Højskolebladet Juni 2014

s. 1

Hvilken vej skal du?

Unge døjer med at træffe valg Fælles front mod dødbideriet Hvem er på hold med Jørgen Carlsen?

De pligtskyldige Elever vil betale tilbage til samfundet

juni 2014

siden 1876

PÅ FOLKEMØDET s. 2

Højskolernes Folkekøkken:

Hovedscenen:

Mad og drikke

Underholdning

Et kvarters højskole

Højskolernes Hus, Ubberup Højskole, Suhrs Madakademiet, Rødding Højskole serverer god og sund mad i teltet.

Morgensang hver morgen Højskolesang og velvalgte ord til at vågne på. Marianne Jelved er vært fredag kl. 9.

Højskolen tager pulsen på samfund, individ og folkelighed før hvert politisk parti går på talerstolen:

Koncert Jonas Breum med band

Da landet havde en sjæl Fællessang og tale v. Rødding Højskole (før De Radikale)

Debatter Konkurrencestaten - løsning/problem?

Sofie Carsten Nielsen, Ove Kaj Pedersen, Jørgen Carlsen, Stina Vrang Elias.

Ordstyrer: Bent Nicolaisen.

Arr.: Rødding Højskole Demokratiets tilstand anno 2014 Røddinginitiativet. Christian Jensen, Rune Stubager, ungdomspolitikere.

Arr.: Rødding Højskole

Koncert og spoken word DJ Noize og Per Vers Transatlantisk tra-la-la Mogens Jensen, ambassadør Rufus Gifford Koncert Strøm til Højskolesangbogen v. Vise Vers VJing-koncert VJing, electronica og songwriterperformance v. Engelsholm Højskole

Kl. 20.00 - Afskedsfest for udtjente holdninger Martin Kongstad, Mads Fuglede, Troels Mylenberg, Lars Goldschmidt m.fl.

Højskolebladet Live

Fælleskulturens udfordringer Marianne Jelved

Højskolebladet Live Et levende magasin sætter den alternative dagsorden. Med bl.a. Sebastian Dorset, Martin Kongstad, Suhrs Madakademiet, Jonas Møller, Mads Fuglede, DJ Noize og Per Vers

Samtalesalon om deltagelse Borgerlyst, Signe Bo. Arr.: Borgerlyst og Silkeborg Højskole Spørg Clement Clement Kjersgaard

Grøn dannelse – en sanselig omstilling Dans, sang, teater v. Vestjyllands Højskole (før SF) Er demokratiet muligt uden unge?

Fællessang og tale v. Silkeborg Højskole (før Socialdemokraterne) Vision: Bornholms fødevareforsyning Debat v. Suhrs Madakademiet (før Enhedslisten) Fra klient til medborger Debat og fællessang v. Grundtvigs Højskole (før Dansk Folkeparti) Alle kan ikke alt, men alle kan noget Fællessang og tale v. Bornholms Højskole (før Venstre) Fællessang i et elektronisk univers Interaktiv fællessang v. Engelsholm Højskole (før Liberal Alliance) Sangbattle: Ubberup vs Konservative Huxi Bach og Ubberup Højskole i sangduel med Det Konservative Folkeparti ____________________________________

Marianne Jelved - Huxi Bach Clement Kjersgaard - Signe Bo Sebastian Dorset - Martin Kongstad Sofie Carsten Nielsen Lars Goldschmidt - Stina Vrang Elias Ove Kaj Pedersen - Jonas Breum DJ Noize - Per Vers med flere ... juni 2014

SPEAKERS CORNER/FOLKEOPLYSNINGSTELTET Exit bandekriminalitet Tale og debat v. Grundtvigs Højskole

Følg os på Folkemødet #højfm

INDHOLD juni 2014

s. 4 Leder De pligtskyldige s. 5 Til tiden Folkemødet vader i succes

s. 3

Kunsten at træffe et valg - unge døjer med at træffe valg - vejledning er svaret

s. 6 s. 12 Tidsånden kort Ifølge Jasper Mortensen s. 13 PISA eller skumfidustesten Indspark fra Ove Korsgaard s. 14 Billedligt Det bedste fra Engelsholm

Karriere(om)veje Om at blive til noget og til nogen

s. 16 s. 20 Bøger Fortællinger fra det tabte land

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 s. 30 Navne

De pligtskyldige ”Nogle gange kan jeg mærke en vis frustration over den demokratiske dovenhed, der sniger sig ind på en eller anden måde - fordi alting er sgu så godt. Men vi må ikke glemme, at vi har et kæmpe ansvar, både over for Danmark, men også over for resten af verden.”

- anna, elev på krogerup højskole

juni 2014

debat Leder

s. 4

kolofon 5/juni 2014. 139. årgang

De pligtskyldige Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Pia Guilbert Andreas Harbsmeier

to unge danskere har i et år kørt rundt i hele europa og talt med unge europæere. mest i de sydeuropæiske lande som spanien og grækenland. Selv om krisen stadig har et solidt tag i de lande, og ungdomsarbejdsløsheden er massiv, oplevede de to unge Peter og Elena, at de misundte de spanske og græske unge.

De misundte dem ikke deres materielle omstændigheder, men at de havde noget at kæmpe for. At de brændte for noget. At de var tvunget til at skabe deres egen fremtid, og at det gjorde dem stærke. De misundte de spanske unge, at de havde en sag og en legitim protest.

Der er ikke meget, der tyder på, at det pres, danske unge udsættes for fra samfundets side, er særligt produktivt. Rigtig mange danske unge er privilegerede, når det handler om muligheder, men har det vanskeligt, når det handler om sikkerheden i at træffe et valg af uddannelse og karriere. Når det handler om virkelig at brænde for noget. For det er nemlig kravet: at brænde for noget og blive en succes. Mulighederne er der. Hvis du ikke udnytter dem, er det din egen fejl.

Derfor er det også vanskeligt at mobilisere til protest, fordi den vil blive opfattet som forkælet. Og hvem skulle man i øvrigt protestere imod?

I dette blad har vi præsenteret nogle unge højskoleelever, der måske nok ikke er repræsentative for alle højskoleunge, fordi de tilhører de privilegerede. Men de er ikke forkælede. Og de føler et ansvar for at betale tilbage til samfundet. Ikke nødvendigvis i den form, der dikteres fra politisk hold, men til fællesskabet. De er ikke sikre på karriere og uddannelse, men de vil rigtig gerne bidrage til helheden. Og det er jo et godt udgangspunkt.

»

Mulighederne er der. Hvis du ikke udnytter dem, er det din egen fejl. Derfor er det også vanskeligt at mobilisere til protest, fordi den vil blive opfattet som forkælet. Og hvem skulle man i øvrigt protestere imod?

juni 2014

abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2014: #6: 26. juni #7: 7. august #8: 28. august #9: 25. september #10: 30. oktober #11: 27. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

Folkemødet vader i succes Mængden af arrangementer og arrangører på Folkemødet er nu så stor, at de færreste vil kunne danne sig et overblik. Borgmester Winni Grosbøll vil have fokus på politikken og hvordan Folkemødet fremover skal se ud af andreas harbsmeier

det er ikke en nem sag at finde de arrangementer og debat ter, der passer til ens smag.

Der er nemlig godt 2.000 forskellige arrangementer at vælge imellem på de blot 4 dage, Folkemødet varer. Her mødes alt, hvad der kan gå og kravle af politikere, interesseorganisationer, mediemennesker, foreninger og ja, folk.

I 2013 gæstede 60.000 mennesker Bornholm under Folkemødet og deltog i de mere end 1.300 arrangementer, sat i værk af ca. 400 organisationer.

I år ser det altså ud til, at endnu flere deltager. ”Det vigtigste for os her på Bornholm er, at vi skal være gode værter.

Men vi skal også sikre, at arrangementet bliver debatskabende og politikudviklende, samtidig med at det gerne stadig må være lidt ustyrbart,” fortæller Winni Grosbøll, socialdemokratisk borgmester på Bornholm. voksende succes Hvert år siden starten er Folkemødet bare vokset Bornholms Regionskommune arrangerede og afholdt Folkemødet første gang i 2011. Premieren blev en pæn succes med 256 events og ca. 10.000 deltagere. Allerede i 2012 fik Folkemødet sit reelle gennembrud med 748 events i det officielle program og ca. 32.000 deltagere. ”Folkemødet skal også være en suc-

»

Det vigtigste for os her på Bornholm er, at vi skal være gode værter.

Men vi skal også sikre, at arrangementet bliver debatskabende og politikudviklende, samtidig med at det gerne stadig må være lidt ustyrbart.

- winni grosbøll, borgmester, bornholm

ces fremover. De første tre år har vi jo brugt på bare at følge med den kæmpe udvikling, der har været. Nu skal vi også se på, hvordan Folkemødet skal se ud fremover, og sørge for at vi holder fokus på politikken,” siger borgmester Winni Grosbøll. højskolerne massivt til stede Også Højskolerne er massivt til sted på Folkemødet med eget folkekøkken og et omfattende program. Blandt andet har højskolerne et kvarter at gøre godt med på Folkemødets store scene før hver af de politiske partiers taler.

Ligesom sidste år fragtes også en stor gruppe højskoleelever fra både Jylland og Sjælland med bus og færge til Allinge, hvor de skal bo i telt.

s. 5

tendens Hvilken vej skal du?

Kunsten at

s. 6

Polfoto

juni 2014

træffe et valg TENDENS Øget pres på de unges uddannelsesvalg øger behovet for vejledning – både i forhold til eksistentielle valg og i forhold til uddannelse og karriere. Det er udtryk for, at der er noget galt et andet sted i samfundet. af andreas harbsmeier

en ung fyr arbejder som logi stikmedarbejder på et lager.

Han får hele tiden at vide, at det er han alt for klog til. Han skal prøve noget andet. Han tager på højskole, dyrker sine kreative sider inden for fotografi for at se, om han kunne have muligheder for at arbejde i mediebranchen. Under en vejledningsseance, nærmest råber han pludselig: ”Jamen, jeg kunne faktisk rigtig godt lide, at arbejde på det lager.” Efter højskoleopholdet vendte han tilbage til erhvervsskolen og jobbet på lagret.

Historien stammer fra Brandbjerg Højskole, hvor højskolelærer Mette Øyås Madsen fungerer som vejleder.

Den unge fyr viste sig at have et lavt selvværd – og hans liv kom til at køre efter beslutninger, som andre har truffet for ham. Han kunne rigtig godt lide strukturen og systematikken i lagerarbejdet, det at have fri, når man har fri og ikke arbejde i weekenderne.

Så måtte han dyrke sine mere kreative interesser i fritiden. ”Det er det vejledning handler om”, fortæller Mette Øyås, ”om at finde ud af, hvordan en god tilværelse ser ud for lige præcis mig.”

stigende behov for vejledning Og behovet for vejledning, både i eksistentiel og karrieremæssig forstand, er stigende, kan Mette Øyås iagttage på sin egen højskole. Halvdelen af eleverne på forårsholdet har tilmeldt sig et ugentligt fag, der ganske enkelt hedder ”vejledning”. Eleverne på faget skal blive rustet til at finde ud af, hvad

»

Som samfund har vi et ansvar for at klæde de unge på til at kunne håndtere den kompleksitet, der er omkring karriere. For det er der.

Det er et faktum.

- mette øyås, lærer og vejleder på brandbjerg højskole

s. 7

tendens Hvilken vej skal du?

s. 8

»

Der er klart noget galt, når vejledning kommer til at fylde så meget. Og det er også et tegn på, at der bliver gjort en indsats en masse steder, som ikke virker.

- mette øyås, lærer og vejleder på brandbjerg højskole

juni 2014

livskvalitet er. Det med uddannelsesvalget er bare en del af det.

I den forstand er vejledning et symptom på, at der er noget, der ikke fungerer andre steder i systemet og i samfundet som helhed.

Ifølge Mette Øyås oplever de unge et stigende pres, som gør, at de har behov for hjælp til at finde ud af, hvor de passer ind. ”Der er rigtig mange, der henvender sig til højskolen med henblik på at finde ud af, hvad de skal. Vi har også en del pitstop-elever, der afbryder deres studie for at få et afklarende højskoleophold. Og så en gruppe unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. En del af dem udtrykker, at de føler et pres. Det kan komme fra politikerne, fra mediernes dagsorden eller fra forældrene.” ”Der er klart noget galt, når vejledning kommer til at fylde så meget.

Og det er også et tegn på, at der bliver gjort en indsats en masse steder, som ikke virker,” mener Øyås.

Helene Valgreen, der er formand for Danmarks Vejlederforening, forsvarede sidste år sin Ph.d.-afhandling om betydningen af fællesskab og refleksion inden for vejledningen. Hun ser dog ikke vejledning som symptombehandling, men som en hjælp til, at de unge kan finde deres egen vej i de krav og forventninger, der stilles. ”Valget ligger hos de unge selv. Men man skal lære dem at træffe det valg.

I stedet for at sige, at det hele bare er samfundets skyld, skal man lære dem at være til i det samfund, vi har. En meget stor udfordring er at kunne begå sig på arbejdsmarkedet, for det ændrer sig hele tiden. Rigtig mange steder findes der ikke fastansættelser. Det vil sige, at man hele livet igennem finde ud af, hvad skal jeg nu? Og hvad skal jeg så nu? Og kan man ikke håndtere det, bliver det et kæmpe pres hele vejen igennem.”

Mange unge bliver presset af samfundets krav til dem, men det kan også være en befrielse, mener Helene

Valgreen: ”Tidligere var meldingen, at de unge var meget forvirrede. I dag er der en stor tryghed i at vide, at der er nogle retningslinjer. Alt, der peger i retning af uddannelse, vil vi til enhver tid bakke op om. Det er et meget klart

»

Højskolen har alt det, der skal til for at give god vejledning. Men det er ikke det samme, som at der nødvendigvis foregår god vejledning.

Det kræver stadig, at der sker en udvikling, og at man anvender det fantastiske pædagogisk rum, man har.

- helene valgreen, ph.d. og formand for danmarks vejlederforening

signal, som man kan forholde sig til.

Kravene fra voksenheden eller samfundet er meget tydelige. For nogle unge kan det være en tryghed. Som samfund har vi et ansvar for at klæde de unge på til at kunne håndtere den kompleksitet, der er omkring karriere. For det er komplekst. Det er et faktum.” vejledende fællesskaber Både Helene Valgreen og Mette Øyås er fortalere for vejledning i fællesskaber. ”Det er mit indtryk, at mange høj-

s. 9

skoler har en vejleder med træffetid, som minder om den situation, man har i gymnasiet eller på de videregående uddannelser,” siger Øyås.

Også Helene Valgreen er kritisk over for dele af den traditionelle vejledning: ”Meget af den vejledning, der foregår i dag, bliver meget målorienteret. Og den bliver meget rammesættende. Det handler om at blive uddannelsesparat og få lavet en uddannelsesplan. Hvis man vil have de unge til at tænke mere åbent, mere reflekteret, skal man ikke være bundet af, at nu skal der bare et eller andet ned på papir.” ”De unge er presset af, at der er en uddannelsesplan, de følger, i stedet for at de skal blive klar til tage en beslutning, til at gennemføre noget. Det at de kommer på højskolen, betyder, at de kan begynde at trække vejret lidt.

For så er det meget nemmere at finde ud af, hvad de vil.”

Hun mener, at vi alt for ofte kommer til at presse de unge for meget med de redskaber, vi vælger, i stedet for at se vejledning som middel til refleksion, som så giver resultater i sidste ende. højskolen som vejledningsrum På mange måde udgør højskolerne det optimale vejledningsrum. Højskolen har den unikke mulighed, at man har de unge i meget lang tid. Og at vejledning kan foregå i fællesskab. Siden 2004 har det da også være påbudt ved lov, at højskolerne skal tilbyde vejledning. Valgreen taler for en narrativ vejledning: ”Valg om uddannelse og erhverv og fremtid kræver refleksion. Det kræver, at vejledningen kan stille nogle rammer op, der gør, at der bliver reflekteret. Det er meget givende for elever at lytte til hinanden. Men det skal være strukturerede forløb. En narrativ tilgang til vejledning betyder ikke bare, at man skal fortælle livshistorier. Det gør, at de selv kommer til at reflektere over deres liv, og hvad de har gjort

tidligere. Pludselig kommer de i tanke om; nå ja, jeg har da også gjort sådan og sådan. De hjælper hinanden til at opstille fremtidsmuligheder,” siger Helene Valgreen.

Men det handler også om, at det at være i tvivl og det at træffe valg er et eksistensvilkår, man må forholde sig til, supplerer Mette Øyås. ”Jeg fortæller også eleverne om, at jeg har kvajet mig og truffet mange forkerte valg. Vi skal ikke præsentere 10 skridt på vejen til en god tilværelse.” terapi eller vejledning?

Det kan lyde som om vejledning på højskolen grænser op til selvudvikling eller terapi. Men på Brandbjerg Højskole er de meget opmærksomme på, at det er fællesskabet, der skal drive værket. ”Vi er meget optagede af, at det at arbejde med selvværd og personlig

»

Vi er meget optagede af, at det at arbejde med selvværd og personlig integritet ikke skal blive et indadvendt projekt, men det er nødt til at starte der, for at det kan blive udadrettet. Og for at man kan bidrage sundt og konstruktivt til fællesskabet eller det nærmiljø, man er i.

- mette øyås, lærer og vejleder på brandbjerg højskole

integritet ikke skal blive et indadvendt projekt, men det er nødt til at starte der, for at det kan blive udadrettet.

Og for at man kan bidrage sundt og konstruktivt til fællesskabet eller det nærmiljø, man er i. Bevægelsen ind er kun interessant, hvis formålet er, at den skal ud. Det overordnede mål er en form for samhørighed. Det indadvendte projekt bliver for stort et ansvar, som kan være svært at sidde med,” siger Mette Øyås.

Helene Valgreens forskning viser, at højskolen er et ekstremt godt rum for vejledning: ”Højskolen har alt det, der skal til for at give god vejledning. Men det er ikke det samme, som at der nødvendigvis foregår god vejledning. Det kræver stadig, at der sker en udvikling, og at man anvender det fantastiske pædagogiske rum, man har. Det kan være rigtig vejledende bare at være på højskole. Sovepuden kan vise sig, når man ikke sørger for, at de vejledere, der er, bliver ordentligt uddannede.”

Det viser sig, blandt andet i Pia Cords forskning i forbindelse med det såkaldte Kombinationsprojekt, at de unge faktisk bliver afklaret undervejs i et højskoleophold. At det er vigtigt at se karriere som en læring. Lige som man skal lære noget om alt muligt andet. ”Man skal se det som en faglighed.

Det er livslang læring. Narrativ vejledning og det at gå på højskole kan sagtens vise sig at være meget målrettet.

Fordi det meget hurtigt giver retning,” forklarer Helene Valgreen.

Mens presset på de unge for at blive til noget – og gerne lidt hurtigt – øges fra samfundets side, øges altså også behovet for vejledning blandt de. Et højskoleophold kan være en rigtig god løsning for nogen, hvis højskolerne hele tiden er opmærksomme på at udvikle og forbedre vejledningsindsatsen.

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - ifølge Jasper Gramkow Mortensen

Kommunikationschef og medlem af Skoleledelsen på Oure

Politisk plat osv.

Speltpizza med rødbedepesto og jordskokker. Jeg vil gerne medgive at denne udmærkede spise (altså den italienske pizza) af mange, private som professionelle, ofte laves så ringe at den eneste fællesnævner efterhånden er navnet på spisen. Men selvom udgangspunktet er ringe, betyder det altså ikke, at en eller anden helsefreak blot kan gå i udbrud og ”redefinere” hele ideen.

At eurovisionens sangkonkurrence (Melodunde), igen er skydeskive for div. politiske stridspunkter.

Jeg kunne måske forstå lysten til at bruge en sådan lejlighed til noget politisk ramasjang, hvis der var tale om en cool konkurrence.

Mage til ligegyldigheder og ringe sangskrivning skal man lede længe efter. Altså i virkeligheden dobbelt træls. Politisk plat og ringe musikalsk show. DAMN!

genialt

Vold og europavalg Folketingets valgopfordrende voldstegnefilm afslører en fremsynethed af hidtil udset karakter.

Min knægt på 11 år, der spiller GTA på højt niveau, var lige i målgruppen. Han kan godt nok først stemme om 7 år, men det kan jeg så godt love de folkevalgte, at det kommer han også til. Langsigtet planlægning og påvirkning af de unge er nye toner i den flygtige debat om ungdomssløvsind. Det vil jeg godt rose Folketinget for.

juni 2014

forbyd

jasper gramkow mortensen

Rødbede på pizza

træls

morsomt

s. 10

Stones på Roskilde Det var lige før tiden stod stille, da Roskilde Festival præsenterede dette års absolutte hovednavn; ROLLING STONES! Med et slag blev denne festival, som for langt størstepartens vedkommende befolkes af (relativt) unge mennesker omdefineret til et arrangement, der er ældresagen værdigt. 70 er det nye 30! Velkommen (tilbage) i smatten!

debat HB’s kommentatorpanel

s.s.11 11 Denne måned: Ove Korsgaard (f. 1942) Professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Asser Amdisen

Lars Andreassen

Hans Hauge

PISA eller skumfidus?

Hvorfor ikke droppe PISA-testen og erstatte med skumfidus-testen.

Den siger meget mere...

Sort snak er ikke kun noget, politikere benytter sig af, når de forsøger at undgå at svare på et penibelt spørgsmål. Det samme gør mange, der forsøger at svare på, hvad man skal forstå ved dannelse. Svarene stritter som regel i lige så mange retninger, som der er personer, der deltager i diskussionen. Ingen er blevet klogere. For når dannelse er, hvad vi alle subjektivt synes er værdifuldt, er begrebet blevet værdiløst.

Hvorfor ender de fleste diskussioner om dannelse i sort snak? Det skyldes, at vi gennem mange år har undladt at kæde dannelse sammen med karakter. For klippes forbindelsen mellem karakter og dannelse, kappes tilknytningen til den klassiske dannelsesteori, der blev udviklet af en lang række dannelsestænkere for godt 200 år siden. For dem var dannelse primært karakterdannelse.

Men hører det at tale om karakter

ikke en sort fortid til? Sådan er der tydeligvis mange, der tænker i dag, for begrebet er næsten gledet ud af sproget. Dets deroute kan følges i diverse ordbøger og leksika. Tidligere blev der skrevet side op og side ned om karakter. I dag skal man lede med lup.

Mens begrebet karakter næsten er gledet ud af sproget, er ordet karakterer vendt tilbage i skolen. I disse år indføres der flere og flere test i børnehaven og folkeskolen med det primære mål at teste børnenes sproglige og matematiske færdigheder. Jeg behøver vist bare at nævne ordet PISA. Mit ærinde er dog ikke at deltage i den almindelige dæmonisering af disse test, men at rejse spørgsmålet, om det er den bedste metode til at undersøge, hvor der skal sættes ind for at hjælpe børn til at få en uddannelse og klare sig godt senere i livet. Måske skulle man hellere bruge skumfidustesten, også kaldet Marshmellow-testen, der blev udviklet af psykologerne Walter Mischel og Ebbe B. Ebbesen på Stanford Universitet i 1970. De testede dengang 300 fireårige børn ved hjælp af skumfiduser. Foran hvert barn lagde man en skumfidus med den besked: ”Du må gerne spise den, men hvis du kan vente med at spise den indtil jeg kommer tilbage, så må du få én til.”

Børnene blev filmet, og der blev taget

tid på, hvor længe de kunne vente med at spise skumfidusen. Resultatet af testen blev, at man efterfølgende kunne dele børnene op i tre cirka lige store grupper. Den første gruppe spiste skumfidusen med det samme, den anden ventede med at spise skumfidusen, men måtte give op, den tredje ventede til Walter Mischel kom tilbage – og fik derfor en ekstra skumfidus.

Efterfølgende er der lavet en længdesnitsundersøgelse, som refereres i amerikaneren Paul Toughs bestseller How Children Succeed fra 2012. Da børnene fyldte 18 år, viste det sig, at de børn, der valgte at spise skumfidusen med det samme, havde lavt selvværd og vanskeligt ved at omgås andre, hvorimod de børn der ventede på skumfidusen klarede sig langt bedre i skolen og på det personlige plan. Det, der betyder noget for børns udvikling og muligheder, er tilsyneladende ikke primært, hvor meget kognitiv viden, der bliver proppet ind i deres hoveder.

Det vigtige er derimod, hvorvidt forældre, pædagoger og lærere kan medvirke til at udvikle deres udholdenhed, selvkontrol, nysgerrighed, samvittighedsfuldhed, viljestyrke og selvtillid.

Og det er netop disse ikke-kognitive egenskaber, som psykologer kalder personlighedstræk, der udgjorde kernen i det klassiske dannelsesbegreb.

tendens Foto

s. 12

juni 2014

Billedligt Foto: Ida Hjort, Engelsholms foto/vj linje - ”Life changes me” Fotografiet er taget til en opgave om barndomsminder. Jeg har taget fotografiet ved Almind sø, hvor jeg er vokset op.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra en række højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

s. 13

tendens Den snoede vej

s. 14

Min karrierevej

thomas emil jensen

juni 2014

PORTRÆTINTERVIEWS Nogle går den lige vej uden at kigge til siderne.

Andre tager omveje, griber chancer eller lander tilfældigt et nyt sted. Vi har bedt en tidligere højskoleelev, en erhvervskvinde og en højskolelærer beskrive deres karrierevej, og hvordan den har gjort dem til noget og nogen. s. 15

af pia melander guilbert, journalist

ministersekretær og tidligere højskoleelev thomas emil jensen:

Gode lærere har vist mig vejen Umiddelbart kan det godt se ud som om, at 34-årige Thomas Emil Jensen har sigtet efter den snorlige vej til tops, siden han i 2001 begyndte at læse statskundskab, herunder et år på ”London School of Economics and Political Science” samt et år på ”Harvard” i USA med Kronprins Frederiks studielegat i ryggen. Efter studiet fik han job som managementkonsulent, så som fuldmægtig i Miljøministeriet, hvor han nu er ledende ministersekretær.

Selv opfatter han sig dog ikke som en meget målrettet type: ”Jeg vil gerne til tops og være med der, hvor beslutningerne bliver taget, men jeg har også været på en del omveje og undervejs lært, at jeg ikke skal lade mig lokke af karriere-moves, jeg ikke brænder for.”

En af omvejene var en tur på DTU under IT-boblen. ”Jeg var lige blevet færdig på gymnasiet og tænkte, at jeg ville have et dot. com firma og tjene en masse penge. Efter et halvt år gik jeg dog død i følelsen af, at det for mange af os studerende handlede om at knalde en hjemmeside op og tjene nogle penge, snarere end om at dygtiggøre sig.”

En pludselig indskydelse midt i eksamenstiden fik Thomas til at ringe til Testrup Højskole. Han blev tilbudt at begynde dagen efter.

Hvilken indflydelse fik højskoleopholdet på din karrierevej? ”Det vigtigste, jeg lærte, var nok, at det er mig, der skal køre toget, ikke toget der skal køre med mig; at tage mig selv seriøst. Skolen gjorde det

legitimt, ja nærmest til en pligt, at gå efter at lave noget, jeg brænder for og lade hjertet vinde, de gange, hvor der opstår blivende konflikt mellem følelser og fornuft. Jeg synes, det er en af højskolens helt store styrker at lære sine elever dette.”

»

Jeg vil gerne til tops og være med der, hvor beslutningerne bliver taget, men jeg har også været på en del omveje og undervejs lært, at jeg ikke skal lade mig lokke af karriere-moves, jeg ikke brænder for.

Efter højskolen røg Thomas i første omgang videre til fysik-studiet, men det føltes heller ikke som det rette, og en af hans medkursister fra højskolen fortalte ham, at man kunne læse Statskundskab samtidig med, at man læste fysik. ”Det tændte mig, fordi det handlede om fællesskabet. Jeg har aldrig været typen, der gik efter en bestemt stilling, men at få fællesskabet til at

fungere har altid interesseret mig. Det var det, der drev mig, da jeg i sin tid var spejderleder, og det er også det, der driver mig i mit nuværende job, hvor jeg er med til at skabe de bedste betingelser for, at der bliver truffet gode beslutninger på miljøområdet.”

Har du haft nogen forbilleder undervejs? ”Jeg har været heldig at have haft mange gode lærere, som har villet investere i mig, har sagt mig imod og vist mig vejen på en ærlig måde. Der er mange, jeg er taknemmelig for at have mødt, også medstuderende, som var dygtigere end mig, men tog mig med i deres gruppe.

Det har lært mig selv at tage ansvar for at trække læsset, eksempelvis når jeg som nu har studerende ansat. Dem investerer jeg meget i.”

Vil du sige, at din karrierevej har været med til at forme dig som menneske, eller at du som menneske har formet din karriere? ”Jeg synes i høj grad, jeg er blevet formet af de steder, jeg har været.

Jeg har altid været meget åben for andres meninger om, hvad jeg skulle gøre, selvom man selvfølgelig også har nogle grundlæggende værdier med sig.

Generøsitet, nærvær og muligheden for at skabe løsninger, der virker for fællesskabet, er centrale ting, som jeg kun er blevet klogere på hen ad vejen.

Den største opdagelse de seneste år har været, at man ikke bliver straffet for at vise sine svagheder. Det øver jeg mig i, selvom det stadig er grænseoverskridende at stille sig frem med mindre panser.”

tendens Den snoede vej

s. 16

erhvervskvinde soulaima gourani

Jeg kendte indholdet, men ikke formen Til trods for en svær barndom med mobning og en konstant følelse af at være anderledes har erhvervskvinden Soulaima Gourani aldrig tvivlet på, at hun en dag ville komme til at sidde i en magtfuld position. ”Jeg gik i anden eller tredje klasse, da jeg første gang gav udtryk for, at jeg nok skulle blive borgmester eller statsminister, hvis det var det, jeg ville.

Ingen andre troede på det, for jeg var hverken den klogeste eller den kønneste pige i min klasse, og en universitetsuddannelse lå langt fra lige for i min familie, men jeg har altid været meget ambitiøs og haft en stærk tro på, at det en dag nok skulle blive min tur.”

Soulaimas tur er det blevet for længst. I en alder af 38 kan hun både kalde sig virksomhedsrådgiver, foredragsholder, bestyrelsesmedlem og forfatter. Hun har også modtaget flere internationale priser for sit forretningstalent, senest i 2013 hvor hun blev kåret til en af Europas 40 mest indflydelsesrige unge ledere.

Hvornår fandt du så ud af, hvad du gerne ville være? ”Relativt sent. Det har jeg faktisk stadig ikke fundet ud af… Jeg tror, den tid er ovre, hvor man bliver til noget, og er det resten af sit liv. Jeg vidste dog tidligt, hvilke elementer min karriere skulle indeholde. Jeg ville have indflydelse, frihed og et job med mange rejser. Det var bare formen, jeg ikke kendte.”

Efter folkeskolen var Soulaima i lære, henholdsvis i en Bahneforretning og hos et teleselskab. Det

juni 2014

bekræftede hende i, at det ikke var det, hun skulle. I stedet søgte hun ind på eksportteknikeruddannelsen på handelsskolen ”Tietgen” i Odense. ”Det var den eneste linje, der havde optag i januar, og jeg ville gerne i gang, så jeg kunne begynde at få SU.”

»

Det er mig som menneske, der har formet min karrierevej. Et af mine mest problematiske karaktertræk er, at jeg helst vil være den, der bestemmer.

På den måde kan man godt sige, at Soulaimas første karriereskridt skete på baggrund af tilfældigheder, men siden har det ikke været nogen slinger i valsen. ”Jeg vidste godt, at jeg ikke skulle være eksporttekniker, men det har været en god uddannelse at bygge videre på. Jeg tror på livslang læring og sørger for jævnligt at tage korte kurser af ti til 14 dage på internationale universiteter.

I øjeblikket overvejer jeg også at bygge en doktorgrad oven på min MBA.” Hvilke erfaringer har især haft indflydelse på den retning, din karriere har taget?

”I 1999, da jeg lige var blevet færdig som eksporttekniker, arbejdede jeg på Danmarks Ambassade i Oslo. En del af jobbet var at gå på messer, og der gik det op for mig, hvor god jeg var til at tage kontakt til folk og gøre opmærksom på mit budskab. Efterfølgende fik jeg mit første job i IT-industrien, og der forstod jeg, hvor godt jeg føler mig tilpas i en mandsdomineret verden, og at mænd også har meget nemt ved at arbejde sammen med mig, fordi jeg har en meget mandlig fremtoning. Jeg vil også nævne, da jeg i 2007 var gravid og uden job. Der lovede jeg mig selv, at jeg aldrig igen ville sætte mig i en situation, hvor jeg kunne blive fyret, og så blev jeg selvstændig.”

Vil du sige, at din karrierevej har været med til at forme dig som menneske, eller er det snarere dig som menneske, der har formet din karrierevej? ”Det er mig som menneske, der har formet min karrierevej. Et af mine mest problematiske karaktertræk er, at jeg helst vil være den, der bestemmer. Det har frustreret mig i mange år, for der er ingen tvivl om, at jeg med mit sociale engagement og min evne til at få ting på dagsordenen kunne nå nye højder, hvis jeg arbejdede for en organisation. Det ville også være nemmere for mig selv, hvis jeg havde en fast hverdag på et kontor, men jeg er dårlig til at indordne mig og har et egocentrisk behov for frihed, at komme ud i marken og tage kampdragten på. Det er dog også en styrke, og jeg har med tiden lært at sætte pris på, hvor langt det har ført mig.”

s. 17

soulaima gourani

tendens Den snoede vej

peter munk povlsen

s. 18

juni 2014

s. 19

højskolelærer peter munk povlsen:

Tilfældighederne har givet mening For to år siden blev Peter Munk Povlsen ringet op af en bekendt, han tidligere havde arbejdet sammen med: Om det ikke var noget for ham at overtage jobbet som lærer i Politik og Sociologi på Silkeborg Højskole? ”Jeg var lige begyndt på mit speciale i Statskundskab og ville aldrig selv have tænkt den tanke, men det var også en spændende chance, som jeg hurtigt blev fristet til at gribe,” fortæller 28-årige Peter.

Peter sendte en ansøgning og fik jobbet. Han har aldrig selv gået på højskole, men arbejdet frivilligt for organisationer som KFUM , KFUK og DKG (kristne børne- og ungebevægelser red.), og måden at tænke på og undervise i højskoleverdenen tiltalte ham. ”Umiddelbart virkede det ret tilfældigt, at jeg landede der. Samtidig kunne jeg se, at det var en mulighed for at kombinere min teoretiske viden med de erfaringer, jeg havde gjort mig som frivillig. På den måde har jobbet som højskolelærer også skabt en rød tråd til de ting, jeg har lavet tidligere.”

Efter gymnasiet tog Peter et enkelt år som militærnægter hos KFUM og KFUK i Danmark, som han siden løbende har arbejdet for. Han forsøgte sig også som fugefræser, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var vejen, han skulle. Så rejste han et par måneder rundt i Singapore, Malaysia og Vietnam, inden han besluttede, at Statskundskab var det mindst kedelige af de muligheder, han så for sig som studievalg.

Har du på noget tidspunkt haft nogen helt klar idé om, hvad du ville være? ”Nej, og jeg har heller aldrig haft nogen karriereplan. Udfordringen har

altid været, at der skulle være noget idealisme i det; en fornemmelse af, at jeg gjorde noget, der gav mening for andre, og at det ikke bare handlede om det enkelte produkt. At jeg valgte Statskundskab skyldes nok også en dyb følelse af, at vi har en pligt til at engagere os i samfundet. Det lyder måske mere frelst, end det i virkelighe-

»

Jeg vil sige, at vejen har bekræftet, at der var en mening med tilfældighederne, og at jobbet som højskolelærer har bekræftet mig i de værdier, jeg i forvejen vægtede. den er ment, for jeg kan også godt lide at tænke strategisk, iscenesætte mine egne ideer og på den måde påvirke systemet, lige som det da også har strejfet mig, at det kunne være fedt, hvis man kom til at lave noget, der gav mange penge.”

Har jobbet som højskolelærer ændret dit syn på din karrierevej? ”Jeg er blevet bekræftet i, at pengene ikke betyder så meget, når man er glad for det, man laver. Det er et stort privilegium at undervise nogle mennesker, der er så engagerede som de elever, jeg møder. De kommer med en forvent-

ning om, at det her skal blive det mest fantastiske halve år i deres liv. Det er et ret godt udgangspunkt. Jeg kunne aldrig bare undervise for at undervise, men jeg er stolt af at være en del af både Silkeborg Højskole, og de værdier og traditioner højskolerne generelt har været kendt for siden Grundtvig.”

Vil du mest sige, at din karrierevej har været med til at forme dig som menneske, eller at du har truffet dine karrierevalg ud fra, hvordan du i forvejen var som menneske? ”Jeg vil sige, at vejen har bekræftet, at der var en mening med tilfældighederne, og at jobbet som højskolelærer har bekræftet mig i de værdier, jeg i forvejen vægtede.”

debat Bøger

s. 20

Fortællinger fra Det Tabte Land Et storværk som gør Danmark større af egon clausen, forfatter

Der var engang en sø. I søen var der fisk, og i århundreder havde folk omkring søen sejlet på søen og fanget dens fisk, men en dag blev søen købt af en rigmand fra København. Han gravede kanaler, byggede dæmninger og tømte søen for vand. På den udtørrede søbund dyrkede han kartofler, tomater og asparges. Folk og fiskere protesterede, men det hjalp ikke. Naturvenner protesterede også, men egnens repræsentant i Folketinget sagde nok så frejdigt, at naturvennernes og fredningsfolkenes argumenter ikke gjorde det mindste indtryk på ham, for det var godt og samfundsgavnligt at gøre landet større og mere frugtbart ved at tørlægge søer, dræne engdrag, omdanne åer til kanaler og inddæmme vige og bugter. Sådanne argumenter havde opbakning i vide kredse, og sådan gik det til, at det danske land blev forvandlet. Fra at være et land med en rig og varieret flora og fauna, blev det ændret til et mekaniseret landbrugsland, præget af store firkantede marker med ensartede afgrøder, mens erindringen om søerne, vandløbene, engene og fjordene langsomt gled ud af den fælles erindring om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Danmarkshistorien blev således påført et stort hukommelsestab. at gøre historien konkret Der findes imidlertid nogle, der synes, at dette er synd og skam. En af dem er Kjeld Hansen. Han er forfatter

juni 2014

og journalist. Kendt som naturens kyndige ven, og som sådan har han skrevet en lang række bøger om vores forvaltning af den danske natur. Nu

»

Fra at være et land med en rig og varieret flora og fauna, blev det ændret til et mekaniseret Folk og landbrugsland, præget af Fortællinger fra Det Tabte Land store firkantede marker Af Kjeld Hansen med ensartede afgrøder, Bind 1: Jylland.

Bind 2: Øerne. 816 sider, 350 kort, mere end 2000 mens erindringen om, illustrationer.

Vejl. pris: 499, - kr. søerne, vandløbene, enForlaget Bæredygtighed, gene og fjordene langsomt 2014 gled ud af den fælles kan han også kalde sig historiker. Han erindring om hvem vi har nemlig skrevet en imponerende historiebog om det land, der i løbet er, og hvor vi kommer af få årtier blev forvandlet til ukenog han har været meget fra. Danmarks-historien delighed, konkret. Han har nemlig opsøgt alle blev således påført et stort tørlagte søer med et vandareal over 10 hektar. Han har talt med folk, der endnu kan huske, hvordan det var, før hukommelsestab.

søerne blev tømt for vand. Han har aflagt besøg i lokalhistoriske arkiver, været i rigsarkivet, læst mødereferater, set fotografier, samlet på landkort og billeder. Naturfotografer har bidraget med en mangfoldighed af imponerende fotografier. I alt er det blevet til en beskrivelse af 361 lokaliteter, der også omfatter de gendannede søer, samt de nye, kunstige øer og søer, som der også findes nogle stykker af. Deres historie kan man læse om i det værk på to bind, der nu foreligger med titlen: Folk og fortællinger fra det tabte land. Bind 1, der handler om 183 steder i Jylland, udkom i 2011 og bind 2, der beskriver 178 historiske steder på Øerne, er udkommet i 2014. med vandpyttens karakter Hver lokalitet har fået sin egen overskrift, som var det beregnet til en avis, og hver fortælling er præget af den gode journalists lykkelige greb om kunsten at fortælle en historie. Her er faktabokse, historiske fotografier, portrætter, biografiske oplysninger, landkort og lokale anekdoter om folk og fæ. Dette er lokalhistorie, men med et større perspektiv end sædvanligt, for her belyses helheden gennem det lokale. Man kan sige, at de enkelte afsnit har samme karakter som en vandpyt: Den fylder ikke meget, men formår dog at spejle hele universet.

Sådan er historierne i denne bog.

Man er aldrig i tvivl om, at de er dele af en meget større, national fortælling. Her er godsejere, fabrikanter, spekulanter, nazister og venstrebønder med blik på den hurtige fortjeneste, men også visionære landmænd med samfundssind. Her er succeser og fiaskoer, og en konstant grådighed, der hele tiden ligger på spring, som da Venstre gjorde Hans Christian Schmidt til miljøminister, hvorefter han åbnede den danske kystbeskyttelseszone for 8000 nye kystnære sommerhuse, men inden det hele blev realiseret, blev han skiftet ud med Connie Hedegaard fra de konservative, og hun stoppede for tilladelserne. Hun er en af de relativt få kvinder i denne historie. Påfaldende er det, at det er en mandfolkehistorie.

Dette er maskinernes og mændenes verden, mens kvinderne – med enkelte undtagelser - holder sig i baggrunden.

danmarks naturfredningsforening Værkets opbygning med de mange fortællinger har nogle ulemper. Den gør det for eksempel svært at danne sig et overblik over, hvordan de forskellige aktører har ageret. Danmarks Naturfredningsforening holdt i mange år fast i et natursyn der tilsyneladende var præget af romantikkens malerkunst, hvor øjet spillede en afgørende rolle, og hvor landets udseende blev bedømt ud fra dets evne til at vække strømme af følelser.

Ironisk er det, at det blik, hvormed man betragtede landskaberne, var domineret af det samme centralperspektiv, der også var landmålerens og vandbygningsingeniørens måde at se på. Opfattelsen er i dag overtaget af turistbranchen, hvis prospekter og brochurer er som taget ud af 1800-tallets malerkunst, og hvor det ”at se” spiller en helt overvældende rolle, mens landmænd, fiskere og vore dages naturvenner har et langt større og mere varieret oplevelsesregister at spille på. hvorfor modstand?

Et andet gennemgående tema er den modstand som mange af de store projekter ofte stødte på i lokalbefolkningen. Det gælder både, når de skulle gennemføres, og når de skulle sløjfes.

Det hænger utvivlsomt sammen med, at mange af dem blev gennemført af udefrakommende, og så kunne de være nok så velmenende, modstand vakte de. Det skyldes, at vandet i åer og søer gennem århundreder har formet den lokale befolknings egnsbestemte kultur, men det har hverken entrepenører eller vandbygningsingeniører altid haft blik for. Det samme kan siges om ornitologer og naturfredningsfolk, og det perspektiv kunne godt belyses bedre.

Disse sidste kommentarer bør ikke skygge for den kendsgerning, at bøgerne med de mange fortællinger er et storværk, der udvider vores fælles fortælling om det land, vi lever i. Køb dem. Læs dem. Brug dem på ture ud i landet. De gør Danmark større.

Hvad læser du? s. 21

jimmi ekløv højskolelærer på rønshoved højskole hvilken bog læser du for tiden?

Jesus and the Jewish Roots of the Eucharist af Brant Pitre. Det med at læse en enkelt bog af gangen, er ikke lige mig.

Jeg har altid flere kørende af gangen, og det er mest faglitteratur om kristendom, klassisk kunst, fodbold, historie.

I et stykke tid har jeg været i gang med en fantastisk ny bog, som handler om kristendommens og nadverens jødiske rødder. En stærk fordybelse i nadverens mysterium og som åbner en endnu større dybde i forståelsen af Kristi budskab og liv. hvilken bog ville du gerne anbefale til dine højskolekollegaer?

Erindringer, drømme, tanker af Carl Gustaf Jung. Læste bogen i slutningen af 90erne, og det var en helt fantastisk rejse. Jung taler om erfaringer, drømme og tanker fra sit eget liv. Uden opstyltede teorier. Fantastisk berigende i en verden, hvor vort sprog for det menneskelige liv bliver mere omtalt i forløjede teorier og rationaliteter. hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?

Gymnadenia og Den Brændende Busk af Sigrid Undset. Skal jeg nævne én roman, som har gjort stort indtryk på mig i mit tidlige voksenliv, så må det være denne dannelsesroman i to bind.

Den handler om en ung mand, fra han er i begyndelsen af 20’erne til han er i 40’erne. Jeg var selv omkring 27, da jeg læste den og den, fik en stor personlig betydning for mit eget liv. Det er en dannelsesroman, som ikke på noget plan lader Pontoppidan eller Martin.

A. Hansen noget efter.

højskole Højskolen kort

s. 22

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

grundlovsdag i De fri skoler i Ollerup har over nogle år fået stablet Danmarks største grundlovsarrangement på benene. I år taler bl.a. Lars Løkke Rasmussen og Jan Gintberg. Og skulle det regne ved søen, hvor arrangementet foregår, åbner Gymnastikhøjskolen hallen, der kan rumme 3.000 mennesker.

5. maj i Ollerup grundlovsdag ii Også i Marielyst fejrer de Grundlovsdag. Tidligere fødevareminister, MF, miljøordfører, viceborgmester Lolland, Henrik Høegh, holder Grundlovstalen. Det foregår i parken ved højskolen.

5. maj i Marielyst indiansk svedhytte Svedhytten er en nordamerikansk indiansk tradition, som igennem generationer har været en betydningsfuld del af det indianske folks kultur og spiritualitet. Dette er en unik chance for at prøve ceremonien i en nutidsrelevant form i Boseis svedhytte. Ceremonien består af i alt 5 svede-runder, der hver især berører forskellige aspekter af indiansk spiritualitet og livsanskuelse.

I den indianske tradition er svedhytten et helligt samlingssted for renselse, bøn og taksigelse.

14. juni på Idrætshøjskolen Bosei sankt hans Med Skarresø i baggrunden og Sølyst i forgrunden tændes Skt. Hans bålet med taler og musik.

23. juni på Jyderup Højskole

juni 2014

”Det afgørende for den nye kampagne er, om den skal ses som et knæfald eller ironisk distance. Jeg kan umuligt tro, at højskolerne har overgivet sig til tidens dominerende økonomitankegang.”

Lektor Jens Erik Kristensen i Kristeligt Dagblad d. 22. april. ”Hvad er det, der gør, at man ikke kan tænke nyt? Når nyt er det, der er behov for. Hvad er det, der gør, at man nu sender de unge ind på en uddannelse, hvor de institutioner byder ind, der før ikke magtede de unge, hvorfor de faldt fra? Hvorfor skal de frafaldne unge tilbage til de nederlag, de kommer fra.

For at finde nye? Det er uværdigt. Jeg kommer fra højskolerne, der endnu er frie til at udvikle nyt i forhold til de elever, der frivilligt kommer her.”

Forstander Mogens Sommer Madsen i et indlæg i Horsens Folkeblad d. 23. april ”Der er i dag meget få tilbageværende institutioner, der samler os. Selv de licensfinansierede medier segmenterer sig i nye kanaler og programmer, hvis indhold retter sig mod særlige målgrupper, særligt udvalgte med særlige interesser og i små nicher, hvor man i stedet for at være noget for os alle, hylder det at kunne være mere for få.

Her er højskolen et af få steder, hvor vi møder den forskellighed, som er helt og aldeles afgørende for, at vi udvikler os til samfundsborgere - eller i hvert fald til andet og mere end kopier af hinanden i vores små nicher.”

Chefredaktør Troels Mylenberg i sin leder i Fyns Amts Avis, d. 3. maj

højskolen for alle – men mest de unge Højskolernes lange kurser forbindes ofte med unge mennesker. Ikke uden grund. Langt størstedelen af højskolernes elever er i alderen 20-24 år, viser statistikken for skoleåret 2012/13.

Køns- og aldersfordeling hos elever på lange højskolekurser: 55-59 år 50-54 år 45-49 år 40-44 år 35-39 år 30-34 år 25-29 år 20-24 år 15-19 år Kvinder

Mænd

Kilde: Lange Analyser / FFD

Rønshoved

Kulturministeriet konstaterer, at klager rettet mod Rønshoved Højskole intet har på sig. Anklager om, at højskolen og forstanderparrets private økonomi skulle være blandet sammen, viser sig at være grundløse.

Sagen drejer det sig om, at højskolen skulle have betalt for forstanderens private el, vand og varme i den private forstanderbolig, at anlægsudgifterne til en ny vej og indkørsel til den privatejede forstanderbolig skulle være blevet delt ligeligt mellem forstanderen og højskolen, og at højskolen har solgt fire hektar landbrugsjord til 20 procent af markedsprisen.

Anklagerne, der blandt andet blev omtalt i Graasten Avis i april, fik Kulturministeriet til at indlede et tilsyn med højskolen. Men på baggrund af en rapport fra højskolens revisor, revisions-og rådgivningsselskabet Brandt, er højskolen altså renset for beskyldninger. /ah

Ballade om Jaruplund

I forbindelse med ansættelsen af en ny forstander er det kommet til konflikt mellem Højskolen Jaruplunds bestyrelse og Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Konflikten bunder i uenighed om, hvem der har beføjelsen til at ansætte en ny forstander.

Højskolens bestyrelse havde slået stillingen op og enstemmigt indstillet en kandidat dette forår, efter at forstanderen gennem 20 år, Dieter Paul Küssner, havde sagt sin stilling op.

Skoleforeningen mente, at højskolens bestyrelse slet ikke har ret til at slå stillingen op.

Det fik højskolens bestyrelse til at sende en presseskrivelse, hvor der blandt andet stod, at bestyrelsen trækker sig fra arbejdet med at finde en ny forstander..

Konflikten er en gentagelse af, hvad der skete, da den nuværende forstander skulle ansættes. Dengang gik Skoleforeningen imod bestyrelsens indstilling og ansatte i stedet deres egen kandidat.

Jaruplund ligger syd for grænsen, og er derfor ikke omfattet af dansk lov, selv om det er en dansk højskole.

Højskolens bestyrelse består blandt andet af en repræsentant for Folkehøjskolernes Forening i Danmark samt en række lokale foreninger.

Der er gjort tiltag i retning af en forsoning mellem Skoleforening og højskolens bestyrelse. Ved dette blads deadline forelå der imidlertid ingen løsning. /ah

s. 23

Nyt med småt 100 % økologi Vestjyllands Højskole har som de første i landet fået tildelt det økologiske spisemærke i guld. Mærket gives, hvis mængden af økologiske råvarer er mellem 90 og 100 %.

Højskolens ansatte er selvsagt stolte: ”Fra det øjeblik du som gæst, elev eller kursist træder ind af døren til Vestjyllands Højskole, træder du ind i et bæredygtigt samfund med økologisk køkken, CO2neutral energi forsyning og økologisk havebrug,” siger forstander Else Mathiassen.

Rørt vinder ”Jeg er bare sådan en, som aldrig er heldig”, sagde Christina Bach Larsen da hun fik at vide, hun havde vundet 20.000 kr. til et højskoleophold i en konkurrence afholdt af FFD. Så nu er ikke længere sådan en, der aldrig er heldig.

Mette Bock til tops Folketingsmedlem Mette Bock (LA) blev som ventet valgt som ny formand for Grænseforeningen. Hun afløser Finn Slumstrup, der har beklædt posten i 9 år.

Mette Bock har tidligere være chefredaktør for Jyske Veskysten og sidder desuden i bestyrelsen for Testrup Højskole.

højskole Tæt på

s. 24

Fra privilegeret til pligtskyldig REPORTAGE Eleverne fra Krogerup, som Højskolebladet talte med i januar, har bestemt fået indfriet deres forventninger til højskoleopholdet – og til dem selv. De er rustede og motiverede til at tage ansvar og give noget tilbage til samfundet af andreas harbsmeier

kl. er 13, og eleverne på kroge rup har lige rejst sig fra fro kostbordet. Men Anna er først lige stået op. Dagen før har hun været inde i København og dele materialer ud i timevis i regnvejr. Det har kostet på helbredsfronten. Simone skal til et møde inde i byen lidt senere, hun skal nå et tog fra stationen i Humlebæk.

Så vi har en god time til at høre om, hvad der er sket for de tre elever, siden de startede på højskolen for godt tre måneder siden. Gustav er klædt på i en form for gallatøj. Det bliver ikke helt klart, hvorfor han har dette tøj på, men to andre piger går også frem og tilbage i det lille bibliotek på Krogerup Højskole, nord for København, i lidt samme mundering.

Da Højskolebladet mødte de tre elever tilbage i januar måned, var de lige startet på højskolen. De havde meget høje forventninger til, hvad de selv skulle have ud af opholdet, og hvad højskolen skulle tilbyde dem. Særligt i forhold det uddannelsesafklarende,

juni 2014

»

Jeg er blevet mere dannet på et personligt plan. Jeg ved, hvor jeg gerne vil være i verden; jeg ved, at jeg gerne vil studere i udlandet, og jeg ved, hvad jeg mere specifikt vil læse efter min bachelorgrad i Statskundskab. Det er her, jeg hører hjemme.

- gustav, elev på krogerup

men også i forhold til det sociale. Er forventningerne så blevet indfriet? Har de fundet ud af, hvad de skal? ”Jeg er 90 % sikker på, at jeg skal læse Statskundskab,” siger Gustav med det samme. ”Jeg har altid haft det i tankerne, men jeg er blevet mere afklaret. Jeg er blevet mere dannet på et personligt plan. Jeg ved, hvor jeg gerne vil være i verden; jeg ved, at jeg gerne vil studere i udlandet, og jeg ved, hvad jeg mere specifikt vil læse efter min bachelorgrad i Statskundskab. Det er her, jeg hører hjemme.”

Gustav er altså godt sporet ind på karrieren. Og han giver højskoleopholdet æren for det: ”Højskolen har givet en rigtig god mavefornemmelse.

Det kan godt være, at det ændrer sig sidenhen, men jeg har fået et rigtig godt pejlemærke, en retning.”

Anna, derimod, er blevet bekræftet i, at hun har brug for et år mere for at blive helt sikker. Det skal bruges til at arbejde som folkeskolevikar og derefter rejse i ”så lang tid som muligt”.

s. 25

”Jeg kunne rigtig godt tænke mig at læse antropologi. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg ikke skal læse sociologi. Men jeg vil være helt sikker, før jeg starter på noget,” fortæller hun, og fortsætter: ”Det har været ekstremt inspirerende at opleve mennesker, der virkelig brænder for noget. Det må da gøre livet meget sjovere, hvis der virkelig er noget, der tænder en,” siger hun, uden at man har fornemmelsen af, at hun selv har fundet lige netop det, hun brænder for.

Samtalen bliver brat afbrudt af de to piger i noget, der minder om gallatøj. ”Jeg er ked af det - vi er nødt til at gøre verden bedre,” siger den ene af pigerne henvendt til Gustav og lidt til os andre.

Han undskylder og forsvinder med det to piger – ud for at gøre verden bedre. et godt drive Simone havde, da hun startede på højskolen, allerede en standby-plads på journaliststudiet, så hun vidste, hvad hun skulle. Og det er hun sådan set

»

Nogle gange kan jeg dog mærke en vis frustration over den demokratiske dovenhed, der sniger sig ind på en eller anden måde, fordi alting er sgu så godt. Men vi må ikke glemme, at vi har et kæmpe ansvar – både over for Danmark, men også over for resten af verden.

- anna, elev på krogerup

blevet bekræftet i: ”Jeg er kun blevet mere afklaret. Jeg er helt sikkert blevet bekræftet i, at det er det, jeg gerne vil.”

Hun fremhæver fællesskabet om det, at ville noget, at have et ”drive” som udslagsgivende: ”Vi er typerne, der har et godt drive. Det har vi til fælles. Og det kan man tage med sig videre,” siger hun på en sådan måde, at man i hvert fald ikke er i tvivl om, at hun har ”drivet”. ”Vi havde en forventning om, at det sociale ville betyde meget. Men det har gjort så meget mere, end forventet.

Det er særligt følelsen af at kunne tale med alle. Den vil jeg gerne huske, når opholdet er ovre,” fortæller hun. ”Når jeg har været hjemme i en weekend, har jeg fået at vide, at jeg har udviklet mig meget. Det at man er så tæt sammen. Det, at der er nogle andre mennesker hele tiden, udvikler helt enormt. Man vænner sig til at være afslappet. Man får en ro med sig selv,” forklarer Anna. Og netop det med roen har været afgørende for hende.

tendens Tæt på

s. 26

”Ens niveau af glæde er meget højt.

Det at man har grint hver dag, inden man går i seng.”

Det sagde de, da de lige var startet Anna: ”Højskoleopholdet er en stor investering i min fremtid. Både i forhold til min uddannelse, men også i forhold til, hvilket menneske, jeg gerne vil være. Kravene må gerne være høje her på højskolen. Der er motivation i, at kravene er høje. Jeg forventer, at jeg ved, hvad jeg vil læse – og hvem jeg er, når opholdet er ovre. Jeg vil brænde for noget.”

Gustav: ”Jeg føler en forpligtelse til at blive helt afklaret, før jeg starter på uddannelse.”

Simone: ”Jeg kender mange, der ikke ved, hvad de vil, og er begrænsede af en studentereksamen, der ikke er god nok.”

juni 2014

fællesskabets grænser Der er dog også grænser for fællesskabet. Allerede i januar efterlyste de tre elever større mangfoldighed i elevgruppen, selv om de kun lige var startet på højskolen. Til trods for de relativt mange udenlandske på Krogerup er elevgruppen meget homogen.

I har oplevet, at I minder meget om hinanden. Har I ikke mødt nogle andre, der har sat jeres egen situation og jeres eget liv i perspektiv?

Anna: ”Vi kommer fra en baggrund, der på mange måder er meget ens.

Det kan godt være, at mangfoldigheden ikke er så stor. Det er snarere på rejserne og via mange af de diskussioner, jeg har haft med lærerne, har givet anledning til at få udfordret de forestillinger, jeg havde i forvejen.”

Der er måske nogen, der har haft det sværere med at indgå i fællesskabet ligeså intenst som andre: ”Jeg ved, at der er mange, der har følt, at de har været i underskud og haft behov for at trække sig tilbage,” fortæller Simone.

De er dog alle blevet udfordret i mødet med de udenlandske studerende: ”Det eneste negative var måske, at der var en mindre gruppe af internationale studerende, der holdt sig meget for sig selv,” forklarer Simone. I starten gjorde de danske elever meget for at få dem med, men det er blevet vanskeligere, efterhånden som opholdet lakker mod enden.

Anna har dog virkelig taget ansvaret på sig med at få de internationale studerende inkluderet i det fællesskab, der ellers primært består af danske elever, der kommer mere eller mindre direkte fra gymnasiet: ”Det er en udfordring og et ansvar, som jeg har taget på mig. Jeg vidste faktisk ikke, at der var internationale elever på højskolen, så det har jeg været meget positivt overrasket over. Jeg har brugt dem meget.” ”På den ene side er det et fælles-

skab, der er sindssygt inkluderende. På den anden side kan det være vanskeligt, når der kommer nogen ude fra.

Det mærker man også, når nogen har haft venner på besøg.” tilbagebetaling Men er det så pengene værd? Hvad får samfundet ud af, at sende tre privilegerede unge på højskole? De mener begge, at det har været alle pengene værd. Ikke kun deres egne, men også statens.

Simone forklarer: ”Vi er klar til at gå ud og gøre noget for samfundet. Vi

»

Jeg tror aldrig, der har været en periode i mit liv, hvor jeg så ofte har gået og tænkt, ’Okay, jeg er sindssygt lykkelig lige nu’.

- simone, elev på krogerup har hele tiden følt, at vi har noget at give, men det er blevet understreget, at vi faktisk også har muligheden for det.

Nu ligger der et ansvar hos os for at gøre en forskel. Og det skal vi også nok gøre.”

Anna supplerer: ”Vi vidste, at vi var privilegerede, men nu ligger der også et ansvar og en mulighed. Ikke kun for vores egen skyld, men for fællesskabets skyld. Der kommer en flok mennesker, der er klar til at give og har et behov for at give. Nogle gange kan jeg dog mærke en vis frustration over den demokratiske dovenhed, der sniger sig ind på en eller anden måde, fordi alting er sgu så godt. Men vi må ikke glemme, at vi har et kæmpe ansvar – både over for Danmark, men også over for resten af verden,” fortæller hun.

Anna vil dog godt nuancere billedet af ”de privilegerede unge”: ”Da jeg så den første artikel med overskriften ’De privilegerede’ med mig selv, Anna, 19 år og fra Gentofte. Det er også mig, men det skal også forstås. Ingen vil være forkælede. Ingen vil ses som forkælede. Vi er privilegerede og sætter meget pris på, at vi står i den position i verden, men jeg føler mig ikke på nogen måde overlegen eller forkælet. Jeg føler et ansvar.

Jeg føler mig privilegeret, men ikke på en negativ måde,” forklarer Anna. ”Vi sidder tre mennesker her, der har en plan og en ambition. Selvom vi alle på højskolen er privilegerede, så er der forskelle. Også økonomisk. Og der er forskelle på, hvilke muligheder folk har, når de kommer ud af højskole,” uddyber Simone.

Da folk skulle skrive kvote 2-ansøgninger til universitetet, mærkede de alvoren. Der findes også en virkelig verden, når højskolen stopper. Der kommer et liv bagefter. Men stemningen har dog ikke været præget af, at folk har været presset i forhold til deres studievalg.”

Helt uopfordret – lige inden mikrofonen bliver slukket, vil Simone godt tilføje noget: ”Jeg tror aldrig, der har været en periode i mit liv, hvor jeg så ofte har gået og tænkt, ’Okay, jeg er sindssygt lykkelig lige nu’.”

Om en lille måned slutter højskoleopholdet for Anna, Simone og Gustav.

Man er ikke rigtig bekymret for, om de nu skal klare sig, når de kommer ud på den anden side.

»

Vi er typerne, der har et godt drive. Det har vi til fælles. Og det kan man tage med sig videre.

- simone, elev på krogerup

s. 27

debat Kommentar

s. 28

Fælles front?

DEBAT Testrup-forstander Jørgen Carlsen opfordrede i sidste nummer af Højskolebladet de frie skoler, det danske kirkeliv og foreninger og NGO’er til fælles kamp mod ”det omsiggribende dødbideri”. Er det basis for en sådan fælles front, har vi spurgt nogle af de opfordrede

Jørgen Carlsen var klar i mælet i det forrige nummer af Højskolebladet.

Der er behov for en fælles front mod ”den teknokratiske systemverden”, der ”har taget et førergreb på livsverdenen. Det moderne samfund rummer en latent kulturkamp mellem menneskets frie kreativitet og spontane livsudfoldelse og så den bureaukratiske forvaltnings kvælende overmagt.” ”For mig at se er det på tide, at de institutioner, som endnu repræsenterer en livsverden, hvor mennesket ikke bare eller først og fremmest anskues i konkurrencestatens optik, slår pjalterne sammen. Det er på høje tid, at de frie skoler med højskolerne i spidsen og det danske kirkeliv med folkekirken i spidsen gør fælles sag om at værne om et menneskesyn, der i den grad er under pres og udsættes for en kuldslået forarmelse. Dertil kommer naturligvis foreninger og NGO-foretagender, som stræber mod en fremtid, hvor livet leves ansvarligt til gavn og glæde for både den enkelte og fællesskabet.

Altså til ’folkegavn’. Lad os med åben pande gå til kamp mod det omsiggribende dødbideri. Det kan kun gå for langsomt.”

juni 2014

Niels Henrik Arendt

Troels Borring

Formand for Grundtvigsk Forums styrelse, sognepræst og tidligere biskop i Haderslev.

Formand for Efterskoleforeningen.

”Jørgen Carlsen har fuldstændig ret; man (og jeg er nødt til at bruge dette anonyme pronomen, fordi det er sådan en underlig anonym proces) tromler derudaf med en åndløshed i forståelsen af samfund, fællesskab og enkeltmenneske. Folkestyret er ved at få åndenød, og den politiske debat er uendeligt forudsigelig. Foruroligelsen derover findes mange steder, men den mærkes kun sporadisk i det offentlige rum (medieverdenen) og når øjensynlig slet ikke frem til politikerne, så en eller anden form for fælles ’front’ er nødvendig. Der er virkelig tale om en ’ideernes krise i åndsliv og politik’.

Folkemødet på Bornholm kunne være stedet, hvor samtalen blev hjulpet i gang; men når politikerne er tilbage i hovedstaden, er vi tilbage i den samme suppedas. Så vi må prøve at finde sammen.”

”Debatten, om hvorvidt det er dannelse eller uddannelse, som har svaret på samfundets udfordring, er præget af grøftegravning. De to forskellige uddannelsespolitiske retninger er ved at rive den danske uddannelsesdebat fra hinanden. På den ene fløj bliver der bliver sat lighedstegn mellem personlig udvikling og dannelse, som om - dannelse er en slags selvhjælp til selvrealisering. På den anden fløj fokuseres der på test og målinger, hvor vores unges åndsevner skal kunne kortlægges, tælles og kategoriseres for at nyttemaksimere vores uddannelsesvæsen, således at vores unge først og fremmest bliver i stand til at tage konkurrencen op med Kina. Jeg tror på, en tredje vej.

Dannelse i et moderne perspektiv kan ikke forstås løsrevet fra samfundet, dets forhold og udvikling. I et nutidigt dannelsessyn befinder sig også kompetence og uddannelse. Vi skal give de unge viden, holdninger og perspektiv på livet. Vi skal ruste dem til at indgå i fællesskaber - blive engagerede samfundsborgere og robuste personligheder i arbejdsstyrken.”

Klummen

@ debat s. 29

Per Paludan Hansen Formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd. ”Jeg deler Jørgen Carlsens analyse. Det er en kæmpe – og stærkt påtrængende - opgave blandt andet for de folkeoplysende organisationer at korrigere konkurrencestaten. Folkeoplysningen skal være bannerfører for et samfund baseret på holdninger i stedet for på økonomiske kalkuler og nytteberegninger. ”

»

Folkestyret er ved at få åndenød, og den politiske debat er uendeligt forudsigelig. Foruroligelsen derover findes mange steder, men den mærkes kun sporadisk i det offentlige rum (medieverdenen) og når øjensynlig slet ikke frem til politikerne, så en eller anden form for fælles ’front’ er nødvendig.

- niels henrik arendt, formand for grundtvigsk forum

af louise krage. orlov fra jobbet som højskolelærer på grundtvigs højskole. journalist på kulturprogrammet ak24syv på radio24syv

Gode idéer ”Hvad så – er der nogle gode idéer på blokken?”

Der er redaktionsmøde. Jeg famler lidt med mit papir med sporadiske idéer på. Og tvivler stille.

Jeg har sneget mig ud af osteklokken. Efter otte år som højskolelærer, hvor jeg har undervist i journalistik og radiojournalistik, har jeg taget ét års orlov. Et frikvarter fra underviserrollen og en besøg ud i det, der måske er virkeligheden. På en journalistisk radio-redaktion.

Jeg har undervist i alt det, jeg nu selv skal levere. Idéudvikling, research, vinkling, interview, reportage, redigering. Jeg har prædiket alle reglerne; husk at forberede jer, husk nu at få nok stof med hjem, kill your darlings, vær tålmodige. Og nu er jeg i gang med at bryde alle reglerne selv. Eller glemme dem. Droppe dem i travlheden.

Men det er en gave at få lov. Selv at holde mikrofonen. Snakke mindre, lytte mere og lige så stille få fyldt rygsækken med nye erfaringer, ny lyd og en god portion anekdoter fra medieosteklokken.

Og om et halvt år kommer jeg tilbage igen. Hjem til min skole, mine kolleger og undervisningstjansen. Med masser af ideer på blokken til min undervisning.

gynger og karusseller ”Vi har ellers vist, at vi kan – i hvert fald i Højskolerne, som netop med en spritny rapport påviser, at vi med idealerne om frihed og livsoplysning er i stand til at ”vække” folk, som forstanderen på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, ville sige (og som får skrevet en masse fine ting, om hvad det er, der sker på højskolerne i sit essay). Særligt er vi gode til at motivere de unge med uddannelsesfremmed baggrund. Og et af svarene på, hvorfor det kan lykkes er formodentlig den, at vi på Højskolerne – og i kraft af vores forskelligheder – i frihed kan tilrettelægge vores undervisningsforløb på en sådan måde, at de altid giver mening og føles relevante.

Det giver motivation og deltagelse.

Tid og stof til eftertanke. Det er det, der virker. Og det får man på Højskoler, ikke på karruseller. Og hvis man har haft tid til at øve sig og tænke sig lidt om, så klarer man sikkert også en PISA-test-agtig ting, skulle man falde over sådan en. Det kan kun være svært at fatte for politikere.”

Højskolelærer Lars Andreassen på kollektivbloggen vidanserforlidt.dk højskoleøkonomi i ”Det er ikke et ultimatum, at højskolerne bidrager til økonomien, men det glæder mig, at de gør det.”

Jeppe Mikkelsen (R) til www.hojskolebladet.dk højskoleøkonomi ii ”Fra socialdemokratisk side er vi glade for højskolerne, og vi synes de fortsat skal spille en rolle i Danmark i fremtiden.”

Anette Lind (S), uddannelsesordfører, til www.hojskolebladet.dk

højskole Navne

aktuelt: s. 30

Højskolecomebackmanden Erling Joensen er en flittig herre med mange talenter. Han har både været både landstræner for det færøske badmintonlandshold, forstander på både Bosei Idrætshøjskole og Højer Efterskole og har mere end 20 års erfaring fra den danske højskoleverden. Den 1. august sætter han sig i forstanderstolen på Egå Ungdoms-Højskole.

På Idrætshøjskolen Bosei stod Erling Joensen i spidsen for et spændende eksperiment med den japansk inspirerede højskole. Det blev en stor succes med fremgang fra 8 til 72 elever på under tre år.

Efter en kort periode uden for højskoleverdenen er Erling Joensen nu klar til at tage fat igen. Han glæder sig til at medvirke til at få Egå UngdomsHøjskole til at stå endnu stærkere i offentligheden.

Navne med småt

Erling Joensen er seminarieuddannet og har et særligt engagement i idrætsverdenen, som ud over en tid som landstræner for det færøske badmintonlandshold også tæller en tid som træner for DGI’s første verdenshold i badminton. Erfaringer som kan bruges sammen med den ledelsesmæssige kompetence i den daglige ledelse af den alsidige og brede skole, som Egå Ungdoms-Højskole er. /ah

de navnkundige v. højskolehistorisk forening:

Oluf Palme – højskole og politik Som helt ny undervisningsminister holdt Oluf Palme tre bemærkelsesværdige taler i det skelsættende år 1968.

Den første var den 25. maj til BZ-erne i Studenterhuset i Stockholm, og den sidste var den 25. juli ved et socialdemokratisk sommermøde i Almedalen på Gotland, hvor Palme sprang op på ladet af en lastbil og talte om ungdommens forventninger til samfundet.

Den mellemste tale blev holdt 7. juni ved åbningen af Nordens Folkelige Akademi i Kungälv. Her talte han om de krav, som studenteroprørerne på universiteterne havde stillet. Han mente bl.a., at kravene var i overensstemmelse med de grundlæggende principper for nordiske folkehøjskolers arbejde baseret på en livskraftig bevægelse for folkeoplysning og

juni 2014

medindflydelse. ”Folkehøjskolerne skal ikke tilpasses uddannelsessystemet. Det er et spørgsmål, om ikke uddannelsesverdenen bør indrettes efter de ideer, som altid har været levende i folkehøjskolen og folkeoplysningen”. Året efter kom Oluf Palme tilbage til Almedalen – denne gang havde man lavet en tribune til ham. De efterfølgende 17 år talte Palme her. I den periode deltog også andre partiledere som debattører.

Oluf Palme blev myrdet i 1986. Nordens Folkelige Akademi blev nedlagt i 2004, men Almedalen har gennem 46 år været det svenske demokratis mødested – og nu et forbillede for Folkemødet på Bornholm. /Lars Thorkild Bjørn

Fra præst til lærer Christina Kristensen, som de sidste 3 år har været ansat i Citykirken Århus som ungdomspræst, har taget imod udfordringen fra Mariager Højskole til at blive ansat som lærer fra 1. januar 2015.

Monte Carlo Peter Falktoft og Esben Bjerre, bedre kendt som Monte Carlo-drengene, modtog Hadsten Højskoleprisen 2014. Med hæderen følger en check på 10.000 kroner. ”Vi har faktisk ikke fået en højskolepris før, så den er vi naturligvis både glade for og stolte af,” siger de to P3-værter.

Bestyrelsesnyt To nye er trådt ind i bestyrelsen på Krogerup Højskole: Jonas Hjorth, der i dag er eventchef hos madimperiet Cofoco og Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og tidligere forstander på Haslev Udvidede Højskole.

Repræsentantskabsnyt Også repræsentantskabet på Krogerup har fået nye medlemmer fra det lokale kulturmiljø. Det drejer sig om Cathrine Lefebvre, leder af Karen Blixen Museet, Michael Bjørn Nellemann, leder af Nivaagaard-samlingen samt Mikael Fock, leder af Kulturværftet i Helsingør.

Pris på lærer Marie Retpen, glasformgiver og underviser på Engelsholm Højskoles Formlablinje, har fået tildelt den meget anerkendte Hempels Glaspris 2014.

Prisen er på 50.000 kr. – og gives til yngre danske glaskunstnere, der har markeret sig gennem deres virke.

Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningens kurser

Fordeling af puljemidler Fristen for ansøgning til de to nye puljer udløb d. 1. maj. Der var indkommet ansøgninger om mere end 2 mio. kr. til Folkeoplysningspuljen, og om en lille halv million til den Internationale pulje. Der er bevilget tilskud til 11 folkeoplysningsprojekter og 6 internationale projekter. Næste ansøgningsfrist til de to puljer er d. 1. oktober.

Lovforslag om Kombineret Ungdomsuddannelse Undervisningsministeren har d. 8. maj fremsat forslag til Kombineret Ungdomsuddannelse. FFD havde i sit høringssvar kritiseret det økonomiske fundament for højskolernes medvirken, men er ikke blevet imødekommet.

Da der foreligger aftale om uddannelsen, forventer vi ikke, at der vil ske ændringer under lovbehandlingen. Vi må konstatere, at højskoler desværre står med et svært udgangspunkt for at kunne indgå i uddannelsen. Link til lovforslag: www.folketingstidende.dk

2014

s. 31

10.-11. september og 7. oktober Mentorkursus for nye mentorer på højskolerne Kursuscenter Brogården 15.-16. september Seminar om deltagende medborgerskab Silkeborg Højskole 17.-19. september PRO kursus Nørgaards Højskole 29.-30. oktober Sekretær- og forretningsførerkursus Brandbjerg Højskole 6. november Vejledertræf Sted endnu ikke fastlagt 12.-14. november Kursus for nye forstandere Rødding Højskole

0,2

50,6

65

73,9

87,1

82,2

0,1

2008-09

2011-12

2009-10

2010-11

2011-12

2012-13

6.620

HAR IKKE VÆRET PÅ HØJSKOLE

HAR VÆRET PÅ HØJSKOLE

9,25

9,25

Nej - 4% Ved ikke - 4%

8,67

6.620

6.830 8.796

7.664

2010-11

Ved ikke

Støtte til lange kurser

HAR IKKE VÆRET PÅ HØJSKOLE

Ja

Nej

Ved ikke

HAR VÆRET PÅ HØJSKOLE

AKTIVT MEDBORGERSKAB Undersøgelse viser, at unge, VÆRET PÅ F O R Eder NING Fhar O SR DE N L været TI NA G S ED L SEEL T AHGAERL SI K E K EH VA Æ R RI KEKT EP Å V Æ R E T PHÅA R V Æ RHE AT RP Å H Ø J S K O LH EØJSKOLE H Ø J S K O LH EØJSKOLE på højskole, er mere aktive i foreningslivet og dermed bidrager til civilt engagement generelt.4)

Kilder: 1) Danmarks Statistik, Kulturministeriet og FFD, 2013 2) RepTrak Public: Omdømmeanalysen viser Pulse-score på skala fra 0-100. Reputation Institute, 2013 3) Analyse af højskolernes effekt på uddannelse. Lange Analyser, 2013 4) Målgruppe- og effektundersøgelse: Foreningsdeltagelse viser point på skala fra 1-10. Capacent Epinion, 2008 5) Folkehøjskolernes verdenskort, FFD, 2014

HØJSKOLETANKEN GLOBALT Højskoletanken er nået til snart sagt alle dele af verden og bliver brugt og tilpasset efter lokale forhold, men med en umiskendelig inspiration fra dens danske oprindelse.

Som nyeste skud på stammen er der netop åbnet en højskole på Island.

19. januar Kursusdag for viceforstandere, souschefer, mv.

Højskolernes Hus 31.-31. januar Bestyrelseskonference 2015 Vartov

2012-13

0,00

2007-08

8.820

8.796 10.008

2009-10

Nej - 11% Ved ikke - 8%

Ja - 92% Ja Nej

0,00

2006-07

6.830

2008-09

Ved ikke

8,67

DIAGRAMTITEL DIAGRAMTITEL FORENINGSDELTAGELSE

45%

RANGERINGEN AF OFFENTLIGE

JaJa - 81% Nej

Omkring 35.000 danskere tager årligt på et kort kursus på en af landets højskoler.

Mange bruger et kort højskolekursus som en inspiration i arbejdslivet, som et pusterum i uddannelsen eller som en chance for at møde nye mennesker og udvide netværket. Højskolernes korte kurser er fortsat et af de få steder, hvor forskellige mennesker mødes til gavn for den personlige udvikling og for lokalsamfundet i alle afkroge af Danmark.

57%

40,8

UNGE SOM VENDER TILBAGE TIL UDDANNELSE AFBRUDT EFTER AFBRUDT UNGDOMSUDDANNELSE UNGDOMSUDDANNELSE

29.087

30.051

29.087 33.356

TILBAGEVENDEN FRA

16%

65,4

56,8

2 ugers kurser

30.051 34.606

0,16

35,8

En ny omfattende analyse viser markante En ny undersøgelse viser, at unge, der Tilbagevenden fra afbrudt ungdomsuddannelse effekter af højskoleophold for unge i udhar været på højskole, har markant bedre Har ikke været på højskole 45% U D E N chancer forMat E D gennemføre B A C H E L en O R Evideregående R M. dannelsessystemet. Unge, der er faldet fra H Ø J S K O L E O P H O L D H Ø J S K O L3) EOPHOLD HØJSKOLEOPHOLD Har været på højskole 57% uddannelse.

RANGERINGEN AF OFFENTLIGEen erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, RANGERING ORGANISATIONER AF OFFENTLIGE ORGANISATIONER har betragteligt bedre chancer for at blive i uddannelsessystemet, når de har været på FRAFALD INDEN FOR 2 ÅR BLANDT højskole. Det gælder i særlig grad for unge STUDERENDE PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER fra såkaldt ikke-uddannelsesvante hjem.3) 20%

Ved ikke

Støtte til lange kurser

STØTTE

FOLKELIGE MØDESTEDER

FLERE I UDDANNELSE

78,9

Støtte til korte kurser

STØTTE TIL KORTE KURSER

83,6

Nej SYNES DU, STATEN SKAL FORTSÆTTEJaMED AT TILDELE HØJSKOLERNE TILSKUD?

2015

ANDEL AF STUDERENDE PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED AFBRUD INDEN FOR 2 ÅR

LØFT TIL FRAFALDNE UNGE

82

4% 4%

7.664

2007-08

33.356 35.920

34.606 34.880

9.246

8.820

37.201

35.920 37.201

34.880 10.008

9.246

2006-07

VIRKSOMHEDER RANGERING AF PRIVATE VIRKSOMHEDER

81,5

Nej Ved ikke

ANTAL KURSISTER 2008-09 2009-10 2010-11 2011-12 2012-13 Ugekurser 2 ugers kurser ANTAL KURSISTER Ugekurser

Andel af studerende på videregående uddannelser med afbrud inden for 2 år Har ikke været på højskole 20% Har været på højskole 16%

RANGERINGEN AF PRIVATE

92%

81,5

Lange kurser Ja

27.-28. november Forstandermøde Sted endnu ikke fastlagt

9.276

8.405

8.210

7.964

7.487

7.332

8.815

Lange kurser

2007-08

Kolonne2 87,1 82,2 81,5 73,9 65 50,6 35,8

Hvert år måler Reputation Institute, hvor Nej 4% stor tillid har Veddanskerne ikke 4%de til de mest synlige private virksomheder og offentlige organisationer. I 2013 er højskolernes omdømme også blevet målt.

Støtte til korte kurser Undersøgelsen Synes du, staten skal fortsætte med at tildele Højskolerne tilskud? viser, at højskolernes omdømme i den danKorte kurser Ja 81%ske befolkning er fremragende. Højskolerne Nej 11%er placeret som nummer 3 ud af 41 virksomVed ikke 8%heder i selskab med Lego og Novo Nordisk.

Og i top 3 ud af 41 offentlige institutioner sammen med Forbrugerombudsmanden og Lange kurser 2) Ja 92%Folketingets Ombudsmand.

ANTAL ELEVER

KORTE KURSER

Rangeringen af private virksomheder LEGO Novo Nordisk

STOR TILLID I BEFOLKNINGEN

Der findes i dag 68 danske folkehøjskoler.

Elevtallet på de lange kurser (2-10 måneder) er steget støt de sidste 6 år. Siden skoleåret 2006/07 med knap 25 %.1)

2006-07

Kolonne1 83,60% 82,00% 81,50% 78,90% 65,40% 56,80% 40,80%

Højskolerne Synes du, staten skal fortsætte med at tildele Højskolerne tilskud?

Apple Korte kurser Vestas Ja 81% TDC Nej 11% Danske Bank Ved ikke 8%

ANTAL SKOLER OG ELEVER

LANGE KURSER

Rangeringen af offentlige organisationer Ombudsmanden Forbrugerombudsmanden Højskolerne Politiet Folkeskolen SKAT DSB

På de danske højskoler kommer elever fra hele verden. 10-15 % af alle elever på højskolernes lange kurser er internationale studerende. Inspireret af det særlige uformelle og dialogbaserede læringsrum, medvirker de ofte til at formidle og videreudvikle højskoletanken i deres hjemland.5)

I disse lande har højskoletanken slået rod: Grønland, Færøerne, Island, Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Tyskland, Østrig, Holland, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Polen, Gambia, Ghana, Kenya, Nigeria, Sydafrika, Tanzania, Uganda, Nicaragua, Bangladesh, Indien, Israel, Japan, Sydkorea, Palæstina, Kina, Filippinerne, Nepal, USA, Canada, Brasilien og Chile.

3.-4. februar og 3. marts Vejlederkursus om vejledning i fællesskaber og gruppevejledning Sted endnu ikke fastlagt 19.-20. marts Informationsseminar Bornholm

Se mere på www.ffd.dk

Samlemappe med factsheet FFD har produceret dette ”factsheet”, som anvendes i forbindelse med politiske forhandlinger og møder med interessenter fra andre foreninger, uddannelser, kommuner, virksomheder m.v.

Din højskole kan også have gavn af det, hvis der skal tales generelt om højskolerne. Her findes nemlig alle de gode tal fra effektanalysen og omdømmeundersøgelsen og en “lomme” til andet relevant materiel. Der er mulighed for at bestille flere eksemplarer til 10 kr. stk. Skriv til kontor@ffd.dk

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET HERE **

per hansen special (kold)

OR * * AT HO ME * * OR AT VA ** RTOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET juni 2014

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING