Højskolebladet Februar 2014

februar 2014

s. 1

siden 1876

Med åben mund og polypper

Forfatter Erik Lindsø vil styrke livsfortællingen

Retten til at tage fejl Uddannelsessystemets standardisering De privilegerede Ressourcestærke unge på højskole

s. 2

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 47

Dannelse er udemokratisk Interview med Rune Lykkeberg

Værdi, stakit, kasket Højskolernes værdigrundlag ligner en banks

s. 1

Ukonkrete Uffe Status efter et år på taburetten

november 2012

siden 1876

februar 2014

INDHOLD februar 2014

s. 4 Leder Den sidste bastion s. 5 Til tiden Vi uddanner for meget

Retten til at tage fejl Uddannelsesverdenen i krise

s. 6 s. 12 Tidsånden kort Ifølge Gitte Karen Rosenqvist s. 13 Terror og uddannelse Indspark ved Hans Hauge s. 14 Billedligt Det bedste fra højskolerne

Med åben mund og polypper Interview med forfatter Erik Lindsø

s. 16 s. 20 Bøger Det korsgaardske blik

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 s. 26 De privilegerede Ressourcestærke unge på højskole s. 30 Navne

Opskriften på fiasko “Den konkurrencedygtige kvalificering går tabt, hvis vi uddanner målrettet efter det nuværende arbejdsmarked. Det svarer til, at guldsmeden får leveret halvfærdige ringe i stedet for guldbarrer, fordi der er efterspørgsel på ringe lige nu; men sæt nu fremtiden efterspørger halskæder?”

- svend thorhauge, tidligere højskoleforstander og folketingskandidat for det radikale venstre

februar 2014

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 1/februar 2014. 139. årgang

Den sidste bastion Andreas Harbsmeier Redaktør

det er ikke sjovt at være studerende eller ansat på en af landets ud- dannelsesinstitutioner i disse tider. De unge er dovne og dumme, og læreanstalterne for dyre og dårlige. Det første er ikke så overraskende. Det har de unge nemlig altid været – set ud fra de ældres perspektiv. Det andet er derimod en massiv kritik, der har rejst sig gennem de senere år.

Diagnosen har givet anledning til en ganske omfattende reformiver over hele linjen: folkeskolen, erhvervsuddannelserne og universiteterne står foran temmelig store ændringer. Konkurrencestaten kræver øget produktivitet og arbejdsmarkedsduelige kandidater, og det helst så hurtigt som muligt.

Glimrende ved sit fravær, lyder kritikken, er imidlertid et fokus på dannelse, samfundssind og livsduelighed – hvad man med en let omskrivning kan kalde højskolens formål. Det er muligt, at reformerne gavner arbejdsmarkedet og hjælper den enkelte til at styre gennem en uddannelse hurtigere. Men de bidrager ikke til fællesskabet i nogen egentlig forstand.

Højskolerne er efterhånden en af de sidste bastioner, der kan holde sig uden for disse tidens krav om styring og dokumentation. Rent faktisk er der rent lovgivningsmæssigt givet større frihed med den nye højskolelov. Derfor bliver højskolens rolle også tydeligere. Og forpligtelsen tilsvarende større. Forpligtelsen til at skabe den bedst mulige ramme for, at livsduelighed og samfundssind indgydes i eleverne. Men også forpligtelsen til at repræsentere det perspektiv i en bredere ramme. Det første er højskolerne ekstremt dygtige til. Det sidste er en opgave, der venter på at blive løst.

»

Det er muligt, at reformerne gavner arbejdsmarkedet og hjælper den enkelte til at styre gennem en uddannelse hurtigere. Men de bidrager ikke til fællesskabet i nogen egentlig forstand.

februar 2014

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Jeppe Langkjær redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Jeppe Langkjær Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Sofie Amalie Klougart tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2014: #2: 27. februar #3: 27. marts #4: 24. april #5: 28. maj #6: 26. juni #7: 7. august #8: 28. august #9: 25. september #10: 30. oktober #11: 27. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

Vi uddanner for meget UDDANNELSE Tidens uddannelsespolitiske mantra ”Mere uddannelse til alle” er dybt forfejlet ifølge forfatter, erhvervsmand og serieiværksætter Lars Tvede. Nye virksomheder og økonomisk vækst skabes nemlig primært af folk med ingen eller sparsom uddannelse af jeppe langkjær

det danske samfund skal vinde den omsiggribende internatio nale konkurrence på kreativitet. Og derfor skal uddannelsessystemet indrettes mere fleksibelt og modulbaseret end i dag. Uddannelse skal foregå livet igennem i små doser med tæt tilknytning til erhvervslivet og i sammenhæng med de erfaringer, den enkelte gør sig. Det mener Lars Tvede, som er aktuel med bogen Det kreative samfund - Hvordan Vesten vinder fremtiden.

»

Vi uddanner i dag for mange studenter og akademikere, hvilket erfaringsmæssigt fører til stigende arbejdsløshed, spildte år, store udgifter og bristede illusioner.

Danskerne skal uddannes som aldrig før. Det er den nuværende uddannelsespolitiske målsætning. For med mere uddannelse udnyttes mulighederne på det globale økonomiske marked bedst, lyder hypotesen. Allerede i 2015 skal 95% af en ungdomsårgang således gennemføre mindst en ungdomsuddan-

Polfoto

nelse, mens henholdsvis 60% og 25% skal gennemføre en videregående og en lang videregående uddannelse i 2020.

Det er imidlertid ikke afgørende at uddanne mere, men at uddanne klogere og anderledes, end det sker i øjeblikket, kritiserer Lars Tvede. Allervigtigst er det at fremme kreativitet og innovationsevne - egenskaber, der ikke prioriteres i dag. Det skarpe skel mellem udannelse og arbejde er misforstået, påpeger Lars Tvede. Folk skal i arbejde, mens den naturlige kreativitet er størst – og det er inden 30-årsalderen. Sådan gødes jorden for nye virksomheder, og det er dem, der skaber flere jobs på sigt. Veletablerede virksomheder forøger nemlig gennemsnitligt deres profit ved at rationalisere. ”Som udgangspunkt synes jeg ikke, vort uddannelsessystem er optimeret for et kreativt samfund. Vi uddanner i dag for mange studenter og akademikere, hvilket erfaringsmæssigt fører til stigende arbejdsløshed, spildte år, store udgifter og bristede illusioner. Vi har brug for flere med praktiske uddan-

nelser, mellemuddannelser og ja, gode håndværksuddannelser,” fortæller Lars Tvede.

Helt konkret fremkommer Lars Tvede med en række idéer til udformningen af et nyt og bedre uddannelsessystem: Hver borger skal tildeles kuponer til eksempelvis 15 års gratis uddannelse gennem hele livet; de videregående uddannelser skal finansieres med en procentdel af deres egne dimittenders skattebetalinger; de praktiske og mellemlange uddannelser skal afstigmatiseres ved bl.a. at lægge dem fysisk sammen med lange udannelser. Og vigtigst af alt skal iværksætteraktiviteter tilskyndes på en helt ny måde gennem fx business plan-konkurrencer, hvor studerende kan udvikle forretningsplaner og konkurrere om belønninger, mentoring programmer for studerende, der starter egen virksomhed, samt oprettelsen af særlige iværksætterkollegier.

Kun sådan kan Danmark gøre sig håb om at vinde kampen på fremtiden globale arbejdsmarked.

s. 5

tendens Uddannelser i krise

Retten til at

s. 6

Polfoto

februar 2014

tage fejl

s. 7

TENDENS Standardiseringen af uddannelsessystemet har store negative konsekvenser for dannelsen – og der bliver skudt forbi de opsatte mål, hævder kritikere. Dannelse er blandt andet at tage fejl. Og netop den mulighed forringes markant i disse år af andreas harbsmeier

Serie Reformiveren er stor i Uddannelsesdanmark: SU-reform, Erhvervsskolereform, folkeskolereform.

Højskolebladet kigger hen over foråret på nogle af de konsekvenser, reformerne kan have for den demokratiske dannelse, livsoplysningen og den folkelige oplysning.

»

Hvor lang tid bør det tage at gennemføre en universitetsuddannelse? ”Så lang tid som overhovedet muligt,” lyder svaret fra Uddannelsesdekan for Copenhagen Business School, Jan Molin, på sin blog for nylig. Når selv en højtstående repræsentant fra den uddannelsesinstitution, der ellers for en overfladisk betragtning står erhvervslivet nærmest, må der vel være noget om snakken.

Men dekanens synspunkt deles ikke mange steder i det politiske landskab. Her er det nemlig hensynet til arbejdsmarkedet, der regerer, hvis man skal tro kritikere af den seneste tids reformer på universitetsområdet; SU-reform, herunder Fremdriftsreform og senest Produktivitetskommissionens anbefalinger. Og det har store konsekvenser for det, man under en bred betegnelse kunne kalde dannelsesaspektet på de videregående uddannelser.

Universiteterne – og for så vidt hele - uddannelsesminister morten uddannelsessystemet – skal kigges efter i sømmene. Og kravene fra politisk østergaard hold er entydige: Styring og effektivisering fra centralt hold skal hjælpe hele uddannelsessystemet til at skabe bedre

”Dannelse opstår jo i mødet mellem den studerende og underviserne, de studerende imellem og mellem den studerende og det faglige stof.

Jo mere man mødes om studierne, jo mere glæde får man af det dannelsesaspekt, der er en integreret del af alle vores uddannelser.”

tendens Uddannelser i krise

s. 8

kvalitet i uddannelserne og hjælpe de studerende igennem så hurtigt som muligt. For hurtigere studiegennemførsel forbedrer dansk konkurrenceevne. danmark som virksomhed Danmark betragtes som en virksomhed, hvor alt skal optimeres, så de studerende effektivt kommer igennem systemet med de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Men præmissen for den tænkning er helt forkert, mener forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, og resultatet vil blive lige modsatte af det, der var hensigten: ”Virksomhedstænkningen inviterer til en sænkning af niveauet. Man ser borgerne som et investeringsobjekter, og man betragter staten som en forretning. I den model er der mange ting, der ikke passer ind.”

Noget af det, der ikke passer ind, er muligheden for at gå egne veje – og muligheden for at tage fejl, gå forkert og komme tilbage igen. ”Reformernes målsætning om mere kvantitet, mere effektivitet og mere kvalitet betyder, at det dannelseselement, der lå i universitetet, det vil sige friheden – i metode og indhold – er under pres, og den frihed, der ligger i det forhold, at de studerende har muligheden for at vælge forkert, bliver minimeret,” siger Jes Fabricius Møller, lektor ved Københavns Universitet og tidligere højskolelærer, og tilføjer, at et væsentligt dannelseselement netop ligger i at kunne tage fejl og erkende det.

Forstander Jørgen Carlsen har tidligere været meget kritisk over for Fremdriftsreformen, fordi den skal animere de unge til at gå den samme vej. ”Det er jo ikke altid, at det er den lige vej, der er den bedste vej,” siger Jørgen Carlsen og fortsætter: ”Skolegørelsen af hele uddannelsessystemet resulterer i, at det hele bliver til et spørgsmål om opstillede kompetencemål. Der etableres et kikkertsyn på uddannelserne, og det er ikke fordrende for dannelsen.” ”Hvis man skal svinge sig lidt op, kan man sige, at økonomien er trådt i stedet for ånden. Tidligere efterspurgte staten ligefrem modstand, fordi den

februar 2014

vidste, at det var vigtigt for at folk kan træffe de rigtige beslutninger. I dag ved staten lige præcis, hvad den vil,” siger Jørgen Carlsen med henvisning til at reformerne i vidt omfang gennemføres uden synderlig inddragelse af de berørte institutioner.

»

”Hvis man skal svinge sig lidt op, kan man sige, at økonomien er trådt i stedet for ånden.

Tidligere efterspurgte staten ligefrem modstand, fordi den vidste, at det var vigtigt for at kunne træffe de rigtige beslutninger. I dag ved staten lige præcis, hvad den vil.”

- forstander jørgen carlsen

På den baggrund er det ikke så overraskende, at det som så ofte før, primært er humanisterne, der står for skud. Jes Fabricius Møller medgiver, at humanisterne har lavere beskæftigelse end andre fag og bør forholde sig til det problem. Men han mener alligevel, at det er symptomatisk for tiden, at netop åndsfagene står for skud. ”Er der for mange arbejdsløse humanister, skal humaniora nedlægges, er synspunktet, men er der for mange arbejdsløse medicinere, er der jo ingen der foreslår, at vi skal nedlægge medicinstudiet,” siger Jes Fabricius Møller. dannelsen har det fint Uddannelsesminister Morten Østergaard deler ikke bekymringen, når det kommer til spørgsmålet om dannelsen.

Snarere tværtimod. Han mener, at mere undervisning, som også er et af målene for reformerne, automatisk vil

fremme dannelsen: ”Dannelse opstår jo i mødet mellem den studerende og underviserne, de studerende imellem og mellem den studerende og det faglige stof. Jo mere man mødes om studierne, jo mere glæde får man af det dannelsesaspekt, der er en integreret del af alle vores uddannelser,” sagde han for nylig til Politiken.

Men, mener kritikerne, standardiseringen rammer ikke kun de studerende direkte, men også indirekte via underviserne. Når indholdet i undervisningen bestemmes på forhånd, har den enkelte underviser mindre råderum til at gøre stoffet personligt. Man kan groft sagt skifte underviserne ud, uden at det påvirker indholdet. ”Man har accepteret standardiseringen af den bløde mellemvare,” hævder Jørgen Carlsen. Resultatet er, at kvaliteten af undervisningen forringes, fordi underviserens engagement alt andet end lige bliver svækket.

hvad med de sårbare?

Et andet spørgsmål, der ifølge Jes Fabricius Møller mangler at blive diskuteret, er, hvad man vil stille op med de studerende og de institutioner, der oplever den generelle effektivisering og de øgede produktivitetskrav som et pres: ”Der er en stor andel af en ungdomsårgang, som er lidt skrøbelige.

Hele den her flodbølge af reformer får karakter af en eller anden form for pres på de studerende og på institutionerne. Vi får vanskeligere ved at tage vare på de studerende, der ikke lige kan leve op til de krav, og man risikerer at presse en masse mennesker helt ud af systemet.”

Her har højskolen gennem en årrække med såkaldte pit-stop-ordninger givet rum for studerende, der af den ene eller den anden grund har haft behov for at samle ny energi og inspiration i en anden sammenhæng. Også den mulighed vil få sværere kår med de nye reformer. For så vil det jo tage længere tid at gennemføre uddannelsen.

Hvor lang tid bør det tage at gennemføre en universitetsuddannelse?

Det kommer an på, hvad formålet med uddannelsen er. Det er der ingen enighed om.

forstander Vi kan tilbyde: • en skole med godt 100 årselever - i god drift og en sund økonomi • dygtige og engagerede medarbejdere • gode muligheder for at videreudvikle skolen i respekt for skolens traditioner og værdigrundlag • tidssvarende undervisningsfaciliteter • ny separat forstanderbolig

Skolens forstander gennem de seneste 22 år har ønsket at fratræde med udgangen af indeværende skoleår, og derfor søger vi en ny forstander med tiltrædelse senest 1. august 2014.

Høng Efterskole er en almendannende skole, hvor fysisk aktivitet og praktiske, kreative og musiske fag vægtes i samme grad som de boglige fag, der alle er niveaudelt.

Vi søger en forstander som: • er synlig i hverdagen – internt som eksternt • forstår at agere mellem tradition og fornyelse • har pædagogisk indsigt og erfaring – gerne fra efterskole e.l.

• er god til skriftlig og mundtlig kommunikation • har økonomisk indsigt og forståelse • tager udgangspunkt i samarbejde, motivation og personaleledelse

• har overblik og god situationsfornemmelse • er initiativrig, anerkendende, engageret og god til at tage ansvar og beslutninger • vil bo med sin familie på skolen Ansættelsen sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation i lønintervallet 456.110 – 528.589 (pr.

31.03.2012. Se mere om skolen på www.hoengefterskole.dk Du er også velkommen til at besøge skolen – kontakt forstander Bente Johnsen tlf. 58 85 20 05.

Ansøgningsfrist 24. februar 2014.

Ansøgning sendes til skolens formand Verner Hansen, vernerhansen@mail.tdcadsl.dk. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11.

Høng Ef t Er skol E · t r a n EV Ej 15 · 4270 Høng

Gave

ko r t t

il højs

STUDIEREJSE TIL

koler

ne

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus.

Udstedes på beløb fra 100 kr.

Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

nEw york

5.330

6 dage/4 nætter på hostel med fly, fra kr.

www.kilroygroupS.com Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

Bo på Manhattan – det rigtige new York

Forslag til faglige besøg i New York: • Foredrag ved Dansk Journalist • Harlem Tour inkl. Gospel

Barcelona, fly, 5 dage/4 nætter ................

London, fly, 5 dage/4 nætter ...................

Istanbul, fly, 5 dage/4 nætter ..................

Prag, egen bus, 6 dage/3 nætter .............

Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt os på Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

fra kr. 2.385,fra kr. 1.690,fra kr. 2.245,fra kr. 1.235,-

s. 9

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - ifølge Gitte Karen Rosenqvist

First Lady på Vallekilde Højskole

Håndbold hele tiden

Nej, det gør vi formentlig ikke, det gider jeg nemlig ikke. For måske hedder det ”det”. Som fx: Det tager vi senere. Det er stadig meget grimt. Man må også gerne lade være med at ”spørge ind”.

Man kan bare spørge om eller spørge til. Jeg imploderer, hver gang disse koloenormt grimme talemåder bliver anvendt. Det er fandme ikke lol.

Åh, al den håndbold. Jeg forstår det ikke. Men jeg ser det alligevel.

Og jeg kommenterer. Faktisk skide godt. Men håndbold keder mig desværre helt vildt. Jeg siger Jyske Bank Boxen hele tiden. Jeg råber Jyske Bank Boxen hele tiden. Det er både morsomt og træls.

genialt

Mars One-projektet Mars One er et projekt, som vil etablere og bosætte mennesker på Mars. Rejsen tager 210 dage, og det første hold tager af sted i 2024. Deltagerne er nøje udvalgt (jeg ved ikke efter hvilke kriterier) – og jeg tror, de glæder sig. Jeg har skrevet til Mars One, om ikke de vil udvikle en app, så jeg kan følge med.

februar 2014

forbyd

gitte karen rosenqvist

”Den tager vi senere”

træls

morsomt

s. 10

Snapchat Jeg er garanteret for gammel til den slags apps, men jeg er lidt vild med det. Så kan jeg more mig, når mine to snapchat-venner sender sjove billeder. Sidst fik jeg et billede af Nete med en blyant i næsen – hun var gået i stå midt i eksamenslæsningen. Anders sender billeder af sin nye by Aarhus.

Der er meget fint i Aarhus. Jeg sender billeder tilbage af katten Sif, og jeg tegner hjerter og skriver, at jeg savner dem i Vallekilde.

Nete og Anders altså.

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Hans Hauge Dr.phil. og lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. Fast kommentator på Jyllands-Posten Asser Amdisen

Ove Korsgaard

Rasmus Kjær

Terrorens konsekvenser INDSPARK Terror fører til ændringer i uddannelsessektoren.

Terrorhandlinger fører næsten altid til ændringer af uddannelsessektoren. Optøjer flere steder i London i 1860’erne fik digteren, kritikeren og skolemanden Matthew Arnold til at skrive bogen Culture and Anarchy.

Culture på engelsk svarer til dannelse på dansk. I denne bog fik kultur eller dannelsesbegrebet en bestemmelse, som man har forholdt sig til lige siden i den engelsktalende verden.

Kultur er, sagde han, det bedste, der er sagt og tænkt i verden. Det skulle besætte den tomme plads, der før var optaget af kirken. Kun kultur med en tæt forbindelse til staten kunne modvirke anarkiet. Kultur skulle skabe sammenhæng. Hvad, der var det bedste, skulle bestemmes af en elite med hovedsæde i Oxford.

Derfra skulle de brede kulturen ud til klasserne, for kultur var hævet over klasser.

I 1907 kom den vel nok første terrorroman, Joseph Conrads The Secret Agent, der byggede på et bombeforsøg i Greenwich – altså en virkelig historie. Conrad kunne kun fortælle en sådan historie ironisk. Nogle år senere begyndte man at overveje nye

mål: Bl.a et nationalt dannelsesbegreb.

Man begyndte at undervise engelske børn i engelsk efter 1917, fordi de ikke kunne forstå hinanden og ordrer i skyttegravene. Året 1878 kaldtes i det nye Tyskland Jahr des Terrors. Der havde været to attentatforsøg mod kejser Wilhelm på åben gade i Berlin. Terroristerne var dels en socialdemokrat og en anarkist.

Disse terrorangreb – som kejseren overlevede – fik store følger for tysk uddannelsespolitik. Dels skulle en neoidealistisk filosofi erstatte den materialistiske, og dels skulle man modvirke Halbbildung, som man anså for en af årsagerne til uroen. Reformen lykkedes.

Den canadiske forfatter Hubert Aquin (1929-1979) sad i fængsel og skrev den nok mest kendte Quebec-roman, Prochain épisode. Den er en roman om terror skrevet af en terrordømt.

En anden var Claude Jasmins Ethel et le terroriste (1964). Terroren var et led i provinsens forsøg på løsrivelse fra det anglofone Canada. Svaret på terroren i Canada blev indførelsen af multikulturalisme i 1971 som et statsligt styringsmiddel, idet det erstattede to kulturer – en majoritet og en minoritet – med mange kulturer. Resultatet blev indre forsoning og fred. Multikulturalisme blev indbygget i skolesystemet, ganske som tilfældet blev nogle år senere i Sverige.

Mordet på Oluf Palme var et ven-

depunkt i svensk historie; det er som bekendt endnu i dag uopklaret, og der er flere af den slags uopklarede mord i svensk historie. Resultatet blev begyndelsen til enden på det socialdemokratiske hegemoni, og i stedet er man begyndt at genopbygge Stormagtstidens multietniske imperium.

Anders Behring Breivik og Utøyamassakren 22/7 2011 blev begyndelsen til enden på den norske arbejderpartistat. Den 16. oktober 2013 kunne Høyres leder, Erna Solberg, efter en valgsejr præsentere sin nye regering for kongen. Det var kun anden gang siden Johan Ludwig Mowinckel, at en statsminister kom fra Bergen; det var den første borgelige kvindelige statsminister og den første regering med ligestilling og den første med Fremskrittspartiet på vigtige ministerposter. Nu er man i gang med at omforme uddannelserne.

Krigen mod terror er næsten forbi. Danmark har siden 1991 været i krig, nu nærmer sig en fredsperiode, men i al fald i teorien fortsætter den aktivistiske udenrigspolitik. Den viser sig først og fremmest i den del af uddannelserne, der har med kroppen at gøre. Børn skal være sunde. De må ikke ryge. De skal motionere, for de skal kunne bruges som soldater, og man kan ikke have en professionel hær, der består af den type mænd, som vi husker fra ”Soldaterkammerater” filmene.

s.s.11 11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Lulloh (Julie) Nielsen, elev på hovedfag i fotografi efteråret 2013 på Krogerup Højskole.

”Past Recollection er følelser, minder og lyde i billeder.

Det følger dagene op til og dagen, hvor jeg mødte min ”special person” igen efter et års separation.”

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra en række højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

februar 2014

s. 13

tendens Portrætinterview

s. 14

Med åben mund INTERVIEW Nogle gange vil samfundet have os til at gå den samme vej – og gerne hurtigt. Men den personlige livsfortælling, der giver mening til livet, handler oftest om det, der afviger fra normalen.

Den kræver tid og eftertanke, den kræver åben mund og polypper. Forfatter og højskolemand Erik Lindsø er aktuel med en bog om den gode livsfortælling af andreas harbsmeier foto sofie amalie klougart

februar 2014

og polypper i 1980 vendte erik lindsø hjem til danmark fra en omtåget dannelsesrejse i himalaya med behandlingskrævende højdesyge.

Højdesygen fortog sig, men den unge Lindsø returnerede ikke som ellers planlagt til de andre flippere i Asien.

I stedet tog den 25-årige uddannede folkeskolelærer til Haslev for at starte som højskolelærer.

I dag, 34 år senere, er han tilbage i højskolebygningerne, hvor Haslev Idrætsefterskole nu har til huse.

Foredragssalen i det røde murstenbyggeri har ikke forandret sig det mindste siden dengang. Her findes stadig den talerstol, hvor Lindsø debuterede som fortæller. En foredragsholder havde meldt afbud, og Lindsø blev bedt om at træde til med kort varsel.

Som dengang træder Lindsø i dag op på talerstolen og bliver for et øjeblik til sit 25-årige jeg. Tilbage i 1980 gik den unge Erik i stå flere gange og måtte redes af en ældre kollega, der prompte foreslog en sang, hver gang klappen gik ned. Sådan er det ikke i dag. Den nu 60-årige Lindsø har tusinder af foredrag bag sig overalt i landet. Han lever af at fortælle. Og han er rigtig god til det. Opholdet på den hedengangne Haslev Højskole varede kun tre år, fordi skolen igen slog ind på den indre missionske sti, som den ellers delvist havde forladt. Men der var ingen vej tilbage for Lindsø. Fra da af var han uløseligt forbundet med højskolen – med den personlige fortælling i centrum.

Anledningen til dette interview er da også fortællingen. Den sympatiske mand med det tilsyneladende uendelige arsenal af store og små historier er aktuel med en ny bog, betitlet Livet er i det mindste en fortælling værd.

Lindsøs fortællerdebut var nemlig også positiv: ”Jeg fandt ud af, at jeg kunne fortælle. Faktisk en hel time.

Om det var for unge eller for ældre.

Det virkede,” siger han efter igen at være trådt ned fra talerstolen. ”Og jeg fandt ud af, at når jeg brugte

»

”Det gør noget ved mennesker, når de opdager, at det, de har at fortælle som helt almindelige mennesker, er noget værd.”

mig selv, ville folk gerne lytte. Du skal nå en vis alder, før du kan bruge dig selv. Man skal have en historie at fortælle. Jeg kunne fortælle om min rejse til Himalaya, og jeg kunne fortælle om min opvækst. Der var dog også mange historier, jeg ikke fortalte. Jeg fortalte aldrig om den indremissionske del af min opvækst. Det kom først senere.

Men jeg kunne fortælle, at jeg blev

s. 15

s. 16

Erik Lindsø (Født 1954) Højskolemand, kulturjournalist, foredragsholder og forfatter til Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder. Tidligere redaktør af ”Grænsen magasin for sprog, kultur og mindretal”. Og har desuden slået sine folder som programvært i Danmarks Radio og som forstander på Rønshoved Højskole. Desuden har han været redaktør af nærværende blad og informationschef i Folkehøjskolernes Forening.

februar 2014

s. 17

smidt ud af folkeskolen. Senere kunne jeg også fortælle om min far, der slog mig. Men det tog lang tid. De erfaringer, man gør sig, skal lagres. Det er ligesom med god ost og god rødvin.

De skal ligge på lager lidt, før de kan fortæres.” at fortælle livet på plads For Erik Lindsø handler det om at ”fortælle sit liv på plads”. Det er først igennem fortællingen, at vi skaber en sammenhæng i vores liv. Livet bliver ganske enkelt først til, når vi fortæller det: ”Det gør noget ved mennesker, når de opdager, at det, de har at fortælle som helt almindelige mennesker, er noget værd.”

Her i Haslev og på den række af højskoler, Lindsø siden blev ansat på, mødte han mange unge mennesker, for hvem det var en befrielse at kunne skabe fortællinger om deres eget liv, som andre gad høre på. ”Højskolen er bedst, når elever kommer til at fortælle hinanden deres liv. Der opstår noget helt unikt, når mennesker får en historie til fælles,” forklarer han, mens vi spadserer rundt om bygningerne i blæsevejret.

Når vi deler fortællinger, knytter vi skæbnesfælleskaber, som Karen Blixen så fint betegner det. Og skæbnefællesskaber er de stærkeste fællesskaber, der findes, fordi de historier, vi fik fortalt, bliver ved med at være der: ”I det øjeblik du hører min historie, så hænger du jo på mig. Det kan godt være, vi ikke ses igen, men jeg bliver ved med at rumstere i dit baghoved,” siger Lindsø. de fælles grundfortællinger Historierne er så stærke og så grundliggende i os. Nogle af de enkelte livsfortællinger er så kraftfulde, at de bliver til grundfortællinger for os alle sammen. ”Det er det, som sådan en som Lisbeth Zornig gør lige nu.

Det er ikke socialministeren eller den politiske lovgivning, der skaber fortæl-

lingen. Det er Lisbeth Zornig. Det er det samme, Ove Korsgaard gør i sin nye bog.”

De unge i dag står over for forventninger fra samfundet om, at de skal gå en bestemt vej. Der er et massiv pres på, at de skal yde en ekstra indsats for at blive til noget. De skal hurtigt af sted.

»

”Højskolen er bedst, når elever kommer til at fortælle hinanden deres liv. Der opstår noget helt unikt, når mennesker får en historie til fælles.”

”Fortællingen er betinget af eftertanken. Fortællingen kræver, at vi giver os tid til det. At vi giver plads til eftertanken. Og tid og eftertanke er ikke det, der er mest af i disse år,” siger Lindsø og ser faktisk ganske eftertænksom ud. ”Henrik Nordbrandt skriver et sted, at der er tusind veje, der går til havet,” siger han med en af sine mange litterære henvisninger, ”men nogle gange forsøger samfundet at få os alle sammen til at gå den samme vej.” ”Nede på Gerlev Idrætshøjskole sad for nogle år siden en medicinstuderende. Han skulle være læge, men han skulle også noget andet. Han var dygtig til parcour og var virkelig god til at spille saxofon. Han fik skabt en stærk historie om sig selv – på trods af, at han faktisk vendte tilbage til lægestudiet.

Det var en reaktion mod den lige vej – og det var en god historie. Der skabes nogle gode brudhistorier for tiden. For den gode historie er ofte om det, der afviger. Ens livshistorie kommer i no-

gen udstrækning til at handle om det særlige. Om der, hvor jeg gjorde noget andet, der hvor jeg blev mig selv.” skæbnefællesskab For at vi kan få fortalt historierne og os på plads, kræver det, at vi slukker for fjernsynet – i bogstavelig og overført forstand. ”Min hårdnakkede påstand er – og det er helt udokumenteret – at hvis vi var bedre til at fortælle til hinanden, så havde vi i mindre grad brug for mentorer, coaches og psykoterapeuter. De har en fed forretning ud af, at vi ikke kan finde ud af at fortælle til hinanden.” ”Hvis du fortæller mig noget, der er meget vigtigt i dit liv, så ved vi begge to, at det er meget forstyrrende, hvis jeg tjekker min telefon for indkomne mails. Så er vi kun i det rum, som fortællingen skaber. Men det er vi rigtig dårlige til. Det er ikke, fordi vi ikke vil, men vi har simpelthen ikke tid til det.”

Det er derfor, at det tit først er, når der sker noget skelsættende i vores liv, at vi begynder at skabe fortællinger. ”Det er, når livet gør ondt, at vi begynder at fortælle. Fordi vi stopper op.

Henrik Nordbrandt har en sætning i et digt: ’Jeg gik hen og åbnede en skuffe – og blev ked af det’.”

Lindsø køber dog ikke præmissen om, at livsfortællingen har sværere vilkår i dag på grund af sociale medier og distraktioner af enhver art. Behovet for at skabe fortællinger er trods alt så stærkt, at de nok skal blive fortalt før eller siden. Også selv om vi er dårligere til at give plads til dem. åben mund og polypper Der er undersøgelser, der har vist, at vi 25 % af tiden, vi sidder på en arbejdsplads, ikke laver noget. Der falder tingene på plads.

Erik Lindsø rejser land og rige rundt med sine foredrag. Ofte i tog. ”Man kan se folk, der sidder med åben mund og polypper. Deres tanker går

s. 18

Livet er i det mindste en historie værd Af Erik Lindsø 200 sider, kr. 249,95 Udkommer den 14. februar Kristeligt Dagblads Forlag

februar 2014

på himmelflugt, fordi de ikke kan foretage sig alverden på togrejsen. Der bliver fortællingerne samlet.” ”Der sad en dame. Hun var gået i stå med sit strikketøj. Hendes kaffe var blevet kold. Jeg havde længe kigget på hende. Så dristede jeg mig til at spørge: ’Hvor var du henne i dine tanker?’ Det viste sig, at hun var på vej til Århus – til sin søn, der skulle skilles. Og det skulle hun have til at falde på plads.” ”Der er flere mennesker end som så, der trækker stikket ud, tager på retræte og giver sig tid. Ved siden af alt, hvad der ellers er vigtigt i det her samfund, læser folk jo erindringer i eksplosiv grad. Bestsellerlisten er præget af livshistorier. Vi har brug for at spejle os i andres historier.”

Man er ikke i tvivl, hvis man har sluppet en historie, der ikke er fortalt på plads. Det kan man få det så dårligt med, forklarer Lindsø: ”Da jeg var forstander på Rønshoved Højskole, var der en elev, jeg måtte smide ud. En færing. Han drak for meget, og det rablede for ham. Så jeg kørte ham til toget i Gråsten, plankefuld. Og jeg vidste, at han tog direkte til København og Christiania. Jeg havde det rigtig skidt med det. Men jeg kunne jo ikke redde alle mennesker.

Det var tilbage i slutningen af 90’erne.

For nylig blev jeg venner med ham på Facebook, og jeg kunne se, at han var blevet cand.mag. i historie og filosofi – og nu er lærer på Grønlands Højskole.

Jeg blev nødt til at ringe til ham for at få historien. En grønlandsk pige samlede ham op og fik ham afruset, de blev forelskede og gik så sammen på universitetet. Hvad jeg ikke kunne se var, at han måtte være rasende begavet.

Jeg kunne bare ikke se det for druk. Jeg havde simpelthen brug for at få lukket historien efter 12-13 år.”

Vi drikker den sidste kop kaffe i

efterskolens bestyrelseslokale. Der er ingen tvivl om, at Erik Lindsø kunne blive ved med at fortælle, men vi skal begge videre i dagens tekst.

Der er på en og samme tid noget ekstremt livsbekræftende og noget ubestemmeligt, nærmest sørgmodigt over manden, som han forlader højskolen i frakke og karakteristisk sort hat.

»

”Der skabes nogle gode brudhistorier for tiden.

For den gode historie er ofte om det, der afviger.

Ens livshistorie kommer i nogen udstrækning til at handle om det særlige.

Om der, hvor jeg gjorde noget andet, der hvor jeg blev mig selv.”

Hans besyngelse af fortællingen er jo indlysende rigtig og aktuel for ethvert menneske – og samtidig også nostalgisk i sin insisteren på den klassiske gode historie.

Grundstenen til et liv i fortællingens tegn blev lagt dengang for 25 år siden på Haslev Højskole, hvor han stod op på talerstolen for første gang. Det var arnestedet. Nu deler han skæbnefælleskab med mennesker over det ganske land.

s. 19

Castberggård Højskole søger ny afdelingsleder Castberggård Højskole er Danmarks eneste højskole, der arbejder målrettet med kurser for døve og hørehæmmede.

Højskolen er beliggende i Urlev mellem Vejle og Horsens.

Dine opgaver Jobbet består dels af en ledelsesdel og dels af opgaver som kursusdesigner.

Ledelsesdelen indebærer ansvaret for højskolens aktiviteter og planlægning heraf, mens man som kursusdesigner deltager i udvalgte teams omkring design og udvikling af kurser.

Din profil • Du har en ledelsesmæssig baggrund • Du er visionær og kan føre dine ideer ud i livet • Du er fleksibel og kan uddelegere opgaver og ansvar til dine medarbejdere • Du besidder en gennemslagskraft og kan træffe vigtige beslutninger • Du evner at motivere og skabe et godt arbejdsmiljø • Du evner at skabe struktur og få det bedste ud af dine medarbejdere • Du evner at danne overblik og se sammenhænge • Du kan udvikle sunde relationer til eksisterende og nye samarbejdspartnere • Du kan formulere dig på et professionelt niveau, både skriftligt og mundtligt • Du har solide kommunikationsevner og kan synliggøre dine mål • Du besidder empati, rummelighed og åbenhed • Kendskab til døve og mennesker med høreproblemer vil være en stor fordel men er ikke et krav. Hvis du ikke behersker tegnsprog, skal du være villig til at lære det.

Hvis du vil vide mere Læs hele stillingsopslaget på www.cbg.dk eller kontakt chefforstander Erik Kristensen på tlf. 7568 7900.

Ansøgningsfrist Ansøgningen sendes til ek@cbg.dk senest søndag d. 16. februar 2014.

Vi forventer at holde samtaler i uge 8.

Tiltrædelse Pr. 1. april eller efter aftale.

Østerskovvej 1, Urlev, 8722 Hedensted, tlf.: 7568 7900 SMS: 2778 3661, E-mail: admin@cbg.dk, www.cbg.dk

debat Bøger

s. 20

De korsgaardske historiebriller ANMELDELSE Ove Korsgaard skriver ikke om sin egen familie, fordi den er enestående, men fordi den er typisk. Det er historien om landbokulturens ”mirakuløse” fremvækst, kamp og sejr i det 19. og 20. århundrede af carsten kolby kristiansen, forstander på silkeborg højskole

Solskin for det sorte muld Af Ove Korsgaard Om slægt og folk Gyldendal. 384 sider.

februar 2014

”Pas nu på,” lød det advarende fra fruen her i huset, da jeg lukkede døren efter mig for at begrave mig i Ove Korsgaards netop udgivne historiefortælling Solskin for det sorte muld. ”Mænds barndom bliver, når de er over 50, let mytologisk,” fortsatte hun med tydeligt sigte på både Ove Korsgaard og undertegnede. Så meget desto bedre tænkte jeg, men sagde ingenting højt.

Og det er præcis, hvad Ove Korsgaard har gjort. Skrevet en på én gang historisk mættet og ”mytologisk” fortælling om landbokulturens udvikling, storhed og afvikling i de seneste 200 år med afsæt i sin egen opvækst i 1940’erne og 1950’erne på en større gård i Hvidbjerg på Vestmors.

Korsgaard anvender i sin fremstilling sin egen opvækst og familie med et hold forældre, han tydeligvis beundrer - ikke fordi den er enestående, men derimod fordi den er typisk.

Korsgaard-slægten spiller på linje med et meget stort antal andre bønder i det 19. og 20. århundrede en afgørende rolle i Danmarks udvikling frem mod økonomisk velfærd og demokrati.

Det gjorde de ved at være fagligt dygtige landbrugere, der samtidig var dybt engagerede borgere i lokalsamfundet med engagement i gymnastikforening, brugsforening, kirke, højskole, andelsmejeri, landboforening, sogneråd osv. Det blev en blomstringskultur for Danmark, der havde Mors på forkant, ifølge Ove Korsgaard. Men nu er

den slut. Den stærke og grundtvigsk farvede landbokultur afblomstrede i sidste halvdel af det 20. århundrede.

På trods af sin åbenbare kærlighed til det hjem og den kultur, han er vokset op i i Hvidbjerg, vælger Korsgaard ikke at blive i landbruget og overtage gården. Han fornemmer, at en ny tid er i gære (ungdomsoprøret og Thylejren fx), og kæmper sig med blot 7 års skolegang fra Hvidbjerg Centralskole via Askov Højskole, Livgarden og Den frie Lærerskole til at blive højskolelærer og -forstander og til sidst historieprofessor med doktordisputats og et stort forfatterskab bag sig. historisk ”mirakel” Bogens sammenstilling af vidende og saglig historiefremstilling med forfatterens egen biografi gør bogen elementært læseværdig og dialogskabende.

Ove Korsgaards lange højskoleerfaring kommer ham åbenbart til gode her.

Han tillader at bringe sig selv i spil ved at anvende højskolens klassiske indirekte eller narrative metode; ved også at gøre en ”myte” af det biografiske stof, han fremlægger. Som myter er en rationalistisk beskrivelse af noget, der er over al forstand, tør Korsgaard lade sin bog være en ”mytologisk” fortælling om det næsten overnaturlige ”mirakel” i Danmarkshistorien, som landbokulturens fremvækst, kamp og sejr var i det 19. og 20. århundrede. Hvor historien i alt for høj grad fremviser jævne mennesker som almue

og ofre for historiens hjul, viser Korsgaard, hvordan danske bønder i denne epoke går fra at være historieskabte til at være historieskabende.

Ved at holde dette historiske ”mirakel” op som et spejl vækker Korsgaard i den grad til eftertanke over vores egen tids historie. Samtidigt skjuler Korsgaard ikke sine egne sym- og antipatier på en lang række kultur- og samfundsområder. Det ægger undervejs i

»

Takket være landbrugets kraftpræstationer og dominans i knap 200 år med støtte fra en god del grundtvigsk teologi, poesi og almindelig tankekraft lykkedes det folket at få hovedrollen på den danske scene. Spørgsmålet er, om det kan lykkes at fastholde den hovedrolle nu, hvor alle de bevægelser, der muliggjorde den, i det væsentligste er eroderet væk. læsningen til både fryd og modsigelse.

Det er altså en fortjenstfuld bastard af en bog, der præcist og velgørende placerer sig mellem at være indholdsmættet historieskrivning, tankevækkende debatskrift og en personlig slægtskrønike, men bogen falder ikke ned mellem stolene. Den er i både den ene og anden forstand en bog til tiden; en tid, hvor vi fx i uddannelsesspørgsmål ikke har tillid til, at vi kan

tænke selv, men flovt blot følger efter rigide internationale evalueringer uden at evne eller turde se, at vejen til kilden fører mod strømmen. Nej, så havde de anderledes selvtillid hjemme i Hvidbjerg på Vestmors til, at de kunne tænke og handle selv, både når det drejede sig om skole og uddannelse, politik og økonomi, moral og ansvar, produktion og ejendomsforhold. bagud, ligeud og fremad Men læs selv. Mange af dette blads læsere vil som jeg få en herlig tur ned ad mindernes gade. Jeg er selv blevet dejligt klogere på min barndoms ferieparadis i Karby, naboby til Korsgaards Hvidbjerg, hos mine bedsteforældre, der boede nabo til Karby Andelsmejeri, hvor Ove Korsgaards far var formand. Og i Hvidbjerg lå man i evig konkurrence med Karby. Karby var en arbejderby og uden vækkelseshistorie, og dér spillede man fodbold. I Hvidbjerg havde vækkelsen fået fodfæste, det var Venstre-land, og dér dyrkede man gymnastik. Men de var fælles om at være fulde af liv. Lokal industri, landbrug og håndværk. Butikker i hobetal. Lokale skoler og et blomstrende foreningsliv. Her kunne man bo og leve – og nyde at være barn. I dag er begge småbyer næsten tømte for fælles aktiviteter og liv.

Men i en god lang periode var det lykkeligvis anderledes. Takket være landbrugets kraftpræstationer og dominans i knap 200 år med støtte fra en god del grundtvigsk teologi, poesi og almindelig tankekraft lykkedes det folket at få hovedrollen på den danske scene. Spørgsmålet er, om det kan lykkes at fastholde den hovedrolle nu, hvor alle de bevægelser, der muliggjorde den, i det væsentligste er eroderet væk.

Men: Lad dig endelig udstyre med et par Korsgaard-briller! De giver mulighed for tydeligere og sjovere at kunne se både bagud, ligeud og fremad.

Hvad læser du?

rikke nørgaard christensen lærer på hadsten højskole, uddannet lærer, fysiurgisk massør og danseinstruktør hvad læser du i øjeblikket?

For tiden læser jeg Jo Nesbøs krimi Politi. Jeg er vild med hans krimier, og jeg slapper godt af med hans letlæste og top spændende bøger. Derudover har jeg gang i faglitterære yogabøger.

Sidste år fik jeg nemlig lov til at udvide min undervisning på Hadsten Højskole med yoga som fag – og jeg elsker det!

hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger?

Jeg vil gerne anbefale Yoga på stuegulvet skrevet af Louise Fjendbo Jørgensen.

Den er god og let at gå til, hvis man kunne tænke sig at komme i gang med regelmæssigt at dyrke yoga. Allerbedst er det selvfølgelig at bruge bogen som supplement til at blive undervist af en yogalærer. Du bliver stærk af det. hvilken bog har betydet mest for dig?

Hvilken bog der har betydet mest for mig, ved jeg ikke, men Preben Koks bog Skæld ud på gud har været til stor inspiration. Befriende at høre en stemme, der fastslår, at det ikke er alt, vi kan have kontrol over, og en der arbejder med også at anerkende den faktiske magtesløshed, som findes.

s. 21

højskole Højskolen kort

s. 22

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

fra øst Oplev drejelire, jødeharpe, harmonika, hakkebræt, tilinko og tuba. Oplev med andre ord Halas Duo og Klezmerduo.

De to succesrige og prisbelønnede duoer har gennem de sidste 20 år inspireret hinanden, og nu bringer de altså i fællesskab lyden af Østeuropa til Vestjylland med koncerten EASTWIND. Den 12. februar på Vestjyllands Højskole fra syd Tre år efter Det Arabiske Forårs blomster for alvor sprang ud, gør Hans Henrik Fafner, Weekendavisens mellemøstkorrespondent og bosat i Tel Aviv gennem 20 år, status. Han vil give et personligt indblik i verden fuld af forskelle og beskrive i hvilken retning, de arabiske samfund bevæger sig. Er det stadig forår, eller er koldere tider indtruffet? Tag med sydpå for 75 kroner.

Den 26. februar på Rødding Højskole indefra Foredragsholder og snart forhenværende forstander på Eriksminde Efterskole, Per Slyngborg, giver sit bud på, hvad det vil sige at være menneske – som sig selv blandt andre.

Med udgangspunkt i det grundtvigske menneske- og skolesyn fortæller han under overskriften ”Hvis du mister troen, ånden og eventyret – har du kun pengene tilbage”. Hør hans bud for 100 kroner.

Den 26. februar på Engelsholm Højskole

februar 2014

”Det er ikke det danske, men det nordiske, der kendes og vækker respekt over hele verden - måske med undtagelse af Korea og Japan, hvor Danmark møder en særlig velvilje på grund af Grundtvig og Højskolen.”

Bertel Haarder i Berlingske den 10. januar ”Det er netop armslængden i forhold til statsmagten og allehånde sociale formål, der har givet højskolerne deres samfundsmæssige betydning. De udspringer af den liberale tradition, der sætter grænser for politik. De afviser helst alt, hvad der kommer fra staten undtagen penge!”

Bertel Haarder i Kristeligt Dagblad den 31. december ”Jeg er stolt, når jeg fortæller udlændinge om vores stærke danske højskolekultur.” Özlem Cekic, MF (SF), Politiken den 11. januar ”Man skal passe på med at overdrive talen om hastværk. For at opmuntre de studerende til at nøjes med to års pause mellem ungdomsuddannelsen og den videregående uddannelse er vel meget rimeligt - år, hvor man kan tage på højskole , arbejde eller noget helt tredje. Og at reducere forsinkelsen på de videregående uddannelser ved at stille krav om fuld studietid er vel også meget fair, taget i betragtning, at det offentlige betaler for både uddannelsen og dele af ens underhold, mens man tager den.”

Uddannelsesminister Morten Østergaard i Politiken, den 19. januar.

højskole for humanister En ny omfattende undersøgelse fra Norge ser på effekterne af et højskoleophold. I lyset af en tilsvarende undersøgelse lavet for danske højskoler for nylig er det påfaldende, at hvor et ophold på en dansk højskole har en positiv effekt på frafaldne elever fra erhvervsuddannelser, er nøjagtigt det modsatte tilfældet for norske højskoler.

Sandsynligheden for at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse reduceres med 16,5 % for mænd og 8,3 % for kvinder, hvis man har været på højskole.

Undersøgelsen viser også et andet interessant, men måske ikke så overraskende fænomen: Højskolen er primært for humanister.

Mænd, der har gået på højskole vælger humanistiske og æstetiske fag 17 % oftere end mænd, der ikke har, kvinder vælger dem 6 % oftere Mænd vælger administrative/økonomiske fag 16 % sjældnere end mænd, der ikke har. For kvinder er det tilsvarende tal 7,6 %.

Undersøgelsen siger dog intet om, hvorvidt højskoleopholdet er en udslagsgivende faktor i forhold til valg af uddannelse.

Kilde: ”Nyere forskning på folkehøgskolen”, lavet af det norske Folkehøgskoleforbundet.

Nyt med småt

Vennerne LA og DF

Der var glæde at spore i højskolemiljøet, da de nuværende regeringspartier i 2011 gik til valg på at tilbagerulle de besparelser, der ramte højskolerne under VK-regeringen som følge af Genopretningspakken. Men intet er sket.

Sagen er imidlertid ikke helt død og begravet. Således stillede Liberal Alliance et ændringsforslag til dette års finanslov om netop en tilbagerulning af reduktionen af højskoletilskuddene.

Der var dog ikke megen opbakning at hente blandt de 98 folketingsmedlemmer, der var til stede i salen, da forslaget kom til afstemning den 18. december. Her stemte kun fem af Liberal Alliances medlemmer for (fire var fraværende) bakket op af 14 medlemmer fra Dansk Folkeparti. De otte tilstedeværende medlemmer af Enhedslisten stemte hverken for eller imod, mens alle øvrige partier stemte imod. ”Der bliver talt om højskolernes vigtighed for dansk kultur og samfund på tværs af hele det politiske spektrum, og tilbagerulningen er kun en marginal merudgift. Det er politisk hulhed, når lovprisningerne ikke følges op af handling, og den hulhed vil jeg fortsat bekæmpe,” udtaler Mette Bock, folketingsmedlem for Liberal Alliance, og lover, at sidste ord ikke er sagt i den sag.

Foto Anders Hviid /jl

Lov åbner for SINE

Fredag den 20. december fik Højskoledanmark en længe ventet julegave: En ny højskolelov blev vedtaget i Folketinget. Dermed kunne frugterne af FFD’s hårde og vedholdende politiske arbejde høstes. Et beslutningsforslag stillet af oppositionen i sidste fase skabte dog noget røre.

Med sigte på Sportsefterskolen SINE’s specifikke ønske om at oprette en højskoleafdeling på et tidligere plejehjem i Løgumkloster blev det forslået, at kravet om, at en kombineret institution hovedsageligt skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, skulle frafalde. Forslaget blev i første omgang nedstemt i Folketinget, men Regeringen lovede ved samme lejlighed at se på det konkrete forhold.

Det afstedkom sidenhen et ændringsforslag til loven, som altså nu er blevet godkendt. Dermed er kulturministeren givet mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra ovennævnte krav. I bemærkningerne hedder det, at ”formålet med forslaget er at gøre det muligt at nyttiggøre allerede eksisterende bygninger i landsdistrikter eller i byområder, der er beliggende længere væk fra de større byer,” samt at en evt. dispensation forudsætter, at ”der er tale om en rimelig gåafstand,” så ”eleverne kan opleve den kombinerede institution som en samlet enhed.” SINE kan altså nu gå videre med planen om at tilføje en højskoleafdeling. Om det vil lykkes at indhente kulturministerens dispensation, må tiden vise.

Loven træder i kraft den 1. august 2014. /jl

Montana 2013 Digteren Asta Olivia Nordentoft løb med Montanas Litteraturpris 2013 og de 100.000 kroner ved prisuddelingen på kurset ”Tag og læs!” på Testrup Højskole i januar. Hun modtog prisen for digtsamlingen det nemme og det ensomme samt for bloggen jegskrivermitnavnmedversaler. blogspot.com.

Uddannelsesforskning SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd har søsat et projekt, der skal undersøge effekten af uddannelsesforberedende forløb – heriblandt også højskolerne. Undersøgelsesgruppen består af såkaldte ikke-uddannelsesparate unge, hvilket vil sige 15-17-årige, som forlod folkeskolen uden afgangsprøve eller med et gennemsnit på under 2.

Elevtilstrømning Oven på konkursbegæringen af Højskolen Performers House er det glædeligt at konstatere, at mange højskoler rapporterer om godt fyldte – ja, endda flere udsolgte – kurser her til foråret. Således er hver en seng redt op på Engelsholm Højskole, mens både Vestjyllands Højskole, Idrætshøjskolen i Aarhus og Musik og Teaterhøjskolen melder om rekordoptag.

Atter Ryslinge Højskole For to år siden forvandlede Christen Kolds gamle skole sig fra Ryslinge Højskole til Ryslinge Innovationshøjskole. Satsningen på innovation og iværksætteri har imidlertid ikke givet pote, og nu droppes både konceptet og navnet. Samtidig med navneforandringen har skolens bestyrelse besluttet ikke at udbyde lange kurser i hele 2014 for i stedet at koncentrere kræfterne om at definere det koncept, der skal tegne fremtidens Ryslinge Højskole.

s. 23

højskole HB undersøger

s. 24

Opskriften på fiasko UDDANNELSE At indrette uddannelsessystemet efter det nuværende arbejdsmarked vil være en katastrofe. Sådan lyder reaktionen fra tre højskolefolk på Produktivitetskommissionens anbefalinger. Der skal i stedet fokuseres på myndighed, livsduelighed og den lystdrevne læring af jeppe langkjær

debatten om uddannelsessyste- met raser, efter Produktivitets kommissionen har fremlagt opskriften på den uddannelsesmenu, der for fremtiden skal få michelinstjernerne til at regne ned over Danmark.

Budskabet er klart: De studerende skal undervises i de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet.

Sådan øges produktiviteten, og det er nødvendigt for, at Danmark kan forblive konkurrencedygtig på det internationale marked.

Med samme mål for øje ønsker chefkokken på Christiansborg, Morten Østergaard, at tilberedelsestiden på menuens enkelte retter skal nedsættes. Det efterlader hverken plads til simremad eller intervalstegning.

Umiddelbart ikke gode nyheder for landets mange eksperimenterende højskolekøkkener, der fyldes af elever, som endnu ikke har lagt sig fast på en livret. Elever, der netop har brug for at prøve kræfter med de dele af livet, der ikke udelukkende sigter mod jobkvalificering. Ole Lauth, Svend Thorhauge og Peter Sebastian Petersen er da heller ikke begejstrede for udsigten til få kommissionens menu serveret.

februar 2014

kortsigtet og uambitiøst Men hvorfor er anbefalingerne ikke fornuftige – og hvorfor er det ikke rimeligt at stille krav til den danske ungdom om at følge dem? Den nuværende samfundssituation taget i betragtning. ”For mig at se handler det først og fremmest om at skabe selvbevidste og afbalancerede mennesker. Mennesker, der kan tage vare på sig selv og deres liv. Netop et højskoleophold kan hjælpe en elev til afklaring både fagligt, socialt og personligt. Og se, det er givtigt for fremtiden,” svarer Ole Lauth, forstander på Egmont Højskole og byrådsmedlem i Odder Kommune for Socialdemokratiet. Som leder af en skole. hvor mere end 40% af eleverne har en funktionsnedsættelse, har han om nogen erfaring med mennesker, der ikke altid passer ind i et strømlinet, arbejdsmarkedsrettet samfundsdesign.

Ifølge Ole Lauth hører produktivitet industrien til. Han mener, at Produktivitetskommissionens opskrift – og med den hele uddannelsespolitikken i øjeblikket – er for kortsigtet og uambitiøs. ”Det arbejdsmarked, vi har i dag, kan ændre sig lynhurtigt.

Drømmen om at kunne styre, hvad der bliver brug for, er helt forfejlet. Vi skal fokusere på at skabe myndige og selv-

»

Den konkurrencedygtige kvalificering går tabt, hvis vi uddanner målrettet efter det nuværende arbejdsmarked.

Det svarer til, at guldsmeden får leveret halvfærdige ringe i stedet for guldbarrer, fordi der er efterspørgsel på ringe lige nu; men sæt nu fremtiden efterspørger halskæder?

- svend thorhauge, tidligere højskoleforstander og folketingskandidat for det radikale venstre

s. 25

Produktivitetskommissionen - blev nedsat af Regeringen i begyndelsen af 2012 med baggrund i den svage produktivitetsudvikling og risikoen for at tabe yderligere terræn internationalt.

Kommissionen fik til opgave at analysere den danske produktivitetsudvikling og komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke den i de kommende år – både i erhvervslivet og den offentlige sektor.

Polfoto

stændige mennesker og borgere – ikke instrumenter til et arbejdsmarked, der alligevel ændrer sig konstant. Det er en syg dannelsesforestilling,” siger han. guldsmeden og hans guldbarrer Også Svend Thorhauge, tidligere højskoleforstander og folketingskandidat for Det Radikale Venstre, er skeptisk. Hvis samfundet alene var en virksomhed, var opskriften god. Men sådan forholder det sig ikke. ”Der står jo af gode grunde inget om meningen med livet i anbefalingerne. Men et uddannelsesvalg skal altid bunde også i lyst og ikke kun i udsigten til beskæftigelse. Kun mennesker med kærlighed til deres fag bliver dygtige.

Til gengæld kan man lettere omskole dygtige fagfolk, hvis markedet ændrer sig. Det gælder for både håndværk og åndværk,” udtaler han.

Yderligere har det danske samfund brug for den rendyrkede videns- og praksisform og ikke den forarbejdede og snævre faglighed, som Produktivitetskommissionen forslår. Jo renere råvarer desto bedre mad. ”Styrken ved det moderne samfund er, at vi uddanner dygtige og engagerede specialister i alle fagtraditioner, og de fremsynede virksomheder

formår at udnytte det. Den konkurrencedygtige kvalificering går tabt, hvis vi uddanner målrettet efter det nuværende arbejdsmarked. Det svarer til, at guldsmeden får leveret halvfærdige ringe i stedet for guldbarrer, fordi der er efterspørgsel på ringe lige nu; men sæt nu fremtiden efterspørger halskæder?” Svend Thorhauge erkender dog, at uddannelsespolitikken til dels må være bundet op på arbejdsmarkedets behov – så længe det fastholdes, at alle studerende tillærer sig mere ”end blot en fornemmelse for sne”.

At en vis grad af styring er nødvendig, mener også Peter Sebastian Petersen, forretningsudvikler på Vejle Idrætshøjskole, bestyrelsesmedlem i FFD og byrådsmedlem for Venstre.

Han begræder dog kommissionens ensidige fokus på indkomstgrundlaget som den afgørende faktor for en uddannelses berettigelse. ”Anbefalingerne går på et ben. Jeg savner i høj grad et begreb som livsduelighed. Fagligheden – og her tænker jeg på de specifikke arbejdsmarkedsrettede kompetencer – er naturligvis vigtige, men hvor bliver nysgerrigheden, lysten og dannelsen af?,” spørger han og efterlyser et perspektiv, der medtager det hele menneske. Ligesom på højskolen.

Kommissionen består af en formand og otte medlemmer: Peter Birch Sørensen (formand), professor i økonomi ved Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet, Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hans Nikolaisen, kommunaldirektør i Randers Kommune, Agnete Raaschou-Nielsen, tidl. adm. direktør og bestyrelsesmedlem i flere private virksomheder, Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Jan Rose Skaksen, direktør for Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning, Birgitte Sloth, prodekan og professor i økonomi ved Københavns Universitet og Anders Sørensen, professor i økonomi ved Copenhagen Business School.

tendens Tæt på

s. 26

De privilegerede REPORTAGE De kommer fra ressourcestærke hjem og kan stort set vælge hvilken uddannelse, det skal være. De ved ikke nødvendigvis, hvad de vil, men de stiller høje krav til sig selv og deres omgivelser. De er de privilegerede.

Højskolebladet følger tre nystartede elever på Krogerup Højskole hen over foråret af andreas harbsmeier

de er privilegerede. de kommer fra gymnasiet med høje gennem snit og er ikke nervøse for, om de vil klare den i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De er lige startet på forårsholdet på Krogerup Højskole og har meget høje forventninger til, hvad de skal have ud af de næste godt fire måneder på den tidligere herregård i Humlebæk.

De tilhører en generation, der snart skal starte på videregående uddannelser, og som det seneste stykke tid er blevet kaldt dovne, umotiverede, hjælpeløse og det, der er værre.

Men det er ikke det billede, der tegner sig af højskoleeleverne Sørine, Anna og Gustav. Tværtimod. De er målrettede og har klare forventninger til sig selv og omverdenen. Og er de i tvivl om noget, har de en plan for, hvordan de skal blive tvivlen kvit.

Sørine har allerede en standbyplads på journalistik på RUC, hvor hun kan starte efter sommerferien, mens Gustav og Anna forventer, at den næste tid frem mod universiteternes ansøgningsfrist vil give svar på, hvilken studieretning de skal vælge. Er det statskundskab, psykologi eller arkitektur? Er det litteraturvidenskab eller sociologi?

februar 2014

»

Højskoleopholdet er en stor investering i min fremtid. Både i forhold til min uddannelse og i forhold til, hvilket menneske, jeg gerne vil være.

Kravene må gerne være høje her på højskolen.

Der er motivation i, at kravene er høje. Jeg forventer, at jeg ved, hvad jeg vil læse - og hvem jeg er - når opholdet er ovre.

Jeg vil brænde for noget.

- anna, 19 år og højskoleelev

Ikke just fag, der giver anledning til den helt store begejstring blandt Produktivitetskommissionens økonomer.

For signalerne fra Regeringen er ikke til at tage fejl af. Med uddannelsesminister Morten Østergaard i spidsen vil politikerne have studerende til at starte tidligere og blive hurtigere færdige. Først SU-reform, herunder den såkaldte Fremdriftsreform og senest altså Produktivitetskommissionens rapport, der ikke tillægger de humanistiske uddannelser megen samfundsværdi. intet pres Hverken Sørine, Anna eller Gustav, der har taget plads i et hjørne af højskolens bibliotek, kan genkende sig selv eller deres egen generation i den herskende beskrivelse af dagens unge. Rent faktisk mener de, at det rimeligt nok, at studerende skal lidt hurtigere igennem systemet. ”Jeg har aldrig følt det pres, som mange taler om,” fortæller Gustav, der er 20 år gammel og kommer fra en lille by nær Aarhus. ”Der er lidt klynkeri fra den danske ungdom. Vi skal simpelthen bare lave vores ting.

Jeg er lidt hård på den front. Jeg kan godt se argumentet for, at vi skal være

Serie Højskolebladet følger de tre elever Anna, Simone og Gustav på Krogerup Højskole gennem forårssemestret. Dette er den første artikel i serien.

hurtigere. Men man skal have lov til at have sabbatår. Omvendt tror jeg ikke, at vores generation er mere vægelsindede end andre.”

Han argumenterer sågar for, at han blandt andet har valgt højskolen, fordi han ikke vil ligge samfundet til last ved at risikere at droppe ud af en uddannelse, han ikke er helt sikker på, han vil starte på. Det er i orden at stille krav til de unge. At fordre samfundssind. ”Jeg føler en forpligtelse til at blive helt afklaret, før jeg starter på uddannelse,” forklarer han.

På den måde opfatter de tre elever heller ikke højskoleopholdet som en forsinkelse. Selv om de kun har været på højskolen i fem dage.

Anna på 19 er vokset op i Gentofte i et hjem, hvor man bliver tilskyndet til at gøre det, man har lyst til. Hun forventer, at højskoleopholdet vil give en afklaring i forhold til flere ting. ”Højskoleopholdet er en stor investering i min fremtid. Både i forhold til min uddannelse og i forhold til, hvilket menneske, jeg gerne vil være. Kravene må gerne være høje her på højskolen.

Der er motivation i, at kravene er høje.

Jeg forventer, at jeg ved, hvad jeg vil læse - og hvem jeg er - når opholdet er ovre. Jeg vil brænde for noget.”

Simone forventer også at blive udfordret på forskellige måder – både socialt og fagligt. Hun ved, hvad hun skal efter opholdet, men det betyder ikke, at hun bare skal slappe af.

4.g’erne Selv om Krogerup nok ikke er helt repræsentativ for højskolerne generelt, hvad elevsammensætningen angår, er den ressourcestærke gruppe af unge stærkt repræsenteret i højskolelandskabet. Mere end halvdelen af alle højskoleelever er 4.g’ere, der kommer fra

s. 27

Polfoto

såkaldte ressourcestærke hjem, hvor det at læse en videregående uddannelse er det indlysende valg. Spørgsmålet er kun, hvilket studie det skal være.

Simone, der er 21 og fra Esbjerg, efterlyser også større mangfoldighed på højskolen. Langt de fleste elever på højskolen er godt stillede og har mange muligheder. ”Men jeg kender mange, der ikke ved, hvad de vil og er begrænsede af en studentereksamen, der ikke er god nok.”

Alligevel bifalder de ikke de tider, hvor alle kunne gå op på kommunekontoret og få et betalt højskoleophold. Det er godt, at højskolen er blevet meget mere fokuseret. Den er ganske enkelt blevet bedre og har fået et bedre ry.

Selv om snakken i biblioteket mest går på, hvad højskolen skal give dem

hver især – socialt og fagligt – er de tre ikke i tvivl om, at højskoleopholdet også gavner et større formål. Som Gustav formulerer det: ”Det her sted giver os et bedre forhold til hinanden – og i sidste ende et bedre samfund.”

Inden de forlader biblioteket for at gå til undervisning, aftaler vi, at vi skal mødes igen, når de er lidt længere i forløbet. Så vil det vise sig, om højskolen kan indfri deres høje krav. Og om de selv kan.

debat Kommentar

s. 28

Pædagogisk lommefilosofi KOMMENTAR Højskolen som ”et hjem” giver tydelige signaler til nye elever, således at de mange forskellige personligheder får en fælles spillebane, hvor rummelighed, mangfoldighed, fælles ansvar og forpligtelse står side om side med individuel frihed. carsten kolby kristiansen, forstander på silkeborg højskole

Det forrige nummer af Højskolebladet (december 2013) har hjemmet som tema. Det er et interessant emne at tage op i en tid, hvor der tales om store forandringer i det, der har været samfundets mindste og vigtigste byggesten: familien.

Emnet er i bladet angrebet fra en række relevante vinkler, men jeg undrer mig såre over, at højskolernes ”egen stemme” slet ikke er til stede i temabehandlingen; ikke mindst fordi en række højskoler har berørt dette tema i forbindelse med Højskoleforeningens eget udviklingsprojekt ”Samværets betydning for højskolen”.

Samværsprojektet indgår som del af bladets tema alene i form af en kort henvisning i forbindelse med artiklen ”Et rent hjem”.

Ikke én af de medvirkende skoler er repræsenteret i temanummeret, og derfor får stribevis af besynderlige påstande om netop højskolen som et hjem lov til at stå løsrevne og sært tumbede i forhold til det, som er selvforståelse og daglig virkelighed på en højskole. rene påstande Niels Buur Hansens påstande om, at forståelsen af højskolen som et hjem er lig med en tro på ”de rene relationer” og ”drømmen om den rene højskole”, blev allerede modsagt af de skoler, som deltog i samværsprojektet. Niels Buhr Hansen fortsætter: ”Problemet med den forståelse er blot, at der ikke

februar 2014

eksisterer såkaldte ’rene relationer’ – hverken i det private hjem og da slet ikke på en pædagogisk institution […]

En relation vil altid indeholde et ulige magtforhold”.

Selvfølgelig vil den det. Det ved vi på skolerne alt om. Forestillingen om højskolerne som pædagogisk ”rene” er alene Niels Buur Hansens postulat.

Kender Niels Buur Hansen i øvrigt selv til hjem eller familier, der ikke rummer ulige magtforhold mellem fx voksne og børn? Hvorfor skulle vi så i højskolen tro på sådant et misfoster?

Bedre bliver det ikke med Martin Blok Johansens vildtvoksende udsagn i samme artikel om, at der består en fare i at formulere højskolen som et hjem, for det kan føre til et intimiderende og tyranniserende lærer-elevforhold. Ja, der kan ske så meget. Verden er farlig at leve i. Men hvor bliver argumentationen af? Blok Johansen gætter kun, for han har ikke undersøgt noget, der vedrører højskoler, fremgår det. De indforskrevne eksperter leverer alene postulater og lommefilosofi og burde i det mindste have været sat i samtale med samværsprojektskolernes diskussion.

hvor er højskolerne?

Det er ærgerligt, at vi i Højskolebladets decembernummer er en række skoler, der rent faktisk har beskæftiget os indgående med dele af bladets tema, her fremstår i en fordrejet og ugenkendelig beskrivelse af os selv.

Hvis Højskolebladet havde spurgt de berørte højskoler og ikke mindst højskoleelever, kunne bladet have undgået at ende ud med forplumrende og fordumsfyldte konklusioner som fx: ”…idealiseringen af det rene, intime

»

”Højskolen som et hjem” er ikke et lidt dubiøst pædagogisk begreb, men en konkret tolkning i forhold til det ministerielle krav om samvær i den helt almindelige dagligdag på højskolen. samvær peger dog på, at der består visse pædagogiske udfordringer ved at ophæve hjemmet til ideal for højskolesamværet.”

Ja, Højskolebladet kunne oven i købet have haft held til at bidrage til at perspektivere forståelsen af højskolen som et hjem, hvilket ikke ville været uinteressant både for højskolerne generelt, men også for en omverden i en tid, hvor begreberne familie og hjem er under forandring.

en konkret tolkning Var vi blevet spurgt, ville vi kunne have fortalt, at højskolen som et hjem ikke først og fremmest er et pædagogisk begreb, men er udtryk for en organisationsforståelse. Hjemmet er en struktur, der konstruerer en hverdag, hvor mange skal leve under samme tag.

Vi gør os ingen romantiske forestillinger om ”et dukkehjem” med udviskede forskelle på ansatte og elever. Højskolen som et hjem giver nogle tydelige signaler til en flok nye elever, således at de mange forskellige personligheder får en fælles spillebane, hvor rummelighed, mangfoldighed, fælles ansvar og forpligtelse står side om side med individuel frihed.

Højskolen som et hjem handler om at føle sig velkommen, føle sig hjemme i nogle faste mønstre og rytmer, som skaber rammerne for, at enhver kan udfolde sig. Metaforen gør gældende, at vi ønsker at skabe medejerskab og medansvar for skolens hverdag og for dem, der tager del i den.

Højskolen som et hjem relaterer sig også til et demokratibegreb, der udfolder sig som ”levet demokrati”, hvilket indebærer en uformel demokratisk proces med plads til, at vidt forskellige synspunkter og holdninger kan få plads – ja, sågar den store uenighed – uden at rammerne og fællesskabet nødvendigvis bryder sammen. Det er et demokrati, hvor hverdagen og samlivet ikke reguleres ved flertalsafstemninger og stribevis af ”dræbende” regler, men hvor konstruktionen ”hjem” er befordrende for, at vi finder rimelige løsninger på fælles udfordringer.

Metaforen ”hjemmet” fortæller også noget om lærerrollen, ikke som en intimiderende tilgang, der udvisker forskellen mellem elever og lærere, men derimod om en højskolelærers tilstedeværelse i hverdagen. Om lærere, der kan tales til og med i øjenhøjde, ja, om højskolelæreren som et medmenneske. Hvori ligger det ”intimiderende” og ”tyranniserende” i det? Hvorfor ser Buhr Hansen og Blok Johansen ikke, at højskole også er almindeligt menneskeligt samliv og har noget af sin særlige styrke deri?

Kort sagt: ”Højskolen som et hjem” er ikke et lidt dubiøst pædagogisk begreb, men en konkret tolkning i forhold til det ministerielle krav om samvær i den helt almindelige dagligdag på højskolen. Det ville vi gerne have debatteret, hvis Højskolebladet havde spurgt.

Klummen

@ debat s. 29

af christian dorph, lærer på testrup højskole

Og vinderen er…

Fredag 10. januar 2014, klokken er 17.

12, festklædte mennesker er bænket i en tæt opstilling bag et sort forhæng i Testrup Højskoles musiksal. Da repræsentanten fra Montana Møbler afslører, at Asta Olivia Nordenhof skal modtage Montanas Litteraturpris for digtsamlingen det nemme og det ensomme, bryder jublen løs. Det er meget bevægende. Ikke en helt almindelig dag på en dansk højskole, dog en dag.

Montanaprisen, indstiftet af Information og Testrup i 2006, er på en måde elitær. Vinderen udpeges af en ekspertjury, i år bl.a. Karl Ove Knausgård, Thomas Thurah og Line Knutzon. Andre priser, Politikens m.fl., er læserpriser, der afgøres ved åbne afstemninger. Men faktisk er Montanaprisen ikke elitær. Den uddeles i en konkret folkelig sammenhæng, en højskole, hvor over 100 mennesker med vidt forskellig baggrund bruger en intens uge på at tale om den ny litteratur. Et højdepunkt er paneldebatten om de nominerede med bl.a.

Erik Skyum-Nielsen og Lilian Munk Rösing. Den slags debatter kan være døden. Her er de altid gode med grundige læsninger og skarpe meningsudvekslinger, deltagerne sidder på kanten af stolene med ørene på stilke, og det skyldes nok, at der er noget på spil!

Klapsalverne lægger sig, prismodtageren har fået blomster og check på 100.000. Undertegnede går hen til mikrofonen, tager en gul kuvert op af lommen, vinderen af Tag og læs!-prisen, en kasse champagne til favoritten blandt kursusdeltagerne. Og vinderen er … Asta Olivia Nordenhof! Jubel igen.

Læserne og eksperterne var enige!

genopretningspakke ”De, regeringen, har for travlt med at ’videreføre VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand’. Ikke mindst pga. det velanskrevne højskoleparti Radikale Venstre, som i den nødvendige politiks navn har tilsidesat tidligere tiders socialliberale fundering ...”

Paw Hedegaard Mathiesen på facebook.com/hojskolebladet konkurrencestaten i ”Det er på markedet i den kapitalistiske ’konkurrencestat’, du kan finde et 8-16 job, som kan tilfredsstille de basale behov, mens du ved siden af fx arbejder med et kunstnerisk gennembrud eller en lille virksomhed, og den mulighed indeholder også et frigørende perspektiv, skønt det perspektiv kan forekomme os fremmed i gennemregulerede Danmark.”

Lars Andreassen på hojskolebladet.dk konkurrencestaten ii ”Den friske vind fra den franske revolution skal vi ikke helt glemme, selvom den naturligvis ikke kan stå alene, som det skete for dele af reformpædagogikken, eller erobres af kærlighed til fjerne landes politiske eksperimenter, som det skete for den marxistiske pædagogik. Forholdet mellem tradition og frihed er et spændende felt for pædagogikken.”

Thomas Aastrup Rømer på hojskolebladet.dk På www.hojskolebladet.dk kan du følge den omfattende debat om konkurrencestat og pædadogik, der er en udløber af et interview med Lars B. Goldschmidt i Højskolebladet, oktober 2013.

højskole Navne

Navne med småt

aktuelt: s. 30

Fra egne rækker

Jonas Møller er blevet ansat i Folkehøjskolernes Forening i Danmark som udviklingskonsulent. Dermed bliver han i den verden, han for første gang stiftede bekendtskab med i foråret 2003 som elev på Silkeborg Højskole, og som han siden ikke har sluppet.

Allerede i 2007 vendte Jonas tilbage til Silkeborg Højskole – denne gang som lærer, på trods af at han først i 2009 med specialet Højskolen mellem livsoplysning og kompetenceudvikling færdiggjorde sin uddannelse i Idéhistorie og Dansk fra Aarhus Universitet. Og nu efter syv år som praktisk folkeoplyser i det midt-

jyske søhøjland er tiden blevet moden til nye udfordringer i hovedstaden.

Afskeden bliver dog svær. ”Jeg kommer virkelig til at savne det uformelle samvær med både elever og kollegaer. Hele højskolelivsstilen. Alt det man ikke finder andre steder – tænk fx at kunne stille sig op på en scene med sine kollegaer til et elevholds første fest og spille musik, selvom det lyder ad helvede til,” siger Jonas Møller vel-vidende, at det bliver ganske anderledes at skulle arbejde 8-16. ”Nu har jeg haft fingrene nede i mulden og set på højskolerne fra min stol i Silkeborg i mange år, så jeg ser frem til at opleve nye skoler og at lære og blive inspireret af deres aktiviteter og måde at lave højskole på. Jeg har altid interesseret mig for højskolen som sådan, med stort H, og jeg glæder mig enormt til at sætte mit aftryk på foreningsniveau,” fortæller den kommende konsulent om det arbejde, han påbegynder den 1. marts.

”Højskolerne har svigtet globaliseringen,” lød det sidste år fra kulturminister Marianne Jelved. Dermed opfordrede hun højskolerne til at løfte blikket mere mod den store verden. Én, der i den grad har haft blik for verden uden for Danmark, er 32-årige Sara Mortensen. Hun er pr. 1. marts ansat som konsulent i Folkehøjskolernes Forening i Danmark for netop at styrke højskolernes internationale engagement.

Sara kommer fra en stilling som projektleder og lærer på Krogerup Højskole, hvor hun siden 2009 har stået i spidsen for skolens globaliseringslinje ”Verden Brænder”. Med en uddannel-

sesmæssig baggrund i Internationale Udviklingsstudier og Kommunikation på RUC er hun fagligt godt rustet til opgaven. Hun har rejst verden tynd og desuden været involveret i en lang række initiativer inden for NGO-verdenen. ”Der er fokus på det globale alle mulige steder, men de didaktiske overvejelser og de indholdsmæssige perspektiver er i vidt omfang uudforskede,” forklarer Sara. ”Højskolerne har her en god mulighed for at være med helt fremme og udvikle et nyt felt.” For Sara handler det om, hvordan den unge generation gøres klar til at være borgere i verden.

Ikke kun i forhold til den internationale konkurrence, men også grænseoverskridende problemer som klima, fattigdom og finanskriser. ”Vi er nødt til at tænke os selv tænke som verdenssamfund for at kunne løse de problemer,” fortæller hun.

Selv om hun kommer til at savne den daglige kontakt med eleverne, glæder hun sig til at arbejde mere langsigtet med højskolerne generelt.

februar 2014

Ny ledelse Løgumkloster Højskole har pr. 1. januar fået ny ledelse.

Bestyrelsen har ansat Niels Kristian Troldborg og Joan Jordt som henholdsvis forstander og viceforstander. Begge er rekrutteret fra egne rækker. Således har Niels Kristian Troldborg undervist på skolens lange kurser de sidste to år, mens Joan Jordt har været ansat i administrationen de seneste ti.

Rund fødselsdag Tirsdag den 7. januar fyldte Pia Schnoor, forstander på Vrå Højskole, 60 år. Hun blev ansat i 2007 og ankom til en skole med millionunderskud og blot syv elever. Siden har hun dog så sandelig fået vendt bøtten, og sidste år satte skolen rekord med det højeste antal kursister nogensinde – 91,4 årselever.

Tillykke herfra.

Glaspris Marie Retpen, kunstner og lærer på Engelsholm Højskoles FormLablinje, er blevet hædret med Hempels Glaspris 2014, der gives til yngre danske glaskunstnere.

Ud over æren modtager Marie Retpen 50.000 kroner.

Pension ”Mr. Vestjyllands Højskole” Charles Gam, forretningsfører igennem næsten 40 år, går på pension den 1. februar. Charles Gam har overlevet fem forstandere og været med til at sætte sit præg på skolens positive udvikling og ånd. Han bliver afløst af Jørgen D. Hansen, som er startet i stillingen.

Dødsfald I Højskolemanden Hans Henningsen døde den 14. december sidste år. Hans Henningsen satte sine tydelige spor i højskoleverdenen, først som lærer på Rødding Højskole, siden som lærer og senere forstander på Askov Højskole samt med foredrag og flere bøger om folkeoplysning og demokrati. Han blev 85 år.

Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Bedre udviklingsmuligheder Med den kommende finanslov styrkes højskolernes muligheder for udvikling og synlighed. For at styrke højskolernes mulighed for yderligere at engagere sig i lokale, europæiske og globale forhold opretter Kulturministeriet en udviklingspulje på 7 mio. kr. til højskolernes folkeoplysende og internationale aktiviteter.

Der afsættes 4 mio. kr. til klima- og energiforbedringer på de højskoler, der har kulturhistorisk værdifulde bygninger. Midlerne er en udvidelse af Kulturministeriets pulje fra 2012 til klima- og energiforbedringer på højskoler.

For at støtte de tre seniorhøjskoler i en tilpasning af deres kurser får de i næste tre år hver tilført 300.000 kr. i ekstra grundtilskud.

Endelig betyder en omlægning af skolernes driftstakster, at højskolernes pædagogiske udvikling styrkes, ligesom de mindre og sårbare højskoler støttes gennem en forøgelse af grundtilskuddet på 75.000 kr. pr. skole.

Puljerne til højskolernes folkeoplysende og internationale aktiviteter forventes at blive opslået snarest.

Deltagende medborgerskab FFD sætter i 2014 gang i et nyt projekt, der under overskriften ”Deltagende medborgerskab” undersøger og diskuterer, hvilken rolle den demokratiske dannelse spiller på højskolerne, særligt i forhold til fællesskabets betydning, og kigger på, hvordan højskolerne i praksis griber den demokratiske dannelse an.

Projektet indledes med et seminar d. 10.-11. marts på Silkeborg Højskole.

Såvel projekt som seminar henvender sig til alle, der har lyst til at diskutere og udvikle den rolle, den demokratiske dannelse bør spille på højskolerne, og hvorledes den håndteres i praksis.

Det er gratis at deltage i seminaret (og jeres skoler kan endda søge om vikartilskud efter gældende regler).

Man kan læse mere om projektet og seminaret her: ffd.dk/kurser/kursuskalender/seminar,-deltagende-medborgerskab

Tre nye medarbejdere i Højskolernes Hus pr. 1. marts Janne Bavnhøj, der kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent på Københavns Universitet, overtager jobbet som digital redaktør efter Thomas Koefoed, der har fået job hos Kræftens Bekæmpelse. Sara Mortensen, der kommer fra en stilling som højskolelærer på Kroge-rup Højskole, begynder som international konsulent. Jonas Møller, der kommer fra en stilling som højskolelærer på Silkeborg Højskole, begynder som udviklingskonsulent.

Foreningens kurser 2014 3.-7. februar Højskolepædagogisk uddannelse (HPU) Modul 1 s. 31 Modulerne afholdes på forskellige højskoler 10.-11. marts Seminar om deltagende medborgerskab Silkeborg Højskole 19.-20. marts Informationsseminar og netværksmøde: Digitalisering i undervisningen Brandbjerg Højskole 27. marts Debatmøde om samværets pædagogik Aarhus Universitet, CAMPUS, Emdrup 1. april Regionale Dialogmøder, Jylland Silkeborg Højskole 3. april Regionale dialogmøder, Sjælland Grundtvigs Højskole 7.-11. april Højskolepædagogisk uddannelse (HPU) Modul 2 Modulerne afholdes på forskellige højskoler 22.-23. maj Årsmøde og generalforsamling Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Se mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET HERE **

per hansen special (kold)

OR * * AT HO ME * * OR * AT VA * RTOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM

Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER ANSÆTTESELSRET

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING februar 2014