November 2014

november 2014

siden 1876

Det er farligt at sige, at man er lykkelig Troels Kløvedal om at være en fri mand Retten til at mislykkes Hvad blev der af det frie liv?

Højskolelærerens 10 bud Erik Lindsø leverer stentavlerne

s. 1

live s. 2

DEBATMØDE Tirsdag den 18. november kl. 17 Højskolernes Hus, Nytorv 7, Kbh. K

Ove Korsgaard, professor emeritus Århus Universitet, DPU

Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol

Fremtidens dannelsesideal For blot få år siden var det stort set kun højskolefolk og lignende, der gad tale om dannelse.

I dag står dannelsen centralt i debatten om blandt andet den nye folkeskolereform og udgør tidens vigtigste værdikamp: Hvilket dannelsesideal skal gælde i fremtiden?

Højskolebladet indbyder til debat.

Ordstyrer: redaktør Andreas Harbsmeier Tilmelding ikke nødvendig. Der er gratis entré, og vi byder på kaffe.

november 2014

INDHOLD november 2014

s. 4 Leder Det kunne være så godt s. 5 Til tiden Den frie vilje er en illusion

s. 3

Retten til at mislykkes

s. 6 s. 10 Tidsånden kort Ifølge Tim Pohle s. 11 1864 og styrkelsen af danskheden Indspark fra Hans Hauge s. 12 Billedligt Fra Brandbjerg Højskole

Det er farligt at sige, at man er lykkelig

s. 14

Interview med Troels Kløvedal

s. 18 Bøger Stoisk vækkeur til tiden

HØJSKOLE s.22 Højskolerne kort s. 24 s. 26 Debat og kommentarer s. 28 Kikærter og CO2problemer Mike Gjerries på Suhrs Højskole s. 30 Navne Ove Korsgaard

november 2014

Højskolelærerens 10 bud Hvis en ung lærer kom til mig og spurgte: “Hvad skal jeg gøre?’”kunne jeg svare: “Find 25 gode historier, beretninger om livet, lær dem - by heart – og fortæl dem. Da vil dine elever revolutionere verden”.

- erik lindsø

debat Leder

s. 4

kolofon 10/november 2014. 139. årgang

Det kunne være så godt Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Julie Melgaard Smidt (journalistpraktikant) Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

”vi har brug for på ny at tænke det umulige,” skrev forfatter og journalist lea korsgaard for nylig i en ganske vidtløftig kronik i dagbladet information. Og det kan man jo kun give hende ret i. Så tak for det. Vi har vitterligt brug for i tanke og handling at kunne sætte os ud over de rammer, der bliver givet til os. At kunne opleve – og efterleve friheden til at drømme, til at gøre os forestillinger om en verden, der ser helt anderledes ud.

Vi har nok før eller siden oplevet trangen til at slippe det hele og bare gøre noget helt andet. Give fanden i normer og krav og forlade det bestående. For langt de fleste af os er det tilstrækkeligt blot at have bevidstheden om, at livet i princippet kunne se anderledes ud, uden at vi rent faktisk behøver at efterleve det. Og trangen bunder nok snarere i en lyst til at flygte fra omgivelserne snarere end at udfordre de forestillinger på et mere overordnet plan. For forestillingen om, at det faktisk kan lade sig gøre at lave noget fundamentalt om, har vitterligt trange kår. At verden kunne være et andet sted.

Det svære er så at forestille sig, at man kan realisere den frihed i et fællesskab.

På mange måder er det det, højskolen handler om. Og på mange måder er det det, samfundet som helhed mangler i slående grad. Under den permanente angst for ikke at kunne udfylde omgivelsernes forudbestemte rammer for det gode liv har vi helt glemt vigtigheden af at drømme om, at de rammer rent faktisk kunne være anderledes.

»

Under den permanente angst for ikke at kunne udfylde omgivelsernes forudbestemte rammer for det gode liv har vi helt glemt vigtigheden af at drømme om, at de rammer rent faktisk kunne være anderledes.

november 2014

skribenter Pia Melander Guilbert Erik Lindsø Julie Melgaard Smidt Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Das Büro tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2014: #11: 27. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

Den frie vilje er en illusion TENDENS Inden for psykologien og neurologien er det en udbredt opfattelse, at mennesket ikke har en fri vilje, og at vores bevidsthed i virkeligheden blot er en passiv tilskuer til alt, hvad vi foretager os af andreas harbsmeier

menneskets evne til at træffe bevidste valg og handle ud fra egen fri vilje er en illusion.

Vores handlingsmønster er forudbestemt af vilkårlige svingninger i hjernen.

Sådan lyder det fra en gruppe forskere ved Center for Mind and Brain ved University of California. De står bag en ny undersøgelse, der for nylig er publiceret i Journal of Cognitive Neuroscience.

Ifølge Jesse Bengson, der er en af forskerne bag undersøgelsen, viser resultaterne, at vilkårlige tilstande i hjernen tilsyneladende kan påvirke, hvad man ellers troede var frivillige beslutninger.

Teorien hænger i høj grad sammen med et eksperiment, som den anerkendte bevidsthedsforsker Benjamin Libet gennemførte tilbage i 1970’erne.

I eksperimentet bad Libet en forsøgsperson om at kigge på et ur, hvis viser i løbet af nogle sekunder roterede én gang rundt. Deltageren fik nu at vide, at han kunne bevæge sin finger, når han havde lyst, blot skulle han, i det øjeblik, beslutningen blev truffet, aflæse viserens nøjagtige placering på uret. Samtidigt blev der taget et EEG – det vil sige, den elektriske aktivitet i de områder af hjernen, der styrede fingerens bevægelse. Endelig målte man, hvornår fingeren rent fysisk bevægede sig.

Da forsøget var færdigt, havde Libet altså i alt tre målinger: en sub-

jektiv beretning om, hvornår deltageren besluttede at bevæge sin finger, oplysninger om, hvornår områderne i hjernen blev aktiveret, samt det præcise tidspunkt for, hvornår selve bevægelsen fandt sted.

Forsøgspersonen oplevede det som om, det var hans fri vilje, der styrede hele showet, men Libets resultater viste det modsatte. Forsøgspersonen havde tilsyneladende allerede aktiveret områder i hjernen, der styrer fingerens bevægelse på det tidspunkt, hvor han traf beslutningen om at gøre det.

Det resultat er i direkte modstrid med vores egen oplevelse af at have styring over vores handlinger. Hvis det virkelig forholder sig sådan, at vores bevidste intentioner ikke spiller nogen rolle men er afkoblet fra det, vi gør, kan vi mennesker ikke have en egen fri vilje. Så er vi reduceret til at være ”robotter”.

Dermed strider resultaterne mod idéen om menneskets frie vilje; at vi er

»

Polfoto

Hvis det virkelig forholder sig sådan, at vores bevidste intentioner ikke spiller nogen rolle men er afkoblet fra det, vi gør, kan vi mennesker ikke have en egen fri vilje. Så er vi reduceret til at være “robotter”. bevidste om et valg, inden vi træffer det. For hvordan kan det lade sig gøre, når hjernen faktisk indikerer det valg, vi træffer, inden vi overhovedet ved, at vi skal træffe det?

s. 5

tendens Det frie liv

Retten til at

s. 6

mislykkes Polfoto Polfoto

november 2014

s. 7

TENDENS Vi må ikke leve usundt, vi skal motionere, have uddannelsesplaner, komme hurtigt igennem systemet. Og vi skal være en succes. Men hvilke konsekvenser har det for os at følge statens opskrift på den gode tilværelse, og hvad blev der af det frie liv og retten til at mislykkes? af pia melander guilbert

Er du normalvægtig, og lever du sundt?

Er du gået gennem uddannelsessystemet på normeret tid, og har du et fast job? Hvis ja, så tillykke! Set med velfærdsstatens briller, er du en mønsterborger. Men hvad betyder det for det enkelte menneske, at samfundet i højere og højere grad styrer os ind på det rigtige, det sunde, det gode og lykkelige liv? Med afgifter, forbud, fedmeoperationer, stramme studieplaner og diverse forebyggelsespakker skal vi forhindres os i at komme på gal kurs, men: Hvad er der egentlig blevet af retten til at mislykkes? ”Den har vi udliciteret til de nederste i samfundet. Den er der for fuld udblæsning, vi har bare lagt problemet et andet sted hen,” svarer Mogens Sommer Madsen. Han er forstander på Brande Højskole, som især henvender sig til ordblinde, skoletrætte og tosprogede unge. ”Størstedelen af vores elever er blevet kvæstede i skolesystemet. De er blevet svigtet gang på gang og har ikke mødt den store forståelse for deres situation,” forklarer han. ”Når de kommer til os, har de en meget lille tiltro til sig selv, intet selvværd og ingen værdighed, men de ved da godt, hvad det gode liv er, og de vil det SÅ gerne.”

Mogens Sommer Madsen mener dog ikke, at problemet ligger i, at politikerne forsøger at regulere vores adfærd for at skabe det gode liv, men i at de ikke tør gå mod markedet med de nødvendige regler og afgifter.

”Et godt eksempel er sodavandsafgiften, som man ikke turde opretholde.

Argumentet var, at vi så bare ville handle sodavand i Tyskland. Afgiften blev fjernet, handlen steg, grænsehandlen forblev den samme og sukkerafhængigheden fik endnu et nøk opad.” ”Der er ingen politikere, som tør gå imod markedet. Alt handler om, hvor mange penge man er værd, hvad der er råd til, og hvad man kan spare. Det er markedet, der styrer, og industrien ønsker ingen restriktioner på det usunde. Jeg synes, samfundet svigter de unge ved at overlade dem til sig selv på disse områder. Friheden forbeholdes de stærke og forsvinder for de svage.”

Hvad burde samfundet gøre? ”Turde træde i karakter. Vi må være voksne som beslutningstagere og sætte nogle værdier for det, vi beslutter.

Og så må vi diskutere, hvad det gode liv er, og hvad der kendetegner det værdige menneske. Hvis vi behandlede hinanden som ligeværdige og lyttede til de mennesker, der falder igennem, i stedet for at tale nedsættende om dem og opfatte dem som dovne, ville vi opdage, at hashmisbrugeren heller ikke synes, det er smart at ryge hash, og at den arbejdsløse også mener, at et arbejde er en del af den gode tilværelse. Ingen vil det liv, som vi taler om at undgå, men nogle havner der jo alligevel, fordi selvværdet svigter sammen med håbet om, at det kan blive bedre.”

Hvad er det så, I gør for jeres elever, som samfundet ikke har formået? ”Vi siger: Okay, du ønsker et nyt liv.

»

Hvis vi behandlede hinanden som ligeværdige og lyttede til de mennesker, der falder igennem, i stedet for at tale nedsættende om dem og opfatte dem som dovne, ville vi opdage, at hashmisbrugeren heller ikke synes, det er smart at ryge hash, og at den arbejdsløse også mener, at et arbejde er en del af den gode tilværelse.

- mogens sommer madsen, forstander på brande højskole Det tror vi på. Lad os tale om, hvordan du kommer videre. Vi holder dem fast på det ønske, og i stedet for at se dem som et samfundsmæssigt problem, ser vi dem som en del af løsningen. De lærer, hvad det betyder for dem selv, når de ikke får deres søvn, når de ikke

tendens Det frie liv

s. 8

møder til tiden, når de sidder foran en computer hele dagen, at der er forskel på hverdag og fest, og der i det hele taget er nogle forudsætninger, som skal være i orden, for at de kan komme videre. Og når de først har fået værdigheden på plads, går det hurtigt med at bygge ovenpå. Vi skaber et ligeværdigt forhold mellem lærer og elev, og så opdager de, at de faktisk godt kan finde ud af at gå i skole, og at de oven i købet kan lide det. Det er jo i det hele taget det, højskolerne forsøger – at vise mulighederne ved det her fantastiske land frem for begrænsningerne.” en vej, en rækkefølge og hastighed Hvad det gode liv er, og hvad der skal til for at skabe det, er blevet en meget ensporet fortælling, medgiver Camilla Hutters, som er souschef, forskningsleder og lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. ”Unge i dag har et meget fast billede af, hvad der skal til for at få succes. Det handler ikke om at få syv i karakter, men 12. Det handler ikke om at have venner, men mange venner, og det handler ikke om at få et job, men om at få et job, der er noget i andres øjne.” ”De undersøgelser, vi laver, af hvordan unge opfatter deres uddannelsesforløb, viser, at de oplever et konkret tidspres i forhold til de regler og den lovgivning, der skal motivere dem til at komme hurtigt i gang med deres uddannelse og hurtigt igennem. Når de ikke lever op til egne og samfundets målsætninger, vender mange det indad.

De er så bevidste om, at det er op til dem selv at skabe det gode liv, at de tænker, det må være deres egen skyld, når det ikke går godt.”

Taber samfundet i virkeligheden flere unge ved at forsøge at få dem hurtigt igennem, end hvis man ikke gjorde det? ”Det er svært at sige. Mange unge gør

november 2014

det jo godt og klarer sig igennem, men vi ser flere og flere, der har stresssymptomer og en følelse af ikke at slå til. Og de tyve procent, der for alvor falder igennem, når vi i hvert fald ikke på denne her måde.”

»

Man lader som om, det ikke har nogen konsekvenser at tage folks penge, og at det bare handler om at skabe et sikkerhedsnet, men selvfølgelig har det konsekvenser, nemlig at staten vil diktere os, hvordan vi så skal leve.

- christopher arzrouni dabatredaktør på børsen Kan det også tænkes, at de unge mister evnen til selv at tage stilling og kæmpe for det, de vil, når der allerede fra start ligger en plan klar til dem? ”Det er klart, at der er ting, man ikke får lært i de her meget tilrettelagte forløb. Det mindsker muligheden for, at du kan træde i karakter som individ og lære selv at være med til at skabe rammer og træffe beslutninger. Samfundets projekt bliver indskrænket til nogle helt specifikke mål, som primært handler om at lære et bestemt pensum.

PISA-testen har fået en enorm betydning, mens faktorer som dannelse og medborgerskab omvendt ikke bliver målt.”

”Det giver også nogle problemer i forhold til de unges engagementet, at der slet ikke er tid til at stoppe op og reflektere over, hvad meningen med det hele egentlig er: Hvad er det, jeg skal i verden? Handler det hele bare om endnu en prøve, endnu en eksamen og så til sidst om at komme ud på arbejdsmarkedet? Flere og flere unge synes ikke, at det kan være rigtigt, for de kan jo se, at der ude i samfundet er mange andre platforme, som de ikke stifter bekendtskab med i skolen.

Nogle vælger så at lave modbevægelser, blandt andet ved at engagere sig i netværk, tage på højskole eller starte deres egen virksomhed.”

Hvordan kunne man hjælpe de unge igennem på en bedre måde? ”Ved at sørge for, at der var mere end kun en vej, en bestemt rækkefølge og hastighed. Det kan være reelt nok at sige, at man kun kan få SU til en videregående uddannelse i fem år, men der er ikke noget belæg for, at det er bedre at begynde, når man er 18, end når man for eksempel er 25. De unge, der starter på deres uddannelse sent, har typisk arbejdet inden, og det er forskelligt, hvor hurtig man er til at se, hvilken retning der giver mening.” velfærdsstatens illusion Modsat højskoleforstander Mogens Sommer Madsen er debatredaktør og lederskribent på Dagbladet Børsen, Christopher Arzrouni ikke særlig vild med statslig opdragelse. Som han i et sarkastisk tonefald formulerer det: ”Det er velfærdsstatens største illusion, at man først kommer og siger: Vi tager nogle af dine penge, og så passer vi på dig. Men nu hvor vi har taget dine penge, kan du ikke længere leve, som du vil. Det er da at føje spot til skade. Man lader som om, det ikke har konsekvenser at tage folks penge, og at det bare handler om at skabe et

s. 9

sikkerhedsnet, men selvfølgelig har det konsekvenser, nemlig at staten vil diktere os, hvordan vi så skal leve.”

Hvordan påvirker det os som borgere, at der fra statens side bliver taget hånd om os i efterhånden ret mange henseender? ”Det fratager os følelsen af at have ansvaret for os selv. ”

»

Unge har i dag har et meget fast billede af, hvad der skal til for at få succes. Det handler ikke om at få syv i karakter, men 12. Det handler ikke om at have venner, men mange venner, og det handler ikke om at få et job, men om at få et job, der er noget i andres øjne.

- camilla hutters, forskningsleder på center for ungdomsforskning Har vi mistet retten til det frie liv? ”Nej, det har vi jo ikke i den udstrækning, det stadig er tilladt at ryge, tage elevatoren i stedet for trappen, spise fed mad og lade være med at motionere. I princippet kan vi stadig gøre, som vi vil. Ansvaret ER jo vores eget, men mange vælger at lægge det fra sig, og når noget så går galt, siger de: Det er

ikke min skyld. Det kunne staten godt have fortalt mig. Et godt eksempel er tobaksselskaber, der bliver sagsøgt, selvom man allerede i 1970´erne vidste, at rygning ikke var sundt. De fleste, der har prøvet at drikke et par genstande, er også godt klar over, at man kan blive syg af det. Vi ved godt, hvad der er sundt, og hvad der ikke er. Alligevel er der nogen, der sidder med en forventning om, at staten skal hjælpe dem ud af deres misbrug.”

Hvilken type mennesker tror du, der kommer ud af det i sidste ende? ”To slags. Den ene er kontrolfreaks.

Det er jeg selv til en vis grad, især med mine børn. Den anden er dem, der giver fuldstændig slip og mener, at det må være samfundets ansvar, hvorvidt de har det godt.”

Nu har jeg lige talt med en forskningsleder, der arbejder med unge under uddannelse, og hun siger, at det er et stort problem, at mange unge føler sig pressede og synes, at det er deres egen skyld, hvis de ikke kan følge med det tidspres, de oplever i uddannelsessystemet, hvor man helst skal klare sig igennem på normeret tid. ”Det er da også deres egen skyld. Der er ingen, der tvinger dem til noget. De må sjoske sig igennem lige så langsomt, de vil. De får bare ingen penge, hvis det tager dem længere end normeret tid, og det er sagen i en nøddeskal, at nogle mennesker betragter det som tvang og afstraffelse, hvis de ikke får penge.”

Hvad ville der ske, hvis vi droppede den statslige opdragelse? ”Så ville samfundets normer udvikle sig i takt med, hvad folket ønsker.”

Mogens Sommer Madsen Forstander på Brande Højskole, hvor han har været siden 1993. Højskolen henvender sig til ordblinde, skoletrætte og tosprogede unge. Han er uddannet fra Aarhus Universitet i dansk og dramaturgi.

Christopher Arzrouni Debatredaktør og lederskribent på Dagbladet Børsen. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har tidligere været ansat i Finansministeriet, Dansk Industri og var fra 2005 særlig rådgiver for Socialministeren og senere Fødevareministeren. Desuden er han forfatter til debatbogen ’Helt Uforsvarligt’.

Camilla Hutters Souschef, forskningsleder og lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Hun er uddannet fra Roskilde Universitet og har tidligere været projektleder hos Folkehøjskolernes Forening og organisationskonsulent hos Metropol.

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort – ifølge Tim Pohle

Historiefortælling

Ud over at jeg synes, at det på alle mulige måder er dybt problematisk, stiller det også et grundlæggende spørgsmål om, hvorfor man går ind i politik: Er det pga. en politisk vision for hele samfundet, eller bruger man blot sin demokratiske post til at skabe sig en fed karriere i det private erhvervsliv?

Jeg har, som sønderjyde og historiker, meget svært ved at forstå Bornedals åbenlyse valg om at give historien om 1864 et politisk „nutids-lag“ for at gøre serien mere spændende/underholdende/ oikofobisk. Netop historien om 1864 er i sig selv så spændende og rummer så mange lag, at den udmærket kunne stå for sig selv.

tim pohle (f. 1981) Højskolelærer på Rønshoved Højskole, opvokset i det danske mindretal i Sydslesvig og helt igennem nørd. Hans særlige interessefelter ligger inden for musik, gastronomi, samfund, sejlads, fly, historie, fotografering, sceneteknik, multikoptere, grafisk design og robotteknologi.

november 2014

forbyd

Fra minister til lobbyist

genialt

Facebook annoncer Fantastisk redskab! Verden har savnet et så genialt markedsføringsmiddel, som Facebook tilbyder det for små penge. Nu kan jeg endelig målrette mine kampagner til folk i en bestemt aldersgruppe, fra et bestemt område, der har en bestemt uddannelse, med en bestemt seksuel præference, bestemte interesser, bestemte…

træls

morsomt

s. 10

Kerneenergi Jeg kan ikke lade være med at smile en lille smule over, at FN‘s klimapanel nu officielt anbefaler kerneenergi som løsning på verdens CO2 problemer. Det må være noget af et tilbageslag for de hellige og altid politisk korrekte klimaaktivister, som jo ellers har gjort alt emotionelt muligt for at argumentere imod den.

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Hans Hauge Dr.phil. og lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet. Fast kommentator på Jyllands-Posten Ove Korsgaard

Asser Amdisen

Lars Andreassen

1864 og styrkelsen af danskheden INDSPARK 1864 er, hvad indhold angår, anti-nationalistisk, men det gør ikke noget, for de har den stik modsatte virkning. De gør os mere danske. De er med til at renationalisere os. De spreder dansk kulturs lys over land og by Det er paradoksalt, at medens nationalisme på den ene side sidestilles med racisme og islamisme eller det, der er værre, står på den anden side folk i kø for at styrke, opretholde og befæste danskheden. Det gælder det nye parti, Nationalpartiet, og det gælder Lars Hedegaard, går jeg ud fra.

Men paradokset er tydeligst i forbindelse med Ole Bornedals ”1864”. Alle har en mening om tv-serien, og det vil sige, at alle, eller mange, ser den. 1,7 millioner har jeg set, og det svarer vel

til en afgørende håndboldkamp eller et prinsebryllup. Uden for vort vindue er trafikken langt mindre.

Med andre ord: Nationen er samlet.

Og det er det vigtigste, og dermed har DR og staten opnået, hvad der var formålet. Men folk skændes jo om den.

Serien er dårlig. Den holder sig ikke til de historiske kendsgerninger, som om der fandtes den slags. Personerne er typer eller karikaturer. Det er agitprop.

Det er kun underholdning. Osv. Pia Kjærsgaard var som forventeligt rystet efter at have set to afsnit. Hun mener, at han politiserer. Som bekendt kan en kunstner ikke opnå større anerkendelse i Danmark end at blive skældt ud af DF. Og DF’erne bider altid på. Også radiorådsmedlem Kathrine Winkel Holm er skuffet. De var åbenbart begge begejstrede for Tom Buk-Swientys to historiske romaner om Dybbøl og krigen. De gik ud fra, at alt var ok, når Bornedal brugte dem som kilder.

De har ikke læst Buk-Swientys romaner kritisk nok, men er blevet forført af deres æstetik. Buk-Swientys romaner politiserer på en næsten umærkelig måde. De handler i virkeligheden om krigen i Afghanistan og Irak. Historie er altid samtidshistorie.

Skurkene i romanerne og i tv-serien er de ”nationalliberale”, dvs. VKOregeringen, altså nationalisterne, mens

heltene er de ”multinationale”, dvs. multikulturalisterne eller europæerne.

DF er altså selv skurken hos BukSwienty. Sigøjnerne er indvandrerne; god og billig arbejdskraft. Deres kvinder er forførende. Det er renlivet orientalisme.

Romanerne og serien er altså, hvad indhold angår, anti-nationalistiske, men det gør ikke noget, for de har den stik modsatte virkning. De gør os mere danske. De er med til at renationalisere os. De spreder dansk kulturs lys over land og by. På to måder hvad tv-serien angår. Se på dens billeder af dansk natur. Det er den romantiske nationalisme, der har lært os at se på det danske landskab på denne måde.

Vi ser, så vi det aldrig glemmer. Blå himmel, den friske danske strand med pigens latter og lyse hår, og marken er mejet, og alle er med. Min danske sjæl hvad vil du mere? Og dernæst gør den det, som romanen og avisen gjorde før i tiden: Den skaber et forestillet, men begrænset fællesskab. Det er selv det, at mens vi ser den, så ser de den også i Padborg, Pandrup, Rønne og Thisted.

På samme tid. Intet kunne være mere nationalistisk. Og mon ikke serien ekskluderer indvandrerne? Hvad skal de med 1864? Hvis der er to, der står sammen i dansk politik, er det Ole og Pia.

s.s.11 11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Brandbjerg Højskole

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra en række højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

En mandag i oktober traf forstander Simon Lægsgaard en hurtig beslutning. Med 3 timers varsel sagde han på hele Brandbjerg Højskoles vegne ja til at huse små 100 asylansøgere i to uger.

Der var godt 30 ledige tre-mands-værelser til rådighed i de to uger, og selvom huset var godt fyldt op i forvejen af både lange og korte kurser, valgte højskolen at invitere de nødstedte mennesker indenfor.

De fleste af asylansøgerne, der næsten udelukkende kommer fra det borgerkrigshærgede Syrien, kom med næsten ingen ejendele. De har haft nogle meget strabadserende rejser hertil, og mange har mistet kære enten til krigen eller undervejs på flugten til Danmark.

november 2014

Tøjindsamling blandt skolens ansatte har afhjulpet en lille del af det mest akutte behov, og Røde Kors og Bredagerskolens Forældreforening og Brandbjerg Højskoles Venner samler mere ind i den kommende tid til de mange, der kommer.

Men asylansøgerne står generelt i en meget svær situation, hvor de er tvunget væk fra hus og hjem, har betalt mange penge for flugten og har været nødt til at efterlade familien i skjul på hemmelige steder i det krigshærgede land.

Tirsdag morgen fortalte en af de flygtede syrere sin personlige fortælling til eleverne.

Det gjorde stort indtryk.

Hos eleverne har de nye gæster på Brandbjerg vundet stor sympati – ikke mindst for deres gå-på-mod og taknemmelighed.

s. 13

Afskedshilsen fra de små 100 asylansøgere, der boede på Brandbjerg Højskole i to uger.

tendens PortrĂŚtinterview

s. 14

Det er farligt at sige, at man er

Polfoto

november 2014

lykkelig

s. 15

PORTRÆTINTERVIEW Han har set det meste af verden, og hans bøger står i de fleste danskeres hjem og vidner om, at drømmen om det frie liv kan blive til virkelighed. Men også om, at ens eget liv måske ikke altid er så interessant. Troels Kløvedal fortæller om at være en fri mand af julie melgaard smidt foto: das büro

”der skal flere rejer på! det skal jo være højtbelagt smørre brød!” Troels Kløvedal ryster på hovedet og sender et suk i retning af min hvide skive brød, hvor smørret stadig kan skimtes under fem velplacerede rejer. Selv øser han godt op og topper med hjemmerørt mayonnaise og citron. Vi er på hans stråtækte gård et godt stykke uden for Ebeltoft og sidder rundt om det solide spisebord over en stor skål grønlandske pille-rejer, mens en miniatureudgave af Kløvedals skib, Nordkaperen, der har bragt ham selv flere gange jorden rundt, står til skue for bordenden.

Gennem køkkenvinduerne er der udsigt til en grøn plæne, der ender i langhårede græsmarker i bunden af haven. De rolige omgivelser står i kontrast til Kløvedals ekstremt aktive liv, der har forsynet generationer af danskere med viden, bøger, film og fortællinger fra en verden, der er større og langt mere mangfoldig, end andedammens snævre fokus kan give indtryk

af. Og selv om Kløvedal har rundet 71 somre, er der ikke noget, der tyder på, at det aktive liv stopper lige foreløbig.

»

Jeg har altid gjort, hvad jeg ville, og forudsætningen for det er at kunne leve på en sten. At man sætter sin frihed højere end at eje ting

Troels Kløvedal må siges at være en rigtig levemand, når det gælder højtbelagt smørrebrød med rigelige mængder rejer, og han lever da også det gode liv, men er bestemt ikke en mand, der ødsler med tingene, og den hjemmefarvede java-batik-skjorte, der stikker

tendens Portrætinterview

s. 16

Troels Kløvedal - er født 2. april 1943 i København og er den midterste i en søskendeflok på fem. Oprindeligt hed han Troels Beha Erichsen, men han tog navnet Kløvedal, da han som ung boede i kollektivet Maos Lyst. Han er uddannet skibselektriker og købte i 1967 skibet Nordkaperen sammen med et par venner. Siden da er det blevet til flere jordomsejlinger, og omkring 800 mennesker har været med på forskellige togter.

I 1978 debuterede han med bogen Kærligheden, Kildevandet og det blå ocean og har i alt skrevet 17 bøger og vundet en række skønlitterære og faglitterære priser. Derudover har han skrevet essays, antologier og digte og har gennem de seneste 30 år skrevet til Berlingske Tidende og Jyllandsposten. Han er også en flittig foredragsholder og har produceret 35 film – blandt andet om Kina og Flådens historie.

Han har fem børn - blandt andet TV-vært Mikkel Beha Erichsen- og bor uden for Ebeltoft på sin gård sammen med konen Else Marie og deres søn Asbjørn.

november 2014

op over en islandsk sweater, er mindst 20 år gammel, fortæller han. Materielle goder har ikke den store betydning for ham, og han forstår ikke, at folk bruger deres penge – både dem, de har, og i særdeleshed dem, de ikke har – på nye opdateringer af garderoben, smarte indretningsartikler fra boligblade og andre ”overflødigheder”, som han kalder det. For når nu tingene fungerer, hvorfor så skifte dem ud.

Selv har han aldrig skyldt så meget som en krone væk. Derfor er landejendommen, der har været hans base siden 1985, også betalt med en kuffert fuld af kontanter, som han sparede sammen gennem mange år. For kun når man ikke skylder penge væk, kan man bevare sin frihed, mener Kløvedal, der flere gange i løbet af samtalen vender tilbage til lige netop det. ”Jeg har altid gjort, hvad jeg ville, og forudsætningen for det er at kunne leve på en sten. At man sætter sin frihed højere end at eje ting. Når jeg holder foredrag for de unge, siger jeg altid ’lad nu være med et købe alt muligt skrammel i Bilka’, for er man først der, så kommer man ingen vegne. Det er jo ikke fordi, jeg skal belære de unge om, hvad de skal eller ikke skal. De må gøre med deres liv, hvad de vil, men ønsker de frihed, er der ingen vej uden om at sænke forbruget.”

Selv har han altid gjort, hvad han ville. Som ung kom han i lære på et skibsværft, og her begyndte han at overveje, hvad han egentlig lavede der.

At livet måske kunne leves på andre måder. Efter fire år blev han derfor en del af det summende ungdomsoprør, købte Nordkaperen med to venner og flyttede næsten samtidig ind i kollektivet Maos Lyst i Hellerup, hvor tankerne om det frie liv for alvor blev realiseret med frie kærlighedsidealer, fællesskab, frisindede diskussioner og så lidt arbejde som muligt. ”Dengang handlede det om at blive fri for at arbejde. Vi så jo, hvordan folk sled sig ned som fabriksslaver i alle deres vågne timer! Jeg gad ikke stå og

lave noget, der ikke interesserede mig.

Jeg ville hellere beskæftige mig med ting, der sagde mig noget, og det har jeg så gjort resten af livet”.

»

Det er jo ikke fordi, jeg skal belære de unge om, hvad de skal eller ikke skal. De må gøre med deres liv, hvad de vil.

Men er tiden ikke en anden nu? ”Jo, det er den vel. I dag er folk jo vilde med deres arbejde, og man har langt mere ferie, end vi nogensinde kunne drømme om dengang.” som en anden odysseus Efter en tiltrængt håndvask, pillerejerne taget i betragtning, har vi med en ilende og stadig ivrigt gestikulerende Troels Kløvedal i front bevæget os forbi havens bugnende æbletræer og et par brune høner, der går og hakker lidt i jorden, ned til et hjemmebygget anneks. Det er indrettet med bøger fra gulv til loft, en lille sovebriks og et skrivebord med udsigt til skovbryn og marker, hvor to islandske heste går og gumler. Et fredfyldt og roligt åndehul blandt lammeskind og spindelvæv, hvor Kløvedal sætter sig ned for at skrive eller bare tænke lidt. Og netop tankerne styrer i høj grad hans talestrøm, og han lader sig afbryde af en påtrængende association, når det er nødvendigt, hvilket stiller krav til samtalepartneren om at spidse ører og forsøge at hægte sig på ordrejserne, der nu er nået til hans nye filmprojekt. ”Lige nu har jeg et helt år til at sætte mig ind i den græske kulturs historie,

s. 17

inden vi skal filme i det græske øhav – det er jeg ret godt tilfreds med.” Og så er han igen videre i sin ordstrøm og på vej mod Santorini, hvor han lander om en uges tid for at researche, så han er klædt på til at fortælle historierne om de græske guder og helte for de danske tv-seere, som han har gjort det om andre egne af verden gennem en menneskealder.

Netop billedet af Kløvedal i forstavnen på Nordkaperen, hvor han med stor entusiasme fortæller fængende historier, er sådan de fleste danskere kender ham. Han er den frie mand, der sejler rundt i verden som en anden Odysseus og begiver sig gennem farligt farvand til fjerne tropeøer. Og Kløvedal må siges at have oplevet lidt af hvert og levet et ikke helt almindeligt familieliv. Han har fem børn med fire forskellige kvinder, men ligesom Odysseus, der vender hjem til sin Penelope igen, er Kløvedal altid vendt hjem til Danmark efter sine togter og til gården på Djursland, hvor han de sidste mange år har boet med hustruen Else Marie og sønnen Asbjørn. ”Jeg har nok altid været meget anarkistisk. Når jeg mødte en dejlig kvinde og fik børn med hende, så sagde jeg lige ud, at jeg ikke havde lyst til at lave en familie – hvem fanden siger det i dag? Men jeg har altid taget mine unger med mig - taget dem på hoften, mens jeg gik og arbejdede. Sådan som man gør ude i verden. Jeg har også hevet dem hele og halve år ud af skolen, så de kunne komme med ud og sejle, og de er ikke blevet dummere end alle mulige andre mennesker. For mig er det vigtigt, at man lærer sine børn, at tilværelsen er spændende! At vise dem det i stedet for at gå og brokke sig.”

Hvad med kvinderne – har de godt kunne acceptere din livsstil? ”Jeg har mine børn med rødstrømper, og de kan altså godt svare for sig! De piger, jeg var sammen med, har altid støttet mig. Nogle gange har de så sagt, at nu ville de noget andet med deres liv

og er gået deres vej – og jeg er blevet ked af det hver gang. Så det har altså ikke været mig, der har svigtet dem.

Men jeg har fået mine børn med nogle ualmindelige fornuftige kvinder. Mine børn er som søskende, og det er altså kvinderne, der har fået det til at hænge godt sammen.”

»

Så gik der 10 år, og en dag fik jeg et brev, hvor anmelderen sagde undskyld og skrev ’Troels, bare jeg hørte dit navn, så var det som om mit eget liv bare var en våd gammel karklud.’ Det er altid meget farligt at sige til folk, at man er lykkelig og glad for livet.

Nogle mennesker har måske svært ved at forstå din måde at leve på? ”Det har de måske. For mange år siden skrev en anmelder i Weekendavisen en dårlig anmeldelse af en af mine bøger.

Den fokuserede ikke på indholdet, nej, han gik udelukkende efter forfatteren bag. Anmeldelsen gjorde mig ret ked af det dengang. Så gik der 10 år, og en dag fik jeg et brev, hvor anmelderen sagde undskyld og skrev ’Troels, bare jeg hørte dit navn, så var det som om mit eget liv bare var en våd gammel karklud.’ Det er altid meget farligt at sige til folk, at man er lykkelig og glad for livet. Det er indbygget nemesis,

for siger man det, tror folk, at der er fejet noget ind under gulvtæppet,” siger han, mens han trækker lidt på skuldrene og piller et par spindelvæv ned fra loftet. boblende livsglæde For mig lyder det som om, du sætter lighedstegn mellem frihed og det at være lykkelig? ”Ja det gør jeg vel. Altså jeg går jo ikke rundt og definerer min frihed til hverdag, men jeg ér virkelig en fri mand, for mig er det ikke bare en drøm. Jeg har også været freelancer hele livet, og det giver en masse frihed.”

Har friheden en pris? ”Det har den jo i den forstand, at man ikke bare kan gå ud og købe, hvad man vil. Det er derfor, man skal kunne leve på en sten, hvis man vil være fri.

Da vi flyttede i kollektiv, købte vi os til frihed med en billig husleje, og så arbejdede vi på Tuborgs fabrik tre dage om ugen og tjente lidt skillinger, og resten af tiden lavede vi, hvad vi havde lyst til. Vi var også født i en tid med rigeligt arbejde, og det gav os en enestående frihed. Men vi havde ikke noget moderne Vordingborg køkken, og på vores første jordomsejling samlede vi flasker på Tahiti for at kunne købe benzin! Men vi var frie –ik? Så nej, jeg synes ikke, jeg har givet køb på noget. Det er jo faktisk forfærdeligt at sidde og sige, men der er ikke et eneste menneske på jorden, jeg ville bytte tilværelse med.”

Der er ingen tvivl om, at glæden ved hans egen tilværelse bobler i den nu 71-årige Kløvedal, men han er ikke en mand, der vil fortælle andre, hvad de skal gøre med deres liv. Måske blot inspirere, ligesom han selv blev, da han som ung gik på Krogerup Højskole og mødte inspirerende og engagerede lærere. Højskoleopholdet på Krogerup 1963-64 rettede både hans tanker ind og fik dem til at flyve, fortæller han. ”Det at være på højskole var et fuldstændig afgørende afsæt for, at jeg

tendens Portrætinterview

s. 18

oplevede glæden ved at lære, og det betyder i sidste ende også friheden.”

Hvad hvis alle mennesker levede som dig – det kunne de vel ikke? ”Hvorfor skulle de ikke kunne det?

Men det hele er jo vendt nu, fordi vi overforbruger, og det, tror jeg, er et af de største problemer, den moderne verden står i. Ingen tvivl om, at der er stor frihed i kapitalismen, men den har også indbygget, at det altid skal gå fremad, og vi har altså en begrænset mængde ressourcer at gøre godt med.

Politikerne opfordrer os til at bruge

dankortet noget mere, men det er jo i modstrid med bugnende genbrugsforretninger, og den store industri, det er blevet, at opbevare folks ting i lagre rundt omkring – det er jo grotesk. Vi har jo alting, og stadig skal vi forbruge, siger politikerne!”

Ser du dig selv som eksponent for antimaterialisme? ”Det ved jeg ikke. Altså, jeg går jo ikke og synes, at folk skal leve ligesom mig.

De må sgu selv finde ud af, hvordan de vil leve deres liv. Jeg har bare valgt at leve mit sådan her.”

»

For mig er det vigtigt, at man lærer sine børn, at tilværelsen er spændende! At vise dem det i stedet for at gå og brokke sig.

“Den nemme løsning ville ha’ været at blive arkitekt som min far.”

Louise Wolff, journalist

“Jeg lærte at lytte - ikke bare til musikken, men også til andre.”

Thomas Buttenschøn, sanger og sangskriver

november 2014

Find det, du er god til

Find det, du er god til

hojskolerne.dk

hojskolerne.dk

INDBYDELSE

Løgumkloster Løgumkloster Løgumkloster Refugium Refugium Refugium

Løgu Lø

Løgumkloster Refugium søger pr. 1. januar 2015 Løgumkloster Refugium søger pr. 1. januar 2015 Løgumkloster Refugium søger pr. 1. januar 2015

Løgumkloster Re Løgumklost

NY FORSTANDER NY FORSTANDER NY FORSTANDER

N

RECEPTION

Holder du af at bevæge dig i en verden, hvor eksistens, Holder du af at bevæge dig i en verden, hvor eksistens, Holder du af at bevæge dig i en verden, hvor eksistens, kultur, tro og kirke er nøgleord, og hvor dagligdagen er kultur, tro og kirke er nøgleord, og hvor dagligdagen er kultur, tro og kirke er nøgleord, og hvor dagligdagen er præget af tæt kontakt med mange forskellige menne‐ præget af tæt kontakt med mange forskellige menne‐ præget af tæt kontakt med mange forskellige menne‐ sker? Har du modet �l at uds�kke retninger? ‐ og ev‐ sker? Har du modet �l at uds�kke retninger? ‐ og ev‐ sker? Har du modet �l at uds�kke retninger? ‐ og ev‐ nen �l at føre dem ud i livet? Har du lyst �l at indgå nen �l at føre dem ud i livet? Har du lyst �l at indgå nen �l at føre dem ud i livet? Har du lyst �l at indgå som en ak�v medspiller i den spændende udvikling, som en ak�v medspiller i den spændende udvikling, som en ak�v medspiller i den spændende udvikling, som refugiet i øjeblikket er i gang med? som refugiet i øjeblikket er i gang med? som refugiet i øjeblikket er i gang med?

Holder du af at bev Holder du af a kultur, tro og kirke kultur, tro og præget af tæt kont præget af tæt s. 19 sker? Har du mode sker? Har du m nen �l at føre dem nen �l at føre som en ak�v meds som en ak�v som refugiet i øjeb som refugiet

mandag d. 24. november 2014 kl. 17.00 i højskolens Teaterhus, Søren Jensens Vej 2, Toftlund.

Løgumkloster Refugium er en ak�v del af det kirkelige Løgumkloster Refugium er en ak�v del af det kirkelige Løgumkloster Refugium er en ak�v del af det kirkelige og kulturelle liv i Danmark. Vi er beliggende centralt i og kulturelle liv i Danmark. Vi er beliggende centralt i og kulturelle liv i Danmark. Vi er beliggende centralt i Sønderjylland, tæt på Vadehavet, Tønder Marsken og Sønderjylland, tæt på Vadehavet, Tønder Marsken og Sønderjylland, tæt på Vadehavet, Tønder Marsken og den dansk‐tyske grænse. den dansk‐tyske grænse. den dansk‐tyske grænse.

Løgumkloster Refu Løgumkloster og kulturelle liv i D og kulturelle l Sønderjylland, tæt Sønderjylland den dansk‐tyske gr den dansk‐tys

Vi byder på sønderjysk hvidkål, hjemmelavede frikadeller, hvide kartofler og agurkesalat anno 1984 samt kaffe og småkager.

Vi �lbyder unikke rammer for mennesker eller grup‐ Vi �lbyder unikke rammer for mennesker eller grup‐ Vi �lbyder unikke rammer for mennesker eller grup‐ per, der på den ene eller den anden måde ønsker inspi‐ per, der på den ene eller den anden måde ønsker inspi‐ per, der på den ene eller den anden måde ønsker inspi‐ ra�on og fordybelse ‐ dels i kra� af en række spændende ra�on og fordybelse ‐ dels i kra� af en række spændende ra�on og fordybelse ‐ dels i kra� af en række spændende programmer med kulturelt, åndeligt indhold, og dels i programmer med kulturelt, åndeligt indhold, og dels i programmer med kulturelt, åndeligt indhold, og dels i kra� af enestående lokaliteter for mennesker, der har kra� af enestående lokaliteter for mennesker, der har kra� af enestående lokaliteter for mennesker, der har brug for at fordybe sig fuldt og helt i et arbejde. brug for at fordybe sig fuldt og helt i et arbejde. brug for at fordybe sig fuldt og helt i et arbejde.

Vi �lbyder unikke r Vi �lbyder un per, der på den en per, der på de ra�on og fordybelse ra�on og ford programmer med k programmer kra� af enestående kra� af enest brug for at fordybe brug for at fo

Refugiet er desuden konferencehotel for Folkekirkens Refugiet er desuden konferencehotel for Folkekirkens Refugiet er desuden konferencehotel for Folkekirkens Uddannelses‐ og Videnscenter.

Uddannelses‐ og Videnscenter.

Uddannelses‐ og Videnscenter.

Refugiet er desude Refugiet er de Uddannelses‐ og V Uddannelses‐

Se hele s�llingsopslaget på vores hjemmeside.

Se hele s�llingsopslaget på vores hjemmeside.

Se hele s�llingsopslaget på vores hjemmeside.

Se hele s�llingsops Se hele s�llin

Kontakt: formand, Torsten Johannessen, tlf. 40 92 31 12 Kontakt: formand, Torsten Johannessen, tlf. 40 92 31 12 Kontakt: formand, Torsten Johannessen, tlf. 40 92 31 12

Kontakt: formand, T Kontakt: form

Ansøgningsfrist: 10. november 2014.

Ansøgningsfrist: 10. november 2014.

Ansøgningsfrist: 10. november 2014.

Ansøgningsfrist: 10 Ansøgningsfri

I anledning af højskolens 30-års jubilæum har vi hermed fornøjelsen at invitere til

Med venlig hilsen og på gensyn Musik og Teaterhøjskolen

HØJSKOLEN

www.loegumkloster‐refugium.dk www.loegumkloster‐refugium.dk www.loegumkloster‐refugium.dk

www.musikogteater.dk

Tlf. 74 Tlf. 74 Tlf.74 33 7474 01 7433 ◦33mail@loegumkloster-refugium.dk 01 01◦ ◦ mail@loegumkloster-refugium.dk mail@loegumkloster-refugium.dk

Gave

ko r t t

il højs

koler

ne

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus.

Udstedes på beløb fra 100 kr.

Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

SILKEBORG HØJSKOLE SØGER VICEFORSTANDER Silkeborg Højskole har netop ansat en ny forstander og søger nu en viceforstander, der skal indgå i skolens ledelsesteam og være med til at drive og videreudvikle Silkeborg Højskole.

Viceforstanderen står sammen med forstanderen for den pædagogiske, ledelsesmæssige, administrative og økonomiske drift og udvikling af skolen.

Vi søger en viceforstander, der sammen med forstanderen, kan tænke i udvikling af højskolen og skabe rammer inden for hvilke husets øvrige medarbejdere kan stortrives og folde sig ud.

Se mere på silkeborghojskole.dk

www.loe ww

Tlf. 74 Tlf. 74 74 33 74 01 3◦

debat Bøger

s. 20

Stoisk vækkeur til tiden ANMELDELSE ”Stå fast” er psykologen Svend Brinkmanns skarpskårne forsøg på at minde os om den enkle sandhed, at livet ikke består i at udvikle og optimere sit lille ego, men derimod i at besinde sig på virkeligheden: at leve sit liv og dø sin død – sammen med de andre af johan christian nord, højskolelærer, rønshoved højskole og ph.d.-studerende, aarhus universitet

Det oprindelige grundtvigske højskolesyn hvilede på en meget enkel opfattelse af tilværelsen, som i kort form kunne lyde sådan her: Det sande menneskeliv er det rodfæstede menneskeliv, hvor vi forstår, at vi er sat i en forpligtende sammenhæng, og hvor tilværelsen derfor både erfares som en skøn gave og en hård opgave i fællesskabets tjeneste. Det er dét, det lille ord ånd betyder. For ånd er det, der opstår mellem mennesker, når intet er ligegyldigt, og tilværelsen er fælles.

Det var den indsigt, der bar det oprindelige højskoleprojekt, og det var den indsigt, der har gjort vores lille fædreland til en bemærkelsesværdigt velsignet plet på den store jord. det frigjorte menneske I dag er tiden desværre en anden. I dag er der ikke særlig mange, der tør tale så enfoldigt om livet og det fælles, som folkets bærende kræfter førhen satte en ære i at gøre det. Vi har fået nye guder. Eller rettere: én ny gud, nemlig os selv. Vi har kastet os ud i troen på, at individet rummer alt godt i sig, og at lykken kan opnås ved at sætte den enkelte fri; fri fra familien, fri fra gudstroen og i det hele taget fri fra det forpligtende fællesskab.

Men vores storslåede frigørelseseksperiment har fået nogle håndfaste og ikke just behagelige følger. Mirakelkuren havde en bagside. Det har

november 2014

Stå fast Et opgør med tidens udvikling Af Svend Brinkmann Udgivet af Gyldendal Business 156 sider. kr. 250,-

Bogkort vist sig, at vi ikke blev lykkelige af den megen selvdyrkelse. Den moderne vestlige verden er ikke er et individualistisk paradis, men ligner snarere et ruinlandskab, hvor bunkevis af hovedløse høns farer omkring – banket op på lige dele psykofarmaka og selvfedme.

Vi har nemlig glemt det væsentligste, og derfor har vi gjort vold på livet selv. Vi har glemt, at det at være et individ er det samme som at være død.

»

Derfor kalder tiden på opgør – og det lykkelige er, at vi faktisk begynder at kunne skimte små spjæt i ånden; der findes faktisk en del tænksomme ånder, som ikke bøjer knæ for tidens overtro.

Derfor kalder tiden på opgør – og det lykkelige er, at vi faktisk begynder at kunne skimte små spjæt i ånden; der findes faktisk en del tænksomme ånder, som ikke bøjer knæ for tidens overtro. opgør med selvdyrkelsen Én af disse tænksomme er Aalborgpsykologen Svend Brinkmann, der med sin nyligt udgivne – og både stærkt omtalte og roste – lille bog Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang har gjort sit for at mane til eftertanke i en glemsom tid.

Brinkmanns anliggende er enkelt: han vil gøre op med det, han kalder ”selvets religion”, nemlig forestillingen om, at tilværelsens mening skulle være at finde i selvet, i det individuelle.

Bogen er således Brinkmanns skarpskårne forsøg på at minde os om den enkle sandhed, at livet ikke består i at udvikle og optimere sit lille ego, men derimod i at besinde sig på virkelighe-

den: at leve sit liv og dø sin død – sammen med de andre. ny-stoicisme Men bogen står ikke kun i opgørets tegn; den har også et terapeutisk formål – men på en væsentlig anderledes måde end meget af det, der ellers går under navnet terapi. For det drejer sig netop om en ”anti-selvhjælpsbog”, der er skrevet for at hjælpe selvrealiseringsmøllens fanger – og bestyrke de af os, der allerede er ved at få nok i, at vi er på rette vej.

Brinkmanns egne helte er særligt antikkens stoiske filosoffer, og bogen er opbygget som en art ny-stoisk livsfilosofisk manual, hvor de gamle tænkeres usentimentale indsigt i livsog dødsvilkårene søges formidlet til vores tid. Bogen består således af syv kapitler, der er indrammede af en samtidsdiagnostisk indledning og et efterskrift om selve den stoiske filosofi.

De enkelte kapitler er en række spidst veloplagte udfoldelser af gode stoiske leveregler, såsom at fokusere på det negative i sit liv, at undertrykke sine følelser og at dvæle ved fortiden. Her kan man læse om noget af alt det, man ellers sjældent får lov at høre, nemlig at jeg ikke er universets lysende centrum, men blot et lille menneske – og at jeg ikke kan være det alene. guld Min opfordring er utvetydig: lyt endelig til Brinkmanns stoiske vækkeur – det er netop den slags, vi har brug for.

Men overvej også at gå videre, end Brinkmann selv gør. Prøv også at dvæle ved vores egen hjemlige fortid, vores egen sammenhæng, som desværre ikke vies nogen særlig opmærksomhed i bogen, hvor Brinkmann vælger at blive på det internationale niveau og derved – måske ufrivilligt – understøtter en udbredt vranglære, der består i, at vores egen åndshistorie skulle være underlegen i forhold til det store udlands kongerækker af tænkere. Det er den ikke. Der ligger guld i mulden – og det guld er vores.

Jeg anbefaler at begynde med den jyske forfatter Jakob Knudsens essaysamling Livsfilosofi fra 1908 – dér står det væsentligste. vores

s. 21

”et dusin danske sange” Forfatterne Iben Krogsdal og Niels Brunse og komponisterne Erling Lindgren og Erik Sommer har på opfordring fra Kolding Sangens By og Kolding Bibliotek fra september 2012 til august 2013 skrevet 12 nye årstidssange. Efterfølgende - fra september 2013 til august 2014 - blev sangene måned for måned sunget på Kolding Bibliotek med deltagelse af en stor flok sangglade mennesker. Som afslutning på forløbet er de 12 sange nu udgivet som bog med illustrationer af billedkunstneren John Olsen takket være et samarbejde med Kolding Kunstforening med titlen ”Et dusin danske sange”. menneskelivet Asbjørn Jakobsen Fanø, højskolelærer i 37 år på hhv. Køng Folkehøjskole, Rønshoved Højskole og Seniorhøjskolen i Nr. Nissum. født i 1939 og læreruddannet fra Den frie Lærerskole i Ollerup. Har skrevet en bog. I denne bog ”føres læseren på en opdagelsesrejse til vise mænds og kvinders tankeverden.

Videre går det gennem hovedtræk af nyere tids idéhistorie frem til nutidens aktuelle, brændende kulturspørgsmål, som vurderes og beskrives med idéhistorien i bakspejlet. Hvad er kultur?

Hvis man skal begå sig i den moderne debat, er det tvingende nødvendigt at have sin baggrund i orden,” ifølge forfatteren selv.

Menneskelivet – en opdagelsesrejse.

Hvad vil det sige at være menneske?.

Et liv i folkehøjskolen og omegn. 274 sider, kr. 149. Kan købes i boghandlere (Books on Demand) og som e-bog.

højskole Højskolen kort

Det sker

Presseklip

Tørre tal

s. 22

2 9 5 4 6708 1

3

pædagogisk diplomuddannelse Den frie Lærerskole og Univercity College Lillebælt udbyder igen den Pædagogiske Diplomuddannelse i ”De frie skolers tradition og Pædagogik”.

Uddannelsen beskæftiger sig teoretisk og praksisnært med idehistoriske, pædagogiske og didaktiske spørgsmål og retter dem mod arbejdet i de frie skoler: friskoler, private grundskoler, lilleskoler, efterskoler, højskoler og frie fagskoler. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse med et til to moduler pr. semester. Undervisningen på modulerne er samlet på to internater.

Mere på www.dfl-ollerup.dk Fra januar 2015 på Den frie Lærerskole i Ollerup ollerupkursus 2015 Under overskrifterne faglighed, fordybelse, ny viden og inspiration har Den Frie Lærerskole i Ollerup siden 1976 afholdt Ollerupkursus.

Den frie Lærerskole har i alle årene dannet rammen, mens deltagerne har været lærere, ledere, pædagoger og andre interesserede fra friskoler, alle private grundskoler, efterskoler, frie fagskoler, højskoler, produktionsskoler, landbrugsskoler, danske skoler i Sydsslesvig, folkeskolen samt ansatte med tilknytning til de frie skoler i de nordiske lande.

Mere på www.dfl-ollerup.dk Den 23. marts til fredag den 27. marts 2015på Den frie Lærerskole i Ollerup

november 2014

”Asylansøgerne står generelt i en meget svær situation, hvor de er tvunget væk fra hus og hjem, har betalt mange penge for flugten og har været nødt til at efterlade familien i skjul på hemmelige steder i det krigshærgede land. På fælles morgensamlinger fortalte nogle af de flygtede syrere deres personlige fortællinger til eleverne. Det er en stærk oplevelse, når det ukendte rykker ind i ens liv. Krigen og nøden kommer pludselig tæt på, og mødet med så udfordrede mennesker med en anderledes kulturel baggrund er ikke nemt. Fordomme, bekymringer og skræmmebilleder kommer hurtigt til at stå i vejen. Men vores elever tog udfordringen op, og de arbejdede forbilledligt med deres egen rummelighed, som uvilkårligt bliver sat på prøve, når 100 fremmede mennesker pludselig bor i ens dagligstue.”

Simon Lægsgaard, forstander på Brandbjerg Højskole om at højskolen husede 100 asylansøgere i 14 dag. I Weekendavisen, d. 10. oktober.

antallet af korte kurser

Om kort tid kommer kataloget for højskolernes korte kurser i 2015. Antallet af udbudte korte kurser er faldet markant gennem de seneste seks år. Det gælder for alle kursustyper. Tydeligst er det på emnekurserne, hvor der siden 2010 er en reduktion på godt 30%, mens antallet af udbudte seniorkurser har været nogenlunde stabilt de senere år. Tallene skal ses i forhold til, at flere højskoler har omlagt fra korte til lange kurser, at tilskuddet til de korte kurser er reduceret og at der i samme periode er kommet langt flere kursister på de lange kurser .

2010

Emnekurser

1054 733

Familiekurser 130 87 Seniorkurser 200 179 Rejsekurser

”For et par år siden etableredes den såkaldte Rønshovedgruppe på initiativ af forstanderen på Rønshoved Højskole.

Det kunne man sådan set lade ligge.

Ikke desto mindre består den risiko, at Rønshovedgruppens holdninger tages til indtægt for højskolen som institution. Sådan skal det efter vores opfattelse ikke være.”

Bestyrelsesformand for Krabbesholm Højskole, Leif Hermann, i Skive Folkeblad, d. 8. oktober.

2015

i alt

52 25 1436 1024

Trist jubilæum

Lige som i Danmark skal de norske folkehøjskoler nu spare, hvis regeringens finanslovsforslag ellers stemmes igennem. Finanslovsforslaget for 2015 indebærer en besparelse på 32 millioner norske kroner. Forslaget kommer netop, som de norske folkehøjskoler kan fejre 150 års jubilæum. ”Vi er meget skuffede over regeringens forslag,” siger Odd Arild Netland, daglig leder af Folkehøgskolerådet. ”Besparelsen vil få store konsekvenser for enkelte skoler og elever, og det hænger ikke sammen med tidligere løfter fra regeringspartiet Høyre.”

I Høyres partiprogram står der, at de vil arbejde for ’at sikre et bredt folkehøjskoletilbud.’ ”Vi oplever dette som et tydeligt løftebrud fra regeringen,” siger Odd Arild Netland.

De norske folkehøjskoler har de seneste år oplevet et solidt højt elevtal, og undersøgelser har vist, at et år på højskole gør eleverne mere motiverede for videre læring.

3000 meget engagerede unge appellerede i slutningen af oktober regeringen og oppositionen om at fjerne forslaget til besparelserne ved en demonstration foran Stortinget i Oslo. Mere end 28 folkehøjskoler var på plads. /ah

Madlavning a laSunde Nordfyn Mirakler

fra Nordfyns DerFristelser er nærmest gået mode i atHøjskole udgive kogebøger på højskoler. Nu også på Fyn. Elever og diætister på Nordfyns Højskole har besluttet sig for at dele ud af den viden, de har fået fra skolen omkring næring – både den fysiske og den mentale. Det er der kommet kogebogen ”Sunde Mirakler – Fristelser fra Nordfyns Højskole” ud af. ”Sunde Mirakler” er blevet lavet som et koncentrat af at gå på Nordfyns Højskole. Bogen indeholder, ud over sunde alternativer til kendte retter, også kapitler fra skolens diætist, coach og yoga lærer.

Med de ekstra kapitler giver ”Sunde Mirakler” en række værktøjer til, hvordan man kan ændre sine spisevaner til det bedre, og hvordan smag opfattes og kan forbedres. ”Ligesom på Nordfyns Højskole betragter ”Sunde Mirakler” mad som en vigtig del af hverdagen, der ikke bare skal overstås med en hurtig frysepizza, men i stedet nydes og kæles for,” skriver højskolen i en pressemeddelelse.

Ved alle retter er der oplyst energiindhold og indhold af kulhydrater, så diabetikere og personer, der vil holde styr på deres kalorieindtag, er orienteret. ”Sunde Mirakler” er ifølge højskolen tænkt som et godt tilbud til voksne, familier og unge mennesker, der måske ikke lige har tid til et højskoleophold. /ah

s. 23

Nyt med småt Dansk folkehøjskole i Ungarn Kishantos, Vestjyllands Højskoles søsterhøjskole i Ungarn, en økologisk landbrugshøjskole med danske højskoleværdier, dannede rammen om den 3 dage lange konference om ”Voksen uddannelse i bæredygtighed”. Forstanderen for Vestjyllands Højskole, Else Mathiassen deltog i konferencen: ”Kishantos kæmper for sin overlevelse i et samfund, hvor demokratiet ikke er en selvfølge. Forståelsen for voksenuddannelse og vigtigheden heraf ligger hos befolkningen og ikke hos politikerne.”

30 års jubilæum I slutningen af november er det 30 år siden, at en gruppe lokale ildsjæle indrettede og startede en højskole i det nedlagte mejeri i Toftlund i Sønderjylland. Det fejres over fire dage med en omfattende festival på Musik og Teaterhøjskolen med musik, dans og nycirkus.

Idrætstræf 950 elever fra hele Danmark dystede på højskolerne i Ollerup og Oure i forbindelse med en mere end 30 år gammel tradition.

Alle landets gymnastik- og idrætshøjskoler var nemlig samlet til stævne med fokus på sportslige aktiviteter og fællesskab. Turneringer i fodbold, volley, hockey, et hav af workshops og et adventurerace fra Oure til Ollerup.

højskole Tæt på

HØJSKOLELÆRERENS

10 BUD

s. 24

af erik lindsø

Man kan ikke uddanne sig til højskolelærer. Enhver kan i princippet blive det. En bestemt uddannelse og faglig dygtighed kan være et plus, men der skal mere til: 1. Du skal kunne 25 historier by heart 2. Du må ikke lade det overfladiske stikke for dybt 3. Du skal være en meningsbryder 4. Du skal være en normbryder 5. Du skal være dødbidernes vækkelsesprædikant 6. Du skal engagere dig uden for højskolen 7. Du skal varetage en tradition 8. Du skal vedkende dig skolen, ikke anerkendes af den 9. Du skal elske livet og lave verden om 10. Du skal skabe borgere november 2014

1. du skal kunne 25 historier

by heart Jeg bliver i 2004 hyret af Danmarks Radio som vært på et ugentligt kulturprogram.

Jeg spørger kanalchef Hans Peter Larsen: ”Hvad vil du med netop mig?”

Han svarer: ”Du skal lave højskole i radioen.”

Jeg vil vide, hvad han mener, og han svarer, at han har hørt mig fortælle gode historier ved at blande kunst, kultur og hverdagsliv, og det mangler i radioen. Magasinprogrammerne på P1 er blevet for akademiske og ufolkelige, synes han.

Jeg bestyrer programmet ”Lindsø” i fire år, og jeg er aldrig i tvivl om, at den fortællende form er hemmeligheden bag pænt høje lyttertal.

Det er ikke nok at kunne facts og have akademisk viden, hvis man ikke kan supplere med gode historier, som kan løfte hjerterne og fortælle os, at livet er større, end vi tror. Det har Frederik Christensen lært mig.

Frederik Christensen, der i en menneskealder har været lærer og forstander på flere højskoler, er en sand lærermester for enhver højskolelærer, når han siger: ”Hvis højskolen bliver glædesløs, skyldes det, at den ikke er alvorlig nok.

At vi går og bilder os ind, at vi kan klare vores tilværelse med nogle magre samfundsteorier. Vi er bekymrede, men har ingen sorg. Vi er opstemte, men ikke glade. Vi er kritiske, men vi græder ikke.” ”Hvis en ung lærer kom til mig og spurgte: ’Hvad skal jeg gøre?’ kunne jeg svare: ’Find 25 gode historier, beretninger om livet, lær dem - by heart – og fortæl dem. Da vil dine elever revolutionere verden’. Hvis en højskolelærer kan sine historier, kan han holde højskole.”

Det skal en højskolelærer kunne – fortælle historier fra hjertet - underordnet hvilket fag, vi underviser i.

Herved bliver han/hun højskolelærer og ikke blot faglærer.

På Rønshoved Højskole indfører vi, da jeg er forstander, ved ansættelsessamtaler, når ansøgeren har fremlagt alle sine kompetencer, altid

at spørge: ”Hvad er du så næstbedst til?” Kan man ikke svare, eller synes man, spørgsmålet er dumt, kommer man ikke i betragtning. Man kan ikke være højskolelærer, hvis man ikke er flerstrenget. Ofte har det vist sig, at de bedste højskolelærere er kvartstuderede røvere, der underviser i noget, de aldrig har fået papir på, men som de brænder for. En sådan højskolelærer brænder sjældent ud.

2. du må ikke lade det over-

fladiske stikke for dybt Det er en højskolelærers fornemste opgave at sørge for, at det overfladiske ikke stikker for dybt. Herved varetager man som højskolelærer den tradition, som man er ansat i.

Og højskolen stikker dybere, end vi tror. Jeg skal illustrere det med endnu en historie fra Danmarks Radio.

Jeg er med i en arbejdsgruppe, der skal skabe et nyt kulturprogram, P2 Plus. Til sidst skal vi formulere formålet med programmet. En af min gamle højskoleelever, Susanne Sommer, er projektleder. Fordi vi begge har højskolen i os, falder vi for en formulering fra Højskoleloven, hvor der står, at højskolen skal give en tolkning af tilværelsen og meningen med livet.

Vi fremlægger det med stolthed for vores kolleger, at formålet ikke kan formuleres bedre, end at ”P2 Plus skal give en tolkning af tilværelsen og meningen med livet.”

Da vi præsenterer det, bliver der larmende tavshed, der først brydes, da en kollega med flere radiopriser i ryggen, udbryder: ”Det er fandme for stort.”

I højskolen er man ikke bange for store ord, og vi bruger sådan en vending med den største selvfølgelighed. I en kulturinstitution som DR rystes man over den. Derfor kom der til at stå: ”Formålet med P2 Plus er at komme tættere på danskerne.”

Den sidste formulering er intetsigende, uforpligtende og ufarlig. Den første er forpligtende og farlig, for den forandrer den, som tager den på sig.

Men det er, hvad der forlanges af en højskolelærer, at man ud af sin faglig-

hed, sit engagement og sin livshistorie kan byde ind med en personlig mening om det gode liv Faglæreren kan fortælle, hvordan Søren Kierkegaard tolker meningen med livet. Højskolelæreren skal også kunne svare på spørgsmålet: ”Hvad mener du selv?”

3. du skal være en menings-

bryder I 21 år har jeg været højskolelærer på tre højskoler. Jeg er, fra jeg starter som ung og nervøs højskolelærer, opdraget til, at en højskolelærer ikke blot en gang imellem, men hver dag, diskuterer de store spørgsmål så intenst, at det mindst et par gange ugen ender med, at vi diskuterer, så det fløjter.

Jeg er 25 år, da jeg i 1980 bliver ansat på Haslev Højskole. Mine kolleger er så gamle, at de kan være forældre til mig - og den ene bliver da også svigermor i mit første ægteskab!

Den værste kollega bliver min bedste kollega! Jeg er langhåret, venstreorienteret, går i træsko og ryger majspibe, og ganske bekvemt har jeg de samme meninger som eleverne.

Heuser, som han hedder, kommer hver dag ulasteligt klædt i et nålestribet jakkesæt, i hvid skjorte med knækflip, med butterfly og i polerede laksko.

Han underviser i samfundsfag og starter hver time med at skrive på tavlen: ”Hellere død end rød!”

Heuser er på alle måde politisk ukorrekt for en kulturradikal opkobling som mig – og for eleverne. Hans samfundsfagstimer udvikler sig ofte til et kaos, hvor der bliver råbt og skreget – hvor Heuser danser sine meninger på bordene, og eleverne nogle gange udvandrer i protest.

Heuser er stok konservativ, men en fremragende underviser – og en stor skuespiller, der kan skrive viser og spille revy, hvor han parodierer elever og kolleger, så vi kravler rundt mellem hinanden i latterkrampe.

Når jeg diskuterer med Heuser, kan jeg blive så rasende på ham, at jeg bliver ude af mig selv. Men et par uger efter sådan et verbalt slagsmål på meninger kan jeg i mine filosofitimer tage

s. 25

højskole Tæt på

s. 26

mig selv i at citere ham og tage ham i forsvar. Jeg finder ud af, at han har det på sammen måde med mig i sine timer.

Det er Heuser, der lærer mig, at en højskolelærer skal drives af at give frihed til forskelligheder og vedholdende bidrage til en frugtbar uenighed mellem allehånde meninger som noget væsentligt i højskolens drivkraft.

4. du skal være en normbryder

Erik Lindsø (F. 1954) Forfatter og foredragsholder. Han har været højskolelærer på Haslev Højskole og Danebod Højskole og forstander på Rønshoved Højskole. Han var for otte år siden med til at genstarte Rødding Højskole, hvor han fortsat giver en næve med.

Desuden har han været informationschef i FFD, programmedarbejder i DR, redaktør ved Højskolebladet og Magasinet Grænsen.

I 10 år er jeg lærer på Danebod Højskole, hvor Mogens Hemmingsen er forstander. Til kaffen på lærerværelset over middag smider han altid et større emne på bordet, hvis snakken går i tomgang om småting. Jeg husker tre emner: Hvorfor skal fanger, der prøveløslades, egentlig ikke på højskole?

Fagbevægelsen kan ikke give de langtidsledige livsmod, men er det ikke også vores opgave? Kan vi have elever, der har fået kræft?

Jeg husker de tre emner, fordi de alle tre bliver realiseret som højskole.

Nogle af de elever, jeg bedst husker, er bankrøvere fra Vridsløselille, overvægtige langtidsledige kvinder fra Nordals og samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse om at berige kræftsyge og deres pårørende med et højskoleophold.

En højskolelærer skal se det som en opgave at bryde de mønstre, vi ser som normale. Vi må ikke henfalde til at synes bedst om de gode, nemme og problemløse elever. Et højskolehold må ligeså lidt som en lærerstab blive for homogent. Et højskolehold skal afspejle, hvem vi har i vores samfund – indvandrere, handicappede, forbrydere, de skrøbelige, de vilde og de krøllede hjerner, de regelrette og de pæne.

Ender en højskole med at samle på 4. g’ere, ender højskolelæreren som gymnasiets forlængede arm. Og så mister højskolen terræn, fordi højskolelæreren falder i et med samfundstapetet.

5. du skal være dødbidernes

vækkelsesprædikant Da jeg bliver forstander på Rønshoved Højskole og pludselig ser højskolelæreren gennem en forstanderkikkert, slår det mig, at den bedste højskolelærer for mig som forstander er den lærer, som holder fanen højt og ikke indretter sig efter elevernes forhåndenværende engagement.

november 2014

En højskole skal være et festligt sted, men nogle gange gør eleverne den til et feststed. Spontanfest er et gammelkendt onde på højskoler, hvor elever kan finde på at feste igennem en onsdag nat, alene fordi Peter har fået en ny tandbørste.

Jeg kan ikke komme på noget bedre eksempel end Anne-Marie Donslund, som vi ansætter på Rønshoved Højskole, og som efterfølgende kommer til Vallekilde Højskole. I dag er hun forfatter og kulturkonsulent i Odsherred Kommune. Hun skaber højskole, hvor hun er.

Mange af os kan glide af på den, når vi kommer med en velforberedt morgensamling og ser, at eleverne sidder bænket med søvndrukne tømmermænd. Hvorfor spilde sine gudsord på Balle-Lars? Hvorfor ikke i dag sænke overliggeren og komme på niveau med dagens dødbidere? Men ikke Donslund. Hun står en morgen på talerstolen på Rønshoved og kigger ud over 70 sovende festaber. Hun råber: ”Vil I høre historien om den dag, da jeg sagde nej til at blive kæreste med kronprinsen og blive dronning i Danmark?

Hvis 50 af jer orker at række hånden op, fortæller jeg den.” Vi vækkes, vi griner og rykker sammen i fællesskabet og fornemmer godt, at det også er en historie om øjeblikket, tilfældighedernes spil og valgene i livet.

Den gode højskolelærer kan brænde igennem på dage, hvor eleverne brænder ud - sænker ikke overliggeren, men går som en vækkelsesprædikant til kamp mod dødbideriet.

En højskolelærer skal ikke blot kunne trække hesten til brønden, men også vedholdende insistere på, at krikken drikker af den livseleksir, man som lærer trækker op fra dybet.

6. du skal engagere dig uden

for højskolen På Danebod Højskole lærer jeg, at højskolen ikke er en osteklokke, men en samfundsforpligtelse, som en højskolelærer må demonstrere i praksis.

Alle lærere på Damnebod er engageret uden for højskolen. Mogens og Rita starter Midtals Friskole. Hanne er formand for friskolens bestyrelsen. Kaj sidder i byrådet - og redder løvfrøen på Als. Else Marie starter Sønderjysk Pigekor. Niels starter biografen i Fynshav. Og sådan kan jeg blive ved. Det

fantastiske er, at alle vores udenomsaktiviteter bliver en integreret del af højskolen og kommer hermed ikke blot eleverne til gode, men viser dem også eksempler på, hvad det vil sige i praksis at være medborger.

En højskolelærer skal være et skabende, engageret menneske. Når vi skaber, er vi ofte lykkelige og begejstrede. Vi glemmer os selv. Eller rettere: Vi kan være os selv og lade andre være sig selv.

En højskolelærer, der ikke udfolder sig uden for skolens matrikelnummer, ender nemt som den smålige og nøjeregnende, der synes, vi skal tælle timer, at vi arbejder for hårdt – som glemmer, at højskolen er en livsform, som stiller de samme forpligtelser til os, som vi møder i et kærlighedsforhold.

over mig, og anerkendelsen fra ledelsen kan jeg bruge til at fremhæve mig selv i forhold til de andre. Indførelse af den omsiggribende anerkendelseskultur på en højskole skaber nemt uligheder, som ikke dur på en højskole, hvor vi skal være ligeværdige i forhold til opgaven.

En højskolelærer skal derfor forstå, at vedkendelse er vigtigere end anerkendelse. Når vi kendes ved hinanden, så er vi i fællesskab. I vedkendelsen står vi ikke over for hinanden, ikke over og under hinanden, men vi kender os selv ved hinanden. Det betyder, at det ikke så meget kommer an på, hvem vi hver især er som lærere. Det vigtigste er, at vi er sammen om noget – om skolen.

du skal elske livet og lave 7. du skal varetage en tradition 9. verden om Vi siger ikke, vi laver højskole, men vi siger, vi holder højskole – som betyder, at vi: holder om, holder ved, holder ud, holder med, holder af – højskolen. Det gælder både højskolen som bevægelse og tradition og den bestemte højskole, som er vores ansættelsessted.

En højskolelærer kan ikke alene se på sin stilling som et led i sin personlige karriereplan. I så fald skulle man aldrig være ansat. Som højskolelærer er man et nyt led i den kæde, som fik første led ved skolens grundlæggelse.

En højskolekæde er stærkere end sit svageste lærerled.

På Danebod Højskole oplever jeg gamle Gunner Rasmussen, der har været på skolen siden 1952 som lærer og forstander. Han fortæller for hvert elevhold skolens historie – og ind i Sønderjyllands historie. Som nye lærere sidder vi de første par år og lytter med. Pludselig en dag overtager jeg Gunners historie, og jeg opdager, at når jeg fortæller historien om skolen, får jeg kærlighed til skolen. Pludselig er skolens historie også min historie, for jeg er ved at blive en del af den.

8. du skal vedkende dig skolen, ikke anerkendes af den På Rønshoved Højskole oplever jeg som forstander en træthed komme over mig, når lærere hele tiden vil have mere anerkendelse.

Tiden skriger på anerkendelse. Men anerkendelse beror på et magtforhold.

Jeg får anerkendelse af den, der står

Det vigtigste i den tradition, vi som højskolelærere havner i, og som vi har at holde os til, er Grundtvig. Hans pædagogiske genialitet ligger i den indirekte metode: ”Først skal du lære at elske livet, så kan du lave verden om.”

Næsten al anden pædagogik går ud på det stik modsatte: først skal du lave verden om, så kan du elske livet.

En højskolelærer skal skulle oplive og begejstre sine elever og vække dem til dåd. Det kan vi kun, hvis vi har opdaget, at livet er større, end vi regnede med, og vi kan fortælle om vores opdagelse.

Frode er frihedskæmper under Besættelsen, han anholdes og tortureres i Vestre Fængsel. Han undslipper ved et lykketræf på vej til henrettelse. Han er elitegymnast og rejser med Flensted Jensens verdenshold.

Jeg møder ham som kollega på Haslev Højskole, hvor han er højskolelærer i idræt. Han er så gammel, at han kan være min bedstefar. Hver gang, vi får et nyt elevhold, og lærerne skal præsenteres, kommer Frode gående på hænder hele vejen rundt i foredragssalen – til stor jubel. Der er en gøgler i gamle Frode. Én gang på hvert elevhold fortæller Frode om sine oplevelser under Besættelsen, og der er stille som i graven. Vi synger hver gang ”Altid frejdig, når du går”, som frihedskæmperne sang på vej til henrettelse, med linjerne ”kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder”.

Frodes historie om sig selv kommer

altid til at handle om hans kærlighed til livet i Danmark og alt det, der er værd at kæmpe for – og hvor meget, der derfor er, vi skal have lavet om på.

Forskellen på Frodes historie og en teoretisk samfundsanalyse om det samme er, at i Frodes historie står kærligheden så lysende klar, at vi ved, at den kan man komme til at risikere sit liv for.

Den gode højskolelærer skal kunne vise, hvad der i livet er værd at gå på hænder for.

10. du skal skabe borgere

Som højskolelærere skal vi vide, at jobbet er forbundet med en demokratisk forpligtelse. Vi har som højskolelærere en enestående mulighed for at præge vores elever og hermed påvirke landets fremtid. Det er en mulighed og opgave, vi som højskolelærere skal tage på os. Vi skal ikke blot gøre eleverne til rare og søde mennesker, men vi skal gøre dem til borgere. Samfundet kan ikke nøjes med mennesker, det har brug for borgere. Vi skal derfor forpligtige os på, at eleverne lærer at bruge både hjerte, hjerne og tunge, så de uden grød i munden kan stå frem og sige deres mening som andet end et stykke stemmekvæg.

En højskolelærer skal følge med tiden uden at flyde med strømmen.

Vigtigst af alt skal en højskolelærer kunne skabe drømme. Når højskolen er bedst, er den et drøm af et sted.

Men når den huskes som sådan af elever årtier efter, er det fordi, den var et drømmested, hvor de lærte at drømme.

En højskolelærer skal vide, som Grundtvig siger, at ”vi når ikke længere i vores voksenliv, end vi får lov at drømme os til det i vores ungdom.”

Det er i ungdommen, vi skal sætte os store mål. Ellers kan vi ikke sidenhen sætte spor så tydelige, at det kan ses, vi har været her.

Derfor skal en højskolelærer kunne gøre højskolen til et helle, hvor man får lov til at gå omveje og opdage, som Antoine de Saint-Exupéry siger i ”Den lille prins”, at ”det er den tid, du spilder på din rose, der gør den værdifuld for dig.”

Lykkes den opgave, betyder det, at en højskolelærer i dagens samfund er intet mindre end revolutionær - i en åndsrevolution, der er brug for.

s. 27

debat Kommentar

s. 28

Kikærter og CO2-problemer KOMMENTAR Bioetiker Micky Gjerris om madspild, etik og kikærter af suhrs højskole

Micky Gjerris er bioetiker, medlem af etisk råd, forsker, underviser og vejleder på Københavns Universitet.

Onsdag den 3. december holder han foredrag på Suhrs Højskole.

Du er vegetar - hvorfor er du det? ”Det er jeg, fordi jeg dybest set synes det er forkert at påføre dyr smerte og lidelse og slå dem ihjel bare for at spise dem. At produktionen af kød, mælk og æg så også er meget dyr med hensyn til miljøpåvirkning, klima og ressourcer er en yderligere god grund.”

Tror du, at kikærter kan løse vores CO2problemer? ”Nej, ikke alene i hvert fald – men det kan være en del af svaret. Generelt set ville det hjælpe meget, hvis vi mennesker skar vores kødforbrug ned. Det er den handling, vi alle kan begynde på ved det næste måltid, som kan gøre en stor forskel for flere af jordens problemer.”

Du har arbejdet en del med madspild.

Kan du give et bud på, hvorfor vi danskere er så gode til at smide mad ud? ”Det korte svar er, fordi det er for billigt. Den lidt længere forklaring er, at vi har mistet sansen for, at al mad er en gave fra jorden. Vi tager den for givet, og det er forkert. Mad skal ses som en gave.”

Og kan du videre give et bud på, hvordan vi kan komme problematikken til livs? ”Vi skal forstå og respektere den natur, som bærer vores liv. Forstå at vi indgår

november 2014

i et livsfællesskab med alle andre arter på kloden. Turde tro på, at der er andre og bedre måder at leve på end i det hyperforbrugssamfund, som vi har fået strikket sammen nu. Jeg oplever, at mange af de unge, jeg møder, har en vilje og tro på fremtiden som ’bæredygtig’ – hvordan vi nu end forstår så bredt et begreb. Men de sætter sig ikke ned og siger: ’Det kan ikke være anderledes’. De har mod på at afprøve nye veje. Så der er håb, selvom de kriser, vi står over for med hensyn til ressourcer, biodiversitet og klima, er meget alvorlige. Jeg er optimistisk på en pessimists præmisser så at sige.”

Kan man lære at handle etisk? ”Etik som et af tilværelsens grundvilkår er noget, vi alle begynder at lære som børn, når det kommer til, hvordan man skal opføre sig, og hvad der er rigtigt og forkert. Den proces fortsætter så resten af livet. Etik som akademisk disciplin, som fag, kan man lære på samme måde, som man kan lære biologi og fransk.

Hvordan ved man, at man træffer det rigtige valg? ”Jeg mener, at man kan spore sig ind på det rigtige valg, ved at vælge ikke at gøre ondt mod andre. Oftest er det dog først bagefter, man ved, om det var det rigtige valg – også fordi det undertiden kan være svært at afgøre, hvad der egentlig skader andre. Rammer man rigtigt, har det dog været med til at hjælpe livet på vej, forstået på den måde, at den glæde, jeg rækker videre, kommer til mig selv også. Jeg har også truffet flere forkerte valg, og de var forkerte, fordi det gjorde ondt på andre. Det er alt sammen med til at opbygge den erfaring, der er uundvær-

lig for at få livet med hinanden til at lykkes bare nogenlunde.”

Hvis du skal give unge mennesker et godt livsråd, hvad skulle det så være? ”God damn it, you got to be good”.

Sådan sagde den amerikanske forfatter Kurt Vonnegut Jr. Du skal være god mod andre. Opgaven er så at finde ud af, hvordan man helt konkret bedst er det. Og så skal de stå ved deres valg og hjælpe de mennesker, som de kommer til at skade, når de vælger forkert.”

Du har skildpadder tatoveret på din arm.

Hvorfor har du det? ”Min tatovering er et resultat af en midtvejskrise, hvor jeg opdagede, at jeg ikke var helt ung mere, men stadig havde en selvopfattelse af at være en smule vild og farlig. Jeg er ikke så meget til kranier og skorpioner, men jeg har altid været fascineret af skildpadder. Det fascinerer mig, at de klækker ud, og så ved de bare, at de skal nå ned i vandet hurtigst muligt. De ved ikke, hvorfor de skal gøre det, eller hvorfor de ikke skal løbe ud i skoven i stedet.

De gør det bare. Det minder mig om livets gang - man ved, man skal igennem på en eller anden måde. Vi kan så selv vælge, hvordan vi gør det.”

Du har ikke selv gået på højskole - er det noget du fortryder? ”Nej det har jeg desværre ikke, og jeg vil bestemt sige, at jeg fortryder det. Jeg har i forbindelse med mit job på universitetet mødt mange unge, der fortæller om deres ophold, og hvor meget det har givet dem med i bagagen. Et højskoleophold lyder som en god måde at møde andre, måske anderledes, mennesker på og blive klogere på andre og sig selv.”

Holistisk folkelighed?

Klummen

@ debat

af ole vind, dr. phil., grundtvigs højskole Thue Kjærhus efterlyser i Hb. okt.

2014 en fornyet ’folkelig’ kultur, der skal være ’holistisk’. Forbilledet er ’det grundtvigske’ fra før 1960’erne, da højskoler, andelsmejerier, partiet Venstre, forsamlingshuse og grundtvigske menigheder udgjorde en angiveligt holistisk, folkelig kultur. Men den omfattede jo langt fra alle: der var tale om en subkultur, en kristen, patriarkalsk landbokultur, der inden længe blev overhalet af modernitetens individualisme og multikulturalitet.

I sin tid provokerede Hal Koch ved at hævde, at det ikke er dansk kultur, der forener os som folk. Der er kulturelle forskelle mellem en bondekone fra Vestjylland og en bourgeoisidame fra Hellerup, mellem land og by, akademikere og arbejdere, kristne og fritænkere, indremissionske og grundtvigianere med Hal Kochs eksempler – i dag kan flere tilføjes. Kultur betyder forskelle, og de forsvinder ikke ved at bruge ordet dansk som tryllestav.

Det, der binder os sammen, er det politiske, medborgerskabet. Derfor ville han på Krogerup Højskole ikke virke for en holistisk national-kristeligagrarisk kultur, men for demokratisk dannelse. Og mødte fra ’det grundtvigske’ en dræbende kritik for at gøre demokratiet til en pseudoreligion, erstatte kristendommen med åndløs humanisme og patologisk tolerance.

Kjærhus har ret i, at det liberale trænger til at komplementeres med styrket bevidsthed om det fælles. Og man kan finde inspiration hertil i historien om det grundtvigske, men kun hvis man medtænker det ekskluderende i den om sig selv lukkede holisme, der kaldte sig selv folkelig.

I den grundtvigske højskole kan vi, når det gælder ideologi og politik, være med til at holde vandene åbne i en kold tid. Der gærer i disse år tanker om et opgør – i fællesskabets navn - med liberalismens og socialismens fælles vækstideologi. Tanker, der som alt spirende i livet, kræver tid for at modnes.

s. 29

af christian dorph, testrup højskole

Gentagelsestvang Der var groft sagt to ting, der splittede venstrefløjen i 70’erne/80’erne.

Det ene var ideologisk flueknepperi, dvs. konkurrencen om at være mest radikal og uforsonlig, og det andet var, at vi beskyldte hinanden for ikke at have autentiske erfaringer med lidelse og undertrykkelse, fordi vi ikke var arbejdere.

Det har slået mig, at den nye venstrefløj, der er optaget af køn og etnicitet og hylder dogmet om, at hvide (mænd!) ikke fatter en bjælde, ryger lidt i samme grøft.

At sige, at hvide mennesker per definition er blinde over for andres lidelser er at piske sig selv med skorpioner. Og påstanden om, at man kun kan være stigmatiseret, hvis man tilhører helt bestemte grupper, er firkantet.

Dybest set ved vi jo ikke, hvad vores medmennesker er martret af – af incest, psykisk sygdom, fattigdom etc.

– når de har lukket døren bag sig.

Skandinavien er som bekendt blevet ret så hidsig med eksempler på såkaldte krænkelser med hensyn til køn og hudfarve. Der er dem, der ser sig gale på et Pippi-gardin, mens andre hidser sig op over en fjollet reklame, der bruger et udtryk som tøs. Og der er kønsforskerne ude på KUA, der påstår, at der er (strukturel) racisme i Arvingerne, fordi thaikvinden i serien er navnløs. Osv. osv.

Hvor småt kan det blive, og hvad går det ud på? Er det en ny konkurrence om at være ideologisk ren og radikal, så vi kan slå hinanden i hovedet med det, mens de virkelige trusler og de virkelige problemer vokser ude i verden?

højskolevenstre i ”Det er da mindst lige så meget Venstre, der har flyttet sig milevidt bort fra det klassiske højskolevenstre. Det med Handelshøjskolevenstre er jo for Søren da til at føle på. Eller Excel-arkvenstre. Hvorfor skøjter du uden om det? En klassisk højskolevenstreperson kan i dag ikke stemme på Venstre.”

Tidligere forstander Ole Jensen som svar til Mads Fuglede på facebook. com/hojskolebladet højskolevenstre ii ”Da jeg kom i højskolen, var der eksempelvis folk som Svend Uth, der kæmpede en brav kamp for en mindre statskontrolleret skole. Den generation af højskolefolk ser jeg meget få eksempler på i dag.”

Lærer og folketingskandidat for Venstre, Mads Fuglede på facebook.com/ hojskolebladet højskolevenstre iii ”Hvis nu Mads Fuglede kom i Folketinget, ville det være ret fedt, fordi der så ville være en fra Venstre, som rent faktisk har været højskolelærer og derfor har førstehåndskendskab til, hvad der foregår der.”

Højskolelærer Lars Andreassen på facebook.com/hojskolebladet

højskole Navne

aktuelt: s. 30

Korsgaards kamp Navne med småt

Om nogen har Ove Korsgaard været manden at gå til, når højskolens centrale begreber skulle udlægges i tekst og tale – og er det stadigvæk. Han er en af de mest markante personer i højskolekredse i de seneste mange år. Ikke mindst i kraft af sit ganske omfattende forfatterskab, hvoraf den seneste bog Solskin for det sorte muld fik følgende ord med på vejen af anmelderen her i bladet: ”Lad dig endelig udstyre med et par Korsgaard-briller!

De giver mulighed for tydeligere og sjovere at kunne se både bagud, ligeud og fremad”.

I 1970 blev Korsgaard læreruddannet og gik direkte til et arbejde som lærer på Gerlev Idrætshøjskole, hvor han blot fire år senere blev forstander.

Senere har han forfulgt en akademisk karriere over Nordens Folkelige Akademi i Göteborg til Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor han blev professor i 2008. Han vil også være kendt her fra bladet som en flittig og vidende skribent og debattør.

Ove Korsgaard fratræder nu som professor og bliver emeritus. I den anledning afholder Aarhus Universitet den 28. november et heldagsseminar om hans forfatterskab. Blandt dem, der får ordet, er Jens Erik Kristensen, Jørgen Carlsen, Marianne Jelved, LarsHenrik Schmidt, Ove Kaj Pedersen og Korsgaard selv. Det fulde program kan ses på: www.edu.au.dk /ah

de navnkundige v. højskolehistorisk forening:

Norges højskole Sagatun 150 år I 1863 drog to unge teologer Olaus Arvesen (1830-1917) og Herman Anker (1839-1896) fra Østfold i Norge til Danmark. De ville møde Grundtvig og blev en del af ”Lille Theologicum”, mødestedet for nogle af Danmarks vordende højskolefolk.

Efter at have oplevet et Danmark i krig ville de hjem og påbegynde et højskolearbejde i Norge. Anker havde pengene, og Arvesen blev redaktør for en ugeavis, hvor han kunne fortælle om projektet. Før hjemrejsen i forsommeren 1864 blev Herman Anker gift med

november 2014

præsten ”Budstikke-Boisens” datter Mix. 1. nov. 1864 mødte ikke mindre end 80 elever op til et 8 måneders højskoleophold.

Efter 10 år forlod Mix og Herman Anker højskolen. Men Arvesen drev skolen videre til 1891, hvor han kom i Stortinget, og skolen lukkede.

Herman Anker gav skolen navnet Sagatun: ”Historiens gårdsplads, thi fædrelandets og menneskeslægtens historie skal jo være hovedopgaven.”

I dag er bygningerne i Hamar fredet som et vigtigt kulturminde.

Ny i Ribe 46-årige Svend Lindholm Hansen er ansat som ny forstander for Ungdomshøjskolen i Vester Vedsted. Den uddannede folkeskolelærer har en solid erfaring fra Hadsten Højskole og er allerede i gang med sit nye job.

Nyt bestyrelsesmedlem Der har været megen blæst om Jaruplund Højskole på det seneste. Nu synes stormen at have lagt sig. Med til at tænke fremadrettet skal nu være Niels Ole Krogh, der er ny i bestyrelsen for højskolen.

SKOLELEDER med fokus på ledelse, pædago-

gisk udvikling og kommunikation søges til Stevns Friskole.

SKOLELEDER - med fokus på ledelse, pædagogisk udvikling og Stevns Friskole er entilskole med rødder kommunikation søges Stevns Friskole.

dybt forankret i den grundtvig-koldske tra-

Stevns Friskole er enpædagogiske skole med rødder dybt dition og sin egen model med forankret i den grundtvig-koldske tradition og sin tydeligt afsæt i en kreativ-musisk og histoegen pædagogiske model med tydeligt afsæt i en risk-poetisk tænkning. kreativ-musisk og historisk-poetisk tænkning.

Vi søger konstant at spejle vores værdier

Vi søger konstant at spejle vores værdier i det i det omgivende samfund og selvstænomgivende digt vælgesamfund den vej,og vi selvstændigt tror på, i en vælge om- den vej, vi tror på, i en omskiftelig verden. skiftelig verden.

Vores mantra er VIL frem for SKAL. Det gælder Vores mantra er VIL frem for SKAL. Det voksne såvel som børn. Vi tror på, at tillid indengælder voksne såvel som børn. Vi tror på, for tydelige rammer skaber motivationen, der får at tillid indenfor tydelige rammer skaber den enkelte leder, medarbejder og elev til at få motivationen, får såvel den enkelte leder, oplevelsen af at der lykkes fagligt som personmedarbejder og elev til at få oplevelsen af ligt.

at lykkes såvel fagligt som personligt.

Stevns Friskole er kendt for at skabe de gode Stevns Friskole kendtder forskal at skabe de resultater for voreser elever, til for at gode resultater for vores elever, der skal til komme videre i livet og uddannelsessystemet.

Vi søger en dygtig formidler, der synligt for alle kan binde skolens værdier og profil sammen i en levende fortælling, der fænger både indadtil og På Stevns Friskole tror vi på: udadtil.

Viatlægger plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab, vægt på, at du kan føle ejerskab for

hvor dannelse er en forudsætning for uddannelse ,er

Stevns Friskole. En vigtig opgave er trods forskeldet, der skaber hele, livsduelige mennesker, der er ligheder at samle og udvikle skolen med dens rodfæstet i tilværelsen og har mod på at afsøge nye 118 familier, 22 medarbejdere og 177 elever i et horisonter. stort fællesskab.

 at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende Vi forventer, at du kan motivere og udvikle vores ord, musik og drama sammen med en højt faglig og andygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig erkendende tilgang er uundværlige elementer. faglig og værdibaseret refleksion.

 at ligestille håndens og åndens arbejde. ______  VIL frem for SKAL.

På skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk kan du finde flere informationer om job– og personprofilen.

Vi søger en dygtig formidler,kan derendvidere synligt for alle Supplerende oplysninger fås hoskan skolens værdier og profilLarsen sammen i en levende for at komme videre i livet og uddannelses- binde bestyrelsesformand Henrik på telefon fortælling, der eller fænger både indadtil og udadtil. systemet.

40836585 56506585 Vi har fokus på at bevare og udvikle den helhedstænkning om læring og udvikling, der er skolens Din ansøgning skal sendes til formand Vi lægger vægt på, at du kan elektronisk føle ejerskab for varemærke.

Vi har fokus på at bevare og udvikle den Henrik LarsenEn påvigtig bestyrelsen@stevnsfriskole.dk Stevns Friskole. opgave er trods forskellighelhedstænkning om læring og udvikling, senest 7. december 2014 kl. 12.00 Skolen for kun 2 år siden indført Folkeskolensheder at samle og udvikle skolen med dens 118 fader er har skolens varemærke.

Afgangsprøve og vi arbejder stadig på at finde milier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort fælAnsættelse sker efter gældende overenskomst vores egen at gøre på. indført Folke- lesskab.

Skolen harmåde for kun 2 årdet siden mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorskolens Afgangsprøve og vi arbejder stadig ganisation. i intervallet 410.611 Vi er ambitiøse og er i en konstant udvikling for atLønnen du kanaftales motivere og udvikle vores– på at finde vores egen måde at gøre det på. Vi forventer, 492.334 (per 1. april 2014). at nå de mål, vi sætter os. Derfor har vi høje dygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig faglig forventninger til vores nye leder. Men vi er også og værdibaseret refleksion.

Vi er ambitiøse og er i en konstant udvikTiltrædelse efter aftale. godt klar over, at en leder ikke gør det på egen ling for at nå de mål, vi sætter os. Derfor hånd. Derfor står vi klar til at gøre alt for, at har vi høje forventninger til vores nye leder. vores nye leder skal lykkes og trives på Stevns Men vi er også godt klar over, at en leder Friskole.

ikke gør det på egen hånd. Derfor står vi På Stevns Friskole tror vi på: klar til at alt for, at vores nye leder Vi søger engøre jordnær, grundtvig-koldsk ildsjæl hjemmeside www.stevnsfriskole.dk skal ledelsesmæssig, lykkes og trivesadministrativ, på Stevns Friskole. med økonomisk, På skolens - at plads til den enkelte i et forpligtende kan du finde flere informationer om personprofipædagogisk og didaktisk erfaring, der med ty fællesskab,hvor dannelsejob– er enog forudsæt- len.

Vi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ilddelig og professionel ledelse formår at arbejde ning for uddannelse, er det, der skaber sjæl medmed ledelsesmæssig, målrettet skolens vision administrativ, og overordnede hele, livsduelige mennesker, der er rod- Supplerende endvidere fås hos beøkonomisk, pædagogisk og didaktisk erfastrategier. fæstet oplysninger i tilværelsen kan og har mod på at Henrik Larsen på telefon 40836585 ring, der med tydelig og professionel ledel- styrelsesformand afsøge nye horisonter.

Det skal skeati et ledelsesteam bestående af voreseller 56506585 se formår arbejde målrettet med skolens souchef ogoverordnede vores afdelingsleder for SFO´en i tæt vision og strategier.

- at barnets frie leg og fantasiens væsen, samarbejde med bestyrelsen. det levende ord, musik og dramatilsammen

Din ansøgning skal sendes elektronisk formand med enpå højt faglig og anerkendende tilgangse bestyrelsen@stevnsfriskole.dk Det skal ske i et ledelsesteam bestående af Henrik Larsen Vi forventer, at du og med tydelige er uundværlige nest 7. december 2014 elementer. kl 12.00 vores souchef og indsigtsfuldt vores afdelingsleder for holdninger kan samarbejde finde dig til rette skolens holdSFO´en i tæt medi bestyrelsen. ningsmæssige univers. Samtidig gør det ikke - at ligestille håndens og åndens arbejde. melAnsættelse sker efter gældende overenskomst noget at kunne tænke anderledes og vise mod og lem Finansministeriet og Lærernes CentralorganisaVi forventer, at du indsigtsfuldt og med tyhandlekraft.

- VIL frem for SKAL. tion. Lønnen aftales i intervallet 410.611 – 492.334 delige holdninger kan finde dig til rette i (per 1. april 2014). skolens holdningsmæssige univers. Samtidig gør det ikke noget at kunne tænke anTiltrædelse efter aftale. derledes og vise mod og handlekraft.

s. 31

B

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Eksamensfri juridisk rådgivning MEET HERE **

per hansen special (kold)

OR * * AT HO ME * * OR AT VA ** RTOV

FRISKE unge ADVOKATER

Efterskoler VAND AD LIBITUM Byggesager FSL-link REN BESKED GRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERET

a ntor in i

fredericia banegård køb dit GYMNASIUM

Højskoler RETSSAGER hele menneske

Frie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAG ANSÆTTESELSRET november 2014

klimavenlig

følsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRER Jelved Phu Quoc FAST EJENDOM GRATIS PARKERING