Højskolebladet November 2013

En æbleavlers kommunaldrømme Interview med Ritt Bjerregaard s. 1

november 2013

siden 1876

Det handler om størrelsen Kommunalvalget står for døren

”Den danske debat er fersk og kedelig!”

Martin Krasnik vinder Den Gyldne Grundtvig

s. 2

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 47

Dannelse er udemokratisk Interview med Rune Lykkeberg

Værdi, stakit, kasket Højskolernes værdigrundlag ligner en banks

s. 1

Ukonkrete Uffe Status efter et år på taburetten

november 2012

siden 1876

november 2013

INDHOLD november 2013

s. 4 Leder Stem dig lykkelig s. 5 Til tiden Ungdomsråd engagerer

s. 3

Det handler om størrelsen Kommunalvalget står for døren

s. 6 s. 10 Tidsånden kort Ifølge Ida Ebbensgaard s. 11 Andedammens verdensborger Indspark ved Rasmus Kjær s. 12 Billedligt Det bedste fra højskolerne s. 14 s. 18 Bøger Ulydighedens (uforløste) potentiale

En æbleavlers kommunaldrømme Interview med Ritt Bjerregaard

HØJSKOLE s. 20 Højskolen kort s. 22 Lokalt initiativ giver succes Højskolerne oplyser i nærmiljøet s. 24 s. 28 Debat og kommentarer s. 30 Navne

november 2013

Martin Krasnik vinder Den Gyldne Grundtvig ”Den danske debat er fersk og kedelig!”

debat Leder

s. 4

kolofon 9/november 2013. 138. årgang

Stem dig lykkelig Andreas Harbsmeier Redaktør

bliver man mere lykkelig af at stemme til kommunalvalg? måske.

En ny rapport påviser i hvert fald, at kommunerne er en væsentlig årsag til, at danskerne er blandt de lykkeligste mennesker på jorden. Det er fordi, Danmark er et af de mest decentraliserede lande i verden. Og det giver en fornemmelse af frihed. Danskerne føler, at de er med til at bestemme, hvordan deres kommune skal indrettes, og det øger lykkefølelsen.

Vi kender det fra andre sammenhænge. Vi bliver gladere, mere tilfredse og mindre stressede af at have indflydelse på de nære forhold, vi lever under. På arbejdspladsen, i skolen og i familien.

Mange af de politiske beslutninger, som direkte påvirker vores hverdag, bliver truffet i kommunalt regi. Så selvom kommunevalget måske ikke er det mest sexede emne, man kan bringe op til et middagsselskab, er der også andre grunde end lykkefølelse til at engagere sig lokalt.

På den baggrund kan det undre, at valgdeltagelsen til kommunalvalget falder og falder. Særligt de unge synes ikke, at kommunalpolitik er hverken spændende eller relevant for dem. Halvdelen af de unge mellem 18 og 25 stemmer slet ikke.

Det er paradoksalt, at vi på den ene side – på det principielle plan – anser det lokale demokrati som utrolig vigtigt, men samtidig – i praksis – ikke giver det megen opmærksomhed og dårligt nok gider stemme. Men hvad skal vi gøre ved det? Dette nummer af Højskolebladet kommer med nogle bud.

»

Det er paradoksalt, at vi på den ene side – på det principielle plan – anser det lokale demokrati som utrolig vigtigt, men samtidig – i praksis – ikke giver det megen opmærksomhed og dårligt nok gider stemme.

november 2013

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Jeppe Langkjær redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Benjamin Popp-Madsen Chresten Ibsen Jeppe Langkjær Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2013: #10: 28. november #11: 19. december Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

Ungdomsråd engagerer KOMMUNALVALG Valgdeltagelsen slog bundrekord ved sidste kommunalvalg. Især de unge blev væk fra stemmeurnerne. Oprettelsen af ungdomsråd i kommunerne kan imidlertid være med til at skabe politisk interesse af jeppe langkjær foto: ulrik jantzen

under halvdelen af vælgerne mellem 19 og 21 år stemte ved kommunalvalget i 2009.

En ganske trist statistik, der vidner om en demokratisk sygdomstilstand blandt den danske ungdom. En kur kan dog være ganske nær. Således har flere kommuner med stor succes oprettet såkaldte ungdomsråd.

Et ungdomsråd er kort fortalt et kommunalt, politisk organ bestående af lokale unge – hovedsageligt i alderen 15-25 år. Rådet fungerer som bindeled mellem unge og byråd og er de unges mest direkte vej til politisk indflydelse.

Hvilke dele af beslutningsprocessen, et pågældende ungdomsråd inddrages i, er stærkt varierende, da det afhænger af den enkelte kommunes struktur.

En ting har de dog tilfælles: De skaber fornyet politisk engagement rundt omkring i det lokale Danmark. ”I øjeblikket findes der ungdomsråd i 36 af landets kommuner. Et tal vi naturligvis gerne vil forhøje,” fortæller Maj Jensen Christensen, sekretariatsleder i Netværket for Ungdomsråd (NAU) – en organisation, der hjælper ved opstart af nye ungdomsråd, opkvalificerer de eksisterende og generelt arbejder for, at de unge får en større stemme i lokalpolitikken. Og det er en vigtig opgave, understreger Maj Christensen: ”Ungdomsråd er det eneste, der samler de unge blot, fordi de er

unge. De mødes på tværs af alle mulige former for skel og oplever, at de kan gøre en forskel – om de så planlægger et socialt arrangement eller får indvirkning på en reel politisk beslutning.”

Som det er nu, har unge ikke lovmæssigt krav på at blive hørt i den politiske beslutningsproces – i modsætning til både ældre og handicappede.

Maj Christensen er positiv over for et lovkrav om oprettelse af ungdomsråd i alle 98 kommuner, men hun mener, at det kræver fleksibilitet. ”Et ungebyråd i Aarhus og et ungdomsråd i Thy må nødvendigvis være forskellige. Det vigtigste for os er at skabe en bæredygtig kultur. Selvom vi rigtig gerne ser politisk velvilje fra oven, er det altafgørende, at der er støtte fra neden.

At de unge føler ejerskab,” siger hun og fortæller, hvordan ungdomsrådstanken allerede så dagens lys i 1985, men hurtigt sygnede hen.

I 2013 er billedet heldigvis et andet.

Ungdomsrådene har vind i sejlene, og det skyldes paradoksalt nok bl.a. den rekordlave valgdeltagelse for fire år siden. ”Vi oplever en stigende interesse og et større fokus på unges politiske engagement op til det kommende kommunalvalg. Noget, der selvfølgelig er utrolig dejligt, men også utrolig vigtigt. For ungdomsrådene kan være med til at sikre det demokratiske Danmarks fremtid,” slutter Maj Christensen.

»

Foto: Ulrik Janzten

Selvom vi rigtig gerne ser politisk velvilje fra oven, er det altafgørende, at der er støtte fra neden.

- maj jensen christensen, sekretariatsleder i netværket for ungdomsråd (nau)

s. 5

tendens Lokaldemokrati

Det handler om

s. 6

Polfoto

TENDENS Kommunalvalget står for døren.

Aldrig har så mange levet i demokratier, og aldrig har så mange været utilfredse med den måde, demokratiet fungerer på. Derfor er det kommende kommunalvalg en afgørende demokratisk begivenhed af benjamin ask popp-madsen

november 2013

i april 1793 i det tumultariske efterspil efter den franske revolution fremlagde den politiske tænker og aktivist Marquis de Condorcet en plan for omstruktureringen af den nye franske republik.

I oktober samme år blev han dømt til døden for sine idéer, og i marts 1794 blev han henrettet af Robespierres jacobinere.

Condorcets plan var radikal, og det vidste han godt. Han forestillede sig nemlig, at den eneste måde, hvorpå revolutionen kunne komme alminde-

størrelsen ger udtrykt i lokale, demokratiske fællesskaber ville blive aggregeret hele vejen op igennem det politiske system, så beslutninger taget i det nationale parlament ville være udtryk for den lokale, folkelige vilje.

lige mennesker til gode, var, hvis staten blev komplet omstruktureret og nedbrudt i autonome distrikter, kommuner og byer. Hver by skulle mødes i en lokal folkeforsamling og debatterede vigtige emner, hvorefter en udvalgt repræsentant ville tage forsamlingens beslutninger videre til en kommunale folkeforsamling af repræsentanter fra omkringliggende byer. Her skulle processen gentages, indtil repræsentanter fra distrikterne mødtes i det nationale parlament. På den måde forestillede Condorcet sig, at borgernes holdnin-

tværatlantisk lokaldemokrati På den anden side af Atlanten, kun seks uger efter stormen på Bastillen i Paris, sendte Thomas Jefferson, De Forenede Staters kommende præsident, et brev til James Madison, hans efterfølger i præsidentembedet, dateret d. 6. september 1789. I brevet spurgte Jefferson retorisk: Hvem har magten? De levende eller de døde?

Jeffersons svar var, at de levende havde magten over de døde, Det betød helt praktisk, at folket måtte være i stand til at ændre forfatningen så snart, det levende flertal ikke havde været i live, da forfatningen blev vedtaget. Oveni kunne de levende ifølge Jefferson kun bevare magten over de døde, hvis den forbundsstat, der var vedtaget et halvt år tidligere, blev opdelt ikke bare i delstater, men i små wards – lokale, decentrale råd, hvor almindelige folk kunne deltage og diskutere de sager, der optog dem.

Condorcet og Jefferson var rørende enige: Demokrati er altid lokalt, og det lokale er demokratisk, for når folk mødes ansigt til ansigt i forsamlingshuset, på torvet, til debatmøderne, trives demokratiet. Demokratiet kræver nemlig, at man deltager selv, ikke bare med sin stemme og via sine repræsentanter, men med sine holdninger og sin tilstedeværelse. Kommunalvalget d. 19. november er med andre ord om ikke en revolutionær begivenhed, så i hvert fald en demokratisk begivenhed; en begivenhed, der minder os om, at det lokale er demokratiets fødested. en skole til demokratiet Jacob Torfing, professor i demokratisk netværksstyring på Roskilde Univer-

sitet, betegner lokaldemokrati som demokratiets skole: ”Det kommunale demokrati er grundhjørnestenen i demokratiet – også i det nationale demokrati. Det er her, borgerne lærer de demokratiske spilleregler at kende.

Det er her, de får en demokratisk identitet og opdragelse.” Yderligere er det også i kraft af det lokale demokrati, at borgerne ifølge Jacob Torfing kan se, at politik vedkommer dem selv og ikke blot foregår på Christiansborg: ”Det lokale demokrati er også det sted, hvor borgerne kan se deres helt konkrete problemer blive behandlet og få indflydelse på løsningen af dem.”

Det kommunale demokratis førstemand, formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Rødovre gennem 20 år Erik Nielsen, deler Torfings beskrivelse af lokaldemokratiet: ”Politik starter med almindelige menneskers konkrete problemer. I de nære, lokale sammenhænge har borgerne en masse holdninger. Her vil de gerne have indflydelse. Der er måske sket en bevægelse gennem de sidste 30 år, hvor opmærksomheden er gået fra de store fællesskaber til de lidt mindre og nære. Derfor er det også vigtigt, at der er nogle reelle indflydelseskanaler i det lokale demokrati. I Rødovre eksempelvis har vi afsat penge på kommunalbudgettet til et demokratilaboratorium. Laboratoriet skal fungere sådan, at mindre enheder i kommunen – et boligområde, et skoledistrikt, en række idrætsforeninger eller en villavej – kan søge om penge til et en konkret udfordring, som de selv organiserer, finansierer og løser. Det er én måde at organisere det lokale demokrati på, så borgerne får mere selvbestemmelse, og kreativiteten kan få lov til at udfolde sig.”

Den lokale medindflydelse, som Condorcet måtte lade livet for at have forsvaret, bliver altså i Rødovre fremmet på opfordring af det politiske system. Så går det da meget godt.

s. 7

tendens Lokaldemokrati

s. 8

det lokale mellem stat og union Eller hvad? For hvordan går det egentlig med det lokale demokrati? Måske er Condorcet og Jefferson – og Jacob Torfing og Erik Nielsen – enige om, at der er en særlig intim forbindelse mellem det lokale og det demokratiske, og at politik først bliver konkret og vedkommende i det lokale. Men i virkelighedens verden er det ikke det lokale niveau selv, der vælger, hvordan dets demokratiske vilkår skal være.

Rammerne bliver vedtaget på Slotsholmen – og i Bruxelles. Måske vender vi os mere mod det lokale og det nære, når vi vælger økologi fra Lammefjorden eller biodynamisk æblemost fra Fejø og i større grad interesserer os for lokale problematikker og føler apati og ligegyldighed over for de nationale og europæiske politikere og problemstillinger. Men hvordan går det med det lokale demokrati efter strukturreformens centralisering, efter den økonomiske krises budgetstramninger og efter EU’s overtagelse af flere og flere politikområder? Er der overhovedet mulighed for at få indflydelse lokalt, som Condorcet og Jefferson tilstræbte?

Jacob Torfing starter med at slå fakta fast: ”Danmark har verdens mest decentrale politiske organisering. 50% af beslutningskraften og den offentlige service ligger i kommunerne, og 75% af de offentligt ansatte er kommunalt ansatte. Når det så er sagt, så halverede strukturreformen i 2007 antallet af kommunale politikere og skabte derfor længere afstand mellem borgerne og det politiske system. Samtidig bliver der kørt en stram økonomisk styring af kommunerne, så det lokaldemokratiske råderum mindskes og udhules.”

Men selvom det lokale demokrati er udfordret og under pres, så er udviklingen for Jacob Torfing ikke en forfaldsfortælling, som den vi så ofte har hørt fra eksperter og politikere om overgangen fra industrisamfundets politisk engagerede borgere til det post-industrielle samfunds egocentrerede, enkeltsagsorienterede, politiske forbrugere. ”Det er et faktum, at aldrig før har så mange mennesker levet i demokratier, og samtidig er så mange men-

november 2013

nesker som aldrig før utilfredse med den måde, de nationale demokratier fungerer på. Men det betyder ikke, at borgerne ikke er interesserede i politik eller ikke vil deltage politisk, men at de ikke vil deltage på de måder, som moderne, nationale demokratier fungerer på. Deltagelsesmulighederne skal derfor være så konkrete og synlige for borgerne som muligt. De skal inviteres

»

Når man møder folk direkte, så er hierarkiet mellem politikere og borgere væk. Så skal borgerne nok fortælle dig, hvad de synes om de politiske tiltag.

- erik nielsen, formand for kl og borgmester i rødovre kommune

af politikerne til at samarbejde om helt reelle og nære politiske problemer. Så viser al erfaring, at borgerne ikke er passive og apatiske, men meget villige til at deltage og engagere sig,” forsætter Jacob Torfing. størrelsen betyder noget To år før James Madison modtog det omtalte brev fra Jefferson, hvori det decentrale lokale distriktssystem blev hyldet, skrev Madison sammen med Alexander Hamilton og John Jay ”The Federalists Papers”: en række avisartikler New York Times i 178788. Artiklerne havde ét budskab: De nordamerikanske selvstændige stater bør samles til én stat, fordi det er mere effektivt, mere sikkert og mere demokratisk at have én stor politisk enhed, én stor stat. James Madisons argument var kort fortalt, at man via et kompliceret og vidt forgrenet repræsentationssystem dels ville få de bedst egnede mænd til at styre staten, og dels ville alle de lokale, idiosynkratiske

forskelle udviskes, og der kunne styres udelukkende efter nationens bedste.

Eller sagt anderledes: Folket er ikke skabt til styre selv, men kun til at vælge dets repræsentanter, og lokal egenart rimer altid på kortsigtet, uoplyst egeninteresse.

Hvis det lokale, direkte demokrati ikke allerede var blevet latterliggjort, og folket ikke allerede var blevet gjort lig almuen, pøblen, rakkerpakket og hoben, så fandt det lokale selvstyre endegyldigt sin plads på styreformernes evige losseplads med James Madisons avisartikler. Politik skulle nu ikke længere være noget, som foregik på torvet, på agoraen, i forsamlingshuset (eller på højskolen), men skulle overlades til oplyste eksperter langt fra borgerne og deres problemer.

Størrelsen betyder noget for, hvordan et demokrati skal indrettes, for et demokrati kan ikke indrettes på hvilken som helst måde og stadig forblive et demokrati. Et politisk system, hvor almindelige mennesker kun deltager politisk hvert fjerde år ved at sætte et kryds, er ikke nødvendigvis særligt demokratisk. Der skal noget andet og mere til. Som både Condorcet og Jefferson var klar over, og som Jacob Torfing gør opmærksom på med idéen om det konkrete samarbejde mellem politikere og borgere om håndgribelige hverdagsproblemer, og som Erik Nielsen indfanger med idéen om et demokratilaboratorium, så kræver et virksomt og livligt demokrati mulighed for deltagelse og indflydelse i det lokale. Eller som Erik Nielsen formulerer det, da han afslører sin hyppige weekendbeskæftigelse: ”Når man møder folk direkte, så er hierarkiet mellem politikere og borgere væk. Så skal borgerne nok fortælle dig, hvad de synes om de politiske tiltag. Jeg bruger ofte weekenden på at besøge Rødovre Stadion. Ikke nødvendigvis for at se fodbold, men for at snakke med folk.

I løbet af de 90 minutter kan jeg akkurat nå hele vejen rundt om banen og få diskuteret politik med alle, der vil.

Her kan jeg på ingen måde genkende billedet af den uengagerede eller uinteresserede borger. Her har borgerne virkelig noget på hjerte.”

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

NY KØKKENLEDER TIL LÆRERSKOLEN

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ® Den frie Lærerskole i Ollerup søger ny køkkenleder fra januar 2014

s.s.12 12 s.s.12 12

Vi søger en visionær og dygtig køkkenleder, som brænder

Køkkenlederen har ansvaret for overholdelse af budgetter

for at udvikle et køkken med moderne og sæsonrelateret

i tæt samarbejde med skolens administrative ledelse og

velsmagende mad tilberedt af friske og minimalt forarbejdede

forhandler selv indkøb med leverandører. Du skal som køk-

råvarer. Vi forventer, at køkkenet arbejder med et perspek-

kenleder være serviceminded og have erfaring med at lede 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl tiv om185 bæredygtighed, hvor økologi og producerede og drive et køkken. leder skal du skabe et udviklende og frie 185 skoler 185 frie frie oglokalt skoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kanSom tage tage fejl fejl råvarer vægtes højt.

givende samarbejde med køkkenets medarbejdere, de studerende og læreruddannelsen som sådan. På længere sigt

På Lærerskolen spiser ca. 240 mennesker sammen 200

har vi et ønske om, at de studerende skal kunne opnå både

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

dage om året. Derudover har vi i løbet af året større arrange-

praktisk køkkenerfaring og viden om sundhed og kostpolitik,

menter, hvor der inviteres til fest. Køkkenet skal kunne lave

som de efterfølgende kan bruge i deres lærervirke.

såvel traditionel mad som mad til vegetarer og veganere.

Ansøgningsfrist 11. november 2013. Der indkaldes til samParallelt med læreruddannelsen driver vi også kursusvirk-

taler i uge 46 og 47. Løn efter aftale. Du kan se mere om

somhed fortrinsvis på hverdage, men der er også weekend-

stillingen på vores hjemmeside: www.dfl-ollerup.dk

arrangementer i årets løb. Stillingen fordrer således både

Du er velkommen til at kontakte forretningsfører Lennart

smidighed, fleksibilitet og evnen til at holde overblik i en

Simonsen eller forstander Ole Pedersen for yderligere oplys-

omskiftelig hverdag.

ninger på tlf.: 62241066

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010 januar 2010

januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 9

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort – ifølge Ida Ebbensgaard

Journalist på Danmarks åndrige medie, P1, hvor hun af og til kan høres i radioen om morgenen. Stemmen når højeste niveau, når snakken falder på yndlingsemnet Tyskland - i alle afskygninger. Eller noget om højskoler.

november 2013

Madpræstationer

- fra både store og små banker, som opfører sig som små solkonger, der ikke kan sætte en fod forkert. Og føler sig hævet over loven - både Kongerigets og økonomiens.

Danmarks tætte rendez-vous med en statsbankerot under finanskrisen skyldes ikke mindst dem. Håber Finanstilsynet kommer på besøg HVER ENESTE DAG. Og nå ja, at de så denne gang rent faktisk tjekker bøgerne.

“Jernladyen” Anne Dorthe Tanderup (allerede nu er det træls) præsenterer sit nye kostkoncept “Performance Cooking”. Egentlig designet til cykelryttere, men “vi skal jo alle præstere, også mine børn”. Så nu skal vores MAD også præstere? Som om der ikke var nok fokus på præstation i vores samfund. Hold nu kæft, og giv de stakkels unger et kys og en kage!

forbyd

ida ebbensgaard

Opblæste direktører

genialt

Togoptimisme Timeplanen! Hvor det kun skal tage to timer mellem Århus og København eller København og Esbjerg. Det lyder grangiveligt som en offentlig trafik, der virker.

Lad os blive i håbet lidt endnu.

DSB kommer jo nok ind over på et tidspunkt.

træls

morsomt

s. 10

Politiske nisser Ovenstående billede bragt af dansk-politik.dk om Enhedslisten under overskriften: ”Et parti, to nisser, seks kandidater, 12 sandaler”.

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Rasmus Kjær (f. 1981) Uddannelseskonsulent, foredragsholder og forfatter

Asser Amdisen

Hans Hauge

Ove Korsgaard

Andedammens verdensborger INDSPARK Det er sejt at være verdensborger, men ikke lokalborger Det er svært som verdensborger rigtigt at engagere sig i det fjerne, men næsten sværere som lokal borger oprigtigt at interessere sig for det nære.

For nogle uger siden var jeg som en del af min efteruddannelse i praktik i en kommune. Alle de direktører, centerchefer og konsulenter, som jeg i løbet af den lille praktikuge mødtes med, opfattede det naturligt nok som en væsentlig udfordring at forankre den tunge kommunalpolitik i borgernes hverdag. I hvert fald syntes de, at det på et akademisk og personligt udfordrende plan var en spændende opgave. Omvendt kunne jeg på min praktikvært forstå, at mens hun hver uge læste hele lokalavisen fra den kommune, hvori hun var ansat, ja, så havde hun faktisk aldrig kigget i lokalsprøjten fra sin egen bopælskommune.

I mit hjem findes der to nyheds-

kanaler. Ipad’en giver mig adgang til et online-univers med både nationale og internationale artikler og udsendelser om alt fra Syrien-konflikten over den amerikanske gældskrise til det kinesiske verdensherredømme. Papirkurven giver mig adgang til Furesø lokalavis med nyt og debat om dækningsafgifter, grimme støjværn og manglende vuggestuepladser. Det første er godt diskussionsstof, men er i sin fjerne kompleksitet også for uoverskueligt til at engagere sig i reelt. Jeg er teoretisk interesseret og praktisk uengageret.

Det andet er i al sin nærhed ligegyldigt at involvere andre i, men kan til gengæld vække engagementet, hvis en dækningsafgift eller en manglende vuggestueplads skulle ramme mig selv.

Jeg er teoretisk uinteresseret, men er af egeninteresse somme tider praktisk engageret.

Desværre er jeg nok ikke den eneste, der på den måde kun føler mig som halv verdensborger og halv lokalborger.

I en globaliseret verden er vi nødt til at løfte de lokale interesser op i globalt perspektiv. Skal vi tro kosmopolitiske tænkere som David Held, Martha C. Nussbaum og danske Peter Kemp, må interessen for de globale perspektiver nemlig fødes lokalt. Problemet for lokalborgeren er i modsætning til

verdensborgeren, at hans eller hendes lokale engagement sjældent begrundes i spørgsmålet om at gøre det godt for andre end sig selv. ”Herinde træffer vi beslutninger, der påvirker din hverdag,” står der i bannerkampagnen på landets rådhuse i disse uger. Stort set alle debatindlæg i lokalavisen handler om problemer, der direkte vedrører den skrivende lokalborger selv. Det er fint til en grænse, men hvis den livsfjerne verdensborger skal smelte sammen med den verdensfjerne lokalborger, må begrundelserne for at interessere sig i kommunalpolitik starte med bekymringen for det fælles anliggende.

Højskoler med globale horisonter kan derfor også være bevidste om, hvordan man gennem det lokale kan gribe fat om det globale. Verdensborgeren er ikke blot at finde blandt aktive demonstranter til verdenspolitiske topmøder, men manifesterer sig også lokalt gennem fx skolers sortering og genbrug af skraldet, økologisk køkken, madleverancer til lokale omsorgsinstitutioner osv. Sådanne tiltag, som der er fine eksempler på i højskolehistorien, kan, hvis eleverne involveres, forhåbentlig medvirke til at gøre fremtidige verdensborgeres engagement i globen nærværende og det lokale engagement i andedammen mindre navlepillende.

s.s.11 11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Nanna Larsson, elev på Kunsthøjskolen I Holbæk

FIGHTING MYSELF Et lokalt opgør

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra en række højskoler, der til hvert nummer leverer et foto af en elev.

november 2013

s. 13

tendens Portrætinterview

s. 14

En æbleavlers kommunaldrømme INTERVIEW Ritt Bjerregaard drømmer om kommunerne som Danmarks demokratiske kraftcentre par excellence.

Det kræver større enheder og professionelle politikere af jeppe langkjær

Polfoto

november 2013

østerbroboligens facade er godt skærmet af lavthængende grene. Jeg ankommer på klokkeslettet. For jeg har læst mig til, at punktlighed er en skattet dyd hos dagens interviewperson. På den anden side af hoveddøren replicerer dørklokken min pegefingers tryk. Intet svar.

Jeg forsøger mig i stedet med dørhammeren. Stadig ingenting. ”Det får du intet ud af. Der er ingen hjemme.” Den uventede kommentar får det til at gippe i mig, og idet jeg vender mig om, ser jeg hende bukke sig lidt for grenene, hvorefter hun med et skævt smil rækker hånden frem til hilsen. ”Ritt.” ”Jeppe.” ”Ja, jeg beklager forsinkelsen. Du ved, hvordan det er med morgentrafikken i København,” siger hun undskyldende, selvom der knap er gået to minutter, siden jeg parkerede min cykel op ad plankeværket.

Indenfor. Jeg bliver vist ind i et værelse lige til venstre for entréen. Mens min vært skynder sig i køkkenet for at male bønner og koge vand, lader jeg blikket vandre fra den røde PH-lampe over sofabordet til Børge Mogensen tremmesofaen og rundt i rummet, hvor andre designklassikere sikkert undgår mit opmærksomhed.

Med friskbrygget kaffe i koppen, hjemmepresset æblemost i glasset og en lige dele sprød og cremet tebirkes på tallerkenen er vi klar til at komme til sagen. Som lokalpolitikkens fireårige cyklus dikterer, står vi over for endnu et kommunalvalg.

Og det er i den anledning, jeg har sat Ritt Bjerregaard stævne. For at høre hvad det tidligere mangeårige folketingsmedlem og den forhenværende undervisningsminister, socialminister, fødevareminister, EU-kommissær og overborgmester i København har at sige om kommunernes politiske rolle i dagens og fremtidens Danmark.

Traktementet kunne dog godt give indtryk af, at jeg er gået forkert: At den nu 72-årige socialdemokrat har overgivet sig til den magelige pensionisttilværelse og ikke længere følger med i – endsige har en holdning til – dansk politik. Intet er dog længere fra sandheden. At hun ikke tog imod ved hoveddøren skyldtes da også, at hun brugte de tidlige morgentimer som politisk kommentator på DR.

mere initiativ, mere indflydelse Og når det kommer til kommunerne, er Ritt Bjerregaard ikke i tvivl. De kan – og kommer til – at fylde mere i det politiske landskab fremadrettet.

Men for at det kan ske, skal de lokale politikere i første omgang tage mere initiativ. De skal udnytte de ressourcer og potentialer, deres lille del af kongeriget nu engang tilbyder. Og udvide dem. Selv kender hun til flere eksempler, hvor fremsynede byrådsmedlemmer har formået at sætte en anden

»

I øjeblikket får lokalpolitikere jo bare diæter.

Jeg foretrækker professionelle kommunalpolitikere. Folk, der har tid til at sætte sig ind i det, de behandler. dagsorden end den, der promoveres fra Christiansborg. ”Kommunerne kan blive drivende, hvis de vil. Og det er en ønskelig udvikling. I de her år ser vi fx kommunerne gøre en forskel i forhold til genbrug og den grønne dagsorden, som ikke får meget opmærksomhed fra Regeringen.

Tag Lejre Kommune. De har lagt et helt grønt program og oprettet et økologisk indkøbsfællesskab. Den slags progressive løsninger tror jeg, vi vil se mere af ude i kommunerne,” fortæller Ritt Bjerregaard, mens jeg smager på æblemosten fra Stestrup Old – ikke langt fra Lejre. ”Kommunerne kan tilkæmpe sig en større selvstændighed. Jeg har lidt at gøre med Kerteminde Kommune, fordi vi har sommerhus dér. De laver fx et aktivitetshus for alt, hvad der har med vand at gøre. De har startet et samarbejde med gymnasierne i Odense og med Syddansk Universitet. Det er en måde at få kommunens betydning til at vokse og at tiltrække liv på. Ingen siger, at en kommune skal samarbejde

s. 15

tendens Portrætinterview

med et universitetscenter. Men hvorfor ikke?,” spørger hun oprigtigt interesseret og opfordrer kommunerne til at stille samme slags spørgsmål. ”Hvad er særligt ved os? Hvorfor skulle folk slå sig ned her? Man skal besinde sig på sin situation. Jeg har været involveret i et projekt i Odsherred via Bindslev A/S. I en af soveby-

»

s. 16

Ritt Bjerregaard Født i 1941 og vokset op i et arbejderhjem på Vesterbro med to søskende og forældrene, snedker Gudmund Bjerregaard og regnskabsfører Rita Bjerregaard.

Tog lærereksamen fra Emdrupborg Statsseminarium i 1964. Herefter underviste hun i Rødovre til 1966, samme år som hun tog studentereksamen fra Københavns og Hovedstadskommunernes Studenterkursus, mens hun 1966-70 var lærer på Skt. Klemens Skole i Odense.

I 1970 startede hendes politiske karriere for alvor med valget til Odense byråd.

Allerede året efter valgtes hun til Folketinget for Socialdemokratiet, hvor hun sad frem til 1998 og igen i perioden 2001-05.

Har flere gange været minister: undervisningsminister i 1973 og 1975-78, socialminister i 1979-81 og fødevareminister i 2000-01.

Yderligere Danmarks Kommissær ved EU med ansvar for miljø fra 1995-99. Afsluttede sin politiske karriere som overborgmester i København, 2006-09.

Har siden 1966 været gift med historiker Søren Mørch.

november 2013

Kommunalstyret ser demokratisk ud, fordi vi har valget, men i realiteten er lokalpolitikerne totalt afhængige af embedsværket. Og det er jo ikke meningen.

erne arbejdede de med begrebet hjem.

Det skulle være stedet, man kommer hjem til. Stedet, man hører til. Det er pludselig en anden måde at tænke på, som kreerer nogle anderledes idéer – og politiske muligheder.” professionalisme Udkantsdanmark har undergået en forskønnende forvandling og er – i det mindste sprogligt – genopstået som Vandkantsdanmark. De kreative, konkrete, kommunalpolitiske løsninger er dog desværre oftere undtagelsen end reglen i Bjerregaards øjne. Det skyldes imidlertid ikke altid de lokale politikeres idéfattigdom. Det almindelige byrådsmedlem har nemlig for dårlige vilkår. ”Kommunalpolitikerne beskæftiger sig med de ting, som folk har direkte inde på kroppen. Derfor skal de gives bedre muligheder for at udføre deres politiske arbejde. Det vil der også komme et større fokus på i den nærmeste fremtid. De er for stramt styrede. Men vigtigst af alt har de ikke tid nok,” forklarer Ritt Bjerregaard og fortæller, hvordan hun som overborgmester med fuld løn havde de vilkår, det krævede at arbejde seriøst som kommunalpolitiker. Fx prioriterede hun at besøge et sted i København hver onsdag. En daginstitution, noget byggeri. Altid

med en medarbejder ved sin side, så de kunne diskutere, om der var noget, de skulle gå videre med. Men sådan er det ikke for de menige borgerrepræsentationsmedlemmer. ”I øjeblikket får lokalpolitikere jo bare diæter. Jeg foretrækker professionelle kommunalpolitikere. Folk, der har tid til at sætte sig ind i det, de behandler. Det frivillige engagement har fortsat stor værdi – det synes jeg sagtens, man kan have samtidig. Men på Københavns Rådhus var det sådan nogle stabler (med hænderne viser hun en imaginær papirbunke på en halv meter), vi sad med til Borgerrepræsentationens møder, og man kan sige sig selv, at det havde politikerne ikke tid til at arbejde sig igennem,” siger hun med tydelig ærgrelse i stemmen.

Ifølge Ritt Bjerregaard er manglen på politisk initiativ dog ikke den eneste konsekvens af disse omstændigheder. Hun peger på to andre bekymrende følgevirkninger. For det første svækkes demokratiet, mens bureaukratiet vokser, fordi politikerne må forlade sig på embedsværket. Den forhenværende overborgmester er klar i spyttet: ”Kommunalstyret ser demokratisk ud, fordi vi har valget, men i realiteten er lokalpolitikerne totalt afhængige af embedsværket. Og det er jo ikke meningen.”

For det andet fremmes en tendens, som chokerede Ritt Bjerregaard i mødet med kommunalpolitikken: ”Det overraskede mig virkelig, hvor villige folk er til at skippe partitilhørsforhold for at få en eller anden godbid. Loyaliteten i forhold til partiet i lokalpolitik er langt, langt mindre end på nationalt plan, og man kan se det efter hvert kommunalvalg. Da jeg trådte til, var det helt afsindigt, som folk reagerede. Én trådte ud af partiet, fordi hun ikke fik en udvalgspost på det område, hvor hun tidligere var borgmester. Det er ikke kønt. Et andet eksempel fra Bogense: Ham, der troede, han skulle være borgmester efter sidste valg, kom ind i byrådssalen, og først dér gik det op for ham, at to af hans partifæller havde støttet en Venstre-mand. Det er ikke i orden. Men en del af det problem kan man komme til livs ved at lønne politikkerne, så de ikke er så ivrige efter ekstra ben. Hvis du kan få en udvalgspost, der giver 200.000, bliver mange fristet. Det viser den grådige side af politik.”

større enheder Den nuværende struktur tillader imidlertid ikke den ønskede professionalisering. Dertil er kommunerne – trods den snart syv år gamle strukturreform – stadig for små. Derfor håber Ritt Bjerregaard på endnu en kommuneomlægning, og det er også, hvad hun ser i krystalkuglen. For større enheder vil foruden muligheden for at lønne kommunalpolitikkerne give større politisk råderum. Vi skal tage ved lære af et vuggedødt projekt som betalingsringen, lyder det: ”Kommunerne er nødt til at have en bestemt størrelse for at kunne se sammenhængene. Jeg tog i min tid som overborgmester initiativ til at samle omegnsborgmestrene, hvor vi fx diskuterede betalingsringen. Og vi var faktisk nået til enighed om en løsning, hvilket Regeringen jo så siden ødelagde. Selv København var ikke stor nok. Vi måtte samarbejde med andre kommuner. Uden en vis størrelse er der jo nogle ting, man ikke kan lave.”

Samtidig øjner hun en betragtelig sidegevinst. Nemlig at større kommuner i højere grad gør det muligt for partierne at markere politiske forskelle lokalt, hvorved vælgerne gives større incitament til at tage stilling. Ligeledes kan faren for sammenspisthed, som der er tendens til i visse byråd, undgås. En sammenspisthed, som kan resultere i, at politikerne ikke inddrager befolkningen, fordi de har deres flertal. At yderligere kommunesammenlægninger omvendt vil skabe for stor distance mellem administrationen og politikerne på den ene side og den enkelte borger på den anden, er hun ikke bange for. Det handler blot om tilrettelæggelse. Og desuden er mindre enheder bestemt ikke garant for mere indflydelse og dialog. ”Det er klart, at det er et dilemma, for jo større en enhed bliver, desto længere afstand har borgeren til politikerne. Men det kommer an på, hvordan man organiserer sig. Det er klart, det er et problem, hvis kommunalbestyrelsen er det eneste led – hvis ikke der er nogle regionale eller byenheder. Man kan jo lave meget under en kommunalbestyrelse. I begyndelsen af 70’erne, da jeg startede i politik på Fyn, havde vi sogneråd. Det var ofte Venstre-mænd, der havde magten, og det eneste, de kunne, var at holde på pengene, og jeg tror sådan set ikke, at befolkningen der i Stenløse-Fangel følte, at de havde

større adgang til deres politikere, bare fordi enhederne var mindre. Så jeg tror mere, det er et spørgsmål om tilrettelæggelse end størrelse,” fortæller Ritt Bjerregaard med en snert af fortidig foragt, idet hun genkalder sig sin politiske karrieres begyndelse med valget til Odense byråd i 1970.

Det ikke er i nogens interesse, hvis det

»

I begyndelsen af 70’erne, da jeg startede i politik på Fyn, havde vi sogneråd. Der var det ofte Venstre-mænd, der havde magten, og det eneste, de kunne, var at holde på pengene, og jeg tror sådan set ikke, at befolkningen der i Stenløse-Fangel følte, at de havde større adgang til deres politikere, bare fordi det var nogle mindre enheder. politiske niveau frakobles det folkelige, understreger hun og fylder atter min kaffekop. fra tanke til handling Det var netop kommunalpolitikkens tætte forbindelse til den levede dagligdagstilværelse, som Ritt Bjerregaard fandt mening og motivation i, da hun i 2006 sluttede cirklen og stillede op som overborgmesterkandidat i København. Håbet om at gøre en reel forskel. ”Jeg mente først og fremmest, at tingene kunne gøres bedre i København. Eksempelvis på social- og integrationsområdet. Byen var blevet for opdelt. Det behøvede den ikke være.

Jeg troede faktisk, det var muligt i lokalpolitik at demonstrere, at man kan

håndtere mennesker med en anden etnisk baggrund anderledes end ved hele tiden at skælde ud og beskylde dem for det ene og det andet. Jeg troede, jeg kunne lave noget om. Og det synes jeg også, jeg kunne. Tag DSB-arealerne ude ved Mjølnerparken, der var helt skramlede og forfaldne. Man kunne ikke undre sig over den høje grad af kriminalitet. Jeg ville lave det om, gøre det attraktivt. Der var ingen alternativer til bare at stå på hjørnet og finde på mystiske ting og sager. Hvis du går forbi i dag, er det fuldstændigt ændret.

Det har ikke løst hele problemet, men noget af det,” forklarer hun om en af sine politiske succeser. Nederlag bød de fire år på overborgmesterkontoret dog også på – klarest husker hun initiativet med de 5000 almennyttige boliger, som endte med at blive til tolv, da den daværende VK-regering blokerede muligheden for at sælge kommunens egne byggegrunde til under markedsprisen.

Men oplevelsen af rent faktisk at se beslutninger omsat til konkrete handlinger var fantastisk, og det er stadig en følelse, Ritt Bjerregaard genkalder sig på sine cykelture gennem byen, når hun ser manifestationerne af sit politiske arbejde. ”Der er helt klart kortere fra tanke til handling i kommunalpolitikken end på Christiansborg. Og man kan se sine handlinger på det lokale plan. Jeg havde fx en farlig ballade med at give cyklisterne lov til at cykle langs søerne.

Vi tog den ballade, og i dag er det jo alletiders. Jeg kan køre rundt i byen og se projekterne og resultaterne på en helt anden måde. Som minister stod jeg for en folkeskolereform, men den oplevede jeg ikke nær så stærkt. Kommunalpolitik er på den måde meget motiverende og virkelig sjovt. Selvom det også i Borgerrepræsentationen tager lang tid,” siger hun med et smil.

Kaffekanden er tom, æblemosten drukket og tallerkenen støvsuget for den overdådige tebirkes’ sidste krummer. Jeg takker for interviewet, og på vej ud af døren får jeg to hjemmedyrkede æbler med i hånden. Det er høstsæson. Konklusionen kunne som sagt ligge lige for: Den tidligere overborgmester fik nok af politik og kastede sig over æbleavl. Nok dyrker hun æbler – men dansk politik er stadig Ritt Bjerregaards hjertebarn.

s. 17

debat Bøger

s. 18

Ulydighedens (uforløste) potentiale ANMELDELSE En god samfundsborger lever ikke kun op til de fælles normer. Ulydighed kan også være til samfundets bedste, hævder ny antologi, der desværre også er ulydig over for sit eget oplæg af rasmus kolby rahbek, konsulent i folkehøjskolernes forening i danmark og tidligere højskolelærer Hvad vil det sige at være en god samfundsborger? Umiddelbart mener de fleste nok, at det indebærer at leve op til de fælles normer og standarder, fx et samfunds love og regler. Det er, når vi følger disse, at vi konstruktivt bidrager til samfundet. Hvis vi på den anden side bryder dem, undermineres det fællesskab, som samfundet er.

Men helt så simpelt er det måske ikke.

For er vi sikre på, at vi gør det gode og retfærdige, når blot vi overholder loven? Hvad nu hvis loven i sig selv ikke er god og retfærdig? Hvad nu hvis den lov, der engang var retfærdig, ikke længere er det?

Det er disse spørgsmål, antologien Ulydighed & etisk dynamik rejser.

Og svaret – som det præsenteres i indledningen af Cecilie Eriksen – er et klart nej! Vi kan ikke skabe et godt og retfærdigt samfund alene ved at fordre lydighed mod loven. Der må nødvendigvis medfølge en etisk fordring, der sikrer, at vi forholder os til konsekvenserne af lovene, men som potentielt resulterer i ulydighed mod loven.

Men ikke nok med at ulydighed kan være det etisk rigtige valg, så kan det, selv i velfungerende demokratiske samfund, være med til at sikre, hvad Eriksen kalder en såkaldt ”etisk nyudvikling”. Det sker som en konsekvens af den etiske dynamik, der opstår, når

november 2013

vi tvinges til at reflektere over de valg, vi træffer, og det etiske fundament, vi træffer de valg på. Denne etiske nyudvikling er vigtig, fordi ”en lov, regel eller norm etisk set altid før eller siden vil ende med at kalde på en undtagelse, uanset hvor god den er”. Vi må derfor konstant skabe og genskabe det etiske fundament for fællesskabets normer, da vi i dag ikke længere hænger vores etik op på en objektiv moralsk instans uden for mennesket. Eller som Cecilie Eriksen afslutter indledningen: ”Etisk dynamik og radikale nybrud i samfund er helt afhængige af ulydighed – af at der har været og vil være mennesker, som tør gå ’hinsides godt og ondt’ for at finde et nyt og bedre godt og ondt (…). Den etisk begrundede ulydighed er altså et uundværligt og livsvigtigt engagement, som er med til at holde vores samfund og retssystemer gode, retfærdige og levedygtige.”

Når antologien kobler mellem ulydighed og etisk dynamik, skyldes det også, at ulydigheden simpelthen er nemmere at få øje på, da: ”ulydigheden (… ) i højere grad end den mere udbredte og etisk lige så vigtige fælle, ’den etiske hverdagsudvikling’, ægger til en mere grundlæggende refleksion og diskussion, når vi møder den.”

Det er altså forholdet til den etiske dynamik, og begrundelsen af den, der

Ulydighed & etisk dynamik Af Cecilie Eriksen (red.)

Forlaget Klim 2013 184 sider, kr. 269,-

Hvad læser du? s. 19

gør ulydigheden interessant og relevant – ikke ulydigheden selv (selvom spørgsmålet om etisk dynamik er forsvundet fra bogens forside). Dette forhold undersøger antologien ved at give ordet til folk, der ”har tænkt over eller har erfaring med etisk begrundet ulydighed”.

»

Vi kan ikke skabe et godt og retfærdigt samfund alene ved at fordre lydighed mod loven. indledningsvis Så vidt, så godt. Cecilie Eriksen får med sin indledning udfordret den i mange demokratiske samfund herskende overbevisning om, at så længe vi parerer ordre, går det godt – og skal der rettes lidt op, kan vi altid finde på en ny regel eller ti. Det er blot en skam, at hun ikke får mere plads til at føre disse diskussioner igennem og svare uddybende på de problemer, hun selv sætter op. Eriksens indledning er nemlig klart det bedste bidrag. Og det er med en vis ærgrelse, at man, med få undtagelser, fornemmer det går ned ad bakke fra side 21.

Antologien indeholder bl.a. tre for så vidt fint fortalte portrætinterviews om Leif Bork Hansen, Steen Møller og Bettina Post, hvoraf vel kun Bork Hansens sag om skjulte flygtninge reelt kan kaldes ulydighed (de to sidste undsiger endda selv, at der er tale om civil uly-

dighed, men er måske fine eksempler på ”den etiske hverdagsudvikling”).

Desuden forholder ingen af de tre artikler sig til, hvilke konsekvenser det har for spørgsmålet om etisk dynamik.

Det samme gør sig gældende for Knud Vilbys ”Bedsteforældre for asyl”.

Kristoffer Horns artikel om street art bør alle højskolelærere med respekt for sig selv, der tager deres elever med til Berlin, læse. Men igen er det så som så med refleksionen over den etiske dynamik. Lene Andersen afviser antologiens tema og leverer et angreb på modstand og et forsvar for engagement og ansvar, som i sig selv er ganske udmærket (hvis man kan leve med hendes wiki-intellektuelle stil), men ikke forholder sig til, hvad dette så betyder for sammenkobling af ulydighed og etisk dynamik.

De bedste (eller mest relevante) bidrag er Anne-Marie Christensens om whistleblow’ere og Mikkel Thorups ”Ucivil Lydighed”. Særligt Thorup gør sit til, at man føler man får noget med hjem. Desværre forsvinder alt håb om en lykkelig udgang med Adam O’s afsluttende tegneserie ”Ruiner”.

Nu vil folkene bag antologien sikkert hævde, at undertegnede helt har misforstået pointen, og at der her netop er tale om eksempler på ulydighed. Det må så være op til læseren at uddrage konsekvenserne i forhold til den etiske dynamik.

Man undrer sig dog over, hvorfor Forlaget Klim hellere udgiver en antologi med bidrag, der ikke rigtigt vil eller kan spille op til problemstillingen, end at opfordre Cecilie Eriksen til selv at skrive det selvstændige værk om etisk dynamik, som hun selv så udmærket lægger op til. Men måske er artiklernes ulydighed mod det indledende opdrag bare en del af hele pointen…

charlotte heiden lærer på uldum højskole og uddannet cand.mag. i dansk og religion hvad læser du i øjeblikket?

Mildred Pierce af James M. Cain, fordi tv-serien lavet over bogen skulle være rigtig god. Så nu vil jeg læse bogen og se serien. I den senere tid har jeg også læst en del graphic novels; jeg synes det er sjovt, når skrift og billede blandes sammen på alle mulige forskellige måder. hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger?

Min fjerne barndomsby af Jiro Taniguchi.

En graphic novel om en midaldrende mand, der vender tilbage til sin barndomsby og pludselig ender i sin egen 14-årige krop. Eller en novellesamling af Alice Munro, fx Væk. Hendes historier er altid meget tankevækkende. hvilken bog har betydet mest for dig?

Det skifter lidt henover tid, synes jeg. Som barn læste min morfar Pippi Langstrømpe højt for mig, og derfor står den stadig som noget særligt. Jeg læste selv Laura Ingalls bøger om og om igen. I gymnasiet var det Karen Blixen, og på universitetet skrev jeg speciale om Jan Kjærstads trilogi Forføreren, Erobreren og Opdageren, så de bøger står også skarpt i erindringen. Som voksen har det blandt andet været Jonathan Safran Foers Ekstremt højt og utrolig tæt på, der har gjort indtryk på mig. Det er i øvrigt også en roman, der bruger det visuelle i historien.

højskole Højskolen kort

s. 20

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

om sang og sommer Mange danskere har – måske ubevidst – sunget med på Erik Sommers melodier. Komponisten, musikpædagogen og den mangeårige højskolemand har nemlig ikke færre end syv kompositioner med i Højskolesangbogen. Hør ham fortælle om livet med musikken.

Det koster 75 kr.

2. november på Rødding Højskole om vind og vejr Noget, vi til gengæld er meget bevidste om, er vejret. Midt i november gæster den folkekære meteorolog Jesper Theilgaard Højskolen Marielyst, hvor han taler om en vigtig dimension ved nutidens vind- og vejrforhold: den globale opvarmning. Entréen er 75 kr., og tilmelding er påkrævet.

11. november på Højskolen Marielyst om sorg og glæde Et måske mindre populært samtaleemne end vejret er Niels Malmros’ film. Dog har de fleste formentlig set én. Den 14. november får hans nyeste film Sorg og glæde premiere. Fem dage senere kan Malmros kan opleves på Testrup Højskole. Det koster 50 kr.

19. november på Testrup Højskole om demokrati Et helt fjerde tema, der også vedkommer os alle, er demokratiet. Kulturredaktør og forfatter Rune Lykkeberg vil på Silkeborg Højskole foredrage om demokrati som princip og problem på baggrund af sin bog Alle har ret, som udkom sidste år. Åbent for alle.

27. november på Silkeborg Højskole

november 2013

”Jeg gentager – højskolerne gør ikke noget ulovligt. Men de udnytter, at politikerne vil gøre det godt for nogen, og så har det været svært præcis at afgrænse, hvor grænsen går. Og det udnytter man så. Lidt for smart, synes jeg. Så lad nu være med det. Det gavner ikke højskolernes anseelse.”

Chefredaktør Steffen Lange om, at højskoler kalder sig almennyttige institutioner og dermed får momsrefusion. I Midtjyllands Avis d. 14. september. ”Hvis alle har forberedt sig på en højskole, kan jeg frygte, at der vil komme en form for ensretning, så vores studerende allerede tænker journalistisk i forhold til principper og praksisser, inden de bliver optaget.”

Leder af Center for Journalistik på SDU, Peter Bro, angående, at 57% af de nye studerende har været på højskole. I Lixen d. 1. oktober. ”Det er helt i orden at fortælle, at verden brænder, men for mig er det mere afgørende, at den enkelte elev finder ud af, hvad han eller hun selv brænder for. Hvis man ikke selv brænder for noget, kan verden brænde ned for øjnene af én, uden at man kan gøre noget ved det.”

Forstander Jørgen Carlsen om sit dannelsesideal i Gymnasieskolen d.

16. oktober.

flere elever Elevtallene for skoleåret 2012-13 foreligger nu, efter skolerne har indberettet til ministeriet.

Tallene viser, at de senere års fremgang er fortsat i det afsluttede skoleår, samtidig med at årselevtallet er det største siden år 2000.

Det samlede årselevtal i 2012-13 er 5.209, hvilket er en stigning på 1,3% ift. skoleåret 2011-12. Set over de sidste fem år har den samlede stigning været på 8,6%.

Det er antallet af elever på de lange kurser (varighed over 11 uger), der giver stigningen, idet der for denne gruppe alene har været en stigning på 2,6% til 4.114 årselever. Modsat elever på ugekurser hvor årselevtallet er faldet med 3,2% til 727 årselever.

Hvad angår elever uden kompetencegivende uddannelse, ligger tallet på 636 årselever, hvilket er 3,1% mindre end sidste skoleår. For aktiverede elever (elever omfattet af betalingsloven) er der tale om et fald på 8,6% til 91 årselever. Set i forhold til, at aktiverede for tre år siden udgjorde 141 årselever, er der tale om et ret væsentligt fald.

Højskole på islandsk

Til foråret 2014 ser Islands første højskole nogensinde dagens lys. Med et testforløb på fire uger i marts og april skal folkene bag LungA School prøve konceptet af.

Skolen er vokset frem af den snart 14 år gamle kunstfestival LungA, da nogle af grundlæggerne ønskede at udvikle og styrke kulturlivet i den lille østislandske by Seydisfjördur i endnu højere grad. Skolen vil således primært tilbyde en lang række kreative fag, og kunstnere med forbindelse til festivalen vil blive tilknyttet som lærere.

Projektet startede for alvor i 2010, og de sidste tre år er tiden gået med formulering af værdigrundlag, udvikling af pædagogiske idealer og fastlæggelse af undervisningsforløb. Arbejdet tog fart, da skolen i december sidste år modtog støttemidler fra det islandske uddannelsesministerium. For et halvt år siden blev LungA School så oprettet som selvejende institution, og der arbejdes nu sammen med ministeriet på udformningen af en separat lovgivning for højskoler på Island.

LungA School vil primært have til huse i det lokale community center, der indeholder bl.a. sportshal, spisesal og teatersal. Andre af byens faciliteter vil også blive taget i brug: Fx vil både stålværkstedet og et gammeldags trykkeværksted blive brugt som undervisningslokaler, mens eleverne vil bo på henholdsvis Seydisfjördurs hotel og et vandrehjem.

Forskning på Ubberup

Ubberup Højskole er blevet en del af et nyt, stort, tværfagligt forskningsprojekt, der skal undersøge, hvorfor nogle har succes med at ændre deres livsstil i en sundere retning, mens andre ikke har. Projektet tæller foruden den vestsjællandske livsstilshøjskole Biomedicinsk Institut, Institut for Idræt og Ernæring samt Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet.

Tre ph.d.-studerende med hver deres fokus får adgang til dagligdagen på Ubberup, hvor de skal følge eleverne for at finde ud af, hvordan de arbejder med at skabe et sundere liv på længere sigt. ”Vi skal bidrage med vores pædagogik og vores metoder. Vi tilbyder et helt unikt setup,” fortæller forstander Lisbeth Trinskjær.

Særligt tiltalende for højskolen er projektets brede sigte. ”Fagligt kommer vi hele vejen rundt om sundheden,” siger Lisbeth Trinskjær og fortsætter: ”Her på Ubberup arbejder vi med det hele menneske. Vi er ikke kun kroppe. Sundhed er ikke kun fysisk. Vi håber at kunne bidrage med et mere nuanceret syn på sundhed end det, der nogen gange optræder i forskningen. Forhåbentlig kan vi både blive klogere på vores egen praksis og skabe ny viden.”

Projektet er startet på fælles initiativ af Ubberup Højskole og lektor ved Biomedicinsk Institut Jørgen Wulff Helge og løber over tre år. /jl

/jl

s. 21

Nyt med småt Højskolefødselsdag Højskolen Østersøen fejrede 20 års fødselsdag d. 21. september. Det tidligere Hotel i Aabenraa blev i sin tid omdannet til højskole med særligt fokus på Tyskland af Aage Damgaard og Johannes Jensen, mændene bag hhv. tæppefabrikken Dansk Wilton og Uno Xbenzin, som så muligheder efter murens fald. Østersøen arbejder i dag med et bredt europæisk sigte.

Brandbjerg og Nepal Brandbjerg Højskole har indgået et samarbejde med lokale organisationer i Nepal og Dansk Skovdyrkerforening om at skabe bæredygtig naturressourceforvaltning i det sydlige Nepal. En god idé, synes Danida, der har bevilget godt 3,6 mio. kr. Brandbjergs rolle bliver især at hjælpe med udviklingen af det nyopførte, nepalesiske Life School Center – et center for styrkelse af det lokale civilsamfund.

En million til Roskilde Roskilde Festival Højskole har modtaget en donation på 1 mio. kr. fra Knud Højgaards Fond. Endnu mangler ca. en fjerdedel af byggesummen, men det forventes, at forstander Jesper Øland i løbet af 2014 fastsætter en dato for det første spadestik.

Odder i EU-projekt Odder Højskole havde i oktober besøg af folk fra uddannelsesinstitutioner i Ungarn, Finland, Spanien, Tyskland og Estland, som fik indblik i den danske højskolepædagogik. Besøget var en del af et EU-projekt, hvor institutioner udveksler erfaringer for at fremme forståelse og samarbejde på tværs af grænserne.

højskole HB undersøger

s. 22

Lokalt initiativ giver succes HØJSKOLE Lokalt folkeoplysende engagement giver succes. Den nye højskolelov giver højskolerne udvidet mandat til at bedrive lokal oplysningsvirksomhed. Men loven vil ikke nødvendigvis forandre noget, lyder det fra højskolerne. De gør det nemlig allerede af andreas harbsmeier

i foredragssalen på vestjyl lands højskole samles elever og lokale beboere for at diskutere med en række lokalpolitikere op mod kommunalvalget. Selv om eleverne kommer fra hele landet og derfor ikke nødvendigvis kan stemme på de lokale kandidater, er de alligevel aktive deltagere og får et godt indblik i, hvordan lokalpolitik fungerer. Det er et scenarie, man genfinder rundt omkring på mange af landets højskoler: At højskolen er en aktiv medspiller, både som folkeoplyser og i den lokale, politiske debat.

I forslaget til den nye højskolelov, der er under behandling i disse uger, er en af tilføjelserne, at højskolerne skal have bedre muligheder for at bedrive lokal oplysningsvirksomhed. I modsætning til tidligere må højskolerne nu – i begrænset omfang – bruge deres egne midler til folkeoplysningsvirksomhed i Danmark. Det er på den ene side en anerkendelse af, at højskolerne er vigtige som lokale mødesteder, men på den anden side også en legitimering af en praksis, som i forvejen findes på højskolerne.

Højskolerne skal nemlig ikke blot levere demokratisk dannelse og livsoplysning til deres elever, men også folkelig oplysning.

november 2013

»

Der er fortsat en særlig aura på en højskole, der gør, at det er et godt sted at tage de bredere debatter. Det nye lovforslag er en anerkendelse af, at det at drive højskole er mere end det at arbejde med eleverne. Højskolens sigte er bredere end det.

- kurt willumsen, forstander, uldum højskole Mange steder spiller højskolerne da også en markant rolle som lokalt samlingssted for folkeoplysning og debat.

På Rødding Højskole har de fx alene i 2013 over et hundrede udadvendte arrangementer. Det er ét hver tredje dag.

På Uldum Højskole har de ikke nær så stor lokal aktivitet, men Kurt

Willumsen, højskolens forstander, er alligevel ikke i tvivl om, at højskolen udgør et særligt rum, som er attraktivt for lokale aktører at samarbejde med: ”Der er fortsat en særlig aura på en højskole, der gør, at det er et godt sted at tage de bredere debatter. Det nye lovforslag er en anerkendelse af, at det at drive højskole er mere end det at arbejde med eleverne. Højskolens sigte er bredere end det.” ikke stor forandring Den nye lov – under forudsætning af den bliver vedtaget – giver dog ikke umiddelbart anledning til, at de på Uldum Højskole vil gøre noget anderledes end før.

Faktisk mener ingen af de højskoler, som Højskolebladet har været i kontakt med, at de nye muligheder i loven vil få dem til at være mere aktive i lokalsamfundet. Ikke fordi de ikke vil, men fordi de i forvejen gør en masse af det, som den nye lov nu formelt giver mulighed for.

På Vestjyllands Højskole bruger de i forvejen rigtig megen tid og energi på at engagere sig lokalt, måske fordi højskolen oprindeligt blev grundlagt af de lokale på Ringkøbing egnen. Derfor har højskolen en forpligtelse over for lokalsamfundet.

s. 23

Sådan står der i lovforslaget

Litteraturfestival på Vestjyllands Højskole

Højskolen har netop afholdt en stribe litteraturkredse rundt omkring i Ringkøbing Kommune i forbindelse med ”Festival for ny dansk litteratur”, som løber af stablen for andet år i træk. Samtidslitteratur er måske ikke det helt store trækplaster i Vestjylland, men forstander Else Mathiassen ser også en forpligtelse i, at højskolen tager fat i nogle af de emner, som ellers ikke er så tydelige på den egn. ”Vi ser os som garant for et kulturtilbud, der også gerne er lidt elitært.

Der sker i forvejen meget på det folkelige område. Vi som højskole kan være med til at tænke kultur på en anden måde. Selv om vi skal være folkelige, er det også vores opgave at give noget af det mere elitære,” forklarer hun.

vejen til succes Det kan være vanskeligt at måle effekten af det lokale engagement, mener Else Mathiassen. ”Nogen gange spørger jeg også mig selv: Bruger jeg mine ressourcer rigtigt, når jeg fokuserer så meget på det lokale?” Men alligevel er Else Mathiassen ikke et øjeblik i tvivl om, at det gavner skolen: ”De lokale får fornemmelsen af, at vi er deres højskole. De bliver ambassadører. Jeg er overbevist om, at en del af vores succes som højskole er betin-

get af den lokale opbakning,” forklarer Else Mathiassen. Med andre ord er det en langsigtet investering at være aktiv i lokalsamfundet.

Både i Uldum og på Vestjyllands Højskole mener de dog, at det ville klæde lovforslaget, hvis der også fulgte nogle penge med de nye muligheder. Så ville det være anderledes attraktivt at øge det lokale engagement.

»

De lokale får fornemmelsen af, at vi er deres højskole. De bliver ambassadører. Jeg er overbevist om, at en del af vores succes som højskole er betinget af den lokale opbakning.

- else mathiassen, forstander, vestjyllands højskole

”Det foreslås for det andet, at folkehøjskolerne, uanset kravet om, at skolens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, i begrænset omfang vil kunne anvende egne midler til folkeoplysningsvirksomhed i Danmark. Hensigten med forslaget er at give mulighed for, at skolen i højere grad kan styrke den lokale forankring ved at udføre virksomhed, der ikke nødvendigvis kan karakteriseres som kursus- og undervisningsvirksomhed. Folkehøjskolen kan ikke få statstilskud til denne virksomhed, og det forudsættes, at den udgør et begrænset omfang i forhold til skolens samlede aktiviteter.

Samtidig foreslås som betingelse, at skolen ikke må udøve erhvervsmæssig virksomhed eller forenings- eller folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven, ligesom det foreslås, at aktiviteten skal holde sig inden for lovens overordnede formål om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Som konsekvens af, at skolen får mulighed for at udvide sin virksomhed til folkeoplysende virksomhed, foreslås det, at skolens årsplaner skal omfatte oplysninger herom til sikring af åbenhed omkring skolernes virksomhed.”

højskole Interview

s. 24

”Den danske debat er

fersk og kedelig!”

november 2013

s. 25

INTERVIEW Den politiske debat er sat på autopilot. Det vil Deadlines Martin Krasnik ændre. Han udfordrer politikerne og tvinger dem til at tage offentligligheden alvorligt. Målet er demokratisk dialog. Derfor modtager han Odder Højskoles Den Gyldne Grundtvig af chresten heesgård ibsen, chib pressebureau foto: agnete schlichtkrull, dr ”nej. jeg har ikke gået på høj skole. det er alt for kollekti vistisk til mig. For sammenspist.

Lidt som en kibbutz,” udtaler årets modtager af højskolekulturprisen Den Gyldne Grundtvig, Martin Krasnik affejende. Han har netop lagt sin mobiltelefon på bordet efter kontakten til dagens ønskede interviewpersoner. Et opkald til Margrethe Vestagers særlige rådgiver Christina Holm Eiberg og en løbende sms-udveksling med Noa Redington, Helle Thorning-Schmidts personlige rådgiver.

Han finder et lukket lokale med to computere, glasvægge ud til Deadlineredaktionens tre skrivebordsøer og en espressomaskine på skrivebordet i hjørnet. Telefonen ringer. Krasnik afbryder og besvarer opkaldet. Det er hverken Redington eller Eiberg. Det er i stedet fra børnehaven, der spørger, om hans datter virkelig skal hentes klokken 13. ”Det er jo det vigtige!,” slår Krasnik fast om familien og sine to børn, før han igen undskylder for afbrydelsen. evindelig gentagelse Martin Krasnik bliver tit afbrudt.

Klokken 13.30 er der redaktionsmøde, og kun halvdelen af dagens 32 minutter

lange udgave af nyhedsprogrammet Deadline på DR2 er på plads. Mest afhænger af kilderne. Vil de rigtige interviewpersoner – i dette tilfælde altså politikerne Helle ThorningSchmidt og Margrethe Vestager – sige ja til risikoen for at blive sablet ned af en journalist, som ikke gider høre på politiske autosvar? Der er topmøde mellem de nordiske lande og USA om situationen i Syrien. Martin Krasnik vil høre statsministeren, hvorfor de danske socialdemokrater godt vil følge USA uden om FN, når nu de andre nordiske lande venter på FN. Helle Thorning-Schmidts rådgiver Noa Redington melder pas, og det ender med en mindre kendt socialdemokrat: tidligere DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen. Han slipper kun lettere kvæstet ud af interviewet med sine indøvede linjer. ”Jeg har været vant til den amerikanske, politiske debat i mange år. Nu er jeg vendt tilbage til den danske, og der er sket noget, mens jeg var væk,” beretter Martin Krasnik.”Den politiske debat, især på tv, er blevet røvkedelig, for at sige det, som det er. Den er fersk, kedsommelig og ulidenskabelig.

Og det er den, fordi den er blevet så enormt styret,” fortsætter han og

højskole Interview

s. 26

Martin Krasnik Født i 1971 og uddannet cand. scient. pol. fra Københavns Universitet.

Har arbejdet på Weekendavisen og været korrespondent i Jerusalem, London og USA. Efter en tid som vært på magasinet Ellemann Lykketoft hos TV2 News, er han i dag vært på DR2-programmet Deadline.

Har i løbet af 2013 gjort sig bemærket med flere opsigtsvækkende og debatskabende interviews med blandt andre justitsminister Morten Bødskov og formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard.

Martin Krasnik har desuden netop modtaget Columbusprisen.

»

Hvis det skal være godt, kommer samtalen tæt på den højrøstede og intense politiske diskussion ude i køkkenet til festen sent på natten.

november 2013

lægger ikke skjul på, at DR er lige så stor en del af problemet som alle andre danske medier. ”Debatten er især styret af tv og politikere, som begge bærer deres del af ansvaret. Tv-medierne er rædselsslagne for, at seerne skal kede sig. Med det resultat at de fleste live-interviews i dag får mellem to og fire minutter til rådighed,” forklarer Krasnik. ”Samtidig er politikerne gået i panik over de allestedsnærværende medier. De er simpelt hen ved at dø af skræk ved tanken om at lave en fejl. Sige noget, de skal stå til ansvar for senere. Derfor prøver de med en hærskare af medierådgivere at beslutte sig for nogle ganske få talepunkter om morgenen. Og så føre det igennem hele dagen. Det er de samme sætninger. Det gør jo én vanvittig at høre de samme sætninger om morgenen, om formiddagen og hele vejen frem til de sene nyhedsudsendelser. Det er ren envejskommunikation – der er ikke nogen samtale i det. Og det skyldes en nul-fejls-kultur blandt politikerne.

En kultur, der er dræbende,” kritiserer Krasnik. ”Jeg mener, man som journalist har et ansvar for at få ændret tv-mediernes og politikernes dårlige vaner. At prøve at skabe en god og også gerne følelsesladet samtale, som handler om politik,” fortæller han om sin egen rolle i mediecirkusset og kommer med skitsen for den perfekte politiske debatramme: ”Hvis det skal være godt, kommer samtalen tæt på den højrøstede og intense politiske diskussion ude i køkkenet til festen sent på natten.” demokratiet Når Martin Krasnik den 12. november modtager Den Gyldne Grundtvig på Odder Højskole, er det blandt andet for at bidrage til den folkelige demokratiske oplysningstradition, som den danske højskole udspringer af. ”Vi har en demokratisk funktion på Deadline. Det, vi laver, optager folk. Det skaber omtale. Det er jo hele pointen med at være journalist: at blive set, at blive læst. At der er nogen, der synes, det, vi laver, er interessant og får dem til at tænke. Vi tager politikerinterviewet alvorligt. Det er der nærmest ingen andre, der gør. Jo, Clement Kjærsgaard og nogle ganske få andre,” retter Krasnik sig selv.

”Det er en kernejournalistisk opgave.

Og det er fascinerende at se, hvor meget det rykker. Det lange, kritiske interview har en funktion, det skubber til noget, som har stået stille. Vi får vildt mange reaktioner. Gode og dårlige. Så bliver jeg svinet til. Det er heftige ting, og det er helt okay,” siger Martin Krasnik. På den anden side er Deadline allerede blevet pensum på Danmarks Journalisthøjskole, hvilket Krasnik tager mindst lige så tilbage-

»

Det gør jo én vanvittig at høre de samme sætninger om morgenen, om formiddagen og hele vejen frem til de sene nyhedsudsendelser. Det er ren envejskommunikation – der er ikke nogen samtale i det. Og det skyldes en nul-fejlskultur blandt politikerne. En kultur, der er dræbende. lænet som kritikken. ”Så tænker man: Nåh, ja. Så slap dog af, altså. Så stort er det jo heller ikke!”

Seerne vil huske Krasniks interview med Morten Bødskov, hvor Krasnik helt atypisk for et interview stillede justitsministeren det samme spørgsmål 28 gange. Krasnik selv husker det som et af de bedste øjeblikke på Deadline. ”Efter fire minutter tænkte jeg: ’Det er simpelt hen løgn!’ Han har ikke tænkt sig at ændre sit svar. Manden har rent faktisk tænkt sig at sige den samme sætning uanset, hvad jeg spørger ham om. Og jeg tænkte: ’Nu går jeg hele vejen’,” erindrer Krasnik. Han understreger dog, at det ikke nødvendigvis var et nemt interview: ”Det er altid en

overvindelse at spørge. Det er jo ikke normalt at stille det samme spørgsmål så mange gange. Men det er heller ikke normalt ikke at svare, når man bliver spurgt.” krasnikeffekten ”Politikerne begynder måske at tage offentligheden mere alvorligt. I stedet for at sige de samme tåbelige to-tre sætninger hele dagen. Det er jo grundlæggende at opfatte befolkningen som små tåber, man kan udsætte for hvad som helst,” harcelerer Martin Krasnik. Men med tiden har han skimtet en ændring i den stil. I hvert fald når gæsterne møder ind hos ham. ”Jeg har kunnet mærke, at politikerne virker lidt mere velforberedte hos mig, end de gjorde for fire-fem måneder siden.

Det er et skidegodt tegn,” vurderer han.

Kritikere hævder, at Martin Krasnik personligt fylder for meget i programmerne – at hans holdninger overskygger de objektive interviews.

Til det svarer han: ”Jeg får hver eneste

Gave

ko r t t

uge kommentarer om, at jeg fylder for meget. Fordi jeg er lidt næsvis og stiller modspørgsmål, så tror folk, jeg selv mener det hele. Jeg undrer mig over, at folk kan tro, jeg mener så mange forskellige ting. Hvis det er rigtigt, har jeg de sidste to dage både ment, at det er fuldstændigt idiotisk og en glimrende idé at gå i krig i Syrien. Og det kan man jo ikke. Medmindre man er radikal,” joker Martin Krasnik, som ikke føler, at hans evner for at være kritisk og undrende stammer fra hans uddannelse. ”Jeg synes mest, det er sjovt.

Det er simpelt hen sjovt at gå til den!” siger han og giver et bud på grunden til sin konfrontatoriske interviewstil: ”Der ligger vel noget i mine dybere lag. Noget aggression. Lysten til at knække et eller andet, smadre noget, hvis det bliver for ordentligt. Jeg keder mig nemt. Jeg synes, det er sjovt, hvis der er nogen, der pludselig begynder at skændes. Jeg kan godt lide, når folk til fester holder taler, der er ubehøvlede og upassende,” smiler Martin Krasnik skælmsk.

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt il højs

koler

ne

Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold.

Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr.

Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

Den Gyldne Grundtvig Martin Krasnik modtager kulturprisen Den Gyldne Grundtvig d. 12. november på Odder Højskole.

Kulturprisen, som gives af Odder Højskoles Elevforening, blev uddelt første gang i 1999. Prisen tildeles personer, organisationer eller foreninger, der enten direkte har ydet en indsats for højskoletanken og højskolebevægelsens fortsatte eksistens i det danske samfund eller har bidraget til den folkelige oplysningstradition og kultur, som den danske folkehøjskole udspringer af.

Prisen uddeles på Odder Højskole tirsdag d. 12. november kl. 19.30 og består af et kunstværk af den lokale kunstner Mikael Jackson samt 10.000 kr.

STUDIEREJSE TIL

iSTanbul 5 dage/4 nætter på hotel med fly, fra kr.

2.295

www.kilroygroupS.com Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

Forslag til studiebesøg i Istanbul: • Skolebesøg • Møde med Imam om Islam • Virksomhedsbesøg

Barcelona, fly, 6 dage/5 nætter ................

Dubai, fly, 7 dage/5 nætter* ....................

Paris, egen bus, 6 dage/3 nætter .............

Prag, fly, 5 dage/4 nætter .......................

fra kr. 2.495,fra kr. 4.990,fra kr. 1.765,fra kr. 1.755,-

Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel - * er på hotel.

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

s. 27

debat Kommentar

s. 28

?

...

Vox volapyk

KOMMENTAR Den demokratiske flinkeskole er en misforståelse.

En politisk debat gør kun borgerne klogere, hvis de stiller debattørerne gode spørgsmål, og ordstyreren insisterer på, at der bliver svaret af marcus lantz, cand.mag. i retorik og lærer på krogerup højskole

”Jeg er ikke imponeret over kvaliteten,” siger passageren i IC4-toget i TV Avisen d. 30. september. Det kunne have været en hvilken som helst vox pop. Påstanden hænger i luften, og der klippes hurtigt videre. Vox populi, folkets stemme, bliver til vox volapyk, et larmende fravær af egentlige argumenter. Det er en af det hurtige tv-formats forbandelser og en ringeagt af borgernes evne til at argumentere og ræsonnere. Journalisten bør udfordre folk til at forklare sig. Det samme bør ordstyreren gøre i en politisk debat, når publikum stiller spørgsmål.

Det får de muligheden for, når danskerne d. 19. november atter skal til stemmeurnerne, og en af folkehøjskolernes nationalsportsgrene, den politiske debat, indtager skoler, biblioteker og arbejdspladser, og vi kan få svar på præcis de spørgsmål, vi mener, er de vigtigste for at kunne stemme på et kvalificeret grundlag. ”The Revolution will not be televised,” proklamerede Gil Scott-Heron i 1970, og trods massemediernes mulige betydning for det Arabiske Forår havde den sorte lyriker fat i noget. Tv og internet har givet os enorme muligheder for at følge med i det politiske liv, men det gammeldags vælgermøde

november 2013

giver os fortsat den bedste chance for at spørge politikerne direkte. Nuvel, vi kan også skrive en e-mail, gribe knoglen eller chatte og debattere direkte med dem via sociale medier, men ingen arena forpligter på samme måde som det direkte møde mellem mennesker.

Stiller vi dårlige spørgsmål (”Hvorfor slår du din kone?” eller mindre åbenlyse stråmandsvarianter, som mange politikere selv er særligt slemme til), bør vi i bedste fald forvente en opfordring til at finde på noget bedre. Stiller vi et godt spørgsmål (“Hvor vil I spare, når der bliver færre skatteydere?”), som debattørerne har svært ved at svare på, kommer ordstyreren ind i billedet. Ordstyreren har autoritet til at kræve et kvalificeret svar og bliver dermed bindeleddet mellem folket og de folkevalgte; altså borgernes ambassadør.

På tv får ordstyrere som Clement Kjersgaard og Martin Krasnik hug for deres afbrydende, aggressive stil. Det passer ikke til konsensusdanskerens mentalitet. Og vist var det udfordrende, da Krasnik d. 17. april 2013 gentog samme spørgsmål 28 gange til Justitsminister Morten Bødskov i Deadline, men Bødskov kunne ikke give et konkret eksempel, og Krasnik gjorde blot

sin journalistiske pligt. Samme pligt har ordstyreren, når borgerne stiller de vigtige, men også ofte ubehagelige spørgsmål til de politikere, som forvalter deres indflydelse og kommunale skattekroner.

»

Ordstyreren har autoritet til at kræve et kvalificeret svar og bliver dermed bindeleddet mellem folket og de folkevalgte; altså borgernes ambassadør.

Krogerup Højskoles grundlægger, teologen og kirkehistorikeren Hal Koch, mente, at demokrati var en livsform, der krævede deltagelse. Samtaledemokrat bliver Koch ofte kaldt. Men samtale er ikke lig med underdanigt at acceptere politikernes papegøje-

Klummen

@ debat s. 29

af kristian næsby, højskolelærer på nørgaards højskole

En altmuligmands bekendelser Uenig?

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

palaver. Jeg tror ærlig talt ikke, at Koch ville gide at høre på den udenomssnak, nutidens folkevalgte excellerer i (hvis tvivlen nager, så læs Christian Kocks bog De svarer ikke). I den kochske ånd bør politikervolapyk bekæmpes med dialog og samtale. Lad derfor ordstyreren gentage publikums spørgsmål, og giv publikum en ærlig chance for at forstå svarene.

Til kommunalvalget i 2009 var valgdeltagelsen blandt unge mellem 19 og 21 år nede på 46%. Måske går det endnu værre denne gang. Høj valgdeltagelse er afgørende for et sundt demokrati, for dagens unge mennesker er morgendagens voksne beslutningstagere. Den uvidenhed, politikerlede og samfundsafmagt, der ligger til grund for den lave stemmeprocent, vil det tage mange år at genoprette. Et sted at starte er at vise alle borgere, men særligt de unge, at live politiske debatter er et udmærket sted at blive klogere på de kandidater, der vil gøre sig fortjent til ens stemme.

Politiske debatter er et af demokratiets hovedarterier. Lad derfor blodet bruse, og lad ordstyrer udfordre både publikum og politikere. Det kan vi kun blive klogere af.

Sent i aften sætter jeg mig i bussen sammen med eleverne med kurs mod Berlin. De næste fem dage er min rolle som højskolelærer at være rejseleder og guide i Berlins kulturelle virvar. I sidste uge underviste jeg i mit linjefag ”Skriv!”, i aktualitets- og debatfaget ”Uden for boblen”, hvor vi diskuterede Syrien-problematikken, onsdag gennemgik jeg Breaking Bad’s narkobaron Walter Whites storhed og fald i valgfaget ”Serienørd”, og torsdag formiddag trænede jeg elever i indendørs fodbold.

Forrige uge havde vi et stort kursus om besættelsen, og i næste uge skal jeg til en morgensamling snakke med ældre EDB-kursister om Facebook.

Alsidighed! Ét af kravene til en fuldtidshøjskolelærer i dag – i hvert fald, der hvor jeg arbejder – er netop at kunne bidrage med meningsfyldt indhold i mange forskellige sammenhænge. Heldigvis er den store alsidighed ledsaget af en lige så stor grad af frihed. For som højskolelærer er jeg ikke begrænset af pensum, lærerplaner eller kanonforfattere, der absolut skal gennemgås. Hvis min undervisning lever op til kravene om oplysning og dannelse, måles succesen udelukkende på, om kursister og elever oplever indholdet og formidlingen som spændende og relevant.

Den varierede hverdag og friheden til at fokusere på det, jeg synes er allermest spændende, er to ud af mange årsager til, at jeg er rigtig glad for mit job som altmuligmand.

er højskolerne globale nok? ”Det kan godt være, at mange højskoler har det globale på programmet, men jeg oplever ikke, at de kommer ud over rampen og deltager i det globale demokratiske dannelsesprojekt.”

René Jacobsen på facebook.dk/hojskolebladet du er køn, mand! ”Kønnenes spændingsfelt skal fortsætte, men helst på et andet grundlag.

Lige nu ser det ud til, at kvinderne tromler ind og overtager mange akademiske uddannelser, og mændene indtager de håndværksmæssige uddannelser.”

Erik Lütken på hojskolebladet.dk tillykke ”Jamen tillykke, men hvad har du tænkt dig, at du skulle leve af?”

Majbritt Petersen til musikeren Julie Groove, der fandt sig selv i musikken på en højskole på facebook.dk/Hojskolerne

højskole Navne

Navne med småt

aktuelt: s. 30

En dansende jubilar Teatret banede vejen til højskolen for Else Mathiassen. 1. august fejrede hun 25 års jubilæum på Vestjyllands Højskole. Af dem har hun været forstander de sidste elleve – et job, hun aldrig havde forestillet sig.

Det alternative teater var hendes passion, men en svær levevej, hvorfor hun sideløbende gik på teaterlederlinjen på Herning Højskole og senere tog en læreruddannelse. Da Vestjyllands Højskole slog en teaterlærerstilling op, så hun muligheden for at slå tre fluer med et smæk: At slå sig ned på landet med den nystiftede familie, undervise og udleve teaterpassionen.

I fjorten år underviste hun primært i teater, men også i fag som ”Psykologi” og ”Fortælling”, mens orloven gik med teaterturnéer. Faktisk stod hun på tærsklen til endnu en orlov – og muligvis et farvel til Vestjyllands Højskole – da forstanderstillingen blev ledig.

”Muligheden kom på det rigtige tidspunkt, for jeg var færdig som teaterlærer. Jeg havde dog egentlig aldrig overvejet, om jeg havde en forstander i maven. Rent faktisk var jeg ret spændt på, hvordan jeg ville reagere på svaret, da jeg søgte jobbet. Men jeg blev glad, da jeg fik det – og det har jeg været siden,” siger Else Mathiassen.

Særligt er hun glad for de afvekslende arbejdsopgaver – og for at hun har en bestyrelse, der giver hende lov til at føre nye idéer ud i livet. ”Jeg er i gang med noget nyt hele tiden. Der er altid noget at kaste sig over. Og så er jeg heldig, at jeg får lov at kaste mig over det, jeg gerne vil. Fx blev jeg gradvist mere og mere interesseret i dans, da jeg var lærer, og det er jo blevet et hovedområde, efter jeg blev forstander,” fortæller jubilaren og slutter: ”Og så er det jo fantastisk at arbejde et sted, hvor man dagligt kan mærke, at man gør en forskel.”

de navnkundige v. kurt v. andersen:

Tom fra Thy Ved Højskolen i Thy ligger en stor sten med Dannebrog på. På kanten står: ”Jeg bringer glædeligt budskab – fjenden er i landet.” Et Saxo-citat om Folke, som forsøger at vække folket.

Mindestenen ærer frimenighedspræst Folke Trier Hansen, som samlede en broget flok til sine højskoledage i Hundborg forsamlingshus. Blandt dem Tom Kirk fra Tousgaard. Han var elev på Viborg Gymnastikhøjskole og mødte den grundtvigske livsoplysning i frimenigheden i Rønshoved og som gymnastiklærer og karl hos Poul Grosbøl på Støvring Højskole. Tom blev hoveddrivkraften i oprettelsen af Højskolen i Thy, som indviedes 1982.

Skolens formål var bl.a. at ”opildne eleverne til kamp for ånd, sandhed og folkelig frigørelse.” Lidt af en melding

november 2013

i de tider. Tom var medstifter af andelsvirksomheder og skoler samt landmand. Hans skrivebord var et syndigt rod af regnskabsbilag, dyrkningsvejledninger, Højskolebladet, Friskolebladet, Grundtvigs og Kolds skrifter, Snorres Edda og Martin A. Hansens noveller.

Da jeg som forstander på højskolen i 1983 opsøgte Tom med årsregnskabet, kunne han godt se, at det var dårligt nyt. Et underskud på 180.000 kr. Han satte sine malkespande på gårdspladsen, tog cerutten ud af munden og sagde: ”Nå for fanden, er-ed bare penge – æ troed det war møj wae!” Livet i al dets rigdom er dog altid vigtigst. Tom Kirk er i sandhed et frisindet, åndsbåret menneske, der har sat sit personlige mærke på sin hjemegn – en mærkesmand, som sagaen siger.

Jernkvinden fra Vejle Lærer på Vejle Idrætshøjskole Thea Storm Hansen har nu en vaskeægte verdensrekord. I september formåede hun som den første kvinde i historien at gennemføre elleve ironmans på elleve dage. En ironman er 3,8 km svømning, 180 km cykling og et maraton. Den 33-årige jydes kraftpræstation satte dog sine spor undervejs: Hun var så træt til sidst, at hun sov gående.

Ny lærer Vestjyllands Højskole har ansat Rane Baadsgaard Lange som ny lærer i faget ”Økologisk iværksætter”.

33-årige Rane er uddannet cand.scient.pol og har arbejdet med bæredygtig udvikling og klimapolitik i Klima- og Energiministeriet og ved Dansk Institut for Internationale Studier. Sideløbende er han i gang med efteruddannelsen ”Sustainable co-creation”.

Fra forstander til lærer Efter 20 år på posten fratræder Louis Mogensen forstanderstillingen på Nordjyllands Idrætshøjskole, for at fokusere på lærergerningen og overordnede pædagogiske udviklingsopgaver. Bestyrelsen har konstitueret forretningsfører Ole Wille som forstander, indtil en ny er fundet.

Fødselsdag I Egmont Højskolens stærke mand Ole Lauth kunne fejre sin 65-års fødselsdag d. 20. september. Han har været forstander siden 1991 og har stor andel i skolens succes.

Ole stiller desuden op til kommunalvalget for Socialdemokraterne. Tillykke!

Fødselsdag II Tidligere højskoleforstander og nuværende lektor ved Sct. Knud Gymnasium i Odense, Erik Boel, fyldte 60 år d. 25. september. Erik var forstander på Krogerup fra 2005-08, og i de efterfølgende to år bestred han samme post på Europahøjskolen – den nuværende Højskolen på Kalø. Også tillykke til ham.

Nyt fra FFD

Foreningens kurser

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark 2013

Arrangementer på din højskole Alle højskoler, der opretter arrangementer i Kultunaut, får automatisk også vist deres begivenheder på hojskolerne.dk. Hver højskole har desuden mulighed for at vise de indtastede arrangementer på deres egen hjemmeside. Kontaktperson: Mark Brenfelt, mab@ffd.dk

Fik du læst de nye portrætter af tidligere højskoleelever?

Mød designeren, musikeren, iværksætteren og music manageren, der alle fik mod på at kaste sig ud i spændende karrierer efter et højskoleophold. Alle nævner de, hvordan højskolen fik dem til at tro på egne evner og gav dem et netværk, som de stadig trækker på i deres professionelle liv. Portrætterne er produceret af Soundvenue og bragt i tidligere numre. www.hojskolerne.dk/interviews

7. november Midtvejsseminar for s. 31 højskolepædagogisk udviklingsprojekt (HUP) Brandbjerg Højskole 7. - 9. november Frie Skolers Fællesmøde Gymnastikhøjskolen i Ollerup 12.-13. november Sekretær- og forretningsførerkursus Nørgaards Højskole 28.-29. november Forstandermøde Egmont Højskolen 5. december Kursusdag for viceforstandere og souschefer Højskolernes Hus

2014 22.-24. januar Kursus for nye forstandere Rødding Højskole 19.-20. marts Informationsseminar og netværksmøde: Digitalisering i undervisningen Sted oplyses senere 22.-23. maj Årsmøde og generalforsamling Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Se mere på www.ffd.dk

H

PORTRÆT AF EN MUSISK ILDSJÆL Sidsel Nørgaard-Larsen er ved at færdiggøre sin uddannelse i Music Management, hvor hun får lov til at kombinere sin passion for projektledelse med sin store kærlighed til musik.

FOTO: MIKKEL SUPPRAS

un begyndte sin karriere i musikbranchen som ansat på Kenneth Bagers pladeselskab Music for Dreams, hvor kreativitet og innovation var de drivende kræfter og blev en legeplads, hvor hun kunne udfolde sig.

“Det var et dybt inspirerende arbejdsmiljø, og Kenneth var en helt unik læremester – præcis lige så farverig, fantasifuld og uforudsigelig, som man forestiller sig,” fortæller hun. ”Jeg har haft fantastiske oplevelser med artister som Aura, Specktors og Giana Factory hos Music for Dreams, hvor især musikvideoproduktioner og arbejdet med 80’ernes legendariske Coma Club fungerede som en kreativ legeplads.”

I dag har Sidsel fortsat musikken og kreativiteten som omdrejningspunkt i sit arbejde med PR og livesessions for den danske

streamingtjeneste WiMP. “Om ti år kaster jeg stadig min kærlighed over musikken – med lidt held som en brancheaktør, der formår at balancere arbejdslivet med dyrkelsen af mine egne kreative musikprojekter. Jeg har også en vision om at kunne bidrage til programudviklingen af et tv-program, der tager musikformidlingen seriøst og giver musikken en ny og velproduceret platform.”

Drømmene for fremtiden er store, men det var et højskoleophold, der var med til at afklare Sidsels karrierevalg.

“I løbet af mit højskoleophold blev jeg overbevist om min karrierevej: Jeg ville kombinere min kærlighed for musik med en professionel karriere i musikbranchen.”

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

KLIP & FOLD EN FLIP-FLAP

1. Læg papiret m. forsiden opad. Fold langs midten på begge leder.

2. Læg papiret m. bagsiden opad. Fold hjørnerne mod midten.

3. Læg papiret m. den røde side opad. Fold igen hjørnerne mod midten.

Uddeles til unge på uddannelsesmesser

4. Fold papiret på langs - igennem midten, så du kan se kendisserne.

KÆRESTER Det er svært ikke at blive forelsket, når man går på højskole – hvem ved, om du kommer hjem med en sød kæreste?

Josefine

HØJSKOLE En højskole er dit hjem, så længe opholdet varer. Du bor, spiser, fester, hygger og har undervisning på skolen (ligesom på en efterskole).

VÆRELSE På en højskole kan du vælge at få dit eget værelse, men de fleste synes, det er hyggeligt at bo sammen med en anden.

KLEJNER

FREMTID På højskolen kan du få afklaret dit kommende studievalg eller forberede dig til uddannelser med optagelsesprøve.

FAG Sammensæt dit eget skema blandt mere end 300 forskellige fag – fx foto. Styrk dine talenter og din karrierevej. Der er ingen eksamen.

REJS Næsten alle højskoler tager på studietur. Pak din kuffert og kom med på fx skitur til Østrig, projektarbejde i Mexico eller en filmrejse til USA.

SENG KUFFERT

VEJ FOTO

Nikolaj

VENSKAB Mennesker, du lige har mødt, bliver lynhurtigt dine bedste venner, for på højskolen fordyber man sig i venskabet.

PRIS Det koster cirka 1.300 kr. om ugen at gå på højskole, men prisen kan variere efter fagudbud, studierejse, faciliteter mv.

november 2013

Mads

HJEM

KYS

KRAM

5. Stik hver hånds pege- og tommelfingre ind i flapperne.

Simone