skoler er jo ikke just en uniform affære – men tør nu

Klummen alligevel godt sammenfatte min opfattelse i kortform: I højskoleverdenen tør man faktisk stå ved, at tænkning ikke er og aldrig kan eller må være en beskæftigelse, der kan forfølges løsrevet fra det liv, vi alle sammen er henvist til at leve og så vidt muligt få lidt klarhed over.

Med universitetet er det desværre anderledes fat. karriereiver og pluddervælsk På universitetet, nærmere bestemt på det æstetikfaglige forskeruddannelsesprogram for kunst, litteratur og kulturfag på Aarhus Universitets Institut for Æstetik og Kommunikation, har jeg mødt en måde at tale og tænke, der er mig meget imod og står i en rent ud sagt skinger kontrast til de tanker, jeg forsøger at gøre mig – og den ånd, man i nogle højskolekredse gør sit bedste for at give stemme.

Min frustration kan koges ned til de tre punkter: karriereiver, pluddervælsk og distance.

Det slemme ved mange af de ph.d.-studerendes udtalte iver efter at opnå universitetsansættelse er den mesterlige tilpasningsdygtighed over for moderetninger og foresatte, der følger af en sådan drøm om fremtidig hæder. Meget få ender på universitetet, men rigtig mange vil det gerne, og de er villige til at gøre ikke så lidt for at klemme sig til rette. Det er ikke just et opmuntrende syn.

En af følgerne af denne vilje til tilpasning er en blind overtagelse af et sprog, der i bedste fald kan kaldes radbrækket og fremmedsprogsbefængt dansk. Det særlige, menneskelige uforståelige tungemål æstetikerpluddervælsk er allemandseje blandt de håbefulde æstetikere og tjener her som en markør for ret akademisk tænkning. At de tanker, der lader sig skimte under verdenshavene af fremmedord og ringe modersmålsbeherskelse, som oftest ikke er videre tænksomme, gør kun det hele endnu mere trist. stikflammer, tak!

Helt trist bliver det dog først med det sidste punkt; æstetikernes distance til

det studerede. Lad mig sige det ligeud: Jeg har meget svært ved at få øje på den åndelige ild, der gerne skulle kunne brænde sig vej gennem selv den mest studentikose skal.

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan æsteterne ser ud indvendig, men jeg

»

s. 29

af marie venø thesbjerg, journalist og højskolelærer på ry højskole

I højskoleverdenen tør En FRYD at mødes igen man faktisk stå ved, at tænkning ikke er og ”Du må have verdens bedste job!” får aldrig kan eller må være jeg at vide af en tidligere elev, som suger forårssol, minder og højskolesange en beskæftigelse, der kan til sig på Ry Højskole under weekendens FRYD, Forårs-Ry-Døgn. forfølges løsrevet fra det Mit job i dag er at nyde gensynsglæden, at give og modtage kram, høre, liv, vi alle sammen er hvordan det går, fortælle, hvordan det på højskolen, og hænge ud i haven, henvist til at leve og så går til workshops og til fest. 300 tidligere blender ind og føler sig hjemvidt muligt få lidt klar- elever me. Jeg bliver glad i låget af at se de smukke, unge mennesker, der holder hed over.

gad nu godt se lidt flere stikflammer, lidt mere personlig grebethed og vilje til at tænke sig selv med i det studerede, lidt mere ånd af den gode gamle slags.

Jeg ængstes ved deres velafrettede fremtoning, deres fremmedsprogssmurte mundtøj og deres manglende tilkendegivelse af personligt ståsted.

Nej, den slags kølig tænkning er ikke længere noget for mig, og derfor glæder jeg mig ved, at der endnu findes steder, hvor forholdet mellem tænkning og liv ikke er blevet sønderrevet, hvor man endnu tør tænke sig selv med i ligningen. Ét af disse steder er højskolen.

Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

af hinanden og deres gamle skole. På et døgn binder højskoleånden os sammen i et kortvarigt fællesskab.

Katrine, som jeg har aftalt at få en lang snak med, har mistet stemmen.

Hun har allerede talt for meget. Vi griner og udsætter det til en anden gang. Vores møde er med eller uden stemme en frydefuld påmindelse om, at vores relation som lærer og elev var meningsfuld – og stadig er det nu. Når så mange elever vender tilbage, må der have været mange møder under deres højskoleophold, der har vist sig betydningsfulde. Et stænk af vemod overrumpler mig, da vi skal tage afsked og bryde op. Jeg vil gerne holde fast i momenterne lidt endnu. Mødet med mennesker er det bedste, men også det sværeste ved verdens bedste job. Jeg må minde mig selv om at sige på gensyn i stedet for farvel – og glæde mig til rusen ved at mødes på ny.

højskole Navne

Navne med småt

aktuelt: s. 30

Journalist til Krogerup Efter en længere proces har Krogerup Højskole netop fastansat Jesper Himmelstrup som ny lærer på hovedfaget Journalistik & Medier fra august.

Jesper Himmelstrup har i næsten ti år arbejdet som journalist i DR og leveret nyheder og indslag til en lang række formater og har desuden i en årrække undervist i radio på Danmarks Medieog Journalisthøjskole i Aarhus. ”Det bedste ved at være journalist er jo, at du kommer til at beskæftige dig med stort set alle aspekter af tilværelsen. Den erfaring og de værktøjer, jeg har lært, glæder jeg mig til at give videre til de kommende Krogerup-elever,” fortæller han om sin nye udfordring.

Jesper Himmelstrup er imidlertid ikke helt ny i højskolesammenhæng.

Han har tidligere været ansat i Højskolernes Hus, hvor han også skrev for nærværende blad, ligesom han har undervist på både Borups Højskole

og Rønde Højskole. Om sin tilbagevenden siger han: ”Den største forskel på at tale til 700.000 lyttere i radioen og undervise 10-15 højskoleelever live er uden tvivl, at højskoleeleverne er smækfyldte med masser af engagement, nysgerrighed og videbegærlighed – og hele tiden stiller kritiske spørgsmål til det, du fortæller. Det stiller til gengæld krav til undervisningen. Men jeg glæder mig helt vildt til at se de første Krogerup-historier i avisen eller høre dem på lyd, og det er jeg sikker på, at de kommende højskoleelever også kan glæde sig til.”

koryfæerne ved lars thorkild bjørn

Folkemødets ophavskvinde I år fejrer vi 150 års jubilæum for det første vennemøde. Det var under en søndagsmiddag i ”Gladhjem” i 1863, at Fru Asta Grundtvig foreslog Jens Jørgensen Bjerregaard fra Uldum, at der i forbindelsen med Grundtvigs 80 års fødselsdag skulle afholdes et ”vennemøde”. Bjerregaard greb straks idéen om et møde, ”hvor man i enighed og kærlighed” kunne drøfte vigtige spørgsmål. Omkring 700 deltagere fra hele landet mødte op – og de følgende år blev der afholdt møder med stadig flere deltagere. Det var ved mødet i 1866, at Christen Kold fortalte om sin højskolevirksomhed for en tilhørerskare på 1000!

juni 2013

Efter Grundtvigs død flyttede man vennemøderne til Odense – og her solgte man i 1874 ikke mindre end 5000 adgangstegn! Men de praktiske problemer med så store folkemøder og den begyndende politiske fløjdannelse blandt grundtvigianere satte herefter en foreløbig stopper for møderne.

Fru Asta, komtessen fra Frijsenborg, opholdt sig i længere perioder flere somre på Vallekilde og Askov højskoler. Samtidig havde hun en tæt kontakt til de nærmeste højskoler, hvor hun gav plads til bønderne fra Marielyst Højskole ved middagsbordet på Gladhjem og senere på Store Tuborg. Hun døde 9. oktober 1890.

Jobskifte Ole Kobbelgaard sagde i februar op efter fem år som forstander på Askov Højskole. Han har nu fundet nyt job som præst for Morsø Frimenighed.

Bestyrelsesnyt I Borgmester i Aabenraa Kommune, Tove Larsen, afløser Gert Karkov som formand for Rødding Højskoles bestyrelse. ”Med den ånd, jeg oplever i arbejdet på Rødding Højskole - nyt byggeri, stor inddragelse af lokalsamfundet m.v. - og det program, der forelå sidste år samt det nuværende for 2013, kunne jeg ikke modstå fristelsen til at sige ja,” fortæller hun.

Bestyrelsesnyt II Også på Krogerup Højskole er der blevet skiftet ud i bestyrelsen. De afgående medlemmer, Thomas Lykke Larsen, borgmester i Fredensborg Kommune, og teatermanden Henrik Hartmann afløses af folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil og Annette Hartvig, direktør for Krogerups nabo Aarstiderne.

Bestyrelsesnyt III Morten Kvist, valgmenighedspræst og tidligere forstander på Askov Højskole, er ny mand i bestyrelse på Rønshoved Højskole.

Morten Kvist er kendt som en flittig skribent og debattør og medstifter af Rønshovedgruppen, ligesom han har været medlem af Etisk Råd.

Pension Efter 37 år forlader forretningsfører på Idrætshøjskolen i Aarhus, Mogens Kloster, posten. I en alder af 65 er det blevet tid til at nyde pensionen.

Rund fødselsdag Forstander på Højskolen Marielyst, Hans Jørgen Møller, fylder 60 år 9. juni.

Han er uddannet lærer i 1978 og senere journalist i 1984. I knap tyve år var Hans Jørgen Møller ansat på Politiken som en del af kulturredaktionen, inden han i 2008 blev forstander på Falster. Stort tillykke herfra.

Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolerne viser ansigt ved DGIs Landsstævne i Esbjerg 4.-7. juli Sommerens store idrætsbegivenhed, Landsstævnet 2013 tilbyder mange både velkendte og nye idrætsaktiviteter. For at sikre at der også sættes et ’hoved på kroppen’, har højskolerne indgået et samarbejde med DGI. Vestjyllands Højskole viser en danseforestilling på scener flere steder i Esbjerg. Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg sørger for en koncert i Kulturteltet med en up-coming star fra den danske musikscene, flash mobs, speed foredrag og et nyt koncept om sofaer i det åbne rum.

Se mere på www.ffd.dk/dgi

Foreningens kurser 2013

6.-7. juni Årsmøde og generalforsamling Askov Højskole 18.-19. sept. samt 23. oktober Mentorkursus for nye mentorer på højskolerne Brandbjerg Højskole

Fra FFD’s bestyrelse Bestyrelsen har de sidste måneder haft følgende på dagsordenen:

26.-27. september Kursus for kunstlærere Bornholms Højskole

Oplæg til ny højskolelov På baggrund af forstandermøder og skriftlige henvendelser har bestyrelsen fremsendt ønsker til en ny højskolelov til kulturminister Marianne Jelved. der er lagt vægt på, at nogle af de stramninger, der blev indført med Tvindloven, bliver løsnet. Endvidere bakker bestyrelsen op om ministerens udtrykte ønske om, at højskoler skal kunne bedrive oplysningsvirksomhed. Herudover er der fremsat ønske om bedre vilkår til etablering af nye højskoler, og der lægges i den forbindelse vægt på, at også eksisterende skoler vil have gavn af bedre mulighed for finansiering af renovering og nyetablering af bygninger. Foreningens brev kan ses her: http://ffd.dk/administrativt/ny-hoejskolelov

3.-4. oktober Kursus for nye lærere Højskolernes Hus

Økonomi Bestyrelsen har gennem kontakt til både minister, folketingsudvalg og enkeltpolitikere holdt fast i ønsket om, at Genopretningsbesparelserne bliver rullet tilbage på den næste finanslov. Herudover har bestyrelsen drøftet, hvorledes den omstillingsreserve på 2 pct. af den samlede finanslovbevilling, som taksterne reduceres med årligt fra 2014, vil kunne fastholdes i skoleformen.

Kontanthjælpsreform Med den nyligt indgåede aftale om en kontanthjælpsreform skal tusindvis af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år fremover i uddannelse.

Bestyrelsen har haft stor fokus på dette og har rettet henvendelse til Marianne Jelved, Mette Frederiksen og Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Dette arbejde vil fortsætte hen over efteråret.

Højskolebladet Bestyrelsen har besluttet at evaluere Højskolebladet hen over efteråret.

Dette sker 5 år efter, at der blev lagt et nyt koncept for bladet.

Kurser og efteruddannelse Bestyrelsen lægger stor vægt på, at der etableres efteruddannelse, kurser og netværksaktiviteter rettet mod en bred gruppe af ansatte i højskolerne.

Der er stadig plads til flere arrangementer det næste år. Foreningen hjælper gerne, og undervisere kan få direkte økonomisk støtte til afholdelse af kurser fra de såkaldte § 27-midler. Læs mere herom: http://www. ffd.dk/administrativt/tilskud-efteruddannelse

s. 31

29. oktober Vejledertræf - højskolevejledning i praksis Vejle Idrætshøjskole 12.-13. november Sekretær- og forretningsførerkursus Nørgaards Højskole 28.-29. november Forstandermøde Egmont Højskolen 7. november Midtvejsseminar for højskolepædagogisk udviklingsprojekt (HUP) Nørgaards Højskole 7. - 9. november Frie Skolers Fællesmøde Gymnastikhøjskolen i Ollerup 5. december Kursusdag for viceforstandere og souschefer Højskolernes Hus

Se mere på www.ffd.dk

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Bliv klogere på historie, sprog, religion, litteratur, etik, samfund og filosofi Teologi er et bredt studium, som giver dig mulighed for at fordybe dig i kristendommens syn på Gud, verden og mennesket og mulighed for at granske dens svar på tilværelsens store spørgsmål.

Få viden om hvordan kristendom og kirke har præget - og er blevet præget af skiftende tiders mennesker og samfund, arbejd med religiøse, etiske og eksistentielle problemstillinger på en kritisk og engageret måde og bliv i stand til at se verden i et større perspektiv.

Tænk selv - hvis du vil læse teologi er netop dét meningen!

Det Teologiske Fakultet ligger i hjertet af København og er kendt for sine biblioteker og det levende studiemiljø.

Få mere at vide om teologiuddannelsen på www.teol.ku.dk

juni 2013

B