Højskolebladet September 2013

WWW Fra udenadslære til viden om viden Med på en lytter Interview med internetaktivist Daniel Domscheit-Berg

s. 1

Højskolernes omdømme er fremragende Ny undersøgelse giver muligheder

september 2013

siden 1876

s. 2

www.dr.dk/ungkunst - et kreativt, skabende rum, hvor unge kan uploade kunst inden for sang, billedkunst, foto og lyrik og f책 feedback fra sitets mentorer

Et samarbejde mellem

september 2013

INDHOLD september 2013

s. 4 Leder Paranoid medløber s. 5 Til tiden CTLR+COPY

www

Fra udenadslære til viden om viden s. 6 s. 10 Tidsånden kort Ifølge Mads Eslund s. 11 Grundtvig var den første blogger Indspark ved Hans Hauge s. 12 Billedligt Det bedste fra højskolerne s. 14

Med på en lytter Interview med internetaktivist Daniel Domscheit-Berg

s. 18 Bøger Kennedys ord for freden

HØJSKOLE s. 20 Højskolen kort s. 22 At spille computer sammen Tæt på et digitalt musiklandskab s. 24 s. 28 Debat og kommentarer s. 30 Navne

Højskolernes gode rygte “Vi som skoleform skal benytte omdømmeanalysens positive vurdering af højskolernes troværdighed, som rygstød til i langt højere grad at blive en aktør i samfundsdebatten på vores individuelle fagfelter.”

- lisbeth trinskjær, forstander på ubberup højskole

september 2013

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 7/september 2013. 138. årgang

Paranoid medløber Andreas Harbsmeier Redaktør

jeg har en ven. han var en af de sidste, der fik en mobil – og har stadig en af de gamle nokia-telefoner. uden e-mail, uden inter net. Kun SMS og telefon. Han har endnu ikke en Facebook-konto og ved dårligt nok ved, hvad Twitter er. Han er skeptisk. De fleste kender nok typen. Sådan var det også, da fjernsynet kom til, og radioen og fastnettelefonen.

På sin vis er det lidt asocialt at sætte sig uden for sociale medier. Vi ses ikke så ofte, så jeg kan ikke følge med i, hvordan hans børn udvikler sig, i hvilken retning hans interesser går, og hvor han rejser hen på ferie. Og på sin vis beundrer jeg ham for det. Det er sært befriende, når nogen sætter sig ud over de digitale kommunikationskrav, nægter den konstante allestedsnærværelse. Et eller andet sted ville jeg ønske, at jeg var i stand til at gøre det samme.

For jeg ved strengt taget ikke, hvad alle de oplysninger, jeg mere eller mindre frivilligt gør tilgængelige for en eller anden algoritme, der kan tegne et ret præcist billede af, hvem jeg er, hvem jeg kender og hvad jeg interesserer mig for, bliver brugt til.

På den ene side giver min permanent online-tilværelse mig adgang til en verden, der er større end mig selv. Hvor jeg kan hente uanede mængder af ny viden, og hvor jeg kan få et hurtigt socialt fix. Det vil jeg, når det kommer til stykket, nødigt undvære. Bekræftelsessyge og vidensbegærlige er vi jo alle i et eller andet omfang. På den anden side gør jeg mit digitale fingeraftryk tilgængeligt for en verden, jeg slet ikke kender – og for et marked, hvis motiver er helt uigennemskue-lige.

Vi ved endnu ikke, hvad denne form for digitalt liv gør ved os. Men vi kan være ret sikre på, at der hele tiden er nogen derude, der gør deres bedste for at finde ud af, hvordan de udnytter min digitale identitet bedst muligt. For at tjene penge. For at stoppe mig, inden jeg bliver terrorist. Det er nok en vis skepsis værd. At være en paranoid medløber er ingen skam.

»

Vi ved endnu ikke, hvad denne form for digitalt liv gør ved os. Men vi kan være ret sikre på, at der hele tiden er nogen derude, der gør deres bedste for at finde ud af, hvordan de udnytter min digitale identitet bedst muligt.

september 2013

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Sara Peuron-Berg Tlf. 3336 4267 Jeppe Langkjær redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Johannes Henriksen Jeppe Langkjær Sara Peuron-Berg Lone Højgaard Viemose Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2013: #8: 26. september #9: 31. oktober #10: 28. november #11: 19. december Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

CTRL + COPY

s. 5

FORSKNING Unge i EU bruger især internettet til lektier, men kopierer ofte tekst direkte, viser rapport. Så længe de er kritiske, er det dog ikke et problem, mener projektleder i Medierådet af lone højgaard viemose

sociale medier og virtuelle verdener, chatrooms, file sharing, youtube og blogs.

Mulighederne er mange, og fristelserne store for de unge digitale verdensborgere.

I maj måned 2013 udkom rapporten ”Children´s Use of Online Technologies in Europe” udarbejdet i forbindelse med forskningsprojektet “The EU Kids Online”. Undersøgelsen viser blandt andet, at børn og unge især bruger nettet i forbindelse med deres skolearbejde, både i og efter skoletid. Til dette formål er Google og Wikipedia de mest brugte sider. Andre vidensbaserede sider bliver sjældent brugt. Undersøgelsen viser også, at de fleste skolebørn kopierer tekst direkte fra nettet, når de laver deres lektier, og at de stort set altid forsøger at skjule plagiatet.

Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, projektleder på Medierådets Videnscenter, finder dog ikke resultatet videre bekymrende. ”Børnene skal lære at navigere på nettet, og de skal lære selv at producere viden ud fra de informationer, de finder,” siger hun og foreslår, at man implementerer netbaseret informationssøgning i undervisningen. ”Én ting er at være vokset op med de nye medier og med lethed kunne betjene en tablet, noget andet er at kunne bruge sin kritiske sans,” siger hun.

Pornosider, netmobning og voldelige computerspil er blot nogle af de mange farer, vi voksne tror lurer på de kære små. ”I stedet for at bruge ordet farer vil jeg bruge ordet udfordringer,” siger Lisbeth Holmegaard. Men hvad

Polfoto

så med de så omdiskuterede sociale medier? Undersøgelsen viser, at 50% af de 11 til 16-årige europæiske børn og unge finder det nemmere ”at være sig selv”, når de er på internettet. De eksperimenterer, forklarer Lisbeth, på samme måde, som man gjorde tidligere, men nu via de nye medier. ”Da jeg var ung, stod jeg foran spejlet og sang med en hårbørste. I dag står de måske og synger, mens veninden filmer dem, så de bagefter kan se sig selv,” forklarer hun.

Børn og unge har dog brug for råd og vejledning fra voksne, når de færdes på nettet, men det har de jo også, pointerer hun, når de ikke er på nettet: ”Vi har en tendens til at kaste et meget kritisk blik på medierne,” siger hun. ”Men de (børnene) lærer jo rigtig meget af deres aktiviteter på nettet.”

»

Én ting er, at være vokset op med de nye medier, og med lethed kunne betjene en tablet, noget andet er at kunne bruge sin kritiske sans.

- lisbeth brunebjerg holmegaard

tendens Den digitale revolution

WWW

s. 6

Polfoto

TENDENS Bare google det! Internettets evige vidensstrøm giver fantastiske muligheder for udveksling af idÊer og information, men hvad gør det ved os? af johannes henriksen

september 2013

s. 7

”hvorfor ligner det svenske flag egentlig det danske?”

Godt spørgsmål, tænkte Tor Nørretranders, som sad ved middagsbordet med familie og venner på en svensk ødegård i Blekinge langt fra alfarvej.

Dog ikke længere væk, end at smartphonen fungerede upåklageligt, og snart var både Tor Nørretranders og den 14-årige pige, der stillede spørgsmålet, blevet klogere på sammenhængen mellem det svenske flag

og Dannebrog og den dansk-svenske historie. ”I stedet for bare at mumle et eller andet om Estland og 1219 kunne vi rent faktisk slå op på Wikipedia og få svaret med det samme,” fortæller Tor Nørretranders.

Nettet tilbyder i dag en uendelig mængde af data, informationer og viden. Netflix, e-bøger, Spotify, Wikipedia, borger.dk, apps og Google. Vi behøver ikke længere have bøger, cd’er,

dvd’er, mapper med personlige papirer eller leksika. Med en smartphone ved hånden har vi det hele. Bare google det. æg og idéer I år er det 20 år siden, at den første internetbrowser kom frem, og den digitale revolution har fundamentalt ændret vores brug af data og viden.

Vores muligheder for at dele informationer, diskutere og forbinde os med

tendens Den digitale revolution

s. 8

»

For de digitale indfødte er den ekspertviden, vi andre er vokset op med, blevet koblet fra det enkelte menneske. For dem handler det ikke længere om at ophobe viden selv, men derimod om at håndtere og sortere i den viden, som er tilgængelig derude - søren schultz hansen, rådgiver og forfatter

hinanden er vokset eksplosivt. Men hvad stiller vi op med alle de informationer og al den viden? Er vi blevet klogere eller dummere?

Tor Nørretranders har skrevet et af indlæggende i John Brockmans bog How Is the Internet Changing the Way You Think?, som blev til på baggrund af 172 blogsvar på samme spørgsmål.

Nørretranders påpeger her, at hvis der er uendelige mængder af viden, er det umuligt at indoptage det hele. Det, skriver Nørretranders, viser, at livet ikke handler om at samle information og viden. Det handler om at dele.

Tor Nørretranders kalder derfor internettet for en gaveøkonomi. For ham er den digitale revolution bemærkelsesværdig, fordi den gør det muligt at distribuere og dele information og viden stort set uden omkostninger.

Som eksempel nævner han et gammelt kinesisk ordsprog, som han mener, internettet er en virkeliggørelse af: ”Hvis jeg har ét æg, og du har ét æg, og vi bytter, så har vi begge to ét æg. Men hvis jeg har én idé, og du har én idé, og vi bytter, så har vi begge to to idéer”. ”Dengang information var bundet til bestemte medier som bøger eller film, var det altid forbundet med store omkostninger at videregive sin viden.

I dag bidrager alle med viden og informationer – og alle får noget igen. Det bliver vi alle sammen rigere af,” siger Tor Nørretranders. folkets redigering Wikipedia er det klassiske eksempel på vidensdeling i den digitale tidsalder.

Den internetbaserede encyklopædi skrives og redigeres af tusindvis af brugere. Hver dag, hvert sekund føjes ny viden til. Hvor viden tidligere samledes og udgik fra nogle få, højt specialiserede eksperter, er det kendetegnende for den digitale vidensmængde, at den produceres af masserne, påpeger rådgiver og forfatter Søren Schultz Hansen.

Han har skrevet bogen Årgang 2012 om de digitale indfødte – den

september 2013

generation af unge, som er vokset op med internettet som en naturlig del af virkeligheden. Hvor viden traditionelt har været forstået kvalitativt som specialiseret viden, der er koblet til den enkelte højtuddannede ekspert, så er det digitale vidensbegreb langt mere kvantitativt, mener Søren Schultz Hansen. Det er alles viden, der bliver samlet.

Som eksempel nævner han fotografiet. Engang var den bedste måde at producere et nyhedsfotografi at uddanne en fotograf med en specialiseret kunnen, som krævede oplæring, træning, dyrt udstyr og tekniske evner.

I dag produceres flere og flere gode og måske de allermest sensationelle nyhedsfotografier ikke af få, veluddannede fotografer, men af almindelige øjenvidner, fordi alle har et kamera af efterhånden god kvalitet lige ved hånden. Tænk blot på de kendte fotos fra 9/11, som stort set alle sammen er taget af amatører.

Det samme gør sig gældende for Wikipedia. Hvis alle bidrager, får vi et lige så godt eller bedre produkt, end når nogle få eksperter udgiver Encyclopedia Britannica. Så kvaliteten af viden forbliver høj, selvom der ikke nødvendigvis er specialister bag. det generøse net Både Nørretranders og Schultz Hansen beskriver den digitale revolution som en demokratisering af vidensbegrebet. Stadigt flere kan bidrage til produktion og deling af viden, som ikke længere er for de få i elfenbenstårnet. En udvikling de begge betegner som grundlæggende positiv. ”Forestillingen om, at nettet gør os overfladiske og historieløse, er noget vås. Den digitale udvikling har netop gjort det muligt at opsøge viden – historisk såvel som aktuel – når vi har brug for den. Internettet er generøst – på samme måde som mennesker er det,” siger Nørretranders.

Jørgen Bang, ekstern lektor på

s. 9

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet, er enig med Tor Nørretranders i, at internettet er generøst. Jørgen Bang har arbejdet med digitale medier og læring siden engang i 80’erne. ”Der foregår en masse læring i det net, og det kan vi ikke komme udenom. Min opfattelse er, at vi har fået en fordel ved, at vi kan få viden her og nu – når vi har brug for den.”

viden om viden Vidensbegrebet har ændret sig på den måde, at vores paratviden er blevet mindre. Det klager mange over, men

»

Noget af det allervigtigste for et læringssystem er jo ikke, at vi får enkelte informationer frem, men at vi har en struktur at hænge det op på.

- jørgen bang, ekstern lektor på center for undervisningsudvikling og digitale medier ved au det er ikke det væsentlige, det er bare detaljer, mener Jørgen Bang. Han henviser til, at han ikke kan huske sine børns telefonnumre. For de er lagret digitalt, og så kan hans hjerne i stedet lagre andre ting.

Men tilgængeligheden af viden i sig selv er ikke nok, understreger han. Det er tilstedeværelsen af en baggrundsforståelse til gengæld; det er fornemmelsen for mening og sammenhæng, der er afgørende, og som ikke må negligeres, bare fordi viden er let at få at i, mener Bang

Søren Schultz Hansen hæfter sig ved, at ingen skoler i dag beder eleverne huske en masse udenadslære, for det kan de bare slå op. Det handler i stedet om, hvad de gør med den viden. ”For de digitale indfødte er den ekspertviden, vi andre er vokset op med, blevet koblet fra det enkelte menneske. For dem handler det ikke længere om at ophobe viden selv, men derimod om at håndtere og sortere i den viden, som er tilgængelig derude.”

Elever skal ikke længere dyrke specialkompetencer, men opnå en metakompetence, siger Schultz Hansen.

En viden om viden. Han forklarer: ”Det handler om, at man bliver i stand til at udvælge, udøve kildekritik, at man formår at skabe en helhed ud af de mange fragmenter.”

Jørgen Bang peger på uddannelsessystemet som ansvarlig i forhold til digital læring. ”Noget af det allervigtigste for et læringssystem er jo ikke, at vi får enkelte informationer frem, men at vi har en struktur at hænge disse op på.

Der mener jeg, at udannelsessystemet har en opgave, som ikke har ændret sig forfærdeligt meget. En eller anden grad af strukturel viden om, hvor ting hører til, for så ved vi også, hvor vi skal søge efter informationer. Og den viden vi får frem, kan vi så bruge til noget.”

I lighed med Schultz Hansen siger han, at viden uden sammenhæng blot er en uendelig mængde data. ”Det er den bagvedliggende struktur, jeg mener er vigtig ikke at smadre, for så får vi et fragmenteret samfund, hvor vi ikke er klar over, at der ligger en historie bag os, som fører frem til, hvor vi står i dag.”

Og det svenske flag? Ja, det er efter al sandsynlighed inspireret af det ældre Dannebrog, som faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i det nuværende Estland d. 15. juni 1219. Tjek selv efter på Wikipedia. Men glem ikke kildekritikken.

Danmark online Danmark, Nederlandene og de øvrige nordiske lande er de europæiske lande, hvor adgang til og brug af nettet er mest udbredt.

Næsten alle familier med computer i hjemmet har også adgang til internet. I alt har 86% af alle danske familier adgang til internet.

Andelen er højest for børnefamilier.

Andelen af EU-borgere, som bruger internettet dagligt, har været stigende og ligger på 59% af befolkningen i EU. Det mest populære formål er at sende e-mails. 65% af borgerne i EU bruger denne kommunikationsform.

79% af danskerne bruger netbank. I EU er det 40%.

Danskerne er førende i EU mht. online-kontakt med offentlige myndigheder. 80% af danskerne har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider mod 39% af EU-borgerne.

31% af danskerne og 16% af EU-borgerne bruger internet på mobilen dagligt eller næsten dagligt. De fleste læser eller sender e-mails eller bruger sociale medier.

Danmarks Statistik 2012

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort – ifølge Mads Eslund

Forfatter og lærer på Testrup Højskole. På orlov, midlertidigt emigreret til syd for Hamar i Norge indtil august næste år.

Haves: stort træhus, havetraktor, arbejdslegat og masser af taknemmelighed.

Badstuehykleri

Jeg drikker et glas mælk, og så falder den med det samme: ”Jeg drikker et glas mælk”. Jeg indfører kunstighed i mit eget liv, teatraliserer min tilværelse, gør alt, hvad jeg foretager mig til en anledning til sprog. Kan man gennemføre en hel dag som La Cour i Rejseholdet: ”Jeg går ind …”. Sit eget liv læst, klovnet udmåling af afstand, skepsis, til sig selv.

I badeanstalten Spanien i Aarhus skal børn fra syv år klæde om i eget køns omklædningsrum. Men man må gerne læse M! i kurbadsafdelingen, som er for begge køn i alle aldre. En hard body fyr gjorde det i saunen forleden, sad der i varmen med bred benstilling og læste om kvinder med pikmund og retoucherede kroppe. Det var badeanstaltens magasin, deres abonnement.

genialt

Uforståelige minder At den hund løb nærmest sidelæns hen ad vejen! At min første våde drøm handlede om Anni, min fysiklærer, hun kørte på motorcykel med sidevogn og havde en bred røv, hun havde også et smittende smil og begejstring, men det er jo ikke oplagt frække markører. Hvilken syret ligning har skabt mig, der står her og måber på den anden side af facittegnet?

september 2013

morsomt

mads eslund

At sige, hvad man gør

forbyd

træls

s. 10

Kulturprogrammer Go all in eller lad helt være! Det er jo ikke dejligt at læse, det er ikke dejligt at skrive en bog, det er ikke spændende, hvad en forfatter laver til daglig. Det er heller ikke spændende, hvad du mener, der står i en bog. Hvad står der, kunne man i stedet spørge.

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Hans Hauge Dr.phil. og lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. Fast kommentator på Jyllands-Posten Rasmus Kjær

Ove Korsgaard

Asser Amdisen

Grundtvig var den første blogger INDSPARK Hvorfor digitalisere Grundtvig?

Jeg var censor ved en mundtlig eksamen i dansk litteraturhistorie her før sommerferien. Grundtvig indgår ikke i pensum. En cand.mag. i Nordisk fra Aarhus Universitet kan bestå eksamen uden at have læst en eneste linje af ham. Det ville også være næsten umuligt at lave et undervisningsforløb om ham, fordi undervisningstilbud er afhængige af ”markedet”, dvs. de studerendes ønsker og interesser.

På den måde har de studerende fået en enorm magt over forskningen, for forskning og undervisning hører sammen. Derfor dur det ikke at forske i noget, hvis der ikke er kunder.

En del af de studerende var oppe i J.P. Jacobsens Niels Lyhne. De kunne gøre rede for mange ting ved romanen, men de forbandt ikke noget med året 1864 – det år Niels dør. Historien er glemt, og dermed jo også historiens byrde. De kendte alle til det moderne gennembrud. Før det troede menneskene på Gud, men det gjorde de ikke efter 1871. Det, der dog optog mig mest ved denne eksamen, var, at ingen havde selve romanen. De ejede

den ikke. Der var en del, som havde lånt den på biblioteket, mens resten havde den på computerskærmen eller som en bunke papir. I fremtidens dansklæreres hjem vil der ikke være bøger, og tankevækkende nok er Niels Lyhne netop genudgivet som ”klassiker”.

Hvem skal eje denne bog? I hvis hjem skal den stå?

Det var først her før sommer, at jeg erfarede bogens død og så et glimt af fremtidens ”digitale humaniora”, dvs. det bogløse, men ikke papirløse, for tekster lægges ud som Pdf-filer. De studerende er vrede, hvis de skal købe bøger. De er allerede digitaliserede.

Nu kunne jeg pludselig forbinde noget med Grundtvigs kamp mod bogen, hans opfattelse af den som en grav, den bogløse højskole og det levende ord. Han frigjorde Ordet fra Bogen, dvs. bibelen. I grunden var Grundtvig den første blogger. Han skrev jo ikke i streng forstand bøger, sådan som fx Kierkegaard gjorde. Han lavede tidsskrifter, som Danne-Virke. Han skrev det hele selv. Hans skrifter spredtes på mange måder: i aviser, bøger, tidsskrifter som pamfletter osv. Han benyttede datidens mest moderne kommunikationsmidler: Dansk Kirketidende.

Nu er han så ved at blive digitaliseret på et statsligt Grundtvig-center ved Aarhus Universitet. Hvorfor? Argu-

mentet er underligt: ”Igennem tiden er Grundtvig dog især i politiske debatter blevet taget til indtægt for alverdens forskellige overbevisninger, og derfor er det vigtigt, at hans tekster og tanker bliver gjort tilgængelige for alle. Kun derved kan Grundtvigs forfatterskab inddrages og diskuteres på et mere kvalificeret grundlag, end tilfældet er.

Der er imidlertid ingen, der i dag har adgang til alle hans tekster, da mange af teksterne kun findes i over hundrede år gamle førsteudgaver eller forældede samleværker.”

Det synes, som om digitalisering kan modvirke politisk misbrug af ham.

Hvem har taget ham til indtægt? Han har været brugt til ”alverdens forskellige overbevisninger”, og det skal åbenbart standses. Han skal diskuteres på ”et mere kvalificeret grundlag” – ja, altså mere kvalificeret end Hal Kochs, Thannings, Ebbe Reichs og Søren Krarups?

Nu er Grundtvig tilgængelig for ”alle”, og så konstaterer vi, at i al fald fremtidens dansklærere ikke skal eller vil læse ham. Hvem mon ’alle’ så er?

Hvis bogen var en grav, da forekommer det mig, at et digitaliseret forfatterskab er et mausoleum – et kæmpegravmæle, der fyldes med tekster, der aldrig vender tilbage til livet.

s.s.11 11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto og tekst: Anne Mortensen, elev på Krabbesholm Højskole

Den forkerte analoge virkelighed Billedet er analogt og har enten under fremkaldelsen eller på grund af kunstigt lys fra en gadelampe skabt en ”forkert” gengivelse af virkeligheden. Lyset giver derfor en følelse af en uvirkelighed, og fotografiets stemning samt det lille lys bag bygningen åbner for en anden verden.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra en række højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

september 2013

s. 13

tendens PortrĂŚtinterview

Med pĂĽ en

s. 14

Polfoto

september 2013

lytter

s. 15

INTERVIEW Vi mangler en seriøs diskussion af, hvad der skal være privat og offentligt i det digitale rum. Gennemsigtighed og beskyttelse af privatsfæren er det vigtigste. Interview med internetaktivist og tidligere Wikileaks-talsmand Daniel Domscheit-Berg af andreas harbsmeier

tre kvarter går der fra det aftalte tidspunkt, før 35-årige Daniel Domscheit-Berg iført klipklapper og løstsiddende sort tøj, kommer småløbende hen til stationsbygningen i den lille tyske by Fürstenberg, godt en times kørsel uden for Berlin, for at undskylde, at han kommer for sent. Internetaktivisten og den tidligere Wikileaks-talsmand bor i en kæmpestor, lidt ramponeret villa lige over for stationen i den lille søvnige post-DDR by sammen med sin kone og hendes 13-årige søn. Han har sovet over sig – fordi han arbejdede til kl. 3 om natten.

Og så har han ingen mobiltelefon, som man kan ringe til. Han ønsker ikke, at nogen skal følge med i, hvor han befinder sig, og hvem han taler med om hvad.

Selv om Domscheit-Berg aldrig har oplevet – eller fået bekræftet – at nogen følger med i hans gøren og laden, har han svært ved at forestille sig, at det ikke skulle være tilfældet. Men Domscheit-Berg gør ingen stor sag ud af det. Han er bare nøgtern omkring det. Han vil sætte så få private spor på internettet som muligt. Derfor har han heller ingen Facebook-profil, Twittereller Google-konto.

Til gengæld har hans arbejdsliv i den grad sat spor på internettet. Som gammel hacker og talsmand for Wikileaks og nærmeste makker til den excentriske australier Julian Assange, har han i den grad udnyttet de muligheder for åbenhed, som internettet tilbyder.

Domscheit-Berg fortæller om tiden hos Wikileaks, mens han brygger kaffe. Det var hårde læreår. Wikileaks var pludselig på alles læber, da de offentliggjorde en lang række dokumenter, der var lækket primært fra USA: ”Ideen var rigtig god. Og den har virket. I dag fylder debatten om whistleblowere langt mere end før. Mange flere mennesker over hele verden er i dag bevidste om, at de har muligheden for at være en whistleblower.” åbenhed Vi sidder i villaens store spisekøkken. Øverste etage er indrettet, så hackerkolleger kan komme og arbejde i fred nogle dage. Og her kan DomscheitBerg og hans netværk afholde kurser og møder for større forsamlinger.

Domscheit-Berg lancerede for et par år siden under stor bevågenhed og ballade Openleaks.org. En ny platform, hvor whistleblowere komplet anonymt kunne lægge materiale ud

tendens Portrætinterview

s. 16

– også uden at folkene bag platformen kunne læse det. Folkene bag kom dog på kant med gamle hacker-kolleger og Wikileaks-støtter.

Domscheit-Berg selv blev beskyldt for at samarbejde med FBI, og for at en mossad-agent skulle have været

»

Tiden, hvor der stod en bil med tonede ruder uden for mit hus, er forbi. Men jeg går ud fra, at alt, hvad jeg kommunikerer, kan overvåges. til hans og konens bryllup i Berlin.

Alt sammen det pure opspind, siger Daniel, der forlod Wikileaks i 2010 i protest mod Julian Assanges tiltagende egenrådighed.

Siden da har han arbejdet med Openleaks.org i stilhed uden for offentlighedens søgelys. Lige nu ligger det dog på is. overvågning og privatsfære Domscheit-Berg har to forskellige dagsordener i det meste af sit arbejde.

På den ene side handler det om at sikre almindelige menneskers anonymitet på nettet. På den anden side handler det om størst mulig åbenhed og gennemsigtighed i virksomheders og staters gøren og laden.

Skal alt være tilgængeligt for alle overalt? ”Hvis alle får adgang til viden om min sundhedstilstand, er jeg uenig. Det rager ikke nogen. Der er bestemte områder, der er private. En af hovedopgaverne for os som samfund i dag består i at definere, hvad privat vil sige – hvor ophører privatsfæren?

Selvom DDR, som Fürstenberg tidligere lå i, hører til historien nu, ville et fænomen som Facebook være enhver gammel Stasi-agents våde drøm, mener

september 2013

Domscheit-Berg: ”Når vi bevæger os på internettet og kommunikerer over vores mobiltelefon sætter vi hele tiden aftryk. Selv når vi har slukket smartphonen, sidder batteriet stadig i, og telefonen kan orientere om, hvor vi befinder os, sågar optage, hvad der bliver sagt.”

Domscheit-Berg vil dog ikke bidrage til generel paranoia. Han mener blot, at vi skal diskutere og beslutte, hvordan vi gerne vil have, at vores samfund skal se ud. Ikke bare i dag, men også om 100 eller 200 år.

Er du til fare for statens sikkerhed?

I USA findes der en database, der hedder Main Core. 22 forskellige tjenester leverer data til den. CIA, FBI, Forsvarsministeriet, NSA osv. I denne database bliver alle amerikanere, der er potentielle terrorister, oplistet. I 2008 stod der 8 mio. amerikanere på denne liste. ”Jeg tror ikke, at man i tilfælde af en national undtagelsestilstand rent faktisk ville mistænke 8 mio. mennesker. Men databasen er en realitet. Kan vi leve med det?”

Hvem skal så opstille grænserne for åbenhed?

Det skal vi. Som samfund.

Står du oplistet i den database som en sikkerhedsrisiko? ”Det ved jeg jo ikke. Og jeg kan heller ikke spørge nogen. Det er også et problem. Det hører til demokratiet og retsstaten, at jeg kan afkræfte en beskyldning mod mig. Men jeg kan ikke bevise min uskyld her. Tiden, hvor der stod en bil med tonede ruder uden for mit hus, er forbi. Men jeg går ud fra, at alt, hvad jeg kommunikerer, kan overvåges.” ”I øjeblikket er det formentlig ikke et problem. Men et eller andet sted samler nogen informationer om alle – og forbinder disse informationer.

Måske går jeg ind i politik. Kommer der et tidspunkt i dit eller mit liv, hvor en anden kan udnytte den viden om os til at bringe os i miskredit?,” spørger Domscheit-Berg, der selv er aktivt medlem af det tyske Piratparti, der står til at komme ind i Forbundsdagen ved det tyske valg i september. Deres dagsorden er netop datasikkerhed og større gennemsigtighed.

Men hvem er ”vi”? Vi som tyskere, som danskere, som mennesker? ”Det er et godt spørgsmål. Der skal vi først bestemme, hvilken tidsramme, vi taler om. For 250 år siden fandtes der ikke tyskere. Jeg tror ikke, at der om 250 vil være tyskere og danskere.

Måske er vi alle europæere. Måske er vi bare ganske enkelt mennesker. Temaer som klima eller arbejdsforhold er globale. Det fører automatisk til global debat. Og når vi som nu diskuterer amerikansk overvågning i Europa.

Vi skal diskutere, hvordan samfundet overhovedet skal se ud. Hvad forventer vi af dette næste digitale samfund? Skal vores kommunikation være privat? Det er et grundlæggende spørgsmål, som vi må svare ja eller nej til. Når du køber en iPad, vil du så vide, hvordan den fungerer, og hvilke oplysninger der går til hvem? Det handler om forbrugersikkerhed, og det handler om retten til at være privat,” siger han og peger på min iPad, som ligger på bordet og lige nu sikkert forsyner en database et eller andet sted med informationer om os. ”Problemet med et fænomen som Facebook er, at man starter frivilligt.

Så lærer man, at det måske ikke er så smart at lægge billeder ud, hvor man er totalt beruset. Man træffer nogle valg. Man lærer, hvad der er bedst.

Hvad man ikke ved er, hvem Facebook videregiver alle disse oplysninger til.”

demokratisk gennemsigtighed Der skal opstilles regler for, hvad der skal ske med vores private spor på nettet, mener Domscheit-Berg. Til gengæld skal der være total transparens i det offentlige. For nylig skabte en ny medielov i Danmark store protester.

Den nye lov giver ministerier bedre muligheder for at kommunikere og diskutere, uden at offentligheden bagefter kan få kendskab til det. Det vil skabe bedre betingelser for at tænke nyt – uden at være bange for at begå

fejl og blive hængt ud, er argumentet.

Ligger der ikke et dilemma her? ”Jeg synes ikke, det er et dilemma.

Hvis en politiker siger, at han vil planlægge noget derhjemme med sin kone, uden at vi ved det, skal han selvfølgelig have lov til det. Men når en politiker som repræsentant for folket siger, at han kan planlægge bag lukkede døre, uden at folket ved, hvad han gør, er det noget helt andet,” forklarer Domscheit-Berg. ”Løsningen er, at politikerne formidler, at det hører med til arbejdet at få dårlige ideer – og at nogen i embedsapparatet siger: Dårlig idé, find på noget andet. Enhver kan jo forstå, at hvis man skal finde nye løsninger, må man tænke over det. Ideen med

»

Det er vigtigt, at man inddrager borgerne – at man opdyrker en deltagerkultur. En politiker kunne lave en idéportal og præsentere sine ideer der for at få noget feedback. Der findes mange muligheder for at involvere borgere. Problemet er bare tilsyneladende, at man ikke vil det. gennemsigtighed er, at man kan forhøje kvaliteten af beslutninger. Jo mere gennemsigtighed, jo bedre forståelse og dermed også bedre beslutninger,” siger han, men medgiver, at det nok vil kræve en tilvænningsfase fra politikere, medier og offentligheden. ”Man skal vænne sig til det. Forvaltningen er bange for at åbne sig, fordi de tror, at alle kigger med. Men jeg tror

ikke, at de behøver at være bange. Vi er jo ikke onde mennesker, der kun leder efter nogen, der begår en fejl, for så at hænge ham ud. Det er del af et brud, som vi skal vænne os til. Med mere gennemsigtighed skal vi ikke pege på hver en lille fejl eller steder, hvor det ikke fungerer helt optimalt. For det er jo normalt, at det er sådan.” ”Det er vigtigt, at man inddrager borgerne – at man opdyrker en deltagerkultur. En politiker kunne lave en idéportal. Præsentere sine ideer der for at få noget feedback. Der findes mange muligheder for at involvere borgere.

Problemet er bare tilsyneladende, at man ikke vil det,” siger han uden at komme med et bud på, hvordan man får vendt udviklingen. populærkultur For et par dage siden har DomscheitBerg set en foreløbig version af Hollywood-produktionen The Fith Estate om Wikileaks, der har premiere her i efteråret. Han vil ikke tale så meget om det. Men blot konstatere, at Wikileaks ikke blot har været i stand til at sætte en lang række dagsordener, men også er blevet en del af populærkulturen. Historien om den excentriske australier Julian Assange og hans makker Daniel er godt stof.

Og når man har en platform og er genstand for offentlig interesse, har man også magt. Magt til at sætte en dagsorden, og magt til at udstille andres mangler og fejl.

Ser du dig selv som magtfuld? ”Jeg vil ikke have magt. Jeg tror, det er vigtigt, at der er stærke politiske kræfter. Det er ikke et problem, at Wikileaks har magt. Men det er et problem, hvis det kun er en person, der bestemmer, hvad man stille op med den magt. Det er ikke demokratisk.”

Domscheit-Berg ligner heller ikke den inkarnerede magt her i sit køkken i en søvnig landsby i det tidligere DDR. Men med Wikileaks og andre projekter har han med sin computer ikke desto mindre været med til at genere regeringer og diktatorer over hele verden – og sågar været igangsætter for det arabiske forår, mener nogle.

s. 17

Daniel Domscheit-Berg Født 1978. Domscheit-Berg er en tysk internet-aktivist.

Han var talsmand for Wikileaks i perioden 20072010.

Perioden og særligt samarbejdet med den australske grundlægger af Wikileaks, Julian Assange, er beskrevet i hans bog “Inside WikiLeaks - Min tid med med verdens farligste webside”. Siden 2010 har han arbejdet med forskellige projekter, bl.a.

Openleaks, der skulle være en mere sikker udgave af Wikileaks. I efteråret er der premiere på Hollywoodfilmen “The Fifth Estate”, der fortæller historien om Wikileaks og forholdet mellem Domscheit-Berg og Assange.

Domscheit-Berg bor i Fürstenberg, en times kørsel fra Berlin.

debat Bøger

s. 18

Kennedys ord for freden ANMELDELSE Tre taler, der ændrede verden, analyseres i en inspirerende bog, hvor tillid tilskrives en afgørende rolle for våbennedrustningen efter Cubakrisen af lars andreassen, forfatter og lærer på egå ungdomshøjskole

For både Kennedy og Khrusjtjov stod det efter Cubakrisen klart, at gensidig nuklear oprustning var en blindgyde.

Alt for mange ressourcer ville gå til våben, og den generelle velstandsudvikling ville lide under kapløbet. Det stod derfor også klart, at man måtte skabe afspænding mellem tidens to supermagter. Spørgsmålet var bare hvordan.

Begge ledere måtte på hjemmefronten kæmpe med krigshøge og intern mistillid. Samtidig skulle Kennedy balancere mellem en alt for eftergivende eller alt for konfrontatorisk politik over for sovjetmagten. Erfaringen fra 1. Verdenskrig var den, at frygten for krig førte til et våbenkapløb, som yderligere forstærkede krigsfrygten til et niveau, så Europa nærmest selvantændte. Hitler, på den anden side, fik måske for lidt modstand, man var for eftergivende, hvilket syntes at have medvirket til 2. Verdenskrig. Hvordan undgå en tredje verdenskrig med disse modstridende erfaringer?

Ifølge forfatteren til bogen To move the world, Jeffrey D. Sachs, blev Kennedys våben: ord! Sachs påpeger, at Kennedy strategi var at tage et skridt ad gangen mod en atomvåbenfri verden, og at han sammen med sin stab planlagde tre taler, der skulle føre til det ønskede resultat.

Først en traktat, der skulle forbyde

september 2013

»

Let us, if we can, step back from the shadows of war and seek out the way of peace.

- john f. kennedy

prøvesprængninger. Den første, the peace speech, holder han d. 10. juni 1963 på American University – ca. 8 måneder efter Cubakrisen. Det er her forestillingen om en anden slags fred end den, terrorbalancen opretholdte, skal plantes. Han anerkender logikken bag terrorbalancen: Altså det forhold, at begge supermagter har så store atomvåbenarsenaler, at ingen af dem tør udløse en krig.

Første skridt er taget mod afspænding og en atomvåbenfri verden. Den næste tale holder Kennedy d. 28. juni i det irske underhus, hvor han argumenterer for, at enhver uanset størrelse må bidrage til freden med det, de kan.

Og han forsikrer sine små allierede, at bestræbelserne på at opnå en gensidig aftale med Sovjet om at forbyde prøvesprængninger på ingen måde må

To Move The World JFK’s Quest for Peace Af Jeffrey D. Sachs Bodley Head, 2013 272 sider

Hvad læser du? ses som manglende forsvarsvilje. Og Kennedy viste under Cubakrisen i oktober 1962, at han var parat til at bruge atomvåben mod Sovjet.

Endelig er det Senatet, der skal overbevises om, at dialog og aftaler ikke er udtryk for kujonisme, men for kløgt. Tredje tale er til befolkningen den 26. juli 1963. Det er befolkningens pres, der skal sikre Senatets stemmer.

»

Den viser Kennedy som en af det 20. århundredes største og mest intelligente statsmænd – man undgår næppe at blive imponeret af mandens intellekt og politiske behændighed. ”My fellow Americans,” siger han, ”let us take that first step. Let us, if we can, step back from the shadows of war and seek out the way of peace. And if that journey is a thousand miles, or even more, let history record that we, in this land, at this time, took the first step.” Den 7. oktober 1963 kunne han så underskrive aftalen om ikke at lave overjordiske prøvesprængninger. tillidens magt Det er disse taler og denne proces, Sachs analyserer i bogen, som også indeholder selve talerne i deres fulde ordlyd. Den viser Kennedy som en af

det 20. århundredes største og mest intelligente statsmænd – man undgår næppe at blive imponeret af mandens intellekt og politiske behændighed.

En slags politisk, strategisk inception.

Kennedy planter idéer og forestillinger, som vokser og får tilstrækkelig med kraft til at ændre den politiske virkelighed.

To move the world er en meget inspirerende bog og en bog, der indgyder håb. Vi ved alle, at tillid og samarbejde er vejen frem mod en mere retfærdig verden, og Sachs’ bog om Kennedy viser, at det kan lade sig gøre at indgyde tillid, skabe samarbejde og en fælles retning selv i de allermørkeste tider.

Bogen er således også et godt supplement til den teori, som er fremherskende i fx i John Lewis Gaddis Den kolde krig, der siger, at det netop var oprustningen og den gensidige forsikring om total udslettelse ved brug af atomvåben, der sikrede freden (MAD: Mutually Assured Destruction).

Ingen tvivl om, at risikoen for udslettelse skabte besindighed, men tillid er den anden vigtige ingrediens i arbejdet for verdensomspændende fred. Sachs viser, hvordan Kennedy skabte den tillid mellem sig selv og Khrustjov. Det er en erfaring både læsere, politikere og diplomater bør tage med sig, når verdens resterende konflikter skal tages ved hornene: Måske de kan inspirere i forhandlingerne mellem palæstinensere og israelere, mellem Putin og Obama, Hu Jintao og Shinzo Abe, mellem religiøse og liberalt indstillede i Egypten, og når Irans atomprogram skal diskuteres med Præsident Hassan Rouhani. At vi nu med Sachs’ bog får kendskab til og indblik i dette tillidsskabende arbejde er vel nærmest lige så vigtigt, som Kennedys arbejde engang var det.

marcus lantz lærer på krogerup højskole og uddannet cand.mag i retorik fra københavns universitet. hvad læser du i øjeblikket?

Walden af Henry David Thoreau i Jeffrey S. Cramers udgave. Den tager tid at læse, men blandingen af vildmarksguide, harsk kritik af overforbrug og en sund distance til enhver siddende regering gør den meget aktuel i en tid, hvor vi fortsat kæmper med en økonomisk krise, der grundlæggende blev skabt af grådighed og blind tiltro til magtfulde autoriteters alt andet end gode dømmekraft. hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger?

De svarer ikke af Christian Kock. Det er ikke altid let at være politiker anno 2013, men de gør det heller ikke lettere for sig selv, når de taler udenom, fusker med tal og vildleder politiske modstandere og endnu værre, borgerne. Kock illustrerer på glimrende vis, hvordan denne sygdom ikke kender forskel på blå og rød. hvilken bog har betydet mest for dig?

To Kill a Mockingbird af Harper Lee. Smuk, hjertegribende og ekstremt velskrevet. Den viser mennesket fra sin bedste og værste side og er for mig det stykke litteratur, der stærkest illustrerer, at man har pligt til at gøre sig umage. Jeg sørger for at genlæse den, når overfladiskheden og selvmedlidenheden banker på. Det er en synd at dræbe en sangfugl, men det er sandelig også en synd ikke tage livet og sine egne evner alvorligt.

s. 19

højskole Højskolen kort

s. 20

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

frihedsdebat Fra hver deres politiske fløj kæmper Simon Emil Ammitzbøll og Johanne Schmidt-Nielsen for friheden i Danmark. I begyndelsen af september får de ansigt til ansigt lov til at kæmpe på ord, når de udfordres af hinanden og spørgsmålet: “Hvilke udfordringer møder udfoldelsen af frihed i dagens Danmark?”. Entré: 60 kroner.

3. september på Krogerup Højskole septembereventyr Du kan passende bruge første halvdel af september på at læse Jonas T. Bengtsson Et eventyr, for den 17. september kan du møde forfatteren og stille ham spørgsmål på Højskolen Østersøen. Arrangementet koster inkl. kaffe og kage 75 kroner – tilmeldingen foregår via skolens hjemmeside, og betalingen i døren.

17. september på Højskolen Østersøen den fortsatte folkeoplysning Erik Lindsø, tidligere højskolelærer og -forstander, forfatter og kulturjournalist, gæster Rødding Højskole med foredraget ”Oplysning være skal vor lyst. Folkeoplysnings fortsatte opgave”. Få kage til den søde tand, kaffe til at slukke tørsten og – vigtigst – et bud på, hvorfor folkeoplysningen stadig er værd at kæmpe for, for 75 kroner.

28. september på Rødding Højskole

september 2013

”Jeg kan undre mig over, at jeg skal argumentere for, hvorfor folkehøjskolerne er så vigtige. Hele højskoleformen lærer dig at indgå i et forpligtende fællesskab. Og deri ligger også en del af den demokratiske dannelse.”

Kulturminister Marianne Jelved i et interview i Politiken d. 9. august ”Højskolerne bør føre an i kulturkampen. Folkehøjskolens debatmiljø bidrog i 60’erne til at minimere Indre Mission og har aldrig været bange for at kritisere paven i Rom. Nu skal Allah ’tales midt imod’”!

Arne W. Petersen, læserbrev i Fyns Amts Avis d. 30. juli. ”Folkehøjskolen har ligesom folkeskolen, folkekirken og velfærdsstaten i det 20. århundrede stået som en grundlæggende institution med en klar fortælling. Men i de seneste årtier er de andre tre kommet under beskydning.

Det skyldes, at et godt omdømme ikke kun kræver troværdighed og legitimitet, men også at man til stadighed fremstår relevant og tidssvarende. Her har især skolen og kirken haft et problem. Selvom højskolerne kan glæde sig over den flotte placering, er også de i fare, hvis ikke de til stadighed formår at forny sig.”

Kommunikationsrådgiver Kresten Schultz Jørgensen i Kristeligt Dagblad d. 17. juli.

Hvilke højskoletyper er samlet set mest populære blandt kursister? En ny analyse viser, at det er de almene og grundtvigske højskoler, der topper med næsten dobbelt så mange årselever som gymnastik-, sports og idrætshøjskoler.

Samlet årselevaktivitet Ungdomshøjskoler (16-19 år) 144 Seniorhøjskoler 192 Livsstilshøjskoler 197 Kristne eller spirituelle højskoler 284

Fagspecialiserede højskoler

995

Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler

1.108 Almene og grundtvigske højskoler

Kilde: Årsstatistik for højskolerne 2013 Lange Analyser / Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

2.161

Nyt med småt

Omskoling i Fællessang Løgumkloster for alle

Løgumkloster Højskole sadler om og lancerer til efteråret et nyt kursusformat målrettet, hvad skolen selv betegner som ”erfarne mennesker”.

Kurset, der løber over 13 uger, vil både i den daglige samtale og i selve tilrettelæggelsen i høj grad tage udgangspunkt i den enkelte kursists livserfaring og interesser. Selvom hovedfagene ”Sang & Musik”, ”Form & Kunst”, ”Etik & Religion” samt en række valgfag allerede ligger fast, er der således stadig levnet plads til kursisternes medindflydelse. De får nemlig selv mulighed for at bestemme et antal foredragsholdere, ligesom også to valgfag skal indholdsudfyldes af kursisterne. ”Vi har i hele tilrettelæggelsen af kurset været meget fokuserede på, hvem vi laver det til. Fra lærerne satte sig og udfærdigede de første fagbeskrivelser til fastlæggelsen af den didaktiske linje. Grundtanken er, at vi tager udgangspunkt i folks erfaringer. Vi tilbyder konkluderende undervisning, og på den måde vender vi tingene på hovedet. Typisk skal man jo besinde sig på et fremtidigt livs muligheder på et højskoleophold,” siger forstander Jesper Skau. ”Omvendt ønsker vi ikke at være for bagudskuende. Vores kursister vil derfor i vidt omfang blive præsenteret for, hvad jeg kalder, opdaterende undervisning. Om det så er om samfundet eller universet. De skal forholde sig til spørgsmålet: ’Hvordan går det nu?’,” fortæller han videre.

Løgumkloster Højskoles nye kursus løber af stablen fra den 14. september.

Fællessangens særlige betydning anerkendes om noget sted på de danske folkehøjskoler, hvor den for de fleste skolers vedkommende er en fast bestanddel af hverdagen. Indsigten af fællessangens fordele synes imidlertid også at have nået Christiansborg. I starten af august opfordrede Socialdemokraternes næstformand og kulturordfører, Mogens Jensen, således foreningsdanmark til at gå sammen om skabelsen af et nationalt sangmanifest. Et manifest, der forpligter alle foreninger, organisationer og virksomheder, som tilslutter sig, til at synge fællessang i forbindelse med en række af deres aktiviteter og arrangementer.

Fællessangen er nemlig på retur, konstaterede Mogens Jensen i Berlingske Tidende, og det er en skam, da sangen kan bruges til ”aktivt at styrke fællesskab og sammenhold i Danmark” samt ”at forstå og diskutere vores kulturarv, historie og samtid”. ”Nu har jeg kastet idéen op i luften, og så håber jeg, den bliver grebet,” udtaler Mogens Jensen. ”Det er ikke et forslag, der skal vedtages på Christiansborg, eller et manifest, der skal indeholde en liste over sange. Min tanke er en tekst med 3-5 punkter, der er formuleret så bredt, at forpligtelsen kan opfyldes på forskellige måder. Det skal opstå på frivillig basis, og så må de enkelte foreninger tage stilling til, om de vil tilslutte sig og forpligte sig på manifestes ordlyd. Det er et kulturpolitisk initiativ, og det afgørende er en styrkelse af fællessangen,” siger han. /jl

/jl

Ny linje i Silkeborg På Silkeborg Højskole kunne efterårets elevhold som det første vælge linjefaget “Idræt og vandsport”, som bl.a. omfatter crossfit, mountainbike, o-løb, kajakpolo, boldspil, cirkeltræning, parkour og Ultimate. Til at kickstarte den nye linje har skolen per 1. august ansat Karen Dalgaard, der er uddannet i Idræt fra Syddansk Universitet.

Danebod Højskole på ny?

Efterskolen Strand, der i 2003 overtog konkursramte Danebod Højskoles bygninger, har nu selv måttet dreje nøglen om. Forstander Bolette Elvstrøm forlader imidlertid ikke skuden, men arbejder på igen at kunne holde højskole i Fynshav på Als. Foreløbigt er en styregruppe nedsat for at undersøge mulighederne for Danebod Højskoles genfødsel.

Biografnyt Digitalisering af udstyret.

3D-teknik. Nyt inventar. På Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft er en fire år lang modernisering af skolens to biografsale, Lille Bjørn og Store Bjørn, endelig blevet afrundet. Projektet er støttet af Nordisk Film Fonden og Syddjurs Kommune.

Solenergi Den solrige sommer har gjort godt på Rødding Højskole. I forbindelse med skolens store ombygning er der nemlig blevet investeret i et 125 km2 stort solcelleanlæg. Anlægget skal fremover dække en tredjedel af højskolens el-energi.

Energisk bogudgivelse Viceforstander på Væksthøjskolen, Maria Zelina Storborg, debuterede i juli som forfatter med Det handler i virkeligheden kun om energi, en introduktion til energipsykologien. Bogen er udgivet på Forlaget Uranus, som Maria Zelina Storborg driver med sin mor Vita Storborg, forstander på Væksthøjskolen.

s. 21

højskole Tæt på

s. 22

At spille computer REPORTAGE Den teknologiske og digitale udvikling har ændret grundlaget for at spille og lave musik. Musikeren har alle muligheder, men er samtidig blevet isoleret bag skærmen. Og det er en uheldig tendens. For musikken er social ifølge musiker, producer og højskolelærer Søren Reiff af jeppe langkjær foto hans j. hansen, drh

han gør det selv. søren reiff, lærer på den rytmiske højskole.

Indspiller et guitarriff i sit studie for sig selv, for derefter at sende det om på den anden side af jorden. Og så, mens han sover, sørger en kollega for basgangen, en anden for trommerytmen, og vupti, så kan han lytte til det hele over morgenkaffen dagen efter.

En sammentrækning af tid og rum. Sådan beskriver kulturteoretikerne denne situation, vi som følge af moderne teknologiske og digitale landevindinger befinder os midt i.

En situation, hvor vi kan overskride de umiddelbare tidslige og rumlige forhold, vores fysiske eksistens ellers er underlagt. Hvor vi som aldrig før er uafhængige af tid og sted og kan ordne det meste bag computerskærmen. Selv musikken. I sammenspil med resten af verden, men til syvende og sidst alene. hvem sidder der bag skærmen Ja, Søren Reiff udnytter den selv. Men han er samtidig opmærksom på faren ved denne udvikling. Især hvis han ikke engang får bas og trommer ind-

september 2013

spillet live, men blot benytter sig af de enorme samplingbiblioteker, som i dag er tilgængelige. Så kan han vitterligt lave det hele selv. Og det gør flere og flere i takt med, at det er blevet mere udbredt ”at spille på computer”. Men musik skal ikke laves alene, mener han. Den er social. Derfor er Søren Reiff også glad for, at nogle af disse ”computerspillere” lægger turen forbi højskolen. For her lærer de at være sammen om musikken.

Højskolebladet har også valgt at lægge turen forbi Den Rytmiske Højskole på en dag, der trods gavmildt solskin ikke kan beslutte sig for, om den ville være en lun sommerdag eller ej. ”Jeg skulle da lige vænne mig til, at nogle elever opgav computer som deres primære instrument,” indrømmer Søren Reiff, efter vi har fundet en stille plet på terrassen bag skolens lærerværelse. Men nu er det blevet hverdag.

Han underviser på skolens Sangskriver- og producerlinje og har på nærmeste hold oplevet, hvordan digitaliseringen har sat tydeligere og

»

Det kræver ingen skoling at spille og lave musik på computeren.

Intet kendskab til skalaer, harmonisering eller øvrig musikteori.

Du behøver ikke engang at kunne læse noder.

- søren reiiff

tydeligere spor i musikverdenen de sidste mange år. Et godt eksempel er hjemmesiden Wikiloops. Her lægger brugerne egenproducerede lydspor ud til fri afbenyttelse. Bandet overflødiggøres.

– sammen

s. 23

Musiker, producer og højskolelærer Søren Reiff

Denne asocialisering er usund, mener Søren Reiff. Musikken kræver samvær og sammenspil. Det er nemlig de allerfærreste, der er dygtige nok til at producere noget helt på egen hånd. ”Michael Jackson kunne. Jeg har hørt en optagelse, hvor han på én og samme tid synger melodien og de forskellige instrumenter – alene…” fortæller han.

En vigtig opgave for ham som lærer er at formidle det budskab. At lære eleverne at sparre – at dele ud af deres tanker om musikken. ”Jeg synes, vi er med til at åbne verdener for nogle på den front,” fortæller han. ”Der findes mange indgange til musikken i dag.

Det finder vores elever ud af. Og de finder ud af, at det betaler sig at kigge op over skærmen ind imellem.” ingen spilleregler Den digitale udvikling har dog samtidigt gjort det lettere at give sig i kast med musikken. ”Det kræver ingen skoling at spille og lave musik på computeren. Intet kendskab til skalaer, harmonisering eller øvrig musikteori.

Du behøver ikke engang at kunne læse

noder. Alle kan sammensætte forproducerede samples og loops, til de synes, det lyder godt,” siger Søren Reiff.

Ekspertvældet står for fald til fordel for en radikal demokratisering.

Musiklandskabet anno 2013 er derfor mere broget end nogensinde før.

Fordi færre lærer, hvordan musikken ”skal” lyde, opstår der konstant overraskende og anderledes brud. Søren Reiff møder elever på hvert hold, der har en langt større indsigt i for ham ukendte kroge af musikken, hvorfor det nogle gange kan være svært at følge med.

Men det nyder han: ”Det er enormt inspirerende. Og jeg bliver tvunget til hele tiden at bevæge mig, hvilket i mine øjne er utrolig sundt. Hvis jeg en dag ender som min bedstefar, der mente, at al musik efter 1960 bare var pigtråd, er det nok på tide at stoppe med at undervise.”

Digitaliseringen er således med til at skabe et nyt rum for kreativitet. Et rum, hvor musikkens konventionelle spilleregler er sat ud af kraft. ”Jeg kan huske, jeg hørte et nummer med Timbaland og Brandy for nogle år

siden og tænkte: ’Hvad er det for nogle trommer?’ Det lød umiddelbart helt forkert. Jeg skulle høre nummeret mange gange, før jeg fandt ud af, hvad der var på spil,” fortæller han videre. ”De brød de gængse rammer. Dengang lød det mærkeligt, men i dag kan jeg ikke forestille mig nummeret på nogen anden måde,” siger han med et smil.

De nye omstændigheder er dog ikke et opgør med alt, hvad musikken har været, understreger han. Derfor giver hans store baggrundsviden og musikhistoriske kendskab ham stadig en fordel, når han hurtigt skal lære nyt.

Musikkens grundlæggende strukturer opløses ikke: ”Et brud er altid et brud på en regel. Og hvis et brud lyder godt, er det, fordi reglen brydes på en helt bestemt måde. Forskellen i forhold til tidligere er bare, at du ikke behøver at kende reglen. Musikkomposition er på den måde blevet mere intuitiv,” forklarer Søren Reiff, mens fuglene tilbyder det soundtrack, de altid har gjort. Her er ingen strukturændringer.

højskole HB undersøger

s. 24

Højskolernes gode NYHED Ny omdømmeundersøgelse placerer højskolerne i top. Men hvad kan højskolerne bruge det til? Til at komme ind i kampen, mener kommunikationsekspert af sara peuron-berg

fremragende! så flot et ord tilfalder højskolerne i en ny omdømmeundersøgelse. Højskolernes omdømme blandt befolkningen er helt i top. På en skala fra 0-100 scorer højskolerne 81,5 point, hvilket er langt over 2012-gennemsnittet for offentlige organisationer på 60,6.

Og det er et godt udgangspunkt for højskolernes kommunikation, mener direktør i kommunikationsbureauet København, Sune Bang. Udgangspunktet er nemlig afgørende for strategien. ”Hvis du taler ud fra et svagt udgangspunkt som fx bankerne, og paraderne er oppe, så påvirker det i høj grad den kommunikation, du kan komme igennem med. Når du så har et godt omdømme, så har du en mulighed for at koncentrere dig om de budskaber, som du gerne vil ud med. Offensiv kommunikation virker meget bedre end defensiv kommunikation.”

Men han mener heller ikke nødvendigvis Højskolerne skal gå ud og sige: Se, hvad vi kan! De skal tænke på modtageren og ikke på afsenderen. ”Hvis folk opfatter dig som værende god til et eller andet, så skal du

september 2013

netop ikke fremhæve det selv.”

Når du bruger den fortælling folk allerede kender, efterlader du dem uden en historie, forklarer han.

Men hvor skal højskolerne så sætte ind og med hvad? mere faglighed og samfundsdebat At højskolerne i hvert fald ikke skal hvile på laurbærrene er vigtigt, mener Sune Bang. Det er nu, at de skal smede.

Mens jernet er varmt. De skal udnytte, at de er længere fremme på banen i forhold til deres budskab og deres betydning og ikke være så ydmyge. ”Hvis højskolerne skal gøre noget over for omverden, skal de netop i endnu højere grad understøtte den position og betydning, de har i samfundet. Tag fat i nogle af dem, som er vigtige for den position, man gerne vil udbygge – så frem i skoene og gå til den,” lyder Bangs opfordring.

Ifølge Nanna Soya Johansen, konsulent for Reputation Institute, der står bag undersøgelsen, kan resultatet både bruges internt og eksternt af højskolerne, fx som attraktiv arbejdsplads. ”Internt kan den hjælpe med at

komme nogle af fordommene til livs og skabe stolthed blandt medarbejderne.”

Eksternt, mener Soya Johansen, kan højskolerne blandt andet vise politikerne, at det ikke er her, sparekniven skal svinges. ”Nu kan højskolerne

»

Vi som skoleform skal benytte omdømmeanalysens positive vurdering af højskolernes troværdighed, som rygstød til i langt højere grad at blive en aktør i samfundsdebatten på vores individuelle fagfelter.

- lisbeth trinskjær, forstander på ubberup højskole

rygte

s. 25

Sammenlignet med private virksomheder, er højskolernes omdømme på niveau med Novo

Blandt offentlige organisationer er højskolerne også i toppen sammen med samfundets beskyttere Rep Trak Public TM, rangering 2012

83,9 81,5

47,9

Telia

46,9

McDonald's

46,0

Statsministeriet

50,5

35,8

46,0

47,9

53,2 50,8

49,7

Ligestillings-og Kirkeministeriet

47,5

Transportministeriet

45,7

Social- og Integrationsministeriet

45,3

Beskæftigelsesministeriet

44,5

7

6

Jobcentre

46,9

ISS

54,4 53,8

Skatteministeriet

Regeringen

54,8

Danske Bank-koncernen

Erhvervs- og Vækstministeriet

Telia

Kulturministeriet

55,1

Telenor

Folketinget

Saxo Bank

51,2

56,7

SuperBest

57,0

Finanstilsynet

PANDORA Group

Finansministeriet

TDC

59,6

59,0

Ministeriet for Børn og Undervisning

50,6

52,9

51,6

56,2

54,3

57,9

56,6

60,2

58,3

61,9

61,6

65,6

65,0

66,1

70,4

65,9

Miljøministeriet

Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 80+

< 40

40 - 59

80+

70 - 79

60 - 69

< 40

40 - 59

42,3

35,8

60,7 59,8

42,2 38,0

32,1

n = 14.032

Saxo Bank

BP

Novozymes

49,7

48,5

Tinglysningsretten Udenrigsministeriet

Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri Fremragende / Højeste niveau

51,2 50,6

3

Aldi

Danske Bank-koncernen

Apple Inc. (Apple)

Falck

Grundfos

Google

Matas

52,9 51,6

60,7

Økonomi- og indenrigsministeriet

Stærk / Ro bust 70 - 79 n = 11.04960 - 69 Gennemsnitlig / M o derat

TDC

56,2 54,3

Svag / Sårbar

SuperBest

57,9 56,6

Dårlig / Laveste niveau

Fremragende / Højeste niveau

Stærk / Ro bust

Gennemsnitlig / M o derat

Svag / Sårbar

Dårlig / Laveste niveau

Carlsberg Group (Carlsberg)

ISS Telenor

A.P. Møller - Mærsk

PANDORA Group

Berlingske media

Danfoss

Højskolerne

Novo Nordisk

LEGO Group (LEGO)

0 Danish Crown Shell (Dansk Shell)

58,3

61,3

SKAT

Berlingske media

60,2

JP/Politikens hus

Forsvarsministeriet

Danish Crown

The Coca-Cola Company 10

62,7 61,4

Shell (Dansk Shell)

61,6

Ministeriet for Forskning, Innovationog…

JP/Politikens hus

61,9

Nordea

65,7 64,9

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

The Coca-Cola Company

Hennes & Mauritz

20

66,1

65,7

Nordea

65,6 65,0

Folkeskolen

Hennes & Mauritz

JYSK Vestas

Bang & Olufsen

30

65,9

69,9

67,2

Vejdirektoratet

Borgerservice

JYSK

66,1

Arla Foods

Arbejdstilsynet

Vestas

Dansk Supermarked

40

72,6

70,4 68,3

Coop

Coop Microsoft

50

70,0

Sundhedsstyrelsen

Justitsministeriet

n = 11.049

72,8

Naturstyrelsen

RepTrak Public™ Rangering 2012

72,6 72,2

60

RepTrak Pulse™ Rangering 2013

Coloplast Group

IKEA koncernen (IKEA)

72,2

72,9

Coloplast Group

70

IKEA koncernen (IKEA)

73,5

73,5

Siemens Wind Power

72,9

73,9

73,9

75,7

73,9

74,9

78,9

76,6

79,1

79,0

81,5

80 Bang & Olufsen

73,9

79,5

Apple Inc. (Apple)

Siemens Wind Power

87,1

Novozymes

82,2

90

RepTrak Pulse™ Rangering 2013 Forsvaret

Arla Foods

74,9

Dansk Supermarked

75,7

Matas

100

73,3 72,8

68,3

Carlsberg Group (Carlsberg)

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

49,7

76,6

79,1 76,7

48,5

78,9

Falck

Microsoft

Grundfos

Politiet

Danmarks Domstole

3

79,0

Aldi

79,1

Google

42,3

Sammenlignet med private virksomheder, er Højskolernes omdømme på niveau med Novo Nordisk

BP

Højskolerne

McDonald's

Folketingets Ombudsmand

86,0

85,1

Blandt offentlige organisationer er Højskolerne også i toppen sammen med samfundets beskyttere

81,5

A.P. Møller - Mærsk

90

Forbruger Ombudsmanden (Ombudsmanden)

100

80

70

60

50

40

30

Højesteret

82,2

79,5

20

Danfoss

10

Højskolerne

0

87,1

Novo Nordisk

Sammenlignet med private virksomheder, er Højskolernes omdømme på niveau med Novo Nordisk

100

90

80

70

60

50

40

30

20

0

10

LEGO Group (LEGO)

Fremragende / Højeste niveau Stærk / Ro bust

80+ 70 - 79

Gennemsnitlig / M o derat

60 - 69

Svag / Sårbar

40 - 59

Dårlig / Laveste niveau

< 40

6

tendens HB undersøger

s. 26

dokumentere over for politikerne, at de har befolkningens opbakning til tildeling af yderligere midler, og det er et stærkt kort at have på hånden i budgetforhandlingerne.”

Forstander på Brandbjerg Højskole Simon Lægsgaard stemmer i, og peger på, at hvis analysen skal være løftestang for fremtidige forhandlinger, kræver det, at den er i rette hænder.

Men højskolerne skal ikke bare adressere politikerne, men også udnytte det gode resultat i forhold til at positionere sig i samfundet og styrke deres relevans. ”Det stærke omdømme og befolkningens opbakning kan skabe mod til at indtage en mere aktiv rolle i samfundsdebatten og i højere grad udtrykke højskolernes vision for fremtiden. Befolkningen forbinder højskolerne med høj faglighed, og de kan nu med rette markere sig langt stærkere på det,” siger Soya Johansen.

At undersøgelsen skal bruges til at markere sig mere i samfundsdebatten ved hjælp af skolernes faglighed, er forstander på Ubberup Højskole Lisbeth Trinskjær enig i. ”Som skoleform skal vi bruge omdømmeanalysens positive vurdering af højskolernes troværdighed som rygstød til i langt højere grad at blive en aktør i samfundsdebatten på vores individuelle fagfelter. Hvis vi vælger at bidrage til debatten med de ting, vi som skoler ved noget om hver især, vil vi kunne bruge den brede faglige vifte, højskolerne har tilsammen, til at opnå en markant øget synlighed for skoleformen.”

Simon Lægsgaard vil også gerne have, at højskolerne spiller en større rolle, men peger på, at undersøgelsen yderligere giver stof til eftertanke, og at højskolerne ikke skal stirre sig blinde på de positive sider. ”Vigtigere end anerkendelsen selv er det på hvilket grundlag, vi rent faktisk gør os fortjent til den.”

Han henviser til detaljer i under-

september 2013

søgelsen angående parametrene: etik, udvikling og ansvarlighed. De viser, at befolkningen er overbevist om de sociale og kulturelle aspekter ved højskolen, men mere uklare på højskolens bidrag til samfundet. ”Her afsløres det, at vi ikke regnes for seriøse medspillere, når det gælder fx miljø og innovation. Ligeledes regnes højskolen ikke som væsentlig bidrager til afklaring og effektivitet i uddannelsessystemet. I forlængelse heraf er de fleste lunkne, når de skal vurdere højskolernes ansvarlighed og samfundsværdi. Det er da tankevækkende. I hvert fald for den store del af højskolerne, som arbejder meget med netop disse forhold,” siger Lægsgaard. højskolen som kulturbærer Ifølge Nanna Soya Johansen skal højskolerne bruge det gode omdømme til at arbejde for fremtiden. ”Med omdømmemålingen har højskolerne fået et strategisk værktøj, som kan vurdere effekten af deres arbejde samt de risici, der eventuelt opstår fremadrettet.”

Simon Lægsgaard er generelt glad for undersøgelsens resultat, og det er opbyggende for højskolernes selvforståelse at mærke befolkningens tillid og agtelse. Og selv det mindre gode skal blot anspore højskolerne til at anstrenge sig endnu mere, mener Simon Lægsgaard. ”Analysens mest væsentlige funktion er derfor i min optik at motivere os til at bruge den overvejende positive stemning i befolkningen til at vise, hvad det er, højskolerne som både kulturbærere og kulturudfordrere rent faktisk bidrager til samfundet med.

For det er ikke så lidt,” siger han.

Lisbeth Trinskjær er positiv over for Højskolernes fremtid: ”Jeg tror på, at befolkningen ser højskolerne som en aktør, der er i stand til at hjælpe med at navigere i meget komplekse meningsog informationsstrømme. Det er den folkeoplysende rolle, højskolerne altid har haft – nu er scenen bare en anden.”

Baggrund Omdømmeundersøgelsen er foretaget af Reputation Institute, og er en del af den årlige RepTrak Public™ 2013 undersøgelse i Skandinavien.

Oplysningerne i denne rapport er indsamlet i perioden 2. april til 17. april 2013. Resultaterne for højskolerne er baseret på 302 besvarelser. .

Rapporten præciserer relevante fokusområder og giver input til aktiviteter, der kan fastholde og forbedre omdømmet blandt målgruppen.

Reputation Institutes model for højskolernes omdømme tager afsæt i Reputation Institutes RepTrak Public™ model, men er tilpasset højskolernes behov.

Modellen for højskolernes omdømme er struktureret omkring de fire omdømmespørgsmål: agtelse, beundring, tillid og overordnet fornemmelse omkring organisationen.

FORRETNINGSFØRER søges til Vestjyllands Højskole - en moderne grundtvigsk højskole. Mellemstor med kreative og kunstneriske fag og en grøn profil. www.vestjyllandshojskole.dk Vores forretningsfører gennem næsten 40 år har valgt at gå på pension og derfor søger vi en ny regnskabskyndig person med relevant økonomisk og administrativ uddannelse. Vi lægger vægt på at få ansat et selvstændigt og initiativrigt menneske med overblik og et godt organisationstalent. Vi forventer desuden, at forretningsføreren vil tage del i højskolens liv og være inspirator for højskolens fortsatte udvikling.

Forretningsførerens arbejdsområder er: • Økonomi og administration • Personaleledelse af TAP-gruppen • Overblik over gældende love og bekendtgørelser • Kundebetjening • IT – daglig drift og opsætning Dine faglige kvalifikationer er vigtige for at løse de bundne arbejdsopgaver, men et smil og en positiv indstilling til at løse opgaverne og forme og udvikle stillingen er af stor betydning for vores fremtidige samarbejde.

Ansættelse og løn aftales i henhold til kvalifikationer og anciennitet.

Ansættelsestidspunkt: 1. januar 2014. Ansøgningsfrist: 18. september 2013 Ansøgningen sendes til: Vestjyllands Højskole, att.: Else Mathiassen Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing For nærmere information kontakt forstander Else Mathiassen, tlf.: 9675 3777 eller nuværende forretningsfører Charles Gam, tlf.: 2032 2746

Gave

ko r t t

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt il højs

koler

ne

Glæd en ven eller et familiemedlem med hel eller delvis betaling af et højskoleophold.

Gavekort udstedes på beløb fra 100 kr.

Kontakt Højskolernes Hus på 3336 4040 eller bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort

Grundtvig &

Kvinderne

Torben Lassen Trompetist

eLse MaThiassen Fortæller Forstander

Karen sørensen Pianist

En fortælling med musik og sange Premiere: Søndag d. 8. september kl. 19.30 på Vestjyllands Højskole Efterfølgende turné Booking: em@vestjyllandshojskole.dk Læs mere på www. vestjyllandshojskole.dk

s. 27

Uenig?

debat Kommentar

s. 28

Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

Apropos dannelse REPLIK Dannelse er ingen mirakelkur, men et beredskab mod den igangværende nedtur i den vesterlandske selvbevidsthed - karakteriseret ved selvhad, relativisme og autoritetstab af lone nørgaard cand.mag., voksenunderviser og medlem af rønshovedgruppen

I indlægget ”Hjertets dannelse” går Kurt Finsten i rette med Rønshovedgruppen og dens dannelsesprojekt.

Som medlem af gruppen vil jeg gerne give mit personlige svar med afsæt i min forståelse af begrebet ”dannelse” – bl.a. inspireret af et foredrag holdt af Anders Thyrring Andersen på Rønshoved Højskole.

At gennemgå en dannelsesproces er at erkende, at man er underlagt en orden, som man skal bringe sig i overensstemmelse med. At blive dannet er at forstå sig selv som en del af en helhed, for den, der kun søger sig selv, får et ringere liv. Dannelse er evnen og viljen til at lytte til andre og dermed sætte sig ind i en andens oplevelses- og tankeverden. Da identitet kun kan dannes i samspil med instanser uden for én selv, er selvdannelse en meningsløshed.

Dannelse handler om såvel kundskaber som takt-og-tone – herunder at kunne udfolde sig sammen med andre. For at mestre omgangsformer må der OP-dragelse til. Vi skaber selv vores identitet, men processen sker i forhold til omverdenen. Dannelse er på én gang en proces og et resultat, og dannelsesmidlerne en kombination af (forældre)OP-dragelse, uddannelse og selverkendelse.

Dannelsen sker i mødet mellem samtalepartnere – herunder i (skøn) litteratur – og i processen skal der være en kontinuitet. Mennesket forstår sig selv i en historisk kontekst og skal selv forstås i en konkret, historisk sammenhæng. Ellers mister man evnen til

september 2013

at føre samtaler, der ligger uden for én selv, og dermed evnen til at indgå i fællesskaber. At se ud over egen næsetip fordrer imidlertid, at man skruer ned for egen selvrealisering og umiddelbare behovsopfyldelse. Denne proces kan ikke lykkes uden vilje til at overvinde modstand i stadig afprøvning. At overvinde kriser, skuffelser og modgang er en helt nødvendig del af dannelsesprojektet (læs: Man må tage pligt(erne) på sig). ingen mirakelkur Dannelse er ingen mirakelkur, men et beredskab mod den igangværende nedtur i den vesterlandske selvbevidsthed – karakteriseret ved selvhad, relativisme og autoritetstab. Ud fra denne position taler jeg, og det er ikke ”at tage patent på spørgsmålet om dannelse”.

Ordet elite støder Finsten, men ”elite” kan oversættes til voksne, myndige personer, der tør træde frem på baggrund af kundskaber og livserfaringer og påtage sig autoritetsbyrden. Har Finsten monstro børn? For har han det, må han vide, at hvis der er noget, et barn eller ungt menneske ikke har lyst til, og far eller mor fastholder, at opgaven skal udføres, så kan en vis dosis tvang ikke undgås.

At udnævne et forsvar for nationalstaten til at være nationalromantik forstår jeg ganske enkelt ikke. Og intet menneske kan autonomt og frit tage verden på sig, som den er, for verden tilegnes altid via et allerede givet

»

Ordet elite støder Finsten, men ’elite’ kan oversættes til voksne, myndige personer, der tør træde frem på baggrund af kundskaber og livserfaringer og påtage sig autoritetsbyrden. sprogligt og kulturelt fællesskab (jf. ovenfor).

Hvad angår Finstens betragtninger om kunstens betydning er de i alt for høje luftlag til mig. Til gengæld har han helt ret i, ”at også personer, der ikke har været igennem elitens kanoniserede pensum, kan være i besiddelse af dannelse”.

En afgørende pointe i den forbindelse er, at mennesker ikke kan opnå dannelse i kraft af sig selv og derfor har brug for læremestre/mesterlære/(åndelige) autoriteter. Bl.a. for at tilegne sig en nedarvet fælleskultur både i og uden for hjemmet, for uden denne risikerer vores civilisation at gå i opløsning.

At modsige det igangværende forfald er Rønshovedgruppens projekt, og det rækker langt videre end kristentro og (postulatet om) nationalromantik.

En snert af Erasmus

Klummen

@ debat s. 29

af bertel haarder For noget tid siden kunne man her i bladet læse en dialog mellem Jørgen Carlsen og Stefan Hermann.

Jørgen Carlsen ramte plet med ordene om, at højskolen ”skal være båret af en interesse i at tjene livsudfoldelsen”.

Det ville både Grundtvig og Holberg nikke til. Men der er i Jørgen Carlsens hårde ord om uddannelsernes ligegyldighed måske en snert af Erasmus og en manglende respekt for Rasmus Bergs broder, Jakob, der repræsenterer de erhvervsmæssige færdigheder.

Det skriver jeg, selv om jeg om nogen har blik for uddannelsernes begrænsninger – og højskolernes særlige mission.

Jeg savner også hos Jørgen Carlsen lidt af det, der er kernen i min nye bog om højskolen, som desværre blev overset af anmelderen her i bladet: Nemlig højskolens rolle som opbygger af den moralkapital, uden hvilken vort velfærdssamfund ikke kan hænge sammen. Jævnfør, hvad professor Jørn Henrik Petersen har sagt for nylig om den sag.

Dialogen mellem Jørgen Carlsen og Stefan Hermann kan findes på hojskolebladet.dk.

af ole h.b. andreesen, linjefagsleder, askov højskole

Tænk, hvis eleven skred Så stod hun igen med armene over kors, indadvendte knæ og hængende mundvige. Og brokkede sig. ”Hvorfor var der ikke sørget for dit, hvorfor skulle man dat, hun havde mere lyst til dut – og det var altså også for dåååårligt.”

Jeg trak vejret dybt for at tage fat på en – måske for højskoleverdenen typisk – lang forklaring om nødvendigheden af at tilpasse sig et fællesskab, ofre sig, turde tage imod det ukendte, men jeg kom ikke så langt. Ordene blev hængende som anslaget til et dybt suk, for i det samme lød det fra nabobordet: ”Hvis du altid skal brokke dig over alting, hvorfor pakker du så ikke sammen og skrider hjem, hvor du kan få det, som du vil have det?”

Hun blev rød i hovedet, og jeg kunne se, at hun var lige ved at koge over, men spørgsmålets ophavsmand sad bare og smilede stort og imødekommende; ventede på, at der skulle komme et svar på det spørgsmål, som jeg nok havde haft lyst til at stille, men var for høflig, velopdragen og kultiveret til at stille. Eller for nervøs til at stille – for tænk, hvis hun var skredet, havde talt ilde om skolen og krævet pengene tilbage?

Men ham, der ikke havde noget i klemme, stillede det spørgsmål, vi andre i ugevis havde stillet os selv – og hun tog det ind, tænkte over det og blev en deltagende, nysgerrig og omsorgsfuld elev.

Så måske vi bare skal huske at spørge om det oplagte næste gang, vi undrer os.

hjertets dannelse ”Der er ingen modsætning mellem det nationale og det globale, hvis man følger filosofien i Kjærhus’ synspunkt, som jeg læser det. Tværtimod handler den nynordiske filosofi fra mellemkrigstiden, der rumsterer i Kjærhus’ ideer, om, hvordan det nationale og det mundiale forstærker hinanden – netop for at undgå totalitarisme.”

Thomas Aastrup Rømer, Aarhus Universitet, i en kommentar til Thue Kjærhus på hojskolebladet.dk hjertets dannelse ii ”Mellem en lærer og en elev er der mht. til viden og kunnen et hierarkisk forhold. Læreren skal vide noget, som eleven ikke ved. Ellers er der ingen grund til at opsøge ham. Det står på ingen måde i modsætning til samtale og fælles søgen efter indsigt og sandhed, eller at man betragter hinanden som menneskeligt ligeværdige. Blot er der i udgangspunktet en ulighed i forhold til det, man er samlet om, hvad enten det nu er filosofi eller design. Det er til gengæld vigtigt.”

Morten Kvist, sognepræst og medlem af Rønshovedgruppen på hojskolebladet.dk den kvindagtige list ”Når man kigger på de temaer, Thorhauge tager op, er det tydeligt, at han er nået til side 71 i bogen. Det er derfor ikke mærkeligt, at han kan mene, at jeg ikke har udviklet nye kønsbegreber herunder: Kønsrepræsentation, kønsfavorisme, kvindelige magtformer som skammermagt, svaghedsmagt og begærsmagt, den store Anden, det ekstreme køn, kønslig parallelkultur og kønslig separatisme, mv.”

Hans Bonde, professor på Københavns Universitet, i en kommentar til anmeldelsen af hans bog ”Fordi du fortjener det” på hojskolebladet.dk

højskole Navne

Navne med småt

aktuelt: s. 30

Ny forstander på Askov Jørgen Kløve tiltræder som ny forstander på den traditionsrige Askov Højskole 1. september. Ole Kobbelgaards afløser er dermed fundet.

56-årige Jørgen Kløve er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, har et pædagogikum fra Danmarks Erhvervspædagogiske Lærerseminarium og har i sit arbejdsliv primært beskæftiget sig med ledelse og udvikling af uddannelsesinstitutioner.

Han kommer fra en stilling som uddannelsesdirektør og rektor på UC Diakonissestiftelsen på Frederiksberg og glæder sig nu til, hvad han beskriver som en ny ”livsstil”. Især udsigten til en hverdag omgivet af højskoleelever tiltrak ham: ”Mit forrige job indeholdt meget administrativt arbejde uden kontakt med elever. Jeg savnede fællesskabet med ungdommen, og det ser jeg frem til at få nu.”

Om sine kommende opgaver som forstander udtaler Jørgen Kløve videre:

”Jeg stiler efter at sætte Askov Højskole på landkortet ved at gøre højskolen mere fremadrettet. Vi skal holde fast i de over 150 år gamle traditioner, men samtidig kigge på, hvad der kan gøre højskolen mere attraktiv. Det kunne være noget inden for innovation.”

de navnkundige - v. højskolehistorisk forening

Pionér inden for mediefag Der var fest i Vejstrup 8. nov. 1867, da den nye højskole åbnede med en af Grundtvigs unge disciple Christian Malta Kragballe som forstander. Kragballe forlod dog skolen efter et halvt år - antagelig utilfreds med de beskedne landlige forhold.

Men et par måneder senere tilbød han i Göteborg Handels- och Sjöfartstidning konsulentbistand ved oprettelse af højskoler i Sverige, og 2. marts 1869 annoncerede han i Aftonbladet i Stockholm oprettelsen af en “Folkhögskola för allmogens döttrar” på Herregården Tyllinge nord for Kalmar. Ud over højskolens hovedfag tilbød han særlig undervisning i fotografering

september 2013

mod ekstra betaling!

Det blev Sveriges første kvindehøjskole, etableret et halvt år efter, at de første almene folkehøjskoler Hvilan og Önnestad åbnede i Skåne. Det blev kun til denne ene højskolesommer på Tyllinge. Kragballe blev siden præst for Friherrefamilien, indtil han i 1888 fik præstekald i Danmark.

I dag huskes Kragballe bedst for den danske gendigtning af Poul Gerhardts sommersang: Gak ud, min sjæl, betragt med flid – højskolesangbogens nr. 305. Men Kragballe var også pioneren, der indførte fotoundervisning på højskole – 135 år før det digitale foto slog igennem.

Ny leder på Vartov 42-årige Joachim Juel Vædele er blevet ansat som ny sekretariatsleder for Grundtvigsk Forum, Vartov – en stilling han tiltræder 1. oktober. Dermed afløser han Hans Grishauge, der efter mange år på posten går på pension. Joachim er uddannet skibstømrer og sætteskipper, har studeret statskundskab og forlader jobbet som driftschef på Fregatten Jylland.

Afsked ved Ribe Forstander på Ungdomshøjskolen ved Ribe siden 2003, Søren Ernst Lüdeking, fratrådte sin stilling i juni måned. Efter en periode med nedgang i elevtilslutningen blev bestyrelsen og Søren Lüdeking enige om at stoppe samarbejdet. Bestyrelsen forventer at præsentere en ny forstander 1. oktober.

Indtil da er Martin Andersen, tidligere ansat på skolen, konstitueret i stillingen.

Afsked ved Ribe II Et for lavt antal tilmeldinger til efterårsholdet på Ungdomshøjskolen ved Ribe har siden medført, at skolens seks lærere og fem øvrige ansatte er blevet opsagt.

Tilbage er kun kontorleder Bettina Holmquist. Skolen er således nærmest lukket frem til nytår, hvor der i stedet skal arbejdes intensivt på at skaffe minimum 40-50 elever til foråret.

Pension Efter 22 år på Den Internationale Højskole (IPC) i Helsingør takkede Kristof Kristiansen af og gik på pension 1. juli. Kristof er uddannet historiker fra Københavns Universitet og har både arbejdet som gymnasielærer, for FN og Red Barnet, inden han i 1991 blev forstander på IPC og senere lærer.

Forstander og forkvinde Forstander for Ubberup Højskole, Lisbeth Trinskjær, er blevet valgt som ny landsformand for KFUK’s Sociale Arbejde. Organisationen har til formål at hjælpe danske og udenlandske sexarbejdere.

Nyt fra FFD

Foreningens kurser

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

2013 18.-19. sept. samt 23. oktober Mentorkursus for nye mentorer på højskolerne Brandbjerg Højskole

Lovforslag om folkehøjskoler Foreningen har nu afsendt høringssvar til lovforslaget. Foreningen finder, at der er tale om et forslag, der imødekommer de ønsker, som den havde til en ny, selvstændig højskolelov, herunder, at der bliver blødt op i forhold til flere af de stramninger, der i sin tid blev indført ifm. den såkaldte Tvind-lovgivning.

Det kan findes her: www.ffd.dk/administrativt/ny-hoejskolelov

s. 31

23.-25. september Kursus for pedeller, rengøringspersonale og oldfruer Askov Højskole 26.-27. september Kursus for kunstlærere Bornholms Højskole

Nyt fra bestyrelsen FFD’s nyvalgte bestyrelse holder sit første møde d. 29. august. Her vil efterårets arbejdsprogram blive gennemgået. Allerede nu står det klart, at der vil blive sat fokus på lovgivning og økonomi på det politiske område. Finanslov, ny højskolelov, omstillingsmidler, forslag om fleksuddannelse og beskæftigelseslovgivning vil kræve stor opmærksomhed. Herudover vil bestyrelsen blandt andet følge de pædagogiske udviklingsprojekter, samt evaluere både Højskolebladet og Højskolekatalogerne.

HPU Bemærk, at Højskole Pædagogisk Uddannelse på opfordring er blevet fremrykket og starter allerede i begyndelsen af det nye år. Se www.ffd. dk/kurser/kursuskalender/hoejskolepaedagogisk-uddannelse-hpu

10.-11. oktober Kursus for nye lærere Højskolernes Hus 29. oktober Vejledertræf - højskolevejledning i praksis Vejle Idrætshøjskole 7. november Midtvejsseminar for højskolepædagogisk udviklingsprojekt (HUP) Nørgaards Højskole 7. - 9. november Frie Skolers Fællesmøde Gymnastikhøjskolen i Ollerup 12.-13. november Sekretær- og forretningsførerkursus Nørgaards Højskole

Højskolevejledning i praksis

28.-29. november Forstandermøde Egmont Højskolen

29. oktober på Vejle Idrætshøjskole

5. december Kursusdag for viceforstandere og souschefer Højskolernes Hus

Modelfoto

2014

Vejledertræf: I år er det jeres egen praksis, som er I fokus. Tidl. højskolelærer og nu Ph.d stipendiat Neal Ashley Conrad vil holde et inspirationsoplæg om forførelsen i vejledningen. Resten af dagen vil tage udgangspunkt i oplæg og øvelser fra Mette Øyås Rasmussen (Brandbjerg) og Helle Terkelsen (Ry), der er begge bruger vejledningen aktivt som højskolelærere.

Tilmelding senest: 1. oktober 2013 www.ffd.dk/kurser Kontaktperson: Rasmus Kjær, mail rk@ffd.dk, tlf. 33 36 40 49.

19.-20. marts Informationsseminar og netværksmøde: Digitalisering i undervisningen Sted oplyses senere April Kursus for nye forstandere Dato og sted oplyses senere 22.-23. maj Årsmøde og generalforsamling Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Se mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET HERE **

per hansen special (kold)

OR * * AT HO ME * * OR * AT VA * RTOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM

Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING september 2013