Højskolebladet December 2013 - Januar 2014

december 2013 - januar 2014

s. 1

siden 1876

Året der gik (galt) Sortsynet lever i bedste velgående.

Højskolebladet præsenterer det bedste af det værste

”Når noget er ødelagt, så er det ødelagt” Interview med den norske forfatter Erlend Loe INDEX for 2013

Find det, du er god til - tag på højskole s. 2

Se filmen “Et døgn på højskole” på hojskolerne.dk

december 2013 - januar 2014

INDHOLD december 2013 - januar 2014

s. 4 Leder Året der gik (galt) s. 5 Til tiden Pessimismen længe leve

Aftenlandets undergang Stjernfelt, Eriksen, Winkel Holm og Jensen

s. 6 s. 12 Tidsånden kort Ifølge Marie Ø. Christensen s. 13 En digter i stormvejr Indspark ved Asser Amdisen s. 14 Billedligt Det bedste fra højskolerne

”Når noget er ødelagt, så er det ødelagt” Interview med Erlend Loe

s. 16 s. 20 Bøger Når såkaldte demokrater hader demokratiet

HØJSKOLE s. 22 Højskolen kort s. 24 s. 26 INDEX s. 30 Navne

december 2013 - januar 2014

Året der gik (galt) “I 2013 er der faktisk ikke lukket en eneste højskole.

Det er ikke sket siden 1992.”

s. 3

debat Leder

s. 4

kolofon 11/december 2013 - januar 2014.

138. årgang

Året der gik (galt) Andreas Harbsmeier Redaktør

udgiver Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Helga Kolby Kristiansen Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk redaktion redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk Andreas Harbsmeier (ansv.)

Tlf. 3336 4047 Jeppe Langkjær redaktionsgruppe Karsten Wind Meyhoff Ane Kollerup Uffe Strandby Neal Ashley Conrad Mette Bock Jonas Møller Ida Ebbensgaard

der er ikke længere nogen fælles moral. Faktisk er der slet ikke noget fællesskab mere. Solidariteten er røget sig en tur sammen med respekten for de historiske værdier og autoriteter. Samfundet er fragmenteret. Mennesket er individualiseret og dermed rodløst, forvirret, overfladisk, selvcentreret, identitets- og historieløst.

Det er ikke vanskeligt at udvikle et genuint sortsyn med den samfundskarakteristik i lommen. Og der er da også problemer. Men langt de fleste af dem er opstået som følge af en positiv udvikling. Autoritetstabet er resultatet af en positiv udvikling, der omfatter en masse forhold som kvindefrigørelsen, lige adgang til uddannelsessystemet mv. Det har så bare kastet nogle nye problemer af sig.

Rodløsheden er et problem, der kommer af, at verden er blevet så meget større og rigere end tidligere. Alt dette glemmer vi bare tit, når vi ønsker os tilbage til de gode gamle dage. Så inden du istemmer koret af kritisk kulturpessimisme, der præsenteres i dette nummer af Højskolebladet, bør du holde dig for øje, at løsningen på ovennævnte problemer ikke er en tilbagevenden til tidligere tider. Heller ikke når det handler om højskolerne.

Nej, det hele var ikke bedre i gamle dage. Ja, der er problemer, vi skal tage alvorligt og gøre noget ved. Og gerne lidt hurtigt.

»

Inden du istemmer koret af kritisk kulturpessimisme, der præsenteres i dette nummer af Højskolebladet, bør du holde dig for øje, at løsningen på ovennævnte problemer ikke er en tilbageve den til tidligere tider. Heller ikke, når det handler om højskolerne.

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. skribenter Sara Peuron-Berg Jeppe Langkjær Andreas Harbsmeier abonnement Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: post@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk annoncesalg DG Media Tlf.: 7027 1155 www.dgmedia.dk layout Katrine Dahlerup, FFD forside Polfoto tryk Dystan Grafisk Service www.dystan.com udgivelsesplan for 2014: #1: 30. januar #2: 27. februar #3: 27. marts #4: 24. april #5: 28. maj #6: 26. juni #7: 7. august #8: 28. august #9: 25. september #10: 30. oktober #11: 27. november Deadline 14 dage før udgivelsesdatoen.

ISSN: 0018-3334

december 2013 - januar 2014

tendens Til tiden

Pessimisterne længe leve FORSKNING Høje forventninger til fremtiden øger risikoen for ulykke og død. Især de unge er optimistiske af sara peuron-berg

et særligt træk ved mennesket er dets evne til at forestille sig sin fremtid. Og nu er der godt nyt til os pessimister, der selv synes, vi er realister. Optimisme omkring fremtiden kan være direkte skadeligt, konkluderer tyske forskere på baggrund af en undersøgelse offentliggjort i år i tidsskriftet Psychology and Ageing.

Undersøgelsen blev foretaget i perioden 1993-2004 med forsøgspersoner mellem 18 og 94 år, og resultatet er overraskende: Dine forventninger til fremtiden kan have en stor indflydelse på dit helbred og din alder, men tendensen peger på, at det er pessimisterne, der lever længere og sundere end optimisterne. Hvis du er pessimistisk og undervurderer din kommende tilfredshed fem år frem i tiden, har du en lavere risiko for handicap og død de næste ti år. Altså, hvis du er meget optimistisk omkring din fremtid, er der større chance for, at du bliver ramt af dårligdom eller død.

I udgangspunktet viste undersøgelsen ikke stor forskel i forhold til alder, når der blev spurgt til tilfredshed med den aktuelle situation. Men i et fremtidsperspektiv afslørede analysen en vis sandhed i fordommen om de ubekymrede unge i forhold til de sure gamle. Unge mellem 18 og 39 forventede generelt set en høj livskvalitet og overvurderede deres situation i forhold til, hvordan den faktisk så ud fem år senere. I modsætning hertil var ældre mere pessimistiske omkring deres fremtid, og generelt undervurde-

rede de deres fremtidige tilfredshed.

Fra pensionsalderen og op havde 43% af de adspurgte undervurderet deres tilfredshed og 32% overvurderet.

For hvert punkt de havde overvurderet i undersøgelsen, øgede det risikoen for død eller ulykke senere i livet. Et andet overraskende resultat var, at personer med godt helbred og høj indkomst var mere pessimistiske omkring deres fremtid end dem med lav indkomst og dårligt helbred.

Selvfølgelig er vi ægte pessimister med godt helbred og ok indkomst ikke så optimistiske omkring undersøgelsens resultater.

Kilde: http://www.apa.org/pubs/journals/ releases/pag-28-1-249.pdf

»

Altså, hvis man er meget optimistisk omkring sin fremtid, er der større chance for at blive ramt af dårligdom eller død.

s. 5

tendens Året der gik (galt)

Aftenlandets

s. 6

TENDENS Året går på hæld, og det markerer Højskolebladet med et dystopisk tilbageblik. Hvad gik galt i Danmark i 2013? Vi har bedt en række markante samfundsdebattører og kulturkritikere finde dommedagspennen frem, forholde sig til dette spørgsmål og pege på udviklinger fra det forgangne år, der indvarsler en dyster fremtid – dog ikke uden afslutningsvis at efterlade et spinkelt håb for morgendagen af jeppe langkjær

Polfoto

december 2013 - januar 2014

undergang

s. 7

Mens sosserne sover af jens-martin eriksen og frederik stjernfelt Fodboldlandsholdet gik ned, millionærskatten forsvandt, akutjobordningens resultat kunne tælles på to hænder, og betalingsringen blev alligevel ikke til noget ligesom med mænds barsel. Vi nærer naturligvis en vældig diskret social indignation over disse fadæser, der dog alligevel næppe er tilstrækkelige som afsæt for de helt store dommedagsprofetier.

I den lokale andedam er den dystreste udvikling nok Socialdemokratiets fortsatte slummer. Sosserne er ikke vågnet op, og selv meningsmålinger helt nede omkring de 15% synes ikke at fungere som vækkeur. Uanset om man er enig med partiet eller ej, er det ildevarslende, at et statsbærende parti eroderer for øjnene af én. Partiet har glemt sine antitotalitære rødder og kan ikke genkende fascismen, selv når den står lige uden for døren i islamismens skikkelse.

multikulturalismens misforståelse Det er Hartvig Frischs parti – manden, der klart så de antiliberale farer på både højre og venstre fløj i bogen Pest over Europa. Det er det parti, der endnu i 50’erne klarere og mere

konsekvent end nogen så og bekæmpede kommunismens fare og oprettede sin egen efterretningstjeneste AIC, inkarneret i billedet af den unge Kjeld Olesen iført hørebøffer, medens han sidder og aflytter DKP’s centralkomitemedlem Alfred Jensen i Vestersøhus.

Den franske journalist Caroline Fourest analyserer venstrefløjens dilemma over for islamismen således: Den del af venstrefløjen, der er defineret og motiveret af antitotalitarismen, ser uden videre, hvordan islamismen er totalitarisme i nye, religiøse klæder.

Den anden del af venstrefløjen, der er udsprunget af antiimperialismen, misforstår derimod islamismen som en del af opgøret mod Vesten, imperialisme og kolonialisme. Det er med andre ord blue collar socialdemokrater over for intellektuelle 68’ere. Med indtoget af 68’erne i Socialdemokratiet ser antiimperialisterne ud til at have vundet over de antitotalitære, de intellektuelle over arbejderrepræsentanterne. Derfor har sosserne aldrig kunnet formulere en konsekvent politik over for den fortsatte udfordring fra islamisterne vendt imod grundlæggende demokratiske principper.

Hver gang en ny sag kommer op, vendt imod ytringsfrihed, imod ligebehandling, for parallelsamfund, for sharia, for kvindeundertrykkelse – helt generelt for religiøst-politiske og sek-

tendens Året der gik (galt)

s. 8

Jens-Martin Eriksen Født i 1955 og uddannet i Dansk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. Forfatter og debuterede i 1985 med den erotiske roman Nani. Har siden udgivet en række romaner, ligesom han har kastet sig over noveller, rejseberetninger og manuskripter til både tv og teater.

Frederik Stjernfelt Født i 1957 og uddannet mag. art. og ph.d. i Nordisk litteratur fra Københavns Universitet.

I øjeblikket professor ved Center for Semiotik, Aarhus Universitet, men bliver fra 1. januar 2014 tilknyttet Københavns Universitet.

Har bidraget til og redigeret flere værker om æstetik og kultur, har været redaktør på tidsskriftet KRITIK, ligesom han er tilknyttet Weekendavisen.

december 2013 - januar 2014

teriske særrettigheder, så må sosserne opfinde og improvisere et hovsa-svar på stående fod. Hver anden gang går det galt. Det samme gør sig gældende i forhold til det langt mere omfattende problem med muslimske indvandreres traditionsbårne xenofobiske kultur vendt mod etniske danskere med deraf følgende selvsegregering og generel elendiggørelse. Også her er man forskræmt af multikulturalismens ideologi og berøringsangst på flugt fra sin egen skygge.

Der er ingen linje i partiets politik på dette punkt. Helst holder man sig væk fra emnet.

Sartre definerede som bekendt en intellektuel som én, der blander sig i noget, der ikke kommer ham ved – den nye multikulturelle definition lyder, at en intellektuel er en, der kræver, at alle skal forblive tavse om ting, der ikke kommer dem ved. Det er kun indvandrerne selv, der må kritisere forhold blandt indvandrere, og selv dem, der gør det, bør holde kritikken ”inden døre” for ikke at gavne Dansk Folkeparti. Den definition inspirerer sosserne. vælgerflugt Partiets styrtblødning fortsætter.

Kun offentligt ansatte bevæbnet imod virkeligheden med sindrige, multikulturalistiske ideologier og mange bortforklaringer og fortielser om elendigheden bliver efterhånden omkring partiet – alle personer med mere virkelighedskontakt søger væk.

Når nu vi i 2014 kommer til at se det første islamistiske drab begået på en sekularistisk indvandrer, på en ytringsfrihedsforsvarer eller en islamkritiker, hvad vil sosserne så sige? Det er lidt en roulette, men med stor sandsynlighed vil man sige noget i retning af: Vi tager på det skarpeste afstand fra enhver form for vold, men samtidig må vi konstatere, at den dræbte NN ved sine egne, forfærdelige udtalelser jo selv har bragt sig i drabsmandens søgelys.

En meningsmåling vil så i 2014 vise 10,2% opbakning til partiet, og en fløjkrig vil blive udkæmpet for åbent

tæppe. Én del af partiet, støttet af de radikale, argumenterer for, at sådanne drab vil kunne undgås ved en skærpelse af racismeparagraffen 266B, så alle udtalelser, der kan tænkes at provokere til vold, helt kan undgås. En anden del af partiet mener, at den eksisterende paragraf er tilstrækkelig, og at man i

»

Sosserne er ikke vågnet op, og selv meningsmålinger helt nede omkring de 15% synes ikke at fungere som vækkeur.

Uanset om man er enig med partiet eller ej, er det ildevarslende, at et statsbærende parti eroderer for øjnene af én. stedet bør skærpe angrebene på Dansk Folkeparti, hvis mangel på stuerenhed udgør det egentlige problem.

Til venstre for sosserne vokser Enhedslisten til 15,9%, på den modsatte side har Dansk Folkeparti sin første meningsmåling over 25%. DF knytter stadig fastere bånd til LO og formulerer en omfattende “fordanskningspolitik”, der skal lære alle indvandrere detaljeret dansk kultur under trussel om fratagelse af offentlig støtte. Året efter, i 2015, har Socialdemokratiet sin første meningsmåling under 10%.

Alligevel går man efter valget i regering med DF og Venstre og med Helle Thorning Schmidt på trafikministerposten. Nu kan man igen satse på betalingsringen...

internt opgør er håbet Er der en minimal mulighed for

at undgå, at dette scenarie bliver virkelighed? I så fald ligger den i det voksende opbrud blandt indvandrere, hvor stadig flere tager afstand fra de sønderbrudte, forkvaklede, xenofobiske og selvsegregerede dele af muslimsk indvandrerkultur, der hidtil ikke er blevet eksponeret og analyseret seriøst i mainstreammedierne. Her har multikulturalistiske Anstændige hidtil krævet monopol på at kunne administrere det øvrige samfunds medfølelse – ved simpelthen at ignorere og skjule elendigheden med trusler om racismebeskyldninger.

Det gør politikere og debattører som Yildiz Akdogan og Ahmed Akkari op med i deres konfrontationer med islamisterne. Og senest og mest fantastisk kommer opgøret frem i den 18-årige Yahya Hassans digtsamling, hvor han i en sarkastisk, ironisk poetisk leg og vrede – og med en monumental forhånelse af alle De Anstændige (De Sidste Dages Hellige), blotlægger deres hykleri. Det skulle være overflødigt at nævne, at han selvfølgelig mødes med dødstrusler af sine såkaldte “egne” og med paternalistiske krav om tavshed og advarsler fra De Anstændige. De vil selv have lov til at administrere medfølelsen for forarmede i samfundet. Det er ifølge dem ikke en sag for de revolterende indvandrere.

De er antiracismens racister, der ikke vil give Yahya Hassan samme rettigheder som etniske danskere. Og hvor er sosserne i denne strid, der optager os alle sammen? De sover.

Jens-Martin-Eriksen og Frederiks Stjernfelt har sammen skrevet flere kulturkritiske bøger. Senest De anstændige, der udkom i år.

Konkurrencestaten eller kaos af henrik jensen Vi gik ikke fallit som dengang i 1813.

Faktisk afblæste vi krisen – ingen af vore grundlæggende problemer blev løst, ganske vist, men vi går en smule lettede videre. Det gik ikke helt galt.

Hen til afgrunden – og tilbage igen.

Men hvor lurer den moderne apokalypse? De globale migrationer er et godt bud. Integrationsproblemerne bliver mere og mere uoverskuelige, jo mere vi valent skubber dem foran os. Frygt breder sig over de resistente lommer, det skaber i vores samfund.

Teknokratiet er et andet godt bud, som jeg vil hæfte mig ved her. Vi tror stadig naivt på fremskridtet, og det er det teknologiske fremskridt, ikke det menneskelige. Mennesket er uforbederligt, teknologien perfektibel. Så der er kun én vej, en forstærket teknologisering af både samfund og menneske, skønt vi allerede er vredet helt af led af ”det teknologiske fremskridt”.

Spørger man mig – og det gør man jo – hvad der tydeligst pegede mod afgrunden i 2013, så var det dette: At vi heller ikke i år prøvede at få styr på teknologien. Vi ser ikke problemet.

Vi fortsætter med tankeløst at proppe iPads ned i halsen på forsvarsløse 4-årige i børnehaverne og ”digitaliserer det offentlige”, hvorved vi endegyldigt signalerer til de gamle, at de ikke er en del af samfundet, hvis de ikke hænger på. Trods alle ”styringsredskaber” er situationen ustyrlig. På den ene side afgrunden, på den anden robotten.

Scylla og Charybdis. katastrofale Corydon I vores kollektive kvide ser vi hen til Staten som forløser. Og Staten ser også hen til sig selv, og som en anden superhelt påtager den sig opgaven og springer ud i ny powerfuld gestalt: konkurrencestaten! Skal jeg pege på en

enkeltstående, apokalyptisk begivenhed i 2013, må det være der, hvor den socialdemokratiske ledelse, i.e. Bjarne Corydon, i et interview i Politiken bekendte sin faste tro på konkurrencestaten.

Tidligere et deskriptivt begreb karakteriserende en tendens i velfærdsstaten – nu blev konkurrencestaten ophøjet til noget normativt, en bærende ideologi, et mål.

Konkurrencestaten skal redde os!

Alle skal vi spændes for. Der hersker fuld lighed i konkurrencestaten. For nogle af os er det som at se Fagre Nye Verden passere revy. Det er den moderne apokalypse. Konkurrencestaten er ikke et samfund, det er en magtstat, hvor den enkelte skal tage de muligheder, der gives. Skal. Det drejer sig ikke længere blot om lige muligheder, men om din brugbarhed i konkurrencestaten.

Som finansministeren sagde det i omtalte interview: ”Danmark skal

»

Vi fortsætter med tankeløst at proppe iPads ned i halsen på forsvarsløse 4-årige i børnehaverne og ”digitaliserer det offentlige”, hvorved vi endegyldigt signalerer til de gamle, at de ikke er en del af samfundet, hvis de ikke hænger på.

s. 9

tendens Året der gik (galt)

s. 10

Henrik Jensen Født i 1947 og historiker.

Lektor ved Roskilde Universitet og har bl.a. forsket i de mentale følger af 1.

Verdenskrig, offermentalitet, velfærdsstatens opståen, individualisering og autoritetstab. Desuden anmelder for Kristeligt Dagblad Har udgivet flere bøger – heriblandt Det faderløse samfund og Det ordentlige menneske.

december 2013 - januar 2014

være det land, hvor alle – bredt – får maksimalt ud af det, som de er født med. Det kræver, at man passer på hinanden, når det går galt – dagpenge, kontanthjælp, folkepension. Men i endnu højere grad kræver det, at man får lært folk det, som de skal kunne.

Og at man har en moderne måde at hjælpe dem på, hvis det går galt. Alle skal frem. Vel skal vi så.”

i det mindste stod solen op Men hvem ønsker for alvor det samfund, der kommer ud af denne idépolitik? En maksimalt centraliseret, bureaukratiseret massestat uden værn mellem den enkelte og staten? ”Alle skal frem”, hvad enten de vil eller ej.

Hvis de ikke vil, haben wir andere Methoden. Alle må lære ”det, som de skal kunne”.

Det er omvendt klart, at kursen må lægges om i vores samfund. Der er for mange på overførselsindkomster, hospitalerne er for dyre, osv. Men det kunne jo også foregå ved, at man satte staten alvorligt på skrump og samtidig decentraliserede magten.

Det går den modsatte vej – og med syvmileskridt. I konkurrencestaten ligger magten i de administrative funktioner. Ikke længere i civilsamfundet eller hos de valgte – hos de udøvende: teknokraterne. I konkurrencestaten er deres magt ikke som i Sovjet betinget af rå undertrykkelse. Den er betinget af, at de giver os, hvad vi tror, vi gerne vil have. Som fagre nye verden.

Hvad godt der skete i 2013? Skaberen lod solen stå op hver morgen. Med lidt held vil det fortsætte i 2014.

Trusselssamfundet truer af katrine winkel holm To begivenheder står særligt klare for mig som små, men tankevækkende tegn på en uhyggelig udvikling.

Den første drejer sig om en ung mand ved navn Moran Jacob. I januar stillede han sig åbent frem på en høring på Københavns Rådhus og fortalte om den antisemitiske chikane, han igen og igen havde oplevet på Nørrebro. Til salens begejstring sluttede han af med disse stolte ord: ”Jeg vil insistere på, at Danmark er et land, hvor vi har ret til at ytre os og stå ved vores baggrund, uanset om vi har jødiske, kristne eller muslimske forældre.” Der var ingen ende på de roser, der dalede ned over den modige unge mand, der insisterede på at blive boende på Nørrebro trods islamisk chikane. danmark falder fra hinanden Men så kom fortsættelsen her i efteråret. Siden har Moran Jacob givet op. Hvad hjælper det, at man roses på høringer og i aviser, når man ikke kan gå i fred på gaden? For det var det, der skete: Flere gange oplevede han på gadeniveau at blive opsøgt af mellemøstligt udseende typer, der overøste ham med diverse smagløse skældsord, heriblandt ”nazisvin” (!). Jacob Morans optræden på høringen havde kun gjort det værre.

Chikanen fik ham til at forlade Nørrebro. Næste stop er ifølge ham selv udlandet. Som han siger: ”Det vil være en lettelse at bo i et land, hvor jeg ikke behøver at frygte for konsekvenserne, når jeg siger, at min mor er jøde fra Israel”.

s. 11

Værsgo: Præcis 70 år efter, at danskerne i massevis stod sammen om at redde jøderne til Sverige, må jøder igen flygte ud af landet. Moran Jacobs historie er historien om den gradvise, men dramatiske ændring, der sker med Danmark. Det lille homogene land, hvor folk frit kunne sige, hvad de ville, er ved at falde fra hinanden.

Efter Moran Jacob blev min gode ven og kollega Lars Hedegaard forsøgt myrdet af en mand, der kaldte sig Mohammed Issa, og senest er det den unge Yahya Hassan, der ikke kan være i fred for militante muslimer på grund af sin digtsamling.

Det kræver mere end offentlige skåltaleerklæringer og gratis ytringsfrihedshyldest at stoppe denne trus-

»

Det bittert-ironiske er, at når den civiliserede myndige mand ikke længere tør være mandig, overlader han scenen til den uciviliserede macho, der foragter alt, hvad der er svagere end ham selv. selskultur. Den nuværende regering gør mindre end det: Den lemper udlændingeloven, så flere kan krydse grænserne og ghettoerne kan vokse.

Derfor frygter jeg, at vi vil opleve flere episoder a la Jacob Morans, indtil den dag, vi ikke gør det længere, fordi de danske byer er blevet helt judenfrei. det faderløse samfund i aktion Næste bekymrende begivenhed har Yahya Hassan i centrum: Et længe forberedt debatmøde på Vollsmose Bibliotek blev i første omgang aflyst

af Fyns politi, fordi politiet vurderede, at ”trusselsvurderingen var for høj til, at de kunne garantere for den ’offentlige orden’ i området.” Hermed abdicerede politiet fra sin kerneopgave. De mente ikke, det var besværet værd at opretholde den lov og orden, som den muslimske pøbel i ghettoerne forsøger at smadre. Myndighederne opgav at være myndighed. Resultatet blev, at man lod jungleloven råde.

Først da offentligheden reagerede med et højst berettiget ramaskrig, kom politiet i hast på andre tanker og demonstrerede dermed nok engang, hvor følgagtige de er over for folkestemninger. Var ramaskriget udeblevet, var debatmødet højst sandsynligt forblevet aflyst.

Forløbet viste det faderløse samfund i aktion: Dialognarkomaniske betjente, der hellere vil sidde i rundkreds og hyre islamistiske konsulenter – hvis det kan gøres uden at lægge sig ud med offentligheden – end mande sig op og beskytte de svage mod de lovløse stærke.

Det bittert-ironiske er, at når den civiliserede myndige mand ikke længere tør være mandig, overlader han scenen til den uciviliserede macho, der foragter alt, hvad der er svagere end ham selv. På den måde ender det faderløse samfund som et no go-sted for alle dem, der ikke kan slå på tæven.

Så gælder det for kvinder, børn og unge modige digtere om hurtigst muligt at hoppe i bådene.

Lad mig slutte lidt mindre dystert: Et af årets glædeligste begivenheder er Ahmed Akkaris omvendelse. Kan man gå fra at være en af mest frihedsbekæmpende imamer til at blive en stædig forsvarer for friheden, så er der håb forude. Mit nytårsønske er, at Akkaris indsats for at overbevise sine tidligere tilhængere om, at de skal værne om den danske frihed, krones med held.

Katrine Winkel Holm Født i 1970 og uddannet teolog fra Københavns Universitet. Medstifter af Trykkefrihedsselsskabet, redaktør af internettidsskriftet Sappho.dk, skribent på Jyllands-Posten og medudgiver af Tidehverv.

Desuden medlem af DR’s bestyrelse. Har udgivet flere bøger – senest Rend mig i kødgryderne.

tendens Tidsånden kort

Tidsånden kort - ifølge Marie Ørbæk Christensen

Litterat, kollegianer, aalborgenser og et rodehoved af et ordensmenneske. Vild med højskolesang, gode historier, dårlige ordspil, og når det lykkes at koge præcis den rigtige mængde pasta. Hader til gengæld spild af tid, spild af talent og spild af de 110 tegn, det krævede at fortælle dét.

december 2013 - januar 2014

Prequels og sequels

Med mindre du forlænger denne sætning med et ”hjem” eller ”på Twitter”, kan du godt pakke den væk. Hvad, der egentlig skal betyde ”formulerer jeg mig klart nok?”, bliver til en arrogant måling af samtalepartnerens skarpsindighed – ”Er du stadig med?” At man godt kan følge en tankegang, gør altså ikke nødvendigvis tankerne dybe.

Som begejstret filmnørd er jeg i udgangspunktet åben for fortsættelser, hvis historien tillader det.

Men for tiden bliver der konstant slået plat på dollarstærke produktioner, hvor man altid lige kan snige en toer, treer eller en håbløs forhistorie ind for at lokke flere i biffen. Lad filmen slutte, når den er slut, og få så en ny idé næste gang!

forbyd

marie ørbæk christensen

”Kan du følge mig?”

genialt

Baggrundsstøj Jeg kan ikke læse med musik eller snak i ørerne, men heller ikke i stilhed. Koncentrationen er til gengæld højest, når helt bestemte og meget normale lyde fylder baggrunden ud: En opvaskemaskines rytmiske brummen, biler på våde veje eller en gammel kaffemaskine, der står og brygger. Kaffen i sig selv gør heller ingen skade.

træls

morsomt

s. 12

Litterærlige klassikere I den triste anledning af Rune T. Kiddes død genfandt jeg denne fantastiske tegneserie, der fortolker film- og litteraturklassikere som Casablanca og Romeo & Julie på én enkelt side. Altid inklusive replikken: ”Lortejob”. Hyleskægt og ifølge forordet indstillet til Nobels litteraturpris i et kosteskab i sidegangen af forfatteren selv.

debat HB’s kommentatorpanel

s.s.11 13 Denne måned: Asser Amdisen (f. 1972) Forfatter, foredragsholder og tidligere højskoleforstander Ove Korsgaard

Rasmus Kjær

Hans Hauge

En digter i stormvejr INDSPARK Debatten om en 18-årig digter illustrerer spøjse modsætninger, der forplumrer ethvert tiltag til en seriøs kulturdebat Årets litterære begivenhed har uden tvivl været den unge digter Yahya Hassans digtsamling af samme navn.

Selvom digteren – når han skal angive sine væsentlige uddannelsesmæssige erfaringer – nævner, at han er blevet smidt ud af højskolen, så er debatten om hans bog ret interessant – også for dette blad.

Bogen har fået en modtagelse i aviser og andre medier, som ellers forbeholdes Harry Potter-bøger og er indiskutabelt det mest diskuterede lyrik i Danmark de sidste mange år.

Lad mig med det samme sige, at jeg – som langt de fleste debattører – ikke har læst digtsamlingen. Jeg har hørt lidt uddrag i radioen og har altså valgt at kloge mig på den baggrund.

De første reaktioner var de positive.

Hassans sønderflænsende kritik af dele af indvandrermiljøet i Danmark var det rene slik for de dele af højrefløjen, som blev bekræftet i deres holdninger.

Derfor fik bogen hurtigt – lidt mod forfatterens egne ønsker – en voldsom stor fanskare i højrenationale kredse.

På den anden side har der også været kritiske røster. En del af disse har fokuseret på, at det kunstneriske indhold var mindre spektakulært end det politiske sprængstof. Et enkelt ret aggressivt indlæg i Politiken beskrev Yahya Hassans digte som pubertære og middelmådige.

Det er i denne sammenhæng utrolig nyttigt ikke at have læst bogen.

Det betyder, at de klare positioner i debatten – stor samfundskritisk kunst versus pubertære smørerier ikke bliver forstyrret af teksterne selv, for i virke-

ligheden er begge positioner karakteristiske i sig selv.

På den ene side et det den sædvanlige leflen for det populære. Fordi Hassan skriver noget, som vi gerne vil høre, og som kan spændes for en politisk vogn, bliver det til kunst.

På den anden side er kritikken fra kulturens sure gamle mænd, at fordi digtene er samfundsrelevante, populære og debatskabende, er de ikke værdige til indlemmelse i parnasset.

Denne konstruerede modsætning er noget firkantet, men demonstrerer et skisma imellem en nytteforståelse og en ”kunst for kunstens skyld” og bliver dermed til en illustration af en noget spøjs modsætning, som siden Brian Mikkelsens håbløse kulturkamp har været med til at forplumre enhvert tiltag til seriøs kulturdebat.

Modsætningen er til at få øje på, men måske sværere at gøre noget ved.

En mulig håndtering kunne dog være, at flere debattører – inklusive undertegnede - faktisk fik læst den bog, som det hele handler om.

tendens Foto

s. 14

Billedligt Foto: Marie Hartmann Christensen, elev på Krabbesholm Højskole i foråret.

Måske blev fuglen forført af den forladte bygning. “Kom, flyv ind,” kaldte bygningen.

Fuglen fløj, men blev fanget.

Døden er også forførende.

Den drager og lokker.

Højskolebladet samarbejder med fotohold fra en række højskoler, der til hvert nummer leverer et foto taget af en elev.

december 2013 - januar 2014

s. 15

tendens Portrætinterview

s. 16

INTERVIEW Dekadencen er massiv og selvreflektionen lav i den moderne verden, mener den norske forfatter Erlend Loe. I hans øjne kalder menneskehedens fælles destruktive virksomhed på aktiv kritik. Selv er han dog udtalt pessimist, når det gælder menneskets evne til at omstille sig, erkende fejl og tøjle sin grådighed af jeppe langkjær foto fredrik arrf

december 2013 - januar 2014

”Når noget er ødelagt, så er det ødelagt” ”i ser mig måske som en mislyk ket mand af sin tid. jeg ser mig som en mand af en mislykket tid.” Ordene er Dopplers i teaterstykket af samme navn – en dramatisering af Erlend Loes kultklassiker fra 2004.

Replikken kunne dog uden problemer tilskrives de fleste af den norske forfatters romanfigurer. Ganske præcist udtrykker den nemlig en spænding, der genfindes i størstedelen af hans værker. Alting er aldrig, som det skal være. Spørgsmålet er bare, hvem der bærer skylden. Loes lettere latterlige hovedpersoner eller et sygt samfund?

Man kan lede længe efter svar mellem linjerne. For Loe tilbyder dem ikke. Det har Højskolebladet imidlertid forsøgt at rode bod på. I et mailinterview har vi bedt ham forholde sig til sit samfund og sin kritik af det.

Hvad er der med andre ord galt med verden i dag, og hvordan gør vi den bedre?

Dine hovedpersoner har ofte fået nok. Nok af noget, vi alle i større eller mindre grad kender til. Hvad betyder denne genkendelighed for din mulighed for at udøve samfundskritik og pege på tendenser, du finder uhensigtsmæssige – ja, måske decideret skadelige?

Selv om mine romaner sjældent er 100% realistiske i forhold til alle årsagssammenhænge og normal logik, så er mine personer ikke mere specielle, end at mange vil kunne genkende sig selv i dem. Jeg giver dem ganske almindelige problemer, selv om jeg naturligvis sætter situationer på spidsen ganske ofte. Det, at genkendeligheden ligger nedenunder, er praktisk og nyttigt. På den måde kan jeg spille på det, folk allerede ved noget om, og jeg får meget gratis rent fortællermæssigt.

Er kritikken overhovedet dit primære ærinde, eller benytter du den blot som en

motor, der driver dine historier frem? Som når Doppler flytter ud i skoven, eller når Jens bliver træt af at være statsminister og hellere vil bygge Kapla hos Fvonk.

Den såkaldte samfundskritik, som kan genfindes i mine bøger, er noget, som primært udspringer af mine egne holdninger. Nogle gange er det planlagt, andre gange bliver det bare sådan, fordi jeg ikke kan lade det være.

Den vigtigste motor for mig er, at jeg har en idé, som giver en masse energi, og som giver mig lyst til at fortsætte.

For oplagt samfundskritik bliver for kedelig, synes jeg. Men det at beskrive samtidige hændelser og mennesker uden en snert af satire eller syrlige kommentarer ville nok være vanskeligt for mig.

Dine hovedpersoner kæmper for/imod noget, men deres kamp fremstår ofte en smule latterlig. Om de så har problemer med, at alting flyder, eller at de gravide efter sigende har dannet et internationalt netværk. For det meste fordi de selv eller deres sag forekommer lettere patetisk. Skyldes det, at der ikke længere findes en sag, der for alvor er værd at kæmpe for? Har vi det så godt i det moderne socialdemokratiske velfærdssamfund, at vi reelt ender med at kritisere petitesser? Eller måske er petitesserne i virkeligheden udtryk for noget mere grundlæggende?

Der findes naturligvis en masse, som er værd at kæmpe for. Et af problemerne er, at de fleste af os ikke gør det. Eller at vi kæmper for ting, som dybest set ikke er værd at kæmpe for, som for eksempel at vores nationer ikke bør tage et ansvar på sig over for nødstedte og trængende fra mindre heldigt stillede dele af kloden. Jeg synes, det er forstemmende og pinligt at observere, hvordan rigdom, som for bare 30 år siden var noget, man skjulte, hvis man havde den, nu er blevet allemandseje, som man godt kan flashe, og hvordan

empati og forståelsen af, at Norge er et lille land i en stor verden, er forsvundet hen ad vejen. Velfærdsstaten er jo en meget god idé, men jeg er bange for, at vi i for lang tid har taget den for givet, og at den også i en del tilfælde hæmmer personligt initiativ og selvstændig tænkning. Vi skjuler os bag den og tænker, at staten tager ansvar for alt muligt, så derfor behøver vi ikke at gøre det selv.

»

Jeg synes, det er forstemmende og pinligt at observere, hvordan rigdom, som for bare 30 år siden var noget, man skjulte, hvis man havde den, nu er blevet allemandseje, som man godt kan flashe, og hvordan empati og forståelsen af, at Norge er et lille land i verden, er forsvundet hen ad vejen.

Eller er det bare dig, der har det for godt? I et interview udtaler du, at du næsten ikke tror på noget. Giver du dermed udtryk for en form for magelig nihilisme, og gør dine karakterer det samme?

Jeg har det utvivlsomt for godt på samme måde som vældig mange i vores nordiske lande. Men at sige, at jeg ikke

s. 17

tendens Portrætinterview

s. 18

Erlend Loe Født i 1969 og cand.mag. i etnologi med sidefag i filmog litteratur. Er desuden uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i København.

Debuterede som romanforfatter i 1993 med Kvinden flytter ind. Har siden skrevet en lang række romaner samt børnebøger og filmmanuskripter. Mest kendt er formentlig bøgerne Naiv, Super (1998) og Doppler (2004).

Seneste udgivelse fra hans hånd er Fvonk (2012), som udkom på dansk i år. Den handler om den ulykkelige enspænder Fvonk, der en dag pludselig får den depressionsramte norske statsminister Jens som logerende. Det umage par bliver på forunderligste vis venner, og sammen forsøger de igen at finde livsmodet.

december 2013 - januar 2014

tror på noget, bliver en overdrivelse.

Jeg tror på en hel del, når det gælder meningsfuldt sammenhold mellem mennesker, men ikke på nogen større sammenhæng skabt og styret af en eller anden immateriel størrelse. Men magelig nihilisme er nok alligevel et ganske dækkende udtryk. Jeg er pessimistisk anlagt, når det gælder menneskets evne til at omstille sig, erkende fejl og tøjle sin egen grådighed. Jeg tror for eksempel ikke, at vi nogensinde kommer til at omlægge vores klimapolitik, fordi nogle politikere eller andre siger, at vi burde. Vi kommer først til at gøre det, når vi selv føler, det er livsvigtigt – på samme måde som de fleste ikke ændrer livsstil radikalt, før en eller anden sygdom tvinger dem til det.

Hvilken rolle mener du, kritikken bør spille i et moderne samfund – hvis nogen? Kan vi ikke blot lade den overordnede samfundskritik forstumme? Vi har det jo i bund og grund meget godt. Hvad kalder med andre ord på kritik i dag?

Vores refleksionsniveau i forhold til vores fælles destruktive virksomhed fordrer en aktiv kritik. De, som indimellem antyder, at vi i dag er der, hvor Romerriget befandt sig lige før, det kollapsede, har en interessant pointe i mine øjne. Dekadencen er massiv og selvrefleksionen lav. Vi morer os til døde, som Neil Postman skrev i slutningen af 1990’erne. Det er hundrede gange mere aktuelt i dag.

Din kritik tilbyder fx sjældent et alternativ. Er det blot en kritik for kritikkens skyld? Hvad er overhovedet betingelserne for kritik i dag? Er situationen, vi må finde os tilrette med, at vi i sidste ende bare er selvcentrerede brokkehoveder?

Godt pointe. Jeg er én, som observerer og finder på fiktion. Jeg er ikke en samfundsbygger, som har fuldt overblik og ved hvilke virkemidler, der vil være bedst for os alle. Problemerne stikker så dybt. Selv velfungerende og begavede samfundsborgere – en gruppe, som jeg selv kan lide at tro, at jeg hører

til – kan læse oprivende bøger eller se film, som præcist sætter fingeren på et eller andet problem, og vi tænker, at det er godt og vigtigt sagt, men fem minutter senere tænker vi på noget helt andet. Alt i alt kan vi synes, at vi har brugt tiden på noget bevidsthedsudvidende og intellektuelt, men det fører meget sjældent til nogen form for direkte handling eller ændring.

»

Selv velfungerende og begavede samfundsborgere, som jeg selv kan lide at tro, at jeg er, kan læse oprivende bøger eller se film, som præcist sætter fingeren på et eller andet problem, og vi tænker, at det er godt og vigtigt sagt, men fem minutter senere tænker vi på noget helt andet.

Dine samfundsskildringer får mig desuden til at tænke på behovet for et fjendebillede.

Er et sådant behov grundlæggende for den menneskelige eksistens? Jf. at vi har det godt, men alligevel har brug for at finde en syndebuk, der kan tage skylden for de små ting, der ikke er helt, som de skal være.

Jeg ved, at jeg har skrevet om dette i L, men jeg tror ikke, at en fjende er nødvendig for, at et samfund kan fungere. Nej, derimod tror jeg, at modstand kan fungere opdragende for både enkeltmennesker og generationer. De, som oplevede krigen i Norge, og sikkert også i Danmark, havde for

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ®

»

s.s.12 12 s.s.12 12

altid nogle holdninger i forhold til egentlig fjende og dermed som et desperat materielle goder, noget med sparsomudtryk for behovet for at skabe et fjendebilmelighed og hjælpsomhed, som vi, der lede? ikke oplevede krigen, ikke i samme Jeg tror, at Breivik i lille grad er et grad har. Jeg er ikke i tvivl om, at 22. symptom på samfunds 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og oget børnehaver børnehaver kan manglende tage kan fejl kan tage tage 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og børnehaver børnehaver kantiltage fejl kan tage tage juli 2011 har påvirket unge mennesker debat ellerog stillingtagen noget. kan i Norge. De har set noget og har været Han er en plaget og helt fra barnsben nødt til at tænke over noget, som for krænket person, som har fået lov til at eksempel min generation aldrig så og udvikle sig til ekstremist, uden at nogen i nærheden af ham eller samfundsaldrig var nødt til at tænke over, før vi radaren har fanget ham og samlet ham blev voksne. op. Sådan noget kan man ikke gardere

sig imod. Jeg tror overhovedet ikke, Nu berører du momentvis tragedien d. 22. hans handling og kun i lille grad hans juli 2011 i Fvonk. Uden at skulle psykologisere angående Breiviks motiver, tør du så holdninger kan tilskrives fejl og mangler i det norske samfund. Når noget er give et bud på, hvorvidt hans ødelæggende ødelagt, så er det ødelagt, og det tror handlinger skyldes det moderne samfunds jeg, Breivik er – eller i det mindste var.

Jegtil tænker, om man kan se dem Annonce tilindretning?

Annonce januar-nr.: Annonce til januar-nr.: januar-nr.: som et ekstremt resultat af manglen på en

De, som indimellem fejl fejl antyder, at vi i dag er fejl fejl der, hvor romerriget befandt sig lige før, det kollapsede, har en interwww.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk essant pointe i mine øjne.

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de de skolers skolers advokat advokat ® de frie frie de frie frie skolers skolers advokat advokat ® ® ®

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

januar 2010 januar 2010

januar januar2010 2010 januar januar2010 2010

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 19

debat Bøger

s. 20

Når såkaldte demokrater hader demokratiet ANMELDELSE Selverklærende demokrater hader det store flertals ret til at bestemme selv og vil begrænse deres skadelige indflydelse. Det mener den franske filosof Jacques Rancière i Hadet til demokratiet af marcus lantz, lærer på krogerup højskole Er nutidens demokrati en retfærdig styreform? Hvem har ret til at regere i et demokrati? Hvorfor træffer politikerne ikke kloge beslutninger? Stiller du dig selv sådanne spørgsmål, er Hadet til demokratiet et godt sted at blive klogere. Rancière argumenterer for, at den egentlige trussel mod demokratiet i begyndelsen af det 21. århundrede ikke er religiøse fundamentalister, men de intellektuelle og finansielle eliter, der i virkeligheden hader selve demokratiets grundsten: Folkets røst og evne til at bestemme hvilket samfund, de ønsker.

Allerede i 1946 skrev den danske jurist Alf Ross i Hvorfor demokrati?, at ”demokratiets fremtid er vor tids store skæbneproblem.” Knap 70 år senere har vi ikke løst problemet, og hadet til demokratiet lever ifølge Rancière fortsat i bedste velgående – ikke mindst i kølvandet på de omvæltninger, de europæiske velfærdsstater har måttet takle efter mødet med en accelererende global økonomisk udvikling.

Forskellen er blot den, at hadet i dag stammer fra selverklærede demokrater.

Rancières tese om grundlaget for det såkaldt nye had til demokratiet (filosoffen kan naturligvis sin Platon og illustrerer overbevisende, at dette had har fundet sted lige siden demokratiets fødsel) er følgende: ”Der findes kun et godt demokrati, nemlig det, der under-

december 2013 - januar 2014

trykker den demokratiske civilisations katastrofe.” Nutidens intellektuelle og finansielle eliter, som Rancière kritiserer, anser ganske enkelt det demokratiske menneske for at være ”en ung dum forbruger af popcorn, reality-tv, sikker sex, sygesikring, retten til at være anderledes og til antikapitalismens eller ’alterglobaliseringens’ illusioner.”

Analysen tager afsæt i Ranciéres forståelse af demokratiet som en skandale. Skandalen består i, at ingen har privilegeret adgang til magten, eftersom alle har ret til at styre. Demokrati er ”ganske enkelt den magt, der tilfalder dem, som ikke har større adkomst til at regere end til at blive regeret.”

I antikken lod man adkomsten til magten afgøre ved lodtrækning. I dag anser eliten lodtrækning for at være udemokratisk, men det repræsentative styre muliggør, at selvsamme elite, som også anser sig selv for retmæssigt at være de bedst kvalificerede, kan regere uden for megen indblanding.

At demokratiet ikke har kunnet forhindre en tiltagende forbrugerisme og ligegyldighed over for demokratiske beslutninger, skyldes ifølge eliten massedemokratiet. Og i kraft af undsigelsen af denne udgave af demokrati som undergravende for fornuftige beslutninger bliver det ikke bare i orden, men bydende nødvendigt at afpolitisere vigtige beslutninger og parkere

Hadet til demokratiet Af Jacques Rancière Med forord af Rune Lykkeberg Møller Forlag 2013 175 sider, kr. 150,-

dem hos EU-embedsmænd, finansielle organisationer og overnationale institutioner.

Nogen let læst bog er det ikke. Som Rune Lykkeberg tørt konstaterer i sit udmærkede forord, er det en enkel, klar, men svært tilgængelig bog. Hadet til demokratiet er et bidrag til en fransk debat, og mange eksempler vil være ukendte for et bredt dansk publikum.

Der er ikke en finger at sætte på Torsten Andreasens oversættelse, men

»

Det er ikke nødvendigvis Rancières sigte, men hvor ville det være befriende, hvis et filosofisk forsvar for de reality tv-kiggende og popcornædende masser også ville blive modtaget med klapsalver af de selv samme individer. sproget har meget til fælles med det, man finder i en decideret akademisk tekst, og det kræver, at man er vågen.

Samtidig indeholder bogen samme problem som mange filosofiske kritikker af det demokratiske forhold, at folkets røst og meninger ikke tages seriøst. Det er ikke nødvendigvis Rancières sigte, men hvor ville det være befriende, hvis et filosofisk forsvar for de reality tv-kiggende og popcornædende masser også ville blive modtaget med klapsalver af de selv samme individer. Til det vil Rancière formentlig sige, at sådan fungerer demokratiet ikke, eller han ville anfægte, at min tiltro til disse menneskers ønske om at læse filosofiske bøger ganske enkelt er for lille.

Hermed – trods udfordringer med særligt franske samfundsforhold – en klar anbefaling om at læse bogen til alle, der stiller spørgsmålstegn ved den måde, vores demokrati er indrettet på.

Bogkort

Hvad læser du? s. 21

hassan på højskole Historien om årets uden sammenligning mest eksponerede forfatter, Yahya Hassen, har en lille højskolekrølle.

Hassan gik nemlig i foråret på Vallekilde Højskoles forfatterlinje. Det er beskrevet i samlingen: MIG JEG ER GANSKE ALMINDELIG HØJSKOLEELEV / PÅ FORFATTERLINJE ENDDA! / EN EKSANBRAGT / EN EKSKRIMINEL / EN EKSHASHOMAN / EN BRYDEMØNSTER JEG TÆNKER / NU HAR JEG EN FREMTID! / MEN DEM DER DE SIGER / AT MIG JEG TALER MED ACCENT / OG MIG JEG SIGER / AT MIG JEG TALER IK MED ACCENT / MIG JEG TALER MED AARHUSIANSK / SELVOM JEG ER PALÆSTINENSER UDEN STAT / JA MIG JEG ER FRA MELLEMØSTENS LANGELAND! / OG ALLE OS FRA MELLEMØSTENS LANGELAND / BLIVER TRØSTET MED EN CIVILISERET SPROG / OG EN MANGEFARVET PAS FRA EN CIVILISERET LAND / HENDE DER LUDER FRA JOURNALISTLINJE / SIGER AT MIG JEG LIGNER IK EN DIGTER / OG MIG JEG SIGER DIG DU LIGNER IK EN LUDER / MIG JEG FINDER BYENS PUSHER / OG RYGER EN JU OG STJÆLER TRE IPHONES / OG MIG JEG BLIVER SMEDET UD / MEN MIG JEG ØNSKER EN GOD FREMTID / OG PLUDSELIG MIG JEG SIGER NOGET IGEN / TIL FORSTANDER JEG SIGER MIG JEG USKYLDIG / TIL LÆRER JEG SIGER MIG JEG USKYLDIG / TIL REDAKTØR PÅ MIN FORLAG JEG SIGER DEN SAMME / MIG JEG SIGER FARVEL / MIG JEG SIGER BYE / MIG JEG SIGER SALAM Uddrag fra digtet ”Langdigt” i Yahya Hassan: Yahia Hassan. Digte. Gyldendal 2013.

almind haubjerg spellingsørensen viceforstander og lærer på familiehøjskolen skærgården hvad læser du i øjeblikket?

Der ligger da som regel en bog på mit sengebord, en i badeværelset og en i stuen. På soveværelset er der - ud over en del tegneserier af Alexandro Jodorowsky (all time favorite!) - en lille bog af Andrew Kaufman: Alle mine venner er superhelte. På badeværelset har jeg en gave fra en engelsk ven: Markus Heitz’ The Dwarves. I stuen er jeg faktisk i gang med flere bøger.

Dels George R. R. Martins En storm af sværd, dels Lene Kaaberbøls Kadaverdoktoren.

hvilken bog vil du anbefale dine højskolekolleger?

Er den ikke allerede læst, er jeg nødt til at anbefale fantasyserien Sagaen om det pliocæne eksil af Julian May. Jeg er godt klar over, at science fiction/fantasygenren for mange ikke er en lødig genre, men bøger skal for mig nødvendigvis være pirrende fantasifulde og helst umulige at finde hoved og hale i, før jeg nærmer mig slutningen. Sagaen har alt, hvad hjertet kan begære af ultimativ videnskab, “overnaturlige” evner og kamp mellem det gode og det onde. hvilken bog har betydet mest for dig?

Af alle de bøger jeg har læst i tidens løb, kommer jeg ikke uden om, at J. R. R. Tolkiens Ringenes herre er den, der har sat sig flest spor. Ud over at være et monumentalt værk i en fantastisk genre har den også været med til, at jeg lige pludselig fik lidt medvind, når jeg spagt fortalte, at jeg var vild med science fiction og fantasy. Livet er fuldt af beslutninger, der skal tages, og det, der en gang så helt enkelt ud, viser sig gang på gang at være alt andet end enkelt. Trilogien indeholder alt!

højskole Højskolen kort

s. 22

Det sker

Presseklip

Tørre tal

2 9 5 4 6708 1

3

den hemmelige frøslevlejr Frøslevlejren siger formentlig de fleste danskere noget. Jo, dér sad danske modstandsfolk fanget under 2. Verdenskrig.

At samme sted i årene 1945-49 fungerede som straffelejr under navnet Fårhuslejren er imidlertid en mindre kendt historie. Ikke desto mindre var mere end 3.000 personer fra det tyske mindretal indsat i Fårhuslejren under retsopgøret.

Henrik Skov Kristensen, overinspektør ved Nationalmuseet og leder af Frøslevlejren, der i dag er museum, fortæller historien, når han besøger Brandbjerg Højskole. Du kan høre den for 80 kroner – inkl. kaffe og kage.

21. januar på Brandbjerg Højskole bag om antorini Undervisningsminister Christine Antorini skal hverken tale om Pisa eller politik, når hun gæster Grundtvigs Højskole. Derimod vil hun fortælle sin egen historie. Om hvad der overhovedet inspirerede hende til at gå ind i politik, om hvad der har drevet hende siden, og om hvor hun er i dag. Der vil være masser af tid til at stille spørgsmål, og så er det gratis.

21. januar på Grundtvigs Højskole skolehistorie I anledning af 200-året for den første landsdækkende skolelov lægger tidligere højskoleforstander Hans Henningsen turen forbi Askov Højskole for at fortælle om dansk uddannelseshistorie og dannelsestænkningens betydning med foredraget ” Gør skolen folkelig – fra almueskolen 1814 til folkehøjskolens tilblivelse 1844”. Entré: 50 kroner.

23. januar på Askov Højskole

december 2013 - januar 2014

”Som pit-stop-elever har vi kunnet dele vores viden og erfaringer med de andre elever. Vi har fortalt om vores studier og husket på, hvorfor de er vigtige. Vi har undervist i førstehjælp, fraktaler, psykologi, reklamernes retorik og meget andet. Det har vi gjort, fordi vi har genopdaget glæden ved vores faglighed.”

19 pit-stop-elever fra Testrup Højskole i et fælles indlæg i Politiken d. 3. december ”Det, der virker på højskolen, og som virkede i den fri ungdomsuddannelse, var, at den unge var udgangspunktet.

Nu får vi formentlig bare endnu en pakkeløsning som alle de andre, bare på et lidt lavere niveau. Volumen bliver ikke ret stor, og samtidig indfører man nu adgangsbegrænsning i de andre uddannelser.”

Louis Mogensen, Nordjyllands Idrætshøjskole, om Fleksuddannelsen i Nordjyske Stiftstidende d. 24. november. alle skal have en chance ”I hvert fald er hans egen historie den om den ordblinde ballademager fra betonghettoen Værebroparken, der efter 8. klasse bliver bagerlærling og efter adskillige småjobs uddannede sig til glarmester. Det var et ophold på højskole i Herning, der for alvor gav ham lysten til og modet på at blive skuespiller.”

Interview med Thomas Bo Larsen i BT d. 27. november

det læste de i 2013 De mest læste artikler på www.hojskolebladet.dk i 2013:

1. Nyhed: Ny højskolelov på trapperne 2. Dannelse er udemokratisk Interview med Rune Lykkeberg 3. Hjertets dannelse Kommentar af Kurt Finsten 4. Nyhed: Højskolernes rygte 5. Folk først, samfund så Interview med Thue Kjærhus 6. Kender du typen?

Højskolelærerkarikaturer 7. Konkurrencestaten og det glade vanvid Kommentar af Thomas Aastrup Rømer 8. Uni vs. Højskole 0-1 Kommentar af Johan Christian Nord 9. Danskernes selvbedrag står i vejen Anmeldelse af Morten Albæks Det gennemsnitlige menneske 10. Fantomet Amdi Fantominterview med Amdi Petersen

Nyt med småt

Performers House i knæ

Højskole på grænsen

Højskolen Performers House drejer midlertidigt nøglen om med udgangen af 2013. Det oplyste skolen i en orienteringsskrivelse den 3. december. Der har efteråret igennem været mange skriverier om Performers House’ fremtid, efter det allerede i august lå klart, at skolen stod over for en hård kamp for overlevelse.

I første omgang prioriterede ledelsen og bestyrelsen at gennemføre undervisningsforløbet for efterårets elever, hvilket er lykkedes via en stram omkostningsstyring. Derimod lykkedes det ikke at rejse de nødvendige midler eller tiltrække nok elever til at videreføre skolens aktiviteter i 2014.

Forårsholdet, der efter planen skulle starte den 5. januar, er derfor blevet aflyst, og bestyrelsen har med dyb beklagelse opsagt alle skolens medarbejdere.

Grundet et efterårshold på kun 45 elever forudså skolens bestyrelse i august et driftsunderskud for 2013 på ¾ - 1 million kroner. Og da Performers House i alt har en gæld på 60 millioner kroner, skulle der altså en betydelig kapitaltilførsel til for at sikre skolens fremtid og forsætte driften i 2014. 26 af de millioner skylder skolen Silkeborg Kommune som følge af et etableringslån ved åbningen i 2007. Også Realdania har mange penge i klemme.

Der er dog ingen hjælp at hente hos de to parter, da de ikke må yde tilskud til drift.

Hvorvidt Performers House på et tidspunkt atter kan åbne dørene for et elevhold, vides altså ikke i skrivende stund.

Under overskriften jUNG zuSAMMEN inviteres danskere og tyskere i alderen 18-25 år nu til at søge et to uger langt højskolekursus i sommeren 2014.

50 fra hvert land bliver udvalgt. Formålet med kurset er, at deltagerne skal diskutere grænseregionens fremtid og komme med konkrete udviklingsforslag.

Under opholdet, som finder sted på henholdsvis Højskolen Østersøen i Aabenraa og Nordsee Akademie i Kiel, skal de unge foruden at deltage i en masse workshopbaseret undervisning danne et ungdomsparlament, hvor de kan debattere visioner for den regionale fremtid. Debatterne skal munde ud i en række forslag, som efterfølgende præsenteres for landdagspolitikerne i Kiel og regionsrådspolitikerne i Region Syddanmark.

Om initiativet siger regionsrådsformand Carl Holst: ”I fremtidens grænseregion vil et endnu stærkere samarbejde mellem Nordtyskland og Syddanmark kraftigt bidrage til regionens vækst. Derfor er det helt naturligt, at de unge, som repræsenterer regionens fremtid, allerede nu lærer hinanden at kende og i fællesskab finder løsninger og visioner for vores region.” Forstander på Nordsee Akademie, Oke Sibbersen, stemmer i: ” De unge danskere og tyskere kommer ikke blot til at møde hinanden. De vil også i fællesskab gentænke og ’bearbejde’ deres region, hvilket både er en stor udfordring og mulighed.” jUNG zuSAMMEN er en del af projekt Dybbøl 2014, og det er gratis at deltage.

/jl

/jl

Fælles højskolekunst Engelsholm og Krabbesholm Højskole arbejdede i november sammen om kunstprojektet ”Transformation – Installation”, hvor eleverne skulle sætte ord på og visualisere den udvikling, de gennemgår på højskolen.

Med baggrund i de to skolers forskellige kunstneriske profiler bragte elever og lærere deres evner i spil til fælles inspiration. Resultatet er 5 ”rejsekufferter” med tilhørende værker i glas, porcelæn og beton, som kan ses efter nytår på højskoler og udstillingssteder rundt omkring i landet.

Aviskritik Gråsten Avis får igen kritik af Pressenævnet på baggrund af læserbreve om Rønshoved Højskole. I august kritiserede Pressenævnet Gråsten Avis for at bringe læserbreve med grove beskyldninger mod Rønshoved Højskoles forstandere uden at indhente forstandernes kommentarer. Avisen blev pålagt at trykke kritikken i samme format som læserbrevene – et krav, der ikke blev opfyldt. Derfor gentager Pressenævnet nu sin kritik og kræver, at august måneds kritik genoptrykkes i rette format.

Fitnesstræning Aalborg Sportshøjskole lancerer to nye fitnesstræneruddannelser – én målrettet holdtræning og én målrettet individuel træning. Begge uddannelser er godkendt af Dansk Gymnastik Forbund og varer henholdsvis 18 og 24 uger.

Musiknyt Hvem kender ikke Jens Rosendals Du kom med alt det, der var dig? Jens Rosendal er den nulevende forfatter med flest sange i Højskolesangbogen, og nu kan 15 af hans sange høres på den nyligt udkomne cd Livets mærke. Her er han gået sammen med pianist og komponist Rasmus Skov Borring, der fortolker nogle af Rosendals mest populære sange, ligesom cd’en indeholder en række nye sange med melodi af Rasmus Skov Borring.

s. 23

højskole Året der gik (galt)

Året der gik

s. 24

2013 Verden er af lave, og højskolerne presses politisk af konkurrence-

statens krav om effektivitet og styring. Men der er markante lyspunkter i det politisk set noget sløje år : Der kommer fx flere og flere elever. af andreas harbsmeier

DE SLØJE genopretningspakken

Selv om alle frie skoler nu har fået de penge tilbage, der blev fjernet med den såkaldte Genopretningspakke, venter højskolerne fortsat på, at få tilbageført midlerne. Marianne Jelved vil gerne – og den symbolske opbakning til højskolerne er stor i politiske kredse – men man må se til Finansministeriet efter midlerne. De kommer nemlig ikke.

december 2013 - januar 2014

fleksuddannelsen

performers house

Denne noget aparte konstruktion i det uddannelsesmæssige landskab er ind til videre ikke faldet ud til højskolernes fordel.

Eller til nogens fordel for den sags skyld. Børne- og Undervisningsministerens tilsyneladende modvilje mod at etablere et reelt alternativ er strandet i et noget uigennemskueligt forslag, hvor højskolernes rolle er reduceret til at være noget andet – end højskoler.

Højskolen, der skulle demonstrere, at det faktisk kan lade sig gøre at starte en ny højskole i Danmark med så godt som nye bygninger, har det skidt.

Det lignede en de facto lukning, da skolen fyrede alle ansatte i december. Selv om højskolen har døjet med økonomien fra starten, er det dårligt nyt for de andre ildsjæle rundt omkring, der forsøger at rejse penge til en ny højskole. Som et plaster på såret er Roskilde Festival Højskole godt på vej vej med at skrabe midler sammen til en nybygget højskole. Ligesom folkene bag Jyderup Højskole er rigtig godt fra start i gamle bygninger.

fremdriftsreformen

Selv om reformen er blevet udsat, er målet ganske klart, og signalværdien ikke til at tage fejl af: Alle unge skal hurtigere igennem systemet. Starte tidligere, gennemføre på normeret tid og ikke holde nogen pauser.

Det er ikke godt for perspektiverne for et højskoleophold.

Konkurrencestaten kræver sine reformer. Og højskolerne er ikke tænkt med.

(galt) DE SEJE eleverne

For sjette år i træk steg antallet af elever på højskolernes lange kurser. De glemmes tit i bestræbelserne på at indhente politisk goodwill. Og det er jo trods alt dem, det hele handler om. ny lov

Kulturminister Marianne Jelved er en ven af højskolen. Den nye højskolelov skal give bedre betingelser for at drive højskole i Danmark – og for at starte nye højskoler op. Det er endnu vanskeligt at sige, om loven vil få nogen afgørende indflydelse på de betingelser, men alene signalværdien i en ny lov må henregnes til de positive sider.

s. 25

skolelukninger

effekt

I 2013 er der faktisk ikke lukket en eneste højskole. Det er ikke sket siden 1992. Selv om udsigterne er noget sløje for Performers House i Silkeborg.

Det viser sig, at højskoleophold har en endda særdeles positiv effekt på unges videre uddannelsesmuligheder. Det er nu dokumenteret. Så noget har højskolen alligevel at byde ind med i konkurrencestaten.

omdømme

En stor undersøgelse viste, at højskolernes omdømme ganske enkelt er fremragende blandt befolkningen. Sågar på højde med Novo Nordisk og Ombudsmanden. Bag tallene gemmer der sig dog en stor kommunikationsopgave: Befolkningens viden om højskolerne er nemlig ikke særligt stor.

Højskolebladet 2013 Alle tekster kan læses, genlæses og kommenteres på www.hojskolebladet.dk s. s. 26 26

Tendens Andreas Harbsmeier: Coachingland – reportage fra vejen til et bedre liv Holder coachingindustriens løfter?

Februar 2013, side 14-17 De gamle bevægelsers kamp Enkeltsagsbevægelser stormer frem – de gamle er under pres Marts 2013, side 6-9 Kønsjunglen En lynintroduktion til kønsbegreberne August 2013, side 5 Tyskland i vores hoveder Naboen mod syd er blevet ufarlig Oktober 2013, side 6-8 ___ Johannes Henriksen: Autoriteten er død! Autoriteten længe leve!

Lærerens skal genvinde magten Februar 2013, side 6-9 Kierkegaards forfører har vundet Den æstetiske og hensynsløse kynisme er alle vegne Maj 2013, side 6-9 WWW Internettets videnstrøm ændrer vidensbegrebet September 2013, side 6-9

Jeppe Langkjær: I did it my way Den autentiske fordring er uomgængelig i dag April 2013, side 6-9 Du er køn, mand!

Maskulin kønsbevidsthed mangler ord August 2013, side 6-9 Ungdomsråd engagerer Råd får de unge til at stemme November 2013, side 5 Aftenlandets undergang Katrine Winkel Holm, Henrik Jensen, Frederik Stjernfelt, Jens-Martin Eriksen December 2013 – januar 2014, side 6-11 ___ Sara Peuron-Berg: Vi adlyder autoriteter, fordi vi identificerer os med dem Kritik af teorien om, at alle kan begå onde handlinger Februar 2013, side 5 Vinderidéen tager det hele Ny model viser idéens opståen og forsvinden Marts 2013, side 5 Dette er ikke en pibe Det autentiske giver en uroplevelse i kunsten April 2013, side 5 Forført af politikere Den gode retoriker som noget negativt Maj 2013, side 5

INDEX

Februar 2013

december 2013 - januar 2014

Forførelse - dit navn er kvinde Litteraturhistoriens lokkende kvinder Maj 2013, side 28-31 Ingen stemmeret til fjolser, forbrydere og fattige Ikke alle må stemme i dagens demokrati Juni 2013, side 5 Danmarks første udlændingelov Indfødsretten skulle have tyskerne ud Oktober 2013, side 5 Ude godt, hjemme bedst Danskerne flytter ikke lang væk December 2013, side 5 Pessimisterne længe leve Høje forventninger til fremtiden øger risiko December 2013 – januar 2014, side 5 ___ Benjamin Popp-Madsen: Det handler om størrelsen Det lokale er det demokratiske November 2013, side 6-8 ___ Kat. Sekjær: Kalder civilsamfundet Politikerne vil gøre op med centralisering og politisk styring Juni 2013, side 6-9 Hjem er et state of mind Hjemlighed er det nye nøgleord for byrummets og institutionernes arkitekter December 2013, side 6-9

Marts 2013

Lone Højgaard Viemose: CTRL+COPY Unge i EU kopierer fra nettet September 2013, side 5 ___ Eliot Weinberger: Sexobjekter Essay om dyrenes forførelsesstrategier Maj 2013, side 34-35

Interview Andreas Harbsmeier: Ud af andedammen Forsker Silas Harreby mener, at kreativ aktivisme er vejen frem Marts 2013, side 14-18 Det radikale valg Tvillingerne, der flyttede til det svenske ødeland April 2013, side 14-18 68’ernes sidste store kamp Professor Lars Bo Kaspersen gør op med autoritære tendenser Juni 2013, side 14-17 Med på en lytter Internetaktivisten Daniel Domscheit-Berg efterlyser gennemsigtighed September 2013, side 14-17 ___ Andreas Harbsmeier og Jeppe Langkjær: Direktør med ambitioner for højskolerne Lars Goldschmidt fra DI: Undgå at blive en losseplads Oktober 2013, side 14-17 ___ Chresten Heesgård Ibsen: ”Den danske debat er fersk og kedelig!”

Martin Krasnik vinder Den Gyldne Grundtvig November 2013, side 24-27

April 2013

Maj Kirkegaard: Forklædt som forfører Film- og radiomanden Kenneth Sperling forsøgte at lære en svær kunst Maj 2013, side 24-26 ___ Jeppe Langkjær: Folk først, samfund så Folkeligheden er uvurderlig, mener forstander Thue Kjærhus Juni 2013, side 22-25 En æbleavlers kommunaldrømme Ritt Bjerregaard kræver større enheder og professionalisme November 2013, side 14-17 Den lange vej hjem Både Jørgen og Nicolaj har fundet hjem – men ad vidt forskellige veje.

December 2013, side 14-17 “Når noger er ødelagt, så er det ødelagt” Interview med Erlend Loe December 2013 – januar 2014, side 16-19 ___

Højskole Morten Gliemann: I familie med højskolen Familien Rykind-Eriksen har slået rødder i Rødding Højskole – og omvendt.

December 2013, side 24-25 ___ Andreas Harbsmeier: Indre motivation frem for ydre styring Tæt på de ikke-uddannelsesparate April 2013, side 24-25 Lokalt initiativ giver succes Ny lov ændrer ikke lokalt engagement November 2013, side 22-23 Året der gik (galt) De sløje og de seje December 2013 – januar 2014, side 22-23 ___ Maj Kirkegaard og Sara Peuron-Berg: Med både Gud og Grundtvig i ryggen Børkop Højskole forener to bevægelser Marts 2013, side 24-25

Sara Peuron-Berg: “Folk tror, jeg er ironisk eller gak-gak” Kønsroller hos performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen August 2013, side 14-18

På udkig efter folket Tæt på kursisterne på en seniorhøjskole Juni 2013, side 26-27 ___

“Jeg ved sgu ikke, hvad køn er” Forfatter og højskolelærer Christian Dorph udfordrer kønskampen August 2013, side 24-25 ___

Jeppe Langkjær: Skoleverdens ildsjæle Højskolelæreren balancerer mellem fag og engagement Februar 2013, side 24-25

Kat. Sekjær: Akkari møder højskolen Grundtvig er en ny inspirationskilde Oktober 2013, side 28-29 ___

Kender du typen?

Karikaturer af tre højskolelærertyper Februar 2013, side 26-27

Louise With: “Vi er ikke statiske, vi er i tilblivelse” Interview med forfatter Siri Hustvedt Maj 2013, side 14-18

Maj 2013

Højskolebevægelsen er død - og har været det længe Undersøgelse af tilknytning til bevægelsen Marts 2013, side 26-27

Juni 2013

s. 27 27 s.

At spille computer - sammen Den Rytmiskes Højskoles Søren Reiff om den digitale musikrevolution September 2013, side 22-23 Vi er ikke tyskere, bare mennesker To tyskere på en dansk højskole i et internationalt miljø Oktober 2013, side 26-27

s. 28

Et rent hjem Hjemmet bruges gerne som forbillede for samværet på højskolen December 2013, side 22-23 ___ Sara Peuron-Berg: En organiseret ansvarlighedszone Højskolerne er autentiske April 2013, side 26-27 Højskolernes gode rygte Ny omdømmeundersøgelse er fremragende September 2013, side 24-26 ___ Kat. Sekjær: Kierkegaards moderne børn På højskolerne har filosoffen stadig relevans Maj 2013, side 46-47 Er højskolerne globale nok?

Ja, svarer højskolerne til Jelved Oktober 2013, side 24-25 ___ Lone Højgaard Viemose: Kristen modkultur Luthersk Missions Højskole underviser i køn August 2013, side 26-27 ___

August 2013

december 2013 - januar 2014

Debat Asser Amdissen: Forført af en Time Manager Kontrol er overdrevet Maj 2013, side 11

Ove Korsgaard: Drømmen om autoritet Er den autoritære lærer en karikatur?

Februar 2013, side 11 Socialt og moralsk eksperiment Offentlige udgifter til alt Juni 2013, side 11

For lang er med Tysken vor Trætte Danmark er tysk Oktober 2013, side 11

Barndomshjemmets uvirkelige stilhed December 2013, side 11 ___

En digter i stormvejr Hvor er den seriøse kulturdebat?

December 2013 – januar 2014, side 11 ___

Camille Gudmand Lange: Pikante procenter fra højskoleværelserne LHE-undersøgelse om højskoler og kærester Maj 2013, side 50-51 ___

Kurt Finsten: Hjertets dannelse Replik til Thue Kjærhus interview August 2013, side 28-29 ___ Hans Hauge: Farvel til fiktionen Endelig noget, der ikke er opdigtet April 2013, side 11 Grundtvig var den første blogger Hvorfor digitalisere Grundtvig?

September 2013, side 11 ___ Rasmus Kjær: Hvad er det, højskolerne bevæger?

Og hvad er de fælles om?

Marts 2013, side 11 Ligestilling er ikke et nulsumsspil Erstat rettighedstænkning med fælles samfundspligt August 2013, side 11 Andedammens verdensborger Det er sejt at være lokalborger November 2013, side 11 ___

September 2013

Marcus Lantz: Vox volapyk Ordstyreren er borgernes ambassadører November 2013, side 28-29 ___ Louis Mogensen: Højskolen skal ikke være kritisk Lad os tænke på positiv handling April 2013, side 28-29 ___ Søren Møller: Hvorfor må højskolen ikke være kompetencegivende?

Højskolen skal tage uddannelsesmæssige udfordringer op Februar 2013, side 28-29 ___ Johan Christian Nord: Uni vs. højskole 0-1 De frie skoler slår universitetet Juni 2013, side 28-29 ___ Lone Nørgaaard: Apropos dannelse Dannelse er et beredskab til selvbevidsthed September 2013, side 28-29 ___ Oktober 2013

Thomas Aastrup Rømer: Konkurrencestaten og det glade vanvid Alt er galt med at se konkurrencestaten som udgangspunkt for samfundsdannelse December 2013, side 26-29 ___ Helle Terkelsen: Psykologisk ilt Pitstoppere har gavn af et højskoleophold Marts 2013, side 28-29

Anmeldelser Lars Andreassen: Hjernemadsens hjerneroman Peter Lund Madsen: Dr. Zukaroffs Testamente Marts 2013, side 20-21 Kennedys ord for freden Jeffrey D. Sachs: To Move The World. JFK’s Quest for Peace September 2013, side 18-19 ___

Læst og påtalt Seks nye bøger om Kierkegaard Maj 2013, side 40-41 ___ Marcus Lantz: Når såkaldte demokrater hader demokratiet Ny bog af Jacques Ranciere December 2013 – januar 2014, side 20-21 ___ Troels Mylenberg: Udråbstegnet Haarder Bertel Haarder: Op mod strømmen – med højskolen i ryggen Februar 2013, side 20-21 ___ Rasmus Kolby Rahbek: Ulydighedens (uforløste) potentiale Cecilie Eriksen (red.): Ulydighed & etisk dynamik November 2013, side 18-19 ___

Svend Thorhauge: Denne kvindagtige list Hans Bonde: Fordi du fortjener det August 2013, side 20-21 ___ En opskrift på succes Lars Kolind: Bevægelsen December 2013, side 18-19

Ledere Andreas Harbsmeier: Antiautoritær autoritet Februar 2013, side 4 Stilstand og bevægelse Marts 2013, side 4 Forført, fortvivlet, forandret Maj 2013, side 4 Hvis Danmark var et fodboldhold Juni 2013, side 4 Paranoid medløber September 2013, side 4

Jørgen Carlsen: Den ultimative Kierkegaard Søren Kierkegaards Samlede skrifter Maj 2913, side 36-37

Højskolen som alibi Oktober 2013, side 4

Asfaltbondens vækkelsesbevægelse Hans Hertel: PH - en biografi/Poul Henningsen dengang og nu Oktober 2013, side 18-21 ___ Egon Clausen: Strømførende pædagog Thomas Aastrup Rømer: Krisen i dansk pædagogik. En upraktisk blog Juni 2013, side 18-19 ___

Stem dig lykkelig November 2013, side 4

Andreas Harbsmeier: Tilbage til naturen Forskellige bøger om autenticitet April 2013, side 20-21

Sara Peuron-Berg: Fra den gamle fabrik April 2013, side 4

Året der gik (galt) December 2013 - Januar 2014 ___ Jeppe Langkjær og Andreas Harbsmeier Velkommen hjem December 2013, side 4 ___

Køn eller ej August 2013, side 4 November 2013

December 2013

December 2013 - Januar 2014

s. 29

højskole Navne

s. 30

mindeord:

Højskolen til gavn og glæde af tidl. højskoleforstander mogens hemmingsen og tidl. højskolelærer erik lindsø

sjælden forståelse for, at kontinuiteten kun sikres, når næste generation får frihed til at bygge videre.

Gunner Rasmussen, Fynshav, døde den 10. november 2013. Han blev 95 år. Gunner startede på en karriere som embedsmand, da han som cand.polit. i 1943 blev ansat i Finansministeriet.

Allerede i studietiden kom han i den grundtvigske forening Studenterkredsen, og dette kombineret med hans erfaringer med mellemkrigstidens sociale og økonomiske problemer blev bestemmende for hans samfunds- og livssyn.

Derfor forlod han embedsværket for i 1945 at blive højskolelærer på Danebod Højskole på Als. Forstanderparret Anna og Frede Terkelsen repræsenterende den klassiske folkehøjskole i grænselandet, og Gunner Rasmussen mødte en højskole med vægt på det sønderjyske, men samtidig en højskole, der byggede på evnen til at skabe personlige relationer og ramme for et hjemligt højskolemiljø.

Han blev i 1946 gift med Inger, som døde i 2010. De fik på Danebod børnene Aase, Erik og Arne.

I 1953 forlod Gunner højskolen for at blive forstander for civilundervisningen i Næstved. Men højskolen var gået ham i blodet, og i 1957 vendte han tilbage til Danebod Højskole som forstander – en stilling, han bestred sammen med sin Inger til 1974.

Han valgte at træde tilbage som leder i en periode, hvor samfundet ændrede form og indhold, og højskolen blev præget af ungdomsoprøret.

Han mente, at yngre kræfter skulle til, men fortsatte selv loyalt de følgende år i lærerstaben. Gunner udviste en

et sjældent blik for det lokale Tusindvis af elever og kursister husker hans levende foredrag om Sønderjyllands historie, eller når han samlede folk om sig i Alsingerstuen og fortalte om skolens historie på en måde, så den faglige indsigt og den personlige indlevelse blev bundet sammen til den ypperligste fortælling.

Gunner havde et sjældent blik for, at en god højskole engagerer sig i sit lokalsamfund. Han var aktiv i det lokalhistoriske arbejde i Augustenborg og var med til at drive Midtals Husflid, hvor han var en dygtig lærer i træskæring.

Gunner bevarede som få højskolefolk en unik kontakt til gamle elever, og han kunne som regel huske deres navne, når han så dem. For talrige gamle elever var Gunner indbegrebet af Danebod.

Da han gik på pension, vedblev han med at komme på skolen og fulgte meget med i dens liv, til højskolen lukkede i 2002. Han så med glæde, at Efterskolen Strand rykkede ind i de tomme bygninger, og det fyldte ham med smerte, da også efterskolen måtte lukke – få måneder før han døde.

Gunner Rasmussen så nødvendigheden i, at højskolen jævnligt må skifte former. Det konstante i hans højskolesyn lå i højskolens dobbelte opgave: at være til gavn og glæde for de elever, der valgte at gøre Danebod til deres højskole, og at være til gavn og glæde for den egn, der gennem tro på sagen, offervilje og aktivt medarbejde muliggjorde skolens arbejde.

december 2013 - januar 2014

Navne med småt Forstanderfarvel Jesper Skau fratræder stillingen som forstander på Løgumkloster Højskole pr. 1. januar 2014. Det sker efter gensidig aftale med bestyrelsen, der beklager ophøret. Jesper Skau nåede at bestride posten i ni måneder.

Kommunalvalgt Peter Sebastian Petersen, forretningsudvikler på Vejle Idrætshøjskole og bestyrelsesmedlem i FFD, er blevet valgt ind i byrådet i Hedensted Kommune for Venstre. Han fik 209 personlige stemmer, hvilket svarer til 0,8% af det samlede stemmeantal.

Dødsfald Nils Olav Olsen, tidligere lærer på Lolland Højskole og siden Krabbesholm Højskole, hvor han også var bestyrelsesformand i perioden 1975-1990, er afgået ved døden. Han blev 78 år gammel.

Dekorering Venstre-veteranen og højskolemanden Bertel Haarder har modtaget den nordiske fortjenstmedalje af Den Letterstedske Forening. Overrækkelsen begrundes bl.a. med, at Bertel Haarder ”har gjort en utrættelig indsats for at styrke folkeoplysningen inden for den danske højskoletradition med sigte mod at udvikle en bred og engageret nordisk bevidsthed.”

Foreningens kurser 2014

Nyt fra FFD

Redigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

OBS! Flyttet til 20. januar s. 31 Kursusdag for viceforstandere og souschefer Højskolernes Hus 22.-24. januar Kursus for nye forstandere Rødding Højskole Marts, september og november Forstanderuddannelse Tilmeldingsfrist 1. januar

Finansloven og højskolerne I forlængelse af finanslovaftalen blev det klart, at den planlagte besparelse på 2 pct. – de såkaldte omstillingsmidler – bliver ført tilbage til højskolerne.

1 pct. føres tilbage til taksterne, ca. 1 pct. føres tilbage i form af en forhøjelse af grundtilskuddet med 75.000 kr. og endelig afsættes 0,8 mio. kr. til konsulentarbejde.

19.-20. marts Informationsseminar og netværksmøde: Digitalisering i undervisningen Sted oplyses senere

Nyt fra bestyrelsen Bestyrelsen har på sit møde i november drøftet foreningens kommunikation og kampagne. Det blev besluttet at videreføre den nuværende kampagne i en lettere revideret form.

Se mere på www.ffd.dk

FFD ønsker glædelig jul Alle medarbejdere i FFD ønsker en glædelig jul og et godt nytår.

22.-23. maj Årsmøde og generalforsamling Gymnastikhøjskolen i Ollerup

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

B

s. 32

ERIKSMINDE EFTERSKOLE SØGER NY FORSTANDER Med udgangen af indeværende skoleår har skolens forstander gennem 24 år valgt at fratræde.

Vi søger derfor en ny forstander pr. 1. august 2014.

Eriksminde Efterskole er en grundtvig-koldsk skole der vægter det eksistentielle, det boglige og det kunstneriske højt.

Eleven er altid en ligeværdig samtalepartner og i det åbne møde udvikles den enkelte og fællesskabet løftes.

Vi søger de gode historier, som når de fortælles skaber mening i tilværelsen og giver rum til fantasi og kreativitet.

Skolen ligger 25 km. syd for Århus og har en levende historie som fri skole, der går tilbage til 1865.

Vi er 108 elever og 25 engagerede medarbejdere.

Du er en person: med menneskeindsigt og lyst til at arbejde med unge med visioner der både udfordrer og respekterer skolens historie og værdigrundlag med ledelseserfaring eller lyst til ledelse med sans for økonomi såvel som gode bud på efterskoleformens fremtid der har lyst til at bo på skolen med sin familie Vi tilbyder: forstanderbolig med bopælspligt åbent og inspirerende miljø ansættelse og løn iht. overenskomst mellem Finansministeriet og LC (aflønning i intervallet kr. 456.110,00 - kr. 528.589,00 (marts 2012)) Yderligere spørgsmål eller aftale om besøg på skolen kan rettes til bestyrelsesformand Jens Brusgaard på mobil 22 62 03 44 eller jb@fredericiaadvokaterne.dk.

Ansøgning inkl. CV og relevante bilag sendes til jb@fredericiaadvokaterne.dk (pdf eller word-fil) senest 12. januar 2014.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført og afsluttet inden udgangen af januar måned 2014.

Yderligerer oplysninger på www.eriksmindeefterskole.dk og se særskilt filmappe vedr. stillingen.

december 2013 - januar 2014