Højskolebladet #2 2016

2016

højskolebladet

#2

siden 1876

”

Jeg havde glædet mig til den tid, som jeg står i nu.

Men nu, hvor jeg er i 20'erne, så er det svært.

PORTRÆT AF HØJSKOLEELEVEN

M I C H E L L E­­­­

_________________________________________

DEN NYE MENNESKETYPE ER

ROBUST ­­­­­­­­­­­­­__________________________________________

BYEN DER MANGLEDE ET MØDESTED ELEVER FRA JYDERUP HØJSKOLE BAG SOCIOØKONOMISK CAFÉ

Gave

ko r t t

il højs

koler

ne

Giv et gavekort til en oplevelse, der aldrig bliver glemt Du kan glæde en ven eller et familiemedlem med et gavekort til et højskolekursus.

Udstedes på beløb fra 100 kr.

Bestil via www.hojskolerne.dk/gavekort eller ring 33 36 40 40

INDHOLD

INDHOLD

TENDENS DET NYE BUZZWORD

# 2 — 2016

______________________________

04 LEDER

______________________________

05 LIDT AF HVERT

______________________________

06 TENDENS

ROBUSTHED ER IN ______________________________

12 UNDERSØGER

ROBUST

CHRISTEN KOLD I 200 ÅR ______________________________

14 INFOGRAFIK

06

FLYGTNINGE PÅ HØJSKOLE ______________________________

16 HØJSKOLEN KORT

______________________________

18 PORTRÆT

PORTRÆT AF EN HØJSKOLEELEV

26 HØJSKOLELIV

”Jeg er helt klart fra en generation, hvor vi er vildt bange for at gå glip af noget. Vi vil ikke binde os, for vi vil ikke såres, og vi synes, det er svært at vælge.” s.18

HØJSKOLEELEV MICHELLE JØRGENSEN ______________________________

______________________________

28 BILLEDLIGT

ABSTRAKTION OG SNAPSHOT ______________________________

32 PÅ SPIDSEN

FLYGTNINGE ER

ALLETIDERS MULIGHED ______________________________

34

KRONIK

er

rd

e

Lig

14

.

ca

0 25 e nu

å ep ing k r gtn fly anma iD

ole jsk

36

hø

TAG HØJSKOLEN MED DIG,

NÅR DU GÅR ______________________________

36 REPORTAGEN 42 BØGER

______________________________

______________________________

44 NAVNE

INFOGRAFIK:

46 FFD NYT

FLYGTNINGE PÅ HØJSKOLE

______________________________

______________________________

REPORTAGE: BYEN DER MANGLEDE ET MØDESTED

3

VELKOMMEN

# 2 — 2016

LEDER

Hvornår har du sidst tjekket din robusthed?

Andreas Harbsmeier Redaktør

D

en ene undersøgelse efter den anden viser, at mange unge bliver mere og mere stressede. De er pressede af samfundets krav om, at de skal blive en succes og få den rigtige uddannelse på normeret tid. Om at få et interessant arbejde og de rigtige venner og det gode netværk.

Men de er mest pressede af deres forventninger til sig selv og angsten for ikke at slå til. Svarene på det, der efterhånden ligner en epidemi, leveres blandt andet af selvhjælpsindustrien. Den tilbyder ikke løsninger for samfundet som helhed, men leverer individuelle værktøjer, der skal gøre den enkelte bedre i stand til at håndtere nogle livsvilkår, der i stigende grad bliver oplevet som ganske barske.

Robusthed er det nye buzzword, der florerer inden for det felt.

Skal man kunne klare sig på uddannelsen og på arbejdsmarkedet, vil man før eller siden blive stresset, presset og møde modstand og lide nederlag. Derfor er det vigtigt, at man er robust og ikke lader sig slå ud – eller i hvert fald rejser sig igen.

Det mest påfaldende er dog, at der findes forbavsende få bud på, hvordan samfundet som helhed skal håndtere det pres, som mange unge både oplever og går ned på. Det er muligt, at presset på de unge er en naturlig konsekvens af, at den omsorgsfulde velfærdsstat, de unge er et produkt af, er en historisk parentes, vi så småt er på vej ud af. Og det kræver tilvænning. Men uanset årsagen og analysen er det et problem, vi kollektivt bliver nødt til at håndtere.

KOLOFON #2/marts 2016. 141. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Andreas Harbsmeier (ansv. redaktør) Tlf. 3336 4047 Julie Melgaard Smidt (journalist) redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk facebook.com/hojskolebladet twitter: @hojskolebladet REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste. Deadline 3 uger før udgivelsesdato.

SKRIBENTER I DETTE NUMMER Ea Ørum Julie Melgaard Smith Andreas Harbsmeier ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG AC-AMS Media Aps / Tlf. 2172 5939 www.ac-amsmedia.dk LAYOUT/TRYK Katrine Dahlerup, FFD/ Dystan & Rosenberg FORSIDE Klaus Holsting

Det er muligt, at presset på de unge er en naturlig konsekvens af, at den omsorgsfulde velfærdsstat, de unge er et produkt af, er en historisk parentes, vi så småt er på vej ud af.

4 HØJSKOLEBLADET

UDGIVELSESPLAN 2016 #3: 29. april #4: 16. juni #5: 11. august #6: 15. september #7: 20. oktober #8: 1. december ISSN: 0018-3334

HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

MEST LÆSTE

HADEORDET FLYGTNINGEKRISE Jeg hader brugen af ordet "flygtningekrise’"i den danske debat. At omtale situationen som en krise er en egoistisk vinkling, som tager fokus væk fra den egentlige krise. Jeg hader, at alt skal handle om os, og jeg hader, hvordan vi ved at bruge ordet

VIDSTE DU AT Rødding Højskole i 2016 har

205 offentlige arrangementer

"krise" retfærdiggør stramninger på flygtningeområdet.

AF IDA HINDBO, BESTYRELSESMEDLEM HOS GRUNDTVIGS ELEVER

1

BLIV DANSK PÅ HØJSKOLE Stort set alle højskoler er ivrige efter at give plads til flygtninge, men der hersker ikke enighed om, hvad højskolernes opgave så er.

2

TIL KAMP MOD FOLKESKOLENS AFVIKLING Anmeldelse: Peter Kemp i opgør med ånden bag folkeskolereformen. Han har skrevet en lidenskabelig bog, der er lille af omfang, men stor af emne, mener Egon Clausen.

Jeg så op til eleverne, og jeg syntes, det var fantastisk at forsvinde ind i et univers af røgelsespinde og Janis Joplins musik.

UFFE ELBÆK OM AT VOKSE OP PÅ EN HØJSKOLE. I KRISTELIGT DAGBLAD.

ANEKDOTEN I 2016 er det 200 året for Christen Kolds fødsel. Kold var en selvsikker og selvironisk mand. ”Jeg har altid været vis i min sag, også når jeg tog fejl,” sagde han om sig selv. Da han engang blev spurgt af en elev, hvad det egentlig var, han ville med sin højskole, svarede Kold ved at spørge: ”Hvad er det, du har i vestelommen?”. ”Et lommeur, der kan trækkes op,” svarede eleven.

MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

”Det er det, jeg vil,” sagde Kold, ”trække jer op, så I aldrig går i stå.”

FORTALT AF FORHENVÆRENDE HØJSKOLEFORSTANDER KJELD KRARUP

3

INGEN DÆKNING Debatindlæg: Mennesker på min egen alder flygter fra ødelagte hjem, og verden bør nok reddes fra et eller andet, men min iPhone har ingen dækning lige nu, så jeg kan ikke gøre noget, og der kan ikke skabes forbindelse.

4

HVORDAN BLIVER JEG EN GOD HØJSKOLELÆRER? De biologiske forudsætninger for læring og undervisning understøtter de frie skolers pædagogik i modsætning til, hvad man almindeligvis tror i pædagogiske kredse. Sådan lyder det fra biolog og tidligere højskoleforstander Kaj Smedemark, der her giver 7 bud på, hvordan man bliver en god højskolelærer.

5

LÆRERE, FOREN JER! Moderniseringsstyrelsen vil fjerne den øvre grænse for højskolelærernes undervisningstid. Det har skabt momentum for Højskolernes Lærerforening, der har nedsat en bestyrelse.

5

ROB TID TIL AF VÆRE

6 HØJSKOLEBLADET

BUST TENDENS

En ny mennesketype er blevet til: Det robuste menneske. Det rejser sig igen, n책r det falder. Det tilpasser sig efter vilk책rerne. Og det er i stand til at overkomme store og konstante forandringer p책 arbejdsmarkedet og privat.

Af Andreas Harbsmeier

7

TENDENS

# 2 — 2016

TID TIL AF VÆRE ROBUST

V

erden omkring dig forandrer sig hele tiden. Der er konstant nye udfordringer, du skal forholde dig til. Det, som var et problem i går, er afløst af et nyt problem i dag. Og du skal følge med – ellers går det galt. Det er ikke et spørgsmål om du knækker, men et spørgsmål om, hvornår du knækker. Når det sker, skal du være klar. Klar til at rejse dig igen. Klar til nye udfordringer. For at gøre det, skal du være robust.

Det kræver arbejdsmarkedet nemlig. En undersøgelse fra Ugebrevet A4 tidligere i år viste, at arbejdsgivere i stigende grad efterspørger robuste medarbejdere. Robusthed er det nye buzzword.

Robust eller ”resilient” betyder sådan cirka modstandsdygtig.

Den latinske betegnelse resilio kan oversættes med noget i stil med ”jeg springer tilbage.” Altså ”jeg svær at vælte”. Begrebet blev først gang anvendt tilbage i 50’erne i studiet af børn, der trods ekstremt dårlige livsbetingelser alligevel klarede sig overraskende godt.

Sidenhen er det blevet taget op af læger, psykologer og coaches – stærkest inden for de senere år. Ideen er her, at robusthed ikke blot er noget, som er nogle mennesker givet og andre ikke. Men at man gennem forskellige metoder kan udvikle robusthed og dermed bedre være i stand til at håndtere en omskiftelig verden.

EN NYT DANNELSESIDEAL

Robusthed er ved at etablere sig som em ny form for dannelsesideal, som går igen i meget selvhjælpslitteratur, særligt i den engelsksprogede verden. Den britiske konsulent Liggy Web er en af de forfattere, hvis bøger på området sælger rigtig godt.

I sin bog Resilience: How to Cope When Everything Around You Keeps Changing opfordrer hun sine læsere til at smile til verden, og bogen er fyldt med gode råd om at tro på og træne sig selv såvel mentalt som fysisk. Nogle af hendes nøglesætninger lyder: ”En positiv attitude vil hjælpe dig til hurtigere at komme videre efter modstand”, ”du er din egen ultimative redning” og ”din evne til tilpasning er essentiel for din overlevelse”.

Selv om der endnu ikke er megen dansksproget litteratur på området, har tendensen også godt fat i det danske arbejdsmarked.

På Center for Mental Robusthed i Danmark arbejder man med private virksomheder og offentlige institutioner og leverer ydelser inden for mental robusthed, trivsel, arbejdsglæde og forebyggelse af stress. Her oplever man en stor efterspørgsel på kurser og forløb, der skal øge medarbejdernes robusthed.

Man har blandt andet gennemført et pilotprojekt i Forsvaret med fokus på forebyggelse af kampstress og mistrivsel hos udsendte soldater. Centeret udviklede et ”mental robusthedstræningsprogram," som 130 kampsoldater fra Livgarden gennemførte, inden de blev udsendt til Afghanistan. Soldaterne fik metoder og redskaber til at optræne deres mentale robusthed, så de bedre kunne håndtere de udfordringer, de mødte som udsendte i en krigszone. Og det virkede.

Selv om det danske arbejdsmarked ikke er en krigszone, er metoderne de samme, når centeret rådgiver danske arbejdspladser.

PERMANENT UNDTAGELSESTILSTAND

Ifølge Eva Hertz, der er psykolog og direktør i Center for Mental Robusthed, har man ramt et stort behov.

8 HØJSKOLEBLADET

Folk har altid fået tvillinger og købt hus, men ikke samtidig med at de er i et arbejdsliv, hvor det ikke er muligt at have en off-day. Der er så stor kompleksitet og forandringshastighed, at det sætter os i en konstant undtagelsestilstand.

Eva Hertz, direktør i Center for Mental Robusthed

”Robusthed er i den grad blevet et buzzword, og der er langt større efterspørgsel fra virksomhedernes side på at få trænet medarbejdernes mentale robusthed. Vi får mange henvendelser hver eneste uge fra virksomheder, der enten allerede arbejder med det, eller ønsker at arbejde med det,” siger hun til Ugebrevet A4 ”Der er tre gange så mange arbejdsrelaterede stressorer som privatlivsrelaterede. Det ved vi fra en stor undersøgelse. Men når folk bliver sygemeldte, så siger arbejdspladsen: det er også fordi, hun har fået tvillinger, og de har købt nyt hus. Og det kan godt være, at tvillingerne bliver dråben i forhold til et meget anstrengt arbejdsliv. Men folk har altid fået tvillinger og købt nyt hus, men ikke samtidig med at de er i et arbejdsliv, hvor det ikke er muligt at have en off-day. Der er så stor kompleksitet og forandringshastighed, at det sætter os i en konstant undtagelsestilstand,” lyder Eva Hertz' diagnose.

”Modstandsdygtige mennesker har fundet et system til at galvanisere sig selv og tackle problemer med omtanke, grundigt og energisk.”

Karen Reivich og Andrew Shatté, "resilienstrænere"

EN NY MENNESKETYPE

Den konstante undtagelsestilstand fordrer en ny mennesketype.

Liggy Web beskriver den nye mennesketype sin bog: ”Resiliente individer er bedre til at udnytte deres evner på en sådan måde, at de kan håndtere og overvinde voldsomme tilbageslag og udfordringer som fx sygdom, tab af arbejde, økonomiske problemer, ødelagte parforhold eller sågar naturkatastrofer.”

Selv om de fleste nok gerne ville være sådant et menneske, møder ideen om den nye mennesketype kritik. Selvhjælpsbølgen og de gode råd appellerer nemlig ifølge profilerede konkurrencestatskritikere som psykologerne Svend Brinkmann og Eva Secher Mathiasen udelukkende til individet og til en privatisering af at løse de udfordringer, vi møder på arbejdet og i privatlivet.

En rapport om mental sundhed og højskoleophold, udarbejdet af Aarhus Universitet for nogle år siden, som vi også refererede her i bladet viste, at også unge på at højskoleophold oplevede, at de blev mere robuste af at gå på højskole. Et højskoleophold er ganske enkelt godt for den mentale sundhed. Men her er det ikke en form for individuel selvoptimering, men en robusthed, der skabes i kraft af fællesskabet.

Tanken er imidlertid grundlæggende den samme. Den tager fat om individet for at gøre det bedre i stand til at håndtere fundamental urimelige vilkår. Med andre ord: Hvordan bidrager højskolen til at skabe individer, der kan klare sig på trods af nederlag og dårlige forudsætninger?

UMULIGGØR KRITIK

Sociologen Rasmus Willig hører også til dem, der ikke har meget til overs for den tendens, den stigende interesse for robusthed er udtryk for. Han har pløjet en stor mængde litteratur om resiliens igennem, det meste inden for selvhjælpsområdet.

Han beskriver den nye menneske type ud fra litteraturen og citerer i den forbindelse i en artikel til bladet Ræson The Resilience Factor af Karen Reivich og Andrew Shatté, der skriver: ”Modstandsdygtige mennesker har fundet et system – og det er en system – til at galvanisere sig selv og tackle problemer med omtanke, grundigt og energisk. Ligesom alle andre gribes resiliente mennesker af angst og tvivl, men de har lært ikke at lade sig overvælde af angst og tvivl.”

Willig ser hele forestillingen om det resiliente menneske som en ”naturlig” forlængelse af konkurrencestaten: ”Det er konkurrencesoldaternes attitude, der bearbejdes til den endelig totale konkurrence mellem individer og stater.

Herved forsvinder de strukturelle årsager til kriserne, og muligheder for at handle politisk forsvinder. Resultatet er apokalyptisk, for den eneste mulige reaktion på klimakrisen og på den neoliberale ideologi, som har bidraget til den, bliver altså til at acceptere begge del som vilkår, der ikke står til at ændre.”

Grundlæggende handler det om, at mennesker, hvis de skal klare sig, ikke sætter spørgsmålstegn ved de vilkår, der er det givet, men at de giver sig selv de bedste forudsætninger for at håndtere omstændighederne. Der er, ifølge Rasmus Willig, på den måde et religiøst element i tanken om robusthed: ”Den resiliente attitude låner en stor del af sin argumentation fra den positive attitude, der udspringer af positiv psykologi. I lighed med litteraturen om resiliens trækker positiv psykologi på religiøse oplevelser, og det er også her, man finder ideen om at acceptere livets vilkår som noget, der befinder sig hinsides individet.

9

TENDENS

# 2 — 2016

TID TIL AF VÆRE ROBUST

Det individ, som enten er religiøst eller spirituelt, accepterer ifølge denne litteratur nemlig lettere det ’faktum’, at det ikke kan ændre sin politiske skæbne, men blot forberede sig i håbet om at klare sig,” således Willig.

Problemet er ifølge Willig så, at det umuliggør kritik af de strukturer, som individet skal udvikling modstandsdygtighed over for. I litteraturen på området er der en påfaldende mangel på ”Det politiske individ glimrer ved sit fravær. I stedet er der hovedsageligt tale om individuelle ’neutrale teknikker’ til udvikling af en robust og resilient attitude, der kan håndtere udefrakommende forandringer og vilkår. Hverken ydre, strukturelle eller indre, individuelle politiske fordringer inddrages i udviklingen af det resiliente individ. Det resulterer i et afpolitiseret individ, der kun kan underkaste sig både aktuelle og fremtidige dominans- og magtforhold.”

Det robuste menneske er givetvis kommet for at blive. Spørgsmålet er så bare, hvad det betyder for samfundet. 

”Det politiske individ glimrer ved sit fravær. I stedet er der hovedsageligt tale om individuelle neutrale teknikker.”

Sociolog Rasmus Willig

Konferencekoordinator mm

VARTOV I KØBENHAVN Grundtvigsk Forum tilbyder en alsidig stilling med et stort ansvar i et højskole-inspireret miljø og i en kulturinstitution med en lang historie.

Ansøgningsfrist den 11. april 2016. Læs mere på www.grundtvig.dk

Vartov et kulturelt kraftcenter lige ved Rådhuspladsen, der lever 24 timer i døgnet. Vi har knap 10.000 m2 under tag i en fredet bygning fra 1700-tallet, som i dag huser erhvervslejemål, børneinstitutioner, en konferenceafdeling, et kollegium og mange forskellige institutter og NGO’er.

Vartov er ejet af ‘Grundtvigsk Forum’, et landsdækkende netværk af kredse og enkeltmedlemmer, hvis formål det er at sætte Grundtvigs tanker i spil i nutiden. Der er ca. 200 arbejdspladser i Vartov, hvoraf Grundtvigsk Forum har 12. Se mere på www.grundtvig.dk eller www.vartov.dk

10 HØJSKOLEBLADET

Driftsansvar • Fri support • Fast pris

Vi tager os af IT Så kan I lave skole...

Tlf: 4358 4575

11

UNDERSØGER

# 2 — 2016

CHRISTEN HVEM?

Christen hvem?

HØJSKOLERNES SANDE GRUNDLÆGGER FYLDER 200 ÅR, MEN FESTEN UDEBLIVER

HØJSKOLEBLADET UNDERSØGER

Christen Kold var en temmelig mærkelig mand, som gav højskolen den form, den i vidt omfang stadig har i dag.

Men de fleste er alligevel temmelig ligeglade med manden, der i år ville være fyldt 200 år.

Af Andreas Harbsmeier

C

hristen hvem? De fleste vil nok pege på Grundtvig, når der skal sættes navn på, hvem der er højskolens grundlægger. Men hvorfor ikke Christen Mikkelsen Kold? Havde han ikke mindst lige så meget at skulle have sagt? Ikke meget tyder på det her i 200-året for hans fødsel. Bortset fra et større anlagt jubilæumsarrangement på Ryslinge Højskole skal man kigge langt efter festligheder.

For nogle år tilbage lavede vi på Højskolebladet en rundspørge blandt alle højskolers forstandere om hvilke tænkere, de mente havde haft størst indflydelse på deres virke. Grundtvig havnede ikke overraskende på en suveræn førsteplads. Christen Kold klarede det end ikke ind i top 10. Nu kan man selvfølgelig diskutere, om Kold var en ”tænker”, men det var alligevel påfaldende, at han slet var med.

Særlig når der er bred enighed blandt historikere om, at netop Kold, langt mere end nogen anden, var manden, der formede højskolens praksis. ”Folkehøjskolen har en far. Det er N.F.S. Grundtvig. Og en mor, det er Christen Kold. Og hvorfor skal en mor ofte stå i skyggen af en far?” spørger Lars Thorkild Bjørn retorisk. Han er tidligere højskolelærer og har gennem de sidste godt 30 år holdt over 1.000 foredrag om Grundtvig, men "kun" 200 om Christen Kold.

I foredragene om Kold fortæller Lars Thorkild Bjørn historien om en mand, der byggede tre højskoler og var direkte involveret i opstarten af omkring 100 friskoler. Det er også historien om en mand, der ikke passede ind i det etablerede skolesystem og drog

12 HØJSKOLEBLADET

til Tyrkiet som missionær for nogle år senere at spadsere hele vejen tilbage til Danmark med en lille kærre.

Og det er historien om en mand, der mente, at skolen skulle være forkyndende, og han gik ind for vækkelsestanker, der vil være de fleste fremmede i dag. ”Først oplive, så oplyse” lyder hans måske mest berømte citat. Han ville etablere en højskole, der ikke var akademisk, men netop folkelig i egentlig forstand. Han var almuens mand og stemme.

HØJSKOLENS PRAKSIS

Når højskoleelever i dag skal beskrive deres højskoleophold, er det ofte det sociale, de fremhæver. Og i mindre grad undervisningen.

Og det er i virkeligheden arven fra Kold, der skinner igennem her. ”Kolds store fortjeneste inden for højskolerne var at gøre skolerne til et slags hjem, hvor det sociale betød lige så meget som det oplysningsmæssige,” forklarer forfatter Hanne Engberg, tidligere højskolelærer på højskolerne i Askov, Kolding og Båring. Hun skrev tilbage i 80'erne bogen Historien om Christen Kold, men tror ikke på, at det kan lade sig gøre for alvor at genoplive Kold i dag.

Hun kunne dog godt se en pointe i at markere hans fødselsdag lidt stærkere. ”Debatten mellem Grundtvig og Kold har ikke været levende siden begyndelsen af 60erne, og jeg tror heller ikke, at den kan genoplives. Men derfor kan man jo godt påskønne en pionér som Kold. Vi har meget fra ham, og det skal vi holde fast i. Arven fra Kold bliver efterlevet på højskolen i dag, man ved bare ikke, hvor den kommer fra. Der er en tradition, man skal vide lidt om.” ”Hans betydning var blandt andet, at han gjorde højskoleforedrag personlige. I hans tilfælde lidt noget vrøvl. Men bidraget var, at det blev en personlig tale i stedet for et foredrag. Kold kan derfor være en påmindelse til akademikere i dag, der bliver højskolelærere, om at det ikke er den akademiske form, der dur på en højskole, men det er den fortællende og den personlige form.

Det kan man rekapitulere til et jubilæum.”

Andre dele af Kolds skolesyn savner Hanne Engberg ikke, og de er også en af forklaringerne på, at han ikke spiller en større rolle i skolelandskabet i dag. ”Han er blevet glemt, fordi han ville gøre sine skoler til små kristne missionsskoler, der skulle kristne hele landet. Det var et budskab, der var meget fromt, meget asketisk og meget pietistisk.

Det slog ikke igennem. Der kom det grundtvigske til at dominere.

CHRISTEN MIKKELSEN KOLD

Meget af det, som Chresten Kold står for, er ovetaget af den skikkelse, som hedder Grundtvig. Grundtvig er blevet et mærkat, der er sat på alting, mens Kold er kørt i grøften med sin kærre.

1816-1870 Født i Thisted som søn af en skomager.

Uddannede sig til lærer på Snedsted Seminarium i Thy i årene 1834-36. Han fik vanskeligheder med at blive ansat i almueskolen, da han ikke ville lære børnene biskop Balles lærebog udenad.

Efter forskellige job som huslærer rejste han i næsten fem år til Smyrna i Tyrkiet (det nuværende Izmir), hvor han missionerede og tjente til dagen og vejen som bogbinder.

Professor MSO Jes Fabricius Møller

Efter hjemkomsten begyndte han for alvor skolevirksomhed i Ryslinge i 1851, hvor han åbnede sin egen højskole i et gammelt bondehus. Året efter begyndte han sin friskole i Dalby nær Kerteminde, og i 1853 flyttede han også højskolen til Dalby. Nu kombinerede han højskolen med en friskole.

Og det er nok meget godt. Modsat Grundtvig ville Kold, at højskolen skulle være forkyndende. Det var Grundtvig stærkt imod.

Dette er nok medvirkende til, at nutidens højskolefolk med det samme vender sig imod Kold uden at se på, hvad han også har bidraget med.”

Endelig i 1862 grundlagde han Dalum Højskole syd for Odense.

I SKYGGEN AF GRUNDTVIG

Netop forholdet til Grundtvig er helt centralt. Historiker Jes Fabricius Møller, der blandt andet er professor MSO ved Grundtvigcenteret, peger på, at Grundtvig så at sige har suget alt, hvad der har med højskole at gøre, til sig. Også dele af Christen Kolds bedrifter bliver tilskrevet Grundtvig. ”Meget af det, som Christen Kold står for, er ovetaget af den skikkelse, som hedder Grundtvig. Grundtvig er blevet et mærkat, der er sat på alting, mens Kold er kørt i grøften med sin kærre.

Og det er en skam.” ”Kold var jo den, der i praksis skabte højskolen. Det var ikke det akademi, Grundtvig drømte om, men en husholdning. Højskolen er hos Kold ikke en kostskole i traditionen fra Sorø Akademi, men et samvær over den rytme, der er hverdagen.”

Ifølge Fabricius Møller var han ”Danmarks mest fremtrædende fodgænger”. ”Han var den vakte lægmand, og i kraft af det kunne han repræsentere noget ægte eller uforstilt. Han gjorde ikke så meget væsen ud af sine tanker. Han var hårdtarbejdende, og han forbliver derfor noget usynlig. Han var ligesom den pedel, der har gået rundt i 3040 år og arbejdet hårdt. Og når han så ikke er der længere, er der ingen, der kan huske ham.”

Højskolen i dag er mere praksis end idé, og i en vis forstand mere Kold end Grundtvig. At festligheder her i jubilæumsåret er til at overse, bekymrer dog ikke Lars Thorkild Bjørn. ”Nej, det er ikke et problem, men mindre man vil kende sine rødder.” 

Giftede sig i 1866 med den kun 21-årige Ane Kirstine Jacobsen, som fødte ham to døtre. Hun havde været elev på skolen året før og blev derefter ansat i skolens køkkenafdeling.

Ved sin død var han berømt i skolekredse over hele landet. Han var elsket, dyrket og tilbedt af gamle elever og beundret af mange præster og lægfolk, der forbandt sig med det grundtvigske

!

13

INFOGRAFIK

# 2 — 2016

STATISTIK

Flygtninge på højskole INFOGRAFIK

33 højskoler har lige nu flygtninge på skolen, og langt flere tilkendegiver, at de vil åbne op for flygtninge på det kommende efterårshold. Det viser en rundspørge, Folkehøjskolernes Forening har foretaget.

Af Redaktionen

ANTAL FLYGTNINGE PÅ HØJSKOLE LIGE NU

3 højskoler har mere end 15 flygtninge.

3 har 10-15 flygtninge.

9 har 6-10 flygtninge.

18 har 1-5 flygtninge.

29 har ingen flygtninge.

SÅ MANGE FLYGTNINGE VIL HØJSKOLERNE GIVE PLADS TIL I EFTERÅRET 2016

4 har plads til mere end 20 flygtninge.

1 har plads til 16-20 flygtninge.

11 har plads til 10-15 flygtninge.

23 har plads til 6-10 flygtninge.

15 har plads til 1-5 flygtninge.

7 har ikke plads til nogen flygtninge.

4 højskoler ved ikke hvor mange flygtninge de har plads til.

SÅ STOR EN ANDEL AF VORES ELEVHOLD KAN VÆRE FLYGTNINGE

5 mener ikke, de kan have flygtninge.

7 mener, de kan rumme 1-5% flygtninge.

17 mener, de kan rumme 5-10% flygtninge.

18 mener, de kan rumme 10-15% flygtninge.

6 mener, de kan rumme 15-25% flygtninge.

6 ved ikke, hvor mange % de kan rumme.

ASYLANSØGERE I DANMARK

2014 I ALDERSGRUPPEN 15-24 ÅR SØGTE 3992 ASYL

2015 I ALDERSGRUPPEN 15-24 ÅR SØGTE 7 1 1 2 ASYL

14 HØJSKOLEBLADET

OM UNDERSØGELSEN Infografikken indeholder resultater fra en undersøgelse foretaget af FFD baseret på en rundspørge til samtlige af landets højskoler i januar 2016.

er

.

ca

0 5 2 u

en

Lig

d er

ole jsk

ø åh

Til e

500 fte

rår e

t er

der

flyg inte tning ntio e, h ner vis h ø eft erle jskole ves rne s .

54 U

D AF

HØJ S KEN KOLER HAR DEG IV HAV TILE FL ET, AT YGT DE V EFT N ERÅ RSH INGE P IL Å OLD ET 2 016.

65

ep ing k. n t r g fly anma D i

har r e l jsko ommu am. ø h f 65 nder k sprogr a d n u 33 u ninge gratio t e flyg es int n ner

36 ud afde6r 5

højskoler tilby eller er ved at etablere særlige tilbud til flygtninge.

15

AKTUELT

# 2 — 2016

HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT

Ny litteraturlinje vil lade sig inspirere af andre kunstarter Krabbesholm Højskole er gået sammen med Forlaget Gladiator om at oprette en ny litteraturlinje på højskolen med start i efteråret 2016. Gladiators to direktører Hans Otto Jørgensen og Jakob Sandvad bliver sammen med Ida Holmegaard den faste lærergruppe på faget. Målet er at tænke uden for den traditionelle litteratur og inspirere til nye samarbejder mellem litteratur, kunst, film og musik. Samarbejdet med forlaget giver eleverne på litteraturlinjen et indblik i hele tilblivningsprocessen fra idé til manus til den færdige bog.

FLYGTNINGE OG ELEVER SKAL LÆRE NYE DISCIPLINER I februar afholdt Brandbjerg Højskole det første af i alt syv 'Kulturmøder'. På møderne skal danske højskolekursister og asylansøgere sammen lære nye aktiviteter som taekwondo og amerikansk fodbold. Tanken bag projektet er, at både asylansøgere og højskoleelever er på bar bund, når de skal lære noget helt nyt.

Kulturmøderne arrangeres i samarbejde med Røde Kors, og ved det første møde deltog 26 asylansøgere og kursister.

Rønshoved moderniserer Rønshoved Højskole har lige nu det største antal elever siden 1995, og derfor ser skolen sig nødsaget til at udvide. Højskolen vil modernisere en gammel fløj med 30 værelser og bygge den gamle gymnastiksal om til en ekstra stue. Lige nu er der planer om at bruge 35 millioner på ombygningen, og det kræver, at der søges fondsmidler. Hvis de ikke kommer i hus, har skolen en plan B, der vil koste 10 millioner.

16 HØJSKOLEBLADET

Asylansøgere besøger Egmont 24. februar havde Egmont Højskolen besøg af 80 asylansøgere fra asylcentret i Ajstrup. Elever fra højskolen arrangerede dagen igennem forskellige aktiviteter som klatring, boldspil og spil-cafe for de besøgende, og om aftenen blev der spist fælles aftensmad. Skolen har inviteret asylansøgerne for at signalere, at der er plads og råd til at tage imod flygtningene på ordentlig vis og for at skabe en god dag for både gæster og elever.

ELEVER SKAL BLIVE DYGTIGE TALERE 20 højskoler er sammen med KØS - Museum for kunst i det offentlige rum med i projektet 'Speak Out Loud', der skal gøre unge til dygtigere talere og dermed give dem mulighed for at få deres ideer og holdninger hørt. Projektet har modtaget 8,5 millioner kroner i donation fra Nordeafonden, der skal bruges på at udvikle en talerskole og etablere talerfestivaler og events for unge.

Scenekunst om flygtningesamtaler Hvad sker der i mødet mellem mennesker der ikke kender hinanden? Det var udgangspunktet for forestillingen "Mennesker mødes og..", der opstod som et samarbejde mellem elever fra Oure Højskoles scenekunstlinje og flygtninge fra Lær Dansk i Svendborg. Eleverne har sammen skabt forestillingen, der iscenesatte møder mellem flygtningene og publikum ud fra Bertolt Brechts Flygtningesamtaler. Forestillingen spillede som en del af Brecht Festivalen i Svendborg sidst i februar.

17

PORTRÆT

# 1 — 2016

ÅRGANG 1946

JEG VALGTE

KONKURRE

18 HØJSKOLEBLADET

NCEN FRA

PORTRÆTINTERVIEW

Ungdommen byder på alt for mange valg, synes Michelle Jørgensen. På Gymnastikhøjskolen i Ollerup har hun fundet en måde at håndtere det svære ved den tid i livet, som hun egentlig havde set frem til.

Af Ea Ørum, freelancejournalist Foto: Klaus Holsting

19

PORTRÆT

# 2 — 2016

JEG VALGTE KONKURRENCEN FRA

S

kulle hun blive i Melbourne og arbejde videre på baren?

Skulle hun flytte til København og falde til inden psykologistudiet? Skal hun overhovedet læse psykologi? Skal hun gå ned til de andre i opholdsstuen om eftermiddagen, eller skal hun blive på sit værelse og få slappet af? Store og små valg hober sig op. Tilvalg og fravalg. Michelle Jørgensen skal ingenting, og så er alle muligheder åbne. ”Jeg er ikke den eneste, der har det sådan med alle valgene.

Jeg har altid haft det svært med fravalg og tilvalg. Det virker så definerende – hele tiden. Jeg havde glædet mig til den tid, som jeg står i nu, men nu hvor jeg er i 20’erne, så er det svært. Jeg ved godt, det lyder forkælet, men ligesom så mange andre holder jeg helst flest muligheder åbne indtil sidste øjeblik,” siger hun.

Det var ikke en selvfølge, at hun skulle på højskole. Slet ikke i to sæsoner, og hun betalte også først for anden runde i sidste øjeblik. Hun overvejede både at flytte til København og starte et liv der og at flytte til udlandet og tage en danseuddannelse. ”Jeg har altid haft mange ideer og tænker meget. Jeg vil gerne det hele. Det der med at være bange for at gå glip af noget og ikke få noget ud af tiden, dét fylder. Jeg vil have en tilfredsstillelse, når jeg gør noget. Det skal være det værd. Det er som om, at jeg først vælger, når jeg skal træffe en beslutning. Det sker lige i sidste øjeblik… Du kan godt høre, at jeg tænker temmelig meget, ik’?” siger hun.

En lille rynke i det venstre øjenbryn dukker op i hendes ellers helt glatte ansigt, når hun holder pauser i sine sætninger.

BYTTEDE FRIHED MED TRADITION

Vi taler sammen i flere timer. Hun fortæller, hvad hun håber, at fremtiden byder på, og hvad hun håber, aldrig vil ske. Vi sidder i 'de gamle stuer', som kun bliver brugt til særlige lejligheder. Hun kan godt lide denne gamle del af højskolen, hvor de mørke træmøbler har udskæringer, hvor den første forårssol vælter ind, og hvor et flygel venter på fællessang, og hvor vi har sat os i en sofa for at drikke den the, som hun har lavet. ”Jeg er nærmest lidt underdressed til det her sted.” Hun har træningstøj på og Birkenstock-sandaler. Hendes ottende par fortæller hun. ”Jeg kan godt lide, at her er så roligt og smukt. Det står i ret stor kontrast til det liv, som jeg havde i Melbourne,” siger hun.

Da hun kom hjem fra sin ni måneder lange tur, vidste hun ikke, hvad hun ville. Valget blev Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

I Australien havde hun arbejdet som bartender, og hun havde delt en lille lejlighed med unge fra hele verden. ”Jeg havde helt sikkert udlængsel, da jeg var færdig med gymnasiet. Danmark er virkelig et lille land. Jeg ville så gerne opleve en hel masse,” siger hun.

I Australien startede hun med at arbejde som dørsælger. ”Det prøvede jeg i halvanden uge, men jeg solgte ingenting, så det var ikke, fordi det var vildt nemt at finde job og få udlevet den drøm – jeg ville gerne opleve, imens jeg arbejdede. Det var sådan noget, som jeg havde glædet mig til at få frihed til i 20’erne. Jeg ville ikke have oplevet på samme måde, hvis jeg bare havde tjent penge i Danmark. Jobbet som dørsælger gav mig heller ikke de oplevelser, som jeg drømte om. Samme aften, som jeg sagde op, gik jeg ud med nye ansøgninger og fandt arbejdet på baren. Det 20 HØJSKOLEBLADET

var helt sikkert både spændende og hårdt.

Men det allerhårdeste ved 20’erne er de her tanker, som kan myldre. Jeg tænker, hvad nu hvis jeg gjorde sådan og sådan… ville det så være bedre? Den slags tanker kan jeg drukne i og blive helt ked af det over,” siger hun.

Hun har venner, der også er mærket af den slags tanker i forhold til valg af uddannelse. ”De tror, de kan vælge noget godt og sikkert. Vi skal jo hurtigt i gang, og det kan være svært at finde arbejde, selvom man har gjort det godt på sin uddannelse. Nogle siger, at de fx vil være ingeniører, fordi de tror, at det er bedst – altså at man kan få et arbejde med god løn. Men spørger jeg dem, hvilken slags ingeniør de vil være, så aner de det ikke,” siger hun.

Gymnastikhøjskolen i Ollerup var ikke et oplagt valg, da hun landede med flyet i Kastrup. Hun gik i gang med at researche og finde på muligheder. ”Efter rejsen var udlængslen blevet mættet, men jeg var stadig sulten på at udvikle mig. Jeg er helt sikkert bange for at sidde fast. Det var egentlig lidt overraskende, at det var højskolen, som vandt over de mange andre muligheder. Måske blev det sådan, fordi jeg havde lyst til mere ro, og fordi jeg samtidig gerne ville udvikle

Jeg fik ret fine karakterer, og det gjorde jeg, fordi jeg knoklede, men jeg vil ikke sige, at der var noget mål, ud over at det virkede som det rigtige at gøre.

21

PORTRÆT

# 6 — 2015

VELKOMMEN TIL DEN MODERNE VERDEN

BLÅ BOG Michelle Jørgensen, 21 år 2015: Begyndte på Gymnastikhøjskolen i Ollerup i august.

Fik arbejde i Melbourne i Australien.

Rejste Sydøstasien tynd. Elskede især Vietnam.

2014: Student fra Næstved Gymnasium og HF. Var klar på at komme væk fra Danmark.

2013: Hendes forældre blev skilt, og hun flyttede til Næstved med sin mor. Hun holdt alligevel jul og nytår med sine forældre i Beijing, hvor hendes storebror boede.

2011: Hun begyndte på Næstved Gymnasium.

Hun fik en rygskade til springgymnastik og måtte stoppe i TeamGym. 2010: Hun begyndte på Vejstrup Efterskole og var for første gang hjemmefra i en længere periode.

Hun sagde farvel til folkeskolen i Toksværd.

2001: Hun begyndte at dyrke gymnastik på konkurrenceplan i TeamGym.

22 HØJSKOLEBLADET

mig på en anden måde, end hvis man bare arbejder,” siger hun.

Gymnastik har altid fyldt meget i Michelle Jørgensens liv, og det var hovedårsagen til, at det lige var Ollerup, som kom i spil. ”Hvis jeg tager til Ålborg, kan jeg altid sove hos nogen, for i gymnastikverdenen tager vi til stævner, så jeg kender folk fra hele Danmark. Jeg kender også Ollerup fra venner, som har været her.

Der var noget traditionelt ved højskolen, som jeg godt kunne lide – så meget, at jeg er blevet en sæson til. Planen var egentlig, at jeg skulle flytte til København og komme på plads inden studiet, men de planer blev ændret i sidste øjeblik. Jeg synes, jeg får så meget ud af at være her,” siger hun.

Michelle Jørgensen er opmærksom på, hvad hun tager med sig i livet. Hun fortæller, at hun på rejsen til Melbourne lærte at sige fra. Det var nødvendigt fx i forhold til jobbet som dørsælger, der var provisionslønnet, og hvor hun ikke solgte noget. På højskolen har hun lært nyt, men hun har også lært sine eksisterende styrker at kende på en måde, som har gjort det nemmere at være i de svære 20’ere. ”Jeg er ikke god til at være konkret, når jeg taler. Det kan godt flyve lidt, men jeg har lært, at jeg trives, når jeg er i proces. Jeg har lært, at jeg er god til udvikling og til at se muligheder. Før blev jeg meget motiveret af at være bedst, fx i gymnastikken. I dag er jeg slet ikke sådan et konkurrencemenneske. Jeg har lært, at det ikke drejer sig om, hvorvidt jeg er den bedste, men om hvordan

Jeg havde glædet mig til den tid, som jeg står i nu, men nu hvor jeg er i 20’erne, så er det svært. Jeg ved godt, det lyder forkælet, men ligesom så mange andre holder jeg helst flest muligheder åbne indtil sidste øjeblik

jeg bruger det, jeg lærer. Det er jeg blevet god til i løbet af de sidste par måneder, og det er kommet af at lægge konkurrencen til side,” siger hun.

Hun bruger ordet 'livsoplysning', når hun fortæller, hvorfor hun er blevet på højskolen, og hvad den har givet hende.

DANSEN GAV MOD

Hun kom for gymnastikken, men har især dyrket den moderne dans på højskolen. Det er også i forbindelse med dansen, at livsoplysningen dukker op igen og igen, når hun taler. ”Dans er meget personligt. Vi improviserer, og for mig er den personlige udvikling en del af livsoplysning. Det handler ikke bare om at lave en perfekt bevægelse, men om hvordan du arbejder med dig selv for at nå dit mål. Sidste semester opførte jeg en solo, som jeg selv havde lavet koreografi til. Jeg var nervøs, for der var jo publikum, og man lægger jo følelser i. Man svinger ikke bare en arm, men man viser alt det, som man ikke kan sige med ord, så der er en grund til, at armen skal svinges sådan,” siger hun.

I modsætning til i gymnastikken kan hun gøre, som hun vil i dansen. Hun finder sin iPhone frem for at vise sin optræden. Hun har sit lange hår løst på filmen, hun kaster med det, ligesom hun kaster med sin arme og ben. Hun bevæger sig væk fra væggen bag sig og tilbage til den igen. ”Jeg ville gerne vise, at man har en tryg base derhjemme. Væg-

gen er hjemmebasen. Den base har jeg altid haft en længsel efter at bryde ud af. Det kan være svært, for der er også noget, som man ikke helt vil forlade. Man kan længes hjem. Da jeg kom hjem fra Australien, havde jeg fundet en ny holdning til det derhjemme. På den måde kan man bryde ud og finde hjem,” siger hun.

Hvad tænker du, når du nu ser optagelsen? ”Før havde jeg for meget fokus på, hvordan produktet blev – det skulle være godt. Selvfølgelig betyder det stadig noget, hvad andre synes, især fordi jeg selv har skabt dansen, men noget har forandret sig. Jeg kan da godt mene, at det er flot, og at jeg er stolt, men jeg fokuserer mere på, hvor modig jeg er blevet. Jeg sammenligner ikke min præstation. At jeg tænker sådan, tror jeg vil gøre det nemmere for mig at træffe de store valg. Fordi jeg finder ud af, hvad jeg vil, mærker jeg ikke bare, at jeg er drevet af at være bedre end de andre,” siger hun.

Efter hun har vist filmen, sætter hun sin iPhone på lydløs og lægger den væk med skærmen imod bordet.

NÆSTEN 12 UDEN MÅL

Michelle Jørgensen synes ikke selv, hun er målrettet. Og spørger man hende, om hun er et typisk 12-tal, så afviser hun. Hendes snit er 11,4, ”når det er ganget”. Det kan ganges lidt endnu. Hendes ”rene snit" er 10,6.

23

PORTRÆT

# 2 — 2016

JEG VALGTE KONKURRENCEN FRA

”Jeg har jo slet ikke fået 12 i gennemsnit, og jeg vil gerne blive bedre til at være målrettet. Hvis jeg tænker på mine mål, så tænker jeg, at jeg har et mål om en generel tilfredsstillelse i livet.

Det er godt nok ikke særlig konkret. Jeg fik ret fine karakterer, og det gjorde jeg, fordi jeg knoklede, men jeg vil ikke sige, at der var noget mål, ud over at det virkede som det rigtige at gøre. En høj karakter åbner flere døre, og som sagt så er jeg nok bedre til at skabe muligheder, end jeg er til at bestemme mig,” siger hun.

Og der er mange døre åbne. Hun er ikke helt sikker, men hun går formentlig efter en af de eftertragtede pladser på psykologi i København. ”Jeg vil gerne arbejde med udvikling, og jeg vil gerne udvikle mig selv. Jeg vil gerne forstå andre. Hvorfor gør de, som de gør? Jeg er nysgerrig. Jeg synes, at nysgerrighed er vigtig, og jeg vil gerne vide, hvordan andre oplever verden. Selvom vi oplever det samme, forstår vi det måske forskelligt. Højskolen er mit hjem lige nu, men et hjem der skal deles med 180 andre, så man er nødt til at gå på kompromis. Det kan være hårdt, men det er også lærerigt ift. det her med at være nysgerrig på andre, og det har styrket min lyst til at læse psykologi, selvom jeg godt kan være bekymret over uddannelsesniveauet. Der bliver sparet næsten over det hele, og det går ud over kvaliteten, siger hun.”

Michelle Jørgensen taler af erfaring. Hun har gået i klasse med ”for mange”, fordi det har været forventet, at nogle ville falde fra.

Udenrigspolitik bekymrer hende også – Danmark forandrer sig, synes hun. ”Min veninde fra England har lige været på besøg, og vi talte om, hvordan højredrejningen også findes i England,” siger hun.

Det er især flygtningesituationen, der ligger Michelle Jørgensen på sinde. Hun er ved at forberede en diskussion om den aktuelle flygtningedebat til faget ”Verden og mig”.

GENERATION SKILSMISSE

Da Michelle Jørgensen gik i skole, var hun stolt af sine forældre.

Som nogle af de eneste i klassen var de stadig sammen. ”Jeg er fra en skilsmissegeneration. Mine forældre blev også skilt for to år siden. Det kom ikke som et chok. Det var det rigtige for dem. Og jeg synes, at vi som familie har været gode til at håndtere skilsmissen, men det var hårdt. Fordi vores forældre bliver skilt, tror jeg også, vi ser lidt anderledes på kærlighed end tidligere generationer. Jeg ved jo godt, at det er alt for tidligt at finde sammen med nogen og tro, at det her er seriøst. Jeg tror, at mange tænker, 'det her holder jo ikke alligevel', og hvorfor så gøre det? Jeg passer også på mig selv på den måde. Jeg kender enkelte på min alder, der kaster sig ud i hus og børn, men de er meget få,” siger hun Skilsmissen mindede hende om, at hun også gerne selv en dag vil have en familie. Før havde hun primært drømt om at se verden og få en spændende karriere. ”Jeg har lært, at hver gang man kommer et nyt sted hen, så er der tre andre steder, som man gerne vil til. Sådan er det at rejse.

Mætheden er kort. Jeg havde en god barndom. Vi boede på landet. Dengang syntes jeg, det var kedeligt, men i dag kan jeg se, hvor trygt og fint det var. Sådan noget vil jeg gerne give videre en dag,” siger hun.

24 HØJSKOLEBLADET

Hendes forældre fandt sammen, da de var omkring de 18 år.

Michelle Jørgensens plan er en anden. ”Jeg er helt klart fra en generation, hvor vi er vildt bange for at gå glip af noget. Vi vil ikke binde os, for vi vil ikke såres, og vi synes, det er svært at vælge. Bare her på højskolen er det svært at skulle sige nej til det sociale, fordi man er bange for ikke at lære de andre at kende – ikke at få det hele med,” siger hun. 

MANDAG PÅ MICHELLES HØJSKOLE 7:10-7:30 Fælles morgenmad ”Selvom måltiderne godt kan være drænende i form af mange mennesker og lyde, synes jeg alligevel, at det giver noget specielt til dagen. Det er de eneste gange, hvor alle er samlet på en gang. Det samme gælder for morgensamling og sang.”

8-8:30 Fælles morgensamling og sang

8:30-9:45 Idrætsvalgfag

10:15-11:30 Vi har faget ”Verden og mig” ”Jeg glæder mig, men jeg er også ofte nervøs før 'Verden og mig.' Det er et fag, hvor man skal reflektere og fortælle nogle ting, man ikke lige troede, man skulle, da man stod op. Jeg føler aldrig, min tid er spildt til de her timer. 'Verden og mig' er med til at gøre højskolen særlig og relevant.”

12-12:30 Fælles frokost

12:30-14:30 Pause! ”Den lange pause efter frokost er ofte svær – og ikke kun for mig. Skal man sove til middag og måske gå glip af noget hygge i stuen, eller skal man gå ned og spille et spil og så ikke få den hvile, man ellers havde brug for?”

14:30-17:15 Dans – mit linjefag ”Dans er lækkert, også når jeg er træt. Jeg kan bedst lide at starte dagen med at danse, men det kan også nogle gange vende om på det hele, hvis jeg har haft en dårlig dag. Og hvis jeg ikke havde lyst inden timen, så bliver jeg altid bevidst om, at det er den bedste kur mod triste tanker og skidt humør – eller jeg kan blive klogere på, hvad de triste tanker handler om.”

18:00-18:30 Fælles aftensmad

Aftenen: Træning, film, spil, opgaver og hygge

BLIV KLOG PÅ INSPIRERENDE ISLAND

KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i grupperejser for undervisningssektoren. Vi tilbyder rejser til alle de klassiske rejsemål, men også dem, som er lidt anderledes.

Lige nu tilbyder vi, i samarbejde med Icelandair, helt specielle og lave kampagnepriser på vores grupperejser til Island.

Island byder på en hel masse oplevelser, som ikke findes på samme måde andre steder. Tag på vulkaner, gletsjervandring, hvalsafari, hesteridning, til varme kilder og en tur i den klassiske Blå Lagune.

KAMPAGNEPRISER MED ICELANDAIR 5 DAGE BILLIGST FRA KR. 2.598,Prisen inkluderer: Flyrejse Reykjavik t/r 4 overnatninger på hostel

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: HUSK, vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene.

Ring idag eller skriv til os og få et tilbud - vi arrangerer rejser til hele Europa, USA og Kina.

frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® BILLIGSTde de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® FRA KUN 2.598, s. 12

s.s.12 12

s. 12

s.s.12 12

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk 2/10/2016 12:23:33 PM www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Højskolebladet_Island_feb16.indd 1

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

BERLINSPECIALISTEN

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det skoler gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning rådgivning af frie skoler af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

januar 2010

januar januar2010 2010

januar 2010

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

25

AKTUELT

# 2 — 2016

HØJSKOLELIV

DERUDE

ELEVPORTRÆT JAKOB FUNCH ENGELSTAD, 20 ÅR Gik på Hadsten Højskole i 2015 Højskoleord: Tænkepause INDEN JEG BEGYNDTE PÅ HØJSKOLE, var jeg i tvivl om, hvilken uddannelsesretning jeg skulle vælge. På højskolen kunne jeg få afgrænset mit interessefelt.

HØJSKOLE ER BEDST, NÅR man oplever, hvordan der er forskellige tilgange til ting - stort som småt. Det er i disse kompromisser og idé-udvekslinger, at man lærer at forstå, hvordan der både skal være plads til individet og fællesskabet.

FREMTIDEN BYDER PÅ flere idéer og håb om en tilværelse, der kommer til at være i selskab med psykologi, teologi, filosofi eller idéhistorie-studiet.

”Hvis man udelukkende løber i hamsterhjulet for at følge med de andre, bliver man før eller siden udkørt. Det gjorde vi. Det danske uddannelsessystem hjælper os til at bestå som skoleelever, men ikke som mennesker.”

Astrid Graugaard og Joakim Bisgaard, Brandbjergelever. globalstory.dk

INSTAGRAM #HØJSKOLE

@oureadventure, @vallekildehojskoleb, @frederikventzel, @emmajensen5, @sidsel_22, @birgitmarieoesterby, @sofiefrank, @denrytmiske2, @yuzhyu

26 HØJSKOLEBLADET

DE NAVNKUNDIGE

HØJSKOLEDIGT

CHRISTEN KOLDS 200-ÅRSDAG

Christen Kold (1816 – 70) var højskolebevægelsens første ildsjæl. Han byggede sin skole med de penge, han havde tjent i Tyrkiet og et lån fra Grundtvig. Det var yderst spartanske vilkår. De første år spiste man af samme grødfad og sov i samme sovesal.

Men Kold havde den fordel, at dette miljø kendte de unge bondeknøse hjemmefra.

Her var man med i et nyt fællesskab om praktisk arbejde, undervisning, sang og samtale. Kolds elever skulle tilbage og være foregangsmænd på hjemegnen. Det var Kolds skoleform, der blev forbillede for mange unge teologer, der drømte om Grundtvigs skole for livet. De fleste gæste-

de dog Kold, inden de gik i gang. Således var Ludvig Schrøder og Nutzhorn på besøg i Dalby, inden de kom til Rødding. Testrups grundlæggere Chr. Bågø og Jens Nørgaard var på augustkursus hos Kold. Ernst Trier var feltdegn i Dalum i 1864, inden han tog til Vallekilde. Kolds yndlingselev, Klavs Berntsen, oprettede højskolen i Særslev, inden han blev politiker, og selv Højskolebladets redaktør Konrad Jørgensen var Kold-lærling. Det var ledende højskolefolk som disse, der gav Kolds højskoletanker den store udbredelse og gennemslagskraft.

LARS THORKILD BJØRN HOJSKOLEHISTORIE.DK

KALENDER

16. marts SygtSund s og rySla nke pill er, stri pfit nes mark Dan en ion Nat t. gere på flug tyr rels e. ors dsf dhe sun t fåe har r skuespilTeatret st.tv præsentere let SygtSund.

Højskole Kl. 20.00. Vestjyllands

Folkekøkken og Cafe Hack foredrag Foredrag med Søren Dahl, vært på radioprogrammet Cafe Hack, under titlen ’Det gode liv – livskvalitet’. Søren Dahl vil tale om musik, alvor, humor og livskvalitet.

14. marts kl. 18.30. Højskolen Marielyst Tamra Rosanes - Rockabilly Heart Oplev Tamra Rosanes, der optræder med et sammenkog af rockabilly, country, honky tonk og rock&roll.

18. marts kl. 20.00. Brenderup Højskole

30. marts Kunsten i samfundet - hva d skal vi med den?

Hvilken rolle spiller kunst og design i vores liv, og hvorfor bruger vi energi på det? Kom til foredra g med Karen Grøn, der inviterer til dialog om kunstens rolle i samfundet .

Kl. 19.30. Højskolen Øst ersøen

Foredrag med journalist Anders Agger Grundtvigs Højskole byder velkommen til et foredrag med Anders Agger, der er dansk journalist og dokumentarist. Han skal tale om sin populære dokumentarserie 'Indefra'.

20. april. kl. 19.30. Grundtvigs Højskole

AF MADS MYGIND (1984) DIGTER OG LÆRER PÅ HØJSKOLERNE I SILKEBORG OG RY DEL III

hvor mange år kan man sige at man egentlig ikke er overvægtig/ at man ikke plejer at veje så meget/ at man faktisk er ret slank/ jeg har bare taget en del på de sidste ni år/ der har været mange fester og jeg kan godt lide æg/ men jeg sørger for at drikke en masse vand / og gå lange ture i skoven, udligner det ikke rødvinen og bøfferne/ nej, det gør det ikke, din kæmpestore idiot/ det kan faktisk måles, helt ned til det sidste gram, dit fjols/ Mellemøsten står i flammer og du skriver om dine deller/ og nu skriver du til dig selv i du-form, shit mand/ da jeg skrev shit mand, rettede Word det til: Shit mandag/ Ikke helt off/ ud over at det er tirsdag/ nu i en ny bus, på vej gennem Åbyhøj/ Åby Sogn holder Spaghettigudstjeneste/ Fakta sælger spydstegte kyllinger frosne/ Stine Pilgaard ringer om lidt, vi skal planlægge de næste to dage/ vi skal afholde skriveværksteder på Horsens Statsskole/ 240 elever skal have individuel tekstkritik på noget de lige har skrevet/ er det for almindeligt at have med i et digt/ nu prøver jeg bare at skrive løs, også det her metapis/ som egentlig bare er mig, der tænker højlydt med, og skriver dét/ mens jeg skriver resten af digtet/ Fortsættelse følger i næste nummer af Højskolebladet

Så længe vores hjerter vil Foredrag af Bjarne Nielsen Brovst med udgangspunkt i romanbiografien om Jeppe Aakjær og Marie Bregendahl ”Så længe vore hjerter vil” og en hidtil ukendt brevudveksling. 25. april kl. 19.30. Musik og Teaterhøjskolen

27

22 HØJSKOLEBLADET

BILLEDLIGT Fotograf: Emilie Viktoria KjĂŚr

29

30 HØJSKOLEBLADET

BILLEDLIGT

ABSTRAKTIONER OG SNAPSHOTS Fotograf: Emilie Viktoria Kjær, 21 år.

Tidligere elev på Kunsthøjskolen i Holbæk, nuværende elev på Københavns Kunstskole.

Hvordan, vi ser verden, er dybt individuelt, hvilket længe har fascineret og til stadighed fascinerer mig.

For mig er fotografiet en mulighed for at få et indblik i nogle af disse individuelle universer, man ellers ikke har direkte adgang til, men i ligeså høj grad også en todimensionel visualisering af min egen hverdag.

Denne fotoserie er en række snapshots fra mit liv, abstraktioner over hverdagsæstetik, men også et forsøg på en fremstilling af den skrøbelighed, jeg forbinder start 20’erne og betegnelsen "ungdom" med.

31

DEBAT

# 2 — 2016

PÅ SPIDSEN

PÅ SPIDSEN

FLYGTNINGE ER ALLETIDERS MULIGHED Det nuværende asylsystem dehumaniserer mennesker, og det får konsekvenser

Af Ida Hindbo, bestyrelsesmedlem, Grundtvigs Elever

H

vorfor er det, at politikerne og medierne konstant omtaler den nuværende situation som en flygtningekrise? Hvordan ville det for eksempel lyde, hvis man vendte det på hovedet og begyndte at fokusere på alle de muligheder, den nuværende situation kan bringe med sig til det danske samfund?

At mennesker flygter fra deres hjem og deres land i et forsøg på at opnå sikkerhed og tryghed – dét er en krise. Men det faktum, at Danmark lige nu modtager et større antal flygtninge end tidligere, er ikke en krise. Det er en mulighed. I hvert fald hvis man formår at udnytte alle de muligheder, flygtningene bringer med sig.

Hvis Danmark har succes med at ændre den såkaldte krise til noget positivt, ville vi pludselig modtage nyt liv, nye muligheder og bredere perspektiver og dermed lægge myten om de passive individer, ofrene og nasserøvene langt væk.

Med mit efterhånden årelange arbejde på forskellige asylcentre har jeg mødt mange af de mennesker, som nogle kalder for en belasting. Et gennemgående ønske for dem er at få en funktion i samfundet. Med

32 HØJSKOLEBLADET

det nuværende asylsystem dehumaniseres mennesker, og dehumaniseringen får konsekvenser. Hvis vi nu prøvede at fokusere på alle de kompetencer, der sidder fast på samtlige asylcentre eller i regelfaste integrationsprogrammer, ville vi kunne tilintetgøre myten om "den dovne flygtning’" Vi ville dermed opfylde både samfundets og flygtningenes ønske om at undgå livet som passive individer.

De seneste års stigende antal af højskolekursister med flygtningebaggrund er netop et udtryk for at give liv til de muligheder, der kommer med de flygtninge,

”Hvis Danmark har succes med at ændre den såkaldte krise til noget positivt, ville vi pludselig modtage nyt liv, nye muligheder og bredere perspektiver”

der ankommer til Danmark. Højskolerne fungerer således som et direkte led i en større integrationsproces. Dette er oplagt, eftersom man på de danske højskoler både finder en relevant introduktion til den danske hverdag, et indblik i danske værdier og en daglig omgang med det danske sprog.

Samarbejdet mellem kommuner og højskoler er uden tvivl et skridt i den rigtige retning, men samarbejdet skal styrkes, hvis det skal gøre en reel forskel. Nogle ser ganske nationalromantisk på idéen om højskoler, men det er min opfattelse, at eftersom højskolen er så stærk en institution, kan den også bære at afspejle realiteterne om et multikulturelt og globaliseret Danmark. Derfor tror jeg også på, at højskolerne kan og egentlig også skal løfte et endnu større ansvar, end de gør i dag. Endnu flere højskoler bør starte et samarbejde med kommuner, og det ville mange steder ikke skade at sætte antallet af de unge kursister med flygtningebaggrund op. Blandt vores højtærede værdier ligger næstekærlighed blandt de øverste på listen. Det sidste stykke tid har den værdi ikke været at finde på en eneste politisk dagsorden vedrørende den nuværende flygtningesituation. Jeg synes, at næstekærligheden i den grad trænger til at se dagens lys. Lad os søsætte mulighederne.

De ligger lige for næsen af os. 

DEBAT

DET TALER VI OM

@DEBAT ”Skoledannelsen truer almendannelsen, hvis man siger, at dannelse er lig med uddannelsesdannelse. Og den almene dannelse truer skoledannelsen, hvis man tager det normative og gør det til skoledannelse.”

TIDSÅNDEN KORT

Morsomt

Forbyd

Børn. De avler, med skæve tilgange til verden, uforlignelig morskab. Små stykker kaos, der forstyrrer ordnede liv og pumper adrenalin i halvdøde hjerter. Lav dem før (evt. med) din nabo.

Frygt- og selvfedme-baseret ørevoks i mængder der overstiger evnen til at lytte. Det hæmmer p.t. dialogen i DK i en sådan grad, at demokratiets fundament slår alvorlige revner i alle retninger.

Dr. Pæd. Alexander von Oettingen i interview på folkeskolen.dk

”Danmark er hverken en privat #virksomhed som (V) Regeringen tror, eller en #Højskole som Alternativet tror. Danmark er en #STAT.” John H. Olsen (@john1966olsen) på Twitter

Træls

Genialt

Afvisninger. I dansk politik er kritik-afvisning blevet alles yndlingsvåben i kampen om retten til ikke at forholde sig til andet end det, man kunne have sagt sig selv.

Rimeligt træls.

Hver måned året rundt, bør man yde sig selv den retfærdighed, at knytte bånd med dem, man holder af, gennem røg og velduftende mad, i gløders og stjerners skær (og regns silen). Åh bålaftner!

AF SIMON LÆGSGAARD, FORSTANDER PÅ BRANDBJERG HØJSKOLE

3 FOREDRAGSHOLDERE ENHVER HØJSKOLE BØR BOOKE 1. OMSORGSKLOVN Marie Louise Villemoes, uddannet omsorgsklovn Har rejst i Afrika som klovn for at give børn en lidt sjovere hverdag, end den de er vant til. Et foredrag, hvor hun fortæller om sine mange spændende oplevelser som rejsende klovn og om frivillighed.

Anbefalet af Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg

2. MUSIK ELLER NYRELIGION Erik A.H. Jakobsen, aftenskoleleder. Cand.mag. og tidligere efterskolelærer. Flere forskellige foredrag om musik og musikhistorie, konspirationer og nyreligiøse bevægelser En blændende foredragsholder.

Anbefalet af Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg

3. PROCESGUIDE Karsten Thygesen, procesguide, certificeret coach. Oprindelig uddannet som lærer med billedkunst og musik som linjefag. Blændende til at sætte processer i gang – og holde liv i dem – både for personale og elever.

Anbefalet af Gymnastik- og Idrætshøjskolen Viborg

33

DEBAT

# 2 — 2016

KRONIK

TAG HØJSKOLEN MED DIG, NÅR DU GÅR KRONIK

Når eleverne kommer tilbage til gammelelev-fester, mindes de nostalgisk en tid, hvor de var modige og kreative – men hvad var der sket, hvis de ikke havde ladet højskolen blive tilbage, da de gik?

Af Ole H.B. Andreesen, linjefagsleder på journalistik & medier, Askov Højskole

D

anske højskoler ligger, hvor de lå, da de blev lagt: Fast forankret i de traditioner og den tænkning, der skabte det (for mange år siden) nye, i den danske muld og i de bygninger, hvor der nu en gang er højskole.

På mange måder er det jo egentlig meget godt, for der er noget stabilt og sikkert ved, at man véd, hvad man får, når man kommer på højskole: forpligtende fællesskab, udfordrende samvær, fagligt input, dannelse og en ramme at beæge sig i – og hvad man nu ellers definerer som ’højskole’ rundt om på de danske højskoler.

Mange af højskolernes elever er unge og søgende mennesker, som ikke helt ved, hvad livet egentlig kan byde dem, og

34 HØJSKOLEBLADET

derfor er det godt, at de kan etablere en forsøgszone på den matrikel, hvor deres højskole ligger, så de kan eksperimentere med alt det, de har brug for at eksperimentere med.

Men det kan også blive en smule snævert, indelukket og selvtilstrækkeligt, og nogle gange har man på fornemmelsen, at der mellem højskoleeleverne er indgået en slags stiltiende aftale om, at ”hvad der sker på højskolen, bliver på højskolen.”

Jo-jo, man mindes da, har fået nye venner, oplevelser for livet og alt det der – men der kommer ofte sådan noget mimoseagtigt over højskolen, når den betragtes udefra af de tidligere elever: ”Det var der, jeg i sin tid mødte din far, akkeja-akkeja.

Det var her, jeg fandt ud af, at jeg ville være dit eller dat – åhh, hvor tiden dog går.”

Og når gamle elever vender tilbage til skolerne til årsmøder, gammelelev-fester etc., så præges samværet af nostalgien og længslen efter det, der var på højskolen: Det inspirerende, det kreative, det innovative, det modige, det dristige.

Og så kan man jo ikke lade være med at tænke på, hvad der kunne være hændt, hvis man ikke havde ladet højskolen blive på højskolen, men havde taget den mere med sig, da man gik.

DET ER STEDET

Hvis man havde taget den inspiration, kreativitet og vildskab, som man blev bjergtaget af på højskolen, med sig som en del af bagagen, som en vigtig del af de nødvendige muskler til at stå imod med, havde brugt det, udviklet det, udfordret det og udfordret med det – hvad kunne flere så ikke have drevet det til?

Hvis højskolen blev til andet og mere end det personlige projekt for den enkelte elev – hvis det blev til et samfundsanliggende? Der hældes trods alt mange millioner i højskolerne fra samfundets side.

Det inspirerende, kreative, innovative, modige og dristige er jo ikke forbeholdt højskolerne og de bygninger, hvor der helt tilfældigt er etableret en højskole. I bund og grund er det jo egenskaber og kvalite-

ter, som kan bruges langt ud over højskolernes begrænsninger og af mange flere end blot den enkelte elev – men hvorfor er det, at man måske så glemmer at tage højskolen med sig?

Måske det også handler om højskolernes selvforståelse: At højskolerne – de tilbageværende af slagsen – ikke helt kan give slip på ’monopolet’ på at være stedet, hvor inspiration, kreativitet, opfindsomhed og vovemod trives. Og helt bogstaveligt stedet: Altså, at det foregår på højskolens matrikel. Inden for murene.

Det er der naturligvis noget fascinerende ved, men det kan også blive lidt snævret – som et ophold på den lukkede afdeling.

Og måske særligt, når højskolelærerne bor, arbejder og lever det meste af deres liv på højskolens matrikel – så bliver det svært at se, at højskolen kunne trives andre steder end netop på højskolen.

Men det er højskolen nok nødt til at indse, at den skal – trives andre steder end netop på højskolen. Og måske det netop i høj grad handler om, hvordan højskolen er i stand til at flytte sig og flytte med, så det ikke bliver overladt til noget så skrøbeligt som en tanke og en begejstring hos gamle elever at holde fast i det, højskolen gav dem, da de var der, når de møder et ubønhørligt samfunds konkurrencementalitet og krav.

Så højskolens ide og dens eksistensberettigelse skal flyttes mere ud i samfundet; ud i institutionerne, virksomhederne, organisationerne – livet. Ud, hvor de gamle elever er, og hvor de kommende også befinder sig.

Det er jo ikke stedet, der bestemmer ideen, men ideen, der bestemmer stedet.

”Det kan også blive en smule snævert, indelukket og selvtilstrækkeligt, og nogle gange har man på fornemmelsen, at der mellem højskoleeleverne er indgået en slags stiltiende aftale om, at ”hvad der sker på højskolen, bliver på højskolen.”

Så hvis højskolerne nu også er mere ’ude i samfundet’ - synlige, så at sige – frigjorte fra adresserne, bygningerne, matrikelnumrene. Synlige med undervisere, der tager del i hverdagslivet, med gamle elever, der oplever, at det kan lade sig gøre at omsætte højskolens værdier og metoder, frihed og ansvar, med mennesker, der kan lægge den sociale, menneskelige, faglige og udfordrende tænkning ned over hverdagslivet. Med alt det, som tænder og begejstrer ved højskolen – så vil både samfund og højskolematriklerne vinde.

For hvis eleverne ikke vil komme til højskolerne, så må højskolerne vel komme til eleverne – eller i det mindste derud, hvor de mennesker er, som kunne trænge til at få tændt ild i deres mod, kreativitet og opfindsomhed?

Så husk lige at tage højskolen med dig, når du går. 

35

BYEN DER MANGLEDE ET MØDESTED

36 HØJSKOLEBLADET

Højskoleelever fra Jyderup ville skabe et mødested for lokale og de nye flygtninge, der skulle komme til byen. Flygtningene venter de stadig på, men den socioøkonomiske Café Habibi har alligevel fyldte borde - de har nemlig mødt stor opbakning fra lokalsamfundet Af Julie Melgaard Smidt Foto: Andrea Bæk

37

REPORTAGE

# 2 — 2016

BYEN DER MANGLEDE ET MØDESTED

F

risk luft. Mens toget kører fra perronen, ånder jeg ind og kigger rundt. Her er stille, og den mørkegule stationsbygning ligger øde hen. Et par fugle kvidrer fra et af de høje træer, og ude på gaden passerer jeg en ældre dame med rollator, der siger goddag. Jeg skrår over vejen og træder inden for i Café Habibi.

"Hvad kan jeg gøre," spørger en mørkhåret fyr og smyger sig om bag baren til Siggi, der på klingende norsk udstikker ordrer, mens hun smilende langer to avokadosandwich og en hindbærbrus over disken. Der er travlhed bag baren og fyldt med mennesker i den nyåbnede Café.

Denne frostkolde februar-weekend er der åbningsfestival med forskellige aktiviteter, og fredagens festligheder ses i øjnene på Kristine Bjørn Thomsen og Ebbe Bertelsen formiddagen derpå, hvor jeg har aftalt at mødes med dem. De er begge elever på Jyderup Højskole og har været med fra starten i opbygningen af stedet.

lokale til en rimelig pris, og valget faldt på den forfaldne bygning skråt over for stationen. ”Der var ingenting! Kun et grimt lokale med afskallet maling, gulvtæppe og ledninger på gulvet,” griner Kristine.

Et scenarie, der er svært at forestille sig i dag, når man kigger rundt på det mørke trægulv, den store bar i midten, sofaer med orange puder og de mange grønne planter og blomster, der er placeret i hver en ledig vindueskarm og rundt på bordene. Men bestiger man trappen til førstesalen, fornemmer man stadig bygningens tidligere beboer, Danske Bank. Her er det grå gulvtæppe intakt, og lysstoflamperne i loftet skærer i øjnene. På længere sigt skal lokalet bruges til de integrationsaktiviteter, caféen håber at kunne tilbyde, blandt andet undervisning i dansk historie, sprog og kultur samt en lektiecafe for flygtninge. Der mangler dog stadig en enkelt detalje.

FORSINKEDE FLYGTNINGE

LOKAL OPBAKNING BAG HABIBI

”Vi er fuldstændig overvældede over al den opbakning, vi har mødt hos de lokale her i byen. Folk har taget godt imod stedet, og her kommer masser af mennesker. Det er gået over al forventning,” forklarer Kristine. ”Jeg tror, at Jyderup har manglet sådan et sted her,” supplerer Ebbe. ”Byen har syv supermarkeder og en masse handel, men ingen caféer. Nogle kommer her, fordi de synes, det er en fed ide med et mødested og støtter vores planer om at bruge stedet til forskellige integrationsaktiviteter, andre synes bare, det er fedt, at der er kommet en café i byen.”

Fyldt er der i hvert fald. Ved et af de store træborde i hjørnet sidder en ældre herre i skjorte og pullover og læser Jyderup Posten, mens han over aviskanten følger med i aktiviteterne ved nabobordene. Tæt på den lille scene med højttalere og anlæg sidder Rasmus Hansen med døtrene Sofie og Amanda, der knaser sprøde nachoschips og drikker sodavand. ”Jeg er her, fordi jeg gerne vil støtte, at der er åbnet en cafe i byen. Jeg har fulgt med på Facebook og synes, det lød spændende,” siger Rene, der bor i byen sammen med familien. ”Men det et sjovt navn. Habibi,” griner Sofie og spiser videre, inden hun skal ud og se glaspusterne fra højskolen, der skal vise deres færdigheder frem under en af de hvide pavilloner, der er sat op ude foran.

VILLE SKABE ET STED FOR INTEGRATION

Navnet Habibi har ligget fast fra begyndelsen. I oktober hørte højskoleeleverne, at kommunen ville sende en gruppe flygtninge til Jyderup, og i de efterfølgende uger talte eleverne om, at det kunne være sjovt at åbne en café, hvor flygtninge og lokale kunne møde hinanden - og den skulle hedde Habibi, mente en syrisk flygtning, der var elev på skolen. ”Vi snakkede egentlig ikke så meget om det. Vi begyndte bare at undersøge, hvordan vi kunne gøre det,” siger Kristine.

Både Ebbe og Kristine har fulgt valgfaget kulturledelse på højskolen, og her fik de konkrete redskaber til og viden om, hvordan man driver en virksomhed, og de brugte caféen som et sideløbende praktisk eksperiment. Første skridt var at finde et egnet

38 HØJSKOLEBLADET

Flygtningene. De er nemlig blevet forsinkede.

De skulle være kommet 1. januar, men det er trukket ud. De kommer dog på et tidspunkt, og når det sker, har eleverne en masse ideer til, hvordan flygtningene kan bruge caféen. Og selvom stedet lige nu ikke skriger "integrationsprojekt", opfylder den mange andre funktioner i lokalsamfundet, forklarer Ebbe. ”Vi ønsker at skabe en balance, hvor Habibi på den ene side

Da vi havde rejsegilde i efteråret, kom folk, vi aldrig havde talt med før, og ville støtte os og være med i foreningen bag caféen. Her følte jeg, at vi havde gang i et vigtigt projekt Ebbe Bertelsen, højskoleelev

er en helt almindelig café, hvor folk kan købe en kop kaffe, men samtidig skal den fungere som et mødested, hvor vi kan bringe vores erfaringer fra mødet med de flygtninge, der går på højskolen, i spil: Hvordan man kan forstå og hjælpe flygtninge, for det kræver noget at få det til at lykkes.”

De flygtninge, der er elever på højskolen, har alle været involveret i projektet og taget stor del i opbygningen. ”Da vi gik og satte lokalet i stand, kom de fx og hjalp med at male, og når man går der, så kommer snakken helt automatisk til at handle om, hvad en pensel og maling hedder på dansk. Det er sådan en snak, vi gerne vil skabe rum for.”

OM CAFÉ HABIBI

ERFARINGERNE LIGGER PÅ HØJSKOLEN

Uden for er de hvide pavilloner blevet pyntet med lyskæder og vimpler, og under en af dem er højskolens glaspuster-hold i gang foran ovnen. Gamle ølflasker smeltes om, og Rasmus Hansens piger kigger nysgerrigt med, når en flaske føres ud af ovnen og trykkes sammen, som var den lavet af tyggegummi.

Hele højskolen har i opstartsfasen været involveret i cafeen, og den opbakning og åbenhed, højskolen skaber, har været afgørende for, at projektet har kørt så godt, mener Kristine. ”Vores lærere har været gode til at give os et skub og sige: ’Hvis I synes, det er en god ide, så gør det!’ Højskolen rummer også mange ressourcer, som vi har gjort brug af. Det er os elever, der har skabt det, men vi har haft nogle bag os, der har bidraget med viden om, hvordan vi kunne gøre det.”

Mens forstanderen har givet gode råd om at starte en virksomhed, har køkkenpersonalet kunne hjælpe med viden om håndtering af fødevarer, og pedellen med opbygningen af baren og alt det praktiske. ”Over aftensmaden har jeg kunnet få forretningsføreren til at kaste et blik på et budget for at høre, om det holder. Det er jo privilegeret,” siger Ebbe.

De mange forskellige kompetencer i gruppen omkring caféen har også været en stor styrke. Mens Kristine og Ebbe har stået for fondsansøgninger, budgetter og kontakt til lokalmiljøet, har en anden stået for indretning, mens en tredje med erfaring som barleder har bidraget med viden om barens udformning og en fjerde med det grafiske udtryk. ”Hele opbygningsfasen har været virkelig positiv. Selvfølgelig skal man have afklaret, hvem der gør hvad, og der kan ligge nogle udfordringer, men det er godt, at folk har blik for noget forskelligt,” siger Kristne.

Åbnede 1. februar.

Elever fra Jyderup Højskole står bag.

Fremadrettet skal caféen dog køre som en selvstændig virksomhed.

Drives som en socioøkonomisk virksomhed af foreningen Habibi.

Har til formål at støtte op om integration og lokalsamfundet.

Jyderups nye linje ’Welcome’ skal udvikle integrationsindsatsen.

På længere sigt skal der foregå aktiviteter som undervisning og lektiecafé, og flygtninge skal have mulighed for at kunne komme i praktik.

3 GODE RÅD - hvis din højskole ønsker at starte en socioøkonomisk virksomhed: 1: Sæt dig ind i reglerne både som højskole og som social virksomhed.

2: Få skabt en god relation til lokalområdet og få dem involveret i projektet.

Deres hjælp kan være guld værd både i opstartsfasen, og når projektet kører, da det er dem, der skal være kunder.

BORGERNE VIL BIDRAGE

De lokale borgere i Jyderup har også taget del i projektet fra begyndelsen og har stukket hovederne ind, når eleverne har gået og malet. ”Da vi havde rejsegilde i efteråret, kom folk, vi aldrig havde talt med før, og ville støtte os og være med i foreningen bag caféen.

Her følte jeg, at vi havde gang i et vigtigt projekt,” siger Ebbe. ”Alle mulige mennesker, der føler, de kan gøre noget for projektet, henvender sig. Det er vi blevet overraskede over,” supplerer Kristine. ”Det er rørende, at folk sidder derude og tænker ’hvordan kan

3: Vær tydelig i jeres kommunikation - hvem skal det inddrage/hvad er det sociale formål? - Hvorfor er det her en god ide?

39

DEBAT

# 2 — 2016

BYEN DER MANGLEDE ET MØDESTED

jeg bidrage til det her projekt?’ ’Kan jeg bidrage med et maleri eller med at holde en kurdisk aften?’. Der er jo mange måder at være frivillig på. En mand kom forbi og tilbød at lave forklæder og t-shirts med vores logo til barpersonalet. Så langt havde jeg ikke tænkt, men det havde han og gav det som en gave,” fortæller Ebbe.

Kristine og Ebbe håber, at projektet kan være en inspiration til andre initiativer omkring i landet. Selv har de planer om at blive i Jyderup lidt længere. Fra 1. april står de bag en ny linje på højskolen "Welcome", hvor kursister kan lære at arbejde med flygtninge og blive flygtninge guides. Igen skal Café Habibi fungere som et praktisk eksperiment for ideerne. 

HABIBI SKAL VÆRE UAFHÆNGIG AF HØJSKOLEN

Arbejdet med caféen har givet Kristine og Ebbe en tro på, at ideer kan lykkes, hvis man virkelig vil det. At det kan lykkes at samle 50.000 kr. ind i crowdfunding på en måned. At det kan lykkes at holde en generalforsamling og få folk til at dukke op. ”Det kræver is i maven i begyndelsen. Da jeg skulle fremlægge ideen over for erhvervslivet i Jyderup, var jeg nervøs. Men jeg var helt alvorlig og sagde bare ’Vi gør det. Vi åbner den café’. Og så støttede Jyderups etablerede erhvervsliv med 25.000 kroner som nogle af de første,” siger Ebbe.

Kristine og Ebbe har også fået en tro på, at der i de små lokalsamfund er en helt særlig opbakning. ”Lad os sammenligne med Nørrebro, hvor der er 1000 caféer.

Hvis der åbnede en ny, ville jeg være ligeglad. Her i Jyderup bakker folk op, når der sker noget. Jeg oplever også større diversitet og mere mangfoldighed her, end jeg ville gøre på Nørrebro. Min orientering mod København er ikke den samme. Jeg vil faktisk hellere have, at folk kommer herud.”

Højskolen og dens elever har lagt mange kræfter i arbejdet indtil nu, men fremover skal caféen være uafhængig af skolen.

Der er etableret en forening, Habibi, med en bestyrelse, der skal styre caféen, og gennem salg og aktiviteter skal den køre rundt som en almindelig virksomhed.

40 HØJSKOLEBLADET

Lad os sammenligne med Nørrebro, hvor der er 1000 caféer. Hvis der åbnede en ny, ville jeg være ligeglad. Her i Jyderup bakker folk op, når der sker noget.

Ebbe Bertelsen, højskoleelev

Visionær forstander med erfaring til Højskolen Snoghøj er i rivende udvikling og tæller som én af Danmarks bedste forberedende højskoler indenfor scenekunst. Under mottoet ”Vi forbereder dig”, har vi stor succes med at sikre elevernes fundament forud for optagelsesprøver til videregående uddannelser indenfor primært scenekunst og performance. Vi søger derfor en erfaren og visionær forstander, som engagerer sig helhjertet i højskolens forretning og kan sikre fortsat fremgang på kerneområdet.

Din vigtigste opgave er at fremstå som en synlig og kompetent leder i alle aspekter.

Din succes måles især på motivationen og engagementet hos skolens elever og ansatte.

Det er naturligt for dig at bidrage til vores tværfaglige projekter og demonstrere stort overblik i hverdagen, hvor du arbejder i et krydsfelt mellem skolens kulturelle, faglige og strategiske fokus.

Hvad forventer vi af dig?

Du bliver en del af et stærkt team i forretningsudvikling, der understøtter skolens ambition. Vi ønsker derfor en kollega, som kan sætte et fedt flueben ved følgende fem dyder: 1. Du er ambitiøs. Du vil være den bedste til det, du gør, det vil vi nemlig.

2. Du er fagligt velfunderet og engageret. Du kan trække på din relevante ledelseserfaring og indgår naturligt i hele højskolelivet i forhold til både elever og medarbejdere.

3. Du leder sikkert gennem forandringer. Du er en visionær og stærk kommunikator, som forstår at fastholde dine medarbejderes engagement og positive ånd i udviklings- og forandringsprocesser.

4. Du er kvik. Vi har høje forventninger til den fortsatte positive udvikling for højskolen, som vi sammen skal sikre. Derfor forestiller vi os, at du hurtigt får skabt overblik over flere niveauer af forretningen og har et godt blik for værdier og vigtige synergier.

5. Du skaber følgeskab og er god til relationer. Du arbejder tæt sammen med skolens ansatte og elever omkring opgaveløsninger og ledelse. Derfor forventer vi, at du ikke putter dig bag dit skrivebord. Du er opsøgende, når det gælder om at lytte og tale med folk i og udenfor huset, eksempelvis når interessenter involveres omkring skolens tilbud og aktiviteter.

Hvad kommer du til at lave?

Højskolen Snoghøj har en alsidig personalestab med forskelligt fokus som følge af en bred vifte af tilbud. Udover vores kernevirksomhed, som er scenekunsten, tilbyder vi også uddannelsesophold for andre målgrupper, sammenlagt 4 linjer: Skuespiller BaseCamp, Musical BaseCamp, Uddannelses BaseCamp (forberedelse til 9. og 10. klasses afgangsprøve) og Cultural BaseCamp (studerende fra andre lande verden rundt). Dine daglige ledelsesopgaver reflekterer også denne dynamik og mangfoldighed under nedenstående overskrifter.

Personale- og pædagogisk ledelse Du er en tillidsvækkende og inspirerende leder, som finder løsninger frem for begrænsninger.

Undervisning Du har professionel erfaring indenfor mindst en af vores linjer. Du er god til at lede og forstå højskoleelever i alle livssituationer.

Administration Du er struktureret og kan bevare det økonomiske overblik

i en kreativ dynamisk organisation i samarbejde med skolens bogholder.

Strategisk udvikling Du kommer til at arbejde med målsætninger og resultater som en del af den visionære agenda, der afstemmes i samarbejde med skolens bestyrelse.

Entreprenør på højskolebevægelsens vegne Højskolen Snoghøj er en del af den danske højskolebevægelse og ønsker at tage ansvar – også i den sammenhæng. Det er derfor en del af dit ansvar at medindtænke dette i dit daglige fokus og engagement.

Sådan ansøger du Send din ansøgning til Højskolen Snoghøj på e-mail: info@snoghoj.dk – senest den 14. marts 2016.

Der er planlagt ansættelsessamtaler den 23. marts 2016.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige. Derfor fremsendes heller ikke afslag, før stillingen er endeligt besat.

Løn følger statens regler for højskolelærere.

Kvalifikations- og funktionstillæg kan forhandles.

Yderligere information kan fås hos: Bestyrelsesformand Nikolaj Bramsø, tlf. 30 22 12 54 eller repræsentantskabsformand Karen Marie Madsen, tlf. 41 73 41 27.

Der kan efter aftale med højskolen arrangeres rundvisning, tlf. 76 24 15 30.

Du kan desuden læse mere om de forskellige linjer og højskolen på vores hjemmeside: www.snoghoj.dk Vi håber, det er dig, vi skal møde!

DET BLÅ SANGHÆFTE NYHED: Sange som supplerer Højskolesangbogen, bl.a.: Buster / Hallelujah /Fields of Gold / Kys det nu / Under stjernerne på himlen / Gi’ os lyset tilbage / Forårsdag m.fl.

Sanghæfte 25 kr.

Melodihæfte 50 kr.

Kan købes på webshop.hojskolerne.dk

Er også kommet som app.

HVEM VED ALT OM FLYGTNINGE? Det er der nok ingen, der gør.

Men Michala Bendixen kan fortælle om den farlige rejse til Danmark og forklare vejen gennem det danske asylsystem.

Michala har en helt særlig position på flygtningeområdet i Danmark. Hun modtog Menneskerettighedsprisen 2014, hun er formand for foreningen Refugees Welcome og hovedkraften bag REFUGEES.DK Læs mere på refugees.dk/foredrag/

41

BØGER

# 2 — 2016

BOGKRITIK

”Vi mangler et selvstændigt pædagogisk sprog”

BOGKRITIK

Højskolen er et vigtigt alternativ til tidens herskende uddannelseslogik, men den er ikke sandheden, mener prorektor, dr. pæd. Alexander von Oettingen, der er aktuel med bogen "Almen pædagogik". Her fortæller han om, hvorfor både dannelsestænkerne og kompetencerytterne tager fejl, når de spænder skolen for en ikke-pædagogisk vogn.

Af Andreas Harbsmeier

H

vorfor er der behov for en almen didaktik netop nu? ”Fordi der ikke findes et stærkt, selvstændigt pædagogisk sprog. Det første problem er, at der mangler et eget begrebsapparat. Derfor begynder det at flimre, når vi taler om skolen, undervisning og læring og så videre. Jeg ville prøve at give didaktikken dens eget sprog igen. Det andet problem er, at sproget omkring skolens betydning er blevet enormt snævert.

Enten er det meget snævert bygget op omkring kompetencer, konkurrencestat og nyttighed. Eller også er det meget snævert i forhold til det metafysiske, livet der danner, det hele menneske osv. Sproget er blevet enormt begrænset.”

42 HØJSKOLEBLADET

”Min tanke var – i stedet for at sige, at den ene eller den anden fløj har ret – at begge positioner er udtryk for det samme. De reducerer sproget om skolen, og de differentierer ikke godt nok i forhold til, hvad skolens egne begreber er. Hvad er det egentlig for en didaktik, et barn har brug for for at kunne dannes livet igennem? Hvad er det egentlig for en skole og undervisning, et barn har brug for, således at det efter skolen kan begynde et livslangt dannelsesprojekt?” ”Man har brug for tre områder: Man har brug for at komme ind i det at lære i en skole. Det handler om disciplinering ind i et skolefællesskab. Det i sig selv er et kæmpe bidrag til at lære livet igennem. Det andet perspektiv er selve undervisningen. Det at man i skolen beskæftiger sig med viden, kundskaber og holdninger omkring den viden. Det er helt basalt, at man lærer at læse og regne, men også at man lærer at se verden matematisk, sprogligt, religiøst, etisk, geografisk, historisk osv. At man får de dannelsesnøgler, der gør, at man kan åbne verden op.” ”Det tredje greb er vejledningen. Jeg tænker ikke på erhvervsvejledning, men det at man vejleder børn til at åbnes op for livet efter skolen. Hvordan vil du leve dit liv efter grundskolen? Hvilken uddannelse vil du vælge, hvilken Gud vil du tro på, hvilke venner vil du knytte bånd til? ” ”Min pointe er, at disse tre greb er lærerens almene didaktik: At disciplinere, at undervise og at vejlede. Og de er skolens dannende bidrag. Det er både godt for konkurrencestaten, for kompetencen, og det godt for livslang læring, for demokratisk, etisk medborgerskab.”

Vil konkurrencestatskritikerne stille sig tilfredse med det? ”De har en forestilling om, at hvis der ikke er en overgribende mening eller et ideal, så taber vi retning. Jeg mener, at folk som

BØGER

# 2 — 2016

BOGKRITIK

Peter Kemp og Thomas Aastrup Rømer, men også Jens Rasmustionslogik, som han mener man bør forlade. sen overbelaster skolen moralsk. Det har de tilfælles med dem, der ”Det er meget vigtigt, at man er en opposition, og at man er et hylder konkurrencestaten. De overbelaster skolen ved at kræve modspil. Men man har ikke sandheden selv. Man har også kun et bestemte kompetencer efter skolen. Det kan være kompetenalternativ, som igen resulterer i et modspil og i kritik. Højskolerne cer om lifelong learning eller kompetencer om at kunne indgå i skal forsøge at forfine deres kritik, gøre den endnu mere livlig arbejdsmarkedet. De argumenterer inden for den samme logik, og tydelig, men også huske på, at den kun er et alternativ. Stefan hvor det er en ikke-pædagogisk vogn, der spændes for skolen.

Hermanns logik er at kastrere højskolen og i sidste ende gøre os Man forsømmer i den diskussion, hvor man bekriger hinanden, kollektivt dummere. ” at transformere det ind i en didaktisk sammenhæng. Som det På hvilken måde? er nu, kan vi slet ikke snakke sammen. Det er en ”Fordi vi har brug for et modspil. Uddannelseskatastrofe.” verdenen, sådan som jeg forvalter den, er et buSå skolen bliver en ideologisk kampplads. Skal samreaukratisk tungt system. Et kvælende system, som talen om skolen afideologiseres? dræber alt liv i uddannelserne, samtidig med at vi ”Ja, den skal være meget mere konkret. Man skal ihærdigt prøver at skabe mere liv. Og det lykkes jo aflaste skolen i stedet for at belaste skolen. Begge kun til dels. Hvis ikke vi her har en højskole, som lejre belaster skolen. Det kan læreren ikke løfte, og er en modposition, så bliver vi endnu dummere.” det kan eleven ikke løfte. ” ”Kompetencediskursen eller nyttighedsdiskurHvor ser du højskolen i denne debat? sen er også ekstrem vigtig. For den fastholder så”Højskolen har også de tre greb. Man kan også dan nogle dannelsestænkere som mig i, at dannelfinde det disciplinerende, det undervisende og det sen ikke skal være metafysisk, den skal også være vejledende på højskoler, men i andre former. For nyttig. Kompetencediskursen har vist sig at være højskolen er en skole for voksne mennesker. Der enormt værdifuld i forhold til, at vores forestillinstiller disciplineringen sig anderledes, der stiller ger om et godt liv også kan afprøves og vises konundervisningen sig anderledes. Man behøver ikke kret i hverdagen. at teste og evaluere og målstyre, som man gør i folAlexander von Men en hvilken som uddannelsesinstitution er vel keskolen. Man disciplineres ind i et dannende fælOettingen nødt til at retfærdiggøre sig selv på den herskende logiks lesskab på en højskole."

Almen didaktik præmisser?

Bør den måde, man tænker dannelse på i højskolen, Mellem normativitet Ja. Og det skal højskolen også blive ved med. i samme grad være gældende for den måde, man tænker og evidens.

Den skal gå med udviklingen, men holde fast på uddannelse på i det hele taget?

Hans Reitzels Forlag sit. I en dansk kontekst mangler vi, at nogen siger: ”Jeg går ind for at sige, at højskolen er et dannel2016 Kan vi måle etisk kompetence? Men det vil konsesbidrag. Den har ikke dannelsesmonopol, men er kurrencestatskritikerne afvise lige med det samet bidrag. Det er uddannelsesverdnen også, og det me. Kan man forestille sig, at højskolen fortæller, er kirken fx også. Jeg ville være ked af, hvis højskolen betragtes hvilke kompetencer af etisk-religiøs karakter, man får? Det ville som stedet, hvor dannelsen sker. Hvis højskolen gøres til den moda være en fantastisk opgave for højskolen. Men jeg oplever, at ralske institution til at opretholde dannelsesniveauet i Danmark, højskolen ikke vil ind på den vej, for så har man allerede solgt så truer den tankegang højskolen.” kronjuvelerne. Og det er en skam, for der er så meget viden i Hvorfor? højskolerne på dette område.” ”Fordi livet er så mangfoldigt, at det ikke kan rummes i højHvordan opfatter du forholdet til det politiske? skolen. Hvis det er sådan, at man først bliver dannet, når man ”Der er lige nu en kæmpe alliance mellem styringssystemer, har været på højskole, så er der noget galt. Man kan have et rigtig politik og pædagogisk forskning. Og den er massiv og dikterer fint dannet liv uden at have besøgt højskolen. Det er praktisk og en helt ny måde at drive skole på. Den alliance mellem politik og teoretisk muligt. Vores diskussion går altid på at finde ét forklaforskning, der ikke sker i fuld offentlighed, men bag lukkede døre, ringsprincip. Højskoledannelse og livets dannelse er jo også i en er et kæmpe angreb mod vores offentlige folkelighed.” kamp med hinanden. Hvordan får man livet ind i højskolen og Opfatter du ikke, at du selv har indflydelse? højskolen ind i livet? Det er også et spørgsmål om brud og kampe ”Når det drejer sig om mig som pædagogisk forsker, så er min og begrænsninger.” indflydelse meget beskeden. Der er en bestemt forskningslogik, I højskolens selvforståelse er man i høj grad et korrektiv eller et alder er fremherskende lige nu, og den er ikke til filosofi og de mere ternativ til den herskende forståelse af uddannelse. Eller det som rektor langhårede dannelsestanker.”  for professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann har kaldt en opposi-

43

HØJSKOLELIV

# 2 — 2016

LÆRERPORTRÆT

Med Gud gennem livet LÆRERPORTRÆT

^^

Camilla Jarosciak holder af at se højskoleeleverne opleve Guds kærlighed og nærvær i deres hverdag.

1. JEG ARBEJDER PÅ EN HØJSKOLE, FORDI

4. DET HAR VÆRET EN GOD DAG PÅ JOBBET,

jeg elsker kombinationen af at lære sammen og at følges og leve med mennesker i livet på en holistisk måde.

når eleverne oplever fremgang og har fået "AHA"-oplevelser blandt andet igennem meningsfyldt samvær og inspirerende undervisning, som er relevant i deres hverdag, og som opbygger deres identitet, udfordrer og former deres verdenssyn og gør, at de tager nye skridt og initiativer i livet.

2. FØR JEG BLEV ANSAT PÅ HØJSKOLEN,

var jeg selv elev på Mariager Højskole, og før dét studerede jeg på en bibelskole i New Zealand.

3. DET BEDSTE VED ARBEJDET

med højskoleeleverne er at se dem opleve Guds kærlighed og nærvær i deres hverdag og at se eleverne opleve personlig udvikling og dannelse, indre helbredelse og forvandling, og se dem bidrage til, at mennesker kan blive klædt på til at gøre en forskel i deres verden med netop deres personlighed og gavelægning.

44 HØJSKOLEBLADET

5. DET HAR VÆRET EN SKIDT DAG PÅ JOBBET,

når nogle af de elever, som kæmper med ekstra tunge udfordringer, får sig nogle svære dyk, eller hvis der er mange konflikter og misforståelser. Sådan er livet jo nogen gange, men det kan være hårdt.

Jeg elsker kombinationen af at lære sammen og at følges og leve med mennesker i livet på en holistisk måde.

6. DET MEST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDE ER

at følges med mennesker på deres livsvandring, se Guds betydning i deres liv og se udvikling, indre forvandling, fornyet livsgnist, og at vigtige livsbrikker falder på plads.

NAVNE MED SMÅT

7. DET MINDST INSPIRERENDE VED MIT ARBEJDE ER

svært at sætte fingeren på, for jeg synes ærligt talt, at 90% af mit arbejde er spændende, men måske er det værste de trivielle opgaver, eller hvis jeg får for meget administrativt, som skal ordnes.

8. HVIS JEG IKKE ARBEJDEDE PÅ EN HØJSKOLE,

så ville jeg gerne arbejde med socialt arbejde ud fra en kirkelig ^^ videreuddanne mig. På længere sigt vil min kontekst og samtidig mand, Jozef Jarosciak, og jeg gerne arbejde og leve i udlandet, men lige nu arbejder vi begge på højskolen.

MENTOR OG PEDEL I 25 ÅR Keld Rødvig fejrede i februar sit 25-års jubilæum på Den Rytmiske Højskole. Han har en kombinationsstilling som pedel, huslærer og mentor for de unge på højskolen og har været med siden skolens opbygning i 1990. Gennem de seneste 25 år har han fungeret som huslærer og mentor for omkring 500 elever.

BLÅ BOG ^^ Navn: Camilla Jarosciak Født: 3. december 1988.

Højskolelærer på Mariager Højskole Underviser i: Identitet og personlig udvikling, kristendom samt sports- og sundhedsvalgfag.

Uddannet: Bachelor i praktisk teologi.

Interesser: Kristendom, at rejse, kommunikation, psykologi, kulturforståelse og antropologi, kreative ting og projekter, natur og udeliv, sport, sundhed, musik og sang.

FORSTANDER PÅ DEN RYTMISKE FYLDER 50 Forstander for Den Rytmiske Højskole, Lars Gjerlufsen, fylder 50 år. Han er oprindelig uddannet folkeskolelærer og har tidligere blandt andet undervist i medier på højskolen. Efter otte år som souschef overtog han i 2014 forstanderposten.

UNGDOMSPRÆST ER NY LÆRER PÅ MARIAGER Christina Kristensen er ny lærer på Mariager Højskole og skal være med til at relancere skolens musiklinje "School of Worship and Music". De seneste tre år har hun været ungdomspræst ved Citykirken i Århus, men nu flytter hun med familien til Mariager Højskole.

45

FFD NYT

# 2 — 2016

FORMANDENS KLUMME

Tid til et myggestik FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Når politikerne begynder at bruge begreber som ”hverdagseksperter”, skaber det afstand til det folk, de er sat i spidsen for at tjene. Når medierne taler om ”Christiansborgpolitikere” og ikke om ”medlemmer af folketinget”, øger det omfanget af et allerede problematisk gab mellem folk og folkestyre. Og når medlemmer af folketinget beder ”kultureliten” holde sig til at udtale sig om ting, de VED noget om, så italesættes politik som noget, det kræver en særlig indsigt eller forudsætninger for at have lov at mene noget om.

Samtidig bliver kompleksiteten i vores samfund ikke mindre med al den information, vi har til rådighed. Vi ved så meget, at vi også aner konturerne af alt det, vi ikke

ved med sikkerhed. Der er ingen nemme løsninger i sigte. Så hvem vil turde påstå, at de har svaret på det hele? Eller for den sags skyld har svaret på noget som helst?

Det afholder dog ikke en stor gruppe af stemmer fra at mene mangt og meget, og det endda i forholdsvist håndfaste vendinger på de sociale medier. Så håndfast, at det kan få selv folkevalgte politikere til at lukke deres Facebook profiler ned. Og imellem linjerne hører jeg den slutning, at ”folkedybet” på Facebook er et repræsentativt billede af folkets stemme i dag.

Men måske er folkets stemme i virkeligheden klemt helt ud af arenaen. Af folkedybets aggressivitet på den ene side – og af folkestyrets ophøjede ekspertposition på den anden?

Uanset om vi ikke orker tonen på de sociale medier, eller om vores ydmyghed forhindrer os i at tage ordet, så har debatten mere brug for vores stemme, end vi lige går og tror. ”Hvis du tror, du er for lille til at gøre

en forskel, så prøv at tilbringe natten med en myg i et lukket rum”. Sådan lyder et sydafrikansk ordsprog. Der er mange måder at være både folk og myg på. Måske kunne både dybet og ophøjetheden trænge til et myggestik eller to? 

Hvis du tror, du er for lille til at gøre en forskel, så prøv at tilbringe natten med en myg i et lukket rum.

Sydafrikansk ordsprog

FORENINGENS KALENDER 8.-9. marts Seminar: Højskolepædagogik og bæredygtighed Vestjyllands Højskole .............................................................................

7. april Dialogmøde for vejledere, Jylland Idrætshøjskolen Århus .............................................................................

28. september Højskolepædagogisk konference DGI-Byen, København .............................................................................

13.-14. april Bæredygtig udvikling Nordiska Folkhögskolan, Kungälv .............................................................................

5.-6. oktober Informationsseminar 2016 Brogaarden ved Middelfart .............................................................................

17.-18. marts Forstandermøde Brandbjerg Højskole .............................................................................

26.-28 april Højskolepædagogisk seminar: Højskolens undervisning Gymnastikhøjskolen i Ollerup .............................................................................

16.-17. november Højskolelærerkonference 2016 Nørgaards Højskole

5. april Dialogmøde for vejledere, Sjælland Borups Højskole

2.-4. juni Årsmøde og generalforsamling 2016 Grundtvigs Højskole

10.-11. marts Kursus for viceforstandere Brandbjerg Højskole .............................................................................

46 HØJSKOLEBLADET

8 16-20 1 6 �1

i s r t h en C

2 2 0 0 d d 0 0 l l o o å å rr K K

Jubilæumsfest Jubilæumsfest

på påRyslinge RyslingeHøjHøj-og ogEfterskole Efterskole29.

29.marts marts2016 2016kl. kl.17.00 17.00- -21.30 21.30 17.00 17.00Kold Koldi isang, sang,musik, musik,billeder billederogogtale tale v/v/violinist violinistHarald HaraldHaugaard, Haugaard,pianist pianistJanne JanneWind Wind ogogskuespiller skuespillerAnders AndersMomme Momme

18.30 18.30Buffet Buffet 19.30 19.30Er Erdedefrie frieskoler skolerfrie frieeller ellerererdedebare barefede? fede?

Debatmøde Debatmødemed medjournalist journalistNiels NielsKrause KrauseKjær Kjær

PPris ris: :115500kkr.r. ininkkl.l.bbuuffffetet

TT ilm ilm eld eld inin gg sese nenst est161.6m .m art art s spåpå mm aila@ il@

ryry slin slin gegehohjs ojs kokle ole .d.d kk elel lele r 6r 266276170120020

Arrangeret Arrangeretaf:af:

Ryslinge Ryslinge

HøjHøjogog Efterskole Efterskole

47

studietur

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk Besøg os på www.unitasrejser.dk

troværdighed ærlighed tryghed

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration til studierejsen

Det var en stærk cocktail af rejseoplevelser ”Vores rejse var en stærk cocktail af natur-, kultur- og sportslige oplevelser, som man ikke kan få mange andre steder. Det var en helt fantastisk oplevelse”, fortæller Michael Willemar, forstander på Idrætshøjskolen Sønderborg. ”Vi rejser til Tanzania og Zanzibar, fordi vi vil give vores elever en kulturoplevelse, som får dem til at reflektere over, hvad det er for en verden, vi alle er en del af – og samtidig en forståelse for, hvor vi selv kommer fra. Tanzania og Zanzibar er oplagte rejsemål for netop det, fordi det er områder, som ikke mange unge har besøgt endnu”, forklarer Michael Willemar.

”Vi har ikke mulighed for at booke flybilletterne i god tid, da det ofte er uvist, hvor mange elever, der skal med på rejsen, og hvornår vi kan tage afsted. Unitas Rejser giver os vilkårene til, at vi kan komme afsted under de bedst mulige betingelser. Når jeg skriver eller ringer, handler de fleksibelt og effektivt. Og det gør, at vi vender tilbage igen og igen”.

Forstander Michael Willemar Svanøe, Idrætshøjskolen i Sønderborg

Husk, du kan blive venner med Unitas Rejser...

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk