Oktober 2014

Jagten på højskolevenstre Hvor er Venstres rødder?

Lærere med politiske ambitioner Mads Fuglede og Peter Sebastian Petersen Bliv til nogen, mød Kristian Jensen

s. 1

oktober 2014

siden 1876

s. 2

Få højskolen ind ad brevsprækken hver måned Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-) www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 47

oktober 2014

INDHOLD oktober 2014

s. 4 Leder Venstres folkelige bagland s. 5 Til tiden Politikerspirernes rødder

Jagten på højskolevenstre Findes det endnu?

s. 6 s. 10 Tidsånden kort Ifølge Mads Eslund s. 11 To slags Venstre Indspark fra Ove Korsgaard s. 12 Billedligt Fra Engelsholm Højskole

En god højskolemand Interview med Venstres næstformand Kristian Jensen

s. 14 s. 18 Bøger Minikanon for højskolevenstre

HØJSKOLE s.22 Højskolerne kort s. 24 Søn af et sogn Portræt af Peter Sebastian Petersen s. 26 s. 26 Debat og kommentarer s. 30 Navne

oktober 2014

Lærere med politiske ambitioner Jeg ser en styrke i, at staten blander sig så lidt som muligt i højskolen. Der var engang, hvor man kunne regne med, at forstanderne havde en liberal indstilling. Det kan man ikke mere.

- mads fuglede, højskolelærer og folketingskandidat for venstre

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 9/oktober 2014. 139. årgang

Venstres folkelige bagland Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Julie Melgaard Smidt (journalistpraktikant) Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Kat. Sekjær Julie Melgaard Smidt Andreas Harbsmeier

venstres ledelse skal genetablere forbindelsen til sit folkelige bagland, lyder det fra partiet, der i foråret for åben skærm udspillede et nærmest absurd teater godt hjulpet på vej af en komplet overskruet medieindsats.

Venstres krise var – ifølge flere iagttagere og medlemmer af partiet selv – udtryk for, at den sidste store bastion faldt. Båndet mellem folkeligt bagland og politisk elite blev endegyldigt kappet. Venstres landsmøde i Herning i oktober vil vise, om det kan genetableres. Ikke meget tyder på det. For Venstres krise er ikke kun Venstres krise. Det er det politiske livs krise.

En betingelse for at have et legitimt politisk liv er, at der findes et folkeligt fællesskab, som alle er en del af og har ansvar for. Ellers bliver politik blot elitens administration ud fra en nødvendigslogik. Ikke ud fra en fælles diskussion af, hvilket samfund vi gerne vil have, og hvilke værdier der skal gælde.

Kritikken af den udvikling bliver ofte formuleret som almindelig politikertilsvining, men det er for nemt blot at stille eliten til ansvar. Det er i lige så høj grad civilsamfundets og de folkelige institutioners manglende evne til at sætte en dagsorden, der betoner ideerne og afviser nødvendighedens logik som et legitimt politisk argument.

Når vi i dette nummer af Højskolebladet er gået på jagt efter højskolevenstre, handler det altså om at spore de steder, hvor alt det andet – ideerne, kulturen, det levede liv, og ja, ånden – bør og kan spille en rolle i diskussion af, hvordan vores samfund skal se ud.

»

En betingelse for at have et legitimt politisk liv er, at der findes et folkeligt fællesskab, som alle er en del af og har ansvar for. Ellers bliver politik blot elitens administration ud fra en nødvendigslogik.

Ikke ud fra en fælles diskussion af, hvilket samfund, vi gerne vil have og hvilke værdier der skal gælde.

oktober 2014

abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2014: #10: 30. oktober #11: 27. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

tendens Til tiden

Politikerspirernes rødder

s. 5

POLITIK Ganske få har et højskoleophold med i baggagen, når de får plads i de politiske ungdomspartiers ledelser. Det viser en rundspørge, Højskolebladet har foretaget. Ærgerlig tendens, mener formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd af julie melgaard smidt

højskolerne bryster sig af fine statistikker, der viser, at tidligere højskoleelever er mere aktive i foreningslivet end de, der ikke har været på højskole (Capacent 2008). Men ser man på ledelserne i ungdomspartierne, hvor fremtidens Bjarne Corydon og Lars Løkke Rasmussen går med politikerdrømme, skal man kigge langt efter tidligere højskolelever.

Det viser resultatet af en rundspørge, Højskolebladet har foretaget hos de største af partiernes ungdomsorganisationer. I Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms forretningsudvalg har 1 ud af 13 medlemmer gået på højskole, mens 2 ud af 19 landsmødevalgte ledelsesmedlemmer hos Socialistisk Folkepartis Ungdom har. Hos Venstres Ungdom har ingen af de 7 forretningsudvalgsmedlemmer gået på højskole, og det samme gælder hos Konservativ Ungdom samt Radikal Ungdom.

Resultatet undrer Signe Bo, Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, da højskolerne ses som et sted for bred demokratisk dannelse, og hun mener, at det er ærgerligt, at ikke flere ungdomspolitikere har været på højskole. ”På højskolen møder man mennesker med anderledes holdninger end ens egne, og på den måde udfordrer man sine egne. Det ville unge politikere have godt af at prøve. I ungdomspartierne hylder man jo primært de samme holdninger og har en mere skarp vindermentalitet modsat højsko-

lernes mere debatorienterede,” siger hun.

Grunden til, at de unge politikinteresserede ikke tager på højskole er ifølge Signe Bo, at de ikke tager sig tiden til det og ikke ser et højskoleophold som vigtigt nok. Men hun mener også, at højskolerne selv bærer en del af skylden. ”Højskolerne siger, at de danner og aktiverer de unge, men de bevæger sig i en mere oplevelsesøkonomisk retning, hvor det handler om fede rejser og de populære fag som musik og kunst. Den her kendiseffekt bliver mere vigtig end det basale demokratisk dannende,” siger hun.

Signe Bo mener, højskolerne skulle rette mere fokus på de unge partipolitisk interesserede, da netop disse unge ville få meget godt ud af et højskoleophold. ”Det er selvfølgelig også en udfordring, at der generelt er færre unge, der involverer sig i partipolitik end for 30

»

Polfoto

Højskolerne siger, at de danner og aktiverer de unge, men de bevæger sig i en mere oplevelsesøkonomisk retning, hvor det handler om fede rejser og de populære fag. år siden. Hvis den tendens skal vende, skal det blive mere populært at give sine holdninger til kende,” siger hun.

Ifølge Signe Bo bør man dog også anerkende, at der er flere måder at engagere sig politisk på, og at partipolitik ikke er den eneste vej til indflydelse.

tendens Højskoleventre

Jagten pĂĽ

s. 6

Polfoto

oktober 2014

højskolevenstre TENDENS Partiet Venstre har ikke længere sine rødder i højskolen. Det er sikkert og vist. Omvendt har højskolen også mistet sit liberale gen. Højskolebladet er gået på jagt efter højskolevenstre Af Kat. Sekjær, journalist

”højskolevenstre findes ikke mere. det fandtes måske for en 30-40 år siden, men det er i al fald ikke noget, jeg er stødt på. Selvfølgelig er der reminiscenser fra tidligere tider, og derfor findes tankegangen selvfølgelig også. Men jeg ser det ikke udmøntet i, hvordan man for eksempel driver partiforeningerne. Så nej - højskolevenstre er i 2014 et fatamorgana konstrueret for at skabe en kunstig konflikt uden reelt politisk indhold.

Det er de færreste venstrefolk i dag, der har gået på højskole. Der er måske nærmere tale om en pæn repræsentation af grundvigsk tænkende venstrefolk. Dem er der bestemt mange af,” konkluderer Jarl Cordua, liberal politisk kommentator og vært på Cordua & Steno på Radio 24syv. højskolens funktion er en anden Som han ser det, handlede højskoletanken om at gøre bønder til aktive borgere blandt andet ved at lære dem at læse og skrive. Men nu har vi haft et par generationer, der har gået i folkeskole og fået den almene dannelse og færdigheder dér. Det er ikke længere højskolens opgave. Højskolernes

»

Vi tilhører alle højskolevenstre. Der kommer selvfølgelig ind imellem nogle unge nyliberale, der er lidt ubefæstede, men de kommer med, når der for eksempel synges ved alle festlige lejligheder. Nogle af os har fået det ind med modermælken - det har jeg selv, og vi er langtfra en døende race.

- bertel haarder

s. 7

tendens Højskolevenstre

s. 8

funktion i dag er en anden; typisk et sted, hvor unge tager et sabbatår for at finde ud af, hvilken uddannelse de skal vælge, forklarer Cordua og fortsætter: ”Der findes nok et land- og et byvenstre med forskellige tankesæt. Det, man kan kalde højskolevenstre og handelshøjskolevenstre; altså venstrefolk, der bor i provinsen eller på landet og så venstrefolk, der bor i byerne, hvor der også er mange akademikere.

Men den forskel findes i langt de fleste partier i dag.”

Hvis man deler Venstre op i businessfolk i byen og bønderne på landet, bliver billedet hurtigt stereotypt: Den jævne bonde, der er aktivt engageret i lokalmiljø, for eksempel gennem højskolen og i lokalpolitik, står i kontrast til de forretningsorienterede venstrefolk i byen. Men den opdeling er forsimplet: ”Modsætningen er en konstruktion.

Det er ikke altid sådan, at landvenstre er ’de gode’ med ’de rigtige holdninger’.

For eksempel kan politiske modstandere udstille landvenstre som folk, der ’sviner miljøet til’, mens byvenstrefolk pludselig er de mere moderate og dem, der foretrækker at købe økologiske varer og godt kan se en ide i bæredygtighed. Hvem af venstrefolkene, der er ’de gode’ og ’de onde’ afhænger af, hvor de politiske modstandere har deres sympatier,” siger Jarl Cordua. succes skyldes handelshøjskolevenstre Venstre er et moderne parti, en velsmurt organisation med markante personligheder, der både har politisk flair, et indgående kendskab til medierne og indsigt i både ledelse og strategisk markedsføring. Det er ikke højskolebonden, der har givet partiet succes: ”Venstre er ikke blevet så stort et parti, fordi landet er stort, men på grund af by-venstre, der har været dyg-

oktober 2014

tige til at forme partiet, dets politik og strategi. Og så er det et temperamentsspørgsmål, om man synes, Løkke skal finansiere sit tøj selv,” siger Jarl Cordua og fortsætter:

»

Højskolen har mistet sit liberale gen. Den traditionelle tanke om en fri ikke-statslig skole er ikke udbredt længere.

De fleste forstandere vil gerne have frie udfoldelsesmuligheder og forme skolen, som de vil, men samtidig vil de meget gerne have penge fra staten. Det ærgrer mig, men sådan er udviklingen.

- mads fuglede, folketingskandidat for venstre og højskolelærer ”Generelt føler provinsen - måske særligt Jylland - sig overset og forbigået af politikerne i hovedstaden. Så med dén sag opstod en følelse af, at nu har arrogancen nået topmålet i København. Så var det, at man med denne sag pludselig skulle have luft, og det tvang de lokale folketingsmedlemmer til at

tage del i oprøret. Det tror jeg, mange af dem har fortrudt i dag.” den klassiske liberale tanke ”Højskolen repræsenterer den klassiske liberale tanke; en skole, der styrker, udfordrer og oplyser individet og giver det enkelte menneske frie udfoldelsesmuligheder en skole uden pensum og uden karaktergivning, hvis fornemste mål er at hjælpe individet til at blive den bedst mulige udgave af sig selv,” siger Mads Fuglede, højskolelærer på Grundtvigs Højskole, folketingskandidat for Venstre og USA-kommentator.

Det værdigrundlag, som findes i højskolen, er blevet en del af Venstres DNA; en grundpille. Derfor giver det heller ikke mening at tale om højskolevenstre i forhold til andelshøjskolevenstre, hvis man spørger Venstres Bertel Haarder, der ofte selv betragtes som repræsentant for førstnævnte: ”Vi tilhører alle højskolevenstre. Der kommer selvfølgelig ind imellem nogle unge nyliberale, der er lidt ubefæstede, men de kommer med, når der for eksempel synges ved alle festlige lejligheder. Nogle af os har fået det ind med modermælken - det har jeg selv, og vi er langtfra en døende race,” forklarer Haarder og tilføjer, at både Grundtvig og højskolen er ’in’ og moderne.

Mads Fuglede mener, ligesom Jarl Cordua, at selve begrebet højskolevenstre hører fortiden til. Det er en del af partiets historie – en del af dets ideologi. Nu samler folk sig i højere grad om bestemte værdier eller markante politiske personligheder, forklarer han og nævner i den forbindelse netop Bertel Haarder: ”Det gør sig også gældende i mit eget tilfælde. Her har Bertel Haarder altid været en inspirationskilde. At han er højskolemand er et tilfælde. Han havde været et forbillede for mig under alle omstændigheder.”

s. 9

I dag tiltrækker højskolen mange andre politiske fløje, og derfor nedtones den politiske arv også. Ligesom unge ny-liberale ikke altid kender højskolen, er der også højskolelever, der ikke kender skolens liberale baggrund, forklarer Mads Fuglede: ”Højskolen har mistet sit liberale gen. Den traditionelle tanke om en fri ikke-statslig skole er ikke udbredt længere. De fleste forstandere vil gerne have frie udfoldelsesmuligheder og forme skolen, som de vil, men samtidig vil de meget gerne have penge fra staten. Det ærgrer mig, men sådan er udviklingen.” alle i venstre er rundet af højskoletanken På spørgsmålet om, på hvilken måde højskolevenstre har betydning for partiet i dag, svarer Esben Lunde Larsen, uddannelses- og forskningsordfører for Venstre og desuden Grundtvigekspert, ganske som sin partifælle, Bertel Haarder: ”Alle i Venstre er rundet af højskoletanken, hvor oplysning, dannelse og uddannelse er forudsætningen for at blive myndiggjort som menneske og dermed fri. Den største frihed er evnen til at håndtere egen livssituation, som er tankesættet hos N.F.S. Grundtvig. Det sidder på rygraden af enhver Venstremand. Derfor findes højskolevenstre overalt i Venstre, og det har betydning især for vores måde at tænke uddannelsespolitik og kulturpolitik på.”

Esben Lunde Larsen forklarer, at der selvfølgelig er forskel på, hvor mange venstrefolk der beskæftiger sig med netop disse politik-områder. Derfor er der også forskel på, hvor mange der italesætter disse værdier i det daglige: ”Jeg betragter bestemt mig selv som eksponent for det værdisæt, Venstre blev formet på baggrund af i 1800-tal-

lets oplysnings- og myndiggørelsestankesæt. Derudover findes den tænkning italesat mere ofte af folk som Carl Holst, Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbech. Den folkelige forankring kommer særligt til udtryk i vores tætte politiske dialog med Venstres bagland på interne møder, men også ved de mange sammenkomster landet over, hvor man møder befolkningen i dialog om det politiske.” altid behov for at kæmpe for frihed Hvad enten man vil vedkende sig begrebet højskolevenstre som en implicit eller en eksplicit del af Venstre, mener Esben Lunde Larsen, at fremtiden tegner sig lys for de værdier, der knytter sig til det: ”Den er den samme, som den altid har været. Strålende! For der er altid behov for at kæmpe for menneskers frihed ud fra devisen, at frihed er evnen til at håndtere egen livssituation. Det har vi til alle tider brug for i et samfund, og derfor vil værdier som myndiggørelse, dannelse, oplysning og frihed altid være væsentlige for mennesker.”

Venstres historie og politik Selv om Venstres rødder går længere tilbage, står 1870 som det officielle år for dannelsen af partiet.

Efter 1870 tog opbygningen af lokale vælgerforeninger fart, og i 1929 - da Venstres Landsorganisation blev dannet - var medlemstallet godt 166.000.

Venstre har altid spillet en central rolle i dansk politik.

De fleste af danmarkshistoriens store forlig har liberale fingeraftryk. Det gjaldt forsvarslovene fra århundredeskiftet, sociallovene i 30’erne, grundloven fra 1953 og vor tids velfærdsforlig.

Siden systemskiftet i 1901 og frem til 2006 har Venstre været regeringsbærende eller medlem af regeringen i 43 procent af tiden.

Venstres højeste myndighed er Venstres Landsmøde, hvor delegerede fastlægger den principielle politiske linje og vedtager principprogrammer. Folketingsgruppen har en betydelig selvstændighed i forhold til organisationen. Det gælder også medlemmer af kommunalbestyrelser, regionsråd og medlemmer af Europa-Parlamentet.

Venstre holder landsmøde d. 4-5. oktober i Herning.

Kilde: Folketingets hjemmeside www.ft.dk

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort – ifølge Mads Eslund

Forfatter og lærer på Talentskolens forfatterlinje, Næstved. Bor i Hedmark i Norge, medlem af Kunstrådet, Aarhus Kommune.

En slags Rejsende Onkel Mac for Testrup Højskole.

Slap og sur service

Et af de bedste forbud jeg har håndhævet som lærer, og selv været underlagt som elev, er alkoholforbuddet, som gælder de ti første dage på et langt hold på Testrup Højskole. Vi skal ikke lære hinanden at kende med et kemisk blokeret forhold til virkeligheden, siger styrmand Carlsen. Man kunne indføre 5-2-kur gældende alkohol bagefter. Mådehold er det nye sort.

Falsk høflighed eller overstyret venlighed er på en måde værre end ærlig ubehøvlethed. Alligevel kan man godt ønske sig lidt stil og anerkendelse, når man skal handle. Det er ikke min skyld, at din chef er en nar, og at du sveder for et firma med et latterligt koncept. Sæt dig ud over dig selv, når du er på arbejde. Se folk i øjnene!

Læs Kant! Besøg New York!

genialt

Fjernundervisning At jeg kan sidde ved mit skrivebord i Norge og undervise danske unge fra Sydsjælland, Lolland og Falster i at skrive via Skype. Hver uge har jeg individuelle samtaler og tekstlæsninger med 17 elever, der sidder hjemme. En har en rollespilsstok med et kranie som greb stående bag sig på sit værelse, en har skråvægge. Det er et sjovere rum end et klasselokale.

oktober 2014

forbyd

mads eslund

Alkohol af og til

træls

morsomt

s. 10

The Art of Espresso Hvordan er der tid til pause i Nespresso-butikkerne? Holder dem, der arbejder der, aldrig pause sammen? Hvis de gør, smider de så grimassen, sidder rundt om et bord bag skabene med kaffe og tilsviner kunderne? Har de tipsklub? Måske holder de slet ikke pause men må bare ud bagved, enkeltvis og ofte, til en Jørn Ege-agtig læge og få sprøjtet botox ind i masken.

debat HB’s kommentatorpanel

Denne måned: Ove Korsgaard (f. 1942) Professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Asser Amdisen

Lars Andreassen

Hans Hauge

To slags Venstre INDSPARK Hvordan skal bevægelsen forholde sig til staten og dens institutioner, som den har bekæmpet?

Da Venstre efter tre årtiers politisk ørkenvandring endelig fik regeringsmagten i 1901, blev partiets ubestridte leder J.C. Christensen ikke statsminister. Det var for stort et brud med etiketten at udnævne degnen fra Stadil til den post. Når J.C. Christensen ikke kunne blive statsminister, ville han være kulturminister. Hans mål var at omforme og demokratisere såvel uddannelsessystemet som det kirkelige system, så disse gamle dannelsesbastioner kunne komme i overensstemmelse med det folkelige gennembrud, som parlamentarismens indførelse var udtryk for på det politiske plan.

Frem for fortsat at satse på frie institutioner i det civile samfund, som partiet havde gjort gennem tre årtier, gjaldt det nu om at folkeliggøre de statslige.

J.C. Christensen argumenterede altså for at bygge bro mellem 1800-tallets to adskilte skolesystemer - almueskolen og den lærde skole. Broen blev mellemskolen, der blev etableret i 1903 som middel til at demokratisere skolesystemet.

Men det skabte splid i partiet. Ikke alle grundtvigianerne var begejstrede for J.C. Christensens skolepolitik.

Tværtimod. Flere ledende venstrefolk forholdt sig yderst skeptisk til idéen.

De holdt fast i friskole- og højskoletanken som det sande udtryk for folkelig selvorganisering, og flere af dem tog skarpt afstand fra J.C. Christensens strategi. Som en markant repræsentant for grundtvigianernes skolepolitiske synspunkter rettede venstremanden Harald Holm en skarp kritik af lovforslaget om mellemskolen, som han med rette betragtede som begyndelsen til en enhedsskole.

I et indlæg i Folketinget gjorde Holm opmærksom på, at der i skolepolitiske spørgsmål var to retninger: ”en, som har haft sit midtpunkt i den dannelse, der udgik fra folkeskolen og folkehøjskolen, og en anden, der havde sit midtpunkt i den opfattelse, der rører sig i studenterkredse, bl.a. i Studentersamfundet”. Der var med Holms ord ”to slags Venstre”.

Indtil forliget med Estrup i 1894 havde den grundtvigske fløj af Venstre præget partiets skolepolitik. Men nu var det, som Harald Holm sagde i sin ordførertale ”et andet Venstre”, der førte an. Grundtvigianernes skolepolitiske synspunkter blev svigtet af det såkaldte Reformvenstre, der byggede på en anden forståelse af ’det folkelige’ end grundtvigianerne. Frem for som Holm, der forbandt det folkelige med frie, ikke-statslige institutioner i det civile samfund, ville J.C. Christensen folkeliggøre det offentlige

skolesystem. Og med indførelse af menighedsråd i 1903 ville han ligeledes folkeliggøre kirken.

Diskussionen i Venstre afspejler en almen problemstilling, der melder sig, når en stærk folkelig bevægelse efter årtiers kamp endelig får regeringsmagten. Spørgsmålet er: Hvordan skal bevægelsen forholde sig til staten og dens institutioner, som den har bekæmpet, i forhold til de institutioner, som bevægelsen i oppositionstiden selv har opbygget i det civile samfund? Skal bevægelsen fortsætte med at støtte sig til disse ”frie” institutioner, når den får magten? Eller skal den ændre strategi og satse på at præge de statslige institutioner med egne ideer, værdier og folk? Det var for eksempel problemstillingen i den filippinske organisation NDF (National Demokratisk Front), da det lykkedes at jage præsident Marcos på flugt i 1986. Det var ligeledes problemstillingen i ANC i Sydafrika, da partiet overtog regeringsmagten i midten af 1990’erne.

Begge steder opstod der modsætninger og rivaliseringer mellem dem, der valgte at satse på ”den lange march” gennem de statslige institutioner, og dem, der valgte at fortsætte arbejdet i det civile samfunds frie institutioner.

Efter det politiske systemskifte i Danmark 1901 var det også problemstillingen i Venstre, der søgte at håndtere det ved fortsat at støtte ”frie” institutioner i det civile samfund og samtidig påbegynde ”den lange march” gennem de statslige institutioner. Samt vedblive at tale om ’to slags Venstre’.

s.s.11 11

tendens Foto

s. 12

Billedligt Foto: Lars Buchholz Lars gik på Engelsholm Højskoles Foto/Vj linje 2013/14. Fotografisk arbejder han i krydsfeltet mellem fotografi og elektronisk musik.

Træ I Landskab Glitch Billedet er en del af en række eksperimenter, hvor jeg har arbejdet med at forvrænge fotos ved at konvertere billedfiler til lydfil, ændre lyden med effekter, og til sidst at konvertere filen tilbage til en billedfil igen. Det har her givet et støvet og digitalt forvrænget udtryk til et ellers organisk landskabsbillede.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra en række højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

oktober 2014

s. 13

tendens PortrĂŚtinterview

En god

s. 14

Polfoto

oktober 2014

højskolemand PORTRÆTINTERVIEW Venstres næstformand Kristian Jensen lyder som en god højskolemand, når han kritiserer Bjarne Corydons ”nødvendighedens politik”. Eller når han taler om vigtigheden af ikke kun at blive til noget, men også blive til nogen.

Måske er han det tætteste, partiet kommer på en fremtidens repræsentant for højskolevenstre af andreas harbsmeier

Polfoto

er det et kompliment at blive kaldt en rigtig højskolemand?

Flere af Venstres næstformand Kristian Jensens kolleger betegner ham som et godt højskolemenneske. Men hvad vil det egentlig sige? ”Det er i hvert fald en titel, jeg ville være stolt af at have,” siger Kristian Jensen på sit ganske rumlige Christiansborg-kontor. ”Højskolerne repræsenterer for mig en stor del af folkets egen beslutning om at uddanne sig selv. En stor del af højskolerne har været stedet, hvor man blev løftet fra ikke-uddannelsen til uddannelsen. At gøre folk interesserede i læring og uddannelse er en opgave som højskolen også varetager i dag, og som er mindst lige så vigtig i dag, som den var for 150 år siden.”

Kristian Jensens professionelle CV er ud fra en overfladisk betragtning i grunden mere handelshøjskole end højskole. Alligevel er han i mere end

én forstand barn af den frie skoleverden. Den 43-årige bankuddannede næstformand for Venstre er opvokset inden for den klassiske friskoletradi-

»

Kan man ikke være et ordentligt menneske uden at have sunget Grundtvig? Jo, det kan man godt. Men jeg tror faktisk på, at man bliver klogere på sin egen fortid, hvis man har sunget Grundtvig.

s. 15

tendens Portrætinterview

Kristian Jensen Født 1971. Søn af friskolelærer Jens Erik Jensen og friskolelærer Ellen Jensen.

Gift og far til tre drenge, Magnus, Oliver og Asbjørn.

s. 16

Parlamentarisk karriere Formand for Venstres folketingsgruppe fra 2010.

Skatteminister fra 2. aug.

2004 til 23. feb. 2010.

Folketingsmedlem for Venstre i Vestjyllands Storkreds fra 13. nov. 2007.

Folketingsmedlem for Venstre i Ringkøbing Amtskreds fra 11. mar. 1998 til 13. nov.

2007.

Kandidat for Venstre i Herning Nordkredsen fra 2007.

Kandidat for Venstre i Herningkredsen fra 1996 til 2006.

Finanspolitisk ordfører og næstformand i Skatteudvalget 2001-2004. It- og idrætsordfører 1998-2001.

Uddannelse og erhverv Bankelev i Unibank, Lemvig, fra 1991 til 1993.

Højere handelseksamen, Lemvig Handelsskole, fra 1988 til 1991.

Bankassistent, Unibank, Brande, fra 1993 til 1998.

Tillidshverv Aktiv inden for gymnastik som træner og bestyrelsesmedlem. Medlem af Venstres Ungdoms landsstyrelse 1993, medlem af forretningsudvalget 1994 og landsformand 19951997. Medlem af Venstres hovedbestyrelse 1995-1998 samt fra 2004. Medlem af Jernbanerådet fra 2000.

Medlem af Vennekredsen for Bjergsnæsskolen til 2004.

Medlem af Nationalbankens repræsentantskab 20012004.

oktober 2014

s. 17

tion og har gået på efterskole i to år.

Han har ganske vist aldrig været på et langt højskoleophold, men nogle af de bedste højskolefolk har jo aldrig gået på højskole.

Han blev kaldt ”Kristian kedelig” i sin tid i Venstres Ungdom, men er meget afholdt i Venstres bagland. For ham er Venstre stadig først og fremmest en folkelig bevægelse og ikke en forretning. Mister man kontakterne til rødderne i det jyske, mister Venstre sig selv, er hans synspunkt.

Hvis vi nu kalder Kristian Jensen for en højskolemand, er Venstre så højskolevenstre? ”Jeg oplever mange forskellige strømninger i Venstre. Der er de meget nationale og de meget internationale.

Der er dem, der er meget fokuserede på den personlige frihed. Og så er der dem, der er meget fokuserede på den økonomiske frihed. Og så er der nogle, der mener, at personlig frihed og økonomisk frihed skal gå hånd i hånd for at være en reel frihed.”

Kristian Jensen mener dog ikke, at man kan opdele Venstre i handelshøjskole og højskole. Dertil at billedet for broget. Selv om han mener, at der nok skal være folk i partiet, der vil bekende sig til den ene eller den anden fløj, er han ikke meget for at blive sat i bås – eller sætte andre i bås. ”Jeg køber ikke præmissen om, at man kan sætte klistermærke på politikere. Jeg hader, når politik bliver unuanceret og karikeret.” venstre vandt som parti Da Venstre var ude i en massiv turbulens i foråret, både internt og i medierne, spillede Kristian Jensen en central rolle som næstformand – og det mest realistiske bud på en ny formand, hvis Lars Løkkes famøse sager skulle tvinge ham til at gå af. Sådan endte det som bekendt ikke. Alligevel mener Kristian Jensen, måske knap så overraskende, ikke, at hverken han selv eller partiet er kommet dårligt ud af diskussionerne. Snarere tværtimod.

”Jeg er stærk modstander af den journalistiske forenkling, der går ud på, at har du en vinder, så er der også en taber. Livet er ikke et nulsumsspil, men et plussumsspil. Der kan godt være flere vindere samtidig. Der er nogle ting, der er markeret tydeligt ift. den diskussion, vi havde i foråret.

Og det er et spørgsmål om, hvordan vi sikrer inddragelse og kommunikation.

Vi skal have en aktiv dialog. Og sikre at politik bliver medlemsbåret igen.” ”Christiansborg er et sted, hvor det går så hurtigt, hvis man skal leve op til pressens krav om at have problem, løsning, problem, løsning, hvis man samtidig skal ud og spørge 43.000 medlemmer. Det arbejder vi aktivt på – hvordan får vi medlemmerne mere med? For det var der helt klart nogle problemer med. De havde en oplevelse af at være koblet af.” ”Jeg er ikke enig i, at det medlemsbårne Venstre faldt i foråret, men at det medlemsbårne Venstre manifesterede sig. Men måske ikke på den måde som blodhundene på Christiansborg, også kaldet de politiske journalister, helst ville have haft det.”

Kristian Jensen opfatter det som sin rolle at bevare koblingen mellem den folkelige bevægelse, det medlemsbårne Venstre og det, at politik også skal være en effektiv kommunikationsplatform. ”Venstre er ikke en forretning. Venstre er en folkelig bevægelse. Og hvis ikke vi er det, så mister vi vores rod i medlemskredsene. Så mister vi os selv.

Jeg tror, det kan lade sig gøre at lave spændet mellem moderne journalistiks krav til hastighed og så medlemmernes ret til at forme bevægelsen. Venstre vil blive ved med at være et parti, der ligger uden for det rent økonomiske.” manglende mangfoldighed Så selv om Venstre ifølge Kristian Jensen kom styrket ud af balladen om Lars Løkke, er det fortsat et problem, at Christiansborg mangler folketingspolitikere, der repræsenterer den frie skoleverden. Det gælder ikke kun i

Venstre, men i det hele taget. ”Der er for få, som har egne rødder i den folkelige tradition. I foreningsarbejde, i de frie skoler, i valgmenigheder. Der er mange af dem, der bliver valgt ind i disse år, som har en akademisk baggrund. Og det er ikke noget negativt at have en akademisk baggrund, men det er bare en anden baggrund, end hvis man er rundet af de frivillige organisationer.”

Hvorfor er det et problem? ”Vi taber rigtig mange, hvis folk bliver for ensporede og ensrettede, hvis alle har den samme baggrund som cand.scient.pol. eller cand.jur. De har alle sammen gået på de samme universiteter og bevæger sig i de samme kredse.” at blive til nogen Kristian Jensen savner altså repræsentanter for det frivillige foreningsliv, skoledanmark og højskoledanmark i det politiske liv. De har ellers været bærende kræfter i mange år. Men det er blevet skubbet til side i en årrække, mener han. ”For hvad skal vi bruge det til, når vi i vores økonomiske rationale skal have folk hurtigst muligt igennem uddannelsessystemet. Hvorfor tage 10. klasse på en efterskole, hvorfor tage på højskole? Vi skulle jo gerne have folk til at afslutte deres kandidatuddannelse på jura som 23-årige, så de kan komme ind i produktionskæden.” ”Der er nødt til at være nogen, der kan noget andet. Det andet er en forståelse for, at livet er meget mere mangfoldigt. Der er nødt til at være nogen, der bidrager med noget andet herinde på Christiansborg. Selv om en større og større del af befolkningen tager en videregående uddannelse, så er det stadigvæk et mindretal. På Christiansborg er det flertallet.”

Er det vanskeligt at repræsentere et synspunkt, der ikke er i overensstemmelse med det målrationelle, der ellers gør sig gældende?

tendens Portrætinterview

s. 18

”Jo, men det er et nødvendigt synspunkt. Der er så meget fokus på, at de unge skal blive til noget, at vi glemmer, at de også skal blive til nogen. En ting er, at de vil have en karriere, men de skal jo også have et liv. De skal ikke bare være forbrugere i samfundet, de skal også være borgere i samfundet.

Det kan være svært at overbevise andre, fx Dansk Industri. Men verden består af så meget andet end det rationelle.” de frie skolers udfordring Netop dette andet er stærkest repræsenteret i den fri skoleverden, mener Kristian Jensen. Men de har igennem en årrække svigtet, når det handler om at fortælle, hvorfor de er vigtige. ”Udfordringen for de frie skoler er, at man skal være bedre til åbne op og fortælle om, hvad man giver. For det er ikke noget, man kan sætte på et regneark eller en formel. En af mine gode venner, som jeg ofte er meget enig med, spørger, hvad skal det til for? Kan man ikke være et ordentligt menneske uden at have sunget Grundtvig? Jo, det kan man godt. Men jeg tror faktisk, man bliver klogere på sin egen fortid, hvis man har sunget Grundtvig.”

Så det er en politisk prioritet for dig? ”Det skal blive ved med at være en prioritet. For hvis rationalets lov – det Bjarne Corydon vil kalde det nødvendige – får lov til at regere, så er der ikke ret meget tilbage til højskoler og frie skoler. For hvad er det nødvendige i dem?”

Både efterskolerne og højskolerne har i politiske kampagner talt det økonomiske rationales sprog i et forsøg på at argumentere for deres egen berettigelse ind i en verden, der netop taler det nødvendiges sprog. Fordi alt det andet ikke vinder meget gehør i politiske kredse. ”Selvfølgelig kan det være godt at imødegå kritikere i et sprog, de forstår. Men jeg tror, det er vigtigt, at det, højskoler skal leve på, ikke er, om de er økonomiske rationelle, men at

oktober 2014

de giver værdi til et samfund, som vi ønsker at bevare. At de giver rygrad til et foreningsliv, som Danmark ikke kan undvære. At de skaber medborgere i et samfund. At de skaber nogle, der tager ansvar inden for hver deres interesse.

At de skaber borgere, der tænker på fællesskabet. Højskolerne skaber men-

»

Når Bjarne Corydon taler om konkurrencesamfund eller konkurrencestat, er det som om, at det er statens eneste opgave at kunne konkurrere. Jeg synes også, det er statens opgave at sikre, at der er frie rammer til at vi kan udvikle os som mennesker. nesker, der ikke er forbrugere, men borgere. Det er den præmis, de skal vinde på, tror jeg. For hvis man først begynder at argumentere for, at man er en god forretning: Hvad så hvis der kommer en endnu bedre forretning?

Hvis der kommer noget, der giver et højere afkast? Så er rationalet for højskolerne væk, hvis det kun er et spørgsmål om, hvorvidt man er en god forretning.”

Kristian Jensen vil ikke love noget konkret, såfremt Venstre skulle komme i regering efter det kommende valg. Han vil dog gerne love, at han vil arbejde for bedre – og det vil for ham sige friere – vilkår. ”Vi vil prøve at skabe den nødvendige frihed, men jeg kan ikke love, at der kommer en pose penge. Vi har fra

Venstres side sagt, at de offentlige udgifter skal holdes i ro. Det ligger ikke i vores prioriteter at øge det økonomiske tilskud til de frie skoler. Omvendt ligger det heller ikke i vores prioriteter at skære noget væk. Men vi vil arbejde for, at der kommer nogle friere rammer for, at man kan udvikle de tilbud, der nu engang er.”

Heller ikke når det kommer til de korte kurser og konsekvenserne af Genopretningspakken, som Venstre som regeringsparti kørte igennem i 2010? ”Herinde har man være meget fokuseret på, at der har været en klar fremgang på de lange kurser. Man har fået et skifte tilbage på de lange kurser, efter at de korte kurser i en periode har været ved at kvæle den klassiske højskole. Derfor ændrede vi på de økonomiske prioriteter. Når jeg ser nogle af de højskoler, som har udbudt væg-til-væg ugekurser i golf, har det været svært for mig at se, hvad højskolevinklen har været.” ånden på christiansborg På væggene i Kristian Jensens kontor hænger ind til flere værker af Cobrakunstneren Carl Henning Pedersen. ”Det er fantastisk at komme ind på Christiansborg og blive mødt af al den kultur. Det kan være, det gør det vanskeligere at gøre rent, men minder os om, hvad grunden er til, at vi lever.

Det glemmer vi tit.”

Partifællen Birthe Rønn Hornbech har ved flere lejligheder beskrevet klimaet på Christiansborg som noget nær åndløst. Og for nylig i en kronik efterlyste hun, at kunsten skulle spille en større rolle, når der skulle formuleres politik. ”Jeg synes ikke, at Christiansborg er åndløst. Men mennesker er forandrede ift. dengang Birthe Rønn Hornbech startede. Da jeg startede i 1998, havde vi stadig morgenandagt hver torsdag.

Det findes ikke længere. Nogle af de ting, der symboliserede et åndeligt fællesskab ud over det arbejdsmæssige, er ikke så tydelige. Men jeg mener alligevel, at der er mange på Christians-

s. 19

borg, der skaber en samfundsmæssig og værdimæssig debat langt ud over, hvad det er, der skal stemmes om nede i salen.”

flygtninge og indvandrere vi skal have.

Men om hvilken samfundskultur, hvilken model, vi har og gerne vil have.

Vi må ikke bare lægge os ned for Corydons nødvendighedsargument.”

Men hvorfor spiller kulturen og ”det at blive til nogen frem for noget” ikke nogen nævneværdig rolle i den politiske debat, når nu det er så vigtigt, som du siger? ”Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg vil nødig pege fingre at nogen bestemt.

Hvis vi som politikere talte mere om det. Hvis journalisterne skrev mere om det. Hvis debattørerne tog mere fat på det, ville det fylde mere. For det er vigtigt, at vi får skabt en debat om, hvad det er, der ligger ud over det at have velstand. Der er også nogle værdier, vi gerne vil have. Og at værdidebat ikke kun er et spørgsmål om, hvor mange

Gave

Du vil altså ikke bekende dig til en konkurrencestatstænkning? ”Jeg vil hellere bekende mig til en fællesskabstankegang, hvor det er de frivillige fællesskaber, der er de stærke.

Det er en præmis, at vi er i en international konkurrence om at tiltrække arbejdskraft, virksomheder, ideer, kapital til at finansiere det, vi gerne vil.

Men billedet skal være større.” ”Et godt eksempel: DR Symfoniorkestrets nye dirigent, italieneren Fabio Luisi kommer fra gode stillinger i New York og Schweiz, men han kunne

ko r t t

il højs

faktisk godt tænke sig at bo i Danmark. Og det er jo ikke fordi, han har set på en rangliste fra World Economic Forum, men fordi Danmark har nogle værdier, som for ham gør det interessant at komme. Vi skal tiltrække ideer, arbejdspladser og andet, men vi skal ikke kun gøre det ud fra et økonomisk rationale. Der er andre ting, der spiller med. Der er nogle, der så fokuserede på, det er den snævre konkurrencekraft, der i fokus.” ”Når Bjarne Corydon taler om konkurrencesamfund eller konkurrencestat, er det som om, at det er statens eneste opgave at kunne konkurrere.

Jeg synes også, det er statens opgave at sikre, at der er frie rammer til, at vi kan udvikle os som mennesker.”

STUDIEREJSE TIL

koler

ne

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus.

Udstedes på beløb fra 100 kr.

Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

liSSabon 5 dage/4 nætter med fly fra kr.

2.535

www.kilroygroupS.com Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen Studiebesøg

Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

Forslag til faglige besøg i Lissabon: • Udflugt til kongebyen Sintra • Besøg EXPO-området • Besøg universitetet Nova

London, fly, 5 dage/4 nætter ...................

Paris, egen bus, 6 dage/3 nætter .............

Prag, fly, 5 dage/4 nætter .......................

Berlin, rutebus, 4 dage/3 nætter ..............

Istanbul, fly, 6 dage/5 nætter ................

Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt: Tlf.: 70 22 05 35 hol@kilroygroups.dk gør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

fra kr. fra kr. fra kr. fra kr. fra kr.

1.915,1.765,1.525,705,2.225,-

debat Bøger

s. 20

En minikanon for venstrefolk BØGER Det liberale skal kombineres med det folkelige. Ellers risikerer man at ende op i massesamfundets totalitære muligheder. Forstander Thue Kjærhus opstiller en minikanon for højskolevenstre af thue kjærhus, forstander, rønshoved højskole og medlem af venstre

Det grundtvigske har aldrig været tilknyttet noget enkeltstående parti. Dog har det historisk været sådan, at det Radikale Venstres og Venstres kultur har været præget af det folkelige.

Det folkelige skal forstås i modsætning til begrebet almue. Almuen kan udmærket besidde faglige kompetencer men har ikke etableret en kultur, som er holistisk, dvs. almuen er ikke bekendt med sin egen skæbne, historie og kristendom. Det er først, når de enkelte borgere bliver sig bevidste om, at de tilhører en fælles kultur, at kulturen og fællesskaberne bliver levende.

Det såkaldte moderne massesamfund består netop af en befolkning, der er individualiseret og alene er i besiddelse af borgerrettigheder (Weimarrepublikken). Et demokrati besidder formelle borgerrettigheder, hvorimod et folkestyre besidder både borgerrettigheder og det folkelige (kulturel kapital). det nye segment Helt op til slutningen af 50’erne var medlemmerne af Venstre hovedsagelig agrare, og en stor del af det agrare var præget af det grundtvigske, dvs. de var

oktober 2014

»

Hvis man ikke kombinerer det folkelige med det liberale, men udelukkende fokuserer på det liberale, så er faren for massesamfundets totalitære muligheder til stede.

formet af højskolen, den grundtvigske menighed og foreningslivet.

Venstre var således via deres medlemmer præget af et bestemt skolesyn, kirkesyn og foreningssyn samt en danskhed, der var baseret på en organismetanke, hvor det var vigtigt at være dansk/folkelig for at kunne være åben til det anderledes, det fremmede og det europæiske. Venstre var således et konservativt agrart parti med et

liberalt tilsnit.

I dag er partiet overvejende liberalt og pragmatisk. Det skyldes, at Venstre er blevet et parti, hvis medlemmer og vælgere kommer fra byerne. De er fremmede for det grundtvigske.

Danmarks liberale parti fik først navnet ”liberal” engang i begyndelsen af 60’erne. Det skyldes, at man for at overleve som parti måtte have bybefolkningen med. Andelen af landbrugere blev reduceret kraftigt mellem 1957 og 1967. Venstre måtte derfor finde et nyt vælgersegment. Man søgte at vinde indpas hos byvælgerne.

De store byer var som noteret aldrig grundtvigske i samme omfang som på landet. Og det var ikke alle områder af landet, der var lige grundtvigske. I 1957, da vi fik trekantsregeringen, var ca. en tredjedel af alle erhvervsaktive tilknyttet landbruget.

Landbrugerne er pr. definition konservative. De var nationale, kristne og aktive i foreninger såsom Brugsen, andelsslagteriet, andelsmejeriet etc.

De var dus med historien, kristendommen og dansk litteratur. Denne kultur møder man stadigvæk som foredragsholder, når man kommer i det gamle Ringkøbing Amt og i Vestjylland som

thue kjærhus’ minikanon for højskolevenstre:

Folkelighed og Eksistens, Det skjulte Norge Af Jørgen Bukdahl

___________________ Nationalisme eller folke-lighed Af Poul Engberg

___________________ Mefistofeles Af Knud Hansen

___________________ Den etiske fordring Af K.E. Løgstrup

___________________ N.F.S. Grundtvig Af Ove Korsgaard

___________________ Det ensomme massemenneske Af David Riesman

___________________ Demokrati og Eksistens Af Hans Henningsen

___________________ Det totalitære samfundssystems oprindelse Af Hannah Arendt

OBS Jeg har fravalgt Grundtvig-tekster og svære bogværker om emnet.

sådan samt på Sydfyn og i Sønderjylland. Men kulturen er vigende for moderniteten. reminiscenser af det grundtvigske I dag er det sådan, at folk har spidskompetencer og eksamensbeviser men ingen holistisk dannelse til tilværelsen.

Alt dette har præget Danmarks Liberale Parti og det Radikale Venstre. Der er meget få venstrefolk og radikale, som har en holistisk tilgang til tilværelsen. De tænker rettighedsfilosofisk, dvs. at de ikke medtænker kulturen som en afgørende faktor, som former vælgerne, partiet og befolkningen. Der er imidlertid stadig reminiscenser af det grundtvigske, og de er måske mest tydelige i Venstre og i det Radikale. Jeg tænker her på Asger Baunsbak-Jensen, Bertel Haarder, Carl Holst, Christian Jensen, Marianne Jelved og Søren Pind.

De adskiller sig afgørende fra de gængse liberale ved at være folkelige og kulturelle i deres tankesæt. For dem er Grundtvigs frihedstanker noget, der skal komplementere liberalismen og demokratiet.

Hvis man ikke kombinerer det folkelige med det liberale men udelukkende fokuserer på det liberale, så er faren for massesamfundets totalitære muligheder til stede, hvilket Hannah Arendts Det totalitære samfunds systems oprindelse og David Riesmans Det ensomme massemenneske vidner om. Derfor er det vigtigt i Danmark, at det liberale kombineres med det grundtvigske, så man ikke ender ud i massesamfundet, sådan som Hannah Arendt og Reisman beskriver det.

Hvad læser du?

lene schøning bruun, underviser i fashion & design, vrå højskole.

Hvad læser du i øjeblikket?

Jeg læser Modens Mestre af Lotte Freddie. Bogen er fra 2002, så den er ikke helt ny. Den handler om danske tøjdesignere og indeholder mange fine fotos af tøj fra hver enkelt designer.

Der er mere end 20 designere repræsenteret i bogen, og den beskriver deres bagrund, uddannelse, og hvordan de har arbejdet sig til den succes, de har i dag.

Hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger?

Hvis man arbejder med design, vil jeg anbefale Design: problemet kommer først.

Bogen er velegnet til undervisning, da den viser en del klassiske design-genstande, som folk kender. Fx er der en historie om den kendte Steltonkande, der i første omgang ikke blev designet til, at låget kunne vippe, som det kan i dag, men egentlig blev designet af en keramiker, som ville løse helt andre problemer. Men en del mennesker blev skoldet af den kande, og det problem blev så løst med et vippe-låg.

Hvis ikke man er til designfaget, så vil jeg anbefale Ungdomsliv af Knud Illeris. Bogen belyser nogle af de problematikker, unge mennesker i dag skal forholde sig til.

Hvilken bog har betydet mest for dig?

Et glas mælk, tak af Herbjørg Wassmo.

Den handler om unge pige, der bliver lokket til vesten med løfte om arbejde, men ender som prostituerede. Bogen har gjort stort indtryk på mig, da det har optaget mig en del, hvad fattigdom kan presse unge mennesker ud i.

s. 21

højskole Højskolen kort

Det sker

Presseklip

Tørre tal

s. 22

2 9 5 4 6708 1

3

hymns from ninevah Den danske guitarist og sanger Jonas Petersen står bag soloprojektet Hymns from Ninevah. Musikken tager udgangspunkt i folk tilsat popmelodier.

Normalt spiller Jonas Petersen med liveband, men denne aften på Børkop Højskole giver han solokoncert.

Fredag den 26. september kl. 21.00.

Børkop Højskole. jorden rundt på cykel Krogerup Højskole danner rammen om et foredrag med forfatter og eventyrer Nicolai Bangsgaard, der har cyklet jorden rundt. 1.413 dage, 62.180 km og 53 lande blev det til. I foredraget fortæller Nicolai om motivationen til at tage på sådan en rejse og om både drømme og modgang.

Tirsdag den 30. september kl. 20.

Krogerup Højskole. hvad drømmer du om?

Brandbjerg Højskole inviterer til en udfordrende weekend under temaet ”Hvad drømmer du om?”. I løbet af weekenden kan deltagerne i forskellige workshops få nye vinkler på det, der betyder noget for dem selv og andre.

Campen er gratis og åben for alle.

10.-12. oktober. Brandbjerg Højskole. stemning i billeder Filmkomponist Jakob Groth har blandt andet komponeret musik til Stieg Larssons Millenium-trilogi og til tv-serierne Taxa og Ørnen. På Grundvigs Højskole fortæller han om sit arbejde og om, hvordan musikken er helt afgørende, når man skal skabe stemninger i levende billeder.

Tirsdag den 21. oktober kl. 19.30.

Grundtvigs Højskole.

oktober 2014

”En minister, der tager på højskole!

Det er jo ligeså overraskende, som hvis det var dronningen, der gjorde det.”

Kollega om kulturminister Marianne Jelved, der tilbragte en uge på Grundtvigs Højskole, i Grænsen, september. ”Når højskolesangbogen vinder, er det, fordi den både rummer det traditionelle og kirkelige Danmark og den moderne sekulære danskhed.”

Lektor Michael Böss om at Højskolesangbogen vandt netafstemning om ”10 ting der skabte Danmark” i Kristeligt Dagblad d. 16. august. ”I Danmark fortæller vi sjældent, at der er en mening i det, der for udenforstående kan fremstå som galskab og virke fremmedgørende. For at man som ny dansk borger ikke skal opfatte det som lallet, selvtilfreds og uden ambition, skal man forstå ’hele den danske pakke’, dvs. sammenhængen mellem dannelsestanken, der har dybe rødder tilbage til Grundtvig og højskolebevægelsen, og 1970ernes opbrud og opgør med autoriteter, der førte til den fri børneopdragelse.”

Morten Pedersen og Birgitte Sonne Kristensen i en kommentar i Berlingske d. 24. august.

pitstop’ere vender tilbage til studierne

Gennem de seneste 10 år har flere højskoler udbudt ophold under pitstopordningen, hvor studerende på videregående uddannelser kan få økonomisk støtte til et højskoleophold. Ordningen blev startet op i 2004 som et samarbejde mellem Aarhus Universitet og tre østjyske højskoler, og formålet med ordningen er at give studietrætte, eller studietvivlende studerende mulighed for en pause i studierne. Det er op til den enkelte højskole at beslutte, om de vil udbyde pitstop-ophold, og per dags dato reklamerer 16 højskoler officielt med tilbuddet på deres hjemmesider.

FFD har i foråret 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere pitstop-elever.

Undersøgelsen viste, at eleverne i høj grad har brugt ordningen til at få et tiltrængt og ofte afgørende pusterum i uddannelsen. 66 procent af pitstop-eleverne vendte tilbage til eller planlægger at vende tilbage til samme uddannelse som før, mens 25 procent er påbegyndt en ny uddannelse. Det er altså 91 procent, der fastholdes i uddannelsessystemet. 6 procent var fortsat uafklarede og kun 3 procent vendte ikke tilbage til studierne.

Samarbejde Urban med folkeskole selvforsyning

s. 23

Nyt med småt

Folkeskolen skal åbne sig og samarbejde med omverdenen. Sådan lyder det i den nye folkeskolereform. På den baggrund har Den Skandinaviske Designhøjskole indgået et samarbejde med Randers Lilleskole, hvor folkeskolelever modtager både praktisk og teoretisk undervisning af højskolens lærere. Fx kan elever i 7. og 8. klasse få lov at prøve kræfter med faget Arkitektur, Design og Teknologi, hvor de bliver kastet ud i projektorienteret undervisning, der bliver varetaget af designere og arkitekter, der til dagligt underviser på Designhøjskolen.

Forstander på Den Skandinaviske Designhøjskole, Jakob Nørregaard, glæder sig over samarbejdet og mener, at det er værdiskabende for alle parter. ”Vi ønsker at udbrede kendskabet til højskoleformen og til vores højskoles faglighed i lokalområdet, og med den nye skolereforms ønske om virkelighedsnære samarbejder mellem folkeskolen og virksomheder samt øvrige institutioner finder vi det oplagt at være en aktiv medspiller,” siger han.

Eleverne i folkeskolen vil blive præsenteret for en ny måde at tænke design på, som rækker ud over form og æstetik, hvor design også skal ses som en ny måde at tænke på.

Ud over at folkeskoleeleverne får inspirerende undervisning, får også højskolens elever noget særdeles værdifuldt ud af at samarbejdet, mener Jakob Nørregaard: ”Vores elever vil få mulighed for at deltage som undervisningsassistenter og derved afprøve deres egen faglige forståelse og evner. At lære fra sig er jo ofte den bedste måde at forstå et fagligt område på,” siger han. /jms

Fra foråret 2015 udbyder Suhrs Højskole en række nye hovedfag, og mange af de nye fag har ikke tidligere været højskolefag. ”Det er vigtigt, at vi som højskole hele tiden udvikler os, og med de nye fag sætter vi mad i en ny kontekst og tager udgangspunkt i mad og tendenser anno 2015,” fortæller forstander på Suhrs Madakademiet, Lars SonneHansen.

Højskolen har valgt en bred vifte af nye hovedfag, så eleverne har mange relevante fag at vælge imellem. Et af de nye hovedfag er ’Urban Selvforsyning’, hvor emnerne er tagtomater, byhøst, syltning, økologi og bæredygtig. ”Med det her fag tager vi fat på en strømning i samfundet, og samtidig bringer tankerne fra Suhrs Husholdningsskole om råvarerne ind i et nyt årtusinde,” siger Lars Sonne-Hansen.

Ud over ”Urban Selvforsyning” er de andre nye hovedfag: ”Foodlab”, et fag med fokus på eksperimentel madfremstilling og molekylær gastronomi. ”Gastro”, der giver indblik i restaurantkøkkenets teori og praksis. ”Events og projektledelse”, hvor man kan være med til at skabe madevents fra bunden med alt, hvad det indeholder af konceptudvikling og PR. ”Sundhed og ernæring”, hvor sundhedsbegrebet står til debat. ”Kommunikation”, der handler om, hvordan man skaber en levende madfortælling, og ”Foodtrends”, der tager fat på tidens madtendenser.

Fremtidssikring Krogerup Højskole har indgået en vedligeholdelsesaftale med et entreprenørfirma frem til 2018.

Aftalen betyder, at firmaet vil tage sig af alt fra klimaskærme og flisebelægning til en større renovering af badeværelser og værelser.

Det har været muligt at indgå den langsigtede aftale, efter højskolen har oplevet gode regnskaber gennem flere år.

5 års jubilæum Idrætshøjskolen Bosei havde 5 års jubilæum på Grundtvigs fødselsdag den 8. september. Bosei Højskole blev foræret som gave til det danske samfund af Tokai University, Japan.

Krogerup Højskole aflyser Irak-rejse Situationen i det nordlige Irak er blevet så ustabil, at Krogerup Højskole er nødsaget til at ændre rejsemål for foråret. Islamisk Stat er gået i offensiven, USA bomber, og nu sender Danmark også fly afsted.

Det nordlige Irak er en krigszone. Til gengæld bliver forårs-eleverne tilbudt en spændende erstatning, idet højskolen rejser til New York og Washington i stedet.

højskole Tæt på

Søn af et sogn

s. 24

oktober 2014

s. 25

PORTRÆT At han endte på en højskole var lidt af et tilfælde, men hans baggrund og højskolen viste sig at være det perfekte match, siger Peter Sebastian Petersen, byrådsmedlem for Venstre i Hedensted Kommune og forretningsudvikler på Vejle Idrætshøjskole. Han er søn af et sogn med stærke folkelige værdier, der blev afgørende for den liberale dannelse, som Peter Sebastian Petersen arbejder for i dag af kat. sekjær, journalist

blev han højskolemand, fordi han var venstremand, eller var det omvendt? Det er ifølge Peter Sebastian Petersen, byrådsmedlem for Venstre i Hedensted Kommune og højskolelærer på Vejle Idrætshøjskole, et spørgsmål om hønen eller ægget: ”Jeg er ikke født højskolemand overhovedet. Jeg kan stort set ikke huske højskolen nævnt, inden jeg blev voksen. Er jeg født venstremand? Måske, min fars familie er måske, mens min mor kom fra en klar arbejder- og socialdemokratisk familie. Men jeg er søn af et sogn, med meget stærke værdier ikke mindst i forhold til det forpligtende fællesskab. Det blev sjældent italesat, men set udefra gennemsyrede det min barndom og ungdom.”

Fællesskabet, der både værdsatte frihedstanken og uafhængighed, evnen til at klare sig selv, og samtidig forpligtede den enkelte til at hjælpe andre, fik afgørende betydning for Peter Sebastian Petersen: ”Vi var en del af et fællesskab. Vi var afhængige af hinanden, men satte en stor ære i at kunne klare os uden det offentliges indblanding. Min bedste vens far var viceborgmester for Venstre, som den største del af sognet stemte på. I virkeligheden er rækkefølgen, at jeg fik mine grundværdier, så blev jeg mere eller mindre bevidst venstremand.”

Ved lidt af et tilfælde endte han siden som elev på en idrætshøjskole,

mest af alt for at få idræt, fællesskab og tid til at overveje fremtiden et miljø han befandt sig yderst godt i, siger han: ”Måske var matchet mellem min opvækst og en nordjysk idrætshøjskole perfekt. Så på grund af min opvækst

»

Min bedste vens far var viceborgmester for Venstre, som den største del af sognet stemte på.

I virkeligheden er rækkefølgen, at jeg fik mine grundværdier, så blev jeg mere eller mindre bevidst Venstremand. og værdier blev jeg ikke bare elev med mange gode oplevelser, men også højskolemand.” dannelsen er prioriteret i højskolen Faktisk nåede han såmænd også at være handelshøjskolemand et skoleår,

men tog orlov for at gå på højskole – og han vendte aldrig tilbage. I sit arbejde på højskolen bestræber Peter Sebastian Petersen sig på ikke at tage sine partipolitiske holdninger med.

Omvendt har højskolebaggrunden betydning for hans politiske arbejde, fortæller han: ”I højskolen skaber vi nogle gode rammer for elevholdene, men vi overlader også en stor del af ansvaret til dem. De skal selv bidrage. Jeg oplever, at unge som i andre sammenhænge har det vanskeligt, kan blomstre, styrke deres selvværd og blive stærke borgere.

Dannelsen er prioriteret i højskolen.

Det er elementer, jeg tager med mig i det politiske.”

Det var på højskolen, Peter Sebastian Petersen fik ord på store dele af den kultur, som i dag er en del af ham. Den blev et sted der ud over at give selvværd og mod til at stå frem i forsamlinger også blev en demokratisk legeplads, slutter han: ”Foredrag om det forpligtende fællesskab og fag som foreningslære, styrkede mig i forståelsen af mit fundament, som senere blev platformen til et offentligt politisk liv.”

højskole Tæt på

s. 26

Venstremand, USAekspert, højskolelærer oktober 2014

s. 27

PORTRÆT Mads Fuglede er måske bedst kendt som USA-ekspert, blandt andet på TV2. Derudover er han lærer på Grundtvigs Højskole, hvor han underviser i USA’s historie og i international politik. I år blev han valgt som folketingskandidat for Venstre i Gladsaxe-kredsen. Han er en mand, der både nærer en stor kærlighed til de liberale ideer og til den højskole, han underviser på af kat. sekjær

stod det til venstremand, usa- ekspert og højskolelærer, mads fuglede, skal højskolen stå fast ved idealet om at være en fri skole. Det betyder, at den skal holde sig fri af staten: ”Jeg ser en styrke i, at staten blander sig så lidt som muligt i højskolen. Der var engang, hvor man kunne regne med, at forstanderne havde en liberal indstilling. Det kan man ikke mere.”

Selvom Mads Fuglede er højskolemand, føler han sig ikke direkte formet af højskolen dertil har den som institution bevæget sig alt for langt væk fra sit politiske udgangspunkt. I dag har andre politiske fløje også taget højskolen til sig. ”Så nej, på dén måde former højskolen mig ikke. Det gør derimod det liberale hos Grundtvig, som jeg også møder hos andre mennesker i højskolesammenhænge. Det er stærkt, når noget er frit, frem for når det er skrevet op som regler eller pensum,” siger Mads Fuglede, der samtidig pointerer, at højskolen stadig har markedsorienterede kræfter: ”Lærere bliver gået, hvis ikke de er gode. Eleverne skrider fra deres fag. Som underviser bliver man nødt til hele tiden at være på forkant, hele tiden at udvikle sig. Det er en sund konkurrence,” siger Fuglede og forklarer, at der for ham ikke er noget mere ansporende, end når hans forstander finder en underviser, han kan konkurrere med: ”Det holder mig på dupperne. Jeg har også undervist på universitetet, og

der kan man i højere grad læne sig op ad et pensum, de studerende skal lære.

På højskolen skal man ikke belære eleverne men berige dem.

»

Jeg ser en styrke i, at staten blander sig så lidt som muligt i højskolen.

Der var engang, hvor man kunne regne med, at forstanderne havde en liberal indstilling. Det kan man ikke mere. ingen upolitisk underviser Berigelsen findes i den oplysende og inspirerende undervisning. På spørgsmålet om, hvorvidt Mads Fuglede selv kan lægge sit politiske engagement fra sig, når han underviser, siger han, at der lige netop inden for hans fag nok ikke findes upolitiske undervisere: ”Tidligere forsøgte jeg at nedtone det. Men eleverne har jo luret, at jeg nu stiller op for Venstre. Så jeg er ærlig, og så forsøger jeg altid at fremstille dem, der er uenige med mig, og dermed give eleverne et nuanceret

billede. Prædiken er jo aldrig sundt.

Heldigvis er det meget nemt at høre, når man selv prædiker – frem for at puste til forundringens bål.”

Dét bål og den ild findes stadig i højskolen. Og det skal den værne om også i fremtiden, slutter Mads Fuglede: ”Højskolen skal være det, den altid har været: En fri skole med frie rum til udfoldelse. Det er din frie lyst, der skal drive skolen: Skolen skal hjælpe dig til at blive bedre til at være den, du er.

Den skal være det grundtvigske rum, hvor du ikke bliver dømt ude, hvis du ikke lykkes. Der er ingen karakterer og ikke noget pensum. Du kan forsøge dig med fag; male ad helvede til uden at behøve bedømme dine billeder. Det handler om din trivsel. Højskolen udvikler individet ved at være et fristed, og det skal højskolen holde fast i.

debat Kommentar

s. 28

Magten tilbage til folket KOMMENTAR Højskolerne bør oprette en tænketank, så de kan spille en rolle, når magten skal hentes tilbage til folket fra økonomer og teknokrater. af asger baunsbak-jensen, tidligere undervisningsdirektør for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v.

Højskolen er for afrettet. Den skal have større ambitioner. Den skal give pejlemærker ud af det folkelige demokratiske dødvande, hvor økonomi er blevet altings målestok.

Der er en dybere grund til, at jeg nu har udgivet min lille debatbog ”Fri skole” til den grundtvig-koldske friskole.

Politikerne, der har lavet den nye folkeskolelov, ser for kort og for nyttebestemt.

Ingen kan opdrage uden en indre kerne af værdier hentet i familien, i kirken, i humanismen. Barnet skal udvikles og lære indlevelse i dem, der har andre evner og anlæg. Friskolen skal hvile på et menneskesyn, hvor man sætter den anden først. Det er aldrig min succes, der kommer først, men den anden, der har svært ved tingene.

Nu gælder det om at tage livtag med den individualisering, der ikke har fælles dannelsesidealer. Det, vi skal have med os i livet, er langt mere omfattende end viden. Dannelse er en søgen efter mening, og forbindelsen mellem teknologi, økonomi, kultur og religion skal sættes i centrum.

Sammenhængskraften skal skabes på nye betingelser. Det er blevet sværere at være menneske, for vi fødes ikke ind i fællesskaber, men vi skaber dem selv på Facebook. Dannelse er en proces, der varer hele livet. Mens uddannelse er en oplagring af viden, har dannelse rødder dybt ned i historien i den slægt, i den kultur, vi er en del af.

Det er ikke folket, der bestemmer, men anonyme magter i Finansministe-

oktober 2014

riet, der styrer og regerer. Folkeskoleloven blev til et som hastværksarbejde uden folkelig debat, og nu tvinger Finansministeriet Undervisningsministeriet til at kontrollere, at kommunerne kontrollerer, at skolerne opfylder kravene.

Lige her udfordres de frie skoler, friskoler og efterskoler, men også folkehøjskolen.

De frie skolers folk i Folketinget og som undervisningsministre formede folkeskolen. Jørgen Jørgensen, K.B. Andersen, Helge Larsen, Knud Heinesen, Bertel Haarder, Ole Vig Jensen.

Her har højskolen spillet en hovedrolle.

Den skal se fremad og skabe et menneskeværdigt samfund, for den skal gengive folket dets tillid til, at det kan hente magten tilbage fra økonomer og teknokrater.

»

Polfoto

Nu må højskolens folk give sig tid til at markere sig i den offentlige debat. De skal frigøre sig, så de spiller en rolle, når magten skal tilbage til folket.

Det var en katastrofe, da man nedlagde seminarierne og gjorde dem til en del af professionshøjskolerne. De er blevet anonyme og har mistet det folkelige kulturpræg, seminarierne

havde, da de var udgået fra højskolerne. Derfor søger de unge ikke til læreruddannelsen.

Der må være kræfter i folket til at lave nye seminarier, som har præg af højskole. Hvis det lykkes, vil man se, at mange får lyst til at uddanne sig til lærere. Man har Den Fri Lærerskole i Ollerup, men der er brug for flere initiativer, som kan trække læreruddannelsen væk fra professionshøjskolerne, og som vil give læreruddannelsen farve. Mange højskoleelever søger til universitetet eller bliver journalister.

Nu gælder det om at opmuntre dem til lærergerningen.

Højskolens store opgave bliver at præge samfundet ved at give sine elever tid til fordybelse. Samfundets skib skal ændre kurs, og højskolen skal inddrage eleverne i historie, litteratur, religion og filosofi.

Grundtvig og Løgstrup talte om det historisk-poetiske, når de tolkede fortid, nutid og fremtid. Højskolen er aldrig et tilfældigt sammenrend, men den ser det store perspektiv i det, vi lever med.

Højskolen skal stile højt. Den skal hjælpe politikerne med at drive politik, og det er i det uhåndgribelige, vi skal søge fornyelse af folkestyret. Mennesket kommer først, og det bestemmer, hvordan vi bruger teknologi og indretter os med økonomi. Men mennesket er nærmest glemt.

Nu må højskolens folk give sig tid til at markere sig i den offentlige debat. De skal frigøre sig, så de spiller en rolle, når foreninger, partier, arbejdsmarkedets parter skal hente magten tilbage til folket fra økonomer og teknokrater, som kvæler demokratiet med topstyring.

Nu præges debatten ofte af tænketanke. Højskolen skal oprette en tænketank, som kan komme med indspark i debatten på sociale medier, i den trykte presse, i tv og radio og ved mødevirksomhed.

Hvad er meningen med livet, når tempoet tager magten i arbejdsliv og familieliv? Hvordan stopper vi klimaets nedbrydning af kloden? Hvor længe er vækst svaret på alle politiske udfordringer?

Kan nøjsomhed blive idealet? Hvis højskolen magter at sætte dagsordenen, kan vi bryde den ring af rationalitet, som gør livet utåleligt. Her skal højskolen have store ambitioner - ja vel i virkeligheden være oprører.

Klummen

@ debat s. 29

dagmar winther, rønde højskole

Fangirling En onsdag aften tager jeg til foredrag med forfatter Peter Høeg på Ikast Bibliotek. Det tager fem kvarter at køre til Ikast, med lidt god vilje.

Der sidder måske fyrre mennesker i lokalet, så vidt jeg kan se. Hvorfor er der ikke kø og tumultagtige scener?

Vild med dans er om fredagen. Måske har de ikke opdaget, at Peter Høeg er i byen. Det har jeg. Hans seneste bog går på omgang blandt kollegerne, vi sidder og svælger i formuleringerne over gullasch-suppen i spisesalen. Hele den der tone siver ind i os og bor der et par dage.

Jeg møder en, jeg kender. ”Jeg tænkte nok, du ville dukke op,” siger han.

I pausen lusker jeg hen med min bog, som Høeg elskværdigt signerer.

Jeg har øvet mig på, hvad jeg vil sige.

Mon en så tilbedt forfatter gider høre, hvilken betydning hans arbejde har for mit?

Han lytter, takker.

Efter foredraget bliver jeg præsenteret! Vi giver hånd.

Han har talt om nærvær. Jeg får præstationsangst, for jeg er vildt dårlig til nærvær. Jeg bliver rød i kinderne og glor ned i gulvet. Kan ikke finde på noget begavet at sige og siger derfor noget ubegavet.

Pinligt!

I det her land kan man møde både dronningen og Morten Messerschmidt i kirken, Thomas Helmig i kiosken og Medina i Fitnessworld.

Så der skal alligevel noget til at imponere.

Det er sundt, når det sker.

lærere på herrens mark i ”Jeg har oplevet mit virke som folkeskolelærer som et kald, men efter indførelsen af den sidste reform arbejder jeg ikke længere som lærer.”

Elin Beyer på hojskolebladet.dk lærere på herrens mark ii ”At dannelsen skulle være underlagt videnstilegnelsen eller enddog være en underbyggende del af kompetencetilegnelsen er for mig at se en af de farligste vildfarelser i disse år. Vi har mistet evnen til at tale om dannelse, fordi ledende pædagogiske forskere og politikere udelukkende har blik for det målbare - ’de faglige resultater’. En af de negative virkninger ved dette er, at der ikke er fokus på de normative begrundelser for pædagogikken (hvad er formålet med at drive skole?), men udelukkende på, hvad der skal til for at sikre de og de faglige resultater.

Det ses bl.a. ved, at skolereformen gennemføres med fokus på metoder og faglige resultater og uden blik på folkeskolens formålsbeskrivelse.”

Niels Jakob Pasgaard på hojskolebladet.dk

højskole Navne

aktuelt:

Ny pedel i Silkeborg s. 30

Når pærerne springer, og vaskemaskinen ter sig på Silkeborg Højskole, er det den nye pedel Bent Tougaard, de ringer efter. Bent Tougaard er født og opvokset i Silkeborg og blev som ung uddannet elektriker på Teknisk Skole.

Gennem de næste 30 år kørte han landevejene tynde i sin bil, hvor han reparerede alt fra landmandens kobørster til husmødrenes opvaskemaskiner. For Bent var kundekontakten altafgørende og en stor del af glæden ved jobbet. ”Jeg kan godt lide at se mennesker i øjnene og finde ud af, om det er snakken over en kop kaffe eller den stikkontakt, de skal have repareret, der er det vigtigste lige nu og her. Ofte er det faktisk kaffen,” siger han med et grin.

Da han rundede 53 år, skulle der nye udfordringer til, og han savnede efterhånden den daglige kontakt til kollegaer. Så da Silkeborg Højskole i foråret søgte en ny pedel, tog det ikke Bent mange timer at skrive en ansøg-

Navne med småt

ning – også selvom han intet kendskab havde til højskoleverdenen. Men efter en grundig research på området og med et åbent sind gik Bent til samtale og fik jobbet, og han er sikker på, han er havnet det rette sted. ”De unge er så fyldt med energi, kreativitet og initiativ. De vil alle have det bedste ud af opholdet, og det skaber en særlig atmosfære,” siger han.

Bent bor uden for Silkeborg med sin kone Helle, og sammen har de tre døtre, der alle er flyttet hjemmefra.

Fritiden bliver brugt på mountainbike i skovene eller lange svømmeture i de omkringliggende søer.

de navnkundige v. lars thorkild bjørn, højskolehistorisk forening:

Kampen mellem Aser og Jætter Allerede i højskolernes barndom opstod der uenighed om den rigtige højskole. Hovedmanden var den 28-årige lærer Lars Bjørnbak, der ved Folketingsvalget i 1852 stillede op for Bondevennerne uden at blive valgt.

Fem år senere åbnede han i Viby ved Aarhus sin Højere Landboskole - en ikke-grundtvigsk bondehøjskole, med slagorderne ”Kundskab er magt, uvidenhed trældom”. Han ville bibringe unge bondekarle rationelle kundskaber, og han vendte sig mod de grundtvigske oplysningsideer, som han betegnede som mytologisk pjank.

Eleverne skulle lære økonomi, og praktiske fag.

Han var en opdrager, der lærte dem gode manerer og søgte at erstatte deres dialekter med tidens modesprog: ”jeg” og ikke det jyske ”A”. Med en afsluttet eksamen drog hans elever ud og kom til

oktober 2014

at sætte markante politiske spor – ikke mindst i Østjylland, hvor Bjørnbakkerne videreførte det tscherningske Venstre - en fløj af Bondevennerne.

Med åbningen af Testrup Højskole i 1866 blev der skabt en modvægt mod den indflydelse, Bjørnbak havde fået ved oprettelse af fem højskoler i Østjylland foruden etableringen af Landbosparekassen og Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus samt udgivelsen af Aarhus Amtstidende.

Testrups forstander Jens Nørregaard ville vække de åndelige kræfter hos de unge og gik straks til kamp mod Bjørnbak. Lars Bjørnbak døde som 54årig i 1878, og den sidste bjørnbakske højskole ophørte i 1909, men historisk og politisk har disse skoler en særlig interesse, som den første egentlige bevægelse imod det grundtvigske.

Ny forstander Karsten B. Dressø bliver ny forstander på Jaruplund Højskole i Sydslesvig, når nuværende forstander, Dieter Paul Küssner, går på pension 1. oktober efter 20 år som forstander.

Dressø har tidligere været forstander for Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund og har blandt andet været aktiv i bestyrelsen for Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

Keramiklærer Keramiker Jakob Stig Isaksens er ny keramiklærer på Vestjyllands Højskole. Han er oprindeligt uddannet kok, men efter et højskoleophold blev han fanget af keramikhåndværket.

Efterfølgende har han gået på Kunstakademiets Designskole på Bornholm og undervist forskellige steder blandt andet på højskoler.

60 år Charlotte Schrøder fylder 60 år den 27. oktober.

Charlotte har gennem 33 år arbejdet hos Folkehøjskolernes Forenings sekretariat og er i dag seniorkonsulent i Informationsteamet, hvor hun beskæftiger sig med kurser, kataloger, websites, generalforsamling og meget mere.

Ny danselærer Marie Louise Maegaard er ny danselærer på Vestjyllands Højskole. Marie har en danse- og performanceuddannelse fra Nordisk Teaterskole og en massageterapeutuddannelse.

Sideløbende med jobbet som danselærer fortsætter Marie sit job som danser og medskaber i Danseteatret NordenFra.

Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Kursus for bestyrelsesmedlemmer Er du bestyrelsesmedlem? Så sæt kryds i kalenderen ved. 30-31. januar 2015, hvor FFD arrangerer kursus for dig og dine bestyrelseskolleger fra skolen.

Kurset foregår på Vartov i København, og programmet byder på en time sammen med kulturministeren, besøg i Kulturministeriet med undervisningskonsulent Jesper Moesbøl, workshops om bestyrelsesarbejde, nyt fra foreningen og sangaften med forstander Jørgen Carlsen.

Nyt fra FFD’s bestyrelse FFD’s bestyrelse har på sit møde i september drøftet Forslaget til Finanslov for 2015 og har taget kontakt til relevante politikere for endnu en gang at forsøge at få tilbagerullet besparelsen fra 2010. Bestyrelsen besluttede endvidere at fortsætte deltagelsen på Folkemødet på Bornholm i 2015.

Foreningens kurser 2014 6.-7. oktober Kursus for nye lærere Gymnastik og idrætshøjskolen s. 31 i Viborg 27.-28. oktober Seminar om et fælles internationalt projekt Sted følger 29.-30. oktober Sekretær- og forretningsførerkursus Brandbjerg Højskole 6. november Vejledertræf Sted endnu ikke fastlagt 12.-14. november Kursus for nye forstandere Rødding Højskole 27.-28. november Forstandermøde Sted endnu ikke fastlagt

Information og markedsføring:

Vigtige datoer og deadlines 2014

13. november ”Sociale medier - masterclass og værksted”. Sted endnu ikke fastlagt.

3.-30. november Outdoor med plakater på togstationer 17.-30. november Reklamespot i S-tog og Arriva Uge 47 Kortkursuskatalog og langkursushæfte på gaden 19. nov.-3. dec.

Ekstraordinær distribution af langkursushæfte – Bl.a. i postkortholdere

2015

Januar-februar Messer og studievalgsoplæg 2. februar Folkemødet - der åbnes for tilmelding til bustransport/ungdomscamp 19.-20. marts Informationsseminar på Bornholm April Outdoor og events op til Højskolernes Dag 24. april Folkemødet – deadline for tekst til fælles Folkemødeprogram 2. maj Højskolernes Dag 11.-14. juni Folkemødet på Bornholm 20.-22. august Kulturmødet på Mors

2015 19. januar Kursusdag for viceforstandere, souschefer, mv.

Højskolernes Hus 30.-31. januar Bestyrelseskonference 2015 Vartov 3.-4. februar og 3. marts Vejlederkursus om vejledning i fællesskaber og gruppevejledning Sted endnu ikke fastlagt 19.-20. marts Informationsseminar Bornholm 28.-29. maj FFD’s årsmøde Nørgaards Højskole Se mere på www.ffd.dk

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

s. 32

Information og omstilling

Gratis avis i fire uger til dig eller en du kender?

Det er vigtigt. Det er sjovt. Det er alvorligt. Du får avisen seks dage om ugen og efter de gratis fire uger, stopper leveringen af sig selv.

Sådan: Ring 70 10 19 30 eller SMS: INF til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratis/højsko Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning.

Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K.

oktober 2014

B