Højskolebladet # 2015 by HØJSKOLEBLADET

2015

siden 1876

DER ER INGEN TID AT SPILDE ”De mennesker, der kommer til at styre og bestemme og eje dette her samfund, er dem, der har viden.” Clement Kjersgaard BRODERSKABET Højskoleophold giver et uvurderligt netværk

højskolebladet

”VI BEHØVER IKKE TÅREGAS – VI GRÆDER ALLEREDE” Blod, sved og tåregas booster Hongkongs ungdom

FÅ HØJSKOLEN IND AD BREVSPRÆKKEN Tegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 8 numre: 499,(Studerende 299,-)

højskolebladet

www.hojskolebladet.dk / tlf. 33 36 40 47

INDHOLD

INDHOLD # 1 — 2015

04 LEDER

TENDENS BLOD, SVED OG TÅREGAS BOOSTER HONGKONGS UNGDOM XXxxxxxu?

05 LIDT AF HVERT INFO HØJSKOLEELEVEN 10 ANNO 2015 I TAL

16 HØJSKOLEN KORT 26 HØJSKOLELIV 6

28 BILLEDLIGT PÅ SPIDSEN MAD SOM 32 SOCIAL DÅSEÅBNER

DIALOGEN ELSK 34 DIG SELV >< ELSK DE ANDRE

PORTRÆT CLEMENT KJERSGAARD “De mennesker, der kommer til at styre og bestemme og eje dette her samfund, er dem, der har viden.” Side 18

KRONIK 36 GLEM DIG SELV

BØGER FRA ASKOVS 42 PATRIARKAT TIL KOLDINGS KOLLEKTIVISME

44 LÆRERPORTRÆT DET FØLES IKKE

SOM ET ARBEJDE

14 BRODERSKAB FOR LIVET - OG FOR KARRIEREN

38 ROSKILDE FESTIVAL VIL FØRE HØJSKOLEN OP TIL NUTIDEN

DEBAT

# 1 — 2015

LEDER

Vær velkommen

KOLOFON #1 2015. 140. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk

Andreas Harbsmeier Redaktør

eg vil gerne benytte lejligheden til at sige vær velkommen. Vær velkommen til 2015. Vær velkommen til en nyt højskoleår. Vær velkommen, alle elever, der i disse uger starter på en af landets højskoler. Og vær velkommen til en ny version af Højskolebladet. 2015 er ganske vist ikke startet lovende for en global betragtning. Vi bliver udfordret, så det kan være mere end vanskeligt at sige velkommen til alle, for gæstfriheden har trange kår. Hvem tør vi sige velkommen til i Danmark og i Europa? Hvor stor en rolle skal frygten spille, når vi siger velkommen til det fremmede? Gæstfrihed fordrer engagement – både hos dem, der åbner deres døre og hos dem, der kommer inden for. Det kendetegner om noget højskolevirkeligheden, at den fordrer den enkeltes engagement i fællesskabet og den forudsætter gæstfrihed fra højskolen. Måske derfor er det også naturligt at mange højskoler har engageret sig i asyldebatten, og gået i brechen for den gæstfrihed, der ligger i skoleformens DNA. I flere artikler i denne nye version af Højskolebladet sætter vi fokus på engagementet. Engagement i noget, der rækker ud over en selv. Engagement i en verden, der mere end nogen sinde – i hvert fald i min levetid – har brug for, at nogen tager ansvar for den og gør noget fremadrettet med den. Nærværende blad vil forsøge at levere sit bidrag til det engagement – og vi vil gerne byde alle velkommen ind i bladet – som læsere, som bidragydere, som medskabere af den højskolevirkelighed, som bladet gerne skulle afspejle. Vær velkommen. 

REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Julie Melgaard Smidt (journalistpraktikant) Tlf. 3336 4047 redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. SKRIBENTER I DETTE NUMMER Anna-Lise Bjerager, Sofie Buch Hoyer Julie Melgaard Smidt, Andreas Harbsmeier ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG DG Media / Tlf.: 7027 1155. www.dgmedia.dk DESIGN Nanna Skytte FORSIDE Foto: Klaus Holsting

2015 er ganske vist ikke startet lovende for en global betragtning. Det er ikke blevet nemmere at sige velkommen til alle, for gæstfriheden har trange kår.

TRYK Dystan & Rosenberg

UDGIVELSESPLAN 2015 #2: 10. marts #3: 29. april #4: 9. juni #5: 11. august #6: 15. september #7: 20. oktober #8: 1. december ISSN: 0018-3334

4 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

SØG OG ERSTAT

MIG OG BODIL MIG OG BODIL -> BODIL OG JEG Jeg er træt af, at folk konsekvent starter sætninger med ”Mig og…” Det normale er nu at sige ”Mig og Bodil...”, ”Mig og Jørgen...”. Det er ikke kun fordi, det er grammatisk forkert, at det irriterer mig. Det er fordi, folk sætter sig selv før andre mennesker. Den individualisering bryder

jeg mig ikke om, og jeg synes, det er utroligt, at den samfundstendens kan aflæses så tydeligt i sproget. ELSE MATHIASSEN, FORSTANDER PÅ VESTJYLLANDS HØJSKOLE

HØJSKOLELÆRERENS 10 BUD Erik Lindsø leverede stentavlerne

LÆRERE PÅ HERRENS MARK Ove Korsgaard: Der skal skelnes mellem viden og dannelse

HØJSKOLEOPHOLD PÅ CV’ET BETYDER MERE END NOGENSINDE De bløde værdier er blevet afgørende, når du søger job

EN FROM OG FRYGTLØS HØJSKOLEMAND Nekrolog over Niels Højlund

Der er solgt mere end

eksemplarer af 18. udgave af Højskolesangbogen. Det gør den til Danmarks bedst sælgende bog.

DISSE HISTORIER HAR VÆRET DE MEST POPULÆRE PÅ HOJSKOLEBLADET.DK SIDEN SIDST

VIDSTE DU AT

325.000

MEST LÆSTE

”Man når ikke i et samfund længere, end man drømmer”

INGEN STEMMERET TIL FJOLSER, FORBRYDERE OG FATTIGE Hvem kan udelukkes fra demokratiet?

Forstander for Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, i Deadline på DR2 i debat med Børsens debatredaktør Christopher Arzrouni.

ANEKDOTEN

50-MANDS-SENGEN Danebod Højskole gik i 1980’erne ind for fred. For at demonstrere det dansede eleverne nøgendans i Brugsen i Fynshav. Det gav en del historier om, hvad der ikke måtte foregå inden døre på højskolen, når man kunne gå nøgen uden døre. En weekend var der natløb. Nogle elever for vild og ringede efter Vivis Taxa. Poul sidder ved siden af Vivi, der spørger lidt til, hvad der sker på højskolen. Poul fanger hendes mistro og svarer: ”Det bed-

ste er de nætter, hvor vi sammen med lærerne leger i den store 50-mands seng.” Et års tid senere holder jeg foredrag på Sydals, og ved kaffebordet bliver jeg spurgt: ”Sover du også nogle gange i den store 50-mands seng, I har?” Jeg prøvede at aflive historien, men for få år siden hørte jeg den omtalt på Nordals. Danebod overlevede ikke, men historien om 50-mands sengen gjorde.

FORTALT AF FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER ERIK LINDSØ

TENDENS

NR. 1 — 2015

XXXXXXXXXX

香港

BLOD, SVED OG TÅREGAS BOOSTER HONGKONGS UNGDOM

6 HØJSKOLEBLADET

FEATURE

TENDENS

Paraplybevægelsen skabte i efteråret overskrifter, da tusindvis af unge blokerede Hongkongs regeringskvarter i kampen for reelt demokrati. Men hvad er det for en ildhu, der får lydige elever og studerende til at besætte byens gader, indlede sultestrejker og kaste sig koldblodigt ind i politik som aldrig før? Af Sofie Buch Hoyer, freelancejournalist / Foto: Polfoto

TENDENS

# 1 — 2015

BLOD, SVED OG TÅREGAS BOOSTER HONGKONGS UNGDOM

”

Vi behøver ikke tåregas – vi græder allerede,” står der malet på en kulsort paraply, som majestætisk folder sig ud på den ru asfalt i midten af Hongkong. Den 28. september 2014 befandt 22-årige Claudia Wyen sig i en flok af fredelige studerende foran Hongkongs regeringsbygning, da en sending tåregas med susende unøjagtighed regnede ned over dem og eksploderede for fødderne af hende. Alt blev sort i den hvide tåge. Beskyttelsesbrillerne, Vita Wrap-filmen omkring hendes arme og flokkens fremskudte paraplyer var ingenlunde nok til at skærme den spinkle antropologistuderende, og smerten satte omgående ind. Hele Claudias hoved brændte, og hendes øjne løb i vand, mens hun desperat snappede efter mundfulde med frisk luft. Tumlende forlod hun den opløste menneskemængde og ænsede hverken tid eller sted, før en samarit fik skyllet hendes ansigt fri for den ætsende gas. I Hongkong græder indbyggerne – og særligt de nye generationer – over den manglende ret til selv at kunne bestemme. Hvad der begyndte som en fredelig boykot blandt byens skoleelever og studerende, udviklede sig i efteråret til en to en halv måned lang blokade af byens centrum, hvor voldelige klammerier mellem politi og demonstranter med paraplyer som deres eneste våben fandt sted. ”Paraplybevægelsen” blev protesterne derefter døbt, og for første gang siden 1997, hvor Hongkong gik fra at være en britisk kronkoloni til at blive en særlig administrativ region under Kina, har en demokratisk massebevægelse sat spørgsmålstegn ved Beijings politiske greb om byen. HOVEDVEJ OMDANNET TIL KREATIVT PROTESTOMRÅDE

Grundlæggende føler indbyggerne sig snydt for det demokrati, som de mener, de er blevet lovet af den kinesiske centralregering. En ny politisk reform vil fremover give Hongkongs borgere én stemme pr. mand, når de skal vælge deres leder. Men de vil samtidig kun kunne sætte deres kryds på en kandidat, som Kina allerede har godkendt. Det er et falsk demokrati, mener demon-

香港

8 HØJSKOLEBLADET

stranterne, og for 22-årige Claudia Wyen er der ingen vej tilbage. ”Vi bliver nødt til at råbe op. Vi kan ikke bare se til, mens en lille gruppe politikere får lov til at bestemme over syv millioner mennesker. Det er rivende uretfærdigt,” siger hun og viser rundt i Hongkongs regeringskvarter, hvor tusindvis af hovedsageligt unge borgere og lige så mange paraplyer havde hjemme det meste af efteråret. Her var en sekssporet hovedvej midt i den asiatiske metropol forvandlet til et multifarvet hav af telte. Alverdens street art og plakater foruden satiriske afbildninger af Hongkongs leder var sat op på alle tænkelige flader, ligesom små papirfoldede paraplyer og kæmpe bannere dinglede ned fra træer og gangbroer. En hel væg plastret til af gule post-it sedler med opfordringer til at kæmpe for det, man tror på, blev opkaldt efter John Lennon, mens Facebook og andre sociale medier spredte de demokratiske budskaber til resten af verden og gjorde protesterne til en af de bedst dokumenterede bevægelser i historien. SULTESTREJKE TIL KAMP FOR DEMOKRATIET

I midten af december ryddede politiet Paraplybevægelsens centrale blokader, og siden da er protesterne ført videre på et mere beskedent græsrodsniveau. Her skiller særligt én dreng sig ud blandt de elever og studerende foruden intellektuelle kræfter og pro-demokratiske politikere, som løst organiserer den fortsatte kamp for demokrati. Joshua Wong, den blot 18-årige leder af elevsammenslutningen Scholarism, har på rekordtid fået politisk rockstjernestatus i Hongkong og er blevet udnævnt som en af de mest indflydelsesrige teenagere i verden. Han mobiliserede under efterårets protester byens unge i stribevis af civile, ikke-voldelige aktioner ved at opfordre dem til at smide deres ellers høflige facade for at presse regeringen til at forkaste Kinas valgreform. Flere gange blev Joshua Wong tilbageholdt af politiet, og da lang tids forsøg på dialog med Hongkongs styre ikke gav pote,

Joshua Wong, den blot 18-årige leder af elevsammenslutningen Scholarism, har på rekordtid fået politisk rockstjernestatus i Hongkong og er blevet udnævnt som en af de mest indflydelsesrige teenagere i verden.

indledte han kort tid før rydningen af barrikaderne en sultestrejke sammen med en håndfuld andre elever. Det var en metode, der virkede, da han og Scholarism for tre år siden fik regeringen til at droppe sin plan om ”national uddannelse” i skolerne. Et undervisningsinitiativ, der af mange blev opfattet som skjult kinesisk propaganda. ”Vi vil bruge vores kroppe til at få folk til at vågne op,” proklamerede han i sidste måned, da hans faste begyndte.På femtedagen måtte han dog give op, fordi læger rådede ham til ikke at gøre varig skade på sig selv. ”Jeg føler mig enormt utilpas. Jeg er svimmel, og mine lemmer er svage,” sagde han, få timer inden han smed håndklædet i ringen. ”Men bare fordi jeg har stoppet sultestrejken, betyder det ikke, at regeringen kan ignorere vores

Paraplyerne er blevet et symbol på den råstyrke og trodsighed, der knytter de unge generationer sammen på en helt ny måde.

PARAPLYBEVÆGELSEN I HONGKONG  Begyndte den 28. september 2014, da organisationerne Scholarism og Hong Kong Federation of Students gik sammen med demokratibevægelsen Occupy Central for at besætte byens vitale handelsdistrikter og regeringskvarteret.  Forinden havde Kinas centralregering i slutningen af august fremlagt en valgreform, der giver indbyggere mulighed for at stemme, når Hongkongs næste leder skal udpeges – men kun på en kandidat, der er godkendt af Beijing.  Op mod 100.000 mennesker deltog ifølge arrangørerne i de massepro-

tester, der tog form foran Hongkongs regeringsbygning i dagene op til Kinas nationaldag den 1. oktober.  I de to en halv måned, der fulgte, camperede tusindvis af forholdvis unge demonstranter på gaderne i centrum. Flere voldelige episoder mellem politi, antibevægelser og demonstranter fandt sted, men ingen kom alvorligt til skade.  Den 11. december ryddede Hongkongs politi Paraplybevægelsens hovedscene foran regeringsbygningen, og siden da er protesterne fortsat på græsrodsniveau.

TENDENS

# 1 — 2015

BLOD, SVED OG TÅREGAS BOOSTER HONGKONGS UNGDOM

CLAUDIA WYEN, 22 ÅR

JOSHUA WONG, 18 ÅR

SUM LAU, 24 ÅR

Antropologistuderende ved Chinese University of Hong Kong Overnattede i telt foran byens regeringskvarter i efteråret og engagerer sig i Paraplybevægelsen ved at informere interesserede borgere om seneste nyt fra Hongkongs lovgivende forsamling

Formand for elevsammenslutningen Scholarism En af de ledende skikkelser i Hongkongs demokratibevægelse. Han er flere gange blevet tilbageholdt af politiet for at udøve civil ulydighed og gennemførte i sidste måned en fem dage lang sultestrejke for at presse regeringen til dialog

Frivillig sygeplejerske i Paraplybevægelsen Meldte sig som hjælper, da hun hørte, hvordan unge aktivister var blevet mødt med tåregas af Hongkongs politistyrker. Hendes arbejde er et beskedent bidrag til bevægelsen, siger hun, men i fællesskab kan byens unge ændre deres fremtid. Fotos: Sofie Buch Hoyer

krav. Hvis Leung (Hongkongs leder, red.) stadig har et hjerte og ikke er en hjerteløs og ond person, ville jeg ønske, at han ville gå i dialog med os,” slog han fast på Paraplybevægelsens hovedscene senere på aftenen, mens demonstranter i hobevis klappede ham på benene igen. HONGKONGS ULIGHED VOKSER

Det er dog langt fra alle byens borgere, der støtter demokratiprotesterne. Forretningsmænd, butiksejere samt bus- og taxaselskaber var som følge af bevægelsens blokader i flere bydele så økonomisk pressede, at fogedforbud til sidst gennemtvang fjernelsen af de fleste barrikader. Men netop pengestrømmene i Asiens finanscentrum er ifølge de unge aktivister også en del af forklaringen på, hvorfor indbyggerne ikke bare sådan giver op i kampen for Hongkongs folkestyre. For Claudia Wyen, der stod i forreste række, da tåregasbomberne fløj om ørerne på de unge demonstranter i slutningen af september, handler Paraplybevægelsen i lige så høj grad om ulighed. ”Hongkong er ikke lige så rig, som alle går og tror. Vi er nødt til at se i øjnene, at vi har en kæmpe velstandskløft,” siger hun. Siden 1971 er Hongkongs Gini-koefficient steget med 25 pro10 HØJSKOLEBLADET

cent, og tidligere på året viste en undersøgelse, at Hongkongs ejendomsmarked er verdens dyreste, mens over 400.000 borgere står på venteliste til en offentlig bolig. Byens indkomstforskelle blev endda italesat af Hongkongs nuværende leder, da han i det, nogen ville kalde en freudiansk fortalelse, kom til at sige, at byens fattigste indbyggere ville komme til at dominere demokratiet, hvis Paraplybevægelsens krav om direkte, folkelige valg blev indfriet. Som påpeget af Richard Wong, en ledende professor i økonomisk politik ved University of Hong Kong, er problemet, at almindelige menneskers indkomst ikke er vokset i det samme tempo som arbejdsproduktiviteten i over 25 år. ”I virkeligheden stiger en del af samfundets indkomst slet ikke, mens de rige bliver endnu rigere,” siger han. SAMMENHOLDET PÅ GADEN BESTÅR

Skønt Hongkongs regering har afvist at gå på kompromis med de unge demokratiforkæmpere, og mens opbakningen til de relativt lederløse protester er dalet, taler mange om Hongkongs nye identitet. En spirende identitet, der ligesom paraplyerne er blevet et symbol på den råstyrke og trodsighed, der knytter de unge generationer sammen på en helt ny måde.

SKOLELEDER med fokus på ledelse, pædagogisk udvikling og kommunikation søges. På Stevns Friskole tror vi på

For nok bliver de unge indbyggere kaldt naive opportunister, der bragte lov og orden i fare for ingenting. Men sammenholdet under efterårets protester – naboskabsfølelsen i form af delingen af mad, vand og beskyttelsesudstyr samt et eksemplarisk samarbejde omkring indsamling af skrald, genbrug og lægehjælp – kan ingen tage fra dem, forsikrer de. Sygeplejersken Sum Lau er en af de mange frivillige, der brugte al sin fritid på at rense sår, lægge bandager og pleje de tilskadekomne på gaden i Hongkong. Egentlig interesserede hun sig ligesom de fleste andre unge slet ikke for politik. Men da hun hørte, hvordan teenagere og selv samaritter blev mødt af politiets tåregas, peberspray og vandkanoner, ændrede hun holdning. ”Folk lå bare på gaden med blod og tårer løbende ud af sig. Jeg følte, at jeg var nødt til at hjælpe de unge. Hvis ikke mig, hvem så?” spørger den 24-årige sygeplejerske. Nu læser Sum Lau nyheder, ser tv og hører radio hver dag – også fra de medier, der er kritiske over for Hongkong-borgernes ønske om demokrati. Det har klædt hende på til at tage stilling og engagere sig i det samfund, hun lever i. ”Jeg elsker Hongkong, og jeg vil bo her hele mit liv. Det er nu eller aldrig, at vi som generation bør kæmpe for at få indflydelse på vores egen fremtid,” siger hun. 

- at plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab, hvor dannelse er en forudsætning for uddannelse ,er det, der skaber hele, livsduelige mennesker, der er rodfæstet i tilværelsen og har mod på at afsøge nye horisonter. - at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende ord, musik og drama sammen med en højt faglig og anerkendende tilgang er uundværlige elementer. - at ligestille håndens og åndens arbejde. Vores mantra er VIL frem for SKAL. Det gælder voksne såvel som børn. Vi tror på, at tillid indenfor tydelige rammer skaber motivationen, der får den enkelte leder, medarbejder og elev til at få oplevelsen af at lykkes såvel fagligt som socialt. På www.stevnsfriskole.dk kan du finde hele annoncen samt uddybende information om job– og personprofilen. Din ansøgning skal sendes elektronisk til formand Henrik Larsen på bestyrelsen@stevnsfriskole.dk senest 22. februar 2015 kl 12.00

INFOGRAFIK

# 1 — 2015

HØJSKOLEELEVER

Nordjyder skiller sig ud INFOGRAFIK

En undersøgelse blandt højskoleelever viser, at unge, der kommer fra Nordjylland skiller sig ud, når det kommer til forventninger til og udbytte af et højskoleophold. Og så har de ikke lige så stort behov for personlig udvikling og for at møde nye mennesker

93,7%

38% / 5%

af alle højskoleelever har en plan for, hvad de skal efter højskoleopholdet

af nordjyske højskoleelever tager på højskole for at holde pause fra en ungdomsuddannelse (landsgennemsnit 5,1 %)

DERFOR VÆLGER NORDJYDERNE AT TAGE PÅ HØJSKOLE Nordjylland / Landsgennemsnit For at blive fagligt dygtigere jf. videregående uddannelse

21 / 19

For at forberede mig til videregående uddannelse

30 / 28

For at afklare mit uddannelsesvalg

39 / 43

For at lære noget helt nyt

62 / 58

For at møde nye mennesker

71 / 80

For at møde mennesker, der brænder for det samme som jeg

45 / 50

For at udvikle mig personligt

67 / 85

For at holde pause fra en ungdomsuddannelse

38 / 5

For at holde pause fra en videregående uddannelse

18 / 10

For at holde pause fra arbejdsmarkedet

13 / 13

Uden nogen særlig grund

1 / 1,4 0

12 HØJSKOLEBLADET

100

I meget høj grad 48% I høj grad 38% I nogen grad 10% I mindre grad 0% Slet ikke 0% Ved ikke / ikke relevant

SÅ TILFREDSE ER NORDJYDERNE MED DERES HØJSKOLEOPHOLD Nordjylland:

Landsgennemsnit:

Slet ikke 0,1%

I mindre grad 0,8%

Ved ikke / ikke relevant 3% I nogen grad 10%

I nogen grad 5,8%

I høj grad 28,3%

Ved ikke / ikke relevant 0,6%

I meget høj grad 48%

I meget høj grad 64,4%

NORDJYDERNES PLAN EFTER HØJSKOLEN

STARTE PÅ EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

REJSE

ARBEJDE

36% 50% 10% 11,5% 18% 21% Nordjylland

Landsgennemsnit

Nordjylland

Landsgennemsnit

Nordjylland

Landsgennemsnit

NYHED

# 1 — 2015

NETVÆRK

Lars Husum, forfatter

BRODERSKAB FOR LIVET – OG FOR KARRIEREN

Olga Ravn, forfatter

HØJSKOLEBLADET UNDERSØGER

Et højskoleophold giver et stærkt og uvurderligt netværk. Tidligere elever fra Testrup Højskole sidder på centrale poster rundt omkring i kultur- og medieverdenen som del af ”den talende klasse” og bruger hinanden flittigt

den betragtning. ”Det gode netværk Martin Lyngbo, består af mange forskellige mennesker. Fordi grundlaget er dannelse – og ikke selve teaterdirektør faget – er højskolenetværket rigtig godt.” Hun har brugt sit højskolenetværk meget i sit arbejde. Mange fra højskoletiden er hendes bedste venner i dag, og hun er sågar gift med en tidligere Testrup-elev, mens andre igen er mere perifære. Opholdet på højskolen og de mennesker hun har mødt har været meget definerende for hendes liv. ”Vi har en stor loyalitet over for hinanden, nærmest som et broderskab. Vi har en ånd til fælles, selv om det er et lidt voldsomt ord, fordi vi deler de værdier, som Testrup repræsenterer.”

Af Andreas Harbsmeier

vert år sidst på sommeren samles tidligere elever fra Testrup Højskole en uge på højskolen uden for Århus. Det såkaldte augustkursus har nærmest legendarisk status, og tidligere elever skal sidde klar ved computeren, når der bliver åbnet for tilmelding, hvis de vil med, for der bliver fyldt op i løbet af ganske kort tid. Det er her på dette kursus, at tidligere elever møder gamle venner, men også gør nye bekendtskaber fra andre årgange. Testrup Højskole er storleverandør til den såkaldte ”talende klasse”. Kigger man ud over den danske kultur- og medieverden, vil der dukke ikke så få navne op med en fortid på netop Testrup Højskole. Susanne Hoeck, relationschef hos ledernes interesseorganisation og forfatter til en bog om netværk, vurderer højskolenetværk til at være ekstremt stærke. Hun peger på flere forhold. Dels kommer folk med forskellige baggrunde, dels har de boet meget tæt sammen i en intens periode, og dels går de forskellige steder hen i verden bagefter. ”Tidligere var det vigtigt at have så mange relationer som muligt, men det er så let at opnå i dag med Facebook og LinkedIn. Nu handler det om at have nære relationer. Og her står netværk fra et højskoleophold ekstremt stærkt.” Ifølge hende er et godt netværk bredt og uforudsigeligt. Og det er en stor styrke, hvis det består af forskellige faggrupper. Også her står det traditionelle højskolenetværk meget stærkt, fordi det ikke er defineret af en bestemt fagretning men af noget fælles andet. Lea Korsgaard, journalist, forfatter og medstifter af medievirksomheden Zetland, samt tidligere elev på Testrup er enig i 14 HØJSKOLEBLADET

ELITENETVÆRK

Selv om Testrups elevgruppe for en overfladisk betragtning som på de fleste højskoler udgør en broget skare, har de nok alligevel i udgangspunktet en del til fælles. Højskolen tiltrækker elever fra nogenlunde samme segment. Tidligere elev og medlem af elevforeningens bestyrelse, Thomas Emil Jensen, nu ledende ministersekretær i Miljøministeriet, tegner en karikatur af den typiske Testrup-elev som en, der har afsluttet en gymnasial uddannelse med et hæderligt resultat, kommer fra et hjem med bøger på reolen og politisk set står godt til venstre for midten. (Højskolen

Tidligere var det vigtigt at have så mange relationer som muligt, men det er så let at opnå i dag med Facebook og Linkedin. Nu handler det om at have nære relationer. Og her står netværk fra et højskoleophold ekstremt stærkt. Susanne Hoeck, relationschef hos ledernes interesseorganisation

Lars Nordahl Jensen, seniorkonsulent i Vækstfonden

Josephine Klougart, forfatter Lea Korsgaard, stifter og ansvarshavende redaktør for Zetland

Steen Langeberg, vært i Go’ Aften Danmark

Martin de Thura, filminstruktør

Sanne Munk-Jensen, forfatter

Rasmus Meyer, kommunikationschef for Amagerforbrændingen Thomas Emil Jensen, ledende ministersekretær I Miljøministeriet

Silke Bock, stifter og redaktør for Zetland

gennemførte på et tidspunkt et prøvevalg på skolen, der gav absolut flertal til Enhedslisten.) Har man gået på Testrup, borger det altså for et vist fagligt niveau. Ligesom hvis man har gået på et eliteuniversitet som Harvard eller Oxford. Det betyder, at man som tidligere Testrup-elev vil blive mødt med tillid fra andre tidligere Testrup-elever, uanset om man kender hinanden. ”Testrup er et af de netværk jeg er med i som har den største 'abstrakte' kraft. At folk har gået der gør, at jeg vil kunne kontakte dem og nævne at jeg også gik der og spørge, om jeg må få hjælp til noget,” fortæller Thomas Emil Jensen, der har været meget aktiv i elevforeningen med et enormt stort udbytte for både foreningen og ham selv. Forrige år udsendte højskolen en mail med overskriften ”urimeligt blær”, hvor tidligere elever, der havde opnået noget særligt og fået succes blev fremhævet. Det skabte heftig debat på elevforeningens interne forum, for var det ikke det samme som at sige, at nogle tidligere elever var mere værd end andre? I forlængelse af det skrev Johan Davidsen fra elevforeningen

Anders Jerking, redaktionschef på Altinget.dk og formand for presselogen på Christiansborg Ida Ebbensgaard,

en artikel i højskolens årskrift, der beskrev den mulige udlandsredaktør i DR faldgrube: Fællesskabet skal ikke være betinget af, at man er en ”succes”. Også Thomas Emil Jensen mener, at Testrup-netværkets styrke samtidig er dets svaghed: ”Af og til tænker jeg, at selvforståelsen kunne trænge til et reality-check. Jeg tror, at vi alle håber, at højskolen er en 'divers smeltedigel'. Det er det dog ikke. Jeg mindes ikke at have gået på højskole eller augustkursus med indvandrere, slet ikke muslimer, og jeg mindes kun én, som ikke havde gået i gymnasiet.” Omvendt peger han også på, at det ingenlunde er en betingelse at være en succes for at være del af Testrup-fællesskabet: ”For mig består netværket af dem, som leverer en indsats for at få fællesskabet til at fungere.” FAGLIGE NETVÆRK

Mens Testrup er leveringsdygtig, når det handler om at etablere netværk i kultur- og medieverdenen, gør andre højskoler det samme inden for andre fagområder. Gymnastikhøjskolen i Ollerup har Danmarks største elevforening med ca. 5.000 medlemmer. Askov Højskole er storleverandør til journalisthøjskolen, og på den måde får elever derfra et branchenetværk forærende, inden de overhovedet er i branchen. Engelsholm Højskole giver et solidt netværk for musikere. Og så videre. Det er en kendt sag, at mange unge tager på højskole for at møde nye venner, mens de færreste tager på højskole for at etablere et netværk, de kan bruge i karriereøjemed. Men det kommer helt af sig selv. 

Nanna Rørdam Knudsen, forlagsredaktør på Modtryk

Testrupnetværket dækker bredt inden for kunst, kultur- og medieverdenen. Her et udsnit af de mere synlige personer. Mange flere kunne have været med.

NYHEDER

# 1 — 2015

HØJSKOLEN KORT

MERE ELEKTRONISK MUSIK Når et nyt elevhold på Vrå Højskole midt i januar starter på musiklinjen, vil den computerskabte elektroniske musik fylde en stor del af linjefaget. ”Vi vil prøve at lave mixed bands og lade rocken og poppen møde det elektroniske, så vi her på højskolen afspejler, hvad der sker på den danske og internationale scene,” fortæller Sofie Tone Nielsen, der underviser i elektronisk musik. Højskolen har netop modtaget et tilskud fra Tuborgs Grønne Fond, og det er blandt andet for de penge, at man vil udvide den elektroniske lyd. ”Nogle skoler har taget elektronisk musik ind på undervisningsplanerne, men i Nordjylland er der endnu ikke så mange tilbud. Det vil vi gerne lave om på på Vrå Højskole,” siger Sofie Tone Nielsen. Den nye fusionsmusik-linje starter samtidig med forårssemestret den 11. januar, og fra august 2015 vil der være både en traditionel musiklinje og en ren elektronisk linje på Vrå Højskole.

Højskoler melder alt udsolgt Den Rytmiske Højskole, Ry Højskole, Vallekilde Højskole og Kunsthøjskolen i Holbæk er fyldte til bristepunktet. Og allerede i starten af december måtte Krogerup melde alt udsolgt til forårets lange ophold. ”Så mange sengepladser har vi aldrig haft før, og så bliver der endda udsolgt hurtigere end sidste år. Det er utroligt, at kurven bare fortsætter opad i disse år.”, siger Rikke Forchhammer, der er forstander på Krogerup Højskole.

16 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLELIV

HØJSKOLESANGBOGEN NU SOM APP Danmarks mest solgte bog er udkommet som en app med integreret melodi, tekst og baggrundsinformation om alle sangene. Den karakteristiske blå højskolesangbog er gennem årene blevet solgt i næsten 900.000 eksemplarer, og den nye app bliver et supplement til den fysiske sangbog. I sangbogs app’en har man mulighed for at lære nye sange at kende, fordi den indbyggede afspiller kan spille melodierne højt. Hele højskolesangbogen som app koster 149 kr., men det er også muligt at købe udsnit af sangbogen for 25 kr. App’en er udgivet til Iphone og Ipad men bliver også tilgængelig på Google Play i 2015.

Jorden Brænder Med en tydelig reference til Krogerup Højskoles linje Verden Brænder sætter det københavnske Teater GROB i februar og marts et komediedrama på plakaten om faren ved at gøre en forskel. Her drager Mågerup Højskole ud til et af verdens brændpunkter og spreder ideen om frihed, lighed og demokrati. Stykket, der hedder ”Jorden Brænder”, er 3. del af teaterværket Det 6. Kontinent – en ydre og indre jordomrejse om identitet i en global verden med 6. nyskrevne forestillinger, der sættes op på teatret over tre sæsoner.

KVINDFOLKEMØDE KAN BLIVE TRADITION Højskolen Marielyst markerer i perioden omkring grundlovsdag 5. juni 2015 100-året for kvindernes valgret med et Kvindfolkemøde på Falster, som højskolens forstanderpar håber, kan blive en årlig tilbagevendende begivenhed som det populære Folkemøde på Bornholm og Kulturmødet på Mors. ”Hvis det her lykkes, og vi får skabt en tradition, vil Kvindfolkemødet være noget at køre til Marielyst efter. Det kan blive vores bidrag til, at der sker noget her - også uden for højsæsonen,” siger Mette Grønnegaard og Hans Jørgen Møller. Kvindfolkemødet bliver både et 3-dages og et 14-dages forløb med grundlovsdagen som omdrejningspunkt og byder blandt andet på et kvindeløb, en koncert og en række foredrag med stærke kvinder gennem 100 år.

TENDENS

18 HØJSKOLEBLADET

NR. 1 — 2015

XXXXXXXXXX

DER ER INGEN TID AT SPILDE

FEATURE

PORTRÆTINTERVIEW

For TV-vært Clement Behrendt Kjersgaard, der gennem ti år er blevet kendt for sine pågående spørgsmål til landets politikere, handler livet først og fremmest om at lade sig engagere i en sag, der er større end ham selv. Mød manden bag den flabede facade Af Anna-Lise Bjerager, freelancejournalist / Foto: Klaus Holsting

PORTRÆT

# 1 — 2015

CLEMENT KJERSGAARD

lement Kjersgaard har sagt sit job op. Han siger det nærmest lidt henkastet, mens han skridter hastigt hen ad gangene i DR Byen. Det er tidlig morgen, og han er forsinket. Aftenen forinden har han været vært på DR’s talkshow ”Vi ses hos Clement” og er kommet sent i seng. Denne aften går det løs igen med ”Debatten” på DR2, hvor Danmarks mest magtfulde mennesker inviteres til en debat om Danmarks fremtid, som det hedder på programmets site. Han mærker en vis bestyrtelse over det med opsigelsen og skynder sig at berolige med, at alt er som før: Han er bare ikke længere fastansat hos DR, men freelancer med frihed til at komme og gå, næsten som det passer ham. I øvrigt helt som det var for ti år siden, da det hele begyndte. Han ser nærmest lykkelig ud ved tanken. ”Jeg har altid vidst, at jeg skulle være min egen mand. Det er vigtigt med den frihed. Jeg har aldrig så meget som overvejet, om jeg skulle gøre karriere i en hierarkisk organisation som DR eller for den sags skyld en hvilken som helst anden organisation. Jeg arbejder enormt meget, men til gengæld bestemmer jeg selv. Jeg tror, at en af grundene til, at mennesker bliver stressede og frustrerede over deres arbejde, er, at de føler, der er et misforhold mellem det, de gerne selv vil, og den organisatoriske virkelighed, de indgår i,” siger han. ET FÆNOMEN

Clement Kjersgaard ved godt, hvad han vil. Han fylder 40 til efteråret og er absolut ikke kandidat til en midtvejskrise. Han bor sammen med sin kæreste, tager sig af sin niårige søn Conrad og har sin work-life balance på plads. Han har i øvrigt aldrig forstået, hvorfor nogen laver den distinktion. Når han laver TV, er det et spørgsmål om at gøre sig til soldat i programmets tjeneste, som han siger. Men det betyder jo ikke, at familien ikke til enhver tid har førsteprioritet. Den slags, synes Clement Kjersgaard, er så indlysende, at det nærmer sig det banale at tale om. Han er akkurat lige så lidenskabeligt engageret i interviewet denne morgen, som han er, når det er ham selv, der stiller spørgsmålene i TV-studiet med op mod en halv million danskere som tilskuere hjemme i stuerne. Lige siden Clement Kjersgaard dukkede op i DR2-programmet ”Tal med Gud” i 2004, har han været et fænomen i den danske medieverden med sin pågående stil. Nogen mener, han er en Guds gave til den danske befolkning. Andre kalder ham grænseoverskridende og selviscenesættende, ja, ovenikøbet flabet. ”At jeg skulle være selviscenesættende er ren jantelov. At blive kaldt flabet er en ære. Hvis man stiller spørgsmål til en politiker, og han giver det samme svar fem gange, er det politikeren, der optræder respektløst. I den situation bliver jeg nødt til at spørge igen. Politikerne skylder borgerne at give ordentlige svar,” fastslår han. PORSCHE PÅ VEJ

Evnen og viljen til at lægge al sin kampgejst i et program eller et projekt har gennem årene ført Clement Kjersgaard i mange retninger, men med medier, politik og demokrati som en rød tråd: Han udgiver RÆSON, et magasin om politik, som han stiftede i 2002 sammen med vennen, ph.d. i statskundskab, Henrik 20 HØJSKOLEBLADET

Ø. Breitenbauch, for at højne det politiske debatniveau i Danmark. Magasinet udkommer på tryk fire gange om året og dagligt på nettet og skrives af et netværk af skribenter og en enkelt fastansat. Han er også en efterspurgt ordstyrer og foredragsholder. Flere gange om ugen tager han ud til blandt andet landets højskoler og gymnasier for at tale med de unge om det, hans hjerte brænder for. Når han holder foredrag på landets højskoler, går honoraret direkte i pengekassen hos RÆSON, der ikke modtager mediestøtte. ”På et tidspunkt skylder RÆSON mig en Porsche,” siger han. Clement Kjersgaard har fået Hal Koch Prisen for ”sit enestående engagement i demokratiet og samfundet”, og det er i lyset af netop demokrati og samfund, han ser sin rolle som TV-vært og alt, hvad han i øvrigt beskæftiger sig med. EN DEMOKRATISK AMBITION

Projekterne er forskellige, men de er forbundne i det, han kalder ”en demokratisk ambition”: Han ønsker at medvirke til, at alle borgere engagerer sig i en samtale om, hvordan samfundet skal udvikle sig. At give sin mening til kende er helt afgørende i et demokrati, siger han med et citat af Shakespeares King Lear: ”Nothing will come of nothing. Speak again.” Ikke at han bilder sig ind, at hans indsats redder demokratiet. Det ville være ”ubeskriveligt forfængeligt”. Alligevel gælder det om, at man ikke graver sit talent ned, så stort eller lille det end måtte være. ”Hvis du føler, du har muligheden for at være med til at flytte noget, ville det være mærkeligt ikke at forsøge. Jeg står ikke op om morgenen og tænker: Ih, hvor er jeg

I det øjeblik, du fokuserer på din egen rolle, er der noget galt. Du er nødt til at dræbe forfængeligheden, hver gang den dukker op.

TENDENS

NR. 1 — 2015

De mennesker, der kommer til at styre og bestemme og eje dette her samfund, er dem, der har viden. 22 HØJSKOLEBLADET

XXXXXXXXXX

engageret. Jeg føler mig snarere meget privilegeret, og det har jeg på en eller anden måde altid gjort. Jeg har altid ment, at det gjaldt om at bruge tiden rigtigt. Jeg er drevet meget af det: At der ikke er nogen tid at spilde. En fornemmelse af at vi mennesker kan alt muligt, hvis vi gør os umage. Min mor, der døde i 2013, sagde ofte: ’Hvad mennesker har lavet, kan mennesker finde ud af.’ Hun mente, at der ikke var noget, der skulle være fremmed for én. Hvis der er noget, du ikke forstår, er det fordi, du ikke har prøvet hårdt nok.” UBESTIKKELIGHED

Clement Kjersgaard er født som eneste barn af Anita Elisabeth Behrendt, der var religions- og historielærer, og historikeren Erik Kjersgaard, der blandt andet var kendt som en engageret formidler af Danmarks historie på TV og som museumsdirektør for Den Gamle By i Aarhus. Han døde i 1995. I Clement Kjersgaards

FEATURE

SAGT OM CLEMENT

”Det er programmer som ’Hos Clement’, der reducerer politisk debat til en æterbåren pinballmaskine. Kuglen og spørgsmålene farer rundt, og det gælder kun om hurtigt og behændigt at slå til den med tomme svar for at undgå, at man ryger med kuglen i hullet. […] Politikens kulturredaktør Anita Bay Bundegaard opfordrer politikere til at boykotte Clement.

”Clement er langt fra den typiske, neutrale tv-vært, der ligesom en tennisdommer bare skal sikre, at debattørerne følger spillereglerne. Clement går ind som den tredje spiller på banen. Han tør sætte sig selv i spil og være uhøflig.” Suzanne Moll, tidligere chefredaktør for BT og Radio24syv.

Clement Kjersgaard ser især sin far som et forbillede. Han turde stole på sin egen vurdering.

barndom og opvækst i Aarhus var der også en mormor, der var præstekone, og flere lærere på den katolske Sankt Knuds Skole og senere på gymnasiet, der fik en stor betydning for ham. ”Hvis der er noget, der karakteriserede begge mine forældre, min mormor og de lærere, jeg har haft, så er det ubestikkelighed. De lod sig ikke besnakke, og de lod ikke som om. De havde høj faglighed og høj integritet. Jeg har også lært af dem, at du ikke er noget i kraft af din titel. Du er noget i kraft af den viden, du har, og det du kan bidrage med.” Især sin far ser han som et forbillede. ”En af grundene til, at jeg kunne manøvrere i, at han døde, var, at jeg havde kendt ham så godt. Jeg følte, at vi havde så meget til fælles, og at døren stod åben mellem os. Sådan er det også efter hans død. Allerede som teenager kan jeg huske, at jeg tænkte på, at min far virkede så sikker og lykkelig i sit arbejde. Han var utrolig glad

for at rejse og tog på en række store rejser gennem sit liv: Til Sydamerika i 1980’erne, Kina i 1970’erne, og til USA i 1960’erne med et fragtskib, der transporterede en udstilling for Nationalmuseet. Men han var også glad for at komme hjem igen og sidde ved sit skrivebord. Der var den følelse af at gøre det rigtige og være på det rigtige sted. Det er utrolig misundelsesværdigt. Min far turde stole på sin egen vurdering,” fastslår Clement Kjersgaard. ET TIGERSPRING

Det turde han også selv, da han som 16-årig satte sig på et fly til Hong Kong for at gå på United World College og ankom til byen nogle timer senere på sin 17-års fødselsdag. Forinden havde han startet Århus Børneradio som 11-årig og haft masser af idéer og projekter, der spændte fra dukkefilm og musicals til TV-programmer. ”Jeg havde en stærk fornemmelse af, at

PORTRÆT

# 1 — 2015

CLEMENT KJERSGAARD

jeg opgav noget, da jeg tog af sted. Jeg var begyndt i 1.G., og vi var nogle stykker, der havde lejet en kælder og var i fuld gang med at lave radio. Samtidig havde jeg en lige så stærk fornemmelse af, at jeg gjorde det rigtige. De to år i Hong Kong blev de mest afgørende i mit liv. Jeg oplevede, hvordan jeg fra den ene dag til den anden kunne udskifte alle de betydningsfulde mennesker i mit liv og møde nogle nye mennesker, som blev min familie. Det var et tigerspring ind i det totalt ukendte. Jeg opdagede også, at hvis man tager det spring én gang, så kan man gøre det igen. Det giver en utrolig frihedsfølelse, at man til enhver tid er parat til at turde.” Efter Hong Kong læste han filosofi, politik og økonomi på University of Oxford og kom efter i alt fem år hjem til Danmark og begyndte på statskundskab på Københavns Universitet. Han fik aldrig færdiggjort sit speciale, for pludselig var der andre spændende projekter som RÆSON, der bød sig til, og journalisten Mads Brügger ansatte ham på DR2 til at lave ”Tal med Gud”. Inden han havde fået set sig om, var han i fuld gang med en TV-karriere. ”Der er masser af frihed, uafhængighed og kreativitet i mediebranchen, og det sætter jeg stor pris på. Men i disse år sætter branchen mange forhindringer op for sig selv. Man sætter nogle arbejdsprocesser op, der er enormt komplicerede, og holder en masse møder, der ingen vegne fører hen.”

At jeg skulle være selviscenesættende er ren jantelov. At blive kaldt flabet er en ære. Hvis man stiller spørgsmål til en politiker, og han giver det samme svar fem gange, er det politikeren, der optræder respektløst. I den situation bliver jeg nødt til at spørge igen. Politikerne skylder borgerne at give ordentlige svar.

BORGEREN SOM MÅLGRUPPE

Clement Kjersgaard er kritisk over for den måde, de demokratiske processer forløber på i disse år. Han ser en tendens til, at de politiske partier, medierne og samfundsinstitutionerne behandler borgerne som målgrupper eller kunder. ”Det er ikke godt for demokratiet, når flere og flere politikere tænker: Hvis du er mand, københavner og over 50 år, så ønsker du et samfund, der ser sådan og sådan ud. Politikerne er ikke sat i verden for at putte borgerne i demografiske kategorier for at vinde næste valg. De er sat i verden for at muliggøre en samtale om, hvordan vores fælles samfund skal indrettes. Og journalisterne er

BLÅ BOG Clement Behrendt Kjærsgaard 39 år. Studievært, redaktør, bladudgiver og en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere og ordstyrere. Som 16-årig optaget på United World College of Hong Kong, hvorfra han blev student i 1994; herefter optaget på Universitetet i Oxford, hvor han læste Filosofi, Politik og Økonomi. Grundlagde i 2002 RÆSON, som han stadig udgiver. Siden 2003 studievært for DR på en lang række tv-programserier samt diverse specials, tillige redaktør og manuskriptforfatter. Modtager af Berlingskes Journalistpris på 100.000 kr. (2013), udnævnt af fagbladet Journalisten til Danmarks mest magtfulde journalist (2011), modtager af Publicistprisen (2011) og vinder af tre TV-Priser (2004, 2007 og 2011).

24 HØJSKOLEBLADET

sat i verden for at få politikerne til at svare på de spørgsmål, de helst undgår. Men den kontrakt, vi som borgere har indgået med hinanden om at føre en demokratisk samtale om samfundets udvikling, bliver ikke opfyldt. Hvis vi ser til USA, som jeg holder meget af, er det i dag så godt som umuligt at samle den amerikanske befolkning om et politisk emne. Sådan er det ikke i Danmark endnu. Men sådan kan det blive, hvis vi ikke passer på. Det, der sker i disse år, ligner på mange måder en begyndende sammenstyrtning af det offentlige rum”. BOYKOT CLEMENT

Clement Kjersgaard har gennem sin tid som TV-vært været med til at flytte forståelsen af, hvad værtsrollen indebærer. Han hader journalistiske standardspørgsmål á la: ”Hvornår får vi valg?”, han bruger ikke altid teleprompter, og han kaster sig gerne ud i improvisationer. Han mener selv, at han er god til at tackle den berømmelse, der følger med at være et kendt ansigt fra TV.

”I det øjeblik, du fokuserer på din egen rolle, er der noget galt. Du er nødt til at dræbe forfængeligheden, hver gang den dukker op. For din forfængelighed vil fortælle dig, at du skal søge derhen, hvor du får ros, og hvor det er trygt og godt at være. Det ville blive urimeligt kedeligt TV.” Han tror, at de høje seertal til hans programmer først og fremmest skyldes, at han er sig selv, når TV-optagelsen går i gang, og at han altid er fuldstændig velforberedt. Han skriver selv sine manuskripter og har læst op på emnerne, så han kan lægge manuskriptet på bordet og give plads til at improvisere. Visheden om at han har manuskriptet at falde tilbage på, gør det muligt for ham. ”Det kan virke stærkt og provokerende på seerne, at jeg i løbet af programmet bevæger mig derhen, hvor jeg mener, historien er, hvis seerne sidder derhjemme og synes, jeg skulle have bevæget mig i en anden retning. Men det ville ikke være ønskværdigt, hvis det kun var bølger af velvilje, der skyllede tv-værten i møde på Facebook, når programmet var slut,” siger han. Der var ikke megen velvilje at mærke, da daværende kulturredaktør på Politiken, Anita Bay Bundegaard, krævede Clement Kjersgaard fyret som vært på ”Hos Clement” i 2012. Hun mente, at politikerne burde boykotte programmet. ”Jeg var dybt overrasket over, at et af landets toneangivende dagblade opfordrede politikerne til at boykotte et program på et

andet medie. Jeg ved ikke, hvilke idealer der blev talt ud fra ved den lejlighed. Problemet er tværtimod, at der i den grad hersker en kronisk mangel på kritisk journalistik i den danske medieverden. Politikerne ønsker ikke at stille op til kritiske spørgsmål. Ministre og partiformænd forsøger at styre deres medieoptræden på en sådan måde, at de kun optræder i sammenhænge, der får dem til fremtræde positivt. Samtidig er der sket en massiv oprustning af spinapparatet. Det er ikke pressen, der har drevet den udvikling. Vi er snarere bagefter.” EN KOMPLET MISFORSTÅELSE

Når Clement Kjersgaard drager væk fra magtens højborg i hovedstaden og sætter sig i toget for at komme ud og møde de unge på landets højskoler og gymnasier, glæder han sig altid. Der sker noget, når man sætter sig i et lokale sammen og stiller et spørgsmål som: ”Hvordan ser verden ud om ti år?” Han er ikke ældre, end han kan huske, hvordan det er at være ung. Men han genkender ikke den rådvildhed, som han møder hos de unge, selv om han godt kan forstå den. ”Jeg var for nylig ude på et gymnasium, hvor en af gymnasieeleverne rejste sig op og sagde: Vores generation er så uengageret og passiv. Det var helt anderledes med vores forældre. Der måtte jeg sige til ham, at det simpelthen ikke passer. Det kan godt være, der var flere, der sagde noget, der lød rebelsk for 30 år siden. Men det var i høj grad fraser med venstreorienteret fortegn. De unge i dag er vokset op i en tid, hvor det er svært at abonnere på en standardholdning. Samtidig bliver de mødt af et uddannelsessystem, der har overvurderet sig selv kolossalt gennem mange år. I dag er fokus flyttet væk fra bøgerne, og man bilder de studerende ind, at de kan google sig frem. Det er en komplet misforståelse.” VIDEN ER VEJEN FREM

Clement Kjersgaard har gennem sin tid som TV-vært været med til at flytte forståelsen af, hvad værtsrollen indebærer.

”Hvis jeg skulle give et godt råd til unge i dag, ville det være, at de skulle tilegne sig viden. De mennesker, der kommer til at styre og bestemme og eje dette her samfund, er dem, der har viden. Du kan ikke vinde Nobelprisen eller blive departementschef uden at læse bøger. Man stikker folk blår i øjnene, hvis man siger noget andet. Når jeg er ude og tale til unge, der gerne vil ind i mediebranchen, sidder de ofte og venter på, at der kommer tre gyldne regler. Det er min fornemmelse, at de gerne vil høre noget i retning af: I skal bare være jer selv. I skal gøre det, der er sjovt. I skal improvisere. Men det er simpelthen ikke godt nok, hvis ikke man som udgangspunkt har viden. Hvis jeg og mit team skulle begynde på bar bund, hver gang vi skulle lave et program om dagpengereformen eller situationen i Kina, ville der ikke komme ret meget ud af det. Ved tilrettelæggelsen af hvert eneste program bygger vi videre på den viden, vi har i forvejen. Dernæst ville et godt råd være: Stil jer selv det store spørgsmål om, hvad I vil med jeres liv. Det er en fejl, man ikke må begå at skubbe det spørgsmål foran sig og sige: Jeg vender tilbage til det, når jeg har gjort, hvad mor og far, uddannelsessystemet eller politikerne forlanger af mig. Man skal gå vejen selv og stole på sin egen vurdering”. 

NYHEDER

# 1 — 2015

SPISELIGT INDSENDT AF KØKKEN-TEAMET PÅ DEN SKANDINAVISKE DESIGNHØJSKOLE

Kålsalat med kålpesto og grønkålschips ”kål med kål med kål” Inspireret af www.thefoodclub.dk

HØJSKOLELIV

DET SKREV VI DENGANG H. THEODOR NYBO I HØJSKOLEBLADET 8. JULI 1887

Kvindernes gymnastikdragt Der er noget af det, som i de sidste Aar er kommet frem ved vore Højskoler, jeg ikke er glad ved(…) Altsaa jeg vil ikke kaldes en Modstander af Højskolerne(… )men Det jeg ikke er glad ved er noget, der vedkommer Pige-Skolen. Pigerne har jeg al Tid holdt af, og jeg saa godt hvorfor – for de er saa milde og blide i Ord og i Sind. Men det er Pigernes ”Gymnastik” med den dertil hørende Dragt, Mandsdragten – det er dette, der er mig en Torn i Øjet(…) Jeg er oprigtigt Ven af Klædedragtens ”Reform”, men deraf følger ikke, at de skal bytte dragt, og deraf følger da heller ikke, at Pigen nødvendigvis skal ”springe”

KALENDER FOREDRAG OM GMO

Salat med citron-champignon: Svits rigeligt hvidløg i lidt olivenolie, tilsæt lige dele citronsaft og olivenolie, og kog det op sammen med salt. Kom hele champignon i, og lad dem koge ca. 3040 minutter. Når de er kølet af, tilsættes frisk estragon.

Kikærtepandekager med spicy kartofler og yoghurt med frisk koriander.

HVAD FÅR I TIL MIDDAG? SEND DIT BIDRAG TIL REDAKTION@HOJSKOLEBLADET.DK

26 HØJSKOLEBLADET

Biolog Klaus Sall holder foredrag på Suhrs Højskole om GMO (genetisk modificerede organismer). Han er kendt for sin GMO-skepsis og vil i foredraget komme ind på GMO’s konsekvenser for miljøet. Onsdag den 4. februar. kl. 18.45. Suhrs Højskole. .............................................................................

KONCERT MED VICKY SINGH Jazzguitarist Vicky Singh gæster Grundtvigs Højskole i februar, hvor han spiller solokoncert. Han er kendt fra diverse TV-programbands – blandt andet X-factor og Scenen er din - og spiller med Outlandish og Baby Woodrose. Han har desuden udgivet cd’en Heartful Of Hollow. Torsdag den 19. februar. kl. 20.00. Grundtvigs Højskole. .............................................................................

I AL STILHED Forestillingen I Al Stilhed er et stykke moderne drama med skuespillerne Sonja Oppenhagen og Benjamin Katzmann Hasselflug, der skildrer forholdet mellem to generationer og sætter

fokus på demens. Forestillingen havde danmarkspremiere på Teater Nordkraft i januar 2012. Søndag den 8. februar. kl. 19.30. Rønde Højskole .............................................................................

SLUK DET LORT! Jeppe Søe, foredragsholder om unge, medier og påvirkning, besøger Rønde Højskole. Her vil han holde foredrag om, hvordan medierne styrer, opdrager og påvirker holdninger. Blandt andet vil han tale om, hvordan mange mennesker svælger i Big Brother og Robinson og samtidig forkaster nyheder og grundlæggende viden. Onsdag den 25. februar 2015. Kl. 19.00. Rønde Højskole. .............................................................................

THE BEATRIO En aften ind i beatlesuniverset sammen med The Beatrio og musikformidler Per Wirum. Trioen fortæller historien om verdens største popgruppe, spiller musikken og viser, hvad der gør The Beatles til noget specielt. Fredag den. 27. februar 2015. Kl. 20.00. Brenderup Højskole.

HVEM SAGDE?

ELEVPORTRÆT LOUISE PILEGAARD LARSEN. 20 år. Rønde Højskole. Efterårssemesteret 2014. Kommer fra Vejle. INDEN JEG BEGYNDTE HER, havde jeg forventninger om et stort fagligt udbytte og om at møde en masse mennesker, som jeg kunne skabe en masse oplevelser med i fællesskab. HØJSKOLEN ER BEDST, NÅR den er aktiv og initiativrig. Dagene er bedst, når der har været fællesarrangement, og når vi har haft noget at samles om hele årgangen. Fremtiden byder på fuldtidsarbejde og måske en rejse til Australien. Men allerhelst en optagelse på Journalistuddannelsen i Århus. Dermed ny faglig, social og personlig udvikling.

”Folk, der kom her, blev aldrig kaldt elever, som om højskolen på nogen vis var i stand til med ånds-elevator at løfte mennesker op over sig selv. Vi kaldte dem deltagere.” Vi trækker lod blandt indsendte rigtige svar om et eksemplar af Hanne Engberg: ”Mit højskoleliv”. Send dit svar pr. mail til redaktionen@hojskolebladet.dk

TENDENS

28 HØJSKOLEBLADET

NR. 1 — 2015

XXXXXXXXXX

FEATURE

BILLEDLIGT Af Mie Brinkmann

BILLEDLIGT

30 HØJSKOLEBLADET

# 1 — 2015

BILLEDLIGT

04 To personer ligger krøllede sammen på gaden. Omkring dem står en gruppe uniformklædte mænd, der skiftevis sparker til dem og slår dem med deres knipler. De trækker en af personerne hen over asfalten. Hendes trøje går op og afslører en blå bh, hvorefter en af de uniformklædte mænd tramper på hendes brystkasse. Scenen her fandt sted i forbindelse med rydningen af Tahrir-pladsen i Cairo i 2011. Videoen af hændelsen gik verden rundt og etablerede for alvor for omverdenen, at de egyptiske kvinder var på gaden og en aktiv del af revolutionen. Men spoler vi tiden fire år frem til nu, er kvinderne anderledes svære at få øje på. Rawiya er den kvindelige bøjning af historiefortæller på arabisk. I Rawiya har jeg mødt tolv egyptiske kvinder og bedt dem sætte ord på, hvad de ser som de største muligheder for Egypten lige nu. Højskolebladet bringer her et udvalg af portrætterne. 01 Amal Rabieh Saeed 41 år, dagplejemor, Badn el Bahara 02 Alyaa Abd el Fatah 19 år, gymnasieelev og rapper, Alexandria 03 Mayada Wadnomiry 23 år, dokumentarist, 6th of October City 04 Mai Badr 22 år, arkitektstuderende, El Haram, Cairo

MIE BRINKMANN

Underviser i fotografi på Krabbesholm Højskole. Uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med praktik på Dagbladet Politiken. Hun interesserer sig især for Mellemøsten og har i de seneste år lavet projekter fra Beirut, Cairo og Tunis. Hun er desuden medstifter af bloggen Let’s Elope, hvor hun skriver om samtidsfotografi.

DEBAT # 1 — 2015

PÅ SPIDSEN

Mad som social dåseåbner Det at spise sammen er den bedste anledning til nye og uforudsigelige møder

Af Mette Hansen, underviser i Food Events, Projektledelse og Urban Selvforsyning på Suhrs Højskole

september var jeg sammen med et hold elever fra Suhrs Højskole med til at stå for Københavns Høstfest. Festen fandt sted ved et stort langbord med over 2500 spisende gæster ned langs Sønder Boulevard i København. Sammen spiste de frugterne af årets høst, serveret af lokale bønder, fødevareaktivister og økologiske iværksættere. Det var en magisk aften, der vendte vrangen ud på byens rum: I stedet for at gemme sig i lejlighederne var folk ude på gaderne, satte sig ved bordene, hilste på hinanden og snakkede sammen på kryds og tværs. De tilfældigt forbipasserende, der ikke havde hørt om festen, gjorde store øjne og sendte lange blikke efter de bugnende fade og de glade stemmer. For det lignende det, som det var: En fest, som ingen ville gå glip af. Ved aftenens afslutning snakkede folk allerede om, at de glædede sig til næste års høstfest, selvom vi aldrig havde sagt noget om, at der ville være en fest næste år. Men fordi det havde været så hyggeligt, tog de fleste det bare for givet, at selvfølgelig ville det blive en tradition. Anledningen og samlingspunktet for 32 HØJSKOLEBLADET

det hele var maden: Både at fejre høstens mangfoldighed og glæden ved bordet og at skabe et sted, hvor vi alle kunne spise sammen. Mad er en social dåseåbner. Den gør det ikke alene let for folk at være med, men fordi den er sanselig, nærværende og umiddelbar, giver den også alle noget at snakke om. Den kan udfordre, begejstre og sætte tanker i gang. Den gør det bare lettere at falde i snak. Højskolerne har altid brugt maden som anledning til samtale. Men alt for ofte bliver måltiderne reduceret til muligheden for at tage en slapper og tanke op ved buffeten. Men derved overser man, at det at

Alt for ofte bliver måltiderne reduceret til muligheden for at tage en slapper og tanke op ved buffeten

spise sammen er den bedste anledning til nye og uforudsigelige møder. Der skal ikke meget til for at forvandle et måltid fra en automatisk optankning til en lille høstfest. For eksempel at lade eleverne deltage i madlavningen ved at sætte fokus på råvarerne og lave smagninger eller ved at åbne højskolen op og invitere andre med til bords og sætte andre perspektiver på menuen. Det kræver ikke meget at gøre, og vi har allerede fået den næste anledning forærende. To af mine venner har startet et samtaleinitiativ ved navn Det Fælles Bedste, der vil gøre torsdag den 15. januar 2015 til en fælles samtaledag for hele Danmark. En dag, hvor vi tager os tid til at tage en pause fra hverdagens travlhed og sætter os ned til samtalemiddage over hele landet for at tale om vores håb og bekymringer for fremtiden. Hver middag arrangeres af to medværter, der ikke ligner hinanden. Det kan for eksempel være, at de har forskellige holdninger, alder, social baggrund eller interesser. De skal bare begge have lyst til at spise sammen og lære hinanden bedre at kende og snakke sammen om fremtiden. Det er en oplagt anledning for højskolerne til at invitere lokalsamfundet ind til en middag og lade forskelligheder mødes til gensidig forundring og glæde ved bordet. Så hvem vil du invitere på middag? 

DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT

TIDSÅNDEN KORT

”Vi må gøre op med konkurrencestaten og al dens væsen og troen på den som velfærdsstatens selvfølgelige arvtager.” - Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø, kronik i Kristeligt Dagblad.

”Folkeoplysningens organisationer har også et ansvar for selv at forny sig og spille ind i de aktuelle samfundsudfordringer for på den måde at vise kommunerne, hvorfor folkeoplysningstilbud er vigtige for borgerene.” Kulturminister Marianne Jelved i Politiken.

”Højskolen er et ærkedansk miljø. Det er et sted, hvor danske værdier er i højsædet.” Ole Stounbjerg, jobcenterchef i Odder Kommune til TV2 Østjylland

Morsomt

Forbyd

At den er så kort, tidsånden, og lokal og ligesom altid imploderende i sin problemanskuelse. En navle, der som et sort hul får alt væsentligt til at forsvinde.

At idéen om illiberalt demokrati vinder yderligere fodfæste. Det er mest udtalt i Rusland og Ungarn, men har bred appel til dem, der føler sig truet af globaliseringen og frihedens afgrund.

Træls

Genialt

At vesten så markant fejllæste resten efter 1989 og forsømte at reorganisere og afbalancere magtfordelingen i de internationale organisationer på en fredelig måde.

At den største pris, Nobels Fredspris, gik til Malala Yousafzai og Kailash Satyarthi, fordi de kæmper den allervigtigste kamp: den for børns vilkår og uddannelse.

IFØLGE LARS ANDREASSEN, LÆRER PÅ EGÅ UNGDOMSHØJSKOLE, FORFATTER OG BLOGGER PÅ WWW.VIDANSERFORLIDT.DK

3 GODE FOREDRAG LIGE NU

1. KRISEN I UKRAINE Philip Sviachenko, kommentator og foredragsholder Om den aktuelle krise i Ukraine. Philip er født i Ukraine og har tidligere arbejdet for den danske ambassade i Ukraine og for det europæiske fodboldforbund, UEFA. Anbefalet af Hadsten Højskole

2. ORGASMELAND – DA DEN SEKSUELLE REVOLUTION KOM TIL DANMARK Lea Korsgaard, forfatter og journalist, medstifter af Zetland Den fascinerende og tankevækkende historie om gruppen Sexpol, der i 1930’erne kæmpede for fri sex til masserne – og banede vejen for den seksuelle revolution, vi plejer at tilskrive 1960erne. Anbefalet af Testrup Højskole

3. TO ÅR VED SLÆDEPATRULJEN SIRIUS Rasmus Mannerup tidligere deltager i Sirius Patruljen Hør om det krævende optagelsesforløb til Slædepatruljen Sirius. Bliv klogere på Slædepatruljens arbejde i verdens største nationalpark. Kom en tur med til Nordøstgrønland og hør om 2 år ved Slædepatruljen Sirius. Anbefalet af Hadsten Højskole

DEBAT

# 1 — 2015

DIALOGEN

Elsk dig selv >< elsk verden DIALOGEN

Hvad kommer først? Selvudvikling eller samfundsengagement? Psykologiprofessoren og viceforstanderen i dialog LISE KRAG MØLLER  ET OPHOLD PÅ HØJSKOLEN bidrager til et liv fyldt med livsglæde og positiv selvværd.” Sådan skriver vi på vores hjemmeside, og vi tænker, at selvudvikling er at kunne reflektere på en kvalificeret baggrund over de ting, som man foretager sig i tilværelsen

SVEND BRINKMANN  DET ER SVÆRT at være uenig i, at livsglæde og selvværd er værdifuldt. Men hvordan forstår I selvudvikling? Jeg læste på Højskolernes hjemmeside, at formålet (ifølge loven) er ”livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse”. Det lyder som noget andet end selvudvikling eller hvad?

JEG ER ENIG I, at de eksistentielle spørgsmål er vigtige for os alle. Desværre er der alt for sjældent tid til at overveje og diskutere dem i vores fortravlede tid. Derfor er det vigtigt, at vi har højskoler som jeres, der kan være oaser til netop dette. Men jeg undrer mig blot over, hvorfor det skal kaldes ”selvudvikling” at tale om de eksistentielle spørgsmål. Kunne man ikke lige så godt tale om samfunds- eller kulturudvikling? Udvikling af selvet signalerer også noget unikt, der vedrører den enkelte, og det er måske lidt i modsætning til fx ”demokratisk dannelse”, der jo er alment – fælles for os alle? Livet, folket, demokratiet (de tre grundbegreber i lovteksten, jeg citerede) har alle noget alment over sig, hvorimod selvet er noget partikulært. Og et lille ekstraspørgsmål: Hvorfor skal man egentlig udvikle ”sit eget fundament” for at kunne tage del i samfundet? Jeg tror, at det er bagvendt. I realiteten mener jeg, at man netop udvikler sit eget fundament ved at tage del i samfundet.

34 HØJSKOLEBLADET

VI TÆNKER, at selvudvikling er livsop-

lysning og folkelig oplysning. Du skal have udviklet dit eget fundament for at kunne tage del i samfundet og leve op til det at være borger i et demokratisk samfund. I vores selvudviklingstimer/almendannende fag taler vi hele tiden om de eksistentielle spørgsmål i livet. Derfor er der god grund til at sætte en eller anden form for lighedstegn mellem selvudvikling og livsoplysning.

Du skal have udviklet dit eget fundament for at kunne tage del i samfundet og leve op til det at være borger i et demokratisk samfund

MAN KAN SE VORES HØJSKOLE som en

træningsbane på vej fra sofaen tilbage til at blive aktiv borger i civilsamfundet. Jeg er enig i, at deltagelse i samfundet generelt udvikler livsfundamentet, men det står ikke alene. Nogle gange skal der øves i den nære sammenhæng højskolen - inden det kan bære. Begge vinkler skal på. Vi arbejder meget ud fra et ”sund fornuft” princip – hvad tænker du om det?

DET KOMMER AN PÅ, hvad der menes med ”sund fornuft”. Jeg

har aldrig mødt nogen, der modsatte sig sund fornuft, men mennesker lægger jo noget meget forskelligt i det. Meget af det, der kaldes ”sund fornuft” i dag, mener jeg i grunden, er det modsatte. For eksempel når det siges, at man skal elske sig selv, før man kan elske andre. Eller at man – ligesom i et fly – skal tage sin egen luftmaske på (hjælpe sig selv), før man kan hjælpe andre. Jeg mener, at dette er en trist tilgang til livet, og jeg troede, at det var det, du mente, da du skrev om, at man først skal udvikle sit eget fundament. Jeg synes, at det er sund fornuft, at man hjælper sig selv ved at hjælpe andre. Det gælder om at elske andre først. Så kan det være, man kommer til at holde af sig selv hen ad vejen.

Hvorfor skal man egentlig udvikle ”sit eget fundament” for at kunne tage del i samfundet? Jeg tror, at det er bagvendt. I realiteten mener jeg, at man netop udvikler sit eget fundament ved at tage del i samfundet

HER PÅ HØJSKOLEN TÆNKER VI ikke så meget i ”enten

eller”, men nærmere ”både og”. Et solidt livsfundament (rødder) er væsentligt for at have overskuddet til at tage del i både eget og andres liv. Ligesom iltmasken nok er nødvendig for at kunne hjælpe andre, inden man besvimer. Støbes et godt fundament kan det bære en del af omgivelserne også. Det vil vi gerne forsyne vore kursister med ”materialer” til.

SVEND BRINKMANN Cand. psych., ph.d., er professor i Psykologi ved Aalborg Universitet, hvor han underviser i almenpsykologi og kvalitative metoder. Har for nylig udgivet bogen ”Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang.”

MED HENSYN TIL ILTMASKEN ER PROBLEMET MÅSKE, at flyet

(samfundet) ingen piloter har for tiden, og at det bare er på vej ned gennem skyerne (jf. diverse kriser, ikke mindst mht. klima og miljø). Hvis alle sidder og fumler og har så travlt med deres egne iltmasker, er der jo ingen, der kommer ud i cockpittet og retter flyet op i tide (beklager den dramatiske metafor). Det er derfor, Simon Critchley skriver bogen ”How to stop living and start worrying”! 

LISE KRAGH MØLLER Viceforstander på Livstilshøjskolen Gudum. Har blandt andet læst Arbejdsmarkeds- og Personalemanagement på Aalborg Universitet. Tidligere bl.a. udviklingskonsulent i Lemvig Kommune.

DEBAT

# 1 — 2015

KRONIK

Glem dig selv KRONIK

Et liv med mening er et liv, hvor man også finder noget andet end sig selv at gå op i. Noget andet, der ikke nødvendigvis har med ens uddannelse eller arbejde at gøre, mener kronikøren

Emma Oehlenschläger, 25 år, underviser i journalistik på Ry Højskole og freelancejournalist for primært Politiken.

or nogle uger siden fik jeg en idé til et lille ordsprog. Det er hverken elegant eller mundret, men det er rammende. Synes jeg. Det lyder sådan her: ”Skal du have noget ordnet, så hyr en højskole”. Det kom til mig, da jeg endnu engang stod midt mellem eleverne på Ry Højskoles efterårshold og iagttog, hvordan de som en myretue med ukuelig arbejdsmoral fik en for få øjeblikke siden ganske uoverskuelig oprydning til at opløse sig. Så hverdagens orden hurtigt kunne blive lukket tilbage i lokalet som varmen fra en radiator, der har været slukket. Og det mindede mig om en af de åbenbaringer, jeg fik med mig fra min egen tid som højskoleelev. Indsigten i, hvor hurtigt noget bliver til, når mange kaster sig ind i det samtidig. Og hvor meget mere der opstår i den arbejdsproces, end selve den temafest der er ved at blive planlagt, den tømmerflåde, der er i gang med at blive hamret sammen eller den oprydning, der er i færd med at forsvinde. For lige der sås 36 HØJSKOLEBLADET

der et frø inde i alle dem, der er med. Et frø, der spirer til en tro på, at man er et handlekraftigt menneske, der kan skabe noget for andre – og sammen med andre. Den indsigt, synes jeg, er en af de meget vigtige og store gaver, som højskolerne kan give deres elever. For nøglen til at få mening i sit liv, er evnen til at give. Erkendelsen af, at man har brug for, at der er brug for én. Troen på, at man har noget vigtigt at byde ind med. Og visheden om, at jo mindre man forventer til gengæld for det, man giver, jo mere får man oftest. HELLIG TID

Alle taler om, at ungdommen er en hellig tid i ens liv. Det er her, man har friheden til at forfølge sine store drømme og pludselige indskydelser. Men for mig er min ungdom også et mellemrum. Mellem livet med forældre og søskende og livet med ægtefælle og børn. Måske endda nogle gange et tomrum. Hvor det ikke hver dag er givet, at der er nogle, der ser én, og nogle der mangler én. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der indimellem har mærket en mangel på mening. For mig føles det som at åbne sit vindue efter en tryg nat under dynen og mærke en iskold morgen ånde på én, så kulden går direkte i knoglerne. I dag er der oven fra i samfundet blevet indopereret en tavs, men toneangivende holdning hos mange om, at man

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der indimellem har mærket en mangel på mening

skal bruge de her år i mellemrummet på at komme igennem uddannelsessystemet og de første trin op af karrierestigen. Jeg tror, at den holdning får mange af os, der mærker meningsløsheden ånde på os, til at skrue op for vores selvudvikling. Derfor svæver alt for mange unge rundt i et enmandsprojekt med at optimere sig selv til et succesfuldt liv. Selvom jeg selv har arbejdet meget frivilligt både i sociale organisationer og i forbindelse med mit studie, så har jeg også haft meget fokus på min egen vej frem i min branche, i andres anseelse, i mit liv. Derfor blev jeg ramt af en kronik, Kristeligt Dagblad bragte for nogle måneder siden. ”Det er tid til selvafvikling”, lød rubrikken. Kronikøren mener, at hvis man vil føle sig hel som menneske, så må man ikke være sit eget vigtigste projekt. Så skal man koble sig selv på noget blivende uden for sig selv. Sætte sine kræfter ind på at se noget andet end ens eget cv blive større. Jeg tror, det er et meget vigtigt indspark i mange unge menneskers liv. At få fortalt, at morgenkulden fra vinduet først bliver til en lun sommerbrise, hvis man finder noget andet end sig selv at gå op i. Og at man ikke nødvendigvis skal finde det hele i sin uddannelse og sit senere arbejde.

At det kan være et andet rum i ens liv. På et non-profit spillested, i en lektiecafé under Ungdommens Røde Kors, i elevforeningen på ens tidligere højskole. Måske vil mange også få lettere ved at vælge sig en uddannelse, hvis de ved det. Men i dag, hvor foreningslivet mange steder forvitrer, fordi færre og færre kan finde huller i deres kalender til den frivillige indsats, er der måske ikke nok unge mennesker, der i deres opvækst ser med egne øjne, hvor rig frivillighed kan gøre én. De ser ikke deres far, som måske kører ølkasser ud for Carlsberg, blive forvandlet til lokalsamfundets helt, når han træner byens fodboldhold til en sejr i serie 3. Eller deres farmor, der sparker alderdommen og ensomheden i lysken ved at passe en genbrugsbutik eller trille de naboer, der sidder i kørestol, hen i kirken om søndagen. Der kan højskolerne gøre en forskel. Hvis vi gør det rigtig godt, kan vi måske give den samlede frivillige indsats i Danmark en saltvandsindsprøjtning. Og sende meningsløsheden ud i periferien af unge menneskers liv.. For får eleverne sået nok af frivillighedens frø indeni sig i løbet af deres højskoleophold, vil troen på deres egen handlekraft og på værdien af den ikke bare spire til et blad, men til et træ. Et træ, som får så tyk en stamme og

Morgenkulden fra vinduet bliver først til en lun sommerbrise, hvis man finder noget andet end sig selv at gå op i

forgrener sig så meget i dem, at det ikke brækker og styrter omkuld, selv når samfundets motorsav skærer allerivrigst i det. Selv når presset for at sætte alt ind på at blive færdiguddannet og få en høj stilling i en fart er størst, vil de vide, at deres mod på hinanden og på at skabe sammen ikke må pauses eller tilsidesættes i de år, hvor de opbygger deres liv. 

TENDENS

NR. 1 — 2015

XXXXXXXXXX

E R Ø F L I V VI SKOLEN EN D J I T Ø U H N L I T OP

: IVAL T S E F ILDE K S O R

stival e F e ld Roski plads, men r o f r e e E R TA G ramm udret bygg vorfor de e REPO k s i s de fy g kun en m tvivl om, h de unge r e k i i e No le stad val er ikke . De vil lær to-date o k s j i Hø e Fest ye højskole etanken up d l i k s Ro den n ge højskol g a b r n stå og bri e b idt a d Sm at sk lgaar e Me li Af Ju

38 HØJSKOLEBLADET

FEATURE

REPORTAGE

# 1 — 2015

ROSKILDE FESTIVAL

range er den farve, mange forbinder med sol, fuldskab, struktureret kaos og rockmusik. Grå er den altdominerende farve, der indhyller en, når man bevæger sig ind på den smattede byggeplads, hvor efterladenskaberne fra de seneste dages massive regnbyger har lagt sig i små mudrede pytter rundt omkring i gruset. Det grå-brune underlag går næsten i et med de tunge regnfyldte skyer, der snitter toppen af et spøgelsesagtigt bygningsskellet og en massiv betonhal. Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, at stedet her om få år vil være fyldt med glade højskolelever, engagement og sprudlende ideer, når drømmen om en ny kreativ legeplads bliver til virkelighed. Jeg er på besøg i bydelen Musicon i Roskilde, der skal danne rammen om Roskilde Festival Højskole, der bliver den første nybyggede almene højskole i Danmark i 45 år. De første spadestik til byggeriet er endnu ikke taget, men det forventes, at byggefasen indledes det kommende år, og at højskolen kan åbne dørene for sit første elevhold i januar 2018. Det rå bygningsskellet, der lige nu er omringet af kraner og cigaretpulsende mænd i orange veste, bliver til et Rockmusum, der vil være højskolens lige så nye nabo, og den grå betonhal, der er i tæt omfavnelse med skyerne, vil fungere som højskolens foredragssal. Vender man blikket i modsatte retning af byggepladsen, fanger øjet straks et stort sort flag med den karakteristiske aftegning af Orange Scene, der ruskes rundt i den kolde vind, og man undgår ikke et lille gys ved minderne om de lange musikfyldte sommernætter foran scenen. Under flaget holder hele holdet bag Roskilde Festival til i matchende sorte bygninger med orange detaljer. Inden for møder jeg Henrik Ramussen, direktøren for det hele, der fra sit kontor har en fremragende udsigt til byggepladsen derude, som han har været med til at kaste en stor pose penge efter. Netop det er jeg kommet for at spørge ham om: Hvorfor vil Danmarks største festival poste penge i at lave en højskole? ”Først og fremmest er det vigtigt at sige, at det ikke er festivalen, der laver højskole. Nok var det medarbejdere i vores organisation, der fik ideen, men det bliver en højskole, der er herre i eget hus, men festivalen har været med til at finansiere højskolens bygninger, og lige nu finansierer vi det sekretariat, der er knyttet til højskolen. Men den dag, snoren klippes til højskolens indvielse, står den for sig selv,” forklarer Henrik Ramussen og kigger bestemt, men smilende over det sorte brillestel. Men hvorfor vil I netop lave en højskole? ”Vi mener, det er vigtigt at understøtte kulturen og de unge. Vi vil lave en aktiv indsats og skabe legende, socialt engagerede mennesker – vise de unge vej og give dem nogle anderledes oplevelser og udfordringer og få dem til at engagere sig i den tid, de er en del af, og det passer jo godt ind i højskolekonceptet. Desuden tror jeg, at den måde, vi kan lave højskole på, bliver 40 HØJSKOLEBLADET

”Den måde, vi kan lave højskole på, bliver mere nutidig og mere fleksibel” Henrik Rasmussen, direktør for Roskilde Festival

mere nutidig og mere fleksibel. Vi vil føre højskolen op til nutiden med afsæt i den måde, vi laver festival på, som vi fornyer hvert år.” Og noget tyder altså på, at Roskilde Festival kredser om det, nutidens unge gerne vil være en del af, for selvom højskolen stadig kun er tegninger på et stykke papir, er de første elever allerede skrevet op til højskolens start. Henrik Ramussen mener da også, at Roskilde Festival Højskole kan noget særligt: ”Eleverne får lov at arbejde meget ’hands on’. I løbet af højskoleopholdet vil de udføre en række projekter i tæt samarbejde med huset her, hvor vi udvikler festivalen, og de projekter kan de efterfølgende gå ud og få testet i virkeligheden - også som en del af opholdet - og finde ud af, om det fungerer. Derudover er der ikke før set en højskole med den baggrund og profil som den her og inden for det fællesskab, som Roskilde Festival jo er.”

BLÅ BOG Henrik Rasmussen 60 år Direktør for Roskilde Festival siden 1987 Uddannet cand.merc. fra CBS og arbejdede som revisor i 1970erne og 1980erne.

De første ideer om en højskole i bydelen Musicon i Roskilde spirede allerede i 2005, og siden da har projektet udviklet sig stille og roligt. I 2007 donerede Foreningen Roskilde Festival 4.2 millioner til det forberedende projekt, og i 2010 fastlagde man skolens faglige profil, der blandt andet rummer kulturledelse, journalistik, PR og kommunikation. Nu mangler kun højskoles fysiske rammer, der skal huse 100 elever om året fordelt på et forårs- og efterårshold, og direktøren for Roskilde Festival er ikke i tvivl om, hvad det er, holdet bag festivalen og højskolen kan tilbyde:

”Det bliver ikke en ny school of rock, for vi arrangerer festivalen, vi spiller jo ikke selv musikken. Der findes sportshøjskoler og musikhøjskoler, hvor man dygtiggør sig, men der findes ikke højskoler, der gør det, vi vil. Vi vil lære eleverne de centrale færdigheder, vi har her i huset – lære dem at lave arrangementer, lede frivillige, planlægge, markedsføre og kommunikere. Vi vil lære de unge at stable noget på benene, der efterfølgende kan blive til stor glæde for andre. Det er generelle færdigheder, om det så handler om en musikfestival eller en sportsbegivenhed,” siger han.

ROSKILDE FESTIVAL HØJSKOLE Roskilde Festival Højskole skal ligge på Musicon i umiddelbar forbindelse af Dannmarks Rockmuseum. Højskolens bygninger forventes at stå færdige i 2017, og højskolens første elevhold starter i januar 2018. Det samlede budget for etableringen af højskolen beløber sig til 160 millioner kroner, hvoraf Roskilde Festival har forpligtet sig på at bidrage med 34,5 mio. kr. De øvrige primære bidragsydere er Roskilde Kommune med 53,5 mio., Realdania med 50 mio. og A.P. Møller Fonden med 20 mio. Det er det hollandske arkitektfirma MVRDV der sammen med københavnske COBE arkitekter skal tegne højskolen i og omkring en eksisterende fabrikshal. Højskolen vil fungere som selvejende institution og vil få indtægter gennem lovregulerede statstilskud og skolepenge. Højskolens forstander er Jesper Elkjær-Øland.

Kaster man et blik ud af vinduerne på byggepladsen, er kranerne gået i stå – en velfortjent frokostpause velsagtens. Der er ellers nok at tage fat på, for i november 2014 faldt den endelige finansiering af byggeriet på plads med donationer fra blandt andet Roskilde Kommune, A.P. Møller Fonden, Realdania og Roskilde Festival, og Henrik Ramussen kan nu glæde sig til at følge fremskridtene uden for vinduet dag for dag. Selvom både bygninger og profilen bag højskolen er nye, er højskoleformen jo en gammel traver, så hvorfor vælge den skoleform? ”Vi synes, at højskoletraditionen er god, og derfor vil vi gerne være med til at bygge videre på den. Desuden er et afgrænset højskoleforløb et sted, hvor man lever, ånder og udvikler sig sammen, og det, mener jeg, får fællesskabet til at stå stærkt og kan være med til at udvikle og flytte folk. Hele fællesskabstankegangen passer jo også ind i den måde, vi laver festival på, fordi vi gør det i et stort fællesskab. Det samme gælder den måde, højskolen har defineret medborgerskab og frivillighedskultur på, som jo er en hjørnesten i højskolesystemet. Det arbejder vi også med, og på den måde synes jeg, at der er mange gode synergier,” afslutter Henrik Ramussen. Ved udgangen under det sorte flag skæver jeg igen over mod grus-plænen, hvor skyerne er kapituleret og nu er dejset om på jorden, så man kun kan skimte bygningerne. Men kniber jeg øjnene tæt sammen, kan jeg rent faktisk godt tænke mig til lyden af grinende højskolelever, sangen, energien og alle drømmene, som stedet om få år vil være fyldt af. 

BØGER

# 1 — 2015

Det engagerede blik BOGKRITIK

Hanne Engberg har skrevet om sit højskoleliv, fra Askovs patriarkat til Koldings kollektivisme Anette Wolthers, medlem af bestyrelsen for Højskolehistorisk Forening

anne Engbergs bog dækker 44 års erindringer fra fire højskoler i perioden 1954-98. Hun fortæller om mange forskellige oplevelser fra de enkelte skoler, og om den personlige udvikling hun har gennemgået under sit lange kærlighedsforhold til højskoleverdenen. Samtidig får hun givet et spændende historisk billede af, hvordan højskolernes rolle har ændret sig i samspil med udviklingen i omverdenen og gennem ændringer i sammensætningen af kursisterne. Som 19-årig kommer Hanne Engberg i 1954 til Askov Højskole som højskoleelev på vinterholdet. Askov havde på det tidspunkt 350 elever og 22 lærere samt praktisk personale. Skolen var i de tidlige 1950’ere en uanfægtet patriarkalsk højborg med andægtigt lyttende højskoleelever til forstanderforedragene (uden diskussion bagefter), med inspiration fra tidens førende skønånder, der kom forbi i kortere eller længere tid til særlige undervisningstimer. Det er de kvindelige lærere, der giver varme og intimitet i deres undervisning, og de mere uformelle sammenhænge ved måltiderne og diskussionerne i det lærerhus, man som elev var knyttet til, giver fællesskab. Som søgende ungt menneske blev man anvist den åndelige og ’poetiske’ vej til sit liv gennem tidens digtere, teologer og filosoffer, der for fleres vedkommende var knyttet til tidsskrifterne Heretica og Tidehverv. I de mange ideologiske opgør, der skulle tages efter besættelsestiden og krig, får man det indtryk, at det på Askov Højskole er det poetiske, der præger højskolediskussionerne og ikke så meget det politiske og samfundsmæssige. De samfundsmæssige demokratiske udfordringer og bestræbelser står mere i centrum på Krogerup Højskole, som blev oprettet i 1946 af forstander Hal Koch, der kom med udspil om demokratiet og demokratiske eksperimenter på højskoleområdet. Det var til denne højskole Hanne Engberg kom på højskoleophold i januar 1955 sammen med sin kæreste. Ved ankomsten blev 42 HØJSKOLEBLADET

de inviteret til kaffe hos forstanderen, der indviede dem i, at det var en grundtvigsk medborgerskole, som han ville udvikle. Som konkret bevis for skoledemokratiet havde skolens elever samlet sig samme aften med henblik på at lave undervisningen helt om. På Krogerup kunne man lave tingene om, hvis man ”argumenterede tilstrækkeligt godt for det”. DET TREDJE HØJSKOLELIV

I 1966 bliver forfatteren og hendes nu ægtemand med deres tre børn ansat som lærere på Båring Højskole, der blev oprettet i 1959 og eksisterede indtil 2008. Her er hun i syv år. På Båring Højskole får Hanne Engberg nu som voksen, cand. mag. med erhvervs- og undervisningserfaring fra gymnasiet og mor til tre sønner, sit tredje højskoleliv. Tiden efter 1966 er en anden, skønt tætte forbindelser og ligheder med Askov ligger i Bårings DNA. De udfordringer, som 1960’ernes højskoleelevers anderledes sociale baggrund og uddannelsesfremmethed giver, kan mærkes: ”Eleverne er så forskellige og mange så uvante med at udtrykke noget som helst, at det er noget af et hestearbejde at undervise.(…) Dansk er heller ikke nemt med sammensætningen af tavse husassistenter og et par fallerede gymnasiedrenge med komplekser, de slår ud i retning af kværulanteri. Ingen har egentlig i skolen lært at læse en tekst og se hvad der står.” (side 50). Ungdommen i tiden får opfordringer til få en uddannelse, der gives resocialisering og revalidering i langt højere grad end tidligere. De store årgange i al deres mangfoldighed myldrer ind på alle uddannelsesinstitutioner også på højskolen. Og de ’kværulerer’ – dvs. de har fået inspiration fra den store trend i tiden, hvor man som ung ikke bare stillede sig tilfreds med tingenes tilstand. En tid havde Båring en flirt med Tvindpædagogikken, der bragte skolen mere ud til lokalsamfundet i form af praktiske projekter. Dette opbrud i det ’poetiske’ og et nyt syn på højskolepædagogikken banede vejen for Hanne Engberg til den nyoprettede Kolding Højskole, hvor hun bliver ansat i 1973. Denne højskole fik sin start efter en dramatisk konflikt på Askov Højskole, hvor otte lærere forlod stedet for at arbejde for en ny skole med andre organisatoriske og pædagogiske principper. Resultatet blev en skole med et gennemført demokratisk system på alle niveauer, mens forstanderposten gik på skift, og et dagligliv for kursisterne i et kursisthus, der var klasselokale for deres store gennemgående fag og kollektiv for 8 kursister og

”Eleverne er så forskellige og mange så uvante med at udtrykke noget som helst, at det er noget af et hestearbejde at undervise.(…) Ingen har egentlig i skolen lært at læse en tekst og se hvad der står.” Uddrag fra Mit højskoleliv medbragte børn. Der var ikke ansat praktisk personale til den daglige drift, så kursisterne skulle selv lave mad, gøre rent og vedligeholde skolen som en obligatorisk del af deres ophold. Kurser i byggeri og håndværk var rammen om at bygge nye bygninger til skolen, der stort set havde byggerier i gang i hele sin levetid. Hanne Engberg er 41 år, da hun forlader sin stilling på Kolding Højskole i 1976. Det er en bog om Hanne Engbergs højskoleliv kronologisk fortalt. Samtidig er det også en fortælling med tilbageskuende erindringer, som på fortræffelig vis bidrager til kortlægningen og forståelsen af en udvikling i højskoleverdenen set gennem et engageret højskolemenneskes livserindringer.  Hanne Engberg Mit højskoleliv Poul Kristensens Forlag 2014 168 sider kr. 178,-

Bogkort LÆRINGENS BIOLOGI - OG UNDERVISNING DER VIRKER AF KAJ SMEDEMARK. Klim 2014 ......................................................................................................................... Undervisning der virker er ikke generaliserbar på tværs af tid og sted – fordi noget virker her, er det ikke givet, at det virker der, og fordi noget virkede før eller virker nu, er det ikke sikkert, at det virker fremover. Den fundne viden om virkningsfuld undervisning har begrænset gyldighed, den er både relativ og midlertidig. Ny bog med konkrete anbefalinger til virkningsfuld undervisning fra tidligere højskolelærer og -forstander Kaj Smedemark. ......................................................................................................................... ANGSTEN FOR OPDRAGELSE AF PER BJØRN FOROS OG ARNE JOHAN VETLESEN. Klim 2014 ......................................................................................................................... Børn og unge, der er på vej til at blive voksne, har behov for at opleve frihed, men de har også brug for afklarede forventninger og støtte. Men den eksisterer ikke. Der er blevet for meget individuel frihed og for lidt mulighed for at læne sig op ad forældre og lærere, der har levet længere og har mere erfaring. Det handler om at få nogle målestokke. Det hævder de norske forfattere til denne bog om angsten for opdragelse.

DET SKAL DU LÆSE Lars Mogensen, underviser i Basketball, Idræts Akademi, Krop og Massage og Personlig Udvikling på Gerlev Idrætshøjskole MALCOLM GLADWELL: BLINK

Jeg vil anbefale mine højskolekollegaer at læse Malcolm Gladwell: Blink – styrken ved at tænke uden at tænke. Blink giver et indblik i, hvordan vi både bevidst og ubevidst lynhurtigt forholder os til mennesker, situationer og handlinger. Bogen viser både, hvor stærk vores intuition og umiddelbare opfattelse af noget kan være, og samtidigt hvor nemt vi kan risikere at tage fejl, når vi stoler for meget på samme. Derfor synes jeg, at Blink er spændende læsning for alle, der arbejder et sted, hvor man hurtigt skal forholde sig personligt til mange mennesker med forskellige kulturelle baggrunde – eller blot skal forholde sig til mange forskellige mennesker.

NAVNE

# 1 — 2015

LÆRERPORTRÆT

Det føles ikke som et arbejde LÆRERPORTRÆT

Bodil Knutz havde aldrig overvejet at arbejde på en højskole, før hun fik en opfordring. 10 statements fra læreren på Engelsholm Fortalt til Julie Meldgaard Smidt

1. JEG LANDEDE I DETTE JOB, DA

jeg blev spurgt, om jeg var interesseret i at arbejde på den mest kreative arbejdsplads i Jylland i et barselsvikariat. Det kunne jeg jo ikke sige nej til. Desuden havde jeg netop sagt mit gamle job op, så det kom som sendt fra himlen. Jeg havde aldrig tidligere overvejet, at jeg skulle arbejde på en højskole, og jeg har aldrig selv været på højskole, så jeg vidste ikke særlig meget om det. 2. HØJSKOLEN ADSKILLER SIG FRA MINE TIDLIGERE JOBS DA

det ikke føles som et arbejde, men som noget, man har rigtig meget lyst til. Jeg har arbejdet fem år i ungdomsskolen med meget hårdt belastede unge, og det har også været enormt spændende, men det er helt nyt at arbejde med unge, der er så motiverede for at lære og udvikle sig, fordi de selv har valgt, at de vil være her på højskolen. 44 HØJSKOLEBLADET

3. MIN BEDSTE OPLEVELSE SOM HØJSKOLELÆRER VAR

da jeg begyndte at få feedback fra eleverne. Jeg har selv udviklet det fag, jeg underviser i – ”Kreativ Personlighed”, efter at have været vejleder for designstuderende, hvor jeg havde lagt mærke til, at der var en del problematikker, der ikke var nogle, der talte med de her kreative unge om. Men jeg var ret usikker på, hvordan eleverne på højskolen ville modtage det nye fag, så det betød rigtig meget, at de gav udtryk for, hvor meget det havde betydet for dem. 4. KREATIV PERSONLIGHED ER ET FAG, DER

arbejder med elevernes forståelse af sig selv og deres kreativitet, og hvordan kreativiteten fungerer, for det er jo meget forskeligt fra person til person. Jeg tror på, at jo bedre man kender sig selv og er fortrolig med de mange sider, man har, jo stærkere

Jeg har lidt svært ved at leve af det og er gået meget ned i løn i forhold til, hvad jeg har været vant til. Men glæden ved jobbet gør det (næsten) op.

bliver det kreative udtryk, og jo stærkere bliver ens selvværd og styrke til at virkeliggøre de ting, man gerne vil.

NAVNE MED SMÅT

5. JEG FÅR DE BEDSTE IDEER, NÅR

jeg kører bil, deler mine ideer med andre, eller når jeg mediterer. Der kommer en hel masse frem, når man sætter sig ned og vender blikket indad. 6. DET BEDSTE VED MIT JOB ER,

at det er alsidigt, og at jeg har de bedste kollegaer, man kan ønske sig. Hver gang jeg kører på arbejde, glæder jeg mig til at være sammen med de unge mennesker, der går på højskolen. 7. DET VÆRSTE VED MIT JOB ER

lønnen. Jeg har lidt svært ved at leve af det og er gået meget ned i løn i forhold til, hvad jeg har været vant til. Men glæden ved jobbet gør det (næsten) op. 8. HØJSKOLELEVERNE ER UDFORDREDE AF

usikkerhed om fremtiden. Presset på dem om, at de skal gøre det hele så godt og skal hurtigt igennem systemet, er stort. Især pigerne er mærket af det. Derfor er temaet perfektionisme et tema, der bliver talt om og arbejdet med i mit fag. Desuden kan vores elever også være i tvivl, om de skal vælge den trygge vej, hvor de kan tjene penge, eller den usikre kunstneriske vej, som deres hjerte banker for, og det valg kan være forbundet med meget angst og usikkerhed.

NY LEDER TIL SOUNDHOUSE Brandbjerg Højskoles musiklinjesatsning, Soundhouse, har fået ny leder. Efter nytår startede Eyvind Guldbrandsen og overtog dermed posten efter Henrik Hartvig. Eyvind Guldbrandsen har en diplomeksamen i klassisk komposition fra konservatoriet og har tidligere undervist på den elektroniske musiklinje på Ærø Højskole samt Ryslinge og Engelsholm Højskole. Han har fungeret som vejleder på Brandbjerg Højskoles efterårshold i 2014.

9. MIN GRUNDINDSTILLING TIL LIVET ER

at man ikke altid kan styre det, og at livet en stor del af tiden gør, hvad det selv vil. Man er nødt til bare at overgive sig. Det har jeg oplevet rigtig meget. 10. JEG KAN GODT LIDE AT ARBEJDE MED UNGE MENNESKER, FORDI

de stadig har bevaret et frisk syn på livet og stadig ikke er proppet i en kasse og har tilpasset sig samfundets krav. Vi har haft et foredrag på Engelsholm med Martin Bigum, som beskrev det på den måde, at de er som firben, der endnu ikke har tabt halen. 

BLÅ BOG Bodil Knutz, 48 år lærer på Engelsholm Højskole Uddannelse: Beklædningsdesigner, billedkunstlærer, kunstterapeut og meditationsinstruktør Underviser i: Studiekredsen Kreativitet og Psyke. Tidligere jobs: DM I design - Designskolen, Ungdomsskolen Kolding, børnekulturhuset ’Nicolai for børn’ og tøjdesigner Privat: Skilt, Tre sønner på 20, 18 og 15 Bopæl: Sdr. Bjert ved Kolding Fritidsinteresser: Yoga, meditation, maleri, tegning og musik

IDRÆTSLÆRER TIL NORDJYLLAND Fra 1. januar har Nordjyllands Idrætshøjskole udvidet lærerteamet med en ekstra forstærkning i form af lærer Søren Albertsen. De sidste syv år har han været ansat på Gl. Lindholmskole i Nørresundby, men træder nu ind i højskoleverdenen, hvor han vil undervise i alt fra boldspil og styrketræning til sundhedsfag. 80 ÅR 12. december fyldte foredragsholder og forhenværende højskolelærer Lars Thorkild Bjørn 80 år. Han er vokset ud af en grundtvigsk fortælletradition, har gået i den grundtvigske friskole i Dalby ved Kerteminde, studeret på Den Frie Lærerskole i Ollerup og har været højskolelærer i både Norge og Danmark.

FFD NYT

# 1 — 2015

FORMANDENS KLUMME

Lad os tale folk op FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

er en af de titler, vi i Danmark gennem de senere år har kunnet bryste os af. Forskellige analyser har forsøgt at kortlægge årsagen til dette misundelsesværdige fænomen, og mange peger på, at et væsentligt grundlag under denne imponerende nationale sindstilstand er den grundlæggende tillid, vi danskere har til hinanden. VERDENS LYKKELIGSTE FOLK

der siger, at de ikke vil? - være nyttige, myndige, ansvarlige og bidragende? Hvor opstår behovet for at italesætte disse krav, som krav de pågældende befolkningsgrupper ikke har intentioner om at ville leve op til? Hvad sker der med selvopfattelsen hos dem, der oplever antydninger af at være dovne, uvillige og selviske? Og er der et alternativ? MEN HVEM ER DET,

PÅ HØJSKOLERNE VED VI, at når vi møder

mennesker med tiltro og positive forventninger, så gør de deres bedste for at vise sig værdige til vores forventninger. Det skaber motivation og myndighed hos mennesker. Det giver os ikke megen magt, men det virker.

I DISSE ÅR er vi som samfund meget opta-

gede af at bevare de goder, vi har. En stigende globalisering får os til at sammenligne kompetencer, økonomisk formåen og konkurrenceevne. Vi konstaterer slukøret, at 9.z ikke kunne vinde mod Kina og ser på de ting, der får andre nationer til at lykkes, efter inspiration.

hvad der er mest ærgerligt? At så mange politikere vælger at udvise handlekraft og mod ved at udvise mistillid og tale borgere ned? Eller at de tror, at vi som borgere og vælgere efterspørger det? JEG KAN IKKE HELT AFGØRE,

Jeg kan ikke helt afgøre, hvad der er mest ærgerligt? At så mange politikere vælger at udvise handlekraft og mod ved at udvise mistillid og at tale borgere ned? Eller at de tror, at vi som borgere og vælgere efterspørger det?

valgte at bruge sin taletid på årets sidste dag i 2014 med en appel mod præcis denne tendens. Jeg tilslutter mig det royale råbekor: lad os tale folk op og ikke ned i 2015.  LANDETS DRONNING

og sætningen: ”vi må kunne kræve at…” er mange politikeres indledning, når de over hele det politiske spektrum håndfast formulerer, hvad forskellige befolkningsgrupper bør bidrage med: flygtninge, folkeskolelærere, unge… PRESSET KRÆVER HANDLING,

KURSER 22. JANUAR Kursusdag for viceforstandere, souschefer, mv. Højskolernes Hus ............................................................................. 30.-31. JANUAR Bestyrelseskursus 2015 Vartov ............................................................................. 3.-4. FEBRUAR OG 3. MARTS Vejlederkursus om vejledning i fællesskaber og gruppevejledning Brandbjerg Højskole

46 HØJSKOLEBLADET

12.-13. MARTS Kursus for kunstlærere Engelsholm Højskole .............................................................................

21.-22. MAJ Spil til fællessang Den Rytmiske Højskole .............................................................................

19.-20. MARTS Informationsseminar Sted følger .............................................................................

28.-29. MAJ Generalforsamling og årsmøde 2015 Nørgaards Højskole .............................................................................

15.-16. APRIL Nordisk Folkehøjskoleråds Vårkonference Nordiska Folkhögskolan i Kungälv

5 MODULER I 2015/16 Højskolepædagogiskuddannelse HPU 2015 ............................................................................. MERE PÅ WWW.FFD.DK

DEBAT MED CLEMENT KJERSGAARD

Højskolebladet LIVE byder på en kop kaffe, og der er gratis entré. Deltagelse kræver bindende tilmelding på redaktion@hojskolebladet.dk. Der er et begrænset antal pladser. Vi ses! Onsdag den 11. februar kl. 16.30 i Højskolernes Hus

højskolebladet live

- om engagement, viden og hvorfor der ingen tid er at spilde

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K

DANMARKS MEST SOLGTE BOG I NYT FORMAT:

HØJSKOLESANGBOGEN SOM APP - så har du altid sang, node og melodi ved hånden. Du kan læse baggrundshistorien om alle sangene, slå op i registre og lave din egen favorit-liste. Hent de populære højskolesange til iPhone, iPad og Android i App Store. Pris: Gratis app med 10 gratis prøvesange. Kr. 149,- for hele sangbogen