Højskolebladet #3 - 2015

#3

2015

siden 1876

DEN MORSOMME MAGTKRITIKER ” Jeg håber, at jeg bare er en feminist under afviking.”

Sanne Søndergaard, komiker

SYDKOREA SKELER TIL HØJSKOLER Sydkoreanske elever døde af manglende kritisk stillingtagen

højskolebladet

NY BOG OM HØJSKOLEPÆDAGOGIK OPFORDRER TIL DEBAT

INDHOLD

INDHOLD

BILLEDLIGT THE CITY OF DREAMS

# 3 — 2015

04

28

LEDEREN

05 LIDT AF HVERT 06 TENDENS

VÆRDIPOLITISKE OPGØR

10 INFOGRAFIK

OPDRAGELSESKUNST

12 REPORTAGE

JAGT PÅ MANGFOLDIGHED

16 HØJSKOLEN KORT 18 PORTRÆT

SANNE SØNDERGAARD

26 HØJSKOLELIV 28 BILLEDLIGT

THE CITY OF DREAMS

32 PÅ SPIDSEN

EN BJØRNETJENESTE?

PORTRÆT SANNE SØNDERGAARD “Humor bliver respektløs, når man kører på nogen uden grund. Hele diskussionen om Muhammed-tegningerne og ytringsfrihed viser jo, at man ikke kan gøre alting i humorens navn” s. 18

34 DIALOGEN

- MED HIZB UT-TAHRIR

38

36 KRONIK

12

GLIMT AF AFMAGT

38 UNDERSØGER

BLIV SIDDENDE TIL DU DØR

42 BØGER 44 NAVNE

BLIV SIDDENDE TIL DU DØR

OPDRAGELSESKUNST

3

VELKOMMEN

# 3— 2015

LEDER

Sandhedens fleksibiltet og det kritiske blik Ea Ørum Redaktør

V

i undrer os. Vi reflekterer, kritiserer og diskuterer. Vi måler og vejer. Vi undervises. Vi bliver klogere. Undertiden skifter vi mening – sommetider uden at opdage det, fordi verden omkring os forandrer sig, og det er så nemt bare at følge med. I farten kan vi glemme at være kritiske. Historien viser, hvor farligt det kan være.

I Højskolebladet dyrker vi i dette nummer det kritiske blik, fordi den, der kritiserer, kan forandre og redefinere, hvad der er rigtigt og forkert. Hvad der er smukt og grimt. Kritik kan fx forandre, hvilke værdier uddannelsesinstitutioner skal styres af.

Komikerens samfundskritik kan få os til at se verden i et andet lys. Fotografens kritiske blik kan få et turistområde på Venice Beach i Californien til at blive eksotisk og æggende. Højskolebladet favner i dette nummer alt fra det kritiske blik på et uregerligt sind til kritiske røster, der ikke ønsker demokrati i Danmark, for Højskolebladet er et kulturmagasin, som ønsker at skabe indsigt i forskellige verdenssyn.

Et andet sted, hvor nysgerrighed og kritisk tænkning dyrkes, er i vores uddannelsesinstitutioner. Pædagogikken her har ikke bare betydning for, hvor meget eleverne lærer, men også for hvordan de møder verden. Ud over at Højskolebladet kaster et kritisk blik på kulturkampene inden for uddannelsespolitikken, så åbner vi også den nye bog ”Højskolepædagogik – En fortælling om livsoplysning i praksis”, som udforsker, hvordan der undervises på højskoler.

Højskolebladet opfordrer hermed til kritiske blikke, for sandheden har over tid vist sig at være ret fleksibel.

Alt godt

KOLOFON #3 - 2015. 140. årgang UDGIVER Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Formand: Lisbeth Trinskjær Nytorv 7 - 1450 København K www.ffd.dk REDAKTION Ea Ørum (ansv. redaktør) Julie Melgaard Smidt (journalistpraktikant) Tlf. 3336 4047 redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk REDAKTIONSPANEL Dagmar Winther, Jeppe Søe, Håkon Stolberg, Claus Staal Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devisen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

SKRIBENTER I DETTE NUMMER Julie Melgaard Smidt, Sofie Buch Hoyer og Ea Ørum ABONNEMENT Højskolernes Hus Rikke Hansen Tlf. 3336 4036 @: redaktion@hojskolebladet.dk www.hojskolebladet.dk ANNONCESALG DG Media / Tlf.: 7027 1155. www.dgmedia.dk DESIGN Nanna Skytte LAYOUT Katrine Dahlerup, FFD FORSIDE Foto: Klaus Holsting TRYK Dystan & Rosenberg

UDGIVELSESPLAN 2015

Undertiden skifter vi mening – sommetider uden at opdage det, fordi verden omkring os forandrer sig, og det er så nemt bare at følge med.

4 HØJSKOLEBLADET

#4: 9. juni #5: 11. august #6: 15. september #7: 20. oktober #8: 1. december ISSN: 0018-3334

HØJSKOLELIV

LIDT AF HVERT

MEST LÆSTE

HADEORDET

MEST LÆSTE HISTORIER PÅ HOJSKOLEBLADET.DK

1

EN BILLEDSERIE OM KÆRLIGHED Fotograf Marie hyld viser sine billeder.

”EFFEKTIV PÆDAGOGIK” Effektivitet og pædagogik er to ord, jeg ikke holder af at se sammen. I stil med ”punktlig kærlighed” eller ”målstyret godnatsang”, der også forekommer klodset i tosomhed.

Pædagogisk praksis er som en hoppebold i et propfyldt S-tog. Inden for en

VIDSTE DU AT 33 % af højskoleleverne følte sig ensomme før deres højskoleophold.

13 % følte sig ensomme efter højskoleopholdet.

given ramme kan udfaldet ret beset køre af sporet, og det er dér, de største øjeblikke opstår. Pædagogik er, når vi kollektivt glemmer, hvor vi kom fra, og det måles ikke i centimeter.

RUNE VISKINDE, LÆRERSTUDERENDE

”Den pædagogik, der bedrives på højskolerne, har en unik og vigtig mulighed for at bidrage til fortsat dialog og stillingtagen til de store dilemmaer og paradokser, vi står overfor som samfund.”

2

BRODERSKAB FOR LIVET Et højskoleophold giver et stærkt netværk.

3

SELVKRITIK OG MUSKELBUNDTER Dialog mellem Gymnastikhøjskolen i Ollerup og sociolog Rasmus Willig.

4

INGEN STEMMERET TIL FJOLSER, FORBRYDERE OG FATTIGE I Grundloven fra 1849 udelukkes fem folkegrupper fra folkestyret.

5

HJERTETS DANNELSE Replik af Kurt Finsten.

JONAS ANDREASEN LYSGAARD, UDDANNELSESLEDER V. DPU, I BOGEN "HØJSKOLEPÆDAGOGIK – EN FORTÆLLING OM LIVSOPLYSNING I PRAKSIS”

DET SKREV VI DENGANG DET SKREV VI DENGANG

JOHANNES CLAUSEN I HØJSKOLEBLADET D. 30. JULI 1897

”Om skolereformen og Friskolen” Ved uddannelsen paa Seminarierne kommer det jo an paa, hvorledes de virkende Lærere er. Det er muligvis heldigt eller nødvendigt, at Forstander og Præstegerningen adskilles. Men da burde man rigtig nok være betænkt paa at skaffe de allerbedste, mest levende og aandeligt udviklende Kræfter til at beklæde disse Poster, ikke mindst Præstegerningen. Thi da de vordende Lærere skal være ogsaa Kirkens eller Menighedens Tjenere, er det af den allerstørste Betydning, at Seminariet ligger i en levende Menighedskreds og paavirkes af denne.

5

VÆRDIPOLITISKE

6 HØJSKOLEBLADET

FEATURE

OPGØR TAGES PÅ

Dannelse lønner sig ikke, det gør derimod et job. Økonomiske rationaler gennemsyrer i dag undervisning og pædagogik. Idéhistoriker fra DPU placerer i ny bog uddannelsesområdet på den værdipolitiske slagmark.

UDDANNELSERNE

TENDENS

Af Ea Ørum

7

TENDENS

I

# 3— 2015

VÆRDIPOLITISKE OPGØR TAGES PÅ UDDANNELSERNE

slutningen af 1990’erne sad han målløs i sine børns børnehave og lyttede på pædagogerne, der talte om ”kompetenceudvikling”. Det havde været utænkeligt bare 5-10 år tidligere, hvor styrkelse af sociale færdigheder endnu satte dagsordenen, men efter Murens fald i 1989 havde verden ændret sig. Jens Erik Kristensen er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Han kan ikke lade være med at lytte godt efter, for de nye måder at tale om mål for børnepasning og pædagogik gør ifølge ham en afgørende forskel. ”Jeg kan huske, jeg sad og tænkte: ’hvad fanden er det her for noget - hvad er det, vi vil gøre ved vores børn?’ Jeg fattede ikke, at børnehavepædagoger og selv BUPL havde købt den nye måde at tale om børns udvikling på, nemlig som ’kompetenceudvikling’, der stammer fra erhvervslivets human ressource-management,” siger han.

Jens Erik Kristensens pointe er, at engang var det børnehavens mål at gøre børn til sociale individer. Nu ændrede pædagogikken sig pludselig i retning af en kompetenceudvikling, der var orienteret mod arbejdsmarkedet. Forandringen var som en spejling af, hvad der foregik på landets uddannelsesinstitutioner. 1990’ernes pædagogiske opbrud og værdipolitiske kampe skitserer han i bogen ”Pædagogikkens idéhistorie – i dansk perspektiv”, som han har redigeret og bidraget til. Den udkommer til sommer. ”I børnehaven sagde pædagogerne: ’Vi mener jo bare det samme, som vi altid har ment.’ Men de brugte faktisk nogle andre ord, og når du siger noget med andre ord, så siger du jo også noget andet. I 1990’erne handlede det hele pludselig om livslang læring og kompetenceudvikling af hensyn til videnssamfundets arbejdsmarked. Dannelse blev trængt, og skole og uddannelse har siden da udelukkende handlet om arbejdsmarkedets betingelser og ’employability’, som det nu hed. Alle skulle så tidligt som muligt arbejde på at blive ’beskæftigelsesduelige’. Resultatet er blevet nye og mere diskrete dannelses- og frihedsidealer,” siger han.

Tilblivelsen af de nye idealer havde afsæt i en post-89 økono-

misk fornuft, som fulgte med ideen om, at vi befandt os i en global uddannelseskonkurrence, hvor det handlede om så tidligt som muligt at få folk gennem uddannelse, der blev omtalt som ”livslang kompetenceudvikling”. ”Udviklingen gjorde ikke bare uddannelse til en økonomisk værdi, men satte nye kulturelle værdier i omløb, der politisk var fremmet af neoliberale forestillinger om, hvordan individer skal forstå sig selv og tage ansvar for deres frihed,” siger Jens Erik Kristensen. ØKONOMISEREDE DANNELSESIDEALER

Vi tager altså ikke bare fra uddannelsesinstitutionerne med et eksamensbevis i hånden. Uddannelserne er også med til at forme os som mennesker og borgere. Det har politikerne altid været bevidste omkring, og derfor har værdipolitiske vinde altid rusket på skole- og uddannelsesområdet. Da Margrethe Vestager i 1999 var undervisningsminister, gjorde hun helt klart, at ”… uddannelserne skal indrettes for at fremme de værdier, vi ønsker, samfundet skal bygge på”. Jens Erik Kristensen bruger citatet i sin nye bog og forklarer, at organisationer som OECD i 1990’erne fik massiv betydning for uddannelsesområdet, og at det i høj grad skete ved dansk medvirken. OECD var ellers dannet efter anden verdenskrig som en økonomisk

"Engang mente vi, at skole og uddannelse skulle skabe oplyste demokratiske medborgere med 'lige muligheder'. I dag handler lighed snarere om at gøre alle lige konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet."

Jens Erik Kristensen, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

8 HØJSKOLEBLADET

samarbejdsorganisation, men i 1990’erne kom skole og uddannel”Der er rigtig meget fornuft i det, men her er jo flere former sesområdet i fokus – i et globaløkonomisk perspektiv. for fornuft på spil. Det nye er, at det entydigt er den økonomiske "Engang mente vi, at skole og uddannelse skulle skabe opfornuft, der spiller førsteviolin, og at den promoveres stærkt fra lyste demokratiske medborgere med ”lige muligheder”. I dag statslig side. Derfor er uddannelsesområdet i dag blevet led i en handler lighed snarere om at gøre alle lige konkurrencedygtige art statsopdragelse af befolkningen, der ville gøre enevældige konpå arbejdsmarkedet. Det forudsætter, at alle fra barnsben lærer ger i 1700-tallet misundelige. Forskellen er blot, at i dag styrer og at tænke på, hvordan ”jeg” optimerer leder man mennesker gennem deres mine muligheder via uddannelse, og frihed - og ikke imod deres frihed. den tankegang skaber opportunistiMan ansvarliggør den enkelte, men ske individer, der kun har deres egen søger samtidig at lede friheden i bekarriere og succes for øje. Grundstemte baner. Nogle kalder dette for tanken blev, at skole og uddannelse neoliberal regeringskunst, og da den skulle betragtes som en investering netop spiller på den enkeltes frihed i den enkeltes ”humankapital” med og frie valg, er den langt sværere at henblik på senere afkast i form af anfægte. Det nye er derfor ikke, at økonomisk vækst og øget konkurder føres værdipolitik på uddannelrenceevne," siger han. sesområdet. Det har man altid gjort.

Med det skifte brød man med I 1970’erne var det demokrati og ligdannelsestanken og ideen om ’enhed gennem uddannelse, der var de treprenøren’ eller ’iværksætteren’ centrale værdier. I dag er det en økoopstod, forklarer Jens Erik Kristennomisk forstået frihed, der lader som sen. Ifølge ham betød udviklingen, at om, at den ikke er en værdi, men ren vi begyndte at forstå os selv som små fornuft,” siger han. entreprenante virksomhedsdrivenBørnene fra 1990’ernes kompede med eget ansvar for at investere tenceudviklende børneinstitutioi egen arbejdskraft gennem livslang ner er i dag blevet voksne. Jens Erik læring og kompetenceudvikling. Fra Jens Erik Kristensen, lektor ved Institut for Kristensen ser, at de er blevet mere vuggestuer og børnehaver over skoUddannelse og Pædagogik (DPU) præstationsorienterede og konkurler til de videregående uddannelser rence-mindede, og når de investerer handlede det nu om at servicere den i sig selv, foregår det ud fra ønsket om enkeltes oprustning af hver sin huafkast og fremtidig succes. mankapital og herigennem at sikre nationens globale konkurrenceevne: HØJSKOLE ER ET RATIONELT VALG ”Vendingen blev begrundet i ændringerne på arbejdsmarkedet.

Der er kun få steder, hvor dannelse endnu ikke er blevet erstattet Der var ikke længere brug for ’stive’ faglige kvalifikationer, men af målrettet kompetenceudvikling. Et af de steder er ifølge Jens fleksible og omstillingsparate personlige kompetencer. Og siden Erik Kristensen: Højskolen. har alle uddannelsesinstitutioner skullet genbeskrive deres indsats ”Højskolerne har indtil videre kunnet holde sig fri af den læi kompetencetermer. Derfor skiftede også børnehaverne fokus fra rings- og kompetencepolitiske vending. De har holdt sig på sislutningen af 1990’erne og frem,” siger han. delinjen af den herskende uddannelsespolitiske fornuft og forfægtet en anden værdipolitik. De tilbyder et klart alternativ til KONGER ER MISUNDELIGE den målrettede og evidensbaserede undervisning, og de nægter Den nye måde at tænke uddannelser på skubbede til de unges udstandhaftigt at være kompetencegivende. Faren er for mig at se, dannelsesvalg. Humaniora blev mindre populært, og studier ved at de bliver et dannelsesreservat forbeholdt de velstilledes børn.

Copenhagen Business School og de naturvidenskabelige uddanMåske burde de i stedet melde sig mere offensivt ind i den udnelser blev mere populære. Jens Erik Kristensen gør opmærksom dannelsespolitiske værdikamp og sige, at alle unge mennesker på, hvordan den lærings- og kompetencepolitiske vending også i princippet burde have et højskoleophold. Der er jo masser af har påvirket de rammer, som underviserne på universiteterne skal fornuft - også uddannelsesøkonomisk fornuft - i at tage et højbevæge sig inden for. skoleophold,” siger han. ”De skal ikke længere undervise i, hvad, de mener, der er vigtigt Han påpeger, at det umiddelbart ”nytteløse”, fx filosofi, litterafor faget. De skal undervise i det, der øger de studerendes beskæftur og historie, såvel som selve internatsformen, ikke blot modner tigelsesmuligheder. ’Employability’ blev det nye og altoverskygog styrker livsdueligheden, men også ’beskæftigelsesdueligheden’ gende mål. Det er efterhånden lykkedes at overbevise unge om, på det moderne arbejdsmarked, hvor personlighed og sociale evat det ikke er en rationel investering i ens humankapital at starte ner i stigende omfang bliver tillagt værdi.  på en humanistisk uddannelse,” siger han.

Men det lyder da også ret fornuftigt, at unge tager en uddannelse for ”Pædagogikkens idéhistorie – i dansk perspektiv” udkomat få et arbejde? mer til sommer.

"Det nye er, at det entydigt er den økonomiske fornuft, der spiller førsteviolin."

9

INFOGRAFIK

# 3— 2015

OPDRAGELSESKUNST

Opdragelseskunst INFOGRAFIK

Ordet pædagogik betyder "opdragelseskunst"; Læren om den teori og praksis, der omhandler mål, midler, sammenhænge og forhindringer i relation til udvikling af værdier, viden og kunnen hos den enkelte. Værdipolitik og økonomiske interesser - kultur - har over årene påvirket, hvilken form for pædagogik der har været gældende.

”Teorier giver os alternative måder at se og forstå verden på; også højskoleverdenen og dens pædagogik.”

PÆDAGOGISKE PEAKS Følgende værker har haft afgørende betydning for drøftelser af nutidens pædagogiske problemstillinger:

- Alexander von Oettingen, Dr. Pæd. ved UC Syddanmark.

375 f.Kr.

330 f.Kr.

1693

PLATON "Staten"

ARISTOTELES "Statslæren"

JOHN LOCKE "Nogle tanker om opdragelse"

Det første europæiske studie, der systematisk gennemarbejder uddannelsens og opdragelsens grundtemaer, og som teoretisk begrunder de græske pædagogiske idealer.

Beskriver en idealstat og opdragelsen som grundlag herfor. Stærk fortaler for øvelse og tilvænning som opdragelsesprincip.

Værket beskriver personlighedsudviklingen gennem styrkelse af karakteren.

Lægger grunden til gentlemanbegrebet som dannelsesideal og inddrager flere praktiske fag.

10 HØJSKOLEBLADET

HVAD VILLE FILOSOFFERNE SIGE? Højskolebladet bad Alexander von Oettingen om at forklare, hvordan det ville lyde, hvis store filosofer som Grundtvig, Hegel, Herbart og Foucault skulle skrue den ideelle højskole sammen. Han er Dr. Pæd. ved UC Syddanmark og har skrevet et kapitel i den nye bog ”Højskolepædagogik – en fortælling om livsoplysning i praksis”.

FOUCAULT (1926-1984) ville nok mene, at højskolen havde potentiale til at blive et ”helt andet sted”. Foucault gjorde opmærksom på, at alle samfund har behov for ”mod-steder”. Heterotopier kaldte han det. ”Steder” som ikke er imod, men imod tidens trend og hastige forandring.

Mod-steder er vigtige for at få plads til eftertænksomheden. Jeg tror, at Foucault ville sige, at højskolens særlige betydning er, at den er et mod-sted mod tidens hastige forandring som sikrer et nødvendig rum for den frie tanke.

Samfundet ville kollapse uden disse mod-steder, og derfor er højskolepædagogik modstedspædagogik.

GRUNDTVIG (1783-1872) ville sige, at vi skal lære for livet, og at højskolen derfor skal oplyse om livet. Ikke kun det ”liv” som beskrives i bøger og teorier – det er det døde liv – men især om det liv, der leves blandt mennesker og gennem historien. Højskolepædagogik er livspædagogik, fordi det sætter det levede liv i alle dets udtryk og indtryk på spil.

HERBART (1776-1841) levede samtidig med Hegel – de var uenige. For Herbart var skolen et sted, hvor undervisning skulle udvide barnets erkendelse af og erfaring med verden. Skolen udvider elevens primære oplevelser gennem viden og kundskaber og er dermed en dannelsesskole. Man går ikke i skole for at lære om ”livet” eller om ”samfundet”, men for at udvide sin horisont. Skulle Herbart forsvare højskolen og højskolepædagogikken i dag, ville han helt sikkert svare: Højskolepædagogik er dannelsespædagogik gennem undervisning.

HEGEL (1770-1831) ville nok være skeptisk over for Grundtvigs synspunkt. Vi har ikke en skole, fordi ”livet skal oplyses”. Vi har en skole, fordi barnet skal lære at leve et offentligt liv. Elever skal lære, hvad det vil sige at blive anerkendt gennem deltagelse i en fælles offentlighed, og hvad det kræver, når man skal indgå i arbejdslivet og i den politiske virkelighed. Hegel tænkte ikke på højskolen, da han skrev sine skoleteorier – men overfører man hans pointer, kunne man sige, at højskolen er til for at oplyse om det offentlige samfundsliv, og højskolepædagogik burde derfor være samfundspædagogik.

1762

1826

1830'erne

JEAN-JACQUES ROUSSEAU "Émile ou de l'éducation"

FRIEDRICH FRÖBEL "Menneskeopdragelsen"

N.F.S. GRUNDTVIG "Skoleskrifterne"

Værket fremhæver de tre opdragende faktorer; naturen, tingene og menneskene, hvor den første skal føre an, og den sidste indrette sig efter de to foregående.

Værket, der fik stor betydning for førskolepædagogikken, fremhæver især legen som middel til forløsning af det guddommelige i mennesket.

Understreger betydningen af national og folkelig oplysning formidlet gennem det levende ord og af en folkelig højskole.

11

REPORTAGE

# 3 — 2015

PÅ JAGT EFTER MANGFOLDIGHED

PÅ JAGT EFTER Den gennemsnitlige elev på de lange højskoleophold er 20 år gammel, kommer lige fra gymnasiet og skal videre på universitet i Aarhus eller København. Højskolebladet har fulgt tre elever, der skiller sig ud fra den dominerende gruppe af 4.g’ere.

Tekst og foto Sofie Buch Hoyer

A

lverdens toner gjalder ud fra foredragssalen på Silkeborg Højskole. Den syriske musiker Maher Mahmoud er på besøg – og med sig har han sin arabiske lut, som han lader fingrene glide hen over, mens han beder publikum om at brumme med. En charmerende dissonans spreder sig, da de arabiske kvarttoner sniger sig ind mellem dur- og mol-harmonierne, og de fleste elever skæver nervøst til sidemanden i håb om at lande på den samme tone. Men ikke 18-årige Brwnd Sino, der nynner med fra anden række. ”Hey, kan du ikke lige give et eksempel på, hvordan vi plejer at synge?” spørger Maher Mahmoud, idet han får øje på Brwnd. ”Arg, jeg er ikke sanger…,” svarer den klejne højskoleelev tilbage på arabisk. ”Kom nu – jeg vil så gerne have, at de andre hører, hvordan vores musik er bygget op,” lyder det igen fra gæstemusikeren. ”Njah, jeg kender ikke rigtig det nummer, vi er i gang med nu,” undskylder Brwnd, mens resten af holdet overværer hyggesnakken mellem de to landsmænd. Salen må på den igen.

FRA SYRIEN TIL HOLSTEBRO

For tre år siden flygtede Brwnd Sino og hans familie fra Syrien. De boede tæt på den tyrkiske grænse, da borgerkrigens modbydeligheder tvang dem til at rive teltpløkkerne op, medmindre de ville risikere deres liv. Som flygtninge bor de nu i Holstebro, og det er her, at Brwnd via sprogskolen og kommunen har fået mulighed for at tage på højskole. Det er han lykkelig for. Højskolen har givet ham et helt særligt netværk, hvor han kan tale med andre om sin drøm om at blive optaget på gymnasiet, og hvor han lærer dansk hurtigt.

12 HØJSKOLEBLADET

”Måske kan jeg blive programmør, så jeg kan arbejde med computere og it her i Danmark eller i Syrien, hvis jeg en dag kan vende tilbage,” siger han.

Brwnds yndlingsfag er religion, for som muslim er det vigtigt at vide mere om kristendom og de øvrige religioner, mener han. ”Det vigtigste, den danske kultur har lært mig, er, at man skal respektere folk, uanset hvor de kommer fra, eller hvad de tror på,” lyder det fra Brwnd Sino, der nysgerrigt bladrer rundt i en højskolesangbog for at stifte bekendtskab med de danske melodier.

HØJSKOLER ER FOR 4.G’ERE

Når højskolefolket skråler ”længe leve mangfoldigheden” med Gnags – nr. 381 i den blå sangbog – kan man med god grund spørge, om højskolerne nu også er så bredtfavnende. Årsstatistikkerne siger i hvert fald noget andet: Den typiske højskoleelev på et langt kursus er en pige, der netop har afsluttet en gymnasial uddannelse, og som efter højskolen begynder på en videregående uddannelse i en af de større byer. Hun er med andre ord en rigtig

Når man står uden for og kigger ind på højskolerne, får man ofte det indtryk, at skolerne er for de i forvejen lykkelige.

Leo Komischke-Konnerup, chefkonsulent for Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion på UC Syddanmark.

MANGFOLDIGHED

”4.g’er”, der selv finansierer sit højskoleophold, mens et mindretal af højskoleeleverne ikke har nogen ungdomsuddannelse eller kommer fra aktivering. ”Når man står uden for og kigger ind på højskolerne, får man ofte det indtryk, at skolerne er for de i forvejen lykkelige,” konstaterer Leo Komischke-Konnerup.

Han er forsker ved Aalborg Universitet i uddannelse for unge med særlige behov og pointerer, at spørgsmålet om højskolernes mangfoldighed forudsætter en drøftelse af, hvad folkehøjskolerne egentlig skal kunne. ”Burde højskolerne tage flere unge ind, der ikke planlægger at læse filosofi, statskundskab eller teologi? Måske var det på tide med en diskussion – ikke kun blandt højskoler, men i hele samfundet – om højskolernes opgave og dermed også deres sociale ansvar,” siger Leo Komischke-Konnerup.

Det er ifølge ham den dagsorden, FFD’s (Folkehøjskolernes

Forening i Danmark, red.) nye udviklingsprojekt er med til at fremme ved at sætte ord på højskolernes pædagogiske fællestræk.

På Grundtvigs tid havde højskolerne til opgave at styrke folkeligheden, uddanne bønderne samt give borgere politisk og demokratisk indsigt i samfundet. Ved at blive bevidste om deres pædagogiske potentiale i udviklingsprojektet kan højskolerne nemmere diskutere, hvad deres rolle anno 2015 bør være, forklarer Leo Komischke-Konnerup. ”Min forskning viser netop, at højskolerne har det pædagogiske fundament, der skal til for at løfte unge med særlige behov og dermed mangfoldiggøre højskolerne mere, end det er tilfældet i dag,” siger han.

SÆSONARBEJDER SØGER RO

Tilbage i Silkeborg har højskoleelev Ricky Damm Nielsen smittende forårskuller. Solen brager ned over

13

REPORTAGE

# 3 — 2015

PÅ JAGT EFTER MANGFOLDIGHED

himlen som en rocksolo, og så er det altså lidt øv, når tegning og maleri plejer at foregå indenfor. Heldigvis kan døren åbnes ud til det jyske Søhøjland, hvor strålerne nærmest står på tæer for at nå ind til flokken af kunstelever.

Som den ældste i en børneflok på tre foruden to bonus-søskende voksede 27-årige Ricky Damm Nielsen op på Nordfyn.

Efter folkeskolen begyndte mange af hans jævnaldrende på en ungdomsuddannelse, mens han selv fandt arbejde på forskellige gartnerier og væksthuse på Fyn. I det solbeskinnede lokale griber Ricky et par ark akvarelpapir, og med et pusterør får han en smule ætsende klorvand til at vandre på den mørkeblå baggrund af blæk – som små kometer, der trækker deres haler hen over nattehimlen. ”Jeg går lidt død, når det er så godt vejr,” fortæller den 27-årige fynbo, mens flere portrætter af stjernehimlen bliver til. ”Til gengæld giver det ro og kreativitet at sidde her og lave kunst. Det er dejligt afstressende,” siger han.

ALDER ER IKKE ET PROBLEM

Tilværelsen som sæsonarbejder kan nogle gange godt være hård – også for sindet, fortæller Ricky, der siden efteråret har været elev på Silkeborg Højskole. Her har han kunne bruge sit indblik i botanik, og han er den, de andre elever spørger til råds, hvis de vil vide mere om planter og dyr. ”Prøv og se her,” siger Ricky og hiver sin telefon op ad lommen. Han klikker på en optagelse af en hugorm, som han filmede for nylig ude i Vejlbo Mose syd for Silkeborg. Haps! Den over 50 cm lange slange hugger pludselig ud efter kameramanden – men Ricky, der drømmer om at uddanne sig som naturvejleder, undviger uden besvær. ”Jeg vil rigtig gerne prøve noget nyt, og jeg er her på højskolen for at få et pusterum, inden jeg skal videre,” siger han. Ricky er lidt ældre end gennemsnittet, men det gør det ikke spor, forsikrer han. ”Jeg føler mig meget på lige fod med de andre,” siger han.

Ifølge Jacob Zakarias Eyermann, der er forstander på Silkeborg Højskole, bør højskolen være for så mange i samfundet som muligt. Langt de fleste elever i Silkeborg er 4.g’ere, men skolen gør også noget for at tiltrække folk med håndværkeruddannelser samt etablere samarbejder med kommuner for at gøre plads til flygtninge. ”Vi forsøger at være imødekommende, og vi har et mål om at være lige mange drenge og piger for at få en balance i elevsammensætningen. Og så tænker vi over, hvordan vi bedst hjælper unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet,” siger Jacob Zakarias Eyermann.

Lige nu findes der flere støtteordninger – eksempelvis for unge uden ungdomsuddannelse, unge arbejdsløse samt udlændinge. Leo Komischke-Konnerup fra UC Syddanmark ser gerne, at højskolerne bliver bedre til at udvikle tilbud til unge med særlige behov, når nu højskolernes pædagogik – og særligt den menneskelige relation mellem læreren og eleverne – er med til at hjælpe disse unge videre i uddannelsessystemet. Og så kan højskolerne yde et langt støre bidrag til mangfoldigheden ved aktivt at blande sig i den politiske debat om folkeskolen, gymnasierne og inklusion. ”Jeg finder det dybt besynderligt, at folkehøjskolerne ikke er

14 HØJSKOLEBLADET

mere markante i de øvrige uddannelsesdiskussioner. Det virker for eksempel, som om de frie skoler inklusive højskolerne har stået med hænderne i lommen, mens politikerne har afviklet den folkelige folkeskole,” lyder det fra Leo KomischkeKonnerup.

FYRTÅRNSTANKE ER FORÆLDET

Formand for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær, anerkender, at højskolerne kunne have råbt højere, inden folkeskolereformen blev til virkelighed. ”Jeg tror simpelthen ikke, vi har tænkt, at det var vores gebet – også fordi debatten ret hurtigt gik fra at være principiel til at blive en meget konkret diskussion om lærernes løn- og arbejdsvilkår,” siger hun.

Hele spørgsmålet om højskolernes mangfoldighed handler dog ikke kun om elevsammensætningen, mener hun. ”Det er lige så vigtigt, at højskolerne med deres forskellige filosofier og ideologier blander sig i faglige debatter om eksempelvis musik, bæredygtighed og det gode ældreliv – både lokalt og nationalt.

Vi forsøger at være imødekommende, og vi har et mål om at være lige mange drenge og piger for at få en balance i elevsammensætningen. Og så tænker vi over, hvordan vi bedst hjælper unge, der er faldet ud af uddannelsessystemet.

Jacob Zakarias Eyermann, forstander på Silkeborg Højskole

REPORTAGE

# 3 — 2015

PÅ JAGT EFTER MANGFOLDIGHED

Det er knap så fyrtårnsagtigt, hvilket jeg i virkeligheden også er synes er en ret antikveret tilgang – men snarere en moderne måde at kigge udad på,” siger hun og fortsætter: ”Det er heller ikke så mærkeligt, at vi netop har flest af de unge, der er i gang med at finde ud af, hvilken retning deres liv skal gå i. Heldigvis oplever vi også, at der kommer flere og flere unge med anden etnisk baggrund på skolerne – det går bare meget langsomt,” siger Lisbeth Trinskjær.

BATTLE PÅ VIDEN

Syriske Brwnd Sino og hans klassekammerater får sig en overraskelse, da de rammer dørtærsklen til religionslokalet på Silkeborg Højskole. Her står gæsteunderviser Ane Mikkelsen klar med gurkemeje og gråhvid aske, der duppes mellem øjnene på dem – som en vaskeægte hindu-velsignelse i Sydøstasien.

Med røde og hvide pletter i panderne gør de klar til dagens opgave: Eleverne skal battle om, hvem der ved mest om buddhisme og hinduisme. ”I har tre kvarter til at finde ud af så meget om de østlige religioner som muligt – og når I kommer tilbage, må I kun bruge jeres noter som hjælpemidler,” siger Ane Mikkelsen.

I det røgelsesduftende lokale bliver Charlotte Clausens gruppe tilbage, mens de øvrige elever finder arbejdsro andre steder på skolen.

Charlotte Clausen er uddannet frisør og flyttede som 17-årig fra barndomshjemmet i Haderslev for at tage imod sin læreplads i Vejle. I dag, fire år senere, er hun ivrig efter at udfordre sig selv endnu mere, så til sommer sætter hun kursen mod London for at uddanne sig som make-up-artist og søge job på nogle af de store modeshows i den engelske hovedstad. ”I starten troede jeg, at folk syntes, jeg var lidt snobbet, når jeg kom med håret sat op og make-up’en lagt. Da de så snakkede med mig, fandt de heldigvis ud af, at jeg var helt O.K.,” ler Charlotte, der selv har finansieret sit højskoleophold med lidt hjælp fra sine forældre.

MODENHED HJÆLPER ANDRE

Mens de andre i gruppen finder deres gamle gymnasienoter frem, snupper Charlotte sin smartphone og begynder målrettet at google buddhismens hovedretninger og dens historiske ophav. Hun har ikke selv gået på gymnasiet, og det kan hun godt mærke. ”Jeg er ikke den første til at række fingeren op. Jeg er bedre til at lytte,” siger den 21-årige frisør, mens hun grifler noter ned på sin spiralblok.

Til gengæld føler Charlotte, at hun er blevet meget hurtigt voksen, fordi hun er kommet ud på arbejdsmarkedet så tidligt.

Den egenskab bringer hun ofte i spil på højskolen. ”Mange her på skolen ved endnu ikke, hvad de vil efter sommerferien. Men det ved jeg jo, og måske kan jeg hjælpe nogle af de andre med at finde ud af, hvilken vej de gerne vil gå,” siger Charlotte Clausen.

Og så udfylder hun en ren praktisk funktion, fortæller hun. ”Folk skal jo klippes i ny og næ… Min lille butik her på skolen kører sådan set meget godt,” siger Charlotte, inden quizzen går i gang. Nu skal de andre have klø – i kløgt! 

ELEVERNE SIGER Brwnd Sino, 18 år Syrisk flygtning. ”Det vigtigste, den danske kultur har lært mig, er, at man s k a l re s p e k t e re folk, uanset hvor de kommer fra, eller hvad de tror på”.

Ricky Damm Nielsen, 27 år Sæsonarbejder. ”Jeg vil rigtig gerne prøve noget nyt og er her på højskolen for at få et pusterum, inden jeg skal videre”.

Charlotte Clausen, 21 år Uddannet frisør. ”Mange her på skolen ved endnu ikke, hvad de vil efter sommerferien. Men det ved jeg jo – og måske kan jeg hjælpe nogle af de andre med at finde ud af, hvilken vej de gerne vil gå.”

15

AKTUELT

# 3— 2015

HØJSKOLEN KORT

HØJSKOLEN KORT

Boom i højskolejubilæer I den kommende periode har ikke mindre end syv højskoler 150-års jubilæum.

Det skyldes det store højskoleboom, der kom efter krigsnederlaget i 1864. I de efterfølgende fem år blev der grundlagt ikke mindre end 44 højskoler over hele landet. Inden for 10 år var ¼ af skolerne dog bukket under igen. Men de kommende år fejres der altså hele syv 150-års jubilæer på landets højskoler. Det drejer sig om Vallekilde (1865), Askov (1865), Rødkilde (1865), Testrup (1866), Bornholms (1867), Ryslinge (1867) og Skals (1868).

Mere plads for 10. mio. kr.

A. P. Møllers fond har doneret 10 millioner kroner i tilskud til en udvidelse af Ryslinge Høj- og Efterskole. Pengene skal bruges til et nyt køkken og et nyt spisehus, der giver mulighed for at lave det nuværende køkken og spisesalen om til flere elevværelser og undervisningslokaler, der vil udvide højskolens elevkapacitet fra 35 til 50 elever. Det nye byggeri ventes at stå færdigt i 2016.

16 HØJSKOLEBLADET

Folkeoplysning for flygtninge Organisationerne i Dansk Folkeoplysnings Samråd er gået sammen om projektet ’Folkeoplysning for Flygtninge’, der skal sætte fokus på det nuværende arbejde med flygtninge samt skabe nye aktiviteter med og om flygtninge. De nye aktiviteter spænder bredt fra debatarrangementer og foredrag til uformelle fritidsaktiviteter, aftenskolekurser og højskoleophold.

Slut med drivhustemperaturer på Grundtvigs På Grundvigs Højskole roder og regerer de, da de er ved at bygge om og opgradere med større foredragssal og foyer, nye værelser og en elevator, der skal komme især ældre og dårligt gående til hjælp.

Højskolen bliver også isoleret bedre, da der har været problemer med drivhusagtige temperaturer – meget varmt om sommeren og tilsvarende koldt om vinteren. Projektet forventes færdigt til maj og har kostet omkring 25 millioner. kr.

Flere elever til kristne højskoler De kristne højskoler melder om flere elever. Luthersk Missions Højskole i Hillerød har lige nu 75 elever mod 38 i efteråret 2013. Pinsevækkelsens højskole i Mariager havde for nogle år siden 50 elever på skolens lange kurser, mens antallet i dag er 7580. På Børkop Højskole var der for tre år 24 elever pr. hold mod 45 elever i dag.

17

TENDENS

18 HØJSKOLEBLADET

NR. 3 — 2015

XXXXXXXXXX

DEN MORSOMME MAGTKRITIKER

FEATURE

PORTRÆTINTERVIEW

Humor er Sanne Søndergaards våben. Hun fyrer jokes af og leverer den samfundskritik, som hun mener er nødvendig. I sin nye bog forklarer komikeren, hvorfor hun ser sit køn som en større begrænsning end sin sociale baggrund.

Af Sofie Buch Hoyer / Foto: Klaus Holsting

19

PORTRÆT

# 3 — 2015

DEN MORSOMME MAGTKRITIKER

I

Sanne Søndergaards stue hopper alle bøgerne rundt for at passe ind i skrå kvadrater. Reolkasser og multifarvede bogbind stritter ud fra væggen og udsender en sværm af strøtanker, der flakser frem og tilbage mellem den kantede bogkollektion og dens ejermand.

Værkerne er emneopdelte, så der er ikke nogen farvekoordination i den sprudlende samling. Men så alligevel. For til højre i reolen står alle bøgerne om køn i røde indbindinger, mens venstre side huser bøger om filosofi og videnskab i blå bogbind. ”Blåt er rationelt, og rød er følelser… Allerede dér har man besluttet, hvordan vi skal forholde os til feministiske forfattere,” filosoferer Sanne Søndergaard.

Det var derfor, hun insisterede på, at hendes nye bog, ”Solo – med mit køn på slæb”, skulle være blå.

Som nyuddannet journalist debuterede hun for ti år på en stand-up-scene. I dag er Sanne Søndergaard ikke blot komiker, men også forfatter, blogger, feminist, mønsterbryder – og meget andet. For hvis der er én ting, hun ikke bryder sig om, er det at blive puttet i en bestemt kasse. Og da slet ikke som kvinde. Men i stedet for at revolutionere journalistikken bruger Sanne Søndergaard humoren til at levere den kønskritik, hun mener, vi mangler. ”Jeg synes, at jeg som komiker er forpligtet på at sige noget om samfundet. Men man skal til en hver tid kunne forsvare, hvorfor noget er sjovt. Humor bliver respektløs, når man kører på nogen uden grund, og hele diskussionen om Muhammed-tegningerne og ytringsfrihed viser jo, at man ikke kan gøre alting i humorens navn,” indleder hun.

Komik skal således levere et skævt og tiltrængt blik på samfundet. Humor fungerer samtidig som en særdeles effektiv herskerteknik, mener Sanne Søndergaard, der anerkender sin egen magt som komiker – men som langt hellere vil hænge ud med magtkritikerne.

NÆSEBLOD OG ØRETÆVER

Det hele begyndte i børnehaveklassen på Østre Skole i Ikast. Sommerferien var kun lige slut, og Sanne Søndergaard var blevet kaldt til tavlen for at fremvise den tegning, hun havde arbejdet på i timen. Idet hun lagde tegningen på katederet, fik lærerinden øje på hendes flossede fingerspidser.

Sanne Søndergaard blev holdt fast foran de andre elever. ”Det er så grimt til små piger, at de bider negle,” vrissede klasselæreren til den 6-årige pige. ”Det skal du holde op med,” lød befalingen, mens resten af klassen gloede.

Skammen over at blive bedømt på sit køn og udstillet foran andre glemmer Sanne Søndergaard aldrig. Senere i folkeskolen kunne hun finde på at give sig selv næseblod i protest, hvis lærere eller skolekammerater kommenterede hendes udseende. Og så lærte hun i en tidlig alder at bande. For hvem helvede skal bestemme, at små piger ikke må sige grimme ord?

Som voksen – og med mundtøjet skruet helt rigtigt på – er Sanne Søndergaard ikke bange for at lægge op til offentlige øretæ-

FØRSTE MØDE

”Okay, du er ung,” lyder det fra Sanne Søndergaard, der netop har optrådt med sit seneste show ’kvinde?’ en onsdag aften i Roskilde. Hun kommer ned ad trappen fra sit backstage-rum, efter at publikum har brølet, grædt og været ved at væmmes af grin i knap to timer. Jagten på den klammeste joke blev hurtigt krumtap i comedyshowet, hvor samtlige kropsvæsker indgik i de rappe replikker, og hvor Sanne Søndergaard med skudsikker selvtillid udfrittede nutidens kønsroller, dansk hverdagsracisme – og kunsten at iklæde sig en bodystocking…

Jeg klør mig lidt i håret og får temmelig klumpedumpet sagt, at jeg vist nok er ti år yngre end hende. Et halvt minuts småsnak forløber, og så falder dommen igen: ”Okay, du er virkelig ung,” siger 35-årige Sanne Søndergaard. Jeg bliver helt paf og får flashback til alle de gange, hvor jeg i en fremskreden teenagealder er blevet afkrævet ID, når jeg har villet købe en håndfuld øl i et supermarked. Det er ved at være et par år siden. Så hvordan skal jeg forholde mig til dette påtrængende fokus på min alder?

Jeg tager det heldigvis som det kompliment, det i virkeligheden er: Ud fra mit CV havde Sanne Søndergaard blot forventet at møde en Ritt Bjerregaard-agtig type med knold i nakken og ikke en rolling som mig. Men så er jeg da sat i bås. Så er vi i gang!

20 HØJSKOLEBLADET

Min opgave er først og fremmest at udstille absurditeter ude i samfundet. Men folk er slet ikke vant til den form for satire i Danmark, og vi har slet ikke nogen tradition for, at kvinder gør det. Så de aner ikke, hvad de skal stille op med mig. De tager mig alt for seriøst.

Pointen er netop, at du ikke skal vide, hvor du har mig. Jeg udfylder s책dan set bare rollen som komiker.

21

TENDENS

NR. 3 — 2015

XXXXXXXXXX

ver. Ligesom da hun for to år siden blottede sine røde kønshår på forsiden af Politiken, eller da hun samme år fordømte Wikipedias ifølge hende fornedrende forsøg på at rekruttere flere kvindelige skribenter. Hun gør det endda dagligt, når hun lægger links og kommentarer op på sin Facebook-profil.

Debatten på DR2 er: Et program, hvor folk står og råber og skriger, og hvor der er sådan noget stressende underlægningsmusik, der skal få pulsen helt op...

22 HØJSKOLEBLADET

AFSPEJLER FOLKS EGEN ADFÆRD

”Som mand sårer det mig at læse dine systematiske angreb mod mænd,” har en fyr netop skrevet til Sanne Søndergaard på det sociale medie. Den slags henvendelser får hun tit. Og hun svarer som regel – altid i samme tonefald som det, hun bliver mødt med.

Så nu buldrer kommentarsporet derudad og får hendes iPhone til at hyle ude fra køkkenet. ”Den her tråd løber jo helt løbsk og ender i beskyldninger om, at jeg begrænser folks ytringsfrihed, hvilket jo er fantastisk – at jeg nærmest er en statsmagt!,” griner Sanne Søndergaard, men fortsætter så:

FEATURE

SAGT OM SANNE SØNDERGAARD:

”Først en tak til komikeren Sanne Søndergaard for at bidrage med lidt humor. Det er der ærligt talt ikke meget af i kønsdebatten. (…) Hun fortjener ikke en tsunami af sure kommentarer hver eneste gang, hun åbner munden.”

- Kommentator Anne Sophia Hermansen i Berlingske, 1. januar 2014

“Selvfølgelig er man indimellem nødt til at klippe tingene ud i pap for at gøre det morsomt. Komik handler om overdrivelse og forenkling. Men det kan også overgøres. Og det sker ofte i Sanne Søndergaards talestrøm.”

- Anmelder Henrik Palle i Politiken, 10. januar 2015

”Jeg spejler egentlig bare folks egen adfærd. Det er det, en komiker gør.” Svaret, hun sendte til den forurettede herre, lød derfor: ”Som tænkende væsen sårer det mig at læse så dum en besked.”

Alligevel er der ifølge Sanne Søndergaard ikke særlig mange, der forstår hendes rolle. Som komiker – eller ’debatainer’, som hun selv kalder sig. Hele tiden er hun nødt til at gentage, at hun lever af at lave debatskabende jokes. ”Min opgave er at udstille absurditeter ude i samfundet. Men folk er slet ikke vant til den form for satire i Danmark, og vi har slet ikke nogen tradition for, at kvinder gør det. Så de aner ikke, hvad de skal stille op med mig. De tager mig alt for seriøst,” forklarer hun.

DEBATTEN ER SELVHØJTIDELIG

I det hele taget er den debatkultur, som Sanne Søndergaard er hvirvlet ind i, ude på et skråplan, mener hun.

”Debatten er vitterligt det, som Debatten på DR2 er: Et program, hvor folk står og råber og skriger, og hvor der er sådan noget stressende underlægningsmusik, der skal få pulsen helt op, og hvor det heller ikke er meningen, at nogen skal høre noget som helst,” siger hun.

Debat ville indebære et normsæt, der bliver overholdt af begge parter. ”Og hvor man lytter,” lyder det fra Sanne Søndergaard, der engang selv var deltager i Debatten på DR2 – hendes livs største fejltagelse. For ifølge hende er vi alle blevet så forhippede på at få ret, at vi ikke hører andres argumenter. ”Der er simpelthen så meget selvhøjtidelighed i vores debatkultur. Vi er ikke villige til at tvivle på, om vi nu også har fundet de vise sten, og derfor er vi selvfølgelig heller ikke villige til at åbne for, at andre mennesker kunne have en pointe,” siger hun.

Men hvordan skulle Debatten på DR2 så se ud? Sanne Søndergaard uddyber: ”De fleste journalisters udgangspunkt,

23

PORTRÆT

# 3 — 2015

DEN MORSOMME MAGTKRITIKER

når de dækker noget, er konfliktkriteriet: Vi skal have to parter, der er uenige. Jeg ville gå efter at lave Debatten mere propagandistisk, så man havde valgt side på forhånd. Det der med at stille folk op mod hinanden, hvor de skal stå og råbe og skrige, det får man ingenting ud af,” siger hun.

KOMIK SOM VÅBEN

På Gimle i Roskilde står Sanne Søndergaard ovre ved mixerpulten og hopper på stedet lige inden showstart. Skuldrene får sig en rystetur, det samme gør arme og ben, ligesom halsen strækkes, og kæberne masseres. Idet de rockede toner brager ud i salen, tager hun tilløb og sprinter op på scenen – klar til at give os én på sinkadusen. Eller hvad?

Sanne Søndergaard bider kun fra sig, hvis det er hende, der bliver angrebet. Det lærte hun, da hun som barn blev mobbet af sine lærere og klassekammerater hjemme i Ikast. Og det er taktikken, når hun bliver mødt med forventninger om, hvordan hun bør opføre sig. ”Der er jo en grund til, at rigtig meget debat får hæftet sportseller krigsmetaforer på sig. Det er jo, fordi folk opfører sig, som om det er en boksekamp, der skal vindes,” siger hun.

Komikken blev således Sanne Søndergaards våben. Hendes overlevelsesinstinkt. Humor kan nemlig tryne selv den værste modstander, siger hun med et smørret smil. ”For nogle år siden skrev nogle forskere fra Københavns Universitet en afhandling, hvor de kaldte komikere for den femte statsmagt. Og jeg er uddannet i den fjerde… Men jeg vil langt hellere være magtkritiker – jeg har så mange problemer med autoriteter, at jeg er meget ked af at skulle være en selv,” siger hun.

EN RIGTIG FAMILIE FRA JYLLAND

Selvværdet og det, hun kalder sit ’Rasmus Modsat-drive’, har Sanne Søndergaard altid haft. Hun er opvokset i en rigtig plebejerfamilie, som hun selv siger: Hendes far er vognmand, moren postbud, og broren arbejder i en svømmehal. ’Dannelse’ eksiste-

BLÅ BOG Sanne Søndergaard. 35 år. Komiker og forfatter.

Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2004 og har senere læst kvinde- og kønsstudier på Københavns Universitet.

Debuterede som stand-up-komiker i februar 2005 på Comedy Zoo i København. Har ved flere lejligheder optrådt for de danske styrker i Afghanistan og turnerer for tiden med showet ’kvinde?’.

Sanne Søndergaard står bag ungdomsromanerne ”Kære Dødsbog” (2008), ”Proforma” (2011) og ”Hell man” (2012). Hendes nyeste bog, ”Solo – med mit køn på slæb”, udkom på Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts.

24 HØJSKOLEBLADET

For nogle år siden skrev nogle forskere fra Københavns Universitet en afhandling, hvor de kaldte komikere for den femte statsmagt.

rede ikke i hendes ordforråd, før hun som overbygning på journaliststudiet begyndte at læse kvinde- og kønsstudier på Københavns Universitet. ”Og så var det ligesom for sent – på det tidspunkt var jeg allerede ældre end dig,” joker Sanne Søndergaard.

Men trods beskedne forkundskaber for at kunne begå sig som kultiveret samfundsborger, når nu klaver og bøger ikke fandtes i det midtjyske barndomshjem, brød Sanne Søndergaard med sin klasse. Hop! Ligesom hendes forældre som ufaglærte bønderbørn var flyttet ind til byen i 1970’erne og havde købt et parcelhus for at give deres børn et anderledes liv, end de selv havde haft. ”Jeg er vokset op med nogle rigtig sunde værdier. Man skal yde, før man kan nyde – og man kan, hvad man vil. Dem er jeg vildt glad for at have rullende i mit blod. Men min familie havde ikke de værdier i den kreative klasse-kultur, som jeg har i dag.

De er tillærte,” siger Sanne Søndergaard.

Hvad er det for værdier, du har lært?

Sanne Søndergaard tøver. ”Hvilken baggrund kommer du fra?”

Jeg spurgte først… ”Ha! Det er bare nemmere at svare, hvis jeg ved, hvor du kommer fra. Jamen, politisk korrekthed er noget af det, jeg samler op fra den kreative klasse, kan jeg mærke. For bare et par år siden ville jeg have forsvaret retten til at bruge ordet ’neger’,

men så er jeg blevet klogere. Nok er nok – man er også nødt til at respektere folks grænser og lytte,” siger Sanne Søndergaard og tilføjer: ”’Kreativ klasse’ er også sådan en mærkelig betegnelse for folk, der fjumrer rundt og har en Mac-computer, hvilket jeg også har samlet op – det overdrevne forbrug af Apple-udstyr. Så fjollet,” siger hun, mens hendes iPhone bimler videre med alle Facebooknotifikationerne. Den sårede mand fra før og hans virtuelle tilhængere møder hård modstand fra Sanne Søndergaards følgere.

FEMINIST UNDER AFVIKLING

Og det er svært ikke at snakke om køn med Sanne Søndergaard.

Det er også det, hendes nye bog handler om – en beretning, der udkommer i hundredeåret for kvinders stemmeret i Danmark.

Selv om det er ved at være – ja, hundrede år siden – hersker der ifølge Sanne Søndergaard stadig en jordbunden forestilling om, at kvinder ikke må fylde for meget i samfundet. Dette ideal sætter hun på spidsen. ”Når vi så lige har fikset det – det regner jeg med, at vi gør inden for de næste par år – så kan vi som kvinder begynde at interessere os for alle de spændende ting her i livet. Så behøver vi ikke alt det der kønspis mere. w siger Sanne Søndergaard.

”Grunden til, at jeg er så hardcore feminist, er jo, at jeg har fået tvunget mit køn ned i halsen igennem ti år i stand-up-branchen.

Og når man møder så mange begrænsninger i sit arbejdsliv, så bider man bare tænderne sammen og arbejder endnu hårdere. Jeg arbejder fucking hele tiden!"

Hvad er det, du gerne vil bevise? Sanne Søndergaard bliver tavs igen. ”Jeg vil bevise, at de tager fejl – dem, der siger, jeg ikke kan.

Dem, der siger, at jeg ikke er god nok, sjov nok, klog nok, whatever,” siger hun så.

Hvis man tror, at feministiske bøger altid skal være indbundet i ”pigefarver” og forstås som følelsesbaserede indlæg frem for videnskab, kan man godt tro om igen. Ingen skal kategorisere Sanne Søndergaard. ”Pointen er netop, at du ikke skal vide, hvor du har mig. Jeg udfylder sådan set bare rollen som komiker,” siger hun.

Jeg udfylder sådan set bare rollen som journalist. En ung en af slagsen. Men sådan bliver det heldigvis ikke ved med at være... ”Det er langt sværere med ens køn – det vokser man ikke bare lige fra,” siger Sanne Søndergaard med et blink i øjet.

Touché. 

Løgumkloster Højskole søger forstander(e) Løgumkloster Højskole søger forstander(e), som i tæt samarbejde med byen, skolekredsen og bestyrelsen vil rejse en ny højskole.

Vi har visionen, opbakningen og bygningen, men vi mangler de ildsjæle, som kan udvikle og realisere ideen.

Ansættelse fra 1. juli 2015 eller snarest derefter.

Kursusvirksomheden forventes påbegyndt januar 2016. Den første presserende opgave er at udarbejde en skoleplan og markedsføre de kommende aktiviteter.

Løgumkloster er præget af et stærkt musikliv, samspillet mellem kirkelige og kulturelle institutioner, mange engagerede mennesker og stor frivillighed.

Derfor er det naturligt, at klassisk musik, korsang og folkemusik tillige med religionsmøde og livsoplysning afspejles i skolens virksomhed og skoleplan.

Løgumkloster er en del af et grænseland, som har været og er præget af mødet mellem dansk og tysk kultur. Skolens kurser vil med inspiration fra grænselandets udvikling og kulturmøde styrke medborgerskab og sammenhængskraft på tværs af grænser og kulturer.

Vi søger forstander(e) som har iderigdom, gennemslagskraft og lederevner – og som brænder for højskoletanken.

Læs mere på højskolens hjemmeside www.lkhojskole.dk Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til kulturministeriel bekendtgørelse.

Der er tilknyttet en forstanderbolig med bopælspligt til stillingen.

Ansøgningsfrist Ansøgningen skal være modtaget senest den 13. maj 2015 kl. 12.00.

Ansøgningen sendes til bestyrelsesformand Anton Schulz, Allégade 19, 6240 Løgumkloster, eller på e-mail: schulz@asconbs.com Personlig henvendelse Ansøgere er velkomne til at kontakte Anton Schulz på tlf. 29 99 37 89 eller på e-mail: schulz@asconbs.com Ansættelsessamtaler Ansættelsessamtaler vil foregå den 21.- 22. maj 2015.

Løgumkloster Højskoles organisatoriske bagland udgøres af en skolekreds på 260 medlemmer som har valgt 5 af bestyrelsens 9 medlemmer. I bestyrelsen er endvidere Grænseforeningen, KFUM og KFUK / DKG og Folkekirkens Ungdomskor repræsenteret.

Løgumkloster Højskole

25

AKTUELT

# 3 — 2015

#SPISELIGT

HØJSKOLELIV

DE NAVNKUNDIGE

VED HØJSKOLEHISTORISK FORENINNG

MAGDALENE FRA ANKERHUS

Dagsration. Alternativ uge med temaet krig. Engelsholm Højskole, @stefograf

Hun citerede en journalists udsagn om sit politiske ståsted således: ”Hun er født Venstre, har radikale anskuelser, konservative tilbøjeligheder og socialistiske sympatier.”

Magdalene Lauridsen (1873-1957) var barn af oplyste og veluddannede bønder, der begge havde været på højskole. Hun blev sommerelev på Askov Højskole 1892, og året efter blev hun elev på Sorø Højskole. Efter et studieophold i England blev hun overbevist om, at der skulle eksistere en statsanerkendt uddannelse på husholdningsområdet. I 1902 grundlagde hun An-

kerhus Husholdningsseminarium.

Magdalene Lauridsen var på barrikaderne i stort set alle kampe om kvinders rettigheder i tiden - stemmeretskampen inklusive. I 1920 kom hun med forslag om at oprette et husholdningsministerium til varetagelse af hjemmenes interesser, da kvinder endnu kun var svagt repræsenteret på Rigsdagen. Hendes næste sag var oprettelse af de samvirkende danske husholdningsforeninger i perioden 1919-21, da vilkårene for kvinderne på landet optog hende meget.

KALENDER Nachos sådan en lækker søndag.

Vejle Idrætshøjskole, @camivdam

Ramennudler med kimchii og tofu.

Suhrs Højskole, @suhrs

Så er der is på terrassen.

Uldum Højskole, @lykling

HVAD FÅR I TIL MIDDAG? BRUG #SPISELIGT PÅ INSTAGRAM

26 HØJSKOLEBLADET

7. maj NEIDER KONCERT: HANNAH SCH r sike mu og Sangerinden le med gæster Grundtvigs højsko alene på en intimkoncert. Hun er af lyd r sse scenen, men har ma r. ple sam med sig i en Torsdag den 7. maj kl. 20 Grundtvigs Højskole

HØJSKOLERNES DAG En stor del af landets højskoler åbner dørene for alle interesserede. Man kan opleve stemningen, blive vist rundt på skolerne og få et indblik i det faglige.

Lørdag den 2. maj forskellige højskoler. Se højskolerne.dk

INTEGRATION SOM SUCCESHISTORIE Foredrag med integrationskonsulent Hans Lassen, der mener, at vi i Danmark i virkeligheden er dygtige til at integrere indvandrere i samfundet.

Tirsdag den 5. maj kl. 19.30 Brandbjerg Højskole

26. maj FOREDRAG: MADS BR ÜGGER Mød Radio24syvs progra mchef, og hør om hans tilgang til jou rnalistik.

Ud over kanalchef har han været selvbestaltet Liberiakon sul i den Centralafrikanske Republ ik, dokumentarist, tv-vært og forf atter.

Tirsdag den 26. maj kl.

20-22 Krogerup Højskole ”THE SOUND OF MUSIC” Et foredrag og en performance-lecture om æstetisk kommunikation i et musikalsk perspektiv med percussionist i Klüvers Big Band.

Onsdag den 6. maj kl. 19.30 Engelsholm Højskole KVINDFOLKEMØDE: JYTTE HILDEN Jytte Hilden holder foredrag med udgangspunkt i bogen ”99 lyserøde elefanter”, der blev til i anledning af 100-året for kvinders valgret. I bogen præsenteres 99 danske kvinder, der har gjort en forskel.

Mandag den 1. juni kl. 19.30 Højskolen Marielyst

HVEM SAGDE?

ELEVPORTRÆT SUNE MORTENSEN, 24 ÅR Hans højskoleord er "kultur" Nordfyns Højskole Kommer fra Svendborg INDEN JEG BEGYNDTE her, havde jeg forventninger om en masse nye oplevelser med mange nye mennesker fra mange forskellige lande, så jeg kunne udvide min horisont.

HØJSKOLEN ER BEDST, når vi har fællesarrangementer, hvor hele skolen er samlet, og vi kan få gode diskussioner på tværs af de forskellige kulturer, vi er her. Det giver en god energi og et godt sammenhold.

FREMTIDEN BYDER PÅ en elevplads, så jeg kan blive færdig med min HG. Med højskolen i bagagen bliver det ikke noget problem.

Dilemmaet Hvor meget frihed og medbestemmelse skal eleverne have, og kan frihed blive for meget? Hvert år har vi temauger på højskolen, hvor vi giver eleverne mulighed for at opleve, hvordan samarbejde, læring og faglighed fungerer i en anden kontekst end den vanlige højskolehverdag.

PÅ DEN ENE SIDE...

PÅ DEN ANDEN SIDE...

er det vigtigt, at eleverne føler, at de har medindflydelse, at de får frihed til at påvirke indhold og form, og at de oplever, at frihed er en mulighed i kraft af, at de er en del af et fællesskab.

kan det også være befriende at slippe for friheden og bare gøre, som der bliver sagt. For meget frihed kan være anstrengende - hele tiden skal man forholde sig til det ene og det andet.

Frihed forpligter.

><

VI VÆLGER

Den ene temauge er en uge med teater og musik, hvor alle samarbejder om at producere en forestilling. Den er produktorienteret, og elevernes indflydelse er begrænset. I den anden temauge får eleverne mere frie tøjler og har mulighed for at påvirke og være medbestemmende i forhold til indhold, ramme og rytme. Den frihed, elever og lærere er givet i den uge, er i klar modsætning til teaterugen, hvor ramme og indhold er sat på forhånd, hvilket giver eleven frihed til at kaste sig ud i kreative udskejelser.

JACOB TYBJERG, UNDERVISER PÅ ULDUM HØJSKOLE

”En forstander skal sørge for i ansættelseskontrakten at forpligte læreren til at påtage sig undervisning uden for sit fagområde, så hun ikke får lov til at krybe i ly bag sit fag, men bliver tvunget til at overveje bl.a. meningen med livet.”

Vi trækker lod blandt indsendte rigtige svar. Den heldige får en højskolesangbog. Send svaret til redaktionen@hojskolebladet.dk I sidste måned lød citatet: ”Der hvor lærernes evner og lærlingenes trang mødes – der ligger skolens gerning.” Det var Ludvig Schrøders ord. Han var forstander først på Rødding Højskole og så på Askov.

?

27

22 HØJSKOLEBLADET

FEATURE

BILLEDLIGT Fotograf Marie Ravn i Los Angeles

29

TENDENS

30 HØJSKOLEBLADET

NR. 3 — 2015

XXXXXXXXXX

BILLEDLIGT

THE CITY OF DREAMS Fotograf Marie Ravn, 23 år: Jeg fotograferer – også i Los Angeles. Her er nogle af mine billeder fra bydelen Santa Monica, hvor jeg havde lyst til at portrættere et turistpræget område på en anderledes måde.

Der er en vis forudsigelighed ved turisme. Jeg sendte den et kritisk blik - jeg så mennesker, former og farver på andre måder, fordi jeg skrællede et lag af turismen væk.

Jeg kommer oprindeligt fra Thisted. I dag bor jeg bor på Vesterbro. Hvor jeg kommer fra, sker der ikke så meget. Da jeg var yngre, mærkede jeg et tomrum, som jeg begyndte at fylde ud med kreativitet. Fotografiet blev min udtryksform, og jeg fik brug for at møde nye mennesker, som jeg kunne dele mit sprog med. Jeg besluttede mig for at tage på højskole. For mig var det et stort spring. Før havde jeg flakket rundt i Thy og Hannæs, nu skulle jeg til Sjælland på Grundtvigs Højskole.

Det kom til at betyde alt for mig. Min højskolelærer Maria Fonfara fik åbnet mine øjne yderligere for fotografiet, og at jeg dygtiggjorde mig, kom til at betyde, at jeg kom videre på Kunstskolen Fatamorgana bagefter.

Jeg har en forkærlighed for portrætfotografiet. Jeg elsker at portrættere mennesker. Min intention er at blive en af de bedste portrætfotografer.

31

DEBAT

# 3 — 2015

PÅ SPIDSEN

PÅ SPIDSEN

En bjørnetjeneste?

Det er langt fra sandheden, at højskolen er studieforberedende.

Dertil er kløften mellem højskole og studieliv for stor, mener tidligere højskoleelev Niels Gerner Nielsen.

Af Niels Gerner Nielsen Studerende på CBS og tidligere højskolelev.

D

et er en falliterklæring, hvis højskoleopholdet alene begrundes som ”studieforberedende” og ”kompetencegivende”. For mit vedkommende blev kløften mellem højskole og universitet for uoverkommelig, og jeg endte i et vakuum af ensomhed på mit studie.

Højskolen handlede for mig ikke om ”at finde det jeg var god til.” Tværtimod! Højskolen handlede for mig om at finde ud af, hvad andre var gode til og om at være en del af noget større end mig selv. Jeg vendte blikket udad. To måneder efter endt højskoleophold befandt jeg mig på knæ tilbedende en tutor, udklædt som Afrodite, i en spejderhytte. Det handlede om at få nogle point til mine nye studiekammerater fra Copenhagen Business School. Der var intet guddommeligt i ritualet, men i god tro og forhåbning om at ”knække” den sociale kode adlød jeg. Den sociale underkastelse blev dog for meget, og jeg tog hjem – ydmyget og forundret. Højskolens pædagogiske succes og forpligtende fællesskab finder ikke vej ind i universitetsverdenen. Tværtimod bærer institutionerne præg af egen-virksomhed. Succes 32 HØJSKOLEBLADET

på studiet kræver, at du tænker på dig selv.

At du har blikket vendt indad. Hvad skete der lige der? Jeg savnede fællesskabet fra højskolen og sådan beskrev mange af mine kammerater også deres studiestart. Det var et chok at komme fra det lille fællesskab og ud i det store. Vi talte om, hvordan højskolen måske ligefrem havde gjort os en bjørnetjeneste! Sagen er, at højskolen fremstår som en utopi sammenlignet med studielivets realiteter. Efter tre år som CBS-studerende er det stadig ikke lykkedes mig at knække den sociale kode. Jeg føler mig som en social analfabet, der forgæves forsøger at stave til fællesskab. De anonyme foredragssale, de mange timer alene på læsesalen og de konkurrenceprægede eksamensperioder. Det, jeg lærte om fællesskab på højskolen, har ikke fundet genklang i de stålindrammede studiesale på CBS. Alt arbejdet koges ned til en bitter karakter, der hurtigt er slugt på tom mave.

Hvorfor er jeg så ikke droppet ud? Fordi jeg ikke tør, fordi jeg trives i det faglige, fordi man gør ting færdige, og især fordi jeg har vendt kritikken indad! Jeg betragter min generation som den mest privilegerede, men med alle de valgmuligheder vi har, følger også ansvaret for, at det, vi vælger, bliver en succes. Vi nyder friheden til at vælge, men frygter også at det går galt.

Det er i denne dikotomi, at én af højskolens succeskriterier skal findes. Fællesskabet betyder mere end mig selv. Det lyder

banalt, men sat op imod den grad af individualisering, studielivet fordrer, kan det ikke understreges nok. Heri skal højskolen finde sin legitimation - ikke i pseudoforestillinger om studieforberedelse og kompetenceberigelse. Det er at gå individualisternes ærinde. Man burde i stedet vende det på hovedet og spørge universiteterne, hvad de kunne lære af højskolen? For det er selvfølgelig ikke højskolens skyld, at uddannelsessystemet går i den forkerte retning, men højskolen har et stort ansvar for at italesætte de udfordringer og problemstillinger, mødet med studielivet indebærer. De skal udfordre højskoleeleverne og universiteterne til at forstå, hvorfor det er nødvendigt at videreføre erkendelsen af fællesskabets nødvendighed fra højskolen og ud på den anden side. Ellers risikerer vi at idealisere, det vi lærte på højskolen i stedet for at praktisere det, alt imens arbejdsmarkedsgodstogets fremdriftsreformer og dimensioneringsplaner kører fællesskabet agterud.

Det er mit eget ansvar at bære fællesskabet fra højskolen videre, men højskolen bør være modig nok til at sætte standarden. Og ikke mindst hjælpe eleverne til at sætte fokus på forskellen mellem højskole og studieliv. Så vi ikke ender med - hver for sig - at bruge tiden på universitetet til at afmontere de værdier, vi burde kæmpe for. 

DEBAT

DET TALER VI OM

TIDSÅNDEN KORT

Forbyd

Morsomt Afradikalisering. Hver gang jeg hører ordet, tror jeg, det drejer sig om Det Radikale Venstre. Partiet er blevet så afradikaliseret, at vælgerne og medlemmerne flygter i alle retninger. Jeg vil stærkt opfordre til radikalisering af De Radikale.

Bologna. Det er den proces, som homogeniserer alle uddannelser til bachelor-, kandidat- og ph.d.-grader og fylder Europa med akademiske blålys. Også skuespilskolerne. Også kunstakademierne. Og højskolerne? Fandme nej. Forbyd Bologna!

Træls

Genialt

Fremadrettet. Kan folk ikke holde op med at bruge det irriterende ord? Det hedder da »fremover« eller »i fremtiden« eller noget. Men »fremadrettet«? Det er godt nok træls.

Apple lægger en mega servercentral i Viborg. Byen havde Snapstinget og har stadig Domkirken, Katedralskolen og Søndersø. Byen havde Peter Seeberg og hans rødvin, som hed ’Viborgs velgående’, og byen havde Peer Hultberg og hans roman om ’Byen og verden’. Nu bliver Viborg Valley et af verdens største IT-centre. Det er da genialt.

JOURNALIST OG REDAKTØR BJØRN BREDAL, NY FORSTANDER PR. 1. JULI PÅ BORUPS HØJSKOLE

Spar tid på at arrangere

studierejsen Vores online registreringsservice letter administrationen af tilmeldingerne.

Se mere på: www.profil-grupperejser.dk/online-registreringsservice Profil Grupperejsers 55 rejsespecialister kender verden – og vi skræddersyer det faglige indhold på studierejsen efter jeres ønsker.

DET BLÅ SANGHÆFTE NYHED: Sange som supplerer Højskolesangbogen, bl.a.: Buster / Hallelujah /Fields of Gold / Kys det nu / Under stjernerne på himlen / Gi’ os lyset tilbage / Forårsdag m.fl.

Sanghæfte 25 kr.

Melodihæfte 50 kr.

Kan købes på webshop.hojskolerne.dk Kommer også snart som App.

Kontakt os og bliv inspireret: www.profil-grupperejser.dk/studierejser • kontakt@profil-grupperejser.dk • 77 33 55 33

hoejskolebladet_kvartside.indd 1

12-01-2015 11:24:45

33

DEBAT

# 3 — 2015

DIALOGEN

Vi fejrer valgretten med Hizb ut-Tahrir DIALOGEN

Hurra! I år fylder vores 1915-grundlov 100 år. Højskolerne har derfor udgivet ”Alle får ret – Grundlov 2015”, der er skrevet af bl.a. historiestuderende Christopher Schnoor, men Hizb ut-Tahrir kan sagtens få armene ned. I to timer har Christopher Schnoor og Hizb ut-Tahrir ført en dialog over mail om, hvorfor Hizb ut-Tahrir ikke synes, at demokratiet er den optimale styreform.

TAIMULLAH ABU-LABAN 26 år, uddannet cand.odont. fra Københavns Universitet. Han bor i København og er medlem af Hizb ut-Tahrir Skandinaviens Mediekontor.

CHRISTOPHER SCHNOOR 24 år, kandidatstuderende i historie på Københavns Universitet. Han er ansat i formidlingsenheden på Københavns Museum og har i forbindelse med 100året for Grundloven af 1915 udarbejdet et foredrag, som han rejser rundt med på landets højskoler.

34 HØJSKOLEBLADET

TAIMULLAH ABU-LABAN  INDEN VI BEGIVER OS UD i diskussionen om demokrati, vil jeg først understrege, at jeg ikke er modstander af en styreform baseret på repræsentation.

Demokrati opstilles typisk som en modsætning til diktatur.

Denne præmis anerkender jeg ikke som muslim, da det er en præmis udledt fra europæisk og ikke islamisk historie.

Det, at folket vælger sin regent, er faktisk en del af den islamiske jura, da kaliffen (statslederen) ifølge islamisk lov (sharia) vælges af befolkningen. Dette blev praktiseret af muslimerne for 1400 år siden under profeten Mohammeds tid (fvmh) og under kalifatet, hvilket mig bekendt er længe inden, Vesteuropa kendte til ordene demos og kratos.

Ud fra et filosofisk perspektiv kan der aldrig i et land eksistere et decideret folkestyre. Man vil nemlig aldrig kunne samle alle borgere i én stat, hvorefter de alle når til enighed om hver enkelt lov og beslutning. Skal det være en smule realistisk, kan der blive tale om et flertalsstyre, hvilket bestemt ikke er det samme som et folkestyre. Det siges, at Thomas Jefferson har udtalt: ”A democracy is nothing more than mob rule, where 51 percent of the people may take away the rights of the other 49”.

Flertalsstyre, også kaldet ”direkte demokrati” i politisk filosofi, har dog aldrig rigtigt eksisteret. Det var kun en snæver elite af rige græske mænd i det gamle Athen, som havde retten til at stemme. Schweiz nævnes også som eksempel på det direkte demokrati, men styreformen betegnes i forbundsrepublikken som ”semi-direkte demokrati”.

CHRISTOPHER SCHNOOR  ET DIREKTE DEMOKRATI ville være svært at praktisere ja, så lad os tage udgangspunkt i det repræsentative demokrati, som vi har i Danmark i dag. I en europæisk historisk sammenhæng bygger vores moderne demokrati på mange måder på den reaktion, som ”folket” havde på de enevældige herskere. Folket ville høres og have medbestemmelse. Altså flere rettigheder. Kan det ikke tænkes, at samme modreaktion vil komme imod et kalifat?

I forhold til jeres valg af én leder, hvordan kan I sørge for, alle bliver enige?

Skal han vælges demokratisk? Kan han skiftes ud? Er der valg efter en vis årrække?

Kan det siges, at jeres parti eksisterer på grund af demokratiske rettigheder?

Altså hvis det demokrati, man har i Danmark, var mere ensrettet styret, a la et kalifat, ville der så være plads til andre holdninger og partier, som direkte er modstandere af styret?

CHRISTOPHER SCHNOOR MODERNE POLITISKE EKSEMPLER syntes jeg ikke underminerer vigtigheden af at bevare de grundlæggende rettigheder i et demokrati, hvor folk er frie.

Hvad med alle de her mennesker, som mener noget andet?

Altså hvis man ikke er enig i koranen? Bestemmer kaliffen helt alene? Hvad gør man egentlig mht. retspraksis?

Det ville jo være rigtig fint, hvis vi alle havde vores egen diktator, som repræsenterede os selv. Men jeg bliver nødt til at fastslå, at der altid vil være forskellige holdninger. Al historie viser, at man ikke kan ensrette alle. Og her synes demokratiet altså at være den bedste løsning.

TAIMULLAH ABU-LABAN DEMOKRATIET ANSER JEG som et elitevælde pakket ind i en illusion om folkestyre. Politikerne kan frit love det ene, når der er valgkamp, og gøre det stik modsatte, når de så har fået magten.

Dette træder tydeligt frem i de demokratiske lande, herunder Danmark, hvor skiftet mellem rød og blå blok åbenlyst ikke har ændret på industriens indflydelse. Det er altid de rige, som vinder. Skattelettelser til de rige var på dagsordenen under de borgerlige partier og igen efter de røde kom til magten.

Samme tendens ser man i hele Europa.

For at give et dansk eksempel: Blot seks dage før det seneste folketingsvalg udsendte justitsminister Morten Bødskov (S), der på det tidspunkt var finansordfører, en pressemeddelelse med følgende ordlyd: »Vi afviser fuldkommen enhver tanke om at sænke topskatten for de rigeste«.

Men så snart S-SF-R vandt valget, og regeringen var dannet, gjorde man lige netop dét. Man gennemførte en skattereform i 2011, der betød, at de danskere, der tjente nok til at betale topskat, i 2014 kunne se frem til at slippe 1,7 milliarder kroner billigere i topskat.

Hvordan, demokratiet i virkeligheden fungerer, blev gjort klart under salget af energiselskabet Dong til Goldman-Sachs, som blev kendt for sin rolle i den amerikanske finanskrise. Ifølge en Gallup-måling var 80 % af danskerne imod salget, og der blev i løbet af få dage indsamlet 130.000 underskrifter for at få det stoppet. Men finansminister Bjarne Corydon, som havde hovedansvaret for salget, sagde til TV2 News d. 24. februar i år: ”Vi skal aldrig løbe efter folkestemninger”.

Vi eksisterer ikke, fordi demokratiet tillader det. Hizb ut-Tahrir blev etableret i 1953 under det jordanske diktaturmonarki og eksisterer i dag i over 40 diktaturstater. Vi er forbudt i ét demokratisk land – Tyskland. Skiftende regeringer i Danmark har forsøgt i intellektuel afmagt at forbyde os, selvom vi er kendt for at være et politisk parti, der aldrig har brugt voldelige midler.

I kalifatet er der lige sociale og økonomiske rettigheder for alle uanset religion, etnicitet eller køn. Lovgivningen er fast, fordi den er baseret på Koranen, og kan derved ikke bøjes grundet en økonomisk elites interesser. Enhver form for diskrimination på baggrund af etnicitet, køn eller religion er strengt forbudt.

TAIMULLAH ABU-LABAN DISSE TING, SOM DU BENÆVNER ”demokratiske rettigheder”, har demokratiet ikke patent på. De fandtes under kalifatet for 1400 år siden, og vores parti arbejder for genetableringen af kalifatet, så disse rettigheder igen kan implementeres i den islamiske verden.

Man behøver ikke at være muslim og enig med Koranen for at leve i kalifatet. I løbet af kalifatets 1300 års historie har der levet folk fra alle trosretninger: kristne, jøder, ateister, hinduer, buddhister mm. Ingen er nogensinde blevet tvunget til at opgive deres tro eller meninger.

Dialogen er forkortet.

35

DEBAT

# 3 — 2015

KRONIK

Glimt af afmagt KRONIK

Højskolelærer og kulturformidler har brugt årevis på at undre sig over, hvorfor livet pludselig kan føles så stort og svært. There is a crack in everything…

Af Lea Fløe Christensen F.1981. Cand. mag i moderne kulturformidling og er pt. projektleder på Golden Days, freelancelitteraturformidler, litteraturredaktør på netudgaven.dk og underviser på Krogerup Højskole.

J

uleaftensdag mødte jeg en mand på min gade. På afstand lignede han en almindelig vesterbrosmåbørnsfar, og det var han sikkert også. Fjellrävenjakke, lædertaske, smarte jeans, morgenhår.

Men da han kom nærmere, lugtede han af alkohol, og hans tøj hang tungt på ham, ugegammelt og beskidt. Så gloede han stift på mig og sagde ”glædelig jul, så faldt det sgu alligevel fra hinanden, hva’?” Så traskede han videre, og det eneste jeg kunne tænke på, mens jeg gik op ad trappen til min lejlighed, hvor juletræet allerede var pyntet, hvor min mor og bonusfar lige havde sat anden i ovnen, hvor min kæreste netop havde lagt en lille gave under træet, var, "ja hvad sagde jeg?"

Jeg er først i trediverne. Jeg er sådan en, der griner højt, fortæller sjove historier, inviterer vennerne på pandekager og synes, at næsten alt er muligt, mens jeg planter mine blomsterløg i forårsmulden. Men hvert forår slår det mig lidt hyppigere og lidt voldsommere end ellers – her midt i lysets genkomst, blomsternes piblen, altings skønhed: Hvorfor ligger vi ikke i afmagtens fosterstilling på køkkengulvet noget oftere?

Gennem over et halvt liv har jeg af og til – ofte ud af det blå – pludselig følt mig ramt af livets storhed. Så kan jeg pludselig

36 HØJSKOLEBLADET

sidde der på min altan, p å en vens so S -toget og sy fa, i nes, at alt er stort og vild kompliceret, t og at jeg slet ik ke kan forstå folk ikke gå , at r ind i hinan den på gaden polerne ikke , at for længst er smeltet, at al mulige går ru le ndt og lever sådan helt n ligt og tilsyn atureladende ub esværet. Bet deres regnin aler ger, udfylder deres forskud opgørelse, si sger de rigtig e sætninger rigtige tidsp på de unkter, får jo bs, har kære og giver pas ster sende knus til begravels gør også alle er. Jeg de ting. Jeg fungerer ogs hvad vil da d å. Så en følelse?

Engang, da jeg efter gym dede som p nasiet arbej ædagogmed hjælper i en nehave, spu børrgte en af d e femårige under en sk mig ovtur: ”Kan du godt ove alt det her?” rskue Da jeg spu rgte, hvad mente med han ’alt det her’, slog han bar med de spin e ud kle arme, næ sten magtesl Og nej, det øst. kan jeg ikke altid, men h tit siger vi: vor ”Fuck, jeg sy nes, det er vi at alting ik ldt, ke hele tiden falder fra h anden”? Jo, inder er et st ed, hvor det tisk bliver faksa gt ret tit: Jeg under vi fiktionsskri ser i vning på en højskole. H ryger barrier er erne hos el everne med samme, højs det koletiden er intens, og i tionen står fikman ikke ti l ansvar på me måde, d samet er jo fikti on. Her skri vi ofte om b ver åde taknem melighed o magt. En fø g aflelse gennem strømmer o teksterne, fø fte lelsen af sh it, hvor er li stort og van vet vittigt, og je g elsker det hvad h… skal , men jeg stille op med ALT D ET? Da jeg selv gi k på højskole , sagde en pig at hun ikke h e, avde respek t for folk med pression, at dede bare kun ne ta ge sig men, at de va samr utaknemm elige. Det gj mig rasende orde . Hun mente det måske ik ke så

Lor tet ka nj ov ælt en ”S år å s d ov a n er ko a m n Når g j s verd t e kan en v n” hår ælte. d d e t for t, me h S r e å l pre mig, n uds e t f a i s o r g s pper Ma aml stå ivt a r sel net r b v n i ta jeg fø lagt om j lev e e g a e e k n a l t har nemm lelsen nd ge g ikk forb i s n e . Fø a n a g ... n inf om lels elighe f afm nems er m dels o tro lidt ra en af den o agt og nittet ere de e r rsprofession lig ramm mler d at ma ver alt mørk , så fo ide r n kan e d især e e , st et th r m me n, h alle i mang ele. F år på , som idt rg ind k e m k ånd anke ke al i glim ølelse anten an lliutrdt o n i , id t ng pi , o p D ” e g i sig bare - og se som j g l om et er . t S e e er sel , ler do åd v o ta ge s lvfølg g ge at liv ikke e Ram gt l k e a ge ig sam ang amm t kan ænger veeldet e aer en n kikk h sid st- og er det være e tabu t dyb e og d s er g g s b v r i l e ang s litr kygg næste ært – elagt a om e and sten” er me bege n ove ja no at ta n A . l d g j l g pro re afm Allig ”Såd string r i en le gan e l iprofessionel ste geve e a og fessio agten vel h n kom . Mag offici a t e det a o nel l s go ågmmed l hold n” lels t. D tæt in lder jeg m info r j e er i jek rne u kke p en er d til eg og ig ove anfgøelels er k t d u Da leder enpå rofess så svæ ropp mang r d e m e y np i anedrne aå stis s. En på ku tøjet. onelt r at f n, isæ e gtM o t ø e j gla ke ko hverd lturse For tid at gå rklar r re a e n tæ. e m d l k a t V evi stem leger, a g m retar en er ed fø , g æ e g j l”ter asti ind tilt e, håb ning torsd d idé iatet eg pro af a ags Go ag r l i ø g sta se ø t l ø d r i e, e kår lde Så det anfo til d n . n høj Jeg e ig lev kono fte i fl ks, en ntusia da lt srasi sko ro er u mi, o o Aca le u gså nde de k, me rar og v fl m d n nk rs d md es e e deb emy der ” er r åbe d til a om e te ku den a t især profession t kom er, ltu t st t gr nh tre an om r mø mer frisk dage imme arte e undvi A l rke b i l ”S l ns uft llige gæ m l.a -” En , t j s a am peng . til a , god aj med Open lags r e vseål shv ten o g åm til bit e, l mu Ai ”S fo l i y th r e o n alti ivets on er, de, o andle sik o redra r olde ”. ve åd Deg ma m g a d lige kan lvor. at der stilli om r sv. De , u o F n o o v n t r jegr am , g kon el sk mfav or vi gså s g, tek mfar e v r a e l n t, kal am k n e n t r e o r a e o o mig ret me vær log live ma ra f a gten og n k r dArleer det ikk hum , og o mærk jeg m t stor nge, d e plad i. l o i ” g er m ig f s e s t t m m a ø n e r e k sem r m Lort bor rsSoåpp j æ”tSiånog f-ve ag stad ilen ikk g En , som ed ho tfork tesløs ig, nå de. A e e d tm v g l l t kaov attedngaåene,goprofessione d jeg ang t er lang edpin arer j heden r jeg p il ang e ,n ” o a å r t e g m n n m oed lett g v el le e mit strej ogs år S e ” n j d m e e m f o e r j r .l ko irgføala angåed udvaeæ det å fan eg m jeg, re at f med lunkn e elgstkeornn o d e a o m n – o neto t et d tid t det rhold mit ek e t m a p A e især professionelt å v p o ng mteæ g agte erlligen dr Aglsli tøjk mi som , som verb en fa gik o e sig ti j r e nt n l l e v o i t . d d k no tæa vekloehaftegn pspte ant er o Leon . M t m er. A sel g.t m evrea s k æ r v r y t d a g s g e s t r i gså st ard C e n m i g s e l t m n s l g t o o A o å ”. hoilgd n”, s gjlm å i k v hin p å m a o r n l g e d l p n g – ve: T kede r på hen ske e , d a i e e s e g D .j n tial egarngjeg nv, el e t h a h e r m i g den syng r e t g r e e m ei t’s s e w i r s ne”a 3 e p og m agoterhkollarm ho ,n mi eeraisær w t a cra 0 års ater, d n g r og det ikke he ck d f fød . n t d e a e e g re a ligh in nprofessionelt. rijeg n a kro ge a tæ især f t g e ve t k t m æ ets r p a t n o gten paertnn in. detniel n erinsdå tsv p d p t r a professionelt , e æ il vtæt gå meaf- D , s k å s r r o e n i ppen især d n , De e d til fføolerk professionelt. lear og uden l s , især profession , p rne e å tøje forklar og det er ikke



37

UNDERSØGER

# 3— 2015

BLIV SIDDENDE TIL DU DØR

Bliv siddende til du dør HØJSKOLEBLADET UNDERSØGER

Koreanske elever adlød ordrer og forholdt sig passive, selvom vandet fossede ind på det skib, de sejlede med. Sydkorea skeler derfor nu til højskolerne. De vil smage på et uddannelsessystem, som former mere selvstændigt tænkende mennesker, der ikke føjer en kaptajn, som kun redder sig selv.

Af Ea Ørum

I

november 2014 blev en kaptajn sendt 36 år i fængsel. Over 300 mennesker døde, da skibet, som han skulle styre, sank.

Ombord var hundredevis af skolelever og studerende fra Sydkorea. Mens den store færge var ved at synke, fortalte kaptajnen over lydanlægget, at de skulle blive siddende og vente på information. Imens kaptajnen reddede sit eget liv, omkom de afventende passagerer. ”Langt de fleste parerede simpelthen ordre. De blev siddende og druknede. Efter skibsulykken startede der for alvor en debat om det koreanske skolesystem, som blev kritiseret for at understøtte en absurd tiltro til autoriteter og mangel på kritisk stillingtagen,” siger Søren Launbjerg, der er forstander ved Den Internationale Højskole.

Han blev inviteret til Sydkorea efter ulykken for at fortælle om den danske højskolemodel, som koreanske undervisningsudviklere kunne se muligheder i. ”Undervisningen i Korea er på sin vis effektiv. Mange af eleverne går i skole fra tidlig morgen til kl. 22.30. Målet er at komme på det rigtige universitet. Der er ligefrem tv-reklamer, som fortæller succeshistorier om, hvordan livet vil gå, hvis fremtiden ender på lige præcis dét universitet. Samtidig er selvmordsprocenten høj blandt unge, der for en stor del mistrives i stræberkulturen,” siger Søren Launbjerg.

De triste tal om selvmord vidner om ulykke. En af grundene til, at Sydkorea fik øjnene op for Danmark, var bl.a. de statistikker, der beretter om et af de lykkeligste folk i verden - danskerne.

SUPERKANDIDATER SKAL GENOPTRÆNES

Højskolerne blev af Søren Launbjergs koreanske værter håbefuldt beskrevet som en indgang til skabelsen af et lykkeligere samfund.

38 HØJSKOLEBLADET

HØJSKOLEBLADET UNDERSØGER

Koreanske elever adlød ordrer og forholdt sig passive, selvom vandet fossede ind på det skib, de sejlede med. Sydkorea skeler derfor nu til højskolerne. De vil smage på et uddannelsessystem, som former mere selvstændigt tænkende mennesker, der ikke føjer en kaptajn, som kun redder sig selv.

Af Ea Ørum

”I skolerne og på universiteterne lærer de at svare på spørgsmål – ikke at stille relevante spørgsmål. I det hele taget er der dårligt plads til det enkelte menneske i skolesystemet. Eleverne får ikke mulighed for at finde sig selv og står på den anden side af uddannelsen med hvad? Eleven skal bare blive så dygtig som muligt, og i den kamp mister de drivet og motivationen. Højskolen giver mulighed for en friere læring, hvor der er plads til det enkelte menneske. Da vi fortalte, hvordan vi arbejder med undervisning, var de inspirerede,” siger Søren Launbjerg.

Problemet med de koreanske studerende er ikke kun, at de følger ordrer fra kaptajner, der misinformerer. De mangler også reelle færdigheder. Virksomhederne, der tager imod de nyudklækkede kandidater, skal paradoksalt nok lære dem op, når de ankommer.

For selvom superkandidaterne er fra det ”rigtige universitet”, er de ikke god arbejdskraft. ”De mangler evne til selvstændige tanker og kritisk stillingtagen – at have personlige meninger. Det efterspørges, og det er jo netop det, som vi arbejder med på højskolerne,” siger Søren Launbjerg.

Højskolernes evne til at skabe engagement og motivation for eleverne tiltalte også de koreanske uddannelsesudviklere.

NY EFTERSKOLE I KOREA

Koreanerne fandt den danske højskole interessant, men ytrede også en bekymring: Hvordan ved vi, at eleverne lærer nok? Den koreanske plan blev derfor at oversætte dele af de danske skolemodeller til koreansk kultur. Første forsøg er at lave en efterskole, som giver plads til kreativitet og samvær. Der arbejdes med tiltag i og på universitetsniveau – men på en meget struktureret og kontrolleret måde, fortæller Noemi Katznelson. Hun var også

inviteret til Sydkorea for at fortælle om de danske erfaringer med efterskoler, højskoler og 10. klasse. Hun er forskningsleder og lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet i København. ”De efterlyser Free Learning, der er i kontrast til stram målstyring, fokus på præstation og rangordning,” siger hun.

Hun forklarer, at det i Danmark i stigende grad er et problem, at unge har svært ved at engagere sig og se meningen med undervisningen – vi er altså ikke fri for de problemer, som tynger i Sydkorea. ”Vi ser i dag unge, der efterspørger relevans med undervisningen. De spørger, ”hvad skal vi bruge det til?" Det gør de, fordi vi tjekker dem mere og mere. Det er fint, at vi skal have færre, der kommer ud af folkeskolen, som ikke læser og skriver ordenligt. Men det må ikke tage overhånd, og spørgsmålet er, om det ikke er ved at tage overhånd, at alt bliver målt og vejet.

Det er her, højskolen har mulighed for at tilbyde læringsrum med et bredere perspektiv," siger hun.

Hun pointerer, at vi ikke er i nærheden af koreanske tilstande, men hun mener, at den danske undervisningskultur går i retning af en uheldig præstationskultur, hvor det er vigtigere at vise, hvad man har lært end at have lært noget.

Søren Launbjerg undrer sig også over udviklingen: ”Det er da tankevækkende, at de i Korea kigger i vores retning, fx mht. efterskolen, mens at man uddannelsespolitisk i Danmark bevæger sig mod Asien – vi vil måle, teste og veje mere. Jeg undrer mig over det pres og stress, som man lægger på de unge i det danske skolesystem i dag,” siger han.

Søren Launbjerg peger på de seneste års store fokus på paratviden, nationale tests og det politiske ønske om at få de unge hurtigt gennem deres videregående uddannelser.

Men det må ikke tage overhånd, og spørgsmålet er, om det ikke er ved at tage overhånd, at alt bliver målt og vejet.

Noemi Katznelson. forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning på AAU

39

UNDERSØGER

NR. 3 — 2015

BLIV SIDDENDE TIL DU DØR

Hvordan underviser man så på højskoler – uden at måle og veje?

UDDRAG. I en ny bog beskriver højskolelærere, hvad der gør deres undervisning særlig. Her er tre eksempler fra ”Højskolepædagogik – en fortælling om livsoplysning i praksis”.

40 HØJSKOLEBLADET

Ikke uden mig AF JESPER TRIER GISSEL, HØJSKOLELÆRER, NØRGAARDS HØJSKOLE

"As a bathtub lined with white porcelain, When the hot water gives out or goes tepid, So is the slow cooling of our chivalrous passion, O my much praised but-not-altogether-satisfactory lady."

- Ezra Pound, “The Bath-Tub”

(…) På højskolen er det lige præcis den personlige vinkel, som giver eleverne den oplevelse, der kan gøre en forskel for dem som mennesker. Jeg kan ‘slå saglighedens bro’ til dem med et stykke kunst, som giver dem muligheden for at overveje deres egen håndtering af kærlighedsforhold. Jeg går digtets ærinde, fordi jeg synes, det har en vigtig pointe – især for unge på kanten af det rigtige voksenliv. Jeg taler selvfølgelig også om det poetisk-tekniske, om perioden og om det højmodernistiske projekt. Men jeg ved, at dét er det kun de færreste, der husker. Det, de husker, er deres lærer, som for deres skyld deler ud af sine erfaringer. De husker deres egne overvejelser i forhold til deres egne liv. De husker vores samtale om, at det jo ikke kun begrænser sig til kærlighedsforhold, men arbejde, bofællesskaber osv. Vores lille, dumme, almenmenneskelige mekanisme, som Ezra Pound har fanget, gælder faktisk i alle de af livets forhold, hvor situationer og relationer kan vælges til og fra. Og når vi sammen kan folde den slags ud og relatere det til vores liv, så har vi flyttet eleverne. Så har vi givet dem noget, de husker og kan tage med sig og bruge.

Fuck, du er en nar!

Når hovedsigtet udleves i kroppen AF SØREN MØLLER & SØREN SINNBECK, HØJSKOLELÆRERE, IDRÆTSHØJSKOLEN I AARHUS.

I faget fodbold forsøger vi ikke specifikt at italesætte undervisningen i relation til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Vi lader i stedet undervisningens form og indhold være præget af hovedsigtet. Vi træner ikke for at spille kamp. Det essentielle ligger i stedet i noget så simpelt som det ikke at træne frem mod en kamp eller for at komme på holdet. Det siger vi altid i den første uge, når eleverne endnu ikke har truffet deres endelige valg af specialeidræt – hvis altså vi når at sige det, før en af eleverne spørger: “hvad med kampe?” Sat på spidsen er det både kulminationen og selve essensen ved fodbold, vi tager fra eleverne, når vi siger, at kampe bliver der få af. Vi fjerner formålet med fodboldspillet fra ligningen og efterlader et (tom)rum, hvor et nyt formål kan sættes i stedet. Befriende for nogle, frustrerende for andre – et mulighedsrum for alle. Dette mulighedsrum kan frigive en kæmpe energi samt en søgen efter et nyt formål: Hvis jeg ikke nødvendigvis skal rette mit fokus mod at være god nok til at komme på holdet og præstere i kamp – hvad skal jeg så? Den refleksion giver anledning til at se spillet og sig selv i en ny optik, hvilket vi blandt andet udnytter til at se nærmere på begrebet fodboldidentitet.

JENS HORSTMANN, HØJSKOLELÆRER. RØDDING HØJSKOLE

Det er 27 timer siden, eleverne blev sat af i Vejle, kun udstyret med med pas og mobiltelefon. Deres opgave var at komme så langt væk fra højskolen som muligt, krydse så mange grænser, rejse med så mange forskellige transportmidler og få så meget at spise og drikke som muligt. Og så vende tilbage til Rødding Højskole inden tirsdag middag. Og ja, nogle var i Norge, andre kom til Amsterdam, de boede på hotel, var på kanalrundfart i København, kørte med sigøjnere i Hamborg, sejlede til Gedser, strandede i Göteborg, fik madpakker og fastfood, togbilletter og mødte vidt forskellige mennesker. Og frem for alt: De havde hinanden, to og to. Projektet lyder måske som en militær stroppetur, en overlevelsestur med mudder og kanindrab, men det er det ikke. Det er en del af undervisningen på linjen “Politisk Perspektiv”. Og det siger næsten sig selv, hvilket perspektiv eleverne opnår ved en sådan tur. For mange af dem var det den måske største oplevelse på hele højskoleopholdet. Den mest berigende og øjenåbnende tur, de nogensinde har været på. Livsoplysning og demokratisk dannelse i bouillonform. Men det kan kun lade sig gøre, fordi vi er på en højskole; fordi eleverne kender hinanden. De stoler på hinanden. De har gået på højskole sammen i flere måneder og tør vise svaghed over for hinanden. Og fordi jeg kender dem: Jeg har nøje tænkt over to-mandsgrupperne; sat de frembusende typer med de mere stille, de rolige og tålmodige med de impulsive og rastløse. Det er naturligvis et projekt, som jeg har sat i gang – men det er et projekt, som understreger, hvordan jeg som underviser positivt kan udnytte læring mellem elever på højskolen. Fordi de kender hinanden – og fordi jeg kender dem – lærer de fra hinanden. De løfter hinanden i samarbejdet.

De finder ud af, hvordan rollefordelingen er. Og de lærer, at de hver især har styrker og svagheder, som de kan arbejde med i mødet med fremmede mennesker.

41

BØGER

# 3 — 2015

BOGKRITIK

Højskolepædagogik mellem fællesskab og forskellighed Hvad gør en højskole til en højskole og ikke til en hvilken som helst skole eller til et hvilket som helst andet tilbud i oplevelsesøkonomien? Hvad er det i højskolernes praksis, der gør, at de ikke blot leverer oplevelser, men også livsoplysning, dannelse og faglighed, som legitimerer skoleformens fortsatte eksistens? Kort sagt: Hvad er en højskole?

Af Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller

S

ådan spørger vi i bogen Højskolepædagogik – en fortælling om livsoplysning i praksis. Som forfattere til bogen og tovholdere på Højskolepædagogiske Udviklingsprojekt har vi gennem de sidste to år i fællesskab med en lang række højskoler undersøgt, udviklet og udfordret højskolernes pædagogiske praksis. Formålet med projektet og bogen har været at gå til spørgsmålet Hvad er en højskole? ved at tage afsæt i højskolernes pædagogik. Foruden at sætte ord på og udfordre højskolernes pædagogiske praksis, har det med både projektet og bogen været en ambition, at levere et indspark, der både kan ses som med- og modspil, til en aktuel og væsentlig samfundspolitisk debat om pædagogik, skole, dannelse og uddannelse.

FÆLLES IKKE ENS

På sin vis er det en hovedløs gerning at forsøge at indfange højskolerne på denne måde. Man skal ikke have besøgt mange højskoler eller have talt med mange højskolefolk, før man bliver klar over, at en højskole ikke kan indfanges i nogen fast formel. Højskolernes forskellighed, når det kommer til værdigrundlag, fag, dagligdag, elever etc., er mangfoldig. At rumme denne hele denne mangfoldighed i én fortælling ville ganske simpelt ikke give mening.

Det har aldrig været vores ambition at beskrive den højskolepædagogiske praksis i alle dens nuancer og former, men derimod at forsøge at sætte ord på det fælles, som højskolerne giver udtryk for, når man sætter dem til sammen at tale om, hvad de mener, kendetegner højskolen. Og arbejdet med de mange højskoler, lærere og elever, der har været en del af Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt, har vist, at der til trods for alle forskellighederne er en række områder, hvor højskolerne har en fælles forståelse for og 42 HØJSKOLEBLADET

tilgang til det at holde højskole. Denne fælles forståelse afspejler sig i det, vi har valgt at kalde højskolepædagogik.

Gennem arbejdet med både projektet og bogen har vi forsøgt at indfange dette ”fælles” i en række temaer, der siger noget alment om højskolernes pædagogiske vilkår og deres pædagogiske praksis. Temaerne viser, at højskolepædagogikken på den ene side er noget særligt, bl.a. i kraft af højskolernes lovgivningsmæssige og strukturelle vilkår, men især i kraft af den måde højskolerne tænker i sammenhænge mellem f.eks. formål og praksis, undervisning og samvær eller lærere og elever. Højskolernes pædagogiske praksis er her kendetegnet ved spændinger, paradokser og muligheder, der ikke gives færdige løsninger på. På den anden side står højskolerne overfor en række almen pædagogiske udfordringer og opgaver, som de deler med alle pædagogiske institutioner. Tilknytningen til en almen pædagogik gør det muligt for højskolerne at lade sig inspirere af tanker og praksisser udefra og samtidig melde sig på banen i diskussioner om skolens opgave, lærerens arbejde og elevens dannelse.

FÆLLESSKABETS FORSKELLIGHEDER

Til trods for, at der kan identificeres en række fælles tematikker for højskoler, betyder det ikke, at der går en lige linje fra den fremstilling, de enkelte temaer får i bogen, til den konkrete pædagogiske praksis, der foregår ude på de enkelte højskoler. Ét er, at højskolerne er fælles om at tale om fællesskab, frihed eller engagement, når de skal sætte ord på deres pædagogik. Noget andet er, hvordan de så rent faktisk forstår og arbejder med disse begreber i praksis.

I både projektet og bogen har det derfor været en løbende opgave både at indkredse og sætte ord på det, vi er fælles om og samtidig udfordre det, med den hensigt at få den enkelte lærer og den enkelte skole til at reflektere over og blive skarpe på, hvad det er, man vil med sin henvendelse til eleven: Hvordan indretter vi vores skole for at styrke fællesskabet og den enkeltes dannelse? Hvad vil vi bruge vores frihed som højskole til? Hvilken rolle spiller fagligheden for højskolens opgave? Hvor står højskolen i forhold til det omgivende samfund?

I bogen har vi forsøgt at forene det fælles og det forskelige ved at dele den op i to dele, hvor første del samler det fælles i en række temakapitler, men samtidig udfordrer det, og hvor anden del præsenterer forskellige tilgange til og syn på det fælles – dels fortalt indefra af højskolefolk dels set udefra af pædagogiske forskere.

EN FORTÆLLING

Vi har valgt at kalde bogen for en fortælling. Ikke fordi der kun findes én fortælling om højskolen, men for at understrege, at der ikke tale om en dokumentation af, hvorvidt den pædagogiske

Bogkort

UDVIKLINGEN FORTSÆTTER

NATTENS GERNINGER AF ULRIK LANGEN, POUL DUEDAHL MFL., MAJ 2015, GAD .........................................................................................................................

Bogen er ikke kulminationen på Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt. Arbejdet med på den ene side at styrke det højskolepædagogiske udviklingsarbejde og på den anden side at bringe højskolepædagogikken i spil over for verden udenfor højskolen fortsætter. Der vil hen over sommeren og i løbet af efteråret udgives forskelligt materiale, der sammen med bogen lægger op til fortsat samtale om højskolernes pædagogik. Og til september afholdes en åben konference om højskolepædagogik, der inviterer alle andre pædagogiske miljøer til at debattere pædagogik, skole, dannelse og uddannelse med højskolerne.

Døden, djævelen, nattesædet, prostitutionen, tyven og søvnen. Nattens gerninger trodser tabuerne og beretter om tiden mellem skumring og daggry i Danmark i perioden fra 1500-tallet og frem til, at den ydre og indre oplysning indskrænkede natten til et minimum. Historikerne Ulrik Langen og Poul Duedahl fortæller, hvordan natten blev anvendt til alt det, der netop ikke tålte dagslys. .........................................................................................................................

DEN STORE LØGN OM UDDANNELSE AF JAKOB FUGLSANG, APRIL 2015, GYLDENDAL .........................................................................................................................

praksis virker i forhold til højskolernes hovedsigte eller en udtømmende beskrivelse af højskolernes pædagogik. Vi har som forfattere set det som vores opgave at fortælle inde fra højskolen, snarere end at betragte den udefra. Bogen er som sådan resultatet af et fælles udviklingsprojekt, ikke en objektiv analyse.

En fortælling forsøger at kaste lys over en virkelighed ved at sætte den ind i en ramme, der driver fortællingen frem og giver den en form, der gør den forståelig og en struktur, der skaber mening. En fortælling må nødvendigvis have et anliggende, der angår mere end blot at vise noget frem; den vil noget. Det kan være at få tilhøreren til at reflektere over, hvem vi er, hvad vi vil eller måske ligefrem, hvorfor vi er her. Fortællingen kunne altid være fortalt anderledes, og hvad der træder frem i lyset afhænger af, hvordan den fortælles, men også af, hvordan den fortolkes. Hvad den betyder, og hvilken indvirkning den får, må nødvendigvis helt være op til den, der lytter – eller læser.

Vi siger et og gør noget andet, når det kommer til børns skolegang og unges uddannelse. Det gælder både politikerne, forældre og lærere, mener Cand. comm og uddannelsesredaktør på Politiken, Jakob Fuglsang, der i bogen afslører den store løgn om uddannelse i Danmark og opfordrer til, at alle kigger sig selv i spejlet og spørger, om der er handling bag deres ord. .........................................................................................................................

KÆTTER AF AYAAN HIRSI ALI, APRIL 2015, GAD .........................................................................................................................

Hverken muslimske eller vestlige lande kan ignorere, at dele af islam er uforenelige med de værdier, som udgør fundamentet i frie, demokratiske samfund, mener debattør, forfatter og menneskerettighedsforkæmper Ayaan Hirsi Ali. I sin nye bog leverer hun svar på de udfordringer, som islam kæmper med – og som Vesten først for alvor er ved at forstå. Bogen inspirerer samtidig til debat om og i den muslimske verden. .........................................................................................................................

43

HØJSKOLELIV

# 3— 2015

LÆRERPORTRÆT

Et elektrisk møde

LÆRERPORTRÆT

For Nikolai Seidelin Banke handler mødet med højskoleeleverne om, hvad det vil sige at være menneske.

1. JEG ER HØJSKOLELÆRER, FORDI

min passion for filosofi og musik kunne finde en fri og meningsfuld udfoldelse i højskolerammen, og fordi det eksistentielle og faglig møde mellem elever og lærere på en højskole er elektrisk.

2. DET BEDSTE VED ARBEJDET

med højskoleeleverne er at mærke, at man skaber noget sammen, som man synes er vigtigt, og som ikke har anden nødvendighed end den, vi selv har lagt i den. Det er sjovt og livsbekræftende.

3. FOR MIG HANDLER HØJSKOLEFAGLIGHED OM,

at mødet med højskoleeleverne er et eksistentielt forpligtende og frit møde, hvor vi kan mødes om, hvad det vil sige at være menneske.

44 HØJSKOLEBLADET

4. MIT FAG PASSER GODT IND I HØJSKOLEN, FORDI

musik er en af de grundlæggende måder, hvorpå mennesket giver udtryk for, hvad det vil sige at være menneske i sin tid. Det er eksistensens stemthed sat i svingninger.

5. HØJSKOLENS PÆDAGOGISKE PRAKSIS ER

kendetegnet ved, at al læring altid har en eksistentiel kobling. Det, der undervises i, skal være vigtigt for både læreren og eleven. At al læring er forpligtet af den frihed, der er grundlæggende for højskolen. Når vi intet pensum har, må vi selv kunne stå på mål for vigtigheden af det, vi laver.

"Musik er en af de grundlæggende måder, hvorpå mennesket giver udtryk for, hvad det vil sige at være menneske i sin tid."

6. DEN STØRSTE PÆDAGOGISKE UDFORDRING

ved højskolelærerjobbet er, at der i samvær med eleverne nemt kan opstå situationer, hvor det er en vurderingssag, hvad der er rigtig eller forkert at gøre. I sådanne situationer må man ofte træde ud af sin faglighed og bruge sin almindelige menneskelige dømmekraft. Samtidig er man som lærer udstyret med institutionel magt. Det er en stor udfordring, men kan samtidig være ekstremt givende, fordi man bliver nødt til at forholde sig til sine grundholdninger. Det kan jo være, at man faktisk ikke er enig med sine kollegaer, men alligevel skal være solidarisk.

NAVNE MED SMÅT

7. JEG FÅR DEN STØRSTE INSPIRATION

til mit arbejde fra mine elever. De præsenterer altid ny musik for mig, og vi spiller altid noget af det. Ellers bliver jeg inspireret pædagogisk af mine kollegaer, musikalsk af mine bands, samtaler med venner og tunge filosofiske bøger.

8. ALLE HØJSKOLELÆRERE BØR HUSKE AT

udfordre sig selv og bruge tid med eleverne uden for undervisningen.

BLÅ BOG: Nikolai Seidelin Banke, 42 år Lærer på Rødding Højskole Født og opvokset: Født i Århus, jeg er opvokset rundt omkring i Jylland, men havde de vigtigste år på Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing, hvor mine forældre var forstanderpar.

Uddannelse og tidligere jobs: Jeg er uddannet mag. art. i Idéhistorie fra Aarhus Universitet og Tübingen. Jeg begyndte at undervise i musik på Elbæk efterskole i et barselsvikariat, da jeg var 17, og siden har jeg undervist på forskellige musikskoler i Danmark og Tyskland og for Røde Kors. Jeg har holdt foredrag, spillet koncerter og været med på en række CD-udgivelser som musiker og komponist.

Underviser i: Musik og Livsforståelse på Rødding Højskole.

Bopæl: Rødding.

POLITIKEN-REDAKTØR SKAL VÆRE FORSTANDER Borups Højskoles nye forstander hedder Bjørn Bredal. I godt 22 år har han været journalist og redaktør på Politiken. Det forventes, at hans nordiske netværk og viden inden for kultur bliver en styrke for højskolen i hjertet af København. Et af Bjørn Bredals mål er at gøre Borups Højskole til en af byens kulturhuse.

GOURMETKOK TIL OURE Den 1. juli begynder gourmetkokken Anders Granhøj, som leder af et nyt spisehus ved Skolerne i Oure. Han har været indehaver af No. 13 og Torvet i Svendborg, og siden 2012 har han været køkkenchef på Hotel Christiansminde i Svendborg.

50 ÅR Forstander på Idrætshøjskolen Bosei, Kenneth Retslov, fylder 50 år den 10. maj.

Kenneth Retslov har været forstander på den japansk-inspirerede højskole i snart tre et halvt år ud af de fem år, skolen har eksisteret. Kenneth Retslov er læreruddannet og har i de sidste 25 år undervist i bl.a. idræt og musik på efterskoler, højskoler, folkeskoler og lærerseminarium kun med en kort afstikker til det private erhvervsliv.

45

FFD NYT

# 3 — 2015

FORMANDENS KLUMME

Højskolerne bidrager!

FORENINGEN HAR ORDET

Af Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

er borgere, der har selvtillid og myndighed til at engagere sig. Lige nu barsler flere højskoler med markante folkeoplysende initiativer: Nogle højskoler inspirerer kommuners arbejde med borgerinddragelse.

Nogle højskoler udvikler innovativt og helhedsorienteret sundhedspædagogik, andre højskoler dyrker talenter inden for helt nye musikmiljøer, og der er højskoler, som skaber nye tilgange til design og film.

Og så er der fx også højskoler, som faciliterer politisk inddragelse af mennesker med handicap, og der er højskoler, som skaber mødesteder for ildsjæle, hvor der er langt mellem husene Faktum er, at når højskoler i denne tid tager initiativer til at skabe folkeoplysning ET DEMOKRATIS FORUDSÆTNING

uden for højskolernes mure, så er samarbejdet ofte en succes, og projekterne har en tendens til at blive langt større og skabe langt flere ringe i vandet, end projekterne oprindeligt tilsigtede.

Ingen kan nogensinde udtømmende forklare højskolens væsen, men det vil også være for elitært og indforstået ikke at prøve. Om ganske få dage udkommer bogen ”Højskolepædagogik – En fortælling om livsoplysning i praksis”, hvor mange forskellige højskolefolk sætter ord på den pædagogik, de hver især praktiserer. For at inspirere hinanden – og for at inspirere andre.

Slut med at gemme sig bag floskler, som ”Højskole kan ikke forklares, den skal opleves”. Slut med at tale om højskole som en pause fra det egentlige. Slut med at dukke nakken, når skoleformen stemples som ”selvfed”.

Mennesker har brug for mening. Mening som vi selv skal finde. Ikke mening som defineres af andre, vi så blindt kan følge.

Højskolerne bidrager. 

Slut med at gemme sig bag floskler, som ”Højskole kan ikke forklares, den skal opleves”. Slut med at tale om højskole som en pause fra det egentlige.

Slut med at dukke nakken, når skoleformen stemples som ”selvfed”.

FORENINGENS KALENDER 21.-22. MAJ Spil til fællessang Kurset henvender sig til alle højskolelærere og forstandere, der spiller til fællessang.

Den Rytmiske Højskole. .............................................................................

16. SEPTEMBER Konference om højskolepædagogik Åben konference der sætter højskolepædagogikken i spil sammen med forskere og praktikere fra andre pædagogiske miljøer.

Aarhus, Centralværkstedet

46 HØJSKOLEBLADET

6.-7. OKTOBER Seminar om korte kurser Fælles drøftelse af formålet med de korte kurser og erfaringsudveksling om de pædagogiske og praktiske udfordringer.

Kursuscentret Brogaarden .............................................................................

18.-19. NOVEMBER Højskolelærerkonference Det årlige træf for alle højskolelærere med oplæg, workshops, samvær og fest.

Silkeborg Højskole

28.-29. MAJ Generalforsamling/årsmøde på Nørgaards Højskole Workshops: 1 Højskolepædagogik til debat 2 Åbent redaktionsmøde - HB 3 Globale historiefortællere 4 Nye ansættelsesforhold 5 Hverdagens historier digitalt 6 Partnerskaber i folkeoplysningen Læs mere og tilmeld på ffd.dk/årsmøde

FEATURE

MANDAG D. 11. MAJ KL. 17-18.30 I HØJSKOLERNES HUS:

Tre ud af fire studerende vurderer, at fremdriftsreformen vil gøre det vanskeligere for dem at have studiejob ved siden af studierne. To ud af tre vurderer, at den vil gøre det vanskeligere for dem at tage i praktik.

Kom til debat og bliv klogere på ønsker og udfordringer med den nye reform.

JEPPE BRUUS, uddannelsesordfører, Socialdemokratiet YASMIN DAVALI, formand for Danske Studerendes Fællesråd NIELS GERNER NIELSEN, studerende på CBS og ex-højskolelev

Det er gratis at deltage i debatten, og vi giver en kop kaffe.

Tilmelding på redaktion@hojskolebladet.dk er nødvendig.

højskolebladet live

Fremdriftsreformen byder velkommen

47

studietur

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed ærlighed tryghed

Søger du stabil rejsefælle, der er med dig hele vejen?

Når du rejser med Unitas Rejser lades du ikke i stikken.

Vi er med fra det første frø sættes, til du vender hjem med en farverig buket fuld af nye oplevelser.

• Vi hjælper dig med at finde de mest fordelagtige flybilletter indenfor rejsebudgettet • Du får en fleksibel samarbejdspartner med mange års erfaring med højskolerejser • På rejsen har du adgang til 24-timers alarmtelefon og dermed en livline til at assistere dig i forbindelse med eventuelle uforusete hændelser

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent.

Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din højskoles behov og ønsker!

Vini, René, Niels og Klaus Skoleafdelingen