Højskolebladet Juli 2014

juli 2014

s. 1

siden 1876

Dannelsesrejsen anno 2014 Den handler om global karriere og om at effektivisere sit jeg og sit netværk Der skal være en ide med at rejse Højskoler tiltrækker elever med eksotiske rejsemål Set og hørt på Bornholm Indtryk fra Folkemødet

s. 2

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 47

Dannelse er udemokratisk Interview med Rune Lykkeberg

Værdi, stakit, kasket Højskolernes værdigrundlag ligner en banks

s. 1

Ukonkrete Uffe Status efter et år på taburetten

november 2012

siden 1876

juli 2014

INDHOLD juli 2014

s. 4 Leder Rejseleder

Dannelsesrejsen er blevet effektiviseret Det handler om global karriere og om at effektivisere sit jeg og sit netværk

s. 5 Til tiden International velgørenhed skrumper s. 6 s. 10 Tidsånden kort - Folkemøde 2014 Ifølge Lars Andreassen s. 11 Kærlighed er det bedste middel Indspark fra Hans Hauge

Et folkeligt møde Set og hørt på Bornholm

s. 12 Billedligt Af Christina Haagen s. 14 s. 20 Bøger Uren pædagogik s. 22

HØJSKOLE s. 24 Lektien fra Myanmar En højskoleelev gør status s. 28 Nekrolog Niels Højlund er død s. 30 Navne Mesterkok til ISI

juli 2014

Grupperejse på egen hånd ”Der må være et udgangspunkt for, at man tager afsted. Hvorfor kunne man ikke lige så godt blive på højskolen? Det bør man overveje hver gang, man arrangerer en rejse.”

- sara mortensen, international konsulent i folkehøjskolernes forening

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 6/juli 2014. 139. årgang udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk

Rejseleder

redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Andreas Harbsmeier Redaktør

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Pia Guilbert Andreas Harbsmeier

højskolernes internationale engagement har på det seneste været til diskussion. også her i bladet. er højskolerne globale nok? lyder spørgsmålet. Svaret er ikke entydigt. Højskolernes internationale aktiviteter kan beskrives inden for tre kategorier: 1. Tilstedeværelsen af elever med en anden baggrund end dansk. 2. Rejser for elever til lande ude i verden. 3. Globale perspektiver i undervisningen.

Selv om de to første kategorier er relativt nemme at måle på, siger de ikke nødvendigvis alverden om, hvorvidt det globale perspektiv rent faktisk spiller en væsentlig rolle. Der kan sagtens være internationale elever på en højskole, uden at miljøet af den grund bliver internationalt. Man hører ofte, at de internationale elever sidder i grupper for sig selv ved middagsbordet. Det er faktisk ikke nemt at integrere dem i højskolens hverdag. Særligt sproget er en udfordring.

Studierejserne giver muligvis et bredere perspektiv for eleverne, men det afhænger i høj grad af, hvordan de pædagogisk gribes an. En uges sigthseeing i Barcelona giver måske nok et kulturhistorisk perspektiv. Men gør det højskolerne mere globale? Næppe.

Det sidste burde være den mest centrale kategori. Hvilke globale perspektiver indeholder undervisningen? Det er straks sværere at måle på. For hvordan tilrettelægges undervisningen pædagogisk, så det globale perspektiv er dominerende?

Det mangler fortsat at blive beskrevet.

Så er højskolerne globale nok? Givetvis ikke.

»

Studierejserne giver muligvis et bredere perspektiv for eleverne, men det afhænger i høj grad af, hvordan de pædagogisk gribes an. En uges sigthseeing i Barcelona giver måske nok et kulturhistorisk perspektiv, men gør det højskolerne mere globale?

Næppe.

juli 2014

abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2014: #7: 7. august #8: 28. august #9: 25. september #10: 30. oktober #11: 27. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

International velgørenhed skrumper TENDENS Danskernes bidrag til international velgørenhed skrumper.

Vi støtter hellere det nære. Det en meget uheldig tendens, mener sognepræst Flemming Pless af andreas harbsmeier

tendensen er klar. danskere vil i stigende grad hellere støtte katastrofer og de nære sager som sygdomme i Danmark fremfor fjerne og langtrukne lidelser ude i verden. Vi ser, at indsamlinger på sociale medier til sager og mennesker, vi kan spejle os i, oplever stor fremgang. Men det kniber med at skabe opbakning til bistanden til verdens fattigste. En Epinion-måling fra 2013 viser et fald i den folkelige opbakning til udviklingsbistanden.

Handels- og udviklingsminister, Mogens Jensen, erklærede for nylig i sin indsættelsestale, at hans fornemste opgave er at skabe danske jobs.

Siden har der været en perlerække af konferencer om, at eksport af dansk teknologi og varer skal løse alverdens problemer for de fattige. Det er sidste skud på en tendens, som har varet i en årrække, hvor udviklingsbistandens formål drejes væk fra de fattige og over imod os selv. Politikerne mener, den eneste måde at opretholde befolkningens opbakning til udviklingsbistanden på er ved at fremhæve Danmarks egne interesser. Dermed flyttes både fortællingen og til dels bistandens indhold fra fokus på solidaritet og altruisme til en slags bistandsegoisme. en forpligtelse Sognepræst Flemming Pless, der er ambassadør og storyteller for CARE Danmark, bruger meget af sin tid på at rejse rundt i landet og holde foredrag

Polfoto

og fortælle historier fra sine rejser.

Han mener ikke alene, at behovet fortsat er stort, men at vi fortsat har en forpligtelse: ”Vi skylder andre mennesker at have lige så store muligheder for at indrette deres tilværelse, som vi har mulighed for det. Hvis denne verden ikke skal have bølger af håbløse mennesker fra Afrika eller andre ulande, der gør alt for at finde en form for lykke i Europa på de usleste vilkår, så skal vi skabe muligheder, der hvor der ingen er i dag.”

Fra 2011 til 2012 er de danske indsamlingsorganisationers indtægter faldet med 116,6 millioner kroner, eller ca. 10 procent. Faldet skyldes især, at danskerne donerer færre penge til dem via indsamlinger, bidrag og kontingent.

»

Hvis denne verden ikke skal have bølger af håbløse mennesker fra Afrika eller andre ulande, der gør alt for at finde en form for lykke i Europa på de usleste vilkår, så skal vi skabe muligheder, der hvor der ingen er i dag.

s. 5

tendens Rejse

s. 6

Dannelsesrejsen er blevet

Polfoto

juli 2014

effektiviseret DANNELSESREJSE Unge rejser som aldrig før, men den klassiske dannelsesrejse, der handlede om at gennemgå en eksistentiel transformation og vende hjem med ny viden, er der ikke meget tilbage af. I stedet gælder det om at bygge sig selv op til en global karriere og om at effektivisere sit jeg og sit netværk af pia melander guilbert 54. så mange resultater giver søgningen #dannelsesrejse på det sociale medie instagram.

I virkeligheden er det ret få i betragtning af, at Instagram ellers er et ret populært medie for dannelsesrejsens målgruppe: De unge, der tager et sabbatår, inden de søger ind på en uddannelse. #højskole giver til sammenligning 4574 resultater. Hertil kommer en længere række emneord, hvori ”højskole” indgår. Men er det bare sammensætningen af ”dannelse” og ”rejse”, der klinger en anelse for H.C. Andersensk til de unges jargon, eller er der i virkeligheden tale om en helt anden type rejse, der handler om nogle helt andre værdier?

At rejse gør de unge i dag mere end nogensinde før, konstaterer Michael Atzen, som er marketingchef i Kilroy Danmark, der har specialiseret sig i rejser for unge og studerende. Og selvom det er de færreste af dem, der møder

op og siger ”Goddag, jeg vil gerne bestille en dannelsesrejse,” er den selvudviklende rejse stadig i høj kurs, pointerer han: ”Nogle har kun sat tre til fire uger

»

Det gælder om at bygge sig selv op til en global karriere, effektivisere sit jeg og sit netværk. I dag kan man simpelthen ikke tillade sig ikke at vide noget om de andre.

- sarah holst kjær, seniorforsker og etnolog

s. 7

tendens Rejser

s. 8

af, andre planlægger at være væk et halvt år, men det, der er tydeligt for den generation, vi ser lige nu, er, at de ved, hvad de vil, og ønsker at få sammensat en skræddersyet rejse, som byder på personlig udvikling, skubber til nogle grænser og kan hjælpe dem til at afklare hvilken vej, de skal gå, når de kommer hjem igen,” forklarer Michael Atzen, der især ser to tendenser inden for den moderne dannelsesrejse: ”Den ene er frivilligt arbejde, unge der gerne vil ud og arbejde med børn og unge i en anden verdensdel eller være med på et projekt med fokus på natur og miljø. Den anden handler primært om at skabe et netværk, være social med andre unge, mens man dyrker sin hobby, for eksempel ved at tage på længerevarende dykkerkurser eller surfkurser. Uanset hvilken type rejse, de unge vælger, er den typisk meget detaljeret planlagt hjemmefra modsat for bare femten år siden, hvor mange unge købte en enkeltbillet, boede på hostels rundt omkring og i højere grad bare tog af sted på eventyr.” en forkrøblet transformation For den klassiske dannelsesrejse, som især blev dyrket i 16-1700-tallet og frem til industrialiseringen i 1900-tallet, var tid og absorption vigtige elementer, påpeger Sarah Holst Kjær, der er seniorforsker og etnolog ved Agderforskning i Norge. ”Det var især kunstnere og videnskabsfolk, der drog ud med det formål at gennemgå en transformation, lade sig absorbere af det fremmede for så at vende tilbage til hjemlandet med ny viden om kultur, sprog eller litteratur, ” forklarer hun.

Som eksempel på den betydning, transformationen blev tillagt, fremhæver Sarah Holst Kjær den britiske feminist, forfatter og filosof Mary Wollenstonecraft, der i 1700-tallet beskrev, hvordan hendes dannelsesrejse

juli 2014

til Skandinavien havde ført hende fra sit ”girlhood” ind i sit ”womanhood.” ”I dag optræder det eksistentielle projekt i en lidt mere forkrøblet form.

De unge er under et stort politisk pres for at komme gennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt, og der er

»

Uanset hvilken type rejse, de unge vælger, er den typisk meget detaljeret planlagt hjemmefra modsat for bare femten år siden, hvor mange unge købte en enkeltbillet, boede på hostels rundt omkring og i højere grad bare tog af sted på eventyr.

være i kontakt med dem derhjemme, når vi rejser. ”Vi er på Facebook og sender sms´er, mens postkortet er ved at være en uddød genre på vores breddegrader.

Internettet og de sociale medier har dog også skabt en tryghed omkring det at drage ud. Vi har ikke længere den samme angst for det fremmede, hvilket også skyldes, at flyrejser i dag er så billige, at de fleste af os rejser to til tre gange om året.”

- michael atzen, marketingchef i kilroy danmark

Hvad handler dannelsesrejsen så om for de unge i dag? ”Om at udvide sin globale bevidsthed og opnå en større kulturforståelse.

Selvudviklingen tror jeg, det er så som så med, men kulturforståelse er eksploderet som fag. Det gælder om at bygge sig selv op til en global karriere, effektivisere sit jeg og sit netværk. I dag kan man simpelthen ikke tillade sig ikke at vide noget om de andre. I den globale interesse og ansvarlighed gemmer sig dog også et paradoks. De unge er storforbrugere af produkter, der er produceret under dårlige forhold i den tredje verden, og samtidig er de fuldt ud klar over det. Det er de færreste, der kaster sig ud i store oprør og protester. Snarere forsøger de at afhjælpe uligheden i verden gennem deres egne små projekter.”

ikke meget prestige på cv´et i at have været på dannelsesrejse, med mindre det tydeligt fremgår, at man har lavet noget karrierefremmende og ikke bare dalret rundt. En vigtig del af den klassiske dannelsesrejse var jo også, at man ikke vidste, hvordan den ville ende, eller hvad den ville føre med sig.

Uvisheden er ikke på samme måde en del af rejsen for nutidens unge.”

En anden hindring for absorptionen er ifølge Sarah Holst Kjær, at det i dag er blevet naturligt for os hele tiden at

den barmhjertige samaritaner Men hvorfor har de unge overhovedet brug for dannelsesrejsen i dag, hvis den ikke længere handler om den store indre udvikling? ”På en måde ligger svaret i selve spørgsmålet,” konstaterer Ulla Ambrosius Madsen, der er cand.pæd., lektor ved Roskilde Universitet og i gang med et stort forskningsprojekt om unges rejser til tredje verdenslande som en del af deres gymnasie- og efterskoleophold. Hun uddyber: ”Det handler netop om et forbrug,

s. 9

som vi selv har skabt. De unge tror, det er en del af det, man skal gøre, mens man er ung. Engang, jeg havde været med en gruppe unge til Afrika, sagde en af eleverne eksempelvis, at nu ville hun aldrig komme til at sidde på plejehjemmet og ærgre sig over, at hun

»

Jeg er overbevist om, at man kan blive lige så global af at tage højskole, følge en uddannelse eller bare sidde derhjem-me, hvis man sætter sig ind i, hvad det er for en tid, vi lever i og ikke kun tager udgangspunkt i sig selv.

- ulla ambrosius madsen, lektor på ruc aldrig kom til Afrika.”

Der er gået cv i den, mener Ulla Ambrosius Madsen. ”Der er opstået en diskurs om, at når de unge har været på dannelsesrejse, er de bedre kvalificerede til at forholde sig til globale problemstillinger.

Når man har været på dannelsesrejse, fremstår man som et ungt menneske, der følger tidens udfordringer og er global kompetent. Samtidig ser mange unge dannelsesrejsen som noget, de bør give sig selv lov til, når de har arbejdet hårdt, som de føler, at de har, når de for eksempel er færdige med

gymnasiet. De vil gerne have tid til at finde sig selv, og på dannelsesrejsen blandes det så med, at de gør noget, som, de mener, har et mere seriøst motiv, end hvis de bare tog ud og festede. ” Når unge tager ud i verden for at lave socialt arbejde, er der ifølge Ulla Ambrosius to motiver i det. For det første er de drevet af en ægte interesse for at gøre en forskel, fordi de er indignerede over den globale fattigdom, de ser. Under dette motiv ligger dog ofte også et behov for at fremstille sig selv som én, der gør en forskel, påpeger hun. ”Det er ikke fordi, jeg vil påstå, at unge mennesker ikke lærer noget af at tage på dannelsesrejse. Det gør de helt sikkert, men jeg synes, vi burde være mere opmærksomme på, hvad det er, der driver dem, og mere kritiske over for, om de er klædt godt nok på, når de tager afsted. Man kan sige, at der også går sociale medier i den. Når de unge lægger billeder ind og skriver beretninger om, hvad de oplever i en kontekst, der naturligvis er krævende og udfordrende, kommer det også nemt til at handle om, hvor god man selv er til at tackle den slags, og så flyttes fokus let fra, hvad det egentlig er, man står i for nogle problemstillinger. Hvad er det for historiske, politiske og økonomiske vilkår, der er i det land, man befinder sig i? Det glider ud af fokus til fordel for, hvordan man selv fremstår og fremtræder.”

Er det ikke bare sådan, det er at være ung? ”Det er der nogle, der vil sige, men jeg synes, det handler om den tid, vi er i i dag, hvor sociale medier efterhånden overtager mere og mere af den måde, vi kommunikerer på. Sat på spidsen ender det med, at det at gøre en forskel bliver noget, der mere er til ære for den, der tror, hun gør en forskel, end for den, som skulle kunne mærke forskellen. Og så går der også gåse-

hud i den, fordi det gælder om selv at fremstå som en, der kan klare noget ud over det sædvanlige og overskride sine egne grænser.”

Problemet er, at den større forståelse let går tabt, mener Ulla Ambrosius Madsen. ”Mange unge ved slet ikke, hvad det er for nogle historiske, politiske, religiøse og sociale forhold, der er i de lande, de rejser ud i. De mener, at de kommer med en viden om, hvordan verden burde se ud, og typisk kan de konstatere, at de unge, de møder, ikke er lige så kritiske og reflekterede som dem selv. Det vil de så gerne hjælpe dem til at blive, men de glemmer, at de unge, de møder, lever i en helt anden virkelighed.” ”I sidste ende er spørgsmålet, om dannelsesrejsen så har gjort dem mere globale, og om deres sociale engagement overhovedet er vokset af, at de har været ude og optræde som den barmhjertige samaritaner? Der kan være meget godt i en dannelsesrejse, men den er ikke nogen garanti for, at man får nogle kvalifikationer, man ikke kunne have fået andre steder. ” For eksempel ved at tage på højskole? ”Ja. Jeg er overbevist om, at man kan blive lige så global af at tage højskole, følge en uddannelse eller bare sidde derhjemme, hvis man sætter sig ind i, hvad det er for en tid, vi lever i, og ikke kun tager udgangspunkt i sig selv.”

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - Folkemødet 2014 - ifølge Lars Andreassen

Egå Ungdoms-Højskole & vidanserforlidt.dk

At Simon Krabbe fra Rødding Højskole kan observere Margrethe Vestager tage mobilbilleder af Martin Krasnik, der læser avis i græsset, mens Mads Rykind holder tale på hovedscenen. Hvorfor lytter hun ikke.

Venstres Ungdom på ungecampen, den politiske slagmark, som tror det er en liberal ret at holde fest hvor som helst, når som helst og så længe, man har lyst. Læs på lektien.

At jeg aldrig fandt ud af, om journalisten fra Radio24syv havde fundet – og hørt – folket på folkemødet.

genialt At der er så meget gratis mad og drikke. Mener i hvert fald en håndfuld fra Silkeborg Højskole.

Dansk Erhverv er gode til aftensmad, mens morgenmaden skal spises i Nordens telt. Og så i øvrigt at man kan stå i toilet-kø med en minister; det er sgu’ lighed.

At to elever fra en Københavnsk 8nde klasse er taget til Bornholm for at interviewe politikere om ligestilling. Jeg mødte dem, mens de talte med Pia Olsen Dyhr; og de kom før alle andre journalister, da Helle Thorning Schmidt var færdig med sin partiledertale på Cirkuspladsen.

juli 2014

forbyd

lars andreassen

Altså når vi nu skal bekæmpe madspild og gør en dyd ud af det, så burde det også være forbudt ikke at stille kurve op, som vi kan smide alle de gratis pantvand-flasker i, der blev delt ud på Folkemødet, når de var tømte.

træls

morsomt

s. 10

At politiet har slået deres telt op ved siden af Enhedslistens. Er det en tilfældighed? Har PET ikke fortalt dem, at liste Ø fremover vil liste de grundlæggende forandringer igennem, ikke revolutionere.

At en journalist fra Radio24syv efterlyste rigtige folk op til Folkemødet; sådan nogen, der ikke skulle til øen i embeds medfør.

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Hans Hauge Dr.phil. og lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. Fast kommentator på Jyllands-Posten Ove Korsgaard

Asser Amdisen

Lars Andreassen

Kærligheden det bedste middel Kærligheden er det bedste middel til integration. På den måde sker der en langsom integration af de forskellige nationer i EU. Det fører til familiesammenføringer og dobbeltsprogede børn Universitetet blev oprettet i København 1. juni 1479; der var 79 studerende: danske, norske, islandske, tyske og nederlandske. I 1477 var der også oprettet et i Uppsala. Men de studerende ville hellere sydpå til Italien eller Paris. De fik derfor et forbud mod at rejse de første to år. Siden den tid har studenterlivet været forbundet med at rejse rundt i Europa. Når f.eks. danske studerende kom til et universitet eller et Studium Generale, som de hed, blev de medlemmer af grupper, og disse grupper hed nationes. Det er her, vi finder oprindelsen til nationsbegrebet. Man rejste ud, og derud blev man dansk. Rejser gør folk nationale. Vi ved det: Nationalisme trives bedst i eksil.

Universiteterne var ikke steder, hvor dannelse var det vigtigste. De

kaldtes i England ”Schools of Vice”. Da man engang overvejede endnu et universitet i Danmark, blev Viborg foreslået, fordi der var sund luft og ikke så mange værtshuse. Når man i England opfordrede de studerende til at rejse til Frankrig, var det for, at de kunne blive dannede og lære gode manerer og lære fransk. Og Italien skulle de til for at få smag for kunst.

I midten af det 18. århundrede skete der dog det, at man begyndte at fraråde de studerende at tage på the Grand Tour, som det hed. Især John Locke var imod ”foreign travel”. Han fandt, det var spild af tid. Også Adam Smith kritiserede den store rejselyst i sin Wealth of Nations (1776). Bl.a. blev de studerende for gamle, hvis de skulle rejse rundt i så mange år. Locke ville ikke opdrage verdensborgere, men engelske gentlemen.

Ludvig Holberg tog også på sin Grand Tour. Han var i London, som ikke gjorde noget som helst indtryk på ham. Han fandt ud af, at de andre lande kun var interesserede i sig selv.

Hjemme var bedst, fandt han ud af.

Han blev national af at rejse ud, og derved minder han om vor tids studerende. De vil helst ikke studere i udlandet, men hvis de alligevel skal tilbringe et halvt år udenlands, vender de hjem og erkender, at det hele er meget bedre i Danmark. Kun nogle få bliver erasmus montanuser.

De romantiske kunstnere rejste også i flok især til Rom og banede vejen for masseturismen, men hverken

Kierkegaard eller Grundtvig er kendt for at rejse meget. De minder her om Immanuel Kant, der ikke forlod sit kære Königsberg. Kierkegaard rejste til Jylland og Berlin, mens Grundtvig tog et par gange til England. Det var ikke, fordi man ikke rejste. Grundtvigs to brødre døde i Guinea og Kierkegaards Regine tog til De vestindiske Øer.

Politikerne, der selv rejser konstant, ønsker altså, at de studerende skal rejse, men hvorfor? Studerende opfordres især til at rejse til andre EU-lande.

Hvilken interesse har EU i de mange udvekslingsprogrammer? De læser de samme bøger og siger det samme overalt i verden, hvis vi ser bort fra taleban-lignende institutioner. En universitetsstuderende føler sig hjemme på et andet universitet. Der sker ingen dannelsesproces ved studenterudvekslinger, for universiteter har det med at ligne hinanden til forveksling.

Kærlighed er svaret. De skal finde en kæreste i et andet land, for kærligheden er et godt middel til integration.

På den måde sker der en langsom integration af de forskellige nationer i EU. Det fører til familiesammenføringer og dobbeltsprogede børn. Studierejserne har samme funktion, som værnepligten havde før i tiden. Man sendte unge mænd fra Nordjylland til Lolland, og der mødte de en pige. Der knyttedes familiebånd mellem regionerne inden for nationen. Med disse rejser knyttes de europæiske nationer sammen til en. Rejserne skal bidrage til en fælles europæisk kultur.

s.s.11 11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Uddrag fra Christina Hagen: White Girl, Digte, Gyldendal 2012 Christina Hagen (F. 1980). Dansk forfatter, uddannet fra Forfatterskolen i 2006. Digtsamlingen White Girl er en fiktionalisering af postkort skrevet af danske, hvide turister – bl.a. fra elever på Silkeborg Højskole.

9

90597_white girl_1k.indd 9

juli 2014

19-­02-­2012 10:48:18

s. 13

Til den menneske i den land, der mig lade sidde på trappe og falde i søvn med den sygdom. Jeg ikke orke kalde efter hjælp. Jeg bare sidde ryste over hele krop og tænke på den mand der-­ hjemme, han mig ikke vil ringe, han mig ikke vil skrive. Han bare ignorere den opkald og gå i by hver nat og more sig med anden dame. Han bare tage på arbejde og ikke huske mig i frem-­ med land, og jeg måske den barn i maven har, men jeg ham ikke ringe og forstyrre. Men du ligeglad. Du mig gå forbi, selvom du se, jeg græde. Du bare den flødebolle spise med fami-­ lie på udflugt. Du tænke: „White Girl, hun sig klare. Hun sikkert bare narko har spist. Hun sikkert bare fuld og kneppe for mange mænd.“ Jeg så fortælle dig: Jeg næsten gå tilbage min hotel og hænge mig i den strop. Du fuld af ra-­ cisme. Din hjerte er en sten.

10

90597_white girl_1k.indd 10

19-­02-­2012 10:48:18

tendens Portræt af Folkemødet

s. 14

SET

OG HØRT - på Folkemødet

REPORTAGE Folkemødet blev igen med massiv højskoletilstedeværelse.

Alt mellem blev diskuteret i en indholdsmættet, festlig og folkelig ramme.

Højskolebladet har samlet lidt forskellige alternative indtryk fra fire dage på Bornholm sammensat af andreas harbsmeier foto: janne bavnhøj

juli 2014

Manu Sareen stoppes af politiet for at sende af ulovlige ”lucky Baloons” ud over Bornholm. ”Er der flere?”, råber han, da politiet er gået.

PÅ FOLKEMØDET

Folkemødet 2014 bød på i alt 2.141 debatter og arrangementer.

Besøgstal i alt: Torsdag: Mindst 20.000 Fredag: Op mod 30.000 Lørdag: 35.000 Søndag: 6-7000 I alt omkring 91.000 personer over de fire dage eller i gennemsnit ca. 22.800 personer.

Tallene er skønnet af politiet og Folkemødesekretariatet.

Fra torsdag til fredag blev #fmdk brugt 13.000 gange på de sociale medier .

Højskolerne på Folkemødet: 185 elever/lærere fra 17 højskoler køre med bus til Folkemødet.

9 højskoler medvirkede aktivt med indhold til programmet.

Højskolerne var generelt meget synlige i kraft af placering på Talerstolen, Folkekøkken, elever med T-shirts.

3 højskoler bidrog med at lave mad til Højskolernes Folkekøkken, hvor der fredag og lørdag blev langet 1.200 kuverter over disken.

En medietype, der har fået lidt for mange gratis fadøl, kommer væltende ud af busk: ”Aargh, jeg kan ikke holde den her diskurs ud om, at vi hele tiden skal drikke øl!”

Ask Rostrup, DR, til Anders Langballe, DR: ”Hvad laver alle de små ligegyldige organisationer her? Dansk Amatørfiskerforening er her! But why? Skrid dog hjem!”

Fortvivlede PET-folk troppede op på Folkemødets sekretariat: ”Ved I, hvor Helle ThorningSchmidt er henne?”

s. 15

tendens Portræt af Folkemødet

s. 16

”Jeg har en politiker med til festen. Så kan jeg få gratis fadøl, ik?” ”Jo, hvem er han folketingspolitiker for?” ”Han siger, han vil stille op for Alternativet.”

juli 2014

”Ved du hvor Folkemødets officielle mødetelt er i Danchells Anlæg?”.

Person, der forsøger at finde Højskolernes Folkekøkken.

”Den bedste Djøfstortion nogensinde”. DRjournalist som aldrig kom videre end Gæstgivergården, hvor Politiken holdt til, og DR’s eget område på havnen.

»

Jeg kom til Danmark fra Afghanistan som 5 årig.

Jeg blev smidt ud af skolen som 13 årig, sendt på opholdssted, boede der i to år sammen med andre kriminelle unge, kom hjem som en endnu hårdere kriminel, begyndte at blive involveret i bandekriminalitet og blev anerkendt og respekteret for volden og de penge, jeg kunne tjene. Jeg havnede gentagende gange i fængsel, og min sidste dom på 3,5 år fængsel blev afsonet for 2 år siden, hvoraf 8 måneder havde været i isolation. Så fik jeg muligheden for at komme på højskole. På højskolen oplevede jeg et fællesskab, som ikke byggede på, hvad jeg kunne begå af kriminalitet, ikke byggede på vold, men hvor jeg blev bedømt som det individ, jeg er. Jeg fik muligheden for at få en ny position.

Der var elever og lærere, der stolede på mig. Gennem mødet med de andre elever fik jeg sociale kompetencer, evnen til at tale og lytte uden brugen af vold, jeg fik muligheden for at fordybe mig i socialt arbejde, jeg fik mulighed for at holde foredrag, at kunne udtrykke mig. Jeg fik en platform, hvor jeg kunne ændre på den verden, jeg tidligere havde hadet, som havde givet op på mig og jeg på den. Jeg gik fra at sige fuck systemet til i stigende grad at kunne omfavne samfundet og mennesker omkring mig. Fra at være en skamplet på familien kunne jeg begynde at se lys for enden af tunnelen, mine forældre kunne nu være stolte af mig, og jeg kunne nu være en positiv rollemodel for andre unge.

- safi, tidligere bandemedlem og tidligere elev på grundtvigs højskole taler fra hovedscenen på folkemødet under ”et kvarters højskole”.

s. 17

Twitter - er det foretrukne medie på Folkemødet.

Har lige spist det bedste måltid på #fmdk: #Suhrsmadakademiet’s suveræne local burger i #højfm’s telt #spisbornholm - Transportminister Magnus Heunicke på twitter: ”Samfundsdebatten er som metroen. Skinnerne er lagt på forhånd og togene er førerløse. Vi har brug for en genstart”.

- Jørgen Carlsen i debat med Sofie Carsten Nielsen, Ove Kaj Pedersen og om dannelse i konkurrencestaten i Højskolernes Folkekøkken.

En noget sky Tim Christensen på Hovedscenen: ”Jeg vil altså ikke filmes”

debat Bøger

s. 18

Hvad gør jeg i dette klasseværelse?

BOGKRITIK Uren pædagogik 2 fortsætter, hvor 1’eren slap i sin kritik af tidens uddannelsespolitik og evidensbaserede og evaluerbare metoder. Denne gang har redaktørerne dog lukket deres kritikere inden for af jonas møller På Folkemødet i juni overværede jeg en debat om konkurrencestaten med bl.a. højskoleforstander Jørgen Carlsen og professor v. CBS Ove Kaj Pedersen.

Carlsen priste i sit indlæg Ove Kaj Pedersen for dennes analyse af bevægelsen fra velfærdsstat til konkurrencestat, hvor han ifølge Carlsen tydeligt og overbevisende afslører det syndefald, der har fundet sted i det danske uddannelsessystem. Paradiset var de gode gamle dage, hvor Carlsen som studerende under den navnkundige professor Sløk på idéhistorie i Århus oplevede, hvad der vindes ved at vise forskere og studerende tillid og give dem frihed til at forundres, fordybe og forvilde sig.

Men Ove Kaj Pedersen gengældte ikke Carlsens komplimenter. Tværtimod blev Testrup-forstanderen beskyldt for at mytologisere fortiden og helt se bort fra fakta og den historiske udvikling, der har ført os fra velfærdsstat til konkurrencestaten som et vilkår, vi – om vi vil eller ej – bliver nødt til at forholde os til. Når jeg refererer debatten fra Bornholm her, er det fordi både Carlsen og Pedersen optræder i antologien Uren Pædagogik 2, og fordi deres diskussion indrammer de uddannelsespolitiske og pædagogiske stridigheder, som de to bøger er et offensivt indlæg i. den urene dagsorden Lene Tanggaard, Thomas Aastrup Rømer og Svend Brinkmann redigerede og var bagmænd for den første omgang urenhed i 2011 og er det igen

juli 2014

i opfølgeren. Begge bøger rummer en skarp kritik af neoliberalismens og new public management-teoriernes indtog i uddannelsespolitikken og den pædagogiske forskning, der fra at handle om normative mål, det at ville noget med nogen, nu primært drejer sig om evidensbaserede og evaluerbare metoder, der med inspiration fra sundhedsvidenskaben kan sikre, at læring – på samme måde som en pille kan kurere en patient – med garanti finder sted.

Og samtidig kan kontrolleres og styres fra politisk hold, så pædagogikken kan fungere som et effektivt finanspolitisk værktøj.

Denne tendens kalder ifølge redaktørerne på en uren pædagogik og en

»

Man kan som pædagog eller lærer aldrig se bort fra den kontekst, undervisningen finder sted i.

Mens kroppe reagerer nogenlunde forudsigeligt i en medicinsk sammenhæng, reagerer mennesker langt fra mekanisk i et læringsrum.

Uren pædagogik 2 Af Lene Tanggaard, Thomas Aastrup Rømer og Svend Brinkmann (red.)

Forlaget Klim 2014 270 sider, kr. 289,-

uren videnskab, hvor pædagogikkens metode aldrig kan løsrives fra dens indhold og forankring i kulturelle, etiske og politiske processer. Man kan som pædagog eller lærer aldrig se bort fra den kontekst, undervisningen finder sted i. Mens kroppe reagerer nogenlunde forudsigeligt i en medicinsk sammenhæng, reagerer mennesker langt fra mekanisk i et læringsrum.

Mennesker er ikke maskiner, men interagerende, sproglige, fortolkende, kropslige individer, hvilket betyder, at den pædagogiske praksis altid er uren, konkret og åben. Denne urene dagsorden er yderst interessant at spejle i

en højskolesammenhæng, hvor netop åbenheden, spontaniteten og konteksten er altafgørende for underviseren, der ikke kan støtte sig op ad pensum, eksamen og karakterer, men hele tiden må legitimere indholdet ved at gøre det vedkommende og levende for de konkrete elever, der er til stede her og nu. den svære 2’er Der er masser at komme efter i Uren Pædagogik 2, der kommer vidt omkring skole- og uddannelsessystemet fra børnehavepædagogik (Karsten Tuft), folkeskolen og læreruddannelsen (Peter Kemp og Leo Komischke-Konnerup) over universitetspædagogik (Klaus Nielsen og Søren S.E. Bengtsen) til generelle overvejelser over forholdet mellem uddannelsespolitik, forskning og pædagogisk praksis (Steen Nepper Larsen og Ove Kaj Pedersen).

Svend Brinkmann adresserer med et skarpt kritisk blik sygeliggørelsen af dem, der ikke lever op til tidens lærings- og uddannelseskrav, mens Lene Tanggaard lægger ud med at underbygge urenhedens pædagogik i en artikel, der kalder på besindelse i forhold til de konceptpædagogikker, der påstår at kunne sikre effektiv læring i ethvert klasseværelse.

Kritikken af den urene pædagogik kommer primært fra Stefan Hermann, der i artiklen ”Et rent snit” på overbevisende og grundig vis stikker fingeren ind de steder, hvor det gør ondt. Især anklager han ’de urene’ for at gå fra kritik af diskursive udsagn om pædagogisk praksis til at fælde dom over selve den pædagogiske praksis. At der gennemføres nationale test i folkeskolen med henblik på at styrke konkurrenceevnen, anfører Hermann, betyder ikke nødvendigvis, at alle lærere pludselig ser skolens og deres praksis formål som værende lig med at levere soldater til konkurrencestaten. Det har Hermann jo ret i, men det betyder omvendt heller ikke, at tests ikke har en effekt på undervisningens karakter, som det er værd at være opmærksom på og kritisk over for.

Hermann lægger ikke skjul på, at den kritiske analyse af den urene pædagogik er hans ærinde, men det ville være interessant, om han selv, som rektor for en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner, ville bekende kulør i diskussionen om pædagogikkens mål og midler.

enfant terrible Artiklernes kritik af den aktuelle uddannelsespolitik og de dertil hørende styringsmekanismer er yderst markant og illustrerer tydeligt den voksende og efterhånden bitre utilfredshed, der vokser nede fra. Konflikten mellem ledelse og personale på Aarhus Universitet og folkeskolereformen og lærerlockouten er vel de mest prægnante eksempler på det voldsomme gab, der er opstået mellem den førte politik og de praktikere, der skal føre den ud i virkeligheden.

Den mest kompromisløse af kritikerne er uden sammenligning Thomas Aastrup Rømer. Lektoren fra DPU er med sine velskrevne og grænsende til konspiratoriske facebook-udladninger mod navngivne politikere og forskere, der i Rømers optik inkarnerer pædagogikkens syndefald, ved at udvikle sig til dansk pædagogiks enfant terrible.

Han har her begået et yderst veloplagt filosofisk essay, hvor han tager urenheden på sig og via Heideggers smukt beskidte metaforer kaster lys over dét, pædagogikken i virkeligheden handler om. Noget af det er langt ude overfortolkende, men skriften, indignationen og kærligheden til sagen lyser op og overskygger de resterende indlægs mere kølige, akademiske form, der hele vejen rundt gemmer på solidt og interessant indhold, men nogle gange mangler den lidenskab og den urenhed, de skriver om, og som alle undervisere ved er altafgørende, hvis du vil nå dine elever. uddannelse først, dannelse så?

Dette møde mellem læreren og eleven – som også Carlsen dygtigt causerer over – hvor læreren må stille sig selv spørgsmålet: hvad gør jeg i dette klasseværelse? kalder Ove Kaj Pedersen for ”det etiske øjeblik”, og han viser i sin artikel, hvordan dette øjeblik altid har gjort sig gældende i skolen, men at det tillige altid har været udsat for statslig styring og overvågning. Skolen har det formål, staten bestemmer. Bevægelsen fra velfærdsstatens fokus på dannelse til livet hen imod konkurrencestatens prioritering af uddannelse til arbejdslivet er en historisk nødvendighed. Det betyder dog ikke, at det ikke kan være anderledes fremover.

Forholdet mellem dannelse og uddannelse står forsat til diskussion, og alle, der gerne vil have noget at skulle have sagt, bør læse denne bog.

Bogkort s. 19

asta Grundtvigs forhold til kvinderne i hans liv er ganske godt beskrevet, både af ham selv og andre. Men næppe lige så grundigt som det er tilfældet med udgivelsen: Asta Grundtvig. Liv og virke – slægt og venner. 1826-90. Det er Grundtvigs tredje kone og hendes liv, der rulles ud. Og det gøres i tekst med ekstrem omhu af lokalhistoriker Knud Søndergaard – og i billeder af den forbløffende aktive højskolemand Lars Thorkild Bjørn, som nogen vil kende som skribent af ”De navnkundige” her i Højskolebladet.

Bogen, der er udgivet af Vartov, dokumenterer Astas liv – ikke mindst ægteskabet med den 43 år ældre N.F.S. Har man sans for grundighed – og ”grundtvighed” – er der oceaner af godt stof at hente. lyserøde elefanter Og vi bliver på en måde inden for temaet. Tidligere kulturminister Jytte Hilden har sammen med journalisterne Lene Frøslev og Kate Bluhme taget initiativ til projektet 99 lyserøde elefanter. Her præsenteres 99 kvinder/ lyserøde elefanter, der på den ene eller den anden måde har været meget synlige og besiddet magtfulde positioner.

Vi starter med Nina Bang og slutter med Helle Thorning-Schmidt.

Anledningen til bogen er dobbelt – dels 90-året for udnævnelsen af Nina Bang til Danmarks første kvindelige minister – dels næste års markering af 100-året for grundloven anno 1914.

Som bekendt fik kvinder valgret ved den lejlighed. Tanken er så, at man til næste år kårer lyserød elefant nr. 100.

Det ser vi frem til. /ah

højskole Højskolen kort

s. 20

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

den store stemme fra grønland Koncert i Koncerthuset Højskolen Marielyst med Rasmus Lyberth. Rasmus besidder en ganske speciel evne til at formidle de dramatisk, storslåede og kontrastfyldte fortællinger, der både findes i Grønlands natur og menneskeskæbner.

21. juli på Højskolen Marielyst nietzsche som dannelsestænker Ved Lars Christiansen ph.d., skribent, og oversætter. Litteraturanmelder ved Kristelig Dagblad og medlem af Rønshovedgruppen.

Den 24. juli på Rønshoved Højskole masterdrummer - vestafrikansk trommeshow Forrygende og fængende vestafrikansk trommeshow, som involverer alle deltagere med klap & dansetrin og får enhver i gang til en sjov og svedig stund, hvor livsglæde, spontanitet og kropslig udfoldelse er hovedpunkter på dagsordenen.

Den 22. juli 2014 på Brenderup Højskole koncert med dr pigekoret DR Pigekoret er ikke bare et af Danmarks, men også et af verdens bedste koncertkor. Denne koncert vil bestå primært af korets kernerepertoire - de danske sange. Koret ledes af dirigent Phillip Faber.

Den 10. august på Engelsholm Højskole

juli 2014

”Jeg hører til generationen, der læste Khalil Gibrans Profeten og syntes, vi havde fundet verdens visdom. Men én eneste bog, der rummer det hele?

Højskolesangbogen, tror jeg. Den rummer dybde og lethed, livsvisdom, trøst og glæde nok til, at den kan være en værdig rejseledsager gennem livet.”

DR’s nye kulturdirektør Tine Smedegaard Andersen i Information d. 7. juni

korte kurser for 60+ Højskolernes korte kurser er for alle – men mest for kvinder over 60. Det viser i hvert fald statistikken over, hvem der tager på højskolernes korte kurser. I skoleåret 2012/13 var 59 % fyldt 60 år.

”Men det ligger næppe lige om hjørnet, at Kulturministeriet indtager rollen som landets koordinerende politiske centrum”. Det siger måske ikke så lidt om Danmarks åndelige velbefindende.”

Forstander Jørgen Carlsen i Kristeligt Dagblad d. 10. juni

60 +

”Gamle socialfaglige dyder som kontakt og relation, tryghed og kontinuitet og ikke mindst koordinering er i dag sat helt uden for døren. Gode, afprøvede tiltag som at få en personlig rådgiver, højskoleophold, revalidering og lignende er stort set ikkeeksisterende - pengene går i stedet til betaling af andre aktører, som ikke yder noget, der kommer i nærheden af disse faglige dyder.”

Socialrådgiver Dorthe Nielsen i en Kronik i Information d. 3. juni

Køns- og aldersfordeling hos kursister på korte kurser 2012/13

55-59 år 50-54 år 45-49 år 40-44 år 35-39 år 30-34 år 25-29 år 20-24 år 15-19 år Kvinder

Mænd

Kilde: Lange Analyser / FFD

Europæisk højskole

Forstander Peter Buhrmann og Højskolen Østersøen står bag et projekt, der skal forsøge at etablere en fælles europæisk højskole. Projektet skal åbne muligheder for en EU-højskolelov, der økonomisk skal understøtte højskoleinitiativer på tværs af europæiske lande økonomisk.

Man har længe efterlyst en bred, fælles europæisk offentlighed. Ifølge Peter Buhrmann mødes de europæiske lande kun på top-niveau, og der er brug for et forum, hvor unge europæere kan være samlet gennem længere tid, for at skabe grobund for en fælles folkelig europæisk identitet, ligesom den danske højskolebevægelse historisk set har gjort det i Danmark.

Hen over de kommende år skal en lang række elever mødes på lokaliteter i Slovenien, Spanien, Tyskland og Danmark på et samlet 4-måneders højskolekursus. Efter højskolekurset er det tanken, at de unge får et job. Der er allerede lavet aftale om 150 stillinger i den østrigske skisports- og turistindustri.

Jægersoldater på vej

Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg har i direkte dialog med Jægerkorpsets ”Training Wing” udviklet et nyt forløb, som skal højne niveauet blandt ansøgerne til Jægerkorpset.

Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg lancerer nu et pilotprojekt med Jægerkorpset, hvor ansøgere til korpset i et veltilrettelagt forløb kan udvikle sig både fysisk, bogligt og menneskeligt.

For at blive jægersoldat skal man have en militæruddannelse med boglige kvalifikationer svarende til minimum sergentniveau. Men selv om man har gode færdigheder som soldat, er det ikke sikkert, man kan gå igennem optagelsesprøverne til jægeruddannelsen. ”Det er ikke nok at være ekstremt udholdende fysisk. For at blive en god jægersoldat, skal du kende dig selv og forstå, hvordan du reagerer i forskellige situationer, ligesom du skal have indblik i og forståelse for andre menneskers handlemønstre, forklarer Jens Therkildsen, der udover at være underviser på Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg fungerer som koordinator på det nye aspirantforløb.

Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg har gennem 10 år haft en aspirantlinje for kommende politielever. Og det er de positive erfaringer her fra, som har været med til at danne grundlag for det nye jæger-forløb.

s. 21

Nyt med småt Ro på Jaruplund Efter megen frem og tilbage og konflikt er der nu igen ro om arbejdet med Jaruplund Højskole. Højskolens bestyrelse og Skoleforeningen i Sydslesvig er nu enige om, hvorledes forløbet med at ansætte en ny forstander til højskolen skal forløbe.

Måske, måske ikke En arbejdsgruppe meldte ud, at de ville arbejde hen imod at genetablere Danebod Højskole. Det arbejde er nu sat i bero igen, da det ser ud til, at Danebod vil blive genåbnet som efterskole.

Forstander på Kronborg I august løber HamletScenen og Shakespeare Festival at Hamlets Castle af stablen på Kronborg Slot i Helsingør. Blandt andet med en stort anlagt koncert.

En af koncertens solister er høj-skoleforstander Søren Launbjerg fra Den Internationale Højskole i Helsingør.

højskole HB undersøger

s. 22

Rejser skal have en idé REJSEFEBER Tilbud om rejser til fede steder rundt om i verden skal gøre højskolerne attraktive for unge med rejselyst. Men studierejserne skal ikke blot væreet trækplaster. Der skal bedrives højskole på rejserne af andreas harbsmeier

Polfoto

kina, new york, albanien, barce lona, brasilien, myanmar, canada, new zealand, ghana.

Mange højskoler udbyder rejser til eksotiske rejsemål som en integreret del af et højskoleophold. Mange kommende elever vælger også højskole alt efter, hvilken rejse der bliver udbudt.

Og det til trods for, at rejsen gør højskoleopholdet markant dyrere.

Mens studieture på gymnasiet som oftest handler om at ”ryste eleverne sammen”, er ambitionerne for højskolernes studierejser større. Eller bør i hvert fald være det.

juli 2014

Sara Mortensen, der er nyansat international konsulent i Folkehøjskolernes Forening og tidligere stod i spidsen for linjen ”Verden brænder” på Krogerup Højskole, der indeholdt omfattende rejseaktivitet, mener, at man som højskole skal være meget opmærksom på, hvorfor man egentlig tager afsted: ”Der må være et udgangspunkt for, at man tager afsted. Hvorfor kunne man ikke lige så godt blive på højskolen? Det bør man overveje hver gang, man arrangerer en rejse.” ”Som international konsulent, der har en interesse i at styrke den globale

bevidsthed på højskolerne, mener jeg, at det er helt oplagt, at et centralt element er det at møde det anderledes, når man rejser ud. Det er ikke en turisttur. Det er en pædagogisk organiseret højskolerejse.” fra dannelse til oplevelse Tidligere handlede studieture – både på højskoler og i gymnasiet – om at give den enkelte elev muligheden for at opleve et andet land og en anden kultur, fordi det ikke var almindeligt at rejse. Sådan er det ikke længere. Tiden er løbet fra den dannelsesfunktion.

s. 23

Den gode studierejse Det gør eleverne alligevel selv i dag.

De har rejst mange gange med deres forældre eller med venner. Derfor skal de have noget andet.

På Gerlev Idrætshøjskole er de meget opmærksomme på, at det fortsat er højskole, der bedrives, selv om eleverne er i en anden sammenhæng.

Samuel Westarp, der ind til for nylig var friluftslærer på Gerlev Idrætshøjskole, stod blandt andet for ture til Sardinien og Serbien. Han fortæller, at det har været vigtigt for højskolen, at rejserne ikke var turistture, men netop højskole. ”Vi har prioriteret at undgå at bo på hotel – for at få kostskolelivet med, hvor man er fælles om nogle opgaver.

At få skabt nogle fælles hverdagsopgaver som en del af det at være på tur.”

Turene til Serbien har været med parkour-holdet. Men hvorfor skal man tage til Serbien for at dyrke parkour?

Kan man ikke gøre det i Danmark? ”Der er gode muligheder for at dyrke parkour i Serbien. Der er et stort miljø omkring det. Men det selvfølgelig kombination af at se et andet sted og opleve en anden kultur – man spiser noget andet mad, man bor et andet sted – og at faciliteterne og menneskene inden for det særlige faglige felt er anderledes og bedre, end vi kunne få det i fx København,” fortæller Samuel.

Gerlevs fællestur, der i år gik til Tjekkiet, har dog primært til formål at ryste eleverne sammen: ”Det handler om, at de lærer hinanden at kende på tværs at de hold, som de har valgt sig ind på. Det kan rejsen være med til at styrke,” forklarer Sebastian Westarp. rejsemål som markedsføring Når den enkelte højskole skal tiltrække elever til højskolens lange kurser, er det at kunne tilbyde en rejse et særde-

les godt argument. Også selv om det betyder øget pris for eleverne. For rejser i Europa skal eleverne typisk lægge 3-5000 kr. oven i prisen på opholdet.

For destinationer uden for Europa som Kina, New York skal eleverne lægge op til 10.000 oven i.

»

Der må være et udgangspunkt for, at man tager afsted. Hvorfor kunne man ikke lige så godt blive på højskolen? Det bør man overveje hver gang, man arrangerer en rejse.

- sara mortensen, international konsulent i folkehøjskolernes forening Samuel Westarp har nogle gange været overrasket over, at de unge elever vil betale så mange penge for at deltage på rejserne. Omvendt er han sikker på, at rejserne er et godt argument over for eleverne, når de skal vælge hvilken højskole, de skal gå på.

Tænk rejsen som en integreret del af et undervisningsforløb Jo mere man kan tænke rejsen ind som del af et undervisningsforløb, jo bedre.

Det kan også være ved at tage noget af den almindelige undervisning med på rejsen. Tag om man så må sige klasseværelset med. Alene de anderledes omgivelser vil give helt nye perspektiver på undervisningen.

God research og lokale samarbejdspartner For at kunne lære et nyt sted rigtig at kende er det vigtigt at researchen er gjort ordenligt. Det kan virke indlysende, men bliver ofte glemt. Find lokale samarbejdspartnere, der kan skaffe adgang til noget særligt eller nogle særlige mennesker.

Involvering Eleverne skal være med til at skabe rejsen og ikke bare følge underviseren eller guiden. De skal være ansvarlige for mindre dele af turen. Fx holde oplæg eller få ansvar for at stå for en bestemt del af programmet.

Arrangér én-til-én-møder Når man er af sted som gruppe, er det rigtig vigtigt, at den enkelte elev også møder nogle andre på egen hånd. Sæt den type møder op for eleverne. Fx ved at de er privat indkvarteret enkeltvis – i hvert fald i nogle dage ad gangen.

Husk røre-gøre Samtale er godt, men handlinger er også vigtige. Sørg derfor for, at der er planlagt aktiviteter, der indebærer at gøre noget – fysisk – eller skabe noget.

Anbefalet af Sara Mortensen, konsulent i FFD

højskole Tæt på

Lektien fra

s. 24

juli 2014

Myanmar

REPORTAGE Højskolelev Emma Krøner Frandsen har været i Myanmar. Det gav anledning til at sætte Danmark i kritisk perspektiv: Der bliver stillet for få spørgsmålstegn til vækstparadigmet i det danske samfund, selvom vi bliver undervist i at forholde os kritisk til medier og informationer af emma krøner frandsen, højskoleelev på krogerup højskoles verden brænder-linje i foråret foto: selma bjerre-bertelsen

Tænker jeg på mig selv, har jeg altid følt, at det danske skolesystem har uddannet mig godt, og at jeg er blevet rustet til at forholde mig kritisk og stille spørgsmål til undervisning og medier. Alligevel føler jeg, at det først er nu inden for de sidste par måneder, at tanker om muligheden for en anden livsanskuelse for alvor er dukket op hos mig.

De startede så småt efter, at jeg er begyndt på højskole, hvor jeg har et fag, der beskæftiger sig med globalisering og ansvarstagen i samfundet.

Vi har rejst i Myanmar med fokus på netop disse ting i forbindelse med den demokratiseringsproces, som foregår i landet netop nu. Her i Myanmar er der så meget opmærksomhed på, at befolkningen skal lære at tænke kritisk, så de kan forholde sig kritisk til et diktatur og et militærstyre. De skal lære at stille spørgsmål. Lære at der er flere sandheder i hver enkelt

»

For er vi ikke ved at nå et punkt, hvor vi skal være tilfredse med det, vi har? sandhed. Vi kan kun give dem ret og klappe i vores demokratihænder over, at de endelig er ved at gå i demokratiets retning og blive mere kritiske. Men tilbage i Danmark føler jeg, at den kritiske tænkning er gået i stå. verden er foranderlig Jeg tror, det er fordi, vi har et samfund, som er så hårdt bundet op på nogle normer som fx demokrati og tillid til pengesystemet, at vi slet ikke kan fore-

s. 25

tendens Tæt på

s. 26

stille os det anderledes. På en måde sker det modsatte af kritisk tænkning.

Hvis man bliver så bundet, at man ikke kan se andre muligheder end det eksisterende. Selvom demokrati har rigtig mange gode sider, er det vigtigt at blive ved med at diskutere og forholde sig aktivt til det. Glemmer man at se verden som foranderlig og som noget, der hele tiden er i udvikling, er der noget galt. I det øjeblik er man endnu mere blind, og noget større får magten over en. Ikke kun i forhold til et styre, som i Myanmar, men lige så høj grad i forhold til livsanskuelser.

Politik i dag handler så meget om, om noget kan betale sig økonomisk eller ej. Kan det ikke det, bliver det hurtigt fejet af bordet. At indføre en betalingsring i København kan for mange virke som en belastning og udgift. Men hvis man indfører den med det formål at mindske trafikken og derved forureningen i byen, er det samtidig en kæmpe fordel. Det er altid de økonomiske argumenter, som ender med at trumfe, selvom argumenter som miljø, socialt ansvar og velfærd er oppe at vende som modargumenter.

Der er brug for en diskursændring.

Der er brug for, at mere bløde værdier som miljø og etisk og moralsk ansvar får mere vægt. omstilling Er vi ikke ved at nå et punkt, hvor vi skal være tilfredse med det, vi har?

Journalist Jørgen Steen Nielsen nævner i sin bog Den Store Omstilling, hvor meget vækst fylder i vores bevidsthed.

Han taler bl.a. om, hvordan det forventes, at vores levestandard bliver ved med at stige. Vores bedsteforældre har det bedre end vores oldeforældre, og vores forældre har det bedre end vores bedsteforældre. Skal vi så også have det bedre end vores forældre? Er det i stedet ved at være nu, at vi bør stoppe op og kigge os omkring og tænke: Nu behøver vi ikke at få det bedre. Er det at have det godt overhovedet lig med høj levestandard, eller mangler vi i virkeligheden noget andet?

juli 2014

»

Det er let nok at sige, at et land som Myanmar skal have mere demokrati. Vi kan alle blive enige om, at selvfølgelig skal der ikke være undertrykkelse og diktatur i landet, og alle menneskerettigheder skal overholdes. Så selvfølgelig er det godt, at befolkningen lærer kritisk tænkning i forhold til udviklingen i deres land.

Men jeg synes ikke kun, at det relaterer sig til en styreform. Men også til en livsform. En livsstil.

En livsanskuelse.

Økosystemet er i fare og har været det i mange år. Målinger viser, hvordan Vestens øgede forbrug hænger sammen med stigende CO2-udslip. Vi ved godt, at der er brug for forandring nu med det samme, og alligevel sker der ikke noget. Forhandlinger mellem verdens lande går i hårdknude pga. forskellige værdier og interesser. Mens man spilder kostbar tid og prøver at finde på løsninger, fortsætter overforbruget og CO2-udslippet.

For det er let nok at sige, at et land

s. 27

som Myanmar skal have mere demokrati. Vi kan alle blive enige om, at selvfølgelig skal der ikke være undertrykkelse og diktatur i landet, og alle menneskerettigheder skal overholdes.

Så selvfølgelig er det godt, at befolkningen lærer kritisk tænkning i forhold til udviklingen i deres land. Men jeg synes ikke kun, at det relaterer sig til en styreform. Men også til en livsform.

En livsstil. En livsanskuelse.

Jørgen Steen Nielsen nævner ideen om at gå tilbage til mindre lokalsamfund og blive mere bæredygtige og selvforsynende. Det er måske ikke en mulighed for alle lige nu og en ekstrem løsning for mange. Men tanken bag synes jeg er rigtig fin. Spørgsmålet er,

om vi er klar til at slække på goderne og tage den dyrere løsning, hvis det er mere miljørigtigt.

Vestens levestandard og forbrug er højere end alle andres. Før vi kan blive rigtig sure på fx kineserne over, at de ikke gør nok for at mindske deres CO2-udslip, bliver vi vel nødt til at se på os selv og være det gode eksempel.

Hvis ikke vi med den bedst udviklede teknologi og største rigdom gør noget, tror jeg ikke, vi skal forvente, at det kommer andre steder fra.

Det er svært at forestille sig, at nogen ville gøre de her ting, for det kan jo ikke betale sig. Måske er det mere et spørgsmål om, hvad det betyder, at ”noget kan betale sig”. For

miljømæssigt, ansvarsmæssigt, rent behovsmæssigt har vi ikke brug for det forbrugssamfund, vi har nu. Med de briller vil det godt kunne betale sig at ændre livsanskuelse. Alle de systemer, vi har i verden, er menneskeskabte.

Derfor kan alle systemer også ændres af mennesker. Det skal vi huske.

Klar til at blive klogere?

Højskolepædagogisk uddannelse - 2015 HPU er et 1-årigt uddannelsesforløb, der udbydes af FFD. Højskolepædagogisk Uddannelse har som formål at styrke højskolelæreren på tre niveauer: - Som underviser og kostskolelærer - Som deltager og medansvarlig i skolens udvikling - Som repræsentant og eksponent for skoleformen Læs mere på www.ffd.dk/kurser

Vær med til at udvikle de frie skoler Ny diplomuddannelse klæder dig på til at udvikle og formidle de frie skolers tradition og pædagogik og din egen praksis. Studiestart september 2014.

Mød en række markante forskere fra University College Syddanmarks afdeling for udvikling og forskning: Leo Komischke-Konnerup ph.d.-stipendiat, chefkonsulent Alexander von Oettingen dr.pæd., udviklingsdirektør Niels Buur Hansen ph.d., videncenterleder Jørgen Gleerup lektor, mag.art., skoleforsker Iben Valentin Jensen cand.pæd.pæd., lektor

Læs mere på ucsyd.dk frieskoler

debat Kommentar

s. 28

En from og frygtløs højskolemand NEKROLOG Niels Højlund 1931-2014 af jørgen carlsen, forstander på testrup højskole – det frie akademi

Polfoto

”Et menneske er så rigt som de modsigelser, det er i stand til at rumme.”

Formuleringen går tilbage til religionshistorikeren Vilhelm Grønbech, men jeg kender den først og fremmest som en af de kernesætninger, Niels Højlund gavmildt strøede om sig med. Niels Højlund vidste, hvad han talte om.

Han var selv et menneske med mange modsigelser i sig. Selv ville han med sin indremissionske baggrund nok have været for beskeden til at kalde sig et rigt menneske. Men det kan vi andre så passende gøre på hans vegne. Niels var en berigelse for sine omgivelser.

Han var frodig og vital i sin optræden, skarp i sine synspunkter og omgav sig med et energifelt, som ikke var til at komme uden om. Det blev åbenbart for enhver, da han blev landskendt med ”Højlunds forsamlingshus” på TV2.

Men det havde længe været tydeligt

juli 2014

for alle dem, der har oplevet ham.

Niels var et af den slags mennesker, som det ikke er til at komme uden om.

Og når talen er om højskole, er han slet ikke til at komme uden om. Niels Højlund var mere end nogen anden den, der inkarnerede den grundtvigske højskole i det sidste halve århundrede.

Yngre højskolefolk husker ham måske som redaktør af Højskolebladet fra slutningen af 90erne, men det hele begyndte 40 år tidligere. Han gjorde i 1959 sin entré som lærer på Askov Højskole i glansperioden under forstander Knud Hansen. Her var han medlem af det legendariske dream team af højskolelærere, der bl.a. talte forfatteren Tage Skou-Hansen. Han har selv udtalt, at bedre højskole end det, der blev praktiseret i begyndelsen af tresserne på Askov, er ikke set hverken før eller siden. Jeg er alvorlig bange for, at han

har ret. Fra 1978-88 stod han selv ved roret som forstander for Ry Højskole.

Her har jeg selv som lærer oplevet ham på nærmeste hold.

Som forstander var han arvtager af Knud Hansens formidable evne til at sammentænke kristendom og modernitet. I et af sine Vartov-foredrag fra 2005 leverer han en præcis karakteristik af Knud Hansen. Han kalder ham ”en from mand, om end på modernitetens betingelser. Gud var for længst død for ham. Kulturguden. Borgerskabets metafysiske garant-gud. Kierkegaard og Nietzsche var det selvfølgelige udgangspunkt for hans tænkning, men samtidig var disse samme tænkere udtryk for en moderne dæmoni som det var ham alt om at gøre at bekæmpe” (Bedre end fortjent, Gyldendal 2005 s.

76).

Hermed har Højlund også præsteret en selvkarakteristik. Det fortælles, at han sluttede sin første morgensamling som forstander på Ry Højskole med Fadervor, ligesom Knud Hansen havde for vane på Askov. Det blev for meget for Ry-lærerne, og han afstod om end modstræbende fra at fortsætte den praksis. Men i øvrigt var Højlund helt sin egen og meget mere end en Knud Hansen-klon. Helt modsat Knud Hansen, som var meget lavmælt og nedtonet i sin foredragsform - måske endda grænsende til det kedelige – var Højlund en ildsjæl på en talerstol. Han var klar i mælet, højrøstet, sprælsk og allerhelst provokerende, hvis sagen indbød til det. Kort sagt alt andet end kedelig på en talerstol.

Min debut som højskolelærer på Ry

Højskole bestod i at finde nogle digte, som jeg ville læse op for eleverne på forårsholdet, der netop var ankommet.

Niels havde opfordret alle lærerne til at finde digte, de gerne ville læse op. ”Poetisk udspil” kaldte vi arrangementet. I det hele taget var det for ham en selvfølge, at en højskolelærer læste digte – for sin egen opbyggeligheds skyld, vel at mærke. Jeg valgte et par digte fra Rifbjergs debutsamling ”Under vejr med mig selv”. De udtrykker en frejdig og munter tilgang til livet – lige noget, der egner sig til unge højskoleelever, tænkte jeg strategisk. Mine kolleger bød ind med lidt af hvert, herunder selvfølgelig den næsten uundgåelige Benny Andersen.

Til sidst var det Niels’ tur. Han rejste sig stilfærdigt. I hænderne havde han Ole Sarvigs netop udkomne ”Salmer og begyndelser til 1980’erne”. Han bladrede langsomt frem til en side et godt stykke inde i bogen og kastede et blik ud over forsamlingen hen over sine smalle læsebriller.

Med sin karakteristiske drævende stemme deklamerede han: ”O, Herre Gud, hav tak for livet, for pik og kusse, glædens brønd, hvori vi spejler fjerne himle og finder nærhed, køn ved køn…”

Kapow! Sådan! Som man kan forestille sig, sendte Niels en mental chokbølge gennem forsamlingen.

Tænk sig, at en forstander tør tage sådan nogle ord i sin mund – oven i købet i en højtidelig forsamling, og så over for nogle elever, der knap nok er kommet inden for døren. De fleste af os følte os blæst omkuld. Det hele var voldsomt overraskende og herligt befriende. Som en anden bulldozer havde Niels ryddet terrænet. Nu var der gjort plads til hvad som helst. Og frem for alt var der højt til loftet.

Ingen tvivl om, at Ole Sarvigs digt udtrykker en ydmyg fromhed, en lovsang til skaberværket. Men heller ingen tvivl om, at det var en fromhed på modernitetens betingelser. Det var ikke en KFUM-fromhed, ikke en småborgerlig bornert fromhed. Det var en frygtløs fromhed – fjernt fra enhver form for puritanisme. Valget af lige præcis det digt siger selvfølgelig meget om Niels Højlund. Sådan var han i et og alt. Han var som person from, men først og fremmest et uforfærdet menneske.

Vi er mange, der kommer til at savne Niels. Æret være hans minde!

Klummen

@ debat s. 29

af kåre christiansen, underviser, performers house 2009-10, højskolelærer, performers house 2011-2013, ry højskole 2014 (journalistik)

Forårsmøde Det stod ikke skrevet nogen steder, at jeg skulle komme til at deltage i højskoleforeningens årsmøde endnu engang, efter at højskolen Performers House lukkede i december. Jeg sidder lidt i skyggen af den erfaring, mens repræsentanterne for de frie og vidt forskellige skoler vrimler omkring mig i strålende lys på en sommervarm dag i maj. Håndtryk og glade gensyn, bladrende forsøg på at få overblik over papirerne i mødemappen.

Her er som altid folk fra ministeriet og fra højskolernes hus. Gæster – og ministeren deltager! En eftermiddag med workshops, beretning og regnskab, valg og debat ligger foran. Kamp om en formandspost.

Verden uden for Gymnastikhøjskolen i Ollerup er fuld af liv og forårstegn, der kan tolkes forskelligt. Egentlig skændes fuglene vel om revirer, og planterne breder og strækker sig for at være dem, der fanger lyset. Kamp og konkurrence altså. Men vi synger om skønheden ved ”en maj i vort land”. ”I laver god højskole”, sagde en forstander engang til elevholdet, som han lige havde revset for at omgås lemfældigt med husreglerne. Naturen over optugtelsen, som man siger.

Så synger vi! Højskolens sang, den om lyset. Flere end 200 stemmer løfter sig med fællesskabets og overbevisningens styrke. I nogle lykkelige minutter forstår jeg noget, som jeg ikke kan forklare.

erstat pisa med skumfidus i ”Helt enig i at dannelse bør handle om karakter snarere end om karakterer.

Ud over de nævnte karaktertræk: udholdenhed, selvkontrol, nysgerrighed, samvittighedsfuldhed, viljestyrke og selvtillid, synes jeg imidlertid især han mangler ”opmærksomhed”, at være opmærksom på, hvad andre tænker, føler, er optaget af, gør osv.”

Jesper Hoffmeyer på facebook.dk/ hojskolebladet erstat pisa med skumfidus ii ”Om skumfidustesten er den rigtige, ved jeg ikke; men Pisa vil bare bekræfte det, vi allerede ved, nemlig at en betydelig del af vore børn og unge (og voksne?) kun vil arbejde seriøst med det, de kan se et her-og-nu formål med, hvad enten det er fordi, der er karriere i det, eller fordi det er underholdende. Derfor bliver grøften mellem de (ud)dannede og de u(ud) dannede desværre større og større, og for første gang har vi en generation, der er dårligere uddannet end deres forældre.”

Louis Mogensen på www.hojskolebladet.dk erstat pisa med skumfidus ii ”Jeg forstår, at dit [Ove Korsgaard] ærinde ikke er at deltage i dæmoniseringen af tests. Men bliver pædagogikken ikke umuliggjort hvis testen + den komparative test er sand? Jeg mener, at der jo nok er en del pædagoger, der har forsøgt at styrke nogle af ungernes karakter mellem 4-18 år, og hvis testen er sand har det jo så ikke haft noget virkning. Dæmonisering eller ej, den form for tests er jo antipædagogisk (Det skal vi bare gøre os klart).

Jacob Begtrup-Hansen på www.hojskolebladet.dk

højskole Navne

aktuelt: s. 30

Mesterkok til Ikast Anders Fisker er ansat som ny leder af køkken- og kostpolitikken på ISI, Idrætsskolerne i Ikast. Han er uddannet på Henne Kirkeby Kro, har tidligere vundet DM for kokkeelever, arbejdet på de bedste restauranter i Østjylland og uddannelsesmæssigt blandt andet også taget en akademilederuddannelse. Den 36-årige kok kommer til ISI med en faglig bred baggage. Anders Fisker er uddannet på en af landets mest velrenommerede spisesteder, Henne Kirkeby Kro, der har været ejet og drevet af den danske stjernekok Hans Beck Thomsen og tidligere kåret som Årets Restaurant i Danmark. Under sin uddannelse opnåede Anders Fisker således også at vinde DM for kokkeelever. Han har siden gennem årene været med til at sætte sit præg på køkkenet i en

række af Østjyllands absolut bedste restauranter – blandt andre Hotel Philip, Restaurant Dauphine og Prins Ferdinand. Sideløbende har Anders Fisker suppleret sin kokkeuddannelse med blandt andet en lederuddannelse og uddannelser i virksomhedsorganisation, -økonomi og markedsføring. De seneste fire år har Anders Fisker været køkkenchef på Testrup Højskole. ”Jeg er vild med dagligdagen omgivet af unge mennesker. Jeg kan lide dialogen, og jeg kan lide at inspirere dem til at smage og få nye oplevelser med maden,” siger Anders Fisker.

Han bor i Harlev vest for Aarhus sammen med sin kone og tre børn. Ud over familien bruger Anders Fisker blandt andet sin fritid på løb, ølbrygning og biavl. Den nye køkkenleder tiltræder jobbet på ISI til august.

de navnkundige v. højskolehistorisk forening:

Den rejsende gymnast Længe før man talte om ”globalisering”, var Niels Bukh nok en af de mest ”rejsende” højskolefolk.

I 1912 blev Bukh udtaget til at lede de danske gymnaster ved Olympiaden i Stockholm, og året efter viser han dansk gymnastik i Paris og Brüssel.

1914 oprettede han sin egen delingsførerafdeling ved svogerens Ollerup Folkehøjskole. 1920 byggede han sin egen Gymnastikhøjskole og viste ved Olympiaden i Belgien sin primitive gymnastik.

Fra 1920-40 gik hans opvisningsrejser til Tyskland, Østrig, Ungarn, Tjekkoslovakiet, Storbritannien, Polen, Portugal og Italien. Men også i USA, Canada, Argentina, Brasilien og Sydafrika viser han dansk gymnastik. Ollerupgymnastikken var blevet en eksportvare.

Med hjælp fra Udenrigstjenesten arrangerer han i 1931 en fem måneders

juli 2014

rejse Jorden rundt. Turen gik til Leningrad og Moskva. Togrejsen gennem Sibirien beskrives af gymnasterne som et tragisk møde med Stalins fordrevne kulakker. Opvisninger i Manchuriet, Korea og Japan inden den 10 dages sejltur over Stillehavet til USA og Canada og sejladsen hjem via England.

Turen sluttede med en opvisning for regeringen på Christiansborg.

Besættelsen hindrede udenlandsrejser, og Bukhs stærke nazi-sympatier medførte, at han efter genrejsningen af gymnastikhøjskolen i 1947 kun arrangerede to udenlandsrejser.

Niels Bukh fik status af højskolens enfant terrible, men som sådan trods alt en ægtefødt søn. Bukhs utallige opvisningsrejser var dannelsesrejser – og mangen Ollerupgymnast har drømt om at komme med. / Lars Thorkild Bjørn

Navne med småt Forstanderafsked I Den afgåede formand for højskolerne, Helga Kolby Kristiansen, forlader nu helt højskoleverdenen.

Helga og hendes mand og forstanderkollega Carsten Kolby, stopper som forstanderpar på Silkeborg Højskole til efteråret efter 28 år på posten. De går begge på pension.

Forstanderafsked II Niels Henrik Jermiin Nielsen fik kun godt 8 måneder på posten som forstander på Ungdomshøjskolen ved Ribe. Skolens bestyrelse har valgt at afbryde samarbejdet med forstanderen på grund af uenighed om skolen pædagogiske profil fremadrettet. Martin Andersen, tidligere lærer på højskolen, konstitueres i første omgang som forstander på skolen. Det forventes, at der kan ansættes en ny pr. 1. oktober.

Forstanderafsked III Den europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft skal have ny forstander. Den hidtidige forstander, Mette Damgaard-Sørensen, har fået en stilling som ny kunstnerisk leder af Støtteordningen for talentudvikling, New Danish Screen.

Ny friskoleformand Tidligere forstander for Køng Idrætshøjskole – nu friskole – Peter Bendix Pedersen er blevet valgt som formand for Dansk Friskoleforening.

Et flot hjørne Det rundede forstander for Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Uffe Strandby, da han d. 12. juni fyldte 60 år.

Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningens kurser 2014

s. 31

10.-11. september og 7. oktober Mentorkursus for nye mentorer på højskolerne Kursuscenter Brogården

Ny formand for FFD Lisbeth Trinskjær, forstander, Ubberup Højskole. Foto Janne Bavnhøj, FFD.

Den nye bestyrelse Ved foreningens generalforsamling på Gymnastikhøjskolen i Ollerup blev der valgt en række nye medlemmer til FFD’s bestyrelse.

Bestyrelsen ser nu således ud:

15.-16. september Seminar om deltagende medborgerskab Silkeborg Højskole 17.-19. september PRO kursus Nørgaards Højskole 29.-30. oktober Sekretær- og forretningsførerkursus Brandbjerg Højskole

Formand: Lisbeth Trinskjær, forstander, Ubberup Højskole Næstformand: Jacob Kjærsgaard Mortensen. forstander, Hadsten Højskole

6. november Vejledertræf Sted endnu ikke fastlagt

Bestyrelsesmedlemmer: Søren Winther Larsen, forstander, Odder Højskole (nyvalgt) Jens Horstmann, lærer, Rødding Højskole (nyvalgt) Ulla Knudgaard Fisker, forstander, Rude Strand Seniorhøjskole Stig Kaufmanas, lærer, Den Rytmiske Højskole Peter Sebastian Pedersen, forretningsudvikler, Vejle Idrætshøjskole Ivan Jeppesen, forretningsfører, Mariager Højskole Ole Wille, forstander, Nordjyllands Idrætshøjskole

12.-14. november Kursus for nye forstandere Rødding Højskole

Kulturministeren kom med en pulje på 6 mio. kr. til unge kontanthjælpsmodtager på højskole FFD’s bestyrelse har gennem en årrække arbejdet for, at unge kontanthjælpsmodtagere kunne få lettere adgang til et højskoleophold. Senest har man anmodet kultur- og beskæftigelsesministeren om, at der blev etableret en særlig pulje, sådan at betalingslovens høje mure kunne nedbrydes for unge kontanthjælpsmodtagere. Kulturministeren gav på årsmødet tilsagn om en pulje på 6 mio. kr. over en periode på 1½ år. Det er et forsøgsprojekt, som skal evalueres. Projektet vil blive forankret i regi af Beskæftigelsesminis-teriet. Vi kender ikke retningslinjerne endnu, men hovedtanken er, at pengene skal ligge i en særlig pulje, som UU/jobcentre kan trække på for at lægge prisen på samme niveau som andre uddannelsesforberedende og afklarende forløb. Det forlyder, at det vil give plads til omkring 200 lange kursusforløb. Vi vil orientere nærmere, så snart vi ved mere, ligesom vi selvfølgelig er klar til at sende relevant materiale ud til kommunerne straks, der er noget klart. Men foreløbig glæder vi os over, at der er sket et lille gennembrud.

27.-28. november Forstandermøde Sted endnu ikke fastlagt

2015 19. januar Kursusdag for viceforstandere, souschefer, mv.

Højskolernes Hus 31.-31. januar Bestyrelseskonference 2015 Vartov 3.-4. februar og 3. marts Vejlederkursus om vejledning i fællesskaber og gruppevejledning Sted endnu ikke fastlagt 19.-20. marts Informationsseminar Bornholm

Se mere på www.ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET HERE **

per hansen special (kold)

OR * * AT HO ME * * OR * AT VA * RTOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET juli 2014

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING