Højskolebladet April 2014

Højskolen: En eksportsucces Tidligere elever på mission for en idé i Østeuopa

Forpost fra en svunden tid – reportage fra Jaruplund Da højskolerne tabte kampen om Europa

s. 1

april 2014

siden 1876

Odense Friskole søger skoleleder s. 2

- per 1. august 2014 Odense Friskole ligger midt i Odense og er med sine 525 elever landets største friskole. Til skolen er knyttet en SFO med 176 børn.

Vi er en grundtvig-koldsk friskole; et livfuldt sted med glæde, kultur og lyst til at lære. Her kan elever og medarbejdere udvikle sig både menneskeligt og fagligt. Det tilbyder vi også dig – og det forventer vi, du vil føre videre.

Odense Friskole har gennem årene udviklet sig i takt med det samfund, den er en del af. Nye pædagogiske former har afløst gamle – og sådan skal det fortsat være – nye tider kræver nye måder. Vi er en skole med både tradition og vision.

Vi tilbyder • en velfungerende skole med en sund økonomi og en stærk medarbejdergruppe • en plads i et ledelsesteam med skolens viceskoleleder i et tæt samarbejde om alle skolens opgaver • en populær skole med stor søgning Vi forventer, at du • brænder for og kan inspirere en grundtvig-koldsk friskole i et moderne samfund. Har du erfaring fra de frie skoler, er det en absolut fordel • har ledelseserfaring og gerne lederuddannelse • brænder for fællesskabet og vil være en levende del af det • er en motiverende pædagogisk og strategisk leder • hylder en mangfoldig tilgang til læring og pædagogisk frihed for lærere og pædagoger • kan håndtere en stor økonomi • kender og kan håndtere de mange opgaver, der vedrører en skoles drift • er handlekraftig og har gennemslagskraft • er nærværende og i daglig dialog med børn, medarbejdere og forældre • kan løse konflikter og håndtere svære samtaler med elever, forældre og medarbejdere • kan repræsentere Odense Friskole udadtil og være en aktiv medspiller i den danske friskoleverden Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen forhandles i intervallet 444.796 til 535.482 kroner (august 2013).

Læs mere om skolen på www.odense-friskole.dk Har du spørgsmål og/eller vil du gerne besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte viceskoleleder Torsten Bo Kristensen på telefon 66 12 15 71.

Ansøgningsfrist den 10. april.

Send din ansøgning, cv og relevante bilag som pdf til skolens formand Birgit Weber på bw@odense-friskole.dk.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 18.

april 2014

INDHOLD april 2014

s. 4 Leder Europæiske pinligheder s. 5 Til tiden Tid til Europa 2.0

Højskolen: En eksport-succes Tidligere elever på mission for en idé i Østeuropa

s. 6 s. 12 Tidsånden kort Ifølge Tim Pohle s. 13 Hvorfor et valg ikke bør handle om en børnecheck Indspark fra Lars Andreassen s. 14 Billedligt Det bedste fra højskolerne

Østeuropa er vores største mulighed Interview med historiker Uffe Østergaard

s. 16 s. 20 Bøger De gamle drenge er fortsat aktuelle

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 s. 26 Forpost syd for grænsen – reportage fra Jaruplund s. 30 Navne

Da højskolen tabte kampen om EF “Den grundtvigske modstand var en antikosmopolitisk og antielitær modstand. Mange anså dengang nationen som den eneste naturlige ramme for folkelivets udfoldelse. EF var den diametrale modsætning: et elitært, abstrakt projekt, som ville fjerne dansken fra sin rette sammenhæng.”

- ole vind, tidligere højskolelærer

april 2014

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 3/april 2014. 139. årgang

Dette er ikke en lakridspibe Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Jeppe Langkjær Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Johannes Henriksen Egon Clausen Jeppe Langkjær Andreas Harbsmeier

det hedder sig, at man på journalisthøjskolen stadig lærer, at man ikke må skrive ”eu” i en overskrift. I hvert fald ikke hvis man gerne vil have nogen til at læse videre. Men det kan godt lade sig gøre, hvis overskriften også indeholder ordet lakridspibe. Historier, der handler om, at EU vil forbyde et eller andet, som vi danskere holder utrolig meget af, såsom lakridspiber (som i øvrigt ikke var en rigtig historie) eller krumme agurker. Så er vi klar til at diskutere EU. Højskolerne er delvist medskyldige heri. Fra slutningen af 60erne til folkeafstemningen om EF i 1972 og frem mobiliserede højskolerne markant på modstandsfløjen. Men uden held. Danmark tiltrådte som bekendt EF, modstanderne tabte, men blev ved med at arbejde EU-kritisk. Blandt andet denne historik har betydet, at der siden Uffe Ellemann-Jensen groft sagt ikke har været en eneste politiker, der med en eller anden form for overbevisning og substans har kunnet formulere en fremadrettet vision for Europa.

Det kan undre, når vi nu i praksis på alle mulige måder er komplet infiltreret i en europæisk virkelighed. Også højskolerne er i dag meget orienteret ud i Europa og har mange europæiske elever, og flere højskoler har særlige Europa-profiler.

Alligevel opfattes højskolerne ikke særligt europæiske - selv kulturminister Marianna Jelved efterlyser større fokus på den europæiske identitet.

Højskolerne har ganske enkelt vanskeligt ved at tale om EU, med mindre det er som modstand. Konklusionen må være, at vi bare er meget, meget bedre til at være europæere end til at tale om det.

»

Højskolerne har ganske enkelt vanskeligt ved at tale om EU, med mindre det er som modstand.

Konklusionen må være, at vi bare er meget, meget bedre til at være europæere end til at tale om det.

april 2014

abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2014: #4: 24. april #5: 28. maj #6: 26. juni #7: 7. august #8: 28. august #9: 25. september #10: 30. oktober #11: 27. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

Europa 2.0

s. 5

TENDENS Det europæiske projekt skal genfortælles. Europapolitiker Morten Løkkegaard har taget initiativ til ”Den nye fortælling om Europa”, som i starten af marts blev præsenteret i Berlin. Europa må stå sammen i en globaliseret verden, lyder det af jeppe langkjær det fælles europæiske projekt handler om andet og mere end regulativer for graden af agurkers krumning og skrækindjagende nyheder om lakridspibens mulige ulovliggørelse. Og det er afgørende at få øjnene op for det i globaliseringens tidsalder, hvor et samlet Europa er vigtigere for den enkelte nationalstat end nogensinde før. Derfor vil EU-parlamentsmedlem Morten Løkkegaard

»

Politikerne har reduceret Europa til EU, hvilket har svækket den almindelige borgers identifikation med det europæiske projekt. gøre op med forestillingen om, at den europæiske union blot er et abstrakt og fjernt handelssamarbejde. Han har taget initiativ til chartret ”Den nye europæiske fortælling”, der blev lanceret i begyndelsen af marts i Berlin, og som skal sætte ord på den europæiske identitet og så frøene til en europæisk renæssance.

Flere års altoverskyggende krisebevidsthed truer EU’s status som

samlende organ. Der er brug for en værdimæssig genoprustning og reformulering af den europæiske vision. ”En ny europæisk fortælling har egentlig været påkrævet i lang tid. Jeg gik til valg på det for fem år siden,” fortæller Morten Løkkegaard. Han ønsker at bygge bro mellem borgere og beslutningstagere, der synes mere distancerede end nogensinde før, og dermed skabe et rum for diskussion af europæiske problemstillinger: ”Politikerne har reduceret Europa til EU, hvilket har svækket den almindelige borgers identifikation med det europæiske projekt. Bl.a. fordi den gamle idé om, at EU er fred gennem samhandel, ikke vækker genklang hos de unge, da de simpelthen ikke har et forhold til krig. Som europæere har vi behov for at genopdage vores fælles historie som en vigtig identitetsmarkør. Og for at det kan lykkes, skal vi bruge et nyt narrativ.”

Selvom behovet ifølge Løkkegaard altså har eksisteret i en lang årrække efterhånden, er timingen for lanceringen af Vision Europa 2.0 dog optimal netop nu. Nødvendigheden af at genvinde de nationale befolkningers sympati med idéen om et samlet Europa har nemlig aldrig været større: ”Europa bliver en mindre og mindre brik i det globale puslespil, hvorfor vi må definere os klart i forhold til resten af verden. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at vi jo ikke skal opfinde en helt ny identitet. Vi

Polfoto

skal snarere gennem en fortælling, der kan vinde gyldighed i dag, skabe en bevidsthed om, at den europæiske identitet allerede findes,” udtaler Morten Løkkegaard.

Hvis denne fortælling dog overhovedet skal have nogen gang på jorden, skal den ikke komme fra politisk hånd, hvorfor Morten Løkkegaard ikke vil give et bud på et nyt narrativ. Således er chartret heller ikke udarbejdet af Europapolitikerne, men af repræsentanter for det europæiske kulturliv: ”En ny fortælling skal ikke dikteres oven fra. Derfor er chartret også blot et muligt bud på formuleringen af en europæisk vision. Mit håb er, at bolden bliver grebet af det brede kulturliv, så den europæiske idé atter kan finde grobund hos den almindelige europæer,” slutter Morten Løkkegaard.

tendens Højskolen i Europa

Højskolen: En

s. 6

TENDENS Højskolens idealer giver inspiration vidt omkring i Europa. Særligt tidligere elever fra de østeuropæiske lande forlader de danske højskoler med ideer og erfaringer, de vil gøre til virkelighed i deres hjemlande af andreas harbsmeier

Polfoto

april 2014

eksportsucces sidste år i september var femten lærere fra universiteter og an dre uddannelsesinstitutioner fra hele Europa rejst til Odder i det østjyske. Nærmere bestemt på Odder Højskole. Som led i et større EUprojekt skulle de diskutere læring og kreativitet og opleve, hvad man dog lavede på denne kostskole, der hverken gav eksamenspapirer eller formelle kompetencer.

Det var ingenlunde tilfældigt, at mødet fandt sted netop her. Projektets ungarske koordinator Erika Kriztian er tidligere elev på Odder Højskole, og netop derfor faldt valget på den midtjyske højskole. ”Den danske højskole er en helt unik institution og måske den mest originale tanke om dannelse og læring, som Danmark kan bidrage med i international sammenhæng. Derfor er det oplagt, at der er europæisk interesse for den danske højskole. Specielt i en tid med krise og høj ungdomsarbejdsløshed,” fortalte den danske koordinator på projektet, Heino Holst Hansen.

De tilrejsende deltog i undervisningen, spiste med eleverne og gav mange positive tilbagemeldinger på deres ophold og den særlige skoleform, der for en udenforstående kan virke helt eksotisk. mange eksempler Eksemplet er ikke enestående. Den såkaldte Cirius-ordning gjorde det i en årrække økonomiske muligt for unge fra de ny EU-lande at få delvist finansieret et ophold på en dansk højskole.

Langt de fleste højskoler benyttede

sig af den ordning, og mange elever fra Ungarn, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien eller Baltikum tilbragte en periode på højskole i Danmark.

Det har ikke været uden følgevirkninger. Som oftest var det universitetsstuderende, der som led i deres uddannelse indlagde et højskoleophold.

For mange har det været skelsættende

»

Den danske højskole er en helt unik institution og måske den mest originale tanke om dannelse og læring, som Danmark kan bidrage med i international sammenhæng.

- heino holst hansen, projektkoordinator på odder højskole i forhold til deres syn på demokrati, samfundsudvikling og læring. Og der er talrige eksempler på, at de tidligere elever ikke bare rykker sig personligt, men også aktivt formidler og videreudvikler højskoletanken i den lokale sammenhæng.

Peter Buhrmann, forstander på Højskolen Østersøen bevarer kontakten til mange af de tidligere elever fra de østeuropæiske lande. Mange tog højskoleopholdet i Danmark som et

s. 7

tendens Højskolen i Europa

s. 8

led i deres universitetsuddannelse. På den baggrund bliver der skrevet mange specialer om det uformelle uddannelsessystem og Burhmann fungerer som vejleder på flere af dem. Han oplever desuden en stigende interesse for uformelle læringsrum blandt sine østog centraleuropæiske kontakter. For nylig mødtes han med den slovenske undervisningsminister, der var meget positiv over for højskolens ide og absolut ingen berøringsangst havde over højskolens uformelle læringsrum. ”Typisk er skolesystemet i de lande, eleverne kommer fra, markant anderledes end i Danmark. Det er langt mindre samtalepræget. Derfor oplever de en helt anden frihed og engagement i stoffet, når de møder højskolen,” fortæller Peter Buhrmann.

Det billede kan Andrea Kutlikova fra Slovakiet nikke genkendende til. Hun har været elev på højskolen Østersøen og arbejder nu på en afhandling om højskoletanken og muligheden for at etablere en højskole i Slovakiet.

Den vigtigste erfaring, hun tog med sig fra højskoleopholdet i Danmark, var, at alting kan lade sig gøre, hvis man arbejder for det. Det var lidt af en åbenbaring for hende at stifte bekendtskab med højskolens læringsrum.

Selv om hun har haft gode lærere på Universitet, var det højskolens kombination af socialt liv, uddannelse og frihed, der gjorde højskolen til noget særligt for hende. ”Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at understøtte højskoleideen i andre dele af Europa – eller i det mindste arbejde for mere udveksling,” fortæller hun fra Bratislava til Højskolebladet.

Hun understreger dog, at det ikke er en nem opgave. Situationen i Slovakiet er en helt anden end i Danmark.

Og hun har også mødt stor undren derhjemme, når hun har fortalt om sit højskoleophold: ”Var I bare sammen hele tiden? Fik I ingen karakterer.

Kalder du det uddannelse?” ”Vores forældres generation og selv unge mennesker fra mindre byer er ligeglade med den politiske situation.

De brokker sig bare. Enten stemmer de slet ikke, eller også stemmer de

april 2014

på populistiske partier, der har gjort Slovakiet synonymt med korruption,” fortæller hun.

Det var også vanskeligt for hende at vende tilbage til Slovakiet efter højskolen. Mange unge forlader landet, fordi mulighederne ikke er optimale.

Det var også fristende for Andrea Kutlikova, men hun besluttede sig for at blive og forsøge at skabe udvikling, der hvor hun er.

»

Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at understøtte højskoleideen i andre dele af Europa – eller i det mindste arbejde for mere udveksling.

- andrea kutlikova, studerende fra slovakiet og tidligere højskoleelev

gammel historie – nye toner Det er på ingen måde et nyt fænomen, at højskoler eller højskolelignende skoler skyder op andre steder i det østlige Europa. Der findes rige højskoletraditioner i mange lande rundt om i Europa. Alene i Polen fandtes der i mellemkrigstiden omkring 80 højskoler efter dansk forbillede. Krigen satte en stopper for dem, men en del genopstod efter 1945, hvorefter de dog have svære kår under kommunismen, indtil Solidaritet igen gav bedre betingelser.

Også i DDR fandtes en del højskoler.

Højskoletankens udbredelse rundt omkring i verden er i øvrigt beskrevet udførligt i flere bøger, og mange højskoler i Danmark har fortsat gode forbindelser til højskoler i Østeuropa.

Vestjylland Højskole i Ungarn og Bornholms i Polen, ligesom Den Internationale Højskole har et vidt forgrenet netværk over hele Europa.

Peter Buhrmann fra Højskolen Østersøen er ikke bleg for at tale om højskolen som dansk ”kultureksport”, selv om det kan give det indtryk, at vi i Danmark bare skal fortælle de andre, hvordan tingene hænger sammen.

Men han mener, at tiden er moden til, at højskoletanken igen kan vinde fodfæste – også øst for Donau. Men selvfølgelig på lokale betingelser.

Selv om det selvfølgelig langt fra er alle elever fra Østeuropa, der tager hjem igen og forsøger at starte en højskole, er der blandt de unge fra Østeuropa, som Højskolebladet har talt med, en næsten jubelagtig begejstring for den danske højskole.

I Slovenien undersøger fem unge kvinder i øjeblikket muligheden for at etablere en lokal højskole efter dansk forbillede. Darja Pangri er en af dem. ”Vi er meget motiverede for at sprede ideen om uformel uddannelse i vores formelle skolesystemer,” fortæller hun til Højskolebladet og fortsætter: ”Vi ser rigtig gode muligheder for unge mennesker til at udvide deres sind og viden og få den erfaring, kun et højskoleophold kan give.”

Ligesom Andrea Kutlikova peger hun på det multikulturelle aspekt af højskolelivet som noget helt centralt.

Lige nu leder de fem kvinder efter et passende sted at placere højskolen. Og Slovenien ligger godt centralt placeret i Europa med kort afstand til en række andre lande.

Det er ikke et nemt projekt, men som hun siger, så gav højskoleopholdet hende en tro på, at alt kan lade sig gøre, hvis man arbejder for det.

Lige netop det – evnen, modet og viljen til at gøre noget andet og noget nyt – er netop ambitionen på Odder Højskole. ”Vi forsøger at pege på værdierne af at skabe selvstændige, frie mennesker, der kan tage demokratiet på sig, og som kan finde kreative, innovative løsninger og ikke bare reproducere allerede eksisterende modeller i diverse tests. I den diskussion står de danske højskoler utroligt stærkt, fordi det, vi gør, virker. Også på bundlinjen,” slutter Heino Holst Hansen.

s. 9

Den Rytmiske Højskole (DRH) søger ny forstander.

Tiltrædelse 1.7. 2014 eller snarest derefter.

Højskolens forstander gennem 8 år har valgt at søge nye udfordringer.

Søren Børsting overleverer en velfungerende skole i stadig udvikling med glade kursister, et engageret og dedikeret personale, en sund økonomi og en højskole med en “venteliste”.

Den Rytmiske Højskole søger en forstander, der kan være med til at fortsætte denne positive udvikling, og som kan gå i spidsen med nye idéer og visioner.

En forstander, der vil arbejde på at skabe nærvær og respekt i forhold til skolens elever.

Vi søger en person, der har erfaring med personaleledelse, og som kan uddelegere opgaver og ansvar og aktivt stimulere samhørigheden mellem de forskellige personalegrupper. Den kommende forstander skal sikre den pædagogiske udvikling i samarbejde med højskolens lærerstab. Desuden skal vedkommende have det overordnede ansvar for skolens udvikling, dens kursus- og undervisningsplaner, samt tage ansvar for skolens økonomi i samarbejde med forretningsfører og bestyrelse. Vi søger en forstander, der kender til “højskoleverdenen” og kan se mulighederne i denne skoleform, og som vil arbejde på at synliggøre DRH såvel lokalt, som i et større perspektiv.

Den daglige ledelse foregår i samarbejde med skolens viceforstander.

Som forstander skal du undervise 200 timer årligt.

Der er tilknyttet forstanderbolig med bopælspligt til stillingen.

På drh.dk kan du læse DRH´s Værdigrundlag og Strategi. På ffd.dk kan du læse om udgangspunktet for forstanderens opgaver, beskrevet i FFD´s hæfte “Højskolebestyrelsens opgaver og ansvar” fra 2003 Ansøgningen sendes til forstanderstilling@drh.dk (bilag i PDF) senest d. 22.4.

2014 kl. 12.

Evt. spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til den hidtidige forstander, Søren Børsting på sb@ffd.dk Vi forventer ansættelsessamtaler 12.-13.5. 2014.

Den Rytmiske Højskole - et musikalsk liv!

Vi har en markant faglig profil indenfor rytmisk musik med liniefag som musiker, lydteknikker og sangskriver/producer. Undervisningen foregår i professionelle rammer i et meget kreativt miljø.

Derudover lægger vi vægt på afklaring og livsoplysning. Vi har været i en konstant udvikling siden starten i 91 og ønsker at fastholde en position som førende musikhøjskole. Højskolens primære aktiviteter er 2 lange ophold på 19 og 23 uger og 5 uger med sommerkurser. En spændende arbejdsplads og et engageret personale med ca. 25 ansatte og 85 elever. Vores elever er mellem 18-25 år.

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - ifølge Tim Pohle

Konsensuskultur

Afgiftshelvede

Konsensus er ikke per automatik dårligt (omend i sagens natur sjældent den perfekte løsning). Men når større og større dele af samfundet bliver bort-konsensureret, bliver alt lige-gyldigt og i sidste ende menigsløst.

Jeg har netop fået min elregning for seneste kvartal. Ud af en samlet regning på 3650,52kr udgjorde selve elprisen kun 670,25kr. Dvs der bliver lagt 540% afgifter oveni elprisen. Og så er der jo lige registreringsafgift, sukkerafgift, kaffeafgift...

forbyd

tim pohle (F. 1981) Højskolelærer på Rønshoved Højskole, opvokset i det danske mindretal i Sydslesvig og helt igennem nørd. Hans særlige interessefelter ligger inden for musik, gastronomi, samfund, sejlads, fly, historie, fotografering, sceneteknik, multikoptere, grafisk design og robotteknologi.

april 2014

genialt

Wagner-aften på DR K Vidunderligt at man tør udfordre publikum med 3 timers forrygende „Tannhäuser“ i Carsens opsætning fra Barcelona. Trist dog at det skal forbandes til DR‘s nichekanal for ikke at skræmme hr. og fru Danmark med lidt for meget kultur.

træls

morsomt

s. 10

Melodigrandprix 2014 Morsomt, eller rettere tragisk, at man giver sig tilfreds med at sende en sang hvis omkvæd lyder „Skubidubidapdapdididej, Skubidubidapdapdididej I love you...“ til verdens største sangskriverkonkurrence. Grundtvig skammer sig!

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Lars Andreassen Højskolelærer på Egå Ungdoms-Højskole og blogger på vidanserforlidt.dk

Hans Hauge

Asser Amdisen

Ove Korsgaard

Et valg bør ikke handle om børnecheck INDSPARK Engang skulle vi komme hinanden ved – nu er vi os selv nærmest. Parlamentsvalget i Europa mellem frihandel og socialprotektionisme Det kommende valg til EU-parlamentet udarter sig stensikkert til en afstemning om børnecheckens udbredelse – altså om fordelingen af velfærdsgoder. Valget handler således om, hvordan vi er os selv nærmest.

Det er sørgeligt, fordi EU engang handlede om, hvordan vi kom hinanden ved.

I 1795 skrev preusseren Immanuel Kant, at ”det er driften til at handle, der ikke kan forenes med krigen, og som før eller siden vil bemægtige sig ethvert folk. Af alle statens underordnede magter turde nemlig pengenes magt være den mest pålidelige og derfor ser staterne sig tvunget til at fremme den ædle fred.” Det gjorde han i bogen Til Den Evige Fred, som i høj grad inspirerede EU’s founding fathers. Hans – og deres – knogler må rumstere og røre uroligt på sig, nu

hvor både røde og blå nationalisters argumenter mod fri handel og vandel vinder frem og endda samles op på den politiske midte.

Måske er det fordi, vi har det hele, at vi ikke rigtig kan se, hvad EU bør handle om. Måske er det nemmere at få øje på fra den anden side af kloden, fra et sted, hvor alle ikke har alt, og hvor de fleste ingenting havde for blot en generation siden.

Den singaporeanske politolog og tidligere diplomat Kishore Mahbubani skrev i 2013 i The Great Convergence, at ”global fattigdom er ved at forsvinde.

Den globale middelklasse boomer.

Mellemstatslige krige er blevet en solnedgangsindustri. Aldrig har så stor en procentdel af verdens befolkning været så veluddannede og berejste som i dag. Vi bliver mere integrerede og sammenkoblede. Potentialet for en fredelig ny global civilisation udvikler sig næsten ubemærket for vore øjne.”

Hvad er det lige, Mahbubani kan se, som vi i Europa ikke kan få øje på?

Mahbubani peger på fem drivkræfter i den positive udvikling: 1) Videnskabelige forklaringer og teknologiske løsninger, 2) rationel logik og matematik, 3) frie markeder, 4) den demokratiske kontrakt mellem stat og borgere og endelig 5) multilateralisme og internationalt samarbejde. De er civilisationens, udviklingens og den fredelige sameksistens drivkræfter, og de er i al væsentlighed formet i Europa.

Men i Vesten pakker vi os, skræmte over den globale konkurrence, der er opstået med udbredelsen af frie markeder uden for vesten.

Fri handel er ikke et nulsumsspil, men vi pakker os i Europa, som om det var. Ikke alene er vi skræmte over kinesere, russere og afrikanske varer, men også over vores nærmeste naboers.

Som om internationalt samarbejde og handel var irrationelt. ”Når ikke varer krydser grænser, så gør arméerne det”, sagde den franske økonom Frédéric Bastiat engang. Det er protektionismen og nationalismen, der er irrationel – og vi har været der. Frihandel var et af de midler, der skulle sikre os mod en gentagelse af den politik, der ledte til Første Verdenskrig.

Når vi hver især ser os selv som en del af middelklassen, er det relativt.

Set med Mahbubanis globale briller tilhører vi i Vesten alle overklassen og er snarere at sammenligne med den før-revolutionære franske adel end med industrialiseringens udbyttede proletariat. Brasilianerne, russerne, inderne, kineserne og sydafrikanerne er ikke færdige endnu, de vil have mere velstand, og hvorfor skulle de tage hensyn til os? ”Vi, i Vesten og Europa, tilhører det globale mindretal, 12 % af verdens befolkning, og ved det kommende parlamentsvalg bør vi spørge os selv om, hvordan vi vil varetage vores interesser og deler verdens ressourcer med verdens befolkning

s.s.11 11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto og tekst: Josefine Pil Grangaard, elev på efterårsholdet 2013 på foto/vj linjen på Engelsholm Højskole.

Fotografiet og digtet er et resultat af Josefines arbejde med selvportrættet.

”Jeg tror, verden omkring mig er gået i stå / Det er som om, den findes inde i mig i stedet / At det hele blot er en magisk summen under min hjerneskal / En gennemgribende, gyngende stilstand / Som får det hele til at snurre i min krop / For det fifler så mærkeligt i mine fingerspidser / På en måde så flyvende / Men også ret så faldende / I virkeligheden fuldstændigt uforståeligt / Og jeg ved faktisk ikke helt, om jeg burde gøre noget ved det.”

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra en række højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

april 2014

s. 13

tendens PortrĂŚtinterview

s. 14

Ă˜steuropa er vores

Polfoto

april 2014

største mulighed INTERVIEW Fra græshopper til jordbærplukkere. Sprogblomsterne fyger i den aktuelle debat om østeuropæisk arbejdskraft. Men selvom Østeuropa politisk udlægges som EU’s undergang, er de øst- og centraleuropæiske lande i virkeligheden det europæiske samarbejdes største mulighed, siger historiker Uffe Østergård af johannes henriksen

i de glade dage før finans krisen stod danskerne på nak- ken af hinanden for at lave aftaler med de billige og effektive polske håndværkere. Villakvarterernes glaserede tegl vidner endnu om 00’ernes byggeboom, som i vidt omfang blev muliggjort af billig østeuropæisk arbejdskraft. Siden har piben fået en anden lyd.

Tidligere kulturminister Brian Mikkelsen (K) lagde for med at omtale østeuropæerne som ”græshopper, der hopper ind på marken, suger al energi ud og derefter hopper videre til næste mark”. I forårets debat om børnecheck til EU-borgere beskrev V-formand Lars Løkke Rasmussen de østeuropæiske arbejdere som jordbærplukkere, der trækker penge ud af Danmark.

Den tilspidsede retorik over for østeuropæerne er ny i en dansk sammenhæng, påpeger historiker Uffe Østergård, som i mange år har beskæftiget sig med danskernes skiftende opfattelser af vores europæiske nabolande. ”I årene umiddelbart efter Murens fald var Danmark faktisk et af de

lande, som var mest positive over for de øst- og centraleuropæiske befolkninger. Det har ændret sig nu, især ansporet af at det indre marked for arbejdskraft er ved at indfinde sig med 40-50 års forsinkelse. Det sætter den danske model under pres, og det er det, vi aktuelt ser en reaktion imod,” siger Uffe Østergård. frit marked eller social union Selvom retorikken er ved at løbe af sporet i den politiske appel til befolkningens utilfredshed med romaer og jordbærplukkere, så er substansen i konflikten reel nok, understreger Uffe Østergård. ”Konsekvenserne af arbejdskraftens frie bevægelighed er bestemt ikke ren mytologi. Det er en udvikling, som sætter både faglærte og ufaglærte herhjemme under hårdt pres. I den forstand er der realiteter bag den stigende utilfredshed.”

Den tyske kansler Angela Merkel formulerede under et besøg i Storbritannien i foråret problemstillingen præcist med sine udtalelser om, at EU

skal være et frit arbejdsmarked, men ikke en social union. Det er den sondring og diskussion, man har forsømt både herhjemme og i resten af EU, mener Østergård. ”EU har med en række forordninger og domme fra EU-domstolen bevæget sig i retning af en social union uden egentlig at ville det politisk. Der har også været en tro på, at de europæi-

»

Polen er den bedst bevarede hemmelighed i Danmark. Det er vores næststørste naboland, som vi deler en masse historie med, men ingen ved det.

s. 15

tendens Portrætinterview

s. 16

Uffe Østergaard (F. 1945) Historiker og debattør med speciale i europæisk identitetshistorie.

Professor i dansk og europæisk historie ved Copenhagen Business School.

ske velfærdsmodeller ville nærme sig hinanden så meget, at der slet ikke ville være et problem. Men den proces har vist sig at være langt vanskeligere og ikke mindst mere langsommelig end først antaget blandt andet ansporet af finanskrisen.”

Selvom det er østeuropæerne, som aktuelt er skydeskive for kreative generaliseringer, så hænger det ifølge Østergård først og fremmest sammen med, at det netop er fra disse lande, de største bevægelser af arbejdskraft udgår.

“I princippet kunne utilfredsheden ligeså godt være rettet mod sydeuropæere. Udfordringen består i, at de europæiske socialstater er indrettet meget forskelligt. Og at især de nordiske velfærdsrettigheder kun i princippet er universelle, men reelt indrettet efter og forbeholdt bestemte nationale grupper.” eu splittet mellem detailregulering og udenrigspolitik Den aktuelle diplomatiske krise med Rusland og EU’s vanskeligheder med at navigere i forhold til situationen i Ukraine har ikke direkte med arbejdsmarkedsproblemerne at gøre. Alligevel er den ifølge Uffe Østergård med til at udstille EU’s enorme udfordringer i forhold til østudvidelsen efter murens fald.

Grundlæggende handler det om en splittelse mellem EU’s succes som detailregulerende marked og fiasko som udenrigspolitisk aktør. Hvis man betragter EU som en føderation, så er den kendetegnet ved at være det præcis modsatte af den amerikanske føderation, påpeger Østergård.

“EU er meget stærkt regulerende på en lang række indre områder, men samtidig en svag koalition ud ad til, mens USA er det omvendte, nemlig en stærk koalition ud ad til, militært

april 2014

og udenrigspolitisk, mens de omvendt regulerer langt mindre på de enkelte staters markeder.”

I forhold til situationen i Ukraine betyder det, at EU har om ikke 28 forskellige politikker, så i hvert fald 5-6 forskellige positioner, som er meget vanskelige at forene.

»

Erhvervslivet og uddannelsesverdenen kan hjælpe den hverdagslige og fælles kulturelle forståelse på vej. Her erfarer man, at forskellene er meget mindre, end hvis man kigger på det politiske og det sproglige. Derfor er der grund til at være optimistisk, selvom det kommer til at tage lang tid.

“Tyskland repræsenterer her en konciliatorisk, samarbejdende linje over for Rusland, som dels har historiske grunde og dels har med energipolitikken at gøre. Her over for står en række mere konfrontatoriske stater interessant nok anført af Polen og de baltiske lande, som jo kender Rusland ganske godt.”

De modsatrettede interesser i

s. 17

forholdet til Rusland og Ukraine førte til en politik, som både var aggressiv og blev opfattet som sådan af Rusland, men som samtidig var svag og splittet. ”Vi ved fra børneopdragelse, at det er den dårligst tænkelige model: At tale højt og beslutsomt uden at mene det.

Det er dér, EU er landet med den store risiko, at man kommer til at betale store summer til Ukraine uden at få nogle reformgarantier og samtidig gør russerne rasende. Og man formår slet ikke at beskytte Ukraine.”

Problemet bunder i, at man valgte at lægge vægten på det regulerende og detailstyringen, som EU er gode til, men som Ukraine ikke var i stand til at leve op til. De modsatrettede interesser udstiller, at det sikkerhedspolitiske ud ad til er noget af det, EU er dårligst til at levere.

Men pointen er ifølge Østergård, at det netop er de østeuropæiske lande, som kan bane vejen for en mere selvstændig og handlekraftig europæisk udenrigspolitik. Problemet er Tyskland.

“Amerikanerne har rigtigt påpeget, at Tyskland både er løsningen og problemet for Europa. Løsningen fordi de er stærke økonomisk, men problemet fordi de er svage politisk.” manglende viden På trods af at den udenrigspolitiske dagsorden rummer et uudnyttet potentiale for EU, ikke mindst i forhold til Europas befolkninger, som i virkeligheden hellere vil have en stærk sikkerhedspolitisk koalition end massiv detailregulering, så er det ikke i den retning, udviklingen aktuelt bevæger sig.

Ganske vist vil det forestående EUparlamentsvalg efter al sandsynlighed styrke de EU-kritiske bevægelser, som ønsker mindre regulering og et stærkere EU ud ad til. Men intet tyder på,

at det vil blive omsat i konkret politik, understreger Østergård.

“Det kræver jo, at nogen formulerer det som et politisk program at gøre EU til en stærkere udenrigspolitisk aktør, og den linje kan jeg ikke få øje på. Heller ikke fra kritikere som Messerschmidt eller de nationale

»

Vi ved fra børneopdragelse, at det er den dårligst tænkelige model: At tale højt og beslutsomt uden at mene det. Det er dér, EU er landet, med den store risiko, at man kommer til at betale store summer til Ukraine uden at få nogle reformgarantier og samtidig gør russerne rasende. bevægelser i andre lande. Det tætteste, man kommer på det, er føderalisterne som belgiske Guy Verhofstadt, der også optrådte i Kiev. De vil både have mere EU på de indre linjer og mere udenrigspolitisk samarbejde. Det er en konsekvent holdning, men den har kun opbakning fra 10 % af europæere og får næppe nogen gang på jorden.”

Hvis karakteren af EU-samarbejdet

skal ændres grundlæggende fra detailregulering til større vægt på EU som en stærk koalition af nationalstater, er det ikke noget, som finder sted over night. Først og sidst vil det kræve en langt bedre forståelse for vores fælles europæiske historie. Den viden er stort set fraværende i dag, påpeger Uffe Østergård. En manglende viden, som ikke mindst gælder de øst- og centraleuropæiske lande.

“Polen er den bedst bevarede hemmelighed i Danmark. Det er vores næststørste naboland, som vi deler en masse historie med, men ingen ved det.”

Den manglende viden hænger ifølge Østergård sammen med de store sprogforskelle og den politiske udvikling i det 20. århundrede, som det af indlysende grunde er vanskeligt at gøre så meget ved. Alligevel er tingene aktuelt ved at ændre sig, og det skyldes ikke mindst forretningsfolkene, siger Østergård.

Tusindvis af danskere driver forretning i Polen på et glimrende miks af dansk, tysk og engelsk. Det fungerer, ikke bare fordi vi har en fælles europæisk historie, men fordi vi har en fælles hverdagskultur, siger Østergård. En erfaringsbaseret udveksling, som også finder sted på universiteterne og på højskolerne.

“Erhvervslivet og uddannelsesverdenen kan hjælpe den hverdagslige og fælles kulturelle forståelse på vej. Her erfarer man, at forskellene er meget mindre, end hvis man kigger på det politiske og det sproglige. Derfor er der grund til at være optimistisk, selvom det kommer til at tage lang tid.”

debat Bøger

s. 18

Højskolens opgave OMTALE Højskolen har en opgave. Og den er mere vigtig end nogensinde.

To bøger med artikler og taler af de to Askov-koryfæer Knud Hansen og Hans Henningsen burde være pligtlæsning for alle i højskolen af helge rørtoft-madsen, pastor emeritus og tidligere gymnasielærer

Sidste år udgav forlaget Nyt Askov to bøger med artikler og taler af de to tidligere Askov-forstandere Knud Hansen og Hans Henningsen. Henningsen, der udgav bogen om Knud Hansen en legende i dansk åndsliv i 2007, nåede før sin død i december at skrive indledningen til Knud Hansenbogen Pædagogisk protest. Forord og indledning til bogen med Henningsens egne artikler og taler, Er oplysningens tid forbi? er skrevet af de to redaktører Leo Komischke-Konnerup og Iben Benedikte Valentin Jensen.

Trods artiklernes alder – den ældste er 50, den yngste 4 år – er de påtrængende aktuelle og velkomment udfordrende den dag i dag. Blandt andet ved at de belyser spørgsmålet om højskolens opgave så tydeligt, gennemtænkt, velbegrundet og kritisk bevidst. Ja, alene ved at insistere på, at højskolen har en opgave og ikke en hvilken som helst.

Begge bøger bør selvfølgelig læses og diskuteres af højskolernes lærere, forstandere og bestyrelser. Og da Hansen og Henningsen ser den folkelige oplysning som noget, der vedrører alle og enhver og hele samfundet til enhver tid, må man ønske, de når langt ud over højskoleverdenen. Ja, at de kommer til at problematisere den fremturende trend i disse år blandt uddannelsesteknokrater og politikere, der bevidst eller ubevist regerer ud fra devisen, at al uddannelse og oplysning skal afspejle produktionens og økonomiens aktuelle behov for opdateret og kompetent arbejdskraft eller den kreative klasses særinteresser.

april 2014

for menneskets skyld Tilbage i 50´erne opfattede Knud Hansen højskolens opgave som tilsyneladende ”temmelig beskeden, men ikke derfor uden betydning”, nemlig at ”være med til at vedligeholde spørgsmålet om mennesket. Det er jo det, der alle vegne er det store spørgsmål i vore dage, om det igen skal blive muligt at få øje på mennesket i den moderne tilværelse, ikke mindst i den moderne tekniske tilværelse ---”.

Højskolen skal ganske vist ikke ”bruge store ord”, men være med til at ”vedligeholde dette stilfærdige spørgsmål”, om mennesket er til for noget andet end mennesket, eller om vi er til for programmernes eller for statens skyld eller for partiernes, organisationernes, teknikkens eller økonomiens skyld?

Senere skærper og drejer Knud Hansen spørgsmålet til at handle ”om meningen med vort liv” og siger, at det er ”højskolens egentlige opgave i dag, at være med til at stille dette spørgsmål om tilværelsen så radikalt som muligt, så radikalt at den enkelte derved hjælpes til på egen hånd at finde frem til et svar.” Og med årene radikaliseres tankegangen, så han i 71 indleder en artikel i kølvandet af det ungdomsoprør, der også rystede Askov, med at ”det er højskolens opgave at protestere!” Og fortsætter, at ”det er ikke højskolens opgave at følge med tiden, eller måske løbe forud for tiden --- det er tværtimod højskolens opgave at protestere imod alt det menneskefjendske i tiden, alt det der bare river mennesket med sig og hindrer det i at være sig selv.” En

Pædagogisk protest 12 glemte pædagogisk artikler af Knud Hansen Leo Komischke-Konnerup og Iben Benedikte Valentin Jensen (red.)

Forlaget Nyt Askov, 152 sider, kr. 149,-

Er oplysningens tid forbi?

12 artikler fra højskolen af Hans Henningsen Leo Komischke-Konnerup og Iben Benedikte Valentin Jensen (red.)

Forlaget Nyt Askov, 347 sider, kr. 249,-

protest der jo også kan vendes imod ”oprøret”, for så vidt det er eller bliver menneskefjendsk.

Opgaven er jo at protestere som menneske for menneskets skyld imod alt, hvad der vil noget andet end mennesket og tager os i dets magt. For eksempel imod den fremmedgørelse i forhold til arbejdet, han skildrer med

»

I den forstand ”er det stadig højskolens opgave at øve kritik. En kritik der bygger på den kendsgerning, at mennesket er ”en afgrund af fortid og en rigdom af fremtid.’”

Marx som forudsætning. ”Hensynet til mennesket”, skriver Knud Hansen, ”må sættes til at herske over alle de upersonlige kræfter, der i øjeblikket bestemmer samfundets udvikling, over kravet om rentabilitet og effektivitet osv.--.” I en senere artikel om ”oprør og tradition” præciserer han, at højskolen er kritisk i ordets græske betydning: at skelne mellem ægte og uægte (forløjet, opblæsthed, fraser, slagord, pression, menneskefjendskhed), hvad vi ved og ikke ved, hvad der er muligt og umuligt osv. I den forstand ”er det stadig højskolens opgave at øve kritik. En kritik der bygger på den kendsgerning, at mennesket er ”en afgrund af fortid og en rigdom af fremtid (Ernst Fischer)””. henningsens ”unyttige viden” Hans Henningsen overvejer ikke højskolens opgave i sine første store, filosofisk anlagte artikler. De er højt kvalificeret, kritisk dialog med og mod fremherskende ideer og holdninger i samtiden. Som sådan er de grundtvigsk oplysende i den forstand, Henningsen begynder at artikulere, fra han er blevet forstander i 1980. Da fremhæver han to hovedmotiver. For det første at

højskolen skal praktisere kritisk oplysning til ansvarlig stillingtagen i den dialog mellem ”eksperterne” og ”folket”, Grundtvig kaldte ”den levende vekselvirkning”. For det andet at den folkelige oplysning forudsætter det universelle livs- og menneskesyn, at vi alle og en er fælles om og ansvarlige for det samme liv og den samme natur, der er ingens og alles.

Den ene betydning i artikelsamlingens titel Er oplysningens tid forbi? er, at højskolens folkelige oplysning blev til i et opgør med oplysningstidens snævre oplysningside – den ide at forstandens og fornuftens rationelle erkendelse er oplysning i sig selv. Og den er snart blev kombineret med, at videnskabelig erkendelse kunne bruges instrumentelt til fremstilling af teknologi til den industrielle produktion. Det førte til de 200 års fremskridtstro, som naturødelæggelsen i form af klima-, miljø- og ressourceproblemerne nu afslører som en fare for os selv. Det er gået, som Henningsen fortæller om troldmandens lærling hos Goethe, at lærlingen aflurede troldmandens ”ånder” og så satte en først god, så ødelæggende proces i gang, han ikke kunne standse, og det blev værre og værre!

Derfor er opgaven i dag at spørge, hvordan vi indretter os ansvarligt med teknologien og økonomien, nu ikke alene af hensyn til mennesket, men ”til hele den ikke menneskelige verden, vi også er en del af og ikke kan sætte os selv udenfor”. Det er højskolens opgave. Men i dagens samfund stilles der ikke spørgsmålstegn ved den instrumentelle nytteviden, fordi den giver kompetence, arbejde og fortsat økonomisk ”udvikling” som hidtil. Derfor er højskolens opgave ”så kontroversiel i forhold til uddannelsessystemet, som den i realiteten er og i grunden altid har været.” Og betydningsfuld ved at ”påpege værdien af den ”unyttige” viden”.

Knud Hansens og Hans Henningsens tekster er gode til at gøre os opmærksom på, at den grundtvigsk funderede folkelige oplysning er mere påkrævet end nogensinde. For de er mere virkelighedsnært levende end denne omtale kan give indtryk af.

Hvad læser du? s. 19

david jakobsen lærer på mariager højskole. uddannet lærer, er cand.it. fra aalborg universitet og er nu ved at afslutte sin ph.d. samme sted hvad læser du i øjeblikket?

Jeg læser for øjeblikket Rothbards For a New Liberty. Bogen er velskrevet og præsenterer en sammenhængende vision for et liberalistisk samfund. Der er meget godt i liberalismen, som vi bør lytte til i en tid, hvor vi ser en stigende tendens til at politisere og opfinde rettigheder for alle mulige ting.

hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger?

Jeg vil anbefale The Believing Primate: Scientific, Philosophical and Theological Reflections on the origin of Religion. I de sidste to årtier har forskellige videnskabelige teorier om religionens oprindelse set dagens lys. I bogen behandler førende antropologer, psykologer, filosoffer og teologer disse teorier, deres implikationer og antagelser. Bogen kan anbefales, fordi de forskellige essays har høj klasse, både som litteratur og som et relevant videnskabeligt input. hvilken bog har betydet mest for dig?

Den bog, der har haft størst indflydelse på min tænkning, er Warranted Christian Belief af Alvin Plantinga. Det er kronen på værket af hans tre bøger om epistemologi. Plantingas centrale argument er, at troen på Gud er rationel, hvis Gud findes, og troen er et resultat af kognitive evner, der virker efter hensigten. Det har den konsekvens, at troen ikke kan forkastes som irrationel uden en forudgående afvisning af Guds eksistens. Det er ikke nok at blot forholde sig til, om den troende er i stand til at bevise Guds eksistens eller ej.

højskole Højskolen kort

s. 20

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

koncert(er) i Den canadiske sanger og sangskriver Dana la Croix er på turné i Danmark og Sverige, og i den forbindelse lægger hun vejen forbi to jyske højskoler i begyndelsen af april. Dana la Croix, der faktisk kastede sig over musikken under et ophold i Danmark, har nu tre albums bag sig, som alle primært byder på folk og roots musik.

Den 2. april Vestjyllands Højskole og den 3. april på Rødding Højskole koncert ii Musikeren med det umiddelbart lidet flatterende navn Bjørn Svin giver koncert på Engelsholm Højskole. Bjørn Svin, der er autodidakt komponist og producer, debuterede i 1997 med albummet Mer strøm. Han har med sin frisindede tilgang til den elektroniske musik efterhånden opnået kultstatus og underviser i dag bl.a. på både Syddansk Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium.

Den 8. april på Engelsholm Højskole koncert iii I år kan den anerkendte og verdensberømte bassist Bo Stief fejre 50 års jubilæum som musiker. Det gør han bl.a. på Brandbjerg Højskole i selskab med 10-12 musiske talenter. Under navnet Play!Ground giver de sig kast med en række af Bo Stiefs kompositioner, der krydser genrene rock, pop og jazz.

Den 22. april på Brandbjerg Højskole

april 2014

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at ministeriet ikke følger med i den pædagogiske udvikling, for det er min opfattelse, at meditation er på vej ind i andre højskoler og i for eksempel folkeskolen.”

Rørvig Folkehøjskoles forstander, Ole Blenkov i Nordvestnyt den 8. marts, fordi kulturministeriet ikke ville godkende meditation som undervisning. ”Social mobilitet er et positivt aspekt ved det danske samfund og naturligvis noget, der skal plejes og skabes rammer for, men at tale om, at Københavns Universitet ’svigter sit samfundsansvar’, fordi det hejser et advarselsflag og siger, at noget må gøres for at styrke det faglige niveau, hvis ikke alt skal udvande til ren højskole, er al ære værd.”

Leder i Jyllands-Posten den 7. marts ”Andre har endnu mindre flatterende betegnet vores generation som ’generation dum’ og ’generation fucked up’.

En definition på vores generation, som har sat sig fast i mit hoved, efter at jeg læste den i en artikel for år tilbage, er ’generation snudebille’: Vores generation kommer til at skubbe rundt på en kæmpe kugle af lort, som er blevet videregivet til os af de tidligere generationer. Det er os, som skal løfte ældrebyrden, og det er os, som skal løse klimaproblematikken.”

Lauge Truels Larsen, elev, Grundtvigs Højskole, i Weekendavisen den 28. februar

hvem har flest fans?

Det er jo populært at opgøre succes ud fra målbare kriterier. Således også her på Højskolebladet. Derfor følger hermed den officielle fanstatistik for højskolernes Facebook-sider. Hvilke højskoler har flest fans på Facebook – og hvilke har færrest?

Toppen 1. Gymnastikhøjsk. i Ollerup: 6.901 2. Kunsthøjskolen Holbæk: 6.261 3. Grundtvigs Højskole: 5.021 4. Jyderup Højskole Sølyst: 4.039 5. Testrup Højskole: 3.058 6. Gerlev Idrætshøjskole: 2.704 7. Idrætshøjsk. i Sønderborg: 2.650 8. Gym.- og Idræt. ved Viborg: 2.276 9. Silkeborg Højskole: 2.248 10. Odder Højskole: 2.229 Bunden 52. Krabbesholm Højskole: 706 53. ISI Idrætshøjskole: 515 54. Djursland Folkehøjskole: 334 55. Senoirhøjsk., Nørre Nissum: 334 56. Bornholms Højskole: 271 57. Rødding Højskole: 246 58. Brenderup Højskole: 57 59. Jaruplund Højskole: 193 60. Højskolen Marielyst: 190 61. Højskolen på Kalø: 119

Nyt med småt

Højskoleplan En ægte på pause turnaround

Højskole på islandsk LungA School på Island har nu åbnet dørene. Den 10. marts startede 18 elever på et fire ugers kursus. Først til august går det dog for alvor løs, når det første, fulde fire måneders kursus løber af stablen.

Praktiksteder søges Den frie Lærerskole søger nu praktiksteder, der kan tage imod den fynske skoles tredje års studerende i skoleåret 2014/15. Se mere på www.dfl-ollerup.dk.

Sportsefterskolen SINE i Løgumskloster har sat planerne om en højskoleafdeling i bero, da det i første omgang ikke er lykkedes at indgå et samarbejde med idrætscenteret Klosterhallerne om overtagelse af tre haller.

Som skrevet i Højskolebladets februarnummer indeholder den nye højskolelov, som træder i kraft til sommer, ellers muligheden for en dispensation fra kravet om, at en kombineret institution hovedsageligt skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. En dispensationsmulighed, der netop skulle gøre det muligt for SINE at udvide med en højskole.

Loven kræver imidlertid stadig, at skolen ejer sine kerneundervisningsfaciliteter, og i den forbindelse vurderer forstander René Jacobsen, at det er nødvendigt at råde over egne haller for at kunne realisere drømmen om en kombineret høj- og efterskole. Der blev derfor indledt forhandlinger med Klosterhallerne, men da disse forhandlinger har vist sig frugtesløse, kaster forstanderen foreløbigt håndklædet i ringen til sin egen store ærgrelse. I stedet har kommunen taget over. ”Vi var selvsagt glade, da loven blev ændret. Derfor er det også enormt frustrerende, at vi ikke får ryddet de sidste sten af vejen. Vi har givet opgaven videre til kommunen, så som det ser ud nu, kan vi ikke gøre andet end at vente. Forhåbentlig kan de løse den, så vi kan starte en højskole i august 2015,” fortæller René Jacobsen. /jl

Engelsholm Højskole har skabt en vaskeægte turnaround. Efter en lang årrække med vigende elevtal og dårlig økonomi har skolen nu elever på venteliste og genererer et pænt overskud for andet år i træk.

Det ville sikkert komme en del højskoler til gode i fremtiden, hvis man kunne lave en opskrift for at vende lave elevtal og skrantende økonomi til ventelister og overskud. Der er dog ingen mirakelkur ifølge forstander Jakob Bonderup. ”At det kan lykkes, skyldes en heroisk indsats fra personalet, der har puklet en vis legemsdel ud af bukserne for at holde kvaliteten oppe og udgifterne nede,” siger forstanderen.

Skolen har slået sig op på kreative fag som blandet andet smykkedesign, billedkunst, foto, sangskrivning og elektronisk musik. Derudover fungerer højskolen som lokal arrangør af koncerter, foredrag en elektronisk musikfestival.

Helt i mål er højskolen dog ikke.

Man har stadigvæk et efterslæb i forhold til vedligehold af bygningerne, og højskolen døjer fortsat med en stor gæld fra de magre år. Derfor er en stram økonomistyring fortsat nødvendig, lyder det fra højskolen. /ah

Efterskole med højskoleplaner Brejning Efterskole mellem Vejle og Fredericia barsler med en højskole. Første store forhindring blev ryddet af vejen med vedtagelsen af en ny lokalplan, der tillader skolen at udvide til dobbelt størrelse. Næste opgave bliver at sikre et økonomisk fundament for udvidelsen.

Musiksatsning på Brandbjerg Brandbjerg Højskole har med komponist og musiker Henrik Hartvig ved roret sat skibet SoundHouse i søen, da skolen ønsker at revitalisere sit musiske miljø.

SoundHouse får også et advisory board bestående af danske og internationale kunstnere fra vidt forskellige musikalske sammenhænge, som skal inspirere og sparre med elever og lærere.

Pengeregn i Vejle Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefterskole har fået en million kroner til etableringen af et center for sundhed, test og læring.

Pengene kommer energiselskabet Trefors Værdipulje.

Væksthøjskolen og stressproblemer Væksthøjskolen har stor erfaring med at hjælpe mennesker ud af stress, depression, angst, sorg og sygdom.

Nu tilbydes virksomheder, der ønsker at forebygge sygefravær, hjælp i form af et fire ugers forløb i stressog konflikthåndtering.

s. 21

højskole HB undersøger

s. 22

Da højskolen tabte kampen om Europa HISTORISK Bølgerne gik højt i højskolekredse op til folkeafstemningen i 1972, hvor modstanden mod Danmarks indtrædelse i EF var stor. For Fællesmarkedet stod i alle henseender i modsætning til højskolen – det var kosmopolitisk, elitært, abstrakt, udemokratisk, kapitalistisk og underminerede den danske suverænitet af jeppe langkjær

da bestyrelsesmedlemmerne for højskolen snoghøj i august 1967 drejede ned af Højskolevej i T-krydset ved Gl. Færgevej, mødtes de af et overraskende syn. Skiltet, der normalt viste dem i retning mod en ”nordisk-europæisk” højskole, pegede nu blot mod en ”nordisk”. Daværende forstander Poul Engberg havde egenhændigt ændret skolens navn – omverdenen skulle jo nødigt tro, at man på Snoghøj gik ind for indlemmelsen i EF. Europaspørgsmålet blev med andre ord taget særdeles alvorligt, og modstanden mod et dansk ja til EF var massiv i højskolekredse i årerne frem mod folkeafstemningen i 1972. ”Det var vel i virkeligheden det sidste felt, hvor højskolen havde en offentlig stemme om andet end sig selv,” fortæller Ole Vind, dr.phil. og forhenværende lærer på Grundtvigs Højskole.

Og det var vitterligt en lidenskabelig og dybfølt antipati, erindrer tidligere højskolelærer og -forstander Finn Slumstrup. Når han skal forklare, hvad der var på spil for mange højskolefolk, sammenligner han afstemningens betydning med genforeningen i 1920. for folket Det kan være svært at begribe om-

april 2014

fanget af datidens modstand mod en union, som i dag er en selvfølge. Den 2. oktober 1972 er dog uden tvivl en milepæl i nyere dansk historie. Her stemte 63,4% af vælgerne ja til optagelse i Det Europæiske Fællesskab. Finn Slumstrup husker tydeligt tidspunktet, hvor resultatet – og dermed nederlaget – stod klart: ”Jeg var lærer på Askov Højskole dengang. Vi var en større flok samlet hjemme hos mig på Askovhus, og stemningen var utrolig trykket.

Flere af mine kollegaer var i det øjeblik parate til at pakke kufferterne og flytte til Norge. Ja, i lærerstaben var Bertel Haarder vist den eneste tilhænger.”

Europaleden genfindes også på Højskolebladets sider fra 1971 og 1972. ”Har man ikke den politiske afgræsning, inden for hvilken folkelivet kan leves nationalt problemfrit, må man til at værge folkelivet med private midler, hvis det skal værges. Først og fremmest gælder det om at værge den befolkningsmæssige substans […] Da ingen lovmæssig myndighed repræsenterer nationalitetens interesser, må nabo våge over nabo: Han dér er en forræder, for han har solgt sin ejendom til en tysker. Ældre rigsdanskere husker noget lignende fra besættelsestiden, da det i mangel af frie stats-

»

Vi gik alle sammen og mente, at vidste ja-siden blot det, vi vidste, havde de aldrig stemt ja. Vi stemte simpelthen nej af nogle helt andre grunde, end de stemte ja.

- finn slumstrup, tidligere højskolelærer og -forstander

organer var blevet til en privatsag at varetage Danmarks interesser,” skriver nu afdøde præst og højskolemand Jørgen Kristensen den 19. marts 1971 om konsekvenserne af et dansk ja.

Og selvom Jørgen Kristensen måske nok sætter tingene på spidsen, udtrykker han en bekymring, der ifølge Ole Vind var ganske udbredt blandt datidens grundtvigianere: ”Den grundtvigske modstand var en antikosmopolitisk og antielitær modstand. Mange

s.s.23 23

Polfoto

anså dengang nationen for at være den eneste naturlige ramme for folkelivets udfoldelse. EF var den diametrale modsætning: et elitært, abstrakt projekt, som ville fjerne dansken fra sin folkeligt-nationale rodfæstethed.”

For mange højskolefolk gav det i øvrigt god mening, at Rom lagde navn til EF’s grundlæggende traktat fra 1957. ”’Rom-unionen’ blev meget gerne brugt i højskolekredse, da man derved indirekte associerede til Grundtvigs gentagne udfald mod den ’ugudelige, åndløse og krigeriske romerånd’ samt modsætningen mellem romerret, hvor staten sættes over individet, og nordisk ret med respekten for den personlige frihed,” siger Ole Vind. danskerne løjet i ef Den grundtvigsk inspirerede EF-kritik var imidlertid ikke den eneste, der lød fra højskolehold. ”Højskolens modstand gik på tre øvrige ben. Efter 1968 blev store dele af højskolen indtaget af den politiske venstrefløj, og de betragtede slet og ret EF som et kapitalistisk komplot. Samtidig var Anden Verdenskrig stadig tæt på, hvorfor der i manges øjne ikke fandtes noget bedre end et suverænt Danmark – og med optagelse i Fællesmarkedet ville Danmark

jo netop afgive dele af sin politiske suverænitet. Sidst men ikke mindst var der dem, som så EF som en institution præget af enormt demokratisk underskud,” fortæller Finn Slumstrup.

Fordi EF-kritikken i så høj grad gennemsyrede højskolen på tværs afskel og uenigheder, kom den øvrige befolknings klare ja også som en stor overraskelse. Ja’ets størrelse til trods bestod overbevisningen imidlertid blandt modstanderne om, at politikerne havde løjet Danmark ind i EF. ”Vi gik alle sammen og mente, at vidste ja-siden blot det, vi vidste, havde de aldrig stemt ja. Vi stemte simpelthen nej af nogle helt andre grunde, end de stemte ja,” siger Finn Slumstrup, der fik decideret ondt i maven, når politikerne ikke tog Rom-traktatens ord alvorligt.

At det var tilfældet, kan også læses i Højskolebladet fra den 20. oktober 1972. ”Ja-sigerne stemte for fred, fuld beskæftigelse, forsoning og økonomisk fremgang. De stemte for et uforpligtende handelsmæssigt samarbejde […]

Der blev stemt nej til ganske andre ting: Vi stemte nej til en ny superstat med vidtgående planer om centralisering af økonomisk og politisk magt, med kommende fælles politik på næ-

sten alle samfundslivets områder, med én stemme udadtil og gennemgribende harmonisering af strukturer og regler indadtil,” skrev EF-modstander Knud P. Pedersen. aldrig reel europabegejstring EF-modstanderne strakte derfor heller ingenlunde våben efter valgnederlaget.

Således fostrede højskolemiljøet bl.a.

Folkebevægelsen mod EF, og opgaven blev nu at forhindre EF’s indflydelse og virkeliggørelse af Rom-traktatens formål om ”at skabe grundlag for en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk.”

Bølgerne har dog siden lagt sig. Ja, i dag findes der endda mange højskoler med et erklæret europæisk og internationalt sigte, og selv Finn Slumstrup er tilhænger af den europæiske union. EU er blevet uomgængeligt for Danmark og danskerne. Og netop derfor noterer Finn Slumstrup sig også, at der på jasiden aldrig har eksisteret en egentlig dansk Europabegejstring. Nok blev Danmark medlem den skæbnesvangre oktoberdag i 1972, men det har været med håndbremsen trukket lige siden.

tendens Tæt på

s. 24

Forpost syd for grænsen REPORTAGE Bøger lugter af gamle dage, og når man sidder i biblioteket på Jaruplund Højskole, er man omgivet af en verden af i går, eller måske rettere af i forgårs. Forfatter Egon Clausen har været syd for grænsen af egon clausen

Det er i begyndelsen februar 2014, og jeg kører i min lille røde bil ad motorvejen mod vest. Det går i susende fart over Sjælland, jeg får et lille ryk af vind ved pylonen på Storebæltsbroen, farer videre over Fyn. Ved den store udfletning ved trekantsområdet i Jylland holder jeg mod syd, og efter få kilometers kørsel er jeg i den nordlige del af Slesvig, men intet markerer, at grænsen til Tyskland gik her indtil 1920. Det land jeg ser til begge sider kaldes Sønderjylland og er i dag en selvfølgelig del af Danmark, men sådan har det ikke altid været. de to døtre Slesvig er den del af det gamle danske land, der i 1864 blev en del af Tyskland. Seksoghalvtreds år senere valgte et stort flertal af befolkningen i den nordlige del af Slesvig, at de hellere ville høre til Danmark, og i 1920 blev Nordslesvig derfor igen indlemmet i det danske rige. I den anledning skrev forfatteren Henrik Pontoppidan et digt, hvori der står: ”En røvet datter, dybt begrædt er kommet frelst tilbage.” Den røvede datter var hertugdømmet Slesvig, og ifølge digtet havde hun ligget ”i bolt og fangejern til spot for vilde drenge”, og disse vilde drenge var tyskerne. Nu var hun blevet befriet og kunne kaste sig hulkende i Mor Danmarks arme.

Det var imidlertid kun den nordlige del af Slesvig, der blev dansk. Den sydlige del forblev under tysk herredømme, og hvis man bliver i billedsproget med den røvede datter, kan den vel kun

april 2014

forstås på den måde, at der må have været mere en én datter. Den ene kom hjem. Den anden gjorde det ikke.

Det er denne datter, hende der ikke kom hjem, der er genstand for den bog, jeg har skrevet. Jeg har besøgt hende og hendes efterkommere i Sydslesvig.

En vinter har jeg boet i Slesvig by.

Nogle sommerdage har jeg cyklet til

»

Set fra Danmark hører Sydslesvig hjemme i fortiden. Det er noget med Dannevirke, Dybbøl og Genforeningen i 1920, og nogle husker måske løftet om, at ”de skal ikke blive glemt,” men det løfte er ikke blevet holdt.

Kappel langs Sliens nordlige bredder og tilbage gennem halvøen Svansen.

Jeg har været i Eckernförde, i Hedeby, på Dannevirke og kørt på kryds og tværs gennem den smukke landsdel der hedder Angel, og som Grundtvig i sin tid kaldte for Danmarks rosenhave.

Nu er jeg på vej til Jaruplund, hvor der ligger en højskole, der er tænkt som en

bannerfører for alt dansk. polsk, lettisk, ukrainsk og engelsk Solen er gået ned, da jeg når frem til højskolen, og i det svindende eftermiddagslys finder jeg omsider en ulåst dør. Jeg går ind i skolen, og det virker som om bygningen er mennesketom, men så hører jeg stemmer fra et rum nedenfor en trappe, og der finder jeg to unge piger med hver deres bærbare computer. Jeg spørger efter forstanderen, men de ryster på hovedet og forklarer mig, at de ikke forstår dansk.

Tysk taler de heller ikke, men på et gebrokkent engelsk får jeg at vide, at de kommer fra Ukraine, og de aner ikke, hvor forstanderen er, så jeg må søge videre. Det gør jeg så og finder til sidst en kvindelig lærer, der på det hjerteligste byder mig velkommen, viser mig det værelse, jeg skal bo i og forklarer mig lidt om spisetiderne. På Jaruplund er der morgenmad kl. 8, varm mad kl.

12 og aftensmad kl. 18. De er ligesom i de gode gamle dage ude på landet.

Jeg får også at vide, at der er atten elever, hvoraf de fleste kommer fra Østeuropa, det vil sige: Rusland, Litauen, Polen og Ukraine. Der er også et par unge mænd fra Grønland og en enkelt dansker, han er 68 år og bor til daglig på Kreta, men et dansk pas har han dog, så han tæller med i statistikken over den danske deltagelse. en del af historien Hvis man vil vide mere om det danske mindretal i Sydslesvig er Jaruplund høj-

Egon Clausen (F. 1940) Forfatter og tidligere mangeårig programmedarbejder og redaktør i DR. Snart udkommer hans bog ”I GRÆNSELANDET – rejsebreve fra Sydslesvig” på forlaget Tiderne Skifter.

Fra den 21. til den 28, juli 2014 er han kursusleder på ugekurset ”Et større Danmark”, der afholdes på Jaruplund Højskole.

skole imidlertid et godt sted at være.

Skolen er selv en del af historien. Højskolen blev grundlagt i de formende år efter 2. Verdenskrig, og i dag har den til huse i smukke, solide bygninger der er et udtryk for det bedste af nyere dansk arkitektur. Den er udstyret med alle moderne faciliteter, med egen biograf, atelier, foredragssal, computerlokale og har et fremragende køkken.

På skolen er der også noget så gammeldags som et bibliotek, hvis bogsamling er en blanding af indkøbte bøger og testamentariske gaver fra folk med sympati for højskolen. Det sidste har medført at bogsamlingen rummer mange kuriøse værker, som man ikke kan finde andre steder og som med garanti aldrig vil blive scannet og lagt ud på internettet. Det er faktisk en del af bibliotekets charme. Jeg ved det, for jeg har efterhånden tilbragt mange timer i det smukke rum, hvor man er omgivet af reoler fra gulv til loft på de tre sider, mens der i hele sydvæggens længde er store vinduer, hvorigennem man ser ud over et landligt landskab med træer og marker og langt ude avlsbygningerne fra en gård. Det hele ligner gamle dage, og indimellem fristes man ligefrem til at tro, at selv tiden er gået i stå.

biblioteket Det gælder såmænd ikke blot udsigten, et blik på reolerne siger det samme.

Bortset fra et eksemplar af Blæksprutten fra 2011 er der tilsyneladende ikke indkøbt nye værker de seneste tyvetredive år, og der er åbenbart heller ingen, der synes, at det er for dårligt.

Ingen synes at interessere sig for den guldgrube af kunst, kultur og historie, der står på hylderne, men biblioteker med noget så gammeldags som bøger er i det hele taget ikke på mode. Bøger lugter af gamle dage, og når man sidder i biblioteket på Jaruplund Højskole, er man omgivet af en verden af i går, eller måske rettere af i forgårs. et spejl af danmark Jaruplund Højskoles problemer med at få unge danskere til at melde sig som elever, er ikke skolens egen skyld. Dens personale gør faktisk et stort arbejde for at oplyse om tilstanden i grænselandet. Der er velbesøgte sommerkurser, og skolens lokaler bruges flittigt af det danske mindretals organisationer, men unge danske elever er der som sagt ikke mange af, og det hænger sammen med den almene kulturelle tilstand i Danmark, hvor Sydslesvig tilsyneladende befinder sig hinsides

periferien af de unges bevidsthed, så de gamle historier om Dannevirke og den røvede datter siger dem intet. Det gælder ikke blot unge.

I Danmark er interessen for Sydslesvig i det hele taget ikke stor.

De danske foreninger, hvis formål det er at holde interessen for Sydslesvig vedlige, mister medlemmer i stort tal, og de danske massemedier udviser ringe interesse. Sydslesvig er kort sagt en udkant, og fælles for alverdens udkanter er, at de trues af glemsel. Set fra Tyskland er Sydslesvig den alleryderste, nordlige udkant. Præget af erhvervsmæssig og økonomisk tilbagegang. Set fra Danmark hører Sydslesvig hjemme i fortiden. Det er noget med Dannevirke, Dybbøl og Genforeningen i 1920, og nogle husker måske løftet om, at ”de skal ikke blive glemt,” men det løfte er ikke blevet holdt.

Sydslesvigerne er blevet glemt af den brede danske befolkning, og danskhed er blevet et begreb, der forbindes med en aggressiv og skinger højrefløj, der råber på autoritet og bekæmper alt, hvad der minder om frisind, udblik og kulturel mangfoldighed. Det er også en del af sydslesvigernes problem, og det er en af årsagerne til, at biblioteket på Jaruplund Højskole ikke bliver brugt efter fortjeneste.

s. 25

Højskoleforstander til Egå Ungdoms-HøjskolE Vi søger en visionær, rummelig og skarp forstander, der: • Har kendskab til og forståelse for aldersgruppen og ungdoms kulturen generelt, samt en dyb og vedholdende interesse for at arbejde med denne målgruppe.

• Kan bidrage med nye impulser til højskolens videre udvikling i tæt samarbejde med bestyrelse og medarbejder-stab.

• Tør og evner at være en markant virksomhedsleder.

• Kan placere højskolen stærkt og positivt i offentligheden.

• Pædagogisk indsigt og lyst til at undervise 16-19 årige.

• Kan fastholde skolens sunde økonomi.

Hvem er vi? s. 26

Egå Ungdoms-Højskole ved Aarhus er en folkehøjskole for 16-19 årige med en bred faglig profil. Skolen har en grundlæggende god økonomi og en dynamisk medarbejderstab. Vort livs- og skolesyn kan sammenfattes i værdierne frisind og fællesskab.

Vi lægger vægt på et levende udviklingsmiljø, hvor vi tager de unge alvorligt, støtter dem i personlig afklaring og udbygger deres interesse for at tage del i samfundet.

Derfor skal vi bruge en leder med følgende kompetencer: • Kendskab til den frie skoleform.

• Praktisk ledelsesmæssig håndelag og evne til at lede en flok selvledende medarbejdere.

• Økonomiske og administrative kompetencer.

Derudover ønsker vi: En lederpersonlighed, der kan stille krav, udvise tillid, løse konflikter og skabe fælles fodslag, og som har mod til at sætte sig igennem til fremme af skolens udvikling.

Et menneske, der hviler i sig selv, også under pres, og som kan udvise social rummelighed, indlevelse i menneskelige problemstillinger, samt forståelse for musiske og åndelige tilgange til tilværelsen og skolelivet.

Vores forstander har bopælspligt, og vi stiller en god og attraktivt beliggende forstanderbolig til rådighed på almindelige tjenesteboligvilkår.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i ministeriets indplacering af forstandere.

Tiltrædelse snarest og gerne pr. 1. juli 2014.

Yderligere oplysninger om jobbet og højskolen kan fås www.euh.dk, ved henvendelse til bestyrelsesformand Dennis Nørmark på tlf. 2843 4623; dennisnormark@gmail.com, eller til forretningsfører Tinna Sørensen på tlf. 8672 6034; tinna@euh.dk Ansøgning med relevante bilag sendes til Eghøjvej 31, 8250 Egå, eller til tinna@euh.dk, så den er fremme senest onsdag d.2./4. 2014. Kuverten bedes mærket ”forstander”.

STUDIEREJSE TIL

Gave

iSTanbul 6 dage/5 nætter på hostel med fly, fra kr.

2.225

www.kilroygroupS.com Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

NYHED til faglige besøg i Istanbul • Højaktuelle studiebesøg med mulighed for foredrag ved politiske organisationer London, fly, 5 dage/4 nætter ....................

Barcelona, fly, 5 dage/4 nætter ................

Paris, egen bus, 6 dage/3 nætter .............

Krakow, fly, 5 dage/4 nætter ....................

Budapest, egen bus, 6 dage/3 nætter ......

Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

april 2014

fra kr. 1.890,fra kr. 2.360,fra kr. 1.765,fra kr. 1.975,fra kr. 1.545,-

ko r t t

il højs

koler

ne

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus.

Udstedes på beløb fra 100 kr.

Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

s. 27

Er du klar til at stå i spidsen for en fantastisk Idrætsefterskole?

Gunslevholm Idrætsefterskole på Nordfalster danner i dag rammen for 160 motiverede og glade unge, som ønsker et 10. skoleår med idræt, venskaber og udfordringer. Samtidig er skolen aktiv som idræts- og kulturcenter for den sydlige del af Region Sjælland. Skolen har en meget sund økonomi, fantastiske faciliteter og stor interesse fra omverden.

Vi søger en forstander, der kan se sig selv som:  virksomhedsleder, der gennem sparring med bestyrelse og ansatte kan løfte Gunslevholm Idrætsefterskole videre ind i fremtiden  engageret pædagogisk leder med indsigt og tydelige visioner, der både rummer høj faglighed og idrætsligt niveau  synlig leder, der sammen med viceforstanderen i ledelsesteamet og vores engagerede medarbejdere går forrest i de fælles bestræbelser på stadig at skabe vækst og udvikling, men samtidig kan se eleverne i øjenhøjde  en person, der har lyst til i samarbejde med medarbejderne at stimulere talentet i eleverne og udvikle rammerne for dannelse, hvor sociale, faglige, idrætslige og personlige kompetencer er i fokus  økonomisk indsigtsfuld  interesseret i at fastholde og udvikle skolen som et aktiv for lokalområdet Der hører en fritliggende og attraktiv forstanderbolig til stillingen, som du forventes at bebo.

Du er velkommen til at kontakte formand Christian Høegh-Andersen (2041 8076) eller nuværende forstander Kenn Rye Andersen (3053 9698).

Tiltrædelse senest 1. august 2014. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 456.100 – 528.589.

Ansøgningsfrist: Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller word-fil på mail til: job@gunslevholm.dk , mærket forstander, senest tirsdag den. 22. april kl. 12 Jobsamtaler afvikles 1. runde d. 30. april, 1-2. maj og 2. runde søndag d. 4. maj.

debat Kommentar

s. 28

Forsvar for hjemve KOMMENTAR Højskolen som ”hjem” er en tvetydig størrelse – og det kan ikke være anderledes. Et par kommentarer til Højskolebladet tema om hjem af jonathan schwartz, lektor, ph.d., emeritus, antropologi, k.u.

Jeg læste med stor glæde decembernummeret af Højskolebladet, hvor temaet var ”hjem”, om end det er et tvetydigt område, som Mark Vacher forklarede; ”hjem” er snarere en tilstand end et sted.

Kat. Sekjærs artikel kom ikke hele vejen rundt om emnet, så jeg vil gerne tilføje et par kommentarer, baseret på min egen forskning inden for højskolen, hvor ideen om hjem og ”det andet hjem” er fremtrædende.

Da højskolen blev ”omplantet” i Nordamerika, lå den organiske metafor for migration lige for. De danske indvandrere i Iowa, Wisconsin, Minnesota og Nebraska ville genskabe den hjemlige stemning, ikke blot hjemme hos deres familier, men også i institutioner som kirker og højskoler.

Men i løbet af to generationer blev de små højskoler omdannet til skoler med eksaminer, karakterer etc.

Det var i de ”fjerne” grænsestater i Appalachia (Tennessee, North Carolina), at danske folkehøjskoler bevarede den autenticitet, de mistede i Midtvesten. Autenticitet var et nøgleord i den folkelige identitet, og forbindelsen mellem det landlige Denmark og det fjerne North Carolina var indlysende.

Folkelig kultur trives bedst på landet. opslagstavlen som identitetsmarkør I ”Forsvar for hjemve” citerer jeg Olive Campbells arbejde. Hun

april 2014

Polfoto

besøgte Askov og Vestbirk højskoler i 1920erne. Hendes observationer fremhæver både forstanderparrets evne til at skabe et hjem for eleverne, og elevernes behov for at føle sig hjemme. Olive udtrykte også sit behov for at føle sig hjemme i de fremmede egne ved Vestbirk. Det var tonerne fra en violin om aftenen, der gav hende en fornemmelse af hjem. I mine studier

af højskolen som rum og sted har jeg gjort opmærksom på elevernes bestræbelser på at skabe et hjem på deres værelser – særligt kvinderne. Opslagstavlen blev en form for identitetsudstilling for dem. Det var et af temaerne i en film, jeg lavede tilbage i 1991: ”Det levende ord: Et portræt og selvportræt af den danske folkehøjskole”.

I min essaysamling Forsvar for hjemve:

Klummen Ni essays om identitet og sted (København 1989), undersøger jeg forbindelsen til grænsestaterne og beskriver ”det andet hjem” som en kvalitet ved højskolen, ligesom ved kolonihaver og ødegårde.

Mark Vacher kunnet have nævnt et nummer af tidsskriftet Antropologi, hvortil han skrev en god artikel om sommer-hjem, der bliver omdannet til helårshjem.

»

I mine studier af højskolen som rum og sted har jeg gjort opmærksom på elevernes bestræbelser på at skabe et hjem på deres værelser – særligt kvinderne. Opslagstavlen blev en form for identitetsudstilling for dem.

Afslutningsvist håber jeg, at Højskolebladet vil vende tilbage til temaerne om hjem, hjemve og hjemløshed. Tvetydighed, som Mark Vacher bemærkede, kan man ikke komme uden om.

På college var der en elev, der sagde: ”Jeg ved ikke, om jeg længes hjem eller længes ud”(homesick/sick of home).

Modsætningen Heimlich/unheimlich fanger tvetydigheden bedst. Hygge/ uhygge kan også gøre det.

@ debat s. 29

af dagmar winther, underviser og kommunikationsmedarbejder på rønde højskole

Om at sælge højskole…

Jeg har nu været otte år i branchen.

Så jeg har prøvet det hele. Jeg ved en masse om at sælge højskole. Og vi skal jo alle sammen sælge højskole, ikke? Og helst hele tiden. Vi er som regel enige om, at det er en opgave for samtlige ansatte. Hvis ikke, så skynd jer at blive enige om det. Så kan man destillere lidt visdom ned i linjerne?

Et koncentrat, en konkret to-do-liste?

Det, der gælder, er: Det lange seje træk. Med alting.

At lave god højskole. At tage hver eneste potentiel elevs henvendelse alvorligt. Hvis eleven gerne vil have musik, skal hun hilse på musiklæreren.

At bakke op om, at opgaven er fælles.

Prioritér det. Hjælp hinanden. Lad aldrig nogen sidde alene med opgaven.

Tro endelig ikke, at: - der er resultater senest en måned efter, at I har oprettet jeres spændende nye linjefag. Eller jeres twitter. Eller lagt jeres flashmob på youtube.

- den hellige gral er vel forvaret, fordi en sælger iført hipsterbriller har påtaget sig at ”stå for hele facebookdelen.”

- mennesker, der ikke kender højskolen, kan sælge højskolen.

- den kronik, din forstander endelig fik trykt i Politiken, ændrer på det evige ”de verdensfjerne højskoler blander sig ikke i debatten.” Som så meget andet i medierne er højskolen kun interessant, hvis den er ved at dø af kræft og gerne vil dedikere denne sang til sin mor.

Det er, hvad jeg ved om at sælge højskole. Husk at rose dit PR-udvalg i dag.

fortællingen tilbage ”Jeg må nok erkende, at fortællingen var gledet lidt i baggrunden på Gerlev, indtil Erik Lindsø fik rusket op i os. Og det har vi værdsat.”

Forstander Finn Berggren på hojskolebladet.dk frie skoler? ”Spørgsmålet er, om det er staten, der skal diktere vilkårene, pensum og dannelsesidealerne - og hvordan det hænger sammen med forestillingen om frie skoler; eller frihed i det hele taget.”

Lærer Lars Andreassen på facebook. com/hojskolebladet strukturel racisme ”Strukturel racisme finder man åbenbart ved at grave efter (og finde!) diskrimination og racisme steder, hvor der ikke er nogen, fx i tv-serien Arvingerne (peculiar.dk) eller i reklameudtryk som Kombardo og Mobilos (helt ærlig, Pablo;-)), mens hvidhedsdebatten bl.a. drejer sig om, hvorvidt det er i orden at beklikke folks ret til udtale sig om mindretal, hvis de har en bestemt hudfarve, dvs. hvid! Men hvis man er så fintfølende og nærtagende p.v.a. minoriteterne og klar til at gøre venner til modstandere, hvordan så bekæmpe de virkelige fjender og rigtig racisme og homofobi?”

Forfatter og højskolelærer Christian Dorph på Facebook

højskole Navne

aktuelt: s. 30

Per Himmelstrup 1929-2014 Det begyndte i påsken 1962 på Hallingdal Folkehøjskole. Per kom på udveksling med eleverne fra Biskops Arnö. Per og jeg var højskolelærere i et naboland.

Så kom vi begge tilbage, Per til Krogerup, og vi blev naboer. Efter få år blev han undervisningsinspektør for internationalt samarbejde i Undervisningsministeriet og vort samarbejde blev konkret i forbindelse med beskrivelse af voksenundervisningen i Norden – et oplæg til UNESCOkonferencen om ”Livslang Læring” i Tokyo i 1972. Per havde altid det store overblik og fik tilnavnet ”Mr. adult education” og fik senere et æresdoktorat i voksenpædagogik ved British Open University.

1976-83 var han centerchef ved Sydjysk Universitetscenter i Esbjerg og derefter generalsekretær for Det danske Kulturinstitut, hvor han ikke

Navne med småt

Polfoto

mindst vil blive husket for etableringen af kulturinstituttet for de baltiske lande i Riga. Senere stod han bag nye danske kulturinstitutter i Australien, Østrig, Ungarn og Polen. Pers engagement, diplomatiske og organisatoriske snilde bar frugt rundt om i verden – til særdeles stor gavn for højskolerne. I en årrække var han redaktør af ”Dansk Udsyn” og som pensionist formand for Folkeuniversitetet i Helsingør. Per Himmelstrup blev 85 år. /Lars Thorkild Bjørn

de navnkundige v. robert stærmose:

Verdensborgeren Du finder ham som folkeoplysningsforfatter til bøger om andelsbevægelse og landbrugsudvikling på engelsk, urdu og indonesisk. Men ellers er Robert Stærmose en glemt højskolemand.

Han var uddannet bankmand og derefter ansat ved General Motors finansieringsafdeling i København.

Om aftenen ledede han studiekredse i AOF, indtil han i 1932 fik stilling ved Andelsskolen i Middelfart. I 1937 købte han den skrantende Støvring Højskole og fordoblede elevtallet på få år.

Som en markant politiker i partiet Dansk Samling kom han under besættelsen med i modstandsbevægelsen.

I 1942 deltog han i modtagelsen af de første faldskærmsfolk, som han skjulte på højskolen. I 1943 kom han i Folketinget, men blev 29. august 1943 anholdt og interneret i Horserød. Han

april 2014

slap hurtigt ud og rejste i efteråret 1944 illegalt til USA. Her opfordrede ambassadør Kaufmann ham til gennem foredragsvirksomhed at fremme kendskabet til modstandsbevægelsen, og han deltog aktivt i forberedelserne til Danmarks optagelse i FN. Samarbejdsvanskeligheder i befrielsesregeringen medførte dog, at han ikke som ventet blev Danmarks officielle repræsentant ved San Francisco-konferencen.

Efter krigen kom Stærmose igen i Folketinget, men efter uenighed om partiets politik opgav han sit mandat i 1947. Han var direktør for nogle danske erhvervsvirksomheder, indtil han i 1958 som konsulent for FAO og ILO arbejdede i Asien og Afrika næsten til sin død i 1980.

Forstander skifter skole Forstander på Egå Ungdoms-Højskole, Ulla Knudgaard Fisker, forlader efter fem år sin stilling med udgangen af april for i stedet at sætte sig i forstanderstolen på Rude Strand Seniorhøjskole, hvor hun afløser Aage Augustinus og Eva Bach.

Rund fødselsdag I Thue Kjærhus, forstander på Rønshoved Højskole, fylder 60 den 1. april. Thue, der på fjortende år leder skolen med sin kone Nina, er kandidat i samfundsfag fra Aalborg Universitet og bl.a. tidligere chef for Ledelsesakademiet i Slagelse. Han er desuden en ivrig debattør, medlem af Fri debat og initiativtager til Rønshovedgruppen. Tillykke herfra.

Rund fødselsdag II Tidligere forstander for Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Gunnar Hansen, fejrede sin 80 års fødselsdag den 1. marts. Gunnar Hansen, der selv oprindeligt var elev på skolen og er tidligere elitegymnast, var forstander frem til 1998, hvor han takkede af efter 22 år på posten. Tillykke herfra.

Bestyrelsesarbejde Ole Lauth, forstander på Egmont Højskolen og socialdemokratisk byrådsmedlem i Odder Kommune, er blevet valgt til bestyrelsen for Århus Social- og Sundhedsskole for de næste fire år.

Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

”Find det, du er god til”-kampagnen - kører lige nu i hele landet, hvor en del af budskabet er, at man deltager i lodtrækning om op til 20.000 kr. til et højskolekursus, hvis man udfylder formularen på www.højskolernesdag.dk.

Der er bl.a. 2900 plakater på togstationer, reklamespot i S-tog, Arriva og på DSB perronskærme, Spotify-spot, Facebook og Google annoncering, printannoncer og presseskabelon samt plakater til højskolerne.

Kampagnen kører i 4 uger fra d. 10/3-6/4 og gentages i uge 31 og 32 i forbindelse med at unge får afslag på optagelse til deres drømmeuddannelse.

Foreningens kurser

s. 31

2014

1. april Informationsseminar om Højskolernes Internationale arbejde og nye pulje Højskolernes Hus 1. april Regionale Dialogmøder, Jylland Silkeborg Højskole 3. april Regionale dialogmøder, Sjælland Grundtvigs Højskole

“I min optik burde et højskoleophold være obligatorisk i ethvert ungt menneskes liv.”

Mads Langer, musiker

“Min far plejede at sige, at jeg skulle være mejerist. Det er han så stoppet med nu!”

Josefine Klougart, forfatter

“Faktisk havde jeg slet ikke meldt mig til skuespil-linjen, men til foto og musik.”

Martin Buch, skuespiller

www.hojskolerne.dk

www.hojskolerne.dk

www.hojskolerne.dk

Find det, du er god til

Find det, du er god til

Find det, du er god til

rfatter

7.-11. april Højskolepædagogisk uddannelse (HPU) Modul 2 Modulerne afholdes på forskellige højskoler 23. april Informations- og ideudviklingsmøde om den kombinerede ungdomsuddannelse (fleks) Højskolernes Hus

Find det, du er god ti l Vind 20.000,-

til højskoleku rs højskolernes us dag.dk

Josefine Kl

ougart, fo

(7.)-8.-9. april Kursus for køkkenpersonale: Med Grundtvig i gryden.

Omlægning til økologi Vestjyllands Højskole

www.hojskole

rne.dk

22.-23. maj Årsmøde og generalforsamling Gymnastikhøjskolen i Ollerup 12.-14. november Kursus for nye forstandere Rødding Højskole

Se mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET HERE **

per hansen special (kold)

OR * * AT HO ME * * OR AT VA ** RTOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET april 2014

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING