14 august blad web

august 2014

s. 1

siden 1876

Modsætninger mødes Men hvor egentlig? På jagt efter folkelige mødesteder Vi skal være et konstruktivt modspil til djøf ’erne Ny formand Lisbeth Trinskjær i offensiven Er lyset for studenter blot?

Højskolens mangfoldighed på prøve

“Jeg har altid villet være biolog. Men jeg havde brug for at få prøvet musikken og journalistikken af.”

s. 2

Anders Drud, havbiolog

I uge 31-32 kører outdoor kampagnen igen

www.hojskolerne.dk

august 2014

Find det, du er god til

INDHOLD august 2014

s. 4 Leder Mangfoldighedens pris

Hvor skal vi mødes?

Vi mødes kun med dem, vi ligner

s. 5 Til tiden At være et segment s. 6 s. 10 Tidsånden kort - Folkemøde 2014 Ifølge Mads Vestergaard s. 11 Om smedens barkede næver Indspark fra Lars Andreassen

Ny formand i offensiven Interview med formand Lisbeth Trinskjær

s. 12 Billedligt Af Egå Ungdomshøjskole s. 14 s. 20 Bøger Vendepunkt på højskole s. 24

HØJSKOLE s. 26 Er lyset for studenter blot?

Højskolen befolkes af 4.G’ere s. 28 Korsgaard leverer stadionrock Kommentar fra Stefan Hermann s. 30 Navne Kløvedal Reich til Ebeltoft

august 2014

Læren fra Løgumkloster “Missionen er lykkes. Der er sket det, der var den politiske intention – at de lange kurser prioriteres som det vigtigste.”

- niels glahn, generalsekretær i folkehøjskolernes forening

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 7/august 2014. 139. årgang

Mangfoldighedens pris Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Pia Guilbert Andreas Harbsmeier

folkemødet har aktualiseret ideen om folkelige mødesteder i danmark. vi vil have folkemøde hver dag. ikke blot tre dage årligt på bornholm. Vi vil have folkelige mødesteder, hvor høj og lav mødes. I denne forestilling ligger imidlertid en ide om, at sådan var det i gamle dage, men nu er det under afvikling. Dermed følger også forestillingen om, at vores kultur overhovedet i en vis forstand er under afvikling, eller i hvert fald i krise.

Det er egentlig banalt: Kultur eksisterer, hvor mennesker mødes. Disse mødesteder og former er fundamentale i en hvilken som helst kultur, og er udtryk for de væsentligste sider i enhver kultur såvel som dens betingelser for liv og styrke.

Højskolerne bryster sig ofte af at være netop sådanne folkelige mødesteder til styrkelse af civilsamfund og sammenhængskraft, både på korte og lange kurser.

Men ikke mindst er forestillingen om de folkelige mødesteder et godt argument for de korte kurser. Her mødes mennesker i alle aldre, fra alle dele af landet og med vidt forskellige sociale og uddannelsesmæssige baggrunde. De bliver klogere på hinanden og på verden omkring dem, hedder det.

Man kan med god ret spørge, om det nu faktisk forholder sig således. Det er rigtig, at kigger man på højskolerne generelt er diversiteten stor – både på lange og korte kurser. Men ser man på den enkelte højskole er det så som så med mangfoldigheden.

At hævde at højskolerne blot er for 4.G’erne er at tage munden for fuld, men at sige at højskolen er et af de få tilbageværende steder, hvor man møder mennesker, der er anderledes end en selv, er også tæt på at være falsk varebetegnelse.

»

At hævde at højskolerne blot er for 4.G’erne er at tage munden for fuld, men at sige at højskolen er et af de få tilbageværende steder, hvor man møder mennesker, der er anderledes end en selv, er også tæt på at være falsk varebetegnelse.

august 2014

abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2014: #8: 28. august #9: 25. september #10: 30. oktober #11: 27. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

Ulighed på dagsordenen TENDENS Den franske økonom Thomas Piketty har skabt heftig debat om ulighed. Holder hans analyser stik, ser det unægtelig skidt ud af andreas harbsmeier

ulighed er på dagsordenen for tiden. Ikke mindst takket være den franske økonom Thomas Piketty, der med sin bog Capital in the Twenty-First Century har skabt en global debat om ulighed. Grundargumentet i bogen er, at den økonomiske ulighed er steget konstant i det 21. århundrede og accelererer med en alarmerende hast.

Mainstream-økonomer har hidtil troet, at den nuværende stigning i uligheden bare var en midlertidig afvigelse fra den overordnede udvikling, men Pikettys analyse viser, at det forholder sig lige omvendt. Uligheden er generelt voksende. Vi har kun oplevet reduceret ulighed i få korte perioder, og de perioder afviger fra den historiske trend.

Den 43-årige franske professor i økonomi, Thomas Piketty, er på kort tid blevet superstjerne. Lige siden hans 700-siders storværk blev udgivet i USA, har han været den mest omtalte og debatterede økonom i verden.

Bogen røg direkte ind som nummer et på Amazons bestsellerliste, nobelprismodtagerne Joseph Stiglitz og Paul Krugman, har kaldt værket ‘epokegørende’ og ‘mesterligt’ og Barack Obamas økonomiske råd har bestilt et foredrag om bogens pointer - af Piketty selv - i Det Hvide Hus. Hypen har fået The Financial Times til at døbe Thomas Piketty ‘Rockstarøkonomen’. dårlige udsigter Pikettys forudsigelser bygger blandt andet på, at de vestlige økonomiers

Polfoto

vækst vil være lav de næste mange årtier. Siden 1970’erne er væksten faldet årti for årti, og mange indikationer peger på, at efterkrigstidens rekordvækst har været en historisk parentes.

Set i det lys er fremtiden endnu mere bekymrende. Normalt er det økonomiens vækst, som politikerne omfordeler for at mindske uligheden.

Hvis der er meget lav vækst i økonomien, kan politikerne ikke nøjes med at dele ud af væksten. Man bliver nødt til direkte at tage fra nogen og give til nogle andre, hvis man vil have mere lighed i samfundet i fremtiden. Vi får derfor et større slagsmål om, hvordan pengene skal bruges.

»

Man bliver nødt til direkte at tage fra nogen og give til nogle andre, hvis man vil have mere lighed i samfundet i fremtiden.

Vi får derfor et større slagsmål om, hvordan pengene skal bruges.

s. 5

tendens Hvor skal vi mødes?

s. 6

Hvor skal vi

Polfoto

august 2014

mødes?

s. 7

TENDENS Findes der stadig steder, hvor høj og lav, mennesker med forskellige sociale baggrunde og magtpositioner kan deltage i en fælles samtale?

Egentlige folkelige mødesteder, hvor mennesker mødes på tværs af segmenter, er en mangelvare, hævder nogle. Vi har spurgt entertainer Huxi Bach, direktør for ”Energiakademiet” Søren Hermansen og Venstre-politiker Esben Lunde Larsen. af pia melander guilbert, journalist

vi danskere er ikke bange for at diskutere, når det handler om sportsbegivenheder, hvilken tv-serie, der er bedst, eller om Thomas Blachman siger noget klogt eller ej i tv-programmet X-factor. Når det kommer til politik og samfundsdebat, er de fleste af os lidt mere på vagt over, hvem vi kaster os ud i en diskussion med. ”Uenighed, der hvor det virkelig gælder, er blevet noget, vi betragter som farligt,” mener Huxi Bach, der både kan kalde sig tv- og radiovært og entertainer med en forkærlighed for at kaste et kritisk blik på Danmark og danskerne. Selv finder Huxi Bach stor inspiration i at diskutere med høj som lav, blandt andet når han som nu er på turne med det anmelderroste onemanshow ”Hjælp”.

Hvordan synes du, det står til med de folkelige mødesteder? ”Ikke særlig godt. Der er for få af dem, ikke mindst fordi vi helst kun opsøger

»

Uenighed, der hvor det virkelig gælder, er blevet noget, vi betragter som farligt.

- komiker huxi bach

mennesker, der ligner os selv, og som vi er enige med,” konstaterer Huxi Bach, der i år for første gang nogensinde deltog i Folkemødet på Bornholm. Og det havde han virkelig optur over, som han siger, men også en lille smule nedtur: ”Det var helt fantastisk at møde de der 20-25.000 mennesker, der gerne ville diskutere samfundsforhold og politik og gik virkelig meget op i det.”

Og nedturen? ”Den kom, når jeg tænkte over, hvor

tendens Hvor skal vi mødes?

s. 8

anderledes det politiske klima er i hverdagen. Der er en afgrundsdyb forskel på den måde, politikerne talte dér, og på at se dem i fjernsynet, hvor de taler i overskrifter og skal formulere deres holdning på 20-30 sekunder. At opleve dem tale så meget mere lige ud af posen gjorde det dog også ret tydeligt for mig, at folkemøder kan noget særligt, og det er ærgerligt, der er så få af dem.”

Hvorfor laver vi så ikke bare nogle flere? ”Jeg tror blandt andet, det handler om, at hverdagslogistikken tager over. Man skal man lige op og handle, og så er klokken mange. Ungerne skal i seng, og så er man selv træt. Vi kommer let til at prioritere nogle andre ting. Men jeg tror også, det handler om, at vi føler, vi i forvejen bliver bombarderet med information på alle mulige platforme. Man tænker: ”Jeg er da oplyst nok,” og det er i virkeligheden farligt at tænke sådan, for når vi gør det, går vi glip af det bredere perspektiv.”

Men kan man ikke også tale om en form for folkemøde på de debatter, der er på de sociale medier for eksempel? ”Jeg vil give dig ret i, at de sociale medier kan noget, men det kammer også hurtigt over, fordi det er meget nemmere at svine andre til, når man ikke står over for hinanden. Jeg vil vove at påstå, at de bedste vilkår for en oprigtig diskussion opstår, når man er ude i virkeligheden, hvor man kan kigge hinanden i øjnene. Til folkemødet sad jeg for eksempel i SF´s telt, og så kunne man tro, at det kun var folk, som var enige i SF´s politik, der dukkede op, men der kom også mange, som var meget uenige og virkelig skuffede over SF. Det kom der nogle gode og saglige diskussioner ud af, som jeg er ret sikker på aldrig ville være opstået på Facebook. ” Du har selv udtalt, at du med dit show gerne vil blande dig i samfundsdebatten

august 2014

»

Hvor tit har man ikke hørt politikere stå til sådan et møde og sige: ”Vi hører, hvad I siger”, og så går man hjem, og der sker ingenting, for beslutningerne blev i virkeligheden truffet allerede inden mødet.

- søren hermansen, direktør for ”energiakademiet” på samsø og prikke til danskerne. Kan man sige, at stand up ligesom folkemøder har den funktion at samle forskellige klasser om et indhold? ”Nu skal man passe på ikke at slå det for stort op, men entertaineren Niels Hausgaard har lært mig, at hvis man på en eller anden måde har et talerør, så er man også forpligtet til at bruge det til noget mere end bare at fortælle morsomheder om ekskæresten eller lave pruttejokes. Du skal mene noget. Det synes jeg, den samlede danske stand up komikerstand kunne være bedre til.

Men folkelige møder er jo noget, vi alle sammen skal bære. De lykkes ikke af, at det kun er politikerne eller folk fra underholdningsbranchen, der stiller sig op og siger noget.”

What´s in it for me?

En, der ved noget om fællesskaber på tværs er Søren Hermansen, direktør for det verdensberømte ”Energiakademiet” på Samsø. At Samsø i dag er 120 procent selvforsynende med energi lod sig nemlig kun gøre, fordi øboerne i fællesskab besluttede at finansiere

det nødvendige antal vindmøller.

Et projekt Søren Hermansen også beskriver i bogen ”Fælledskab = fælled + fællesskab.”

Når den brede befolkning ikke længere interesserer sig for folkemøder, skyldes det efter Søren Hermansens mening, at der ikke er noget på spil. ”Folkemødet er de fleste steder blevet erstattet af en art funktionsmøde. En kommune eller en anden institution har måske truffet nogle beslutninger, og dem vil man så gerne involvere folket i ud fra en på forhånd fastlagt dagsorden. Hvor tit har man ikke hørt politikere stå til sådan et møde og sige: ”Vi hører, hvad I siger”, og så går man hjem, og der sker ingenting, for beslutningerne blev i virkeligheden truffet allerede inden mødet.

Tænk hvis de i stedet sagde: ”Vi kan godt høre, at det her er et problem, og de her tre punkter kan vi se, at der skal gøres noget ved. ” Så ville det blive konkret, og man ville få en følelse af, at det nyttede at møde op, men sådan er der ingen politikere, der tør stå og sige. Jeg synes i for høj grad, at de kommunale embedsmænd glemmer, at folk kan tænke selv og har en mening, der rent faktisk er noget værd.”

Hvad kendetegner så det ægte folkelige møde? ”At det tilhører folket, at der er rum om beslutningerne, og at alle føler sig hørt. Som udgangspunkt er det folkelige møde jo baseret på forskellighed, og det er, når forskelligheden begynder at blive dynamisk, at kreativiteten opstår, og ny viden udvikles. Når forskelligheden derimod føles som en modsætning i os og dem, bliver den destruktiv, og så er det, vi kun dukker op af pligt eller for at brokke os.”

Har bureaukratiet taget magten fra folkeligheden? ”Ja. Og det er jeg overbevist om vil blive et stort problem i fremtiden. Den modstand, vi har mod forandring, tror

s. 9

jeg handler om, at forandringen kommer ude fra, og vi ikke føler os hørt.

Som samfund har vi adopteret den amerikanske holdning, at markedet nærmest er helligt. Markedet har jo en enorm styrke, men uden folkeligheden

»

Tænk på i gamle dage, hvor man kun mødte dem, der var i landsbyen. I dag har vi da en noget større horisont.

Vi rejser meget og kommer også en del rundt i landet. Vi er meget mere i berøring med omverdenen i dag, end vi har været nogensinde før.

- esben lunde larsen, mf for venstre forsvinder demokratiseringsprocessen.

Ressourcerne skal findes i markedet, men vejene dertil gå gennem folket.

Markedet i sig selv tager jo ikke hensyn til de langsigtede træk, hvilket vi blandt andet mærker på klimaområdet. Det er stadig en ekstra omkostning for virksomheder at have en grøn profil.”

Hvis folket ikke gider det folkelige møde, hvorfor tror du så, folkemødet på Bornholm er blevet så stor en succes? ”Fordi man kan møde politikerne på en anderledes måde, men det er jo hel-

ler ikke et rigtigt folkemøde, snarere et uforpligtende frikvarter. Der bliver ikke besluttet noget som helst. Til gengæld opstår der en masse gode historier omkring det, og det er dejligt, men når du kommer hjem, møder du nøjagtig det samme bureaukrati, som du gjorde før.”

Hvordan kan vi skabe nye fællesskaber på tværs? ”Vi øver os lidt på Samsø, og det gør man også andre steder, ved at lave en slags open space interaktive møder.

Vi har for eksempel afholdt symposiet ’From best to next practice’, og der kom 120-130 mennesker, som ikke nødvendigvis var politisk enige, men kom fordi de har en interesse i lokalsamfundet.” ”Jeg mener også, at de danske medier burde kaste et kritisk blik på sig selv og overveje, hvordan de kunne være med til at skabe opmærksomhed om folkelige succeser. Pressen elsker konflikter, mens de ikke er særligt interesserede i det, der rent faktisk fungerer. Samsøs energiprojekt har været omtalt i rigtig mange store udenlandske medier. ”New York Times” og ”Times Magazine” har skrevet om det, BBC og CNN har været her, men i de danske medier har vi fået meget lidt omtale. DR og TV2 fik for eksempel tilsendt den samme pressemeddelelse som de udenlandske medier. DR så ikke nogen historie i det. TV2 dukkede op, men deres vinkel handlede om, at BBC var her, ikke om selve projektet.” en større horisont i dag Og så er der politikeren. Modsat Huxi Bach og Søren Hermansen oplever Esben Lunde Larsen, folketingsmedlem for Venstre, ingen mangel på folkelige mødesteder. ”Jeg deltager i et hav af folkelige møder i løbet af året: politiske debatter, folkemødet på Bornholm og borgermøder rundt omkring i landet.

Der er også en masse foredrag med

efterfølgende debat, og så oplever jeg, at der er en meget livlig diskussion på de sociale medier.”

Så du tænker ikke, at den borgerlige offentlighed er under pres? ”Jo, men det er på grund af medierne og den måde, såvel journalister som kommunikatorer fortolker og udlægger information. Hele den adgang til information, som borgerne skal have, bliver trigget, og jeg oplever det som et stort problem for den folkelige debat og det borgerlige møde, at alt bliver kogt ned og fortolket for at få det til at fremstå mere spændende.” ”Generelt mener jeg dog, at engagementet og viljen har det godt rundt om i landet, selvom det er klart, at de folkelige mødesteder er noget helt andet i dag end dengang, man mødtes i forsamlingshuset.”

Men så er der nogen, der siger, at de folkemøder, der findes i dag, reelt ikke giver borgerne mulighed for at forandre noget. ”Det tror jeg ikke kan være en generel betragtning. Jeg synes i høj grad, kommunerne kalder til møder, når der skal træffes beslutninger og har også flere gange oplevet, at borgenes modstand resulterede i, at planlagte projekter alligevel ikke blev til noget.”

Hvis jeg så siger, at vi som borgere bliver mere og mere segmenterede, og at det kan være trussel mod det møde, der finder sted på tværs af social baggrund… ”Den præmis anerkender jeg slet ikke.

Tænk på i gamle dage, hvor man kun mødte dem, der var i landsbyen. I dag har vi da en noget større horisont. Vi rejser meget og kommer også en del rundt i landet. Vi er meget mere i berøring med omverdenen i dag, end vi har været nogensinde før. Der, hvor vi har en vigtig opgave på det punkt, er i forhold til vores indvandrere, som vi skal sørge for at få integreret i det borgerlige Danmark, så de ikke bare kommer til at leve i et parallelsamfund.”

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - ifølge Mads Vestergaard

“Hjemløsepigge”

Sølvpapirshatte I

Folk, der kan finde på at sætte dem op, er så meget større bumser, end dem, som de vil jage væk.

At det med de seneste NSA-afsløringer viser sig, at sølvpapirshattene på dét punkt havde mere ret, end de selv havde forestillet sig.

Selvom man er paranoid, kan de godt være efter én.

forbyd

mads vestergaard Forhenværende punksanger, tidligere overborgmesterkandidat i København og uddannet cand. mag. i filosofi. Lever nu det frie liv som foredragsholder, underviser på Folkeuniversitetet og filosofilærer på Krogerup Højskole.

august 2014

genialt

Folkemødet Det er for fedt. Men hvad med at sørge for gratis bustransport fra alle større danske provinsbyer og en mark til telte? Økonomi skal ikke forhindre nogen i at deltage.

træls

morsomt

s. 10

Sølvpapirshatte II Der tolker alt ondt i verden som resultater af en lille elites gustne hensigter og skumle konspiratoriske planer, og som mener, at uddannelse og nyhedsdækning kun er afledninger og løgn og hvis reaktion på kritik er: “Hvem har betalt dig?”.

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Lars Andreassen Højskolelærer på Egå Ungdoms-Højskole og blogger på vidanserforlidt.dk

Hans Hauge

Ove Korsgaard

Asser Amdisen

Om smedens barkede næver INDSPARK I stedet for tæv af smeden risikerer børnene nu en anti-autoritær, feminiseret, blød samtale med en pædagog ”Det er nu ikke altid rart at være lille. Selvfølgelig er det somme tider skægt. Mægtig skægt, endda.” Sådan åbner fortælleren, Ole Lund Kirkegaards Orla Frø-Snapper. En lille række af ord, der spænder livet ud mellem sjov og ubehag, og som sådan vel cirka fanger det meste af en barndoms oplevelser.

Det er ikke altid sjovt at være lille, fordi byen er fuld af bøller og andre store, dumme fyre, som ikke lader ordentlige folk i fred. Men så er der slagterens kone, som man nemt kan lokke til en løbetur med hævet kosteskaft, hvis man ikke kan holde sig inden for grænserne af det rimelige.

Og der er smeden med hænder så store og hårde som brædder – ”gulvbrædder, altså” – og han tæver dem, der ikke helt har forstået det med ejendomsrettens ukrænkelighed. Dog ikke de små, de får et par chancer, så de kan lære det. Men har de den rette størrelse og burde vide bedre, holder han af at give dem en varm endefuld.

Således reguleres normerne i det lille

samfund af dem, der nu engang lever og bor der. Ikke kun af forældrene og ikke af pædagogerne, men af menneskene.

Ole Lund Kirkegaard blev født i 1940, og de landsbymiljøer, der danner ramme om hans fortællinger, er for længst forsvundet. Maskinerne tog over, arbejdshestene blev spist, og karle og malkepiger søgte mod industriens arbejdspladser i byernes udkanter.

I Kirkegaards fortællinger er alle med til at regulere normerne og håndhæve moralen. Ganske enkelt gennem deres karakter og gerninger. Barndommens eventyr bestod af møder med diverse livsformer og normsæt, som ungerne kunne spejle sig i og danne deres personlighed ud fra. Der blev udvekslet historier, viden, kunnen og erfaringer. Grænser blev sat, overskredet og håndhævet – af og til sikkert for håndfast – men det har rustet ungerne til lidt af hvert.

Der var bageren, der holdt Lille Virgil med tag over hovedet, købmanden, hos hvem man kunne tjene en lakridspibe for veludført arbejde, der var læreren og landevejens farende svende, sigøjnere, lommetyve og cirkusfolk.

Langsomt affolkedes landet og blev til udkant. Forstæderne skyder op omkring nye skoler, antallet af vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger eksploderer. Børnene behøver ikke længere skaffe sig eftermiddagssnacken i naboens have, men tilmeldes frugtordninger. Og i stedet for tæv af smeden risikerer de nu en anti-autoritær, feminiseret, blød samtale med en

pædagog.

Det karakteristiske ved smedens – og de øvrige karakterers – relation til børn og bøller, er, at den er emotionel.

Den bygger på deres personlighed og karakter og deres umiddelbare reaktion på ungernes handlinger. Normerne reguleres gennem emotioner, og rammen er eksistensens, ikke institutionens. Smedens vrede er umiddelbar og proportional med forseelsen.

Pædagogens intonation er lavmælt og udspringer af diverse pædagogiske teorier, den er løsrevet fra den konkrete situation og de implicerede personer.

I Orla Frø-Snapper er fortælleren spændt ud mellem sin afsky og frygt for Orlas sadistiske luner og respekt for smedens barkede næver. Opdragelsen, dannelsen går gennem de emotionelle systemer og følelseslivet.

I velfærdssamfundet er relationerne professionaliserede, barnet og pædagogen bor i hver sin ende af byen – der er intet levet liv mellem dem.

Vi ved fra forskningen, at det er i de emotionelle systemer, at personligheden og kommunikative evner finder deres grundlag. I de professionaliserede relationers verden er der en kæmpefare for, at ungerne aldrig fanger betydningen af pædagogens fornuftsord. Konsekvensen er den, at normer og moral aldrig internaliseres hos barnet. Dannelse udskiftes med dissonans og forvirring.

Men så er det jo godt, vi har psykofarmaka, der kan holde ungerne inden for rammerne af det tilladelige.

s.s.11 11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Yair Salomon, Egå Ungdoms-Højskole

Karoline, er super sød, altid hjælpsom og kan godt lide at snakke. Hun elsker nødder, er kunstnerisk og meget kreativ. Nogle gange bliver det for meget for hende med mange mennesker omkring sig, og så har hun bare brug for at være lidt alene.

Og så er hun min dejlige kæreste.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra en række højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

august 2014

s. 13

tendens Portrætinterview

Formand i

s. 14

INTERVIEW Lisbeth Trinskjær er højskolernes nye formand. Hun beskriver sig selv som en handlingens kvinde og vil gerne have højskolerne til at spille en mere aktiv rolle i forhold til det omgivende samfund af andreas harbsmeier

august 2014

offensiven ville heller ikke passe temperamentet.

Man kan ikke sige, at hun altid går mod strømmen, men den 45-årige kommunikationsuddannede forstander beskriver sig selv som stærkt handlingsorienteret. Hun vil gerne selv bestemme tempoet – og kører helst rimelig hurtigt.

Gennem de seneste ni år har hun fået Ubberup Højskole i den grad på landkortet. Ikke blot i højskolelandskabet, men også inden for sundhedsområdet, hvor Ubberup Højskole er meget synlig både i offentligheden og i den akademiske verden.

Som nyvalgt formand for højskolerne er det nu hendes klare vision også at få alle højskolerne på det politiske, kulturelle og uddannelsesmæssige landkort. Det er ingen nem opgave, men betingelserne er til det lige nu, forklarer hun over en kop kaffe i Højskolernes Hus på Nytorv i København, hvor hun i hvert fald de kommende to år vil opholde sig en del.

det tager en god time for lis beth trinskjær at køre fra hjemmet i bagsværd til den gamle fattigmandsgård lidt uden for Kalundborg i Vestsjælland, der huser Ubberup Højskole. Selv om det er en pæn strækning at tilbagelægge to gange dagligt, er det ikke spildt tid. Den daglige køretur giver plads til at tænke og til at tale i telefon. Hvis man vil fange forstanderen uforstyrret er det altså i tidsrummet 7 til 8 om morgenen, man skal ringe.

Lisbeth kører mod trafikken begge veje, og skal derfor ikke sidde i kø. Det

en heldig position Situationen for højskolerne i dag er bedre end længe. Elevtallet er vokset stille og roligt gennem de seneste seks år. Og højskolerne oplever politisk lydhørhed i et omfang, det ellers har været lidt småt med. Men Trinskjær er meget bevidst om, at det netop er i gode tider, at man skal udvikle og forny sig. ”Vi er i den utrolig heldige situation: Det at gøre det, der er mest meningsfyldt for os, kan være en del af løsningen på de udfordringer, der er i samfundet. Det er vores privilegium, at vi kan begge dele. Jeg er meget enig i konstateringen af, at det går rigtig godt. Vi har en minister, som er vores ønskeminister. Hun har en forståelse for værdien af det, vi laver. Også så meget, at hun kan forsvare højskolerne og svare for dem. Det er nok for

s. 15

ambitiøst at forestille sig, at vi har det om nogle år,” siger Lisbeth Trinskjær med henvisning til, at det efterhånden er meget få af Folketingets politikere, der har erfaring med og forståelse for, hvad det er, højskolen kan. På længere sigt kan højskolerne ikke blot trække på de indlysende kvaliteter, højskolen historisk har bidraget med.

»

Vi skal ikke være hævet over den debat, der er i samfundet. Hvis vi ikke taler ind i de aktuelle sammenhænge, så er der kun de svar, som djøf ’erne finder. ”Vi er ikke i en position, hvor vi kan tillade os at have den mere historiske tilgang, der lyder: vi behøver ikke at forklare os,” fortsætter Trinskjær på sin engagerede facon: ”Vi har som højskoler en opgave i at skabe en forståelse for, hvad det er for en værdi, skoleformen har, og hvad det er, skoleformen kan. Dybest set står vi modsætning til det, der er trenden i samfundet i dag. Meget forenklet befinder vi os i et konkurrencesamfund, hvor man grundlæggende tror på, at man kan motivere til forandring ved at tegne trusler op. Der føres en nødvendighedens politik – og det skaber en trusselsdynamik. Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet virker. Motiverer det mennesker til noget? Højskolerne er en slags modvægt til det. Omvendt er noget af

tendens Portrætinterview

fundet i dag. For eksempel i forhold til de unge. De skal blive effektive samfundsborgere. Hvis de skal blive effektive samfundsborgere, så har man nogle meget bestemte opfattelser af, hvad det er for en medicin, der skal til.

Og der er højskolerne ikke på recept.

Vi er ikke en del af det, der er brug for – i den meget snævre politiske forståelse.”

s. 16

Lisbeth Trinskjær (F. 1969) Formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark siden juni 2014 og forstander for Ubberup Højskole siden 2005.

Desuden landsformand for KFUK’s sociale arbejde. Har en journalistisk grunduddannelse fra 1999.

Lisbeth har en bred ledelseserfaring, herunder en fortid på Danmarks Blindebibliotek, som kampagnekoordinator for Nordisk Ministerråds ungdomskampagne mod racisme, en arbejdsperiode i Zambia og som formand for De grønne pigespejdere.

Hun er gift med Michael, og sammen har de døtrene Caroline, Mathilde & Ulrikke.

det, samfundet gerne vil med de unge, det vi kan. Alligevel er vi bare ikke den medicin, man ønsker. Den kobling har vi opgave at gøre tydeligere. På den ene side at holde fast i, at det vi laver, har en kvalitet i sig selv, men på den anden side også turde tale om, hvad det er, der virker, og hvad der ikke virker.

Det skal vi turde diskutere,” forklarer Trinskjær, og man har fornemmelsen af, at det tør hun faktisk godt. ”Det er måske lidt hårdt sat op, men de politiske debatter, vi har nu, viser, at der er nogle problemer i sam-

august 2014

ikke hævet over det øvrige samfund Det generer ikke Lisbeth Trinskjær at tale ind i konkurrencestatens vilkår. Det bliver højskolerne ganske enkelt nødt til for ikke at komme til at stå uden for det hele. Samtidig må højskolerne dog ikke glemme, hvor de selv står: ”Vi skal ikke være hævet over den debat, der er i samfundet. Hvis vi ikke taler ind i de aktuelle sammenhænge, så er der kun de svar, som djøf ’erne finder. Men vi skal gå den balance, at vi skal tale ind i begge verdener.

Det er først galt, hvis vi gør det, som vi gør, anderledes, for at tilpasse os konkurrencestatstænkningen. Nogle af de værdier, vi har i højskolen, kunne sagtens indgå som løsninger på nogle af de opgaver, der findes inden for konkurrencestatslogikken.”

Hvad er det for opgaver? ”Højskolens erfaringer skal bringes langt mere i spil uden for vores egen verden. Erhvervsskolerne har nogle store udfordringer. Her kunne højskolens erfaringer være givtige. Det værdigrundlag, vi står på, og den måde, vi går til mennesker på som højskoler, vil man kunne have nytte af mange andre steder. Måske er det mere effektivt, hvis man møder folk som hele mennesker.” ”Det handler ikke om, at højskolerne som samlet enhed går ud og mener en masse ting, men om at de forskellige højskoler kan præge de faglige og politiske debatter inden for deres eget felt.

Jeg tror, vi har en stemme, som mange gerne vil høre. I mange sammenhænge har vi en stemme, som vurderer noget på baggrund af et værdigrundlag, fordi vi ikke skal opnå noget bestemt mål.

Når vi fx deltager i den kulturpolitiske debat, handler det jo ikke om, at vi vil have elever,” forklarer Trinskjær.

Og hun har gode erfaringer fra sin egen højskole. Her har de netop udgivet to bøger. synlighed og debat Det er ikke første gang, højskolens stemme efterlyses i den offentlige debat. Efterhånden synes der at være konsensus om, at fyrtårnenes æra er forbi, og den kommer ikke igen.

Højskolefolket skal finde nye måder at synliggøre sig på ud over deres egne rammer, mener Lisbeth Trinskjær: ”Vi skal tale om det på en måde, så det ikke bare bliver et spørgsmål om, hvor fyrtårnene er henne? Den debat er jeg træt af selv. Det er et fortegnet gammelt billede. Men vi skal deltage

»

Nogle gange er højskolen en hemmelig kasse. Hvis man ikke finder på at løfte låget, finder man ikke ud af, hvad der er inden i. Jeg synes, vi burde løfte lidt mere på låget. og har en forpligtelse, der rækker ud over vores elever – og peger ind i samfundet.”

Bør foreningen gå foran i at synliggøre skoleformen i den offentlige debat? ”Det, vi som forening samlet kan mene noget om, er mere smalt. Vi kan mene noget om dannelse, om uddannelsespolitik, vi kan mene noget om folkeskolen. Vi kan godt være med til at mene noget om meget. Men det er et mandat, vi skal hente gennem en god dialog med højskolerne.”

Kan man så forvente en meget aktiv formand udadtil? ”Jeg har en ambition om at dialogen med højskolerne skal være klar og at højskolerne udadtil skal være tydelige.

Mere offensive.”

Omvendt citerer Trinskjær et af sine forbilleder, når hun skal sætte ord på, hvilken tilgang til verden hun selv står for: ”Jeg tror meget på det, Ghandi engang sagde, at man skal være den forandring, man gerne vil se i verden.

Det en muligvis lidt banalt, men det taler til mig, fordi det er handlingsorienteret. At gøre det, man tror på,” forklarer den nyvalgte formand, der også har været endog særdeles aktiv i foreningslivet. Særligt spejderne har nydt godt af Trinskjærs engagement gennem mange år. For nylig blev hun også formand for KFUK’s sociale arbejde. en samlet skoleform Lisbeth oplever, at der er rigtig mange unge i Danmark i dag, som ville få rigtig meget ud af at gå på højskole: ”Fordi de ikke har nogen ide om, hvad de kan. Dem skal vi række ud efter.

Vi har noget at give dem. De ved bare ikke, hvad det er. Nogle gange er højskolen en hemmelig kasse. Hvis

man ikke finder på at løfte låget, finder man ikke ud af, hvad der er inden i.

Jeg synes, vi burde løfte lidt mere på låget.”

Lisbeth Trinskjær mener, at der har været en tid, hvor det har været vigtigt at samle skoleformen. Og hun opfatter også, at den står meget samlet nu, og at overskuddet nu er der til at kigge lidt mere udad. ”Vi har brugt mange kræfter til at kigge indad – for at få skolerne til at fungere. Og så har der været et ideal om, at vi skulle skrive kæmpelange kronikker i Weekendavisen. For mange forstandere og lærere er det for omfattende – det er uoverskueligt sammen med alle de andre opgaver. Det perfekte er det godes fjende. Der ligger en masse muligheder inden for de sociale medier, som vi kan arbejde målrettet med. Det behøver ikke at kræve så meget ” ”Fællesnævneren er betydeligt større, end vi lige havde forventet.

Højskolepædagogisk Udviklingspro-

jekt (HUP) har vist, at vi er ganske ens.

De værdier, vi bygger på, er i ret vid udstrækning de samme. Den bevidsthed skal vi have. Vi skal blive ved med at snakke om substansen. Men jeg kommer aldrig til at deltage i dårlig/ god-højskole-debatten.”

Men hvad er så egentlig kernen, eller fællesnævneren? ”Det er den demokratiske dannelse, det er medborgerskabet. Der er det, vi vil præge eleverne med. Der er det, vi gerne vil præge samfundet med. Og så er der de værdier, vi gør det på. Noget helt specielt ved højskolen er den meget respektfulde måde, vi underviser på. Vi har en meget stor respekt for individet. Det at vi ikke bedriver tankpasserpædagogik og tror på, at den enkelt har noget at byde ind med.”

Om højskolerne generelt kommer til at spille en større rolle i forhold til det omgivende samfund, vil tiden vise.

Lisbeth Trinskjær vil i hvert fald gøre sit til, at det kommer til at ske.

STUDIEREJSE TIL

rom 5 dage/4 nætter med fly fra kr.

Højskolepædagogisk uddannelse - 2015 HPU er et 1-årigt uddannelsesforløb, der udbydes af FFD. Højskolepædagogisk Uddannelse har som formål at styrke højskolelæreren på tre niveauer: - Som underviser og kostskolelærer - Som deltager og medansvarlig i skolens udvikling - Som repræsentant og eksponent for skoleformen Læs mere på www.ffd.dk/kurser

2.335

www.kilroygroupS.com Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

Forslag til faglige besøg i Rom: • Agri-turen, indblik i italiensk landsbyliv & vin- og olivenproduktion • Besøg Pompeji & Vesuv • Skolebesøg

New York, fly, 7 dage/5 nætter ................

I bor centralt på selve Manhattan Dublin, fly, 5 dage/4 nætter ....................

Barcelona, fly, 5 dage/4 nætter ................

Budapest, egen bus, 6 dage/3 nætter ......

Athen, fly, 5 dage/4 nætter ......................

Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

fra kr. 5.375,fra kr. 2.165,fra kr. 2.360,fra kr. 1.545,fra kr. 2.395,-

s. 17

debat Bøger

s. 18

Vendepunkter

UDDRAG Samfundets biopolitiske sundhedsbudskaber og mediernes massive livsstilsformidling stiller store krav til det enkelte menneskes stillingtagen til, hvad det vil sige at leve et godt og frit liv. På Ubberup Højskole kobles det mentale med det kropslige og det sociale. I samarbejde DPU har højskolen udgivet en bog om højskolens pædagogiske praksis af karen wistoft, lektor ved institut for uddannelse og pædagogik (dpu), aarhus universitet foto: momo friis

august 2014

s. 19

ser vi et øjeblik tilbage på den grundtvigske tradition, ligner Ubberup Højskoles pædagogiske praksis mange af landets grundtvigiske højskolers, hvilket kommer til udtryk i en bestemt højskoleform, der integrerer fællesskabet i undervisningen, som bygges op omkring medmenneskelighed, samhørighed og hensyn til alle med forskellig baggrund – dette i Grundtvigs ånd.

Ifølge Grundtvig var menneskelivet (kun) et fælles eller folkeligt liv.

Mennesket skaber ikke sig selv, men er skabt – mennesket skylder ikke sig selv livet, livet er det givet. At være menneske var i Grundtvigs forstand et ”guddommeligt eksperiment”, der viser, hvordan ”Aand og støv kan giennemtrænge hinanden og forklares i en fælles guddommelig bevidsthed”, som det hedder i indledningen til Nordens Mytologi fra 1832. Betegnelsen støv henviser til, at mennesket deler vilkår med alt andet levende på jorden.

Mennesket er et kropsligt og sanseligt væsen, men også et fornuftsvæsen, og med ånd udtrykker Grundtvig, at mennesket har fornemmelse for og del i den transcendentale verden. Selv om vi normalt anser det transcendentale for noget, der ligger uden for menneskelig erfaring, er det ifølge Grundtvig med ånden, at vi mennesker forstår. Ånd og mening ligger netop i det erfarede, levede liv.

Med Grundtvig kan vi således gå ud fra, at meningen med livet skal findes i det fælles, såvel i oplevelser som i sproget. Friheden og frigørelsen ligger i vekselvirkningen mellem ånd og legeme, og gennem menneskers samvær, samtaler og historiske erfaringer får denne vekselvirkning liv. Ethvert svar på eksempelvis spørgsmålet om, hvad et godt liv er, indeholder mere end forhåndsviden. ”Livsnerven”, som Grundtvig kaldte det, er de fælles erfaringer, som samtalen fører med sig, og ”hjertesproget” kaldte Grundtvig denne samtales sprog, fordi det følelsesmæssigt bygger bro imellem den fælles historie og den personlige

identitet. Den åbne erfaringsdeling, hvor følelser, håb og synspunkter får betydning for oplevelsen af en fælles virkelighed, er større end mennesket selv. formynderi og moral kontra grundtvig Et helt anderledes sprog kender vi i dag fra samfundets sundhedskampagner, der ofte indeholder ret bastante, paternalistiske og moraliserende budskaber om, hvordan mennesker bør efterleve sundhedsanvisninger, der har med deres liv at gøre. Her er viden om sundhed bestemt som viden om sygdom. Problemet er, at den sundhedsfremmende læring og

»

Undersøgelsen viser, at elever og lærere på landets højskoler oplever fællesskabet som noget, der skaber anledning til vendepunkter i elevernes liv, dvs. ny mening, erkendelse og mod til at ændre forhold og relationer, der ellers har set uforanderlige ud. Højskolerne er suverænt gode til at iscenesætte livsformer, der tager afstand fra formynderi og moraliseren.

debat Bøger

s. 20

kompetenceudvikling risikerer at blive bremset af formynderi og moral. Som indledningsvist antydet er ingen mennesker interesserede i at lære at leve et sundere liv, hvis vejen dertil er belagt med budskaber, der giver nederlagsfølelser, skyld og dårligt selvværd.

Wistofts og Stovgaards undersøgelse viser, at de fleste af landets folkehøjskoler, der har sat sundhed på dagsordenen, trækker på den grundtvigske idé om, at kroppen, hånden, sansningen, erfaringen og det personlige møde er lige så videns-skabende som videnskaben. Viden og mening opstår i det levede liv, i ånden og i det fælles. Meningsdimensioner er i høj grad personlighedsudviklende – og dermed sundhedsfremmende. Undersøgelsen viser, hvordan flere højskoler kobler sundhed og personlig udvikling i et fælles rum, hvor eleverne får mulighed for at ”sætte sig selv på spil” og engagere sig både følelses- og erkendelsesmæssigt i hinanden (Wistoft & Stovgaard, 2012).

Undersøgelsen bekræfter andre studier, der har vist, at sundhed for mange mennesker er mere end at være fri for sygdom. I en tid, hvor tempo, materialisme, usikkerhed og forventningspres stiger, forbinder højskolernes elever et sundt liv med frihed, frigørelse og åbenhed, som blandt andet højskolefællesskabet kan give. Undersøgelsen viser, at elever og lærere på landets højskoler oplever fællesskabet som noget, der skaber anledning til vendepunkter i elevernes liv, dvs. ny mening, erkendelse og mod til at ændre forhold og relationer, der ellers har set uforanderlige ud. Højskolerne er suverænt gode til at iscenesætte livsformer, der tager afstand fra formynderi og moraliseren.

Set ud fra et sundhedspædagogisk perspektiv betyder det en fri og værdiafklaret sundhed – ikke kun for sig selv – men også for andre. Højskolefællesskabet kan skabe rammer om noget nyt: Nye værdier, ny livsfylde, nye syn på sig selv og andre, og mange højskoleelever oplever ligefrem vendepunkter i deres liv – i kraft af fællesskabet. De oplever at komme ud af spændetrøjer og forventningspres. Fællesskabet åbner mulighed for at revidere ønsker,

august 2014

visioner og mål med livet. Mange højskoleelever oplever, måske for første gang i deres liv, at blive set “som den de er”, uden at skulle performe, og det går op for dem, at hvis de tager frie valg alvorligt, viser der sig nye veje til et mere meningsfuldt liv. sundhed i fællesskab Ovennævnte undersøgelse viser også, at flere af landets højskoleforstandere og -lærere sætter spørgsmålstegn ved, hvad højskolefællesskabet overhovedet har med sundhed at gøre. Nogle af dem mener ligefrem, at højskolens vigtigste opgave er at befri eleverne fra samfundets sundhedshysteri, fra et moraliserende sundhedsregime, fra løftede pegefingre og fra forventninger om at leve disciplineret på foreskrevne måder. Sundhedsregimet skal her forstås som budskaber, der mere eller mindre åbenlyst handler om at undgå bestemte livsstilssygdomme med klare anvisninger på, hvad der skal undgås eller gøres for at sikre et godt helbred.

Hverken de højskoler, der beskæftiger sig eksplicit med sundhed, eller dem der ikke gør, relaterer sig til sundhed forstået på denne måde. Derimod bekræfter undersøgelsen, at højskoler er rigtig gode til at iscenesætte en livsform, et fællesskab og en hverdag, der hverken er styret af formynderiske, politiske eller moralske dagsordener.

Endvidere har eleverne valgt at være der, de har måske selv sparet op til opholdet, og de sætter selv rammen om samværet og en personlig udvikling, der ikke er styret af forventningspres eller mål, som andre har sat.

Sundhed handler i høj grad om værdiafklaring, hvilket bogen her vil illustrere. Hvis man vil leve op til WHO’s efterhånden klassiske definition af sundhed, der ikke blot handler om at undgå sygdom, men også om at leve et godt liv, er man nødt til at interessere sig for menneskers individuelle og sociale værdier. Det vigtigste i livet, livsfylden og den betydning, man har for andre, handler alt sammen om værdier, men ingen værdier fødes i et vakuum. Vi har alle individuelle værdier, der så at sige bor i vores bevidsthed og tilhører vores følelser, tanker, drømme

og håb. Disse individuelle værdier er altid afhængige af omverden, af det sociale, som vi er en del af. Og her slår kraften eller ånden i et meningsfuldt fællesskab igennem, idet det styrker evnen til at forstå og forholde sig til livets muligheder og begrænsninger.

Mange højskoleelever oplever netop,

»

Livet giver ingen mening, hvis ikke man trives socialt, mener flertallet af eleverne, og undersøgelsen rummer en række eksempler på, at det sociale rangerer højere end personlige ambitioner eller stræben: Det stærkeste fællesskab skaber de stærkeste individer at fællesskabet styrker deres robusthed og tro på egne evner. Det at opleve, at man har en betydning for andre, at man kan bruges af andre mennesker, at det ikke er lige meget, om man er der eller ej, styrker ens positive selvbillede, som altid er afhængigt af relationerne til omverden.

Højskolefællesskabet har således bestemte virkninger. Tilværelsen får nye dimensioner, noget bliver sorteret fra – det har ikke den samme betydning som før – og kan undværes. Noget andet får plads, og opmærksomheden skærpes på det, der virkelig giver mening. Dette vidner Ubberup Højskoles rapport ”Vendepunkter” fra 2010 om.

Men hvordan kommer sundhed så ind i billedet? Den betydning det har at dele sine erfaringer – såvel positive som negative – i fællesskab med andre,

der har de samme udfordringer som én selv, er en uvurderlig faktor i forhold til at lære at leve et sundere liv. Sundhed og helbred har langt bedre vilkår i fællesskaber, hvor mennesker deler erfaringer med at leve sundt eller være i helbredelse. Sundhed og fællesskab er som to nøgler til samme lås, hvor den ene ikke gør den anden overflødig.

Det handler om at udvikle sig og lære i fællesskab med andre, om succesoplevelser, glæde, robusthed og troen på sig selv. meningen med sundhed Folkehøjskolens overordnede idé om ikke at styre eller regulere mennesker, men at lære dem at tage stilling, vælge frit og søge mening med livet, bevirker, at sundhed primært bliver et eksistentielt spørgsmål og først sekundært et sygdoms- eller helbredsrelateret anliggende. Målet er at finde mening med sundhed og tage ansvar for egne valg og handlinger – ikke at efterleve samfundets krav og normer om sund livsstil, ”de rette valg” og ”ansvar for egen sundhed”.

Sundhed er også at prøve grænser af. Den beskrevne undersøgelse (Wistoft & Stovgaard, 2012) viser, at mange højskoleelever, -lærere og -forstandere mener, at sundhed både er noget fysisk/kropsligt og noget mentalt, dvs. følelsesmæssigt og socialt. Pointen er, at disse dimensioner bliver kombineret i højskolefællesskabet. Som denne kvinde på 34 år udtrykker det: ”Hvis man skal have det godt og skal have sundhed, skal man have det på alle planer, og det arbejder vi med her på højskolen, ja jeg har faktisk aldrig prøvet det så gennemgribende før – vi bliver simpelthen ægte sunde og ikke bare sunde, som andre synes, man skal være.”

Sundhed er dermed ikke båret af livsstil og præstationskrav – til stor forskel fra det hverdagsliv, som mange af højskoleeleverne kommer fra. Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt fællesskabet giver anledning til at leve et sundere liv, siger en anden elev: ”Jeg oplever, at jeg altid får det meget bedre, når jeg føler, at jeg hører til i et fællesskab. Og det er uden tvivl sundt.”

”Jeg mener, at sundhed det er noget fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt. Og det bliver kombineret her.

Og jeg mener, at hvis man skal have det godt, hvis man skal have sundhed, så skal man afbalancere på alle planer, og det bliver man her sammen med de andre.”

En ung mand på 20 år fortæller om sin erkendelse af fællesskabets betydning: ”Men det er også det, at man er sammen med mennesker hele tiden og har noget til at fylde ens tid ud med og give mening til ens eksistens. Jeg kommer fra gymnasiet, hvor jeg gik meget op i skolen, og så forsømte jeg alt det sociale. Og det endte egentlig bare i ekstrem ensomhed og depression. Og det kom til en grad, hvor jeg følte, at der ikke var nogen mening med livet, fordi hvis det sociale ikke var med, så er der ikke noget formål. Det viser virkelig, hvor meget fællesskabet betyder.”

Eleven fortsætter i relation til sundhed: ”Tilbage til hvad er sundhed – hvad er resultatet, hvis man ikke får nok socialt: Ensomhed, depression, stress, angst, søvnløshed, hjerteproblemer, højt blodtryk og selvmordstanker hver dag og sådan noget. Helt nede.

Det ender i det der, hvor du ikke har nogen mening med livet. For hvad er formålet med at have en uddannelse, hvis du ikke har nogen venner? Hvad er formålet med uddannelse, hvis du aldrig nogensinde får en kone eller en kæreste og børn?”

De ovenstående citater viser, at eleverne forbinder det gode liv med sundhed, som de forbinder med fællesskabet, og de viser brede og nuancerede sundhedsopfattelser. Ingen af de interviewede højskolelever giver udtryk for, at de selv kan tage vare på deres sundhed. Livet giver ingen mening, hvis ikke man trives socialt, mener flertallet af eleverne, og undersøgelsen rummer en række eksempler på, at det sociale rangerer højere end personlige ambitioner eller stræben: Det stærkeste fællesskab skaber de stærkeste individer (Wistoft & Stovgaard, 2012).

s. 21

Vendepunkt Sundhedspædagogik på Ubberup Højskole Artiklen er et uddrag af Kapitel 2 fra Vendepunkt - Sundhedspædagogik på Ubberup Højskole, redigeret af Karen Wistoft, Lisbeth Trinskjær og Henrik Kristensen, og udgivet af Ubberup Højskole i samarbejde Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

144 sider, kr. 175,-

højskole Højskolen kort

s. 22

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

mountainbike i roligt tempo MedVejle Idrætshøjskole man opleve Nørreskoven på Mountainbike. Der cykles primært på de store stier og i et roligt tempo, så alle kan være med og du behøver ikke have den store erfaring med MTB. Søndag 24. august Vejle Idrætshøjskole stravinskij og le sacre du printemps Højskolelærer Tim Pohle er på i Rønshoved Højskoles omfattende foredragsaktivitet, når han leverer et musikforedrag om Stravinskij og Le Sacre du printemps.

Fredag 29. august på Rønshoved Højskole indiansk svedhytte Succesen fortsætter: Svedhytten er en nordamerikansk indiansk tradition, som igennem generationer har været en betydningsfuld del af det indianske folks kultur og spiritualitet. Dette er en unik chance for at prøve ceremonien i en nutidsrelevant form i Boseis svedhytte. Ceremonien består af i alt 5 svede-runder, der hver især berører forskellige aspekter af indiansk spiritualitet og livsanskuelse. I den indianske tradition er svedhytten et helligt samlingssted for renselse, bøn og taksigelse.

30. august på Idrætshøjskolen Bosei

august 2014

”Jeg har mistet forholdet til det ord, fordi jeg har hørt det så mange gange.

Innovation er for mig noget, som politikere siger i deres store taler. Det er noget, min gymnasielærer sagde.

Det er noget, min rektor sagde. Det er noget, man hele tiden får hældt ned over sig. Du skal gerne være innovativ, så du kan bidrage til Danmark. Og jeg er rigtig træt af det ord.”

Clara Lyngholm, elev på Ry Højskole, til dr.dk d. 30. juni ”Det er glædeligt, at unge mennesker kommer på højskole og får et springbræt videre i livet, men det er lige så væsentligt, at voksne mennesker kan komme på en uges højskoleophold og blive klogere på eksistens, historie, kultur og den danske sangskat. Hvis man fortsat mener noget med den brede folkeoplysning, bør Folketinget se på, om støttesystemet er indrettet hensigtsmæssigt, så højskolen fortsat er et reelt tilbud til alle og ikke kun de unge.”

Leder i Kristeligt Dagblad d. 27. juni ”I dag er det umiddelbart svært at få øje på arven efter 2. Oktober og DKP’s Røde Højskole i Svendborg og omegn. Men to af regionens succesfulde virksomheder dirigeres af gamle rø’e røvhuller. Skiftekær Økologi på Tåsinge køres af tidligere 2. Oktoberfolk, og skolerne i Oure er grundlagt af herrer fra den sovjetkommunistiske rede i Vestergade.”

Torben Steno i Fyns Amts Avis d. 25. juni.

Højskolerne er rigtig dygtige til at indfri elevernes forventninger. Det viser nye tal. Tilfredsheden blandt højskoleelever er til at tage og føle på. 99 % vil anbefale et højskoleophold til andre.

90 % af eleverne har i nogen, høj eller meget høj grad fået indfriet deres forventninger i forhold til ny viden.

60 % af eleverne har i nogen, høj eller meget høj grad fået indfriet deres forventninger fagligt i forhold til kommende uddannelse.

71 % af eleverne har i nogen, høj eller meget høj grad fået indfriet deres forventninger i forhold til at blive mere afklaret i deres studievalg.

95 % af eleverne har i nogen, høj eller meget høj grad fået indfriet deres forventninger i forhold til personlig afklaring.

95 % af eleverne har i nogen, høj eller meget høj grad fået indfriet deres forventninger i forhold til det sociale fællesskab og venskaber.

98 % af eleverne er samlet set tilfredse med deres højskoleophold.

99 % vil anbefale et højskoleophold til andre (96 % i høj eller meget høj grad).

Kilde: INFO-EVA, Folkehøjskolernes Forening, juni 2014.

Kinesisk besøg Global i Ollerup iværksætter

Det er ikke direkte en nyhed, at man i Kina er interesseret i, hvordan samfundsudviklingen har været i Danmark. Lige før sommeren var en kinesisk delegation i Danmark for at høre om, hvad baggrunden er for, og hvordan det er lykkedes danskerne at udvikle et land, som er fattig på ressourcer til et land med en bred folkelig og demokratisk styreform, et stærkt og innovativt uddannelsessystem, et velfærdssamfund i særklasse og senest med en grøn og miljøvenlig profil.

Som en del af programmet tilbragte delegationen med den kinesiske viceminister for land og ressourcer i spidsen små tre timer på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Her forklarede forstander Uffe Strandby og Bo Busk, leder af højskolens internationale afdeling, hvilken rolle højskolerne har spillet historisk og spiller i dag i forhold til sammenhængskraft og aktivt medborgerskab.

Desuden deltog også Carsten Hansen, dansk minister for by, bolig og landdistrikter. /ah

Vestjyllands Højskole har i mange år arbejdet målrettet på den grønne dannelse og på at blive et fyrtårn for den grønne omstilling. Den bæredygtige tanke er blevet et fundament for skolens praksis og elevernes kreative udfoldelse.

Med ”Global iværksætter” går Vestjyllands Højskole i kødet på de omvæltninger, der i disse år præger det globale politiske og økonomiske system. Faget er det sidste nye skud på stammen af grønne fag, der inkluderer ”økologisk iværksætteri”, ”kokkeri” og ”havebrug”. Med ”global iværksætter” på plakaten bliver det nu muligt at fylde hele sit højskoleophold med økologi og bæredygtighedsfag!

Forstander Else Mathiassen forklarer: ”Vi vil gerne være en rugekasse for fremtidens verdensborgere og bidrage til at skabe et mere bæredygtigt samfund. Med ’Global iværksætter’ sætter vi de større globale udfordringer på dagsordenen og giver højskolens arbejde med ’grøn dannelse’ en skarpere politisk kant.” ”Global iværksætter” bliver et kreativt fag, hvor eleverne kommer tæt på det udviklingspolitiske arbejde gennem konkrete cases fra Verdens Skove. Organisationen har kæmpet for at bevare regnskoven i 30 år og er vokset til at være en af de større danske miljøorganisationer. Den er samtidig en af de eneste med et internationalt perspektiv. Eleverne kommer også til at møde forskere på Dansk Institut for Internationale Studier, der leverer den teoretisk overbygning til faget. /ah

s. 23

Nyt med småt Der bygges i Vejle 1290 m2 undervisningsfløj med klasselokaler, dansestudier, spinninglokale samt testcenter venter eleverne på Vejle Idrætshøjskole og Efterskole. Byggeriet påbegyndes i august.

Kogebog version 3 Ubberup Højskoles to første kogebøger er blevet solgt i godt 12.000 eksemplarer. Så det er ikke så overraskende, at man følger op med en 3er. Bogen indeholder 150 opskrifter og kalorieberegninger på alt fra frikadeller med spidskål med saltmandler til thaisuppe og rabarberkage.

Pris på højskole Vrå Højskole deltager i konkurrencen om at få CSR People Prize 2014. Prisen er indstiftet af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, som arbejder for, at flere virksomheder skal tage et socialt ansvar. Det er virksomheder som for eksempel rekrutterer unge med en kriminel baggrund eller personer med handicap.

Virksomheden skal også gøre en indsats for at forebygge stress og sygdom på arbejdspladsen. Netop på Vrå Højskole har man haft held til at hjælpe unge med en social belastet bagage videre i livet.

højskole Tæt på

s. 24

Læren fra Løgumkloster

Polfoto

SKOLELUKNING I en tid, hvor det ellers går rigtig godt for landets højskoler, måtte Løgumkloster Højskole før sommeren dreje nøglen om. Et direkte resultat af besparelserne i Genopretningspakken fra 2010, der prioriterede lange frem for korte kurser af andreas harbsmeier

august 2014

i starten af sommer måtte løgumkloster højskole opgive ævred. Økonomien rakte ikke længere, og banken sagde stop. Før dem var det Højskolen på Helnæs og Samsø Højskole. Fælles for de tre højskoler, der er kommet i en periode, hvor det ellers generelt er gået fremad for højskolerne – både i forhold til økonomi og elevtal var, at de havde baseret en stor del af deres aktivitet på de korte kurser.

Den såkaldte Genopretningspakke, der blev gennemført af den forrige regering, betød et betydeligt fald i tilskuddet til de korte kurser. Selv om Genopretningspakken nok ikke

s. 25

er hele forklaringen på skolelukningerne, er resultatet alligevel i tråd med prioriteringen. Besparelserne på højskoleområdet i forbindelse med Genopretningspakken var led i generelle besparelser af hensyn til dansk

»

Missionen er lykkes. Der er sket det, der var den politiske intention – at de lange kurser prioriteres som det vigtigste.

- niels glahn, generalsekretær i folkehøjskolernes forening

2010-11 2011-12 2012-13

mange faktorer Bestyrelsesformanden for Løgumkloster Højskole, Jens Krogh, vurderer, at Genopretningspakken har været en afgørende årsag til, at skolen måtte lukke. Omvendt må han også gribe i egen barm. Højskolen har haft fire forskellige forstandere siden 2012, og det har givet vanskelige arbejdsbetingelser: ”Vi har i lang tid kunnet se, hvor det bar hen. Vi skulle have været hurtigere til at omlægge fra korte til lange kurser,” fortæller bestyrelsesformanden. ”Men det er svært at placere et endeligt ansvar. Det er ikke entydigt en af forstanderne, og det var ikke entydigt bestyrelsen, selv om vi ikke har været forudseende nok. Det er et samspil af en lang række faktorer.”

Han er dog ikke i tvivl om, at lukningen af højskolen er en meget dårlig nyhed for byen Løgumkloster. Resultatet er arbejdspladser, der forsvinder, i en egn, hvor det i forvejen er en mangelvare. Derudover har højskolen en meget central beliggenhed i byen. ”Den kan blive en sort plet i Løgumkloster,” siger han. Af samme grund har en række lokale folk taget initiativ til at mødes for at se, om det kunne være mulig at starte højskolen op igen.

Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, Niels Glahn, er heller ikke i tvivl om, at Genopretningspakken har været en stærkt medvirkende årsag til skolelukningerne. ”Missionen er lykkes. Der er sket det, der var den politiske intention – at de lange kurser prioriteres som det vigtigste. Trods lovning om det modsatte er genopretningsmidlerne ikke blevet ført tilbage af den nuværende regering. Det afspejler en klar prioritering

af, hvad man anser som højskolens vigtigste opgave. Havde man tilbageført genopretningsmidlerne på samme tid, som det skete for efterskolerne, ville det have reddet Løgumkloster Højskole.”

Med Marianne Jelved har højskolerne ellers fået en minister, der har prioriteret højskolerne højt med ny lov og ekstra midler til både højskolernes internationale og folkeoplysende arbejde. I det lys kan det undre, at netop de korte kurser ikke prioriteres, da de må siges at have et klart folkeoplysende sigte. ”Vi hilser meget velkommen, at den nuværende kulturminister lægger vægt på højskolernes brede folkeoplysende opgave og sågar afsætter midler til det.

I det lys er det ærgerligt, at det har vist sig at være meget vanskeligere at løfte den folkeoplysende opgave inden for rammerne af de korte kurser, fordi økonomien ikke er til det – særligt de steder i landet, hvor der ikke er så mange tilbud i øvrigt,” slutter Niels Glahn.

2009-10

økonomi, men missionen var alligevel klar: Højskolernes korte kurser bør ikke have høj prioritet. Højskolevirksomhed handler om lange kurser.

Dengang advarede Folkehøjskolernes Forening om, at det kunne føre til skolelukninger. Det har vist sig at holde stik. Om end ikke helt så grelt som forudsagt. Vurderingen lød dengang på, at 6-7 højskoler ville komme i farezonen. Tre af dem er nu lukket. Vel at mærke højskoler, der lå i det såkaldte Udkantsdanmark, hvor de ikke ligefrem vader i kulturtilbud.

I den samme periode er antallet af kursister på de korte kurser faldet markant. Fra godt 43.000 kursister på ét og to-ugers kurser i skoleåret 2009/10 til knap 36.000 i skoleåret 2012-13. Det skyldes flere forhold. Dels har mange højskoler forlænget deres lange kurser og dermed udbudt færre korte kurser.

Dels er prisen mange steder hævet på de korte kurser på grund af det mindre tilskud. Og det har givet færre

kursister. Og først og fremmest færre af de kursister, for hvem en stigning på 500 kr. for et ugekursus faktisk er afgørende for, om de vælger at tage af sted.

34.606 8.796

33.356 7.664

30.051 6.830

29.087 6.620

Ugekurser

2 ugers kurser

højskole HB undersøger

Er lyset for

s. 26

MANGFOLDIGHED De seneste tal viser, at det stadig er de såkaldte 4.G’ere, der dominerer højskolernes lange kurser, og højskoleelever på den enkelte skole synes at ligne hinanden mere og mere.

Ny pulje skal give højskolerne mulighed for at vise deres værd over for unge arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere af andreas harbsmeier

”er lyset for de lærde blot” er en populær indlednings sang, når folkehøjskolernes forening indkalder til møde.

Dette års generalforsamling kort før sommer var ingen undtagelse. Grundtvigs berømte sang indledte årsmødet på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, og der blev sunget flittigt med fra forsamlingen. Spørgsmålet er, om det er udtryk for en reel eller blot en ideel slagsang.

Om højskolevirkeligheden afspejler idealet fra Grundtvigs tid er nemlig det centrale spørgsmål. Den seneste opgørelse over elevsammensætningen på landets højskoler taler et relativt klart sprog.

Undersøgelsen viser, at den typiske højskoleelev er en pige med en gymnasial uddannelse med relativt gode kort på hånden. Unge i aktivering udgjorde forsvindende 91 årselever i skoleåret 2012/13, eller hvad der svarer til godt 2 % af det samlede elevtal. Unge uden ungdomsuddannelse udgjorde 15 %.

Resten er unge med en ungdomsuddannelse eller udenlandske elever.

Med i den beregning skal dog, at uddannelsesgraden på højskolen svarer

august 2014

meget godt til det generelle uddannelsesniveau blandt unge. Højskolerne er hverken værre eller bedre til at tiltrække forskellige elevgrupper end alle mulige andre. De afspejler blot fordelingen i samfundet som helhed. ingen effekt for 4.g’ere Den positive udlægning af overvægten af 4.G’erne er den, at andelen af unge, der vælger selv at betale for et højskoleophold formentlig aldrig har været større. Et højskoleophold er et positivt tilvalg. En investering i egen fremtid.

Negativt selvfølgelig, at mangfoldigheden på den enkelte højskole halter noget. Tendentielt minder mange højskolers elever om hinanden. Gruppen af elever uden ungdomsuddannelse eller i aktivering er koncentreret på nogle få skoler.

Mistanken om, at højskolerne har udviklet sig til en eksklusiv skoleform for unge fra såkaldte ressourcestærke hjem – der har overskud og penge til at interesse sig for almene perspektiver – kan ikke uden videre affærdiges.

En effektundersøgelse, som Lange Analyser lavede for kulturministeriet sidste år, og som har været promoveret

omfattende i flere politiske kampagner fra højskolernes side, viste ganske vist, at et højskoleophold havde en markant positiv effekt for unge fra såkaldt ikkeuddannelsesvante hjem. Deres chancer

»

I får en enestående mulighed for at vise, hvordan højskolen kan være brobygger til uddannelse, og jeg ved, at I griber chancen.

- kulturminister marianne jelved for at klare sig ordentligt videre i uddannelsessystemet blev ganske enkelt meget bedre, hvis de havde været en 4-5 måneder på højskole. Undersøgelsen viser imidlertid også, at der stort set ikke var nogen målbar effekt af et højskoleophold for den største gruppe

studenter blot?

af elever, der fylder mest på højskolerne, nemlig 4.G’erne. en dør på klem Igennem adskillige år har Folkehøjskolernes Forening arbejdet for, at unge på kontanthjælp kan komme på højskole.

Hidtil uden resultat. Derfor måtte den nu afgåede formand for Folkehøjskolernes Forening, Helga Kolby Kristiansen, i sin mundtlige beretning fortælle: ”Gennem de sidste 3 år har jeg i den mundtlige beretning omtalt betalingsloven som en hæmsko for, at unge på kontanthjælp kan komme på højskole.

I bestyrelsen har vi anset det for umuligt at bryde med principperne i denne lov, og derfor har vi forsøgt at komme uden om den ved at opfordre til, at der afsættes en særlig højskolepulje, som kan muliggøre et højskoleophold for denne gruppe.”

En lille time senere ved samme årsmøde kunne kulturminister Marianne Jelved så afsløre, at der er nu er afsat seks millioner kroner til at styrke højskolernes mulighed for at gøre en indsats over for kontanthjælpsmodtagere. ”Jeg blev i mandags enig med Mette

Frederiksen om, at vi sammen skal se nærmere på, om højskolerne kan indgå i den nye politik. Derfor har regeringen afsat 6 millioner kr. til forsøg med samarbejde mellem jobcentrene og højskolerne. Det betyder, at udsatte modtagere af uddannelseshjælp skal kunne komme på højskole elle fri fagskole. Også andre skoleformer har fået puljer, men der er altså 6 millioner til det her forsøg, hvor højskolerne er med,“ sagde ministeren. resultater påkrævet Men der skal resultater på bordet – hurtigt. Der er tale om en forsøgspulje, der vil blive evalueret efter halvandet år af et eksternt konsulentfirma, kunne hun også fortælle. En forudsætning for, at højskolerne også frem over kan gøre noget for denne gruppe, er altså betinget af gode resultater. ”I får en enestående mulighed for at vise, hvordan højskolen kan være brobygger til uddannelse, og jeg ved, at I griber chancen,” sluttede Marianne Jelved med at sige.

Muligheden forpligter. Det er altså en længe ventet åben dør til højskolerne. Eller det er måske snarere en dør

»

s. 27

Polfoto

Højskolerne er hverken værre eller bedre til at tiltrække forskellige elevgrupper end alle mulige andre. De afspejler blot fordelingen i samfundet som helhed. på klem. For bliver der ikke leveret i løbet af det år, så går der mange år, før den bliver åbnet igen – hvis overhovedet.

Det kommende år vil altså vise, om højskolernes praksis lever op til slagsangene. Om døren skal forblive åben er op til højskolerne selv. Først derefter, vil man fortsat kunne synge ”Er lyset for de lærde blot” med overbevisning i stemmen og et vist hold i virkeligheden.

debat Kommentar

s. 28

Stadionrock KOMMENTAR Ove Korsgaards præmis for udvikling af dannelse er skæv, når han løsner koblingen mellem viden og karakterdannelse. Det bliver pædagogisk offertænkning af stefan hermann, rektor, professionshøjskolen metropol

Ove Korsgaard skriver i et indspark i forrige nummer af bladet om PISA og den såkaldte skumfidustest. Korsgaard har, så vidt jeg kan se, to ærinder.

For det første at problematisere, at dannelse ikke længere forbindes til karakter, altså personlighedens karakter. Hermed kappes forbindelsen til den klassiske dannelsestænkning, der netop omhandlede menneskets karakter. Tænk bare Meir Aron Goldschmidts hyppigt citerede bestemmelse af dannelse som ”den udviklede evne til opmærksomhed”.

For det andet går Korsgaard i flæsket på PISA, test og andet stads.

Korsgaard skriver bl.a. ”I disse år indføres der flere og flere test i børnehaven og folkeskolen med det primære mål at teste børnenes sproglige og matematiske færdigheder. Jeg behøver vist bare at nævne ordet PISA. Mit ærinde er dog ikke at deltage i den almindelige dæmonisering af disse test, men at rejse spørgsmålet, om det er den bedste metode til at undersøge, hvor der skal sættes ind for at hjælpe børn til at få en uddannelse og klare sig godt senere i livet.” Det hedder endvidere: ”Det, der betyder noget for børns udvikling og muligheder, er tilsyneladende ikke primært, hvor meget kognitiv viden, der bliver proppet ind i deres hoveder. Det vigtige er derimod, hvorvidt forældre, pædagoger og lærere kan medvirke til at udvikle deres

august 2014

udholdenhed, selvkontrol, nysgerrighed, samvittighedsfuldhed, viljestyrke og selvtillid. Og det er netop disse ikke-kognitive egenskaber, som psykologer kalder personlighedstræk, der udgjorde kernen i det klassiske

»

Som sådan er test vel et relativt fornuftigt professionelt værktøj, et middel for professionelle og altså ikke et mål i sig selv. Og slet ikke et formål. Forenklingen og bortskuringen af nuancer gør alle katte grå – og er grundlaget for dæmoniseringen af testene. dannelsesbegreb.”

Det sidste er jeg ganske enig i, altså valoriseringen af attråværdige dannelsestræk. Men Korsgaards kritik af den konstruerede pærevælde PISA,

test mv. er uklar, og hans præmis for udvikling af dannelse er, så vidt jeg kan vurdere, skæv, og så bygger den her på en skumfidustest. grundlag for dæmonisering Lad os starte med PISA og testene.

PISA er en international undersøgelse, der skal informere politikere og beslutningstagere og andre om elevresultater i folkeskolen, herunder med hensyn til deres kompetence i forhold til matematik, læsning og science. Den er ikke koblet til læseplanen eller Fælles Mål og derfor på ingen måde en test i traditionel forstand. Så er der de Nationale Test. De er pligtige og standardiserede, dog i adaptiv forstand, så de rummer tilpasning til elevens niveau.

De blev evalueret i efteråret 2013 og fik en jævn positiv evaluering. Evaluator konkluderer endog, at de ikke har ført til teaching to the test. Værd at vide er det, at danske lærere også før indførelsen af de nationale test brugte testredskaber, der i den brede forstand af begrebet vel næppe er meget andet end systematisk at tage tegn af en udvikling og en tilstand. Som sådan er test vel et relativt fornuftigt professionelt værktøj, et middel for professionelle og altså ikke et mål i sig selv. Og slet ikke et formål. Forenklingen og bortskuringen af nuancer gør alle katte grå – og er grundlaget for dæmoniseringen af testene.

Man må derudover forstå på Korsgaard, at test 1) er forbundet til særlige kognitive domæner og 2) at præstationer på kognitive domæner ikke fremmer karakterdannelsen og 3) at kognitiv viden proppes ind i de arme børns hoveder. Det er en stribe af kortslutninger. Dels kan test sagtens forbinde sig til ikke-kognitive felter, men in casu har Korsgaard helt ret i, at der ikke mindst lægges vægt på at følge og monitorere elevresultater i navnlig dansk og matematik. Dels – og det er straks værre – løsner Korsgaard koblingen mellem viden og karakterdannelse.

Læst uvenligt røg det enorme korpus af viden og erfaringer, som er nedlagt i fag og organiseret i domæner, og som i den rigtige pædagogiske proces fremmer elevers kognitive kapacitet, der er afgørende og vitalt for at realisere et stats- og medborgerskab i et levende demokrati. Men det skyldes måske, at Korsgaard antager, at kognitiv viden ’proppes’ ind i hovedet. Altså tankpasser eller sparekassepædagogik, endda en uvenlig slags. Jeg har ualmindelig svært ved at se, at det skulle være tilfældet i dansk pædagogik.

Mit bud er, at Korsgaard rammer helt plet, når han anholder brugen af dannelsesbegrebet. Det er blevet som at sømme budding på en væg; skal bare signalere noget humant og velmenende, og det har tabt sine fortøjninger historisk. Men min vurdering er ikke, at man blot kan henvise til hjertelige bestræbelser hos pædagogiske professionelle. Snarere skal forbindelsen mellem dannelsen og viden og faglighed genskabes i et langt stærkere bånd, der er forankret hos de professionelle i skolen fremfor i styringsredskaber.

Debatten herom hjælpes ikke af den kritikfigur, Korsgaard læner sig op ad, som har en dramaturgi, der egner sig til pædagogisk offertænkning. Den hjælpes heller ikke af en standard-remse om mål-test-styring. Det er to typer kritik som stadionrock. Den ene for dannelsessegmentet. Den anden for de forkætrede djøf ’ere. Stadionrock er godt til fadøl og fællessang, men ikke til at blive klogere af.

Klummen

@ debat s. 29

af dagmar winther, rønde højskole

Awardshow Vi kan jo godt lide at fejre os selv som race. Vi uddeler Roberter og Bodiler og Grammyer. Danish Deejay Awards.

Dansk Motorsport Awards. Cavlingprisen. Der findes et Danish Beauty Award, hvor vi kårer årets serum.

For nylig afholdt nogen den lokale Syddjurs Awards i Hornslet Bio. Min efterskole var nomineret i kategorien Provstiets Pris, jojo.

Højskoleeleverne arrangerer også award-shows. Vi skal have kåret årets roomie, årets par, årets scoring, årets bommert / brandert og årets bedste ven. Der lægges mere energi i videointroer, jingles og præsentationer end der gøres til de fleste af undervisningens fremlæggelser. Vi skal fejre os selv.

Og alle skal være med. Der er stemmesedler eller online polls på de mere teknisk avancerede hold. Der holdes takketaler. Ej, det havde jeg slet ikke regnet med. Og tak, I er skønne alle sammen.

Det bliver så tydeligt. Hvem det er, der står skarpt i alles bevidsthed. Den oplagte vinder i alle kategorier, ikke særlig mange overraskelser. Og de jubler og klapper. Sig selv på ryggen. Hvor er vi fede. Det er kærligt ment. Ubehagelige kategorier er røget ud i censuren.

Medaljerne tårner sig op om halsen på vinderne, mens vi lærere keder os.

Hvorfor er det altid de samme?

Hvorfor kårer de aldrig årets overraskende første forsigtige solosang? Årets samvittighedsfulde morgensamlings-deltager? Årets første forsigtige sætning på dansk? Og Årets initiativtager bliver altid den, der har taget initiativ til award-showet.

højlund in memoriam Vi (Niels’s børn af første kuld) fandt netop breve frem, som Niels havde skrevet i sin ungdom til vores mor Lise, da han var ung og meget grøn.

Han var vist lige dumpet med sit historiespeciale på Århus Universitet.

Det er bevægende at læse om alt det, han kom til at betyde for så mange, og så sammenholde det med den 24 årige studerendes store og tvivlende spørgsmål angående de muligheder livet kunne give ham for at samle den splittede sjæl i en samlet indsats. At det lykkedes, trods en måske konstant oplevelse af ikke at kunne nå ind til det ”egentlige”, er et stærkt billede på, hvordan livet arbejder i os, bruger os som sit redskab, også når vi ikke helt kan se konturerne af den plads, vi gerne vil have. Nu ligger han på Tømmerby kirkegård og skuer i første række udover store engdrag. Samtalen fortsætter han sikkert... andetsteds.

Margrethe Højlund på hojskolebladet.dk højskolens opgave Højskolerne skal selvfølgelig blive ved med at lave højskole, og dette gøres nu en gang bedst med de elever, man har. Men det må efterhånden stå helt klart, at højskolens opgave ikke er at levere hverken konkurrencestatssoldater, arbejdsbier eller studerende uden frafald. Højskolens opgave må være at levere en folkelig oplysning, baseret på en erfaring af at være en del af fællesskabet, der sigter mod at fremme den selvtillid, myndighed og evne til samtale hos den enkelte, der er en forudsætning for at tage del i fællesskabet.

Rasmus Kolby Rahbek på kollektivbloggen vidanserforlidt.dk

højskole Navne

s. 30

aktuelt:

Fra DR til Ebeltoft Nadia Kløvedal Reich, hvis efternavn nok vil vække genklang hos et og andet højskolemenneske, overtager forstanderposten på Den Europæiske Filmhøjskole. Hun kommer fra en stilling som fiktionschef i Danmarks Radio, hvor hun var en drivende kraft bag succeser som Forbrydelsen og Borgen.

Kløvedal Reich har en kandidatgrad i sociologi, og hun overtager jobbet efter Mette Damgaard-Sørensen, der er ny kunstnerisk leder på New Danish Screen. Før hun kom til DR,

var hun bl.a. ansat som chefkonsulent i Kommunernes Landsforening og som chefrådgiver i Statens Center for Kompetencerådgivning. ”Jeg ser frem til at videreudvikle højskolens rolle nationalt såvel som internationalt,” siger Nadia Kløvedal Reich i en pressemeddelelse. Med udgangen af maj stoppede hun på Danmarks Radio, og hun starter på den Europæiske Filmhøjskole den 1. september.

de navnkundige v. højskolehistorisk forening:

En rigtig højskole venstremand!

Klaus Berntsen havde som 16-årig været på højskole hos Jens Sjørring i Sødinge og året efter hos Christen Kold i Dalby. Kold sendte ham til Højby syd for Odense som leder af den nyoprettede friskole.

Da man i 1870 dannede partiet Det forenede Venstre, lod den unge friskoleleder sig rive med og blev i 1873 valgt til Folketinget. Nogle folk i hans valgkreds ville oprette en højskole på Nordfyn. ”Det er en god tanke,” sagde Klaus Berntsen. ”Men vent lidt med det, til jeg er færdig med min Rigsdagsvirksomhed, så vil jeg gerne påtage mig at lede højskolen, hvis I vil betro mig til det, for det har altid været min kæreste tanke.”

Særslev højskole blev med Berntsen som forstander åbnet i 1882, og to år senere opgav han sin politiske karriere

august 2014

for højskolearbejdet. Men i 1886 kom han igen i Folketinget indtil 1926, heraf ni år som minister.

Som konseilspræsident var han med i det forberedende arbejde med revisionen af grundloven i 1915, hvor han arbejdede for den almindelige valgret og for, at regeringschefens titel blev ændret til statsminister.

Højskoleforstander var han kun i syv år – til gengæld sad han i Folketinget i 51 år – en rekord ingen andre har slået.

Da han gik af som politiker, sagde han: ” Vi skal vælge mænd, som vil varetage deres pligter – det er ansvarsfulde pligter, en rigsdagsmand påtager sig!”

Lars Thorkild Bjørn

Navne med småt Ordblindepris Niels Christian Meyer, bedst kendt som Bubber har modtaget årets ordblindepris efter et foredrag på Bornholms Højskole.

Foreningen for ordblinde giver hvert år en pris til en person, som har gjort en særlig indsats for at hjælpe ordblinde. Bubber fik prisen for sin åbenhed om, at han er ordblind.

Jubilæum Roskilde Festival Højskole er på vej. Jesper Øland Elkjær kunne for nylig fejre fem års jubilæum som forstander for den kommende højskole.

Da han startede for fem år siden gav han projektet 2 % chance for at blive til noget.

I dag ser det anderledes ud.

Han giver nu 50 % chance for at den ambitiøse højskole bliver en realitet.

Løsladt Fotograf Daniel Rye Ottosen, tidligere elev på Grundtvigs Højskole, er blevet frigivet, efter at have været holdt som gidsel i Syrien i 13 måneder. Grundtvigs Højskole har ifølge forstander Jakob Mejlhede bidraget økonomisk til at få fotografen frigivet. I hvilket omfang vil forstanderen dog ikke oplyse.

Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Kortlægning af demokratisk værdi Sammen med Syddansk Universitet (SDU) og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) sætter højskolerne i de kommende måneder gang i en større kortlægning af de folkeoplysende undervisningsinstitutioners demokratiske værdi.

Undersøgelsen går ud på at kortlægge, hvordan vi med vores struktur og aktivitet bidrager til social tillid og demokratisk medborgerskab. På baggrund af resultaterne håber vi - sammen med de øvrige deltagende organisationer - at få nogle konkrete svar og resultater, som vi kan bruge til dokumentation af vores værdi for samfundet. Men undersøgelsen skal også bidrage til, at de folkeoplysende foreninger og organisationer får mere viden om, hvilke forhold ved deres virke der har betydning for deltagernes demokratiske deltagelse.

Undersøgelsen er en stor spørgeskemaundersøgelse, som gennemføres blandt bestyrelsesmedlemmer, kursister samt ansatte i højskolerne og andre tilsvarende organisationer på tværs af folkeoplysningen.

Resultatet vil blive formidlet på en konference på Syddansk Universitet i foråret 2015, og der vil udkomme en samlet rapport, som højskolerne kan få tilsendt.

I øjeblikket er 13 højskoler med i undersøgelsen. Yderligere interesserede kan henvende sig til Udviklingskonsulent Søren Børsting: sb@ffd.dk

Foreningens kurser 2014

s. 31

10.-11. september og 7. oktober Mentorkursus for nye mentorer på højskolerne Kursuscenter Brogården 15.-16. september Seminar om deltagende medborgerskab Silkeborg Højskole 17.-19. september PRO kursus Nørgaards Højskole 29.-30. oktober Sekretær- og forretningsførerkursus Brandbjerg Højskole 6. november Vejledertræf Sted endnu ikke fastlagt 12.-14. november Kursus for nye forstandere Rødding Højskole 27.-28. november Forstandermøde Sted endnu ikke fastlagt

2015 19. januar Kursusdag for viceforstandere, souschefer, mv.

Højskolernes Hus 31.-31. januar Bestyrelseskonference 2015 Vartov 3.-4. februar og 3. marts Vejlederkursus om vejledning i fællesskaber og gruppevejledning Sted endnu ikke fastlagt 19.-20. marts Informationsseminar Bornholm 28.-29. maj FFD’s årsmøde Nørgaards Højskole Se mere på www.ffd.dk Samlemappe med factsheet FFD har produceret dette ”factsheet”, som anvendes i forbindelse med politiske forhandlinger og møder med interessenter fra andre foreninger, uddannelser, kommuner, virksomheder m.v.

Din højskole kan også have gavn af det, hvis der skal tales generelt om højskolerne. Her findes nemlig alle de gode tal fra effektanalysen og omdømmeundersøgelsen og en “lomme” til andet relevant materiel. Der er mulighed for at bestille flere eksemplarer til 10 kr. stk. Skriv til kontor@ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Gave

ko r t t

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt il høj

s ko l e

rne

Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus.

Udstedes på beløb fra 100 kr.

Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

august 2014